Dansk Handicap Forbund - Aarhus / Randers medlemsblad 02 - 2023

Leder

Den 22. april holdt Dansk Handicap Forbund, Aarhus/Randers Afdeling generalforsamling på Sabro Kro.

Mange var mødt op – hele 35 personer, hvoraf de 26 var stemmeberettigede. Og hvor vores generalforsamlinger af og til har været overstået på rekordtid, trak denne her ud.

Der var meget snak, mange diskussioner og stor spørgelyst, især omkring regnskabet.

Som de fleste ved, døde vores kasserer Lars Jacobsen i efteråret 2022 efter længere tids sygdom. Det betød, at den tilbageværende bestyrelse måtte forsøge at få styr på økonomien. De fleste af os har ikke den store forstand på økonomi og var faktisk ikke i stand til at svare på de stillede spørgsmål på generalforsamlingen– og Lars er der jo ikke mere, så vi kunne ikke spørge ham.

Vores hovedkasserer fra Landsforbundet, Chanette Holst, var der heldigvis, og hun har gennem årene haft kontakt med Lars og kunne svare på nogle af spørgsmålene. Vores tidligere kasserer, Per Jakobsen, var også til stede og kunne svare på andre spørgsmål, så vi fik regnskabet godkendt – med nogle bemærkninger omkring nogle legater, som afdelingen har.

Der var heller ikke problemer, som man kunne have frygtet, med at få en fuldtallig bestyrelse. De to bestyrelsesmedlemmer, der var på valg, blev genvalgt. Det er Ole Storm og Helle B. Nielsen. Men vi var faktisk for første gang i mange år ude i en valgrunde, da flere stillede op, end der var pladser. Per Jakobsen stillede op som kasserer, hvilket vi i bestyrelsen var glade for, da vi igen får en kompetent kasserer. Vi fik også nyt blod ind, da Henriette Løgstrup og Ivan Jacobsen stillede op til suppleantposterne og blev valgt ind – uden modkandidater.

Så alt i alt en meget vellykket og givende generalforsamling.

Vi glæder os i den nye bestyrelse til at komme i gang med arbejdet. Og samtidig siger vi tak til fratrådte bestyrelsesmedlem Erik Christensen og suppleant Lone Høgh Nielsen for deltagelse i bestyrelsesarbejdet.

Helle Szydlowski

Beretning for DHF - Aarhus/randers afd. 2022-23

Vi havde generalforsamling sidst for lige godt et år siden, nærmere betegnet den 12. februar 2022. Siden har vi haft syv bestyrelsesmøder.

Vi har som afdeling været direkte involveret i en del arrangementer, og de nævnes kort her:

• Udstilling på Moesgaard Museum, RUS - Vikinger i Øst

• Dansk Handicapdag i marts i Herning

• Sommerfest i august

• Vores traditionelle Mortens And i november

• Julefrokost i december

• Arrangement omkring Velfærdsteknologi på DokkX i februar med efterfølgende middag på Byens Madhus

• Udstilling på Moesgaard – Ud af Kaos – i marts

Vores kasserer Lars Jakobsen døde desværre sidste år efter længere tids sygdom. Det medførte en del arbejde for mig at få styr på alle papirerne – især da jeg ikke er nogen ørn til alt med tal. Jeg brugte flere dage på at få orden på bilagene og kunne til sidst aflevere det hele til vores revisor, som havde lovet at opstille et regnskab. Det kunne jeg så afhente i går.

Da jeg som sagt ikke har den store regnskabsforståelse, har vores medlem, Jørgen fra Randers lovet at fremlægge regnskabet.

Vi har et godt samarbejde i bestyrelsen, og enhver tager sin tørn.

Marie-Louise er vores ”festabe” og står for vores arrangementer, ofte bistået af Helle B.

Ole sørger for vores meget flotte hjemmeside.

Jeg selv tager mig af de mere praktiske ting som dagsordener, referater samt kontakter udadtil.

Hermed slut på denne korte beretning.

Helle Szydlowski

Referat

Som det ses flere steder i bladet, er der nye folk i bestyrelsen, der har nemlig været generalforsamling. Referatet kan ses på hjemmesiden dhf-aarhus.dk under aktiviteter (afholdt 22. april) og er du ikke på nettet, kan du sende mig en sms med dit navn, adresse og bede om GF-ref. på 41 17 29 45.

Solveig

Efter generalforsamlingen var der middag og underholdning. Michael Rasmussen har på sin Facebook angivet, at han følte sig velsignet her: Montra Hotel Sabro Kro. Som kommentar skrev han:

”Chris Andersen... For pokker, den mand har styr på sit fingerspil. Jeg erklærer mig hermed som fan!” Michael havde krydret sin hyldest med en smiley med stjerner i øjnene…

Nyvalgte

På generalforsamlingen blev bestyrelsen atter fuldtallig og der blev valgt ny revisor. Her en lille præsentation af de nye:

Henriette Løgstrup, 1. suppleant: Jeg er 55 år og bor i Brabrand. Jeg er uddannet historiker. Historie er min store interesse og jeg er ivrig slægtsforsker. Jeg har desuden gennem flere år været aktiv i forskelligt bestyrelsesarbejde.

Jeg er alsidig i mine interesser, men for at nævne nogle få, så kan jeg lide byens kulturelle tilbud, jeg elsker brætspil og koreanske film/serier, og så synger jeg i det skønne kor Walk n’ Roll.

Flemming Mortensen, revisor: Jeg blev født i 1958, har cerebral parese og har boet i Odder i otte år. Er uddannelse indenfor kontor og regnskab.

Jeg er kasserer i vores lokale afdeling af Danske Handicaporganisationer i Odder.

Per Jacobsen, kasserer: Snart fylder jeg 73 år, men alder betyder vel ikke noget, når blot man føler sig ganske ungdommelig?

Uddannet folkeskolelærer i midt 70´erne. Stoppede efter knap 30 år. Tog en kort IT-uddannelse og har siden 2008 været lærer på Handi-K@, et dagtilbud i Viby. Nu pensionist, men stadig med tilknytning til Handi-K@ som vikar og bestyrelsesmedlem.

Er engageret på mange ledder og kanter i handicappolitisk og sundhedspolitisk arbejde, både på kommunalt og regionalt niveau.

Gift med Lene Lau, bosiddende i dejlige Hou, snart Færgebyen Hou.

Jeg har tidligere været engageret i DHF Aarhus/Randers, blandt andet som kasserer i mange år.

Kulturelt interesseret og en ivrig læser.

Nyvalgte

Ivan Overgaard Jakobsen, 2. suppleant: Jeg har muskelsvind og er respiratorbruger om natten.

Jeg er uddannet Programmør og i 1997 blev jeg Socialrådgiver, har arbejdet på JDC-Data Vejle, i Aarhus Kommune og været BPA-konsulent i flere private firmaer.

Jeg er skilt efter næsten 30 års samliv, har en dejlig dreng Viktor Emil født 1995. Bor i et stort hus med 3500 m2 have og hønsegård, Jeg er lidt af en bonderøv, elsker dyr og natur.

Jeg brænder for ordentlige vilkår for mennesker med handicap - især Bistandsloven med merudgifter, BPA, handicapbil osv.

Er ofte ude som bisidder – E-boks skræk er noget, de fleste med handicap efterhånden må leve med? Det er ikke rimeligt.

Jeg er 2. suppleant og glæder mig til at deltage i DHF Aarhus/Randers-bestyrelsen og vil gerne være med til at planlægge aktiviteter for medlemmerne.

Kalender

AUGUST

Lørdag den 26. august

Sommerfest på Lyngåskolen med stegt pattegris

NOVEMBER

Onsdag den 8. november

Mortens And

Lørdag den 25. november

Julefrokost

Se også aktivitetskalenderen på dhf-aarhus.dk/aktiviteter/ og find flere omtaler om efterårets arrangementer på hjemmesiden.

Besøg

Tekst: Marie-Louise Hahn

Fotos og forklaring: Antoniett Vebel Pharao

Aarhus Kommune har lavet et hjælpemiddel-showroom på Dokken, og vi besøgte det den 23. januar.

Der var, som ventet, mange tænkelige og utænkelige dingenoter, himstregimser, dimsedutter og fiduser. Nogen mere fantasifulde end andre, men det mest interessante var beskeden om, at du kan få designet dit eget hjælpemiddel: du skal bare komme med behovet (og gerne ideen til, hvordan dimsen skal se ud) så er der folk på stedet til at hjælpe med at udvikle ideen. Antoniett har fx. udviklet en popcorn-ske/skål.

En meget informativ og spændende eftermiddag.

Vi sluttede af med et besøg på restaurant Øens Madhus, der er både hyggelig og tilgængelig (og gi’r go’ valuta for pengene).

Man limer den lille del på en kløpind, så man på den måde kan få en forlænger på skålen. Så får man sin hjælper til at putte popcorn i skålen, så man selv kan tippe den og spise popcorn. Jeg vil tro at skålen er ca. 8-10 cm bred.

Retssikkerhed

Tekst: Ib Christensen

Fotos: Bjarne Riis Thomsen

Dansk Handicap Forbunds lokalafdeling i Horsens stod den 8. februar for et veltilrettelagt og velbesøgt arrangement på Lindehøj Centret i Horsens.

Emnet var ellers ikke ligefrem en kioskbasker: ”Retssikkerhed på det sociale område”. Men det var lykkedes at få to chefer fra henholdsvis Social- og Boligstyrelsen og Ankestyrelsen til at stille op med oplæg.

Elisabeth Marian Thomassen og Henrik Horster leverede nogle meget udførlige oplæg med fokus på, hvordan man angiveligt arbejder grundigt og seriøst som vagthund i forhold til kommunerne, der jo på handicapområdet er den centrale beslutningstager.

Udgangspunktet var, at der i høj grad er plads til forbedringer i kommunernes sagsbehandling. Siden 2014 har en ”Task force” med repræsentanter fra de to styrelser derfor gennemført udviklingsforløb med i alt 28 kommuner.

Halvdelen af disse kommuner har selv ansøgt om at deltage i forløbene, og den anden halvdel er udvalgt blandt de kommuner, der ifølge ”Danmarkskortet” klarer sig dårligst, dvs. får flest sager omgjort i Ankestyrelsen.

Det kan i parentes bemærkes, at både i Aarhus og Randers kommuner var omgørelsesprocenten i 2020 på 35 %, hvilket forekommer højt, men ikke afviger meget fra landsgennemsnittet.

for personer med handicap

Retssikkerhed for personer med handicap

Hverken aftenens sidste oplægsholder, Handicapforbundets faglige og politiske chef, Jeppe Kerckhoffs, eller de mange mødedeltagere, der bidrog med spørgsmål og beskrivelser af egne erfaringer, faldt dog på halen over effekten af den statslige Task forces vagthundeindsats overfor kommunerne.

Ankestyrelsen blev fra mange sider kritiseret for selv at sjuske med sagsbehandlingen i form af dårlige (uforståelige) formuleringer fra beslutningerne, langsommelig sagsbehandling og en alt for ”rendyrket juridisk” tilgang til sagerne.

Og trods den statslige indsats er der stadig alt for store forskelle mellem kommunernes afgørelser, skred i kommunernes praksis på området og for lidt fokus på borgernes perspektiv på sagsbehandlingen.

Jeppe konkluderede, at retssikkerhed for den enkelte borger forudsætter, at der sker en korrekt kompensation for den enkelte, baseret på en individuel vurdering og med et forebyggende sigte.

Blandt forslag til forbedringer nævnte Jeppe, at der skal være konsekvenser af kommunale lovbrud, at et kompetenceløft hos sagsbehandlerne er nødvendigt, og at der bør gennemføres strukturændringer, herunder ændrede finansieringsmodeller.

For undertegnede står det dog noget uklart, hvilke strukturændringer, der tænkes på, når man hverken har fidus til kommunernes eller Ankestyrelsens sagsbehandling. Måske forholder det sig sådan, at den nuværende ordning er den dårligst tænkelige – bortset fra alle andre modeller, man kunne forestille sig?

De to chefer fra henholdsvis Socialog Boligstyrelsen og Ankestyrelsen, Elisabeth Marian Thomassen og Henrik Horster leverede udførlige oplæg.

Udaf kaos

Midt i marts havde vi en tur til Moesgaard med guide i den nye udstilling, Ud af kaos. Der var sygdom I den periode. Det ramte også os. Vi var kun syv deltagere, der fik en rigtig fin eftermiddag. Det var en mandlig guide og det var rigtig spændende. Nogle af os prøvede at lave en mønt med vores portræt på.

Hunnerne var et meget voldeligt folkefærd. Deres ansigt blev bunden ind, så det blev længere. Jeg har set udstillingen tre gange. Får noget ud af den hver gang. Og jeg fik rigtig meget ud af turen med guide.

Håber, der vil komme flere med, når vi laver en tur med guide en anden gang.

Helle Birkmose

Anmeldelse

ANMELDELSE, fundet på og gengivet med tilladelse fra Litteratursiden

NYE BALANCER - HANDICAPDIGTE

Caspar Erics handicapdigte oser af vrede, frustration og kunstnerisk begavelse og manifesterer digteren som en brændende fakkel i et tomt rum.

Af Nana Thejll Jakobsen

”At være spasser er at leve i ensomheden”. Således står der i et af de første digte i ’Nye Balancer’. Caspar Eric lever selv med cerebral parese, som i folkemunde også kaldes spastisk lammelse. Dette værk har fået undertitlen eller genrebetegnelsen ’Handicapdigte’ og må siges at være Erics mest manifestlignende værk til dato.

Værket består primært af klassiske Caspar Eric-digte, som med hans talesproglignende digterstemme fører os ind i hovedet på ham selv, når han tvivler på, om hans kæreste vil blive hos ham, hvis hans fysiske tilstand forværres, eller når han mindes turene til hospitalet som barn. Derudover er der indimellem nogle mere prosalignende tekststykker, som emmer af vrede, frustration og et ønske om at ville bruge sin stemme politisk. ”Det er ikke mit handicap/jeg slås med/men verden omkring mig”

Én ting er at være et menneske, som skal kæmpe med flere fysiske skavanker end andre, at være et menneske med en anderledes krop. Noget andet er den kamp, som det tilsyneladende er at skulle kæmpe for at blive set og hørt og blive taget alvorligt som menneske, både på trods af og på grund af sit handicap. I prosateksten ’Et bud på en hurtig filmhistorie’ står der: ”Jeg er nogens ven eller søster eller bror eller søn eller ham den mærkelige ude i periferien. Og det viser sig, at jeg faktisk også er et menneske, og den indsigt markerer et dramatisk skift for hovedpersonen”.

’Nye Balancer’ er, lige som Erics andre værker, både selvudleverende, spydig og humoristisk. Erics jordnære, poetiske stil er på én gang forfriskende usnobbet og på samme tid overraskende rørende. Flere passager går direkte i maven, fordi de italesætter den ulighed eller ignorance, som samfundet og systemet har overfor mennesker, som er født med anderledes kroppe.

Anmeldelse

”Det, som nogen kalder luksus, er andres nødvendighed. Jeg beklager den konstante skæren ud i pap, men det er jo ikke fordi de seneste 128 års kulturhistorie har efterladt særlig meget at plante sit håb i. I det mindste er jeg ikke hovedattraktionen i et cirkus eller buret inde i tivoli mere, hvor folk er kommet for at se freaken, så tak for det, så længe det varer.”

Caspar Eric formår at forbinde de mest spydige, humoristiske afsnit med mavepustende alvor, og det er faktisk lige dér, i spændingsfeltet mellem humor og alvor, at Eric er allerbedst. Med ’Nye Balancer’ manifesterer Caspar Eric sig som en brændende fakkel i det tomme rum, hvor samtalen om og repræsentationen af Mennesker med handicap mangler.

Ligesom Glenn Bech italesætter Caspar Eric den systemiske og følelsesmæssige ulighed, der er ved at være født med sværere betingelser end gennemsnittet. Verden synes at være klar til den slags mavepustere, specielt hvis det krydres med Erics kunstneriske begavelse.

SMA

Handicapdigte

Forlag Gyldendal

Faustnummer 135391751

ISBN 9788702391169

Antal sider 115

Siden nytår har man screenet babyer for den invaliderende muskelsvindsygdom, SMA, spinal muskelatrofi, som tidligere blev opdaget så sent, at børnene havde udviklet sygdommen.

SMA skyldes en arvelig genfejl, som forhindrer nok dannelse af et bestemt protein, der er nødvendigt for at kunne have velfungerende motorneuroner i rygmarven. Patientens muskler svækkes.

Ved screeningen opdages sygdommen så tidligt, at man med rette behandling kan hindre den i at udvikle sig. Det betyder livslangt, dagligt medicinindtag. Allerede de første par uger opdagede man SMA i to tilfælde, og den enes toårige søster blev derfor også undersøgt.

Solveig, kilde Rigshospitalet.dk

We fix

Ta til Kairo og oplev en smeltedigel af kultur, krejlere, kaos, krydderier, kameler, keramik, kamikaze kørsel, kaffe og meget mere.

Vi (Marie-Louise og fødselsdagsgæster, red.) så pyramider og Kongernes Dal, blev snydt i taxien og på markedet, oplevede stor kulturrigdom og tiggende børn, spiste kamelgryde og drak tyrkisk kaffe, mødte Sfinksen og Faraoen Hatshepsut, tydede hieroglyffer og lærte arabiske tal, blev inviteret til fernisering på tredje sal og Ramadanfest i gaden.

Og så lærte vi, at ”wheelchair accessibillity” betyder ”we fix”.

Egypterne er utrolig hjælpsomme mennesker. Der er nærmest ingenting, der ikke kan lade sig gøre - om man så har brug for otte mand til at slæbe.

Jeg vil til enhver tid anbefale at besøge byen, men lad være at forvente at ”kørestolsegnet” betyder det samme som i Danmark. Er du i håndstol og kan puttes i en personbil, er Über måden at komne rundt på. Jeg valgte at bo downtown Cairo, nær Tahrir pladsen, for det er billigt og centralt, men der var til gengæld hverken pool og solterrasse.

Jeg var så letsindig og ta’ på Nile-cruise og fortrød det bitterligt: skibet var i fire etager uden elevator. Mine gæster var dog meget begejstrede for muligheden for at komme ud og opleve mange forskellige steder.

Tekst: Marie-Louise Hahn - Fotos: Marie-Louise Hahn & Robin Morthorst

We fix

Vi sluttede rejsen af i Luxor, der er fyldt af 5000 år gamle oldtidsminder og en kulturel sjæl, men byen er osse forfærdelig ”turistet”, så da vi havde set Kongernes og Dronningernes Dal, Karnak templet, Deir el-Medina-byen og Luxor templet var vi klar til at ligge ved poolen resten af turen.

Ta’ aldrig til Kairo hvis du...

- du er lysfølsom og skal sove i fuldstændig stilhed

- du har brug for frisk luft for at kunne eksistere

- du har brug for sikkerhed for at tingene er i orden

- du bliver forskrækket over en bil, der dytter

- din dag bliver ødelagt af ændrede planer

- du bliver fornærmet over at blive snydt!

Skydegodt

I Randers kan man onsdage fra klokken 13 skyde i Handicapafdelingen i Randers Skyttekreds, der holder til på Kærgade 117C, 8940 Randers SV.

Skyttekredsen er både landets største men også ældste kreds, stiftet i 1861 og har ca. 350 medlemmer fra 8 år og op. De ældste er alderspensionister.

Skydningen er med luftrifler eller kaliber 22-rifler og foregår inde i vinterhalvåret og udenfor i sommerhalvåret. Handicapskytter skyder efter særlige regler. Endvidere er der skydning for svagsynede, der anvender et specielt luftgevær.

Kontingentet for handicapskytter er 800,Nærmere info på 86 43 44 56.

Solveig, kilde: randers-skyttekreds.dk

Foto taget af Steen Asbjørn Andreassen til Lyserød Lørdag i Torning

Sommerfest

ALLE ER VELKOMNE

Sidste lørdag i august byder afdelingen på gris, grill, glas og gastronomi på Lyngåskolen, når vi nyder en helstegt pattegris, kolde øl og levende musik.

Hvor?: Lyngåskolen, Graham Bells Vej 1D, Skejby, 8200 Aarhus N

Hvornår?: Lørdag den 26. august fra kl. 17.30

Hvor dyrt?: 100 kr., (200 kr. for gæster), hjælpere gratis

Tilmelding?: Senest den 14. august (men gerne før) til hahnviby@gmail.com eller sms på 61 60 97 27

Marie-Louise Ligeværd

DET HANDLER OM DE UNGES FREMTID

Ligeværds vejledningsmesser er stedet, hvor unge med særlige behov finder den helt rigtige skole eller uddannelse.

På vejledningsmessen udstiller både Frie Fagskoler, specialefterskoler, uddannelsessteder og andre, der alle er specialiserede i at skabe lige netop det tilbud, der passer til den unges kompetencer og interesser. Her bliver tilbuddene konkrete for både unge og forældre, og der er mulighed for at få svar på nogle af de mange spørgsmål, som et skifte i den unges liv kan afføde.

Det er gratis at deltage og tilmelding er ikke nødvendig.

Messe den 14. september på Aarhus Rådhus fra 9.30 – 17.00.

Solveig, kilde: ligevaerd.dk

vejledningsmesse & konference i aarhus

Tom Tekst Solveig Hansen Fotos Solveig Hansen & Tom Jakobsen

For enden af en lille blind vej dukker huset op. Gult og stråtækt. Og tydeligvis har det ligget der længe. Det danner rammen om Toms liv på syvende år – i denne omgang. Han har faktisk også boet der med børnenes mor for ca. tyve år siden.

Enten eller

Crosseren, der holder udenfor, er heller ikke nyeste model, og undervejs i mit besøg får jeg at vide, at det er en, en kammerat har købt til ham. Forundret og fortørnet fortæller Tom, at da han blev udskrevet fra hospitalet, bad han kommunen om at låne ham en crosser, så han kunne ordne indkøb og andre ærinder. Han fik afslag. Udsigten til at tilbagelægge de to gange fire kilometer til og fra nærmeste dagligvarebutik på krykker eller i manuel stol var selvsagt urealistisk, men kommunen fastholdt afslaget, dog med en lille krølle: ”Du kan søge ENTEN en benprotese eller en crosser, ikke begge dele!”

Den hårdt pressede Tom var ikke i tvivl, for selvfølgelig ville han følge planen om hurtigst muligt at blive selvhjulpen og gående på den protese, han allerede længe havde set frem til. Og han smiler til mig tværs over sofabordet og forklarer:

- Jeg havde jo ikke planer om at søge en crosser, jeg ville bare gerne låne en, til jeg var på benene igen! Hvad kommunen tilsyneladende ikke fattede, forstod en kammerat, der resolut gik ud og købte en crosser til Tom. Sådan!

Proteseforsynet

Mine øjne fanges af den dekorative trappe, der snor sig vej til førstesalen, og jeg

spørger forsigtigt, om Tom kan gå på trapper?

- Ork ja, svarer han beredvilligt og uddyber: - Jeg har jo mit soveværelse ovenpå, og jeg er i øvrigt ved at istandsætte et værelse mere deroppe.

Tom, der har været proteseforsynet i et par måneder, da jeg besøger ham, springer op af sofaen, går rask hen og går elegant op midt på trappen. Han vender sig og småløber ned igen, sætter sig tilbage i sofaen og forklarer, at nogle smerter dæmpes, når han har lineren på (en liner rulles direkte på benstumpen, der derefter stikkes ned i protesehylsteret). Han smøger buksebenet op, ruller lineren lidt ned og viser, at huden til gengæld nemt irriteres af at være spærret inde.

Dyre smerter

Tom er en af dem, der generes rigtig meget af både fantomsmerter og nervesmerter. Det er svært at få økonomien til at slå til, når en uforholdsmæssig stor del af pensionen går til køb af medicin. Tom havde et par år med knas i økonomien og valgte at sætte sin forsikring på pause. Den fik han aldrig nytegnet. Dyre lærepenge!

Dagligdagen besværliggøres også af, at han udtrættes hurtigt – men han er netop blevet bevilget en tidsbegrænset hjemmehjælp. Den stopper igen til sommer, hvor håbet er, at situationen er væsentligt bedret.

Tom, der har været førtidspensioneret i mange år grundet PTSD, har før været, om ikke ligefrem sengebundet, så uarbejdsdygtig i hele to år, efter at have været involveret i et trafikuheld for 18 år siden. Her gik hoften af led (på det ben, der nu er proteseforsynet)

Tom peger, og tydeligvis gør minderne ikke noget godt for ham. Han fortsætter med at vise den hånd frem, der aldrig fik tid til at restituere, da krykker og kørestol ikke levnede den ro.

- Jeg savner den aktive tilværelse som bl.a. chauffør og gør det selv-mand, betror Tom mig, og med et blik op ad trappen mod rummet, han nok ikke kommer videre med de første par dage – på grund af mit besøg - tager han hul på sin historie:

Toms styrt

- Det var sidste forår, hvor en kammerat og jeg kørte lidt ræs på et par offroadere ovre ved Langesø. Det var på grusvej, - og lige den dag var jeg desværre iført almindeligt fodtøj, indskyder han og fortsætter:

- Jeg lå i en byge af sten og forsøgte at planlægge kørslen. Skovspor gjorde, at fronten ”stejlede” og jeg nåede at tænke, at det her nok ville komme til at gøre ondt i hånden i den side, jeg falder til.

Han faldt ikke

bare

Han faldt ikke bare, han mistede også bevidstheden pga. styrtet.

Tom vågner op derude på skovvejen og ser ned på en hudflap, der dingler fra storetåen, mens resten af foden er ”strippet”. Han ringer til sin kæreste for at sætte hende ind i situationen. Hun tror først, opkaldet er en joke, men hidkalder så en ambulance.

- Jeg var jo i chok, erkender Tom og mindes, hvordan han oplevede det, som om han burde kunne vågne op af en grusom drøm.

Han er jo allerede vågen, og vågen nok til at anråbe tre løbende damer, og bede dem om hjælp. Den ene, der er traume-personale på Skejby, sætter sig hos Tom, mens hendes to løbeveninder løber den ambulance, Toms kæreste har hidkaldt, i møde.

Hallucinationer og nytteløse anstrengelser

Da redderne er fremme, får Tom både ketamin i flere omgange og en del morfin, så han forsvinder – igen - for en stund. Han vågner i ambulancen og tror, han er ombord i et luftskib.

Straks, de ankommer til Skejby, kommer han på operationsbordet, og første operation, hvor de bl.a. fjerner splinter fra det træ, han torpederede i ulykken, men også kæmper for at bevare hans hæl, tager seks timer.

Tom ryster på hovedet og fandt anstrengelserne nyttesløse:

- Jeg ønskede ikke at være deres forsøgskanin og bad dem blot amputere. Men jeg blev ikke lyttet til. De måtte re-operere flere gange, og hver gang insisterede jeg på, at de skulle amputere.

Tom tænker tilbage på de besværlige uger og viser mig fotos på mobilen af foden, der viste sig umulig at redde. Barske fotos, han selv har taget.

Det vigtige TV

Tom havde store udfordringer med at være indlagt, og stort besvær med at overbevise personalet om, at han ville bukke under, hvis ikke kæresten fik lov at være medindlagt. Det lykkedes dog, og det var så først, da han senere blev overført til Randers, der igen opstod problemer med at han ikke følte sig hørt. Han tænker tilbage og forklarer:

- Jeg havnede på en stue, hvor fjernsynet ikke virkede. Det går bare slet ikke, og det forklarede jeg dem, igen og igen, men det kom aldrig til at virke…

Jeg kaster et blik hen på storskærmen, der - som så mange husaltre - har en fremtrædende plads i stuen. En enkelt gang har Tom kommenteret noget af det, der foregik på skærmen, og ellers har ingen af os tilsyneladende ladet os mærke med, at det kørte.

Det dæmrer for mig, at det på ingen måde har været af mangel på høflighed, Tom ikke slukkede, da jeg kom –men at han nok lod fjernsynet køre for at optage en del af den tankevirksomhed, der har været på overarbejde under min visit.

Jeg smiler taknemligt, både til Tom, til storskærmen og til den lille, kælne hunkat, der har løbet ud og ind af de åbne døre til udestuen og videre ud, før jeg tager afsked.

Ugekursus på egmont

Sommeren over udbyder Egmont Højskolen ugekurser, hvor tema/program er planlagt i samarbejde med én eller flere handicaporganisationer og/eller repræsentanter fra elevforeningen. Kurserne er populære, og i starten af maj er de fleste pladser booket. Kontakt skolen for mulighed for eftertilmelding, hvis du ikke har nået at få en plads i tide. Uge 26 og 27 er de eneste, der ved redaktionens afslutning ikke havde ventelister. Uge 26 er »En plads i solen – med kærlig hilsen …«med fokus rettet mod de svære tab. Her er ni valgfag, fem foredrag og masser af fællesaktiviteter. Uge 27 er »Idræt for alle – også for dig …«Her kan man vælge mellem seks specifikke idrætsgrene, et hold med lidt af hvert og et hold, der sætter fokus på træning og fastholdelse af motivation. Også her er der en vifte af foredrag og fælles aktiviteter – samt mulighed for at afprøve skolens nye heste, der ”ikke holder ferie”.

En uge på højskole koster 4.200,-, tillæg for eneværelse 300,-, leje af el-seng 300,og loftlift 200,- (husk eget sejl). Andre hjælpemidler kan lånes eller skal medbringes, ligesom man enten har egen hjælper/ledsager med, og bevilget hjemmehjælp kan overgå til højskolens hjælperkorps efter ansøgning. Du kan krydse af ved forskellige allergier og kosthensyn på tilmeldingen.

Skolen er rummelig og tilgængelig – og det er alt andet end kedeligt at deltage. Når du ikke med i år, kan jeg anbefale at være klar med tilmelding tidligt på foråret næste år.

Solveig/ kilde egmont-hs.dk

Bestyrelsen

DHFS LOKALAFDELING 2023

Suppleanter

Afdelingens hjemmeside: dhf-aarhus.dk

Medlemsbladet

Bladet udgives af DHF Aarhus / Randers Afdeling.

Redaktør: Solveig Hansen - Ansvarshavende: Helle Szydlowski.

Næste nummer af bladet udkommer ca. i uge 36.

Materiale sendes til Solveig Hansen senest 7. august på mail: sol1920@gmail.com

Spørgsmål vedr. annoncer rettes til BB Consulting på tlf. 98 37 97 70.