Support
Leder dansk handicap forbund
AARHUS / RANDERS Foto: wikimedia
Så er der snart valg igen s. 3 · Svar på spørgsmål div. sider · Kalender s. 10
Nr. 3 · September 2017 · 16.Blad årgang 3 · 2017 · DHF Aarhus/Randers · 1
Leder
Så er der snart valg igen
Af Rikke Kastbjerg Tirsdag den 21. november 2017 er der valg til kommuner og regioner. Her er der mulighed for at få indflydelse på, hvem der skal styre vores kommuner og region i de kommende 4 år. Vi håber derfor, at I alle vil benytte jer af jeres mulighed for at stemme – pr. brev eller ved at møde op på valgdagen og putte stemmesedlerne direkte i boksen.
vil I fremhæve i jeres kommune i forhold til tilgængelighed? 3. Hvordan kan vi styrke samarbejdet mellem borgere med fysiske funktionsnedsættelser og kommunen yderligere? 4. Hvad er efter jeres mening det bedste ved at være borger i lige netop jeres kommune?
1. Hvilken indsats ser I som den vigtigste på handicapområdet?
Vi har modtaget adskillige svar fra partier i Favrskov, Randers og Aarhus kommuner, og det er vi rigtig glade for. Det betyder, at dette nummer af vores lokale blad på den ene side indeholder megen tekst, men at vi til gengæld får alle svar med.
2. Hvilke nuværende eller fremtidige tiltag
Rigtig god læselyst og husk at stemme!
For at I kan få et indtryk af de forskellige partiers holdninger, har jeg stillet dem følgende spørgsmål:
Blad 3 · 2017 · DHF Aarhus/Randers · 3
Favrskov Leder De vigtigste indsatser på handicapområdet i Favrskov er at… Handicappede føler sig integreret i kommunen, og at vi i Favrskov Kommune overholder FNs Handicapkonvention på alle planer. Sørge for at handicappede kan få mere end 3 dages ferie med ledsagelse om året og i det hele taget kommer ud af deres vante omgivelser for at få nye oplevelser. Børn med handicap, som f.eks ADHD og autisme oplever, at der er resurser nok til at støtte deres udvikling i daginstitutionerne og forebygge, at de kommer i klemme senere. Sørge for tilstrækkelige resurser i skolen, så børn med handicap, som f.eks. ADHD og autisme ikke bliver udsatte. Sikre handicappede jobs, selv om der er kommet ret mange flere fleksjobs over de seneste år. Det kræver også, at der er et stærkt fokus på et arbejdsmiljø med fokus på, at give alle mulighed for at bidrage. Forsøg med en rådgivningsordning for handicappede og evt. forældre til handicappede, hvor man kan få råd og hjælp i forbindelse med de evt. andre udfordringer, der ikke alene følger af en fysisk funktionsnedsættelse. I forhold til tilgængelighed vil vi fremhæve at... Rekreative udearealer tjekkes for tilgængelighed - f.eks. trækstien/pramdragerstien og legepladser.
enhedslisten Tilgængelighed på kommunens fortove og overgangssteder tjekkes og forbedres. Også tilgængelighed på rutebilstationer, jernbanestationer mv. uanset om det er i kommunalt regi. Opsyn med private, der f.eks. ikke klipper hæk, så passagen på fortove ikke kompliceres. Samarbejdet mellem borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser og kommunens borgere kan styrkes yderligere ved at… Kommunen samarbejder med Handicaprådet og handicaporganisationer i alle relevante udvalg (teknik og miljø, børn- og skole osv.) med henblik på at indtænke de handicappedes behov som en integreret del af alle kommunens aktiviteter og bygninger. Der er fokus på borgerservice, så borgerne kan få en optimal betjening Der er tænkt på borgervenlig information. Sagsbehandlingen foregår indenfor de fastsatte tidsrammer, at der er få sagsbehandlere og gerne en kontaktperson og ikke mindst at sagsbehandlingen er korrekt (hvor der ikke kun tænkes i kroner). Juraen skal være tip top. Det bedste ved at være handicappet borger i Favrskov er at… Offentligt nybyggeri er tilgængeligt og brugervenligt for handicappede. Bodil Kvistgaard Olsen Blad 3 · 2017 · DHF Aarhus/Randers · 5
Favrskov
venstre
Hvilken indsats ser I som den vigtigste på handicapområdet? Den vigtigste generelle indsats er, at gøre vore handicappede til medborgere, så de i videst mulig omfang indgår som en almindelig del af det omkringliggende samfund. Vi skal udnytte det opsving, der i øjeblikket er i samfundet, så bl.a. erhvervsdrivende bidrager med forskellige former for jobs, der er målrettet handicappede og socialt udsatte. Endelig skal vi forsøge at hæve såvel den fysiske som den psykiske tilstand hos de handicappede. Hvilke nuværende eller fremtidige tiltag vil I fremhæve i jeres kommune i forhold til tilgængelighed? Vi har et tæt samarbejde med handicaprådet, der inddrages i udarbejdelsen af politikker på området og indgår i byggeudvalg m.v., hvilket ofte gør vore byggerier langt mere handicapvenlige. Samarbejdet kan altid udbygges og blive bedre. Venstre har gennem en årrække foreslået oprettelse af Sundhedscentre i alle vore 4. hovedbyer, og dette mål har vi fået opfyldt, da vi tror på det nære sundhedsvæsen også i relation til de handicappede, og dermed også større tilgængelighed.
6 · DHF Aarhus/Randers · 2017 · Blad 3
Hvordan kan vi styrke samarbejdet mellem borgere med fysiske funktionsnedsættelser og kommunen yderligere? Hos Venstre vil vi i et samarbejde – gerne med DGI – forsøge at få handicappede, socialt udsatte og personer med lav livskvalitet ind i et projekt, der er båret af foreningslivet og kommunen i forening. De nævnte persongrupper ses stort set ikke som medlemmer af foreningslivet, og vi vil fremme et projekt, hvor det er naturligt, at bl.a. handicappede er en naturlig del af foreningslivet. Udover dette konkrete tiltag skal der som nævnt under pkt. 1 fokuseres på, at bl.a. de handicappede får forskellige former for jobmuligheder. Hvad er efter jeres mening det bedste ved at være borger i lige netop jeres kommune? Vi har generelt nogle moderne og tidsvarende faciliteter samt nogle medarbejdere, der ”brænder” for arbejdet med de handicappede.
Flemming Nørgaard
Randers
enhedslisten
Hvilken indsats ser I som den vigtigste på handicapområdet? I Enhedslisten Randers sætter vi mennesket først - alle har ret til en problemfri hverdag uden forhindringer. Konkret vil vi presse på for, at handicapområdet i Randers Kommune får tilført flere midler og bliver demografireguleret, så hjælpen i højere grad bliver tilpasset den enkelte - vi bryder os ganske enkelt ikke om kassetænkning og kortsigtet spareiver. Randers Kommune er valgt som frikommune, og da kommunen dermed er med i forskellige nye forsøgsordninger på handicapområdet, er der endnu større grund til at holde et vågent øje med disse og sikre, at handicappedes retssikkerhed er på plads i de tiltag, der laves. Det gælder også for kommunerne, at de skal overholde bl.a. FNs Handicapkonventioner. Et andet område, der kræver fokus, er inklusionen af børn med specielle behov i kommunens underskudsgivende folkeskoler. Vi er i Enhedslisten bekymrede for denne udvikling, da der er stor fare for, at inklusionen - i forsøget på at minimere omkostningerne - sker på bekostning af børnenes trivsel og velvære. Inklusionen skal ske - hvor den giver mening til barnets bedste. Hvilke nuværende eller fremtidige tiltag vil I fremhæve i jeres kommune i forhold til tilgængelighed? En del borgere har i medierne udtrykt, at udviklingen indenfor tilgængelighed i kommunen går for langsomt. Det viser, at der er voldsomt behov for mere seriøsitet på området, og en
øget bevidsthed omkring også mindre tilgængelighedsudfordringer. Vi er helt enige - det skal være langt nemmere at færdes i byerne i hele kommunen end det er tilfældet i dag. Vi vil også gerne medvirke til, at der kommer flere handicapvenlige almene boliger. Hvordan kan vi styrke samarbejdet mellem borgere med fysiske funktionsnedsættelser og kommunen yderligere? Vi skal frem mod en mere åben og direkte dialog mellem kommune, handicaporganisationer og handicappede borgere. En idé kunne være at intensivere mængden af offentlige debatter, hvor alle kan møde hinanden i øjenhøjde og diskutere hverdagens udfordringer - store som små. Vi tror på, at en åben debat, og en høj grad af vidensdeling giver de mest gennemtænkte og inspirerende løsninger på de udfordringer, som handicappede generelt møder gennem livet. Hvad er efter jeres mening det bedste ved at være borger i lige netop jeres kommune? Der er et meget driftigt foreningsliv i hele kommunen. Der er rig mulighed for at komme til at lave lige netop det, som har ens interesse. Vi har en decideret handicapforening, hvor man bl.a. kan dyrke boccia og svømning. Der er også flere gode eksempler på, at kommunens handicappede deltager i raskidrætsklubber til gavn for både mangfoldigheden og de sportslige kompetencer. Keld Hvalsø Nedergaard Blad 3 · 2017 · DHF Aarhus/Randers · 7
Randers
velfærdslisten
Velfærdslistens svar på en række handicappolitiske spørgsmål Hvilken indsats ser I som den vigtigste på handicapområdet? Velfærdslisten mener, at den vigtigste indsats er at sikre, at Randers Kommune gør handicapkonventionens mål og værdier til virkelighed. Det kræver mange flere penge til området, flere medarbejdere og flere ressourcer. Og det kræver, at byrådet beslutter, at vores medarbejdere skal tage afsæt i handicapkonventionen, når de træffer afgørelser. Desværre har det politiske flertal i Randers Byråd (Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne) gjort det modsatte og udsat handicapområdet for kæmpestore nedskæringer. Siden 2011 er hjælpen til borgere med handicap blevet skåret ned med mere end 20 % i Randers Kommune. Samtidig er der kommet mange flere borgere med handicap. At der i dag er flere borgere med handicap, har nedskæringspartierne ikke taget højde for i budgetterne. På den måde behandler nedskæringspartierne borgere med handicap ringere end alle andre. Når der kommer flere børn, får vuggestuer og børnehaver flere penge. Det samme gælder for skoler og ældre – men ikke for borgere med handicap. I Velfærdslisten mener vi, at det er en totalt uacceptabel diskrimination af borgere med handicap! Derfor har vi kæmpet hårdt for at få lavet det om. 8 · DHF Aarhus/Randers · 2017 · Blad 3
Vi har kæmpet hårdt imod nedskæringerne på borgere med handicap. Vi har råbt op om de store menneskelige konsekvenser, som nedskæringerne har haft. Og vi har råbt op, når handicaprådet i strid med loven ikke er blevet hørt. Vi vil fortsætte kampen og kæmpe benhårdt for, at borgere med handicap får den støtte og hjælp, de har brug for. Pengene til at styrke området vil vi finde ved at droppe de mange prestigeprojekter (fx Hal 4, der er en overflødig kopi af Randershallen) og tilbagerulle de skatterabatter, som Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne har foræret til de rigeste. Hvilke nuværende eller fremtidige tiltag vil I fremhæve i jeres kommune i forhold til tilgængelighed? Borgere med handicap skal kunne leve et selvstændigt liv og på lige fod med alle andre deltage i samfundet. Det kræver, at politikerne i Randers Byråd begynder at tage spørgsmålet om tilgængelighed alvorligt. Desværre har det politiske flertal i Randers Byråd (Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet) været mere optaget af alt muligt andet end tilgængelighed for mennesker med handicap. Derfor er Randers midtby næsten lukket land for kørestolsbrugere. Og derfor har der været store problemer med at sikre, at borgere med handicap kan bruge det nye badeland. Det skal vi have lavet om på!
Randers
velfærdslisten
Derfor vil vi i Velfærdslisten kræve, at der bliver lavet en plan for at gøre midtbyen i Randers handicapvenlig. Det vil vi gøre i et tæt samarbejde med handicaprådet og kommunens borgere med handicap. Samtidig vil vi bruge de penge, der skal til, for at åbne Randers midtby for gangbesværede og kørestolsbrugere. Men en tilgængelig midtby kræver ikke bare penge. Det kræver også, at vi tør kræve af de forretningsdrivende, at de sikrer, at alle borgere kan få adgang. Det tør vi i Velfærdslisten. Det er vigtigt at huske, at tilgængelighed ikke kun handler om det fysiske. Det handler også om, at fx jobs og uddannelse indrettes på en måde, så mennesker med handicap kan være med. I Velfærdslisten mener vi, at politikerne i byrådet skal kræve af kommunens uddannelsessteder og virksomheder, at de sikrer, at borgere med handicap også kan være med. Hvordan kan vi styrke samarbejdet mellem borgere med fysiske funktionsnedsættelser og kommunen yderligere? Byrådet skal lytte meget mere til handicaprådet. Velfærdslisten har mange gange råbt op, når handicaprådet i strid med loven ikke er blevet hørt. Det har som oftest ført til, at politikerne blev tvunget til at lytte. Og det var for eksempel med til at stikke en kæp i hjulet for Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiets forsøg på at gennemtvinge forringelser for borgere med en
borgerstyret personlig assistent (BPA). I Velfærdslisten mener vi, det er for dårligt, at politikerne ikke lytter mere til handicaprådet og borgere med handicap. Derfor vil vi give handicaprådet ret til at være med og komme med indlæg, når politikerne skal tage beslutninger på handicapområdet. Vi vil i et tæt samarbejde med handicaprådet og andre repræsentanter for borgere med handicap lave en plan, der skal sikre, at alle borgere med handicap får mulighed for at blive hørt. Hvad er efter jeres mening det bedste ved at være borger i lige netop jeres kommune? Randers Kommune er en dejlig kommune med en masse fede byer og smuk natur. Kommunens medarbejdere knokler for at hjælpe og støtte borgere med handicap.Desværre har vores borgere med handicap måttet lide under et politisk flertal (Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne), der ikke har villet borgere med handicap det godt. Det skal vi have lavet om på. Velfærdslistens mål er, at Randers Kommune skal være den danske kommune, hvor det er bedst at være borger med handicap. På vegne af Velfærdslisten Kasper Fuhr Christensen Medlem af Randers Byråd, tidl. formand for socialudvalget og spidskandidat for Velfærdslisten Blad 3 · 2017 · DHF Aarhus/Randers · 9
17/18
DHF Aarhus/R
August Ti
September
Oktober
1
Fr
1
Sø 1
On 2
Lø
2
Ma 2
To
3
Sø 3
Fr
4
Ma 4
Lø
5
Ti
Ti
36
3
On 4
5
To
5
On 6
Fr
6
To
7
Lø
7
8
Fr
8 Vin og Tapas*
Sø 8
On 9
Lø
9
Ma 9
To 10
Sø 10
Ti 10
Fr 11
Ma 11
Lø 12
Ti 12
To 12
Sø 13
On 13
Fr 13
To 14
Lø 14
Ti 15
Fr 15
Sø 15
On 16
Lø 16
Ma 16
To 17
Sø 17
Ti 17
Fr 18
Ma 18
Lø 19
Ti 19
Sø 20
On 20
Sø 6
32
Ma 7 Ti
33
Ma 14
34
Ma 21
37
38
42
On 18 To 19 Fr 20
MmM
Lø 21
Ti 22
Fr 22
Sø 22
On 23 Mad med Mille
Lø 23
Ma 23
To 24
Sø 24
Ti 24
Fr 25
Ma 25
Lø 26
Ti 26
To 26
Sø 27
On 27
Fr 27
To 28
Lø 28
Ti 29
Fr 29
Sø 29
On 30
Lø 30
Ma 30
35
41
On 11
To 21
Ma 28
40
39
To 31
43
On 25 MmM Politikeraften*
44
Ti 31 23 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage
10 · DHF Aarhus/Randers · 2017 · Blad 3
21 arbejdsdage ekskl. 5 lørdage
22 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage
17/18
Randers afd. November
December
Januar
On 1
Fr
1
Ma 1 Nytårsdag
To
2
Lø
2
Ti
Fr
3
Sø 3
Lø
4
Ma 4
2
On 3
49
To
4
5
Fr
5
On 6
Lø
6
7
To
7
Sø 7
On 8
Fr
8
Ma 8
To
Lø
9
Ti
Sø 5
Ti
45
Ma 6 Ti
9
Sø 10
Lø 11
Ma 11
Sø 12
Ti 12
Fr 12
On 13 Julehygge*
Lø 13
Ti 14
To 14
Sø 14
On 15 MmM Mortens and
Fr 15
Ma 15
To 16
Lø 16
Ti 16
Fr 17
Sø 17
On 17
Lø 18
Ma 18
Sø 19
Ti 19
Fr 19
On 20
Lø 20
Ti 21
To 21
Sø 21
On 22
Fr 22
Ma 22
To 23
Lø 23
Ti 23
Fr 24
Sø 24
On 24
Lø 25
Ma 25 Juledag
Sø 26
Ti 26
46
Ma 20
Ma 27
47
48
On 10
50
51
52
2. juledag
To 11
MmM - velkommen til 2018
4
To 25 Fr 26 Lø 27
Ti 28
To 28
Sø 28
On 29
Fr 29
Ma 29
To 30
Lø 30
Ti 30
Sø 31
3
To 18
On 27
22 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage
2
9
Fr 10
Ma 13
1
5
On 31 19 arbejdsdage ekskl. 5 lørdage
22 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage
Blad 3 · 2017 · DHF Aarhus/Randers · 11
Randers
Radikale venstre
Hvilken indsats ser I som den vigtigste på handicapområdet? Den indsats der muliggør at handicappede kan leve et godt liv med mulighed for udvikling. Hvilke nuværende eller fremtidige tiltag vil I fremhæve i jeres kommune i forhold til tilgængelighed? Vil ikke nævne nogle konkrete eksempler, blot påpege at det er vigtigt at tilgængelighed medtænkes i alle relevante politiker.
12 · DHF Aarhus/Randers · 2017 · Blad 3
Hvordan kan vi styrke samarbejdet mellem borgere med fysiske funktionsnedsættelser og kommunen yderligere? Ved at tale sammen og lytte til hinanden, så borgernes behov dækkes bedst muligt. Hvad er efter jeres mening det bedste ved at være borger i lige netop jeres kommune? Et stort spørgsmål, men det korte svar skal være – det kan ikke beskrives, det skal opleves af den enkelte. Mogens Nyholm, Radikale Venstre, Randers
Aarhus
dansk folkeparti
Voksenhandicap er et stigende problem, hvor der skal bruges rigtig mange penge og resurser, der skal vi have afsat ekstra midler til at vi i fremtiden, kan løse disse problemer. (Århus er magistrat styret)
på vores nye letbane, hvor der bliver tilgængelighed for alle.
Vi ønsker pengene følger borgeren, så service niveauet ikke forringes, når borgeren fylder 67 år og overgår til en anden magistratsafdeling, det skal selvfølgelig også gælde for handicappede.
Som førnævnt skal vi prioriterer uddannelse og skole gang meget bedre, det vil være med til at styrke samarbejdet mellem borger og kommunen, og give en langt større forståelse, for mennesker med funktionsnedsættelse.
Vi skal som kommune sørge for at alle borgere, uanset om man er handicappet eller ej skal, behandles ens. Og hvis man har et handicap kan der være særlige hensyn der skal tages. Et meget vigtigt område, er omkring skolegang og uddannelse, for handicappede Det er et område vi skal blive bedre til at prioriterer. Vi skal have tilgængelig for alle. Vi skal have vores veje og pladser gjort endnu mere tilgængelig, og den kollektive trafik skal også opprioriteres, det sker bl.a.
Det skal vi også have gjort bedre, med vores bybusser. Det er ikke godt nok,
Vi gør meget for handicappede i Århus kommune, men det er ikke ens betydning at man ikke kan gøre mere. Bl.a. har vi lige forslået at man skal have ekstra befordring, til handicappede. Vi arbejder for at gøre det endnu bedre at være handicappet i Århus, det gør vi også på ældre området, og meget er heldigvis lykkedes, på disse to områder. Dansk Folkeparti Knud N. Mathiesen
Blad 3 · 2017 · DHF Aarhus/Randers · 13
Aarhus
enhedslisten
Vi finder det særdeles vigtigt at også jeres medlemmer stemmer, og derfor vil vi meget gerne besvare jeres spørgsmål og jeg skal prøve at gøre det så kort som jeg evner. Desværre bliver jeg nød til at give læserne en smule baggrundsviden. Hvilken indsats ser I som den vigtigste på handicapområdet? Handicapområdet er desværre under prioriteret og vi var sidste år med til at finde 50 mio til voksen handicap så vi undgik yderlige nedskæringer, men igen i år mangler der ca 26 mio. jf sidste års analyse. Dertil kommer nedskæringerne på børne handicapområdet. Vi har prioriteret følgende som led i genopretning: Bedre normeringer på bosteder Bedre overgang mellem ung-voksen, altså efter 18 år. Flere midler til forbedret handicapkørsel Flere midler til dækning af handicapbetingede merudgifter og dækning af Tabt Arbejdsfortjeneste for forældre til børn med varige og indgribende lidelser Handicapcentret for Børn har i implementeringen af den såkaldte ”plan for genopretning af økonomien” fra januar 2015 skåret betydeligt på ydelserne til familier med et barn med handicap. Det betyder, at kommunen mærkbart har mindsket indsatsen for at forebygge, at den belastning, som et barns handicap er for 14 · DHF Aarhus/Randers · 2017 · Blad 3
familien, bliver ubærligt stor. Det gælder både udgifter og arbejdstid. Det har også betydet et småligt minuttælleri i de tilfælde, hvor der bevilges Tabt Arbejdsfortjeneste. Det har betydet, at mange forældre oplever kommunal mistænkeliggørelse og formynderi i sagsbehandlingen. Aarhus kommune bør i højere grad opleves som en kommune, der vil yde rigtig og relevant hjælp og støtte, snarere end som en kommune, der fokuserer på at kontrollere familierne og på at minimere den hjælp, kommunen ikke kan undslå sig for at yde. Vi foreslår, at der i 2018 afsættes penge til at rulle de forringelser tilbage, som begyndte i tidligere rådmands tid, og som er blevet skærpet med den såkaldte ”genopretningsplan” fra 2015. Der afsættes 30 mio. kr. mere til Merudgiftsdækningsområdet og 14 mio. mere til Tabt Arbejdsfortjeneste. Hermed vil udgiftsniveauet nærme sig 2013-niveauet. Det fremstår stadig som ubelyst, om serviceniveauet på individniveau dermed vil være reetableret i betragtning af den af forvaltningen oplyste vækst i behov og ansøgningstal. Hvilke nuværende eller fremtidige tiltag vil I fremhæve i jeres kommune i forhold til tilgængelighed? Vi vil gerne prioritere den generelle tilgængelighed, altså ikke kun den fysiske. Vi har i Århus en politik der er udtrykt i
Aarhus
enhedslisten
pjecen ”sådan gør vi i Aarhus”, det er en udmærket pjece der giver svar på det meste. Det største problem er at vi alt for ofte oplever bygge og anlægs projekter, der ikke lever op til politikken. I Aarhus er der stor bygge og anlægsaktivitet og det er vigtigt at der tænkes tilgængelighed ind fra starten i alle nye projekter. det handler om alle former for tilgængelighed. Det hjælper ikke noget med en midtby der har fuld tilgængelighed, hvis folk ikke kan komme der ind.
Den anden type samarbejde, handler om det politiske, hvordan vi indrager borgere og deres organisationer i konkret politik udformning. Jeg tror der er behov for at vi tænke nye samarbejdsformer, der række ud over at vi har et handicapråd og nogle organisationer, der indsender høringssvar. Vi skal prioritere dialogen, samtalen på alle niveauer. Det vil sige, også i de udførerene led, og det kræver at der skabes handle frihed, for kommunens medarbejdere.
Hvordan kan vi styrke samarbejdet mellem borgere med fysiske funktionsnedsættelser og kommunen yderligere? Der findes 2 slags samarbejde, jeg her vil pege på. Den ene er den individuelle, altså der hvor borgeren har konkret brug for hjælp, og støtte. Det er et samarbejde der hele tiden skal blive bedre. Der skal sættes tid af til at vi i kommunen bliver bedre til den konkrete sagsbehandling og dermed sikre den rette hjælp og støtte fra starten.
Hvad er efter jeres mening det bedste ved at være borger i lige netop jeres kommune? Borgerne i Århus kommune oplever storby, med alle de kvaliteter en storby har, med spor helt tilbage til vikingetiden. Det er en by med skov og strand der går helt ind til byen. Det er samtidig en kommune i vækst og dermed er der også plads til forbedringer, dem føler jeg mig forpligtet til at være med til at skabe. Simon Hviid Justesen
Blad 3 · 2017 · DHF Aarhus/Randers · 15
Aarhus
KONSERVATIVE
Hvilken indsats ser I som den vigtigste på handicapområdet? At fundamentet for en god forvaltning skal på plads. I Aarhus kommune bliver alt for mange afgørelser omstødt i Ankestyrelsen. Det er ulykkelig for både den enkelte og deres familie. Det det kræver mange ressourcer i forvaltningerne. De ressourcer kunne være brugt til noget bedre. Jeg vil arbejde for der kommer mere kvalitet ind i afgørelserne. Hvilke nuværende eller fremtidige tiltag vil I fremhæve i jeres kommune i forhold til tilgængelighed? Der er en meget skrap lovgivning på området, som bør håndhæves. Jeg er ikke bekendt med at det ikke sker. Hvordan kan vi styrke samarbejdet mellem borgere med fysiske funktionsnedsættelser og kommunen yderligere? Der findes flere formelle organer hvor der er et samarbejde, flere organisationer har faste møder hvor der kan drøftes både det som går godt, og det som bekymre. Grundlaget for et godt samarbejde er forventningsafstemning. Organisationerne skal have ønsker og drømme. Politikerne skal lytte og turde sige hvis ikke det er muligt. Ærlighed og gennemsigtighed i samarbejdet vil styrke det samarbejde der allerede er.
16 · DHF Aarhus/Randers · 2017 · Blad 3
Mette Skautrup, Aarhus Konservative Hvad er efter jeres mening det bedste ved at være borger i lige netop jeres kommune? Aarhus er en stor kommune og der er mange fritidstilbud, Dette gælder også inden for handicap området.
Aarhus
sf Thomas Medum, Aarhus SF
Hvilken indsats ser I som den vigtigste på handicapområdet? Det er at priorirere penge nok til at der er den rigtige hjælp og god sagsbehandling. Det er også vigtigt at styrke samspillet mellem kommune, borgere og pårørende. Jeg har i det Vi har i de seneste år brugt mange kræfter på en ambitiøs dialogproces med borgere, pårørende, medarbejdere og andre aktører på handicapområdet. I processen har vi hjulpet hinanden med at gentænke indsatsen, så den imødekommer de forskellige ønsker og behov, som borgerne har, inden for
de givne ramme. Det har været frugtbart, både i forhold til dialogen og konkrete resultater, og jeg tænker, at vi skal fortsætte i det spor. Hvilke nuværende eller fremtidige tiltag vil I fremhæve i jeres kommune i forhold til tilgængelighed? Vi har lige været igennem en stor omlægning af handicapindsatsen i kølvandet på dialogprocessen og det budgetløft på 50 millioner kroner som SF fik kæmpet igennem i det seneste budget. Det har blandt andet betydet, at vi har oprettet et Blad 3 · 2017 · DHF Aarhus/Randers · 17
Aarhus
sf
nyt visitationscenter og fire borgercentre, der skal fungere som lokale kraftcentre i handicapindsatsen. Tanken er, at både vejledning, myndighedsbehandling, hjælpemidler og sociale aktiviteter etc. skal være nemt tilgængelig i borgernes lokalområde. Alle har ret til en ordentlig liv og derfor er vi optaget af, hvordan Aarhus som by kan medvirke til, at den også bliver tilgængelig for mennesker med handicap. Hvordan kan vi styrke samarbejdet mellem borgere med fysiske funktionsnedsættelser og kommunen yderligere? Vi skal fortsætte dialogprocessen, men vi kommer også til at afprøve nye metoder til et styrket samarbejde. Vi har allerede gode erfaringer med borgerbudgetter på andre områder, så det skal vi udbrede til handicapindsatsen. Med borgerbudgetter får borgerne mulighed for at prioritere nogle af de midler, som kommunen har bevilget til den individuelle indsats. Borgerne får større råderet og indflydelse på deres egen støtte og hverdag. Vi etablerer også borgerråd på de lokale borgercentre, og så vil vi arbejde med redskabet Åben Dialog, som er en ny, netværksorienteret tilgang, hvor borgerne i højere grad er med til at sætte dagsordenen under overskriften ”Mit Liv – Min Plan”.
18 · DHF Aarhus/Randers · 2017 · Blad 3
Hvad er efter jeres mening det bedste ved at være borger i lige netop jeres kommune? Aarhus er kendetegnet ved en blomsterende aktivisme, hvor foreninger og frivillige kræfter i civilsamfundet er med til at gøre en forskel for borgere med særlige behov. Et godt eksempel er Vaskeriet, som er en socialøkonomisk virksomhed, hvor borgere med udviklingshæmning kan opdage deres ressourcer og prøve dem af i et arbejdsfællesskab med andre ligestillede. Endelig jeg nævne, at Aarhus Kommune er beriget af at have mange dygtige og engagerede medarbejdere, som hver dag gør en stor indsats for borgerne og velfærden.
Bestyrelsen
DHFS LOKALAFDELING 2017
Formand Rikke Kastbjerg
Østerby Alle 20 8310 Tranbjerg J
Tlf. 20 22 04 23 k@stbjerg.dk
Kildeagervej 43 8361 Hasselager
Tlf. 21 26 90 61 ole@stormit.dk
Sonnesgade 14. 1. sal 8000 Aarhus C
Tlf. 20 84 07 52 lpj@stofanet.dk
Næstformand Ole Storm
Kasserer Lars Jacobsen
Bestyrelsesmedlemmer Helle Szydlowski
Bymosevej 5 8210 Aarhus V
Marie-Louise Hahn (Mille)
Myrholmsvej 31 8260 Viby J
Helle Birkmose Nielsen
Jernaldervænget 31 8220 Brabrand
Tlf. 86 26 24 58 / 30 62 28 07 hsz@stofanet.dk Tlf. 61 60 97 27 hahnviby@gmail.com Tlf. 25 14 71 48 hellebirkmose@gmail.com
Suppleanter Flemming Thorbek
Lergravvænget 34 8380 Trige
Solveig Hansen
Engvej 9 8560 Gjern
Tlf. 86 23 01 86 ullathorbek@gmail.com Tlf. 41 17 29 45 sol1920@gmail.com
Afdelingens hjemmeside: dhf-aarhus.dk Medlemsbladet Bladet udgives af DHF Aarhus / Randers Afdeling. Redaktør: Helle Birkmose Nielsen - Ansvarshavende: Rikke Kastbjerg. Næste nummer af bladet udkommer i uge 46. Materiale sendes til Helle Birkmose Nielsen senest 20. oktober. Spørgsmål vedr. annoncer rettes til BB Consulting på tlf. 98 37 97 70. Blad 3 · 2017 · DHF Aarhus/Randers · 19
Published on Sep 7, 2018