Årsberetning 2021
Disicplinærinstansen for Håndboldliga og 1. division
Disciplinærinstansen fik inden sæsonstarten ny sammensætning, idet advokat Jens Bertel Rasmussen stoppede som formand efter 11 år på posten. Hans kolleger i samme periode, Claus Mundus-Pedersen og advokat Sigurd Slot Jacobsen (nu formand) fortsatte og fik nyt følgeskab af advokat Martin Lind. På suppleantposterne fortsatte Carsten Holm og advokat Morten Søndergaard Olsen. Samlet har Disciplinærinstansen i sæsonen – ligesom tidligere – bestået af tre medlemmer, hvoraf to er jurister, med mulighed for inddragelse af to suppleanter, hvoraf den ene er jurist. Frank Smith, Chef for Turneringsafdelingen hos DHF, har været tilknyttet Disciplinærinstansen som sekretær og har varetaget alle administrative opgaver relateret til sagerne.
24 Dansk Håndbold Forbund
Den nye sammensætning har ikke ændret på Disciplinærinstansens overordnede tilgang til sagerne.
Disciplinærinstansen har i sæsonen behandlet 11 sager, der fordeler sig således:
Det er således de samme retningslinjer, målsætninger og værdier, der gælder for Disciplinærinstansens virke, herunder:
• 4 indberetninger • 1 protestsag • 6 øvrige sager
• Gennemførelse af behørig høringsproces, indbefattende eventuel kontrahøring, til bedst mulig sagsoplysning • Inddragelse af video, når denne mulighed foreligger • Gennemførelse af grundig votering • Udarbejdelse af afgørelser med tydelige og forståelige præmisser • Gennemførelse af hurtig sagsproces, således at en afgørelse så vidt muligt afsiges inden næste turneringsrunde • Sanktionsfastsættelse med udgangspunkt i hidtidig praksis i lignende sager
Samtlige sager har været initieret udefra. Med andre ord har der ikke i sæsonen været sager, som Disciplinærinstansen har taget op af egen drift. Denne mulighed har Disciplinærinstansens ellers, men det klare udgangspunkt er sager initieret udefra. Der har ikke været fysiske møder i Disciplinærinstansen grundet Covid19-situationen. Ved mødebehov undervejs er disse gennemført som Teams-møder. Hovedparten af sagerne har ligget i anden halvdel af sæsonen, og for samtlige sager gælder, at de er afgjort enstemmigt.