Disicplinærinstansen for Håndboldliga og 1. division S

Disicplinærinstansen for Håndboldliga og 1. division

Disciplinærinstansen fik inden sæsonstarten ny sammensætning, idet advokat Jens Bertel Rasmussen stoppede som formand efter 11 år på posten. Hans kolleger i samme periode, Claus Mundus-Pedersen og advokat Sigurd Slot Jacobsen (nu formand) fortsatte og fik nyt følgeskab af advokat Martin Lind. På suppleantposterne fortsatte Carsten Holm og advokat Morten Søndergaard Olsen.

Samlet har Disciplinærinstansen i sæsonen – ligesom tidligere – bestået af tre medlemmer, hvoraf to er jurister, med mulighed for inddragelse af to suppleanter, hvoraf den ene er jurist.

Frank Smith, Chef for Turneringsafdelingen hos DHF, har været tilknyttet Disciplinærinstansen som sekretær og har varetaget alle administrative opgaver relateret til sagerne. Den nye sammensætning har ikke ændret på Disciplinærinstansens overordnede tilgang til sagerne.

Det er således de samme retningslinjer, målsætninger og værdier, der gælder for Disciplinærinstansens virke, herunder:

• Gennemførelse af behørig høringsproces, indbefattende eventuel kontrahøring, til bedst mulig sagsoplysning • Inddragelse af video, når denne mulighed foreligger • Gennemførelse af grundig votering • Udarbejdelse af afgørelser med tydelige og forståelige præmisser • Gennemførelse af hurtig sagsproces, således at en afgørelse så vidt muligt afsiges inden næste turneringsrunde • Sanktionsfastsættelse med udgangspunkt i hidtidig praksis i lignende sager Disciplinærinstansen har i sæsonen behandlet 11 sager, der fordeler sig således:

• 4 indberetninger • 1 protestsag • 6 øvrige sager

Samtlige sager har været initieret udefra. Med andre ord har der ikke i sæsonen været sager, som Disciplinærinstansen har taget op af egen drift. Denne mulighed har Disciplinærinstansens ellers, men det klare udgangspunkt er sager initieret udefra.

Der har ikke været fysiske møder i Disciplinærinstansen grundet Covid19-situationen. Ved mødebehov undervejs er disse gennemført som Teams-møder.

Hovedparten af sagerne har ligget i anden halvdel af sæsonen, og for samtlige sager gælder, at de er afgjort enstemmigt.

Blandt sagerne har enkelte haft offentlighedens bevågenhed. Det drejer sig særligt om to sager, der begge blev appelleret til Appelinstansen. Den ene sag handlede om mulig brug af en ulovlig spiller. Den anden sag handlede om to håndboldselskabers mulige tilsidesættelse af en orienteringspligt ved indgåelse af forhandlinger om sammenlægning af aktiviteter, og i samme sag det ene håndboldselskabs begæring af egen konkurs og de mulige turneringsmæssige konsekvenser heraf.

I sagen om mulig brug af en ulovlig spiller var de faktiske forhold, at den pågældende spiller i forbindelse med ophøret af en lejeaftale ikke var blevet korrekt registreret inden dennes deltagelse i tre kampe. Disciplinærinstansen fandt, at spilleren havde deltaget i de tre kampe uden at være spilleberettiget. Konsekvensen heraf blev – i overensstemmelse med den objektive regel herom i Ligareglementet – en sanktion med bøde (3 x 10.000 kr.) og tab af de tre kampe. Appelinstansen stadfæstede Disciplinærinstansens afgørelse.

I sagen om de to håndboldselskabers mulige tilsidesættelse af en orienteringspligt ved indgåelse af forhandlinger om sammenlægning af aktiviteter fandt Disciplinærinstansen, bl.a. på baggrund af selskabernes egne pressemeddelelser, at orienteringspligten var tilsidesat. Begge selskaber blev sanktioneret med en bøde (hver 25.000 kr.) og en misbilligelse. Denne del af afgørelsen blev ikke appelleret til Appelinstansen.

Den anden problemstilling i samme sag vedrørte spørgsmålet, om det ene håndboldselskabs begæring af egen konkurs skulle have konsekvenser for både grundspillet (første fase) og ligakvalifikationsspillet (anden fase). Hvis begæringen skulle indvirke på grundspillet, ville dette betyde, at samtlige af selskabets (holdets) kampe i grundspillet skulle anses for ikke spillet med deraf følgende resultat- og stillingsmæssige konsekvenser for grundspillet. På baggrund af de tilvejebragte oplysninger i sagen konkluderede Disciplinærinstansen, at konkursen ikke skulle have konsekvenser for grundspillet, som i henhold til en bestemmelse i Ligareglementet var lukket for ændringer. Begæringen skulle først have konsekvenser fra og med ligakvalifikationsspillet, og på dette tidspunkt havde selskabet (holdet) trukket sig. Appelinstansen ændrede afgørelsen efter gennemførelse af yderligere høringsproces med det udfald, at begæringen fik konsekvenser for grundspillet.

I forlængelse af omtalen af disse specifikke sager, er det naturligt at sætte nogle ord på Disciplinærinstansens overordnede tilgang til pressehåndtering. Disciplinærinstansen ved formanden stiller sig typisk til rådighed for eventuel forklaring og uddybning af generelle sagsprocesser og de enkelte afgørelser, men så vidt muligt ønsker Disciplinærinstansen at fortsætte sin kommunikation via afgørelserne alene.

For at kunne efterleve målsætningen om gennemførelse af hurtig sagsproces må der nødvendigvis udvises en stor portion fleksibilitet hos Disciplinærinstansens medlemmer. Der kan være behov for at stille sig til rådighed med meget kort varsel. Der skal lyde en kæmpe tak til medlemmerne i instansen, Claus Mundus-Pedersen og advokat Martin Lind, for netop at have udvist en sådan fleksibilitet i sæsonen, og for samtidig at have udvist stort engagement og grundighed undervejs. Tilsvarende tak skal lyde til Carsten Holm, der er trådt til ved behov i sæsonen.

Der skal også lyde en stor tak til Frank Smith, der har varetaget alle de administrative opgaver – hurtigt, dygtigt og professionelt – og som derigennem har gjort sig selv uundværlig for Disciplinærinstansens virke.

Endelig skal lyde en særlig stor tak til advokat Jens Bertel Rasmussen for hans lange periode som formand. Ikke mindst Jens Bertels ihærdighed, engagement og indlevelse har været en kæmpe inspiration.

Sigurd Slot Jacobsen