
1 minute read
Udvalget for Beach Handball S
from Årsberetning 2020
Udvalget for Beach Handball
Det bliver en noget anderledes og kortere beretning end det plejer.
Vi startede året med og få en ny tøjaftale med Mikasa. Det var vi meget glade for, da der på denne måde kom mere ro på tøjet til landsholdene, hvor alt kunne komme fra samme tøjmærke. Tidligere har der været behov for at shoppe mellem flere forskellige mærker for at leve op til de retningslinjer, der stilles fra EHF og IHF.
I forhold til beachtouren havde vi lavet et par nye tiltag, som vi glædede os meget til og se effekten af. Tiltagene var, at man kunne deltage på beachtouren som U19 og kvalificere sig til senior-DM – og samtidig deltage i ungdoms-DM. Derudover havde vi aftalt med JHF, at de skulle lave et jysk mesterskab for deres U17 og U19, hvor deres fem bedste hold gik videre til DM. Det skyldes, at der tidligere har været udfordringer med at få repræsentanter fra alle kredse i JHF og derfor ville det give et meget bedre DM med 10 hold, hvor alle hold har været i kamp om at spille sig til DM.
Tilmeldingerne til beachtouren kom flyvende ind, da vi åbnede tilmeldingen d. 1. marts, men så nåede vi desværre ikke længere, da nedlukningen pr. 11. marts grundet coronavirus umuliggjorde, at der kunne afvikles beactour.
Vi prøvede at lægge plan A, B og så videre, men der var ingen vej ud. Der blev desværre ikke noget beachhandball i 2020. Hverken for store, små, unge, gamle eller landshold.
Nu håber vi, at vi vender tilbage med fornyet kraft i 2021.
John Kruse.
