
2 minute read
Elitedommerudvalget S
from Årsberetning 2020
Elitedommerudvalget
Det har være en god sæson for elitedommerne uden de store protester og udfordringer, det kan til dels have noget med at gøre, at Corona har haft en stor indflydelse på kampafviklingen, da der stort set ikke har været tilskuere på lægterne i denne sæson. Det har modsat betydet, at stort set alt hvad der er blevet sagt under kampene kunne høres enten i hallen eller på TV i de kampe der blev dækket af TV. Vi er glade for at der til de sidste kampe i denne sæson igen er tilskuere i hallerne.
Men lad mig slå fast, jeg synes, dommerne og observatørerne har gjort et godt job i den forgangene sæson. Jeg synes også, at niveauet har været stabilt højt og fra flere af de yngre kræfter i elitegruppen, de vil snart pressede erfarne ud i hallerne.
Observatørerne har også gjort et rigtigt godt job i denne sæson, de har taget rigtig mange kampe, og været med til at løse små og store udfordringer både udenfor og under kampene, samt ikke mindst den store opgave det er, løbende at videre udvikle vores elitedommere efter hver kamp.
Internationalt har vi igen kunnet glæde os over, at vi stadigvæk er repræsenteret til A- slutrunderne, ved EM for damer i Danmark hvor det blev til en flot semifinale til Line og Karina, og til VM for herre med Mads og debutanten Jesper Madsen desværre blev Mads under turneringen testet positiv for Corona med den konsekvens, at de blev sendt hjem før de rigtig spændende kampe. De gjorde trods Corona udfordringen så godt, at de nu er udtaget til OL i Japan.
Mads og Martin har været indbegrebet af et dansk top par internationalt, de besluttede efter sidste sæson at går hver til sidst, Mads med Jesper Madsen som beskrevet ovenfor, Martin ønskede at fortsætte som national elitedommer i en erfaren 3 mandsgruppe. EDU vil også her benytte muligheden for at sige mange tak til Martin for en fantastisk indsats for dansk håndbold på den internationale scene med mange store finaler blandt andet både EM og VM finaler på CVet.
EDU er også meget tilfredse med, at vi har arbejdet med vores vision der blev vedtaget sidste år, vi er stort set klar til det første tiltag som en professionel ”elitedommertræner”
Projekt ”Elitedommertræner” sættes i gang hurtigst muligt, idet der her og nu er markant behov for at tilføre flere og nye ressourcer samt nytænkning af både form og indhold i arbejdet med vore elitedommerne og observatører. Opgaven bliver sikkert delt op på flere personer, men med det formål at vi kan levere et endnu bedre produkt til klubberne.
Sammen med divisionsforeningen og DHFs bestyrelse var vi også startet en diskussion op omkring professionelle dommere, eller skal vi sige semi-professionelle dommere. Dommerne er efterhånden så presset specielt i forhold til et civilt job og ikke mindst familien, at rammerne for topdommerne skal optimeres. I dag skal dommerne bruge al deres ferie og mere til for at kunne være med på øverste hylde, og i den kommende sæson bliver vores topdommere yderligere presset, når der er midt uge kampe i klubturneringerne i Europa. Desværre satte Corona dette projekt på hold, EDU håber at emnet kan genoptages i løbet af det næste 1 til 2 år.
EDU vil gerne sige tak for en god sæson.
På EDUs vegne
Bjarne Munk