Nye tider i arbejdslivet

af XXXXX,

Fxxxxxxxxx

af Lone Clausen,

næstformand for Forsikringsforbundet

Nye ansættelsesformer, nye måder at arbejde sammen på, nye måder at organisere sig på, hjemmearbejde, solo-selvstændige, tiltagende brug af agenter og digital udvikling i branchen, der kræver andre kompetencer, er blot nogle af de udfordringer, vi ser ind i, når vi kigger fremad på arbejdslivet.

Arbejdslivet efter Corona bliver ikke det samme, som det var før Corona. Corona og lockdown tvang vores virksomheder til at organisere arbejdet på nye måder, og stort set alle medarbejdere blev sendt hjem, så de kunne arbejde videre hjemmefra. I over et år har rigtig mange i forsikrings- og pensionssektoren ikke kunnet møde ind på job, vi har holdt virtuelle møder, og samværet med vores kolleger har været over skærmen. Vi har lært rigtig meget i løbet af det seneste halvandet år – på både godt og ondt – og den læring skal vi tage til os og bruge i den fremtidige organisering af arbejdet.

Hvad gør det ved vores ”normale” arbejdsliv, og hvad er det nye normale? Arbejdsfællesskaber, ledelse og arbejdskultur er udfordret i et arbejdsliv, hvor flere arbejder hjemme, og man ikke er sammen på arbejdspladsen på samme tid. Det bliver dermed en stor opgave at sikre sammenhængskraften i virksomheden, at finde tid og rum for faglig sparring og opgaveløsning, og at bevare motivationen blandt medarbejdere, der ikke dagligt ser og møder deres kolleger og ledere.

Det er ikke kun den finansielle sektor, der i stor stil har arbejdet hjemmefra. Mange andre virksomheder har gjort det samme. Antallet af løse ansættelser er boomet under coronakrisen, blandt andet fordi virksomhederne ikke tør binde sig til fast arbejdskraft. Mette Lykke Nielsen, der er forsker på Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet, fortæller, at freelancearbejde og projektansættelser for nogle er en nødvendighed for at komme i job, mens andre ser det som den ultimative frihed i deres arbejdsliv.

Stigning i antal løst ansatte

Projektansættelser og freelancekontrakter er for nogle forbundet med frihed til selv at strukturere arbejdsdagen, mens det for andre er et nødvendigt onde for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Nu er der flere løse ansættelser end tidligere på det danske arbejdsmarked.

Hos Ingeniørforeningen IDA er der siden starten af 2020 sket en fordobling af løse ansættelser blandt fagforeningens medlemmer, mens rekrutteringsvirksomheden Randstad har nidoblet sin forretning inden for løse ansættelser i perioden. Begge kan fortælle, at det især er under coronakrisen, at udviklingen har taget fart.

En anderledes arbejdsgiver

Ifølge Mette Lykke Nielsen er det ikke kun coronakrisen, der er skyld i, at der er større bud efter kortvarige ansættelser. Den digitale udvikling betyder, at der er opstået et nyt digitalt marked for udbud af arbejdsopgaver og håndtering af arbejdskraft.

Man taler om den digitale transformation. Udviklingen var i gang før coronakrisen, og den er accelereret voldsomt under krisen. Fordi der både i Danmark og resten af Europa har været en markant stigning i efterspørgslen efter ydelser og services, der leveres ved hjælp af en digital platform – ofte via en app.

Det har betydet, at en større og større del af arbejdskraften ikke er bundet til en traditionel arbejdsgiver. Eksempler er de digitale platforme Wolt, Happy Helper eller Handyhand, hvor ’medarbejderne’ er selvstændige, men betaler IT-tjenesten – typisk selskabet bag den pågældende app – en andel for at håndtere formidlingen og eventuelle forsikrings-/garantiordninger.

Også i forsikringssektoren har man opdaget, at du er billigere som løst ansat end som fastansat. Arbejdsgiver slipper for at betale for din pension, for at give dig løn under sygdom, for at forsikre dig, sørge for efteruddannelse og afholde mus-samtaler. Du skal ikke nødvendigvis have en kontorplads, internetforbindelse og telefon, da det typisk er noget, du selv stiller til rådighed for overhovedet at kunne tilbyde din arbejdskraft. Samtidig er du en uhyre fleksibel arbejdskraft, fordi du kun ansættes i de perioder, hvor der reelt er et behov for arbejdskraft.

Bagsiden af medaljen

Den type økonomi, som kaldes platformøkonomi, har den bagside, at personen, som udbyder sin arbejdskraft, mister den sociale sikkerhed, der er forbundet med en fastansættelse. Det samme gælder, når man ansættes som selvstændig på en kontrakt. Det kan være attraktivt for arbejdsgiver, som på den måde slipper for ansvaret for medarbejdere: Arbejdsgiver skal fx ikke leve op til ansvaret for arbejdsmiljøloven, du er ikke dækket af en overenskomst, du får ikke løn under sygdom, og du skal ikke nødvendigvis have efter- og videreuddannelse. Det er derfor rigtig vigtigt, at du nøje overvejer fordele og ulemper ved et tilbud om at blive ansat som selvstændig med eget CVR-nummer. Måske lokkes du af høje honorarer, men mister til gengæld en lang række goder og det sikkerhedsnet, som du ville have haft som lønmodtager med en overenskomst på arbejdspladsen.

Det har betydning for mere, end man umiddelbart tænker på. Du må måske droppe tanken om at låne penge i banken til ny bolig, fordi du som selvstændig på provision ikke kan dokumentere en stabil og fast lønindtægt. Markedsforhold, lovgivning eller andet kan påvirke dine indtjeningsmuligheder, og dermed kan du få stor økonomisk usikkerhed ved et liv som selvstændig, fri agent, solo-selvstændig, eller hvad det nu kaldes.

Et godt råd herfra er derfor, at du skal søge rådgivning hos din fagforening, inden du sætter din underskrift på en kontrakt. Det sikrer, at du træffer dit valg på et oplyst grundlag.