Det gode arbejdsliv er noget, vi giver til hinanden

af Helle Sindal, journalist

Vi skal ikke arbejde mere – vi skal arbejde bedre, fastslår fremtidsforsker Anne Skare Nielsen. Fremtidens arbejdsliv kan udløse en stribe nye vigtige opgaver for fagforeningerne.

Vi skal holde længere på arbejdsmarkedet, og skolen slutter aldrig.

Umiddelbart lidt af et skrækscenarie, hvis man er typen, som tæller ned til weekend, ferier og pension, mens man slæber sig gennem arbejdslivet.

Men ro på – bogstaveligt talt: Vi skal nemlig også holde flere pauser gennem tilværelsen. Korte og lange perioder, hvor vi prioriterer alt muligt andet i livet end arbejde højt.

”Vi skal ikke arbejde mere – vi skal arbejde bedre,” fastslår Anne Skare Nielsen, som er fremtidsforsker, partner i firmaet Universal Futurist og en efterspurgt foredragsholder i ind- og udland.

”Vi har jo alt, hvad vi behøver, i dag. Så i stedet for at måle på produktivitet og ’mere, større og hurtigere’ skal vi fokusere på løsninger, som påvirker os selv og vores omverden positivt. Vi skal bygge en bedre verden sammen,” uddyber hun.

Arbejdslivet, hvor tidlig pension er afløst af pauser, og kvalitet trumfer kvantitet, er nogle af de trends, som Anne Skare Nielsen fremhæver, når hun rådgiver bl.a. fagforeninger om fremtidens arbejdsliv.

Hun ser organisationerne som oplagte medspillere i det gode arbejdsliv:

”Fagbevægelsen kan hjælpe med at definere fremtidens spændende arbejdsopgaver: Hvilke problemer har vi, og hvordan løser vi dem bedst muligt?” siger hun. Anne Skare Nielsen er vant til, at budskabet om at arbejde mindre og bedre bliver mødt med en portion skepsis. For det er jo ikke alle, som bare lige kan arbejde færre timer og holde månedlange pauser.

”Men måske kan det smitte positivt af på andre – hvis fx lægen får færre patienter med stress, og der er mere ro på i børnehaven, fordi flere forældre er hjemme med deres børn,” pointerer hun.

Vi skal turde være nybegyndere igen

Det gode arbejdsliv er i høj grad noget, vi skal give til hinanden. Fællesskabet er centralt i fremtidens arbejdsliv, mener Anne Skare Nielsen.

Ikke så meget de velkendte afdelinger og teams, hvor tilfældige mennesker arbejder sammen, men dedikerede og forpligtende fællesskaber, der har den samme vision og et fælles værdisæt.

Engang var den faglige kamp omdrejningspunktet for fagforeningerne. Det fællesskab er forsvundet, og det er uklart, hvad ’kampen’ handler om i dag, mener fremtidsforskeren.

”Sat på spidsen handler det måske lidt om at finde nogle ofre, som det er synd for, og nogle konflikter, der kræver mægling,” bemærker hun.

”Der er behov for, at organisationerne – ligesom alle os andre – tør at være nybegyndere igen. De ting, som vi er gode til i dag, er der ikke brug for i morgen. Derfor skal vi være rebeller, som eksperimenterer og ser nye muligheder, og ikke pedeller, som nidkært værner om de sædvanlige arbejdsgange,” siger Anne Skare Nielsen.

Det udløser en stribe vigtige opgaver for fagforeningerne, fremhæver hun:

Det er en kæmpe forandring at gå fra 'mere' til 'bedre'

Mange får brug for hjælp til at navigere i den nye virkelighed. Ikke i form af informationer, der deles ud til alle og enhver, men som skræddersyet assistance til arbejdspladserne og det enkelte medlem.

Anne Skare Nielsen ser det også som et oplagt hverv for fagbevægelsen at lave samtalesaloner, hvor vi kan blive klogere og udveksle erfaringer om nye samarbejder og måder at gøre tingene på.

”Det er en kæmpe forandring at gå fra ’mere’ til ’bedre’. Der vil uundgåeligt opstå benspænd for de bæredygtige bestræbelser. Men der er ingen grund til at løbe ind i de samme benspænd igen og igen – eller opfinde den geniale dybe tallerken, som andre allerede har taget i brug,” bemærker hun.

”Hvis fagforeningerne er i sync med udviklingen på arbejdspladserne, kan de stå for ’en omvendt OBS’ – ikke oplysninger til borgerne om samfundet, men oplysninger til

politikerne m.fl. om, hvad der rører sig rundt omkring i samfundet,” mener hun.

En ny slags tillidsrepræsentant

På arbejdspladserne aner Anne Skare Nielsen allerede konturen af en ny type tillidsrepræsentanter:

”De yngre generationer er vant til at producere indhold til deres sociale profiler, og det er naturligt for dem at tage den egenskab med på arbejde. Der vil komme en bølge af corporate influencers, som kan oversætte virksomhedens visioner og uddanne kollegaerne via film, podcasts m.m. Det vil typisk være personer, som også har følgere uden for virksomheden – og som ikke kan holde kæft, hvis der er noget galt,” konstaterer hun.

Når det gælder balancen mellem job og familieliv, udfordrer Anne Skare Nielsen fagbevægelsen med et nyt syn på au pair-ordningen:

”Hvorfor ikke betragte det som et moderne arbejderklasseprojekt, hvor man får en hjælpende hånd fra et andet menneske og åbner verden og gør en forskel for dem. Her kunne fagbevægelsen fx holde kurser for au pairs om arbejdstidsregler, forbrug og økonomi og være med til at gøre deltagerne klogere og mere selvstændige og på den måde måske hjælpe dem ud af fattigdom,” siger hun.

Vend ideerne rundt

Hvis det er svært at forestille sig fremtidens arbejdsliv med hybride jobs og vekslen mellem travlhed og pauser, kan man se elementer af det hos især yngre generationer, fortæller Anne Skare Nielsen:

”I stedet for at gå op i løn og arbejdstimer fokuserer mange unge på employability. De efterspørger opgaver og projekter, der øger deres værdi på arbejdsmarkedet, og stiller krav til, hvad arbejdspladsen kan gøre for dem,” forklarer hun.

”De tendenser opstod allerede for ti år siden, men fagbevægelsen valgte desværre at sylte de unge, indtil de bliver ’voksne’ og passer ind i arbejdsmarkedets gængse rammer. Hvorfor ikke tænke den anden vej rundt: hvordan sikrer vi medarbejderne på dette jobmarked?” opfordrer fremtidsforskeren.

Anne Skare Nielsen jubler over et eksempel på, hvordan man kan vende ideerne helt rundt. Det stammer fra forfatter og økonomisk rådgiver Helen Kobæk, som har foreslået, at alle får en million i pensionsopsparing fra barnsben. ”Så kan man trække penge ud til pauser i løbet af livet. I stedet for at arbejde derudaf med pensionstilværelsen som lyset for enden af tunnelen. Den slags ideer har vi brug for mange flere af,” siger hun.