Udbetalt

Af Henrik Nordskilde Foto Elona Sjogren

Tina Bilsbo tænkte ikke meget over sin pensionsopsparing, indtil en af livets kolbøtter for nylig gjorde det nødvendigt at se nærmere på fremtidsudsigterne. Det har sat tanker i gang om den gode alderdom. Bl.a. er drømmen mere tid i Italien og en glidende overgang ind mod pensionistlivet.

NORMALT HAR JEG IKKE holdt så meget øje med min pensionsopsparing, men fordi jeg er blevet skilt, har jeg været nødt til at se på det, og så fandt jeg ud af, hvor lidt jeg egentlig har indbetalt gennem årene. Det var lidt af et chok. Nu indbetaler jeg til en kapitalpension. Det batter ikke så meget, for så mange år har jeg heller ikke tilbage at indbetale i, men så føler jeg, at jeg gør noget. Jeg har dog en investeringsplan med aktier og obligationer. Via mit firma har jeg f.eks. investeret i grønne aktier.

DER KAN VÆRE FORSKELLIGE SITUATIONER, hvor jeg tænker mere over min pension. Jeg tænkte også over det, da jeg blev selvstændig for syv år siden efter nogle år i DR, hvor jeg har været ad flere omgange. Jeg har haft et kludetæppe af et arbejdsliv. Nogle gange har jeg været på faste kontrakter, hvor der har været pensionsordning, og så har jeg haft mange kontrakter på nogle måneder eller på ét til to år, hvor der ikke var noget, der hed pension. Der var jeg ung og tænkte: ”Nå ja, der går lang tid, før det er aktuelt.”

JEG HAR DET STADIG SÅDAN, at hvis jeg hører ordet ’pension’, tænker jeg ’kedeligt’. Men jeg er lige blevet 50, og hvis nogen siger tillykke med det, tænker jeg: ”Den snak om pension skulle jeg have taget med mig selv for måske 15 år siden.” Tidligere tænkte jeg, at pension lå langt ude i fremtiden, og jeg ville hellere indbetale til noget, jeg kunne bruge. Det er jo sjældent, mursten taber i værdi, så det blev et sommerhus i Italien, som jeg i dag ejer halvdelen af.

JEG HAR DA EN kæmpe skræk for at sidde på mine gamle dage og skulle vende hver en krone. At have en utryghed. Ingen har nok lyst til at forestille sig et pensionistliv, medmindre man har så mange penge, at man ved, man kan sidde i solen og hygge sig. Men det kan være, det begynder at vende, for det er jo pludselig blevet sexet at investere. Helt almindelige mennesker interesserer sig for at investere, og jeg tror, at der kan ske det samme med vores pensioner. I stedet for at vi ser det som noget, der er låst, vil vi måske følge mere med og ændre i det undervejs.

DRØMMESCENARIET ER AT HAVE et halvt år i sommerhuset i Italien eller i Goa, hvor jeg har været trefire uger om året i 16 år, minus under corona. Så jeg kan sagtens forestille mig, at jeg ikke er i Danmark hele året, når jeg bliver ældre. Jeg læste om en amerikaner, som vistnok var grafisk trykker, og han besluttede at holde fri tre måneder om året. Alle sagde, det ikke kunne lade sig gøre. Han prøvede alligevel, og det viste sig, at kunderne bare forudbestilte i god tid, og nu havde han gjort det i fem år uden at miste kunder. Han er et forbillede. Om måske 10 år kunne jeg godt forestille mig at holde fri tre måneder om året.

JEG HAR MØDT FOR MANGE mennesker, der har levet livet ud fra alle de ting, de vil gøre, når de bliver pensioneret. Da vi boede ude på landet, boede der et skønt par på vores vej, Knud og Elinor. Når man mødte hende med sin gravhund, lavede hun en nedtælling til pensionen. ”Nu er der 241 dage tilbage,” sagde hun. Hun glædede sig til at skulle sy mere og alle de andre ting, hun skulle. Så gik hun på pension, og inden året var omme, døde hun af kræft. Så vi skal passe på med at udskyde for mange ting, samtidig med at vi også skal være voksne og tage ansvar for, hvordan vi skal leve i pensionsårene.

JEG ELSKER MIT ARBEJDE, så jeg kan ikke forestille mig slet ikke at arbejde i en eller anden grad. I gamle dage var der jo mere en forestilling om, at man blev ansat i en bank, og efter 25 år fik man et guldur, og så gik man på pension efter x antal år. I dag er vores arbejdsliv mere flydende.

JEG TROR IKKE, DET mentalt er sundt med en skæringsdato, hvor man stopper helt med at arbejde. At gå fra at have kolleger, og at der er brug for os, til pludselig at sidde derhjemme og tænke over, hvilken hobby man skal skynde sig at finde. Jeg synes, jeg kan se det på mange mennesker, der bliver pensioneret fra den ene dag til den anden. Måske kan jeg få en snigende pensionisttilværelse, hvor jeg ikke rigtig lægger mærke til det. Hvor jeg en dag vågner som en forhåbentlig rask og rørig 72-årig og tænker: ”Gud, jeg har faktisk ikke arbejdet i et år.”

har arbejdet som radio- og tv-vært siden 1990, bl.a. på TV 2-programmerne ’Puls’, ’Go’ morgen Danmark’, ’Huset’ og ’Min restaurant’ samt radioprogrammet ’Strax’ på DR. Derudover har hun medvirket i ’Klovn’. I dag arbejder hun som selvstændig med bl.a. undervisning i præsentationsteknik og medie- og værtstræning.