3 minute read

Medlemsarrangementer

siger Charlotte Hougaard, landsformand i Forsikringsforbundet.

På linje med store dele af det øvrige private arbejdsmarked skal Forsikringsforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) også i løbet af efteråret i gang med at forhandle en ny overenskomst, der skal være på plads i foråret 2023.

MÆND ER MEST BEKYMREDE for den høje inflation, viser Forsikringsforbundets undersøgelse. 80 % af mændene er bekymrede for, at inflationen udhuler deres løn, mens tallet blandt kvinder kun er 71 %. Undersøgelsen viser samtidig, at der ikke er nogen markant forskel på unge og ældre medlemmer, når det gælder bekymringen for inflation.

Løn bliver også udpeget som det klart vigtigste emne for medlemmerne i Forsikringsforbundet, når der skal forhandles en ny overenskomst. Syv ud af 10 medlemmer har løn som førsteprioritet, viser Forsikringsforbundets nye medlemsundersøgelse. Ved de forrige overenskomstforhandlinger i 2019 var det kun fem ud af 10 medlemmer, der prioriterede løn som det vigtigste. Løn ligger markant højere end alle andre emner. Trivsel er det emne, som næstflest medlemmer ser som det vigtigste. 16 % af medlemmerne har trivsel som deres højeste prioritet.

Medlemmernes fokus på løn og bekymringerne over udhuling af købekraften er naturligt i den aktuelle situation med den højeste inflation i 40 år, lyder vurderingen fra Søren Kaj Andersen, centerleder for Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet. ”Vi har i mange år været vant til en meget lav inflation. Nu står vi i en helt anden situation, og det er klart, at det skaber stor usikkerhed hos lønmodtagerne. De vil naturligt have et stort ønske om at kunne bevare deres realløn,” siger Søren Kaj Andersen.

Han fremhæver samtidig, at den økonomiske situation i Danmark kan gøre overenskomstforhandlingerne vanskelige. ”Økonomisk står vi i en paradoksal situation. Virksomhederne har gen-

”Inflationen er tårnhøj, så det skal der tages højde for i den kommende overenskomst, så lønnen ikke bliver udhulet.”

Citat fra et medlem

”Vi bør sikres mod reallønsnedgang, lønstigning min. som inflation.”

Citat fra et medlem

nem de seneste år klaret sig rigtig godt, og beskæftigelsen er historisk høj. Samtidig er vi udfordret af høj inflation og stor økonomisk usikkerhed, bl.a. på grund af krigen i Ukraine. Det er vanskeligt at forudse, hvad vej den økonomiske udvikling går, og det kan gøre det til nogle svære overenskomstforhandlinger,” siger Søren Kaj Andersen fra FAOS på Københavns Universitet.

LANDSFORMAND Charlotte Hougaard har bl.a. i FinansWatch meldt ud, at Forsikringsforbundets udgangspunkt for de kommende overenskomstforhandlinger er at sikre medlemmernes realløn. Og det kan vise sig svært nok at opnå, lyder det fra landsformanden: ”Vi er ved de seneste overenskomster blevet enige om en række fælles initiativer, der har styrket både trivslen og medlemmernes muligheder for kompetenceudvikling. Denne gang kan inflationen gøre overenskomstforhandlingerne meget svære, når det gælder løn. Men vi ser frem til nogle gode og konstruktive forhandlinger med arbejdsgiverne,” siger Charlotte Hougaard, landsformand i Forsikringsforbundet.

MEDLEMSARRANGEMENTER

Forsikringsforbundets medlemskurser er et gratis medlemstilbud. På mit.forsikringsforbundet.dk finder du en oversigt over aktuelle kurser og arrangementer.

7. september De agile møder – god praksis og anti-patterns

Er du også begyndt at deltage i daily standup, refinement, retrospectives eller andre nye møder, der er dukket op i takt med, at flere og flere organisationer arbejder agilt? Eller har du blot hørt om disse møder? På dette kursus vil du få en introduktion til de møder, der findes i den mest populære og anvendte agile metode, scrum.

13. september Webinar: Boost din jobansøgning

På dette kursus får du inspiration til, hvordan du kan skrive en ansøgning, der får dig tættere på drømmejobbet. Du lærer også, hvorfor en ansøgning tager lang tid at skrive – og hvorfor få ansøgninger er bedre end mange. Og så får du også en huskeliste til det, der ALTID skal være fokus på, samt ikke mindst det, der aldrig må stå. 4. oktober Webinar: Boost din markedsværdi! Tag hånd om din karriere, før andre gør det

Har du tænkt over, hvad du har lyst til at lave om fem, 10 eller 20 år? Og ville du – hånden på hjertet – egentlig ansætte dig selv? På dette kursus zoomer vi ind på, hvordan du øger sandsynligheden for ikke at blive den næste, der bliver fyret.

4. oktober Webinar: Sikkerhed og usikkerhed på mobilen

Vi bruger mobiltelefonen mere og mere til at gå på nettet, faktisk bruger vi den mere end de traditionelle computere. Samtidig tager vi sikkerheden på vores mobile platforme for givet. Men er det nu også klogt?

13. oktober Få afmystificeret ’agil’

Er agil det samme som at være fleksibel og ændre planen hele tiden? Er agil bare en måde at sige, at der ikke er behov for planlægning eller dokumentation?

Tilmelding

Tilmelding foregår via selvbetjeningsportalen mit.forsikringsforbundet.dk