2 minute read

Millioner til efter- og videreuddannelse

Uddannelsespuljen Støtte for over 3 mio. kr.

Uddannelsespuljen for medarbejdere i forsikrings- og pensionsbranchen er populær. Mere end 350 har søgt om støtte til deres efter- eller videreuddannelse, og Uddannelsespuljen har bevilget støtte for over 3 mio. kr.

Forsikringsforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening oprettede ved seneste overenskomst en særlig uddannelsespulje, hvor medarbejdere kan søge støtte på op til 25.000 kr. til efteruddannelse pr. år. Uddannelsespuljen har været åben i knap halvandet år, puljen har nu rundet 350 ansøgninger, og der er bevilliget mere end 3 mio. kr. i støtte, viser en ny opgørelse fra Forsikringsforbundet. ”Vi oplever en stor interesse for at efteruddanne sig. Derfor har vi ønsket at skabe en ekstra økonomisk mulighed for vores medlemmer til at kunne udvikle deres kompetencer ud over de muligheder, som deres arbejdsplads kan tilbyde. Det har været en stor succes, og nu håber vi, at endnu flere vil bruge Uddannelsespuljen til at tage efteruddannelse,” siger Lars Helvard, næstformand i Forsikringsforbundet.

Uddannelsespuljen dækker alle faggrupper og giver fleksible muligheder for at efter- og videreuddanne sig til kompetencer, som ligger ud over de

Skyd genvej til efteruddannelse

Forsikringsforbundet, Forsikringsakademiet og Erhvervsakademi Dania har udvalgt og udviklet en række fleksible akademi- og diplommoduler særligt målrettet medarbejdere i forsikrings- og pensionsbranchen. Man kan få direkte adgang til at efteruddanne sig på akademi-modulerne, hvis man har niveau 3 fra Forsikringsakademiet (eller f.eks. en gymnasial uddannelse). Med niveau 4 fra Forsikringsakademiet (eller f.eks. en kort videregående uddannelse) kan man få direkte adgang til både akademi- og diplommodulerne hos Erhvervsakademi Dania.

Læs mere om efteruddannelse på Erhvervsakademi Dania kompetencer, man har brug for i sit nuværende job. Ansøgerne har bl.a. søgt om at videreuddanne sig inden for så forskellige områder som it-sikkerhed, tysk, projektledelse, agil projektledelse, Professional Scrum Master, coaching, Certified Business Analysis, forandringsledelse, digital markedsføring, bygningsfysik, International Management m.v.

Ansøgeren kan søge om økonomisk støtte til et modul på op til 5, 10 eller 15 ECTS-point til efter- og videreuddannelse eller op til 25.000 kroner til en anerkendt certificering. For at kunne søge Uddannelsespuljen skal man være medlem af Forsikringsforbundet eller være omfattet af overenskomsten mellem FA og Forsikringsforbundet.

Læs mere om dine muligheder på eadania.dk/forsikring, eller scan koden.

Få 25.000 kr. til efteruddannelse

Læs mere om Uddannelsespuljen på www.uddannelsespuljen.dk

Book en samtale om karriere eller uddannelse Ønsker du en karrieresamtale eller rådgivning om uddannelse? Som medlem kan du kontakte Forsikringsforbundets uddannelseskonsulenter og booke en gratis samtale på uddannelse@ forsikringsforbundet.dk