1 minute read

Ny undersøgelse

Stor bekymring for inflation

Af Simon Tolstrup Holmegaard

Tre ud af fire medarbejdere i forsikrings- og pensionsbranchen er bekymrede for, at den stigende inflation udhuler deres løn. Det viser en ny undersøgelse blandt Forsikringsforbundets medlemmer.

Priserne stiger på alt fra bønner til benzin. Inflationen er på et niveau, der ikke er set siden midten af 80’erne, og det skaber stor usikkerhed blandt medarbejderne i forsikrings- og pensionsbranchen. En ny undersøgelse viser, at 75 % af medlemmerne i Forsikringsforbundet er bekymrede for, at inflationen udhuler deres købekraft. I Forsikringsforbundet er der stor fokus på udfordringen med de stigende priser. ”Vi er meget opmærksomme på den bekymring for inflation, der er blandt medlemmerne. Det er allerede nu sværere at få pengene til at række, og der er ingen tvivl om, at løn bliver det mest centrale emne ved de kommende overenskomstforhandlinger,”

I alt: 74,7 % Mænd: 80,3 % Kvinder: 70,6 %

Enig eller meget enig: ”Jeg er bekymret for, at inflationen udhuler min løn”

Bekymring for inflation

Om undersøgelsen: Spørgeskemaundersøgelsen er sendt til alle 6.356 medlemmer omfattet af overenskomsten mellem Forsikringsforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA). Der kunne svares på undersøgelsen i perioden 5.-28. april 2022. 2.964 medlemmer har svaret på undersøgelsen, hvilket giver en gennemførelsesprocent på 47 % (den højeste nogensinde).

”Det er vanskeligt at forudse, hvad vej den økonomiske udvikling går, og det kan gøre det til nogle svære overenskomstforhandlinger.”

Søren Kaj Andersen, centerleder for Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet

Overenskomsten 2020 Lønstigninger

→ Den seneste overenskomst blev underskrevet i foråret 2020 → Overenskomsten gælder frem til og med marts 2023 → Overenskomsten gav en lønstigning fordelt over tre år på 6 % → Alle under overenskomsten har fået en lønstigning på 2 % den 1. juli 2020, 2021 og 2022 → Ud over løn gav overenskomsten flere forbedringer, bl.a. gratis tandforsikring og støtte til efteruddannelse.

På vej mod en ny overenskomst

FORÅR 2022 Undersøgelse blandt medlemmerne AUGUSTOKTOBER 2022 Udvælgelse af krav m.v. til overenskomstforhandlingerne NOVEMBER 2022 Forsikringsforbundet og arbejdsgiverne (FA) udveksler krav JANUARMARTS 2023 Forhandlingsmøder MARTS 2023 Aftale om ny overenskomst skal være på plads MARTS 2023 Forsikringsforbundets repræsentantskab stemmer om ny overenskomst MARTS 2023 Medlemmerne stemmer om ny overenskomst.