TEMA: Hvad skal vi med medlemmer?
Har I talt (med) jeres medlemmer i år? Måske kan medlemmer være mere end blot noget, loven kræver, vi har. Måske kan en aftenskole rent faktisk have glæde af medlemmer. Vi ser nærmere på hvordan det kunne ske. Af Pernille Marstrand, Musik- og kulturkonsulent
K
an du se for dig, at aftenskolen hvert år får mindst en håndfuld ønsker til nye fag, hold og arrangementer? Vil det være skønt, hvis generalforsamlingen bliver en spændende, festlig og meningsfuld eftermiddag, som ender med hyggelig spisning og fællessang? Har du lyst til, at bestyrelsesarbejdet for din aftenskole bliver sjovere og mere synligt? Kan du sige ja til spørgsmålene ovenfor, så er det måske på tide at sætte et nyt punkt på bestyrelsesmøderne:
Medlemmer – hvem, hvad, hvor & hvordan? Det kunne for eksempel være overskriften på punktet – og så følger naturligvis spørgsmålene, som bestyrelsen skal grave sig ned i (og gerne finde de gode svar på): ”Hvorfor har vi brug for medlemmer? Hvad vil vi med vores aftenskole – og hvordan gør vi det interessant at være med hos os? Hvem er det, der kunne tænkes at ville være med – og hvordan får vi budskabet bredt ud?”
En besværlig ’hemmelighed’ Medlemmer kan være et stærkt aktiv for aftenskolen - men virkeligheden er, at mange aftenskoleforeninger ser medlemmer som en forvirrende størrelse, som mest er til besvær og noget, man helst glemmer at forholde sig til i de cirka 52 uger mellem to generalforsamlinger. 10 DOF SPEKTRUM l MARTS 2022
Kun de færreste aftenskoleforeninger arbejder aktivt med at opsøge potentielle medlemmer og åbne aftenskolen som et sted, hvor man kan være med til at styrke et aktivt foreningsliv i lokalområdet. Der hersker også både ’spøgelseshistorier’ og helt faktuelle misforståelser om ’fænomenet medlemmer’ – så lad os lige begynde med lidt til grundforståelsen:
Hvor mange til demokrati? Nogle stiller spørgsmålstegn ved, om det teknisk set giver mening, at en foreningstype som aftenskolen har krav om medlemmer – men sådan er det ikke desto mindre ifølge Folkeoplysningsloven, og hvorfor så ikke se, om man kan gøre en dyd ud af nødvendigheden; ’medlemmer’ er jo mennesker med energi, ideer og – ikke mindst – netværk. Alt sammen noget, aftenskolen har brug for og ofte savner. Og hvis man er bekymret for, om man risikerer, at medlemmerne ’kupper’ bestyrelsen og stikker af med hele aftenskolen, er det for det første nok et ret usandsynligt scenarie for en velfungerende aftenskole – og ellers er det vel kun et godt argument for at have mange medlemmer, så der ikke kun er nogle få stykker, der i tilfælde af tvist kan rotte sig sammen, vælte bestyrelsen og løbe med arvesølvet. Der findes ikke eksakt lovgivning for, hvor mange medlemmer foreningen skal have, men hvis der skal være tale om et reelt demokrati i aftenskolen, så må man også kigge nærmere på antallet – og på, hvordan
man bliver medlem i foreningen: Medlemmer kan være både enkeltpersoner og andre foreninger eller organisationer, hvilket jeres bestyrelse måske med fordel kunne se nærmere på; måske er der en forening eller en organisation i jeres nærhed, der ville være et aktiv for jeres forening.
En tommelfingerregel I forhold til det nødvendige antal medlemmer vil det være lige efter bogen at tage udgangspunkt i, at vi jo bryster os af at bedrive folkeoplysning efter demokratiske principper. Og eftersom der skal være mindst fem bestyrelsesmedlemmer, og disse skal vælges blandt foreningens medlemmer, så vil der først kunne være tale om et reelt demokratisk valg, hvis de fem bestyrelsesmedlemmer rent faktisk vil kunne blive stemt ud – hvilket jo ikke lader sig gøre, hvis der kun findes fem medlemmer – nemlig bestyrelsen. Derfor kan man som tommelfingerregel sige, at der mindst skal være 11 medlemmer, for så kan der – med stemmeflertal – vælges fem til bestyrelsen, uden at disse alene vælger sig selv. Og er det en skidt og/ eller egenrådig bestyrelse, vil den kunne blive suppleret med nye eller ligefrem afsat, hvis der er flertal for dette. Dén mulighed bør ret beset være til stede – og kan jo også være en sund, demokratisk fornyelsesproces.
