Spektrum 32-22

MARTS 2022 ÅRGANG 09

Dansk Oplysnings Forbund - ny viden, nye muligheder

Kultur på recept, LungeYoga og Kvinde til kvinde DOF Fritidsskoler i Nordsjælland har gennemført flere projekter for at nå ud til nye målgrupper.

Side 20

TEMA: HVAD SKAL VI MED MEDLEMMER? Spektrum går tæt på medlemsbegrebet. Hvad kan de bruges til? Hvordan skaffer man dem?

Og hvad får de ud ud af jer?

Side 06 I DANMARKS HØJESTE BAKKER Vi har besøgt Gjern Aftenskole i det midtjyske Søhøjland.

Side 16

N-º32

DANSK OPLYSNINGS FORBUND

KOLOFON: Udgiver Dansk Oplysnings Forbund Ny Østergade 7, 1. sal 4000 Roskilde Telefon: 70 20 60 20 post@danskoplysning.dk www.danskoplysning.dk Ansvarshavende Henrik Christensen Redaktør Martin Hansen Layout Kathrine Egemar Tegninger Bob Katzenelson Grafisk design Fritfald/Mai-Britt Bernt Jensen Oplag 2.000 eksemplarer Tryk Jørn Thomsen Elbo A/S Spektrum Spektrum er medlemsblad for Dansk Oplysnings Forbund. Bladet sendes til skoleledere og bestyrelser i DOF's medlemsskoler - samt til kommuner, samarbejdspartnere og andre interesserede.

Synspunkter udtrykt i Spektrum er ikke nødvendigvis DOF's holdning.

Eftertryk er tilladt med tydelig kildegengivelse.

Næste deadline 2. maj 2022 Forsidefoto: Freepik.

HVAD SKAL VI MED MEDLEMMER?

Medlemmer, udvikling og nytænkning HVORFOR ER DET, at det går så godt i Smørum Nedre Gigtforening, og hvordan i alverden kan det være, at Vallekilde Aftenskole kæmper og nu igen-igen skal have ny skoleleder.

Ja, i Smørum Nedre Gigtforening samles de hvert år omkring 250 mennesker til deres årlige generalforsamling. De er alle sammen medlemmer af foreningen, og de spiser og snakker og hygger og tænker på, hvordan det seneste år er gået, samtidig med at de godt ved, at de, når de kommer til kaffen, skal vælge et par nye medlemmer til bestyrelsen.

Derfor skal der også være tid til at lufte tanker både om fortiden og om fremtiden. Hvad har været rigtig godt i det gamle år; hvad kunne vi måske ændre lidt på, så det blev endnu bedre? Kan vores undervisere det, som vi efterspørger? Hvordan får vi fat på den næste superdygtige underviser, som lige er flyttet til byen.

I Smørum Nedre Gigtforening har de etableret udviklingsgrupper, der et par gange om året sætter sig sammen med underviserne og bestyrelsen for at snakke udvikling, og der er fuld enighed om, at det ikke bare skal være tomme ord. Nye idéer skal prøves af, hvis der er kød nok på idéen til det.

Vallekilde Aftenskoles medlemmer er fortrinsvist begrænset til af omfatte bestyrelsen, som både gør et solidt og intenst stykke arbejde for at få skolen videre.

Gode råd er ikke dyre, men først og fremmest drejer det sig om at finde en model, hvor man sætter de rigtige mennesker til at løse de forskellige opgaver, som er forbundet med at drive en folkeoplysende virksomhed. Økonomien, administrationen og markedsføringen skal være på plads, før at man overhovedet kan kigge på nye idéer.

Man kan ikke sige, hvad der kommer først, men det er vigtigt at vide, at alle brikkerne skal i spil, og at alle brikkerne skal være på plads, når udviklingen skal have de bedste betingelser.

Koncept, idéer, muligheder, åbenhed, udvikling, kontinuitet, nye tanker og helt nye fag! Der er masser af spørgsmål og masser af muligheder gemt i disse ord, og det gælder selvfølgelig om, at finde lige netop den model for udvikling, der passer til din skole.

Om de hedder medlemmer eller bestyrelsesmedlemmer, om de hedder udviklingsfora eller nytænkningsgrupper, spiller egentlig ikke nogen rolle.

Det vigtige er at få lært at give plads til at tænke kreativt, at få lært at lytte, at turde være åben for nye tanker og at tage de nye tanker ind i næste års program. Der er masser af mennesker, der gerne vil være med, så det gælder bare om at kunne lave den rigtige model for den snak, der skal til. Kaffe og et stykke kage er altid godt. En bid god mad kan også være helt fint, men først og fremmest drejer det sig om at få etableret det miljø, som får snakken og idéerne til at blomstre.

Tænk nyt! Tænk udvikling! Tænk indflydelse! Tænk medlemmer!

Ingolf Christensen Landsformand

2 DOF SPEKTRUM l MARTS 2022

MARTS 2022 ÅRGANG 09

INDHOLD

04 En hilsen af ASA-supporten Det har været et tralvt år for DOF's itsupport..

06 TEMA

Hvad skal vi med medlemmer?

06 Hvorfor snakke om medlemmer?

08 Hvad er et medlem?

10 Har I talt (med) jeres medlemmer i år?

12 Fremtidens forening 14 Medlem af DOF

16 I Danmarks højeste bakker Portræt af Gjern Aftenskole.

12

20 Kultur der dur

I Nordsjælland laver de projekter for nye målgrupper.

25 Spørg DOF

Brevkasse om administration, lov og meget mere.

27 Kalender

Kommende kurser og møder.

20

04

28 Medlemmer – er det besværligt?

Klumme af foreningsspecialist Torben Stenstrup.

16 DOF SPEKTRUM l MARTS 2022 3

 DOF’s it-support

En hilsen fra ASA-supporten Trods en ny, ekstra medarbejder i begyndelsen af 2021, har DOF’s ASA-support haft et mere end travlt år. Læs her, hvad tiden går med – og bliv lidt klogere på ASA. Af Cecilie Lunding Korsgaard, IT-supporter

M

ed udgangen af januar 2022 vil over 70 DOF medlemsskoler være oprettet i ASA og med dem over 150 brugere. En række skoler administrerer stadig i DOFPro eller er ikke kommet i gang med at bruge ASA aktivt efter kursus. Vi opfordrer til at igangsætte overgang til ASA. Jo før, jo bedre! Og vi minder i samme omgang om, at DOFPro lukker ned 30. juni 2022.

Der afholdes kursus i ASA (for begyndere) stort set hver uge, indtil alle skoler, som ønsker det, er aktive i ASA. Der planlægges datoer og steder løbende – følg med på hjemmesiden eller kontakt kursusmedarbejder, Lis Schlotfeldt (lis@danskoplysning.dk).

Fra forvirring til begejstring At lære nye systemer medfører uundgåeligt først forvirring og måske fortvivlelse. Og det kan vi godt forstå! Men vi er klar til at hjælpe – med både svar og løsninger på konkrete spørgsmål og udfordringer, og med sparring og rådgivning til, hvordan din skole udnytter systemet bedst.

Når alle indstillinger er tilpasset, de første hold er oprettet og betalinger modtaget,

4 DOF SPEKTRUM l MARTS 2022

oplever vi, at forvirring bliver til aha-oplevelser og nye, mere effektive arbejdsprocesser. Specielt ASAs integration med online betalingssystem, hjemmeside og mailklient har gjort fortvivlelse til begejstring for de brugere, hvor ASA er blevet en del af hverdagen.

Ny support-hjemmeside Det skal ikke være en hemmelighed, at vi i supporten mærker behovet for hjælp til at lære alle ASAs funktioner at kende. Telefonlinjen er varm, og vi modtager i gennemsnit over 550 mails til support@danskoplysning.dk om måneden.

Vi kan ikke at gennemgå alle ASAs muligheder på introkurserne. Og de læres nok også bedst ’by doing’.

Med så mange brugere, der skal igennem samme læringskurve, hører vi selvsagt de samme spørgsmål igen og igen. Derfor har det i efteråret været et fokuspunkt at opdatere vores support-hjemmeside. Her tilføjer vi kontinuerligt ’trin for trin’-guides med skærmprint og video.

Når du henvender dig til supporten, vil du ofte opleve, at vi henviser til support-hjemmesiden, og vi svarer på mails med link

direkte til guides. Specielt siderne med kvikguide til oprettelse af hold, afbud og refundering, indlæsning af FI-betalinger og lønkørsel, ved vi, er ofte besøgt.

Support-hjemmesiden findes på support. danskoplysning.dk. Den er lavet i den nye version af VuptiWeb og indeholder også hjælp til VuptiWeb, Undervisernet med mere.

Måske kan du finde hjælp på support-siden – den er altid åben!

Personlig support Mails til support@danskoplysning.dk svarer vi sædvanligvis inden for en hverdag.

Inkluder altid gerne eventuelt deltager- og holdnummer og måske skærmprint for konkrete spørgsmål og fejlbeskeder.

Supporttelefonen er åben mandag, onsdag og torsdag kl. 10 – 15.30 og fredag kl. 10 – 12. Telefonnummer 70 20 60 20 (tryk 3). 

ASA OG VENNERNE ASA er udviklet i Microsofts Dynamics 365 Business Central (NAV), hvilket giver fordele i forhold til integration med andre programmer og systemer.

Kender man i forvejen Microsoft Office programmer, vil man genkende ikoner og layout. Fordi det er opbygget i samme platform, er integration til både Outlook (mail) og Excel (regneark) nem og effektiv!

Dynamics 365 indeholder også en finansdel, som du har adgang til. Den er koblet sammen med ASA aftenskoleadministrationsdelen, hvormed for eksempel bogføring af deltagerbetaling sker automatisk.

Med ASA er arbejdet med onlinebetalinger også blevet flere arbejdsprocesser fattigere. Når en tilmelding godkendes af systemet, hæves og registreres betalingen automatisk.

Overgår din skole også til den nye hjemmesideversion, VuptiWeb 8 sluttes kredsen til et moderne og effektivt IT-setup for aftenskoleadministration.

DOF SPEKTRUM l MARTS 2022 5

 TEMA: Hvad skal vi med medlemmer?

Hvorfor skal vi snakke om medlemmer?

I dette nummer af Spektrum skriver vi om medlemmer. Hvad er op og ned – hvad skal vi, hvad må vi og hvad kan vi få ud af det?

Måske er det en chance værd?

Af Martin Hansen, Kommunikationskonsulent

''

Hvad ska’ vi med kvinder?” sang Jørgen Ryg og Preben Kaas i ABC Revyen i 1963. I løbet af cirka 4½ minut kom de to musikalske spasmagere rundt om udfordringerne med det andet køn – tilsat sambarytmer. På samme måde kunne nogle måske overveje at omskrive titlen, når de hører om medlemmer i aftenskolen: ”Hvad ska’ vi med medlemmer?”

For hvorfor kan det overhovedet give mening at snakke om medlemmer i en aftenskole? I en idrætsklub giver det fin mening med medlemmer. Det er jo dem, der løber forpustet rundt efter en bold. Eller i spejdertroppen, hvor det er medlemmer, der råber ”Tjikkerlikker tjaw tjaw”, mens de følger gamle damer over vejen. Men i aftenskolen?!

Vi har jo deltagere, og det er som regel mere end rigeligt at holde styr på.

Så er der pludselig en emsig konsulent, der siger, at loven påtvinger aftenskolen at have medlemmer.

6 DOF SPEKTRUM l MARTS 2022

”Nåja,” kunne den pragmatisk indstillede skoleleder så grynte. ”Så kalder vi bare deltagerne for medlemmer, og så kører vi ufortrødent videre.”

Men den går ikke, Granberg! Det er i strid med indtil flere regler at lade folk være medlem uden deres samtykke. Kunne den pernitne konsulent så fremture. ”Okay, så siger vi bare, at bestyrelsen er medlemmerne. De har dog selv sagt ja til at være med (de fleste af dem),” prøver den efterhånden lidt gnavne skoleleder så.

Og her må konsulenten så kapitulere. For en stund i al fald. For ja, bestyrelsen kan principielt godt udgøre medlemmerne også.

Men det er på mange måder uheldigt. For dels er det ikke rigtigt helt heldigt ud fra et foreningsdemokratisk perspektiv. Det ville måske også være en anelse kritisabelt, hvis de eneste, der måtte stemme til kommunalvalget, var dem, der sad i byrådet.

Men det med medlemmer behøver ikke kun at være sur pligt. Måske kunne de

endda berige aftenskolen? Tilføre energi, ideer, nye målgrupper eller …? Det kræver naturligvis, at medlemmerne synes, det er attraktivt at være en del af foreningen.

I dette nummer af Spektrum ser vi nærmere på medlemsbegrebet. På pligter og fordele. Og kommer med forslag til, hvordan du i din aftenskole kan arbejde med jeres medlemmer. Vi håber, at du måske kommer til samme slags konklusion, som Jørgen Ryg og Preben Kaas til sidst i sangen nåede frem til. At det med kvinder måske lige skulle have en chance til: ”Lad os prøve, hvad der sker!” 

,,

Hvorfor skal medlemmerne vælge netop dit akvarium? Torben Stenstrup sammenligner på bagsiden af dette nummer en forening uden medlemmer med et akvarium uden fisk.

DOF SPEKTRUM l MARTS 2022 7

 TEMA: Hvad skal vi med medlemmer?

Hvad er et medlem?

Hvad er et medlem, og hvad vil det sige at være medlem i en forening? Det findes der ikke et entydigt svar på, men i denne artikel får du nogle bud på, hvad et medlemskab kan indebære.

Af Anne Refsgaard, Foreningskonsulent

E

t medlem er defineret ved at være en person eller gruppe af personer, der hører til eller er optaget i et fællesskab eller en organiseret gruppe, for eksempel en forening, en bestyrelse eller en familie. Som medlem er man således en del af en gruppering, men rollen kan være meget forskellig.

Virksomheder og fordelsklubber Det er efterhånden ganske almindeligt at blive tilbudt et medlemskab af en fordelsklub, når man er på indkøb. Fordelsklubber findes for eksempel i detailhandel, benzinselskaber og andre virksomheder, som tilbyder særlige rabatter til de kunder, som tilmelder sig ordningen. Det er som regel gratis, men til gengæld siger man ja tak til at modtage nyhedsbreve og reklamer. Produkter og ydelser er normalt tilgængelige både for medlemmer og ikke-medlemmer.

I fitnesscentre er virksomhedens tilbud kun for medlemmer, og som medlem får man adgang til de forskellige ydelser. Det fungerer som et abonnement, hvor man indgår en fast aftale med løbende betaling, indtil man opsiger sit medlemskab/abonnement.

Da fitnesscentre og virksomheder med fordelsklubber er private virksomheder, klarer de sig selv økonomisk og har ikke adgang til offentlige ydelser. Det er ejerkredsen, som har ansvaret for virksomhedens udvikling og som bærer hele den økonomiske gevinst og risiko. I fordelsklubber og fitnesscentre har medlemmerne derfor ikke demokratisk indflydelse på organisation og drift, og man har således heller ikke adgang til hverken generalforsamling eller mulighed for at komme i virksomhedens bestyrelse.

Foreninger Hvis man er medlem i en forening, er man

8 DOF SPEKTRUM l MARTS 2022

en del af et fællesskab med både rettigheder og pligter. Medlemskab af en forening betyder, at man blandt andet har medindflydelse på foreningens udvikling, organisation, drift og økonomi ved at have stemmeret og være valgbar på en generalforsamling.

Der findes en mangfoldighed af sådanne foreninger i Danmark. De er en grundpille i vores demokrati, fordi de bygger på medlemmernes ansvar og medindflydelse.

Derfor støttes foreninger ofte med offentlige midler for eksempel i form af kontante tilskud, kommunale konsulenter og råderet over offentlige lokaler.

De fleste idræts-, kultur- og hobbyforeninger i Danmark fungerer på den måde, at man melder sig til en aktivitet og betaler et kontingent, som betyder, at man er medlem og dermed også har demokratisk indflydelse og ansvar. Foreningens tilbud er som regel kun for medlemmer. Økonomisk set skal foreningens aktiviteter blot løbe rundt med medlemskontingenter og eventuelle offentlige tilskud.

Samlet om en sag Andre foreninger har til formål at støtte en sag. Det gælder for mange sociale-, idébestemte-, sygdomsbekæmpende- eller politiske foreninger. Foreningens virke kan være til fordel for både medlemmer og ikke-medlemmer. Medlemmerne vil som oftest have en form for demokratisk indflydelse enten lokalt eller nationalt, og i mindre grad eller slet ikke økonomiske fordele. Lokkes medlemmerne alligevel af økonomiske fordele, er det typisk fordi, foreningen ønsker at tiltrække mange flere medlemmer for at få en tungere politisk stemme til fordel for den sag, som foreningen arbejder for. Formålet med medlemmernes indbetaling vil normalt være at støtte den konkrete sag økonomisk.

Fokus på medlemmer Formålet med fagforeninger, grundejerforeninger, håndværkerlav og andre faglige sammenslutninger er, at støtte egne medlemmer i et fagligt fællesskab. Man lægger kræfterne sammen for at skabe fælles viden, indflydelse og hjælpe hinanden.

Et særligt eksempel er Coop, som både er en virksomhed men også en andelsforening, hvor man indbetaler et andelsindskud for at blive medlem. Reelt er man medejer. Man er medlem af en af Coops butikker og har medlemsrettigheder både i form af bonus på indkøb, men også demokratisk indflydelse på den lokale generalforsamling. Så selvom Coop er en forretning, så er det også en forening med rødder tilbage i andelsbevægelsen.

Aftenskoleforeninger En aftenskole tilbyder primært folkeoplysende voksenundervisning, og organisationen bag er en almindelig demokratisk og folkeoplysende forening. I modsætning til det frivillige foreningsliv, så er aftenskolernes aktiviteter åbne for alle, og der er ikke krav om et medlemskab af foreningen for at være deltager.

Det samme gør sig gældende for eksempel på højskoler og friskoler. Det er alene aftenskoleforeningens vedtægter, som afgør, hvem og hvordan man bliver medlem af foreningen. Medlemmerne har demokratisk indflydelse på generalforsamlingen og er valgbare til bestyrelsen. Aftenskolerne kan modtage offentlige tilskud og har adgang til offentlige lokaler, blandet andet fordi de bygger på et foreningsdemokrati med et almennyttigt formål og medlemsindflydelse. 

AFTENSKOLEFORENING FAGFORENING Medlemskab: For personer med samme faglige eller jobmæssige baggrund.

Pligter: Kontingentbetaling og demokratisk medansvar.

Rettigheder: Fagligt fællesskab med sparring, juridisk hjælp og fælles overenskomster. Demokratisk indflydelse.

Mulig motivation: At stå solidarisk sammen og få adgang til faglig hjælp

VELGØRENDE FORENING Medlemskab: Åben for alle.

Pligter: Kontingentbetaling, eventuelle økonomiske bidrag og frivillige arbejdsopgaver.

Rettigheder: Demokratisk og økonomisk indflydelse.

Mulig motivation: At støtte en god sag.

Medlemskab: Alle jævnfør foreningens vedtægter.

Pligter: Demokratisk medansvar.

Rettigheder: Demokratisk og økonomisk indflydelse.

Mulig motivation: At der fagligt eller lokalt er kurser og fællesskab tilgængeligt for alle.

ANDELSBOLIGFORENING Medlemskab: Andelshavere er medlemmer.

Pligter: Medejer, demokratisk og økonomisk medansvar.

Rettigheder: Egen bolig, demokratisk og økonomisk indflydelse.

Mulig motivation: Adgang til bolig, del af et fællesskab.

FITNESSCENTER Medlemskab: Alle som køber en abonnementsordning.

Pligter: Løbende betaling.

Rettigheder: Adgang til de aktiviteter i abonnementet. Ingen demokratiske rettigheder.

Mulig motivation: At man kan træne.

IDRÆTSFORENING Medlemskab: Åben for alle.

Pligter: Kontingentbetaling, frivillige opgaver, demokratisk medansvar.

Rettigheder: Adgang til foreningens aktiviteter samt demokratisk og økonomisk indflydelse.

Mulig motivation: At der er aktiviteter og fællesskab for alle.

l DECEMBER l MARTS 2022 DOFDOF SPEKTRUM SPEKTRUM 2021 9

 TEMA: Hvad skal vi med medlemmer?

Har I talt (med) jeres medlemmer i år?

Måske kan medlemmer være mere end blot noget, loven kræver, vi har. Måske kan en aftenskole rent faktisk have glæde af medlemmer. Vi ser nærmere på hvordan det kunne ske.

Af Pernille Marstrand, Musik- og kulturkonsulent

K

an du se for dig, at aftenskolen hvert år får mindst en håndfuld ønsker til nye fag, hold og arrangementer?

Vil det være skønt, hvis generalforsamlingen bliver en spændende, festlig og meningsfuld eftermiddag, som ender med hyggelig spisning og fællessang?

Har du lyst til, at bestyrelsesarbejdet for din aftenskole bliver sjovere og mere synligt?

Kan du sige ja til spørgsmålene ovenfor, så er det måske på tide at sætte et nyt punkt på bestyrelsesmøderne:

Medlemmer – hvem, hvad, hvor & hvordan?

Det kunne for eksempel være overskriften på punktet – og så følger naturligvis spørgsmålene, som bestyrelsen skal grave sig ned i (og gerne finde de gode svar på): ”Hvorfor har vi brug for medlemmer? Hvad vil vi med vores aftenskole – og hvordan gør vi det interessant at være med hos os?

Hvem er det, der kunne tænkes at ville være med – og hvordan får vi budskabet bredt ud?”

En besværlig ’hemmelighed’ Medlemmer kan være et stærkt aktiv for aftenskolen - men virkeligheden er, at mange aftenskoleforeninger ser medlemmer som en forvirrende størrelse, som mest er til besvær og noget, man helst glemmer at forholde sig til i de cirka 52 uger mellem to generalforsamlinger.

10 DOF SPEKTRUM l MARTS 2022

Kun de færreste aftenskoleforeninger arbejder aktivt med at opsøge potentielle medlemmer og åbne aftenskolen som et sted, hvor man kan være med til at styrke et aktivt foreningsliv i lokalområdet.

Der hersker også både ’spøgelseshistorier’ og helt faktuelle misforståelser om ’fænomenet medlemmer’ – så lad os lige begynde med lidt til grundforståelsen:

Hvor mange til demokrati?

Nogle stiller spørgsmålstegn ved, om det teknisk set giver mening, at en foreningstype som aftenskolen har krav om medlemmer – men sådan er det ikke desto mindre ifølge Folkeoplysningsloven, og hvorfor så ikke se, om man kan gøre en dyd ud af nødvendigheden; ’medlemmer’ er jo mennesker med energi, ideer og – ikke mindst – netværk. Alt sammen noget, aftenskolen har brug for og ofte savner.

Og hvis man er bekymret for, om man risikerer, at medlemmerne ’kupper’ bestyrelsen og stikker af med hele aftenskolen, er det for det første nok et ret usandsynligt scenarie for en velfungerende aftenskole – og ellers er det vel kun et godt argument for at have mange medlemmer, så der ikke kun er nogle få stykker, der i tilfælde af tvist kan rotte sig sammen, vælte bestyrelsen og løbe med arvesølvet.

Der findes ikke eksakt lovgivning for, hvor mange medlemmer foreningen skal have, men hvis der skal være tale om et reelt demokrati i aftenskolen, så må man også kigge nærmere på antallet – og på, hvordan

man bliver medlem i foreningen: Medlemmer kan være både enkeltpersoner og andre foreninger eller organisationer, hvilket jeres bestyrelse måske med fordel kunne se nærmere på; måske er der en forening eller en organisation i jeres nærhed, der ville være et aktiv for jeres forening.

En tommelfingerregel I forhold til det nødvendige antal medlemmer vil det være lige efter bogen at tage udgangspunkt i, at vi jo bryster os af at bedrive folkeoplysning efter demokratiske principper. Og eftersom der skal være mindst fem bestyrelsesmedlemmer, og disse skal vælges blandt foreningens medlemmer, så vil der først kunne være tale om et reelt demokratisk valg, hvis de fem bestyrelsesmedlemmer rent faktisk vil kunne blive stemt ud – hvilket jo ikke lader sig gøre, hvis der kun findes fem medlemmer – nemlig bestyrelsen.

Derfor kan man som tommelfingerregel sige, at der mindst skal være 11 medlemmer, for så kan der – med stemmeflertal – vælges fem til bestyrelsen, uden at disse alene vælger sig selv. Og er det en skidt og/ eller egenrådig bestyrelse, vil den kunne blive suppleret med nye eller ligefrem afsat, hvis der er flertal for dette. Dén mulighed bør ret beset være til stede – og kan jo også være en sund, demokratisk fornyelsesproces.

Hvad skal vi med de medlemmer?

Medlemmer kan være dem, der kommer med forslag til, hvad der skal sættes i gang i næste sæson. Måske har nogle lyst til at sætte lokalområdets muligheder til debat – måske er det gennem aftenskolen, at byen får samlet et bylaug og får gang i et samlingssted.

Medlemmer er dem, bestyrelsen beder om at dukke op, når der skal bruges fem ekstra til at hjælpe med ved et debatarrangement, og det er medlemmerne, der får først besked, når et nyt kursus åbner, og når der kan købes billetter til årets arrangementer.

Medlemmer besidder en masse kompetencer – både formelle i form af uddannelser og de uformelle som erhvervserfaringer – som kan komme aftenskolen til gode. Og medlemmer har netværk og venner, som de kan dele aftenskolens begivenheder med.

På den måde vil ganske få men engagerede medlemmer kunne få aftenskolens budskaber ret langt ud i nye cirkler.

Motivationen For alle typer medlemmer gælder det ikke desto mindre, at der skal være en klar motivation for at melde sig ind – og hvor håndboldforeningens medlemmer er oplagt interesseret i to ting: 1. At spille håndbold, også efter sommerferien – og 2.

At håndboldklubben derfor også eksisterer efter sommerferien – så kan aftenskolens deltagere ikke nødvendigvis umiddelbart se pointen i at blive medlem af aftenskolen – for man bliver jo netop ikke medlem af keramik- eller engelskholdet – som ellers er dét, man er optaget af. Nej, man bliver medlem af en (måske) ret diffus og/eller usynlig administrationsforening.

Det er dén oplevelse, der skal ændres på, hvis fokus skal flyttes fra det aktuelle fag, man er deltager i – til det mere overordnede i at bakke op om en fin aftenskole i lokalområdet: Aftenskoleforeningen skal med andre ord lægge sig i selen for netop ikke at forblive en anonym administrations-enhed.

Synlig, tydelig og meningsfuld De fleste af os kan godt lide, at det, vi gør, betyder noget for andre. Vi får lyst til at gøre lidt ekstra, hvis vi oplever, at andre er glade for os og vores indsats – og sådan er det selvfølgelig også for dem, der skal opdage aftenskolen og kunne se mening med at blive medlem.

Men tid er blevet en dyrebar mangelvare, og der ligger derfor en meget konkret op-

Medlemmer kan give værdifulde input og ideer til aftenskolen. (Foto: Martin Hansen) gave for aftenskolens bestyrelse i at vise og fortælle, at det er meningsfuldt at tage del i aftenskolens liv og udvikling, for meningsfuldhed er fundamentet for, at man bliver interesseret i at engagere sig og vælge at melde sig ind i foreningen.

Det er derfor nødvendigt, at skolen er synlig og tydelig – altså at det er let at forstå, hvad skolen er, hvem der står bag skolen og hvor den befinder sig og har sine aktivit,er.

Og det er også afgørende, at den, der kommer udefra, føler sig velkommen og ønsket; at aftenskolen taler ud til lokalområdet, ’åbner dørene’ og inviterer til, at man kan være med og få reel indflydelse.

Dette indebærer derfor også, at man som skoleleder og bestyrelse skal være parat til at ’dele’ aftenskolen og lade flere få lov at tage ansvar for nogle opgaver – og det er måske én af de allerstørste forhindringer …

Sjovt og meningsfuldt Det skal være sjovt og meningsfuldt at være en del af bestyrelsen! For hvis I synes det, så er det dén fortælling, I går videre ud med i jeres cirkler: Det her er et godt sted at være med – også som medlem! Så øv jer sammen i bestyrelsen i at fortælle, hvad det er, I laver i aftenskolens bestyrelse: Hvad vil aftenskolen? Hvordan vil I være en aktiv del af jeres lokalområde?

Hvis dét er svært at sætte ord på, eller hvis I simpelthen ikke rigtig ved det – så er det i den grad endnu et fast punkt, der skal sættes på dagsordenen! Det er slet og ret grundlaget for at kunne udvikle aftenskolen, dét, I skal pejle efter – og dét, der skal få andre til at tænke:

”Hey, de vil jo faktisk noget her i vores område/by/kvarter/på dette fagområde/for denne gruppe mennesker! Det, synes jeg, er vigtigt. Her vil jeg gerne være med!”

Lidt VIP har man vel lov at være Nu er aftenskolen jo ikke en forretning, der skal lokke ’kunderne’ til at blive forbrugsmedlemmer, sådan som det sker i snart sagt alle webshops og butikker i det hele taget.

I en folkeoplysende forening skal lysten til at blive medlem selvfølgelig helst drives af selve det at ville give sin støtte til foreningen.

Men det er nu nok ingen skade til at give de gode intentioner og motivationen til at blive medlem en hjælpende hånd – for eksempel ved at udtænke forskellige medlemsfordele. Det er oplagt, at det skal være en smule billigere at gå på kurserne for medlemmer, ligesom det som tidligere nævnt kan være en god idé med VIP-særinvitationer og ’først i køen’-tilbud til medlemmerne til foredrag og andre arrangementer.

Og så er det ved årets generalforsamling, at det helt store, festlige slag skal stå!

Generalforsamlingen skal gøres til et tilløbsstykke, for eksempel ’monteret’ i en pakke med et blændende foredrag inden og en skøn middag efter (måske ligefrem kokkereret af aftenskolens allerbedste madlavningsundervisere?).

Og husk – det hele behøver ikke ske i morgen: Start med at tage snakken i bestyrelsen – og inviter eventuelt en konsulent fra DOF med, hvis I gerne vil have sparring til idéudviklingen. 

DOF SPEKTRUM l MARTS 2022 11

 TEMA: Hvad skal vi med medlemmer?

Fremtidens forening – kom med i DOF-laboratoriet I årene 2022-24 sætter Dansk Oplysnings Forbund fokus på, hvordan aftenskolerne kan udvikle foreningslivet, så medlemsaspektet styrkes og bliver et væsentligt aktiv for aftenskolens virke.

Af Kirsten S. Knudsen, Foreningskonsulent

E

n forening har medlemmer, en stærk forening har mange medlemmer og en indflydelsesrig forening har aktive medlemmer. Og især det sidste er væsentligt, for de aktive medlemmer gør foreningens stemme stor og vigtig, ikke til at komme udenom. Det gamle ord om at mange gør stærk, gælder også her.

Den stærke og indflydelsesrige forening har foreningsmedlemmer, som kan tage bladet fra munden, kan bakke op om skolens ledelse og kan inspirere til foreningens udvikling og fremtid.

Det er også en stærk medlemsskare, der sikrer kompetente kandidater til foreningens bestyrelse, fordi både foreningen og bestyrelsen er gode steder at deltage i det frivillige foreningsarbejde. Og hvor mange foreninger har ikke oplevet, at der til generalforsamlingen kun møder bestyrelsen op, at der egentlig ikke er nogen, der vil have bestyrelsesposterne – og slet ikke nogen, der vil være formand.

Hvor længe overlever en aftenskole, hvis der ingen medlemmer er i foreningen til at bakke op om en bestyrelse?

12 DOF SPEKTRUM l MARTS 2022

Vi har en plan I DOF er der et stort ønske om, at medlemsskolerne skal være stærke og levedygtige foreninger – også i fremtiden.

Derfor sættes der nu gang i en proces, der skal styrke arbejdet med foreningsudvikling.

Startskuddet har allerede lydt: Først med DOF’s virksomhedsstrategi for 2022-24, nu med temaet i dette nummer af Spektrum og senest i forbindelse med DOF’s Inspirationsdag den 5. marts, hvor de fælles oplæg i år koncentrerede sig om inspiration til foreningsudvikling og aktivt medlemskab.

Nu er tiden kommet til, at vi ikke blot lytter til eksperter og nikker bekræftende til udfordringerne; nu skal vi handle! Det lægges der op til i virksomhedsstrategien, som sætter ord på, hvorfor og hvordan vi kan arbejde med visionen om at være ”et mangfoldigt fællesskab om aftenskolen” i bestræbelserne på at være Danmarks bedste aftenskoler i Danmarks bedste oplysningsforbund.

Visionens mål er, at ”… skolerne i DOF styrker medlemsaspektet og fundamentet som forening og skaber sig en strategisk for-

del ift. de politiske landsforbund”. Og hvordan gør man så det? I første omgang omsætter man visionen og målet i handlingsplan, metoder og succeskriterier: ”Der udvikles en indsats/et projekt, som kan inspirere medlemsskoler til aktivt at arbejde med medlemsaspektet i foreningen, herunder identificere og udvikle på, hvilke fordele en stærkere medlemsbase i foreningen kan have.” (Uddrag af DOF’s virksomhedsstrategi for 2022-24.)

DOF-laboratoriet For at komme et skridt videre i arbejdet med at sikre stærke velfungerende medlemsdemokratier og foreninger i fremtiden, har vi brug for at inddrage ideer, eksperimenter og erfaringer fra DOF’s medlemsskoler.

Vi kalder det et laboratorium, fordi der er behov for at udforske og afprøve ideer og aktiviteter. Og alle medlemsskoler er velkomne til at deltage.

Der findes skoler, som allerede så småt er på vej med egne projekter, og skoler hvor bestyrelsen har taget hul på diskussionen om emnet, og disse skoler inddrager vi

selvfølgelig meget gerne. Men der er mindst lige så hårdt brug for jer, som først nu begynder at overveje, om I skal have kigget lidt nærmere på fremtidens forening. Og som måske har behov for et konsulentbesøg for at finde ud af, om det er noget for jer, og i hvilken skala.

Der er stor forskel på, hvor mange kræfter man har til udvikling, og med stor forståelse for det, er der plads til både små og store indsatser og forsøg. DOF’s skoler er jo netop kendetegnet ved mangfoldighed og dermed forskellighed.

Hvad kan vi hjælpe med?

Udvikling, projekter og tilhørende overvejelser, beskrivelser og mål er abstrakte størrelser, som godt kan tage luften lidt ud af engagementet. Derfor vil vi gerne hjælpe med at gøre det let og sjovt at være med.

Det gør vi på forskellig vis fra sekretariatets side: - Vi leverer inspiration til både den overordnede diskussion og de konkrete initiativer hos jer.

- Vi deltager i jeres diskussion om frem-

tidens forening, hvis der er behov for det.

- Vi sætter laboratoriet op hos jer, så ideerne kan klækkes og udvikles.

- Vi følger jer på vejen og samler erfaringer ind, når I omsætter ideerne til handling og aktivitet.

- Vi beskriver og laver den overordnede opsamling.

- Vi samler skolernes initiativer og eksperimenter i et samlet DOF-projekt.

I gang med det samme?

Forhåbentlig brænder I allerede af virkelyst og kan slet ikke vente med at komme i gang. I behøver ikke vente, for der er flere mindre indsatser, der kan styrke det kommende udviklingsarbejde. For eksempel ligger det lige for at kigge nærmere på jeres egen hjemmeside, som jo er der, jeres deltagere kigger hen for at finde kurserne – men finder de mon også foreningen?

Hjemmesiden er glimrende til at styrke synligheden af foreningen, menneskerne bag foreningen (bestyrelsen) og hele det demokratiske system, der står bag aften-

skolens aktiviteter.

Brug hjemmesiden til: • at fortælle om foreningens formål • at præsentere medlemmerne i bestyrelsen med foto • at vise, hvordan man bliver medlem af foreningen – og om eventuelle medlemsfordele • at gøre opmærksom på generalforsamlingen og gøre den attraktiv at deltage • at gøre vedtægterne synlige og lettilgængelige. 

VIRKSOMHEDSSTRATEGI Du kan finde den samlede virksomhedsstrategi 2022-24 på Medlemsnet på DOF’s hjemmeside www.danskoplysning.dk

DOF SPEKTRUM l MARTS 2022 13

 TEMA: Hvad skal vi med medlemmer?

Medlem af

DOF

DOF er en medlemsorganisation. Ligesom i en aftenskoleforening optager DOF medlemmer, der har både fordele og pligter. Og DOF er dybt afhængig af aktive, engagerede medlemmer!

Af Martin Hansen, Kommunikationskonsulent

D

ansk Oplysnings Forbund er en medlemsorganisation – i store træk ligesom en aftenskoleforening. Det betyder for eksempel, at det er medlemmerne, der via generalforsamlingen er den øverste myndighed i foreningen. Og disse medlemmer betaler kontingent og har adgang til en række medlemsydelser.

Men der er også en række ting, der adskiller medlemsaspektet i DOF fra en aftenskoleforening.

Medlemmer er udgangspunktet DOF optager ikke enkeltpersoner, men foreninger som medlemmer. Og DOF’s medlemmer er hele årsagen til DOF’s eksistens – hvor aftenskoler i princippet godt kan fungere uden – blot der er deltagere. Kravet om medlemmer kommer fra folkeoplysningsloven og ikke fra egentlig nødvendighed.

Medlemsforankringen har været central helt fra DOF’s begyndelse. Kredsen bag dannelsen af DOF var netop en række aftenskoler, der havde behov for et fælles forbund – og derfor har medlemmerne og deres behov naturligt været omdrejningspunkt fra den første dag.

14 DOF SPEKTRUM l MARTS 2022

Ikke for alle DOF er ikke åben for alle aftenskoler. I vedtægterne står, at det skal være frie og uafhængige medlemsskoler; at de helt specifikt skal være fri af partipolitik. Det betyder ikke, at man som aftenskole skal afholde sig fra at engagere sig i politiske dagsordener, men DOF accepterer ikke, at medlemsskolerne har udspring i politiske partier.

Dette er en naturlig følge af, at DOF blev dannet af aftenskoler, der netop ikke ønskede at melde sig ind i et af de eksisterende, politiske oplysningsforbund som AOF (Socialdemokratiet), FOF (Konservative) eller LOF (Venstre).

Det betyder dog naturligvis ikke, at man som aktiv i den enkelte medlemsskole personligt ikke må have en partipolitisk overbevisning eller være medlem af et parti, men skolen skal være uafhængig.

Og det er også vigtigt at pointere, at DOF i høj grad er et politisk forbund. Men vi er aftenskole-, folkeoplysnings- og kulturpolitisk.

Vi har mange holdninger til, hvordan vi synes, vores samfund skal indrettes med fokus på de folkeoplysende værdier. At aftenskolen bestemt er værd at prioritere politisk.

Og som skole må man gerne være udsprunget af en anden form for politisk udgangspunkt. Det kunne for eksempel være et kultur- eller miljøpolitisk fokus.

Medlemsfordele Som medlem i DOF har man adgang til en lang række fordele. Som oplysningsforbund er DOF lovmæssigt forpligtet til at yde hjælp til lønkørsel, men hjælpen rækker noget bredere ud. Som udgangspunkt går DOF på to ben i forhold til, hvordan medlemmerne får hjælp: Det ene ben er direkte hjælp til medlemsskolerne, og det andet ben er at arbejde for at forbedre rammerne for medlemsskolernes virke.

Den direkte hjælp er den, der fylder mest i sekretariatets arbejde. Det drejer sig om praktisk hjælp til for eksempel lønkørsel og bogholderi; vejledning i aftenskole- og foreningsdrift; tilbud om it-værktøjer og support heraf; kurser, information og inspiration om aftenskoledrift og meget andet. Og så er der ikke mindst de fælles, lovpligtige forsikringer, som medlemsskoler automatisk er dækket af.

Arbejdet for at forbedre rammerne fylder ikke det meste, men er ikke desto mindre en

DOF's medlemmer deltager aktivt i foreningsdemokratiet – her på seneste landsmøde i 2021 i Horsens. (Foto: Martin Hansen) meget vigtig indsats. Det handler blandt andet om løbende at sikre, at de lovmæssige og administrative rammer, som aftenskoler er omfattet af, er optimale. Disse rammer kan både være på det nationale plan, hvor DOF søger indflydelse i både Folketing og ministerier – og mere lokalt, hvor vi kommunikerer med både embedsmænd og politikere. I begge tilfælde er målet at sikre, at aftenskolerne har de bedste og mest rimelige vilkår. Det sikres også ved at deltage i relevante fora herunder blandt andet Dansk Folkeoplysnings Samråd, hvor vi i fællesskab med andre folkeoplysende organisationer arbejder for de fælles rammer.

En del af arbejdet med rammerne handler også om at sikre en generel forståelse af folkeoplysningens og aftenskolernes værdi for samfundet. Derfor laver vi med mellemrum kampagner og deltager i for eksempel Kulturmødet Mors.

Pligterne Som medlem af DOF følger også en række pligter. Som udgangspunkt skal medlemss-

koler betale kontingent til DOF, men det er dog besluttet, at dette kontingent skal have en mere symbolsk størrelse. Med andre ord er det ikke kontingentet, der sikrer DOF’s økonomiske fundament.

Det leder til den måske vigtigste pligt for en medlemsskole – nemlig indberetning af tal for dens aktiviteter. DOF’s primære indtægt er udlodningsmidlerne – altså midler genereret af overskuddet fra blandt andet Danske Spil. Disse midler fordeles til en lang række folkeoplysende organisationer – herunder de landsdækkende oplysningsforbund. Og disse forbund fordeler tilskuddet mellem sig på baggrund af deres respektive medlemmers aktivitetsniveau. Derfor er det helt afgørende, at medlemsskolerne hvert år indberetter deres aktiviteter.

En anden pligt er også en rettighed – nemlig den demokratiske indflydelse på DOF. Som medlemsskole vælger man gennem sin regionskreds og generalforsamlingen, hvem der sidder i landsstyrelsen – og dermed har man indflydelse – og ansvar for – hvordan DOF fungerer.

Et stærkt fællesskab Som i enhver anden medlemsorganisation er DOF på alle måder meget afhængig af sine medlemmer. Uden medlemmer – intet DOF. Selvom DOF har et velfungerende sekretariat, der på mange måder kan synes selvkørende i hverdagen, så er vi dybt afhængige af medlemsskolernes engagement. Ikke blot som brugere af DOF’s medlemsydelser, men også som dedikerede medlemmer, der aktivt deltager i DOF’s aktiviteter – og ikke mindst politiske strukturer.

Kun sådan sikrer vi, at DOF også fremover er en relevant organisation for sine medlemmer. Måske kunne noget lignende overføres til din aftenskole? 

DOF SPEKTRUM l MARTS 2022 15

 Portræt af Gjern Aftenskole

SKOLEINFO GJERN AFTENSKOLE

Skoleleder: Inger Drengsgaard www.gjernaftenskole.dk Tlf. 27 51 81 71 mail@gjernaftenskole.dk

NØGLETAL 2021

243 deltagere 383 undervisningstimer 23 hold 1 debatarrangement

16 DOF SPEKTRUM l MARTS 2022

Danmarks højest beliggende aftenskole? Inger Drengsgaard foran Sorringtårnet, der rent faktisk ligger en meter højere end Himmelbjerget kort derfra. (Foto: Martin Hansen)

Engagement i Danmarks højeste bakker I bakkerne øst for Silkeborg breder Gjern Aftenskole sig – og har succes med begreber som lærerbrunch, mandekurser og … medlemmer. Det skyldes ikke mindst en engageret leder og bestyrelse. Og ditto undervisere og deltagere.

Af Martin Hansen, Kommunikationskonsulent

G

jern Aftenskole spreder sig ud over en god del af det nordlige Søhøjland. I det bakkede område, hvor det som et af de få steder i Danmark rent faktisk vil give mening af eje en mountainbike, ligger de fem byer, Gjern, Sorring, Voel, Fårvang og Grauballe. Tidligere havde de fem byer hver sin lille husmoderforening, aftenskole eller foredragsforening, men i dag er aktiviteterne samlet i samme aftenskole.

Aftenskolen har med sit brede program af fag et godt tag i lokalområdet og er kommunens næststørste aftenskole. Den er dog kun en brøkdel i størrelse i forhold til AOF inde i Silkeborg, men herude i bakkerne er der en loyal skare af deltagere – og medlemmer. ”Vi ser ikke så mange deltagere inde fra Silkeborg, da der ofte er lidt længere ud af de større byer end ind til dem,” smiler skoleleder, Inger Drengsgaard, ”men ellers kører deltagerne gerne flere kilometer mellem byerne.”

Sjovt at organisere

hang ikke på træerne. ”Og faktisk har jeg fundet ud af, at det er meget sjovere at sætte ting i gang og formidle,” fortæller Inger, der sideløbende med skolelederjobbet arbejder som kommunikationsmedarbejder med ansvar for blandt andet hjemmesider og sociale medier. Begge jobs kan klares fra hjemmekontoret, så det er nemt at skifte mellem de to jobs, der klares med hver sin computer og telefon. ”Det var en fornøjelse at overtage efter Jane,” siger Inger Drengsgaard. ”Det var en flyvefærdig aftenskole med styr på DOFPro, regnskabssystem og så videre.”

Vi lavede et par  rene mandehold, hvor

vi fokuserede meget på den rigtige navngivning,” forklarer Inger. ”Callanetics tiltrækker åbenbart ikke mænd, men det gør ’Motion for mænd’ til gengæld. Selv om det er det samme, de laver.”

Inger Drengsgaard har været skoleleder af Gjern Aftenskole siden 2011. Da havde hun undervist på skolen i it i nogle år. Men da hun altid har holdt af at arrangere og organisere ting, var det egentlig ikke svært at sige ja, da daværende skoleleder, Jane Kromann ringede og spurgte.

Inger er oprindeligt uddannet biolog, men jobbene inden for det fag

Kataloget døde

Inger overtog også kataloget, der blev husstandsomdelt, men da priserne for især distribution steg markant, døde kataloget også her – ligesom i de fleste andre aftenskoler.

Heldigvis fik det ikke konsekvenser for deltagertilslutningen, at kataloget blev bortskaffet.

Der var andre kanaler klar. I dag reklamerer skolen primært for sine aktiviteter via mails til medlemmerne, på Facebook og ind imellem via omtale i lokalavisen, hvilket Inger fortæller, kunne være ret effektivt: ”Før Coronaen kunne en omtale af et foredrag godt give 10-15 ekstra tilmeldinger.” 

DOF SPEKTRUM l MARTS 2022 17

 Portræt af Gjern Aftenskole

Omtalen i avisen sikres ved, at Inger skriver artiklen og normalt får den bragt uden de væsentligste ændringer: ”Jeg har en god kontaktperson på avisen, så hun kender mig og ved, jeg skriver fornuftigt.”

Inger annoncerer kun sjældent og senest for at annoncere for den kommende generalforsamling. Det sker primært fordi, vedtægterne siger, det skal annonceres, men Inger er faktisk i tvivl, om det egentlig ikke er en unødigt stram tolkning af vedtægterne. Hun er i al fald i stærk tvivl, om det er annoncen – eller måske snarere den direkte mail, der giver deltagere.

En anden og mere utraditionel kilde til nye deltagere er skolens Callaneticsunderviser, Susanne Kruse Balslev, der er god til at rekruttere rundt omkring, hvor hun færdes. Adskillige nye deltagere – specielt i bevægelsesfagene – er for eksempel fundet i skoven, hvor Susanne dyrker motion.

Mange medlemmer Og faktisk har Gjern Aftenskole den luksus, at der kommer deltagere til den årlige generalforsamling. Altså flere end dem, der sidder i bestyrelsen. Nuvel, de seneste år har der blot været 10-15 deltagere, men det skyldes nok mest Coronaen. Før da kom der normalt

25-30, og det er der nok flere årsager til.

Dels har skolen haft tradition for at arrangere et foredrag eller lignende efter selve generalforsamlingen. Men dels har skolen også omkring 200 medlemmer af skolen, så der er trods alt en del potentielle deltagere.

Gjern Aftenskole er god til at kommunikere om og til medlemmerne. På hjemmesiden kan man læse, at medlemskab er gratis, og at medlemmer udover at kunne deltage i generalforsamlingen også får kursusprogrammet tilsendt. Det sidste giver mulighed for at tilmelde sig inden alle andre. ”Hvis der er en, der spørger om et særligt hold, der enten er overtegnet eller ikke oprettet endnu, opfordrer jeg vedkommende til at blive medlem, så vi kan sende besked direkte, når holdet er klar,” forklarer Inger Drengsgaard.

God og aktiv bestyrelse Den store medlemsflok er sandsynligvis også forklaringen på, at Gjern Aftenskole har en god og aktiv bestyrelse. Den fungerer især godt, når der skal tænkes i nye aktiviteter, og der er altid en god energi på bestyrelsesmøderne. Med bestyrelsen får skolen også et kæmpestort netværk, hvorfra der kan hentes ideer til fag og nye undervisere.

Det var især netværk, Inger i sin tid savnede,

da hun begyndte som skoleleder. Men heldigvis viste det sig, at hun allerede kendte gode mennesker i sit nærområde. ”Jeg snakkede med naboer og genboer og fandt ud af, at de havde en masse at byde på,” siger Inger. ”En havde lige været på en spændende rejse til New Zealand, og det blev til et foredrag. En anden viste sig at være ekspert i æbler og havedesign, og især æblerne har været omdrejningspunkt for flere kurser.”

For få år siden deltog skolen med hele bestyrelsen i et udviklingsprojekt, hvor målet var flere deltagere – herunder flere mænd.

Skolen fik støtte fra DOF’s lokalforeningspulje til nye værktøjer og praktisk hjælp fra DOF’s foreningskonsulent, Anne Refsgaard.

Flere mænd Projektet førte til flere succesfulde, nye hold.

Ikke mindst lykkedes det at tiltrække de føromtalte mænd til bevægelseshold, madlavning og trædrejning. ”Vi lavede et par rene mandehold, hvor vi fokuserede meget på den rigtige navngivning,” forklarer Inger. ”Callanetics tiltrækker åbenbart ikke mænd, men det gør ’Motion for mænd’ til gengæld. Selv om det er det samme, de laver.” ’Moderne mad for modne mænd’ har også

Trædrejning er en ny aktivitet – som i øvrigt har gjort kønsfordelingen i Gjern Aftenskole en smule mere lige. (Foto: Inger Drengsgaard) 18 DOF SPEKTRUM l MARTS 2022



Flødebolleværkstedet var en succes. (Foto: Inger Drengsgaard)

været en succes, der er blevet gentaget flere sæsoner. Der er også kommet trædrejning på programmet, og selv om det er for alle, har det naturligt en overvægt af mandlige deltagere.

Madlavningskurset havde i øvrigt en lidt svær begyndelse. Den første deltager kom ret sent, og da han bekymret spurgte, om han kunne få plads så sent, måtte Inger fortælle, at han var den eneste – og at holdet nok ikke blev til noget. Det satte skub i deltageren, og i løbet af kort tid samlede han deltagere nok sammen til, at holdet blev oprettet. Og senere fandt deltagerne selv en ny underviser, da den hidtidige måtte stoppe.

Lærerbrunch De gode samarbejde i aftenskolen dækker også underviserne. I stedet for traditionelle lærermøder afholder skolen lærerbrunch, hvor skolens madunderviser, Kirsten Keller

Laursen, står for maden. Dagsordenen er som regel ganske let, og der er mere fokus på netværk og hygge. Men naturligvis er det også her, skolelederen og bestyrelsen kan give information. Og nogle gange bliver nye fag demonstreret. Konceptet er en tradition, som underviserne prioriterer, og Inger ser frem til at genoptage det efter nedlukningen.

Silkeborg Kommune er en fornuftig kommune at lave aftenskole i. Der er god og gratis adgang til glimrende kommunale lokaler på skoler og i idræts- og kulturcentre. Men dog kun om aftenen og i weekender. I dagtimerne lejer skolen lokaler, men får lokaltilskud.

Aktivitetstilskuddet er normalt også glimrende, og samarbejdet med de andre større aftenskoler fungerer godt. ”Jeg kunne da godt drømme om, at vi fik vores egne lokaler, hvor vi kan samle vores aktiviteter og opbevare værktøj og materia-

ler,” siger Inger Drengsgaard, ”men det er desværre nok ikke realistisk.”

At begynde forfra Drømmen for Inger er lige nu dog mindre utopisk. Den handler nemlig om, at skolens hold kommer godt i gang efter nedlukningen.

Deltagerne er så småt på vej tilbage på nogle af holdene, mens de er mere forsigtige på andre. ”Det er lidt som at begynde helt forfra,” synes Inger, der lukkede det meste ned under Coronaen. Der var kun nogle få bevægelsesfag og mindfulness, der kørte enten udendørs eller online. ”Det betyder ret meget, at der er aktiviteter i forvejen, når man skal tiltrække deltagere, men det ser ud til, at de kommer stille og roligt,” slutter Inger af. 

DOF SPEKTRUM l MARTS 2022 19

 Nye målgrupper

Kultur der dur Aftenskolen har historisk set været arnested for udvikling af undervisningstilbud til voksne. Og DOF Fritidsskoler er ingen undtagelse. Her har de igennem flere år arbejdet på at nå ud til målgrupper, der normalt ikke finder hen til aftenskolen.

Af Martin Hansen, Kommunikationskonsulent

V

i vil invitere nye deltagere ind i aftenskolen.”

Sådan lyder den helt korte forklaring på, hvorfor Lena Becker og Tine Vindeløv bruger en energi på projekter.

Projekter, der alle har lidt alternative målgrupper for aftenskolen som fokus. Det har været projekter målrettet blandt andet indvandrerkvinder, stressramte, psykisk sårbare eller lungesyge mennesker. Fælles for dem er, at det er mennesker, der ikke normalt går i aftenskole, men som har virkelig stor gavn af det.

DOF Fritidsskoler i Nordsjælland har gen-

DOF FRITIDSSKOLER DOF Fritidsskoler er en sammenslutning af otte aftenskoler, der dækker syv kommuner, og dermed er der mange muligheder for samarbejder og støtte.

Skolerne har en bred vifte af traditionelle aftenskolefag inden for primært kreative fag og bevægelse.

Det er fag, der er oplagte for mennesker med forskellige udfordringer.

20 DOF SPEKTRUM l MARTS 2022

nem en årrække gennemført flere projekter, der alle har fokuseret på at brede folkeoplysning ud til nye målgrupper. Skoleleder Lena Becker har et talent for at finde ind i netværk, hvor hun opsøger nye samarbejdspartnere og udviklingsmuligheder. Og med ansættelsen af Tine Vindeløv som projektleder, har de i fællesskab skabt flere nye projekter. Tine Vindeløv er ansat i fleksjob, og da hun har en stor erfaring med projekter, har hun været en uvurderlig hjælp. Dels er hun god til at få ideer og gennemføre dem, men hun har også næse for, hvor man kan søge penge. ”Vi tilbyder at løse opgaver for kommunerne,” fortæller Lena Becker, og hentyder til både integration og sundhedsfremme.

Med udgangspunkt i skolernes normale fag og undervisere, skræddersys aktiviteter til de forskellige målgrupper, hvor der tages hensyn til lige præcis deres udfordringer. I det følgende kan du læse om tre konkrete eksempler, men DOF Fritidsskoler har gennemført mange flere. Og der er flere på vej.

Både helt nye projekter, men også gennemprøvede projekter, der blot bliver udbredt og tilpasset til nye kommuner.

Succes kan være udfordring Ofte bliver projekterne en stor succes, men det kan ind imellem også være en

udfordring. For det sker, at kommuner eller samarbejdspartnere efterfølgende kopierer aktiviteten og dermed overtager den fra aftenskolen. ”Det er selvfølgelig ærgerligt,” indrømmer Tine Vindeløv, ”men omvendt betyder det jo, at andre borgere og samfundet fortsat har glæde af det. Og det er en trøst.”

Selv om den største udfordring herudover er manglen på penge til at fortsætte aktiviteterne, er både Lena Becker og Tine Vindeløv fortrøstningsfulde. Og med deres engagement og iderigdom er der også al mulig grund til at tro, at de nok skal gennemføre mange flere projekter – og få inviteret flere deltagerne ind i aftenskolen. 

VIL DU HØRE NÆRMERE? Hvis du vil høre mere om projekterne og deres gode resultater, kan du kontakte Lena Becker, skoleleder for Fritidsskoler i Nordsjælland på telefon: 70 20 65 74 eller mail: post@ fritidsskoler.dk.

KULTUR PÅ RECEPT DOF FREDERIKSVÆRK FRITIDSSKOLE har de sidste år samarbejdet med Jobcenteret og Sundhedsafdelingen i Halsnæs Kommune om at udvikle og tilbyde et kursusforløb til kommunens borgere med stress, angst og depression. Projektet blev støttet af Kulturministeriets Udviklingspulje til Lokal Folkeoplysning.

Der har i 2020/21 været afholdt to 10-ugers kursusforløb. Det første forløb med tre ugentlige mødegange af to-tre timer, mens andet forløb var reduceret til to gange ugentlig af tre timer. Deltagerne var borgere med stress, angst og depression, som blev henvist af Jobcenteret, og de var enten på sygedagpenge eller kontanthjælp.

Målet med kurset var at give borgerne et pusterum/frirum og nogle gode oplevelser, som kunne øge glæden i hverdagen.

Resultater Spørgeskemaundersøgelser blandt deltagerne viste: • 83 procent oplevede, at kurset gav et pusterum/frirum og gode oplevelser.

• Alle oplevede, at kurset øgede deres glæde i hverdagen.

• 92 procent oplevede det som positivt at møde andre borgere med livskriser.

Konceptet Kommunens jobcenter henviste borgere, der var på sygedagpenge eller kontanthjælp.

Borgerne deltog frivilligt og fravær havde ikke konsekvenser for deres offentlige ydelser. Det var lysten frem for pisken, der drev deres deltagelse.

De to forløb indeholdt aktiviteter som billedkunst, fællessang, fælleslæsning, guidet byvandring i historiske Frederiksværk og besøg på museer.

Det var erfarne aftenskoleundervisere, der stod for det faglige indhold i mødegangene, mens en tovholder fra kulturverdenen var det faste anker gennem alle aktiviteterne for at sikre kontinuiteten og borgernes tryghed. Tovholderen faciliterede derudover de sociale aktiviteter; morgenkaffe og snak efter aktiviteterne.

Udbredelse Forløbenes tydelige succes har betydet, at projektet bliver udbredt til flere andre kommuner i Nordsjælland, i første omgang Frederikssund og Hørsholm. I Frederikssund udvides samarbejdet til også at indeholde organisationen Bedre Psykiatri. 

DOF SPEKTRUM l MARTS 2022 21

 Nye målgrupper

LUNGEYOGA UD FRA MANTRAET om ”det bedste liv lungerne kan trække” har DOF Birkerød Fritidsskole udviklet og afprøvet kursusforløbet LungeYoga for lungesyge støttet af Kulturministeriets Udviklingspulje til Lokal Folkeoplysning.

I 2019 afholdt aftenskolen to begynder- og et fortsætterkursus, hver med en ugentlig mødegang i to undervisningslektioner i 12 uger.

Deltagerne var borgere med en lungesygdom – eksempelvis KOL, astma eller bronkitis. Aftensskolekurset tog over, når det kommunale rehabiliteringskursus var afsluttet, for at tilbyde en mulighed for at forsætte en træning tilpasset de lungesyges behov og begrænsninger.

Målet med kurset var, at deltagerne forbedrede eller bibeholdt deres lungekapacitet og selvhjulpenhed så længe som muligt. Træningen bidrog til en bedre sundhed og trivsel, samt forbedrede deres fysiske og mentale sundhed. Det sociale samvær over kaffen, øgede deres livskvalitet.

Resultater Spørgeskemaundersøgelser blandt deltagerne viste: • 90 procent oplevede en lille eller stor positiv effekt af de fysiske øvelser.

• 75 procent oplevede en lille eller stor positiv effekt af åndedrætsøvelserne.

• Alle oplevede en lille eller stor positiv effekt af mindfulafspændingen.

• Alle oplevede det sociale samvær som positivt i form af, at de blev gladere, det var rart, at de var sammen med andre med lignende udfordringer og kunne dele erfaringer.

• 90 procent oplevede, at Lungeyoga gavnede deres hverdag i form af, de havde lært nye teknikker eller var blevet gladere eller fået nye venner.

Konceptet På kommunens genoptræningscenter for eksempelvis lungesyge borgere fik projektets underviser lov til at komme og fortælle om LungeYoga hen mod slutningen af det kommunale forløb. Der blev lagt vægt på indholdet i træningen, det sociale fællesskab på holdet og vigtigheden af at forsætter med at træne, når det kommunale forløb er afsluttet.

Efter projektet LungeYoga er i Birkerød efterfølgende blevet annonceret som et almindeligt aftenskolekursus med brugerbetaling, men med få deltagere på holdet. Det er vigtigt, at der er tid til at hjælpe den enkelte deltager med netop dennes udfordringer.

Afspænding er godt for borgere med en lungesygdom.

(Foto: Fritidsskoler i Nordsjælland)

22 DOF SPEKTRUM l MARTS 2022

Henriette Rolf Larssen og Naghem Jasim var tovholdere på flere af Kvinde til kvinde-forløbene. (Foto: Peter Grosen)

KVINDE TIL KVINDE ’OMVENDT INTEGRATION’ kunne være overskriften for, at DOF Furesø Fritidsskole i 2018 udviklede og afprøvede to kursusforløb af 10 gange, hvor deltagerne var både kvinder med udenlandsk baggrund og danske mentorer. Mentorerne havde gennemgået et kursus i deres rolle. Projektet blev støttet af Kulturministeriet, Slotsog Kultursstyrelsens Folkeoplysningspulje.

Målet med kurset var, at de deltagende kvinder oplevede en bedre forståelse for deres respektive kulturer.

Resultater Vi oplevede, at kvinderne med udenlandsk baggrund i slutningen af kurserne var meget interesseret i, om de kunne få en større rolle i samfundet og mere ansvar! Deres selvtillid og selvopfattelse var vokset.

Konceptet Der blev forsøgt forskellige modeller for rekruttering af deltagere, men den bedste model var at finde en kvinde i målgruppen med pondus i lokalområdet og bede hende om at informere og rekruttere til holdet. Hun fungerede som rollemodel og var mellemled imellem kulturerne. Det skabte en relation og tryghed, og hun fik kvinderne til at komme.

Den lokale sprogskole og FrivilligCenter har været en god hjælp i forhold til rekruttering af deltagere og løse praktiske opgaver. Vi erfarede dog også, at det kunne give en vis utryghed, hvis en medarbejder fra Jobcentret deltog af egen interesse, idet nogle deltagere kunne føle sig observeret og utrygge.

Det var en succes at bruge håndarbejde som omdrejningspunkt.

Deltagerne tog håndarbejde med fra deres hjemland og var tydeligt stolte, når de danske mentorer spurgte om teknikker. Lige pludselig var de eksperter og kunne med stolthed dele ud af deres viden og traditioner. Det skabte en bedre balance og ligeværdighed på holdet.

Ved siden af håndarbejdet blev der startet gode snakke om alt muligt andet. For eksempel om at tage ansvar i lokalsamfundet.

Kvinderne ville gerne gøre noget, men manglede rammen at gøre det i.

Udbredelse Fritidsskolernes fokus på integration af kvinder startede i foråret 2016 i Allerød med overskriften ’Genbrug som genvej til integration’, og har efterfølgende været tilbudt som kursusforløb i Birkerød, Hørsholm og Farum, hvor Henriette Rolf Larssen har været underviser og tovholder. Flere af deltagerne møder stadig trofast op.

Konceptet har nu fundet sin aktuelle platform med Henriette som primus motor i samarbejde med Immigrantmuseet i Farum med overskriften Lørdagssysler. Det foregår lørdag kl. 11-14 en gang om måneden og er gratis. Her er det stadig håndarbejdet, der er temaet og hver gang indledes med et foredrag om håndarbejdsteknikker som inspiration for deltagerne, der nu også kommer fra blandt andet Portugal, USA og Østeuropa.

DOF SPEKTRUM l MARTS 2022 23

Landsmøde 2022 21.-22. maj på Hotel Opus Horsens

Alt dét, vi kan!

- fra visioner til virkelig hverdag: Kom med på Landsmøde 2022 Nu kan vi endelig igen mødes om at tænke tanker, der rækker ud i fremtiden – medW udgangspunkt i alt det, vi allerede er gode til.

De seneste to år har i dén grad sat spot på, hvad det er, vi mangler, når vi ikke kan mødes om noget meningsfuldt – ikke mindst i aftenskolen.

På landsmødet skal vi inspireres både personligt og på vores aftenskoles vegne. Vi skal have nye ideer til at udvikle skolen og foreningen bag. Sidst, men bestemt ikke mindst, skal vi slet og ret have to gode dage i kollegialt selskab – med nye kontakter, hygge og festmiddag.

Sæt derfor allerede nu kryds i din kalender – og bed endelig skolens andre ansatte og bestyrelsesmedlemmer om at gøre det samme.

Indbydelse med program sendes ud i nærmeste fremtid.

24 DOF SPEKTRUM l MARTS 2022

SPØRGDOF DOF’s medarbejdere modtager mange henvendelser om lovfortolkning, administrativ praksis og meget andet. På denne side gengives nogle af disse spørgsmål, så andre også kan få glæde af oplysningerne.

NYHEDSBREVE Må vi sende nyhedsbreve til gamle deltagere?

HVEM KAN FÅ HJÆLP? Må et bestyrelsesmedlem eller en underviser fra en medlemsskole gerne ringe og få hjælp fra DOF – eller er det kun skolelederen?

 DOF er hele skolens oplysningsforbund, og alle, der er tilknyttet en medlemsskole, kan kontakte sekretariatet for hjælp. Medarbederne forsøger efter bedste evne at kunne hjælpe uanset spørgsmålet – og kender vi ikke lige et svar, ved vi oftest, hvor vi kan finde det.

Der er selvfølgelig også spørgsmål og forskellige typer af hjælp, som eksempelvis skolelederen eller kommunen er bedre til at hjælpe med. Men er du i tvivl, så ring eller skriv endelig. Så skal vi nok henvise dig til andre relevante parter, hvis vi ikke selv kan hjælpe.

Og du kan også trygt henvende dig med fortrolige emner. Vi er hele medlemsskolens landsforbund, og det betyder, at det er skolens velbefindende, der ligger os på sinde.

Så vi hjælper også gerne med at løse tvister og uenigheder i en medlemsskole med hensyntagen til de implicerede parter.

Vi hjælper i øvrigt også gerne mennesker, der ikke kommer fra medlemsskolerne. For eksempel får vi ind imellem henvendelser fra kommunale embedsmænd, som vi naturligvis også hjælper med at administrere aftenskoleområdet, hvis vi kan.

Lars Refsing (LR@danskoplysning.dk)

 Både ja og nej! Og måske for en sikkerheds skyld mest nej. Lad være med at sende nyhedsbreve til tidligere deltagere, med mindre du har helt styr på følgende.

Der er en række krav, der skal være opfyldt, hvis du lovligt skal sende nyhedsmail – eller nok mere korrekt betegnet markedsføringsmail – til tidligere deltagere. Først og fremmest skal deltagerne være tydeligt informeret om, at de kan modtage markedsføring via mail i forbindelse med, at de afgiver deres mailadresse. Og ved samme lejlighed skal de let kunne fravælge denne mulighed.

Det nemmeste og mest sikre er, at I kun sender nyhedsbreve til modtagere, der har givet tilladelse til det. DOF’s administrationsprogram, ASA, er indstillet, så deltagere ved tilmelding kan klikke ok til at modtage nyhedsbreve. Herefter er det let at sende nyhedsbreve til de deltagere, der har accepteret dette.

Bemærk, at der er stor forskel på, om der er tale om informationsbreve, der giver praktiske informationer om det kursus, de er tilmeldt – og så nyhedsbreve, der sælger andre kurser. Det første er naturligvis helt lovligt at sende ud – uden forudgående samtykke.

Martin Hansen (mh@danskoplysning.dk)

DELTAGERREPRÆSENTANT I vores aftenskole er alle deltagere medlem af foreningen. Derfor vil vi gerne ændre vedtægterne, så der ikke skal vælges en deltagerrepræsentant, men må vi det?

 Nej, det må I ikke. I skal følge reglerne i Folkeoplysningsloven hvor det fremgår, at foreningen skal give deltagerne mulighed for en plads i bestyrelsen. Det kommer sig af, at der ikke må være krav om at deltagerne skal være medlem af foreningen. Så selvom det er virkeligheden for jer i dag, så kan det være anderledes i morgen, hvis en eller flere deltagere ikke også ønsker medlemskab af foreningen. Der findes forskellige løsninger på at håndtere dette i praksis. I jeres tilfælde, er det nok begrænset, hvor stor en arbejdsindsats I behøver at gøre, for at få valgt en deltagerrepræsentant, men de skal have muligheden.

Anne Refsgaard (ar@danskoplysning.dk)

OPLYSNINGER OM OS? Jeg er ved at opdatere vores hjemmeside, hvor vi gerne vil skrive om os selv, men hvad bør man skrive?

 Som medlem af DOF skal I vise, at I er en del af landsorganisationen.

Derudover er det en rigtig god idé at synliggøre jeres organisation og hvem, der står bag, så interesserede kan se, at det er en rigtig aftenskoleforening med rigtige mennesker, som er en del af folkeoplysningen i Danmark. Det kan være jeres formål, vedtægter, bestyrelse, kort historie og lignende.

Det er også vigtigt, at det fremgår, hvordan man kan komme i kontakt med aftenskolen.

Anne Refsgaard (ar@danskoplysning.dk)

DOF SPEKTRUM l MARTS 2022 25

KORTNYT

SKOLENYT

30 OG 40-ÅRS JUBILÆER

NY SKOLE I DOF

bilæum og Alis Mogensens 40-års jubilæum som underviser blev markeret i forlængelse af skolens generalforsamling fredag den 3. december med efterfølgende reception.

Alis begyndte som underviser i aftenskolerne i 1981 og er stadig aktiv i Håndarbejdsskolen, som hun også var med til at oprette.

 SAG – Kunst og filosofi er en nystartet aftenskole på Frederiksberg, der vil begynde at lave aktiviteter i 2022. Birthe Markman er skoleleder.

 Håndarbejdsskolen i Ringsteds 30-års ju-

25-ÅRS FØDSELSDAG

 21. februar fejrede Aftenskolen Lea sin

25-års fødselsdag. Lea er oprindeligt en forkortelse af Lærernes Egen Aftenskole og blev oprettet af Lisbeth Hansen med flere som en udbryder fra LOF. Grundet efterveerne og usikkerheden omkring Corona foregik fejringen i stilhed.

 Sorø Underholdningskor er oprettet i 1994 og er et kor for alle, der ønsker sangglæde og fællesskab. Koret har et bredt repertoire og Grethe Elholm er skoleleder.

60 ÅR

 Kirsten Ærø, der både er skoleleder i DOF Næstved Aftenskole, og sidder i DOF’s landsstyrelse og forretningsudvalg, rundede i 22. december sin 60-års fødselsdag. Dagen blev i andet forsøg fejret ved en reception i aftenskolens lokaler den 1. marts.

Efteruddannelse for korledere – Syng med Parkinson

Den 2.-3. april + online opfølgningsdag

 Holstebro Aktivitetscenters Fritidsskole er en eksisterende aftenskole, der udbyder foredrag og debatter på aktivitetscenteret.

Skolen har Jonna Grønne som leder.  Den Kloge Krop i Ballerup udspringer oprindeligt af den kommunale rygskole, der blev sparet væk i 2012. Skolen har bevægelse og afspænding på programmet. Skoleleder er Jeanett Dahl Pedersen.  Peder Syv Aftenskole er nystartet, og har planer om kursusaktivitet i bred forstand med kreative, sprog- og bevægelsesfag. Anne Klein er skoleleder og skolen holder til i Roskilde Kommune.  Sceneklar er en eksisterende sang og tea terskole på Østerbro i København målrettet deltagere, der ønsker en professionel karriere som scenekunstner. Skolen er ledet af Christina Falk Nielsen.

Få indblik i og viden om Parkinsons sygdom, og konkrete redskaber i forhold til at blive underviser i korsang for mennesker med Parkinson.

Sted Dalum Landbrugsskole Landbrugsvej 65 5260 Odense S Pris for undervisere i DOF 800,- kr. inkl. overnatning i enkeltværelse og forplejning 700,- kr. uden overnatning, inkl. forplejning

NY LEDER  I Hundested Aftenskole har Sika Mortensen sat sig i lederstolen.

FÅ LEDIGE PLADSER!

Tilmelding Senest fredag den 25. marts på www.danskoplysning.dk – under ’DOF Undeviser’

26 DOF SPEKTRUM l MARTS 2022

Husk at sende besked til DOF, hvis I har nye navne, jubilæer eller andet.

KALENDER L Kurser for ledere, ansatte og bestyrelsesmedlemmer

L

U Underviserkurser

M Medlemsmøder L

VUPTIWEB 8 WORKSHOP

23. marts  Aarhus

 Vi vil gennemgå systemet for at se, hvad man kan, og lære hvordan det bruges. Efter gennemgangen vil hver enkelt kursist arbejde videre med egen side og få hjælp og sparring af underviseren ved behov.

U

DGI SMART TRAINING – BRUSH-UP KURSUS

25. marts  Fredericia

 Kurset tilrettelægges med henblik på at give deltagerne grundlæggende forudsætninger for at drive en aftenskole.

L

L

LÆR AT LAVE NYHEDSBREVE MED MAILCHIMP

30. marts  Roskilde 1. april  Trekantsområdet

U

VEJRTRÆKNINGEN – EN NØGLE TIL VELVÆRE

1. april  Aalborg

HORMON YOGA INSPIRATIONSKURSUS

26. marts  København

 Du får viden om, hvordan hormonbalance,

stress, kemi, kost, motion og livsstil hænger sammen - og du lærer, hvordan du kan støtte hormon- og nervesystem med et enkelt og behageligt yoga program.

 I denne workshop vil Simon Krohn forklare, hvad der sker, når vejrtrækningen bliver anspændt, og han deler sine greatest hits af tricks og teknikker til at vedligeholde kroppens evne til at trække vejret frit og harmonisk.

U

MINDFULNESS OG BEVÆGELSE I NATUREN

1. april  Brede P

ÅRSMØDE – REGION MIDTJYLLAND

28. marts  Herning

LOV & ADMINISTRATION AF AFTENSKOLEN

12 + 25. januar  Zoom

 Til dig, der gerne vil holde kontakten til eksisterende kursister, men som mangler at mestre værktøjet til at få budskabet sendt hurtigt, effektivt og korrekt.

U

P Politiske møder

 Mød op og få inspiration i det smukke forårsvejr til mindfulness og bevægelse i naturen hele året.

L

ASA FOR BEGYNDERE

7. april  København P

ÅRSMØDE – REGION SYDDANMARK

19. april  Kolding P

ÅRSMØDE – REGION HOVEDSTADEN

20. april  København P

ÅRSMØDE – REGION NORDJYLLAND

21. april  L

ASA FOR BEGYNDERE

21. april  Roskilde P

ÅRSMØDE – REGION SJÆLLAND

28. april  Roskilde L

LOV OG LEDELSE LIGHT FOR BESTYRELSER

5. maj  Aabenraa L

ASA WEBINAR - FOR SKOLER DER BRUGER ASA

29. marts  Zoom

 Kom med på et spændende kursus, hvor du får alle værktøjerne til at gøre Facebook til en aktiv og attraktiv salgs- og markedsføringskanal for din aftenskole.

U

SYNG MED PARKINSON EFTERUDDANNELSESFORLØB FOR KORLEDERE

2.-3. april  Odense

 På dette kursus vil du få indblik i og viden om Parkinsons sygdom, og konkrete redskaber i forhold til at blive underviser i korsang for mennesker med Parkinson.

 Hvad vil det sige at være en aftenskole, og hvad skal bestyrelsen forholde sig til i folkeoplysningsloven og i forhold til kommunens regler på området?

Læs mere om og tilmeld dig kurser og møder på www.danskoplysning.dk

DOF SPEKTRUM l MARTS 2022 27

Returneres ved vedvarende adresseændring: DOF - Ny Østergade 7, 1. sal - 4000 Roskilde

ID-nr. 46791

KLUMME:

Af TorbenStenstrup, Foreningsudviklerne. Forfatter til bogen ”Den attraktive forening”, KFUM-Spejderleder og formand for Fritidsudvalget i Næstved Kommune

Medlemmer i aftenskolen – er det ikke møg besværligt?

En forening uden medlemmer – det er vel nærmest som et akvarium uden fisk! Ikke forstået sådan, at medlemmer svømmer rundt på må og få og søger glade hen i hjørnet, når der drysses foder ud. Mere bare det, at hele grundideen med en forening handler om at have medlemmer. Og så ikke i form af fisk, men mennesker af kød og blod, der mødes om et fælles formål, en kerneaktivitet eller en vigtig sag.

Aftenskolen bygger også på en demokratisk foreningskonstruktion med medlemmer, men der er ikke så mange af dem. Og en stor del af dem, der er medlem, er måske også sådan lidt ansat som undervisere – eller blandt den lille gruppe, der har set det stærke lys i folkeoplysningen. Måske er der også enkelte ’rigtige’ deltagere fra aftenskolens hold, som enten har insisteret på at komme med til generalforsamlingen, har glemt at afmelde en gammel PBS-aftale, eller ved et tilfælde er kommet til at klikke på indmeldelsesknappen på hjemmesiden.

Jeg har kigget på en hel del aftenskolers hjemmesider for at finde ud af, hvordan jeg bliver medlem, og hvilke muligheder et medlemskab vil give mig. Det er lidt op ad bakke. De fleste hjemmesider bugner af spændende tilbud om undervisning og foredrag, som jeg kan lægge i kurven og betale for at deltage i. Jeg kan også se, at der er lidt forskel på værdigrundlaget i butikkernes baglokale, men jeg skal klikke mange gange for at læse om medlemskab og finde nogle vedtægter. Flere steder er det nærmest skrevet lidt undskyldende, at det overhovedet er en mulighed at blive medlem.

Jeg har fundet en aftenskole, der forstår at fremhæve, hvad jeg helt konkret kan opnå ved at melde mig ind. Som medlem af den aftenskole kan jeg nemlig få lov til at deltage i den årlige generalforsamling.

Men så koster et støttemedlemskab altså også kun 10 kr.! Om der så også er kringle til kaffen, skal jeg ikke kunne sige. Det er næsten som at betale for brændstof på tanken, mens den forlegne ekspedient

har kigget  Jeg på en hel del

aftenskolers hjemmesider for at finde ud af, hvordan jeg bliver medlem, og hvilke muligheder et medlemskab vil give mig. Det er lidt op ad bakke.

28 DOF SPEKTRUM l MARTS 2022

kigger ned i disken og tvinger sig selv til at spørge, om jeg også vil have to stykker chokolade med for 35 kr. Fordi det skal man jo gøre, siger chefen. Eller medlemmer, dem skal man jo have, står der i Folkeoplysningsloven …

Måske er det møg besværligt at have medlemmer i en aftenskole. Men måske ligger der også et uopdyrket potentiale i at samle en passioneret og dedikeret gruppe af medlemmer, der har lyst til at kæmpe for aftenskolen og udvikle dens tilbud om livslang læring og forpligtende fællesskaber. Jeg ser fem konkrete perspektiver for mig: Medlemsloyalitet – Beskriv og opfind attraktive fordele, man kan opnå ved at være medlem. Det er både de bløde ved at støtte en vigtig sag og de konkrete i form af rabat, særlige tilbud og unikt indhold.

Loyalitet kræver noget ekstra ud over de varer på hylderne, som konkurrenterne også har.

Lokal fanskare – Få kunderne ind som medlemmer, så de ikke bare betaler for en ydelse, men tager medejerskab af aftenskolen. Inddrag medlemmerne i udvikling af nye tilbud og skab lokale ambassadører i området.

Flere frivillige – Opdyrk en gruppe af medlemmer, der også vil yde en frivillig arbejdsindsats. Her er fødekanalen til nye bestyrelsesmedlemmer og muligheden for at supplere de lønnede timer med frivillige.

Pres politikerne – Et højt medlemstal, læserbreve i avisen og netværksbaseret lobbyarbejde giver mulighed for at påvirke kommunale tilskud og rammevilkår. Politikere har aldrig oplevet fakler og høtyve foran rådhuset, når de beskærer aftenskolernes budgetter …

Skab en ny fortælling – Alle tror, de ved, hvad aftenskoler laver og hvor kedelige, de er. Giv medlemskabet liv gennem en kollektiv udviklingsindsats og fortæl masser af succeshistorier om transformationen i medierne undervejs.

Aftenskoler skal ikke kigge ned i disken og skamme sig over at sælge chokolade, som om, den er ved at gå på datoen. Aftenskoler skal løfte blikket og med stolthed invitere masser af mennesker ind som aktive medlemmer i et højt kvalificeret tilbud og et åbent fællesskab! God fornøjelse med transformationen. 