Har I talt (med) jeres medlemmer i år?

Måske kan medlemmer være mere end blot noget, loven kræver, vi har. Måske kan en aftenskole rent faktisk have glæde af medlemmer. Vi ser nærmere på hvordan det kunne ske.

Af Pernille Marstrand, Musik- og kulturkonsulent

Kan du se for dig, at aftenskolen hvert år får mindst en håndfuld ønsker til nye fag, hold og arrangementer? Vil det være skønt, hvis generalforsamlingen bliver en spændende, festlig og meningsfuld eftermiddag, som ender med hyggelig spisning og fællessang?

Har du lyst til, at bestyrelsesarbejdet for din aftenskole bliver sjovere og mere synligt?

Kan du sige ja til spørgsmålene ovenfor, så er det måske på tide at sætte et nyt punkt på bestyrelsesmøderne:

Medlemmer – hvem, hvad, hvor & hvordan?

Det kunne for eksempel være overskriften på punktet – og så følger naturligvis spørgsmålene, som bestyrelsen skal grave sig ned i (og gerne finde de gode svar på): ”Hvorfor har vi brug for medlemmer? Hvad vil vi med vores aftenskole – og hvordan gør vi det interessant at være med hos os? Hvem er det, der kunne tænkes at ville være med – og hvordan får vi budskabet bredt ud?”

En besværlig ’hemmelighed’

Medlemmer kan være et stærkt aktiv for aftenskolen - men virkeligheden er, at mange aftenskoleforeninger ser medlemmer som en forvirrende størrelse, som mest er til besvær og noget, man helst glemmer at forholde sig til i de cirka 52 uger mellem to generalforsamlinger.

Kun de færreste aftenskoleforeninger arbejder aktivt med at opsøge potentielle medlemmer og åbne aftenskolen som et sted, hvor man kan være med til at styrke et aktivt foreningsliv i lokalområdet.

Der hersker også både ’spøgelseshistorier’ og helt faktuelle misforståelser om ’fænomenet medlemmer’ – så lad os lige begynde med lidt til grundforståelsen:

Hvor mange til demokrati?

Nogle stiller spørgsmålstegn ved, om det teknisk set giver mening, at en foreningstype som aftenskolen har krav om medlemmer – men sådan er det ikke desto mindre ifølge Folkeoplysningsloven, og hvorfor så ikke se, om man kan gøre en dyd ud af nødvendigheden; ’medlemmer’ er jo mennesker med energi, ideer og – ikke mindst – netværk. Alt sammen noget, aftenskolen har brug for og ofte savner.

Og hvis man er bekymret for, om man risikerer, at medlemmerne ’kupper’ bestyrelsen og stikker af med hele aftenskolen, er det for det første nok et ret usandsynligt scenarie for en velfungerende aftenskole – og ellers er det vel kun et godt argument for at have mange medlemmer, så der ikke kun er nogle få stykker, der i tilfælde af tvist kan rotte sig sammen, vælte bestyrelsen og løbe med arvesølvet.

Der findes ikke eksakt lovgivning for, hvor mange medlemmer foreningen skal have, men hvis der skal være tale om et reelt demokrati i aftenskolen, så må man også kigge nærmere på antallet – og på, hvordan man bliver medlem i foreningen:

Medlemmer kan være både enkeltpersoner og andre foreninger eller organisationer, hvilket jeres bestyrelse måske med fordel kunne se nærmere på; måske er der en forening eller en organisation i jeres nærhed, der ville være et aktiv for jeres forening.

En tommelfingerregel

I forhold til det nødvendige antal medlemmer vil det være lige efter bogen at tage udgangspunkt i, at vi jo bryster os af at bedrive folkeoplysning efter demokratiske principper. Og eftersom der skal være mindst fem bestyrelsesmedlemmer, og disse skal vælges blandt foreningens medlemmer, så vil der først kunne være tale om et reelt demokratisk valg, hvis de fem bestyrelsesmedlemmer rent faktisk vil kunne blive stemt ud – hvilket jo ikke lader sig gøre, hvis der kun findes fem medlemmer – nemlig bestyrelsen.

Derfor kan man som tommelfingerregel sige, at der mindst skal være 11 medlemmer, for så kan der – med stemmeflertal – vælges fem til bestyrelsen, uden at disse alene vælger sig selv. Og er det en skidt og/ eller egenrådig bestyrelse, vil den kunne blive suppleret med nye eller ligefrem afsat, hvis der er flertal for dette. Dén mulighed bør ret beset være til stede – og kan jo også være en sund, demokratisk fornyelsesproces.

Hvad skal vi med de medlemmer?

Medlemmer kan være dem, der kommer med forslag til, hvad der skal sættes i gang i næste sæson. Måske har nogle lyst til at sætte lokalområdets muligheder til debat – måske er det gennem aftenskolen, at byen får samlet et bylaug og får gang i et samlingssted.

Medlemmer er dem, bestyrelsen beder om at dukke op, når der skal bruges fem ekstra til at hjælpe med ved et debatarrangement, og det er medlemmerne, der får først besked, når et nyt kursus åbner, og når der kan købes billetter til årets arrangementer.

Medlemmer besidder en masse kompetencer – både formelle i form af uddannelser og de uformelle som erhvervserfaringer – som kan komme aftenskolen til gode. Og medlemmer har netværk og venner, som de kan dele aftenskolens begivenheder med. På den måde vil ganske få men engagerede medlemmer kunne få aftenskolens budskaber ret langt ud i nye cirkler.

Motivationen

For alle typer medlemmer gælder det ikke desto mindre, at der skal være en klar motivation for at melde sig ind – og hvor håndboldforeningens medlemmer er oplagt interesseret i to ting: 1. At spille håndbold, også efter sommerferien – og 2. At håndboldklubben derfor også eksisterer efter sommerferien – så kan aftenskolens deltagere ikke nødvendigvis umiddelbart se pointen i at blive medlem af aftenskolen – for man bliver jo netop ikke medlem af keramik- eller engelskholdet – som ellers er dét, man er optaget af. Nej, man bliver medlem af en (måske) ret diffus og/eller usynlig administrationsforening.

Det er dén oplevelse, der skal ændres på, hvis fokus skal flyttes fra det aktuelle fag, man er deltager i – til det mere overordnede i at bakke op om en fin aftenskole i lokalområdet: Aftenskoleforeningen skal med andre ord lægge sig i selen for netop ikke at forblive en anonym administrations-enhed.

Synlig, tydelig og meningsfuld

De fleste af os kan godt lide, at det, vi gør, betyder noget for andre. Vi får lyst til at gøre lidt ekstra, hvis vi oplever, at andre er glade for os og vores indsats – og sådan er det selvfølgelig også for dem, der skal opdage aftenskolen og kunne se mening med at blive medlem.

Men tid er blevet en dyrebar mangelvare, og der ligger derfor en meget konkret opgave for aftenskolens bestyrelse i at vise og fortælle, at det er meningsfuldt at tage del i aftenskolens liv og udvikling, for meningsfuldhed er fundamentet for, at man bliver interesseret i at engagere sig og vælge at melde sig ind i foreningen.

Det er derfor nødvendigt, at skolen er synlig og tydelig – altså at det er let at forstå, hvad skolen er, hvem der står bag skolen og hvor den befinder sig og har sine aktivit,er.

Og det er også afgørende, at den, der kommer udefra, føler sig velkommen og ønsket; at aftenskolen taler ud til lokalområdet, ’åbner dørene’ og inviterer til, at man kan være med og få reel indflydelse. Dette indebærer derfor også, at man som skoleleder og bestyrelse skal være parat til at ’dele’ aftenskolen og lade flere få lov at tage ansvar for nogle opgaver – og det er måske én af de allerstørste forhindringer …

Medlemmer kan give værdifulde input og ideer til aftenskolen. (Foto: Martin Hansen)

Sjovt og meningsfuldt

Det skal være sjovt og meningsfuldt at være en del af bestyrelsen! For hvis I synes det, så er det dén fortælling, I går videre ud med i jeres cirkler: Det her er et godt sted at være med – også som medlem! Så øv jer sammen i bestyrelsen i at fortælle, hvad det er, I laver i aftenskolens bestyrelse: Hvad vil aftenskolen? Hvordan vil I være en aktiv del af jeres lokalområde?

Hvis dét er svært at sætte ord på, eller hvis I simpelthen ikke rigtig ved det – så er det i den grad endnu et fast punkt, der skal sættes på dagsordenen! Det er slet og ret grundlaget for at kunne udvikle aftenskolen, dét, I skal pejle efter – og dét, der skal få andre til at tænke:

”Hey, de vil jo faktisk noget her i vores område/by/kvarter/på dette fagområde/for denne gruppe mennesker! Det, synes jeg, er vigtigt. Her vil jeg gerne være med!”

Lidt VIP har man vel lov at være

Nu er aftenskolen jo ikke en forretning, der skal lokke ’kunderne’ til at blive forbrugsmedlemmer, sådan som det sker i snart sagt alle webshops og butikker i det hele taget.

I en folkeoplysende forening skal lysten til at blive medlem selvfølgelig helst drives af selve det at ville give sin støtte til foreningen.

Men det er nu nok ingen skade til at give de gode intentioner og motivationen til at blive medlem en hjælpende hånd – for eksempel ved at udtænke forskellige medlemsfordele. Det er oplagt, at det skal være en smule billigere at gå på kurserne for medlemmer, ligesom det som tidligere nævnt kan være en god idé med VIP-særinvitationer og ’først i køen’-tilbud til medlemmerne til foredrag og andre arrangementer.

Og så er det ved årets generalforsamling, at det helt store, festlige slag skal stå! Generalforsamlingen skal gøres til et tilløbsstykke, for eksempel ’monteret’ i en pakke med et blændende foredrag inden og en skøn middag efter (måske ligefrem kokkereret af aftenskolens allerbedste madlavningsundervisere?).

Og husk – det hele behøver ikke ske i morgen: Start med at tage snakken i bestyrelsen – og inviter eventuelt en konsulent fra DOF med, hvis I gerne vil have sparring til idéudviklingen. 