Hvad er et medlem?

Hvad er et medlem, og hvad vil det sige at være medlem i en forening? Det findes der ikke et entydigt svar på, men i denne artikel får du nogle bud på, hvad et medlemskab kan indebære.

Af Anne Refsgaard, Foreningskonsulent

Et medlem er defineret ved at være en person eller gruppe af personer, der hører til eller er optaget i et fællesskab eller en organiseret gruppe, for eksempel en forening, en bestyrelse eller en familie. Som medlem er man således en del af en gruppering, men rollen kan være meget forskellig.

Virksomheder og fordelsklubber

Det er efterhånden ganske almindeligt at blive tilbudt et medlemskab af en fordelsklub, når man er på indkøb. Fordelsklubber findes for eksempel i detailhandel, benzinselskaber og andre virksomheder, som tilbyder særlige rabatter til de kunder, som tilmelder sig ordningen. Det er som regel gratis, men til gengæld siger man ja tak til at modtage nyhedsbreve og reklamer. Produkter og ydelser er normalt tilgængelige både for medlemmer og ikke-medlemmer.

I fitnesscentre er virksomhedens tilbud kun for medlemmer, og som medlem får man adgang til de forskellige ydelser. Det fungerer som et abonnement, hvor man indgår en fast aftale med løbende betaling, indtil man opsiger sit medlemskab/abonnement.

Da fitnesscentre og virksomheder med fordelsklubber er private virksomheder, klarer de sig selv økonomisk og har ikke adgang til offentlige ydelser. Det er ejerkredsen, som har ansvaret for virksomhedens udvikling og som bærer hele den økonomiske gevinst og risiko. I fordelsklubber og fitnesscentre har medlemmerne derfor ikke demokratisk indflydelse på organisation og drift, og man har således heller ikke adgang til hverken generalforsamling eller mulighed for at komme i virksomhedens bestyrelse.

Foreninger

Hvis man er medlem i en forening, er man en del af et fællesskab med både rettigheder og pligter. Medlemskab af en forening betyder, at man blandt andet har medindflydelse på foreningens udvikling, organisation, drift og økonomi ved at have stemmeret og være valgbar på en generalforsamling.

Der findes en mangfoldighed af sådanne foreninger i Danmark. De er en grundpille i vores demokrati, fordi de bygger på medlemmernes ansvar og medindflydelse. Derfor støttes foreninger ofte med offentlige midler for eksempel i form af kontante tilskud, kommunale konsulenter og råderet over offentlige lokaler.

De fleste idræts-, kultur- og hobbyforeninger i Danmark fungerer på den måde, at man melder sig til en aktivitet og betaler et kontingent, som betyder, at man er medlem og dermed også har demokratisk indflydelse og ansvar. Foreningens tilbud er som regel kun for medlemmer. Økonomisk set skal foreningens aktiviteter blot løbe rundt med medlemskontingenter og eventuelle offentlige tilskud.

Samlet om en sag

Andre foreninger har til formål at støtte en sag. Det gælder for mange sociale-, idébestemte-, sygdomsbekæmpende- eller politiske foreninger. Foreningens virke kan være til fordel for både medlemmer og ikke-medlemmer. Medlemmerne vil som oftest have en form for demokratisk indflydelse enten lokalt eller nationalt, og i mindre grad eller slet ikke økonomiske fordele. Lokkes medlemmerne alligevel af økonomiske fordele, er det typisk fordi, foreningen ønsker at tiltrække mange flere medlemmer for at få en tungere politisk stemme til fordel for den sag, som foreningen arbejder for. Formålet med medlemmernes indbetaling vil normalt være at støtte den konkrete sag økonomisk.

Fokus på medlemmer

Formålet med fagforeninger, grundejerforeninger, håndværkerlav og andre faglige sammenslutninger er, at støtte egne medlemmer i et fagligt fællesskab. Man lægger kræfterne sammen for at skabe fælles viden, indflydelse og hjælpe hinanden.

Et særligt eksempel er Coop, som både er en virksomhed men også en andelsforening, hvor man indbetaler et andelsindskud for at blive medlem. Reelt er man medejer. Man er medlem af en af Coops butikker og har medlemsrettigheder både i form af bonus på indkøb, men også demokratisk indflydelse på den lokale generalforsamling. Så selvom Coop er en forretning, så er det også en forening med rødder tilbage i andelsbevægelsen.

Aftenskoleforeninger

En aftenskole tilbyder primært folkeoplysende voksenundervisning, og organisationen bag er en almindelig demokratisk og folkeoplysende forening. I modsætning til det frivillige foreningsliv, så er aftenskolernes aktiviteter åbne for alle, og der er ikke krav om et medlemskab af foreningen for at være deltager.

Det samme gør sig gældende for eksempel på højskoler og friskoler. Det er alene aftenskoleforeningens vedtægter, som afgør, hvem og hvordan man bliver medlem af foreningen. Medlemmerne har demokratisk indflydelse på generalforsamlingen og er valgbare til bestyrelsen. Aftenskolerne kan modtage offentlige tilskud og har adgang til offentlige lokaler, blandet andet fordi de bygger på et foreningsdemokrati med et almennyttigt formål og medlemsindflydelse. 