4 minute read

Spørgekassen

APV – hvad skal det være til for?

Hvorfor skal vi lave APV, og hvad får jeg ud af det?

Advertisement

Det er lovpligtigt at udarbejde en arbejdspladsvurdering – i daglig tale en APV.

Hvorfor skal vi lave APV, og hvad får jeg ud af det?

Det er lovpligtigt at udarbejde en arbejdspladsvurdering – i daglig tale en APV, hvis du har ansatte. Også selvom det kun er én ansat, eller det kun er sæsonarbejdere.

Lige så snart noget er lovpligtigt, lyder det måske mere som pisk end gulerod, men der er faktisk også fordele for virksomheden ved at have arbejdspladsvurderingen i orden.

Det handler blandt andet om at gøre ens virksomhed til en attraktiv arbejdsplads og en måde at tiltrække medarbejdere, og det gør man, hvis forholdene er i orden, og medarbejderne føler sig beskyttet.

Ligesom i så mange andre forhold er det ofte en mental proces, hvor alting går nemmere, hvis man systematiserer sit arbejde og beslutter, at processen og resultatet ikke er en fjende men en ven.

Når man laver sin APV, kommer der ofte nye ideer og forslag frem til arbejdssikkerhed og arbejdsmiljø på bedriften, ligesom der ofte kommer forslag på bordet, der kan optimere arbejdsgange og lignende i dagligdagen.

Endelig skal man heller ikke kimse ad økonomiske fordele ved at have tingene i orden, hvis Arbejdstilsynet kommer på besøg, eller hvis ulykken skulle ske. Hvis APV’en er i orden, sparer du omkostninger ved ulykker og erhvervssygdomme. Der er set eksempler på bøder på 10.000 kroner, hvis APV’en ikke var i orden.

Sidst, men ikke mindst, er der mange, der oplever større arbejdsglæde, motivation og produktivitet hos medarbejdere og faldende sygefravær. Ofte bliver det også nemmere at fastholde medarbejderne.

Især i landbruget er det vigtigt at have styr på sikkerhed og arbejdsmiljø, eftersom det er et risikobetonet erhverv med store dyr og maskiner og periodevis lange og travle arbejdsdage.

Du kan læse mere om APV i næste nummer af Svineproducenten. ●

Fakta om APV i landbruget

• Det er et lovkrav, at alle virksomheder med ansatte skal gennemføre en APV, også selvom der for eksempel kun er én ansat eller sæsonarbejdere.

• APV’en skal opdateres mindst hvert tredje år. Den skal være skriftlig og skal kunne fremvises, når

Arbejdstilsynet kommer på besøg.

• Derudover er det lovpligtigt at afholde en årlig arbejdsmiljødrøftelse med medarbejderne.

Vidste du at…

Arbejdsgiveren har ansvar for, at arbejdsmiljøet på en virksomhed er i orden. • Hvis ikke arbejdsmiljøet lever op til reglerne, kan arbejdsgiveren straffes med bøde. Det gælder for alt fra manglende APV til ansvar for arbejdsulykker og manglende efterkommelse af påbud. • Typisk får virksomheden bøden, medmindre virksomheden er personligt ejet og bøden tilfalder ejeren. • Der kan også ske politianmeldelse, hvis der er tale om grove overtrædelser af arbejdsmiljøloven.

Kan det anbefales, at medarbejderne tager deres telefon med i stalden, eller skal de helst lade være med det?

Det er en god idé, at medarbejderne lader deres egen telefon blive uden for stalden, da det er beskyttelse af både virksomhed og medarbejdere.

Pga. risikoen for at bringe husdyr-MRSA ud af stalden råder Statens Serum Institut til, at man bør undgå at bringe ting ud og ind af stalden, som for eksempel mobiltelefoner. Men vi kan nævne flere gode grunde som corona, influenza og afrikansk svinepest. Ergo er det ubetinget beskyttelse af både medarbejdere og virksomhed.

Som et eksempel kan en medarbejders barn spille på den samme telefon i fritiden, som medarbejderen har haft med i stalden. Det er en perfekt måde at flytte smitte rundt. I de fleste tilfælde sker der ikke noget ved det, men der er ingen grund til at friste skæbnen.

Måske ønsker medarbejderne heller ikke, at deres telefon lugter af gris. Derfor kan det faktisk være et arbejdsgode, at man som medarbejder får stillet en personlig telefon til rådighed i stalden. Den kan medarbejdernes børn eller for eksempel skolen eller børnehaven naturligvis ringe til, hvis det skulle være nødvendigt.

Det må være en naturlig ting at tilbyde en arbejdstelefon i stalden ligesom i andre erhverv.

Nogle af vores medlemmer har det stående i deres medarbejderhåndbog eller ansættelseskontrakt, at man ikke tager telefonen med i stalden, men at man i stedet får udleveret en arbejdsgiverbetalt staldtelefon. I besætninger, hvor man for eksempel bruger Cloudfarms, er det alligevel nødvendigt at udlevere staldtelefoner, så på den måde er det to fluer med ét smæk.

Derimod skal man ikke tro, at en arbejdstelefon kan være en måde at forhindre sure medarbejdere i at filme og dele billeder, som du ikke ønsker. Man kan godt opstille regler for, hvad man må og ikke må på arbejdspladsen, men det hjælper ikke, hvis samarbejdet er kørt af sporet. Der er kun ét virkeligt værn mod uønsket adfærd, og det er at sørge for en god arbejdsplads med ordnede forhold og en god tone, hvor problemerne klares i tide i en konstruktiv dialog. ●

0,1-0,3 ml

0,3-0,5 ml

0,5-1,0 ml

1,0-2,0 ml

2,0-6,0 ml

6,0-15,0 ml

Prima BMV

Den originale automatsprøjte med flaskeholder

• Flasken er godt beskyttet • Låser flasken med et klik • Ergonomisk greb • Solid cylinder • Få reservedele som udskiftes let • Hurtigt flaskeskift med Fast-Fit System • Med kraver i forskellige farver alt efter størrelse, så det er nemmere og mere sikkert at finde den rigtige sprøjte Vi tilbyder løsninger - ikke bare sprøjter!

Salfarm er et danskejet firma, der distribuerer veterinære lægemidler, OTC produkter og vaccinationsudstyr. Vi dækker salg, service samt udvikling og registrering af nye lægemidler. Vi lytter opmærksomt til vore samarbejdspartneres behov og handler hurtigt. Således leverer vi service og skræddersyede produkter af høj kvalitet. www.salfarm.dk

09.2021/DK

This article is from: