Proteiner for fremtiden

Af Per Bardrum Det forventes, at regeringen lancerer en ny proteinstrategi inden årsskiftet. Bioøkonomipanelets rapport ”Proteiner for fremtiden” fra 2018, som formentlig er en vigtig inspirationskilde for det politiske arbejde, forholder sig til behovet for og produktionen af proteiner i de næste mange år. I nærværende artikel viderebringes vigtige punkter fra Bioøkonomipanelets rapport.

Siden den industrielle revolution har verdens virksomheder produceret efter en lineær tankegang: Vi udvinder råstoffer, producerer, forbruger og smider væk. Det har skabt en betydelig velstand i verden, men har samtidig resulteret i et stort træk på klodens ressourcer. Derfor bliver vi nødt til at gentænke både vores produktion og forbrug. Den lineære økonomi skal transformeres til en cirkulær økonomi. Vi skal udnytte vores biologiske ressourcer på en ny måde så, det passer til de produktionsvilkår, som fremtiden byder på. Det, der tidligere var affald, skal i langt højere grad fungere som værdifulde input i nye produkter.

Danmark er et rigt samfund – vores velstand er unik. Bagsiden af mønten er, at det ville kræve tre Jordens befolkning vil vokse fra 7 kloder, hvis alle skulle leve, som vi milliarder i dag til cirka 10 milliarder i gør i Danmark. Vi har et ansvar, og 2050, og samtidig vokser den globale vi har mulighederne for at fremme middelklasse med 3 milliarder og dermed den cirkulære udvikling. også en stigende efterspørgsel efter

sunde og velsmagende fødevarer, der er Bioøkonomipanelet rådgiver produceret miljø- og klimavenligt. skiftende regeringer

For at sikre en større selvforsy- Rapporten ”Proteiner for fremtiden ningsgrad af protein inden for EU har Kommissionen besluttet at udarbejde en EU-proteinplan. Når den nuværende fødevareminister forventer at få vedtaget en ny proteinstrategi, er det således ikke baseret på tidens trends, følelser og hastværk. Skiftende danske regeringer har modtaget input om bioøkonomien, siden det første møde blev afholdt i Det Nationale Bioøkonomipanel i december 2013. Panelet består af erhvervsrepræsentanter, forskere og NGO’er. Kommissoriet er løbende revideret og senest i 2019. Det Nationale Bioøkonomipanel skal yde rådgivning om, hvor og hvorledes der bedst sættes skub i den videre udvikling af nye, bæredygtige værdikæder inden for bioøkonomien i Danmark, til gavn for økonomien, beskæftigelsen, miljøet og klimaet. Bioøkonomien omfatter produktionen af vedvarende biologiske ressourcer og omdannelsen af disse ressourcer og deres affaldsstrømme til produkter som fx fødevarer, foder, biomaterialer og bioenergi.

Danmark som vækstcenter

For at være på forkant med udviklingen af bioøkonomien ønsker regeringen, at Danmark bliver et vækstcenter inden for viden, teknologi og produktion. Udviklingsmulighederne for bioøkonomien er perspektivrige men komplekse, idet den videre udvikling af bioøkonomien kræver innovation, koordination, regulering og tilpasning af produktions-, forarbejdnings-

og afsætnings-/forbrugsleddet. Identifikationen og opdyrkningen af nye værdikæder er afgørende for at fremme bioøkonomien og realisere potentialerne heri.

Det Nationale Bioøkonomipanel skal derfor fokusere på at identificere erhvervspotentialerne inden for nye bioøkonomiværdikæder, idet der samtidig skal tages højde for konsekvenserne af allerede eksisterende værdikæder. Derudover skal Det Nationale Bioøkonomipanel udarbejde konkrete og ambitiøse anbefalinger til realisering af disse potentialer på måder, der fremmer vækst og beskæftigelse, samt har gavnlig effekt på miljø og klima.

Proteiner for fremtiden

Panelets centrale opgave er at anvise muligheder for konkrete tiltag, der lige fra den primære produktion over forarbejdning til forbrug kan fremme en ressour- Udvikling af en konkurrencedygtig ceeffektiv og bæredygtig udvikling bioøkonomi kræver både private og af nye værdikæder. Tiltag, der kan offentlige investeringer og skal vise gode føre til snarlig kommercialisering businesscases på længere sigt. og eksport, har høj prioritet.

I 2018 udgav bioøkonomipa- Rapporten ”Proteiner for fremtiden” nelet en række anbefalinger i en rapport med titlen ”Proteiner for fremtiden”. Det er en rapport, der belyser de mange perspektiver ved behovet og produktionen af proteiner i de næste mange år.

I den offentlige debat har der hovedsaligt været fokus på udfordringer med den importerede soja fra Sydamerika og græsprotein. Et af de områder, hvor Danmark har muligheder for at skabe et konkurrencemæssigt forspring inden for bioøkonomien, er udvikling af nye proteinværdikæder. Hermed menes udvikling af nye proteintyper som græsser og insekter, nye forarbejdningsteknologier og nye produkter inden for blandt andet foder og fødevarer.

Bæredygtig bioøkonomi

Det Nationale Bioøkonomipanel har i Danmark opstillet en overordnet vision for nye Det er vigtigt at tænke på tværs, proteinværdikæder: når potentialer skal realiseres. Derfor er partnerskaber, adgang ”Inden for 5 år kan alternative danske til finansiering og en optimal proteinprodukter med bedre miljø- koordinering af forskning og og klimaaftryk matche eksisterende udvikling centrale hjørnestene. proteinprodukter på både pris og Potentialet i et styrket samarbejde i hele proteinværdikæden kvalitet på centrale markedsområder er stort, fordi partnerskaber kan inden for foder og fødevarer.” skabe sammenhæng fra led til led og sikre, at udviklingen styrkes og målrettes et kommercielt marked. Skal vi lykkes med udviklingen i Danmark, er der behov for samarbejder fra råvareproducenter over forarbejdningsvirksomheder, detailled, forbrugere og genanvendelsessektoren – krydret med vidensinstitutioner. Et eksempel på partnerskab er ”Dansk Insekt Netværk” under INBIOM. Insekter er et nyt felt inden for foder- og fødevarer med store potentialer. I løbet af knap to år har netværket fået 188 medlemmer fra 144 unikke virksomheder. Fokus er at udveksle erfaringer, få input fra forskere, inspiration fra udlandet og få kontakt med finansieringspartnere.

Efterspørgslen efter proteiner stiger

Det globale behov for proteiner vil stige markant i takt med befolkningstilvækst, økonomisk vækst og stigende købekraft, samt øget fokus på sundhed og livsstil. Proteiner til foder er i dag en global handelsvare, hvis pris stort set følger verdensmarkedsprisen på sojaprotein. Det fremtidige marked for nye proteiner til foder skal derfor kunne konkurrere med soja på pris og foderkvalitet. Der er en tendens til, at foderproteiners etiske, miljø- og klimamæssige fodaftryk i stigende grad bliver konkurrenceparametre i den globale handel. I EU er der ikke balance mellem produktion og forbrug af proteiner. Det betyder blandt andet,

at der hvert år importeres cirka 27 millioner ton soja, der primært anvendes til foder. For at sikre en større selvforsyningsgrad af protein inden for EU har Kommissionen besluttet at udarbejde en EU-proteinplan.

Potentiale råvarer

Ved at have et bredt fokus på råvaregrundlaget sikres de bedste forudsætninger for at udnytte og udbygge værdikæden for proteinproduktion. Dette kræver, at der bliver sat øget fokus på, hvordan vi kan producere og udnytte de mange typer biomasse optimalt og dermed høste de økonomiske og miljømæssige fordele ved en bæredygtig biomasseproduktion.

Hestebønnesorter

Hestebønner har et stort potentiale som proteinafgrøde, primært til dyrefoder. Bønnerne skal gøre det økonomisk favorabelt at producere hestebønneprotein lokalt fremfor at importere sojabønneprotein. I Danmark er det første mål at dyrke 100.000 ha.

Flerårige græsser

Ny forskning viser, at det potentielt er muligt at fordoble tørstofproduktionen pr. ha ved at omlægge til græsafgrøder. Frøvirksomheden DLF oplyser, at forædling af græs hidtil har haft fokus på foder og frø, men at der er basis for yderligere forædling af græssorter, der skal indgå i proteinproduktion.

Insekter som proteinkilde

Insekter egner sig godt til at konvertere organiske spild- og biprodukter fra fødevareindustrien til protein, olie og gødning. Larverne fodres med lavværdibiomasse, der ikke kan anvendes som fødevarer eller kun i ringe grad kan anvendes direkte som foder til andre husdyr. Produktion af 1 kg protein fra insekter udleder cirka 100 gange færre drivhusgasser sammenlignet med produktion af 1 kg protein fra oksekød. Samtidig er vandforbruget omkring 1500 gange mindre. Input af 100 kg foder bliver til 6-7 kg ko eller 16-17 kg gris, mens det næsten bliver til 60 kg insekter.

Kartofler

Danske kartoffelavleres andelsselskab, KMC, omsætter mere end 1 million ton stivelseskartofler, der dyrkes på 26.000 ha landbrugsjord. Kartoflerne indeholder 75 procent saft, der først og fremmest indeholder stivelse, men også protein. Proteindelen raffineres til et foderprodukt, der har en eftertragtet sammensætning af essentielle aminosyrer.

Valle

Når der produceres ost, er der en sidestrøm af valle. Traditionelt blev valle betragtet som et restprodukt, der blev hældt ud på marken eller brugt som foder. I dag raffineres vallen til højværdiproteinprodukter og laktose. Proteindelen bruges for eksempel til modermælkserstatning, sportsernæring og ingredienser til fødevare- og medicinalindustrien. Værdien af valleproteinerne er højere end den del af proteinerne, der går til osteproduktion. Derfor er man begyndt at udforske muligheden for at hente proteinerne direkte fra mælken frem for gennem osteproduktion.

Yes, we can!

Det Nationale Bioøkonomipanel anviser mange veje til at nå målet om at bruge den danske knowhow til at skabe en bæredygtig proteinproduktion. En produktion, der er optimal for miljø og klima, samtidig med at den er økonomisk bæredygtig og markedsdrevet. Det er nu op til folketinget at tage de modige skridt i den rigtige retning og sikre, at der er rum til partnerskaber, adgang til finansiering og en optimal koordinering af forskning og udvikling af centrale hjørnesten.

Potentialet i et styrket samarbejde i hele proteinværdikæden er stort, fordi partnerskaber kan skabe sammenhæng fra led til led og sikre, at udviklingen styrkes og målrettes et kommercielt marked. Hvis udviklingen skal lykkes for os i Danmark, er der behov for politisk opbakning og samarbejder fra råvareproducenter over forarbejdningsvirksomheder, detailled, forbrugere og genanvendelsessektoren – krydret med vidensinstitutioner.

Bliver landbruget og følgeindustrien behandlet med den respekt, som erhvervet med rette fortjener, er vi klar til store forandringer. ●

Det totale globale forbrug af animalsk protein fra 2007 til 2030 kan stige med cirka 70 pct., og der forventes desuden en stigning i efterspørgslen efter vegetabilske proteiner til fødevarer. Rapporten ”Proteiner for fremtiden”