
5 minute read
Elevers mening om svineproduktion
Hvad kan få unge mennesker til at opfatte svineproduktion som et attraktivt erhverv? Elever giver deres besyv med...
Mange af jer kender det sikkert: Det er vanskeligt at skaffe medarbejdere og elever, og tallene taler deres tydelige sprog: Der er elevflugt fra svinelinjerne på landbrugsskolerne. Men hvad er det, der skal til for at gøre svineproduktion til et attraktivt erhverv, som tiltrækker dygtige, unge mennesker? Eleverne på svinelinjen på Grindsted Landbrugsskole – dvs. to stk. - har på disse sider fået mulighed for at give deres bud på, hvad det er, der skal til.
Advertisement
Jeg synes, det er kedeligt at arbejde med svin
Af Anna Noy Behrle, EUX-elev på Grindsted Landbrugsskole
Jeg hedder Anna Noy Behrle. Jeg går på EUX-linjen på Grindsted Landbrugsskole, og sidste år var jeg i praktik på en svinegård i Midtjylland.
Jeg startede EUXLandbrugsuddannelsen med tanken om at blive dyrlæge, jeg havde ingen erfaring indenfor landbruget, og jeg var ikke vant til at lave så mange fysiske aktiviteter, såsom at køre traktor, arbejde i værkstedet og bygge en masse ting. Så det var en helt ny verden, jeg blev kastet ud i.
Grise er spændende dyr
Selvom køer er mere rolige end grise, valgte jeg at arbejde med svin, fordi jeg altid har været mere interesseret i svin end i kvæg. Svin er en af de mest intelligente dyr på jorden, og de er sociale dyr. De knytter sig let til mennesker, og de er meget nysgerrige. Det var jeg interesseret i at opleve lidt nærmere.
Ensformigt arbejde
Gården, jeg arbejdede på, har blå SPF og cirka 620 søer. Efter at have arbejdet på gården i nogle måneder, syntes jeg at det var blevet kedeligt, da det var det samme jeg skulle lave hver dag. Som elev ved jeg ikke ret meget om svineproduktion, og derfor har jeg behov for at lære noget mere om det. Derfor syntes jeg, at arbejdsgiveren
Efter at have arbejdet på skal sørge for mere varierede opgaver. gården i nogle måneder, syntes Jeg kunne især tænke mig at få opgaver jeg at det var blevet kedeligt, i farestalden, for det er der, man kan for da det var det samme jeg alvor lære noget om griseproduktionen.
skulle lave hver dag Det skal gøres mere Anna Noy Behrle spændende at passe grise
Som allerede nævnt er min plan at blive dyrlæge. Men hvis landbrugserhvervet skal fange de unges interesse, synes jeg, at der skal være mere varierede opgaver og udfordringer, sådan at de unge føler, de lærer noget nyt og får anvendt det, de har lært i skolen. ●
- Jeg har valgt at vise en dybstrøet løbestald, som har den fordel, at der ikke skal muges ud i lang tid. Det unikke system fungerer i harmoni med miljøet, eftersom det bløde gulv fungerer som en naturlig kompost, der skaber varme, og det er ideelt i vintermånederne. (Privatfoto) - Jeg kunne især tænke mig at få opgaver i farestalden, for det er der, man kan for alvor lære noget om griseproduktionen, siger EUX-elev Anna Noy Behrle. (Privatfoto)

Jeg elsker svin - men flere danske elever er nødvendigt
Af Laura Elisabeth Westergaard Hansen, EUX-elev på Grindsted Landbrugsskole
Mit navn er Laura Elisabeth Westergaard Hansen. Jeg er 17 år gammel og går på EUX-linjen på Grindsted Landbrugsskole. Jeg har valgt EUX, fordi jeg senere i mit liv gerne vil være dyrlæge.
I starten, da jeg skulle beslutte mig for, om det skulle være kvæg eller svin, spurgte jeg mig selv: ”Hvad er mest interessant i forhold til, hvad du vil”? Derefter besluttede jeg mig for at arbejde med svin.
Godt, men hårdt
De sidste 11 måneder har jeg været i praktik i en avls- og opformeringsbesætning med svin. Selve svineproduktionen har jeg valgt for at få mere forståelse for sygdomme og medicinbehandlinger i forhold til min drøm om at blive dyrlæge.
På den gård hvor jeg arbejdede, havde vi omkring 330 årssøer. Der er mange forskellige opgaver, og der er ikke to dage, der er ens. Det gør det mere spændende at arbejde.
Fordele og ulemper
Arbejdet med svin er hårdt, men der kommer flere og flere tiltag, der gør det meget nemmere at være i staldene. Man kan sagtens se forskel på, om det er en ny eller en gammel stald, man arbejder i. I de nye stalde er der flere redskaber, der skåner kroppen.
I den stald jeg var i (en gammel stald), var der hjælpemidler, men ikke så mange som i nye stalde. Derudover er der mange forskellige former for svinebesætninger, både inde og ude. Derfor tror jeg, at svineproduktion vil være et erhverv, der fortsat vil eksistere. Hvis ikke i Danmark, så i hvert fald andre steder i verden.
Fortæl, hvor godt det er!
Jeg synes personligt, det er hyggeligst at arbejde på en gård, der har flest danske ansatte, fordi man så får en bedre læring inden for faget. Det er derfor, jeg synes, det er ærgerligt, at der er så få danske svineelever på de danske landbrugsskoler. Hvis en svinebonde skal reklamere for sig selv, tænker jeg, at det ville være en god ide at sætte fokus på, at vi har mere normale arbejdstider - fx klokken 7-16 – i forhold til kvægbønder, der har mere skæve arbejdstider - fx klokken 5-10 og igen klokken 16-19. Svinebønder er derfor et godt forbillede for de andre landbrugserhverv, præcis fordi vi har mere normale arbejdstider.
Jeg vil sige, at jeg er meget glad for, at jeg valgte svin, fordi jeg har udviklet mig både fagligt og personligt. ●
Laura Elisabeth Westergaard Hansen holder blandt andet af at arbejde i drægtighedsstalden. (Privatfoto)

Hvis en svinebonde skal reklamere for sig selv, vil det være en god ide at sætte fokus på, at vi har mere normale arbejdstider - fx klokken 7-16 – i forhold til kvægbønder, der har mere skæve arbejdstider
Laura Elisabeth Westergaard Hansen

Laura Elisabeth Westergaard Hansen holder af at arbejde i farestalden. (Privatfoto)

Fokus på hele værdikæden
Som et af verdens stærkeste avlsprogrammer er vores mål at udvikle exceptionel genetik, der resulterer i avls- og produktionsdyr i verdensklasse, som bidrager til værdifulde resultater hos vores kunder.
Vores avlsprogram er kendetegnet ved vores fokus på hele værdikæden fra genetisk udvikling til fødevareproduktion. Dette fokus gør os i stand til at udvikle genetik, der tilgodeser og skaber værdi for alle aktører på tværs af værdikæden.
Med søer, der føder et stort antal levendefødte pattegrise karakteriseret af en høj vækstrate, et lavt foderforbrug og en god kødprocent, sikrer vi effektive grise, der styrker både vores kunders forretning samt branchen gennem et højere afkast og solid genetisk fremgang.