5 minute read

Vi gjorde bankfolk klogere på svineproduktionens aktuelle situation

Bankfolk blev klogere på svineproduktionens aktuelle situation

Af Anne Wolfenberg

Advertisement

Bæredygtighed, nye dyrevelfærdskrav i Tyskland, og en turbulent markedssituation påvirket af både corona, afrikansk svinepest (ASF), et kinesisk importstop og høje råvarepriser.

Det var de hotte emner, som de 75 ivrigt lyttende deltagere blev præsenteret for, da Landsforeningen, efter en coronapåtvunget pause i 2020, afholdt sit traditionelle bankseminar den 8. september i år.

Bæredygtighed, dyrevelfærd og priser

Efter velkomsten ved formand Jeppe Bloch Nielsen, Danske Svineproducenter, lagde direktør i Danish Crowns ejerservice, Nicolaj Nørgaard, for med at sætte rammerne for danske slagtesvineproducenters fremtid med sin fortælling om slagteriets bæredygtighedsstrategi og -krav til sine andelshaverne.

Herefter fortsatte programmet med markedsana-

Danish Crown sender bæredygtighedskrav videre til producenterne

Af Anne Wolfenberg

- Bæredygtighed er kommet for at blive. Det går ikke væk, var indgangsreplikken, som direktør i Danish Crowns ejerservice Nicolaj Nørgaard indledte sit indlæg med.

Han pointerede, at det er forbrugerne, der sætter dagsordenen, og at de vil have sporbarhed og bæredygtighed, ligesom stadig flere efterspørger plantebaserede løsninger. - Planeten er presset, sagde Nicolaj Nørgaard, og viste plancher, der illustrerede, at mens landbrug og fødevareproduktion står for 14,5 procent af verdens menneskabte drivhusgasser, så er fødevarernes andel i Danmark betydeligt større – nemlig 25 procent.

Bæredygtighed skal give bedre priser

Nicolaj Nørgaard betegnede slagteriets nye strategi ”Feeding the future” som en stærk spiral, hvor en masse tiltag omkring bæredygtighed i kæden, innovation og store investeringer hos landmænd og slagteri skal resultere i en høj afregningspris og lede frem til slagteriets mål om 50 procents reduktion af klimagasser i 2030 og en hel klimaneutral produktion i 2050.

Fire bæredygtighedsinitiativer skal bringe Danish Crown i mål. Det er ved brug af 1) Vidensbaserede målsætninger SBT (Science Based Targets), 2) Tre ”flagskibe” - Horsens, Holsted og Harlem, der skal være CO2-neutrale allerede i løbet af 12 måneder (bl.a. ved hjælp af solceller og certifikater), 3) Blive globalt førende i transparens i hele produktionskæden, og 4) Udfasning af palmeolie og brug af såkaldt bæredygtig soja.

- Når vi ønsker transparens, er det blandt andet for at skabe tillid til, at det vi lover, holder, fortalte direktøren.

SBT sætter krav til producenterne

Omkring SBT (Science Based Targets – altså videnskabeligt baserede mål) forklarede han, at det er et partnerskab, hvor frivillige, analogt til Parisaftalen, forpligter sig til at reducere CO2-emissionen på et, to eller tre niveauer.

Danish Crown vil altså, ligesom andre store virksomheder som for eksempel Arla, Lego og Tesco, tilslutte sig alle tre niveauer, som omfatter 1) Reduktion af direkte CO2 i produktionen, 2) Reduktion af indirekte CO2 fra sekundær energi, for eksempel elektricitet, samt 3) Reduktion af indirekte CO2 fra resten af produktionen, som er det niveau, der inkluderer krav til andelshaverne.

Det vil være et krav, at landmændene er bæredygtighedscertificerede, og det vil blive kontrolleret via Baltic Control og Danish-ordningen, forklarede han og lagde ikke skjul på, at det er en fordel, at Danish Crown har styr på hele værdikæden. - Det har man for eksempel ikke i Tyskland og Polen, påpegede Nicolaj Nørgaard.

Køber sojacertifikater

Som en del af Danish Crowns indsats for øget brug af bæredygtig soja, har virksomheden blandt andet i 2020 købt sojacertifikater i et omfang svarende til de 455.000 tons sojamel, som svarer til den mængde, der er blevet brugt til opfedningen af de grise, der blev slagtet hos Danish Crown. Desuden vil andelshaverne i stigende omfang komme til

lyser ved Karsten Flemin, Landbrug & Fødevarer, og Markus Fiebelkorn, Danske Svineproducenter.

Christian Fink Hansen, sektordirektør for Seges Svineproduktion, fortalte blandt andet om ambitionerne om at reducere forekomsten af PRRS i Danmark. Og den tyske dyrlæge Conny Gripp fortalte om de meget skrappe dyrevelfærdskrav, der er på vej til de tyske svineproducenter, inden Thorsten Simonsen, direktør i DTL A/S, gjorde bankfolkene klogere på strukturen i smågriseeksporten til Tyskland og Polen.

Danske Svineproducenters direktør, Per Bardrum, rundede af for en lang, men god dag, hvor bankfolkene utvivlsomt fik meget ny viden med hjem om de vilkår, som deres svineproducentkunder er underlagt. ●

Danish Crown sender bæredygtighedskrav videre til producenterne

at anvende bæredygtig soja, eftersom foderstoffirmaerne har forpligtet sig til at øge andelen af bæredygtig soja med 20 procent årligt frem mod 2025. Endelig har Danish Crown sat som mål, at en tredjedel af proteinfoderet erstattes med danskproduceret protein inden for de næste 5-10 år.

Endelig har Danish Crown besluttet, at andelshaverne ikke må anvende palmeolie i deres foder fra 2023.

Slut med palmeolie i 2023

- Palmeolie er et godt bindemiddel i produktionen af foderpiller, men det er årsag til stor afskovning i Sydøstasien, men der findes alternativer, og olien er den ingrediens med det højeste aftryk i foderblandingerne, forklarede direktøren.

Han indrømmede, at foderstofselskaberne måske ikke var så glade for beslutningen, idet palmeolie er meget effektivt til at binde foderpiller sammen med, men han var optimistisk omkring foderstofselskabernes evne til at finde alternativer.

Nicolaj Nørgaard løftede desuden sløret for et nyt e-kontrolsystem ”Danish Crown Data, Powered by IQinAbox”, som Danish Crown lader gå live til december. Et system, som kan opsamle data fra besætningerne, og som, med producentens tilladelse, kan deles med andre.

Samler og deler producenternes data

- Data flyder mellem DC og DLG i dag, og Danish Agro er på vej, forklarede han.

En bankrådgiver opfordrede til, at Danish Crown sætter sig sammen med Seges og Arla for at lave noget fælles, og Nicolaj Nørgaard bekræftede, at det vil være en fælles database, som alle kan trække fra.

En anden bankmand ville vide, om bæredygtighedstiltagene kommer til at gå hånd i hånd med landmændenes produktionsøkonomi, hvilket direktøren bekræftede. ●

Denne planche viste Nicolaj Nørgaard for at illustrere, at danskerne, efter hans opfattelse, har svært ved at placere grisens klimamæssige placering mellem kylling og kvæg. – Mange tror, grisen klimamæssigt ligger tæt på kvæg, men den ligger i virkeligheden tættere på kyllingen, påpegede han.