7 minute read

Store omvæltninger i Europas svineproduktion

Af Markus Fiebelkorn

De seneste år har svineproduktionen i Europa været forholdsvis stabil, hvor ændringerne i de enkelte europæiske lande kun har udgjort nogle få procentpoint. Den nyeste svinetælling fra maj/juni 2021 bekræfter, at Europas samlede svineproduktion stort set er uændret. Imidlertid findes der store regionale forskelle, og yderligere omvæltninger er i sigte.

Advertisement

Spanien

Spanien har udvidet svineproduktionen og dermed også svinekødseksporten markant i de seneste år (se figur ”Spanien: Eksport af grisekød til tredjelande”). Stort set kan man sige, at Spanien øgede produktionen i samme omfang, som Tyskland reducerede den. På den måde overhalede Spanien Tyskland som det land med flest svin i Europa.

Nu da eksporten til Kina næsten er brudt sammen, skal en stor del af dette svinekød afsættes på det europæiske marked til markant lavere priser. Dette medfører store udfordringer for spanske slagterier. Spanske slagterier beretter om, at mange kontrakter med kinesiske aftagere udløb i juli og ikke blev forlænget. Desuden mistede nogle spanske slagterier eksportlicensen til Kina, fordi der var noget galt med emballagen eller mærkningen af eksportvarerne.

Selvom svinepriserne er faldet næsten hver eneste uge i Spanien i de seneste måneder, er den spanske notering stadigvæk højere end slagtesvinenoteringerne i de øvrige europæiske lande. Desuden er det ikke usædvanligt, at den spanske notering efter ferietiden falder i løbet af efteråret. Ikke desto mindre skal svinekødet, som egentlig skulle eksporteres til Kina, nu afsættes på det europæiske marked.

Tyskland

De største omvæltninger i den europæiske svineproduktion forventes i Tyskland. Svinetællingen fra maj/juni viser allerede nu en stor nedgang i den tyske smågriseproduktion. Men også den tyske slagtesvineproduktion vil sandsynligvis falde markant i de kommende måneder. Stort set forventer man, at Tyskland er på vej fra at være en stor eksportnation af svinekød med en selvforsyningsgrad på cirka 120 procent til at blive et land, som næppe kan dække efterspørgslen på hjemmemarkedet.

Svine, fozen

2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Tyskland 321.290 315.336 303.173 328.063 372.393 452.403 378.300 344.411 385.637 302.560 Spanien 99.009 119.509 100.877 128.168 157.801 214.330 188.101 200.712 279.779 384.669 in tons tredje lande (Ex EU27) Spanien: Eksport af grisekød til tredje lande i tons 450.000 400.000 350.000 300.000 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Kilde: Eurostat

Svinetælling EU maj/juni 2021

Total bestand Avlssøer

Drægtige søer 1.000 stk. 2021 2020 %-ændr. 2021 2020 %-ændr. 2021 2020 %-ændr. Spanien 32.407 31.372 3,3% 2.663 2.555 4,2% 1.740 1.691 2,9% Tyskland 24.701 25.480 -3,1% 1.637 1.776 -7,8% 1.179 1.269 -7,1% Frankrig 12.987 13.211 -1,7% 931 943 -1,3% 652 662 -1,5% Danmark 13.170 13.162 0,1% 1.275 1.250 2,0% 799 785 1,8% Holland 11.472 11.860 -3,3% 945 1.001 -5,6% 619 662 -6,5% Polen 11.033 11.433 -3,5% 735 795 -7,5% 507 550 -7,8% Italien 8.954 8.912 0,5% 593 591 0,3% 485 488 -0,6%

… … … … … … … … … … EU-27 130.186 130.907 -0,6% 9.908 10.046 -1,4% 6.799 6.937 -2,0%

Udfordringen i Tyskland består i, at befolkningen og politikkerne stiller flere og flere krav til dyrevelfærd. Efter forbundsdagens valg i slutningen af september måned er det sandsynligt, at partiet De Grønne er med i regeringen og måske endda stiller med landbrugs- og/eller miljøministeren. Desuden er markedssituationen i Tyskland katastrofal. Ifølge den tyske producentforening ISN mangler der i skrivende stund mere end 50 euro (375 kroner) pr. gris for at dække omkostningerne.

Mens der er meget i pipelinen, men intet endnu er besluttet fra politisk side, opretter tyske supermarkedskæder fakta. Allerede for cirka tre år siden har de største tyske supermarkedskæder indført en ny dyrevelfærdslabel, som skal gøre det nemmere for forbrugerne at orientere sig. Den nye label hedder ”Haltungsform.de” og indeholder p.t. kun kriterier til slagtesvineproduktionen (se figur). I modsætning til andre tidligere labels, er den nye label landsdækkende. Bortset fra Metro-gruppen findes den i alle større tyske supermarkedskæder (Aldi, Lidl, EDEKA, Kaufland, Netto, Penny og REWE).

Som det første supermarked reklamerede virksomheden Aldi i juli måned med, at man efterhånden vil holde op med at sælge konventionelt svinekød (Haltungsform 1) og udelukkende vil sælge fersk svinekød med mere dyrevelfærd (Haltungsform 3 og 4) fra 2030 (se figur). Aldi kørte allerede en stor markedsføringskampagne, hvor virksomheden blandt andet købte den dyreste reklametid på tysk fjernsyn. Andre store supermarkedskæder fulgte trop og præsenterede lignende tidsplaner. P.t. virker det meget usandsynligt, at virksomhederne trækker omstillingsplanerne tilbage. Selvom den nye label Haltungsform p.t. ikke indeholder kriterier til smågriseproduktionen, er næste logiske skridt sikkert også at stille dyrevelfærdskrav til smågriseproduktionen. For tiden har den nye label imidlertid kun betydning for dansk smågriseeksport, idet slagtesvin i trin 3 skal have mindst 40 procent mere plads og i trin 4 mindst 100 procent mere plads.

Derudover begynder tyskerne i større omfang at beskytte det tyske kødmarked mod udenlandske tilbud, for eksempel opfordrer den tyske producentforening ISN til at købe tysk svinekød frem for importeret svinekød for at stabilisere det tyske marked. Fra sommeren 2022 vil REWEgruppen, en af Tysklands største supermarkedskæder, kun tilbyde fersk svinekød, som opfylder 5xD-kravene, i deres butikker. 5xD står for født, opvokset, opfedet, slagtet og forarbejdet i Tyskland.

Den tyske omsætterorganisation VEZG støtter 5xD-kampagnen. VEZG vil ikke stoppe smågriseimporten fra udlandet, men opnå en højere pris for tyske smågrise. Ifølge VEZG er det rimeligt, at tyske smågriseproducenter skal få mere for deres smågrise end smågriseproducenter i udlandet, fordi produktionsomkostningerne er højere i Tyskland.

Danmark

I sammenligning med de andre europæiske lande har den danske svineproduktion været meget stabil i de seneste år.

Arealkrav 0,75 m² /dyr

Arealkrav 0,825 m² /dyr (min. 10 % mere plads) Arealkrav 1,05 m² /dyr (min. 40 % mere plads) Arealkrav 1,5 m² /dyr (min. 100 % mere plads) Traditionelt staldsystem

Traditionelt staldsystem Staldopdrættet i gardinstald eller i staldsystem med adgang til udeareal. Staldsystem med permanent adgang til udeareal eller opdrættet på friland Organisk beskæftigelsesmateriale

Organisk beskæftigelsesmateriale bestående af grovfoder Organisk beskæftigelsesmateriale bestående af grovfoder med ekstra halm (i form af strøelse eller foder) eller andet godkendt materiale Organisk beskæftigelsesmateriale: Halm eller andet strøelsesmateriale QS-godkendte fodermidler (QS er den tyske pendant til Danish Produktstandard)

QS-godkendte fodermidler Fodermiddel uden genmodificering Fodermiddel uden genmodificering og min. 20% fodermiddel fra egen bedrift eller fra nærområdet Deltagelse i QS eller tilsvarende kvalitetssystem påkrævet

Deltagelse i Initiative Tierwohl eller tilsvarende kvalitetssystem påkrævet Deltagelse i et specielt dyrevelfærdsprogram påkrævet Deltagelse i et specielt dyrevelfærdsprogram påkrævet

Kilde: Haltungsform.de 15 % Haltungsform 3 og 4

Stop Haltungsform 1

33 % Haltungsform 3 og 4

Aldis tidsramme for fersk kød 2021 2025 2026 2030 Stop Haltungsform 2 100 % Haltungsform 3 og 4

Oftest var der en mindre stigning på cirka 1-3 procentpoint pr. år. Ifølge vores medlemsundersøgelse i april/maj er der heller ikke udsigt til, at dette vil ændre sig i de kommende år. Det betyder, at også slagtesvineproduktionen sandsynligvis vil stabilisere sig i Danmark.

Ligesom Spanien kæmper Danmark med en vanskeligere eksporthandel til Kina. Ifølge Danish Crown kan den stabile eksport til Japan og det øvrige Asien ikke kompensere for eksportunderskuddet til Kina og den seneste lockdown i Australien.

Frankrig / Italien

I Frankrig og Italien er svineproduktionen forholdsvis stabil. Prismæssigt er begge lande kommet forholdsvis godt igennem sommeren. Dette skyldes, at begge lande ikke er meget eksportafhængige. Desuden var det nationale udbud ikke voldsomt, og turistområdet sørgede for positive impulser i efterspørgslen. Det er typisk for sæsonen, at slagtesvinenoteringen, især i de sydeuropæiske lande, ligger højest over sommeren.

Holland

I Holland tilbød den hollandske regering en præmie til svineproducenter, som var villige til at stoppe produktionen og rive deres svinestald ned. Initiativets mål er at reducere lugtgener. Mange svineproducer accepterede regeringens tilbud om at ophøre med deres produktion, hvilket er årsagen til det markante fald i den hollandske svineproduktion i det seneste år.

Alt i alt var der 502 svineproducenter, der søgte tilskuddet, og 430 opfyldte alle krav. Ud af de 430 var der imidlertid 150, som senere hen takkede nej til tilbuddet. På den måde er det kun 278 bedrifter, som stopper produktionen nu. Alt i alt udgør disse bedrifter cirka 6,7 procent af den hollandske svineproduktion. Hollandske eksperter går ud fra, at bedrifterne er jævnt fordelt med hensyn til bedriftstype (smågriseproducenter, slagtesvineproducenter eller integrerede besætninger) og bedriftsstørrelsen.

Polen

Det polske marked er et meget cyklisk marked. Det vil sige, at polakkerne typisk udvider produktionen i højkonjunkturen og reducerer produktionen i lavkonjunkturen. Den markante nedtur i den seneste svinetælling skyldes først og fremmest udbredelsen af afrikansk svinepest, specielt i den vestlige del af landet.

Udblik

I det hele taget er Europas svineproduktion således fortsat forholdsvis stabil. Det er imidlertid et problem, fordi forbruget af svinekød er faldende i Europa. Ifølge EU-Kommissionen er forbruget af svinekød faldet fra 34,5 kg pr. person i 2018 til 32,7 kg pr. person i 2020. EU-Kommissionen prognosticerer, at forbruget vil fortsætte med at falde til 31,9 kg pr. person i 2030. Det betyder, at Europa har en stigende overproduktion, som skal eksporteres til tredjelande.

Så længe Kina eller andre lande aftager denne overproduktion, er der ingen grund til bekymring. Hvis landene, som er nettoimportører af svinekød, imidlertid reducerer deres import, så sætter dette det europæiske marked under pres. Specielt de eksportorienterede lande, som Spanien og Danmark, skal i dette tilfælde finde andre afsætningsmuligheder på det europæiske marked. Det samme gælder for de store tyske slagterier, som tidligere afsatte en større del af produktionen i udlandet, og som nu er afskåret fra eksporten til de fleste tredjelande pga. afrikansk svinepest i Tyskland. ●

DKK pr. kg

16,00

15,00

14,00

13,00 Slagtesvinenoteringer i Europa (2020 - i dag)

12,00

11,00

10,00

9,00

8,00

7,00

6,00

Spanien Tyskland Holland Danmark Frankrig

uge

This article is from: