Busmagasinet 11 2014 web

Bus gasinet ma No 11 / november 2014

Danske Busvognmænd

TAXI-APPS: DEN GODE, DEN ONDE OG DEN VIRKELIG GRUSOMME Hvorfor er der så stort et påstyr om taxiapps, og hvordan de tilsyneladende vil slå taxibranchen, som vi kender den, ihjel?

Side 4

Læs også 12. Brancheanalyse: Virksomhederne

tilpasser sig langsomt 25. Revision af køre-/ hviletidsreglerne 30. To nye hybridbusser

fra Sverige Danske Busvognmænd for alle, der udfører erhvervsmæssig buskørsel

TIMEMODEL TIL TIMEMODELLEN Hvad skal danskerne med superlyntog, hvis vejen frem til togstationen er langsom og besværlig?

Side 16

Tilbagekøbsgaranti uden ekstra omkostninger Vi er kendt for vores kvalitet og holdbarhed!

Mercedes-Benz og Setra busser holder i længden og holder sin værdi.

Vi tilbyder en fordelagtig fast tilbagekøbsgaranti på din nye bus, uden det koster dig ekstra.

Dermed ved du allerede nu, hvad din brugte bus er værd, når det igen bliver tid til at forny din vognpark.

Ring til dit salesteam og hør nærmere

Salgskonsulent Claus Korsgaard +45 56 37 00 63 claus.korsgaard@daimler.com

Salgskonsulent Johnnie Espersen +45 56 37 00 20 johnnie.espersen@daimler.com Tlf.: +45 56 37 00 63

Sales Manager Claus Skipper +45 56 37 00 37 claus.skipper@daimler.com Mercedes-Benz – et mærke fra Daimler

Salgskonsulent Carsten Ø Nielsen +45 56 37 00 35 carsten.o.nielsen@daimler.com

Salgskonsulent Poul Nielsen +45 56 37 00 42 poul.nielsen@daimler.com

2 / Danske Busvognmænd

EvoBus Danmark A/S – Mercedes-Benz Busser – Centervej 3 – 4600 Køge – Tlf.: +45 56 37 00 00

Leder / Indhold

MIDT I VADESTEDET Det går hårdt for sig for taxierhvervet. Det har længe været på tale, at der skulle en ny lovgivning til for at fremtidssikre erhvervet. Men den politiske proces om en ny lovgivning er gået i stå og har efterladt branchen midt i et vadested. Til gengæld skorter det tilsyneladende ikke på politisk beslutningskraft, når det gælder frikørselsordningen. Den skal afskaffes for at harmonisere reglerne og skæppe i statskassen.

Heldigvis står aktører klar i kulissen til at tage over, hvis taxibranchen bukker under. Trafikselskaberne ruller Flextur ud i såvel byen som på landet som et prisbilligt alternativ til taxi, og med smartphonen som hvermandseje skal teknologi-mastodonten Uber nok sikre, at vi kan komme hjem.

Lasse Repsholt Chefkonsulent

Ovenstående vidner om, at den erhvervsmæssige personbefordring – uanset om vi taler om busser, taxier eller noget helt tredje – har brug for mere klare, præcise og rimelige rammer: • Ensartede og gennemsigtige afgiftsbetingelser for køretøjerne og kørslen, der ikke giver anledning til spekulation og fiflerier. Det gælder ikke bare registreringsafgifterne, men også moms og rutekørsel med mere.

• Fokus på uddannelse, kvalifikationerne og kompetencer i erhvervet hos både vognmænd og chauffører.

Uautoriserede og ukvalificerede lykkeriddere med rattet i den ene hånd og smartphonen i den anden bør der ikke være plads til.

• Et klart snit i forhold til opgaverne og arbejdsdelingen mellem transporterhvervet og de offentlige kasser.

Flextur og golfkørsel er sikkert velmente tilbud fra kommunernes og trafikselskabernes side, men ikke nødvendigvis en rimelig omgang med de trængte, offentlige midler.

Der er lagt op til, at det ene ben i taxilovgivningen – frikørselsordningen – bliver fjernet. Det må være rimeligt, at man nu får gennemført en ændring af taxiloven med vægt på harmonisering, lige konkurrencevilkår og selvfølgelig et stærkt fundament hos transportvirksomhederne i form af kvalifikationskrav til baggrund, viden og økonomi. Sammen med et effektivt tilsyn på området er forudsætninger på plads for et taxierhverv, der kan komme ud af vadestedet.

Indhold

04 04

Taxi-apps: Den gode, den onde og den virkelig grusomme

08

Samarbejde i flextrafik

10 Her er der dialog 12 Brancheanalyse Special og Handicapkørsel: Virksomhederne

tilpasser sig langsomt 15 Specialkørslen:

En særlig branche

20 16 Kort nyt 17 RA’s Støttefond uddeler legater 18 Timemodel til timemodellen 20

Årets Operatør: Chaufførerne gør forskellen

22 Kort nyt 24 Fond opløses

30 26 Verdensnyhed:

Scania Van Hool Exqui.City

30 To nye hybridbusser

fra Sverige

32 Scania skifter til

parallel hybrid

34 DB inviterer til årets busmesse 35 Nostalgihjørnet

25 Revision af køre-/hviletids reglerne Danske Busvognmænd

/ 03

Specialkørsel

FORRETNINGSMODELLEN FOR TAXI-APPS KAN DERFOR HURTIGT KOMME I KONFLIKT MED DEN REGULERING AF MARKEDSADGANGEN, DER PRÆGER LOVGIVNINGEN I MANGE LANDE, OG I NOGLE TILFÆLDE OGSÅ PÅ KANT MED DEN LOVGIVNING OG REGULERING, DER SKAL SIKRE FORBRUGERNE.

TAXI-APPS:

DEN GODE, DEN ONDE OG DEN VIRKELIG GRUSOMME Af: Lasse Repsholt / Foto: Colourbox

Smartphones og apps er over alt. Selvfølgelig skal vi også kunne bestille vores næste taxitur på vores smartphone. Hvorfor er der så et stort påstyr om taxi-apps, og hvordan de tilsyneladende vil slå taxibranchen, som vi kender den, ihjel? Det er et spørgsmål om, hvordan ”de nye” app-baserede virksomheder lægger op til samarbejde med den eksisterende taxibranche.

T

axibranchen råber vagt i gevær ved udsigten til, at virksomheder med nye taxi-apps kan gøre deres entré på det danske marked. Der er to problemer set fra den etablerede branches synsvinkel. For det første samarbejder mange taxi-apps med chauffører og vogne, der ikke nødvendigvis er en del af den etablerede taxibranche. De vil gøre op med ”taxikarteller og

04 / Danske Busvognmænd

konkurrencehæmmende reguleringer” lyder det fra de store spillere. Forretningsmodellen for taxi-apps kan derfor hurtigt komme i konflikt med den regulering af markedsadgangen, der præger lovgivningen i mange lande (krav om taxitilladelser), og i nogle tilfælde også på kant med den lovgivning og regulering, der skal sikre forbrugerne (regulering af priserne, miljøkrav til vogne, krav om uddannelse til

chaufførerne, adgang til at klage, myndighedstilsyn og så videre). For det andet er det en styrke ved en taxi-app, at den kan bruges over alt – i København, Fredericia og New York – og derfor markedsføres de direkte til taxikunderne, uanset hvor i verden de befinder sig. Det er uheldigt for den lokale taxivirksomhed, der gerne vil værne om sine egne, loyale kunder og sit lokale varemærke.

Specialkørsel

VI TROR IKKE PÅ UBER Ubers koncept er spændende og bestemt en udfordring for taxibranchen, men har ikke det, der skal til for at vinde konkurrencen – i hvert fald ikke, hvis den etablerede taxibranche griber det rigtigt an.

Hvilket marked taler vi om?

Indledningsvist skal vi have defineret markedet for erhvervsmæssig personbefordring med personbil. Vi er på et marked, hvor man driver en virksomhed og kan leve af at tage betaling for at køre med andre personer i en personbil. Til gengæld lever man op til både professionelle standarder og lovgivning med hensyn til køretøjet, servicen samt både chaufførens og virksomhedsejerens kvalifikationer og uddannelse. Dermed udelukker vi samkørsel, kørsel i form af nabotjenester og selvfølgelig piratkørsel, hvor hverken politi, tilsynsmyndigheder, SKAT eller passagererne kan være tilfredse og trygge ved det, der foregår. Den slags kørsel foregår desværre, men er et kapitel for sig selv og driver ikke vækst og beskæftigelse i samfundet.

Svaghederne ved taxi-apps De nye taxi-apps store fordele er, at de ligger i ”skyen” og kan markedsføres overordnet og globalt med en rasende hastighed. De kan forbinde chaufførerne og vognene hurtigt og direkte, formidle betalingen og skabe gennemsigtighed i hele forløbet. Men dette lidt spinkle set-up er også deres svaghed i forhold til den etablerede taxibranche.

Hvem har styr på chaufførerne?

Veluddannede, professionelle og pålidelige chauffører, som man kan være trygge ved i enhver henseende, er selvfølgelig et must i enhver transportvirksomhed. De skal kunne håndtere børn, ældre, patienter og generelt krævende kunder med særlige ønsker og behov. Lokalkendskab og en sikker hånd på rattet er også en forudsætning. Det kan Uber og andre taxi-apps ikke garantere fra deres hovedsæde i San Fransisco.

Driftsoptimering og effektivisering En taxi-app er baseret på en direkte kontakt mellem kunden og chaufføren udenom bestillingskontoret, transportvirksomheden og centralen. Det er en sympatisk tanke, at chaufføren kan køre for sin egen kunde og få fødderne under eget bord, men det betyder også, at der ikke sker en overordnet optimering af den samlede drift. En samlet logistik, der tager højde for tomkørsel, ventetid, omvejskørsel og brændstofforbrug for alle vogne og chauffører, sker derfor ikke. Det er penge ud af vinduet og derfor ikke holdbart på længere sigt.

Uber - Den virkelig grusomme Flere store virksomheder forsøger verden over at etablere sig med taxi-apps. De er kendetegnet ved for det første at være dygtige til teknologi og markedsføring i en global sammenhæng og for det andet at have betydelige summer at investere i udviklingen og udbredelsen af deres forretninger. De globalt set mest kendte eksempler er Hailo, Gettaxi, MyTaxi, Lyft og ikke mindst Uber. Sidstnævnte – den virkelig grusomme – er kendt for at være ejet af blandt andre Google, at have erklæret krig mod den etablerede taxibranche og i øvrigt udfordre myndigheder og lovgivere i de byer, virksomheden forsøger at etablere sig i.

I langt de fleste lande skal man nemlig – som i Danmark – have en tilladelse udstedt

Adgangen til forudbestillinger og bestillinger med særlige behov De fleste taxi-apps kan ikke modtage forudbestillinger og håndtere ordrer med særlige behov. Det er fordi, der ikke er en lokal organisation, der kan modtage og håndtere den forpligtende aftale ude i fremtiden. Det er – og vil fortsat være – et krav hos mange kunder.

Især kommuner og regioner med særligt krævende kørselsopgaver og passagerer vil kræve klare svar på, hvordan deres leverandører lever op til dette.

Lokalt brand Det er umuligt for en lokal taxivirksomhed at matche Ubers markedsføringsbudget, men har man et markedsføringsbudget og benytter det målrettet mod de væsentligste kunder, er man godt hjulpet.

Samlet set tror vi ikke på Uber. I hvert fald ikke i en dansk sammenhæng, hvis selskabet bliver mødt med en reaktion fra den etablerede taxibranche om at udnytte egne styrker i konkurrencen.

Danske Busvognmænd

/ 05

Specialkørsel

af myndighederne for at drive taxivirksomhed, og som chauffør skal man også have uddannelse og tilladelse i orden – i Danmark et førerkort. Det ser Uber stort på, og virksomheden er klar til at formidle taxiture til alle, der har en telefon, et kørekort og en bil og kan skrive under på Ubers koncept. Formidlingen af taxiture går direkte via appen fra kunden til chaufføren, udenom taxiselskabet og centralen. På den måde bliver alle ture til en slags gadeture set fra chaufførens synsvinkel. Vi har bare brugt en app til at ”vinke chaufføren ind til siden”. Ubers mission er på den måde, ”at levere hurtig, let og billig befordringsalternativer til pendlere, familier, virksomheder, og folk der er ude for at more sig, gøre trafikken sikrere, bekæmpe spirituskørsel og gøre livet lettere for de personer, der har valgt ikke at eje egen bil.” (David Plouffe, Senior Vice President of Policy and Strategy i Uber).

Drivr – den onde danske Den danske virksomhed Drivr er lidt mere forsonlig end Uber i forhold til den etablerede taxibranche. Det er en erklæret strategi fra Drivrs side, at man – i modsætning til Uber – vil samarbejde med den etablerede taxibran-

06 / Danske Busvognmænd

cheog selvfølgelig holde sig indenfor rammerne af den eksisterende lovgivning i forhold til taxitilladelser, krav til chaufførerne og så videre. Drivr har foreløbig et samarbejde med det københavnske taxiselskab Amager-Øbro Taxi 4x27. Det betyder, at man hos Drivr kan booke en eksklusiv vogn, en såkaldt executive, en tur i eldrevet Tesla eller en standardtaxi fra Amager-Øbro Taxi. Denne indgangsvinkel har dog ikke forhindret, at virksomheden er blevet modtaget med stor skepsis fra andre dele af den etablerede taxibranche. I det omfang Drivr kiler sig ind mellem taxiselskabet og dets kunder, lader det til, at det er naturligt for de etablerede taxiselskaber at holde virksomheden ud i armslængde. En politianmeldelse fra et konkurrerende firma, Frogne A/S, samt en erklæring fra transportminister Magnus Heunicke om, at Drivrs kampagne i Aarhus var i strid med loven, har også medvirket til, at Drivr ikke er på lige god talefod med alle dele af taxierhvervet.

Den gode – eksempelvis Frogne Som nævnt indledningsvis skal taxiselskabernes kunder selvfølgelig have mulighed for at bestille en taxi ved hjælp af deres smart-

phones. Frogne A/S og andre tilsvarende leverandører af software og hardware til taxicentraler og vogne har derfor også en taxi-app på produktpaletten. En app, der kan anvendes lokalt men ikke globalt. De etablerede leverandører af systemer til taxier og taxicentraler ændrer ikke ved arbejdsdelingen mellem taxiselskabet på den ene side og IT-virksomheden på den anden side. Her er det stadig det enkelte, lokale taxiselskab, der markedsføres med appen og håndterer ordren over taxicentralen, så der er styr på ekspederingen af ordren.

I DET OMFANG DRIVR KILER SIG IND MELLEM TAXISELSKABET OG DETS KUNDER, LADER DET TIL, AT DET ER NATURLIGT FOR DE ETABLEREDE TAXISELSKABER AT HOLDE VIRKSOMHEDEN UD I ARMSLÆNGDE.

Turistbussen

Reducér udgiften til brændstof med

op til 2,3%

*

Med en stor vognpark kan selv de mindste besparelser i brændstof betyde tusindevis af kroner om året.

Vi har lanceret miles - en ny diesel, der indeholder et nyt additiv, som giver en mere effektiv forbrænding, hvilket reducerer brændstofforbruget på tunge køretøjer som lastbiler og busser med op til 2,3 %*

længere på literen renser og beskytter motoren bedre mere stabil drift bedre koldstarter mindre motorstøj Ring og få en rabataftale på 78 73 14 70 Læs mere på kunde.statoil.dk/miles-erhverv

*Besparelsen gælder tunge køretøjer og er beregnet på baggrund af lastvognstest i Danmark udført i samarbejde med en stor dansk virksomhed, og kan variere ift. motortype og kørestil og kan kun opnås ved regelmæssig tankning af miles. Læs mere på kunde.statoil.dk/miles-erhverv

Danske Busvognmænd

/ 07

Specialkørsel

SAMARBEJDE I FLEXTRAFIK Af: Lasse Repsholt / Foto: Movia

Trafikselskabernes flextrafik fylder meget – og mere og mere – i landskabet for handicap- og specialkørsel. Udbudsformen og organiseringen af kørsel har givet anledning til mange diskussioner: Bliver opgaven reelt udført bedre og billigere? Får chaufførerne den løn, de skal have?

Hvilke konsekvenser får det for taxibetjeningen rundt omkring i landet? Disse diskussioner bidrager Danske Busvognmænd som bekendt gerne til, men samtidig skal vi også have det hele til at fungere i det daglige. Der kan operatørmøder og kontaktudvalg i trafikselskaberne være en god indgangsvinkel, men det er forskelligt, hvor aktivt værktøjet tages i brug.

08 / Danske Busvognmænd

Specialkørsel

Flextrafik udføres på baggrund af taxi- og OST-tilladelser

Trafikselskaberne vil gerne i dialog – sådan da

Med kommunalreformen i 2007 blev trafikselskaberne stiftet, og man fik i regionerne en central og forholdsvis ressourcestærk organisation til at varetage den kollektive bustrafik.

Der blev også lagt op til, at trafikselskaberne kunne varetage de kommunale og regionale specialkørselsopgaver på vegne af netop kommuner og regioner. Det gør trafikselskaberne i stadig stigende grad igennem flextrafik, og den siddende patientbefordring bidrager nu med den største volumen. Samtidig er der stærk vækst i de kommunale kørselsordninger, der mange steder i landet flyttes fra kommunalt regi til trafikselskabets flextrafik.

Trafikselskaberne vil officielt gerne i dialog med leverandørerne om, hvordan opgaven med flextrafik skal gribes an. Som leverandør er det naturligt at tage denne dialog, da det er en vej til indflydelse og forbedring i forhold til de rammevilkår, man driver virksomhed under. Fakta, gode argumenter og gode idéer vil selvfølgelig altid kunne spille en rolle i dette samarbejde, selvom det står klart, at trafiksel-

Flextrafik udføres af transportvirksomheder, der er baseret på taxitilladelser og OST-tilladelser. Mellem 50 og 60 pct. af kørslen udføres af taxier afhængig af kørselsordningen, cirka 40 pct. på baggrund af OST-tilladelser, mens busserne varetager kørslen i størrelsesordenen beskedne fire til syv procent af tilfældene. En undtagelse fra denne hovedregel er dog Movias FlexRute, der overvejende udføres med busser.

skaberne i dialog med deres ejere i kommuner og regioner har det sidste ord. Branchen er præget af mange små operatører, hvoraf mange – men langtfra alle – har et organisatorisk tilhørsforhold i én af de foreninger, der tegner branchen: Danske Busvognmænd, Dansk Taxi Råd, CAT med flere. Flere trafikselskaber har formelt etableret kontaktudvalg, operatørfora og lignende, hvor store som små ting kan vendes, men det er meget forskelligt, hvor meget aktivitet, der er i hvert trafikselskab.

Tabel 1: Trafikselskabernes kørsel fordelt på kørselsordninger (Direkte udgifter i kr. i 2012) Omkostninger

Andel

Skolerejser

132.387.000

14%

Flextur og kommunal kørsel

110.904.164

12%

Patientbefordring

378.193.000

40%

Handicapkørsel

147.468.000

16%

FlexRute (Movia)

168.785.000

18%

I alt

937.737.164

100%

Kilde: Betænkning nr. 1542 Udvalg om erhvervsmæssig personbefordring i personbiler (Side 77ff)

FÅ 3,4 % I BRÆNDSTOFBESPARELSE* BARE VED AT SKIFTE SMØREOLIE *SPF-Danmark P/S skiftede deres smøreolie ud med Mobil Delvac 1. Det gav dem en brændstofbesparelse på 3,4 %.

e eng p r Spa dine på er! s bus Få hele SPF-testen på ok.dk/ mobildelvac

Sammen med SPF og ExxonMobil har vi lavet en test, som viser præcist, hvilke fordele Mobil Delvac 1 kan tilbyde.

Få hele SPF-testen gratis på ok.dk/mobildelvac

Danske Busvognmænd

/ 09

Specialkørsel

HER ER DER DIALOG Af: Lasse Repsholt / Foto: Danske Busvognmænd

Alle trafikselskaberne har formelt set etableret kontaktudvalg og fora, hvor der kan tages en dialog med transportbranchen og dens repræsentanter. De benyttes dog ikke lige aktivt alle steder. Her er en oversigt over udvalgene, repræsentanterne, og hvordan du finder ud af, hvad der foregår.

NT afholdt i efteråret 2013 operatørseminar om flextrafik med dertilhørende ’gruppearbejde’.

D

et er i Nordjyllands Trafikselskab (NT) man har den mest omfattende forbrødring mellem transporterhvervet og trafikselskabet. Her er stiftet et entreprenørudvalg, der suppleres af to arbejdsgrupper. Et tilsvarende engagement ses i Midttrafik, der også har en kontinuerlig mødeaktivitet og referater fra møderne

ligger – i lighed med NT – frit tilgængelige på internettet.

I Sydtrafik har der ikke været aktivitet i kontaktudvalget i det forgangne år, og i Fynbus har der været afholdt to møder, der tog afsæt i Odense Kommunes ønsker om sociale klausuler for operatørerne i flextrafikken.

I Movia har man netop stiftet to samarbejds-

grupper. En for organisationerne og en for operatørerne. Førstnævnte har holdt første møde den 8. oktober 2014 og operatørudvalget et første møde den 22. oktober 2014.

Tag kontakt til din lokale DB-repræsentant, hvis du har noget på hjerte i forhold til trafikselskabernes udbud og håndtering af flextrafikken.

Samarbejdsudvalg i flextrafikken

NT

Udvalg

Deltagere fra DB

Antal møder i 2013 og 2014

Referater

Entreprenørudvalg for flextrafik

• Allan Mørup, Mørups Turistfart • Elin Davidsen, Brdr. Davidsen • Kenny Thygesen, Terndrup Taxi- og Turist

Fire møder i entreprenørudvalget i 2013

Ja www.nordjyllandstrafikselskab.dk Vælg ”Om NT” og ”NT’s udvalg”

Derudover to arbejdsgrupper: Kommunikation & kompetence samt Kvalitet & kontrakter Midttrafik

Kontaktudvalg for flextrafik

• Allan Mørup, Mørups Turistfart

Fire møder i 2013 og tre møder i 2014

Ja www.midttrafik.dk Extranet

Sydtrafik

Kontaktudvalg for flextrafik

Ubesat

Ingen møder i 2014 Ukendt for 2013

Nej

Fynbus

Nej

• John Bergholdt, Bergholdt.dk

Uformelle møder i 2014 med afsæt i Odense Kommunes ønsker om social klausul i forbindelse med udbud af flextrafik

Nej

Movia

To samarbejdsgrupper for flextrafik. Dækker FlexVariabel og FlexGaranti

• Steph Jespersen, VBT A/S • Leif V. Pedersen, Egons Turistog Minibusser • Henrik Helsted, Helsteds Taxi • Lasse Repsholt, DB Sekretariat

Første møde afholdt den 22. oktober 2014

Ikke aftalt

10 / Danske Busvognmænd

Kollektiv trafik

Ingen kender branchen som dig (og os) Ingen kender branchen og behovet for nyt materiel som dig, det er klart. Men finansieringen – er den også klar? Ønsker du at investere i nyt, står vi parat med over 50 års erfaring med anlægsfinansiering – og engagerede medarbejdere, der løbende tilegner sig ny viden. Derfor er vi til at tale med, også om det der rører sig på dit fagområde.

Høj kvalitet i professionelt regi Mulighederne er mange på finansieringsmarkedet – og det er faldgruberne også.

Jyske Finans er en professionel og driftssikker organisation, der leverer en vare, du kan regne med. Papirerne er i orden og juraen på plads. Det, vi har aftalt, er det, du får.

Høj kvalitet – altid.

Det er mere end bare ord – kontakt os og oplev det.

Jyske Finans A/S • www.jyskefinans.dk • Tlf. 89 89 40 00

Danske Busvognmænd

/ 09

Specialkørsel

BRANCHEANALYSE SPECIAL- OG HANDICAPKØRSEL:

VIRKSOMHEDERNE TILPASSER SIG LANGSOMT Af: Michael Branner / Foto: Colourbox

Sidste års analyse af special- og handicapbranchens regnskaber viste, at branchens gunstige rentabilitet var aftaget over de seneste år – angiveligt som følge af kommunernes udbudsvilkår og flextrafikkens indtog. Tallene fra 2013 tyder på, at branchen tilpasser sig de nye vilkår og konjunkturerne mere generelt.

De mellemstore sakker bagud Analyser fra tidligere år har vist, at handicapog specialkørselsbranchen ikke nyder godt af den samme høje rentabilitet som tidligere – dvs. forrentningen af den investerede kapital i virksomheden. En del af forklaringen var ifølge sidste års analyser, at priskonkurrencen

er blevet intensiveret som følge af den konkurrenceudsættelse af kørselsopgaverne, som kommuner og trafikselskaberne har indført de senere år.

Som det fremgår af tabel 1, dykkede afkastningsgraden for den samlede branche voldsomt i 2011 (fra 14 pct. til 7 pct.) og er

siden da faldet igen i 2013 til 4 pct. Tabellen er baseret på 42 handicap- og specialkørselsselskabers offentliggjorte regnskaber.

Nedgangen henover årene er gået ud over alle størrelser af selskaber. Værst gik det dog ud over de mindste selskaber (dvs. selskaber med en samlet balance på under 5 mio. kr.),

Tabel 1 Gennemsnit af afkastningsgrad fordelt på balancen (I parentes antal) Balancesum 2013 kr. (1.000)

2009 AG (%)

2010 AG (%)

2011 AG (%)

2012 AG (%)

2013 AG (%)

20.000 og derover (8)

16

15

7

9

10

5.000 til 19.999 (14)

20

17

15

12

-5

op til 4.999 (20)

16

11

1

6

8

Samlet gennemsnit

18

14

7

8

4

(32)

(36)

(39)

(42)

(42)

(Antal)

12 / Danske Busvognmænd

Specialkørsel

der i 2011 var helt nede på en enkelt procent i afkastningsgrad i gennemsnit. De mindre selskaber ser dog ud til at have genvundet momentum i de seneste par år med afkastningsgrader på 6 pct. (2012) og 8 pct. (2013). Det skal dog tilføjes, at afkastningsgraderne varierer bemærkelsesværdigt meget de 20 små analyserede selskaber imellem.

2013 har til gengæld været et hårdt år for de mellemstore selskaber (dvs. selskaber med en balance på mellem 5 mio. kr. og 20 mio. kr.). Her er afkastningsgraden faldet voldsomt fra 12 pct. i 2012 til -5 pct. i 2013. Her er der dog ligeledes store variationer. De større selskaber (balance på over 20 mio. kr.) ser ud til at fastholde formen med afkastningsgrader på 9 og 10 pct. i hhv. 2012 og 2013. Her er variationen i øvrigt en anelse mindre, selvom visse selskaber stikker ud til den positive side.

Tabel 2 Andel positive og negative årsresultater 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2009

2010 Negativ

2011

2012

2013

Positiv

De sorte tal kommer igen Sidste års analyse (Busmagasinet 01/2013) viste også, at handicap- og specialkørslen i højere grad end rute- og turistbranchen har oplevet negativ vækst på bundlinjen. Et overblik over årsresultaterne viser også, at andelen af virksomheder med positive årsresultater er faldet fra 88 pct. i 2009 til 62 pct. i 2011.

I 2012 og 2013 er tendensen vendt, således at dette tal er steget til 67 pct. for begge år.

Der er dog langt til tallene fra 2009, og det samlede årsresultat for de analyserede selskaber (figur 1) er da heller ikke steget bemærkelsesværdigt siden 2011. Det er i øvrigt – som afkastningsgraderne også antyder – blandt de mellemstore selskaber, at der leveres mange røde årsresultater i 2013.

Egenkapitalen stiger Hårde tider har en tendens til at gå ud over egenkapitalen. Det har også været tilfældet for branchen siden 2009, hvor en stigende andel af virksomhederne har oplevet fald i egenkapitalen. Bundniveauet nås i 2012, hvor hele 51 pct. af de analyserede virksomheder oplevede et fald i egenkapitalen fra 2011 (figur 2). Det er dog værd at lægge mærke til, at et stigende antal har oplevet vækst i egenkapital fra 2012 til 2013 (57 pct.).

De mindste er mest solide Soliditetsgraden viser, hvor stor en del af virksomhedens aktiver, der kan gå tabt, før det går ud over virksomhedens kreditorer. Med andre ord kan soliditetsgraden virke som indikator for, hvor gode lånemuligheder branchen har, og hvor mange uforudsete knubs virksomhederne kan håndtere på egen hånd. Man skal dog huske på, at et betryggende niveau for størrelse af soliditetsgraden afhænger af både den absolutte størrelse og form af virksom-

Figur 1 Samlet årsresultat 1.000 kr. (32 virksomheder) 60000

50000

40000

30000

20000

10000 2009

2010

2011

2012

2013

Figur 2 Vækst i egenkapital fra år til år 100%

80%

60%

40%

20%

0% 2009-2010 Negativ

2010-2011

2011-2012

2012-2013

Positiv

Danske Busvognmænd

/ 13

Specialkørsel

Figur 3 Inddeling af virksomhedernes soliditetsgrader 100%

80%

41%

36% 50%

40%

48%

60%

40%

28%

38%

33%

24%

31%

20% 31% 19%

26%

26%

2011

2012

29%

0% 2009

2010

Soliditetsgrad > 40%

Soliditetsgrad 20-40%

2013

Soliditetsgrad 0-20%

BRANCHEANALYSE: SÅDAN HAR VI GJORT Hvilke virksomheder omfatter analysen?

Analysen omfatter 42 virksomheder med bustilladelser, som skønnes primært at specialisere sig i special- og handicapkørsel og offentliggør deres regnskaber. Flere virksomheder kan derfor i begrænset omfang have aktiviteter inden for rute- og turistbuskørsel ved siden af.

Som det fremgår af artiklen ’Specialkørslen: En særlig branche’ opererer specialog handicapvognmændene på et marked med bl.a. taxibranchen og OST-tilladelsesindehavere. Disse konkurrerende brancher består mestendels af personligt ejede virksomheder, og det er derfor ikke muligt at give et samlet overblik over markedet.

Det skønnes dog, at de 42 analyserede virksomheder repræsenterer størstedelen af de busvirksomheder, der er specialiseret i handicap- og specialkørsel.

Hvilke regnskabsdata er benyttet?

Ikke alle oplysninger fra selskabernes regnskaber er tilgængelige. Kun få virksomheder oplyser deres årlige omsætning, og mere detaljerede oplysninger om balancens og resultatopgørelsens sammensætning er heller ikke tilgængelige i det datasæt, Danske Busvognmænd har benyttet.

De steder i Danske Busvognmænds analyse, hvor der er angivet andele, er alle tilgængelige regnskabsdata brugt – dvs. antallet af virksomheder varierer mellem 32 og 42 fra år til år. De steder, hvor der er angivet absolutte tal, angår kun de 32 virksomheder, hvis tal er tilgængelige for alle fem oplyste år.

Anvendte regnskabstal er: • Årets resultat • Egenkapital • Samlet balance Anvendte nøgletal er: • Afkastningsgrad • Soliditetsgrad Analysen er baseret på data fra Experian A/S

14 / Danske Busvognmænd

hedens aktiver samt virksomhedens evne til at skabe soliditet gennem sin fremtidige indtjening.

Under alle omstændigheder kan en udvikling henover årene fortælle noget om branchens stabilitet og forholdet mellem egenkapitalen og virksomhedens samlede aktiver. Som det fremgår af figur 3, har der siden 2010 været en stigning i antallet af virksomheder med soliditetsgrader på under 20 pct. – således har 19 pct. af de analyserede virksomheder en forholdsvis lav soliditetsgrad i 2010, mens tallet er 29 pct. i 2013. Dette nuanceres dog af, at andelen af virksomheder, der har en soliditetsgrad på over 40 pct., er steget til 48 pct. i 2013. Noget tyder altså på, at nogle virksomheder de seneste par år har haft succes med at tilpasse aktiver og egenkapital, mens andre virksomheder har haft sværere ved det.

En nærmere gennemgang viser, at det er blandt de mindre selskaber (balance på mindre end 5 mio. kr.), at høje soliditetsgrader er mest udbredt. Igen er det de mellemstore selskaber, der har de laveste soliditetsgrader – i 2013 har halvdelen af disse således en soliditetsgrad på under 20 pct.

Plads til forbedringer Ovenstående tal tyder på, at virksomhederne stadig er ved at finde sig selv efter flere års nedgang. Den moderate vækst i egenkapitalen er naturligvis godt nyt. Det samme er den langsomt stigende andel af virksomheder med positive årsresultater, selvom der er plads til forbedringer. Det vurderer Ole Egholm fra Dansk Branchenanalyse, der har specialiseret sig i økonomiske analyser af bl.a. transport- og rejsebranchen: ”Som en tommelfingerregel plejer jeg at sige, at mindst 75 pct. af virksomhederne i en branche skal levere positive resultater, for at branchen kan betegnes som sund. Ovenstående tal for 2013 på 67 pct. tyder ikke umiddelbart på decideret krise, men er omvendt heller ikke prangende. Det samme fortæller tallene fra det samlede årsresultat, der ikke falder yderligere i 2013, men heller ikke stiger ret meget. Det er jo interessant at se, hvor høj andelen af positive årsresultater var for fem år siden, så der er bestemt plads til forbedring,” udtaler Ole Egholm.

De positive takter i 2013 har altså ikke været overvældende, så meget tyder på, at branchen stadig er ved at tilpasse sig de nye vilkår, og at det i højere grad er mellemstore virksomheder, der endnu ikke har fået tilpasset sig.

Specialkørsel

SPECIALKØRSLEN: EN SÆRLIG BRANCHE Af: Michael Branner / Foto: Colourbox

Markedet for special- og handicapkørsel er ikke lige så klart afskærmet fra konkurrerende brancher som rute- og turistbusområdet. Der er dog stadig tale om en branche for sig, der blot konkurrerer med sit eget særlige produkt på et marked med mange overlappende aktører.

D

anske Busvognmænds brancheanalyser er foretaget på baggrund af et udtræk fra Experian, der samler alle tilgængelige regnskabstal fra aktie- og anpartsselskaber. Det er således ikke tallene fra alle branchens virksomheder, der indgår i analysen, og det påvirker naturligvis repræsentativiteten.

Tilgængelige regnskabsdata Der er stor forskel på de tre branchers sammensætning og på adgangen til regnskaberne.

Som det fremgår af nedenstående tabel er 26 rutevirksomheders regnskaber tilgængelige. I alt er ca. 77 virksomheder hovedleverandører til trafikselskaberne, men de resterende 51 virksomheder udgør omsætningsmæssigt en meget lille del af markedet, så der er ikke megen tvivl om, at de oplyste tal giver et retmæssigt billede af branchens tilstand.

På turistbussiden er også en forholdsvis stor andel af virksomhedernes regnskaber tilgængelige – de 131 oplyste regnskaber udgør således ca. halvdelen af branchens relevante virksomheder. Ligesom i rutebranchen er de uoplyste regnskaber angiveligt mindre virksomheder, hvis markedsandel tilsammen er væsentlig mindre end anparts- og aktieselskaberne.

Et marked for flere brancher Regnskaberne for handicap- og specialkørselsselskaberne er straks en mere kompliceret sag.

Mens rute- og turistbusmarkedet er forholdsvis opdelte markeder, så er handicap- og specialkørselsbranchen kendetegnet ved at dele deres marked med en række andre brancher, herunder taxibranchen og de såkaldte OST-biler, der kører flexkørsel for trafikselskaberne.

OST-indehaverne og taxierne er kendetegnet ved at være små virksomheder – ofte bestå-

ende af en enkelt mand. Til gengæld er der mange af dem. Således oplyser tal fra Trafikstyrelsen, at 428 virksomheder i Danmark besidder en OST-tilladelse, mens antallet af taxier er ca. 3000. ”Det potentielle marked for special- og handicapvognmændene er delt op i to,” forklarer chefkonsulent i Danske Busvognmænd Lasse Repsholt. ”Der er flexkørsel for trafikselskaberne, som i stort omfang varetages af taxivognmænd og OST-indehavere. Og så er der special- og handicapkørslen for kommunerne, som i højere grad varetages af busvognmænd med EP-tilladelser. Hertil skal naturligvis tilføjes, at de forskellige slags vognmænd betjener de to markeder på kryds og tværs, så mere klar er opdelingen ikke.”

Derudover har rigtig mange busvognmænd også et engagement i special- og handicapkørslen ved siden af deres primære forretningsområde, hvilket gør mulighederne for at analysere markedet for sig endnu sværere.

Lasse Repsholt mener dog stadig, man kan tale om special- og handicapkørslen som en branche for sig: ”Selvom special- og handicapvognmændene deler kunder med taxibranchen og OST-indehaverne, så er det stadig et særligt produkt de udbyder, som en almindelig taxivognmand og OST-indehaver ikke har. Så på den måde er der tale om en branche for sig, når man ser på de virksomheder med bustilladelser, der

Oplyste regnskaber fra Experian A/S

har specialiseret sig i at udbyde special- og handicapkørsel til trafikselskab og kommuner med minibusser.”

De 42 analyserede virksomheder udgør ifølge Lasse Repsholt størstedelen af de busvirksomheder, hvis primære forretning er at levere special- og handicapkørsel til kommuner og trafikselskaber. Blot skal man være opmærksom på, at markedet i langt højere grad hænger sammen med aktører uden for busbranchen – hvis regnskaber ofte ikke er tilgængelige – end det er tilfældet med ruteog turistbusbranchen. Det er med andre ord sværere at skabe klarhed over, hvordan det går for branchen som helhed.

Rute

Turist

Special- og Handicap

26

131

42

Danske Busvognmænd

/ 15

Kort nyt

Klippekortets pension udsættes endnu engang Passagererne i den kollektive trafik i hovedstaden kan købe klippekort til rejser i hovedstadsområdet frem til den 9. februar 2015. Derefter anbefales passagererne enten at benytte Rejsekort, appen ”mobilbilletter”, periodekort eller at købe kontantbillet.

Det er Direktørsamarbejdet i hovedstaden (DSB, Movia, Metroselskabet og Trafikstyrelsen), der har besluttet at forlænge salget af klippekort.

Movia meddeler i en pressemeddelelse, at baggrunden er, at en planlagt opgradering af rejsekortets back-office-funktioner er udskudt og først forventes afsluttet i løbet af efteråret 2014, og at direktørsamarbejdet ikke ønsker, at opdateringen kommer til at falde sammen med udfasningen af klippekort.

Klippekort vil kunne bruges frem til og med 30. juni 2015.

Rejsekort giver nemmere rejse ”To tredjedele af rejsekortbrugerne siger i den nyeste brugerundersøgelse, at de har fået en nemmere rejse med rejsekortet. Vi arbejder for, at de nye rejsekortbrugere oplever en smidig overgang fra klippekort til rejsekort, så de også bliver glade for rejsekortet, ” udtaler Søren Englund, markedscenterchef i Movia i en pressemeddelelse.

Over 375.000 kunder i hovedstaden har allerede taget rejsekortet i brug. På landsplan er der solgt mere end 900.000 rejsekort og gennemført 70 mio. rejser, siden rejsekortet blev indført.

Spørgsmålene er mange og derfor tilbyder Tysk Turist Information nu et nyhedsbrev specifikt målrettet chauffører, turistvognmænd og rejseledere.

Nyhedsbrevet vil komme til at indeholde praktiske informationer, når det drejer sig om busrejser i Tyskland. Fx ”Busstop” Berlin, der indeholder fakta om brohøjder, p-pladser mm. i Berlin. Det kan også være link til oversigt over toilet tømningssteder (ex.www.busfahrer.de/ bustoiletten.html) og meget mere.

Tysk Turist Information satser på at sende nyhedsbrevet ud 4 – 6 gange om året.

Er man som chauffør eller vognmand interesseret i at modtage nyhedsbrevet kan man sende navn og mailadresse på de personer, der måtte ønske at modtage dette nyhedsbrev til lene.noppenaug@germany.travel. Tysk Turist Information oplyser, at listen gerne skal være i Excel-form og med angivelse af, om personen er rejseleder eller chauffør.

På Danske Busvognmænds hjemmeside under ’Viden om – Landeinfo: Tyskland’ kan du i øvrigt finde opdaterede informationer om kørsel til Tyskland samt link til Tysk Turist Information og de opdaterede oplysninger herfra.

Sydtrafik indleder kampagne om god telefonkultur i bussen ”Er det god kultur at snakke i mobiltelefon, når man kører i bus, eller at høre musik, så andre også kan høre det?” spørges der i en ny kampagne fra Sydtrafik Sydtrafik mener nej og opfordrer derfor i kampagnen sine kunder til at vise hensyn. ”Det er ikke censur – bare god buskultur,” står der bl.a. på en plakat, som Sydtrafik i den kommende tid sender i alle relevante retninger. Den kommer til at hænge i busserne, på busstoppesteder på skoler og på uddannelsessteder.

Tilfredse kunder ”En af vores klare målsætninger for de kommende år er, at endnu flere af vores kunder i busserne bliver tilfredse med turen. Netop i forhold til støj vil vi gerne opfordre til, at der skal være rum og plads til, at alle synes, det er en behagelig oplevelse. Derfor iværksætter vi nu denne kampagne,” udtaler Lars Berg, direktør for Sydtrafik, i en pressemeddelelse.

SKU' E? DU ... LILL DEN!! ... MEN T HA' SE RSTE ER ... Æ V ET D

Jamen, hils endelig! . 14724

NYT

”Hvor parkerer jeg min bus under julemarkedet i Hamburg?” ”Hvorfor starter de tyske julemarkeder (næsten) altid på en mandag?” ”Hvor og hvornår står Rhinen i flammer?” ”Hvad byder Harzen på af nye seværdigheder?” ”Hvor kan man se rester af muren?” ”Hvor kan man tømme ”potten”?”

OPENING.DK

KO RT

Tysk Turist Information starter nyhedsbrev til busvognmænd

bla... bla... bla – så stop dog! ...

GOD TUR

Sydtrafiks seneste kundetilfredshedsundersøgelse fra 2013 viste, at indeklimaet i bussen kan blive bedre, bl.a. med hensyn til støj i forbindelse med mobiltelefoner.

GOD MOB ILKULTUR VIS HENSYN

Tag en mobilpau se i bussen og skru ned for mus Husk – i bussen ikken. taler du til alle.

Send

en sms, hvis det Ikke censur – er vigtigt. bare god bus kultur.

16 / Danske Busvognmænd

14724_ Plakat_A3.indd

1

02/09/14 14.35

Kollektiv trafik Kørselskoordinering

RA’S STØTTEFOND UDDELER LEGATER Af: Lasse Repsholt / Foto: Colourbox

Fonden RA’s Støttefond uddeler atter legater. Ansøgningsfristen er den 19. november, og du vil som ansøger modtage svar på din ansøgning inden udgangen af november.

R

utebilejernes Arbejdsgiverforenings Støttefond giver støtte til en bred vifte af formål i busbranchen. Et meget vigtigt formål for støttefonden er at give nuværende og tidligere selvstændige rutebilejere mulighed for omskoling eller videreuddannelse.

Hvad kan søges?

Der kan søges om legater i følgende fem kategorier: • EFTERUDDANNELSE, OMSKOLING M.V. • SOCIAL UNDERSTØTTELSE • FORSKNING OG UDVIKLING • BUSHISTORIE • ALMENNYTTIGT, KULTURELT

Ansøgninger indenfor hovedformålet ønskes ”Hidtil har støttefonden med støtte til forskellige projekter sikret, at den kollektive bustrafiks historie bevares i form af busrestaureringer, historiske bogprojekter med mere. Vi ser meget gerne flere ansøgninger indenfor støttefondens hovedformål – altså efteruddannelse og omskoling samt social understøttelse af tidligere rutebilejere og/eller deres pårørende og efterkommere.” udtaler fondens formand Søren Holk Hansen.

Husk at ansøgningsfristen er onsdag den 19. november 2014. Har du spørgsmål til RA’s Støttefond eller ansøgningsproceduren, kan du kontakte chefkonsulent Lasse Repsholt, Danske Busvognmænd.

Ansøgningsskema kan rekvireres hos Danske Busvognmænd og findes også på www.db-dk.dk

Der afholdes desuden en ansøgningsrunde én gang om året for de øvrige kategorier. En sådan ansøgningsrunde er i gang netop nu.

De to første kategorier er forbeholdt nuværende eller tidligere medlemmer af RA/AKT. De øvrige kan søges af alle. Formålet skal have en relation til kollektiv bustrafik.

Støtte til ”Efteruddannelse og omskoling” og ”Social understøttelse” kan indsendes hele året. For så vidt angår de øvrige kategorier, sker der uddeling én gang om året. Det er denne ansøgningsrunde, der er i gang netop nu.

Udvendig DK Lift USL Rørplade model 500 kg Vores dansk produceret lift hvor platformen vipper op i den forudindstillet vandrette stilling og tilpasser sig terrænets hældning når platformen er nede.

DK Lifte ApS sælger reservedele til lifte og bespænding til kørestole.

Bestil i hverdagen inden kl. 14.00 og varerne sendes samme dag.

Husk at DK Lifte ApS laver det årlige lovpligtig eftersyn af lifte hos kunden eller på vores værksted.

DK Lifte ApS v/ Henrik Andersen Gadekærsvej 12 - 9280 Storvorde Tlf. 4131 7800 dklifte@dklifte.dk

Danske Busvognmænd

/ 17

Kollektiv trafik

TIMEMODEL TIL TIMEMODELLEN Af: Lasse Repsholt / Foto: Danske Regioner

Hvad skal danskerne med superlyntog, hvis vejen frem til togstation er langsom og besværlig?

Det spørgsmål stiller Danske Regioner og foreslår ”En regional timemodel for hele Danmark”.

Visionen er, at mindst 75 pct. af alle danskere skal kunne komme til en superlyntogsstation på under en time, når Timemodellen står færdig. Det er 600.000 flere end i dag.

Kort over rejsetider med kollektiv trafik til en superlyntogsstation fra forskellige dele af landet, når timemodellen er realiseret.

Kilde: Beregninger foretaget af Tetraplan for Danske Regioner.

18 / Danske Busvognmænd

Kollektiv trafik

T

imemodellen for de danske jernbaner blev besluttet i januar 2014. Nye skinner og forbindelser skal medvirke til, at Danmarks største byer forbindes med kun en times kørsel mellem hver by. Danske Busvognmænd har kritiseret, at aftalen, der indebærer investeringer for 28.3 mia. kr., ikke tager højde for, at 1/3 – og måske endnu flere til den tid – af passagererne benytter den kollektive bustrafik i forbindelse med deres togrejse. Investeringer og udvidelser af busdriften er en forudsætning for, at timemodellen lykkes, var Danske Busvognmænds argument.

Danske Regioner er nu gået et spadestik dybere og analyseret tre spørgsmål: • Hvor i landet skal man sætte ind for at forbedre adgangen til Timemodellen?

• Hvad skal der gøres?

• Hvor skal pengene komme fra?

Timemodellens Danmarkskort – Hvor skal der sættes ind?

Som kortet viser, er der efter Danske Regioners opfattelse for mange orange og røde områder på Danmarkskortet, hvor pendlerafstanden til Timemodellen er over en time. Her skal der sættes ind med forbedret bustrafik.

Hvad skal der gøres?

Allerede i foråret 2014 udarbejdede Danske Regioner i samarbejde med KL og Trafikselskaberne i Danmark et idekatalog over mulighederne for at forbedre trafikken til og fra stationerne. I den forbindelse blev peget på nogle af de eksempler, der fremgår af nedenstående tabel (mulige indsatsområder).

Hvor skal pengene komme fra?

En del af de tiltag, der er nævnt i tabellen nedenfor, kan gennemføres ved at prioritere bustrafikken anderledes. Det er selvfølgelig første skridt for eksempel at sikre korrespondancen til superlyntogene.

Andre tiltag vil kræve øgede investeringer til den regionale og lokale kollektive trafik. Danske Regioner nævner selv investeringer i øget hastighed på lokalbaner og øget frekvens af busser og tog. Det ligger fast, at store investeringer kan man ikke finansiere via de ordinære budgetter – der skal mere til. Derfor har Danske Regioner i forbindelse med økonomiaftalen for 2015 aftalt med staten, at man skal arbejde med dette emne.

DET MENER DANSKE BUSVOGNMÆND • Det er hårdt tiltrængt, at der kommer politisk fokus på, at Timemodellen ikke kommer til at fungere uden en tilsvarende investering i busdriften.

• Kommuner og regioner må ikke blive ladt i stikken i den her forbindelse. Der skal tages et statsligt medansvar og medfinansiering for at binde landet sammen med både en landsdækkende og en regional timemodel.

• Man bør være meget opmærksom på at vælge de løsninger, der har størst virkning i forhold til investeringen.

Nærmere kommer vi det ikke i første omgang.

INVESTERINGER OG UDVIDELSER AF BUSDRIFTEN ER EN FORUDSÆTNING FOR, AT TIMEMODELLEN LYKKES.

Mulige indsatsområder: Hurtigere og mere direkte busruter Signalprioritet for busser i kryds og forbedret fremkommelighed, bl.a. ved flere busbaner Forbedret lokalbanedrift, bl.a. højere hastigheder Udbygning med letbaner og højklasset bustrafik, der kører i eget tracé Øget frekvens af busser og tog, så de passer med superlyntogenes køreplaner - også på ydertidspunkter Bedre adgang mellem busterminaler og togstationer Parker og rejs-anlæg for cykler og biler ved stationer og busterminaler Flextrafik med samlet bestilling af hele rejsen Kilde: Udbygning af den regionale og lokale kollektive trafik til at understøtte Timemodellen, Danske Regioner (2014).

Danske Busvognmænd

/ 19

Kollektiv trafik

Direktør Jesper Eriksen sammen med driftsleder Klaus Jensen foran ’vindertrofæet’.

Helsingør Turisttrafik har ud over de fire rutebusser også en række turistbusser.

Her Jesper Eriksen sammen med medarbejder Morten Bagger.

ÅRETS OPERATØR:

CHAUFFØRERNE GØR FORSKELLEN Af: Michael Branner / Foto: Michael Branner

H

elsingør Turisttrafik blev ved Movias årlige operatørkonference kåret som Årets Operatør 2014. Prisen bliver givet til den operatør, der klarer sig bedst set med passagerernes øjne.

Med titlen følger en check på 100.000 kr. og et flot maleri, som blev overrakt til administrerende direktør Jesper Eriksen af Movias administrerende direktør Dorthe Nøhr Pedersen ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde.

Årets Operatør bliver valgt ud fra resultatet af et kundetilfredshedsindeks, hvor Helsingør Bustrafik fik 910 ud af 1000. Indekset bliver lavet på baggrund af omkring 30.000 interviews med Movias kunder.

Helsingør Turisttrafik er tidligere blevet nummer to i tilfredshedsundersøgelserne, der også er en del af bonussystemerne i Movia.

Men det er første gang, at Helsingør Turistrafik løfter ’trofæet’ som nummer et.

ÅRETS OPERATØR BLIVER VALGT UD FRA RESULTATET AF ET KUNDETILFREDSHEDSINDEKS, HVOR HELSINGØR BUSTRAFIK FIK 910 UD AF 1000.

20 / Danske Busvognmænd

”Det er naturligvis først og fremmest chaufførernes fortjeneste,” udtaler Jesper Eriksen, der mener, hemmeligheden bag succesen er, at chaufførerne sætter en ære i at levere et godt stykke arbejde. Derudover mener han også, at virksomhedens størrelse gør det nemmere at levere en god service i hverdagen: ”Det er nemmere at instruere 10 mand end 100 mand,” forklarer Jesper Eriksen om det store fokus på daglig service. ”Derudover tror jeg også, at en mindre virksomhed fungerer lidt som en familie. Hvis en medarbejder møder op og har en dårlig dag, er vi andre der hurtigt til at løfte ham op med et skulderklap eller lidt hjælp.”

Helsingør Turisttrafik kører tre servicebuslinier med fire busser for Movia. Det var på baggrund af disse, at Helsingør Turisttrafik fik

Kollektiv trafik

prisen. De få linier og den lille virksomhed er måske nok en del af forklaringen på den service, der førte til kåringen som Årets Operatør, men Jesper Eriksen gør opmærksom på, at man som en mindre virksomhed ikke skal hvile på laurbærrene: ”Når man kører en mindre linje og færre busser, skal der kun en enkelt eller to utilfredse kunder til, før det har en stor indflydelse på kundetilfredshedsindekset. Så det er hver dag, at chaufførerne skal gøre et godt stykke arbejde, hvis man skal skabe gode resultater,” fastslår Jesper Eriksen.

God service betaler sig Jesper Eriksen hjælper selv til med rutekørslen, når der er brug for det og kan ved selvsyn konstatere, at chaufførerne har formået at skabe god stemning i bussen. ”Jeg kørte selv med et par gymnasieelever fra Hornbæk forleden, og der kunne jeg konkludere, at chaufførernes service betaler sig.

De stod smilende og høfligt op i bussen, og da de stod af igen, var det med: ’ha’ en fortsat god dag’ – så er det jo ingen sag at hjælpe til som leder,” afslutter Jesper.

ÅRETS VINDERE De 30.000 interviews med Movias passagerer bliver også brugt til at kåre Årets Københavnerlinje – dvs. en linie, hvor der køres mere end 50 timer om året – og Årets S-buslinje. Derudover kårer Movia også Årets Vækstlinie og uddeler Årets Miljøpris, der gives på baggrund af brændstofbesparelser.

Vinderne i år blev følgende • Årets Københavnerlinje: 1A, Arriva Ryvang

De prisvindende operatører ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde.

Fra venstre er det: Michael Brandt, Keolis, Jesper Eriksen, Helsingør Bustrafik. Dorthe Nøhr Pedersen, Movia, Per Jacobsen, Arriva og Morten Sørensen, De Blaa Omnibusser.

• Årets S-buslinje: 150S, Arriva • Årets Miljøpris: Keolis Bus Danmark • Årets Vækstlinje: Linje 196, De Blaa Omnibusser

BRUGTE BUSSER RUTEBUSSER Volvo 8512BLE, Årgang 10/2004, km: 755.000, 32/36 pladser, ny motor, ombetruk....kr. 195.000 Volvo B10M ledbus, Årgang 06/2000, km 750.000, 65/45 pladser, Euro 2..................kr.

70.000 Volvo B12M 13,7m, Årgang 07/2002, km 1.100.000, 40/65 pladser, Euro 3................kr.

95.000 Volvo B10BLE 13,7m, Årgang 06/2002, km 1.125.000, 40/65 pladser, Euro 3.............kr.

95.000 Volvo 7900 B5LH Hybrid 12m, Årg. 12/2010, km 205.000, 32/32 pladser, Euro 5........kr. 1.395.000 Volvo B10M HG 12m, Årgang 10/2000, km 900.000, 47/28 pladser, Euro 2............... kr.

75.000

TURISTBUSSER Volvo 9900, Årgang 01/2010, km 385.000, 52+1+1, Euro 5 ......................................kr. 1.295.000 Irisbus Arway 12,8m, Årgang 02/2010, km 225.000, 57+R+F, Euro 5, toilet, lift.........kr. 825.000 Setra 417 GTHD, Årgang 2008, km 500.000, 57+1+1, Euro 5 ....................................kr. 1.215.000 Setra 417 GTHD, Årgang 2007, km. 670.000, 52+1+1, Euro4 ....................................kr. 995.000 Setra 417 GTHD, Årgang 2007, km. 950.000, 52+1+1, Euro4 ....................................kr. 915.000

Nye turistbusser i produktion til hurtig levering Volvo 9911R 13,8m 6x2 Euro6, 52+1+1 Volvo 9508R 13,1m 4x2, Euro6, 57+1+1 Volvo 9711R Carrus, 15m 6x2, Euro6, 65/67+1+1 Alle priser er ekskl. 25% moms, netto kontant ab plads.

Med forbehold for trykfejl.

Ring og hør nærmere: Jan Bredo tlf. 20431394 jan.bredo@volvo.com

Bruno Hansen tlf. 40516553

John Greisen tlf. 24494849

Danske Busvognmænd

/ 21

Kort nyt

KO RT

NYT SÆRPRIS PÅ HJERTESTARTER TIL DB-MEDLEMMER De seneste år er der blevet sat hjertestartere op på flere og flere offentlige steder. I transportbranchen har hjertestartere også gjort sit indtog. Lufthavne, stationer, terminaler, tog og busser bliver i stigende grad udstyret med hjertestartere. En effektiv måde at redde liv på, hvis en borger får et hjertestop.

I Danske Busvognmænd synes vi, at det er en rigtig god ide at have en hjertestarter i bussen.

Sikkerheden har for os altid haft førsteprioritet. Så selv om det i dag ikke er et lovkrav at have hjertestarter i bussen, kan vi kun anbefale at anskaffe hjertestartere til placering i bussen.

Danske Busvognmænd har fået præsenteret en hjertestarter fra Medidyne, som vi nu kan tilbyde medlemmer til en særpris resten af året. ZOLL AED Plus fra Medidyne efterlever Sundhedsstyrelsens krav og specifikationer og er samtidig anbefalet af Hjerteforeningen.

Du kan læse mere om tilbuddet på vores hjemmeside www.db-dk.dk under ’Viden om – Sikkerhed’.

Normalpris: kr. 13.000,Særpris til medlemmer resten af året: kr. 9.500,-

DB om trafik til yderområder: Dyrk OPP noget mere Trafikstyrelsen har afholdt konference om ’Bedre kollektiv trafik i yderområderne’ og resultaterne af de projekter, der var sat i gang med midler fra puljen. Der var et imponerende fremmøde fra den kommunale verden. Ikke mindre end 26 kommuner var repræsenterede, og projekterne og diskussionen vidnede om en meget stor interesse for at forbedre trafikken og mobiliteten i yderområderne.

I debatten efterlyste Danske Busvognmænd, at man med puljens kriterier, formål og ansøgerkreds i højere grad ser på mulighederne for offentligt-privat samarbejde, der f.eks. involverer transporterhvervet og turisterhvervet i at udtænke og engagere sig i løsningerne. ”Konkret lagde jeg mærke til projektet om Nationalparkruten i Thy, der lod til at være en publikumssucces, men måske kunne have haft glæde af et direkte, privat engagement. Involvering af private virksomheder kan efter min opfattelse godt give et mere målrettet fokus på mobilitet og kundernes behov,” forklarer chefkonsulent Lasse Repsholt, der deltog i konferencen.

Et andet interessant perspektiv i diskussionen var, at for flere yderkommuner handler kollektiv trafik ikke blot om at binde kommunen sammen med de lokale ruter internt, men også om, at borgerne i kommunerne skal have let og hurtig adgang til centrene i de større byer, hvor der er bedre adgang til uddannelse, vækst, arbejdspladser og kulturtilbud. ”På den måde er eksempelvis Timemodellen for de landsdækkende tog også en del af det kommunale perspektiv på kollektiv trafik i yderområderne. Her er der fokus på, hvordan hele Danmark får glæde af Timemodellen. Det mangler der konkrete svar på, men den lokale og regionale bustrafik bliver central i den diskussion,” afslutter Lasse Repsholt.

Baggrund Puljen til forbedring af den kollektive trafik i yderområderne blev vedtaget som led i aftalen om bedre og billigere kollektiv trafik mellem regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre), Enhedslisten og Dansk Folkeparti i 2012 – hvor der blev afsat 57 mio. i årene 2013-2017.

Efter 2 år med ansøgningsrunder i puljen til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, inviterede Trafikstyrelsen til debat og evaluering af puljens kriterier og formål. Transportminister Magnus Heunicke og Ministeren for By, Bolig og Landdistrikter, Carsten Hansen bød velkommen til debatten om, hvordan vi får bedre kollektiv i yderområderne.

22 / Danske Busvognmænd

Et Daimler selskab

Annoncer

www.

bus-store .com Tried. Tested. Trusted.

Bredt udvalg i afprøvet kvalitet. BusStore har en helt ny hjemmeside, der med den nye søgefunktion gør din vej til en brugt bus meget lettere. Besøg os på www.bus-store.com.

Eller kontakt vores BusStore ansvarlige Claus Korsgaard – Tlf.: +45 56 37 00 30

EvoBus Danmark A/S, BusStore, Centervej 3, 4600 Køge

GFZ_0026_RZ_Anz_DK_180x126_02indd.indd 1

13.02.14 12:15

Danske Busvognmænd

/ 23

uristbussen Turistbussen

FOND OPLØSES Af: Steen Bundgaard / Foto: Colourbox

Efter mange gode år er egenkapitalen i Vognmandens fond ved at slippe op.

Det betyder, at fonden opløses. Der kan dog stadig søges en sidste gang.

T

ilbage i 1956 blev der i Turistvognmændenes Landsforening etableret en støttefond, der kunne yde en beskeden økonomisk støtte til medlemmer af foreningen, ”der var kommet i trang”.

Allerede sprogbruget viser, at det er nogle år siden, at denne fond så dagens lys.

Fonden har i årenes løb uddelt legater til medlemmer eller deres pårørende, der har haft et ekstraordinært behov. Nogle vil sikkert med et smil på læben sige, at alle foreningens medlemmer ”er i trang”. Men det har i tidens løb ikke været nok til at komme i betragtning til et legat. Typisk har det handlet om, at alvorlig sygdom eller en ulykke har medført store

ændringer i medlemmets indtægtsforhold, og så har fonden kunne træde til med en håndsrækning.

Fonden har i snart 60 år glædet en masse medlemmer med støtte i en svær situation. I dag har fonden en egenkapital på godt 450.000,- kr. Med den nuværende lave forrentning af fondens formue giver det ikke mening at drive fonden længere. I 2013 var afkastet på knap 13.000,- kr. Og når der så skal udarbejdes årsregnskab og betales administrationsgebyr, er der reelt ingen penge til uddeling. Situationen har været drøftet i fondens bestyrelse, som besluttede at søge Civilstyrelsen om tilladelse til at afvikle fon-

den. Denne tilladelse har vi nu fået, og i annoncen nedenfor indkaldes nu ansøgninger.

For nu ikke at drukne i ansøgninger fra samtlige medlemsvirksomheder skal det understreges, at der skal et eller andet særligt forhold til for at udløse en legattildeling.

Typisk vil det være en ulykke, alvorlig sygdom eller tilsvarende, der pludselig vender op og ned på ens økonomi.

Fonden forventer hermed at kunne glæde nogle medlemmer, der på grund af særlige omstændigheder har brug for en håndsrækning.

Steen Bundgaard Formand for fondens bestyrelse

VOGNMANDENS FOND Tidsskriftet Vognmandens Fonds bestyrelse har besluttet at søge Civilstyrelsen om opløsningen af fonden.

Dette har Civilstyrelsen godkendt. Efterfølgende har også bestyrelsen i Danske Busvognmænd tiltrådt beslutningen.

Fondens bestyrelse vil således i 2014 og 2015 søge at afvikle fonden gennem legatuddelinger. Fondens egenkapital udgjorde 31.12.2013 godt 450.000,- kr.

De personer, der kan komme i betragtning, er medlemmer af Danske Busvognmænd, der udfører turistkørsel, tidligere medlemmer af TL samt enker/enkemænd og børn efter sådanne. Det forudsætter, at personen ”er kommet i trang”.

I praksis har fondens bestyrelse lagt vægt på, at de pågældende personer p.g.a. sygdom eller en ulykke markant har fået ændret deres indtægtsforhold.

24 / Danske Busvognmænd

Legatportionernes størrelse fastsættes af fondens bestyrelse.

Der findes ikke noget ansøgningsskema, men en ansøgning bør også indeholde dokumentation for indkomst- og formueforhold.

Ansøgningen sendes senest mandag den 1. december 2014 til: Tidsskriftet Vognmandens Fond c/o Danske Busvognmænd Vesterbrogade 10 1620 København V

Turistbussen

REVISION AF KØRE-/ HVILETIDSREGLERNE Af: Redaktionen / Foto: Colourbox

Køre- og hviletidsreglerne skal revideres og forenkles. Danske Busvognmænd indgår i samarbejde med de øvrige transportorganisationer om et fælles indspark til debatten.

Der er hårdt brug for enklere regler og bødestraffe, der står mål med forseelsens alvor.

M

ange vognmænd kender til det.

Enten gennem egne erfaringer, eller fordi de har hørt det fra kollegaer. Køre- og hviletidsreglerne og den måde, de fortolkes og håndhæves på, er meget komplicerede. Det har alt for ofte ført til urimelige situationer, meget høje bødestraffe og frakendelser af chaufførernes førerkort for bagatelagtige forseelser; ikke mindst i forhold til brugen af kontrolapparatet.

Justitsministeriet, Rigsadvokaten og Rigspolitiet er nu i fællesskab nået frem til, at de danske regelsæt på køre- og hviletidsområdet (herunder kontrolapparatforordningen) skal revideres og forenkles og har inviteret transportbranchen og 3F til en dialog om, hvad der skal gøres bedre, og hvordan det kan ske.

”Det er en rigtigt god mulighed for at få løst op for nogle af de problemer og frustrationer, der er indenfor området. Danske Busvognmænd indgår derfor i et samarbejde med ITD, DTL, DI Transport, Danske Speditører og Dansk Erhverv – kort sagt størstedelen af transporterhvervet – om at lave et fælles indspark til Justitsministeriets arbejde på området,” fortæller direktør i Danske Busvognmænd Steen Bundgaard.

Noget af det der vil blive kigget på er: • Objektivt strafansvar: Virksomheden skal f.eks. ikke idømmes bøder i situationer, hvor virksomheden har tydelige procedurer og instrukser om overholdelse af køre- og hviletidsreglerne, som så ikke følges af chaufføren.

• Proportionalitet: Hverken chauffør eller vognmand skal have høje bødestraffe eller frakendelser, der ikke står mål med forseelsens alvor.

• Præcisering i forhold til undtagelsesreglerne, blandt andet i relation til rutekørsel under 50 km.

Danske Busvognmænd deltog onsdag den 24. september 2014 i et møde hos Justitsministeriet, hvor nogle af de tanker, embedsmændene havde gjort sig på området blev luftet.

Der er nu sat fuld kraft på, at lave et samlet indspark fra branchen.

Danske Busvognmænd

/ 25

Køretøj og teknik

I oktoberudgaven af Busmagasinet kunne Movia præsentere den første BRT-strækning i Danmark i form af +Sporet ved Nørre Campus i København. De kommende numre af Busmagasinet sætter vi fokus på de forskellige busleverandørers BRT-løsninger.

Vi lægger ud med Scania, der leverer i samarbejde med Van Hool.

VERDENSNYHED:

SCANIA VAN HOOL EXQUI.CITY Af: Scania / Foto: Scania

S

cania lancerer nu fremtidens svar på nutidens udfordring for miljøvenlig og konkurrencedygtig persontrafik i byer og forstæder: Scania Van Hool Exqui.City. Med 9-liters 5-cyl. Scania gasmotor til kørsel på op til 100 % biogas byder Scania Van Hool Exqui.City på op til 90 % CO2-reduktion ved sammenligning med traditionel diesel. Scanias gennemprøvede Euro 6 gasmotorteknologi har allerede bevist sit værd over flere millioner kilometers kørsel i Scanias lastbiler og busser gennem de seneste år.

26 / Danske Busvognmænd

Som rygrad i et effektivt og miljøvenligt BRTsystem kombinerer Scania Van Hool Exqui.

City med gasmotor alle fordelene ved den fleksible, komfortable og konkurrencedygtige ledbus med den høje kapacitet og lave miljøbelastning, som forbindes med en skinnebåren letbane. Ved gasdrift reduceres desuden støjniveauet sammenlignet med dieseldrift, hvilket yderligere forbedrer passagerkomforten samt bidrager til reduceret støjbelastning af omgivelserne.

Scania Van Hool Exqui.City leveres som 3-akslet ledbus på 18,7 meter. Indretningen er fuld fleksibel for antallet af sidde- og ståpladser samt antal kørestolsbrugere afhængig af sædelayout og krav til passagerflow. Den kraftige men alligevel økonomiske gasmotor er tilkoblet en 6-trins automatgearkasse med integreret retarder af hensyn til fører- og passagerkomforten samt sikkerheden. Drivlinen er desuden udrustet med skivebremser ved alle hjul med ABS og EBS samt TC antispin for yderligere at forbedre sikkerheden.

Køretøj og teknik

SCANIA – ERFAREN BRT-LEVERANDØR OVER HELE VERDEN

I

takt med, at mange af vores veje efterhånden er blevet overfyldt med personog lastbiler, går trafikken i stå, og samfundet mister enorme summer på grund af forsinkelser og reduceret effektivitet. Det gælder ikke mindst i de større byer, hvor trængslen kan bremse den ønskede vækst i samfundsøkonomien.

Derfor retter byplanlæggere i stigende grad opmærksomheden mod intelligente BRT-systemer (Bus Rapid Transit), der er konkurrencedygtige med bl.a. dyre metro-løsninger og letbaner i kraft af høj passagerkapacitet, lav miljøbelastning og god samfundsøkonomi.

Hos Scania har der længe været fokus på BRT-systemer som konkurrencedygtige alternativer til tog, metro og letbane. Scania fokuserer globalt, og bare inden for det seneste år har Scania sikret sig ordrer på mere end 600 busser til BRTsystemer forskellige steder i verden: • Maj 2014: Yderligere 62 busser til Mexico City • Marts 2014: 300 busser til Accra i Ghana Vestafrika • December 2013: 269 busser til Bogotá i Colombia Sammenlignet med f.eks. letbaner er BRT-systemer langt hurtigere og billigere at etablere, men byder på samme fordele for pendlere.

Her er et par af forskellene ved BRT frem for almindelig bustrafik: • Busprioritering i midten af vejen (for at undgå trængsel) • Stationer med forudbetaling af billetter (for at undgå tidsspilde ved køb af billetter) • Stationer i niveau med bussernes gulve/indgangsdøre (for at reducere tiden ved af- og påstigning) • Busprioritering i vejkryds (for at undgå at busserne holder for rødt) Kortere rejsetider, mindre miljøbelastning, øget sikkerhed og større komfort er blot nogle af de fordele, der kan nævnes. De kortere rejsetider kommer som følge af egne busbaner, som giver øget fremkommelighed, et optimeret billetsystem, hvor billetten købes via elektroniske systemer såsom SMS, bedre informationssystemer og flere ind/udgange i bussen, som minder om et traditionelt tog. BRT-systemerne og dermed busserne har derfor ofte et meget højt image i befolkningen grundet design, effektivitet og information.

INTELLIGENTE BRT-SYSTEMER ER KONKURRENCEDYGTIGE MED BL.A. DYRE METROLØSNINGER OG LETBANER.

BRT-systemer findes allerede i stort antal i Latinamerika. I Kina, hvor byområder vokser hurtigt, er der nu BRT-netværk i flere store byer, herunder i Guangzhou med over 10 mio. indbyggere, og antallet er stigende i store dele af Sydøstasien og USA. Scania kan hjælpe myndigheder og operatører med at reorganisere traditionel bustrafik til BRT-systemer med øjeblikkelig effektivitet. Scania dækker alt fra fuldskala BRT-løsninger med kapacitet på 50.000 passagerer i timen i hver retning til mindre avancerede BRS-løsninger (Bus Rapid Systems) i mindre tæt befolkede områder med behov for lavere passagerkapacitet.

Danske Busvognmænd

/ 27

Køretøj og teknik

Rio de Janeiro, Brasilien, 12 mio. indbyggere Udfordring: Manglende plads til implementering af f.eks. letbaner.

Løsning: Lokalt tilpasset løsning bestående af dedikerede busbaner, optimeret placering af stoppesteder samt investering i 200 særlige 12,5 meter lav-entre bybusser for hurtig ind- og udstigning fra gadeplan.

Resultat: Hurtig implementering, høj passagerkapacitet, kortere rejsetider, stor fleksibilitet. Løsningen gjorde byen godt forberedt til VM i fodbold i 2014 og de kommende Olympiske Lege i 2016.

Bogota, Colombia, 7 mio. indbyggere Udfordring: Gennemsnitshastighed for bybusser var pga. trængsel reduceret til 7 km/t.

Løsning: TransMilenio BRT-systemet med miljøvenlige, driftssikre og økonomiske busser fra eksempelvis Scania.

Resultat: Lanceret i 2000 og senere udbygget til en kapacitet på over 47.000 passagerer i timen. Brugerundersøgelser viser, at 75 % af Bogotas indbyggere anser systemet som godt eller meget godt.

Cambridge, England, 126.000 indbyggere Udfordring: Stort behov for et offentligt transportsystem, der understøtter udviklingen af byen.

Løsning: Åbning af verdens længste guidede busbaner bestående af køreveje med høje kantsten. Busser er udrustet med styrehjul, der løber langs kantstenene og styrer dermed bussen.

Resultat: 10.000 passagerer dagligt og 2,5 millioner passagerer i det første år.

Mexico City, Mexico, 19 mio. indbyggere Udfordring: Byens trafik var delvist lammet pga. trængsel og dårligt koordineret offentlig trafik.

Løsning: Etablerering af Metrobus BRT-systemet i 2005. Systemet har i dag 115 stationer og en længde på 81,5 km. BRT-systemet har erstattet omkring 350 standardbusser med 97 nye, miljøvenlige ledbusser.

Resultat: 810.000 passagerer dagligt. Systemet har en kapacitet i spidsbelastningsperioder på 7.550 passagerer i timen i hver retning.

TÆNK TOG - SE BUS Byer over hele verden satser i stigende grad på BRT (Bus Rapid Transit) og BRS (Bus Rapid System) til at transportere deres befolkninger i byer og forstæder og samtidig reducere miljøpåvirkningen fra persontrafikken.

I takt med, at person- og lastbiler fylder vejene op og forårsager endeløse trafikpropper, skifter fokus mod BRT-/BRS-systemer som løsning på trængselsproblemerne. Sammenlignet med letbaner er BRT/BRS langt billigere at bygge. I henhold til det tyske rådgivningsfirma GTZ kan et BRT-/BRS-system etableres for US$ 1-10 mio. pr. kilometer afhængig af de lokale forhold, mens underjordiske metro-løsninger løber op i US$ 40-200 mio. pr. kilometer. Desuden kan planlægning og anlæggelse af et BRT-/BRS-system gøres på 12-18 måneder, hvilket er betydeligt hurtigere end for f.eks. en letbane.

I dag er der omkring 200 BRT-systemer i drift eller under planlægning verden over. Hidtil er det især lande i Latinamerika og Asien, der har investeret i disse systemer, men også i USA er der investeret i BRT/BRS i foreløbigt 36 byer.

”BRT by Scania” Scania har leveret omkring 4.000 busser til BRT-systemer i hele verden til byer som Adelaide og Brisbane (Australien), Bogotá (Colombia), Guayaquil og Quito (Ecuador), Mexico City (Mexico) og São Paulo (Brasilien). Der er desuden leverancer på vej til Johannesburg (Sydafrika) og Accra (Ghana).

Scanias busser er standardudrustet med en fleksibel IT-platform for forbindelser til forskellige IT-driftsløsninger, som ofte er et centralt element i moderne BRT-systemer.

28 / Danske Busvognmænd

Annoncer Køretøj og teknik

Automatisk Disponering med Easy@Tour

Professionelt håndværk

Optimering af din kørsel sikrer, at den udføres med så få busser som muligt ligesom køretid og kørte km minimeres.

ALT I OMPOLSTRING

Planlægningen sker hurtigt og sikrer at alle krav overholdes.

Sæder - Loft - Sider GuLvtæppe - Gardiner

Du får bl.a.: Hurtig planlægning og færdige kørelister. Planer der minimerer antallet af busser. Mindre køretid og KM. Planer der minimerer den samlede køretid og kilometer mellem stop. Beregne omkostninger inden der bydes på en licitation.

Tlf. 7020 1548

Brodering af logo og numre på nakkeskånere. vi ompolstrer din chaufførstol - medens du venter.

Gulvtæpper - presenninger m.m.

Begge mål har vi fået opfyldt med god hjælp af ”Automatisk Disponering” til Easy@Tour fra Partex Data …”

Vi har ca. 100 forskellige plys til reparation af din bus.

-John Bergholdt, Bergholdt.dk

Ring og få et uforpligtende tilbud - tlf. 74 56 29 97

Christiansfeld Autopolstring

IT-samarbejde – baseret på gensidig tillid!

Bogøvej 15 8382 Hinnerup

nakkeskånere - nakkestykker i "ruskind"

”Vores primære mål var at reducere tidsforbruget på kontoret og sekundært at klare kørslen med færre busser.

info@partex.dk www.partex.dk

Industrivej 14 - 6070 Christiansfeld - tlf. 74 56 29 97

TechHouse.dk Nørregade 13 2. 4100 Ringsted Tlf 32 222 333 info@techhouse.dk www.webtour.dk

Kan du bruge en fleksibel IT løsning?

Vi kan ikke redde verden !! men vi kan hjælpe dig

Så har vi stor erfaring i at tilpasse vores webTour moduler til netop din transportvirksomhed…

SPARE BRÆNDSTOF... .. med Stroco oliefyr - designet til at levere optimale resultater til dine busser • • • • •

Booking – Disponering – Planlægning Webbaseret – Webbooking Integration til GPS (Garmin og TomTom) Integration til Finans (C5 og e-conomic, m.fl.)

Kompatibel på SmartPhones og Tablets 27

Stroco oliefyr:

ur…”

“Vi er b

webTo å s g o r e rug

n.dk

Excursio

• • • • • • •

Kører på diesel, biodiesel, RME og ethanol Miljøvenlig: lavt udslip.

Kan udstyres til elektrisk natdrift Nemt-at-bruge test udstyr Dag-til-dag levering Gratis teknisk support Produceret i Danmark gennem 40 år - leverer varmen • Leveres i hele Europa

Stroco ApS - Viborgvej 50 - DK-8450 Hammel Tlf. 8696 1066 - Fax 8696 9647 Email info@stroco.dk - www.stroco.dk Danske Busvognmænd

/ 29

Køretøj og teknik

Volvo har allerede høstet stor brugererfaring med Volvo 7900 Hybrid, som er solgt i et stort antal. Denne praktiske erfaring har resulteret i, at Volvo Busser nu har den næste generation af hybridbusser klar – en såkaldt plug-in Hybrid bus.

TO NYE HYBRIDBUSSER FRA SVERIGE Af: Ivan Stjernqvist / Foto: Volvo og Scania

Både Volvo og Scania benyttede IAA Hannover til et nyt fremstød for hybridbusser.

Volvo 7900 Electric Hybrid Begge de svenske busmærker har lang erfaring med hybridbusser, men der, hvor Volvo fra start kastede alle sine kræfter ind på at udvikle en parallel-hybrid drivline, var Scania først lige en tur rundt om en bybus med seriel drivline. Den er dog endnu ikke nået ud over udviklingsfasen.

Og nu satser Scania i stedet på en parallelhybrid løsning.

Derimod har Volvo allerede høstet stor brugererfaring med Volvo 7900 Hybrid, som er

30 / Danske Busvognmænd

solgt i et stort antal. Denne praktiske erfaring har resulteret i, at Volvo Busser nu har den næste generation af hybridbusser klar – en såkaldt plug-in hybrid bus, hvor man kombinerer den kendte paralle dieselmotor fremdrift/opladning med en plug-in ladning fra en fremmed strømkilde. Det vil sige, at den nye 7900 Electric Hybrid får tilført strøm undervejs fra en ladestation (korte lynladninger).

Sammen med en større batterikapacitet har dette bevirket, at den nye Volvo Electric Hybrid

kan køre helt op til 7 km på ren el-drift – i modsætning til den nuværende, hvor dieselmotoren slår i gang, så snart hastigheden er over 10 km/h. I den tid, hvor bussen kører på ren eldrift er den næsten lydløs og udleder ingen emissioner – altså støjfri og CO2-fri. Samtidig nedsættes brændstofforbruget yderligere, så det nu er op til 75 % lavere end på ren dieseldrift.

Begge dele repræsenterer to meget vigtige fremskridt for busser med hybriddrift for at nå frem til det endelige mål – nemlig en bæredyg-

Køretøj og teknik

tig hybridbus, som er fuldt konkurrencedygtig med en dieselbus (altså uden subsidier).

Fuld opladning sker på ca. 6 minutter, hvorefter strømaftageren trækkes ned igen, og bussen fortsætter sin rute på ren eldrift.

Plug-in i farten Den nye Volvo 7900 lavgulvsbus benævnes af Volvo selv som en Electric Hybrid bus, men man skal ikke glemme, at bussen stadig har en 240 hk dieselmotor indbygget, og den kommer i brug, hvis det elektroniske styresystem kortvarigt vælger dieseldrift. Og det gør det blandt andet, når bussen kommer op på høje hastigheder uden for bykernen. Så er energiforbruget nemlig uforholdsmæssigt højt. Til gengæld er bussen så kommet ud af den miljøsårbare indre by. Hvor ofte dieselmotoren skal træde til afhænger meget af, hvordan den pågældende rute er planlagt.

Målet er, at bussen skal køre mest muligt på ren el-drift – fra en ladestation til den næste, hvor bussen ”plugger-in” til en særlig ladestander i forbindelse med et busstop eller en vendeplads. Det foregår via en strømaftager, som skydes op mod den induktive ladestander. At det er induktiv opladning betyder, at der ikke er nogen fysisk forbindelse mellem strømaftager og ladestander, og det hele er en proces, som kører automatisk, når chaufføren holder det rigtige sted og har trukket håndbremsen.

Ren el-drift på 70 % af linje 60 Den nye 7900 Electric Hybrid havde premiere på IAA Hannover i september og skal nu ud og afprøves i det virkelige liv. I Volvos hjemby, Gøteborg, har Västtrafik haft tre eksemplarer kørende i et helt år – og med meget fine resultater.

Både hvad angår forbrug og driftssikkerhed, og på linje 60, hvor der er oprettet ladestationer på endeholdepladserne, har det vist sig, at Volvo Electric Hybrid kører i ren el-drift på 70 % af ruten. På den måde bliver bussens brændstofbesparelse på 75 % i forhold til en almindelig dieselbus. Og det lyder jo imponerende.

Imidlertid skal det ikke glemmes, at bussen undervejs får tilført nogle kraftige ”skud” el-energi, og de er jo ikke gratis. Det korte af det lange er imidlertid, at den totale energireduktion kommer op på 60 %, og CO2-reduktionen bliver så flot som 75 %. Og så er Volvo Busser jo godt på vej mod ”det mest endelige mål, som nok er en bybus, der kører på ren eldrift”.

Nu skal Electric Hybrid testes yderligere, blandt andet i Stockholm, og om et års tid begynder produktionen så rigtigt.

DEN FULDSTÆNDIGE EMISSIONSFRI KØRSEL ÅBNER HELT NYE MULIGHEDER FOR RUTEFØRING OG STOPPESTEDER. FOR EKSEMPEL INDENDØRS I ET INDKØBSCENTER ELLER DIREKTE I JERNBANENS AFGANGSHAL.

Skitsen viser, hvordan den induktive ladning ved endestationerne foregår.

Danske Busvognmænd

/ 31

Køretøj og teknik

SCANIA SKIFTER TIL PARALLEL HYBRID Hybridbussen set fra oven, hvor mange af hybridkomponenterne er placeret.

Scania Citywide LE kører felttest som 3-akslet bus i Södertälje.

D

en anden svenske busudbyder, Scania Busser, havde også en hybridnyhed med på IAA. Den store nyhed var her, at Scania skifter hybridsystem – nemlig fra seriel hybrid til parallel hybrid. Det er en meget markant omlægning, og det kan kun tages som udtryk for, at Scania indtil nu har bevæget sig ud af det ”forkerte” spor.

Scania har ellers været overbevist om, at lige netop til bybusser ville seriel hybrid være det rette system. For det gav frihed til at designe bybussen mere hensigtsmæssig og passagervenlig. Nu er det dog ikke sådan, at Scania har ”spildt” op mod 10 udviklingsår, for sideløbende udviklede man en hybrid lastbil, som benyttede parallel hybrid drivline sammensat af Scanias egne opticruise gearkasse kombineret med en selvudviklet starter-generator. Det er det system, som nu indføres i en standard Citywide Laventre bybus.

På den udstillede bus var hybridanlægget kombineret med en Scania 5-cylindret 9-liter biodiesel-motor på 250 hk, men i princippet kan det kombineres med andre Scania motorer – inklusive den mere nærliggende Scania-Cummins dieselmotor på 6,7 liter med 280 hk.

Scanias nye Citywide hybridbus kører i øjeblikket felttest flere steder, blandt andet i Södertälje. Der foreligger dog kun sparsomme oplysninger om projektet, og endnu ingen tal for dieselbesparelser. Vi forventer dog, at presse snart vil få lejlighed til en prøvetur og en gennemgribende introduktion.

SCANIAS NYE CITYWIDE HYBRIDBUS KØRER I ØJEBLIKKET FELTTEST FLERE STEDER, BLANDT ANDET I SÖDERTÄLJE. 32 / Danske Busvognmænd

Sidste gang vi så en Scania hybridbus var i 2006, hvor danskeren Lars Overgaard præsenterede Scanias serielhybrid bybuskoncept. Dengang tiggede og bad Lars om, at Scania ville købe en mindre dieselmotor til denne bus, som han havde været med til at udvikle fra Scanias afdeling i Silkeborg.

Det skulle altså tage næsten 10 år, før man gik ud og købte en 6,7 liter Cummins motor. – Seriel hybrid bussen kom aldrig ud over konceptstadiet.

Annoncer

Udvendige og indvendige LED-informationsskilte

●

●

●

●

●

●

Hanover Danmark Kurt Skousgaard Motorgangen 13-15 . 2690 Karlslunde Tlf. 46 59 58 95 . Mobil 22 21 58 95 E-mail: kurt@hanoverdanmark.dk www.hanover.dk

●

ALT I GLAS...

12 års fabriksgaranti på alle LED-skilte.

Ingen irriterende småregninger i garantiperioden.

De bedste kvalitetsdioder med en meget høj opløsning gør skiltene lette at læse både på lang afstand og i solskin.

Automatisk stoppestedsavertering med syntetisk tale.

12 volt skilte til minibusser – strøm skal bare tilsluttes, så virker de.

Centrallager af reservedele findes i Karlslunde.

Servicemontør både på Sjælland og i Jylland.

www.sydglas.dk

Danmarks største busrudelager ruder.dk

www.bus

– vi har bussen til den rigtige pris!

Vi er specialister i montering af autoruder til busser, last- og personvogne m.m.

Leveres/ monteres hos Dem eller på vores værksted.

ger

to-

Ny afdeling på Sjælland: Sydglas Øst Vallensbækvej 46 hal A 2605 Brøndby.

Kontakteci Malene alistenKock på tlf. 61553990.

Glassp

• Frontruder • Sideruder • Bagruder • Glasforsegling (Ombrello)

9-20 pers. busser indrettes efter ønske

for kvalitet -din sikkerh•edStenslagsreparationer

• Specialværktøj • Renovering af termoruder

24 h BusService

Vi samarbejder med alle forsikringselskaber.

Erwins Autoruder A/S Håndværkersvinget 12 6360 Tinglev DØGNVAGT Tlf.: 7464 4189 • info@sydglas.dk

FIAT DUCATO

DUCATO kan leveres med el-drevet sidedør.

SE VORE BRUGTE BUSSER PÅ:WWW.FIAT-GRINDSTED.DK

JENSEN & NØRGÅRD A/S AUTORISERET FORHANDLER VESTERMARKSVEJ 7200 GRINDSTED TELEFON 75 32 13 11 TELEFAX 75 32 17 32 E-MAIL: post@fiat-grindsted.dk

Danske Busvognmænd

/ 33

Busmesse

DB INVITERER TIL ÅRETS BUSMESSE Af: Michael Branner / Foto: MCH

Danske Busvognmænd arrangerer sammen med MCH Messecenter Herning årets busmesse. Det bliver i forbindelse med Transport 2015 og kommer til at danne rammen om Danske Busvognmænds årsmøde. Busudstillingen på Busmessen bliver den flotteste og mest spektakulære i mange år.

D

anske Busvognmænds årsmøde er på vej mod nye tider. I år kommer årsmødet nemlig til at foregå i sammenhæng med Transport 2015 i Messecenter Herning.

Det bliver årsmødet dog ikke til en mindre begivenhed af – tværtimod. Danske Busvognmænd afholder traditionen tro en busudstilling, men denne gang bliver det i sin helt egen hal i messecentret under navnet Busmessen. ”Der har været stor opbakning blandt udstillerne til at rykke udstillingen indendørs i messecentrets haller,” fortæller direktør i Danske Busvognmænd Steen Bundgaard, der forventer, at udstillingen bliver lidt af et tilløbsstykke: ”Busmussen kommer til at forløbe sideløbende med Transport 2015 i Herning, men det bliver med de samme leverandører og indslag, som vi kender fra de tidligere årsmøder.”

Aftalen om Busmessen er ifølge Steen Bundgaard lidt af et scoop for både MCH og Danske Busvognmænd: ”Man kan sige, at busserne med Busmessen vender tilbage til Transport i Herning, mens vi i Danske Busvognmænd får opfyldt ønsket om en stor indendørs udstilling i sammenhæng med vores årsmøde. Det også mit indtryk, at busudstillerne får det optimale ud af at være til stede ved Transport 2015, men i regi af Danske Busvognmænds årsmøde, som vi afholder med en festlig fredag aften og årsmøde i MCH’s lokaler.

Busserne efterspurgt Projektleder Betina Engholm, MCH Messecenter Herning, glæder sig over samarbejdet og byder busserne velkommen tilbage til Herning: ”Vi har haft en god dialog med bussektoren, og jeg synes, at det er en god løsning, som vi er kommet frem til. Busserne er en del af transportbranchen, og derfor er de en vigtig del af transportmessen. Aftalen med Danske Busvognmænd er med til at give sektoren sit helt eget fokus, og det er faktisk noget, som de besøgende har efterspurgt.”

Transport 2015 finder sted over fire dage fra torsdag den 19. marts til søndag den 22. marts og er således en dag længere end busudstillingen.

34 / Danske Busvognmænd

ÅRSMØDE MED FEST OG BUSSER Programmet for Danske Busvognmænds årsmødeweekend i Herning ligger endnu ikke helt fast. Dog kan medlemmerne allerede nu se frem til et spændende program ved siden af Busmessen, der finder sted fra d. 19. - 21. marts. Traditionen tro er baren åben under hele messen - dog kun for deltagere i Danske Busvognmænds årsmøde. Derudover kan medlemmer og andre deltagere i årsmødet se frem til følgende: Festlig fredag I stedet for festaftenen lørdag samles Danske Busvognmænds medlemmer, udstillere mm. i år om fredagen til Festlig fredag. Arrangementet foregår i MCH Messecenter Herning. Glæd dig til en dejlig buffet, hyggeligt samvær og mulighed for at svinge benene, når aftenens DJ spiller op til dans.

Ledsagertur Som altid er der arrangeret ledsagertur, der denne gang byder på et indblik bag om MCH, en rundvisning i Jyske Bank BOXEN samt et besøg hos designbutikken X-Akt. Årets Transportfest Da Danske Busvognmænd i år ikke arrangerer festaften lørdag, men i stedet holder Festlig fredag, indbyder Transportmessen hele transportbranchen til Årets Transportfest lørdag. Se mere på: http://www.transport-messen.dk/ Du vil som medlem af Danske Busvognmænd modtage nærmere information og et mere detaljeret på program for Årsmødet 2015, så snart alle detaljer er på plads.

No st

alg

ihj

ørn

et

Volvo B59 1.

2.

D

a Københavns Sporveje skulle bestille sin 3. busserie til nedlæggelse af sporvognene ville man gerne have gulvet længere ned, end det var muligt med Leyland-DAB serie 2, og skulle det kunne lade sig gøre, vidste man, at motoren måtte om bagi. Leyland-DAB og Volvo – sidstnævnte i samarbejde med Aabenraa Karosserifabrik – gik derfor hver for sig i gang med at levere bud på en ny hækmotor-bybus til København.

Volvos arbejde blev foretrukket, og i 1970 kom den første prototypebus i trafik. Det var et medbærende chassis fra Volvo, Volvo B59, med en liggende 9,6 liter dieselmotor bagi. Til Sporvejenes brug var der påbygget et nyudviklet aluminiumskarosseri fra Aabenraa Karosserifabrik med store sidevinduer og med en uset stor lyskasse foran. KS havde nemlig længe fået på puklen for bussernes – i forhold til sporvognene – små og ulæselige linjenumre.

Hurtigt vakte bustypen med sit lave gulv stor interesse, ikke blot i Danmark hvor provinsen også hurtigt tog den til sig, men også uden for Skandinavien; bl.a. Benelux, Schweiz og Portugal, hvor det ikke blot var som bybus. Også højdækker-turistbusser og trolleybusser er det blevet til.

Prototype-bussen blev siden købt af Københavns Sporveje, og nu ejes den af Sporvejsmuseet.

Nostalgihjørnet er en rubrik i Busmagasinet udarbejdet af Bushistorisk Selskab.

Tekst: Lars Ersgaard, redaktør på Bushistorisk Selskabs medlemsblad ”Busbladet”. Billeder i BHS’ arkiv.

3.

1. Københavns Sporveje foretrak Volvos og Aabenraa Karosserifabriks arbejde, der blev til denne stilrene hækmotorbybus. Her ses den ny og på prøve på Svanemøllen station.

2. Bustypen blev hurtigt foretrukket i de større provinsbyer, der ikke ville stå tilbage fra København m.h.t. bybusserne. Her ses en af dens efterfølgermodel som kom i 1978, Volvo B10R, i Aalborg.

3. Sidste Volvo B10R leveret i Danmark blev denne “Miljøbus” med kørestolsrampe og sænket affjedring, som Aabenraa Karosserifabrik leverede til Lollandsbanen i 1990.

4. En lidt speciel Volvo B59 på en banevogn i Helsingør. Opbygget som trolleybus med Ansaldo-drivudrustning og Mauro-karosseri, til ATAM i Rimini, Italien.

4.

Danske Busvognmænd

/ 35

Info

Danske Busvognmænd SEKRETARIATET Vesterbrogade 10 1620 København V Tlf. 70 22 70 99 Fax 70 22 10 99 www.db-dk.dk db@db-dk.dk Telefontid: Man-fre 9-15 Telefax og mail er åben for meddelelser hele døgnet.

HOVEDBESTYRELSEN Landsformand John Bergholdt – Bergholdt.dk A/S Børstenbindervej 5, 5230 Odense M tlf. 66 11 31 31, fax. 66 19 08 09 john@bergholdt.dk / www.bergholdt.dk Næstformand Formand Handicapsektor Allan Mørup – Mørups Turistfart ApS Haugevej 23, 7400 Herning tlf 97 11 69 69, fax 97 11 63 60 allan@morups.dk

Formand Rutesektor Ib Gregers Boers – DitoBus A/S K.P. Danøsvej 2, 4300 Holbæk tlf 59 44 02 00, fax 59 44 07 66 igb@ditobus.dk Formand Turistsektor Jørn Pedersen – Jørns Busrejser Snehvidevej 9, 9700 Brønderslev tlf 98 82 39 43, fax 98 82 39 74 info@jornsbusrejser.dk

Formand DB’s kreds 1 Lars Brøchner – Brøchners Biler Genvejen 16, 7451 Sunds tlf 97 14 10 52, fax 97 14 42 52 info@brochnersbiler.dk, www.brochnersbiler.dk Formand DB’s kreds 2 Peter Papuga – Papuga Bus A/S Lundahl Nielsensvej 1, 7100 Vejle tlf 75 85 85 88 peter@papugabus.dk Formand DB’s kreds 3 Carsten Rasmussen – Vedde Turistfart A/S Bådehavnsgade 38, 2450 København SV tlf 57 80 46 19 carsten@veddeturistfart.com www.veddeturistfart.dk

Bus gasinet ma

MEDARBEJDERE Steen Bundgaard Adm. direktør, cand.jur. steen@db-dk.dk Overordnede opgaver, turistkørsel, internationale relationer, moms, afgifter.

Lasse Repsholt Chefkonsulent, cand.scient.pol. lasse@db-dk.dk Kollektiv trafik, økonomi, udbud og kontrakter, busloven, international buskørsel, handicapkørsel.

Michael Branner Konsulent, cand.scient.pol. michael@db-dk.dk Medlemsblad, hjemmeside, presse, rådgivning.

Britt Wittrup britt@db-dk.dk Bogholderi, kontingent, årsmøde, messer, samarbejdsaftaler, salgsartikler, forsikring.

Vicki Reimers vicki@db-dk.dk Sekretær, medlemsdatabase, medlemsblad, hjemmeside, salgsartikler, kredsarrangementer, årsmøde.

Danske Busvognmænd

No 11 / NOVEMBER 2014 Danske Busvognmænd er for alle, der udfører erhvervsmæssig buskørsel. Organisationens formål er via indflydelse, information og indkøbsaftaler at sikre sine medlemmer de bedst mulige arbejdsvilkår.

UDGIVER Vesterbrogade 10 / 1620 København V Tlf. 70 22 70 99 / Fax 70 22 10 99 www.db-dk.dk / Mail: db@db-dk.dk ANSVARSHAVENDE Steen Bundgaard / steen@db-dk.dk ANNONCER & PRODUKTION pk-reklame & tryk aps Lerstien 10 / 9900 Frederikshavn Tlf. 98 42 78 99 produktion@pk-reklame.dk

OPLAG 1.900 stk.

DISTRIBUTION Postvæsenet ISSN 1904-8505

36 / Danske Busvognmænd

DANSKE BUSVOGNMÆNDS opfattelse udtrykkes i lederen, og hvor det i øvrigt direkte fremgår. Meninger udtrykt i andre artikler er ikke nødvendigvis Danske Busvognmænds. Eftertryk kun tilladt efter nærmere aftale.

Forsidebillede: Michael Branner ABONNEMENTSPRISER Årsabonnement – Danmark kr. 375 incl. moms – Udlandet kr. 495,- momsfrit Enkeltnumre kr. 36,- pr. stk. incl. moms + forsendelse.

UDGIVELSER Udkommer 11 gange om året Næste udgivelse er i uge 49 2014.

Deadline for indlevering af annoncer er senest d. 12. november 2014.

Info

Velkommen i DB KREDS 3

NVTS Skoleholdervej 19, 3.th.

2400 København NV

Afgang fra DB KREDS 1

Frederiks Taxi Søndergade 35 7470 Karup J

KREDS 3

e k k y l l i t r ´ i s Vi … MED FØDSELSDAGEN Ismailaki Kamilji 40 år den 29. november 2014 Ballerup Turistfart

Hønsinge Vig Taxi Søgårdssvinget 18 4572 Nørre Asmindrup

Fartskrivere og Genneratorer - lad Ketner hjælpe i en fart..!

KOM I KONTAKT MED DET DANSKE BUSFOLK...

ANNONCER I BUSMAGASINET PK-REKLAME & TRYK TLF. 98 42 78 99

Vi er eksperter i reperationer af Webasto, Stroco og Eberspæcher busvarmer.

Vi har nye og ombytning på lager ANDERSEN.pdf Ketner+JOHN samt alt i reservedele.

Stort lager af Turboladere til alle bustyper.

Stort lager af Startere og Generatorer.

Fartskriver eksperten - så er det Ketner i bruger til 2-års eftersyn. Altid ombytnings Fartskrivere på lager.

Få et godt tilbud!

1

04/07/12

13.38

Ketner A/S Aalborg : tlf: 7080 7359 Århus : tlf: 7080 7361 Holstebro : tlf: 7080 7351

JOHN ANDERSEN VÆRKFØRER

Aut. service til din Mercedes-Benz og Setra

FYNS LAST- & BUS

Aps

Gl. Sognevej 9, 5771 Stenstrup, Tlf. 62 26 15 26, e-mail: fynslastbus@mail.dk

Danske Busvognmænd

/ 37

Rubrikannoncer

Busrejser – Busture

Går bus-turen til København..?

- så besøg os for et godt måltid mad.

Central beliggenhed, tæt på DR byen, Tivoli og Amalienborg.

Dansk Køkken.

Stor rutine i bus selskaber blandt andet fra Fyn, Jylland og Sverige Altid et godt tilbud - f.eks : Flæskesteg med rødkål samt dess. kr. 158,Stor buffet kr. 168,-

Restaurant Menuen

OVERNATNING nær København

HAR DE GRUPPEN?

Enkeltværelse kr. 450,Toilet, bad, TV, tekøkken, internet og fri parkering

Vi har værelserne med douche - WC - køkken - TV

28 58 08 50

www.skov-gaarden.dk skovgaarden@ishoejby.dk Torslundevej 120, 2635 Ishøj

ØNSKES: Gode samarbejdspartnere Kontakt os for tilbud

Nygade 7, Sandvig, 3770 Allinge Tlf. 56 48 10 10 - Fax 56 48 18 89

www.grethaspension.dk - info@grethaspension.dk

Rekvirer venligst priser for 2007 Rekvirervenligst venligst priser priser for Rekvirer for2015 2004

Vi køber alle slags brugte og skadede busser til ekspert.

Betaler med kontanter.

Sarwary Omnibushandel KG Tlf. + 49 40 250 6924 Fax. + 49 40 2549 5884 info@sarwary.de

Brigadevej 49 - 2300 København S

tlf. 32543322

www.restaurantmenuen.dk

KOM I KONTAKT MED DET DANSKEBUSFOLK...

ANNONCER I BUSMAGASINET KONTAKT: PK-REKLAME & TRYK TLF. 98 42 78 99

HVIS DU VIL ANNONCERE HER SKAL DU KONTAKTE PK-REKLAME OG TRYK PÅ 9842 7899 ELLER PER@PK-REKLAME.DK

38 / Danske Busvognmænd

Rubrikannoncer

Sæt dit logo på...

Reklameartikler Vi sælger REKLAMEARTIKLER

AUTOMATISK BRANDSIKRING AF MOTORRUM OG OLIEFYRSANLÆG > Certificeret i Danmark og Sverige > Robust og driftsikker > Aktiveres kun ved brand i motor eller oliefyrsrum > Miljøvenligt produkt > Verdens mest enkle automatiske brandslukker

www.firetrace.dk · info@firetrace.dk · Dania Brandteknik · tlf 5616 9100 · mob 2844 1112

- Kuglepenne - Kildevand - Lightere - Nøgleringe - Drikkedunke - Muleposer - Reklameslik

- og alt det andet...

Reklameartikler og give-aways produkter skaber opmærksomhed omkring jeres virksomhed, både i det daglige - eller når der skal markedsføres...

- en god ide!

Ingen opgave er for stor eller for lille...!

- ring og få et godt tilbud...

Lerstien 10 - 9900 Frederikshavn tlf. 98 42 78 99 www.pk-reklame.dk

Danske Busvognmænd

/ 39

DANMARK

Det stærke team Værksted i Jylland og på Sjælland Officiel Solaris servicepartner.

Torvegade 155 7160 Tørring Telefon 7690 3157

Salg og levering af nye og brugte minibusser Haraldsdalvej 9 6330 Padborg Telefon 4697 5500

Salg af rutebus og skolebus Diesel, el, og gas ...

Danmark Bus A/S 6330 Padborg Telefon 4697 5500

Afsender: Danske Busvognmænd, Vesterbrogade 10, 1620 København V.

“Når kvaliteten vejer tungest”

Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost ID-Nummer: 42467

Service og reperation af alle slags busser ...