Busmagasinet 09 2014 web

Bus gasinet ma No 09 / september 2014

Danske Busvognmænd

GOLFKØRSEL:

PRIVAT ELLER OFFENTLIG OPGAVE? Hvilke kørselsopgaver kan de offentligt støttede trafikselskaber tillade sig at tage sig af? Efter et golfarrangement i Nordjylland ønsker Danske Busvognmænd klarere afgrænsning af reglerne.

Side 04

Læs også 16. Rutebussen kører stadig 26. Skolereformen har sat

aftryk på bustrafikken 32. Shell FuelSave Danske Busvognmænd for alle, der udfører erhvervsmæssig buskørsel

BUS OF THE YEAR ER FUNDET Side 28

By møder land Pris møder performance Mercedes-Benz Intouro

Mercedes-Benz – et mærke fra Daimler

Den ideelle løsning til landevejsrejser: Den multifunktionelle Intouro. Lavt brændstofforbrug og lav indkøbspris gør Intouro til en god investering. Den gode komfort og karakteristiske design gør den til en ægte Mercedes-Benz.

Salgskonsulent Johnnie Espersen Tlf.: +45 56 37 00 20

Salgskonsulent Carsten Ø. Nielsen Tlf.: +45 56 37 00 35

Salgskonsulent Poul Nielsen Tlf.: +45 56 37 00 42

Salgskonsulent Claus Korsgaard Tlf.: +45 56 37 00 63

EvoBus Danmark A/S – Mercedes-Benz Busser – Centervej 3 – 4600 Køge – Tlf.: +45 56 37 00 00

2 / Danske Busvognmænd

Leder / Indhold

ER DET BLEVET NEMMERE AT VÆRE TURISTVOGNMAND? Siden begyndelsen af 1990’erne har udviklingen af Det Indre Marked gjort det lettere for en turistvognmand at operere på tværs af grænserne i EU – eller det er i hvert fald meningen med de fælles EU-regler på transportområdet, der harmoniserer lovgivning for køre-/hviletid, krav til køretøjet, dokumentation mm.

Michael Branner Jespersen Konsulent

Helt så fri føles bevægeligheden dog ikke i virkeligheden. Inden man som turistvognmand bevæger sig over den danske grænse, skal man have tjek på forsikringer, forskellige vejafgifter, miljøzoner, momsregler og momsregistreringer, der varierer fra land til land. Det kan være en jungle at finde rundt i.

Værre er nok, når disse ’harmoniserede’ regler slet ikke gør det nemmere, men sværere at være turistvognmand. En ting er nemlig, at EU harmoniserer regler på f.eks. køre-/hviletidsområdet. Et andet er, om de enkelte medlemslande også fortolker og håndhæver disse regler ens. Det er langt fra tilfældet, som danske turistvognmænd også har oplevet, når chauffører på de franske landeveje er blevet afkrævet en aktivitetserklæring, på trods af at chaufføren registrerede sine data på en digital tachograf. EU-lovgivningen burde i sådanne tilfælde gøre aktivitetserklæringen overflødig – men det er de franske myndigheder ligeglade med.

Danske Busvognmænd arbejder sammen med sin internationale paraplyorganisation International Road Union på, at EU-lovgivningen fra Bruxelles skal gøre det nemmere og ikke sværere for danske turistvognmænd at udføre international turistkørsel. Derudover holder vi vores medlemmer opdaterede om de seneste krav og procedurer for turistbuskørsel i de forskellige europæiske lande. Der skal i denne sammenhæng lyde en stærk opfordring til at benytte vores ’Landeinfo’ på www.db-dk.dk, hvor medlemmer kan finde kørselsinformationer om 17 forskellige destinationer i Europa. Du finder ’Landeinfo’ under fanen ’Viden om’. Læs mere herom på s. 12 i denne udgave af Busmagasinet.

Indhold

08 04 Offentlig eller privat opgave?

08 En bustur ud over det sædvanlige 12 Skal du til udlandet?

14 Kort nyt

22

30

22 Viljen har vist ham vejen

34 Paragraf i fokus

25 Kort Nyt

35 Nostalgihjørnet

26 Skolereformen har sat aftryk

på bustrafikken

28 Bus of the Year 2015 vinderen 30 Setra afrunder S 500 serien

16 Rutebussen kører stadig

20 Trafikplan er en svær størrelse

32 Shell FuelSave

på flot vis

32

Danske Busvognmænd

/ 03

Turistbussen

OFFENTLIG ELLER PRIVAT OPGAVE? Af: Lasse Repsholt / Foto: Colourbox

Nordjyllands Trafikselskab (NT) arrangerer buskørsel til European Tour Golf – et stort golf-arrangement i Gatten i Nordjylland. Trafikselskabet går dermed ud over sine opgaver med at sørge for den kollektive trafik, mener Danske Busvognmænd. Arrangementet bør give anledning til en diskussion af, om der er brug for en mere klar afgrænsning af, hvad der er trafikselskabernes opgave.

NT’S BUSKØRSEL TIL GOLF I GATTEN Nordjyllands Trafikselskab har lavet samarbejde med arrangørerne om bustransport for publikum og personale og oprettede en direkte busrute mellem Aalborg og Gatten i den forbindelse.

• Golfcenteret i Gatten bliver ikke normalt betjent af direkte bustrafik til/fra Aalborg, så NT oprettede nye busruter til lejligheden.

• Bustrafikken blev udført med fem driftsbusser og to reservebusser, der hovedsageligt skulle sikre halvtimesdrift fra Aalborg til Gatten om formiddagen og fra Gatten til Aalborg om eftermiddagen og først på aftenen.

• Busserne var gængse turistbusser - ikke NT’s egne rutebusser.

• Busserne var ikke udstyret med sædvanligt billetteringsudstyr, da billetter blev solgt pr. sms, app eller print-selv.

04 / Danske Busvognmænd

I

dagene 14. til 17. august 2014 afvikledes det første af i alt tre golfarrangementer, Made in Denmark i Gatten i Nordjylland.

Det var Himmerland Golf og Spa Resort, der var værter for golfturneringen European Tour, hvilket de også skal være i 2015 og 2016.

Der var tale om et arrangement med 156 pro-

fessionelle golfspillere, 35.000 tilskuere og et samlet budget (for de tre arrangementer) på 100 mio. kr. En væsentlig del af finansieringen kom fra private og offentlige sponsorer. Alt i alt et imponerende arrangement af international klasse, som man forventede ville smitte positivt af på turisme og erhvervsliv i regionen i øvrigt.

I Region Nordjylland råder 28 medlemmer af Danske Busvognmænd over ca. 100 turistbusser. De har som forretningsområde at indgå samarbejde med foreninger, skoler, kommuner, klubber, rejsebureauer og erhvervslivet om bustrafik til forskellige udflugter, rejser og arrangementer.

Turistbussen

JURA: HVAD MÅ TRAFIKSELSKABERNE? Trafikselskabernes opgave er at varetage den offentlige servicetrafik i form af almindelig rutekørsel. Det betyder i praksis tre ting.

1. Der skal være tale om almindelig rutekørsel Det betyder, at buskørslen skal være åben for alle, den skal være i en fast trafikforbindelse og med en regularitet, så der er tale om mindst tre kørselsdage og mindst én gang om ugen.

Derfor var der selvfølgelig stor opbakning fra Vesthimmerlands Kommune, Aalborg Kommune og Region Nordjylland.

Reagerede på henvendelse fra arrangører

busruter på strækningen i den uge, arrangementet fandt sted.

NT’s direktør Jens Otto Størup udtaler, at NT’s administration naturligvis er bekendt med de regler og retningslinjer, som indgår i Lov om trafikselskaber og gør opmærksom på, at de konkrete ruter til golfarrangementet i Gatten har været drøftet med Trafikstyrelsen, som er enig med NT i, at den opfylder kriterierne for at være offentlig servicetrafik, som trafikselskaberne har tilladelse til at udføre: ”Det har længe været NTs politik, at vi understøtter store events og arrangementer i Nordjylland, og af vores beretning fremgår disse indsatser med angivelse af passagertal, år for år. Golfturneringen i Gatten er et nyt og meget stort arrangement. Ideen om også at understøtte dette arrangement kom, da NT fik en henvendelse fra arrangøren om netop muligheden for at tilpasse den kollektive trafik til Gatten, mens arrangementet stod på. Bestyrelsens motivation for at NT skulle involvere sig i arrangementet var et stort ønske om dels at sikre, at publikum uden bil – typisk turister fra udlandet – kunne tilbydes en effektiv og højfrekvent busforbindelse mellem Aalborg og Gatten, dels at afhjælpe den trafikale udfordring, der opstår, når man afvikler et sådant arrangement i et område med en trods alt begrænset infrastruktur,” udtaler Jens Otto Størup og påpeger, at golfturneringen Made in Denmark som et nyt og lokalt arran-

Kørslen til arrangementet i Gatten var særligt karakteriseret ved, at der var oprettet helt nye

gement er tildelt offentlig støtte fra region og kommuner i Nordjylland.

NT sponserer golfkørsel Den store opbakning kom blandt andet til udtryk ved, at Nordjyllands Trafikselskab (NT) til lejligheden organiserede shuttlekørsel fra Aalborg til Gatten; en strækning der normalt ikke er betjent med kollektiv bustrafik. Det var en beslutning, der undrede de lokale busvirksomheder. Er det en opgave for de offentlige trafikselskaber at betjene et golfarrangement på den måde?

John Bergholdt, der er formand for Danske Busvognmænd, er i tvivl: ”Jeg mener, at trafikselskaberne er sat i verden for at varetage den offentlige servicetrafik med busser og tog. Men jeg synes, vi i stigende grad ser, at trafikselskaberne giver sig i kast med kørselsopgaver, der er et potentielt privat marked for, og som derfor efter min opfattelse ikke bør varetages af trafikselskaberne for skatteborgernes penge. Arrangementet i Gatten giver bestemt anledning til en diskussion af, hvilken rolle trafikselskaberne skal spille i grænseområdet mellem offentlig servicetrafik på den ene side og kommerciel persontrafik til udflugter og arrangementer på den anden side,” udtaler han.

2. Der skal være tale om offentlig servicetrafik Med offentlig servicetrafik forstås ifølge bemærkningerne til lov om trafikselskaber ”trafik, som private virksomheder ikke ville påtage sig i egen forretningsmæssig interesse eller i hvert fald ikke i samme omfang eller på samme vilkår.”

Formuleringen åbner for, at trafikselskaberne skal foretage et skøn af, om trafikken kan varetages på forretningsmæssige vilkår. Det er ikke nødvendigvis en let opgave, hvilket arrangementet i Gatten også vidner om.

3. Eksisterende ruteføring skal følges Trafikstyrelsen oplyste i efteråret over for trafikselskaberne, at der kan indsættes dubleringsbusser for at imødekomme et særligt kørselsbehov. Det blev ved den lejlighed præciseret, at dubleringsbusser kun må udføre kørsel med en ruteføring, som den pågældende rute har ifølge normalkøreplanen. Det er således ikke lovligt: - at kombinere ruteføringerne for flere busruter.

- at etablere et endepunkt på et sted, hvor trafikselskabet ikke normalt udfører rutekørsel.

Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, vil der ifølge Trafikstyrelsen normalt være tale om turistbuskørsel.

Kilde: DB notat om offentlig servicetrafik, August 2014.

Danske Busvognmænd

/ 05

Turistbussen

Trafikselskaberne er i øvrigt gode til generelt at tilpasse det eksisterende kollektive trafiktilbud til de større lokale idræts- og kulturarrangementer. NT tilbyder i sommerperioden 2014 særlige koncert- og markedsbilletter til 13 forskellige koncerter, markeder og festivaler. Det samme gør trafikselskabet Midttrafik, der under overskriften ’Bus til sommerens oplevelser’ hjælper de lokale musikfestivaler med udvidede køreplaner, dubleringsbusser, særlige takster og særskilt markedsføring heraf. Sydtrafik har tilsvarende betjent Vorbasse Marked og Grøn Koncert i Kolding.

Både en juridisk og politisk sag Jens Otto Størup oplyser, at man med den frekvens, som blev tilbudt i køreplanerne for den direkte rute mellem Aalborg og Gatten, forventer en selvfinansieringsgrad på max 50%. Kørslen er tildelt en nordjysk vognmand efter indhentning af tilbud fra NTs entreprenører. ”Det er min klare opfattelse, at NTs initiativ til at oprette en midlertidig og højfrekvent rute mellem Aalborg og Gatten skaber betydelig mere omsætning for de nordjyske vognmænd end alternativet, hvor det private initiativ skulle søge eller besvare en eventuel efterspørgsel på fælles buskørsel til Gatten. Diskussionen omkring hvorvidt det offentlige overhovedet skal støtte sådanne arrangementer, direkte eller indirekte via rutekørsel, er naturligvis helt reel og altid aktuel. I NT er vi dog altid glade, når vores ejere [kommuner og regioner, red.] prioriterer den kollektive trafik til glæde for passagererne og de private busvognmænd, som udfører alt vores kørsel,” udtaler Jens Otto Størup.

Helt så simpelt mener landsformanden i Danske Busvognmænd dog ikke, at konklusionen er: ”Vognmændene er selvfølgelig altid klar til at byde ind på kørsel for trafikselskaberne, men det er ikke indlysende for mig, at kørslen til dette golfarrangement blev bedst varetaget gennem NT. Jeg kan forestille mig en række andre muligheder, hvor en sådan kørsel bliver udført i privat regi uden trafikselskabets indblanding.

Hvordan sådan en model ville komme til at se ud, finder vi jo så ikke ud af nu,” udtaler John Bergholdt og tilføjer: ”Vi ønsker ikke konkret at stikke en kæp i hjulet for, at trafikselskaberne kan tilpasse sig det øgede passagertal, når koncerter, markeder og festivaler løber af stablen. Det vil være en falliterklæring, hvis ikke den kollektive bustrafik tilpasser sig situationen og sikrer transportmulighederne. Vi ønsker blot en generel, juridisk præcisering af, hvilke typer kørselsarrangementer der må varetages af trafikselskaberne og under hvilke forudsætninger i forhold til konkurrencevilkår, statsstøtte og lignende. Vi ønsker også en politisk diskussion – både i trafikselskabernes bestyrelser og i Folketinget – om trafikselskaberne gør ret i at arbejde med den type kørselsarrangementer, og om rammerne og reglerne er de rette,” afslutter formanden.

06 / Danske Busvognmænd

SKARPE TIL JOHN BERGHOLDT Du anfægter trafikselskaberne og deres initiativer i forbindelse med arrangementer. Skal busbranchen ikke længere samarbejde med trafikselskaberne om at skaffe flere fælles kunder til den kollektive bustrafik?

Jo, det skal vi. Og den kollektive bustrafik skal være fleksibel i forhold til sæsonen og i forhold til trafikafviklingen i forbindelse med større arrangementer. Så kan kunderne både se og mærke, at den kollektive bustrafik er til for dem. Det er på ingen måde i modstrid med vores ønske om løbende at samarbejde med trafikselskaberne om at få flere kunder, at vi nu rejser en diskussion om trafikselskabernes aktiviteter.

Er det her et stort problem for branchen eller blot et surt opstød, fordi turistbusbranchen har set bedre tider?

Det er svært helt at opgøre problemets størrelse. Ud over kørslen i forbindelse med de store arrangementer, drejer det sig også om, at hvor f.eks. skoleklasser og institutioner tidligere ville bestille deres egen buskørsel til en dagsudflugt, vælger de nu at benytte et kollektivt trafiktilbud, hvor trafikselskabet så kan benytte dubleringsbusser. Det er der ikke noget i vejen for, så længe det foregår indenfor de rammer, Trafikstyrelsen har defineret.

En anden måde at give børnene mulighed for at komme af sted med bus, uden at det går ud over kommunens budget, er – på baggrund af udbud – at indgå rammeaftaler og prisaftaler med deres leverandører om turistbuskørsel til udflugter og rejser. Det er i øvrigt en mulighed, som flere kommuner benytter sig af.

Turistbusbranchen har set bedre tider – men også værre. Uanset konjunkturerne synes vi, det er relevant at pege på, at offentlige midler ikke skal bruges til at udkonkurrere private virksomheder.

Trafikselskabernes kørsel bliver jo alligevel udført af private vognmænd i sidste ende. Er det så vigtigt, om det er trafikselskaberne eller en privat vognmand, der står for kørslen?

Ja, det gør en forskel ud fra to synsvinkler. Når trafikselskaberne står for opgaven, er det skatteborgerne i kommunerne og regionen, der helt eller delvist finansierer.

Det gælder ikke alene busdriften, men også den administration, der ligger bag kørslen. Pengene kan ikke bruges to gange, så hver gang der bruges ressourcer i forbindelse med buskørslen til et arrangement eller en udflugt, fragår de et andet sted.

Den anden synsvinkel er, at selvom de offentlige trafikselskaber ikke er sat i verden for at holde hånden under de lokale busvirksomheder, er deres opgave omvendt heller ikke at udkonkurrere dem med støtte fra offentlige midler. Vore medlemsvirksomheder har forretninger baseret på samarbejde med deres kunder om og udvikling af turisme- og oplevelsesøkonomien lokalt og regionalt, hvor turistbussen – for nogle områder – spiller en stor rolle. Et velment ønske fra trafikselskabet om hjælp og støtte til et lokalt arrangement eller en skoleklasse på udflugt kan derfor være i strid med langsigtede mål inden for lokal beskæftigelse, erhvervsfremme, regionalpolitik og turismepolitik. Min pointe er, at næste gang en fodboldturnering eller en madfestival finder sted et sted i Nordjylland til gavn og glæde for borgere og turister, er det ikke sikkert, at NT stiller op med bustrafik igen. Det gør den lokale turistvognmand.

Annoncer

Sænker dit diselforbrug

Reducér udgiften til brændstof med

op til 2,3 % Med en stor vognpark kan selv de mindste besparelser i brændstof betyde tusindevis af kroner om året.

Vi har lanceret miles - en ny diesel, der indeholder et nyt additiv, som giver en mere effektiv forbrænding, hvilket reducerer brændstofforbruget på tunge køretøjer som lastbiler og busser med op til 2,3 %*

længere på literen renser og beskytter motoren bedre mere stabil drift bedre koldstarter mindre motorstøj Ring og få en rabataftale på 78 73 14 70 Læs mere på kunde.statoil.dk/miles-erhverv

*Besparelsen gælder tunge køretøjer og er beregnet på baggrund af lastvognstest i Danmark udført i samarbejde med en stor dansk virksomhed, og kan variere ift. motortype og kørestil og kan kun opnås ved regelmæssig tankning af miles. Læs mere på kunde.statoil.dk/miles-erhverv

Danske Busvognmænd

/ 07

Turistbussen

Nye hjul efterspændes inden rysteturen på de hviderussiske veje.

Ventetiden ved den hviderussiske grænse kan ofte være lang. Det generer dog ikke de russiske børn, der udnytter tiden med lidt morgengymnastik.

Hvad er der dog galt? Motorproblemer efter rysteturen på de russiske veje kan opstå. Chauffør Henning Olsen (tv.) og Bjørn Grønkjær Madsen løser problemet.

EN BUSTUR UD OVER DET SÆDVANLIGE Af: Michael Branner / Foto: Nordjysk Humanitærhjælp

Tre gange om året kører Hjørring Turistfart fra Nordjylland til Klintsy i Rusland.

Med sig hjem bringer de børn fra det fattige område, så de kan holde en god dansk sommerferie – langt væk fra den atomkatastrofe, der stadig sætter sine spor.

L

ørdag den 26. april 1986 eksploderede reaktor nr. 4 på atomkraftværket i Tjernobyl, Ukraine, i det daværende Sovjetunionen. Da reaktoren ikke var omgivet af nogen former for indkapsling sendte eksplosionen en sky af radioaktivt materiale ud i atmosfæren. Det radioaktive materiale kunne efterfølgende måles i store dele af Europa og helt så langt som til det østlige USA. Værst gik det dog ud over Hviderusland, Ukraine og det vestlige Rusland, der stadig døjer med efterdønningerne af katastrofen den dag i dag.

En tiltrængt ferie Katastrofen har sat sit tydelige præg på områderne, der både er fattige og stadig indeholder radioaktiv stråling langt ud over det normale. ”Det er mange år siden, men børnene får stadig rigelig med stråling. Det er fortsat et

08 / Danske Busvognmænd

farligt område,” forklarer Ole Søager, formand i Nordjysk Humanitærhjælp, der hvert år arrangerer ferie i Danmark for de russiske børn i og omkring byen Klintsy i det vestlige Rusland. Projektet har stået på siden 1987, hvor den humanitære organisation Dansk Folkehjælp for første gang tilbød børnene i området et afbræk fra en trist hverdag. Sidenhen tog Nordjysk Humanitærhjælp over – og der er stadig behov for al den hjælp, området kan få: ”Myndigheder i området lavede efter ulykken nogle symbolske bidrag, men ellers er det småt med investeringer i de strålingsramte områder. Det siger sig selv, når området er så ramt af sygdom og stråling, som det er, men det betyder også, at befolkningen bliver fastholdt i den fattigdom, der opstod efter ulykken,” forklarer Ole Søager.

Med turistbus tur/retur Det er Hjørring Turistfart, der hvert år sender busser af sted for at hente de mange børn, der får 3½ uges sommerferie i Danmark i enten juni eller juli måned. I Danmark bliver børnene afleveret hos frivillige værtsfamilier, der sørger for et godt ophold.

Hjørring Turistfart har sammen med forskellige andre vognmænd leveret kørsel til projektet gennem 20 år. ”Det er altid et spændende projekt,” fortæller Henning Christensen, ejer af Hjørring Turistfart, der også selv har kørt bussen frem og tilbage med de forventningsfulde børn: ”Jeg gruer dog hver gang for, at der skal ske noget med materiellet,” fortæller Henning Christensen om kørslen særlig på de russiske og hviderussiske veje. Her kan der være langt mellem asfalteringen.

Turistbussen

De russiske børn og unge klarer busturen flot. ”Man ved aldrig, hvad det er, der fanger børnenes interesse på sådan en tur. Håndtørreren på færgen fra Gedser til Rostock er f.eks. lidt af et tilløbsstykke – dem har de vist ikke i Rusland,” fortæller Ole Søager.

”I PRINCIPPET HJÆLPER VI KUN UDSATTE BØRN, MEN VI GØR ÆRLIG TALT IKKE MEGET FOR AT UNDERSØGE DET. DE FLESTE AF BØRNENE FRA OMRÅDET HAR NEMLIG BRUG FOR EN TUR BORT.”

Manglende asfaltering er dog ikke det eneste bump på vejen. Henning Christensen har selv været ude for – sammen med de unge passagerer – at måtte spendere natten i den holdende bus ved den russiske grænse, fordi færdselsreglerne i Rusland dikterer, at børn ikke må transporteres med bus mellem kl. 00.0006.00. Nogle gange skal man blive holdende hele natten – andre gange slipper man over grænsen.

Regler er der nok af, når bussen kører til Rusland: Der skal søges visum til chaufførerne med erklæring fra Danske Busvognmænd – og det skal gerne ske i god tid, hvis de russiske myndigheder kræver supplerende oplysninger.

Køreturen skal planlægges køre-/hviletidsmæssigt med forbehold for alle de forsinkelser, der kan opstå ved grænsekontroller og andre forhindringer på de russiske landeveje.

Det kommer Hjørring Turistfart omkring ved at sende to chauffører i forvejen til Warszawa.

De overtager bussen 200 km fra den hviderussiske grænse, hvor udfordringerne ofte begynder. ”Nogle gange går det glat,” fortæller Henning fra Hjørring Turistfart. ”Men vi har altid visum til en ekstra chauffør, hvis der er brug for en joker. Visum er nemlig ikke noget, man bare lige får fat i, hvis der er brug for det.”

Danske Busvognmænd

/ 09

Turistbussen

Også Ole Søager fra Nordjysk Humanitærhjælp – der selv er med på turen hvert år – kan fortælle, at bussen regelmæssigt holder ind for blå blink på de russiske veje: ”Der kører ikke mange danske turistbusser rundt fyldt med russiske børn i Rusland og Hviderusland – særligt ikke i de områder, vi kører i,” forklarer Ole Søager. En enkelt gang kom det endda så vidt, at politiet ved grænsen ud af Rusland mistænkte børnene i bussen for at være kidnappet! Det blev dog ved mistanken, og Ole Søager garanterer da også, at alle ”kidnappede” børn efter ferien blev returneret i god stand hos forældrene i Klintsy.

Afgang Klintsy kl. 05.00. 36 timer senere skulle bussen gerne være i Nordjylland.

Bussen nemmeste transportmiddel Turen fra Nordjylland til Klintsy i Rusland tager – afhængig af udfordringerne undervejs – typisk 36 timer, så det er lidt af en køretur for både børn, chauffører og de russiske ledere, som også følger med, så der kan oversættes fra russisk.

Bussen er efter Ole Søagers overbevisning den mest effektive måde at transportere de mange børn på. ”Vi prøvede en enkelt gang at transportere børnene med fly. Men vi skulle først til Moskva – det blev et kaos i lufthavnen med alle de børn. Og så skulle vi fra København til de forskellige værtsfamilier i Danmark, så det var ikke fordi, den tidsmæssige besparelse var så stor endda. Så er det nemmere med en bus hele vejen, der kan sætte børnene af ved de forskellige værtsfamilier i Danmark,” forklarer Ole Søager. Og selvom køreturen er lang, brokker de unge passagerer sig ikke. ”Børnene er smaddergode ved hinanden – lige fra de sætter sig i bussen,” tilføjer Ole Søager. ”De opfører sig faktisk bedre end danske børn. Chaufføren plejer at sige, at der er renere i bussen efter en 36 timer lang køretur fra Rusland end efter en svømmehalskørsel i Hjørring,” afslutter Ole Søager og griner.

10 / Danske Busvognmænd

”BØRNENE ER SMADDERGODE VED HINANDEN – LIGE FRA DE SÆTTER SIG I BUSSEN. DE OPFØRER SIG FAKTISK BEDRE END DANSKE BØRN.”

EN GOD GERNING Chauffør Henning Olsen kørte denne sæson de russiske børn frem og tilbage fra Klintsy på 6. år. Han er i dag på efterløn, men kører lejlighedsvis for Hjørring Turistfart. Turen til Klintsy ser han særligt frem til. ”Jeg synes jo, at det er en god gerning med ferie til børnene. De er så nemme at have med at gøre, og så trænger de til det,” fortæller Henning Olsen, der kan mærke, at børnene er meget taknemmelige for turen til Danmark.

Ventetid er der stadig meget af, men det er ifølge Henning Olsen blevet bedre: ”Der var kommet mere kontrol ved grænsen i år efter konflikten i Ukraine, men alt i alt var der ikke noget at klage over. Vagterne ved grænsen har jo også et arbejde at passe,” forklarer Henning Olsen diplomatisk om de mange stempler og papirer, der følger med turen. Mærkværdige tilfælde finder man dog stadig – f.eks. da en grænsevagt holdt en næsten tom bus tilbage i 1½ time, hvorefter bommen pludselig uden videre forklaring blev løftet op. Den erfarne chauffør kan da også berette om tornadoer, der slyngede træerne ud på vejene og om asfaltering på de hviderussiske betonveje, der krakelerer for et godt ord. ”Turen gennem Hviderusland kan godt virke lang, for man må kun køre 70 km/t. Men vejforholdene taget i betragtning er det nok meget fornuftigt,” fortæller Henning Olsen.

Henning Olsen tilbringer selv en enkelt nat i Klintsy på hver tur, før der køres mod Danmark og beskriver også et fattigt Rusland omkring Tjernobyl: ”Området er ikke for alle og enhver. Man skal nok have lidt hår på brystet for at kunne håndtere sådan nogle steder.”

Annoncer

FÅ 3,4 % I BRÆNDSTOFBESPARELSE* BARE VED AT SKIFTE SMØREOLIE *SPF-Danmark P/S skiftede deres smøreolie ud med Mobil Delvac 1. Det gav dem en brændstofbesparelse på 3,4 %.

e eng p r Spa dine på er! s bus Få hele SPF-testen på ok.dk/ mobildelvac

Sammen med SPF og ExxonMobil har vi lavet en test, som viser præcist, hvilke fordele Mobil Delvac 1 kan tilbyde.

Få hele SPF-testen gratis på ok.dk/mobildelvac

BRUGTE BUSSER RUTEBUSSER Volvo 8512BLE, Årgang 10/2004, km: 755.000, 32/36 pladser, ny motor, ombetruk....kr. 195.000 Volvo B10M ledbus, Årgang 06/2000, km 750.000, 65/45 pladser, Euro 2..................kr.

70.000 Volvo B12M 13,7m, Årgang 07/2002, km 1.100.000, 40/65 pladser, Euro 3................kr.

95.000 Volvo B10BLE 13,7m, Årgang 06/2002, km 1.125.000, 40/65 pladser, Euro 3.............kr.

95.000 Volvo 7900 B5LH Hybrid 12m, Årg. 12/2010, km 205.000, 32/32 pladser, Euro 5........kr. 1.395.000 Volvo B10M HG 12m, Årgang 10/2000, km 900.000, 47/28 pladser, Euro 2............... kr.

75.000

TURISTBUSSER Volvo 9900, Årgang 01/2010, km 385.000, 52+1+1, Euro 5 ......................................kr. 1.295.000 Irisbus Arway 12,8m, Årgang 02/2010, km 225.000, 57+R+F, Euro 5, toilet, lift.........kr. 825.000 Setra 417 GTHD, Årgang 2008, km 500.000, 57+1+1, Euro 5 ....................................kr. 1.215.000

Nye turistbusser i produktion til hurtig levering Volvo 9911R 13,8m 6x2 Euro6, 52+1+1 Volvo 9708R Carrus, 13m 4x2, Euro6, 53+1+1 Volvo 9508R 13,1m 4x2, Euro6, 57+1+1 Volvo 9711R Carrus, 15m 6x2, Euro6, 65/67+1+1 Alle priser er ekskl. 25% moms, netto kontant ab plads.

Med forbehold for trykfejl.

Ring og hør nærmere: Jan Bredo tlf. 20431394 jan.bredo@volvo.com

Danske Busvognmænd

/ 11

Turistbussen

SKAL DU TIL UDLANDET? Af: Britt Wittrup / Foto: Colourbox

Selvom den teknologiske udvikling og det indre marked med harmonisering af reglerne mellem landene i EU umiddelbart skulle gøre det lettere at køre turistbus i udlandet, er det desværre stadig meget besværligt at køre sine gæster over den danske grænse.

12 / Danske Busvognmænd

Turistbussen

Hvad skal du gøre inden turen?

Det kan være svært at danne sig et overblik over, hvad der dels skal medbringes på turen til udlandet, og dels hvad der skal gøres, inden du sender chaufføren afsted. Der er ingen tvivl om, at grundig planlægning skaber det bedste udgangspunkt for en vellykket tur – og dermed en god oplevelse for dine kunder.

Tjek ’Landeinfo’ Inden du overhovedet giver en pris på en tur til udlandet, kan det være en god idé at tjekke Danske Busvognmænds ’Landeinfo’ på db-dk.dk under ’Viden om – Landeinfo’. Du finder her en række forskellige oplysninger om bl.a. vejafgifter, moms, miljøzoner, særlige parkeringsregler, vinterdæk mv. i 17 forskellige europæiske lande. F.eks. er der varierende regler for kørsel med vinterdæk, ligesom vejafgifter beregnes og opkræves på flere forskellige måder rundt om i Europa.

sikring af dine medarbejdere skal ske hos Udbetaling Danmark via virk.dk’s hjemmeside (du kan finde link på db-dk.dk under ’Viden om – International kørsel’). Der er normalt en sagsbehandlingstid på ca. 2-4 uger, og Udbetaling Danmark anbefaler, at du søger for alle dine chauffører på en gang, og at du samtidig søger til alle EØS-lande og eventuelt også Schweiz. Har du spørgsmål, kan du kontakte Udbetaling Danmark på tlf.

70 12 80 51.

Derudover er det vigtigt, at bussen er forsikret ved kørsel i udlandet. Tjek eventuelt om du har vejhjælp i Europa med i din forsikring, så du er forberedt. Udover bussens forsikring skal der være stillet en garanti for sygdom og retshjælp til chaufføren – eller der skal være tegnet en forsikring. For de af Danske Busvognmænds medlemmer, der er kunder i Tryg, er chaufføren sikret ved sygdom – og retshjælp – via bussens forsikring.

Køre- og hviletid Moms og vejafgifter Hvis du skal betale moms i det land, du skal køre til/igennem, som f.eks. Tyskland, skal du momsregistreres, inden du tager afsted, hvilket altid er klogt at gøre i god tid. I nogle lande, hvor du skal betale vejafgifter, skal du have en form for brobizz i bussen. Nogle gange kan du købe bizz’en ved grænseovergangene, mens den i andre lande skal forudbestilles – eventuelt via internettet.

Forsikringer En anden meget vigtig ting at have styr på forud for turen er den sociale sikring af den/ de chauffør(er) og eventuelle guider, der skal med. Det kan blive rigtig dyrt, hvis en chauffør bliver syg undervejs, og der ikke er styr på den sociale sikring. Ansøgning om social

At have styr på køre- og hviletidsreglerne er også helt vitalt for både sikkerheden og pengepungen, hvis det går galt. Chaufføren i bussen skal altid huske køre- og hviletidsdokumentation for de sidste 28 dage i form af skiver, førerkort og aktivitetserklæringer.

Og man skal naturligvis være sikker på, at chaufføren har køretid nok, kan overholde pause- og hvileregler mv.

Der er således meget at holde styr på, som det fremgår af boksen til højre, og der er mange overvejelser at gøre sig, hvis man ikke jævnligt kører til udlandet. Under alle omstændigheder er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte sekretariatet, når du får en tur til udlandet.

HVAD SKAL JEG GØRE, INDEN TUREN GÅR TIL UDLANDET? • Sørge for social sikring af dine medarbejdere via virk.dk • Tjekke at både bus og chauffør er forsikret • Få styr på, om du har vejhjælp til bussen som en del af din forsikring, ellers giv gerne chaufføren kontaktoplysninger med • Finde ud af om du skal momsregistreres, forudbestille bizz til vejafgifter, ansøge om tilladelse til kørsel i miljøzoner m.v.

HVAD SKAL MED PÅ TUREN: • Bussens registreringsattest • Tilladelse til buskørsel • Eventuel tempo-100 tilladelse til kørsel i Tyskland • Chaufførens beredskabsplan • Skadeguide fra forsikringsselskabet • Kontroldokument: EU til kørsel indenfor EU-landene og Schweiz, Interbus til de øvrige lande. Husk at Sverige, Norge og Finland er undtaget • Køre- og hviletidsdokumentation for de seneste 28 dage • Dokumenter/bizz/mærkater vedrørende momsregistrering, vejafgifter, miljøzoner • De rigtige dæk/snekæder ved vinterkørsel

BRUG ’LAN DE IN FO’ Som det fremgår af artiklen, er der mange ting at holde styr på ved kørsel til udlandet. Desværre udgiver Vejdirektoratet ikke længere den årlige ’Busguide’. Derfor har Danske Busvognmænd lanceret ’Landeinfo’ på db-dk.dk for at gøre det lettere at finde vej i regel-junglen.

Her finder du nærmere information om betaling af moms, fartgrænser, vejafgifter og meget andet for 17 forskellige lande i Europa.

Du finder ’Landeinfo’ på db-dk.dk under ’Viden om – Landeinfo’.

Danske Busvognmænd

/ 13

Kort nyt

KO RT

NYT

Del din mening om efteruddannelsen Det er et krav i lovgivningen, at bus- og godschauffører hvert femte år skal på efteruddannelse (det lovpligtige EU-kursus).

Måske havde du en god oplevelse på din seneste efteruddannelse? Måske oplevede du, at visse ting manglede eller var irrelevante for dit arbejde?

Danske Busvognmænd og ITD er nu gået sammen for at evaluere efteruddannelserne, siden kravet blev indført i 2009. Ved at udfylde det elektroniske spørgeskema kan du og dine chauffører evaluere jeres seneste efteruddannelsesforløb og dermed bidrage til, at efteruddannelserne i fremtiden bliver endnu bedre.

Spørgeskemaet tager ca. 5 min. at udfylde, og din besvarelse vil være anonym. Du kan finde spørgeskemaet på forsiden af Danske Busvognmænds hjemmeside www.db-dk.dk og under ’Viden om – Medarbejderforhold’.

DB’s næste årsmøde bliver i Herning Danske Busvognmænds næste årsmøde kommer til at foregå i MCH i Herning.

Som sædvanlig afholder Danske Busvognmænd en udstilling i forbindelse med årsmødet. Denne gang kommer udstillingen blot til at foregå i sammenhæng med Transport 2015 i MCH, men i sin egen indendørs hal. ”Efter at vi ændrede terminen for vores årsmøde, falder det helt naturligt, at vi slår vores arrangementer sammen med transportmessen i Herning,” siger administrerende direktør Steen Bundgaard, Danske Busvognmænd, og fortsætter: ”Vi har jo gennem mange år haft et godt samarbejde, men jeg synes, at det styrkes endnu mere med denne aftale, som tilgodeser behovene for både udstillere og besøgende.”

Projektleder Betina Engholm, MCH Messecenter Herning, byder busserne velkommen tilbage efter fraværet ved Transport 2013. ”Vi har haft en god dialog med bussektoren, og jeg synes, at det er en god løsning, som vi er kommet frem til. Busserne er en del af transportbranchen, og derfor er de en vigtig del af transportmessen. Aftalen med Danske Busvognmænd er med til at give sektoren sit helt eget fokus, og det er faktisk noget, som de besøgende har efterspurgt,” siger projektlederen.

14 / Danske Busvognmænd

Hjertestarter: God ide, men ikke et krav DR Fyn satte i juli fokus på hjertestartere i busser. Udgangspunktet var en rundspørge blandt 14 busvognmænd, hvoraf kun to havde hjertestartere i turistbussen.

Det gav anledning til kritik fra Hjerteforeningen: ”At to ud af 14 har en hjertestarter er et stykke på vejen, men det er slet ikke godt nok. Hjerteforeningens opfordring til alle turistbusselskaber er at anskaffe en hjertestarter,” udtalte formand i Hjerteforeningen Henrik Steen Hansen til DR. Blandt de deltagende busvognmænd i rundspørgen var der dog delte meninger om nødvendigheden og effekten af hjertestartere i busser.

Hos Danske Busvognmænd er man enig med formanden for Hjerteforeningen i, at en hjertestarter i turistbussen kan være en rigtig god ide. Den bør dog ikke være et krav, og den skal vel at mærke kunne betjenes af chaufføren: ”Det er grundlæggende en rigtig god idé med en hjertestarter i en turistbus, og en chauffør, der kan betjene den. Det er relevant for den aldersgruppe, der fylder mest i turistbusserne, nemlig 50+ årgangene. Det er også en styrkelse af busbranchens generelle tilbud om komfortabel og sikker transport. Vi synes ikke, at det skal være et krav, men vi anbefaler medlemmerne at installere hjertestartere i turistbusser for at skabe endnu større sikkerhed for passagererne,” udtaler direktør i Danske Busvognmænd Steen Bundgaard.

Annoncer

ALT I GLAS...

www.sydglas.dk

Danmarks største busrudelager r.dk

rude www.bus

Vi er specialister i montering af autoruder til busser, last- og personvogne m.m.

Leveres/ monteres hos Dem eller på vores værksted.

delager rste busru ø st s rk a Danm g af autoonterin alister i m g personVi er speci o st la usser, ruder til b Leveres/monteres . d. vogne m.m r på vores værkste e ll e m e hos d er • Frontrud r e d ru e d • Si r • Bagrude ng (Ombrello) ejli • Glasfors eparationer sr g a sl n e • St ærktøj • Specialv g af termoruder n • Renoveri

Ny afdeling på Sjælland: Sydglas Øst Vallensbækvej 46 hal A 2605 Brøndby.

Kontakteci Malene alistenKock på tlf. 61553990.

Glassp

• Frontruder • Sideruder • Bagruder • Glasforsegling (Ombrello)

for kvalitet -din sikkerh•edStenslagsreparationer

• Specialværktøj • Renovering af termoruder

24 h BusService

Vi samarbejder med alle forsikringselskaber.

Erwins Autoruder A/S Håndværkersvinget 12 6360 Tinglev

Et Daimler selskab

DØGNVAGT Tlf.: 7464 4189 • info@sydglas.dk

www.

bus-store .com Tried. Tested. Trusted.

Bredt udvalg i afprøvet kvalitet. BusStore har en helt ny hjemmeside, der med den nye søgefunktion gør din vej til en brugt bus meget lettere. Besøg os på www.bus-store.com.

Eller kontakt vores BusStore ansvarlige Claus Korsgaard – Tlf.: +45 56 37 00 30

EvoBus Danmark A/S, BusStore, Centervej 3, 4600 Køge

GFZ_0026_RZ_Anz_DK_180x126_02indd.indd 1

13.02.14 12:15

Danske Busvognmænd

/ 15

Kollektiv trafik

RUTEBUSSEN KØRER STADIG Af: Michael Branner / Foto: Midttrafik, Colourbox

Ældre Sagen satte i deres seneste medlemsblad fokus på nedskæringerne i rutetrafikken i provinsen. Budskabet var, at kommunernes og regionernes nedskæringer i bustrafikken affolker landets i forvejen tyndt befolkede områder og gør det dyrt og besværligt for de ældre at fastholde kontakten med omverdenen. En nærmere gennemgang af køreplantimer og passagerantal viser et mere nuanceret billede af trafikkøbernes og trafikselskabernes strategier – dog er det tydeligt, at prioriteringen af, hvem der skal befordres hvornår, har ændret sig.

Æ

ldre Sagen satte i juniudgaven af deres medlemsblad Ældresagen NU fokus på nedskæringerne i den kollektive bustrafik i landets tyndt befolkede områder. Påstanden var, at nedlægningen af lokal- og regionalruter betød dødsstødet til små bysamfund, der i forvejen lider under lukning af banker, butikker o.l. ”På landet bor en del ældre uden bil, banken er lukket, købmanden ligeså, og snart er den sidste rutebil gået. Er det meningen, at

16 / Danske Busvognmænd

den kollektive trafik kun skal betjene dem, der bor i større byer? Er vi mon ved at afvikle livet på landet, selvom der stadig bor mennesker der?” spørger landsformand Søren Rand retorisk i sin leder. Gode forbindelser med kollektiv transport til og fra små byer er ifølge Ældre Sagen afgørende for at bevare liv og udviklingsmuligheder i landdistrikterne.

Betydelige nedskæringer Anklagen er da heller ikke grebet ud af den

blå luft. En gennemgang af trafikselskabernes indberetninger om den kollektive bustrafik til Trafikstyrelsen viser, at nedskæringerne på regionalruterne de seneste år har været bemærkelsesværdige i tre af landets seks trafikselskaber. I FynBus, Sydtrafik og Midttrafik er mængden af køreplantimer med regionalruter således faldet med hhv. 28, 31 og 12 pct. siden 2008, jf. figur 1. Med hensyn til lokalruterne er billedet lidt mere broget, jf. figur 2.

Her er særligt afgangstidspunkterne blevet til-

Kollektiv trafik

passet på en måde, så man får flere påstigninger pr. køreplantime.

Figur 1 Udvikling køreplantimer: Regionalruter 1000.000

Sparet på den regionale kørsel

900.000

I FynBus er man godt opmærksom på faldet i mængden af køreplantimer for regionalruter (fra 378.000 i 2008 til 272.000 i 2014).

Forklaringen skal bl.a. findes i overgangen ved strukturreformen i 2007, hvor man på Fyn reorganiserede 32 kommuner til 10. Derudover overtog den nye region trafiktilbuddet fra amterne, forklarer trafikplanlægger Søren Junker i FynBus: ”Det stod hurtigt klart, at Region Syddanmark ikke havde økonomi til at fastholde de samme trafiktilbud som amterne. Derfor lavede man i 2010 en budgetmodel, hvor man skar 30-35 pct. af den regionale kørsel. Noget af denne kørsel blev erstattet af fælles kommunalkørsel. I de mindre bysamfund blev kørslen erstattet af andre tilbud som f.eks. telebusser og flextrafik,” udtaler Søren Junker og gør opmærksom på, at disse tilbud hos FynBus i mange tilfælde kan benyttes med sædvanlig billettering og månedskort.

Søren Junker understreger, at man i FynBus ikke nedlage eller ændrede regionalruter, men i højere grad skar ned på de afgange, der ikke havde nok passagerer. Det betød et kortvarigt dyk i passagerantallet på ruterne, men efter et stykke tid er passagererne ved at vende tilbage til de store ruter. Imod den umiddelbare forventning er antallet af påstigere således steget siden, jf. figur 3 (fra 6,3 mio i 2008 til 7,8 mio i 2014). Nedskæring i antallet af køretimer betyder altså ikke nødvendigvis færre passagerer. ”Vi er markedsmæssigt blevet nødt til at fokusere på, at passagererne ikke kommer af sig selv. Derfor har vi lavet en målrettet segmentering af kørselstilbuddene i FynBus,” forklarer Søren Junker.

Helt konkret betyder denne segmentering, at flere lokalruter erstattes af tilbud som telebus og teletaxa, hvor borgeren selv ringer 1-2 timer før transportbehovet og bestiller kørslen til døren eller det nærmeste busstoppested.

Andre steder målrettes rutekørslen f.eks. til befordring af skoleelever, så ruterne udnyttes optimalt.

Søren Junker fra FynBus medgiver, at de ældre, der bor ude på landet, kan føle sig forbigået i denne proces, men gør opmærksom på, at reduktionen af regulære busruter erstattes af den mere behovsstyrede trafik som teletaxa og flextrafik. Det er under alle omstændigheder en politisk vurdering, påpeger Søren Junker: ”Kollektiv trafik er ligesom andre offentlige ydelser. Man lægger tit først mærke til dem, når de er væk,” udtaler Søren Junker med

800.000

2008 (Regnskab) 2014 (Budget)

700.000 600.000 500.000 400.000 300.000 200.000 100.000

via

Mo

bus

Fyn

fik

tra

Syd

fik

NT

ttra

Mid

Figur 2 Udvikling køreplantimer: Lokalruter 600.000

2008 (Regnskab)

500.000

2014 (Budget)

400.000 300.000 200.000 100.000 –

*

via

Mo

bus

Fyn

fik

tra

Syd

fik*

ttra

Mid

NT

*I Movia og Midttrafik er køreplantimer for de åbne skolebusruter blevet talt med som lokalruter.

Figur 3 Udvikling Fynbus: Regionalruter 400.000

9.000.000

350.000

8.000.000 7.000.000

300.000

6.000.000

250.000

5.000.000

200.000

4.000.000

150.000

Påstigning (højre akse)

3.000.000

100.000

2.000.000

50.000

1.000.000 –

–

Køreplantimer (venstre akse)

2008

2009

2010

2011

2012

2013* 2014*

*2013 og 2014 er de budgetterede tal fra Trafikstyrelsens hjemmeside.

Figur 4 Udvikling Midttrafik: Lokalruter 450.000

6.000.000

400.000

5.000.000 4.000.000

350.000

3.000.000

300.000

2.000.000

250.000 200.000

Køreplantimer (venstre akse)

2008

2009

2010

2011

2012

2013* 2014*

1.000.000 –

Påstigning (højre akse)

*2013 og 2014 er de budgetterede tal fra Trafikstyrelsens hjemmeside. I de år, hvor der er angivet køreplantimer for åbne skolebusruter, er disse lagt sammen med køreplantimer for lokalbusruter.

Danske Busvognmænd

/ 17

Kollektiv trafik

et smil på læben og tilføjer i en mere alvorlig tone: ”Det er naturligvis en generel politisk vurdering, at hvis kun meget få mennesker bruger en bestemt busrute, så er pengene bedre brugt andre steder. Vores opgave som trafikselskaber er at give politikerne i region og kommuner det bedste beslutningsgrundlag på baggrund af de passagerdata, vi har. Her kan man sige, at de tidligere amter og kommuner havde meget flotte tilbud til borgerne i forhold til, hvor mange passagerer der egentlig benyttede regional- og lokalruterne,” afslutter Søren Junker.

samlede antal køreplantimer er reduceret i alt med ca. 100.000 timer fra 2,2 mio. timer, så er passagerindtægterne vokset samlet set, f.eks. i 2012 med 5 pct., og igen i 2013 yderligere med 5 pct. Det skyldes bl.a., at der i og mellem de større byer køres mere, der hvor de mange er, og noget mindre, hvor de få bruger busserne,” påpeger Karin Sørensen.

Ser man på udviklingen i antallet af påstigere, kan man da også konkludere, at Midttrafiks strategi for lokalruterne ikke har betydet det store. Midttrafik har således fastholdt mellem 4 og 5 mio. passagerer på ruterne de efterfølgende år, jf. figur 4.

Pendlertrafikken prioriteres I Midttrafik har man også skåret ned på mængden af køreplantimer for regionalruterne (12 pct. fra 857.00 i 2008 til 756.000 i 2014, jf. figur 1). Her skyldes nedskæringen en bevidst strategi, der har udstrakt regionalruterne, så de i mindre omfang betjener lokal kørsel og dermed undgår tidskrævende omveje. Dermed har man styrket ruter med pendlerrelaterede afgange samt det succesfulde X Bus-koncept, hvor passagerstigningerne har været markante.

Umiddelbart viser Trafikstyrelsens tal (som de blev fremlagt af Ældresagen) også et markant fald for antallet af køreplantimer for lokalruter i Midttrafiks område. Midttrafik gør dog opmærksom på, at der fra år til år har været forskel på, om de åbne skolebusruter er blevet indberettet særskilt eller som lokalruter. Under alle omstændigheder betragtes de åbne skolebusruter af Midttrafik som en almindelig del af den kollektive trafik, hvorfor de to tal er blevet lagt sammen i figur 1 og 4.

Brugen af skolebusruter har naturligvis indflydelse på trafiktilbuddet til de øvrige buspassagerer, men trafikplanlægger i Midttrafik Karin Sørensen påpeger, at man har satset på flextur som erstatning for de nedlagte afgange blandt lokal- og regionalruter: ”Samtidig med reduktionen har en række kommuner ydet støtte til udbredelse af flextur for at give borgerne et mere fleksibelt kørselstilbud i tyndt befolkede områder. Selv om det

Fokus på helhed I Danske Busvognmænd kan man godt forstå at trafikselskaberne ændrer strategien i landområderne, så kapaciteten udnyttes bedst muligt. ”Med udviklingen af muligheder for bestilling giver det mening, at den kollektive trafikbetjening på landet og i yderområderne styres mere af individuelle behov og mindre køretøjer,” udtaler chefkonsulent i Danske Busvognmænd Lasse Repsholt. ”Så kan man udnytte busserne og evt. udvikle BRT-løsninger til de mere passagertunge strækninger i og omkring byerne.”

Lutter roser for nedskæringerne får politikerne i regioner og kommuner dog ikke: ”Der er meget fokus på stationsbyernes udfordringer og udviklingspotentiale i disse tider – senest med rapporten om samme emne fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.

Vi ved, at toget betyder noget for en stationsbys selvopfattelse og udviklingspotentiale.

Politikerne må gerne huske på, at rutebussen kan have samme betydning for de mindre bysamfund – også selvom bussen ikke altid er stuvende fuld,” siger Lasse Repsholt og tilføjer: ”Det er fornuftigt, at trafikselskaberne tænker over, hvordan ressourcerne udnyttes bedst muligt og ændrer kørselstilbuddene i takt med behovene og befolkningsudviklingen.

Tabel 1 Påstigninger pr. køreplantime 2014 Movia

51

Fynbus

30

Sydtrafik

26

Midttrafik

41

NT

32

18 / Danske Busvognmænd

Men samlet set er det vigtigt, at der afsættes ressourcer til at gennemføre de kommunale og regionale busstrategier, når nu der investeres så meget i den skinnebårne trafik, som vi ser i øjeblikket med Togfonden og letbaner i Aarhus og Odense. Den kollektive trafik skal gerne fungere som en helhed, og her kan man ikke bare nedprioritere bussen, uden at det går ud over det samlede kollektive trafikprodukt,” afslutter Lasse Repsholt.

Trafikforsker ved Aalborg Universitet Harry Larhmann påpeger også i Ældre Sagen NU, at kommuner og regioner med rutebussen opfylder en social forpligtigelse, og at flextur-tilbuddet ikke altid udgør en tilstrækkelig erstatning: ”Bussen er i høj grad det foretrukne transportmiddel for de laveste klasser. Fjerner man den, forringer man mobiliteten hos dem, der har mest brug for den. Man har oprettet flexturssystemet, men det er meget dyrere at bruge end en bus. Og har man ikke råd til at bruge den, er den jo ikke meget ved,” udtaler Harry Larhmann.

PÅSTIGERE PR. KØREPLANTIME Mængden af påstigere pr. køreplantime varierer meget mellem de forskellige landsdele. I Movias område – der omfatter både hovedstadsområdet og Sjællland, hvor passagertallet er størst – har man 51 påstigere pr. køreplantime. I Sydtrafik, hvor antallet af påstigere pr. køreplantime er lavest, har man 26 påstigere pr. køreplantime.

Annoncer

9-20 pers. busser indrettes efter ønske – vi har bussen til den rigtige pris!

Automatisk Disponering med Easy@Tour Optimering af din kørsel sikrer, at den udføres med så få busser som muligt ligesom køretid og kørte km minimeres.

Planlægningen sker hurtigt og sikrer at alle krav overholdes.

Du får bl.a.:

FIAT DUCATO

DUCATO kan leveres med el-drevet sidedør.

SE VORE BRUGTE BUSSER PÅ:WWW.FIAT-GRINDSTED.DK

JENSEN & NØRGÅRD A/S AUTORISERET FORHANDLER VESTERMARKSVEJ 7200 GRINDSTED TELEFON 75 32 13 11 TELEFAX 75 32 17 32 E-MAIL: post@fiat-grindsted.dk

Hurtig planlægning og færdige kørelister. Planer der minimerer antallet af busser. Mindre køretid og KM. Planer der minimerer den samlede køretid og kilometer mellem stop. Beregne omkostninger inden der bydes på en licitation.

”Vores primære mål var at reducere tidsforbruget på kontoret og sekundært at klare kørslen med færre busser.

Begge mål har vi fået opfyldt med god hjælp af ”Automatisk Disponering” til Easy@Tour fra Partex Data …”

-John Bergholdt, Bergholdt.dk

IT-samarbejde – baseret på gensidig tillid!

Bogøvej 15 8382 Hinnerup

Tlf. 7020 1548

info@partex.dk www.partex.dk

Professionelt håndværk Udvendige og indvendige LED-informationsskilte

●

●

●

●

●

●

Hanover Danmark Kurt Skousgaard Motorgangen 13-15 . 2690 Karlslunde Tlf. 46 59 58 95 . Mobil 22 21 58 95 E-mail: kurt@hanoverdanmark.dk www.hanover.dk

●

12 års fabriksgaranti på alle LED-skilte.

Ingen irriterende småregninger i garantiperioden.

De bedste kvalitetsdioder med en meget høj opløsning gør skiltene lette at læse både på lang afstand og i solskin.

Automatisk stoppestedsavertering med syntetisk tale.

12 volt skilte til minibusser – strøm skal bare tilsluttes, så virker de.

Centrallager af reservedele findes i Karlslunde.

Servicemontør både på Sjælland og i Jylland.

ALT I OMPOLSTRING Sæder - Loft - Sider GuLvtæppe - Gardiner

nakkeskånere - nakkestykker i "ruskind" Brodering af logo og numre på nakkeskånere. vi ompolstrer din chaufførstol - medens du venter.

Gulvtæpper - presenninger m.m.

Vi har ca. 100 forskellige plys til reparation af din bus.

Ring og få et uforpligtende tilbud - tlf. 74 56 29 97

Christiansfeld Autopolstring Industrivej 14 - 6070 Christiansfeld - tlf. 74 56 29 97 Danske Busvognmænd

/ 19

Kollektiv trafik

TRAFIKPLAN ER EN SVÆR STØRRELSE Af: Peter Borberg og Thorsten Asbjørn Lauritsen / Foto: Colourbox

Letbane, skolereform og kundeinddragelse har udfordret FynBus, der for nylig vedtog ny fireårig trafikplan. Arbejdet høster anerkendelse fra både politisk hold og vognmænd.

S

tore infrastrukturelle forandringer præger i disse år Odense. En lukning af en af byens store færdselsårer Thomas B. Thriges Gade var et af de mest stormombruste punkter i den nylig overståede kommunalvalgkamp. Samtidig er der truffet politisk beslutning om, at Odense skal gå fra at være stor by til storby – blandt andet med etablering af en letbane, der skal sno sig fra det centrale Odense til det kommende supersygehus.

I det lys har det også været sin sag for FynBus, Region Syddanmark og de 10 fynske kommuner at strikke en trafikplan sammen, som både forholder sig til en her og nu virkelighed og de igangsatte forandringer. ”Odense spiller selvsagt en kæmpe rolle for hele trafikken på Fyn. En tredjedel af øens befolkning bor i Odense, og den er samtidig en vigtig uddannelsesby med tusinder af unge, som skal til og fra deres uddannelsessted hver eneste dag, siger Søren Junker,” planlægningschef hos FynBus.

Venter på letbane Det fynske trafikselskab vedtog den nye fireårige trafikplan kort før sommerferien. Men at trafikplanen først blev vedtaget i 2014 – og ikke i 2013 som hovedparten af de øvrige trafikselskaber – skyldes ikke udelukkende de mange nye trafikale tiltag i Odense. ”Hovedparten af arbejdet med trafikplanen blev foretaget sidste år. Når den først blev endelig vedtaget i år, hænger det sammen med, at vi blandt andet skulle have klarhed over

20 / Danske Busvognmænd

VVM-undersøgelse [vurdering af virkninger på miljøet, red.] i forbindelse med letbanen,” siger Søren Junker.

Til trods for de store infrastrukturelle forandringer i den fynske hovedstad – og at virkeligheden på den måde er en helt anden, end da man for fire år siden lavede trafikplan – så har FynBus i høj grad skelet til erfaringerne fra sidst. ”Helt overordnet, så handler en trafikplan for os mere om proces end om produkt. Vi vil gerne kigge på de overordnede linjer og ikke dykke ned i enkelte køreplanstidspunkter,” siger Søren Junker.

Kunder som medspillere I den proces har man hos FynBus forsøgt at aktivere kunderne og få dem til at levere input til den nye trafikplan. På FynBus’ hjemmeside har der været et menupunkt, som har heddet Trafikplan. Her har de fynske kunder kunnet give deres uforbeholdne mening til kende inden for tematiserede emner som for eksempel ”Hvad er rimelig transporttid til og fra skole?”

Søren Junker er ikke i tvivl om, at denne form for kundeinddragelse er vigtig i forhold til, at trafikplanlægningen bliver gjort vedkommende for borgere og en del af den offentlige debat og politiske dagsorden. ”Vi vil gerne diskutere trafikplan med vores kunder, og vi har brug for at få indsamlet viden om, hvad der er vigtigt for brugere af den kollektive trafik, hvis vi skal få flere til at tage bussen,” siger Søren Junker, men erkender samtidig, at det er vanskeligt at få vakt kun-

dernes engagement, når det gælder det større perspektiv. ”Vi har fået omkring 200 input fra kunder, men vi kunne sagtens bruge langt flere. Derudover så vil kunderne hellere diskutere køreplan end trafikplan, når de giver deres mening til kende,” siger planlægningschefen.

Kommuner på holdkortet Anderledes aktivt forholder det sig for de 10 fynske kommuner, der alle har været stærkt involverede i udarbejdelsen af den nye trafikplan. 10 trafikplanlæggere fra hver af de fynske kommuner har sammen med repræsentanter fra Region Syddanmark siddet med i strategigruppen. En af dem er Carsten Løndal fra Trafik og Anlæg i Odense Kommune. ”Generelt har vi en meget tæt dialog med FynBus. Det er enormt vigtigt, at vi har et forum, hvor vi i fællesskab kan udstikke visionære rammer for udviklingen af den kollektive trafik på Fyn,” siger Carsten Løndal, der har haft de store trafikale briller på til drøftelserne. ”En trafikplan for bustrafikken handler i høj grad også om samspillet med øvrige kollektive trafikformer som jernbaner og for Odenses vedkommende nu også letbane. Her er det vigtigt at få skruet en trafikplan sammen, der prioriterer de forskellige trafikformer, så der ikke opstår en uheldig konkurrencesituation,” siger Carsten Løndal.

Ingen rivalisering Selv om det kommunale holdkort på Fyn består af 10 kommuner, som i udgangspunktet

Kollektiv trafik Kørselskoordinering

kan have vidt forskellige interesser, så har Søren Junker fra FynBus alt andet end et indtryk af, at de enkelte kommuner kun har haft øje for egne fordele. ”Selvfølgelig har kommunerne i udgangspunktet forskellige ønsker til trafikplanen, fordi deres behov er forskellige. I Assens Kommune, som er tyndbefolket, og hvor det at få unge i uddannelse står højt på den politiske dagsorden, fylder telekørsel og tiltag med uddannelsesbus meget. I Odense er det naturligt en helt anden dagsorden,” siger Søren Junker og fortsætter: ”Jeg oplever ikke, at det har været noget problem. En rivalisering mellem kommunerne har ikke præget arbejdet med trafikplanen.”

Vognmænd kører med Mens andre trafikselskaber, eksempelvis Sydtrafik, valgte at inddrage vognmænd i processen med udarbejdelse af trafikplan, så har man hos FynBus valgt ikke at invitere dem indenfor under arbejdet. Det handler ikke om eksklusion af en vigtig part, pointerer Søren Junker.

”Vi har så godt et samarbejde med vores vognmænd i det daglige, at vi tager det som en løbende proces. Vores vognmænd trækker i samme retning som os,” siger han.

John Bergholdt, direktør i Bergholdt.dk A/S og landsformand i Danske Busvognmænd, er enig: ”Der er et rigtig godt samarbejde mellem trafikselskab, region, kommuner og vognmænd på Fyn. Vi er leverandører til trafikselskabet, men vi bliver hørt – både på det overordnede niveau og på detaljeniveau er dialogen tæt,” siger John Bergholdt.

Skolen driller Vognmanden lægger imidlertid ikke skjul på, at der er andre udefrakommende faktorer, som udfordrer hele ideen med at lave fireårige trafikplaner. John Bergholdt peger på, at trafikplan og infrastruktur altid er brikker i et større politisk puslespil. Her og nu er det skolereformen, som kan give panderynker. ”Som vognmænd er vi vant til at ændre vores kørsler efter samfundets behov. Man kan lægge mange store og langsigtede trafikplaner,

men når samfundets behov ændrer sig, påvirker det selvsagt også de overordnede rammer for trafikplanen. Det ser vi med skolereformen,” siger John Bergholdt og uddyber: ”I udgangspunktet er vi med skolereformen gået over til heldagsskole og fast hjemkørselstidspunkt. Nu viser det sig alligevel, at ikke alle skoler følger den ramme, men vælger at køre med skiftende skoletider. Det udfordrer både kommuner og vognmænd, som har søgt en fremtidssikret planlægning med ensartet hjemkørselstidspunkt.”

Her mener John Bergholdt, at landspolitikere skylder region, kommuner og trafikselskab bedre arbejdsbetingelser. ”Mens jernbanen kan operere på de store og langsigtede linjer, så skal bustrafik udvise en større fleksibilitet for at tilgodese samfundsforandringer som for eksempel en skolereform. Her må man spørge sig selv, om det så er hensigtsmæssigt, at vi skal operere efter fireårige planer,” siger vognmanden.

Nøgleområder udpeget På Fyn har man udpeget fire segmenter i den kommende trafikplan, der skal sikre markedsudviklingen og passagertilvækst. Det gælder skolerejser, indkøbs- og fritidsrejser, uddannelsespendling og erhvervspendling. I Trafikplanen er det samtidig målet at forbedre trafikinformationen og finde alternative brændstofløsninger til diesel, der tilgodeser miljøet.

Når Søren Junker skal udpege de helt store gevinster ved trafikplanen er der to elementer, han fremhæver: ”For det første så har vi med trafikplanen et vedtaget styringsværktøj, som vores ejere – kommuner og region – står bag. For det andet så er trafikplanen et middel til at sætte den kollektive trafik på dagsordenen. Det aspekt er vigtigt både overfor politikere og de kunder, som vi betjener,” siger Søren Junker.

Danske Busvognmænd

/ 21

Kollektiv trafik

VILJEN HAR VIST HAM VEJEN Af: Thorsten Asbjørn Lauritsen / Foto: Rutebilselskabet Haderslev, Thorsten Asbjørn Lauritsen

Karl Johan Bertelsen fik gjort Rutebilselskabet Haderslev A/S til en sund forretning, inden han for ganske nylig afleverede virksomheden til Tide Bus Danmark A/S for at tage hul på sit otium.

Han ser store fremtidige udfordringer for branchen.

22 / Danske Busvognmænd

Kollektiv trafik

D

et har tydeligvis ikke været vanskeligt for Karl Johan Bertelsen at omstille sig til sin nyvundne frihed.

Da Busmagasinet ringer for at aftale interview, er det med en fri og åben kalender. ”Du siger bare til, hvornår det passer. Nu er dagene jo frie,” siger Karl Johan Bertelsen med overskud og imødekommenhed i røret.

Den frihed har han ikke været forvænt med.

Tværtimod har Karl Johan Bertelsen, der fra 1996 og frem til 31. marts i år stod i spidsen for Rutebilselskabet Haderslev A/S, været vant til lange arbejdsdage, weekender hvor der skulle samles op og ferier, som ofte blev inddraget. ”For mig har det været verdens mest spændende job. Det har været en stor tilfredsstillelse at være med til at skabe en sund og velkørende forretning,” siger han fra sin terrasse på adressen ved Skærbæk, Fredericia med direkte udsigt til Lillebælt.

De vanskelige 90’ere Nu kan han som 68-årig kigge tilbage på sine snart 18 år i spidsen for det sønderjyske selskab. Da han tiltrådte som ny direktør, var det hele i opbrud, og virksomheden var nødlidende. Det første udbud i Sønderjylland var givet i 1994. Det blev fra dag ét Karl Johan Bertelsens opgave at få gjort Rutebilselskabet Haderslev klar til næste store udbud i 1999. Han havde overtaget ansvaret for en virksomhed med omkring 50 chauffører, hvor det meste kørte på rutiner. ”Opgaven var kæmpestor. Det var en forretning, der skulle geares til at skabe det økonomiske fundament for virksomhedens udviklingsmuligheder. Vores chauffører kunne køre én rute og ikke andre. Det var overhovedet ikke rationelt. Derudover var vores materiel og arbejdsgangene på værkstedet slet ikke effektiviseret,” fortæller Karl Johan Bertelsen.

Han skulle i gang med den helt store oprydning. Det kostede kamp. ”Chaufførerne kørte parvis, og de kunne kun køre én bus – ellers styrtede deres verden sammen. De var stædige, men jeg var lige så stædig, og heldigvis havde jeg en bestyrelsesformand, som troede fuldt og fast på min strategi,” siger han.

der var begejstrede for de nye toner i selskabet, og det gav uvenner. Men han var ikke i tvivl. Der var ikke plads til slendrian. Lige så kontant Karl Johan Bertelsen har været i sin ledelsesstil, lige så vigtigt har det været for ham at støtte op om hver enkelt chauffør. Hver fredag eftermiddag har han i mange år lukket sit skrivebord tidligt ned for at snakke med chaufførerne. ”Jeg tror, at alle chauffører har vidst, at de har haft min opbakning. De har kendt mine forventninger til dem, men jeg har også lagt vægt på, at de altid skal komme, hvis der er noget, der knirker – enten på arbejde eller privat,” siger han, og han er glad for, at selskabet i 2000 blev udnævnt til årets sociale virksomhed i Haderslev Kommune.

Hårde nattetimer For den nu pensionerede vognmandsdirektør har det ikke altid været muligt at parkere jobbet, når han har forladt kontoret for at bevæge sig mod sit hjem i Skærbæk. Selv om han har kunnet tømme mange tanker på vej hjem i bilen, så har arbejdet også fyldt, når han har haft fri. Særligt op til et køreplansskifte. ”Her har jeg haft god gavn af en blok og blyant ved sengekanten. Og så et godt ægteskab,” siger han og sender konen Hanne, som han har været gift med i 46 år, et varmt smil.

I sine år i spidsen for Rutebilselskabet Haderslev har der kun været ganske få år med røde tal. Samlet set så afleverede han en forretning, der bevægede sig fra en egenkapital på nul i midten af 1990’erne til omkring 35 millioner kroner i 2013. ”Jeg er stolt over, at det er lykkedes at skabe selskabets økonomiske fundament. Det skyldes især vores evne til at effektivisere, at vi fik meget stabile chauffører med lavt sygefravær, og at vi har kunnet give tilbud, der giver overskud.”

Det betyder ikke, at Karl Johan Bertelsen kun har haft år med positive oplevelser på kontoen. Han har prøvet at tabe tilbud, blandt andet i 2005, hvor Arriva løb med kørslen i det sønderjyske i seks år. ”Det gjorde enormt ondt. Vi var ude i seks år. Jeg var grædefærdig, da det gik op for mig, at vi ikke havde vundet udbuddet. Det er jo dit hjerteblod,” siger den tidligere direktør.

Nye veje Det ligger ikke i Karl Johan Bertelsen DNA at resignere. I årene, hvor Arriva satte sig på rutekørslen, udviklede Rutebilselskabet Haderslev en niche: Specialkørsel for skoler og ældre. ”Vi fik udvidet vores forretning med ny aktivitet. Det lykkedes os at udvikle et system, som kommunen krævede, hvor vi hver måned kunne sende en udspecificeret regning på hver elev. Det var vi de første, der kunne levere,” siger Karl Johan Bertelsen, som med aftalen fik de mest dygtige og erfarne chauffører tilbage i folden og samtidig kunne glæde sig over, at rutekørslen i 2011 igen kom på Rutebilselskabet Haderslevs hænder.

Fremtiden i Tide Bus Danmark A/S Trods en velkørende forretning var Karl Johan Bertelsen ikke i tvivl om, at det var det rigtige for Rutebilselskabet Haderslev i sommeren 2013 at tage imod tilbuddet om at blive købt af Tide Bus Danmark A/S, som de gennem de seneste år havde været i indgående forbrødringssamtaler med. ”Vi kunne forudse, at kampen for et selskab på vores størrelse kun vil blive hårdere i de kommende år. Letbaner bliver det nye store hit, og konkurrencen skærpes hele tiden. Samtidig ønskede vores storaktionær og bestyrelsesformand ikke at skulle ansætte ny direktør, når jeg stoppede,” siger Karl Johan Bertelsen.

Klar i spyttet Karl Johan Bertelsens plan lykkedes. Han har også en fornemmelse af, hvad det er, han har haft held med som leder: ”Jeg har haft nemt ved at være klar i spyttet. Jeg har vidst, hvor vi skulle hen, og jeg har troet på det, som vi har lavet. Derudover har jeg altid haft et godt samarbejde med tillidsrepræsentanterne,” siger han.

Han er helt med på, at det ikke var alle,

Danske Busvognmænd

/ 23

Kollektiv trafik

Han forudser en række udfordringer for busselskaber i de kommende år, som bliver en stor mundfuld for de mindre busselskaber. ”Vi sidder med et kontraktsystem fra 1970’erne, der er forældet. Med skolereformen og ændringer med hjemkørsel, hvor der måske kun bliver en eller to kørsler, vil mange opleve en vanskelig omstilling,” siger han.

”Den allerstørste udfordring bliver at få nye kontraktformer på plads med trafikselskaberne.

Men derudover vil det stadig være en vigtig opgave at få skabt yderligere samling i branchen.

Der er betydelige virksomheder, som ikke er med hos Danske Busvognmænd. Samtidig har vi alle dage haft svært ved at finde ud af, hvor vi vil være,” siger han og henviser til, at både DA og DI er samlingssted for busvognmænd.

Politisk direktør Karl Johan Bertelsen har ikke kun været en markant skikkelse i det sønderjyske. Tilbage i 2000 fremsatte han et forslag på kredsgeneralforsamlingen i Danske Busvognmænd om en sektoropdelt organisation. ”Os fra rutesektoren havde brug for mere plads. Det blev startskuddet til den opdeling i sektorer i Danske Busvognmænd, som vi kender i dag med kollektiv trafik, turistkørsel og handicap- og specialkørsel.”

Som medlem af sektorudvalget gennem mange år glæder Karl Johan Bertelsen sig over, at det er lykkedes at skabe en stærk organisation, der taler med betydelig politisk vægt og varetager vognmændenes interesser. Samtidig tøver han ikke med at pege på et par store opgaver for Danske Busvognmænd:

24 / Danske Busvognmænd

Hjertet på rette sted Det bliver ikke længere Karl Johan Bertelsen, der skal kæmpe de politiske kampe. Han trækker sig med sindsro tilbage. Nu glæder han sig blot over, at han efter den operation, som han gennemgik 22. april i år, hvor han fik ny hovedpulsåre, er ved at være tilbage i fuldt vigør.

Familielivet og ture med hans båd på vandet kalder. Livet har fået en ny og ekstra dimension. ”Psykisk har det selvfølgelig været en hård tid at skulle igennem. Det giver eftertænksomhed, og du finder pludselig ud af, at livet er flygtigt. Operationen har givet mig en ny værdimåler, hvor jeg hver eneste dag glæder mig over at stå op og nyde dagen,” siger han.

KARL JOHAN BERTELSEN Født 1945. Opvokset ved Tirsbæk ved Vejle. 10 år gammel flyttede han med sin lillebror og mor til bedsteforældrene ved Randers, da faderen døde. 1963 realeksamen. Herefter elev ved Post- og Telegrafvæsenet, hvor han havde forskellige ledende stillinger frem til 1984, bl.a. med ansvaret for trafikplanlægning i Jylland i perioden 1974-1984. Herefter to år som trafikchef i Vejle Bustrafik. 19861988 lager- og distributionschef i Danske Mejeriers Fællesindkøb.

Direktør hos Østjysk Industrirenovation i årene 1990-1995. Fra 1996 og frem til 31. marts 2014 direktør i Rutebilselskabet Haderslev A/S.

Kort nyt

KO RT

NYT DATIVA lønprogram for turistchauffører mv. godkendt af TA og 3F fylder 10 år Af: Allan Jensen, adv., Dansk Erhverv arbejdsgiver og TA.

Tilbage i 2004 lancerede overenskomstparterne TA og 3F et lønprogram for turistbuschauffører, der kan håndtere lønberegningen for den enkelte chauffør ved indtastning af mødetider start/slut. Der er ikke tale om et simpelt excel regneark, men om et mere sofistikeret lønberegningsprogram, der er baseret på overenskomstens bestemmelser og GODKENDT af overenskomstparterne.

Lønprogrammet er udviklet af DATIVA i samarbejde med TA og 3F og udbydes til alle medlemmer indenfor turistvognmandserhvervet til en særdeles fordelagtig pris, hvor der typisk betales for installering hos den enkelte bruger og derefter en kvartalsmæssig brugerafgift afhængig af antal ansatte.

Lønprogrammet har nu eksisteret i 10 år og anvendes af en række unikke brugere inden for turistvognmandserhvervet i Danmark.

Arbejdsgiverforeningen opfordrer medlemmerne til at anvende lønprogrammet, da det kan spare vognmanden for en del manuelt arbejde med beregning af lønnen.

Da udviklingen indenfor IT går hurtigt og 10 år er længe inden for IT verdenen, er der nu indgået en aftale med DATIVA om opdatering til nutidige platforme med dels mulighed for on line version, integration til lønbureau, chaufførindtastning af mødetider mv.

Er du interesseret i at anvende DATIVA lønprogram i din vognmandsforretning så kontakt Søren Jørgensen, DATIVA: ssj@dativa.dk eller 25477200

Midttrafik: Gratis internet i alle busser I starten af 2015 er der gratis internet i alle bybusser og regionale busser i Midttrafiks område.

Midttrafiks bestyrelse besluttede i juli måned, at der skal installeres internet i alle bybusser og regionale busser. Midttrafik bliver dermed det første trafikselskab i Danmark, som tilbyder gratis internet på alle busruter, meddeler Midttrafik i en pressemeddelelse. ”I dag er der internet i en del af busserne, blandt andet X Bus. Men Midttrafik ønsker, at kunderne får et ensartet produkt, og at de, uanset hvor i regionen de rejser, kan være sikker på en god internetforbindelse,” beretter Midttrafik. ”Mange kunder oplever busturen som spildtid. Internet giver mulighed for, at man kan arbejde eller læse lektier på turen. Vi håber dermed, at busrejsen bliver lidt mere attraktiv,” tilføjer Hans Bang-Hansen, bestyrelsesformand i Midttrafik.

I Midttrafiks egne undersøgelser siger lidt over halvdelen af kunderne, at adgang til internet er med til at gøre busrejsen mere attraktiv. Internet bliver gradvist indført i løbet af 2014, og installationen forventes afsluttet senest 1. kvartal 2015.

NYE BUSKURSER PÅ EFTERUDDANNELSEN Transporterhvervets Uddannelser (TUR) har udviklet et nyt turistbuskursus med fokus på planlægning, kommunikation og kundeservice. Kurset er allerede blevet godkendt og er klar til at blive udbudt, oplyser TUR på deres hjemmeside.

Kurset har fået titlen ”Turistbuschaufførens Serviceydelser” og har en varighed på 2 dage. Kurset indeholder bl.a. læren om grundlæggende kommunikationsprincipper, præsentationsteknikker, samt formidling af praktisk gæsteinformation m.m.

Derudover er målet ”Ren- og vedligehold af busser” afkortet til to dage i stedet for tre, da det blev vurderet, at kursets varighed var for langt i forhold til indholdet.

Du kan læse mere om kurset på TUR’s hjemmeside www.tur.dk.

Danske Busvognmænd

/ 25

Specialkørsel

SKOLEREFORMEN HAR SAT AFTRYK PÅ BUSTRAFIKKEN Af: Lasse Repsholt / Foto: Colourbox

I den forgangne måned var første skolestart efter den store folkeskolereform, der blev vedtaget i juni 2013. Den meget omdiskuterede reform har også sat sit aftryk på bustrafikken. Aftrykkets størrelse kendes dog ikke endnu.

U

dgangspunktet er for så vidt uændret. Kommunerne har pligt til at sørge for skolebuskørsel til eleverne i kommunens skoler. Forpligtelsen afhænger lidt af elevens klassetrin og afstanden til skolen. Denne forpligtelse kan opfyldes enten ved hjælp af en lukket skolebusrute, hvor kommunen selv sørger for befordring af eleverne i en dedikeret skolebus, eller ved at man i trafikselskabet indretter den lokale,

26 / Danske Busvognmænd

kollektive bustrafik, så den betjener skolernes elever samtidig med andre passagerer.

Den sidste løsning er den mest udbredte.

Ikke mindre end 21 pct. af busserne i den kollektive bustrafik bidrager til landets skolebustrafik (jf. tabel 1). Man må også sondre mellem oplandsruter på den ene side og mellembys- og regionale ruter på den anden, hvor de sidstnævnte ikke uden videre kan ændres som følge af ændrede skoletider, da de i høj

grad har korrespondancer med tog og andre busruter at tage hensyn til.

Skolereformen betyder flere timer og længere skoledage Folkeskolereformen har flere elementer, men centralt står, at det obligatoriske timetal for alle klassetrin øges med syv timer om ugen.

I det mest enkle scenarie ville det betyde, at alle turene hjem fra skole blev forskudt med

Specialkørsel

Tabel 1: Antal skoleruter og skolebusser Ruter i alt

Heraf skoleruter

Busser i alt

Antal

I %

Antal

I%

Movia

570

79

14

1269

79

6

NT

204

114

56

421

114

27

Midttrafik

600

240

40

890

210

24

Sydtrafik

335

162

48

418

160

38

FynBus

165

122

74

293

119

41

BAT

26

11

42

34

10

29

I alt

1900

728

38

3325

692

21

Tabel 2: Ugentlige timer før og efter skolereformen Før

Fra august 2014

1. – 3. klasse

23 timer

30 timer

4. – 6. klasse

26 timer

33 timer

7. – 9. klasse

28 timer

35 timer

cirka en time. I dag drejer det sig typisk om tre hjemkørsler efter 5., 6. og 7. lektion. Altså med uændret busbetjening og uændret kørselsomfang til følge. Så enkelt er billedet sandsynligvis ikke. Det skyldes flere forskellige forhold: • Hver enkelt skole har frihedsgrader i forhold til, om timerne skal fordeles jævnt over ugen, eller om de enkelte klassetrin kan have både korte og lange ugedage.

• Nogle af timerne er i dag frivillig lektiecafé.

Hvis ikke eleverne gør brug af denne, skal de måske tilbydes hjemtransport.

• Elevtallet, buskapaciteten og muligheden for, at noget kørsel skal udføres som dubleringskørsel, kan også være et forhold, kommunerne tager hensyn til.

• Beslutninger i de lokale trafikplaner – med hensyn til frekvens og service, korrespondancer med regionale ruter og tog samt til

andre passagerer i den kollektive trafik generelt – kan også betyde meget.

• Endelig kan trafikselskabernes interne planlægning af vognløb få betydning for, hvad der er den bedste løsning.

Trafikselskaberne har endnu ikke overblik I Nordjyllands Trafikselskab har man i skrivende stund netop afsluttet planlægningen af de nye skolebusruter. Chef for kontrakter og IT, Jesper Jul Nielsen, kan se tilbage på et hektisk forløb med mange skoleskemaer og busplaner, der skulle gå op. Et samlet overblik over folkeskolereformens betydning for bustrafikken har han dog ikke endnu: ”Mit bedste bud er, at situationen er status quo, hældende til en lille nedgang i det store billede.” Heller ikke Midttrafik har et samlet billede over det, oplyser Karen Bid-

strup, der er gruppeleder for planlægningsafdelingen.

Sydtrafik oplyste allerede i begyndelsen af juni på www.sydtrafik.dk, at 90% af trafikselskabets skolebusruter var ændrede som følge af skolereformen, hvilket ifølge trafikselskabet typisk betyder, at der fremover bliver en-to udkørsler om morgenen og to-tre hjemkørsler om eftermiddagen. Samtidig forsvinder afgangene midt på dagen, som reformen har gjort overflødige.

På Fyn har man ifølge dr.dk i høj grad diskuteret ulemperne ved, at skolekørslen kan blive dyrere som følge af mere dubleringskørsel. Her har man i Middelfart Kommune besluttet, at man ofrer den meromkostning, der følger heraf, mens Faaborg-Midtfyn ikke kunne forsvare et busbudget, der blev øget med 7,5 mio. kr. oven i de nuværende 18 mio. kr.

Udvendig DK Lift USL Rørplade model 500 kg Vores dansk produceret lift hvor platformen vipper op i den forudindstillet vandrette stilling og tilpasser sig terrænets hældning når platformen er nede.

DK Lifte ApS sælger reservedele til lifte og bespænding til kørestole.

Bestil i hverdagen inden kl. 14.00 og varerne sendes samme dag.

Husk at DK Lifte ApS laver det årlige lovpligtig eftersyn af lifte hos kunden eller på vores værksted.

DK Lifte ApS v/ Henrik Andersen Gadekærsvej 12 - 9280 Storvorde Tlf. 4131 7800 dklifte@dklifte.dk

Danske Busvognmænd

/ 27

Køretøj og teknik

CNG – eller naturgas – er på vej frem. Det er et ekstremt rent drivmiddel og kan direkte erstattes med Biogas, hvorved det bliver CO2-neutralt.

BUS OF THE YEAR 2015:

VINDEREN ER FUNDET Af: Ivan Stjernqvist / Foto: Ivan Stjernqvist

MAN Lions City GL med CNG Euro 6 blev vinder af titlen ”Bus of the Year 2015”.

E

fter den grundige test af fem miljørigtige lavgulvs-bybusser i Schweiz har den internationale Bus of the Year jury ved simpel afstemning valgt MAN Lions City GL CNG Euro 6 til at smykke sig med titlen i hele 2015.

Kører i København Det eftertragtede trofæ bliver overrakt til MAN i forbindelse med en pressemiddag den 23. september om aftenen. Der er tradition for, at alle de tre store priser, Van of the Year, Truck of the Year og Bus of the Year overrækkes ved

28 / Danske Busvognmænd

en stor gallafest på IAA’s første pressedag. Efterfølgende er vinderne udstillet på de respektive stande.

begejstret for den meget velkørende MAN D26 naturgasmotor, som havde en støjsvag, men alligevel potent motorgang.

MAN Lions City CNG ledbus er en værdig vinder, og for mit eget vedkommende havde jeg

EBSF og VDV

den også på førstepladsen. Det morsomme er, at jeg – allerede inden jeg kom til testen i Schweiz – havde prøvekørt den ganske kort i København. Ikke som ledbus, men som 13,7 meter tre-akslet bus. Den indgår nemlig i en CNG test, som Movia og Arriva gennemfører i København. Allerede ved den lejlighed var jeg

Jeg må også indrømme, at da jeg så den samme CNG bus i Schweiz, så kunne jeg knap nok kende den igen. Den Lions City CNG ledbus, som MAN stillede til start med, fremstod ganske anderledes moderne, smart og hensigtsmæssig. Den var nemlig specificeret og indrettet i overensstemmelse med ”European Bus System of the Future” (EBSF), som er et

Køretøj og teknik

FAKTA

EBSF-indretningen er på MAN ledbussen helt gennemført, og man bliver især imponeret af den lyse og venlige foldebælg, som indbyder til gennemgang eller ophold.

EU-støttet forskningsprojekt under ledelse af UITP (se mere i boksen). Det har som formål at udvikle persontransport med busser, og MAN Lions City ledbussen er en af de første busser, hvor denne indretning er slået helt igennem.

Lyse, venlige farver og en sædeplacering, som gav meget brede gangarealer gennem bussen, så gæsterne automatisk blev ledt hen til de tomme sæder. Den elektroniske passagervejledning var hensigtsmæssig og skær-

EBSF koordineres af foreningen International Association of Public Transport (UITP), som dækker alle former for offentlig transport: Metro, bus, sporvogne, letbaner, regionalbaner og lokalbaner, samt vandbåren transport.

MAN Lions City CNG ledbus var for mig den store, positive overraskelse. Den levede på alle punkter op til forventningerne.

UITP har 3100 medlemmer fra 90 lande. Under EBSF-projektet er det for første gang lykkedes at bringe de fem førende europæiske busfabrikanter og andre partnere sammen med transportoperatører, nationale transportselskaber, transportmyndigheder, underleverandør-industrien, forskningscentre, universiteter og konsulentfirmaer.

mene pædagogisk placeret. Førerpladsen var indrettet efter VDV-forskrifterne, og så passer placeringen til alle størrelser chauffører. Hele indtrykket var så fjernt fra Movias fastlåste, melongule krav, at jeg knap kunne genkende den samme bus i Schweiz.

Mine jurykolleger var enige med mig i, at denne bus skilte sig klart ud fra de øvrige i en positiv retning og rangerede den så højt, at slutresultatet blev en sikker førsteplads som ”Bus of the Year 2015”.

Vi kan ikke redde verden !! men vi kan hjælpe dig

TechHouse.dk Nørregade 13 2. 4100 Ringsted Tlf 32 222 333 info@techhouse.dk www.webtour.dk

Kan du bruge en fleksibel IT løsning?

Så har vi stor erfaring i at tilpasse vores webTour moduler til netop din transportvirksomhed…

SPARE BRÆNDSTOF... .. med Stroco oliefyr - designet til at levere optimale resultater til dine busser

• • • • •

Booking – Disponering – Planlægning Webbaseret – Webbooking Integration til GPS (Garmin og TomTom) Integration til Finans (C5 og e-conomic, m.fl.)

Kompatibel på SmartPhones og Tablets 28

Stroco oliefyr: • • • • • • •

Kører på diesel, biodiesel, RME og ethanol Miljøvenlig: lavt udslip.

Kan udstyres til elektrisk natdrift Nemt-at-bruge test udstyr Dag-til-dag levering Gratis teknisk support Produceret i Danmark gennem 40 år - leverer varmen • Leveres i hele Europa

“Vi er

our…”

så webT bruger og

us Amager B

Service

Stroco ApS - Viborgvej 50 - DK-8450 Hammel Tlf. 8696 1066 - Fax 8696 9647 Email info@stroco.dk - www.stroco.dk Danske Busvognmænd

/ 29

Køretøj og teknik

SETRA AFRUNDER S 500 SERIEN PÅ FLOT VIS Af: Ivan Stjernqvist / Foto: Ivan Stjernqvist

På IAA Hannover præsenterer Setra fire nye modeller i Comfort Class 500 serien.

De er resultatet af et gennemtænkt modulbyggeri.

En kort og en lang Det ligner en magtdemonstration, når verdens største bilfabrik pludselig ”kaster” fire nye busmodeller på markedet. Men det er nærmere en demonstration af, hvor langt man kan komme i rationel busproduktion, hvis man fører modultanken ud i alle detaljer.

At udvide modeludbuddet med fire nye rejsebusser vil normalt være en meget stor anstrengelse og en betydelig ekstra investering – men det er det ikke for Setra denne gang.

Ved udvikling og konstruktion af den nye S 500 serie blev der nemlig lagt stor vægt på, at hele serien af busser skulle modulariseres

30 / Danske Busvognmænd

ned i mindste detalje. Det samme gjorde man også tidligere for S 400 serien, og dengang stødte man alligevel ind i visse begrænsninger, som ikke burde opstå. Og denne gang ser det ud til, at der ved hjælp af alle moduler kan bygges det hidtil mest omfattende modeludvalg, som nu resulterer i fire nye ComfortClass S 500 modeller.

med faste for- og bagpartier regulerer længden på bussen, benyttes i dag af næsten alle fabrikanter, men at få alle mål til at gå op med alle motor- og udstyrsvarianter – det er den store ”svendeprøve”, som Setra med 5-serien har bestået.

To mellemhøje

Kort eller lang – Setra kan imødekomme alle ønsker og krav. Ny på programmet er en S 511 HD på 10,5 meter, og i den anden ende en S 519 HD med en længde på 15 meter – og begge modeller er bygget ud fra det samme moduludvalg. Karosserimoduler, som sammen

Modulsystemet har også muliggjort, at Setra forholdsvis nemt har kunnet frembringe to modeller med MD-højde på 3,56 meter. Det drejer sig om Setra S 515 MD med længden 12,3 meter og S 516 MD med længden 13,1 meter.

MD modellerne er tænkt som et prisgunstigt alternativ til ComfortClass HD, hvor pladsen til

Køretøj og teknik

”SETRA BEDØMMER SELV, AT DE NYE MD MODELLER – SAMT DEN 15 METER LANGE HD MODEL – VIL VÆRE ATTRAKTIVE FOR DE BLOMSTRENDE TYSKE FJERNBUS-LINIER.”

bagage ikke har højeste prioritet – altså f.eks. shuttle-service eller korte weekendture. Selv med den reducerede højde er det alligevel lykkedes at bibeholde den sædvanlige ståhøjde på 2,10 meter.

Som standardmotor har man valgt den lette og brændstofgunstige OM 936 motor på 7,7 liter. Det kan lyde som en lille motor, men den er faktisk meget effektfuld, idet den yder 354 hk. På grund af den ekstremt gunstige Cw-værdi, kombineret med den lave egenvægt og det mindre frontareal, vil køberne af de nye MD-modeller kunne forvente rekordlave dieselforbrugstal og dermed lave driftsomkostninger.

Der tilbydes flere sædevarianter, og der kan også vælges en dør i det bageste overhæng.

Udstyrsmæssigt kan alle MD modeller få det samme som ComfortClass HD. Setra bedømmer selv, at de nye MD modeller – samt den 15 meter lange HD model – vil være attraktive for de blomstrende tyske fjernbus-linjer. Busmagasinet er stillet en prøvekørsel i udsigt efter IAA.

MD er 21 cm lavere end HD, og det betyder lidt mindre luftmodstand, og med den super økonomiske OM 936 motor vil det kunne mærkes på brændstofbudgettet.

Indgang bag bagaksel med toilet og køkken kan takket være modulbyggeriet tilbydes på alle modeller.

Setra S 511 HD er en handy lille bus til 32-43 passagerer, alt efter den bestoling man vælger.

På IAA Hannover vil Setra præsentere fire nye busmodeller i S 500-serien. Fra venstre er det S 519 HD med en længde på 15 meter. Så kommer S 5 511 HD på 10,5 meter, og helt til højre er det de nye ”mellemdækkere” S 515 MD og S 516 MD. De nye MD kan hurtigt kendes på, at sidelisten er vandret helt ud til bagenden.

Danske Busvognmænd

/ 31

Køretøj og teknik

”Det forpligter at ville være Nordens mest innovative busselskab,” lyder det samstemmende fra kommunikationschef Joakim Nørholm Vasehus og økonomichef Flemming Meyer i Nettbuss, der er blandt de selskaber, der tanker FuelSave. Nettbuss Danmark afventer i skrivende stund endelig godkendelse fra Konkurrencestyrelsen af sammenlægning, hvorefter man ser frem til at kunne gennemføre fusionen med Keolis.

SHELL FUELSAVE Af: Ivan Stjernqvist / Foto: Netbuss Danmark, Colourbox

Hvem vil ikke gerne spare 3% på dieselbudgettet – og miljøet for den tilsvarende CO2-udledning?

P

er definition er jeg altid skeptisk, når jeg bliver stillet dieselbesparelser i udsigt, og min skepsis bliver ikke mindre, når min egen indsats er lig nul.

Skepsis vendt til nysgerrighed ”Skift til Shell diesel og spar op til 3% ” – sådan lyder det lokkende tilbud i reklamerne, og det budskab burde få enhver busejer eller lastbilejer til at reagere. Det ekstra interessante er nemlig, at det nye Shell produkt – Shell FuelSave Diesel – ikke koster mere end den almindelige Shell diesel. En eventuel forbrugsbesparelse er altså en ’ren gevinst’ direkte på bundlinjen.

Den nye dieselolie har været på vej til det danske marked i flere år, men nu er den ude i alle Shell-standere. ”Med Shell FuelSave Diesel får transportbranchen, busselskaber, entreprenørvirksomheder og landbruget en genvej til lavere brændstof-

32 / Danske Busvognmænd

omkostninger”, lyder det forjættende budskab fra Shell. ”Shell FuelSave Diesels særlige ’fuel economy’-formular forebygger belægninger i motoren og holder indsprøjtningsdyserne rene. På den måde giver brændstoffet en bedre forbrænding i motoren, og det øger motorens effektivitet og forbedrer – over tid – brændstoføkonomien for tunge køretøjer (over 3,5 tons) med op til 3%.”

Gælder alle dieselmotorer ”Både privatbilister og varevogne kan køre længere på literen med vores nye diesel. Men tunge køretøjer – som lastbiler, busser og landbrugsmaskiner over 3,5 tons – kan vinde endnu mere.

Vores tests dokumenterer en gevinst på op til 3% med Shell FuelSave Diesel. Vejtests hos udvalgte flådekunder i Holland, Østrig og England har bekræftet vores resultater. I nogle tilfælde har de endda vist besparelser på helt op til 5%,” siger Per Ollikainen, produktchef i Dansk Shell.

Shell FuelSave Diesel er udviklet for at sikre brændstofbesparelser for alle typer af dieselmotorer. Men da der er stor forskel på, hvordan Shell FuelSave Diesel-additivet virker i personbiler henholdsvis lastbiler, busser og landbrugsmaskiner, har tunge køretøjer mulighed for større besparelse med Shell FuelSave Diesel set over et køretøjs levetid. Tunge køretøjer bliver nemlig typisk brugt mere intensivt, og så kører de længere end personbiler ville over en tilsvarende tidsperiode. ”Der er en anden slitage i en tung dieselmotor. Derfor risikerer en lastbil eller gravemaskine at opbygge belægninger ved indsprøjtningsdyserne i motoren, og det påvirker forbrændingsprocessen. Belægningerne reducerer motorens effektivitet, giver dårligere brændstoføkonomi og øger også udledningen af den velkendte sorte udstødningsgas fra ældre dieselmotorer,” forklarer Per Ollikainen.

Køretøj og teknik

Shell FuelSave Diesel forhindrer opbygning af belægninger i motoren og forebygger korrosion i brændstofsystemet. Set over et køretøjs levetid giver det en mærkbar brændstofbesparelse.

Samtidig kan brændstoffet medvirke til at reducere vedligeholdelsesomkostninger for en transportvirksomhed eller et landbrug, da en ’ren’ motor fungerer mere optimalt.

Dokumenteret effekt Shells laboratorier i Tyskland og England har testet Shell FuelSave Diesel på tunge køretøjer over mere end 60.000 km’s kørsel. Forsøgene dokumenterer et 3% lavere brændstofforbrug med Shell FuelSave Diesel, sammenlignet med almindelig diesel uden Shells ’fuel economy’ formular.

Tyskland var blandt de første markeder, som Shell havde udvalgt til at teste det nye dieselprodukt, og det var blandt andet, fordi Shells udviklingslaboratorier er beliggende i Hamburg.

Fra disse laboratorier har man udviklet formlen til det nye additiv og gennemført talrige målinger og tests undervejs. Som al anden teknisk udvikling går vejen gennem forsøg og målinger – nye forsøg og nye målinger – og målingerne skal kunne repeteres under præcis de samme forhold.

Igen og igen.

Alt dette foregår i Hamburg, og da Dansk Shell inviterede os til at besigtige faciliteterne ved Elben, tog vi imod tilbuddet og deltog i en kort pressetur. Efter den obligatoriske presse-briefing var der rundtur på faciliteterne, og her blev

vi ikke så lidt imponerede. Shell råder her over de mest moderne testdynamometre, som kan teste alt på køretøjets drivline – friktion og virkningsgrad, forbrug og emissioner af enhver art.

At det foregår i tæt kontakt med bilfabrikkerne, blev også afsløret af de motorer, som stod klar til test. Blandt andet havde man netop testet den nyeste OM 473 LA motor fra Daimler, samt en DC13 motor fra Scania.

Men det, der imponerede os allermest, var en Mercedes-Benz Actros trækker, som blev brugt til at køre virkelighedsnære brændstoftest på landevejen.

Den havde almindeligt trækkerudstyr og kunne således kobles sammen med enhver standard-trailer. Omgående klar til testkørsel. Det geniale ved den var, at den var indrettet, så den kunne teste dieselforbruget på to forskellige dieselolier – samtidig.

Og hvordan det? Actros 1844 trækkerens motor, en V6 motor på 12 liter, havde fået ændret indsprøjtningsudstyret, så de tre cylindre i V´et fik tilført brændstof fra én tank, mens de tre modsatte cylindre fik tilført brændstof fra en anden tank. Altså to fuldstændig separate brændstofsystemer på den samme motor. Det nærmer sig det geniale, fordi man straks kan måle forskellen mellem to brændstofkvaliteter, da de forbruges under helt ens vilkår. De tre cylindre i den højre V6-række bestiller jo lige så meget, som de tre cylindre i den venstre.

Demonstrationen af denne specielle Actros testbil var det sidste indslag på en spændende

Nettbuss er blandt de Shell-kunder, som ud over at tanke FuelSave dieselolie også udnytter andre af Shells serviceydelser til erhvervskunder.

Shell råder i Hamburg over de mest moderne testdynamometre, som kan teste alt på køretøjets drivline – friktion og virkningsgrad, forbrug og emissioner af enhver art.

Med to adskilte brændstofsystemer har Actros 1844 testbilen selvfølgelig også to tanke. Her er det dieselolie fra China (Kina), der sammenlignes med Shell dieselolie.

Denne Actros 1844 trækker bliver brugt til at køre sammenligningstests på forskellige typer brændstof.

Og sammenligningen sker samtidig – på den samme trækker – læs hvordan!

dag hos Shell i Hamburg, og det var dette, som overbeviste os om, at selvom Shells nye FuelSave Diesel måske kun kan give besparelser på op til 3%, så er vi dog overbevist om, at Shell kan måle det og dokumentere besparelsen.

10 GYLDNE REGLER I fortsættelse af FuelSave-kampagnen har Shells teknikere udarbejdet 10 Gyldne Regler for effektiv kørsel. De er alle kendte grundregler for brændstof-effektiv kørsel, men kan alligevel ikke gentages tit nok. I mit daglige virke ser jeg i hvert fald stadig mange erhvervskøretøjer (lastbiler og busser), som slet ikke overholder den 4. regel: Brug bremsen med omtanke!

1. Hold en konstant fart på hoved- og motorveje og brug fartpiloten.

2. Kør kun i lavt gear, hvis det er absolut nødvendigt.

3. Holder du stille? Sluk motoren, mens du venter på at læsse af.

4. Brug bremsen med omtanke.

Undgå unødig opbremsning.

Brug om muligt først motorbremsen.

5. Undgå tæt trafik, da det øger brændstofforbruget.

6. Planlæg ruten og vælg veje med god belægning.

7. Brug kun aircondition og varme, når det er nødvendigt – begge dele øger brændstofforbruget.

8. Undgå at køre med unødvendig vægt og sørg for, at presenningerne er helt lukkede ved kørsel med åbent lad.

9. Kontroller jævnligt dæktrykket og fyld dækkene med kvælstof.

10. Vælg Shell FuelSave og brug et fuld-syntetisk smøremiddel fra Shell.

Danske Busvognmænd

/ 33

§ Paragraf i fokus

PARAGRAF I FOKU Sofie Bille-Steenberg Advokatfuldmægtig, Dansk Industri Kontakt 33 77 33 00 / di@di.dk

Råd og g n opdateri og om jura regler

Manglende billettering gav ret til at opsige arbejdsmiljørepræsentant, men ikke ret til at bortvise hende En virksomhed kunne ikke bortvise en arbejdsmiljørepræsentant for at bryde Movias regler, men virksomheden kunne godt opsige hende uden forudgående advarsel. Det slog en faglig voldgift fast fredag den 27. juni 2014.

Buschauffør tillod passager at køre uden billet Arbejdsmiljørepræsentanten kørte bus, og den pågældende dag kom der billetkontrol i bussen. Ved kontrollen fandt kontrollanten ud af, at der var en passager, som ikke havde billet.

Passageren var fast passager og kørte tit med bussen. Derudover havde den konkrete chauffør kørt passagerens børn i skole de sidste 10 år. Da kontrollanten påpegede, at der skulle billetteres, argumenterede chaufføren med, at bussen ikke var kørt endnu.

Passageren købte billet og slap for bøde – chaufføren annullerede efterfølgende billetten Ved kontrollen lod kontrollanten passageren slippe for at få en bøde ved at købe en billet.

Dog syntes kontrollanten, at stemningen og chaufførens reaktion havde været så speciel, at han valgte at tjekke Rejsekortsystemet, da

34 / Danske Busvognmænd

han kom tilbage på kontoret. Han kunne se i systemet, at chaufføren havde annulleret billetten et minut efter, at kontrolløren havde forladt bussen. Chaufføren havde altså givet passageren pengene tilbage for den indløste billet.

Bortviste buschaufføren Virksomheden valgte at bortvise buschaufføren for at bryde Movias regler. Chaufføren lagde sag an, da hun mente, at virksomheden hverken havde ret til at bortvise eller opsige hende.

Ikke ret til at bortvise i den konkrete sag Den faglige voldgift slog i tilkendegivelsen fast, at: ”Det forhold, at en buschauffør uden indsigelse lader personer uden rejsehjemmel køre med bussen, må i almindelighed anses for en grov misligholdelse af chaufførens ansættelsesforhold og vil derfor som udgangspunkt berettige busselskabet til at bortvise chaufføren”.

Opmanden (dommeren) Poul Sørensen vurderede dog i den konkrete sag, at chaufføren kendte kunden særligt godt og vidste, at kunden plejede at have rejsehjemmel (periodekort). På den baggrund – og fordi chaufføren havde lang anciennitet (13 år) – afgjorde den faglige voldgift, at virksomheden ikke kunne bortvise hende. Virksomheden skulle dog ikke betale godtgørelse for bortvisningen, da der var tvingende grunde til at opsige chaufføren.

DI førte sagen for virksomheden.

DI’s råd Sagen viser, at selv i en situation, hvor bortvisning af en medarbejder som udgangspunkt ville have været berettiget, kan man risikere, at bortvisningen alligevel erklæres uberettiget på grund af sagens konkrete omstændigheder.

Derfor bør I altid tage kontakt til DI, hvis I overvejer at bortvise en medarbejder.

No st

alg

ihj

ørn

et

FAP Sanos 411 1.

M

ens de fleste busser i dag er østbusser, husker de fleste af os dengang i 1980’erne, at en østbus var noget, man rynkede på næsen af. Måske bortset fra FAP Sanos 411, der kom i 1984.

Den var bygget hos jugoslaviske FAP, der nogle år før havde leveret en række FAP Dubrava D2313 til Danmark. Forhandleren var først Scanfap Busimport og derefter Sanos Danmark – begge beliggende i Aars ligesom med Dubrava’erne.

Det var en attraktivt udseende, selvbærende hækmotorbus i midistørrelse, 35+24 pladser, bygget på solide Mercedes-Benz-komponenter. Den opfyldte kravene i standardentreprenørkontrakten samtidig med, at den var 300.000 kr. billigere end en vestlig bus.

Den fik derfor en god udbredelse, men alligevel varede det ikke længe, før den igen var borte. I slut-1980’erne var Leyland-DAB og Aabenraa Karosserifabrik nemlig også kommet med busser i de små størrelser – og de var mere fordelagtige i drift.

2.

Forhandlingen af Sanos 411 varede frem til omkring 1990, hvor man også fik præsenteret den større Sanos 415-rutebil og Sanos’ licensbyggede Mercedes-Benz O303. I 1992 så vi den licensbyggede Mercedes-Benz O405 på LDB i Sønderborg, men siden har der været stille om Sanos.

Nostalgihjørnet er en rubrik i Busmagasinet udarbejdet af Bushistorisk Selskab.

Tekst: Lars Ersgaard, redaktør på Bushistorisk Selskabs medlemsblad ”Busbladet”. Billeder i BHS’ arkiv.

3.

1. Svend Seidler i Hyllinge ved Næstved anskaffede denne Sanos 411 i 1984. I 1987 blev den videresolgt til John Hansen i Aversi.

2. I 1986 anskaffede Ølsted Turist denne Sanos 411. I 1993 var virksomheden blevet til Ølsted Kragelund Rutebiler, hvor bussen her ses i Horsens.

3. Ved LDB-delegeretmødet i Ebeltoft i 1988 viste man en ny udgave af Sanos 411, nu med enkeltbladsdøre. Den var leveret til KAS Biler i Møldrup.

4. Normalstørrelse-udgaven, Sanos 415, fik man kun leveret én af – til Kai Jørgensen i Langå. Her ses den ved LDB-delegeretmødet i Horsens i 1989.

4.

Danske Busvognmænd

/ 35

Info

Danske Busvognmænd SEKRETARIATET Vesterbrogade 10 1620 København V Tlf. 70 22 70 99 Fax 70 22 10 99 www.db-dk.dk db@db-dk.dk Telefontid: Man-fre 9-15 Telefax og mail er åben for meddelelser hele døgnet.

HOVEDBESTYRELSEN Landsformand John Bergholdt – Bergholdt.dk A/S Børstenbindervej 5, 5230 Odense M tlf. 66 11 31 31, fax. 66 19 08 09 john@bergholdt.dk / www.bergholdt.dk Næstformand Formand Handicapsektor Allan Mørup – Mørups Turistfart ApS Haugevej 23, 7400 Herning tlf 97 11 69 69, fax 97 11 63 60 allan@morups.dk

Formand Rutesektor Ib Gregers Boers – DitoBus A/S K.P. Danøsvej 2, 4300 Holbæk tlf 59 44 02 00, fax 59 44 07 66 igb@ditobus.dk Formand Turistsektor Jørn Pedersen – Jørns Busrejser Snehvidevej 9, 9700 Brønderslev tlf 98 82 39 43, fax 98 82 39 74 info@jornsbusrejser.dk

Formand DB’s kreds 1 Lars Brøchner – Brøchners Biler Genvejen 16, 7451 Sunds tlf 97 14 10 52, fax 97 14 42 52 info@brochnersbiler.dk, www.brochnersbiler.dk Formand DB’s kreds 2 Peter Papuga – Papuga Bus A/S Lundahl Nielsensvej 1, 7100 Vejle tlf 75 85 85 88 peter@papugabus.dk Formand for DB’s kreds 3 Carsten Rasmussen – Vedde Turistfart A/S Bådehavnsgade 38, 2450 København SV tlf 57 80 46 19 carsten@veddeturistfart.com www.veddeturistfart.dk

Bus gasinet ma

MEDARBEJDERE Steen Bundgaard Adm. direktør, cand.jur. steen@db-dk.dk Overordnede opgaver, turistkørsel, internationale relationer, moms, afgifter.

Lasse Repsholt Chefkonsulent, cand.scient.pol. lasse@db-dk.dk Kollektiv trafik, økonomi, udbud og kontrakter, busloven, international buskørsel, handicapkørsel.

Michael Branner Konsulent, cand.scient.pol. michael@db-dk.dk Medlemsblad, hjemmeside, presse, rådgivning.

Britt Wittrup britt@db-dk.dk Bogholderi, kontingent, årsmøde, messer, samarbejdsaftaler, salgsartikler, forsikring.

Vicki Reimers vicki@db-dk.dk Sekretær, medlemsdatabase, medlemsblad, hjemmeside, salgsartikler, kredsarrangementer, årsmøde.

Danske Busvognmænd

No 09 / SEPTEMBER 2014 Danske Busvognmænd er for alle, der udfører erhvervsmæssig buskørsel. Organisationens formål er via indflydelse, information og indkøbsaftaler at sikre sine medlemmer de bedst mulige arbejdsvilkår.

UDGIVER Vesterbrogade 10 / 1620 København V Tlf. 70 22 70 99 / Fax 70 22 10 99 www.db-dk.dk / Mail: db@db-dk.dk ANSVARSHAVENDE Steen Bundgaard / steen@db-dk.dk ANNONCER & PRODUKTION pk-reklame & tryk aps Lerstien 10 / 9900 Frederikshavn Tlf. 98 42 78 99 produktion@pk-reklame.dk

OPLAG 1.900 stk.

DISTRIBUTION Postvæsenet ISSN 1904-8505

36 / Danske Busvognmænd

DANSKE BUSVOGNMÆNDS opfattelse udtrykkes i lederen, og hvor det i øvrigt direkte fremgår. Meninger udtrykt i andre artikler er ikke nødvendigvis Danske Busvognmænds. Eftertryk kun tilladt efter nærmere aftale.

Forsidebillede: Lasse Repsholt ABONNEMENTSPRISER Årsabonnement – Danmark kr. 375 incl. moms – Udlandet kr. 495,- momsfrit Enkeltnumre kr. 36,- pr. stk. incl. moms + forsendelse.

UDGIVELSER Udkommer 11 gange om året Næste udgivelse er i uge 40 2014.

Deadline for indlevering af annoncer er senest d. 15. september 2014.

Info

Velkommen i DB KREDS 1

Dansk Turistfart ApS Terp Skovvej 56 8260 Viby J

KREDS 2

Redtop ApS Tom Knudsensvej 37 5953 Tranekær

KREDS 3

Gudhjem Bus Lærkevej 7 3751 Østermarie

Afgang fra DB AUTOMATISK BRANDSIKRING AF MOTORRUM OG OLIEFYRSANLÆG

KREDS 2

Jydske Buslinier Brædstrupvej 26 7160 Tørring

> Certificeret i Danmark og Sverige > Robust og driftsikker > Aktiveres kun ved brand i motor eller oliefyrsrum > Miljøvenligt produkt > Verdens mest enkle automatiske brandslukker

Taxavognmand Karl Chr. Knudsen Hylkedamvej 47 5591 Gelsted

KREDS 3

Thomsens Mini Bus Horsbred 19 2625 Vallensbæk Torbens Rute- og Turistbusser Skovvej 25 B 4230 Skælskør Viking Skolen – Det Rullende Hotel – nu passiv Kirkevej 2 4672 Klippinge

ANNONCER I BUSMAGASINET KONTAKT: PK-REKLAME & TRYK TLF. 98 42 78 99

www.firetrace.dk · info@firetrace.dk · Dania Brandteknik · tlf 5616 9100 · mob 2844 1112

Fartskrivere og Genneratorer - lad Ketner hjælpe i en fart..!

Vi er eksperter i reperationer af Webasto, Stroco og Eberspæcher busvarmer.

Vi har nye og ombytning på lager ANDERSEN.pdf Ketner+JOHN samt alt i reservedele.

Stort lager af Turboladere til alle bustyper.

Stort lager af Startere og Generatorer.

Fartskriver eksperten - så er det Ketner i bruger til 2-års eftersyn. Altid ombytnings Fartskrivere på lager.

Få et godt tilbud!

1

04/07/12

13.38

Ketner A/S Aalborg : tlf: 7080 7359 Århus : tlf: 7080 7361 Holstebro : tlf: 7080 7351

JOHN ANDERSEN Danske Busvognmænd / 37

Rubrikannoncer

Busrejser – Busture

Går bus-turen til København..?

- så besøg os for et godt måltid mad.

Central beliggenhed, tæt på DR byen, Tivoli og Amalienborg.

Dansk Køkken.

Stor rutine i bus selskaber blandt andet fra Fyn, Jylland og Sverige Altid et godt tilbud - f.eks : Flæskesteg med rødkål samt dess. kr. 148,Stor buffet kr. 158,-

Restaurant Menuen Brigadevej 49 - 2300 København S

tlf. 32543322

www.restaurantmenuen.dk

Samsø & Ærø Gårdbutik Populære udflugtsmål Busser er velkomne

Busparkering og gratis kaffe m/smagsprøve af ø-snaps ved besked inden besøg

Samsø tlf. 20134630 Ærø 30343028, www.oen.dk Vi køber alle slags brugte og skadede busser til ekspert.

Betaler med kontanter.

Sarwary Omnibushandel KG Tlf. + 49 40 250 6924 Fax. + 49 40 2549 5884 info@sarwary.de

OVERNATNING nær København

Enkeltværelse kr. 450,Toilet, bad, TV, tekøkken, internet og fri parkering

28 58 08 50

www.skov-gaarden.dk skovgaarden@ishoejby.dk Torslundevej 120, 2635 Ishøj

ANNONCER I BUSMAGASINET KONTAKT: PK-REKLAME & TRYK TLF. 98 42 78 99

HVIS DU VIL ANNONCERE HER SKAL DU KONTAKTE PK-REKLAME OG TRYK PÅ 9842 7899 ELLER PER@PK-REKLAME.DK

38 / Danske Busvognmænd

Rubrikannoncer

Produkter til busvask Washtec leverer alt, til vask af din bus: -

Shampo med voks – for bedste resultat Universalrengøring Fælg/alurens Sanitetsvæske til toiletter Flyverustfjerner Tjære/asfalt fjerner Manuelt vaskeanlæg leveret/monteret – kr. 2.495,-

Kontakt undertegnede for uforpligtende demonstration hos dig

Finn Normann Tlf. 26 77 19 32 Mail: fnormann@washtec.dk Guldalderen 102640 Hedehusene www.washtec.dk

Sæt dit logo på...

Reklameartikler Vi sælger REKLAMEARTIKLER

- Kuglepenne - Kildevand - Lightere - Nøgleringe - Drikkedunke - Muleposer - Reklameslik

- og alt det andet...

Reklameartikler og give-aways produkter skaber opmærksomhed omkring jeres virksomhed, både i det daglige - eller når der skal markedsføres...

- en god ide!

Ingen opgave er for stor eller for lille...!

- ring og få et godt tilbud...

KOM I KONTAKT MED DET DANSKE BUSFOLK...

ANNONCER I BUSMAGASINET KONTAKT: PK-REKLAME & TRYK TLF. 98 42 78 99

Aut. service til din Mercedes-Benz og Setra

FYNS LAST- & BUS

Aps

Gl. Sognevej 9, 5771 Stenstrup, Tlf. 62 26 15 26, e-mail: fynslastbus@mail.dk

Lerstien 10 - 9900 Frederikshavn tlf. 98 42 78 99 www.pk-reklame.dk

Danske Busvognmænd

/ 39

DANMARK

Det stærke team Værksted i Jylland og på Sjælland Officiel Solaris servicepartner.

Torvegade 155 7160 Tørring Telefon 7690 3157

Salg og levering af nye og brugte minibusser Haraldsdalvej 9 6330 Padborg Telefon 4697 5500

Salg af rutebus og skolebus Diesel, el, og gas ...

Danmark Bus A/S 6330 Padborg Telefon 4697 5500

Afsender: Danske Busvognmænd, Vesterbrogade 10, 1620 København V.

“Når kvaliteten vejer tungest”

Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost ID-Nummer: 42467

Service og reperation af alle slags busser ...