Busmagasinet 05 2016 web

Bus t e n i s a mag Nr. 05 september 2016

SELVKØRENDE BUSSER

– HVAD ER POTENTIALET?

Specialkørsel: Virksomhederne er godt polstrede

FOKUS

ØRCHAUFF ING TER REKRUT

Fremtidens buschauffør Medlemsblad for Danske Busvognmænd

xxxx

En sikker investering.

Mercedes-Benz Tourismo med Euro6 motor er mere økonomisk end nogensinde.

30% forlængede serviceintervaller, 40% mindre AdBlue forbrug og 50% mindre motorolieforbrug, sammenlignet med Euro5 motoren. Dette sparer dig for hyppige værkstedsbesøg og holder dine omkostninger nede.

Mercedes-Benz - Et mærke fra Damiler AG

Mercedes-Benz Tourismo – en sikker investering!

2 Danske Busvognmænd EvoBus Danmark A/S - Centervej 3 - 4600 Køge - Tlf.: +45 56 37 00 00

Indhold

Leder v/ Michael Branner Konsulent

#4ALL ”I vores buslinje 4A er der plads til alle.”

Således lyder budskabet på Anchersens hjemmeside i forbindelse med den kampagne, som busselskabet netop har lanceret. Kampagnen sætter fokus på fællesskab og mangfoldighed – og ikke mindst god opførsel over for chaufføren og medpassagererne i bussen.

Mangfoldighed er ikke blot et kendetegn ved bussen. For selve busbranchen og chaufførfaget har længe været en mangfoldig størrelse. Busbranchen har gennem årene bevist sin evne til at integrere flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. Det er et godt sted at søge hen for ledige, der har svært ved at finde job, og man har også længe vidst, at jobbet som buschauffør kan være en god og skånsom løsning for mennesker, der døjer med arbejdsskader fra fysisk aktive og nedslidende jobs. Som tal fra nærværende udgave af Busmagasinet viser, er busbranchen også én af de brancher, der de seneste år har formået at få seniormedarbejdere til at blive længere på arbejdsmarkedet og dermed bidrage endnu mere til samfundsøkonomien. Busbranchen er for alle, der har lyst til at arbejde med mennesker, og som gerne vil køre bus.

Men det kræver samtidig sin mand/ kvinde at køre bussen sikkert langs vejene.

Evt. konflikter blandt de mange passagerer skal håndteres, udlandskørsel kræver kendskab til både sprog og turisme, og kørsel med syge og handicappede kræver omhu og situationsfornemmelse. Selvom chaufførfaget er for alle slags mennesker, er det ikke for alle og enhver. I denne udgave af Busmagasinet sættes der fokus på udfordringen med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til busbranchen, og hvad faget kræver af en dygtig buschauffør i dag.

Et kæmpe ’like’ i øvrigt til Anchersens #4ALL-kampagne, der spreder busbranchens anlæg for fællesskab og mangfoldighed til passagerpladserne og videre ud blandt danskerne. Godt gået!

36 40 24

06

FOKUS

ØRCHAUFF ING TER REKRUT

i dette nummer...

Fokus

Foreningen

04

Chaufførerne ældes med ynde

06

De grønne i faget bliver også ældre

36 Ny medlemsaftale

gør certificering billigere

08

Fremtidens buschauffør

10 3 skarpe til tre turistvognmænd 12 Den kollektive bustrafik vil

integrere flygtninge 14 Uddannelser vil have

vognmænd på banen 17 Danske Busvognmænd

genkender uddannelses problematikken 18 Tør vi vise de unge tillid?

Køretøj og teknik 20 Selvkørende busser

– hvad er potentialet?

39 Rasmussen Rådgivning

hjælper virksomhederne

over målstregen Turistbussen 40 Malling Turistbusser på

forkant med bæredygtig busdrift Specialkørsel 42 Virksomhederne er godt

polstrede til opgaven 44 2015: Rekordår for

kommunale udbud 47 Nostalgihjørnet

24 Selvkørende busser og BRT 28 Buschauffør – er dit job i fare?

30 Stærke kandidater

i årets bustest Danske Busvognmænd 03

Fokus

FOKUS

Chaufførerne ældes med ynde

CHAUFFØR REKRUTTER ING

Alle tal peger på, at chaufførerne i busbranchen bliver ældre, og at mange nærmer sig pensionsalderen. Men også det økonomiske opsving kan betyde udfordringer med rekruttering af kvalificeret arbejdskraft i branchen, påpeger formand for arbejdsgiverforening.

Af: Michael Branner

T

o særlige forhold kan skabe udfordringer med rekruttering af kvalificeret arbejdskraft i busbranchen. For det første er udbuddet af arbejdskraft til busbranchen forholdsvist konjunkturfølsomt. Når der f.eks. er boom i byggebranchen, betyder det, at nogle af chaufførerne, der har en baggrund som håndværker, søger tilbage til deres gamle fag.

Et andet forhold kan være et såkaldt pensionsboom. Med mange ældre chauffører vil der altid være en forholdsvis høj naturlig afgang af medarbejdere, der går på pension eller evt. efterløn. Men hvis en stigende afgang

ikke ledsages af en tilsvarende tilgang af yngre arbejdskraft, så risikerer man udfordringer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft Aldersfordeling blandt chaufførerne I figur 1 fremgår aldersfordelingen for bidragsydende chauffører i PensionDanmark for hhv.

2006, 2010 og 2015. Det fremgår tydeligt, at antallet af ældre chauffører er vokset betragteligt siden 2006 – illustreret i figur 1 ved ’højrerykket’ i den grønne graf. Desuden er medianen for chaufførernes alder steget betragteligt (tabel 1), nemlig fra 50 år i 2007

Figur 1: Aldersfordeling for bidragsydende medlemmer i PensionDanmark AKT, ATV og TA Antal 600

500

400

300

200

100

Alder 0 15

20

25

30

Kilde: PensionDanmark

04 Danske Busvognmænd

35

40

45

50

55

2006

60

65

2010

70

75

80

2015

til 54 år i 2015. Medianen markerer den alder, hvor halvdelen af de beskæftigede chauffører er over og den anden halvdel er under.

Mens det fremgår af figur 1, at der var betragtelig flere chauffører under 49 år i både 2006 og 2010 end i 2015, så ligger antallet af chauffører over 49 år i 2015 væsentlig over antallet i 2006. Det hører med til historien, at det samlede antal af chauffører (registreret hos PensionDanmark) i 2006 generelt var lavere, men gabet mellem den grønne (2015) og den blå streg (2006) er under alle omstændigheder bemærkelsesværdigt.

Omvendt skal man med glæde notere sig, at chaufførerne i 2015 lader til at ’holde’ længere i forhold til deres alder. I 2015 var antallet af 69-årige chauffører næsten fem gange så højt som i 2006 og næsten dobbelt så højt som i 2010. Tilbagetrækningen begynder henover alle årene fra omkring 60-årsalderen, men hastigheden i afgangen er aftaget noget i 2015, og forskellen er faktisk bemærkelsesværdig helt op til 73-årsalderen. Man har altså flere seniormedarbejdere i aldersgruppen2006 60-72 år i dag, end man havde tidligere.

Buschaufførfaget har dermed dokumenteret, 2010 at de har lyttet til politikernes ønske om, at vi 2015 skal gå senere på pension.

Er der et pensionsboom på vej?

Der er ingen tvivl om, at de beskæftigede i busbranchen ligger i den høje ende mht. alder.

Det ses tydeligt af tabel 2, hvor 75%-kvartilen markerer, at hele 25% af de beskæftigede i 2015 er over 60 år, mens 50% er mellem 46 og 60 år. Blot 10% af arbejdsstyrken er under

Fokus

37 år. I det lys kan man godt forvente et pensionsboom de kommende år, om end det afhænger af flere faktorer, påpeger Jan HolstPedersen, chefkonsulent i PensionDanmark. ”Hvis behovet for chauffører er stationært, og andelen af ældre bliver ved med at vokse, så kommer der et pensionsboom på et tidspunkt. Men det afhænger også af, hvor længe man kan få chaufførerne til at blive på arbejdsmarkedet. Vi ser i stigende grad seniorordninger på arbejdspladserne, hvor f.eks. pensionsordningen og arbejdstiden justeres, så det er fordelagtigt for alle parter, at den ældre chauffør bliver i sit fag,” lyder vurderingen fra Jan Holst-Pedersen.

Ifølge PensionDanmarks statistikker har gennemsnitalderen for chauffører i busbranchen længe været ca. 10 år højere end andre erhverv i selskabet.

Moden arbejdskraft foretrækkes Det er ikke i sig selv et problem, at chaufførerhvervet er præget af en ældre arbejdsstyrke.

Det bekræfter Michael Brandt-Nielsen, projektdirektør i Keolis Danmark og formand for Arbejdsgiverforening for Kollektiv Trafik. ”I Keolis rekrutterer vi gerne chaufførerne, når de er i alderen 40+ og dermed har en anden erhvervskarriere bag sig,” forklarer Michael Brandt-Nielsen. ”Efter diverse ’prikkerunder’ i bankverdenen har vi således fået rigtig mange dygtige chauffører, der allerede fra starten har været fuldt bevidste om, hvad god service i vores branche indebærer. Den sene rekruttering af nye chauffører giver naturligvis en højere udskiftningsprocent i branchen. Men omvendt har vi heller ingen pligtig afgangsalder. Man kan fortsætte så længe lægeattesten kan fornys, og man leverer et produkt af høj kvalitet. Chaufførfaget for rutebusser passer godt ind med særlige ønsker om nedsat tid og seniormedarbejdere, så på den måde ser jeg det ikke som noget problem, at gennemsnitsalderen i branchen er høj.”

Både højkonjunktur og den aldrende mængde beskæftigede kan dog komme til at udgøre en udfordring for busbranchen og skabe mangel på kvalificerede chauffører i fremtiden. Selvom chaufførerne bliver ved længere, er det betænkeligt, at de yngre chauffører bliver færre og færre. Det fremgår af figur 2, hvor det ses, at antallet af chauffører mellem 30 og 40 år er faldet med 35% (2372 til 1530) fra 2007 til 2015.

Michael Brandt-Nielsen mener ikke, der er grund til panik. Men både en forventet højkonjunktur (der typisk vil betyde en afgang af yngre og kvalificerede chauffører) og den aldrende mængde beskæftigede i busbranchen gør, at man allerede nu bør tage højde for problemet og afbøde dets konsekvenser. ”Højkonjunktur betyder, at nogle af chaufførerne, der kommer fra servicefag eller mere praktiske fag som håndværkere, vender tilbage

til deres gamle branche. Det er ærgerligt, for det er typisk chauffører, som gør det rigtig godt,” forklarer Michael Brandt-Nielsen.

Selv hvis en kommende højkonkjunktur ikke resulterer i decideret chaufførmangel, så vil den uden tvivl ændre arbejdsstyrkens sammensætning. Man risikerer, at gode medarbejdere vil søge mod deres gamle brancher, mens ufaglærte ledige vil søge mod busbranchen.

Under alle omstændigheder er det ifølge Michael Brandt-Nielsen altafgørende for rutevirksomhederne at skaffe arbejdskraften, da man ikke blot kan sige nej til den næste tur, man får

ind. ”Vi skal altid levere 100% i forhold til de kontrakter, vi indgår med trafikselskaberne – vi kan ikke bare undervejs skære ned i produktionen,” forklarer Michael Brandt-Nielsen om de kontrakter om kollektiv buskørsel, der oftest løber i 6 til 14 år. ”Det er blandet andet på den baggrund, at AKT før sommerferien skrev til bestyrelsen for Trafikselskaberne i Danmark og foreslog, at vi i fællesskab gør en særlig indsats for at integrere kvalificerede og motiverede flygtninge i vores branche.”

Tabel 1: Median og 90%-decil for alder blandt beskæftigede i busbranchen 2007

2009

2011

2013

2015

90%-decil

62 år

63 år

64 år

64 år

65 år

Median

50 år

51 år

52 år

53 år

54 år

90%-decilen viser, at mængden af chauffører, der nærmer sig pensionsalderen vokser hurtigt. I 2006 var 10% af chaufførerne ifølge 90% decilen over 62. I 2015 er 10% af chaufførerne over 65 år. Andelen af chauffører over 62 år i 2015 er hele 20%.

Kilde: Antal bidragsydende medlemmer i PensionDanmark

Tabel 2: Nøgletal for bidragsydende medlemmer af Pension Danmark 90%-decil

65 år

75%-kvartil

60 år

Median

54 år

25%-kvartil

46 år

10%-decil

37 år

Typetal

58 år

90%-decilen viser, at 90% af de beskæftigede er under decilens værdi, nemlig 65 år, mens 10% er over decilens værdi. Tilsvarende gør sig gældende for kvartilerne samt medianen, der også kaldes 50%-kvartilen.

Typetallet viser, at den typiske alder (den hyppigst forekommende) blandt buschaufførerne er 58 år.

Kilde: PensionDanmark

Figur 2: Antal 30-40-årige blandt bidragsydende medlemmer af PensionDanmark 2500

2000

1500

1000

500

0

2007

2009

2011

2013

2015

Danske Busvognmænd 05

Fokus

FOKUS

CHAUFFØR REKRUTTER ING

De grønne i faget bliver også ældre

De beskæftigede chauffører i busbranchen ældes, og de generationer, der nærmer sig eller har passeret de 65 år, udgør en stor del af arbejdsstyrken. Men et pensionsboom er kun et problem, hvis der ikke uddannes nye chauffører til branchen. Tal fra Undervisningsministeriet viser ikke nogen bekymrende tilbagegang i antallet af kursister, som begynder den seks uger lange grunduddannelse til buschauffør, som kræves for at køre erhvervsmæssig personbefordring. Dog bliver kursisterne ældre.

Af: Michael Branner Foto: iStock

T

ilgangen af arbejdskraft i busbranchen kan bl.a. måles ved at se på antallet af kursister, der tager den seks uger lange grunduddannelse til buschaufførpå AMU-centrene.

Som nedenstående tabel 1 viser, var der i 2015 stadig en stabil tilgang af kursister (1847) til det nødvendige grunduddannelsesbevisbevis til branchen.

Tallet varierer henover de seneste otte år, men der er ikke noget, der tyder på, at grunduddannelsen til at blive buschauffør er blevet mindre populær henover årene, om end antallet var særlig højt i 2009 og 2010.

Det er til gengæld interessant, at gennemsnitsalderen for nyuddannede chauffører er stigende (tabel1). Mens gennemsnitalderen ved starten af det seks uger lange AMU-kursus fra 2008-2011 lå på ca. 41 år, så er tallet tæt på de 44 år i 2015.

Chaufførfaget er generelt præget af en meget høj tilgangsalder. Hvis man ser på den samlede mængde uddannede chauffører siden 2008 er 44% mellem 35 og 50 år, når de tager grunduddannelsen. Blot 16% er under 30 år. Chaufførfaget er med andre ord ikke for unge mennesker.

Den høje (og stigende) tilgangsalder bety-

der naturligvis en større udskiftningsprocent af medarbejdere i branchen, da chaufførerne ikke kan blive lige så længe i erhvervet, som hvis de alle blev uddannet som 18- eller 23-årige.

Ifølge tal fra PensionDanmark er der ca.

14.000 beskæftigede chauffører i busbranchen. Det betyder, at tilgangen af potentiel arbejdskraft i 2015 ifølge nedenstående tabel udgør ca. 13% af den daværende mængde chauffører.

Tabel 1: Antal gennemførende kursister af AMU-fag ‘Personbefordring med bus’ (40531)* 2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Antal gennemførende kursister*

670

2.652

2.916

1.472

2.094

2.104

1.624

1.847

Gennemsnitsalder ved start

41,2

41,6

41,9

41

42

42,8

42,8

43,5

*Tallene udtrykker blot, hvor mange kursister, der har gennemført kurset og ikke hvor mange der med sikkerhed har modtaget certifikatet. Tallene fra ministeriet oplyser en stor mængde ’uoplyst’, hvoraf størstedelen dog sandsynligvis har modtaget certifikatet. Et konservativt gæt vil være, at tilgangen af potentiel arbejdskraft i 2015 udgør 8-13% af den daværende mængde chauffører.

Kilde: Undervisningsministeriet

06 Danske Busvognmænd

Fokus

Branchen holder øje med udviklingen Selvom den generelle arbejdsløshed i dag nærmer sig niveauet fra 2007, vurderer uddannelseskonsulent hos Transporterhvervets Uddannelser (TUR), Kitte Verup, ikke, at branchen endnu udtrykker helt den sammen bekymring mht. rekruttering af arbejdskraft, som det var tilfældet i 2007 med det økonomiske opsving. Det er også Kitte Verups vurdering, at arbejdsmarkedsuddannelserne tilfører en stabil mængde nyuddannede chauffører til branchen. Dog efterspørger flere busselskaber – særligt i de større byer – arbejdskraft. ”Når arbejdsløsheden falder, er det ikke den samme type elever, vi ser gennemføre busuddannelsen i AMU, fordi gruppen af ledige, som typisk gennemfører uddannelsen som 6-ugers selvvalgt uddannelse, bliver mindre."

At blive buschauffør kræver, at man er en meget stabil arbejdskraft, kan dansk og i øvrigt har en ren straffeattest,” forklarer Kitte Verup og understreger, at branchen forsøger at være på forkant med udviklingen i den tilgængelige arbejdskraft. ”Branchen holder nøje øje med udviklingen i ledigheden og beskæftigelsen, som influerer på rekrutteringen til busbranchen. Et særligt fingerpeg kan være antallet af timelønnede buschauffører. Når først de falder fra, så kan branchen mærke, at man begynder at få et problem,” fortæller Kitte Verup, der dog også påpeger, at det kan være svært at løse et rekrutteringsproblem, inden det reelt opstår.

Busselskaberne har traditionelt haft held med at integrere chauffører med anden etnisk baggrund i busbranchen, så der kigges på initiativer i denne retning i forhold til fremtidig rekruttering. ”Branchen ser meget på flygtninge, som en mulig del af løsningen, men det kræver, at der ændres på nogle regler i forhold til krav om dansk til køreprøven og i forhold til, at trafikselskaberne og busselskaberne accepterer ringere danskkundskab ved ansættelsesstart,” afslutter Kitte Verup.

Udvendig DK Lift USL Rørplade model 500 kg Vores dansk produceret lift hvor platformen vipper op i den forudindstillet vandrette stilling og tilpasser sig terrænets hældning når platformen er nede.

DK Lifte ApS sælger reservedele til lifte og bespænding til kørestole.

Bestil i hverdagen inden kl. 14.00 og varerne sendes samme dag.

Husk at DK Lifte ApS laver det årlige lovpligtig eftersyn af lifte hos kunden eller på vores værksted.

DK Lifte ApS v/ Henrik Andersen Gadekærsvej 12 - 9280 Storvorde Tlf. 4131 7800 dklifte@dklifte.dk

Danske Busvognmænd 07

Fokus

Fremtidens buschauffør

FOKUS

CHAUFFØR REKRUTTER ING

Samfundets udvikling er også med til at skabe fremtidens buschauffør. Landsformand i Danske Busvognmænd efterlyser mere gennemtænkt lovgivning, udbud og overenskomster, der formår at skabe attraktive rammer for chaufførerhvervet.

Af: Michael Branner Foto: Danske Busvognmænd

H

vordan ser nutidens og fremtidens buschauffør ud?

Svaret afgøres ikke alene af de kvaliteter, som vognmændene efterspørger, men også af lovgivning, uddannelseskrav og samfundets udvikling mere generelt.

Sådan lyder det fra Danske Busvognmænds landsformand John Bergholdt, der er blevet sat stævne af Busmagasinet til en snak om profilen for fremtidens buschauffør.

Sæsonudsving kræver all-round chauffører ”Først og fremmest er det en udfordring med de store sæsonudsving i branchen. Hvis en chauffør f.eks. kun vil køre turistkørsel, bliver indtægtsmulighederne knap så store,” lyder meldingen fra John Bergholdt, der forklarer, at særligt turistbusbranchen har ændret karakter de seneste 20 år. Sæsonen for udlandskørsel er blevet både kortere og mere sporadisk, og den perfekte chauffør i dag kan derfor det hele – han kan bruge sine gode menneskelige evner til udadvent udlandskørsel og udflugter i turistsæsonen og er en vigtig brik i den interne jobrotation ifm. afvikling af kurser og ferie, når der skal køres rute- og handicapkørsel i resten af året. ”Alle kvaliteter ved de forskellige kørselsformer skal derfor gerne mødes i én person, så på den måde er det blevet mere kompliceret at være og finde den rette chauffør.

Der er bestemt flere beslutninger at træffe som turistchauffør, mens en chauffør i den kollektive trafik skal lægge vægt på rytme og struktur. Som handicapchauffør er det den personlige kontakt til borgeren, der er vigtigst,” fortæller John Bergholdt og fortsætter:

”Omvendt stilles der også store servicekrav til både rutechauffører og handicapchauffører i dag. Mens den udenlandske turistkørsel længe har været den mest krævende i forhold til chaufførens evner, så er kravene inden for de forskellige kørselsformer begyndt at ligne hinanden lidt mere. De gode egenskaber ved f.eks. turistchaufføren gavner i dag på alle niveauer.”

Samfund – familieliv ændrer sig Udover at kunne udføre alle former for kørsel er den perfekte buschauffør også fleksibel. Buskørsel finder også sted i weekenden, om natten, og når alle andre holder ferie. Her spiller ændrede familiemønstre i samfundet en væsentlig rolle for den arbejdskraft, som busvognmanden kan finde i dag. ”Familielivet fylder helt klart mere i dag end tidligere blandt chaufførerne. I gamle dage var det lidt af et kald at være turistbuschauffør, og det kunne godt gå ud over fødselsdage og lignende i familien. I dag beder flere om fri til at være en del af familien. Det kan være fint nok, men det giver naturligvis en lidt anden arbejdsstyrke.”

"I busbranchen har vi klogeligt satset på normallønsoverenskomster i stedet for mindsteløn. Men det betyder også, at vi har svært ved at tilpasse lønnen efter konjunkturerne."

08 Danske Busvognmænd

Fokus

Ifølge John Bergholdt er det derfor lige så meget den enkelte medarbejders fleksibilitet, der bestemmer, hvilken slags kørsel vedkommende ender med: ”Mange chauffører søger f.eks. mod den kollektive trafik og handicapkørslen for at få familien til at hænge sammen.”

Lovgivning og udbud gør faget mindre attraktivt Fleksibilitet er altså nøgleordet, når busvognmændene leder efter deres næste medarbejder bag rattet – både hvad angår typen af kørsel, og i høj grad når det gælder arbejdstiden.

Desværre gør lovgivningen det ifølge John Bergholdt svært at skabe de optimale arbejdsvilkår for medarbejderne, mens udbudspresset også kan forværre arbejdsvilkårene. ”I 2015 afskaffede den daværende regering udlånsordningen, hvilket gjorde det langt sværere for busvognmanden at sørge for en jævn årsindtægt til chaufførerne. Derudover sætter arbejdstidsregler og køre- og hviletidsregler også rammer for, hvor fleksibel en arbejdsdag, man kan skabe for chaufføren.

Når offentlige trafikselskaber og kommuner i øvrigt udliciterer buskørslen på en måde, så man blive nødt til at ansætte sine chauffører på delevagter, bliver chaufførfaget unægtelig mindre attraktivt,” pointerer John Bergholdt.

Må gerne være ældre Den sene tilgang til chaufførfaget – den typiske buschauffør starter som 40-årig – bekymrer ikke som udgangspunkt John Bergholdt. Og han mener ikke det er et must at få fat på de helt unge. ”Det har aldrig været et oplagt karrierevalg for unge mennesker. Hele uddannelsessystemet bevæger sig i retning af større fokus på gymnasiale og videregående uddannelser. Det rimer overordnet set ikke med at blive buschauffør,” vurderer John Bergholdt. ”I busbranchen får vi mennesker med livserfaring, som har en række kvaliteter med, måske fra et andet servicefag.”

John Bergholdt er mere optaget af, om der er nogle mere overordnede barrierer i vejen for at tiltrække den rette arbejdskraft i fremtiden: ”I busbranchen har vi klogeligt satset på normallønsoverenskomster i stedet for mindsteløn. Men det betyder også, at vi har svært

Entreprenørmaskiner

Nye maskiner til nye tider

ved at tilpasse lønnen efter konjunkturerne.

Ved lav ledighed bliver det ekstra svært at tiltrække arbejdskraft.”

John Bergholdt så gerne, at man ruskede op i lovgivningen omkring uddannelse og efteruddannelse. Det kan være svært, da kravene om uddannelse vedtages på EUniveau, men man burde ifølge John Bergholdt gøre kort proces med uddannelsesforløb, hvor chaufføren siger, at det er for slapt. ”Ville det f.eks. være mere oplagt med kortere, men hyppigere kurser?” spørger John Bergholdt. ”Det er i hvert fald indlysende for mig, at chaufførernes kvalifikationsuddannelse og efteruddannelse bør være styret af behov og ikke af regler. Uddannelse bør altid have et klart formål for ikke at blive meningsløs. F.eks. kunne det være fordelagtigt at bruge integrationsmidler på at uddanne ny arbejdskraft til chaufførfaget – her har busbranchen tidligere vist, at vi kan tage et stort ansvar. Vi er en branche med plads til alle. Hvis man bare kan kommunikere nogenlunde fornuftigt og vil andre mennesker, kan vi sagtens få en god buschauffør ud af folk.”

Transportmateriel

Landbrugsmaskiner

Industrimaskiner

Fleksibilitet

Ved du nok om, hvad leasing kan gøre for din virksomhed?

Du ved sikkert, at du kan lease næsten hvad som helst. Men ved du også, hvordan leasing i det hele taget kan skabe vækst for din virksomhed?

Hent gratis viden på nyetider.nu

Danske Busvognmænd 09

Fokus

3 SKARPE

FOKUS

CHAUFFØR REKRUTTER ING

TIL TRE TURISTVOGNMÆND Elin Davidsen, Brdr. Davidsens Rute- & Turistservice 1

Har I udfordringer med at få kvalificerede chauffører?

Vi mangler ikke chauffører selv, men vi hører fra kolleger, at det er svært at få kvalificerede chauffører.

Mange nye chauffører virker ikke til at have en fornemmelse af, hvad det vil sige at være turistbuschauffør. De har ikke meget indsigt i fx turtilrettelæggelse, service eller køre- og hviletidsregler. Det er også mit indtryk, at mange af de chauffører, som har flair for det, ikke rigtig har lyst til de arbejdstider, der følger med at være turistbuschauffør.

For de vognmænd, som har mange udlandsture, er det en stor udfordring med nyuddannede chauffører. Det kræver rigtig meget at køre en udlandstur. Man skal kunne sprog, finde p-plads ved ankomst, tage sig af gæsterne, hvis der opstår problemer/sygdom, holde styr på betalinger/restauranter, være serviceminded nærmest 24/7.

2

Hvad tænker I, at der kan gøres for at tiltrække kvalificerede chauffører?

Faget skal gøres spændende og attraktivt, og man kunne måske godt gøre noget reklame for det i medierne. Jeg synes også, at der skal noget mere information på uddannelserne om, hvad en turistbuschauffør egentlig laver, og måske også om hvordan arbejdstiderne er, og at det er meget sæsonbetonet. Jeg tror, at det vil være en god ide på forhånd at give dem et indblik i, at ønsker du at køre de lange ture til udlandet, skal du være opmærksom på, at det kan være svært altid at få det til at passe ind i familielivet.

3

Ansætter I unge, nyuddannede chauffører?

Vi foretrækker at ansætte mere erfarne chauffører, da vi ikke synes, at de nyuddannede er klædt ordentligt på, når de kommer ud og søger job. Udover den manglende kørselserfaring og indsigt, ville det også være rart, hvis der på uddannelserne blev undervist mere i teknisk kunnen, så en chauffør kan de mest nødvendige ting. En slags ”kør videre pakke”, så man fx selv kan skifte en ventilatorrem og ikke skal holde og vente på Falck. Måske kunne man også få en vognmand ud på uddannelsen og fortælle om, hvad der kræves for at være turistbuschauffør.

Carsten Andersen, Lyngby Turistfart 1

Har I udfordringer med at få kvalificerede chauffører?

Vi mangler ikke så tit chauffører. Vi har en solid stab, som er ansat hele året. Men når vi har brug for nye chauffører, ansætter vi ofte uerfarne, nyuddannede chauffører, så de får en chance for at komme ind i branchen. Det er jo en branche, hvor der ofte tales om chaufførmangel, og det tror jeg bliver mere udtalt i fremtiden. Derfor synes jeg, at det er vigtigt, at vi som branche tager ansvar for at få nye folk ind.

Selvfølgelig kræver det noget oplæring og dermed noget tid, men vi oplever til gengæld ofte, at nyuddannede chauffører er meget lærevillige og ivrige efter at komme i gang. Det er klart, at der er visse former for turistkørsel, som det er svært at sætte nye folk til, som fx udlandskørsel, og at det alt efter virksomhedens kørselsmønster kan være en udfordring at få nye chauffører lært op.

2

Hvad tænker I, at der kan gøres for at tiltrække kvalificerede chauffører?

Branchen må følge med tiden. Der er en helt anden arbejdskultur nu end før i tiden. Chaufførerne vil gerne have medindflydelse på deres arbejdstid og have fri og plads til familie- og fritidsliv, hvilket er svært foreneligt med turistbuskørslen, da der hurtigt kan opstå ture og sæsonudsving. Hos os kan de selv se kørslen tre dage frem og har medindflydelse på sluttidspunkt på de enkelte dage. Vi tilbyder også sundhedsforsikring efter ni måneders ansættelse.

3

Ansætter I unge, nyuddannede chauffører?

Ja, hvis det er de rigtige. Vi ser på mennesket frem for erfaringen. I ansættelsesfasen forsøger vi altid at få en mulig ny chauffør til at køre et par gange med en af vores faste chauffører. Det giver et godt indblik i, hvordan chaufføren kører. Vi har en mentorordning, så de nye chauffører altid har en kollega, de kan kontakte – udover os på kontoret selvfølgelig.

Jeg tror også, at vi som vognmænd må gøre op med forventningen om, at nyuddannede chauffører – hvad enten de er helt unge eller ej – skal have lært alt, hvad der er nødvendigt på uddannelsen for at kunne fungere på lige fod med mere erfarne chauffører i en virksomhed.

Når man får nye medarbejdere, følger der et ansvar med for at oplære og uddanne dem.

10 Danske Busvognmænd

Fokus

Brian Hansen, Silkebus Har I udfordringer med at få kvalificerede chauffører?

Vi mangler heldigvis sjældent chauffører, og når vi søger, så er det primært til vores rutebusser. Vi har en fast kerne af stabile og dygtige chauffører. Selvfølgelig mangler vi engang imellem afløsere til fx ferie, men jeg oplever ikke, at det er et problem at få medarbejdere, hvad enten det er til faste stillinger eller som afløsere. Jeg kører selv en del og kender mange mennesker i byen, så enten kommer folk af sig selv og søger job, eller også kender jeg altid en, jeg kan spørge.

For en forretning som vores med blandet kørsel er der måske bedre mulighed for at finde plads til alle typer chauffører, for det er selvfølgelig ikke alle, der kan og vil køre turistkørsel, og slet ikke de lange ture til udlandet. Vi har heldigvis flere, der rigtig gerne vil køre de lange ture også, og som er rigtig gode til det. Men vi oplever også, at flere og flere prioriterer familie- og fritidsliv og derfor ønsker indenlandsk kørsel. Og gerne i så faste rammer som muligt. Som jeg ser det, bliver det udfordringen fremover, at finde dem for hvem det er eller kan blive en livsstil at være turistbuschauffør – og så fastholde dem i erhvervet.

2

Hvad tænker I, at der kan gøres for at tiltrække kvalificerede chauffører?

For mig er det vigtigste i forhold til, om en turistbuschauffør er kvalificeret eller ej, om jeg synes om personen – og om jeg fornemmer, at han/hun vil komme til at passe ind i virksomheden. Derudover er det indstillingen til jobbet, selvstændighed og lysten til at yde service og kundepleje.

Jeg tror også, at vi kommer til at mangle turistbuschauffører på sigt, og jeg ved, at nogle vognmænd allerede har udfordringer med at skaffe gode chauffører. Men for mig handler det også om at se nye og andre muligheder og få folk ind fra andre brancher, hvis mennesket og indstillingen er rigtig. Flere af mine rigtig gode chauffører har tidligere kørt lastbil, arbejdet som sælgere eller været selvstændige inden for helt andre erhverv.

Vi har mange medarbejdere, som bruger meget tid her i virksomheden. De ser det nok som en livsstil og er derfor meget sociale. Andre er måske knap så sociale og hænger ikke ud på samme måde efter fyraften, men det er der naturligvis også plads til.

3

Ansætter I unge, nyuddannede chauffører?

Vi oplever ikke så tit, at der kommer ansøgninger fra unge chauffører, men vi ansætter gerne nyuddannede og uerfarne chauffører. Det vigtigste for os er, om personen passer ind i virksomheden, gerne er selvstændig og har den rette indstilling til det at have med mennesker at gøre. Vores oplevelse er, at hvis det er den rigtige person, så gør det ikke noget, at erfaringen med turistkørslen ikke er der fra starten. Den skal nok komme.

Vi har en tidligere lastbilchauffør ansat, som gør en stor indsats selv for at lære alt, hvad han kan om udlandskørsel, og det går rigtig godt, også fordi han brænder for det.

56072

1

Få kortsikkerhed på dine præmisser Vi har store ambitioner på transportmarkedet. Derfor har vi blandt andet udviklet en digital, personlig selv-betjeningsløsning, MinOK. Her får du altid de nyeste sikkerhedsfordele og det bedste overblik. Ring og hør mere på 89 32 25 40.

www.ok.dk

Danske Busvognmænd 11

Fokus

Den kollektive bustrafik vil integrere flygtninge FOKUS

CHAUFFØR REKRUTTER ING

Der er en stærk tradition for at integrere medarbejdere af forskellig etnisk herkomst i den kollektive bustrafik. Den tradition vil Arbejdsgiverforeningen for Kollektiv Trafik (AKT) nu bruge. Dels til at tage et medansvar for den store opgave med integration af flygtninge, dels til at forebygge den kommende udfordring med mangel på arbejdskraft.

Af: Lasse Repsholt Foto: Colourbox

A

llerede på AKT’s generalforsamling i Kolding den 18. marts 2016 præsenterede AKT’s bestyrelse muligheden for, at den kollektive bustrafik skulle give kommunerne en hånd med for at få integreret flygtninge på det danske arbejdsmarked.

Denne indsats fra busbranchen hviler blandt andet på den omfattende integrationsaftale (32 forskellige initiativer, red.) mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, der blev indgået i marts 2016 og trådte i kraft pr. 1. juli 2016. Men der kræves en stor indsats og et godt samarbejde mellem busoperatørerne, uddannelsesinstitutionerne, myndighederne og trafikselskaberne:

"Vore tanker går ud på, at der tilrettelægges et ca. syv måneders målrettet uddannelsesforløb for interesserede flygtninge, der visiteres til ordningen."

12 Danske Busvognmænd

• Chaufføruddannelserne skal tilrettelægges, så de passer til de forudsætninger, flygtningene kommer med.

• Chaufførerne skal have dansk-kundskaber, så de kan klare både køreprøve, uddannelse og de sprogkrav, der stilles i det daglige job som chauffør.

• I samarbejde med trafikselskaberne skal det sikres, at de nye medarbejdere og deres buspassagerer får den bedste start i deres nye, professionelle liv.

AKT har et program parat AKT og DI har sammen skitseret et program for uddannelses- og integrationsindsatsen.

Heri er uddannelse – herunder køreprøve – oplæring i busvirksomheden, sprogskole og mange andre forhold indarbejdet.

Formanden for AKT, projektdirektør i Keolis, Michael Brandt-Nielsen, skitserer idéerne således: ”Kort fortalt går vore tanker ud på, at der tilrettelægges et ca. syv måneders målrettet uddannelsesforløb for interesserede flygtninge, der visiteres til ordningen. Det vil efter vores opfattelse kræve, at de pågældende har bestået mindst fem moduler på ’Dansk-

uddannelse 2’, har kørekort til alm. personbil og forudsætningerne for at få en lægeattest.

Uddannelsesstederne vurderer, at de kan føre en flygtning frem til buskøreprøven på godt fire måneder. Den resterende uddannelse går så med at lære god kundeservice samt blive fortrolig med de mange forskellige billetformer og det relevante trafikselskabs zone- og takstsystem,” afslutter formanden.

Dialog med trafikselskaberne om sprogkrav For busoperatørerne i AKT har det været naturligt at få en dialog med trafikselskaberne om, hvordan opgaverne kan gribes an. Blandt andet er det vigtigt at være opmærksom på de sprogkrav, der stilles til chaufførerne. I denne dialog er man blevet enige om i første omgang at drøfte mulighederne lokalt, dvs. mellem de enkelte trafikselskaber og busoperatører. I et fælles brev vurderer trafikselskaberne, at chaufførernes danskkundskaber er vigtige for sikkerheden og kundeoplevelsen, men at det ikke betyder, at man skal kunne tale perfekt dansk.

Fokus Er der reel risiko for chaufførmangel?

Forløbet har også givet anledning til en diskussion inden for busbranchen om chaufførmangel. Flere husker de rekrutteringsudfordringer, der ramte busbranchen i 2007. Dengang blev chauffører rekrutteret fra blandt andet Tyskland for at imødekomme

efterspørgslen. Nogle mener, at vi er langt fra denne situation. Derudover er situationen heller ikke den samme alle steder i landet.

En bekymring i forhold til AKT’s initiativ er, at den ikke må skade den status og identitet, der knytter sig til beskæftigelsen hos buschauffør i den kollektive trafik. Det er

en vigtig og vanskelig opgave med et stort ansvar for bussen og dens passagerer. En integrationsindsats på området må derfor ikke efterlade det indtryk, at det er en opgave, enhver kan tage på sig, mener nogle.

Fakta: Hvilke krav stiller trafikselskaberne til chaufførernes danskkundskaber?

For at bestå køreprøven skal man kunne forstå dansk. Der ligger den første sprog-udfordring i forhold til integration af flygtninge i den kollektive bustrafik.

Uden undtagelse stiller trafikselskaberne også krav til chaufførernes evne til at begå sig på dansk. Her er nogle eksempler:

Nordjyllands Trafikselskab, 21. udbud og Sydtrafik 9. udbud

Chaufførerne skal kunne tale og forstå dansk (§ 7)

Midttrafik, 47. udbud

Chaufførerne, andet personale og busselskabet skal yde en kundevenlig og serviceorienteret betjening (Pkt. 8.3) og Chaufførerne skal i øvrigt være velsoignerede, præsentable og kunne tale, læse og forstå dansk (Punkt 8.5)

Fynbus, Regionaltrafikken på Fyn og Langeland

Chaufførerne, andet personale og entreprenør skal yde en korrekt betjening og servicering af passagererne. FynBus præciserer eventuelle krav om hjælp til passagerer via den til enhver tid gældende chaufførvejledning (§ 16, stk. 4) og Personalet skal kunne tale, læse og forstå dansk (§ 16, stk. 1)

Movia 14. udbud

Endvidere skal chaufførerne yde en korrekt og venlig betjening af kunderne og kunne betjene bussen korrekt under alle forhold samt præstere en passagervenlig og energirigtig kørsel (Punkt 15.1) og Chaufførerne skal være så godt kendt med det danske sprog, at de kan leve op til alle Movias servicekrav (Punkt 15.1)

5"6 7,-%+3-8. ,0.9:;<=.>.9)?@?.A.=4BC8-3-8.,0.D$6 E$%$&.)46 3-F$6 .GG1.A.:'6 H&F$%.>.)$6 #3E$ !"#$%&'%$( ./*&%+&01%234,56 +42"76 89:6;9:<6=>?<56@0A3*76 89:6;>:<6=99956BC'0&476 &12)D#$%&'()*+",)*'++,-%&. /0%1(. E0*4%4$1,356 +42"76 89:69<=<6=<9<56F04A76 89:69G?G6><HG56BC'0&476 &12)D#$%&'()*+",2+34+$#. /0%1(. . E4&(43I6 JK0#31*00L56 +42"76 89:6;>:<6=99G56BC'0&476 MND#$%&'()*+",-

!!!"#$%&'()*+",Danske Busvognmænd 13

Fokus

S FOKU -

FØR CHAUF RING TTE REKRU

Uddannelser vil have vognmænd på banen AMU-centre og TUR arbejder på at tiltrække nye chauffører til branchen for at løse chaufførmanglen. DEKRA opfordrer vognmænd til at blive mere aktive medspillere i udformningen af uddannelserne.

Af: Thorsten Asbjørn, journalist, Asbjørn & Borberg Foto: DEKRA

H

vor der i mange brancher skriges efter jobs, så er virkeligheden en helt anden inden for transportsektoren. Det mærker TUR (Transporterhvervets Uddannelser), DEKRA og landets AMU-centre, som har travlt med at uddanne nye chauffører og udstikke jobgaranti. ”Transportbranchens behov for tilgang af nye chauffører er stigende, og det er nødvendigt, at der løbende arbejdes med relevante uddannelsespakker, som kan sikre en nødvendig tilgang til branchen,” siger Hans Kjeldgaard Christiansen, sekretariatschef hos TUR.

14 Danske Busvognmænd

TUR står for udvikling af chaufføruddannelserne, og her ser man et stort behov for at imødekomme branchens efterspørgsel. ”Der er brug for målrettede og tilpassede uddannelsesforløb henvendt til forskellige målgrupper, som kan føre kommende chauffører igennem uddannelsessystemet på en hensigtsmæssig og effektiv måde,” fremhæver Hans Kjeldgaard Christiansen.

Uddannelsen til buschauffør består af et seks ugers kursus, hvor deltagerne får både teori og praksis samt en indføring i de opgaver, som knytter sig til jobbet som buschauffør.

Det gælder blandt sikker og forsvarlig kørsel,

service, sundheds- og miljøhensyn. Her og nu arbejdes der desuden med uddannelsesforløb tilpasset flygtninge og indvandrere.

Forskellig virkelighed Men TUR-chefen erkender også, at nye chauffører ikke nødvendigvis fra dag ét mestrer alle facetter af jobbet, når de bliver ansat hos en vognmand. Der er nemlig stor forskel på, om man som ny chauffør skal køre turistbus, bus i kollektiv trafik eller flextrafik. ”I erhvervsuddannelsessystemet findes der et speciale inden for buschauffører i kollektiv trafik og et speciale for turistbus-

Fokus

chauffører. Begge uddannelser er brede og indeholder praktik og teori til buskørekortet (kategori D-erhverv, red.), samt den lovpligtige grundlæggende kvalifikationsuddannelse.

Derudover lærer de kommende chauffører om emner som energirigtig kørsel, førstehjælp, konflikthåndtering, arbejdsmiljø og ergonomi.

De chauffører, der også skal køre flextrafik, deltager på selvstændige kursusmoduler inden for sygetransport, handicapbefordring samt flextrafik,” siger Hans Kjeldgaard Christiansen.

For TUR er det helt afgørende, at uddannelsen af nye chauffører sker i tæt samarbejde med virksomhederne og chaufførernes interesseorganisation. ”Samarbejdet er en forudsætning for, at vognmændene får chauffører med de rette kompetencer. Chaufførjobbet er i konstant forandring. Nye lovkrav og nye teknologier og logistiksystemer betyder, at vores brancheudvalg for personbefordring hele tiden arbejder med nyudvikling af chaufføruddannelserne,” siger Hans Kjeldgaard Christiansen.

DEKRA på rekrutteringsjagt På landets transportuddannelser har man i det hele taget travlt med at skaffe nye chauffører til busbranchen. Det gælder blandt andet hos Danmarks største udbyder af uddannelser inden for transportsektoren, DEKRA. Før som-

merferien var DEKRA eksempelvis rundt i 15 jyske byer med det rullende jobkontor ’DEKRA on Tour’. Den store grønne og hvide lastbil gjorde holdt i byer som Nyborg, Odense, Vejle og Ribe, hvor jobcentre, a-kasser og ledige med nysgerrighed på chaufførjobbet kunne kigge ind. ”Der er et massivt behov for uddannelse af nye chauffører. For os er det vigtigt at komme ud lokalt og få gjort opmærksom på såvel uddannelsen som jobmulighederne,” siger Torben Lauesen, adm. direktør, DEKRA, og peger på den jobgaranti, som knytter sig til AMU-uddannelsen. ”Når der bruges offentlige kroner på uddannelse, så skal der også komme jobs ud af det, og vi uddanner kun chauffører, hvis vi ved, at der er vognmand i den anden ende, som efterspørger deres arbejdskraft.”

Parter bringes sammen I det hele taget har DEKRA stort fokus på at gøre chaufføruddannelsen synlig overfor alle relevante parter. Ud over eventen ’DEKRA on Tour’ afholder de fast informations- og inspirationsdage på egne centre, i A-kasser og jobcentre. ”Det er helt afgørende, at vi som uddannelsescenter indgår i tæt samarbejde med alle de parter, som er optaget af at skaffe nye chauffører,” siger Torben Lauesen.

Hvor er vognmændene?

I den sammenhæng ser DEKRA-direktøren gerne et endnu tættere samspil med busvognmændene. Han er bekendt med den generelle kritik, som i nogle tilfælde lyder fra busvognmændene, nemlig at de nyuddannede chauffører kan mangle nogle af de konkrete kompetencer, der knytter sig til jobbet som buschauffør. ”Som uddannelsessted skal vi følge de lektionsplaner, som er lagt for området. Når det er sagt, så vil jeg opfordre busvognmændene til at blive mere aktivt deltagende i, hvordan uddannelsen for nye chauffører skal se ud,” siger Torben Lauesen og fortsætter: ”Når jeg snakker med busvognmænd, så har de mange gode forslag til uddannelserne, og de er gode til at påpege forbedringspunkter. Men jeg oplever samtidig, at de er svære at engagere i uddannelsesarbejdet.”

Skolerne har lokale uddannelsesudvalg, hvor busvognmændene har mulighed for at få plads og dermed sidde med omkring bordet og påvirke debatten, når uddannelsesindholdet udvikles. Og ifølge Torben Lauesen er der et stort behov for, at uddannelserne hele tiden er lydhøre over for input. ”Verden ændrer sig konstant, og det gælder i høj grad også inden for bus- og transportsektoren, hvor ydelser og jobfunktioner tilføjes nye dimensioner. Her er det

Nordens vigtigste mødested for den offentlige trafik!

Premierer, røde løbere og spotlights!

Nyheder og miljøsmarte fremtids­ løsninger!

Persontrafik 2016 er et fælles arrangement for bus­, tog­ og taxi­ branchen og giver et stærkt overblik over udviklingen inden for den offentlige trafik.

Mere end 150 ud­ stillere deltager − og messen har stor fokus på fremtidens teknik og nye løsninger til en bæredygtig samfunds­ udvikling.

Se branchenyhederne, find nye leverandører, og mød dine nordiske kolleger.

Velkommen til Gøteborg.

Info om udstillere, rejser, overnatning etc. finder du på: www.persontrafik.se

• Spændende nyheder til bus­, tog­ og taxibranchen • Interessante premierepræsentationer • Mange internationale udstillere • Testkørsel på udendørsbane • Mingle­aften tirsdag den 18. oktober • Årets sjoveste branchefest! Onsdag den 19. oktober. Book nu!

18. – 20. oktober 2016 Svenska Mässan, Gøteborg Få fri entré til messen – tilmeld dig på: www.persontrafik.se

Arrangører: Svenska Mässan og Stockholmsmässan i samarbejde med branchens førende organisationer i Sverige.

Danske Busvognmænd 15

Fokus

at imødekomme deres efterspørgsel. Flere vognmænd står eksempelvis med skole- og specialkørsel, hvor der er brug for chauffører tre timer om morgenen og tre timer om eftermiddagen. ”For mange flexjobbere er det ideelt med et chaufførjob tre timer om morgenen eller eftermiddagen. Vi har gennemført tre store hold med flexjobbere, som nu er i arbejde. Det er en succes for alle parter. Flexjobberen får et chaufførjob, som han er glad for, vognmanden får en arbejdskraft, der passer til hans behov – og vi er med til at løse en samfundsopgave ved at hjælpe flexborgere ind på arbejdsmarkedet,” siger Finn Ravn.

”Når ledigheden falder, så bliver det ganske givet også sværere at skaffe chauffører. Det er en kort uddannelse med stor ansættelsestryghed, men når der er mangel på arbejdskraft, er konkurrencen med andre erhverv hård,” siger han.

AMU-Fyn Virkeligheden er genkendelig hos AMU-Fyn, der står for 80% af busuddannelserne på Fyn og samlet set er den næststørste udbyder af busuddannelser i Danmark. På Fyn er gennemsnitsalderen for buschauffører ifølge Finn Ravn 56 år, og det skaber er udtalt behov for nye chauffører. ”Både vi, vognmændene og jobcentrene er opmærksomme på, at vi skal få uddannet nye chauffører, og vi skal sørge for, at de har de kompetencer, som jobbet kræver," siger Finn Ravn, uddannelseschef, AMU-Fyn.

Så enkelt som muligt Hos AMU-Fyn har man gennem mange år opbygget et tæt samarbejde med busvognmændene. Eksempelvis med udvikling af en servicepakke med totalløsninger for vognmændene, hvor de afklarer hver enkelt medarbejders uddannelsesniveau og leverer et overblik over den kompetenceudvikling, som er påkrævet for, at chaufføren kan leve op til de gældende krav. ”Vognmændene skal gerne opleve det så enkelt som muligt at sikre den rette uddannelse til deres medarbejdere,” fremhæver Finn Ravn.

Kørekort til bus: Basisuddannelsen består af et seks ugers AMU-kursus i kørekort til bus.

Kurset indeholder blandt andet uddannelse i sikker og forsvarlig kørsel, service og logistik inden for chaufførfaget, sundheds- og miljøhensyn.

Kurset giver mulighed for efteruddannelse i eksempelvis BAB, busvogntog, busvognmand og taxikørsel.

Lige nu er AMU-Fyn i gang med at uddanne 45 chauffører, som skal være klar for Tide Bus til november. I det hele taget søger AMU-Fyn gennem en tæt kontakt med vognmændene

På AMU-Fyn er man dog ikke blind for, at det fremadrettet også kan blive en udfordring at få uddannet tilstrækkeligt mange buschauffører.

enormt vigtigt med så god og tæt en dialog med vognmændene som muligt, så vores faglærere er klædt på til at uddanne fremtidens chauffører.”

I det hele taget mener Torben Lauesen, at vognmændene skal være særdeles opmærksomme på fremtiden: ”Inden for 5-10 år vil mange fra den nuværende arbejdsstyrke gå på pension. Det gør behovet for nye chauffører endnu mere udtalt. Derfor skal vi også have vognmændene med omkring bordet, ligesom de skal søge indflydelse hos TUR, der står for den overordnede udformning af uddannelsernes indhold,” pointerer DEKRA-direktøren.

16 Danske Busvognmænd

Sådan ser uddannelsespakken ud

Flere udbydere, blandt andre DEKRA, tilbyder efteruddannelse af chauffører, som imødekommer flere busvognmænds ønsker om, at nye chauffører besidder flerstrengede kompetencer.

Fokus

Danske Busvognmænd genkender uddannelsesproblematikken Uddannelsen af nye chauffører er et emne, som jævnligt er til debat, når Danske Busvognmænd taler med medlemmerne.

Af: Thorsten Asbjørn

S

teen Bundgaard, adm. direktør i Danske Busvognmænd om vognmændenes kritik: ”Det, som vi ofte hører er, at uddannelserne befinder sig på for stor afstand af virkeligheden som buschauffør. I dag er chaufførerhvervet anderledes end for blot fem år siden, og det er meget sjældent blot kørsel non-stop,” siger Steen Bundgaard og peger på noget af det, som blandt andet turistbusvognmændene efterlyser: ”Chaufførerne skal ofte også fungere som rejseledere. Det betyder, at de skal være turguides, sørge for at seate passagererne, tjekke ind på en færge og være klar til en samtale, hvis en af de rejsende bliver kede af det. Her oplever vognmændene, at de nye chauffører ofte mangler viden om jobbets mange forskellige facetter.”

Mød virkeligheden Ligeledes hører man også hos Danske Busvognmænd, at faglærerne på de enkelte uddannelser mangler viden om nutidens og fremtidens chaufførjob. Her er der en klokkeklar opfordring fra Bundgaard: ”Sørg for lokalt at få skabt gode relationer mellem uddannelserne og vognmændene.

Det bedste er, at faglærerne kommer ud i praktik i virksomhederne, så de helt konkret ser, hvordan virkeligheden forholder sig. Så ved de også, hvad der er vigtigt at undervise i.”

Steen Bundgaard ved, at nogle uddannelser efterspørger endnu mere deltagelse fra vognmændene i udvikling af uddannelserne.

Han er enig i, at det er vigtigt, at vognmændene stiller deres viden til rådighed og samtidig får gjort opmærksom på de krav, som jobbet stiller. Men han anfører, at det er alt andet end uvilje fra busvognmændenes side. ”Busvognmænd er pressede på tid i hverdagen. De har ofte nok at gøre med drift, administration og udvikling af egen forretning. Derfor kan det være vanskeligt også at finde tid til at engagere sig i udvikling af landets chaufføruddannelser,” siger Steen Bundgaard.

Han ser dog muligheder for at skabe en bedre udveksling af viden mellem vognmændene og uddannelserne: ”Det er naturligt, at vi prøver at tage et medansvar for at bygge bro mellem uddannelsesstederne og vores medlemsvirksomheder. Vi har i Danske Busvognmænd oprettet et såkaldt uddannelsesabonnement, hvor

AMU-skoler og andre kan tegne et eksklusivt specialabonnement. Det har indtil videre 66 faglærere benyttet sig af, og vi tror, de har stort udbytte af det,” siger Steen Bundgaard.

Abonnementet giver faglærerne på AMU-skolerne mulighed for at modtage medlemsmagasinet samt det interne ugentlige nyhedsbrev, der ellers kun sendes til medlemsvirksomhederne. ”Nyhedsbrevet giver en særlig indsigt i, hvad der rører sig i branchen og optager vores medlemsvirksomheder. Uddannelsesabonnementet giver også faglærerne mulighed for at deltage i fyraftensmøder og studieture, hvor de kan møde vores medlemsvirksomheder,” siger Steen Bundgaard og hæfter sig ved, at uddannelsesstederne også i stigende grad deltager i Danske Busvognmænds årlige messe, Busmessen.

Sørg for lokalt at få skabt gode relationer mellem uddannelserne og vognmændene.

Busvirksomhed sælges En af vore medlemsvirksomheder ønsker at sælge sin busforretning Det drejer sig om en busvirksomhed beliggende på Sjælland.

Virksomheden har en del år på bagen og råder i dag over 10-15 nyere minibusser i drift. Tilsvarende er der ansat 10-15 medarbejdere samt et antal afløsere. Virksomheden er hovedsagligt beskæftiget indenfor specialkørsel (kommune og trafikselskab) på kontrakt nogle år endnu og i mindre grad turistbuskørsel.

Er du interesseret i at høre mere om mulighederne og ønsker supplerende oplysninger så kontakt chefkonsulent Lasse Repsholt på 2047 8003 eller lasse@db-dk.dk

Danske Busvognmænd 17

Fokus

Tør vi vise de unge tillid?

FOKUS

CHAUFFØR REKRUTTER ING

Langt de fleste chauffører er i dag +55. Det er i sig selv alvorligt, men værre bliver det, når der ikke kommer unge til. Vi står over for en af branchens største udfordringer.

Af: Steen Bundgaard Foto: iStock

B

usbranchen er i dag domineret af chauffører, der nærmer sig pensionsalderen. Chauffører der har erfaring og som i rigtig mange forretninger også er den eftertragtede del af virksomhedens medarbejdere. Den erfarne chauffør kan ofte løse de uforudsete udfordringer med en større elegance end de lidt yngre kolleger.

Så det, at en chauffør er +55, er på ingen måde noget negativt, snarere tværtimod.

Bekymringen i busbranchen går mere på, om der stort set er lukket for fødekæderne? Der er ikke mange yngre, der vil ind i branchen.

For turistchaufførernes vedkommende fordi mange unge i dag ikke vil være afsted 8-10 arbejdsdage i træk. For rutechaufførernes vedkommende, fordi der er flere penge at hente i f.eks. byggebranchen i øjeblikket. Det giver os nogle seriøse udfordringer, som i løbet af få år vil blive endnu større.

Kød og blod bag rattet Førerløse busser vil nogen sikkert tænke. Og jo, de er ikke så langt væk. Men der er stadig et stykke vej til, at busbranchen kan klare sig helt uden chauffører, og måske bliver de blot erstattet af en servicemedarbejder, der varetager en række andre opgaver end det traditionelle chaufførjob. I al fald vil de godt 7.000 busser, der bruges til erhvervsmæssig buskørsel også de næste mange år skulle bruge chauffører af kød og blod til at sidde bag rattet og levere den rigtige service til passagererne.

Andre alderskrav?

I dag har vi alderskrav på 21/23 år og kmbegrænsninger på 50 km kørsel fra virksomheden for de yngste chauffører. Vi er faktisk mere restriktive end vores nabolande i forhold til kørekortkrav. En ung mand, der som 16-årig går ud af folkeskolen, kan komme i lære som tømrer, murer eller en hvilket som helst anden håndværksmæssig uddannelse.

Men hvis sådan en ung mand har et ønske om at blive buschauffør, kan han slet ikke starte sin uddannelse. Det betyder, at rigtig mange

18 Danske Busvognmænd

af de yngre chauffører, vi får i busbranchen, er personer, der har lavet noget andet først (som måske ikke lige var dem), og så er de blevet chauffører senere.

Hvis vi i Danmark fik mulighed for at have 18-årige erhvervschauffører, kunne vi måske allerede lige efter folkeskolen få fat i de unge mennesker, som vitterlig har en drøm om at blive buschauffører. De kunne få en 2-årig erhvervsfaglig uddannelse, hvorefter de som

18-årige måtte køre mindre busser (f.eks.

10-17 personer). Dette kunne være suppleret med, at de kun måtte køre i en 50 km zone fra garageanlægget. En 18-årig skal naturligvis ikke fra første arbejdsdag kunne køre en dobbeltdækkerbus på skitur til Frankrig.

Selvklart! Men vi bør vise de unge mennesker større tillid – også for at få fat i dem, der gerne vil busbranchen.

KALUNDBORG-SAMSØ Bus 14 meter enkelttur

fra 595,-

ESBJERG-FANØ

480,-

BORNHOLM

Bus 14 meter enkelttur

+ pr. pax i bus 40,- 35,-

Bus over 10 meter tur/retur

1210,-

fra 1860,-

Lavsæson pris gældende 1.9.2016 - 2.1.2017

fra 4640,-

Aarhus

fredag-søndag

Lavsæson pris gældende 1.9.- 1.12.2016 E45

Ballen

SamsøFærgen

Lavsæson pris gældende 1.9.2016 - 2.1.2017

København 23

21

Kalundborg Esbjerg

3805,-

E20 E20

E65

Ystad

E20

FanøFærgen

Køge

Odense Nyborg

Nordby 9

Rønne

8 E47

Bøjden

8

Nordborg

BornholmerFærgen

9

AlsFærgen 8

8

Tårs

Fynshav

Sønderborg

9

Spodsbjerg Flensburg

Maribo

E47

LangelandsFærgen

Kampagnetilbud endagsbilletter Langelands - og AlsFærgen Kr. 500,- enkelttur inkl. bus og passagerer.

Tilbuddet gælder for AlsFærgen og LangelandsFærgen fra oktober t.o.m. april. Book allerede i dag!

Til julemarked med Færgen

Nye priser på FANØ, Sassnitz SAMSØ & BORNHOLM Book: tlf. 5620 2160 bus@faergen.dk

Flensborg, Tyskland

Egeskov Julemarked

Julebål & Kål, Samsø

Tag med Als færgen til julemarked i Flensburg til kampagnepris i perioden 21. november til 31. december

Den 5. - 6. & 12. – 13. & 19. – 20. november 2016 danner Egeskov slottet ramme om et fantastisk julemarked .

Tur med lokalguide, og smagning af snaps og varm solbærdrik, diverse smagsprøver af Samsø specialiteter.

Pris for bus inkl. passagerer

Pris pr. person ved 30 personer er

kr. 500,- (kampagnepris) inkl. moms

kr. 148,- inkl. moms pr. person

Pris pr. person ved 30 personer er

Inkluderer: • Færge Bøjden-Fynshav, enkelttur • En dag med garanti for julehygge

Nordic Travel er ansvarlig for booking af programmer og er teknisk rejsearrangør. info@nordictravel.dk eller tlf. 6991 1651.

(ekskl. bus) Inkluderer: • Færge Fynshav-Bøjden eller Tårs-Spodsbjerg, retur • Kaffe og rundstykke på færgen • Entré til Egeskov Julemarked

kr. 435 - inkl. moms pr. person (ekskl. bus) Inkluderer: • Færge t/r Kalundborg-Samsø incl. passagerne i bussen • Kaffe og rundstykke på færgen • Udsøgt frokost (excl. drikkevarer).

• Risengrød/ølsmagning v/Bryghuset

Spørgsmål vedr. priser kontakt Salgsansvarlig for bus og grupper, Maike Fiil på mfi@faergen.dk eller tlf. 20212678.

Se mere faergen.dk/programmer

Køretøj og teknik

Busmagasinet var inviteret af Daimler til pressemøde i Amsterdam den 18. juli 2016, hvor prototypen på Urban bus of the future blev præsenteret.

Selvkørende busser – hvad er potentialet?

Udviklingen af selvkørende biler er nået langt – det gælder også busser. Daimler præsenterede i juli i Amsterdam prototypen på Mercedes-Benz ’Urban Bus of the Future’, der foruden en række designmæssige eksperimenter var udstyret med teknologi, så bussen langt hen ad vejen kunne køre selv. Der går dog et stykke tid, inden teknologien, infrastrukturen og ikke mindst lovgivningen tillader, at buschaufføren helt kan undværes. Så hvad er potentialet?

Af: Lasse Repsholt Foto: Daimler

B

ussen fra Mercedes Benz er en prototype både med hensyn til design og indarbejdningen af de teknologier, der gør bussen delvist selvkørende. Dr. Wolfgang Bernhard, direktør i Daimler Trucks and Busses, afviste at sætte et prismærke på den nye bus og de nye teknologier. Han

20 Danske Busvognmænd

forsikrede dog om, at eftersom Daimler koncernen kunne genbruge teknologier og opnå stordriftsfordele på tværs at personbiler, lastbiler og busser, må man forvente en konkurrencedygtig pris, når løsningen rulles ud i masseproduktion.

Uanset hvordan man vender og drejer

det, må sensorer, kameraer og radarsystemer kombineret med en avanceret computer og mekanik til automatisk betjening af busserne dog gøre busserne væsentlig dyrere at fremstille end konventionelle busser. Et godt spørgsmål er derfor, hvilke fordele og hvilket potentiale, der ligger i teknologien? Dette

Køretøj og teknik

kom Thomas Tonger, chef for produktionsplanlægningen, med et bud på.

Daimler: Delvist selvkørende busser giver besparelser på flere punkter Begrebet Total Cost of Ownership (de totale ejeromkostninger) dækker over, at man i vurderingen af bussens pris/omkostning ikke kun ser på anskaffelsesprisen, men også på driftsomkostningerne i hele bussens levetid.

Begrebet bruger Thomas Tonger også til at sandsynliggøre, at investeringer i busser med de nye teknologier kan blive en god forretning trods de ekstra omkostningerne.

• Driftsomkostninger – automatiseret op- og nedbremsning samt kommunikation mellem bus og lyssignaler, der giver bussen første prioritet i forhold til den anden trafik er med til at reducere brændstofforbruget.

• Reparations- og vedligeholdelsesomkostninger – den delvist selvkørende bus slider mindre på bremser, styretøj og dæk, ligesom de indbyggede advarselsog bremsemekanismer reducerer antallet af skader og dermed omkostningerne til reparation og vedligeholdelse.

• Kapitalomkostninger – en mere mild og skånsom anvendelse af bussen samt færre skader giver bussen en højere restværdi og dermed en lavere kapitalomkostning.

Om disse forventninger kan indfries er i høj grad usikkert, og afhænger også af de betingelser, bussen i øvrigt kører under.

Er der besparelser i forhold til chaufføren?

Thomas Tonger vurderer, at cirka 54% af de samlede omkostninger ved busdrift vedrører chaufføren. I dansk kollektiv bustrafik udgør chaufførandelen cirka 67%. Ud fra et driftsøkonomisk synspunkt er det derfor uheldigt, hvis de ”delvist selvkørende” busser netop kun er ”delvist” selvkørende. Så er der jo

Bussens indre indretning og design er med inspiration fra en park. Siddepladserne er som parkbænke, og designet er inspireret fra træer og blade.

BRUGTE BUSSER RUTEBUSSER

Volvo B12BLA, Årgang 2004, 32+39 pladser, euro 3................................................. kr.

75.000 Volvo 7900 B5LH Hybrid 12m, Årg. 12/2010, km 205.000, 32/32 pladser, Euro 5........kr. 1.050.000

TURISTBUSSER

Bova Magiq, Årgang 2007, km 822.000, 54+1+1, Euro 5...........................................kr. 525.000 MAN, Lions Coach, Årgang 2006, km. 650.000, Euro 3...............................................kr. 450.000 Irisbus Evadys, årgang 2009, km. 300.000, Euro 5....................................................kr. 480.000

Nye turistbusser i produktion til hurtig levering Volvo 9911R 13,8m 6x2 Euro6, 57+1+1 Volvo 9711R Carrus 15m, 6x2, Euro6, 65+1+1

Alle priser er ekskl. 25% moms, netto kontant ab plads.

Med forbehold for trykfejl.

Ring og hør nærmere: Jan Bredo John Greisen Bruno Hansen

20431394 24494849 40516553

jan.bredo@volvo.com john.greisen@consultant.volvo.com bruno.damgaard.hansen@consultant.volvo.com

Danske Busvognmænd 21

Køretøj og teknik

Delvist selvkørende køretøjer De nye teknologier og idéer inden for førerløse biler har mange navne. På dansk ”førerløse biler”, ”selvkørende biler” eller – med et ordvalg lånt fra luftfarten: Biler med ”autopilot”. På engelsk ”autonomous driving”, ”semi-autonomous cars” og ”autopilot”.

Mercedes Benz teknologien – CityPilot – er en videreudvikling af Highway Pilot, der blev præsenteret til lastbilindustrien for to år siden. City Pilot supplerer lastbilteknologien med følgende funktioner, så den virker bedre i bus- og bysammenhæng: • Genkender og kommunikerer med trafiklys.

• Genkender forhindringer, navnlig forgængere på kørebanen og bremser automatisk.

• Nærmer sig automatisk busstoppesteder og åbner/lukker døre.

• Kan køre gennem tunneler, dvs. i mørke og uden GPS-signal.

Teknologierne, der understøtter de forskellige manøvrer, er blandt andet: • Kameraer.

• Radarer, der måler på både kort og lang afstand.

• Et meget præcist GPS-system.

Hos Daimler – og alle andre steder i bilindustrien – understreger man, at uanset hvor veludviklet bilernes teknologi er, skal chaufføren (indtil videre) sidde ved rattet, være klar til at overtage styringen og pedalerne, og i sidste ende have ansvaret for alt, hvad der foregår med køretøjet. Med andre ord er førerløse eller helt selvkørende biler uden chauffør et mål for fremtiden, der stiller store krav til teknologi, infrastruktur og lovgivning, inden det bliver en realitet. Ordene ”semi-autonomous” eller på dansk ”delvist selvkørende” er nok det, der bedst dækker fænomenet på dets nuværende stadie.

driver

technology

The evolution of autonomous driving: next steps.

Level

Driver only

Assisted

0

1

Partly autonomous 2

Highly autonomous 3

Fully autonomous 4 Be independent!

Driverless 5 Andreas Mink | Dr. Björn Barrois

4

ikke nogen besparelser at hente ved at undvære chaufføren.

I den sammenhæng peger Daimler på – på baggrund af en undersøgelse af det tyske arbejdsmarked – at antallet af sygedage hos buschauffører (29,4 dage pr. år) ligger et godt stykke over gennemsnittet (19,8 dage pr. år). Det er Daimlers formodning, at den teknologiske forbedring af busserne mindsker risikoen for træthed, stress og overbelastning af chaufføren og dermed giver færre sygedage. Det er i høj grad et interessant synspunkt, men meget udokumenteret og kan nok ikke regnes ind i investeringskalkulen for den næste busanskaffelse.

Færre ulykker?

Sammenhængen mellem selvkørende køretøjer og trafiksikkerhed diskuteres ofte. I den ideelle verden har vi både en årvågen chauffør og et system af kameraer og radarer, der opfanger signaler, som chaufføren ikke ville opfange. Dermed kan chaufføren reagere hurtigere ved fare, og det øger trafiksikkerheden. Modargumentet er selvfølgelig, at chaufføren overdrager sin opmærksomhed og sit ansvar til et system, der alligevel viser sig ikke at være pålideligt.

På en testtur med den højteknologiske bus blev systemet testet vha. en fodgænger, der ”uventet” trådte et skridt ud foran bussen og dermed aktiverede bussens bremsesystem. Det virkede overbevisende, og den pågældende fodgænger – en medarbejder hos Daimler – overlevede efter sigende øvelsen på alle de otte demonstrationsture, der blev gennemført. Arno Prüllage, der er ansvarlig for Daimler test af chassiser og systemer, var vært for demonstrationsturene.

Han påpegede, at mange ulykker i bybustrafikken er faldulykker inden i bussen i forbindelse med hårde opbremsninger eller skarpe sving. Daimlers CityPilot udmærkede sig i den forbindelse ved netop ikke at foretage hårdere opbremsning end nødvendigt, mens en chauffør måske instinktivt ville træde meget hårdt på bremsen. For passagerernes oplevelse og komfort kan det derfor gøre en forskel.

Daimler annoncerede en målsætning om at investere 200 mio. euro i udviklingen af de delvist selvkørende bybusser i årene frem mod 2020, så det skal blive spændende at se, hvad der mere kommer ud af satsningen.

Det er Daimlers formodning, at den teknologiske forbedring af busserne mindsker risikoen for træthed, stress og overbelastning af chaufføren og dermed giver færre sygedage.

22 Danske Busvognmænd

Køretøj og teknik

RESTAURANT LYNETTEN SELSKABSLOKALER MED PLADS TIL 200 PERSONER Vi afholder alle former for busselskaber og busserne kan holde lige ved døren.

DANMARK

Udvendige og indvendige LED-informationsskilte

●

●

●

Menuen sammensættes efter jeres ønsker og vi har åbent året rundt. ●

Få et godt tilbud på telefon 60 17 48 32 eller kasper@restaurantlynetten.dk ●

●

Restaurant Lynetten • Refshalevej 200 • 1432 Kbh Tlf. 3296 0055 • restaurantlynetten.dk facebook.com/restaurantlynetten

12 års fabriksgaranti på alle LED-skilte.

Ingen irriterende småregninger i garantiperioden.

De bedste kvalitetsdioder med en meget høj opløsning gør skiltene lette at læse både på lang afstand og i solskin.

Automatisk stoppesteds-avertering med syntetisk tale.

12 volt skilte til minibusser – strøm skal bare tilsluttes, så virker de.

Centrallager af reservedele findes i Karlslunde.

Hanover Danmark . Kurt Skousgaard Motorgangen 13-15 . 2690 Karlslunde Tlf. 46 59 58 95 . Mobil 22 21 58 95 E-mail: kurt@hanoverdanmark.dk . www.hanover.dk Teknisk support / service Jylland / Sjælland: Ole Frier-Meineche . Tlf. 27 61 27 60.

Danske Busvognmænd 23

Køretøj og teknik

Selvkørende busser og BRT Amsterdam har Europas længste BRT-linje på 37,8 km, der løber mellem byen Harleem og Schiphol Lufthavn (linie 300) og dagligt befordrer 125.000 passagerer. Mercedes-Benz Future Bus blev demonstreret på 19 km af denne strækning.

Det viste, at potentialet for delvist selvkørende busser i kombination med BRT (Bus Rapid Transit) er stort.

Af: Lasse Repsholt Foto: Daimler

Mercedes-Benz aner et stort potentiale for helt eller delvist førerløse busser på BRT-strækninger.

Her kører bussen på Amsterdams BRT mellem Harleem og Schiphol Lufthavn.

A

msterdam var en velegnet placering af præsentationen af Mercedes-Benz Future Bus. Byen har en betydelig befolkningsvækst og forsøger at kombinere satsninger i den kollektive trafik samt udvikling af infrastruktur og teknologier til selvkørende køretøjer. I den forbindelse er byens BRT-linje også indrettet med særlig infrastruktur og signalanlæg til kørsel med selvkørende busser.

BRT udmærker sig jo ved, at busserne helt eller delvist kan køre i deres egne spor, afsondret fra den øvrige trafik. Det øger pålideligheden og regulariteten. Samtidig forkortes rejsetiden, og disse 3 parametre er afgørende for, om folk bruger den kollektive trafik eller ej. De funktioner, der er udviklet til Mercedes-Benz CityPilot er målrettet bybustrafik og passer i høj grad til BRT-konceptet:

24 Danske Busvognmænd

• Genkendelse af trafiklys og kommunikation hermed, så der er grøn bølge for bussen.

• Genkendelse af fodgængere både foran, på siden og bag ved bussen.

• Kørsel gennem tunneller.

• Standsning ved stoppesteder med få centimeters nøjagtighed.

• Åbning og lukning af dørene efter på- og afstigning.

Det er sandsynligt, at de første helt førerløse busser bliver at finde i helt eller delvist lukkede systemer i de BRT-spor, der bliver mere og mere udbredte verden over.

Platooning – fra lastbil til BRT-bus?

Mercedes-Benz vakte i foråret opsigt ved – i lighed med andre lastbilfabrikanter – at sende tre sættevognstrækkere på tværs af Europa

i en såkaldt ”platoon” (på dansk en deling, red.) De tre lastbiler var digitalt forbundne og benyttede den andetsteds omtalte Highway Pilot til at navigere. Ved hjælp af GPS, Wifi og radar-information koordineres kørslen mellem de tre lastbiler. Styringen foregår i den forreste lastbil og informationer om acceleration, opbremsning og undvigemanøvrer sendes til de to bagvedkørende lastbiler, der automatisk følger efter. Der er selvfølgelig stadig en chauffør bag rattet i alle lastbiler, der kan tage kontrollen, men systemet betyder, at de kan køre med indbyrdes kort afstand, mindsker brændstofforbruget og risikoen for ulykker.

Platooning og de anvendte teknologier kan også benyttes i BRT-sammenhæng, hvor busserne i praksis kan kobles sammen som togsæt og dermed øge passagerkapaciteten og rejsehastigheden på de travleste tidspunkter.

Køretøj og teknik

Selvkørende busser i Aalborg Man behøver ikke tage til Amsterdam for at finde selvkørende busser. I Aalborg er man allerede godt på vej og forventer at indsætte en førerløs bus i 2018. Det er Aalborg Kommune, der har planer om at indsætte bussen på en del af Astrupstien i Aalborg Øst.

Bussen skal køre fra Sundheds- og Kvarterhuset og Trekanten i Syd til Lejerbos boliger ved Skallerupvej i nord. Et af formålene med projektet er at gøre det nemmere at komme rundt for de borgere i området, som i dag ikke er så mobile. Det kan f.eks. være gangbesværede, børn eller beboere uden bil. På samme tid er formålet også at lette adgangen til de mange aktiviteter, service- og fritidstilbud, der findes i området i dag, herunder adgangen til de kollektive trafikforbindelser ind til centrum. Endelig vil et forsøg med en førerløs bus også gøre Aalborg Øst til ’first mover’ ved at teste den førerløse teknologi som det første sted i Danmark.

Den eldrevne bus leveres af firmaet NAVYA Technologies og har plads til 15 personer. ”En bus med kapacitet til 15 personer, der kører på en strækning på 1,6 km. kommer selvfølgelig ikke til at revolutionere den kollektive bustrafik. Men det kan idéerne bag! I Aalborg tager man udgangspunkt i menneskerne og passagererne og deres særlige behov for mobilitet, kombinerer det med en ambition om at være foran på det teknologiske område – og en vilje til at investere og samarbejde for at nå målene. Det synes vi er godt gået af Aalborg,” udtaler Lasse Repsholt, chefkonsulent i Danske Busvognmænd.

Læs mere www.navya.tech

Det er denne lille eldrevne og helt førerløse bus, der skal rulle ud i Aalborg Øst i 2018. Kilde www.navya.tech.

Professionelt håndværk Bedre overblik til jeres chauffører?

Så skal de bare have en Smartphone til rådighed.

Login via en browser og de får adgang til alle relevante turoplysninger.

Du får bl.a.: Opdaterede instruktioner til chaufføren Løbende status på opgaven Easy@Tour er også: Forespørgsel på ferie/fri Kontaktinformationer på Den komplette brancheløsning chaufførkollegaer

Bedre overblik til jeres chauffører?

Kontakt Steen Baggersgaard på tlf. 7020 1548 eller sb@partex.dk IT-samarbejde – baseret på gensidig tillid!

Bogøvej 15 8382 Hinnerup

Tlf. 7020 1548

info@partex.dk www.partex.dk

ALT I OMPOLSTRING Sæder - Loft - Sider GuLvtæppe - Gardiner

nakkeskånere - nakkestykker i "ruskind" Brodering af logo og numre på nakkeskånere. vi ompolstrer din chaufførstol - medens du venter.

Gulvtæpper - presenninger m.m.

Vi har ca. 100 forskellige plys til reparation af din bus.

Ring og få et uforpligtende tilbud - tlf. 74 56 29 97

Christiansfeld Autopolstring Industrivej 14 - 6070 Christiansfeld - tlf. 22 60 90 00 Danske Busvognmænd 25

SCANIA INTERLINK EN FORSTADS-/BY-/LUFTHAVNS-/SH

Specialdesignet til at kunne det hele Hvor lange distancer har du behov for at køre?

Skal du forbinde forstæder, byer eller lande med hinanden – eller er dit behov et sted midt imellem? Har du behov for en specialiseret bus til et bestemt formål eller en bus, som kan det hele?

Så er løsningen Scania Interlink. Det er en modelrække helt uden sidestykke. Det er en forstads-/by-/lufthavns-/shuttle-/intercity-/ turistbus. Og vigtigst af alt er, at man ikke skal gå på kompromis med noget, fordi alt kan lade sig gøre.

Scania Interlink er en bus, hvor kvaliteten er i top, og med en intelligent konstruktion. Den udnytter pladsen i kabinen bedst muligt, så der opnås en af de bedste passager- og bagagerumskapaciteter i klassen. Og vigtigst af alt, så opnås dette, uden at gå på kompromis med passagerernes komfort. Og fordi Interlink er designet og bygget 100 % af Scania, ved du, at den lever op 26 Danske Busvognmænd

til de højeste sikkerhedsstandarder. Du ved også, at du har vores fulde støtte til alt lige fra service og vedligeholdelse til reservedele og reparationer.

Lavere brændstofforbrug og færre emissioner Og selvfølgelig kan du skræddersy den, lige som du har lyst til – med forskellige højder, kabineindretninger og det bredeste udvalg af brændstofmuligheder på markedet. En del af Scanias miljømæssige engagement er at hjælpe med til at reducere afhængigheden af fossile brændstoffer ved at tilbyde motorer til alle kommercielt tilgængelige biobrændstoftyper. Uanset brændstoftypen, så er et lavere brændstofforbrug den bedste måde at reducere emissionerne på.

Vores Euro 6-motorer er markedsførende, hvad angår energieffektivitet. Resultatet er et lavere brændstofforbrug og færre emissioner. Og når man kombinerer lavt brændstofforbrug med høj driftssikkerhed, er resultatet fremragende samlede driftsomkostninger.

HUTTLE-/INTERCITY-/TURISTBUS

Scania Interlink LD

Scania Interlink MD

Scania Interlink HD

Den nye Scania Interlink LD er perfekt til almindelig rutekørsel på korte afstande. Den kombinerer en superb storbyadræthed med høj passagerkomfort. Selv om det er den mest kompakte af busserne i Scania Interlinkmodelrækken, er der imponerende god plads i kabinen og en ligeledes imponerende lofthøjde. Scania Interlink LD fås i versioner til diesel, biodiesel, biogas og bioethanol.

Scania Interlink MD er udviklet til at være den ultimative alsidige bus til rutekørsel på mellemlange distancer og til lejlighedsvis drift på lange distancer. Du kan nemt forbedre driftsradiussen ved at tilføje udstyr som fx et toilet, luksussæder og aircondition. Scania Interlink MD fås i versioner til diesel og biodiesel.

Dette er den mest komfortable og rumlige bus i Scania Interlink serien. Det bedste interiør, stor bagage kapacitet og komfortable sæder - alt skræddersyet til en behagelig rejse. Som i alle Scania Interlink modeller, kan passagererne her nyde udsigten gennem de store dobbeltlags sideruder samt stilheden fra et næsten lydløst klimaanlæg/ventilationssystem. Scania Interlink HD leveres til diesel og biodiesel.

Danske Busvognmænd 27

Køretøj og teknik

Bussen kører selv, følger vejbanen, bremser ved forhindringer, stopper ved stoppesteder og åbner dørene, men chaufføren skal stadig sidde bag rattet og være klar til at overtage styringen.

Buschauffør – er dit job i fare?

Der er foretaget undersøgelser af, hvilke jobfunktioner, der kan overtages af computere og robotter. Stort set ingen går fri.

Af: Lasse Repsholt Foto: Daimler

R

obotter har overtaget mange opgaver i industrien, ligesom butiksansatte og HK’ere må sige farvel til jobbet i takt med, at folk finder deres varer på internettet i stedet for i butikkerne. En lang uddannelse er heller ikke nogen garanti. Børsmæglere og revisorer har også opgaver, der kan varetages af en computer. Det samme gælder IT-specialister, statistikere og data-analytikere, hvis opgaver snart kan varetages af kraftige computere kombineret med kunstig intelligens.

Og med udviklingen af selvkørende busser kommer der vel også en dag, hvor buschauffører bliver lige så sjældne som droschekuske? Ikke nødvendigvis!

Hvilke jobs kan overtages af computere?

Forskerne Carl Benedikt Frey og Michael A.

28 Danske Busvognmænd

Osborne fra Oxford University i England har undersøgt sandsynligheden for, at forskellige jobs overtages af robotter og/eller computere (The future of employment: How susceptible are jobs to computerisation, Oxford, 2013) De to forskere besvarer spørgsmålet med udgangspunkt i robotternes og computernes svage sider. Altså hvilke egenskaber eller krav i jobbet kan computerne ikke overtage?

Her peges på tre forskellige: • social intelligens • kreativitet • opfattelsesevne og manøvredygtighed Jo større krav, der stilles til social intelligens, kreativitet og opfattelsesevne, desto mindre sandsynligt er det, at dit job vil blive overtaget af computere. Med tiden vil computere og robotter kunne føre en bus fra A til B, men:

• Kan en robot hjælpe gangbesværede passagerer eller kørestolsbrugere med påog afstigningen fra bussen – eller aflevere Peter til forældrene med oplysningen om, at han vist er træt og ikke har spist sin madpakke?

• Kan en robot fortælle en sjov historie og guide undervejs på turistturen, hjælpe med bagagen, køre en lille omvej for at se, hvor fru Jensen voksede op – og anvise byens bedste restaurant (uden at restauranten behøver at annoncere hos Google)?

Muligvis, men det bliver aldrig den samme oplevelse som med en dygtig og erfaren turistchauffør.

• Kan en robot sørge for, at alle ombord på bussen føler sig trygge, er sikre på, at de kan nå at stå af ved det rigtige stoppested, og at deres billet stadig er gyldig?

NY SHELL RIMULA ULTRA GIVER DINE BUSSER OP TIL 56 % BEDRE MOTORBESKYTTELSE 1

MED DYNAMIC PROTECTION PLUS

BANEBRYDENDE TEKNOLOGI GIVER BEDRE HOLDBARHED. DET ER ET PLUS. Shell Rimula Ultra er formuleret med Dynamic Protection Plus Technology, der kombinerer Shell PurePlus Techonlogy (GtL) og Adaptive Additive Technology for at give dine køretøjer bedre motorbeskyttelse1, forlænget olielevetid2 og forbedret brændstoføkonomi3.

Univar er din lokale Shell smøremiddelekspert. Læs mere på univarlubricants.dk eller ring på 35 37 12 44.

THE ENGINE OIL THAT WORKS AS HARD AS YOU

1. I forhold til den reviderede skærpede MB 228.51-grænse, målt i MB OM646 motortest. 2. Sammenlignet med en almindelig 10W-40-olie over et 100.000 km olieskiftsinterval.

3. Sammenlignet med en standard 15W-40-olie.

Danske Busvognmænd 29

Køretøj og teknik

Stærke kandidater i årets bustest Det grønne skifte er lige om hjørnet. Busserne skal over på en mere miljøvenlig drivline. Det blev testet i årets Bus Euro Test af fem stærke kandidater, som alle havde alternative drivliner. Vinderen er fundet og bliver kåret på IAA Hannover til september.

Af: Tom Terjesen (oversat af Ivan Stjernqvist) Foto: Sasha og Jean Philipe

Mercedes-Benz Citaro NGT.

Bus of the Year 2016 Bus Euro Test afholdes hvert andet år på forskellige steder i Europa. Årets test fandt sted i den europæiske hovedstad Bruxelles i Belgien. Fem stærke kandidater gennemgik en udfordrende test af kvalitet, kørekomfort, servicevenlighed samt fører- og passagermiljø. Årets fem testbusser var Mercedes-Benz Citaro NGT, Van Hool Exqui-City, Ebusco 2.1, Irizar i2e og Solaris Urbino 12 Electric. Fire af fem testbusser var således med elektrisk drivline, mens Mercedes-Benz Citaro var udstyret med gasmotor.

Testruten gik gennem travle gader i Haren-Sud distriktet i Bruxelles, hvor en af afdelingerne til det lokale busselskab MIVB/STIB holder til. Lokalrute 69 er en travl busrute på 6 kilometer, hvor der dagligt kører busser i længderne 12 til 18 meter, alt efter behov.

Rutens endeholdeplads er togstationen Gare de Schaerbeek, hvorfra man kan komme videre med tog, bus og sporvogn.

Interiøret på Citaro NGT.

30 Danske Busvognmænd

Det er tydeligt, at udviklingen af elektriske drivliner på busser er kommet langt. Ingen af e-busserne viste antydning til rækkeviddeangst i de dage, hvor testen foregik. Selv efter lange, hårde testdage var forbruget af strøm relativt lavt, og der var ikke behov for tilførsel af energi i løbet af testdagen. Dette foregik ved nattetid.

En af tankerne bag valget af testrute var nemlig at køre en tæt trafikeret busrute, hvor busserne fik en normal arbejdsdag.

Netop for at se om teknologien er klar til de udfordringer, den møder på rutekørsel rundt om i Europa. Normal gennemsnitshastighed på rutebusserne her er 17 km/t.

Accelerations- og bremsetest blev også udført under testugen i Bruxelles. Men grundet svigt i det avancerede udstyr, publicerer vi ikke data fra denne del af testen. En manuel opmåling blev udført og gav et relativt retvisende resultat, men ikke nøjagtigt nok til at kunne anvendes.

Mercedes-Benz Citaro NGT Mercedes-Benz deltog på årets test med en gasudgave af bybussen Citaro. Citaro har tidligere vundet Bus of the Year titlen, men var klar til ny konkurrence med en helt ny, miljøvenlig gasmotor.

M 936 G-motoren er hentet fra lastbilerne og tilpasset Citaro. Motoren yder hele 302 HK og 1200 Nm allerede ved 1200 o/m.

Dette drejningsmoment holder den helt til 1600 o/m. Den er væsentligt mindre end den gasmotor, der tidligere blev benyttet i Citaro.

Motoren er på beskedne 7.7 liter, men har væsentlig flere HK end den tidligere udgave.

Gearkassen er ZF Ecolife 6 AP 1200B med seks trin og giver en komfortabel rejseoplevelse. Topfarten er sat til 95 kilometer i timen fra fabrik, men reglerne for bussers topfart varierer i de forskellige lande. Støjen er relativt lav gennem hele bussen. Dette, sammen med en række andre faktorer, har givet Citaro NGT mærket ’Der Blaue Engel’. Det er et stempel for

Førerpladsen i M-B Citaro NGT adskiller sig ikke fra den almindelige Citaro.

Kun drivlinen er anderledes.

Køretøj og teknik

Fem stærke kandidater, som alle havde alternative drivliner. Fra venstre: M-B Citaro NGT, Ebusco 2.1, Irizar i2e, Solaris Urbino 12 Electric, Van Hool Excui City Electric.

lav støj, miljøvenlige løsninger og miljøvenlig produktion.

Mercedes-Benz Citaro NGT bygger videre på succesmodellen Citaro og giver en god køreoplevelse. Gasmotoren er en vigtig faktor for lavere støj gennem hele bussen. Selv om den var testens eneste bus med forbrændingsmotor, så overraskede den stort med sin behagelige komfort og lave støj.

Solaris Urbino 12 Electric Solaris har fornyet hele sit busprogram for et par år siden. Nu valgte de at deltage med en fuldelektrisk bybus med mulighed for ladning via pantograf på bussens tag.

Det at turde tage skridtet helt og satse på en fuldelektrisk drivline, som Solaris gør, står der respekt om. Specielt med tanke på, at dette er en relativt lille leverandør, set med europæiske busøjne. De allerfleste leverandører, som satser elektrisk, har mange ben at stå på – selv uden busproduktion.

Solaris er tryg ved sit valg. De har lang erfaring med elektriske busser og sporvogne.

De har produceret og solgt trolleybusser i hele deres 20 år lange liv og var tidligt ude og sige, at fremtiden er elektrisk.

Det nye design på Urbino-serien er blevet godt modtaget hos både kunder og kritikere.

Fabrikken har modtaget flere højtstående priser for deres design. Nu ønsker de også at vise verden, at deres elektriske busser lever op til alles forventninger.

Bussen, som blev testet i Bruxelles, var udstyret med 200 kWh batterier. Lademulighederne var via pantograf og ’over-natten’-lade-

kontakt. Den elektriske drivline var fra ZF med integrerede elektriske motorer i hjulnavet.

Kørekomforten er god hos Solaris Urbino.

Fører og passagermiljø har tidligere været omtalt her i bladet, og den elektriske drivline er med til at øge komforten betydeligt, fordi der er meget lidt støj inde i bussen.

Ebusco 2.1 Ebusco er den yngste busleverandør i testen, men den eneste, som kun leverer fuldelektriske busser til hele det europæiske busmarked.

Leverandøren blev etableret i 2012 og har allerede fået et godt fodfæste.

Efter flere år med afprøvninger af Ebusco 1.0 og 2.0 var leverandøren klar til Bus Euro Test med deres helt nye 2.1. Dette er en fuldelektrisk bybus med letvægtskarosseri i aluminium og den bedste batteriteknologi.

Bussen har en rækkevidde på 300 kilometer på en fuld opladning. Bussen lades med ’overnat’-ladning og har en kapacitet på op til 95 passagerer.

Ebusco er sammensat af dele fra en hel busverden. Karosseriet er i aluminium (Alusuisse) og kommer fra kinesiske Golden Dragon, akslerne er fra velkendte ZF, fælgene fra Alcoa, bremserne fra Knorr-Bremse, mens Ebusco selv står for batteripakker, elektronisk kontrol og ladesystemet. Der er således fuldt fokus på, at komponenterne skal komme fra velkendte leverandører.

Ebusco har valgt en centermonteret elektrisk motor og standard ZF bagaksel. Dette mener man giver den laveste støj, længste holdbarhed og mere servicevenlighed.

Solaris Urbino 12 Electric.

Førerpladsen i Urbino 12 Electric er velkendt.

Dens elektriske drivline i Solaris Urbino 12 Electric er med til at øge passagerkomforten betydeligt.

Danske Busvognmænd 31

Køretøj og teknik

Ebusco 2.1 reklamerer med ’Zero Emission’ – men hvor kommer strømmen fra?

Førerpladsen på Ebusco 2.1.

Elcentralen på en Ebusco 2.1.

Batterierne sidder placeret bag i bussen og på taget – alt efter hvor stor kapacitet kunden ønsker.

Førermiljøet er udformet efter VDV’s (den fælles tyske busorganisation) specifikationer.

Der er også mulighed for at følge batteriernes kapacitet, forbrug og regenerering af energi via et display. Bussen regenerer energien så snart foden løftes fra gaspedalen. Det er ikke nødvendigt at benytte bremsepedalen, før det er absolut nødvendigt. Bussen decelererer ved at tilbageføre energi til batterierne.

Når man fjerner forbrændingsmotorens støj og vibrationer, bemærker man lettere nye lyde i bussen. I en elektrisk bus fremkommer der noget højfrekvent støj fra drivlinen, men dette er ikke så generende. Hjulstøj og lyde fra andre passagerer vil nok opleves som mere forstyrrende.

Irizar i2e Irizar er for mange nok mest kendt for flotte rejsebusser, men nu har fabrikken fået et godt fodfæste med produktion af by- og forstadsbusser. Faktisk så godt, at man om kort tid åbner sin egen fabrik for rent elektriske bybusser nær San Sebastian i Spanien.

Irizar i2e blev lanceret for godt et år siden.

Den er allerede blevet leveret til en række kunder over hele Europa og var synlig under det store klimatopmøde i Paris. Bussen bygger på velkendt Irizar-teknologi, og en batteriløsning, som et fåtal i branchen endnu har vovet sig ind på.

Batterierne i Irizar i2e er af Sodium Nickel typen og har en kapacitet på over 300 kWh. Irizar mener, at deres batteriteknologi er bedre rustet til fremtiden og vil fungere bedre i busser end mange andre løsninger.

Drivlinen er en centermonteret elektrisk motor fra Siemens, som yder 180KW. Bagakslen er af typen ZF AV 132 og frontaksel er ZF RL 82 EC. Bussen har en kørestrækning på mellem 200 og 220 kilometer på en fuld ladning (op til 7 timers ladetid).

Vægt er en vigtig faktor, når man vælger elektrisk bus. Ofte ser man, at bybusserne ned gennem Europa har et-lags sideruder, mens vi i Norden bruger dobbelte termoruder. Dette er med til at øge bussens vægt betragteligt. På årets bustest mødte Irizar op med en model, som havde dobbelt termoglas på hele bussen.

Sideruder, samt bagruder var af termoglastypen (4 mm-10 mm-3 mm) med solbeskyttelse.

Bussen har en længde på 12 meter og en total kapacitet på 74 passagerer (29 sæder + 2 rullestole + 43 stående). Kørekomforten er god, og støjen er lav i bussen. Da dette var en kundespecificeret bus, måtte man se bort fra de hårde plaststole, den var udstyret med.

Bedre komfort kan og bliver leveret.

Testruten, lokalrute 69, er en travl busrute på 6 kilometer, hvor der dagligt kører busser i længderne 12 til 18 meter, alt efter behov. Rutens endeholdeplads er den smukke togstation Gare de Schaerbeek.

32 Danske Busvognmænd

Van Hool Exqui City Electric Van Hool leverer alt, hvad kunden ønsker. De har mange års erfaring inden for by-, forstadsog rejsebusser. Nu satser de fuldelektrisk med deres succesmodel Exqui City. Dette er en busmodel, som minder om en sporvogn, og som er blevet godt modtaget på busmarkedet over hele Europa.

Van Hool Exqui City 18 Electric er testens længste bus, men har den korteste bremselængde. Bremselængden afgøres af vægt og antal hjul. Denne testbus er en 18 meter ledbus og har et ekstra sæt dobbelte hjul, som er med til at forbedre bremselængden. Men siden vi ikke havde måleudstyret i orden under denne test, tager vi ikke tallene med.

Bussen er 18,6 meter lang og har en egenvægt på 18 ton. Den leveres med en række sædeløsninger fra 29-44 siddende og resten stående. Totalt kan næsten 150 passagerer stige ombord via bussens fire dobbeltdøre.

Testbussen er bygget til brug i Hamburg, Tyskland, og havde dør foran forakslen, hvilket er usædvanligt på denne bustype. Det gav et noget længere overhæng foran, men var ingen ekstra udfordring under kørslen. Kameraer, som dækker alle hjørner, gjorde, at man til

Køretøj og teknik

Førerpladsen på en Irizar i2e.

Irizar i2e knæler ved stoppested.

Interiøret på Irizar i2e. (Kundebestilt)

ALT I GLAS...

www.sydglas.dk

Danmarks største busrudelager

www.busruder.dk

r

Vi er specialister i montering af autoruder til busser, last- og personvogne m.m.

Leveres/ monteres hos Dem eller på vores værksted.

Vi kan ikke redde verden !! men vi kan hjælpe dig

SPARE BRÆNDSTOF... .. med Stroco oliefyr - designet til at levere optimale resultater til dine busser

Stroco oliefyr: • • • •

24 h BusService Glasspecialisten

Frontruder -din sikkerhed for kvalitet • Stenslagsreparationer Sideruder • Specialværktøj Bagruder • Renovering af Glasforsegling (Ombrello) termoruder Vi samarbejder med alle forsikringselskaber.

Sydglas Danmark Håndværkersvinget 12 6360 Tinglev

Afdeling Øst Vallensbækvej 46 hal A 2605 Brøndby.

DØGNVAGT Tlf.: 7464 4189 • info@sydglas.dk

• • • • • • •

Kører på diesel, biodiesel, RME og ethanol Miljøvenlig: lavt udslip.

Kan udstyres til elektrisk natdrift Nemt-at-bruge test udstyr Dag-til-dag levering Gratis teknisk support Produceret i Danmark gennem 40 år - leverer varmen • Leveres i hele Europa

Stroco ApS - Viborgvej 50 - DK-8450 Hammel Tlf. 8696 1066 - Fax 8696 9647 Email info@stroco.dk - www.stroco.dk Danske Busvognmænd 33

Køretøj og teknik

enhver tid vidste, hvor man havde hele bussen – også i de skarpeste sving og rundkørsler.

Trods sine over 18 meter og led var bussen enkel at manøvrere gennem de trafikerede gader i Bruxelles.

Exqui City kan leveres med træk på en eller to aksler. Batterierne er placeret på taget og rigtigt i forhold til vægtbalancen. Det betyder, at man ikke kan mærke, at dette er en ledbus.

Der er lidt bevægelse i leddet, også når man kører over fartbump eller på et dårligt underlag.

Bussen har 215 kWh batterier, som lades ’over-natten’ og fuldt opladet giver cirka 120 kilometers kørsel. Den kan også hurtiglades via pantograf. Denne bus var udstyret med to drivaksler, som begge havde centermonteret Siemens elektromotor på 160 kW.

Der er lidt sporvogn over Van Hool Exqui City Electric.

Førerpladsen på Van Hool Exqui City Electric.

34 Danske Busvognmænd

VIDSTE DU ...

Kort nyt

at det mange steder bliver billigere at tage en tur til en af landets øer. Folketinget har afsat 28,4 mio. kr i 2016 og 55,6 mio. årligt fra 2017 til nedsættelse af færgepriser.

Kilde: Transportministeret

KORT OM...

TURISTBUSSEN

Grænsekontrol og transportøransvar fortsætter Svensk politi vil fortsætte kontrollen af rejsende fra Danmark til Sverige frem til 4. november.

Transportøransvar gælder fortsat i Sverige. Danske Busvogmænd har fået oplyst, at et medlem har fået optaget politirapport af det svenske grænsepoliti, da medlemmet ved kontrollen umiddelbart efter indkørsel i Sverige havde en passager med, som ikke havde et gyldigt billed-ID. Passageren er dansk statsborger, men vognmanden står formentlig til en bøde på 50.000 svenske kr.

Danske Busvognmænd understreger derfor vigtigheden af, at man som transportør kontrollerer, at ALLE passagerer medbringer: • pas • EU-godkendt kørekort • eller nationalt billede-id • samt medbringer en liste med alle passagerers navne, hvor det fremgår, at listen er til brug for kontrol af gyldigt billed-ID, og hvor der ud for hvert navn skal angives, at man har tjekket at passageren medbringer gyldigt billed-ID. Danske Busvognmænd opfordrer i øvrigt til at tjekke db-dk.dk ’Landeinfo – Sverige’ for at være opdateret på situationen inden kørsel til Sverige.

Fransk mindsteløn fra 1. juli Udenlandske chauffører skal fremover være omfattet af reglerne for mindsteløn i Frankrig.

Reglerne gælder for cabotage og for internationale transporter, hvor der enten optages eller afsættes passagerer i Frankrig. Reglerne gælder således ikke ved transitkørsel og rundture med lukkede døre.

Er den kørsel, du udfører i Frankrig, omfattet af reglerne om fransk mindsteløn, er der forskellige krav, som skal opfyldes. Der skal medbringes et udstationeringscertifikat, en ansættelseskontrakt og den overenskomst som chaufføren er ansat under. Flere af dokumenterne skal være oversat til fransk. Derudover skal der udpeges en agent i Frankrig, der skal være forbindelsesled til de franske myndigheder.

Du kan læse mere om reglerne på db-dk.dk under ’Landeinfo – Frankrig’ eller ’Turistbuskørsel’, hvor oplysninger på Danske Busvognmænds og ITD’s agent Vialtis fremgår.

EU-Kommissionen overvejer nye regler EU-Kommissionen i fuld gang med sine overvejelser omkring en ny vejtransportpakke. Der er tale om regler både for busser og lastbiler. De centrale emner, der indgår i pakken, er adgang til erhvervet og køre – og hviletid. Det er i forbindelse med sådan en pakke at f. eks. vores interesser omkring aktivitetserklæringer, køre- og hviletidsregler, der afspejler den virkelige verden skal frem, udtaler DB´s direktør Steen Bundgaard. ”Sammen med de øvrige europæiske busorganisationer arbejder vi i vores internationale organisation, IRU, ihærdigt på at sikre forbedrede regler for vores medlemmer og deres chauffører.

Det har de fortjent,” afslutter Steen Bundgaard.

Danske Busvognmænd 35

Foreningen

Certification

Ny medlemsaftale gør certificering billigere Det behøver ikke at koste en bondegård, hvis du vil miljøcertificeres.

Danske Busvognmænd har indgået en aftale med FORCE Certification, så medlemmer kan få det endelige certifikat til fordelagtige priser.

Af: Redaktionen Foto: Colourbox

C

ertificeringer af den ene eller anden art bliver stadig mere almindelige i det danske erhvervsliv. I busbranchen er det særligt miljøcertificeringer – og i en vis udstrækning arbejdsmiljøcertificeringer – som er blevet en del af ledelsessystemerne i virksomhederne.

Tilbage i 2012 meldte Movia ud, at det fremover ville være et krav i udbuddene, at

operatøren har implementeret et miljøledelsessystem i den ene eller anden form, mens både Nordjyllands Trafikselskab og Midttrafik også har indført det som tildelingskriterier i visse udbud.

Derudover er flere turistbus- og specialkørselsvirksomheder begyndt at fatte interesse for miljøcertificeringer. Derfor har Danske Busvognmænd indgået en formel

samarbejdsaftale med den akkrediterede certificeringsvirksomhed FORCE Certification.

”Vi har længe haft et godt samarbejde med FORCE Certification, der har leveret skarpe priser og en god kvalitet ved de årlige besøg, som certificeringen kræver. Interessen for miljøcertificeringer er nu blevet så omfattende, at det gav god mening at indgå en formel samarbejdsaftale, som vores

Samarbejdsaftalen med FORCE Certification indebærer • • • •

reduceret timepris på auditeringen, hvor FORCE Certification certificerer virksomheden reduceret timepris på rejsetid i forbindelse med certificering – alternativt fast pris på transportomkostningerne 10% rabat til medlemmer ved brug af kompetenceopbyggende kurser hos FORCE mulighed for at samle dele af certificeringen i hold, hvilket sparer yderligere omkostninger.

Du kan få oplyst de konkrete priser ved at kontakte Danske Busvognmænd eller Anne Husted fra FORCE Certification på ahu@force.dk, tlf. 4325 0387.

36 Danske Busvognmænd

Foreningen

Skal min virksomhed miljøcertifice res?

• Er der et bespar elsespotentiale?

Miljøledelsessyst met ISO 14001 m eedfører strukturog holdningsændringer, der sk åner miljø og peng epung.

• Mangler der kla re retningslinjer fo r ar bejdsprocedurer, ensartethed og styring i virkso m he den? Det er dette, ledelsessy stemer generelt im pl em enterer.

• Er der efterspø rgsel blandt kund erne på certificer miljøledelse? et Danske Busvognm ænd afholder løb ende kurser, hvor vognmænd og/e ller medarbejdere bl iver sat ind i indholdet af miljøled elsessystemet IS O 14001.

Ved at samle certi ficeringerne i hold kan virksomhederne udveksle ny ttige erfaringer – m en det giver også stordriftsfordele og har gjort det m ul ig t for Danske Busvognmænd at indhente fordela gt ige tilbud hos FORCE Certification . Ved at lade sig ce rti fic ere gennem Danske Busvognm ænds medlemsafta le, sp arer man op mod 40% i forhold til listepriserne.

Hvad er ISO 14001?

Den internationale standard ISO 14001 indeholder en række krav til virksomhedens miljøledelse. Når et akkrediteret bureau konstaterer, at man overholder standarden, får man sit certifikat.

Herved dokumenterer man også, at man kender til miljølovgivningen og aktivt søger at overholde den

Busvognmænd om miljøcertificering Stephen Jespersen, VBT: ”Jeg er overbevist om, at investeringen kan betale sig hjem på sigt i form af reduktion af brændstofforbruget og andre besparende procedurer. Vi får en langt mere professionel virksomhed – ikke bare miljømæssigt, men også i resten af butikken. Det letter også beskrivelsen af vores miljøpolitik ved udbud, hvor vi kan levere et mere professionelt billede af virksomheden. Her er det vigtigt at få profileret virksomheden og overbevise køber om, at vi tænker på miljøet helt ned til rengøring af busserne. Med en miljøcertificering ændrer man tankegangen hos alle i virksomheden. Jeg forventer derfor også, at det bliver lettere at indføre andre processer. Danske Busvognmænds seminarer afmystificerede området og gjorde det klart, at vi sagtens kan løse de udfordringer, en certificering medfører.”

Chanette Mulvad, Holstebro Turistbusser: ”Vi ved at andre busvirksomheder, der byder på den samme kørsel som os, er miljøcertificerede. Både trafikselskaber og kommuner er begyndt at sende signaler om mere miljøbevidsthed, så det er jo vejen frem.

Derudover sender det også et godt signal til omverdenen. Transportvirksomheder er miljøtunge, så det er vigtigt at vise, at man gør, hvad man kan for at forbedre sig. Seminarene har gjort det klart, at det, man måske så som uoverkommelige byrder i starten, kan klares mere jordnært. Samtalerne med de andre deltagere på seminarerne om kravene i de forskellige kommuner har også været rigtig givende.”

Danske Busvognmænd 37

Foreningen

medlemmer kan gøre brug af,” udtaler Michael Branner, konsulent i Danske Busvognmænd.

I Danske Busvognmænd bliver medlemmerne som udgangspunkt certificerede i hold efter den samme skabelon, der løbende tilpasses den enkelte virksomhed. Det betyder, at FORCE Certification kan spare tid på selve certificeringen, og priserne bliver dermed også lavere. Derudover betyder den koordinerede certificering, at FORCE Certification kan planlægge certificeringen, så transportomkostningerne mindskes så meget som muligt. ”En certificering er en stor beslutning, og man skal gøre sig klart, hvad man har tænkt sig at bruge investeringen til, inden man begynder at implementere de ledelsessystemer, som certificeringen kræver,” forklarer Michael Branner. ”Processen er resursekrævende, og det koster selvfølgelig penge at bevare certifikatet. Med samarbejdsaftalen sikrer vi, at medlemmerne kan få certifikatet til de skarpeste priser i branchen.”

Hvis du er interesseret i at blive miljøcertificeret, kan du kontakte Michael Branner i Danske Busvognmænd. Danske Busvognmænd afholder løbende kurser i implementering af miljøledelsessystemer.

Konkret indebærer en miljøcertificering, at man: - sætter sig ind i den vigtigste miljølovgivning - kortlægger sine væsentlige miljøforhold - rydder op i sit kemiskab - opsætter spildbakker kritiske steder - laver affaldssortering - laver brugsanvisning og retningslinjer for færdsel på værkstedet - udformer en miljøpolitik - sætter sig miljømål – f.eks. besparelser på brændstof - afholder evaluerende møder, skriver referater og afvigelsesblanketter, når miljøledelsen ikke foregår som planlagt.

"En certificering er en stor beslutning, og man skal gøre sig klart, hvad man har tænkt sig at bruge investeringen til, inden man begynder at implementere de ledelsessystemer, som certificeringen kræver."

9-20 pers. busser indrettes efter ønske Branchens førende inden for uniformer og beklædning til bus- og taxichauffører mm. herunder:

– vi har bussen til den rigtige pris!

skjorter - bukser - strik - jakker

FIAT DUCATO Se mere og køb online på:

www.tta-firmatoej.dk Tlf.: 97 10 27 02 Tøj Til Alle v. Rent Jydsk ApS - Industrivej 30 - 7470 Karup J

38 Danske Busvognmænd

DUCATO kan leveres med el-drevet sidedør.

SE VORE BRUGTE BUSSER PÅ:WWW.FIAT-GRINDSTED.DK

JENSEN & NØRGÅRD A/S AUTORISERET FORHANDLER VESTERMARKSVEJ 7200 GRINDSTED TELEFON 75 32 13 11 TELEFAX 75 32 17 32 E-MAIL: post@fiat-grindsted.dk

Foreningen

Rasmussen Rådgivning hjælper virksomhederne over målstregen Det er Lars Rasmussen fra Rasmussen Rådgivning, der sammen med Danske Busvognmænd står for de indledende kurser om miljøcertificering. Rasmussen Rådgivning hjælper i øvrigt medlemmerne, hvis de har behov for ekstra assistance eller rådgivning i forbindelse med implementeringen og driften af ledelsessystemerne.

Af: Redaktionen Foto: iStock

E

n miljøcertificering kan – i hvert fald til at starte med – være en stor mundfuld for virksomheden. Danske Busvognmænd har siden certificeringernes indtog i branchen arbejdet sammen med Lars Rasmussen fra Rasmussen Rådgivning, der udover at stå for de indledende kurser også hjælper mange virksomheder med at starte både miljøledelses- og arbejdsmiljøledelsessystemer op.

Derudover specialiserer Rasmussen Rådgivning sig i at bistå certificerede virksomheder i den dokumenthåndtering og løbende overvågning af virksomhedens aktiviteter, som certificeringen kræver. ”Et certificeret miljøledelsessystem fra ISO (International Standard Organization, red.) øger omverdenens tillid til, at virksomheden passer på miljøet. Det styrker også virksomhedens omdømme og dermed konkurrenceevnen,” lyder vurderingen fra Lars Rasmussen.

Fordelagtigt for både store og små Ledelsessystemer skal først og fremmest drives af virksomhederne selv. Men det kan være en god ide for både store og små virksomheder at hente hjælp udefra. I store virksomheder kan dokumentationsarbejdet være så omfattende, at tekniske løsninger – som f.eks. dokumenthåndteringssystemet D4 – bliver et must, mens mindre virksomheder måske ikke har de administrative resurser, der skal til for at vedligeholde systemet. ”Nogle virksomheder kan fint klare at implementere og drive miljøledelsessystemerne selv, mens det giver mening for andre at hente supplerende hjælp udefra,” forklarer konsulent i Danske Busvognmænd, Michael Branner, og uddyber: ”Det handler meget om, hvilket engagement vognmanden og virksomheden selv kan lægge i ledelsessystemet. Har man de administrative medarbejdere og resurser,

der skal til for at drive ledelsessystemet – eller vil det bedre kunne betale sig at hente hjælpen ind udefra? Med den model, vi har brugt i Danske Busvognmænd, er det op til virksomhederne selv at vurdere, hvor meget hjælp de skal bruge fra Rasmussen Rådgivning, inden den endelige certificering af FORCE Certification finder sted,” fortæller Michael Branner, der kan berette, at de fleste certificerede virksomheder i varierende grad har brugt Rasmussen Rådgivning under – og efter implementeringen.

Udover hjælp med ledelsessystemer rådgiver Rasmussen Rådgivning også i bl.a. APV, trivsel og maskindirektivet. Du kan kontakte Rasmussen Rådgivning på tlf. 4015 6302 eller rasmussen@raadgivning.eu.

Danske Busvognmænd 39

Turistbussen

Danish

C OAC H AWARD

2016

Malling Turistbusser på forkant med bæredygtig busdrift De seneste år har man set en stigende tendens til, at store virksomheder poster millioner i at arbejde strategisk med CSR – også kaldet virksomhedens sociale ansvar. Hos Malling Turistbusser er man ikke dikteret af en strategi på området, og det handler heller ikke om at pudse glorien i en årsrapport eller på en hjemmeside. Anne, der står i spidsen for Malling Turistbusser, føler et ansvar over for sine omgivelser og har tilmed forstået at gøre en grøn profil til en god forretning.

Af: Sisse Rasmussen Foto: Malling Turistbusser

D

er var travlt på kontoret, da jeg besøgte Malling Turistbusser på en regnfuld dag i juli. De fleste busser var ude at køre, og Anne K. Olsen sad selv med sine mange papirbunker på skrivebordet. ”Man taler om det papirløse samfund, men det er ikke tilfældet her med alt det, som skal dokumenteres og udarbejdes,” forklarer Anne.

40 Danske Busvognmænd

Selv når der er travlt på kontoret, insisterer hun på at have tid til at køre bus. På den måde får hun en god føling med kunderne og kan lettere snakke med om de problemer, som chauførerne indimellem står over for. At komme ud at køre bus var også noget, der lå hendes far meget på sinde. ”Jeg har lovet min far, at jeg aldrig stopper med at køre bus, og

Turistbussen

det løfte holder jeg,” forklarer Anne, som er 2. generation i familievirksomheden i Malling.

Malling Turistbusser vandt prisen som Årets Turistbusselskab på grund af nogle gennemførte produkter, der gennem årene har sikret en meget loyal kundekreds. Men også virksomhedens sociale ansvar qua miljøcertificeringer, engagementet i lokalsamfundet og ordentlige arbejdsforhold blev tillagt vægt.

For Anne og resten af medarbejderstaben hos Malling Turistbusser har prisen betydet meget: ”Det er en anderkendelse af, at det, vi gør, er rigtigt. Vi bruger det også i vores markedsføring,” fortæller Anne.

Nye standarder Da jeg spørger, hvad der gør Malling Turistbusser til noget særligt, peger Anne på en høj service samt det at være noget for kunderne. ”Det er ikke altid, at vi kan sælge os selv på prisen, men vi kan sælge os på en god service.

For eksempel er det afgørende, at chaufførende er godt informerede, når de kommer ud til kunderne. For at sikre, at standarderne altid bliver overholdt, kører alle nye chauffører i den første tid rundt med vores erfarne chauffører, ligesom vi bruger meget tid på at informere vores chauffører om kunden og opgaven, så de altid ankommer velforberedte,” forklarer Anne. ”Kunderne kan mærke, at chaufførerne er i god harmoni med hinanden og kan supplere hinanden, når de er flere chauffører afsted samtidig.”

Netop derfor er et godt kollegaskab højt prioriteret i familievirksomheden Malling Turistbusser. Det kommer blandt andet til udtryk i den årlige tredages bustur for medarbejderne og deres ægtefæller. ”Man lærer hinanden at kende på en anden måde på sådan en tur – og har lettere ved at træde til og hjælpe hinanden, når hverdagen melder sig igen. Særligt for nye medarbejdere kan det være en stor hjælp, fordi man efter turen er mere åbne overfor hinanden.”

Udover tredagesturen er der i årets løb 4-5 andre sociale arrangementer, fortæller Anne og uddyber: ”Man sidder jo meget alene i en bus. Det giver selvfølgelig en stor berøringsflade med kunderne, men man har også behov for at have en kollega at sparre med.”

Rutekørsel afføder turistkørsel Hos flere busselskaber vælger man enten at satse på turistkørsel eller rutekørsel, men hos Malling Turistbusser er det en god forretning at beskæftige sig med begge dele. Her er forretningen delt i to – en turistdel og en rutedel: ”Stabilitet er vigtigere end at udvide forretningen – det giver tryghed både for os som virksomhed og for kunderne, som altid ved, hvor de har os. Ved at satse på den faste rutekørsel er turistdelen faktisk fulgt med,” forklarer Anne. ”Vi har for eksempel en stor

Anne K. Olsen er 2. generation i familievirksomheden Malling Turistbusser.

Malling Turistbusser har også modtaget prisen som Bedste Busselskab af Midttrafik for deres rutekørsel.

"Jeg har lovet min far, at jeg aldrig stopper med at køre bus, og det løfte holder jeg." kontrakt med Aarhus kommune, hvor vi kører rutekørsel for de forskellige folkeskoler, men når de indimellem skal på ekskursionsture i både ind- og udland, så følger der turistkørsel med.”

Det er ikke kun folkeskolerne, der er med til at styrke turistdelen, det gælder også efterskoler, gymnasier og ikke mindst ingeniørhøjskolen i Aarhus, der også melder ind på turistsiden: ”Ingeniørhøjskolen kommer for eksempel meget i den nordlige og sydlige del af Tyskland. Her arrangerer de selv turene, da de typisk skal ud og se noget branchespecifikt som for eksempel brobyggerier. Det er så vores opgave at hjælpe med hoteller og tidsplanlægning. Så det er en anden form for turistkørsel end busrejsen,” fortæller Anne. ”Hos os finder kunderne selv ud af, hvor de vil hen, og så kan vi være behjælpelige derfra. Så det er omvendt her – vi er ikke et rejsebureau. Vi har fundet en anden niche.”

Engagement i lokalsamfundet For ca. 15 år siden var Malling Turistbusser med til at starte et mindre projekt, som i dag har grebet om sig i kommunen. Baggrunden for projektet var, at daginstitutioner, børnehaver og vuggestuer i området ikke kunne komme rundt med offentlig transport – en typisk udfordring i de mindre byer ude på landet. Med hjælp fra det daværende Trafikministerium fik Malling Turistbusser en hjælpende hånd, så de til en fornuftig fast pris kunne tilbyde at indrette deres rutekørsel, så institutionerne i området kunne komme ud til skov, strand eller ind til Aarhus. I dag kører projektet stadig og er indrettet på en sådan måde, at daginstitutioner, børnehaver og vuggestuer kører om formiddagen, mens SFO og fritidshjem kører om eftermiddagen. ”Efter det første år, har vi kørt projektet videre selv,” fortæller Anne og uddyber. ”Mens de større børn er i skole, kan vi køre med daginstitutionerne, så vores chauffører ikke holder

stille. Vi har aftalt en billig stykpris pr. barn, og så holder vi os inden for den radius, hvor vi må køre rutekørsel,” fortæller Anne begejstret.

Men projektet er ikke det eneste, som Anne engagerer sig i. Med det formål at få rent grundvand har Malling Turistbusser støttet et projekt, hvor de har købt 40.000 træer til gavn for miljøet og grundvandet. ”Her i området er det meget vigtigt med rent drikkevand, fordi vi bor i kanten af Giber Å, som helst ikke skal forurenes. Det er vores hjertesag, og det har heldigvis bredt sig til andre lokalsamfund, men det var her i Malling, at det hele startede. Med projektet viser vi, at man godt kan være et ret stort busfirma uden at svine miljøet til – og det er vigtigt,” forklarer Anne og fortsætter: ”Jeg kan også mærke på medarbejderne, at det betyder noget for dem. Mange af dem bor i området, og jeg ved også, at nogle af vores medarbejdere af egen lomme har støttet projektet med træerne. Jeg fornemmer, at de er stolte af at arbejde et sted, hvor man støtter miljøet, og særligt da vi fik vores miljøcertificering i 2015, var der flere medarbejdere, som nævnte, at det er noget, de er glade for. Det er endda gået hen og blevet en sport for nogle af dem at behandle miljøet ordentligt,” afslutter Anne.

Inden jeg sætter kursen mod København og igen skal ud i regnen, fortæller Anne, at de i virksomheden faktisk er rigtig glade for regnvejr. Regnvandet opsamles i større kar på matriklen og bruges til at vaske busserne med. Udover at gavne miljøet og spare penge, forklarer Anne, at regnvand har den fordel, at indholdet af kalk er begrænset. Dermed undgås de kalkaflejringer, som sædvanligvis kan ses på busserne, hvis man vasker dem med vand fra et område med kalkholdigt vand. Med den information i ryggen er det interessant at se, hvordan noget så kedeligt som sommerregn kan vendes til noget positivt – og tilmed er gavnligt for miljøet.

Danske Busvognmænd 41

Specialkørsel

SPECIALKØRSEL:

Virksomhederne er godt polstrede til opgaven Udbud, konkurrenceudsættelse og konkurser. De tre går ikke godt i spænd og har fået øget politisk opmærksomhed fra den kommunale sektor i det forgangne år.

De danske busselskaber, der er specialiserede i handicap- og specialkørsel, er dog godt polstrede til at løse opgaven med at få landets borgere sikkert og trygt frem.

Det viser brancheanalyse fra Danske Busvognmænd.

Af: Redaktionen

120,000 100,000

Er soliditeten på 100% betyder,80,000 at finansielige er risikoen for svage leverancer i løbet af ringen udelukkende er sket gennem egenkakontraktperioden – eller en decideret konkurs 60,000 pitalen – der er altså ikke stiftet gæld – mens – højere hos et selskab med en lav soliditets40,000 grad. Men det bør komme an på en helhedsen soliditet på 0% betyder, at virksomhedens vurdering, og kommunens behov for at sikre egenkapital er nul, og det hele 20,000 er finansieret af gæld. gode og stabile leverancer bør først og frem2013 gennem 2014 2015 Det er ikke entydigt, hvad der kan beteg-2012 mest sikres gode udbud, dialog, fokus nes som en god eller tilstrækkelige soliditet. på kvalitet og kompetencer i samarbejdet med transportvirksomheden,” udtaler Lasse RepsDet afhænger af den enkelte virksomheds holt, chefkonsulent i Danske Busvognmænd. drift og risiko i øvrigt. En tommelfingerregel for busselskaber kan være, at en soliditets…men der skal også tjenes penge grad på 25% er passende. Dette krav lever 14 af de 20 selskaber op til.

Nu er soliditeten et udtryk for, at virksomheden kan bære tab på lang og mellemlang ”Kommunerne kan med god ret interessere sig for selskabernes soliditet i forbindelse sigt. Men hvis selskaberne overhovedet skal med udbud og udvælgelsen af de virksomheblive på markedet for specialkørsel, er det der, der skal løse kørselsopgaven. Alt andet nødvendigt, at der kommer penge i kassen.

1.000 DKK

Soliditeten er vigtig…

Det er vigtigt for kommunerne, at de virksomheder, de har til at løse handicap- og specialkørslen for ældre, børn, patienter med flere, har en god og sund økonomi til at sikre en stabil drift og en god kvalitet. Busselskaberne, der har specialiseret sig i handicap- og specialkørsel, har de seneste år styrket deres soliditet og er tilsyneladende godt polstrede til opgaven. 12 ud af 20 selskaber har forbedret deres soliditetsgrad med mellem 1 og 14 procentpoint fra regnskabsåret 2014 til regnskabsåret 2015.

Soliditetsgraden er beregnet som egenkapital / samlet balance og udtrykker dermed virksomhedens evne til at modstå tab – og virksomhedens evne til at betale på lang sigt.

Figur 2: Afkast og investeret kapital for 20 busselskaber (handicap- og specialkørsel)

120,000

9.0

100,000

8.5

80,000 60,000 40,000 20,000

2012 EBITDA (1.000 DKK)

2013

2014

2015

Nettoresultat (1.000 DKK)

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra www.cvr.dk. EBITDA står for Earnings Before Interests, Taxes, Depreciation and Amortisation og er et udtryk for et selskabs driftsresultat før afskrivninger på driftsaktiver og goodwill. Nettoresultatet er virksomhedens bundlinje, når afskrivninger, renter og skat også er betalt.

42 Danske Busvognmænd

Afkast ningsgrad (Pct .)

1.000 DKK

Figur 1: Samlet driftsresultat og nettoresultat for 20 busselskaber (1.000 DKK).

8.0 7.5 7.0 6.5

550,000 500,000

EBITDA (1.000 DKK)

450,000

Nettoresultat (1.000 DKK)

400,000 350,000

6.0

300,000

5.5

250,000

5.0

200,000

4.5 4.0

150,000 2012

2013

Vægtet afkastningsgrad (pct.)

2014

2015 Samlet balance (1.000 DKK)

Specialkørsel

Her går det desværre i den forkerte retning for branchen. Cirka halvdelen af virksomhederne har haft et faldende driftsresultat siden 2013 (Figur 1) – og dette giver sig også udslag i afkastningsgraden for de investerede aktiver (Figur 2).

Hvor busselskaberne indenfor handicap- og specialkørsel frem til 2012 og 2013 var de bedst indtjenende i branchen, er de sakket bagud i forhold til turistbusbranchen lige siden. Tabel 2 viser den samlede investerede kapital (balancen) inden for de tre sektorer

sammenholdt med den vægtede afkastningsgrad. Her kan det konstateres, at handicapog specialkørslen navnlig har tabt terræn i forhold til turistbustrafikken siden 2013.

Der er blevet investeret mere og mere i selskaberne, men afkastet har overordnet været på retur siden 2012. Det betyder dog ikke, at alle selskaberne klarer sig dårligt eller middelmådigt på de finansielle målepunkter. Enkelte busselskaber har gode, stabile afkastningsgrader på over 10% i alle de fire regnskabsår, der indgår i analysen.

Tabel 1: Egenkapital (DKK) og soliditetsgrader (gennemsnitlig) for 20 busselskaber (Handicap- og specialkørsel). 1.000 DKK.

Samlet egenkapital (DKK) Gennemsnitlig soliditetsgrad (%)*

2012

2013

2014

2015

127.197

180.063

168.425

174.012

31,0

36,9

37,3

39,9

Kilde: Egne beregninger på baggrund af oplysninger fra www.cvr.dk * Udregnet på baggrund af den samlede balance

Tabel 2: Vægtet afkastningsgrad (pct.) og samlet balance (1.000 DKK) for busbranchens tre sektorer 2012

2013

2014

2015

8,3

8,4

7,6

5,4

434.352

464.923

503.545

521.661

1,9

3,9

3,6

3,5

Samlet balance (1.000 DKK)

4.330.082

3.406.348

3.295.346

3.959.351

Turistbustrafik (112 selskaber) Afkastningsgrad (Pct.)

9,4

9,4

10,7

12,3

Samlet balance (1.000 DKK)

671.876

800.859

794.170

879.931

Handicap- og specialkørsel (20 selskaber) Afkastningsgrad (Pct.) Samlet balance (1.000 DKK) Kollektiv bustrafik (20 selskaber) Afkastningsgrad (Pct.)

Kilde: Egne beregninger på baggrund af tal fra www.cvr.dk. Bemærk at afkastningsgraden er beregnet som et vægtet gennemsnit for alle busselskaberne inden for de tre sektorer.

Sådan har vi gjort Til brug for regnskabsanalysen har Busmagasinet udvalgt de selskaber (A/S og ApS), der vurderes udelukkende eller overvejende at beskæftige sig med handicap- og specialkørsel. Dernæst er der alene set på virksomheder, der har aflagt regnskaber i perioden 2012 til 2015 og som i mindst ét af de seneste to år har en balancesum på over 1 mio. DKK. Det drejer sig om 20 selskaber.

Analysen er baseret på offentlige regnskabstal fra www.cvr.dk

Organisationer: Sådan undgår vi konkurser Konkurser i plejesektoren i 2015 og 2016 fik Kommunernes Landsforening (KL), DI, Dansk Erhverv, Ældre Sagen samt Danske Sundhed og Velfærd til at gå sammen i starten af 2016 om at styrke ældreplejen og mindske konkurser blandt private leverandører.

Resultatet af dialogen mellem de fem organisationer er 11 pejlemærker for godt samarbejde mellem kommuner og private leverandører inden for pleje og omsorg: 1. Borgeren i centrum.

2. Fokus på kvalitet.

3. Klarhed om kompetencer.

4. Komplicerede ydelser stiller nye krav.

5. Dialogen mellem kommuner og leverandører skal styrkes.

6. Der skal stilles krav til virksomheder.

7. Der bør udarbejdes beredskabsplan i tilfælde af konkurs.

8. Borgernes og de ansattes tryghed er vigtig.

9. Større brug af fælles redskaber.

10. Mere innovation.

11. Bedre udvikling og deling af erfaringer. ”Pejlemærkerne fokuserer bl.a. på at sætte borgeren i centrum og på at stille øgede krav til virksomhedernes økonomiske robusthed, herunder garantier, som kan dække ekstraordinære udgifter i håndteringen af konkurser. Pejlemærkerne handler også om at styrke dialogen mellem kommuner og leverandører med fokus på fælles innovation, vidensdeling og faglig udvikling,” skriver Kommunernes Landsforening på deres hjemmeside (www.kl.dk den 02.03.2016). ”Vi er enige i, at hensynet til borgerne må veje tungt i udbudsprocessen og de krav, man stiller til busselskaberne, når de skal byde på offentlige kørselsopgaver. Vi ser også i stigende grad, at kommunerne stiller krav om garantier eller krav om finansielle nøgletal af en vis kvalitet for at blive taget i betragtning som byder,” udtaler Lasse Repsholt, chefkonsulent i Danske Busvognmænd.

Danske Busvognmænd 43

Specialkørsel

2015: Rekordår for kommunale udbud

I 2015 var der et rekordstort antal af kommunale udbud af handicap- og specialkørsel.

Et ensidigt fokus på pris bekymrer dog Danske Busvognmænd.

Af: Lasse Repsholt Foto: iStock

K

ommunerne har mange kørselsopgaver at varetage. Nogle – flere og flere – udføres i regi af flextrafik, men mange kørselsopgaver ligger stadig bedst i kommunernes egen varetægt. Det drejer sig især om udbud af rutekørsel på fast, daglig basis med skolebørn, børn til specialbørnehaver, kørsel med handicappede til specialtilbud og ældre til genoptræning.

43 kommunale kørselsudbud i 2015…

I 2015 blev der gennemført 43 kommunale udbud, hvilket er et godt stykke over gennemsnittet for de seneste år. Det er ikke let at forklare, hvorfor der lige i 2015 kommer flere udbud. Det kan være tilfældigt og det kan hænge sammen med, at de fleste kommuner nu har fået en ny skolestruktur og en ny struktur for plejehjem og dagcentre på plads, så man nu er klar til at udbyde den tilhørende kørsel.

I 2016 er der indtil videre gennemført 24 udbud, så her når man i løbet af året ikke op på samme niveau som i 2015. …men tiltagende fokus på pris i 2016 Når kommunerne udbyder befordringsopgaver kan de som bekendt vælge mellem to

44 Danske Busvognmænd

Tabel 1. Kommunale udbud efter tildelingskriterium Laveste pris

Økonomisk mest fordelagtig

Udbud i alt

2011

21

10

31

2012

22

14

36

2013

29

6

35

2014

23

6

29

2015

28

15

43

Pr. 01.08.2016

21

3

24

Tabel 3: Vægtning af tildelingskriterier ved anvendelsen af økonomiske mest fordelagtig som tildelingskriterium Antal udbud

Pris

Kvalitet, sikkerhed og service

Miljø

Forsyning og organisation

2011

10

51,0%

33,0%

9,5%

6,5%

2012

14

57,7%

26,9%

5,4%

10,0%

2013

6

53,8%

25,0%

7,5%

13,8%

2014

6

50,0%

27,5%

17,5%

5,0%

2015

15

48,8%

38,8%

10,0%

2,5%

2016

3

63,3%

28,3%

0,0%

8,3%

Specialkørsel

Er konkurrenceudsættelsen gået i stå?

Social og Indenrigsministeriet offentliggør hvert år den såkaldte Indikator for konkurrenceudsættelse, der angiver hvor stor en del af hhv. regionernes og kommunernes opgaver, der konkurrenceudsættes. Altså hvor stor en del af kommunens opgaver, der udbydes, så private leverandører kan byde på dem. Andelen i 2015 var på 26,5 procent mod 26,4 i 2014.

Tabel 2: Indikator for konkurrenceudsættelse(IKU) i 2015 Byudvikling, boligog miljøforanstaltninger

Transport og infrastruktur

Undervisning og kultur

Sundhedsområdet

Sociale opgaver og beskæftigelse

Fællesudgifter og administration

Samlet IKU

38,8%

57,1%

25,4%

15,1%

24,9%

22,5%

26,5%

Kilde: www.kl.dk på baggrund af tal fra Social- og Indenrigsministeriet

Kommunernes udbud af special- og handicapkørsel gemmer sig – i modsætning til hvad man skulle tro – ikke under kategorien Transport- og infrastruktur, men i kategorierne Undervisning og kultur, Sundhedsområdet og Sociale opgaver afhængig af om det er børn, patienter til genoptræning eller voksenhandicappede, der befordres. Det tyder på, at den kommunale konkurrenceudsættelse generelt er gået lidt i stå I Danske Busvognmænd vurderer man dog, at det ikke er tilfældet for personbefordringen, hvor niveauet for konkurrenceudsættelse må være tæt på 100 pct. Stort set alle opgaver med personbefordring konkurrenceudsættes – enten gennem trafikselskabernes udbud af flextrafik eller gennem kommunernes egne udbud. Det er ganske få kommuner – herunder skoler, plejecentre og lignende – der udfører kørsel med egne køretøjer.

tildelingsmodeller. Enten tildeles opgaven til byderen med den laveste pris eller også tildeles opgaven til byderen med det økonomisk mest fordelagtige tilbud. I sidstnævnte tilfælde tages også andre forhold end prisen i betragtning.

I Tabel 3 gives en oversigt over, hvilke kriterier der er lagt vægt på – og hvor meget – i de tilfælde, hvor kommunerne har valgt at tildele på baggrund af andre kriterier end pris.

Man hæfter sig ved, at der i 2016 ser ud til at være et øget fokus på prisen ved udbud af befordringsopgaver. Ud af 24 udbud i 2016

er det kun tre udbud, hvor der er lagt vægt på andre tildelingskriterier end pris. Og i disse tre udbud vægtes prisen gennemsnitlig med 63,3 pct., hvilket også er højere end det normale. ”Det kommunale fokus på pris kan være udmærket, hvis man har en veldefineret og standardiseret opgave. Det ensidige fokus på pris kan dog forringe mulighederne for dialog, innovation og samarbejde mellem transportvirksomheden og kommunen, og så glemmer man, at det netop er gennem innovation og dialog at besparelsesmuligheder kan dukke op og faktisk gøre det endnu billigere for kommunen,” udtaler chefkonsulent Lasse Repsholt.

"Det ensidige fokus på pris kan dog forringe mulighederne for dialog, innovation og samarbejde mellem transportvirksomheden og kommunen."

Danske Busvognmænd 45

Kort nyt

KORT OM...

BUSSEN

Chaufførkursus på én dag I sommeren 2013 blev på baggrund af EU-lovgivning (Passagerrettighedsdirektiktivet) indført et nyt kursuskrav, der gjaldt alle buschauffører i den kollektive bustrafik – Befordring af handicappede i ordinær rutetrafik. Kurset varede to dage og skulle gennemføres af alle rutechauffører (med enkelte undtagelser) inden den 1. marts 2018.

Kurset er nu blev godkendt i en ny form, hvor det kun varer 1 dag i stedet for to dage. Det nye kursus ”40883 Befordring af handicappede i ordinær rutetrafik” (1 dag) erstatter dermed kurset ”46683 Befordring af handicappede i ordinær rutetrafik” (2 dage), og opfylder uddannelseskravet i passagerrettighedsdirektivet. Fristen for at gennemføre kurset er stadig den 1. marts 2018. Det har Transportbranchens Uddannelser (TUR) oplyst til landets AMU-skoler.

I Danske Busvognmæd er man glade for ændringen: ”Det er vigtigt, at buschaufførerne på en god måde kan håndtere alle typer af passagerer, men 2-dageskurset var skudt over målet i forhold til de fleste buschaufførers opgaver i det daglige. Det er bedre at prioritere den tid og de ressourcer, der bruges på efteruddannelse til andre formål,” vurderer Lasse Repsholt, chefkonsulent i Danske Busvognmænd.

Det nye kursus er – ligesom det gamle – godkendt som et kursus, der kan indgå som én af de to valgfrie kursusdage i den obligatoriske efteruddannelse (de 5 dage).

Temadag om udbud, kontrakter og samarbejde i den kollektive trafik Er du vognmand hos Sydtrafik, NT eller Midttrafik i den kollektive bustrafik, og skal du være klar til næste udbudsrunde?

Så kom til netværksmøde om udbud: Torsdag den 8. september kl. 10.00 til 15.00 Hotel Årslev Kro Silkeborgvej 900 Aarslev, 8220 Brabrand På møde tvil bl.a. advokat Jacob Georg Naur, HjulmandKaptain, orienterer generelt om den nye udbudslov og kommer også ind på, hvad den nye lovgivning kan betyde for udbuddene af den kollektive bustrafik. Der vil også være indlæg om samarbejdet mellem trafikselskaber og vognmænd, herunder bodssystemer og kvalitetsbrister.

Se mere og tilmeld dig på db-dk.dk under ’Arrangementer’ eller tlf. 7022 7099.

Årsmøde og busmesse 2017 Danske Busvognmænd har indgået en aftale med MCH Messecenter Herning om de fremtidige busmesser, og dermed årsmøder, i DB. Det betyder, at du allerede nu kan sætte X i kalenderen for 2017, da busmessen bliver en del af Transport 2017 i Herning i dagene 23.-25. marts. Selve årsmødet afholdes således lørdag den 25. marts 2017. Sidst på året vil der blive udsendt invitationer til booking af overnatning, måltider mv. til Danske Busvognmænds medlemmer og udstillere.

#4ALL-kampagne skal knytte passagerer, chauffører og nærmiljø sammen Busselskabet Anchersen lancerede sidst i august kampagnen #4ALL på deres rute 4A i København. Kampagnen skal gøre hovedstadens linje 4A til et mangfoldigt fællesskab for passagererne, chaufførerne og lokalmiljøet langs ruten. ”Det handler i bund og grund om at få chaufførerne, gæsterne i bussen og de lokale handlende knyttet tættere sammen,” siger busselskabets direktør Poul Anchersen om initiativet på ruten, hvor 28.000 mennesker hver dag hopper ind og ud af 4A-bussen.

Kommunikationschef i Anchersen, Nadia Halby Bennike, fortæller, at kampagnens formål er at skabe dialog med passagererne om, hvordan man skaber den bedste oplevelse for kunderne og sætte kunden ind i bussens mange funktioner, udfordringer med trafikpropper, og alt andet, der betyder noget for chauffør og gæst: ”Ideen udsprang af, at vi gerne ville bruge infoskærmene i bussen til andet end reklame,” forklarer Nadia Halby Bennike. ”4A er en del af mange menneskers hverdag, så det ligger os meget på sinde, at kvaliteten af busturen bliver så høj som muligt.”

Inde i busserne er infoskærmene centrale i kommunikationen med passagererne.

På Instagram kan man dele sine #4ALL-øjeblikke og favoritsteder med hinanden, og det, som passagererne deler, kommer op på skærmene i bussen. I busserne vil der desuden være et kampagne-logo, som man blot skal tage et billede af og vise i forretninger langs ruten, der skilter med samme logo – så er der rabat eller fordele i vente.

Kampagnen er lavet sammen med bureauet Essencius.

Du kan læse mere på facebooksiden Linje 4A. 46 Danske Busvognmænd

Køretøj og teknik xxxx

Rubrikannoncer Nostalgihjørnet er en rubrik i Busmagasinet udarbejdet af Bushistorisk Selskab.

NOSTALGIHJØRNET

Danmarks Busmuseum åbnet

1.

1.

2.

juli kl 12 åbnede Danmarks Busmuseum i Skælskør, hvor Slagelse Kommunes borgmester Stén Knuth og landdistrikts-, teknik- og ejendomsudvalgsformand Henrik Brodersen blev hentet i museets pariserbus, så de kunne klippe indvielsessnoren.

Derefter var det tid for festtalerne inde i hallen, hvor hele syv ønskede at byde Danmarks Busmuseum velkommen – her var den sidste tale endda på vers, fremført af Steen Andresen fra Skælskør Lokalråd.

Efter talerne var det både tid til at besigtige Danmarks Busmuseum – og nyde frokost i form af øl, vand og pølser, og derefter kaffe og kage.

Det var et velbesøgt arrangement, hvor man foruden busserne kunne se museumsudstillingen, der fortsat er under etablering.

Samtidig var der lejlighed til at møde en masse interessante mennesker med forskellige relationer til buserhvervet, som nu – med åbningen i Skælskør – har fået sit eget museum.

Danmarks Busmuseum er beliggende Fabriksvej nr.

1 i Skælskør. Der er åbent fredag kl. 12-17, lørdag og søndag kl. 10-17 i sommerhalvåret, samt for selskaber, alle dage efter aftale.

3.

1. Der skulle hele tre personer til at klippe indvielsessnoren.

Borgmester Stén Knuth (th.) og landdistrikts-, teknik- og ejendomsudvalgsformand Henrik Brodersen (tv.) førte saksene under museumsleder Ole Vangs instruktion.

2. Blandt de mange indvielsestalere var også bestyrelsesformand i Danmarks Busmuseum Fond, Lars Wolthers.

3. Derefter serveredes øl, vand og pølser samt kaffe og kage, som blev nydt i gamle og nye venners selskab.

4. På Danmarks Busmuseum kan man se et stort udvalg af historiske busser gennem tiderne – her er nogle af dem kørt ud i dagens anledning.

4.

Af: Lars Ersgaard, redaktør på Bushistorisk Selskabs medlemsblad ”Busbladet”. Billeder: Arkiv Lars Ersgaard.

Danske Busvognmænd 47

Rubrikannoncer

Brugte busser Vi køber alle slags brugte og skadede busser til ekspert.

Betaler med kontanter.

Sarwary Omnibushandel KG Tlf. + 49 40 250 6924 Fax. + 49 40 2549 5884 info@sarwary.de

Aut. service til din Mercedes-Benz og Setra

FYNS LAST- & BUS

Aps

Gl. Sognevej 9, 5771 Stenstrup, Tlf. 62 26 15 26, e-mail: fynslastbus@mail.dk

HVIS DU VIL ANNONCERE HER skal du kontakte PK-Reklame & Tryk på 9842 7899 eller per@pk-reklame.dk

BusStore - Et mærke fra Daimler AG

www.bus-store.com

WARRANTY FEEL GOOD

Tried. Tested. Trusted.

Din Sikkerhed. Den nye BusStore Garanti Med de nye klassificeringer kan du føle dig sikker undervejs. Guld klassificeringen fra BusStore, for brugte Mercedes-Benz og Setra Busser giver dig 100% garanti på drivlinjen.

For nærmere info kontakt: Claus Korsgaard på tlf: +45 56 37 00 63.

EvoBus Danmark A/S - Centervej 3 - 4600 Køge - Tlf.: +45 56 37 00 00

GFZ_0076_RZ_Anzeige_Garantie_297x205.indd 1 BusStore_Klassificering_ HALVSIDE.indd 1

48 Danske Busvognmænd

23.03.15 22/01/16 16:09 10.46

Rubrikannoncer

Busrejser – overnatning & forplejning

Går bus-turen til København..?

- så besøg os for et godt måltid mad.

Central beliggenhed, tæt på DR byen, Tivoli og Amalienborg.

Dansk Køkken.

Stor rutine i bus selskaber blandt andet fra Fyn, Jylland og Sverige Altid et godt tilbud - f.eks : Flæskesteg med rødkål samt dess. kr. 158,Stor buffet kr. 168,-

Restaurant Menuen Brigadevej 49 - 2300 København S

tlf. 32543322

www.restaurantmenuen.dk

- lige ud til Lillebælt...

Strandparkens Fiskerestaurant Lille hyggelig restaurant beliggende i naturskønt område.

Ud over vores populære fiskemenu serverer vi til Busselskaber:

2-retters Menu

Vi bager selv vores brød - kringel - kransekage m.m. ring og lad os få en køkkensnak.

tlf. 20 14 07 43 Vi har værelserne med douche - WC - køkken - TV

ØNSKES: Gode samarbejdspartnere Kontakt os for tilbud

eller 75 56 25 82 Brandsøvej 35, Skærbæk 7000 Fredericia www.vedvandkanten.dk

OVERNATNING nær København

Enkeltværelse kr. 450,Nygade 7, Sandvig, 3770 Allinge Tlf. 56 48 10 10 - Fax 56 48 18 89

www.grethaspension.dk - info@grethaspension.dk

Rekvirer venligst priser for 2007 Rekvirervenligst venligst priser priser for Rekvirer for2016 2004

Annoncer i Busmagasinet Kontakt PK-Reklame & Tryk tlf. 98 42 78 99

fra kr. 175,- til kr. 225,pr. person.

Venlig hilsen Lis Juel

HAR DE GRUPPEN?

KOM I KONTAKT MED DET DANSKE BUSFOLK...

Toilet, bad, TV, tekøkken, internet og fri parkering

BILLIGE

TRYKsager

28 58 08 50

www.skov-gaarden.dk skovgaarden@ishoejby.dk Torslundevej 120, 2635 Ishøj

- en del af Nordjysk Diesel-Elektro A/S

er p y t s u b e l l a å A/C service p Så er Ketner Aalborg klar med service og reparation af alle typer aircondition til busser.

Vores specialer er: Fartskriver service Turbo værksted Diesel værksted Starter/Generator værksted 3DUWLNHO¿OWHU VHUYLFH Busvarmer værksted KETNER Aalborg 7080 7359 · Århus 7080 7361 · Holstebro 7080 7351 · Herning 9722 4499 www.ketner.dk

Så billigt...???

Få et godt tilbud...

9900 Frederikshavn tlf. 98 42 78 99

Danske Busvognmænd 49

Rubrikannoncer / Info

Velkommen i DB

Kreds 3 Ice-Cube ApS P. O. Box 369 – Jenseralaap B-165 3912 Maniitsoq – Grønland Jettes Bus Digevej 95 2300 København S RUTE 700 ApS Englandsvej 10 4800 Nykøbing F.

Afgang fra DB

AUTOMATISK BRANDSIKRING AF MOTORRUM OG OLIEFYRSANLÆG > Certificeret i Danmark og Sverige > Robust og driftsikker > Aktiveres kun ved brand i motor eller oliefyrsrum > Miljøvenligt produkt > Verdens mest enkle automatiske brandslukker

Kreds 1 Aalestrup Taxi og Turist Dalgaardsvej 4 9620 Aalestrup

Kreds 2 Brørup-Holsted-Rødding-Vejen Taxa Ådalen 7 A 6600 Vejen Kølsen Bus Buen 5 7840 Højslev

www.firetrace.dk · info@firetrace.dk · Dania Brandteknik · tlf 5616 9100 · mob 2844 1112

d e m e k k y l l i t r e g i Vi s … jubilæet

… fødselsdagen

Adnan Dudo 10 års jubilæum den 13. marts 2016 Keolis Danmark A/S

Allal Louanzi 10 års jubilæum den 18. august 2016 Keolis Danmark A/S

Henning Thygesen Wulff 60 år den 14. september 2016 Jumbus A/S

Gert Jørgensen 10 års jubilæum den 3. april 2016 Keolis Danmark A/S

Leif Kristensen 30 års jubilæum den 1. september 2016 Læsø Rute- og Turistfart

Tage Østergård Nielsen 60 år den 3. oktober 2016 Jannerup Farm

Cafer Yilmaz 10 års jubilæum den 1. maj 2016 Keolis Danmark A/S

50 Danske Busvognmænd

Morud Bustrafik Rugårdsvej 720 5462 Morud

Kreds 3 BC Minituristbus Højager 50 3400 Hillerød Handicap Befordring A/S Korskildelund 2 2670 Greve Helsteds Taxi A. P. Hansensvej 34 4780 Stege Maniitsup Bussii Imeqarfik 1 3912 Maniitsoq – Grønland

Info

Danske Busvognmænd

Sekretariatet

Hovedbestyrelse

Vesterbrogade 10 1620 København V Tlf. 70 22 70 99 Fax 70 22 10 99 www.db-dk.dk db@db-dk.dk

Landsformand John Bergholdt – Bergholdt.dk A/S Børstenbindervej 5, 5230 Odense M tlf. 66 11 31 31, fax 66 19 08 09 john@bergholdt.dk / www.bergholdt.dk

Telefontid man-fre 9-15 Telefax og mail er åben for meddelelser hele døgnet.

Medarbejdere Steen Bundgaard Adm. direktør, cand.jur. steen@db-dk.dk Overordnede opgaver, turistkørsel, internationale relationer, moms, afgifter.

Lasse Repsholt Chefkonsulent, cand.scient.pol. lasse@db-dk.dk Kollektiv trafik, økonomi, udbud og kontrakter, busloven, international buskørsel, handicapkørsel.

Michael Branner Konsulent, cand.scient.pol. michael@db-dk.dk Medlemsblad, hjemmeside, presse, rådgivning.

Britt Wittrup britt@db-dk.dk Bogholderi, kontingent, årsmøde, messer, samarbejdsaftaler, salgsartikler, forsikring.

Mette Christiansen mette@db-dk.dk Sekretær, medlemsdatabase, medlemsblad, hjemmeside, salgsartikler, kredsarrangementer, årsmøde.

Næstformand Formand Handicapsektor Allan Mørup – Mørups Turistfart ApS Haugevej 23, 7400 Herning tlf 97 11 69 69, fax 97 11 63 60 allan@morups.dk

Bus magasinet Nr. 05 september 2016 Danske Busvognmænd er for alle, der udfører erhvervsmæssig buskørsel.

Organisationens formål er via indflydelse, information og indkøbsaftaler at sikre sine medlemmer de bedst mulige arbejdsvilkår.

Udgiver Vesterbrogade 10 / 1620 København V Tlf. 70 22 70 99 / Fax 70 22 10 99 www.db-dk.dk / Mail. db@db-dk.dk Ansvarshavende Steen Bundgaard / steen@db-dk.dk

Formand Rutesektor Peter Lanng Nielsen – Keolis Danmark A/S Naverland 20, 2600 Glostrup tlf. 88 17 17 17, fax 88 17 17 19 igb@ditobus.dk

Layout og tryk Mediegruppen Horsensvej 72A, 2 7100 Vejle Tlf. 7584 1200 www.mediegruppen.net

Formand Turistsektor Jørn Pedersen – Jørns Busrejser Snehvidevej 9, 9700 Brønderslev tlf. 98 82 39 43, fax 98 82 39 74 info@jornsbusrejser.dk

Formand DB’s kreds 1 Lars Brøchner – Brøchners Biler Genvejen 16, 7451 Sunds tlf. 97 14 10 52, fax 97 14 42 52 info@brochnersbiler.dk, www.brochnersbiler.dk

Annoncer PK-reklame & Tryk ApS Lerstien 10 / 9900 Frederikshavn Tlf. 9842 7899 produktion@pk-reklame.dk

Formand DB’s kreds 2 Peter Papuga – Papuga Bus A/S Lundahl Nielsensvej 1, 7100 Vejle tlf. 75 85 85 88 peter@papugabus.dk Formand DB’s kreds 3 Carsten Rasmussen – Vedde Turistfart A/S Bådehavnsgade 38, 2450 København SV tlf. 57 80 46 19 carsten@veddeturistfart.com www.veddeturistfart.dk

Oplag 2.000 stk.

Distribution Post Danmark ISSN 1904-8505 Danske Busvognmænds opfattelse udtrykkes i lederen, og hvor det i øvrigt direkte fremgår. Meninger udtrykt i andre artikler er ikke nødvendigvis Danske Busvognmænds. Eftertryk kun tilladt efter nærmere aftale.

Forsidebillede Shutterstock Abonnementspriser Årsabonnement – Danmark kr. 275,- inkl. moms – Udlandet kr. 335,- momsfrit Enkeltnumre kr. 50,- pr. stk. inkl. moms + forsendelse.

Udgivelser Udkommer 6 gange om året Næste udgivelse er i uge 44 2016.

Annoncer i Busmagasinet Kontakt PK-Reklame & Tryk tlf. 98 42 78 99

MG 6600

KOM I KONTAKT MED DET DANSKE BUSFOLK...

Deadline for indlevering af annoncer er senest d. 17. oktober 2016.

Danske Busvognmænd 51

Dansk shopping WeekenD

i Gekås Ullared skanDinaviens største varehus Lang weekend den 15. til 18. september 2016 afholder gekås ullared i samarbejde scandlines helsingør-helsingborg kæmpe lang shopping weekend for danske busgæster.

TilbUddeT • Pris for 1-dagsbillet til stor bus kun 1.000 dkk. (netto pris).

• Gratis morgenmad på udturen og fransk hotdog+kaffe på hjemturen for chaufføren.

• ekstra stort tilskud pr. busgæst op til 250 sek. saml en busgruppe gæster til shopping mekka ullared og gør samtidig en god forretning. kontakt key account Manager Lars Dalsgård for yderligere information. lars.dalsgaard@scandlineshh.com eller 21 53 60 80

THE BEST BREAK