Busmagasinet 01 2018

Bus t e n i s a mag Nr. 01 januar 2018

Ny taxilov:

HVAD NU? Fjernbusmarkedet vækster – stadig ingen fjernbusterminal

Regler om håndtering af persondata FOKUS DATA N O S R E P Medlemsblad for Danske Busvognmænd

TCO ved første øjekast: Find ud af mere omkring omkostningsfaktorerne ved drift af en bus eller coach http://overall-economy.bus.mercedes-benz.com

Anderledes for alle andre. Perfekt for dig.

Det ideelle valg til alle former for business: Den nye Tourismo. Oplev de uendelige mange muligheder den nye Tourismo byder på og som aldrig er set før. 4 modeller, 2 motorer med 5 præstationsniveauer og adskillige komfort funktioner. Uovertruffen i sin alsidighed, ekstrem økonomisk og med den mest avancerede sikkerheds-teknologi. Den nye Tourismo er den perfekte bus – for både operatører, chauffører og passagerer.

For mere information, besøg www.mercedes-benz.com/buses

2 Danske Busvognmænd

EvoBus %BONBSL " 4 $FOUFSWFK ,¸HF

Indhold

Leder v/ John Bergholdt Landsformand

10

Velkommen til Michael Nielsen Onsdag den 6. december sagde vi formelt farvel til Steen Bundgaard, som efter 25 år i Danske Busvognmænd gik på pension ved årsskiftet. Et farvel, der var formelt, forstået på den måde, at vi aldrig kommer til at sige helt farvel til Steen. Steen er en ven af hele branchen, og vi vil altid værdsætte alt hans hårde arbejde for foreningen. Det skal han have et stort og dybfølt tak for.

Omvendt byder vi Michael Nielsen pænt velkommen. Vi har de sidste mange år måttet erkende, at busbranchen – ligesom mange andre erhverv – har taget en drejning, der betyder, at mange af de problemer, vi står overfor, skal håndteres i EU. Derfor var det nærliggende at finde en arvtager med den rette erfaring i EU-regi. Valget er bl.a. af denne grund faldet på Michael Nielsen. Jeg har kendt Michael i årevis gennem hans arbejde i EU for IRU og har ikke den mindste tvivl om, at han er den rette mand til at overtage roret. Michael er – ligesom Steen – dygtig til at formidle information til medlemmer og øve indflydelse hos politikerne.

Der er ingen tvivl om, at Steen har haft en meget stor stjerne hos medlemmerne og sekretariatets ansatte, og derfor har vi været meget opsatte på at ansætte en ny direktør, som vi er sikre på kan opnå det samme. Jeg føler, vi har afleveret sekretariatet i trygge hænder.

07

18

FOKUS A

42

DAT PERSON

i dette nummer...

Foreningen

Turistbussen

04 8 skarpe til den nye direktør 07 Turen er slut 08 Årsmøde med hele branchen

28 Fjernbusmarkedet vækster – stadig ingen fjernbusterminal 30 Odense understøtter fjernbusserne 32 Et marked i vækst og forandring 36 Vær opmærksom på dyre tillægsforsikringer

Fokus 10 Persondata: En (kort) vejledning 13 Kom i gang med dokumentationen 15 Voxpop Specialkørslen 18 21

22

Ny taxilov: Hvad nu?

Løn- og arbejdsvilkår sikres med ny taxilov En buschauffør kan godt køre personbil

Køretøj og teknik 40 Bremser: Branchen

fortsætter arbejdet 42 Masser af strøm på Busworld 45 Anchersen og Keolis tester

ny renseteknologi 48 Nostalgihjørnet

Kollektiv trafik 24 Stabilitet og indtjening

Danske Busvognmænd 03

Foreningen

Oslo Brønderslev

Hjallerup Aalborg

Rold

Stockholm

Hadsund

Århus Herning Korning

Ballerup Vejle Ålsbro

Glostrup

Brørup

København

Rødovre Sorø Ringsted Odense

Korsør

Christiansfeld

Bruxelles Nordborg

Svendborg

Padborg

Kortrijk

Michael Nielsen på tur for Danske Busvognmænd 2017 FEBRUAR • Kredsgeneralforsamlinger (Ringsted, Christiansfeld, Rold) • Alsbussen (Hadsund) MARTS • Ferie for Alle (Herning) • HB-møde (Kbh) MAJ • Mobility as a Service-workshop (Bruxelles) • EU-Kommissionen (Bruxelles) JUNI • HB-møde (Kbh) • Nordisk møde (Stockholm) JULI • Møde EU-Kommissionen (Bruxelles) SEPTEMBER • HB-møde • Aalborg Universitet (Aalborg) • Fjernbusoperatører (Kbh) • ITD (Padborg) • GF Busser (Nordborg) • Medlemsmøde (Korning) • Papuga Bus A/S (Vejle) 04 Danske Busvognmænd

• • • • • • • • •

Brøchners Biler (Hadsund) Brande Buslinier/Herning Turistfart (Herning) FDE (Padborg) Transportens dag DI (Kbh) Gråhundbus (Ballerup) Medlemsmøde (Sorø) Keolis (Glostrup) Lyngby Turistfart (Rødover) Bergholdt.dk (Odense)

OKTOBER • Teknik- og Miljøforvaltningen (Kbh) • IRU, CTP (Bruxelles) • Kollektiv trafik i fremtiden (Korsør) • Keolis, Politiet og Movia (Kbh) • Turistsektoren • Paguga A/S (Brørup) • Transportkommissærens kabinet (Bruxelles) • Danske Ambassadør (Bruxelles) • NT (Aalborg) • Busworld (Kortrijk) • UITP (Kortrijk) • Trafikstyrelsen (Kbh) • TA (Kbh) NOVEMBER • HB-møde (Kbh) • Dansk Taxi Råd (Kbh) • Dansk Erhverv (Kbh)

• Vejsidekontrol (Ålsbro) • DTL (Kbh) • Vejtransportrådet (Kbh) • Transportudvalget, Folketinget (Kbh) • 3F (Kbh) • Skatteudvalget, Folketinget (Kbh) • Kim Christiansen (Kbh) • Jørns Busrejser (Brønderslev) • MCH (Herning) • Mørups Turistfart (Herning) • Midttraffik (Århus) • Rasmus Jarlov, MF (Kbh) • OK (Kbh) • Nordisk møde (Oslo) • Medlemsmøde (Århus) • Ole Christensen, MEP (Bruxelles)

• • • • • • • • • •

DECEMBER Handicapsektor (Svendborg) Københavns Bustrafik (Kbh) Vedde Turistfart (Kbh) Turistsektor (Kbh) OK (Kbh) Østergaards Biler (Hjallerup) CTP, EU-møde (Bruxelles) Dansk Taxi Råd (Kbh) Jyske Bank (Kbh) HB-møde (Kbh)

Foreningen

8 SKARPE

TIL DEN NYE DIREKTØR Danske Busvognmænd har fået ny direktør. Han hedder Michael Nielsen og overtog formelt roret den 1. januar. Men Michael Nielsen har gennem 2017 rejst land og rige rundt for at forberede sig til sit nye job. Busmagasinet har stillet ham 8 skarpe om hans førsteindtryk af foreningen og hans ambitioner for Danske Busvognmænd.

1

Hvad er dit førsteindtryk af foreningen?

Jeg kender Danske Busvognmænd som en professionel og respekteret organisation, som jeg har haft et godt samarbejde med igennem mit tidligere virke som direktør i den internationale paraplyorganisation for vejtransport IRU. Dette indtryk er bestemt ikke ændret, efter jeg er startet. Jeg ser frem til at fortsætte det gode arbejde, som Steen Bundgaard har stået for de sidste 25 år.

2

Hvordan vil du bruge din erfaring fra Bruxelles?

Arbejdet hos IRU har givet mig en stor erfaring i, hvordan man sikrer, at alle medlemmer bliver hørt, og hvordan vi udarbejder og kommer igennem med et fælles synspunkt hos beslutningstagerne. Sammenhold vognmændene imellem er helt essentielt for at kunne sætte dagsordenen. Det er nemmere sagt end gjort, men jeg tør godt sige, at mit arbejde i EU og med global transportpolitik har givet mig erfaring i at få enderne til at mødes – også når diskussionerne bliver svære, og der er mange forskelligartede interesser.

Jeg har arbejdet indirekte eller direkte med bustransport siden 1999, hvor jeg var salgsdirektør i et selskab, der før GPS-tiden implementerede de første stoppestedsinformationssystemer i Danmark og England. Siden da arbejdede jeg syv år med implementering af erhvervspolitik og nye intelligente transportsystemer også i bustrafikken, og dernæst de sidste 8 år hos IRU, hvor passagertransporten med såvel bus, turistbus og taxi er repræsenteret på globalt plan. Jeg samarbejdede derfor tæt med DB og alle søsterorganisationerne inden for personbefordring i Norden og resten af Europa.

3

Hvad er dine største succeser i dit tidligere arbejde?

I mange år arbejdede EU-systemet ikke specifikt på at sikre, at busserne kunne forblive den essentielle del af den kollektive trafik, de er.

Vi lancerede derfor en strategi, som har fået bustransport tilbage på den politiske dagsorden, bl.a. gennem Smart Move-kampagnen.

At få 12-dagesreglen tilbage – også selvom den langt fra er perfekt – var et vigtigt skridt mod at få beslutningstagere og bureaukratiet til at forstå, at en bus ikke skal behandles på samme måde som en lastbil. En af de andre præstationer, jeg er stolt af – og en ekstrem vigtig sag for taxisektoren i IRU – var effektivt at få stoppet UBER POP, hvilket er lykkedes rigtigt godt, ikke kun i Danmark, men i de fleste andre europæiske lande.

4

Hvilke succeser har du realiseret om fem år for DB? Jeg tror ikke på, at jeg ene mand kan realisere noget specielt hos DB. Ethvert resultat vil være et produkt af godt samarbejde. Jeg har helt klare forventninger om, at vi kan arbejde endnu mere proaktivt med såvel det erhvervspolitiske arbejde og vores services til medlemmerne.

Jeg vil personligt arbejde for, at DB i endnu højere grad end i dag betragtes som en trendsætter for, hvordan mobilitet for borgerne skal fungere i fremtiden. Vi arbejder allerede med at få knyttet kommercielle samarbejdspartnere tættere på os. Ikke kun for at sikre flere attraktive services til vognmændene, men også for at vi sammen står stærkere i forhold til at skabe innovation og etablere nye tiltag i branchen.

Vi har effektivt fået stoppet udenlandske busvognmænd, der konkurrerer på ulige vilkår i Danmark – og det igennem en ny europæisk lovgivning.

Vi har etableret et godt og givende samarbejde med alle andre transportformer og sikret, at bussen har adgang til alle terminaler. I den forbindelse har vi også indviet en ny fjernbusterminal i København, der vil sikre, at de mange kunder, som benytter disse ruter, har en god totaloplevelse.

Vi har sikret rekrutteringen af chauffører. Vi har også set den første etablering af en selvkørende busrute i Danmark og tænkt chaufførens rolle ind i udviklingen. Endelig er jeg ret sikker på, at den nye taxilov har ført til etablering af nye forretningsområder for busvognmænd – her skal foreningen naturligvis også spille en rolle på flere områder end i dag. Overordnet set er det klart min forventning, at DB skal være et uundværligt ”go to”-sted ikke kun for busvognmændene, men også for alle de nationale og lokale beslutningstagere, kommercielle samarbejdspartnere og alle andre som søger information om, hvordan mobiliteten i dag og i fremtiden skal udformes og udføres.

Fortsætter på næste side

Danske Busvognmænd 05

Foreningen

5

Hvordan ser du bussens rolle i fremtidens kollektive trafik?

Jeg tror ikke, nogen af os kan være tilfredse med den nuværende status, bussen har i den kollektive trafik. Bussen betragtes desværre som et mindre attraktivt transportmiddel end bilen, toget, metroen og letbanen. Busløsninger er af nogen set som det nødvendige, men mindre attraktive valg, når kommuner og andre skal levere mobilitetsløsninger til borgerne. Det skal ændres. Jeg er sikker på, det nye BRT-system i Aalborg vil få mange til at se bussen i et helt nyt lys. Fjernbussuccesen har heldigvis givet en "revival" for turistbusserne, da flere og flere kunder har fået øjnene op for kvaliteten i en moderne turistbus - det fører forhåbentlig til nye tiltag og koncepter i turistbusbranchen. I NYC er der f.eks. etableret ”arbejdsbusser” med cafe og arbejdsstationer, hvilket betyder, at mange langturspendlere nu tager bussen i stedet for tog og bil.

6

Hvad er busbranchens kommende udfordringer?

Busbranchen oplever som alle andre brancher en konsolidering hen imod større og større virksomheder. I en sådan tid, er det væsentligt for mig, at samarbejdet mellem de mindre og de større virksomheder sker på et forsvarligt og gennemskueligt grundlag. Dette kan også sikres af udbyderne af transportopgaver. Vi skal naturligvis fortsat kæmpe for fornuftige udbudsvilkår, der sikrer sund konkurrence og rimelige arbejdsvilkår – både hos trafikselskaberne og kommunerne. Vi skal også være med til at sørge for, at kommuner og trafikselskaber har de rette værktøjer til at lave ordentlige udbud, der fokuserer på kvalitet og faglighed. Åbningen af markeder i EU bringer også udfordringer såsom udenlandske vognmænd, der opererer på det danske marked. Det skal stoppes, og indtil der er fundet en løsning i EU, bliver udfordringen at få de danske myndigheder til at udføre en effektiv kontrol, der sikrer, at de udenlandske vognmænd ikke kan snyde med f.eks. momsbetalinger. Digitalisering kan være en udfordring for branchen. Der er allerede firmaer som f.eks. MaaS Global, der tilbyder digitale platforme, som har abonnementsløsninger, der dækker forbrugerens mobilitetsbehov på tværs af alle tænkelige transportmidler. Der kommer en digital revolution inden for mobilitet, og det er yderst vigtigt, at busvognmændene og busbranchen bliver en aktiv medspiller og synliggjort på disse platforme.

7

Hvad er foreningens vigtigste udfordringer?

Det er sikkert allerede blevet klart for nogen, at vi efter min mening skal være synlige i den brede debat – som vi f.eks. så det med mediedækningen af udenlandske piratbusser i København og behovet for en fjernbusterminal i København her i efteråret. Uanset om man kan lide det eller ej, så bliver langt hovedparten af den lovgivning, der implementeres i Danmark ”opfundet” i Bruxelles og foreslået af EU-Kommissionen lang tid før, de danske politikere og embedsmænd kommer på banen. Hvis vi vil have maksimal indflydelse, så skal vi sikre, at vi allerede i den indledende fase bliver hørt. Derfor er vores medlemskaber af internationale organisationer som IRU og UITP vigtige, så vi kan fodre EU-systemet med vores ideer. Selvfølgelig er vores politiske arbejde i Danmark også rigtig væsentligt, og vi skal forblive at være den naturlige samarbejdspartner for beslutningstagerne og embedsmænd på f.eks. Christiansborg og i kommunerne.

8

Hvornår kører du selv med bus?

Min første erindring om en bustur er fra Grønland i Ilulissat, hvor jeg boede som dreng. Her tog jeg den første tur med busruten, der åbnede på den nyåbnede og eneste eksisterende vej fra havnen til skolen. Jeg har haft mange skiture med bus i teenageårene til Italien, Frankrig og Østrig, inklusive den oplevelse at være i en bus, der er gået i stykker i Tyskland og ventetiden på en erstatningsbus. Argentina har i øvrigt et af de mest fantastiske bussystemer, jeg har set, med terminaler, der er opbygget som lufthavne med lounges, butikker og cafeer. Sidste ture med bus var fra Aalborg Lufthavn til Aalborg rutebilstation, da jeg skulle mødes med NT - og linje 4A i København.

GF Taxi

Blå bog

Michael Nielsen har på hans tur rundt omkring i landet mødt mange af foreningens medlemmer. En af de vognmænd, som Michael Nielsen slog vejen forbi, var Gunnar Frederiksen, der har GF Taxi / GF Busser i Nordborg. ”Vi var meget glade for, at Michael kom forbi og hilste på ude hos os. Vi kendte ham jo godt i forvejen og fik bekræftet det meget fine indtryk, som vi allerede havde af ham,” fortæller Gunnar Frederiksen til Busmagasinet. ”Jeg har været meget glad for Steen som direktør for Danske Busvognmænd. Der er ingen tvivl om, at Steen har gjort en forskel for hele branchen, og selvfølgelig kommer vi til at mangle ham. Jeg er dog sikker på, at foreningen har fået en rigtig god afløser i Michael Nielsen. Vi er trygge ved, at det er en mand, som ikke er uvant i branchen og har meget erfaring at trække på allerede fra dag ét,” afslutter Gunnar Frederiksen

• IRU (International Road Transport Union) – Direktør for IRU’s permanente EU-delegation i Bruxelles – Formand for IRU Projects, der stod for innovation og udvikling af medlemsservices i IRU • ERTICO – ITS Europe (promovering af transportsystemer) • Traffic Supervision Systems A/S • Nordic Transport Development • Aalborg University – Traffic Research Group

06 Danske Busvognmænd

Civil stand: Gift med Pernille og har sammen børnene Sofie, Anton og Albert

Foreningen

Tidligere transportminister og nuværende folketingsmedlem Hans Chr. Schmidt (V) gav Steen Bundgaard nogle rosende ord med på vejen.

Turen er slut Steen Bundgaard siger farvel.

Af: Steen Bundgaard Foto: Michael Branner

E

fter mere end 25 år som direktør for busvognmændenes brancheforening sluttede jeg mit arbejde ved årsskiftet.

25 fantastisk spændende år er gået, siden jeg den 1. november 1992 startede på det sekretariat, som rummede Turistvognmændenes Landsforening, Turistvognmændenes Arbejdsgiverforening og Storkøbenhavns Taxivognmænds Arbejdsgiversammenslutning. (Ikke underligt at vi i organisationsverdenen kun bruger forkortelser.)

På min første arbejdsdag blev jeg, efter at have drukket kaffe sammen med medarbejderne, forsynet med alle dagens aviser og sat ind på mit kontor. Der blev jeg ellers bedt om at blive siddende og ikke forstyrre medarbejderne! De havde travlt med at forberede det delegeretmøde, der løb af stablen 5 dage

senere på Bornholm. I øvrigt et møde, hvor vi sprængte alle rammer på Hotel Fredensborg, og lørdagens festmiddag blev flyttet til en gymnastiksal på en nærliggende skole.

Under festmiddagen optrådte jeg på scenen sammen med en bugtaler. (Jeg måtte stadig ikke sige noget).

Senere fik jeg dog både tale- og ledelsesret. Jeg har været med til at samle hele busbranchen i én organisation i 1998. 10 år senere var jeg med til at etablere Dansk Taxi Råd, hvor den københavnske forening blev en ikke uvæsentlig del.

I mit daglige virke har jeg lagt stor vægt på at sikre, at busvognmænd i hele Danmark havde et seriøst og professionelt talerør over for beslutningstagere. Uanset om der var tale om en lille forretning med en eller to busser,

eller det var en entreprenør med flere hundrede busser.

Om jeg nåede det jeg ville? Hmm, jeg nåede i al fald at få ændret så meget, at jeg sammen med mine medarbejdere finder, at vi gjorde en forskel. Bestyrelsen var så venlig at holde en afskedsreception for mig i december i Børsens smukke lokaler. Og vurderet ud fra fremmødet og de smukke taler, kan jeg konstatere, at noget har jeg da gjort rigtigt.

Til alle, jeg har været i kontakt med gennem de 25 år, vil jeg sige tak for, at du har været en del af den helt utrolige oplevelse.

Jeg håber, at I passer godt på foreningen, for der vil også være brug for busser i fremtiden – også selv om nogle bliver førerløse.

Danske Busvognmænd 07

Foreningen

Årsmøde med hele branchen Danske Busvognmænds årsmødeweekend afholdes i år på Hotel Legoland i Billund.

Det bliver med Busmessen 2018, ledsagertur og lodtrækning. TA, AKT og ATV afholder ligeledes deres generalforsamlinger i løbet af weekenden.

Af: Redaktionen Foto: Hotel Legoland

Indkaldelse til Danske Busvognmænds årsmøde 2018 Lørdag den 17. marts kl. 10.00 på Hotel Legoland, Billund.

Med følgende foreløbige DAGSORDEN: 1. Landsformandens beretning om DB’s virke i det forløbne år 2. Fremlæggelse af regnskab 3. Valg af landsformand 4. Valg af to revisorer samt en suppleant 5. Indkomne forslag 6. Eventuelt Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, skal være vedtaget på en kredsgeneralforsamling. De skal være ledsaget af en kort motivering og være sekretariatet i hænde senest den 25. februar 2018.

En således ændret dagsorden vil herefter blive udsendt. Forekommer der ikke yderligere forslag til dagsordenen betragtes den foreløbige dagsorden som den endelige.

Odense, januar 2018 John Bergholdt, landsformand

08 Danske Busvognmænd

Program for årsmødet

Fredag den 16. marts 2018 10.00 – 11.00 ATV's generalforsamling 11.00 – 12.00 AKT's generalforsmling 12.00 – 13.00 Frokost 13.00 – 17.00 Busmessen åben 19.00 – 21.00 Buffet

Lørdag den 17. marts 2018 07.00 – 10.00 Morgenmad 09.00 – 10.00 TA's generalforsamling 09.00 – 17.00 Busmessen åben 10.00 – 12.00 DB's årsmøde 10.00 – 14.00 Ledsagerarrangement med

tilhørende frokost 12.00 – 14.00 Frokost 15.00 – 16.00 Kaffe og kage i teltet 16.00 – 17.00 Lodtrækning i teltet Vigtigt – for modtagelse af præmie skal du være personligt til stede under lodtrækningen.

xxxx

”Jeg har brugt OK’s smstankninger siden 2014.

Det fungerer fantastisk.”

Flemming Kehlet, Fleet Manager, Nagel-Group A/S

Spar tid på vejene og på administrationen Hos OK får du markedets mest sikre tankkort, som du kan begrænse til f.eks. udvalgte stationer. Og kører du for langt, kan du altid tanke på næste OK Truck Dieselstation med en sikker sms. For Flemming er det mere end OK. Ring til OK’s transportteam nu på 89 32 25 40.

Danske Busvognmænd 9

Fokus

FOKUS

PERSOND ATA

Persondata: En (kort) vejledning

Der findes allerede regler om håndtering af persondata (også kaldet en personoplysning), men den nye EU-forordning, der træder i kraft den 25. maj 2018, varsler strammere regler og markant hårdere sanktioner. Der sættes med andre ord større fokus på området, hvor Datatilsynet er myndighed.

Af: Michael Branner Foto: Adobe Stock

S

tort set alle virksomheder i Danmark er omfattet af reglerne for persondata – også busvognmænd. Det kan umiddelbart virke uoverskueligt at leve op til reglerne, men holder man tungen lige i munden og bruger sin sunde fornuft, kan man komme langt. Arbejdet med persondatareglerne skal ske i selve virksomheden, og hvilke tiltag og procedurer, der skal iværksættes, afhænger af, hvorledes virksomheden er sat sammen, og hvilke persondata du behandler. Danske Busvognmænd giver her en vejledning, som kan sætte arbejdet i gang.

1. Alle er omfattet af persondatareglerne En personoplysning/persondata er enhver form for fysisk eller digital information om en identificeret eller identificerbar fysisk person. Det betyder, at stort set alle virksomheder håndterer personoplysninger. Personoplysninger kan f.eks. vedrøre medarbejdere i virksomheden, mens rigtig mange virksomheder – inkl. busvognmænd – også håndterer persondata i forbindelse med betjening af kunder.

Eksempler på hvor man finder persondata På medarbejdersiden

På kunde- og leverandørsiden

Ansættelseskontrakter

Kundedatabaser/-arkiver

VIGTIGT: Følgende vejledning skal blot forstås som en skabelon. Behandlingen af persondata skal tilpasses den enkelte virksomhed.

Personalemapper

Emailadresse

Referater fra MUS-samtaler

Økonomi/faktureringssystem

Lønsystem

Aftaler

Du kan også downloade vejledninger på db-dk.dk under ’Viden om – Jura’.

Timeregistreringssystem

Andre databaser Adresselister Sygdomsdiagnoser (følsom) Helbredsoplysninger (følsom) Særlige behov Rejsevaner

10 Danske Busvognmænd

Fokus

2. Dataansvarlig eller databehandler?

Man skal indledningsvist fastlægge, om man er dataansvarlig for eller databehandler af persondataene, da dette er afgørende for, hvilke forpligtelser man er underlagt. Mange busvognmænd vil være både dataansvarlige og databehandlere. Bruger man en underleverandør til sin kørsel, vil denne underleverandør typisk være databehandler af de personoplysninger, man videregiver i forbindelse med kørslen. Databehandleren er forpligtet til at hjælpe den dataansvarlige med at efterleve en række af sine forpligtelser, og databehandleren har en forpligtelse til at oplyse den dataansvarlige, hvis man vurderer, at en instruktion er ulovlig.

Dataansvarlig

Databehandler

Den dataansvarlige er ”ejeren” af oplysningerne og afgør, til hvilket formål og med hvilke hjælpemidler der må foretages behandling af personoplysninger. En busvognmand er typisk data-ansvarlig, når han indhenter persondata om sine kunder ved salg af busrejser, kørsel og tilmelding af nyhedsbreve o.l. Busvognmanden er også dataansvarlig i forbindelse håndtering af persondata om medarbejdere.

Databehandleren behandler personoplysninger på vegne af/efter instruks fra en dataansvarlig og således aldrig til egne formål. Databehandleren må derfor ikke bruge de overladte oplysninger til andet end udførelsen af selve opgaven for den dataansvarlige. Busvognmænd kan f.eks. være (men er ikke altid!) databehandlere for kommuner og trafikselskaber, når de modtager persondata fra disse med henblik på at udføre kørslen til skole, plejehjem, hospital osv. Der skal foreligge en aftale mellem databehandler og dataansvarlig, når persondata videregives.

Kommuner og trafikselskaber har typisk standardaftaler om databehandling, som busvognmanden kan skrive under på. Det samme gælder IT-virksomheder, lønbureauer og lignende virksomheder, der typisk behandler de persondata, som busvognmænd er i besiddelse af.

3. Typer af personoplysninger Der findes flere typer af personoplysninger. Jo flere personoplysninger, man håndterer – og jo mere følsomme de er – desto højere bliver sikkerhedskravene.

Almindelige personoplysninger

Følsomme personoplysninger

Andre

Kontaktoplysninger (navn, adresse, tlf. nr., mailadresse mv.), et foto, nummerplade, CV, kontooplysninger o.l.

Helbredsoplysninger, oplysninger om politisk/ religiøs overbevisning, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold o.l.

Cpr.nr., børneattest, straffeattest.

Man skal være særligt opmærksom på, at der er færre gode grunde til at behandle følsomme personoplysninger end almindelige personoplysninger. Det er derfor vigtigt at gøre sig klart, hvornår man behandler følsomme personoplysninger, og hvornår man behandler almindelige personoplysninger.

Det er ikke relevant, hvor du har personoplysningerne fra. Såfremt data er elektroniske eller indgår i et fysisk register, er de omfattet af persondatareglerne.

4. Behandling af persondata kræver hjemmel Al behandling af persondata er ulovlig, med mindre du har et grundlag for det. Eksempler på et sådant grundlag kan være: 1. at lovgivningen kræver det (som f.eks. ved bogføring) 2. at det er nødvendigt for at overholde en indgået aftale 3. at der er indhentet samtykke fra den pågældende person Hvis man ikke har en begrundelse for at opbevare persondata, eller grunden er ophørt, skal de slettes. Persondata må ikke anvendes til andre formål end dem, som oplysningerne oprindeligt blev indsamlet til. Kan virksomheden behandle oplysningerne på en mindre indgribende måde og stadig opnå formålet? I så fald har man pligt til det.

Det er vigtigt, at man aktivt tager stilling til det grundlag, personoplysningerne behandles på.

Dokumentationskravet omfatter også selve grundlaget for at behandle personoplysninger, og man skal derfor skrive ned i virksomhedens politikker og retningslinjer, hvad formålet er med behandlingen af personoplysningerne. Der kan være mange gode grunde til, at virksomheden behandler persondata, men du skal kunne redegøre for dem!

Fortsætter på næste side

Danske Busvognmænd 11

Fokus

5. Oplysningspligt Når du behandler persondata, har du pligt til at oplyse de pågældende personer om, at dataene indsamles og opbevares samt hvor længe. Du har også pligt til at orientere vedkommende, hvis du videresender persondata.

Oplysning om, hvorledes I behandler persondata, kan evt. fremgå af jeres hjemmeside, som I kan henvise til, når I indhenter personoplysninger. Henvisningen til jeres persondatapolitik kan f.eks. også fremgå via link som en del af footeren på de mails, man sender, eller på ordrebekræftelsen.

Der skal fremover gives langt flere oplysninger om databehandlingen, end virksomhederne er vant til i dag.

De oplysninger, der skal gives, indeholder bl.a. den dataansvarliges kontaktinformation, formålet med behandlingen, lovligheden af behandlingen, evt. overførsel til tredjeparter, perioden for behandlingen (inkl. lagring), retten til at gøre indsigelse og begrænse behandlingen, muligheden for at trække samtykke tilbage, muligheden for at klage til Datatilsynet og angivelse af, om behandlingen indgår i en profilering.

6. Dokumentationskravet Det er et krav, at virksomheden dokumenterer, at reglerne i persondataforordningen overholdes. Det krav kan opfyldes ved at udarbejde persondatapolitikker, fortegnelser, egen-kontrol, beredskabsplaner samt retningslinjer for medarbejderne om, hvem der må behandle persondata i virksomheden, og hvordan det skal foregå.

Dokumentationskravet i persondatareglerne kan sammenlignes lidt med dokumentationskravet i arbejdsmiljøreglerne. For persondata er det blot Datatilsynet, der er myndighed på området. Datatilsynet kan, ligesom Arbejdstilsynet, komme på besøg og kontrollere jeres virksomhed. I det følgende bringer vi en vejledning til, hvordan du kommer i gang med at opfylde dokumentationskravet i persondataforordningen.

BRUGTE BUSSER TURISTBUSSER Volvo 9700, Årgang 2006, km. 835.000, 52+R+F.......................kr.

MAN, Lions Coach årg. 2007, km. 620.000, Euro 4, 52 + R + F...kr.

Irisbus Evadys, årgang 2009, km. 300.000, Euro 5, 56 + 1.........kr.

Scania, Irisar årg.2009, km. 888.000, 54 + R +F........................kr.

Setra S416 HDH, Årgang 2005, km 1.070.000, 50+R+F..............kr.

400.000 440.000 400.000 425.000 435.000

Nye turistbusser i produktion til hurtig levering Volvo 9711R Carrus 15m, 6x2, Euro6, 58+1+1 Volvo 9711R Carrus 14m, 6x2, Euro6, 54+1+1 Volvo 9711R Carrus 15m, 6x2, Euro 6, 61+1+1 Volvo 9708R Carrus 13m, 4x2, Euro6, 57+1+1

RUTEBUSSER Volvo B7R, Årgang 2004, km 750.000, med seler, 45+F..............kr. 195.000 Volvo B10M, Årgang 2001, km 1.250.000, 47+F.........................kr. 45.000 Alle priser er ekskl. 25% moms, netto kontant ab plads.

Med forbehold for trykfejl.

Ring og hør nærmere: Jan Bredo John Greisen Bruno Hansen

12 Danske Busvognmænd

20431394 24494849 40516553

jan.bredo@volvo.com john.greisen@volvo.com bruno.damgaard@volvo.com

Fokus

Kom i gang med dokumentationen Nedenstående tjekliste fungerer som en inspiration til, hvilke spørgsmål I som virksomhed skal kunne svare på for at leve op til persondatareglerne. Når I arbejder med de enkelte punkter, skal I sørge for at skrive svarene ned. I vil således kunne bruge svarene til at udarbejde den krævede dokumentation. Listen indeholder de meste gængse forhold, alle virksomheder skal undersøge, når de arbejder med persondataforordningen. Derudover er listen suppleret med de ”faldgruber”, som ofte overses hos transportvirksomheder.

Hvem er ansvarlig for databeskyttelsesspørgsmål i jeres virksomhed?

Udpeg en bestemt person eller gruppe i virksomheden, der skal sikre, at persondataforordningen implementeres. Evt. IT-ansvarlige og HR-ansvarlige.

Hvilke personoplysninger behandler I? Se boks 3, side 11. Med ”behandle” menes enhver form for behandling, herunder f.eks. indhentning, opbevaring, systematisering, videregivelse, sletning m.v. af alle former for korrespondance og dokumenter, hvori der indgår personoplysninger.

Har I lavet en fortegnelse over behandlingsaktiviteter?

En fortegnelse over behandlingsaktiviteter beskriver formål med behandling af personoplysninger (se boks 4, side 11), kategorier af personoplysninger (se boks 3, side 11), hvor længe I opbevarer personoplysninger, og hvad I gør for at beskytte dem. På db-dk. dk kan i downloade udkast til en persondatafortegnelse, som I kan udfylde som led i jeres dokumentation.

På hvilket grundlag behandler I persondata?

Se boks 4 og 5. Sørg for, at der er en god grund til at behandle de persondata, I opbevarer/er i besiddelse af.

Har I overvejet jeres sletteprocedurer?

Er det svært at forestille sig, hvad I skal bruge en given personoplysning til? I så fald har I pligt til at skille jer af med den! I skal gerne nedskrive en procedure for, hvor længe i opbevarer de forskellige kategorier af persondata i jeres virksomhed. Hvis ikke I kan fastlægge et præcist tidspunkt, skal der i stedet beskrives kriterier for, hvornår I sletter oplysninger – f.eks. at I hvert år gennemgår jeres kundedatabase eller personalemapper

for at vurdere, hvilke oplysninger I fortsat har en god grund til at behandle. HUSK: Det er jer, der er eksperterne, og det er en subjektiv vurdering, hvornår det er nødvendigt at opbevare givne persondata. Hvis I kan give Datatilsynet en god grund til, hvorfor det er nødvendigt(!) at opbevare givne persondata (og I har skrevet grunden ned), vil det givetvis være tilstrækkelig dokumentation. Brug jeres sunde fornuft!

Det gør Datatilsynet (forhåbentlig) også.

Hvordan indhenter I samtykke?

– Persondata kan jf. boks 4 altid behandles, hvis man har samtykke. Men samtykket skal kunne trækkes tilbage, og samtykket skal altid være en aktiv handling. Elektronisk er det nok, hvis vedkommende krydser af i en boks. Det kan også ske ved en underskrift, men det er under alle omstændigheder virksomhedens ansvar at kunne dokumentere det aktive samtykke.

Behandler I personoplysninger om børn?

Hvis I behandler oplysninger om børn, har I pligt til at indhente samtykke fra forældrene for at kunne behandle oplysningerne lovligt.

I Danmark kan børn over 13 år selv samtykke til behandling af personoplysningerne.

Hvilken information giver I de registrerede?

Se boks 5, side 12.

Hvordan opfylder I de registreredes rettigheder?

Se boks 5. Skriv i jeres persondatapolitik, hvordan I lever op til nedenstående. Den person, hvis data I behandler, har: – ret til indsigt i de oplysninger, der behandles om den registrerede og grundlaget herfor – ret til at få information om, at der indsamles oplysninger om den registrerede, og – ret til at få slettet eller rettet urigtige oplysninger.

Hvad skal I gøre ved brud på persondatasikkerheden?

I skal udarbejde en handlingsplan for, hvad I gør, hvis jeres IT-systemer med persondata bliver hacket, eller I på anden måde mister kontrollen over persondata. Hvad er risikoen for, at de persondata, I opbevarer, behandles uretmæssigt eller stjæles? Skriv det ned! I tilfælde af alvorlige brud på sikkerheden skal både Datatilsynet og de pågældende registrerede underrettes.

Har I tænkt på databeskyttelse i forhold til jeres IT-systemer?

Kontakt evt. jeres IT-ansvarlige og sørg for at etablere et kodesystem, så kun de relevante medarbejdere har adgang til de nødvendige personoplysninger.

Har I styr på jeres databehandlere?

Jeres databehandlere kan f.eks. være jeres IT-leverandør, der varetager og yder support på jeres IT-systemer, eller et lønbureau, som hver måned sørger for at foretage lønudbetaling til jeres medarbejdere. Sådanne virksomheder har givetvis allerede standard-databehandleraftaler liggende, som I kan bruge.

Har I styr på jeres dataansvarlige?

Som databehandler har du pligt til at indhente samtykke fra dataansvarlig, når du indgår nye underdatabehandleraftaler med f.eks. underleverandører til kørslen. De fleste kommuner og trafikselskaber har givetvis allerede udformet standard-databehandleraftaler og procedurer, som du kan trække på. På db-dk.dk kan du se et eksempel på en databehandleraftale fra Midttrafik.

Har I sørget for at orientere ledelsen/medarbejderne?

Jeres medarbejdere skal instrueres i, hvorledes I håndterer persondata i virksomheden. Det kan f.eks. ske gennem personalehåndbogen Fortsætter på næste side

Danske Busvognmænd 13

Fokus

eller ved oplæring. Du skal kunne dokumentere, at instrukserne er givet. Medarbejdere hos dataansvarlige og databehandlere må kun behandle persondata efter instruks – og persondata må kun kunne tilgås af medarbejderen, såfremt det er nødvendigt.

Har I behov for en databeskyttelsesrådgiver (DPO)?

Databeskyttelsesforordningen stiller krav om, at visse organisationer skal udpege en databeskyttelsesrådgiver. Det gælder for eksempel alle offentlige myndigheder og organisationer, hvor kerneaktiviteterne består af behandling i stort omfang af følsomme oplysninger mv. Busvognmænd arbejder typisk ikke med følsomme oplysninger i et omfang, der betyder, at man skal have en DPO. Såfremt du kører for kommuner, trafikselskaber eller kunder, som er underlagt kravet om DPO, kan du med fordel undersøge, om du skal/kan henvise til deres DPO.

På db-dk.dk kan du i begyndelsen af januar 2018 finde materiale og mere vejledning, bl.a.: • • • •

Udvidet tjekliste til implementering og konkrete eksempler Skabelon til fortegnelse af behandlingsaktiviteter Skabelon til databehandleraftale Yderligere vejledninger fra DI og Datatilsynet

Medlemmer vil få besked, når materialet ligger klart.

Pakke til juridisk vejledning Danske Busvognmænd har indgået en medlemsaftale med eksperter fra advoktatfirmaet HjulmandKaptain, om vejledning i implementering af persondatahåndtering. Priserne nedenfor er særdeles fordelagtige i forhold til de generelle priser på markedet. For nærmere information kontakt HjulmandKaptain, tlf. 7515 1000.

Læs mere på db-dk.dk.

Pakke A (mellem pakke) • Skabelon til udarbejdelse af dataflowanalyse • Tjekliste til/eksempel på udarbejdelse af persondatapolitik med overskrifter og forslag til indhold.

• 2 timers mundtlig rådgivning pr. telefon.

Pris: 7.500 + moms (ekstra mundtlig rådgivning kan tilkøbes)

Pakke B (stor pakke) • Skabelon til udarbejdelse af dataflowanalyse • Tjekliste til/eksempel på udarbejdelse af persondatapolitik med overskrifter og forslag til indhold.

• Halvdagskursus (3 timer) eller heldagskursus (6 timer) for de relevante medarbejdere.

Pris: 12.300 + moms ekskl. transport (halvdagskursus) Pris: 16.000 + moms ekskl. transport (heldagskursus)

14 Danske Busvognmænd

Fokus

Voxpop Vig Bus:

”Koldt vand i blodet” Hos Vig Bus har man slået koldt vand i blodet ovenpå varslingen af de skærpede regler for håndtering af persondata. ”Inden vi begynder at lave alle mulige krumspring, synes jeg lige, at man skal vente og se, hvordan kravene tolkes – og hvordan de forskellige brancher håndterer udfordringen,” lyder det fra Jane Kvorning hos Vig Bus. Vig Bus har både turistkørsel og kører for kommuner og trafikselskaber. De fungerer derfor både som databehandlere for trafikselskaber og kommuner og som dataansvarlige over for de direkte kunder. ”Det er mit indtryk, at man kan håndtere reglerne ved at skrive de rigtige ting på hjemmesiden og i aftalerne. Og så skal vi selvfølgelig også lave nogle tiltag internt.” ”Vi er jo en lille virksomhed, men jeg synes, at det er vigtigt ikke at tabe modet med det samme – vi er jo ikke de eneste, der er underlagt reglerne. Der kommer nye udfordringer hver dag. Det her er så en anden måde at arbejde med tingene, og vi må så finde en rytme, så vi kan overholde loven. Det kan være, at vi køber noget juridisk bistand,” lyder meldingen fra Jane.

Den største bekymring hos Vig Bus er de kørelister, som mange buschauffører bruger til kørslen hver dag: ”Vi skal nok overveje at gå fra fysiske papirer til digitale skærme med kørelisterne. Det gør naturligvis nogle ting lidt mere komplicerede.

Nogle steder skal vi nok også være lidt skarpere i forhold ikke at blande persondata for vores kørsel sammen,” udtaler Jane Kvorning.

Nygaards Turist & Minibusser:

”Det handler om at udvise respekt” Hos Nygaards Turist & Minibusser / Klingenberg Busrejser reklamerer man over for ca. 10.000 kunder og interesserede med kataloger og nyhedsbreve – dermed opbevarer og behandler man også persondata som dataansvarlig. Det hører til de store udfordringer ved persondataloven at sikre sig samtykke til at opbevare oplysninger og kunne dokumentere dette samtykke: ”Kunderne spørges naturligvis, inden vi sender materiale ud,” forklarer ejer Peter Nygaard, der aldrig har haft en klage fra en kunde vedrørende markedsføringsmateriale eller behandlingen af persondata. ”Vores tilmelding til nyhedsbreve skal have en eksplicit funktion, hvor kunderne giver os en dokumenterbar accept, og de kan selvfølgelig vælge at afmelde sig.” ”Vi skal gøre, hvad vi kan, så kunderne giver den rette accept, og vi behandler folks personoplysninger ansvarligt. Vi får en IT-specialist ud i næste uge for at lave særlige kodesystemer. Vi må se, hvad Datatilsynet gør, når kontrollerne efter den nye forordning starter op. Jeg tror, at det i første omgang handler meget om at udvise respekt for folks personoplysninger. Vi har f.eks. allerede en procedure for medarbejdernes dokumenter i gang. Der er masser af lavthængende frugter i arbejdet, som vi ligeså godt kan plukke med det samme,” beretter Peter Nygaard.

Fortsætter på næste side

Udvendig DK Lift USL Rørplade model 500 kg Vores dansk produceret lift hvor platformen vipper op i den forudindstillet vandrette stilling og tilpasser sig terrænets hældning når platformen er nede.

DK Lifte ApS sælger reservedele til lifte og bespænding til kørestole.

Bestil i hverdagen inden kl. 14.00 og varerne sendes samme dag.

Husk at DK Lifte ApS laver det årlige lovpligtig eftersyn af lifte hos kunden eller på vores værksted.

DK Lifte ApS v/ Henrik Andersen Gadekærsvej 12 - 9280 Storvorde Tlf. 4131 7800 dklifte@dklifte.dk

Danske Busvognmænd 15

Fokus

MM Befordring: ”Folks personoplysninger kommer ikke Gud og hver mand ved” MM Befordring udfører handicapbefordring med bl.a. demente for Greve Kommune. Virksomheden fungerer dermed som databehandler for kommunen og anvender også selv databehandlere til backup af data, underleverandører, kørselssystemer o.l.

Ejer Brian Jørgensen er fortrøstningsfuld i forhold til de nye regler, som han godt kan se et vist ræsonnement i: ”Folks personoplysninger kommer ikke Gud og hver mand ved. Jeg tror mange busvognmænd har været af den opfattelse, at så længe man ikke havde et CPR-nummer, var det med personfølsomme data ikke noget, der vedrørte os. Men vi har jo egentlig en del oplysninger om folk, og dem skal vi have styr på – også selvom andre måske ikke lige kan bruge dem til noget,” lyder vurderingen fra Brian Jørgensen.

Som leverandør af special- og sygekørsel for Greve Kommune varetager MM Befordring også personfølsomme data. Nu skærpes lovkravene, men det slår ikke Brian Jørgensen ud: ”Man skal være særlig opmærksom, når man bruger underleverandører. Som jeg ser det, handler det meget om at skrive nogle politikker ned for både kunder og medarbejdere. Jeg forventer også, at kommunerne selv tager stilling til de nye regler i kommende udbud. Når det er sagt, er det selvfølgelig vores ansvar at skille os af med de persondata, vi modtager fra kommunen. Vi har naturligvis mange gengangere, hvis oplysninger vi bliver nødt til at beholde. Men vi har også en masse personoplysninger, vi ikke skal bruge til noget efter endt kørsel. Om ikke andet får vi da ryddet op og slettet de ting, vi ikke bruger,” påpeger Brian Jørgensen.

Hvad med kundekartoteket?

Den nye persondatalov understreger alvoren i at behandle kunder og passagerers persondata. Det gælder også de kundekartoteker, som vognmændene har bygget op henover årene, og som typisk bruges til markedsføring, salg og service. Skal man nu til at skille sig af med disse?

Karina Søndergaard, advokat hos HjulmandKaptain med speciale i persondataret, understreger, at vognmænd ifølge persondatareglerne bør tænke deres procedurer igennem. Men det er stadig sund fornuft og omtanke, der skal drive behandlingen af persondata i vognmandsforretningen: ”Det er svært at sige helt præcist, hvor længe en busvognmand må have persondata liggende. Der er flere forhold, der kan spille ind, f.eks. kundehistorik og bogføringslovens opbevaringskrav. Det vigtigste er dog, at busvognmanden forholder sig til sletteproceduren, og måske stiller sig selv det spørgsmål, hvor længe man har behov for oplysningerne for at kunne opfylde aftalen. Her kan det være oplagt at skele til den kundehistorik, man ellers har. Hvor sandsynligt er det ifølge erfaringerne, at man skal bruge de givne persondata igen? Man må ikke nødvendigvis bare beholde personoplysninger – særligt ikke, når ydelserne er blevet leveret og betalt, med mindre der er tale om bogføringsmateriale,” forklarer Karina Søndergaard.

Markedsføring og salg er ifølge Karina Søndergaard ikke i sig selv nogen saglig grund til at holde på personoplysninger. Her skal der gerne være yderligere begrundelse for at kunne beholde de data. Hvis lovgivningen foreskriver, at man skal opbevare personoplysningerne, må man naturligvis det, ligesom det altid er lovligt, hvis folk har givet deres aktive samtykke til opbevaringen ,og de samtidig er blevet oplyst om muligheden for at at få slettet oplysningerne igen.

16 Danske Busvognmænd

Karina Søndergaard, HjulmandKaptain.

Kort nyt

KORT OM...

BUSSEN

Positive tilbagemeldinger om studieturen Efter hjemkomsten fra studieturen udsendte Danske Busvognmænd et spørgeskema til alle deltagerne. ”Overordnet var der stor tilfredshed med turen. De fleste foretrækker at bibeholde turen som en 4-dages tur. Mange ønsker at køre bus både ud og hjem, dog med en anbefaling om, at der køres fra Bruxelles allerede tirsdag eftermiddag, så vi overnatter i Tyskland på vej hjem. En del foretrækker fly på hjemturen,” fortæller konsulent Britt Wittrup om tilbagemeldingerne. ”I forhold til hotel, restauranter og turens program var der generelt positive tilbagemeldinger. Der var kritikpunkter til et par af restauranterne og til hotelbarens åbningstid, ligesom der blev ønsket et mere turistguidet program til tirsdag formiddag. Alt sammen rigtig gode input som vi selvfølgelig arbejder videre med,” forsikrer Britt Wittrup og afslutter: ”Vi skal naturligvis også have spurgt de medlemmer, der ikke deltager, hvad der skal til for, at de har lyst til at tage med næste gang.”

Danske Busvognmænd takker for alle besvarelserne – og for en rigtig god tur!

Buspassagerer kender ikke reglerne – støder sammen med cyklister Cyklister og buspassagerer har et anstrengt forhold til hinanden, og det sker alt for ofte, at de kommer i karambolage med hinanden, når bussens stoppested ligger ved en cykelsti. Det viser en ny undersøgelse, som Cyklistforbundet i Aalborg, Aalborg Kommune og Nordjyllands Trafikselskab (NT) har gennemført.

"Resultaterne viser, at der er utryghed i mødet mellem cyklister og buspassagerer.

81 % af cyklisterne føler sig utrygge, når de cykler forbi et busstoppested, og 40 % af buspassagerne føler sig utrygge, når de skal stige af en bus og direkte ud på en cykelsti," fortæller projektleder Mette Olesen, NT.

Danske Busvognmænd 17

Specialkørslen

Ny taxilov: Hvad nu?

TAXI

Den taxilov, der trådte i kraft 1. januar, er en liberalisering af taxierhvervet. Det er tiltrængt, for den taxilov, der bliver afløst, så reelt dagen lys i 1974 – og meget er sket siden da. Danske Busvognmænd ser dog gerne en endnu stærkere integration af bus- og taxiloven, så vognmændene kan udnytte deres vognpark og chaufførstyrke optimalt i forhold til miljø, økonomi og service.

Af: Michael Branner

D

anske Busvognmænd kan alt i alt være tilfredse med den nye taxilov, som har været på vej i over et årti.

Taxiloven byder på en række liberaliseringer, der – givetvis – vil øge udbuddet af taxikørsel i de store byer, især i perioder med høj efterspørgsel. Omvendt er det stadig et åbent spørgsmål, om taxilovens lempede krav til kørselskontorer i landdistrikter vil kunne levere et øget udbud af taxikørsel, der længe har været faldende i tyndt befolkede områder.

En fleksibel brug af vognparken ”I Danske Busvognmænd har vi i forbindelse med lovgivningsarbejdet fulgt en strategi, der skal gøre busvognmændenes vognpark så fleksibel som mulig. Det er blandt andet lykkedes ved, at vognmænd med den nye universaltilladelse nu også får mulighed for at udbyde personbefordring i personbil til kommuner. Den mulighed var tidligere forbeholdt taxivognmænd og trafikselskaber. Ændringen kan gøre det endnu mere attraktivt for kommuner at indgå kontrakter om

f.eks. special- og handicapkørsel direkte med busvognmanden. En målsætning vi forfølger i Danske Busvognmænd,” udtaler næsformand Allan Mørup og fortsætter: ”Det er en tiltrængt ændring af markedet, at alle, der lever op til kravene, nu kan komme til at køre taxikørsel, og at taxivirksomhed fremover kan drives i selskabsform.

Det bliver interessant at se, om de lempeligere krav til oprettelse af kørselskontorer i landdistrikter – og kommunernes mulighed for at tilkøbe taxitjenester mod egen-

Gør minibusserne mere fleksible!

I kølvandet på arbejdet med taxiloven har Danske Busvognmænd foreslået en mindre ændring af busloven. Heri fremgår det, at ”mindst 6 personer, føreren inklusive, skal deltage i kørselsarrangementet”, når der køres buskørsel – rutekørsel er undtaget fra dette minimumskrav. Det er ifølge Danske Busvognmænd en uhensigtsmæssig begrænsning, som bør fjernes nu, hvor taxiloven liberaliseres: ”Minibusser er hverken mere omkostningsfulde eller miljøbelastende end store taxier. Det er derfor mærkeligt at fastholde en minimumsgrænse for små busser, når de kører almindelig buskørsel,” påpeger Michael Nielsen, adm. direktør i Danske Busvognmænd og tilføjer: ”Alt i alt mener vi, at en ny taxilov skal fokusere på, hvordan man skaber fleksible muligheder for, at vognmændene kan betjene deres kunder bedst muligt. Om det køretøj, der fragter passageren, juridisk defineres som en bus, limousine eller taxi – og om køberen er en privat eller offentlig institution – har i vores øjne ikke den store relevans for de passagerer, der skal befordres.” Danske Busvognmænd mener i samme ombæring, at det er oplagt at se på ens momsregler for busser og taxier, når der befordres under 9 passagerer i køretøjet. Sådanne tiltag kræver naturligvis ændringer i busloven.

18 Danske Busvognmænd

Specialkørslen

betaling til borgerne – vil øge udbuddet i landdistrikterne. Meget vil afhænge af, om der er en réel efterspørgsmål på taxikørsel i landdistrikterne. Hvis ikke, så er det naturligvis svært at opretholde et udbud,” påpeger Allan Mørup og gør opmærksom på, at taxiloven skal evalueres løbende af Folketinget – første gang allerede efter et år.

Nogle væsentlige torne Det ærgrer Danske Busvognmænd, at man ikke er gået endnu længere i integrationen af erhvervsmæssig personbefordring. Universaltilladelsen skulle fungere som en mere enkel afløser for de mange tilladelser til erhvervsmæssig personbefordring, som med årene opstod

i taxiloven. Alligevel har man fastholdt en række mere eller mindre logiske juridiske distinktioner mellem forskellige kørselsformer. ”Det er Danske Busvognmænds opfattelse, at en kvalitetsbevidst, professionel erhvervsmæssig persontransport sikres bedst gennem høje krav til opnåelsen af tilladelsen til erhvervsmæssig persontransport og chaufførkort frem for et ensidigt fokus på, om kørslen juridisk defineres som taxikørsel, offentlig kørsel, limousinekørsel eller buskørsel,” forklarer Allan Mørup.

Han beklager, at man i lovgivningen ikke tog hensyn til Danske Busvognmænds forslag om at tillade kørsel for virksomheder med den indførte univer-

axiloven skaber en mere simpel tilladelsesform, der i højere grad T ligner busbranchen.

Løn- og arbejdsvilkår sikres med en ny overenskomstformulering. ognmænd kan nu betjene kommuner med personbil, uden at V dette defineres som taxikørsel – det gør vognmænd til mere attraktive samarbejdspartnere for kommunerne i forhold til trafikselskaberne. axiloven skal evalueres løbende efter 1, 3 og 6 år. Dette giver T gode muligheder for at rette op på evt. fejl og mangler i lovgivningen. uligheden for at oprette kørselskontorer kan blive en god M forretningsmulighed for busvognmænd, der ofte allerede har den tekniske og digitale know-how.

Det bliver mere oplagt at skabe samspil i vognparken mellem busser og personbiler/taxier.

axiloven opretholder stadig en for skarp distinktion mellem T taxikørsel og andre former for erhvervsmæssig persontransport, herunder buskørsel. Dette gør vognparken mindre fleksibel end ønsket.

Kørsel for virksomheder i personbil bør ikke defineres som taxikørsel.

En bil, der skal køre limousinekørsel, skal have en handelsværdi på kr. 500.000 – det er for højt.

Bortfaldet af vognmandsuddannelsen vil sænke fagligheden i erhvervet.

Du kan finde en gennemgang af den nye taxilov på db-dk.dk.

Overgangsordning • De nuværende tilladelser vil være gyldige til deres udløb.

• Alle taxitilladelser vil fra 1. januar 2018 kunne ombyttes til universaltilladelser.

• Tilladelser til sygetransport, limousinekørsel og offentlig service trafik, som udløber i overgangsperioden (dvs. før 1. januar 2021), vil kunne ombyttes til universaltilladelser.

• Der vil i en overgangperiode på 3 år blive udstedt 500 nye universaltilladelser fordelt med 125 tilladelser i kvartalet. Der trækkes lod om de nye tilladelser, såfremt der er flere end 125 ansøgere. Der kan maksimalt søges 20 tilladelser pr. indehaver pr. kvartal i overgangsperioden.

• Indehaveren af en tilladelse til erhvervsmæssig persontransport i personbil skal – inden for en to måneders frist for udstedelsen af tilladelsen – oplyse registreringsnummeret på den bil, som tilladelsen anvendes til.

• Efter den 3-årige overgangsperiode er der ikke noget loft over det antal af tilladelser til erhvervsmæssig persontransport, der kan udstedes. Alle ansøgere, der lever op til betingelserne i taxiloven, og som betaler de påkrævede afgifter, vil få udstedt en tilladelse.

• Taxitilladelser udstedt ifølge den gamle taxilov kan kun udføre taxikørsel for bestillingskontorer jf. den gamle taxilov.

Universaltilladelser udstedt ifølge den nye taxilov kan kun udføre taxikørsel for kørselskontorer jf. den nye taxilov. En virksomhed kan godt fungere som både bestillingskontor (jf. gammel taxilov) og kørselskontor (jf. ny taxilov) på samme tid.

Danske Busvognmænd 19

Specialkørslen

saltilladelse, uden at dette defineres som taxikørsel og dermed skal bestilles gennem et kørselskontor. ”Vi er enige med lovgiverne og transportministeren i, at gadeture og taxikørsel bestilt af individuelle forbrugere skal være omfattet af en vis forbrugerbeskyttelse. Det sikres gennem kørselskontorer, taxameter og andet teknisk udstyr. Men det står os stadig ikke klart, hvorfor denne forbrugerbeskyttelse nødvendigvis skal omfatte virksomheder, der indgår en kørselskontrakt, når dette ikke er tilfældet for kommuner og trafikselskaber. Kravet bliver kun mindre logisk af, at en sådan forbrugerbeskyttelse ikke indgår, når en virksomhed entrerer buskørsel med en vognmand,” lyder det undrende fra Allan Mørup.

Derudover har Danske Busvognmænd også kritiseret, at kravet om vognmandskursus for tilladelsesindehaveren bortfalder. ”Kravet om vognmandskursus sikrede fagligheden i erhvervet. Tilladelsesindehaveren er potentielt arbejdsgiver for erhvervschauffører, der hver dag tilbringer mange timer i trafikken. Det er derfor kun fornuftigt, at arbejdsgiveren er godt inde i reglerne vedrørende arbejdstid, færdselssikkerhed, udstyrskrav og lignende,” påpeger Allan Mørup.

Seminar 16. og 18 januar: Ny taxilov – hvad er mulighederne for dig?

Den nye taxilov indeholder en række muligheder for busvognmænd – herunder mulighed for at oprette eget kørselskontor og dermed udbyde taxikørsel med det serviceniveau, der passer ind i den givne vognmands forretningsmodel.

Ifølge taxilovens § 20 skal kørselskontoret ”løbende og digitalt indsamle og opbevare oplysninger om den taxikørsel, der sælges af kørselskontoret.” Dette omfatter oplysninger om bilens registreringsnummer, chaufførkortnummer, dato for kørslen, kørslens begyndelses- og sluttidspunkt, antal kørte kilometer, betalingen (prisen), start- og slutpunkt og GPS-koordinater. Ifølge bemærkninger i lovteksten kan kørselskontoret ”indgå en aftale med en tredjepart om, at tredjeparten står for indsamlingen og opbevaringen af de pågældende oplysninger”.

Muligheden for at lade tredjepart stå for den krævede digitale løsning i lovgivningen åbner for, at oprettelse af et kørselskontor kan være en overkommelig opgave. Mange busvognmænd har i dag kørselskontorer, der allerede er tæt på at kunne leve op til de digitale krav til kørselskontorer i den nye taxilov.

Danske Busvognmænd inviterer til seminar den 16. januar (Jylland) og den 18. januar (Københavnsområdet) 2018 om mulighederne i den nye taxilov. På seminaret kan du høre mere om Danske Busvognmænds syn på mulighederne med den nye taxilov og sætte dit præg på det videre arbejde.

Du kan læse mere på db-dk.dk under 'Selvbetjening - Arrangementer'.

Easy@Travel    

Éndagsrejser Flerdagsrejser Bus- og flyrejser Online booking

Du får bl.a. overblik på:  Jeres destinationer, hoteller, seating, værelser og opsamlingssteder.  Rejseforsikring  Kundernes indbetalinger og restancer Interesseret i en nemmere hverdag?

Kontakt Steen Baggersgaard tlf. 7020 1548 eller sb@partex.dk

www.partex.dk 20 Danske Busvognmænd

Specialkørslen

Løn- og arbejdsvilkår sikres med ny taxilov Folketinget vedtog 14. december en ny taxilovgivning – og det med en formulering i loven, som sikrer, at chauffører ifølge taxiloven skal aflønnes ifølge de mest repræsentative overenskomster i branchen.

Af: Michael Branner Foto: Adobe Stock

D

et betyder, at den tidligere formulering i lovteksten – som efter Højesterets Nortra-dom viste sig at tillade enhver overenskomst i vejtransporten indgået af to parter – erstattes af en formulering, som kræver, at indehavere af en tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring i personbil følger en overenskomst ”indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark.”

Det fremgår af en tillægsbetænkning fra transportudvalget, at lovgiverne betragter følgende overenskomster som repræsentative: • ATAX med 3F • ATD med 3F • KA med Det Faglige Hus Det fremgår ligeledes af betænkningen, at en overenskomst mellem KA og 3F også anses som repræsentativ af lovgiverne.

Den nye taxilov sætter således en effektiv stopper for den retstilstand, der længe har betydet social dumping og spotpriser som følge af de indholdsløse overenskomstbestemmelser i lovteksten. Fra talerstolen i Folketinget lød det under debatten om taxiloven fra transportordfører Kim Christiansen (DF):

”Vi kan ikke leve med de forhold, der er for især flextrafikchauffører rundt omkring i landet.

Vi taler meget social dumping med hensyn til østeuropæiske arbejdere i Danmark. Men her har vi altså danske arbejdere, som er udsat for social dumping, fordi kommunerne ikke ønsker at betale den pris, det réelt koster.”

Et stort skridt i den rigtige retning I Danske Busvognmænd er man tilfredse med, at lovgiverne endelig får gjort noget ved overenskomsterne på taxiområdet: ”Det har langt fra været tilfredsstillende med den retstilstand, der fulgte af Nortra-dommen, og som har betydet uacceptable lønninger og arbejdsforhold i særligt flextrafikken,” udtaler Michael Nielsen adm. direktør i Danske Busvognmænd. ”Vi er derfor tilfredse med, at lovgiverne endelig er blevet enige om en formulering i lovteksten, som skaber et mindstemål for, hvorledes der skal aflønnes i forhold til taxiloven,” afslutter Michael Nielsen.

Ændringsforslag som vedtaget ”Krav til løn- og arbejdsvilkår § 10: Indehaveren af en tilladelse til erhvervsmæssig persontransport skal følge de bestemmelser, der sikrer de ansatte løn, herunder særlige ydelser, samt arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område.”

Danske Busvognmænd 21

Specialkørslen

En buschauffør kan godt køre personbil I forbindelse med lovgivningsarbejdet har Danske Busvognmænd foreslået en model for kvalifikationskurset for taxichauffører, der muliggør, at også buschauffører kan bruge deres uddannelse til at udføre erhvervsmæssig personbefordring i personbil. I så fald vil busvognmænd kunne anvende deres chaufførstyrke mere fleksibelt end i dag.

Af:Redaktionen Foto: Adobe Stock

I

Ifølge den nye taxilov tager kvalifikationskurset til chauffører i personbil 74 timer. Til sammenligning tager den grundlæggende kvalifikationsuddannelse til bus 296 timer.

Danske Busvognmænd har sammenlignet de lovgivningsmæssige krav til kvalifikationskurset i taxiloven med kravene til kvalifikationsuddannelsen i busloven – og det er meget få områder i taxikurset, der ikke overlapper. ”Vi så gerne, at lovgiverne definerer kravene til kvalifikationskurset i taxiloven på

den nye taxilov bortfalder kravet om erhvervskørekort, der er en særlig dansk opfindelse i juraen. I stedet skærpes kravene til erhvervelse af det påkrævede chaufførkort, så samlet set slækkes der ikke på de faglige krav til chaufføren bag rattet.

Afskaffelsen af erhvervskørekort til personbil er ifølge Danske Busvognmænd en kærkommen lejlighed til at styrke samspillet imellem taxi- og buserhvervet. I dag kan en buschauffør ikke bruge sit erhvervskørekort til at køre erhvervsmæssig persontransport i personbil/taxi – og det er ulogisk, da buschauffører ifølge Danske Busvognmænd hører til blandt de bedst uddannede chauffører i vejtransporten: ”Store dele af kvalifikationskurset i den nye taxilov er allerede dækket af den langt mere omfattende kvalifikationsuddannelse for buschauffører, der i øvrigt skal på efteruddannelse hvert femte år. Det strider derfor imod sund fornuft, at buschauffører ikke kan anvende deres kompetencer til erhvervsmæssig personbefordring i personbil,” udtaler Michael Branner, chefkonsulent i Danske Busvognmænd.

en måde, så det kan integreres med kravene til kvalifikationsuddannelsen med bus,” udtaler Michael Branner. ”Hvis ikke uddannede buschauffører skal kunne sætte sig bag rattet på en taxi med det samme, så kan man i det mindste udforme lovgivningen sådan, at de dele, der er fælles for de krævede uddannelser i taxi- og busloven, ikke skal gentages. En sådan ordning findes allerede for kravene i bus- og godskørselsloven,” påpeger Michael Branner.

Emner i uddannelse af erhvervschauffør i personbil jf. Bilag 3 i Udkast til bekendtgørelse om taxikørsel

Indgår emnet i kvalifikationsuddannelsen for buschauffører?

Bestemmelse i BEK nr 1327 bilag 1 (Busloven)

Arbejdsret

(Ja)

2.1. Mål: at kende vejtransportens sociale kontekst og reglerne

Færdselslovgivning

(Ja)

§ 21. 1) færdselsregler (Efteruddannelse Kapitel 4)

Energirigtig og passagervenlig kørsel

(Ja)

1.1. Mål: at kende de karakteristiske egenskaber ved kraftoverføring for at kunne optimere brugen heraf

Taxilovgivningen

Nej

Arbejdsmiljø, herunder ergonomi

Ja

3.3. Mål: at kunne forebygge fysiske risici 2.1. Mål: at kende vejtransportens sociale kontekst og regler 3.1. Mål: at være opmærksom på farer i trafikken og arbejdsulykker

Konflikthåndtering og kommunikation

(Ja)

1.5. Mål: at kunne varetage passagerernes sikkerhed og komfort 3.6. Mål: at kunne tilpasse sin optræden på en måde, der bidrager til at højne en servicevirksomheds image

Kundeservice

Ja

3. Sundhed, færdselssikkerhed og miljøsikkerhed, service og logistik

Førstehjælp

Ja

§ 14 stk. 2 og 3 (Grundlæggende og intensivt kvalifikationskursus)

22 Danske Busvognmænd

Kort nyt

Farvel til ineffektiv egenproduktion Nørremarkens Fritidscenter i Vejle har længe været i offentlighedens søgelys. Det skyldes, at fritidscentrets kommunalt ejede busselskab ad flere omgange har kørt ulovlig buskørsel. Fra Danske Busvognmænd har der derudover lydt kritik, da det ikke er børne- og fritidsforvaltningers opgave af drive erhvervsmæssig personbefordring. Den holdning er der opbakning til i Vejles Byråd. ”I Venstre vil vi hellere have, at vi som kommune koncentrerer os om vores kerneopgaver, at passe børn, i stedet for at bruge vores energi på for eksempel at drive et busselskab. Vi har brugt for lang tid på det i den kommunale administration,” lyder det fra Christoffer Aagaard Melson (V) med henvisning til de mange sager.

Byrådet i Vejle besluttede tidligere på året at sende den ikke-visiterede kørsel i kommunen i udbud. Det glæder Danske Busvognmænd: ”Vi er ikke i tvivl om, at de bedste til at drive buskørsel er busvognmændene,” lyder det fra Michael Branner, chefkonsulent i Danske Busvognmænd. ”Når buskørslen varetages af private vognmænd effektiviserer det konkurrencen, skaber innovation og private arbejdspladser.”

Nyt uddannelseskrav:

Handicapbevidstgørende uddannelse

Alle chauffører, der udfører rutekørsel, skal ifølge kommende lovgivning have været igennem en handicapbevidstgørende uddannelse. Kravet blev indført med Rådets forordning om buspassagerers rettigheder (EU nr. 181/2011).

Uddannelsen skal kun gennemføres én gang, og det skal ske inden den 1. marts 2018.

Efter 1. marts 2018 skal chauffører medbringe dokumentation under rutekørslen for at have gennemført den handicapbevidstgørende uddannelse.

Kurset 40883 "Befordring af handicappede i ordinær rutetrafik" (1 dag) udbydes med jævne mellemrum af en række uddannelsesinstitutioner i flere dele af landet og opfylder ovenstående krav. Kurset udbydes både som individuelle kurser og som del af uddannelsespakker til den obligatoriske EU-efteruddannelse.

Kravet gælder ikke chauffører der allerede har gennemført ”Befordring af bevægelseshæmmede” ELLER arbejdsmarkedsuddannelserne ”Introduktion til offentlig servicetrafik”, ”Befordring af sygdoms- og aldersvækkede passagerer” og ”Befordring af fysisk handicappede passagerer”

KORT OM...

SPECIALKØRSLEN

Svenske chauffører på fast timeløn Svenske taxichauffører er frem over sikret fast timebetaling, når de udfører offentlige betalte kørselsopgaver svarende til, hvad vi i Danmark kalder flexkørsel og transport af kommunalt visiterede passagerer. Det svenske transportforbund har i to år kæmpet for at få taxichaufførerne væk fra akkordløn med procentvis afregning. Chauffører med to års anciennitet får med aftalen 23.239 svenske kroner i fast månedsløn. Det skriver Taxidanmark.

Opløftende EU-forslag... med væsentlige mangler EU-kommissionen offentliggjorde i november deres forslag til en kommende mobilitetspakke. Forslaget vil lette administrative byrder og udnytte, at busser både er en økonomisk og miljømæssigt effektiv transportform. ”De kommende forhandlinger omkring mobilitetspakken skal sikre de nationale markeder mod social dumping og konkurrenceforvridning og samtidigt effektivisere den daglige drift. Og så skal der skabes bevidsthed blandt politikere og beslutningstagere om fordelene ved busser,” lyder meldingen fra Danske Busvognmænds adm. direktør Michael Nielsen, der har leveret foreningens indspark til IRU’s fremtidige arbejde med mobilitetspakken.

Danske Busvognmænd 23

Kollektiv trafik

Stabilitet og indtjening Kollektiv bustrafik er præget af en betydelig stabilitet. På godt og ondt. Der er ikke store vækstrater, men samtidig heller ikke de store udsving fra år til år. Det giver busselskaberne en god basis for at trimme forretningen inden for disse fastsatte rammer. Hvor gode har branchens medlemmer været til det?

Af: Lasse Repsholt Foto: Adobe Stock

N

år talen falder på kollektiv bustrafik, hører man somme tider synspunkterne, at der skæres for meget ned i trafikken, at politikerne ikke forpligter sig nok til en langsigtet strategi, og at sektoren lider for meget i den politiske prioritering mellem andre kommunale velfærdsområder eller de stigende udgifter i sundhedsvæsenet. Det kan der også være noget om, men samlet set er der en meget stabil kurs. I hele perioden

24 Danske Busvognmænd

fra 2014 til 2018 (budgetterne) har der på landsplan været et svagt fald på 1,3 % i produktionen (antallet af køreplantimer).

Nuvel. Det kan lokalt gå hårdt for sig, når skoler nedlægges og/eller antallet af hjemkørsler fra skole reduceres fra to-tre stykker til en enkelt. Omlægningen og tilpasningen af den kollektive bustrafik i forbindelse med åbningen af Metro Cityringen i 2019 tegner også til at blive en omlægning af episke

dimensioner med ændringer af 25 linjer (heraf seks A-buslinjer) og ophør af fem buslinjer (heraf to A-buslinjer).

Nulsums-spillet Som billedet ser ud nu – og har set ud de seneste mange år – er der altså tale om et nulsumsspil. Det samlede marked er ret fast, og vækst i en virksomhed hænger sammen med reduktion i en anden virksomhed. Samti-

Kollektiv trafik

Lav risiko = lav rente …

Den forholdsvist lave risiko, der er forbundet med rutebustrafikken (lange kontrakter, betalingsdygtige, offentlige kunder og en stabil omsætning) bør give muligheder for nogle gode lånebetingelser, mulighed for en finansiel gearing af investeringen og dermed et højere afkast på egenkapitalen.

Den første forudsætning er, at selskaberne kan omsætte den lave risiko til en lav rente på banklånene og leasingaftalerne.

Gennemsnitligt betalte de 17 selskaber 2,6 % i rente (simpelt gennemsnit). Tallet fra 2016 dækker dog over, at et par selskaber ”stikker af” med noget høje finansieringsomkostninger på hhv. 6,1 og 7,2 % (figur 1). Det tilsvarende gennemsnit var 3,1 pct. i 2015 og 3,0 i 2014 og 2013.

For turistbusselskaber var de tilsvarende gennemsnit 3,6 pct. (2016), 2,8 pct. (2015), 3,3 pct. (2014) og 3,8 pct. (2013).

Nationalbanken følger udviklingen i pengeinstitutternes udlån til erhvervslivet. For juni 2016 konstaterede Nationalbanken, at renten havde været faldende siden 2012 og var historisk lav med netop 2,6 % for øvrige lån (54,2 % af den samlede lånemasse) og 3,2 % på kassekreditten (43,1 % af den samlede lånemasse) (www.nationalbanken. dk, den 27. juli 2016).

Samlet set kan man således konstatere, at rutebusselskaberne ikke med stor overbevisning har formået at opnå specielt lave renter.

Heller ikke sammenholdt med den mere konjunkturfølsomme turistbusbranche eller med det samlede erhvervsliv for den sags skyld.

Figur 1: Rentesatser 2016 for 17 rutebusselskaber 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 –

Alle selskaber

dig bliver kontraktperioderne længere – op til 12 år, hvis man regner med forlængelser.

Hvordan har rutebusselskaberne tilpasset sig disse betingelser?

Gennemsnit af Rente 2016 Hvor meget betaler rutebusselskaberne i rente (%)? Beregnet på baggrund af årsregnskaberne (Finansielle udgifter / rentebærende gæld).

Op og ned med kollektiv trafik Vil du vide mere om, hvilken vej det går med den kollektive bustrafik i de forskellige kommuner og regioner, skal du genlæse artiklen "Flertallet bestemmer – og så?" på side 14 i Busmagasinet 06 2017. Her beskrives udviklingen i den kollektive trafik i landets kommuner med fokus på det forestående kommunalvalg.

Figur 2: Spread 2016 for 17 rutebusselskaber 25,0 20,0 15,0 10,0

– -5,0 -10,0

Alle selskaber

5,0

… men kan det betale sig at låne?

Den anden forudsætning for, finansiel gearing er hensigtsmæssig, er, at man forrenter sin kapital med et højere afkast, end den rente man betaler for at låne penge. Nøgletallet SPREAD udtrykker forskellen mellem afkastet (afkastningsgraden) og lånerente.

Er SPREAD positivt, udnytter man så at sige sin lånefinansiering godt.

-15,0 -20,0

Gennemsnit af SPREAD 2016

Sådan har vi gjort?

Analysen er udarbejdet på baggrund af regnskabsdata fra 17 busselskaber, der udelukkende (eller altovervejende) udfører kollektiv bustrafik.

Vi har set på regnskaber for perioden 2012 til 2016 og herunder selskaber med forskudt regnskabsår, der har aflagt regnskab pr. 30.06.2017.

Danske Busvognmænd 25

Kollektiv trafik

Fire selskaber har i 2016 en negativ afkastningsgrad og dermed – selvfølgelig – et negativt SPREAD. Yderligere fire selskaber har en positiv afkastningsgrad, men så beskeden, at den er mindre end selskabets rente, hvilket også giver et negativt SPREAD lige under nul-punktslinjen i figur 2 (s. 25). De resterende ni selskaber forrenter kapitalen godt, og nogle har et afkast, der langt overgår den beskedne rente.

Afslutningsvis er det værd at undersøge, om de ni busselskaber med positivt SPREAD udnytter mulighederne for at geare investeringen. Det ser det ikke ud til. De fem selskaber, der har det højeste SPREAD, finansierer også i højere grad end de øvrige selskaber aktiviteterne med egenkapital.

Det samlede regnskab Når alt kommer til alt, sættes der to streger under årets nettoresultat. Her har ni af de 17 selskaber forbedret resultatet siden 2015 (tabel 1), men kun fem selskaber har forbedret det i sammenligning med gennemsnittet for de fire forudgående år (2012 til 2015).

Fra et forretningsmæssigt synspunkt er der individuel plads til forbedring, men den kollektive trafiksektor kan som helhed glæde sig over, at der er en meget velfungerende konkurrence på markedet for kollektiv bustrafik, der understøtter den udbudsmodel, som har været fremherskende på det danske marked de seneste mange år.

Tabel 1: Årets nettoresultat i 2016 og 2015 Rækkenavne

Årets nettoresultat 2016 (1.000 kr.)

Årets nettoresultat 2015 (1.000 kr.)

Afkastningsgrad 2016 (%)

Selskab A

-40.760

47.073

-0,5

Selskab B

-17.046

3.303

-15,5

Selskab C

-3.052

-12.117

-4,5

Selskab D

-477

-1.835

1,8

Selskab E

-475

1.291

-10,5

Selskab F

-262

314

4,9

Selskab G

68

288

5,8

Selskab H

1.668

1.351

7,3

Selskab I

2.244

2.663

6,3

Selskab J

.053

1.745

6,0

Selskab K

4.703

5.792

14,2

Selskab L

7.446

5.927

4,9

Selskab M

11.297

13.636

10,8

Selskab N

11.341

22.386

2,0

Selskab O

11.617

12.218

11,5

Selskab P

12.076

3.181

10,9

Selskab Q

20.985

20.411

21,7

BUS - import - salg - opbygning - service - reservedele

Forhandler af Iveco & Isuzu

www.vbi-group.eu • Tlf.: 74 56 13 26bi VBI 126x180 mm.indd 1

26 Danske Busvognmænd

24-10-2017 10:00:52

Kort nyt

Trafikstyrelsen godkender 250 mio. kroner til BRTprojekt i Aalborg Folketingets forligskreds for 'Bedre og billigere kollektiv trafik' (S, R, SF, E, DF) godkendte tidligere på året at medfinansiere BRT-projektet +Bus i Aalborg. Trafikstyrelsen har nu godkendt budgettet fra Aalborg Kommune, der samlet lyder på 510. mio. kr. Staten medfinansierer dermed halvdelen af investeringen. Det glæder Danske Busvognmænd, hvor man længe har slået på tromme for at staten – ligesom det er tilfældet med letbaner og anden skinnebåren trafik – er med til at udvikle infrastrukturen for bustrafikken: ”Der er tale om en seriøs investering i højklassede busløsninger, og vi er overbevidste om, at aalborgenserne bliver tilfredse med den gennemførte BRT-løsning, der er lagt op til,” vurderer Lasse Repsholt, sektorchef i Danske Busvognmænd. ”Samtidig ligger investeringen over en milliard kroner under budgettet for den tidligere planlagte letbane,” påpeger Lasse Repsholt.

Derudover er der i denne omgang bl.a. tilskud • på 100 mio. kr. til investeringer til forbedring af buslinjer i hovedstadsområdet • på 45 mio. kr. til investeringer i pendlerbusser og busfremkommelighed, BRT-løsninger, cykelmedtagning i busser, fremme af elbusser og bedre trafikinformation ved større stationer i hele landet.

Du kan finde alle godkendte ansøgninger til 'Pulje til investeringer i kollektiv bustrafik' på db-dk.dk under ’Kollektiv trafik’.

Ny aftale om udbud af togtrafik i hovedstadsområdet Regeringen (VLAK), DF og RV aftalte i december at udbyde hele S-togsdriften og den tilhørende infrastruktur, og at fremtidens S-tog bliver automatiske. ”Vi har nemlig i dag givet hinanden håndslag på, at 68 procent af DSB’s samlede passagerantal skal udbydes til private aktører. Det er positivt, fordi vi så kan bygge videre på de rigtig gode erfaringer, vi har med udbud af den midt- og vestjyske togtrafik, hvor der er høj punktlighed og høj kundetilfredshed,” udtaler transportminister Ole Birk Olesen.

I den kollektive trafik har man længe kendt til udbudssystemet, hvor den kollektive bustrafik indkøbes af kommuner og regioner gennem trafikselskaber, som indkøber fra private leverandører.

KORT OM...

KOLLEKTIV TRAFIK Nødudgangsvinduer i busser Danske Busvognmænd er i øjeblikket i dialog med Færdselsstyrelsen og Rigspolitiet om forståelsen af de regler, der gælder for bussernes nødudgange og nødudgangsvinduer, når disse påføres folie/film/klistermærker.

En del af baggrunden for denne dialog er, at politiet ved flere lejligheder har påtalt film/folie/klistermærker, der er påført bussernes nødudgangsvinduer og krævet, at disse blev fjernet. ”Vi kender ikke til alle detaljerne i disse sager, men vi er enige med Rigspolitiet om, at film og folie ikke må være anbragt på en sådan måde og i et sådant omfang, at det forhindrer passagererne eller redningspersonale udefra i at benytte nødudgangsvinduet.

Passagerernes sikkerhed må på ingen måde kompromitteres af brugen af folie og film,” udtaler Lasse Repsholt, sektorchef i Danske Busvognmænd. Han tilføjer dog: ”Omvendt mener vi ikke, at der er faglig eller sikkerhedsmæssig begrundelse for fuldstændigt at forbyde, at nødudgangsvinduer overhovedet påføres folie og film. Indkaldelse til syn og eller inddragelse af køretøjets nummerplader kræver efter Danske Busvognmænds opfattelse en klar hjemmel i regelsættet. Vi håber på snarest at kunne uddybe resulaterne af denne dialog med myndighederne.”

På db-dk.dk under ’Viden om – Sikkerhed’ finder du det nuværende regelsæt for bussernes udgange og nødudgange.

Danske Busvognmænd 27

Turistbussen

Fjernbusmarkedet vækster – stadig ingen fjernbusterminal Fjernbusmarkedet vækster kraftigt, men alligevel mangler København stadig en fjernbusterminal, der sikrer ordentlige forhold for chauffører, passagerer og byens øvrige trafikanter.

Af: Joachim Molvær Lauritsen Foto: Michael Branner, BudowskiFilm

M

arkedet for fjernbusser fortsætter den meget positive udvikling.

Nye tal fra Trafikstyrelsen viser, at alene fra 2015 til 2016 er antallet af fjernbuspassagerer i Danmark steget med 25 % (fra 1,2 millioner til 1,5 millioner).

I en rapport fra Trafikstyrelsen udgivet i februar 2017 fremgik det, at man først forventede at nå dette tal i 2019. Tallene viser entydigt, at fjernbusmarkedet bliver ved med at vokse – og det langt hurtigere end forventet.

Flere af Danske Busvognmænds medlemmer, som udbyder fjernbuskørsel, mærker den stigende efterspørgsel. Kombardo Expressen er en af flere nye udbydere på markedet, som siden opstarten tidligere i år

28 Danske Busvognmænd

har oplevet en voldsom vækst i antal afgange. Ligeledes forventer Sortbillet – som også er grundlagt i år – en stigning på 50 % i passagerantallet fra 2017 til 2018. Også FlixBus mærker den øgede efterspørgsel: “FlixBus er stadig forholdsvist nyt i Danmark, og vi har været overvældede over den store efterspørgsel. Det betyder også, at vi løbende arbejder på at øge antallet af rejser og pladser i busserne, således at vi kan imødekomme efterspørgslen. Konkret har vi ud fra vores kundedata og samarbejde med buspartnere konkluderet, at det samlede antal passagerer til og fra København er steget med 33 % fra 2015 til 2017 [tallet tager hensyn til både historiske data samt en fremskrivning for november og

december 2017 red.]. Vi har store ambitioner om at fortsætte denne udvikling og har et konkret mål for fremtiden om at nå op på 3 millioner danske passagerer årligt,” fortæller Winnie Højer, landechef i FlixBus Danmark, til Danske Busvognmænd.

En ordentlig fjernbusterminal lader fortsat vente på sig Fjernbusmarkedet bliver altså ved med at vokse. Alt tyder således på, at det nuværende af- og påsætningssted på Ingerslevsgade i København i de kommende år skal lægge asfalt til endnu flere busser. Dette er ikke hensigtsmæssigt set i lyset af de nuværende kapacitetsproblemer, der unægteligt findes på Ingerslevsgade.

Turistbussen

Danske Busvognmænd lancerede i efteråret en kampagne med optagelser af forholdene på Ingerslevsgade til Facebook og landsdækkende medier. Se optagelserne på db-dk.dk.

”Det er et syndigt kaos, hvor vi nærmest er heldige med, at der ikke er sket alvorlige ulykker” Sådan lyder ordene fra Lars Weiss (S), medlem af økonomiudvalget i Københavns Borgerrepræsentation, i et indslag på TV2 Lorry i lyset af Danske Busvognmænds kampagne om de urimelige forhold for passagerer og busser på Ingerslevsgade.

E

n rapport fra Trafikstyrelsen har tidligere peget på Dybbelsbro som en oplagt lokalitet for en ny fjernbusterminal, men de økonomiske midler mangler stadig.

På Københavns Rådhus er der vilje til at bruge penge på en fjernbusterminal.

Staten og Københavns Kommune forhandler i øjeblikket om, hvordan regningen skal fordeles. ”Vi har hvert forår en omgang med ubrugte midler, der skal fordeles til forskellige anlægsprojekter, og budgetpartierne har skrevet under på, at ét af projekterne øverst på listen er en fjernbusterminal,” lyder meldingen fra Lars Weiss.

Mangler handling bag ordene Trods de gode intentioner erkender Lars Weiss dog, at staten ikke har givet tilsagn om, at en fjernbusterminal bliver en realitet: ”Men jeg er sikker på, at man fra statens side godt kan se, at der er en interesse i at skabe ordnede forhold for busserne omkring Hovedbanegården,” tilføjer han.

I Danske Busvognmænd ser man gerne, at de mange fine intentioner omsættes til handling til gavn for de mange passagerer: ”Det her er et problem, der skulle have været løst for lang tid siden,” udtalte Steen Bundgaard, tidl. direktør i Danske Busvognmænd, til Lorry.

”Hvis vi i FlixBus skal realisere vores ambitioner om 3 millioner passager i Danmark kan de nuværende på- og afstigningsforhold på Ingerslevsgade blive en faktor, der står i vejen for dette. Der er tale om kummerlige forhold, der ikke er sikre for hverken chaufførerne, passagererne eller trafikanterne i bil og på cykel. I FlixBus ved vi, at der er et fælles ansvar. Derfor anerkender vi også vigtigheden af, at samarbejde med de øvrige udbydere på markedet, som heller ikke stiller sig tilfredse med forholdene. Vi håber og forventer, at man finder en løsning med Københavns Kommune i det kommende år,” afslutter Winnie Højer.

Danske Busvognmænd 29

Turistbussen

Skiltning og afmærkning har høj prioritet for at sikre, at busser, personbiler og passagerer ikke står i vejen for hinanden og en sikker og smidig trafik.

SÅDAN KOMMER DU TIL FJERNBUSSERNE

P-pladsen Ørbækvej 100

Du er her

Find rundt i Odense med Odense Rundt

Der er afsat perronplads til tre-fire busser.

På Odense Kommunes stoppesteder er der en tydelig indikation af, hvordan man finder til og fra fjernbusstoppestedet og bybussens stoppesteder.

Odense understøtter fjernbusserne De rejsende til og fra Odense med fjernbusser kan fra januar 2018 glæde sig over nye og bedre faciliteter på Ørbækvej 100. Den nye plads ligger længere væk fra motorvejen og giver dermed ekstra rejsetid, som de rejsende og operatørerne skal vende sig til.

Af: Lasse Repsholt Foto: Odense Kommune

P

å baggrund af en dialog med to af de landsdækkende fjernbusoperatører, der kører til Odense – FlixBus og Sortbillet – har Odense Kommune nu etableret fjernbusholdeplads på Ørbækvej 100. Pladsen tages i brug af de to operatører i starten af januar 2018.

Pladsen var blevet for trang Rasmus Bach Mandø er kontorchef for Byrum og Mobilitet i Odense Kommune og forklarer om baggrunden: ”Vi er selvfølgelig glade for, at vores borgere kan komme til og fra Odense med fjernbusserne og ikke mindst, at gæster til Odense også har denne transportmulighed. Pladsforholdene på den hidtidige holdeplads på Svendborgvej ved Sivlandvæn-

30 Danske Busvognmænd

get var imidlertid blevet for trange. Derfor prioriterede vi i Odense Kommune at finde nye, mere egnede lokaliteter. Pladsen imødekommer ikke på alle punkter de ønsker og prioriteter, fjernbusoperatørerne har. Derfor har vi været glade for den konstruktive dialog med de to fjernbusoperatører og Danske Busvognmænd for at gøre pladsen så egnet og operationel som mulig.”

Plads til vækst og gode forbindelser Faciliteterne på Ørbækvej 100 giver mulighed for, at tre til fire busser kan anløbe perronen samtidigt. Herfra vil man se tiden an for at se, om der bliver brug for yderligere perronlængde. Derudover er skiltning og afmærkning højt prioriteret, så trafikken med

de store busser og de mange passagerer kan afvikles så smertefrit og gnidningsfrit som muligt. Fjernbusserne skal delvist deles om pladsen med ansatte og besøgende til én af kommunens institutioner på adressen.

Derudover får fjernbuspassagererne god adgang til Fynbus’ bybusnetværk i Odense fra stoppestederne på Ørbækvej.

Med letbanen får fjernbusserne igen en ny terminal Med til hele historien hører også, at der i 2020 er udsigt til en ny og endnu bedre løsning. Her er der lagt op til, at letbane-stationen Hestehaven får en busholdeplads, hvor fjernbusserne kan samle passagererne op.

P O H S T E N D T I A R TILBUD F 1.879 kr.

Annonce til Busmagasinet_Tripvat | CVR 40990917

(normalpris 2.079,20 kr.)

BLACKVUE BILKAMERA DR650S – 2CH Fang hverdagens begivenheder – også dem, der ellers kan være svære at dokumentere. Optagelser fra dit dashcam bruges primært til at afklare tvivls-/skyldsspørgsmål ved uheld.

ITD anbefaler en af branchens mest anerkendte producenter – BlackVue.

• Pæn og diskret installation • 1- eller 2-kanals system • Optagelser lagres på SD-kort i 1-3 minutters intervaller • Automatisk låsning af optagelser ved uheld • Mulighed for cloudløsning, så optagelser kan ses fra for eksempel kontoret

Ring og bestil hos Morten T: 7430 3373

Optimér din turistkørsel i udlandet TripVAT Med TripVAT kan du nemt registrere de kørte kilometer i udlandet automatisk via GPS’en i chaufførens telefon.

Herefter sendes de direkte til FDE. Både du og FDE sparer tid på manuel indsamling af data og hermed opnår du: • at din chauffør kan koncentrere sig om kørslen og den gode service over for passagererne • mere korrekt dokumentation • billigere momsregistrering

Kontaktpersoner: Pia Rasmussen Karin Lassen pr@fde.dk eller kl@fde.dk eller T: 7430 3387 T: 7430 3379

Danske Busvognmænd 31

Turistbussen

Et marked i vækst og forandring Ikke alene vækster fjernbusmarkedet kraftigt. Nye aktører finder vej, og gamle aktører har slået sig sammen under nye faner. Fjernbusmarkedet anno 2018 ligner på ingen måde det marked, vi så i begyndelsen af 2017. Busmagasinet har spurgt tre nye aktører, der kører mellem bl.a. København og Aarhus, hvad deres visioner for fjernbustrafikken i Danmark er.

8 SKARPE

TIL FLIXBUS’ WINNIE HØJER 1

Hvilke ambitioner har FlixBus på vegne af det danske fjernbusmarked?

FlixBus’ vision er at ændre oplevelsen af busrejser og gøre det mere cool, mere hipt, komfortabelt og sjovt. For at opnå dette, bliver vi nødt til at sætte høje standarder, når det kommer til bussernes kvalitet og komfort såvel som bookingprocessen via appen. Digital bookingproces via appen kræver avanceret teknologi, men skal stadig fremstå simpelt og intuitivt for forbrugeren. Endelig så handler det hele om at holde fokus på kunden. Vi vil blive ved med at stræbe efter at være med på det nyeste, være mere energieffektive og lydhøre over for vores kunders behov hver eneste dag!

2

Hvilke ambitioner har I for jer selv?

Vi ser FlixBus vokse fra 1.3 millioner til 3 millioner kunder årligt i Danmark. FlixBus’ mål er at bidrage til at gøre rejser nemmere og billigere og forbinde folk både i Danmark såvel som internationalt. For at nå dette er vi nødt til at fortsætte vores arbejde med at lytte til kunderne og hele tiden forbedre vores rejseoplevelse såvel som at arbejde tæt sammen med andre i industrien om at forbedre den nuværende infrastruktur. Og som FlixBus vokser vil vi skabe flere danske arbejdspladser. På vores kontor i Aarhus har vi brug for flere folk til at arbejde med strategi og processer, på stationerne har vi brug for folk til at hjælpe passagererne, og inde i busserne har vi brug for folk for at få passagerne frem til deres destinationer. Her føler jeg, vi kan gøre en stor og vigtig forskel på den lange bane.

3

FlixBus har haft stor succes på det tyske marked – hvilke erfaringer tager I med jer til Danmark?

Vi er stadig en forholdsvis ny virksomhed, og vi afhænger i høj grad af vores lokale buspartneres høje kvalitet og ekspertise inden for branchen. Jeg synes, denne kombination og vores samarbejde skaber en god synergi.

Jeg mener, at en af grundene til FlixBus-succeserne i Tyskland er resultat af fleksibiliteten og mentaliteten om at være åben for nye ideer. Selvom vi i dag er et velkendt firma i Europa, er kulturen stadig orienteret mod innovation og at holde benene på jorden. Hvis man besøger vores kontor i München, vil man se, hvor flad vores firmastruktur er. Firmaets grundlæggere drikker kaffe i køkkenet og snakker med alle medarbejdere, og der er generelt en meget afslappet dress code hos FlixBus. Man kan nemt ringe til alle i firmaet for at stille spørgsmål eller foreslå en ny ide! Vidste du, at FlixBus kun er fem år gammel, og den gennemsnitlige medarbejders alder er lige over 30?

4

Hvordan adskiller det danske marked sig i jeres øjne fra det tyske?

Hvis du sammenligner Danmark og Tyskland, så er passagererne herhjemme meget mere vant til at rejse med bus, end de er i Tyskland.

En anden forskel på markederne er, at skandinaviske kunder er foran i forhold til brugen af digitale medier. Det gør kvaliteten af vores booking app meget vigtig for os – her skiller vi os også ud fra konkurrenterne.

Fortsætter på side 34

32 Danske Busvognmænd

Turistbussen

"Vi er stadig en forholdsvis ny virksomhed og vi afhænger i høj grad af vores lokale buspartneres høje kvalitet og ekspertise inden for branchen."

Figur 1: Fortsat vækst i antallet af fjernbuspassagerer (Kilde: Trafikstyrelsen) I 2016 rejste over 1,5 millioner passagerer med fjernbus i Danmark. Det er en stigning på cirka 25 % siden 2015. Igen i 2016 var der en stor vækst i passagertallet i fjernbusserne, der fragter passagerer på tværs af landet. Udover en stigning af passagertallet blev 2016 også et år, hvor der åbnede mange nye ruter.

1.800.000 1.600.000 1.400.000 1.200.000 1.000.000 800.000 600.000 400.000 200.000 0 2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Antal passagerer i fjernbusser Der ses flest passagerer på ruterne mellem København og de større jyske byer som Aarhus, Ålborg, Esbjerg, Viborg og Sønderborg, ruten mellem København og Bornholm, samt ruten mellem Frederikshavn og Esbjerg. Det er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen som godkender fjernbuskørsel i Danmark. For at opnå en godkendelse kræver det, at den pågældende busrute enten strækker sig over mere end to trafikselskabers områder, over mere end området for trafikselskabet på Sjælland og øerne eller over mere end Bornholms Regionskommunes område. Dermed supplerer fjernbuskørslen det kollektive trafikudbud i Danmark.

Danske Busvognmænd 33

Turistbussen

5

Vil FlixBus komme til at køre med egne busser?

FlixBus kører ikke sine egne busser. De busser, du ser på vejene, er altid opereret af en af vores partnere. Vi planlægger ikke at ændre dette, da dette samarbejde er kernen i vores forretningsmodel.

6

Hvilke krav stiller I til samarbejdspartnere og vognmænd?

Vores partnere er førende på kvaliteten i deres region. Vi håndplukker dem og besøger dem regelmæssigt. Udover at være grønne skal busserne leve op til de sikkerhedsstandarder, vi har, som går ud over de lovmæssige krav. Vores busser indeholder de nyeste elektroniske systemer til at hjælpe vores chauffører for at sikre passagernes sikkerhed. Vi foretager uanmeldte kontroller, besøger buspartnere, foretager kundeundersøgelser og chaufførtræning for at sikre kvaliteten på den lange bane.

7

Hvordan skal fjernbusmarkedet spille op til toget?

I mine øjne konkurrerer vi ikke direkte med togrejser, på samme måde som vi konkurrer med biler. Både busser og tog har deres egne fordele og ulemper og er en del af et mere miljøvenligt kollektivt trafiksystem. Dog er vi mere fleksible end tog, når det kommer til ekstra kapacitet med kort varsel, da vi kan bruge dobbeltdækkerbusser eller ekstra busser. Vores forretningsmodel med få anlægsaktiver har vist sig at være fordelagtig, når det kommer til hurtig vækst.

8

Hvad er det danske fjernbusmarkeds største udfordringer ifølge FlixBus? Der er en stigende kundeinteresse for at rejse med bus, hvilket øger presset på den nuværende infrastruktur. For at kunne levere præcise afgange og ankomster uden forsinkelser, er vi nødt til at have ordentlige busterminaler og veje, f.eks. busbaner i større byer og moderne busterminaler. Vi arbejder derfor sammen med kommunerne om at lave disse ændringer for at forbedre vores kunders rejse oplevelse.

Sortbillet: ”Drevet af vognmændene selv” ”Vi synes Danmark skulle have sit eget landsdækkende danske selskab, så kunderne også har et dansk alternativ på markedet.” Det er meldingen fra Sortbillets direktør, Carsten Rasmussen, om tanken bag lanceringen af Sortbillet, der har set dagens lys i løbet af 2017. ”Vores mål med Sortbillet er at følge kunden hele vejen fra deres klik, når de køber billetten, til vi sætter dem af,” uddyber Carsten Rasmussen.

Ifølge Carsten Rasmussen fylder det også meget for Sortbillet, at vognmændene selv kan præge produktet. Der bruges naturligvis underleverandører, men Sortbillet er i det store og hele drevet af vognmændene selv. ”Vi håber naturligvis, at det er noget, som kunderne også vil vælge os på.”

Der er ifølge Carsten Rasmussen plads i den kollektive trafik til både flere fjernbusoperatører og til flere forskellige driftsformer. ”Nogen kan lide toget, andre nyder at køre i bus, og nogen kan lide færgen,” er vurderingen fra Carsten Rasmussen. ”Vi kan ikke køre lige så hurtigt til de store destinationer som toget, men til gengæld har vi en langt skarpere pris.” ”Selvom vi efterhånden er mange fjernbusoperatører, synes jeg, at vi skal se på hinanden som gode kolleger. Og at vi sammen skal bruge Danske Busvognmænd som løftestang for fjernbustrafikken. Det er faktisk fantastisk, så mange busgæster vi har i øjeblikket.”

34 Danske Busvognmænd

Turistbussen

Kombardo Expressen: Er Danmark for lille til togskinner?

Kombardo Expressen har vokseværk.

Siden Kombardo Expressen blev lanceret i sommeren 2017, er rutens antal af ugentlige afgange mellem landets to største byer vokset fra 44 til 150 på mindre end tre måneder. Især i weekenden oplever man en kæmpe efterspørgsel og har allerede nu realiseret sit mål om at få busser med på alle Molslinjens færger. ”Vi befordrer endnu flere passagerer, end vi havde regnet med, og vi har måttet løbe stærkt fra dag ét bare for at følge med, ” fortæller Ronny Gasbjerg, Herning Turist, som sammen med Molslinjen driver Kombardo Expressen. ”Men vi er naturligvis klar til at følge med efterspørgslen.”

Kombardo Expressen startede op tidligere på året og er pt. den eneste

fjernbus, der forbinder København og Aarhus via Molslinjen mellem Sjællands Odde og havnen i Aarhus. Ifølge Ronny Gasbjerg er man derfor ikke i direkte konkurrence med de operatører, der kører over Storebælt: ”Det er i mine øjne forskellige koncepter. Det er en stor del af vores produkt, at man får en sejltur fra Aarhus – det forkorter også turen,” udtaler Ronny Gasbjerg, der selv har nogle bud på fjernbussernes succes i de senere år: ”Danmark er måske for lille til togskinner. Jeg synes også, vi har bevist en langt større rettidighed end togene, selvom vi naturligvis også har forsinkelser. Jeg synes også, det er ret væsentligt, at kunderne er sikre på en siddeplads, når de bestiller hos os. I forhold til togene har vi en langt større fleksibilitet

på det område. Vi kan nemmere tilpasse antallet af busser til afgangene i forhold til, hvad vi sælger. Det er både økonomisk og miljømæssigt forsvarligt.”

Mest af alt er Ronny Gasbjerg efter opstarten overrasket over, hvor godt kunderne har taget imod Kombardo Expressen: ”Vi havde kørt for Rødbillet tidligere, så vi kendte godt til fjernbuskørslen.

Men jeg må sige, at kundernes positive reaktioner overraskede mig. Det er naturligvis et tegn på, at vi gør det rigtige”.

Øvrige fjernbusoperatører i Danmark • København – Rønne: Rute 866 (Gråhundbus), Rute 700 (Larsen Bus) • Nykøbing F. – København: Rute 800 (John’s Bus) • Frederikshavn – Esbjerg: Rute 980 (Thinggaard)

Danske Busvognmænd 35

Turistbussen

Vær opmærksom på dyre tillægsforsikringer En dyr tillægsforsikring for tabt erhvervsevne kan være spild af penge. Ofte vil udbetalingen blive fratrukket i det beløb, som medarbejderen får fra det offentlige. Medarbejderne har en række forsikringer via deres pensionsordning i PensionDanmark, og her er der ingen modregning i tilskuddene fra det offentlige.

Af: TA og PensionDanmark Foto: Adobe Stock

M

ange transportvirksomheder bliver kontaktet med tilbud om tillægsforsikringer, der eksempelvis dækker tab af arbejdsevne for medarbejderne. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at udbetalingen ofte vil blive modregnet i det tilskud, medarbejderen alligevel ville få fra det offentlige.

I et aktuelt eksempel ville en forsikringsmæglers tilbud om en tab af erhvervsevneforsikring, der dækker 40 % af lønnen, koste ca. 4.000 kr. årligt for den enkelte medarbejder. De 40 % er standardpakken hos langt de fleste forsikringsselskaber i chaufførernes løngruppe. Hvis månedslønnen er 30.000 kr., svarer det til en udbetaling på ca. 11.000 kr.

36 Danske Busvognmænd

Eksempel på modregning i forsikring ved tab af erhvervsevne (TAE) I eksemplet herunder kan man se, hvordan der sker fuld modregning af en TAE-forsikring, der dækker 40 pct. af en månedsløn på 30.000 kr., når medarbejderen er i ressourceforløb eller jobafklaring.

Månedlig indtægt

Uden TAE

TAE-dækning Ressourceforløbsydelse

11.040 kr.

14.808 kr.

Modregning af TAE-dækning Samlet indtægt

Med TAE

14.808 kr.

-11.040 kr.

14.808 kr.

14.808 kr.

Note: Der er taget udgangspunkt i en månedsløn på 30.000 kr., således at TAE-ydelsen (efter træk af arbejdsmarkedsbidrag) udgør 11.040 kr. Det er desuden antaget, at den pågældende er over 30 år og er forsørger for et eller flere børn. Dermed udgør ressourceforløbsydelsen 14.808 kr. månedligt.

Turistbussen

Problemet er, at udbetalingen fra forsikringen typisk vil blive fuldt modregnet i det offentlige tilskud ved medarbejderens langvarige sygdom, og derfor er forsikringen af begrænset værdi.

De ca. 4.000 kr., som forsikringen koster, kan bruges til at sikre medarbejderen på anden vis. Eksempelvis vil pengene over et helt arbejdsliv blive til over 250.000 kroner ekstra, hvis medarbejderen i stedet sætter dem ind på pensionskontoen.

Pensionsordningen i PensionDanmark er målrettet medarbejdernes behov Som virksomhed kan man fortælle medarbejderne, at de er godt dækket via deres pensionsordning i PensionDanmark. Her fungerer forsikringerne som et supplement til de offentlige ydelser. Det betyder, at de er sammensat på en måde, hvor der ikke sker modregning af de offentlige ydelser. Og det betyder, at prisen er på et niveau, så mest muligt (typisk 90 % af indbetalingerne) spares op til pension.

Forsikringerne fortsætter i op til fem år efter jobbets ophør I PensionDanmark fortsætter forsikringerne (herunder sundhedsordningen) desuden i 12 måneder, hvis indbetalingerne stopper – fx på grund af arbejdsløshed eller længere tids sygdom. Herefter kan man forlænge perioden i op til fem år. Pensionsordningen giver også den tryghed, at prisen på forsikringerne ikke stiger i takt med, at man bliver ældre. Man er nemlig en del af en solidarisk ordning sammen med de øvrige medlemmer.

Professionelt håndværk

Sådan er medarbejderne forsikret Pensionsordningen i PensionDanmark indeholder ud over opsparing til pension en række forsikringer, der dækker ved: • Kritisk sygdom (skattefrit engangsbeløb på 100.000 kr.)

• Førtidspension (54.000 kr. årligt i supplerende løbende udbetalinger samt et skattefrit engangsbeløb på 100.000 kr.). Når medarbejderen har været et år i ressourceforløb udbetales halvdelen af beløbet (50.000 kr.)

• Død (ved dødsfald inden pensionsalderen får de efterladte udbetalt et mindstebeløb på typisk 500.000 kr.)

• Opsparingssikring ved førtidspension og fleksjob, der sikrer fortsat opsparing til pension • PensionDanmarks Sundhedsordning.

”Rigtige buschauffører køber stadig deres uniform hos RENT JYDSK” (tidligere Tøj Til Alle)

ALT I OMPOLSTRING Sæder - Loft - Sider GuLvtæppe - Gardiner

nakkeskånere - nakkestykker i "ruskind" Brodering af logo og numre på nakkeskånere. vi ompolstrer din chaufførstol - medens du venter.

Gulvtæpper - presenninger m.m.

Vi har ca. 100 forskellige plys til reparation af din bus.

Ring og få et uforpligtende tilbud - tlf. 74 56 29 97

www.rentjydsk.dk Tlf.: 97 10 27 66

Christiansfeld Autopolstring

Rent Jydsk Aps. – Industrivej 30 – 7470 Karup J.

Industrivej 14 - 6070 Christiansfeld - tlf. 22 60 90 00 Danske Busvognmænd 37

Kort nyt

Danmark får opbakning i strid om cabotagekørsel Danmark har fortolket reglerne for ulovlig cabotagekørsel alt for strikst. Det var udgangspunktet for, at EU-Kommissionen i 2014 hev Danmark for EU-domstolen i en langstrakt sag, der endnu ikke er afgjort. Men nu skal Danmark frifindes, lyder det fra EU-domstolens generaladvokat, Evgeni Tanchev, i en anbefaling fremlagt torsdag mrogen. Den endelige dom i sagen ventes i begyndelsen af næste år, men det er sjældent, at EUdomstolen vælger at gå imod generaladvokatens anbefalinger. Det skriver altinget.dk.

KORT OM...

TURISTBUSSEN

Tempo 100: Forenkling skal fjerne krav om mærkning Et lovudkast fra transportministeren vedrørende en forenklet godkendelsesproces for Tempo 100-busser er netop sendt i høring og forventes at træde i kraft 1. marts 2018. Tempo 100-busser indregistreret efter december 2007 undtages ifølge forslaget fra krav om synsprocedure og mærkning. Lovudkastet kommer, efter at Danske Busvognmænd ad flere omgange har slået på tromme for en procedure for Tempo 100-busser, der harmonerer med reglerne i resten af Europa. ”De Tempo 100-busser, der sælges i Danmark, er allerede EU-typegodkendt, og politiet kan i motorregistret lynhurtigt konstaterer, om der er tale om en Tempo 100-bus. Vi har absolut ingen sikkerhedsmæssige betænkeligheder ved forslaget,” uddyber Michael Nielsen, adm. direktør i Danske Busvognmænd, og oplyser, at de fleste turistbusser i den danske vognpark i dag er EU-typegodkendte Tempo 100-busser.

Danske Busvognmænd reagerer på EU's transportinitiativ Danske Busvognmænd har sendt et høringssvar til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet vedrørende EU-Kommissionens initiativ ”Rene køretøjer”. Et langt stykke henad vejen stiller Danske Busvognmænd sig positivt overfor initiativet, da det liberaliserer adgangen til terminaler og markedet for fjernbusser i Europa. Danske Busvognmænd stiller sig ligeledes positivt overfor Kommissionens initiativ omkring indførelsen af en grænseværdi i forbindelse med godkendelseskravene for fjernbusruter, hvor det nuværende forslag lyder på en minimal rutelængde i fugleflugt på 100 km. Danske Busvognmænd vil dog foretrække en minimal rutelængde på 75 km. I forhold til cabotageområdet har Danske Busvognmænd haft en række indsigelser i forhold til forslaget. Igen slår Danske Busvognmænd på tromme for som minimum at sidestille cabotagereglerne på busområdet med dem, der gælder på vejgodstransportområdet. Et andet og bedre alternativ kunne være at indføre specifikke cabotage- og udstationeringsregler på busområdet. Læs mere på db-dk.dk.

38 Danske Busvognmænd

Indkaldelse: Generalforsamling i TA Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i Turistvognmændenes Arbejdsgiverforening, TA lørdag den 17. marts 2018 kl. 09.00.

Generalforsamlingen afholdes i forbindelse med Danske Busvognmænds årsmøde på Hotel Legoland, Åstvej 10, 7190 Billund.

Den foreløbige dagsorden for generalforsamlingen: 1. Valg af dirigent 2. Beretning om TA’s virke i det forløbne år 3. Fremlæggelse af regnskabet til godkendelse 4. Indkomne forslag 5. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer (Anne Olsen, Malling Turistbusser ApS og Stephen Jespersen, VBT A/S er begge på valg og modtager begge genvalg) 6. Valg af formand (Ikke på valg i år) 7. Valg af revisorer og revisorsuppleant 8. Eventuelt Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen skal være TA’s sekretariat i hænde senest den 7. marts 2018.

En ændret dagsorden vil herefter blive udsendt til samtlige medlemmer.

Forekommer der ikke yderligere forslag til dagsordenen, betragtes den foreløbige dagsorden som endelig.

Ved afstemning på generalforsamlingen har hvert medlem stemmer i forhold til den samlede lønsum i 2017, dog altid mindst 1 stemme.

Vi gør medlemmerne opmærksom på, at såfremt man ønsker at kandidere til valg til bestyrelsen, jf. dagsordenens punkt 5, skal dette være meddelt skriftligt til Turistvognmændenes Arbejdsgiverforening, Børsen, 1217 København K, senest den 10. marts 2018.

Alle medlemmer i TA vil modtage en særskilt skriftlig indkaldelse til den ordinære generalforsamling i henhold til vedtægterne.

TA er sammen med DB vært ved en frokost kl. 12.00, der afholdes samme sted som generalforsamlingen.

Carsten Andersen, formand, Lyngby, januar 2018.

Vi glæder os til at se dig.

NT kommer på besøg... ... og vi har en masse på hjertet NT og samarbejdspartnere tager på rundtur i Nordjylland.

Vi håber på at møde en masse chauffører, vognmænd og administrativt personale.

Vores hensigt er at fortælle dig om de nyeste tiltag og give dig mulighed for blive klogere på forskellige emner indenfor flextrafikken. Kom og lyt. Kom og vær nysgerrig. Kom og spørg os.

SPIS, LYT OG GÅ PÅ OPDAGELSE Vi starter med en let anretning og herefter byder arrangementet på oplæg fra NT og MOOVE/ Dantaxi 4x48.

I pausen kan du gå rundt og besøge forskellige stande. Her kan du møde repræsentanter fra NT, Entreprenørudvalget, Brancheorganisationerne, FlexDanmark, AMU Nordjylland og MOOVE/ Dantaxi 4x48.

d

ste g o d Ti

DU KAN MØDE OS HER: Aalborg, Gigantium ...................... Tirsdag den 9/1 Kl. 11.00-13.00 Aalborg, Gigantium ...................... Tirsdag den 9/1 Kl. 18.30-20.30 Hjørring, Vendelbohus ................. Torsdag den 11/1 Kl. 18.30-20.30 Aars Hotel ...................................... Mandag den 15/1 Kl. 18.30-20.30 Thy, Hotel Vildsund Strand ............ Mandag den 22/1 Kl. 18.30-20.30

Tilmelding er nødvendigt senest 14 dage før arrangementet. Tilmeld dig via:

www.NordjyllandsTrafikselskab.dk/tilmeld eller via telefon - ring 20 23 30 40

Danske Busvognmænd 39

Køretøj og teknik

Bremser: Branchen fortsætter arbejdet Danske Busvognmænd arbejder målrettet på at forbedre antallet af fejl fundet ved politiets vejsidekontroller, men påpeger også, det er vigtigt at skelne mellem fejl, der resulterer i et omsyn, og fejl, der resulterer i inddragelse af nummerplader.

Af: Redaktionen Foto: Michael Branner

Bussernes bremser afprøves ved vejsidekontroller på politiets medbragte rullefelt ved Ålsbo. Bussen på billedet havde ingen problemer med bremserne.

Branchedirektør: Kontrol er vigtigt …

Resultaterne fra vejsidekontrollerne i 2017 vidner ifølge Michael Nielsen, adm. direktør i brancheforeningen Danske Busvognmænd, om, at de initiativer, der er sat i søen for at forbedre bussernes bremser, skal følges helt til dørs: ”At busvognmændene har programmer og procedurer for kontrollen og vedligeholdelsen af bussernes bremser er

selvfølgelig det første og vigtigste skridt.

Som brancheorganisation understøtter vi vore medlemmers arbejde med vedligeholdelsen og kontrollen af bussernes bremser,” udtaler Michael Nielsen, der i efteråret selv var med ude og se politiets kontroller ved Ålsbo på Fyn. Danske Busvognmænd har derfor sat en

række initiativer i søen: 1. Udarbejdelse af vejledning til kontrol af bussernes bremser 2. Medlemsmøder med oplæg og præsentationer fra Applus, landets største synsvirksomhed 3. Aftaler om gratis bremsetest hos Applus for foreningens medlemmer

Vidste du … … at busser er det sikreste transportmiddel på vejene? Danmarks Statistik opgør antallet af dræbte og tilskadekomne ved vejtrafikulykker, og ser man på de ulykker, der involverer busser, er tallet meget lille – især hvis man tager det meget store trafikarbejde, der foregår med busser i betragtning. Danske Busvognmænd deltager løbende i arbejdet for at forebygge de fejl, som fylder i ulykkesstatistikken – f.eks. Højresvingskampagne 2016.

Kilder: Rådet for Sikker Trafik, Busmagasinet 3 2017, Busmagasinet 5 2017, Rigspolitiet, Færdselsstyrelsen

40 Danske Busvognmænd

Køretøj og teknik

… og det er samarbejde også Derudover er et godt samarbejde mellem busoperatører, trafikselskaber og myndigheder helt centralt i arbejdet, mener direktøren: ”Og samarbejdet går rigtigt godt”, udtaler han. ”For det første har vi en god dialog og opfølgning med trafikselskaberne om vores aktiviteter på området. For det andet er vi ved at udarbejde en model, hvor politiet effektivt kan foretage uanmeldt kontrol af busserne på en måde, så passagererne generes mindst muligt. Og endelig, for det tredje, er vi ved at udrede data og statistik, så vi kan komme bagom målingerne og tallene bag bussernes bremser. Dette arbejde foregår i en god dialog med både politiet og Færdselsstyrelsen,” udtaler Michael Nielsen.

Du kan finde Danske Busvognmænd materiale og mere om gratis bremsetest hos Applus på db-dk.dk.

Fakta om bremser, syn og sikkerhed Hvad er op og ned i diskussionen om bremsekontroller?

Danske Busvognmænd giver her et overblik over erfaringerne fra den seneste tids kontroller.

• Den hyppigste bremsefejl ved syn og vejsidekontrol er såkaldt skævbremsning – det betyder, at bussen ikke bremser helt lige (symmetrisk), fordi bremsetrykket ved hjulet i den ene side ikke er præcis det samme som i den anden side.

• I Danmark tolereres 20 % forskel i bremsevirkning på højre og venstre styrende hjul (typisk forhjul) og 30 % for andre hjul. I resten af Europa er grænsen typisk 30 % for alle hjul.

• Færdselsstyrelsens statistikker viser en klar sammenhæng mellem bussens alder og sandsynligheden for at konstatere bremsefejl ved det periodiske syn.

• Ældre busser er voldsomt overrepræsenteret ved politiets vejsidekontroller. Politiets tal er derfor på ingen måde retvisende for bussernes generelle tilstand.

• Chaufføren/vognmanden skal ved påbud om omsyn ved politiets vejsidekontrol udbedre fejlen på værkstedet, før bussen må køre videre med passagerer. Bussen indkaldes efter vejsidekontrollen til et nyt periodisk syn (omsyn).

• Påbud om omsyn fra politiet kan f.eks. ske som følge af manglende markering af nødudgang og andre mindre alvorlige fejl.

• Når bussen bliver sendt til omsyn, tæller og udføres dette som et almindeligt periodisk syn. Alle busser skal til almindeligt periodisk syn mindst én gang om året.

• Ifølge færdselsloven § 77 kan nummerpladen på et køretøj inddrages, hvis køretøjet er ”til fare for færdselssikkerheden”. Kun et fåtal af de kontrollerede busser ved en vejsidekontrol får inddraget nummerpladen – langt de fleste får ved fejl påbud om omsyn.

Hvad betyder ”til fare for færdselssikkerheden”?

I

følge færdselsloven § 77 skal politiet inddrage bussens nummerplader, ”såfremt den er til fare for færdselssikkerheden.” Det sker heldigvis sjældent.

Når der bliver konstateret fejl/mangler på et køretøj ved en vejsidekontrol har politiet fire muligheder.

1. Mindre væsentlige mangler, f.eks. en sprunget pære i en lygte, giver som oftest alene anledning til mundtlig påtale på stedet med besked om at bringe forholdene i orden.

2. Andre mangler – som f.eks. skævbremsning – resulterer typisk i, at køretøjet indkaldes til syn, der udføres som et almindeligt periodisk syn.

3. Inddragelse af et køretøjs nummerplader i forbindelse med en kontrol efter færdselslovens § 77 kan ske, når køretøjet vurderes at være til fare for færdselssikkerheden. Dette sker typisk kun ved de groveste fejl og mangler, der typisk angår manglende bremsekraft, styretøj eller bærende elementer.

4. I værste fald kan politiet efter kontrollen rejse sigtelse af såvel føreren af køretøjet som vognmanden.

Det beror i alle tilfælde på et skøn ved vejsidekontrollen, hvorledes der skal reageres i tilfælde af fejl og mangler ved køretøjet. ”Jeg vil ikke negligere alvoren bag de tal og målinger, der kommer fra politiets kontroller, men jeg er overbevist om, at vore initiativer og samarbejde med myndighederne vil betyde, vi fremadrettet får bedre tal,” vurderer Michael Nielsen, adm. direktør i Danske Busvognmænd, og tilføjer: ”Jeg synes også, det er væsentlig at noterer sig, at langt de fleste mangler, der konstateres ved en vejsidekontrol resulterer i en tur til synshallen. Såfremt køretøjet er til fare for færdselssikkerheden bør bussens nummerplader inddrages.

Det er heldigvis meget sjældent tilfældet ved politiets kontroller.”

(Kilde: Færdselsloven med kommentarer (2017)

Danske Busvognmænd 41

Køretøj og teknik

Masser af strøm på Busworld Hvis det ikke stod klart inden Busworld-udstillingen i oktober, står det nu nærmest bøjet i neon: Fremtidens bustransport bliver helt eller delvis elektrisk. Hvis man kan tale om et tema på årets Busworld, er det helt sikkert ”bæredygtighed”, og de fleste busproducenter tror især på hel-elektriske busser, hybrid i en eller anden form – samt andre bæredygtige brændstoffer som biogas, biodiesel og bioethanol. Kun i turistbus-segmentet dominerer (endnu!) ”den gode gamle” dieselmotor. Vi bringer et udpluk …

Af: Mikael Friis Foto: Mikael Friis

ScanTech var blandt de få danske udstillere på Busworld.

Scania Citywide LE Electric.

B

landt de busproducenter, der sprang ud med elektriske nyheder, var Scania med en batteridrevet Citywide LF (Low Floor) med 220 kW elektrisk motor (295 kW topydelse) og 150 kWh Li-Ion-batterier samt tagmonteret pantograf til opladning. Denne bustype indsættes i Östersund i et feltprøveforsøg i normal drift frem til 2021. Et andet af Scanias bidrag til bæredygtighedsbølgen var en 13,2 meter 2-akslet Scania Interlink i hybridudgave med en 9-liters motor på 320 hk til kørsel på ren biodiesel eller HVO suppleret af en 130 kW el-motor. Scania slår i øvrigt som den eneste busproducent hårdt på mulighederne for at anvende flere forskellige alternative brændstoffer som biodiesel, HVO, naturgas, LPG samt bioethanol for at give

42 Danske Busvognmænd

Volvo 7900 Electric.

kunderne et så stort udvalg af brændstoffer som muligt.

Opgraderet 7900 Også Scanias svenske kolleger fra Volvo præsenterede elektriske nyheder. Volvo 7900 Electric-modellen til bytrafik, der også var med på Kortrijk for to år siden, er blevet opgraderet med større Li-Ion batterikapacitet på 150-250 kWh for at opnå længere hel-elektrisk rækkevidde på op til 200 km (afhængig af topografi og trafiktæthed).

Også udvalget af lade-alternativer er blevet udbygget på 7900-modellen med både OppCharge (Opportunity Charging) i pantograf-version til opladning undervejs eller ved endestationer samt med kabel via 50 års Neoplan dobbeltdækker-jubilæum.

Busworld 2017 blev den hidtil største og mest imponerende.

det europæiske CCS-standardstik til opladning med hhv. 600 V/150 kW for hurtigladning og 400V/11 kW til langsom opladning på busterminalen. Volvo forventer, at 7900-modellen vil blive solgt kommercielt og gå i normal trafik inden udgangen af 2018.

Let hybrid Tyske Mercedes-Benz præsenterede en Citaro Hybrid med et ”let” MHVE-hybridsystem (Mild Hybrid Electric Vehicle), der er noget billigere end et fuldt hybridsystem. I den lette version er besparelsespotentialet på 8-9 % brændstof, som i Citaroen kan være diesel, biodiesel eller gas. Hybridsystemet består af et batteri, der oplades til fuld kapacitet ved en enkelt opbremsning fra 50 km/t til stilstand samt en el-motor, der er indskudt mellem ”hovedmotoren” og bagakslen. Effekten på el-motoren er 14 kW (ca. 20 hk), og det lyder ikke af meget, men den bidrager alligevel nok ved acceleration fra stilstand til, at systemet ifølge Mercedes-Benz er mere end selvfinansierende i kraft af brændstofbesparelsen. ”Let hybrid” skal i øvrigt tages helt bogstaveligt, idet systemet blot tilfører 156 kg egenvægt til bussen.

Blandt de øvrige nyheder fra Mercedes-Benz var den nye Tourismo RHD, en Sprinter 45 minibus samt den imponerende Setra S

531DT dobbeltdækker. Og så benyttede Mercedes-Benz også Busworld til en for-præsentation af den hel-elektriske Citaro Electric, der efter planen præsenteres på Mercedes-Benz’ hjemmebane på IAA i Hannover næste år.

30 % brændstofbesparelse med ”rigtig” hybrid Hos MAN var trækplastret også en hybridbus til bytrafik, nemlig den velkendte Lion’s City Hybrid. MAN har markedsført en hybrid-version af sin bybus siden 2010, og den nye Lion’s City Hybrid var naturligvis i det seneste Lion’s-design og udrustet med et noget kraftigere hybridsystem end konkurrenten fra Mercedes-Benz. MAN’s hybridsystem kører med 2x75 kW el-motorer som supplement til den 6-cyl. dieselmotor på 250 hk. Den elektriske energi oplades i et 200 kW Li-Ion-batteri, så bussen kan accelerere fra stilstand helt uden brug af diesel-kraft. Dieselmotoren aktiveres kun, hvis der er brug for yderligere strøm end den, der genereres af bussen ved opbremsning, og det giver efter MAN’s oplysninger en brændstofbesparelse på op til 30 %.

MAN præsenterede også den nye Lion’s Coach i en 2-akslet version på 13,1 meter samt regionalbussen Lion’s Intercity C. MAN’s prestigemærke Neoplan var også godt repræ-

senteret med den nye Skyliner dobbeltdækker, der markerede 50-års jubilæet for Neoplan som dobbeltdækker-producent samt med Tourliner turistbussen.

Springer gassen over Blandt de øvrige europæiske producenter slog også hollandske VDL på stortromme for deres bæredygtige busser. VDL har officielt meldt ud, at man helt springer gasbusserne over og går direkte fra diesel til elektricitet. Og man har virkelig noget at have den melding i, for på Busworld markerede VDL, at man allerede har leveret flere end 200 hel-elektriske busser til normal trafik.

VDL’s elektriske busprogram består af flere lavgulvsvarianter fra 10 til 18 meters længde med batterikapacitet fra 85 til 248 kWh. På standen kunne man bl.a. se en MidCity elektrisk minibus baseret på en Mercedes Sprinter – en Citea SLF-120 Electric lavgulvvsbus på 12 meter – samt en 18-meter SLFA-181 Electric ledbus. De to sidstnævnte er bl.a. leveret til den tyske by Münster samt til Eindhoven i stort tal og understreger dermed, at batteridrift og hel-elektrisk bybuskørsel ikke er en fremtidsversion, men er fuldt tilgængelig i dag (se også Busmagasinet 04 2017).

Danske Busvognmænd 43

Køretøj og teknik

Fakta om Busworld 2017 Den store europæiske busudstilling Busworld 2017 var så stor og imponerende som aldrig før. Det virkede som om, at udstillere og arrangører i fællesskab ville sige ordentligt farvel til belgiske Kortrijk nær den franske grænse, inden busmessen efter hele 24 udstillinger forlader byen for at rykke til Bruxelles fra 2019.

Som sædvanlig var alle de store, europæiske spillere i busbranchen repræsenteret – suppleret af flere amerikanske og asiatiske busproducenter – og det samme var et væld af underleverandører fra hele verden.

I alt 376 udstillere fra 36 forskellige lande præsenterede deres produkter og serviceløsninger – deriblandt mindst to danske – for de mere end 37.000 gæster fra 118 lande, der lagde vejen forbi.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen fra den 18. til 23. oktober 2019, hvor næste Busworld afvikles i Bruxelles.

Strøm på polsk Polske Solaris ville ikke stå tilbage for de øvrige europæiske producenter og lancerede sin Urbino 18 Electric ledbus på Busworld 2017.

Den er udrustet med en 240 kW el-motor samt 240 kWh batterier og rummer hele 140 passagerer. Tre af disse nye busser er allerede solgt til den polske by Krakow sammen med syv elektriske 12-meters Urbino’er.

Solaris Urbino 12 Hybrid blev også præsenteret i Kortrijk. Den har en elektrisk drivline fra amerikanske BAE Systems med en 120 kW HDD-motor drevet af strøm fra et sæt superkapacitorer, som igen får energi fra en 4,5 liters Cummins dieselmotor på 210 hk. Samme bus leveres også i en 18-meters Hybrid-version med en 200 kW el-motor og en 300 hk dieselmotor.

Elektrisk minibus Blandt de europæiske busproducenter skilte Iveco sig lidt ud ved kun at have en enkelt elektrisk bus med i form af Iveco Daily Electric minibussen. Resten af Ivecos udstillede busser var enten udrustede med gas- eller dieselmotorer. Det gælder bl.a. Crossway LE 14,5 med 9-liters Cursor-motor på 360 hk, der både kan køre på diesel, biodiesel og GTL (Gas to Liquid).

Endnu en nyhed i Crossway-programmet er LE 12 NP-modellen med gasmotor, der både kan køre på naturgas og biometan. Gastankene er placeret på taget, men bussen bliver alligevel ikke højere end en tilsvarende dieselbus med AC-anlæg.

Daily Electric blev lanceret i sin første udgave allerede i 2009 og er siden blevet

videreudviklet adskillige gange. Den udstillede version på Busworld 2017 er ideel til bytrafik.

Rækkevidden er på 100 eller 160 km med to eller tre So-Ni-Cl-batterier i kombination med ultrakapacitorer. Fuld opladningstid varierer fra 24 timer fra en alm. stikkontakt til blot to timer fra en højkapacitets-ladestation.

Kineserne kommer Blandt de kinesiske udstillere var der også indtil flere elektriske bus-premierer. De kinesiske producenter gør fortsat ikke det store væsen af sig i registreringsstatistikkerne, men europæiske buskøbere skal snart til at lære navne som King Long, Yutong, BYD og Golden Dragon.

Alle kinesiske producenter præsenterede meget kapable el-busser på udstillingen. King Long viste bl.a. en 12 meter lang og 3 meter bred lufthavnsbus med en kapacitet på 108 passagerer med 596 V el-system og 180 kW batterikapacitet med en opladningstid på blot 18 minutter, mens Yutong præsenterede en 12-meter intercity-bus med plads til 59 passagerer og udrustet med 215 kW el-motor og 258 kWh Li-Ion-batterier.

Verdens største er kineser Med over 220.000 medarbejdere er BYD blandt verdens største producenter af bl.a. solceller, genopladelige batterier, monorail-tog samt elektriske køretøjer, og de skød ligeledes med skarpt i Kortrijk. BYD fokuserede udelukkende på elektriske løsninger på sin stand og vil – i kraft af nye fabrikker i Komarom i Ungarn og Beauvais i Frankrig – dække hele det europæiske marked. Blandt de udstillede BYD-busser var bl.a. en 12-meters e-Bus 12 samt en 8,7 meter lavgulvs Midibus EL med en rækkevidde på op til 200 km. Sidstnævnte er allerede kommet på det europæiske marked, hvor hollandske Connexxion har bestilt 21 stk. til brug i det nordlige Holland.

Også Golden Dragon vil være med i kampen og viste den meget nydelige Pivot EL i lavgulvsudgave i både diesel og elektrisk version – hvoraf sidstnævnte hævdes at have en hel-elektrisk rækkevidde på 300 km.

Busserne er EU-godkendte, og Golden Dragon har allerede leveret elektriske busser i bl.a.

Frankrig og Israel samt dieselbusser i Finland, Holland og Frankrig. Karosserierne er bygget helt i aluminium og er udviklet i samarbejde med hollandske Ebusco, der også udstillede sin egen elektriske bus på Busworld.

Kineserne kommer.

44 Danske Busvognmænd

BYD Midibus.

Køretøj og teknik

Anchersen og Keolis tester ny renseteknologi Ny dansk opfindelse har potentiale til at give busvognmænd besparelser på brændstofkontoen. Keolis og Anchersen tester metoden.

Af: Redaktionen Foto: René Bauer

Poul Anchersen og Hydrives grundlægger Uffe Lauge Jensen ser på kilometertal før og efter rens. Hydrive's metode er ikke testet på Teknologisk Institut, men virksomheden har nu renset flere tusinde personbiler uden skader på bilerne.

A

lle benzin- og dieselmotorer soder til over tid, og det koster i både vedligehold og brændstof. Især brændstoffet fylder i budgettet hos de fleste busvognmænd, så selv få procents besparelse batter på bundlinjen. Yderligere besparelser på brændstofkontoen kan blive en realitet med en ny og enkel motorrens, som kan foretages uden at skille motoren ad. Det er virksomhe-

den Hydrive, der står bag opfindelsen. Vi har talt med Keolis og Anchersen, som i begyndelsen af december fik besøg af Hydrive's direktør og en brintrensemaskine for at teste udstyret.

Gode resultater – og et par udfordringer Testen foregik i Avedøre Holme syd for København, hvor begge busoperatører holder

til. Hydrive rensede henholdsvis fem busser for Keolis og seks for Anchersen. Det foregik ved, at Hydrive inden bussernes rutekørsel borede et lille hul i bussens luftslange og satte Hydrives renseanlæg til. Renseanlægget sender brint gennem motoren – og til sidst forsvinder brinten ud af udstødningen som vanddamp. Efter rens blev bussen sendt ud på sin normale rute.

Danske Busvognmænd 45

Køretøj og teknik

Testen hos Keolis og Anchersen viste bl.a. følgenderesultater:

Brændstofbesparelse

10% Gennemsnit

Der testes også i Roskilde og Horsens Hydrive har indgået et samarbejde med Horsens Kommune, hvor man renser alle store og små køjetøjer i 18 måneder og dokumenterer løbende besparelser og emissioner. I Roskilde renser Hydrive 10 af kommunens køretøjer 1 gang, hvorefter der i fællesskab følges op på brændstof og emissioner i 3 måneder.

FDM: Rensetest skabte røggasfald Hydrive rensede sidst i 2017 en personbil med 192.000 km. på bagen for FDM. Røggastallet faldt umiddelbart efter renseprocessen med 80 % – dertil rapporterer bilens ejer efter seks måneders kørsel en brændstofbesparelse på ca.

10 %. Seks måneder efter har FDM testet bilen, hvor røggastallet var faldet yderligere. ”Resultaterne ser lovende ud, og det tyder på, at brintrensning har en effekt,” udtalte Tom Westersø Larsen, teknisk konsulent i FDM.

Modtryk på partikelfilter

42% Gennemsnitlig reduktion

NOx-udledning sænket med

17-40% Gennemsnit

Testen gik overordnet godt. De første to busser hos Keolis fik en gennemsnitlig brændstofbesparelse på 10 % efter rens, hvilket udløste begejstring hos teknisk chef Michael Stubtoft Petersen og værkstedschef Brian Vangkilde. Men smilene blev mindre, da de næste tre busser blev renset med mindre gode resultater til følge: Resultaterne indikerer, at motorrens udenfor i kulde og regn påvirker effekten i negativ retning. Derudover må motoren ikke være kold, da olien i bundkaret skal være driftsvarm for, at motoren kan renses. ”Vi har opfattet det her som et præforsøg for at se, om det er noget, vi vil gå videre med.

Omfanget af testede busser har naturligvis været for lille til at give andet end en indikation,” beretter Michael Stubtoft Petersen, der finder rensemetoden interessant: ”Det lader til, at rensningen skal foregå inden døre, og at bussen skal have kørt en lang tur først. Umiddelbart lader rensningen til at have en effekt, men det interessante er naturligvis også, hvor ofte der i givet fald skal renses,” udtaler han og mener, at rensemetoden bestemt er noget, man bør se nærmere på i større skala.

Hos Anchersen, hvor direktør Poul Anchersen deltog i testen med Niklas Sørensen, head of development and workshop, dukkede en anden udfordring op: Det var svært at ramme samme niveau i tanken, da Anchersens busser har tanke i begge sider med nivellering efter de forbundne kars princip. Af samme årsag svingede resultaterne temmelig meget – fra

Støjniveau i bussen reduceret med

0-1,3dB

0 til 25 % brændstofbesparelse. Kun én test blev vurderet som værende valid, og den viste igen 10% sparet brændstof efter rens.

Poul Anchersen finder ligesom Michael Stubtoft Petersen projektet interessant, men understreger, at der skal en del flere tests til, før han tør drage konklusioner på effekten. ”Det er en spændende teknologi, som jeg ser et potentiale i. Men forbedringer på det niveau, som de første tests viser, skal naturligvis verificeres. Det kan vi først gøre, når busserne har været i drift i et godt stykke tid,” udtaler Poul Anchersen efter forsøget.

Generelt er der stor usikkerhed omkring brændstofforbrug. På en bus kan forbruget variere 25-30 % fra dag til dag alt efter vind og vejr, dækkene og hvilken chauffør, der kører. Derfor vil Keolis og Anchersen de næste tre måneder følge op på dieselforbruget på de testede busser, så de får en forbrugsstatistik, der viser, om besparelsen på 10 % holder.

En lille revolution Hvis det er tilfældet, hvilket en artikel fra FDM’s medlemsmagasin også indikerer, er Hydrive en lille revolution. Resultatmæssigt er der nemlig ingen alternativer til teknologien.

Forsøg med andre metoder som f.eks. additiver har kun vist besparelser på 2-3 %. Samtidig er Hydrive skånsom mod miljøet: Restproduktet er vand i form af vanddamp fra udstødningsrøret. Skal man finde ulemper ved metoden, må det være, at den er så ny, at man ikke kender holdbarheden af en rens. Prognosen fra

Fakta om Hydrive HYDRIVE er et dansk selskab, der baserer aktiviteterne på de erfaringer, som ejeren Uffe Lauge Jensen har skabt inden for optimering af eksisterende motorteknologier og reduktion af forurening fra motorer gennem de seneste 12 år.

Hydrive har blandt andet udviklet brintgeneratoren, der kan monteres på alle eksisterende motorkonstruktioner til fossilt brændstof.

Du kan læse mere om Hydrive og deres teknologi på hydrive.dk.

46 Danske Busvognmænd

Køretøj og teknik

Hydrive er, at man skal rense 2-4 gange årligt afhængigt af kørselsmønster.

Særlig gevinst ved bykørsel Et andet vigtigt aspekt er partikelfilterets tilstand efter rens. I testen faldt modtrykket på partikelfiltrene i gennemsnit 42 %. Dette er særligt interessant for de vognmænd, der kører bykørsel. De mange korte ture ved lav fart fremmer tilsodning, så her er der god mulighed for at sænke omkostningerne til vedligehold.

Selvom metoden er ny, er resultaterne så lovende, at Horsens og Roskilde Kommune har valgt at indgå en aftale med Hydrive om rensning af kommunens vognpark.

Faktaboks De to tests hos Keolis og Anchersen blev foretaget med følgende udstyr: • Bosch 5 gas-tester model BEA460 • KANE AUTOplus gas-tester 5-2 • Nano partikelmåler P-Trak model 8525 • CEM partikelmåler model DT-9850M

Motoren skal ikke skilles ad ved en Hydrive-rens. Man borer et lille hul i luftslangen og sætter rensemaskinen til. Mens bilen står i tomgang i 30 minutter, producerer maskinen brint, som bliver sendt igennem motoren og forsvinder ud af udstødningen som vanddamp. Brinten minimerer soden. Fjernelsen af soden renser motoren, giver en renere forbrænding og sparer dermed brændstof. Det lille hul lukkes effektivt med en konisk prop.

I enkelte modeller kan man føre renseslangen ind igennem luftfiltret.

Vi kan ikke redde verden !! men vi kan hjælpe dig

SPARE BRÆNDSTOF... .. med Stroco oliefyr - designet til

DANMARK

Udvendige og indvendige LED-informationsskilte

●

●

at levere optimale resultater til dine busser ●

Stroco oliefyr: • • • • • • •

Kører på diesel, biodiesel, RME og ethanol Miljøvenlig: lavt udslip.

Kan udstyres til elektrisk natdrift Nemt-at-bruge test udstyr Dag-til-dag levering Gratis teknisk support Produceret i Danmark gennem 40 år - leverer varmen • Leveres i hele Europa

Stroco ApS - Viborgvej 50 - DK-8450 Hammel Tlf. 8696 1066 - Fax 8696 9647 Email info@stroco.dk - www.stroco.dk

●

●

●

12 års fabriksgaranti på alle LED-skilte.

Ingen irriterende småregninger i garantiperioden.

De bedste kvalitetsdioder med en meget høj opløsning gør skiltene lette at læse både på lang afstand og i solskin.

Automatisk stoppesteds-avertering med syntetisk tale.

12 volt skilte til minibusser – strøm skal bare tilsluttes, så virker de.

Centrallager af reservedele findes i Karlslunde.

Hanover Danmark . Kurt Skousgaard Motorgangen 13-15 . 2690 Karlslunde Tlf. 46 59 58 95 . Mobil 22 21 58 95 E-mail: kurt@hanoverdanmark.dk . www.hanover.dk Teknisk support / service Jylland / Sjælland: Ole Frier-Meineche . Tlf. 27 61 27 60.

Danske Busvognmænd 47

Nostalgihjørnet er en rubrik i Busmagasinet udarbejdet af Bushistorisk Selskab.

NOSTALGIHJØRNET

Linjebus

P

2.

å trods af, at det var et af Danmarks allerstørste busselskaber, er det nu mere end 10 år siden, det forlod landet.

Oprindeligt hed det Linjebus, det store svenske busselskab, som med HT's overgang til udbud pr. 1990 satte sig stort på kørsel i først Hovedstadsområdet – siden i Vestsjælland og Østjylland – og derefter også i Storstrøm og Nordjylland.

Linjebus var datterselskab af svenske Linjebuss, stiftet i 1940. Med store økonomiske midler på lommen fra ejeren, rederikoncernen Nordstjernan, voksede det hurtigt via opkøb blandt de mange svenske vognmænd, som hakkede i det under krigen og hellere ville lave noget andet.

Rigtig stor blev man efter Combus-skandalen, da Arriva efter købet af Combus i 2011 for 100 kr. straks videresolgte halvdelen til Connex, som Linjebus nu hed.

I 1997 var Linjebuss nemlig blevet købt af den franske CGE-vandkoncerns trafikdivision CGEA Transport, der fra 2000 havde skiftet navn til Connex.

I 2006 skiftede man igen navn – denne gang til Veolia. I Frankrig havde man valgt at udskille miljø og trafik fra det oprindelige CGE (nu Vivendi) under navnet Veolia Environment, som ikke ønskede at have en transportvirksomhed i Danmark, der de sidste ti år havde præsteret underskud.

I stedet var man indstillet på at betale rundhåndet for at slippe ud af sine mange tabsgivende kontrakter i Danmark. Her meldte Arriva sig og overtog aktiviteterne i 2007.

1. I Roskilde Avis startede Linjebus med at undskylde den farvelade af busser, man nu skulle køre med pr. april 1990.

Det var nemlig indløste HT-entreprenørbusser, som denne Scania med VBK-karosseri fra Hornsherreds Buslinier.

3.

2. Medvirkende til, at Linjebus kunne ’grovæde’ kørsel, var, at man kunne få busserne billigt. Således fik man ved købet af de mange Volvo B10BLE/Säffle – som denne – både dansk handicappulje-tilskud og svensk investeringsstøtte.

3. I 2000 skiftede man navn til Connex. Her indførte man denne blå/gule firmafarve, der her ses på en Scania Omnilink ledbus i Kolding, 2006.

4. I 2006 skiftede man igen navn – til Veolia – og indførte disse absolut pænere grå og hvide farver. Men det blev ikke til mange busser, for allerede året efter forlod man Danmark.

Her ses en af dem hos Roskilde Vogn og Karosserifabrik.

4.

48 Danske Busvognmænd

Af: Lars Ersgaard, redaktør på Bushistorisk Selskabs medlemsblad ”Busbladet”. Billeder: BHS henh. Lars Ersgaard arkiv.

Rensning af partikelfilter Priser fra

-20% i væ

Kr. 2.200,-

rksteds r a b at -

(Ekskl. moms)

- en del af Nordjysk Diesel-Elektro A/S

r e t l i f l e k i t r Pa se r vic e ✔ Rensetid fra 1 time ✔ Flowtest før/efter rensning ✔ Føler skal ikke afmonteres ✔ Filteret forbliver originalt ✔ Filter op til 200 kg. ✔ Ingen ventetid

Følgende afdelinger renser filtre: ✔ Aalborg ✔ Holstebro ✔ Århus ✔ Hedehusene ✔ Herning

-det klarer vi..!

- professionel service uden ventetid

Kort leveringstid - Høj kvalitet - Lave priser

Din dieselspecialist

Kuverter

Rubrikannoncer

Hedehusene Århus Aalborg Aalborg SV Holstebro Herning 4320 7610 7080 7361 9812 0911 7080 7359 7080 7351 9722 4499

www.nde-ketner.dk

Busrejser – overnatning & forplejning

Går bus-turen til København..?

HAR DE GRUPPEN? Vi har værelserne med douche - WC - køkken - TV

- så besøg os for et godt måltid mad.

ØNSKES:

Central beliggenhed, tæt på DR byen, Tivoli og Amalienborg.

Dansk Køkken.

Stor rutine i bus selskaber blandt andet fra Fyn, Jylland og Sverige Altid et godt tilbud - f.eks : Flæskesteg med rødkål samt dess. kr. 168,Stor buffet kr. 178,-

Restaurant Menuen

9900 Frederikshavn tlf. 98 42 78 99

Gode samarbejdspartnere Kontakt os for tilbud

HVIS DU VIL ANNONCERE HER

Nygade 7, Sandvig, 3770 Allinge Tlf. 56 48 10 10 - Fax 56 48 18 89

skal du kontakte PK-Reklame & Tryk på 9842 7899 eller per@pk-reklame.dk

www.grethaspension.dk - info@grethaspension.dk

Rekvirer venligst priser for 2007 Rekvirervenligst venligst priser priser for Rekvirer for2018 2004

Brigadevej 49 - 2300 København S

tlf. 32543322

www.restaurantmenuen.dk Danske Busvognmænd 49 RestaurantMenuen_DBjan2011.indd 1

23/09/16 13.40

Rubrikannoncer / Info

Brugte busser Velkommen i DB

Kreds 1

MT Busservice Snerlevej 9 9800 Hjørring CVR nr.: 21677302

Kreds 3

Gelabus & Bugsering Valseholmen 5 2650 Hvidovre CVR nr.: 18420341

Afgang fra DB

Kreds 1 Aut. service til din Mercedes-Benz og Setra

FYNS LAST- & BUS

Aps

Gl. Sognevej 9, 5771 Stenstrup, Tlf. 62 26 15 26, e-mail: fynslastbus@mail.dk

Hadsund Taxi & Bus Rosendalsvej 17 9560 Hadsund CVR nr.: 12661649 MLP Taxi Lyøgade 4, 4 tv 9000 Aalborg CVR nr.: 26982235

Kreds 3

VIL DU ANNONCERE HER Kontakt PK-Reklame & Tryk tlf.9842 7899

Vi køber alle slags brugte og skadede busser til ekspert.

Betaler med kontanter.

Sarwary Omnibushandel KG Tlf. + 49 40 250 6924 Fax. + 49 40 2549 5884 info@sarwary.de

e k k y l l i t r e g i s Vi … med jubilæet Evald Rosing Hansen 10 års jubilæum hos De Grønne Busser I/S den 5. december 2017

50 Danske Busvognmænd

Jesper Grønholt Jensen 20 års jubilæum hos Herfølge Turistfart A/S den 19. december 2017

Bjørn Klamer A/S Vassingerødvej 89 E 3540 Lynge CVR nr.: 25476956

Info

Bus magasinet

Sekretariatet Vesterbrogade 10 1620 København V Tlf. 70 22 70 99 Fax 70 22 10 99 www.db-dk.dk db@db-dk.dk Telefontid man-fre 9-15 Telefax og mail er åben for meddelelser hele døgnet.

Medarbejdere

Hovedbestyrelse Landsformand John Bergholdt – Bergholdt.dk A/S Børstenbindervej 5, 5230 Odense M tlf. 66 11 31 31, fax 66 19 08 09 john@bergholdt.dk / www.bergholdt.dk Næstformand Formand Handicapsektor Allan Mørup – Mørups Turistfart ApS Haugevej 23, 7400 Herning tlf 97 11 69 69, fax 97 11 63 60 allan@morups.dk

Steen Bundgaard Adm. direktør, cand.jur. steen@db-dk.dk Overordnede opgaver, turistkørsel, internationale relationer, moms, afgifter.

Formand Rutesektor Peter Lanng Nielsen – Keolis Danmark A/S Naverland 20, 2600 Glostrup tlf. 88 17 17 17, fax 88 17 17 19 peter.lanng.nielsen@keolis.dk

Lasse Repsholt Chefkonsulent, cand.scient.pol. lasse@db-dk.dk Kollektiv trafik, økonomi, udbud og kontrakter, busloven, international buskørsel, handicapkørsel.

Michael Branner Konsulent, cand.scient.pol. michael@db-dk.dk Medlemsblad, hjemmeside, presse, rådgivning.

Formand Turistsektor Jørn Pedersen – Jørns Busrejser Snehvidevej 9, 9700 Brønderslev tlf. 98 82 39 43, fax 98 82 39 74 info@jornsbusrejser.dk

Formand DB’s kreds 1 Lars Brøchner – Brøchners Biler Genvejen 16, 7451 Sunds tlf. 97 14 10 52, fax 97 14 42 52 info@brochnersbiler.dk, www.brochnersbiler.dk

Britt Wittrup Konsulent britt@db-dk.dk Turistkørsel, kontingent, årsmøde, messer, samarbejdsaftaler, salgsartikler, forsikring.

Formand DB’s kreds 2 Peter Papuga – Papuga Bus A/S Lundahl Nielsensvej 1, 7100 Vejle tlf. 75 85 85 88 peter@papugabus.dk

Rikke Bengtsson rikke@db-dk.dk Sekretær, medlemsdatabase, medlemsblad, hjemmeside, salgsartikler, kredsarrangementer, årsmøde.

Formand DB’s kreds 3 Carsten Rasmussen Vedde Turistfart A/S Bådehavnsgade 38, 2450 København SV tlf. 57 80 46 19 carsten@veddeturistfart.com www.veddeturistfart.dk

KOM I KONTAKT MED DET DANSKE BUSFOLK...

Annoncer i Busmagasinet Kontakt PK-Reklame & Tryk tlf. 98 42 78 99

Nr. 01 januar 2018 Danske Busvognmænd er for alle, der udfører erhvervsmæssig buskørsel.

Organisationens formål er via indflydelse, information og indkøbsaftaler at sikre sine medlemmer de bedst mulige arbejdsvilkår.

Udgiver Vesterbrogade 10 / 1620 København V Tlf. 70 22 70 99 / Fax 70 22 10 99 www.db-dk.dk / Mail. db@db-dk.dk Ansvarshavende Steen Bundgaard / steen@db-dk.dk Layout og tryk Mediegruppen Horsensvej 72A, 2 7100 Vejle Tlf. 75 84 12 00 www.mediegruppen.net Annoncer PK-reklame & Tryk ApS Lerstien 10 / 9900 Frederikshavn Tlf. 98 42 78 99 produktion@pk-reklame.dk Oplag 2.000 stk.

Distribution Post Danmark ISSN 1904-8505 Danske Busvognmænds opfattelse udtrykkes i lederen, og hvor det i øvrigt direkte fremgår. Meninger udtrykt i andre artikler er ikke nødvendigvis Danske Busvognmænds. Eftertryk kun tilladt efter nærmere aftale.

Forsidebillede Adobe Stock Abonnementspriser Årsabonnement – Danmark kr. 275,- inkl. moms – Udlandet kr. 335,- momsfrit Enkeltnumre kr. 50,- pr. stk. inkl. moms + forsendelse.

Udgivelser Udkommer 6 gange om året Næste udgivelse er i uge 9 2018.

Deadline for indlevering af annoncer er senest d. 9. februar 2018.

Trykt på miljøgodkendt papir hos svanemærket trykkeri, der er kvalitetsog miljøcertifiseeret iht. ISO 9001/14001.

MG 8736

Danske Busvognmænd

Danske Busvognmænd 51

SOFIERO SLOT EN ROYAL OPLEVELSE Book en konge- eller dronningepakke for min. 30 personer senest 1/3 2018 – så giver vi færgebilletten*.

Sofiero Slot var hjemsted for den svenske Kronprins Oscar og hans hustru tilbage i 1866, og siden da har flere royale haft glæde af det smukke slot, der ligger i udkanten af Helsingborg. Slottet og den store slotspark tager sig fantastisk ud i forårs- og sommermånederne, hvor de mange smukke blomster skaber de mest fantastiske rammer for en royal oplevelse.

Gør brug af de gode gruppetilbud fra Sofiero Slot, og få entré til slot og park, guidet rundtur, skræddersyet jeres ønsker og lækker frokost i enten slotsrestauranten eller Café Glasverandan.

Se de gode tilbud på www.sofiero.se/evenemang/for-grupper. Vi giver færgebilletten*, hvis I booker en Konge- eller Dronningepakke for min. 30 personer inden den 1/3 2018!

NGE PR .

GA

K

TH

E

GN DØ

*Færgebilletten gælder 1-dags billet til bus den dato, hvor pakken er booket

142 A F

Kontakt Key Account Manager Lars Dalsgård for yderligere information. lars.dalsgaard@scandlineshh.com eller 21 53 60 80

BEST BREA