Busmagasinet 03 2017

Bus t e n i s a mag Nr. 03 maj 2017

Kollektiv bustrafik – det er sikkert og vist

SOLIBUS FOR SOLIDARISK BUSKØRSEL

Serviceniveauet skal prioriteres politisk FOKUS

I NIVEAU SERVICE ØRSLEN K SPECIAL

Medlemsblad for Danske Busvognmænd

xxxx

Den perfekte overraskelse.

I juni får busbranchen og frem for alt vores kunder en behagelig overraskelse. Der fødes en ny stjerne på himlen og MercedesBenz fejrer verdenspremiere på en banebrydende turistbus.

2 Danske Busvognmænd

EvoBus A/S, Centervej 3, 4600 Køge, Tlf: +45 56 37 00 00

Indhold

Leder v/ Michael Branner Konsulent

14

40

Serviceniveauet skal tænkes ind i udbuddene Rammevilkår i busbranchen skabes bl.a. af lovgivning, udbudsbetingelser og ikke mindst myndighedernes forvaltning af reglerne i hverdagen. Ved årsmødet og Busmessen i marts fik Danske Busvognmænd som sædvanlig skabt synlighed om busbranchens vilkår over for netop de mennesker, som er med til at skabe rammevilkårene i Danmark – dvs. politikere, trafikselskaber, kommuner, ministerier og styrelser af den ene og anden art.

Og der er nok at tage fat på. Som det fremgår af fokus i denne udgave af Busmagasinet, så sættes niveauet og vilkårene for special- og handicapkørslen i de udbud, som udarbejdes af kommuner og trafikselskaber. Der hersker ingen tvivl om, at busvognmænd ønsker at levere personbefordring af en høj kvalitet, hvor slutbrugeren – altså passagererne – oplever en komfortabel og effektiv transport.

Men hvis dette ikke prioriteres af de politikere og embedsmænd, som udformer udbuddene, så er vognmændenes gode vilje ikke meget bevendt. Når offentlige transportkøbere ikke reelt efterspørger kvalitet og serviceniveau i udbuddene, så er det ikke noget vognmænd på et frit marked kan leve af at levere.

De borgergrupper med handicap og sygdom, der visiteres til den kommunale kørsel, er også de passagerer, som kræver det højeste uddannelses- og serviceniveau af vognmand og chauffører. Det niveau skal politikerne og kommunerne prioritere.

04

20

FOKUS

I NIVEAU SERVICE ØRSLEN K SPECIAL

i dette nummer...

Fokus 04 Politikerne skal

prioritere serviceniveauet i

special- og handicapkørslen

26 Synergieffekt skaber gode resultater 30 Solibus for solidarisk

buskørsel

Køretøj og teknik

Kollektiv trafik

12 Ny europæisk buskåring:

”Årets Minibus” kåres i 2017

for første gang

33 Kollektiv bustrafik

– det er sikkert og vist

13 Minibusser – en mærkelig

størrelse

Foreningen

14 Den neutrale formidler

36 Beretning 2017:

Fremkommelighed for bus,

faglighed og international kørsel

18 Ny Mercedes-Benz

Tourismo RHD på vej

40 Politikerne lagde

øre til busbranchen

Turistbussen

42 Stor interesse for

Busmessen i Herning

20 Fjernbusterminal:

Dybbølsbro er oplagt 24 Workshop om turistbussens

fremtid

46 Kenya 48 Nostalgihjørnet

Danske Busvognmænd 03

Fokus

FOKUS

SERVICEN IV SPECIALK EAU I ØRSLEN

Politikerne skal prioritere serviceniveauet i special- og handicapkørslen Et højt serviceniveau for personbefordringen er uomgængelig, hvis kernevelfærden for handicappede og deres familier skal fungere. De tilbudte kørselsordninger ødelægger kort sagt familielivet og livskvaliteten, når den offentlige transportkøber ikke prioriterer rettidighed, rimelig transporttid og en veluddannet chauffør. Det mener kredsbestyrelsesmedlem af Danske Handicaporganisationer Rie Hedenborg, som også peger på flere økonomiske grunde til, at kommunalpolitikerne bør prioritere et højt serviceniveau i handicap- og specialkørslen.

Af: Michael Branner Foto: iStock, privat

Modelfoto

04 Danske Busvognmænd

Fokus

P1

Dokumentar satte i marts fokus på kørselsordninger for handicappede børn med udsendelsen ”Når skolebussen ødelægger familielivet”. Udgangspunktet var familien Filtenborg, hvor sønnen Bertram er diagnosticeret med autisme og derfor er visiteret til daglig kørsel til og fra specialskole.

Dokumentaren satte en tyk streg under, at special- og handicapkørslen – hvad enten denne udbydes af trafikselskaber eller i kommunalt regi – er krævende, og at såvel rettidighed som dygtige chauffører er nødvendigheder, hvis kørslen skal leve op til de standarder, som de visiterede borger med rette kan forvente.

Kørsel påvirker familielivet Ifølge Rie Hedenborg, kredsbestyrelsesmedlem i paraplyorganisationen Danske Handicaporganisationer, er der ingen tvivl om, at et dårligt serviceniveau i specialkørslen for handicappede børn går ud over familien og børnenes trivsel.

Rie Hedenborg har selv tre børn med diagnoser inden for autismespektret og har dermed gennem mange år været afhængig af velfungerende kørselsord-

ninger til sine børn. Derudover har hun gennem flere år engageret sig i udbuddet af kørselsordninger, som man efter hendes mening ikke prioriterer højt nok politisk: ”Chauffører og vognmænd kan være ude for at skulle befordre samtlige borgergrupper på en dag. Det kræver chauffører og vognmænd, som kan håndtere situationen,” udtaler hun og påpeger, at børn med handicap, der bliver visiteret til et særligt tilbud, simpelthen ikke kan holde til en befordring, der ikke lever op til en vis standard. ”Jeg har ingen forventninger om, at chaufføren, der henter mine børn, er uddannet specialpædagog. Hvis barnet er for plejekrævende, skal der naturligvis bevilges en ledsager fra kommunens side. Men det er som om, at kommuner og regioner mener, at man kan ansætte folk fra gaden til kørslen,” beretter Rie Hedenborg.

En integreret del af kernevelfærden Den danske lovgivning (bl.a. Serviceloven og Folkeskoleloven) og FN’s handicapkonvention bestemmer, at mennesker med handicap og berørte familier har ret til tilnærmelsesvis

”Min datter er blind, udviklingshæmmet og autist og har brug for at vide, hvem hun skal køre med.”

KOMMENTAR FRA UNDERSØGELSE PÅ P1

Mangler der lovgivning for special- og handicapkørslen?

Der findes ikke nogen lovgivning i Danmark, der sætter niveauet for den special- og handicapkørsel, som kommuner og trafikselskaber er forpligtede til at tilbyde mennesker med handicap og sygdom. Danske Busvognmænd udgav i marts en branchestandard, som er en vejledning til kommunerne baseret på branchens egen opfattelse af, hvad en konkurrencedygtig og kvalitetsbevidst busvognmand kan levere.

Danske Busvognmænd understreger i branchestandarden, at det er en politisk opgave at definere det konkrete serviceniveau i udbuddene af kørselsordningerne: ”Med standarden vil vi gerne markere over for kommuner, trafikselskaber og politikere, at special- og handicapkørslen udgør en central del af de primære velfærdydelser, som syge- og handicappede har ret til. Det siger sig selv, at serviceniveauet i høj grad præges af uddannelsesniveauet og de udbudsvilkår, som vognmændene opererer under. Det er vores opfordring, at kørselsafdelingerne i kommunerne tænker dette serviceniveau igennem sammen med deres kommunalpolitikere og betragter kørslen som en vigtig del af den velfærdsydelse, borgeren skal transporteres til,” udtaler Michael Branner, konsulent i Danske Busvognmænd.

Du kan læse Danske Busvognmænds råd til kommunerne vedrørende serviceniveau i Branchestandard for kommunal kørsel afsnit 3.4 på db-dk.dk/branchestandard-0.

”Sæt tid af i kørslen til uforudsete hændelser og pres ikke for mange børn ind i en kørsel, hvor der ikke er tid.”

KOMMENTAR FRA UNDERSØGELSE PÅ P1

Baggrund På P1 Dokumentar tilbage i marts blev vi præsenteret for Bertram, som er diagnosticeret med infantil autisme, tourette og udtalevanskeligheder. Bertram går i specialskole og bliver derfor kørt i skole hver dag gennem en kørselsordning, som familien har krav på. Autister har i særlig grad brug for faste og trygge rammer – det gælder også kørslen. Ifølge Serviceloven, Folkeskoleloven og FN’s Handicapkonvention skal du som barn med handicap sikres ligestilling, dvs. lige adgang til læring, lige adgang til sociale relationer og lige adgang til trivsel. For mange familier med børn med handicap er en velfungerende kørselsordning en forudsætning for, at hverdagen hænger sammen.

Danske Busvognmænd 05

Fokus

”Jeg synes, at en max køretid på 5 kvarter HVER vej er urimeligt for de mindre børn.

Min datter på 6 år, som startede i skole for 7 mdr. siden, har dage, hvor hun tilbringer 3 timer i en bus på en dag.”

KOMMENTAR FRA UNDERSØGELSE PÅ P1

”Det medfører en masse stress, forvirring og utryghed for både mig og min søn.”

KOMMENTAR FRA UNDERSØGELSE PÅ P1

samme liv som folk, der ikke har et handicap.

Rie Hedenborg erkender, at det i praksis kan være svært at leve op til. Men under alle omstændigheder er transporten et uomgængeligt element i bestræbelserne på at leve et så normalt liv som muligt: ”Familierne har ikke selv valgt at få et barn med handicap. For at opfylde kravene i lovgivningen og konventionen er transporten mindst lige så vigtig som alle de andre velfærdsydelser, mennesker med handicap har ret til på lige fod med andre. Hverken uddannelse eller fritidstilbud er meget værd for mennesker med handicap, hvis transporten ødelægger deres muligheder for at nå frem i ordentlig tid, eller hvis manglende punktlighed eller lang transporttid gør, at børn med handicap skal bruge det meste af dagen på transport.”

Hun mener, at det offentlige er nødt til at se på befordringen som en integreret del af velfærden: ”Befordringens sammenhæng med den velfærd, som borgerne skal køres hen til, er en del af en cyklus. I det her velfærdssamfund har vi lovgivningsbaserede kvalitetsstandarder for en pølsevogn i et idrætscenter, men vi har ikke officielle kvali-

tetsstandarder for kørsel med børn. Udbuddene fokuserer meget på køretøjet og chaufføren. Man burde måske skrive bare tre linjer i udbuddet om barnet og den målgruppe, der skal befordres,” pointerer Rie Hedenborg, der også gerne så, at de berørte borgere i special- og handicapkørslen blev bedre inddraget i udarbejdelsen af det offentliges udbud af personbefordring.

Udbuddene skåret for stramt til Hun ser det utilfredsstillende serviceniveau som resultatet af alt for standardiserede udbud af special- og handicapkørsel, og at man ikke fra politisk hold har sat fokus på, hvad det egentlig kræver at befordre syge og borgergrupper med handicap. Det går ud over såvel chauffører som passagerer: ”Jeg oplever mange engagerede chauffører, der gerne vil tage sig af passagererne.

Men det virker ikke som om, at de masseproducerede udbud er med til at sikre, at chaufførerne bliver repræsentanter for et bestemt serviceniveau,” fortæller Rie Hedenborg. Hun påpeger, at dårlige arbejdsforhold og mangel på uddannelse i transportbranchen i værste fald kan betyde personaleflugt, der vil gå

FOKUS

Undersøgelsen P1 Dokumentar lavede i forbindelse med udsendelsen ”Når skolebussen ødelægger familielivet” en rundspørge blandt en række forældre til børn med handicap om, hvor tilfredse de er med deres barns kørsel. Det resulterede i 164 besvarelser fra et bredt udsnit af forældre til børn med handicap, som benytter en kørselsordning. Respondenterne er ikke tilfældigt udvalgte og er derfor ikke repræsentative for kørslen i de danske kommuner generelt.

Overordnet set viste svarene, at hver fjerde af de adspurgte forældre samlet set var utilfredse eller meget utilfredse med deres barns specialkørselstilbud (hovedtotal, tabel 1). Rundspørgen viste ikke nogen udtalt forskel på den samlede tilfredshed med kørselsordninger administreret af hhv. et kommunalt kørselskontor og et trafikselskab.

Tallene stemmer godt overens med Busmagasinets gennemgang af trafikselskabernes tilfredshedsundersøgelser vedrørende flextrafikken i 2016. Her fremgik det, at brugertilfredsheden med netop flexrute/-skole (som bl.a. udgør den visiterede skolebuskørsel fra kommuner) typisk haltede efter de andre former for flexkørsel (f.eks. patientbefordring og flextur) – f.eks. lå tilfredsheden med flexrute i Moviaregi i 2015 på 73% (Busmagasinet maj 2016) mod 72% i P1’s undersøgelse (tabel 1).

Overordnet set adskilte tilfredsheden med kørselsordninger i hhv. kommunalt regi og trafikselskab sig kun på et enkelt, men dog – ifølge dokumentaren på P1 – relevant parameter: De forældre, hvis kørselsordninger var organiserede i kommunalt regi, var væsentligt mere tilfredse med transporttiden og den førte rute. Det fremgår af tabel 2 (s. 9), hvor 68% af forældrene i kommunalt regi er tilfredse med transporttiden mod 54% i regi af trafikselskabet.

Tabel 1: Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns specialkørselstilbud?

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken/eller

Utilfreds

Meget utilfreds

Total

Antal

Kommunalt kørselskontor

23%

47%

5%

17%

8%

100%

78

Trafikselskab

22%

50%

1%

20%

7%

100%

86

Hovedtotal

23%

49%

3%

18%

7%

100%

164

Fortsætter på side 9

06 Danske Busvognmænd

yderligere ud over kvaliteten af personbefordringen. ”Der skal være reelle arbejdsforhold for chaufførerne. Jeg oplever en branche, hvor der ikke er tid til tingene,” udtaler hun og mener, at det ikke ville være muligt for hende selv at holde 20 år som chauffør i specialog handicapkørslen. ”Man ser simpelthen for enøjet på tingene i udbuddene og glemmer væsentlige aspekter ud over pris. Hvis kommunerne bare vil presse prisen ned, så ender de berørte familier med en kørselsordning, der kan ødelægge deres hverdag,” konstaterer Rie Hedenborg og understreger, at det ikke er de enkelte vognmænd, som det i hendes øjne handler om. Det er udbudssystemet, som generelt skal løftes til et højere niveau.

Dårlig kørsel koster samfundet Rie Hedenborg er af den opfattelse, at det

Rie Hedenborg har tre børn med diagnoser inden for autismespektret. Det er dog kun hendes søn Halfdan, der befordres via en kørselsordning.

”Det kunne dog være ønskeligt, at chaufførerne fik et basiskursus i specialpædagogik til at håndtere konflikter med børnene, da der her godt kan opstå lidt udfordringer, pga. vores børns særlige udfordringer.”

57020

KOMMENTAR FRA UNDERSØGELSE PÅ P1

Tank bussen lige der, hvor du er Hos OK får du et stort, landsdækkende netværk af OK Truck Dieselstationer, så du altid kan tanke bussen lige der, hvor du er. Alle vores stationer er strategisk velplacerede, tæt ved motorveje, så du hurtigt og nemt kommer på farten igen.

Bestil tankkort på 89 32 25 40

www.ok.dk

Danske Busvognmænd 07

Fokus

Modelfoto

ikke alene har menneskelige, men også samfundsøkonomiske omkostninger, når befordringen ikke fungerer: ”I mine øjne kunne man spare mange unødige udgifter ved at investere tid og energi i veltilrettelagte udbud af befordringen. Jeg kender til en sag, hvor en dreng med lungeproblemer var visiteret til kørsel med andre børn. Det var som udgangspunkt helt fint. Men den regulære kørsel fungerede så dårligt, at kommunen blev nødt til at visitere drengen til solokørsel, da han ikke kunne holde til kørslen med de andre børn. Det blev så en ekstra udgift for kommunen.”

En undersøgelse vedrørende tilfredsheden med kørselsordninger blandt familier med handicappede børn foretaget af P1 viste, at 26% af de adspurgte forældre i undersøgelsen har søgt tabt arbejdsfortjeneste hos kommunen som følge af problemer med kørslen. Dette er et væsentligt økonomisk aspekt, men dog ikke det væsentligste, afslutter Rie Hedenborg: ”Det er en belastende faktor, når noget udefrakommende har så stor magt over familielivet. Derfor er det så vigtigt, at kørselsordningerne fungerer. Jeg finder det paradoksalt, at et tiltag, der er etableret for at aflaste familierne, i værste fald kan ende med at være en yderligere belastning.”

"Hvis der skal 'opdragelse' ind over transporten bør der være en anden voksen med uddannelse til stede. Jeg ved godt, det er en yderligere udgift, men det kan være en rædselsfuld halv time for sårbare børn i bilen, hvis der konstant er kaos."

KOMMENTAR FRA UNDERSØGELSE PÅ P1

”Synes det er katastrofalt, at min datter skal knækkes psykisk, grundet både lange skoledage, men også det, at hun skal sidde i en taxa 2 timer hver dag omgivet af mange andre, fordi der skal spares og laves samkørsel.

Afhentes kl. 6.50, hjemme igen kl. 16.30.”

KOMMENTAR FRA UNDERSØGELSE PÅ P1

”Kørslen er faktisk noget af det mest velfungerende, hvor vi bor. Det eneste kritikpunkt er, at transporttiden er 1 time, frem og tilbage. Dvs. 2 timer i bus dagligt. Det er meget lang tid og gælder for børn helt ned til 6 år. Årsagen hertil er kommunens spareiver, og fordi kommunens eneste specialskoletilbud er centraliseret.”

KOMMENTAR FRA UNDERSØGELSE PÅ P1

08 Danske Busvognmænd

Fokus

”Der er rigtig lang transporttid. Chaufføren gør alt for at overholde tider, men oftest er der ikke den fornødne tid til fastspænding af kørestole.”

KOMMENTAR FRA UNDERSØGELSE PÅ P1

FOKUS

Undersøgelsen - fortsat Tabel 2: Hvor tilfreds er du med ruten? Herunder transporttid (N=164) Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken/eller

Utilfreds

Meget utilfreds

Hovedtotal

Kommunalt kørselskontor

23%

45%

8%

12%

13%

100%

Trafikselskab

26%

28%

7%

20%

20%

100%

Hovedtotal

24%

36%

7%

16%

16%

100%

Udover vigtigheden af transporttiden peger undersøgelsen på, at faste chauffører har stor betydning for familiernes tilfredshed med personbefordringen. Forældre, hvor børnene afhentes/afleveres af en fast chauffør eller en fast gruppe af chauffører, er således også de forældre, der samlet set er mest tilfredse, jf. tabel 3.

Tabel 3: Betydning af faste chauffører for den samlede tilfredshed (N=166) 9. Har dit barn faste chauffører?

Gennemsnitlig tilfredshed

Antal

Der er en fast gruppe af chauffører, der deles om ruten

3,6

35

Mit barn har fast chauffør både ved afhentning og aflevering

4,0

68

Mit barn har fast chauffør ved afhentning

3,5

37

Mit barn har fast chauffør ved aflevering

3,3

4

Vi har ikke faste chauffører

2,6

22

Som omtalt viser rundspørgen også, at kørselsordninger, der ikke fungerer, kan have samfundsøkonomiske konsekvenser ud over de personlige omkostninger. 26% af de adspurgte forældre har ifølge dem selv søgt om tabt arbejdsfortjeneste som følge af kørselsordningerne, mens 17% meddeler, at de er gået ned i tid på deres arbejde (figur 1).

"Det burde være lovpligtigt, at chauffører, der kører med børn med specielle udviklingsbehov, tilegner sig viden om funktionsnedsættelserne, inden de overlades med ansvaret."

Figur 1: Har kørslen været medvirkende til du eller den anden forælder/partner … (N=135) Er flyttet

4%

Har måtte søge hjælp hos venner og familie

25%

Har måtte skifte arbejdstider Har måtte skifte arbejde

19%

KOMMENTAR FRA UNDERSØGELSE PÅ P1

7%

Har søgt tabt arbejdsfortjeneste

26%

Er kommet for sent på arbejde Er gået ned i tid på arbejdet

39% 17%

Danske Busvognmænd 09

Kort nyt

Uber lukker ned for al transport i Danmark Det oplyser Uber på et pressemøde ovenpå den politiske aftale om en ny taxilov, som blev indgået i sidste måned. ”Med udgangspunkt i de barrierer og med udgangspunkt i, at vi har løst tryg, sikker og pålidelig transport i København, så har vi besluttet, at Uber lukker tjenesten i Danmark,” siger talsmand for Uber Nordic, Kristian Agerbo ifølge dr.dk. ”Det gør vi på grund af den politiske aftale i Danmark.”

Tirsdag den 18. april lukkede Uber endeligt ned for kørslen i Danmark og appen blev fjernet.

SMS-tjeneste giver bedre service i flextrafikken Flextrafik i Movia har indført en sms-tjeneste, som minder kunder, borgere og patienter om, at de har en tur med flextrafikken. SMS-tjenesten er en god service til brugerne og har også medført et fald i antallet af forgæves ture.

Med FlexUpdate varsles brugerne af Flextrafik på SMS om den bestilte transport – første gang 24 timer inden det oplyste afhentningstidspunkt og anden gang 10 minutter før de bliver hentet.

FlexUpdate blev lanceret i oktober 2015 for kunder i FlexHandicap og Flextur og i maj 2016 kom også Flexpatient og Flexkommune med.

Det er dermed alle Flextrafiks brugere på nær borgere i Flexrute, der kan få en gratis sms med bilens ankomsttidspunkt.

KORT OM...

SPECIALKØRSEL

Uber betaler bøde for medvirken til ulovlig taxikørsel Kørselstjenesten Uber skulle alligevel ikke møde op i Københavns Byret i april måned – tiltalt for at medvirke til overtrædelse af taxiloven. Det hollandske selskab Uber BV, som står bag Uber-app'en, har nemlig indvilget i at betale en bøde på 30.000 kroner.

Det fortæller advokaturchef Vibeke Thorkil-Jensen fra anklagemyndigheden ved Københavns Politi til Avisen.dk.

Den planlagte retssag mod Uber var iføge Avisen. dk en principiel prøvesag, der skulle slå fast, om selskabet har medvirket til ulovlig taxikørsel.

Københavns Politi vil dog ikke svare på, om Uber ved at betale bøden også har erkendt, at man har begået ulovligheder.

VIDSTE DU ... … at 25.649 mennesker lagde vejen forbi messen Transport 2017? Det er over 3000 flere end 2015, hvor man oven i købet havde åbent en dag mere.

10 Danske Busvognmænd

Tag Færgen til Als og Lolland

xxxx

Tag på tur BØJDEN-FYNSHAV eller SPODSBJERG-TÅRS fra kun

265,Book nu info@nordictravel.dk eller tlf. 6991 1651

Bøjden

AlsFærgen

Tårs

Fynshav Spodsbjerg

LangelandsFærgen

To spændende programmer...

Se de fulde programmer i det store inspirationskatalog på faergen.dk/bookprogram

ALS - endagstur til oplevelsesparken Universe

LOLLAND - endagstur i Knuthenborg Safaripark

DKK 265,-

DKK 270,-

pr. person ved 30 pers. og er inkl. moms (ekskl. bus).

pr. person ved 30 pers. og er inkl. moms (ekskl. bus).

• • • •

• • • •

Færge Bøjden - Fynahav tur/retur Kaffe og rundstykke om bord på færgen Entré til oplevelsesparken Universe Entré til Mads Clausens museum

Vi skal tilbringe dagen i oplevelsesparken Universe.

I en (ikke) så fjern galakse ligger Universe. En forunderlig verden, hvor træer vokser på hovedet og skøre robotter sludrer løs. Her er masser af forunderlige oplevelser, nok til at fylde en hel dag. Men vi skal også en tur forbi Mads Clausens museum, hvor vi kan blive klogere på historien bag industrieventyret Danfoss og grundlæggeren, Mads Clausen. Her kan vi gå i historiens fodspor og opleve de gamle stuer og Clausens første kontor i hans barndomshjem.

Universe er Sønderjyllands største oplevelsespark med timevis af sjov, lærerig og spændende underholdning for alle aldre.

Færge Spodsbjerg-Tårs tur/retur Kaffe/te og rundstykke om bord på færgen Entrë til Knuthenborg Safaripark En dag med hyggeligt samvær og vilde oplevelser

Siden parkens skabelse i 1860-erne har der været offentlig adgang mod betaling. Til fods, til hest, til vogns, på cykel – og langt senere i bil. Parken har siden skabelsen udviklet sig fra en lokal til en national turistattraktion.

I 1950-erne blev opført en lukket dyrehave ved Svanesøen for 70 stykker sikavildt, men det var først i 1969, at lensgreve Adam W. Knuth, ved et tilfælde fik mulighed for at huse de første eksotiske dyr. En dyrehandler havde udstationeret en lille flok zebraer, tre strudse og tre Nilgai-antiloper. Rygtet om de spændende dyr tog fart, og det blev en rejse værd at opleve dem.

I dag er Knuthenborg Safaripark en af de mest besøgte turistattraktioner i Danmark med op mod 250.000 besøgende årligt.

Nordic Travel er ansvarlig for booking af programmerne og er teknisk rejsearrangør. Booking og programinfo på:

BUS- OG GRUPPEREJSER

info@nordictravel.dk | tlf. 6991 1651

Køretøj og teknik

Ny europæisk buskåring:

”Årets Minibus” kåres i 2017 for første gang Den internationale jury, der hvert år på skift kårer hhv. “International Bus of the Year” og “International Coach of the Year”, udvider nu aktiviteterne med en ny kåring, nemlig med ”Minibus of the Year”. Som dansk medlem af den internationale jury var Busmagasinet naturligvis med, da den første udgave blev afviklet i Spanien med testkørsler og vurdering af et felt af minibusser i april. Offentliggørelsen af årets vinder sker på busmessen FIAA i Madrid i slutningen af maj.

Tekst og foto: Mikael Friis

12 Danske Busvognmænd

Køretøj og teknik

B

aggrunden for den nye kåring er, at det europæiske marked for mindre busser bliver overset ved kåringerne af hhv.

International Bus of the Year og International Coach of the Year. Det europæiske minibusmarked er i vækst, og i takt med stigende krav til miljø, effektivitet og fleksibilitet udvikles der mange spændende teknologiske og kommercielle løsninger til minibusmarkedet.

Den nye Minibus of the Year-kåring er blevet mulig gennem et samarbejde med IFEMA, der organiserer den internationale busmesse FIAA i Madrid. Den afvikles i år fra den 23. til 26. maj, og åbningsceremonien for FIAA bliver overværet af et stort antal internationale fagjournalister og udgør derfor en perfekt platform for lanceringen af den nye kåring.

Inden juryen når så langt, er de nominerede minibusser i konkurrencen dog først blevet vurderet. Omfattende tests og evalueringer af de forskellige minibusser blev gennemført over flere dage set fra både chaufførens og passagerernes perspektiv. Det skete med støtte og bistand fra FIAA, mens selve testen var organiseret af det spanske busmagasin Autobuses & Autocares og dennes chefredaktør Miguel Saez. Magasinet anses for at være førende inden for busser og kollektiv trafik i Spanien, og Miguel Saez er desuden det spanske medlem af den internationale busjury og er således vant til at gennemføre tests og evalueringer af forskellige busmodeller. Efter testkørslerne blev de indsamlede indtryk og data derefter vurderet individuelt af jurymedlemmerne inden stemmeafgivningen.

Busmagasinet vender tilbage med resultatet af den første Minibus of the Year-kåring i næste nummer.

MINIBUSSER – EN MÆRKELIG STØRRELSE Ifølge Færdselsstyrelsens ”Detailforskrifter for motorkøretøjer” er der ikke noget i den danske lovgivning, der hedder en minibus. Køretøjer til persontransport er enten kategoriseret som Personbil M1 til befordring af højst ni personer inkl. føreren, Personbil M2 til befordring af mere end ni personer inkl. føreren dog med en tilladt totalvægt på højst 5.000 kg samt Personbil M3 til befordring af mere end ni personer inkl. føreren med en tilladt totalvægt på mere end 5.000 kg.

D

et danske marked for minibusser er svært at blive klogt på. En typisk dansk minibus er nemlig ikke produceret af køretøjsproducenten til persontransport, men er en ombygget varevogn. Og det gælder uanset om man ser på små eller større minibusser.

I registreringsstatistikken omfatter M1-kategorien alle personbiler inkl. minibusser til transport af højst ni personer. Større minibusser med plads til 20-25 passagerer kan som regel genkendes i statistikken som M2-køretøjer med en totalvægt mellem 3.500 og 5.000 kg, men visse minibusser kan godt have en totalvægt på over 5.000 kg, men stadig kun have plads til 20-25 passagerer.

Totalmarked på 2.000 enheder I 2016 blev der indregistreret ca. 2.000 nye minibusser fordelt på godt 300 stk. i M2-kategorien og knap 1.700 i M1-kategorien. Størst i M2-kategorien i Danmark er Mercedes-Benz Sprinter med ca. 90% af markedet. Mercedes-Benz er også markedsleder i M1-kategorien med ca. 30% til Sprinter og Vaneo/Vito-modellerne foran Ford med 25% markedsandel til Transit/Turneo-modellerne og 23% til VW’s Caravelle/Multivan.

Fiat Ducato runder top 4 af med ca. 14% af markedet, mens de sidste ca. 8% dækkes af mange forskellige mærker med få indregistrerede biler. For at gøre forvirringen total er det ikke muligt at opdele M1-kategorien i ”rigtige” minibusser og skræddersyede handicapbiler, der ofte er indrettet i minibus-/varevognslignende køretøjer.

Ombyggede varevogne Markedssituationen forvirres yderligere af, at der kun sælges forholdsvis få ”fabriksbyggede” minibusser i Danmark. De fleste mærker kan levere færdige minibusser til max. ni personer (M1) fra fabrik, men rigtig mange af de danske minibus-kunder foretrækker minibusser baseret på ombyggede varevogne evt. med fabriksmonterede sideruder samt eftermonterede gulve, stole, indretning og evt. lift.

For M2-kategorien er denne metode endnu mere udtalt, idet stort set ingen af de ca. 300 nyregistrerede M2-minibusser er blevet importeret som komplette minibusser af deres respektive mærkeimportører. Her er løsninger med ombyggede varebiler med udenlandske eller danske opbygninger altdominerende på det danske marked.

Danske Busvognmænd 13

Køretøj og teknik

Den neutrale formidler En legende i Busmagasinet træder nu tilbage og lader nye kræfter komme til. Ivan Stjernqvist kender busserne bedre end nogen anden og har skrevet om dem for Danske Busvognmænd i flere årtier. Lysten til at formidle og oplyse har drevet værket.

Af: Michael Branner Foto: Michael Branner, Ivan Stjernqvist

I

van Stjernqvist er ikke født ind i transportbranchen – i hvert fald kun næsten.

Som søn af en galoptræner var det ikke indlysende, at det var de mekaniske hestekræfter, som skulle komme til at definere Ivan Stjernqvists karriere. Men som mange andre drenge interesserede Ivan sig for biler og mekanik samt ”al slags sport”, som Ivan selv formulerer det, da Busmagasinet er forbi hans smukt beliggende hjem i Frederikssund.

Ivan har arbejdet over et halvt århundrede i transportbranchen. I 1959 blev han udlært automekaniker hos Mercedes-Benz og Fiat i Danmark. Drengedrømmen var en plads hos Daimler-Benz i Stuttgart, og den drøm gik i opfyldelse, da Mercedes-Benzforhandleren Bohnstedt-Petersen sendte Ivan

Stjernqvist på et halvt års praktikophold på Daimler-Benz’ forskellige fabrikker i området omkring den sydtyske by.

Her fik Ivan for alvor mekanik og viden til at gå op i en højere enhed, og da han vendte hjem igen, gik det stærkt. Her blev han kort efter med sin nye viden udnævnt til serviceinspektør hos Mercedes DK, hvor han stod for den danske uddannelse af Mercedes-Benz-mekanikere, som indtil nu var sket på tysk via tolk. Samtidig fungerede Ivan som et slags rejsehold for Mercedes-Benz, når en forhandler havde et problem med bilerne, man ikke kunne løse.

I 1967 skiftede Ivan inspektørjobbet ud med et job som lastbilsælger hos MercedesBenz i København og blev siden salgschef

hos Scania. Samtidig kørte Ivan sin egen bivirksomhed som autoriseret vurderings- og skønsmand i tekniske og handelsmæssige sager. På den måde oparbejdede Ivan viden om snart sagt alle elementer inden for opbygning og handel med tunge køretøjer.

Neutralitet som dyd ”Mange tror, at jeg har en favorit blandt køretøjerne,” siger Ivan, da snakken falder på hans tid i Scania. ”Men det har jeg ikke. Jeg har altid gjort en dyd ud af min neutralitet.”

Dyden kommer ifølge Ivan Stjernqvist fra hans uddannelse og arbejde som syns- og skønsmand. Denne bivirksomhed var faktisk så lukrativ en forretning, at Ivan Stjernqvist kunne leve af den alene. Det var en af

Ivans Stjernqvist første artikel i Busmagasinet så dagens Iys i januar 1985. Emnet: En ny Scania ”med computerstyret gearskift” og kraftig ”11 ltr. turbomotor på 224 kw” solgt som den første af sin slags til DSB. Det skulle vise sig at være den første i rækken af utallige artikler om busser og deres tekniske kundskaber, som den garvede automobilkonsulent og transportjournalist gennem årene har leveret til det danske busfolk.

14 Danske Busvognmænd

Køretøj og teknik

Blå bog 1959 Udlært automekaniker (Mercedes-Benz, Fiat) 1961 Praktikant hos Daimler-Benz, Tyskland (6 mdr.)

1962-67 Serviceinspektør hos Mercedes-Benz DK (Bohnstedt-Petersen) 1967-70 Lastbilsælger hos Mercedes-Benz Kbh. 1970-80 Lastbilsælger (salgschef) hos Scania, København 1973 Autoriseret af D.A.F. som vurderings- og skønsmand 1981-83 Salgschef hos Volvo, Ringsted og Slagelse (PV og LV) Fra 1984 Selvstændig som syn og skønsmand og vurderingsmand.

Skribentvirksomhed for bl.a.

Lastbilmagasinet, Norsk Transport, Danske Busvognmænd. ptaget på Justitsministeriets O liste over fagkyndige tillidsmænd (autobranchen).

Medlem af Truck of the Year og Bus & Coach of the Yearjuryerne.

Danske Busvognmænd 15

Køretøj og teknik

Juryen: Tilbage i 1990’erne blev Ivan Stjernqvist kontaktet af redaktører for bustidsskrifter i forskellige lande, som ønskede at danne en Bus & Coach-pendant til lastbiljuryen. Ivan Stjernqvist kom til at spille en betydelig rolle, da han i 1999 beværtede busjuryen i samarbejde med Danske Busvognmænd, hvor udvælgelsen af årets bus i den grad blev formaliset – en institution der har holdt ved siden da. Her et billede af juryen fra 2005, hvor testen blev gennemført i forbindelse med Busworld i Kortrijk.

Tyrkiet i 2002, hvor MAN havde inviteret pressen.

grundende til, at han turde springe ud som selvstændig journalist i begyndelsen af 1980’erne. Springet var der flere grunde til: ”Til sidst kunne jeg ikke holde mig selv ud som sælger. Når man lever af at sælge, ender man med at pakke alting ind i en salgstale.

Man har reelt ikke nogen meninger selv. Da mine venner og sågar min kone gjorde mig opmærksom på dette, vidste jeg, at jeg skulle videre,” fortæller Ivan om skiftet fra sælger til transportjournalist.

Trods sin flair for mekanik og maskinarbejde var den boglige verden ikke fremmed for Ivan, der allerede havde læst et år på ingeniørstudiet. Formidling løb da også allerede som en rød tråd gennem hans karriere: ”Fra min tid på serviceskolen havde jeg lært, hvordan man lærer alle disse automobilkundskaber fra sig. Formidling ligger mig meget på sinde, og det var den rolle, jeg kunne se mig selv i som transportjournalist. Jeg har altid ladet mig fortælle, at alle kan forstå det, jeg skriver,” forklarer Ivan om baggrunden for sit skifte til netop journalistikken.

”Det er en god udvikling, for produktet er blevet bedre,” lyder meldingen fra den erfarne automobilkonsulent. ”Det er alligevel de store spillere, der bestemmer udviklingen i branchen. Og det spillede aldrig sammen med den danske model, hvor chassiset blev kørt ind fra udlandet og karrosseriet bygget op efter danske standarder og præferencer. Det var en stor industri engang, men den blev kort sagt udkonkurreret af de færdigbyggede busser.”

Ifølge Ivan Stjernqvist finder man nogle af de uheldige forandringer i busbranchen inden for kollektiv bustrafik, hvor de tekniske krav er styret alt for stramt: ”Man har fået alt for specificerede krav hos trafikselskaberne uden nogen egentlig grund. Det er i meget vid udstrækning standardbusser, vi har brug for i Danmark.

En moderne bus i München burde også kunne køre i København uden de store ændringer. Der sælges ikke mange busser i Danmark – men omvendt er netop de busser, vi efterspørger, ikke særlig udbredte. Det gavner ikke prisen.”

Uddannet journalist var Ivan dog ikke, og det var da heller ikke uden hindringer, at han som 40-årig besluttede at skifte erhverv: ”Journalistfaget voldte mig en del besvær i starten, og jeg skulle anstrenge mig med de første artikler. Jeg studerede kollegaers artikler og lærte på den måde gennem selvstudium at skrive.”

Ivan selv var på daværende tidspunkt en meget stor beundrer af transportjournalisten Axel Mortensen. Til Ivans held stod Axel Mortensen og manglede en assistent. Ivan kom således (endnu engang) i lære. I 1984 skrev Ivan Stjernqvist så kontrakt om levering af tekniske artikler til medlemsbladet Danske Vognmænd – og de artikler har Ivan leveret frem til i dag.

Branchen forandrer sig Ivan har således fulgt den tekniske udvikling i busbranchen tæt gennem årene. Den største ændring har ifølge Ivan været overgangen fra de dansk-byggede karosserier på udenlandske chassiser til færdigleverede busser fra fabrikkerne.

Busmagasinet har efter Ivan Stjernqvists farvel startet et samarbejde med journalist Mikael Friis, som vil stå for de tekniske artikler i Busmagasinet. Mikael Friis er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole og specialiserer sig i teknisk stof inden for såvel transport som byggeri. Mikael Friis har en fortid som presse- og informationschef i Scania og driver sin egen virksomhed inden for journalistik, markedsføring og oversættelser.

16 Danske Busvognmænd

Køretøj og teknik

Ifølge den erfarne journalist er busserne kun blevet bedre og bedre gennem årene – og de forskellige busproducenter bliver mere jævnbyrdige. ”Spørgsmålet er, om busserne er begyndt at køre for godt? Jeg kan godt tænke, at alle de tekniske remedier bliver en sovepude, så chaufføren glemmer at styre bussen,” spekulerer Ivan Stjernqvist.

Derudover bemærker Ivan også, at Danske Busvognmænds årsmødeudstilling – Busmessen – stadig er godt besøgt: ”Hele markedet er der stadig den dag i dag. Det, må jeg sige, fungerer. Jeg kom på busudstillingen allerede sidst i 60’erne med Bohnstedt-Petersen. Og da jeg arbejdede for Scania, var det også noget, vi prioriterede. Allerede dengang var det et tilløbsstykke.”

Oplysning til forbrugerne Et otium kan man næppe kalde Ivans Stjernqvists tilbagetrækning fra Busmagasinet, for skriverierne om lastbiler vil fortsætte. Missionen for Ivan er stadig klar: ”Formålet med mine artikler er at formidle det teknisk svære stof til teknikinteresserede i branchen. Når jeg skriver artikler, forestiller jeg mig, at jeg skriver til en bestemt person, jeg kender. Det er en vognmand, der købte lastbiler hos mig, da jeg arbejde hos Scania.

Vi sås også privat, så det blev til mange samtaler om teknik gennem årene. Jeg vidste, hvordan han havde det med køretøjerne, og hvad han skulle bruge dem til. Selvom han er død i dag, tænker jeg stadig på ham, når jeg skriver mine artikler: Hvordan ville jeg forklare ham netop det og det ved det køretøj, jeg netop har set?” fortæller Ivan og afslutter: ”Jeg betragter det, jeg laver, som en slags forbrugeroplysning – og så skinner det naturligvis igennem, når jeg er begejstret for produktet.”

Tak for samarbejdet!

Roligt, velovervejet, samvittighedsfuldt og principfast har Ivan været medlem af International Bus & Coach of the Year Jury i næsten et kvart århundrede. I løbet af den tid har han ydet et kæmpe bidrag i god ro og orden, men har samtidig konsekvent modsat sig tiltag, som han har betragtet i modstrid med juryens gode navn og rygte. I 1998, efter en række Coach Euro Tests afholdt i Italien, organiserede Ivan den første Bus Euro Test i København og satte standarden for den professionalisme, som følgende tests har søgt at leve op til siden. Disse præstationer bliver kun mere beundringsværdige i lyset af, at Ivan altid har arbejdet som freelancejournalist. Jeg vil gerne takke Ivan, ønske ham alt godt i fremtiden og forhåbentlig fortsat se ham til lastbilevents, som jeg kan forstå, han stadig vil dække.

Stuart Jones Chefredaktør, Bus & Coach Buyer, og tidligere formand for International Bus & Coach of the Year Jury.

BRUGTE BUSSER TURISTBUSSER Bova Magiq, Årgang 2007, km 822.000, 54+1+1, Euro 5...........kr.

MAN, Lions Coach årg. 2007, km. 620.000, Euro 4, 52 + R + F...kr.

Irisbus Evadys, årgang 2009, km. 300.000, Euro 5, 56 + 1.........kr.

Irisbus, Arway årg. 2008, km. 305.000, Euro 5, 60 + 1...............kr.

Scania, Irisar årg.2009, km. 888.000, 54 + R +F.........................kr.

525.000 525.000 480.000 400.000 525.000

Nye turistbusser i produktion til hurtig levering Volvo 9911R 13,8m 6x2 Euro6, 57+1+1 Volvo 9711R Carrus 15m, 6x2, Euro6, 58+1+1 Volvo 9711R Carrus 14m, 6x2, Euro6, 54+1+1 Alle priser er ekskl. 25% moms, netto kontant ab plads.

Med forbehold for trykfejl.

Ring og hør nærmere: Jan Bredo John Greisen Bruno Hansen

20431394 24494849 40516553

jan.bredo@volvo.com john.greisen@volvo.com bruno.damgaard@volvo.com

Danske Busvognmænd 17

Køretøj og teknik

Europas bedst sælgende turistbus får snart en efterfølger:

Ny Mercedes-Benz Tourismo RHD på vej

Mercedes-Benz nedlagde strengt fotoforbud ved snigpremieren på den nye Tourismo RHD, så disse linjer er de eneste, vi kan vise allerede nu.

Selv om den nuværende Mercedes-Benz Tourismo ifølge producenten er Europas bedst sælgende turistbus med flere end 26.000 enheder på 23 år, er der alligevel en efterfølger på vej. Busmagasinet var i sidste måned sammen med en række andre europæiske fagblade til ”snigpremiere” på den nye bus, der først præsenteres for offentligheden på busudstillingen i Kortrijk om et halvt år.

Af: Mikael Friis Foto: Daimler

M

ercedes-Benz’ nye Tourismo RHD (Reise Hoch Decker) har gennemgået en fuldstændig opdatering med fokus på økonomi, sikkerhed og komfort. Den vil komme som 2- og 3-akslet i tre længder fra knap 12 meter til godt 14 meter og i fire modeller. Motorudvalget bliver 6-cyl. diesel

18 Danske Busvognmænd

på hhv. 7,7 liter med 354 hk og 10,7 liter på op til 456 hk.

Den nye bus er ny fra inderst til yderst.

Ved første øjekast er designet tydeligt Mercedes-Benz, hvilket også er helt tilsigtet.

I kraft af de tætte familierelationer med koncernens Actros-lastbiler og Setra-busser

har Mercedes-Benz’ busfolk i stort omfang ”genbrugt” teknologier og komponenter fra koncernens øvrige produkter. Bl.a. er de nye LED-forlygter direkte hentet fra MercedesBenz Actros-lastbilerne, og baglygterne er ”lånt” fra Citaro-bybusserne. På de nye Tourismo RHD’ere, som blev fremvist for

Køretøj og teknik

Busmagasinet, kunne adskillige komponenter på førerpladsen også genkendes fra lastbilprogrammet. En stor del af drivlinekomponenterne har ligeledes familieskab til lastbilerne, og på den måde forsøger Mercedes-Benz at udnytte tilgængelige komponenter i koncernen samtidig med, at den nye Tourismo RHD alligevel er ”helt sin egen”. ”Økonomisk mirakel” Mercedes-Benz kalder selv den nye Tourismo RHD for ”et økonomisk mirakel af en turistbus”. Det er store ord, men med en forfinet aerodynamik – hvor Cd-værdien er på blot 0,33 – har man ofret store ressourcer på at optimere dette område. Brændstofforbruget kan reduceres yderligere med bl.a.

PPC-systemet (Predictive Powertrain Control), som er en ”forudseende fartpilot”. Længere serviceintervaller og mere omfattende servicepakker end forgængerens skal yderligere bidrage til at reducere driftsomkostningerne.

Sikkerhedssystemerne står i kø på den nye Tourismo RHD. Ud over de omfattende standard-sikkerhedssystemer som ABS, EBS, ESP og sporassistent byder den nye Tourismo RHD også på Active Brake Assist 3 nødbremse-system. Som noget nyt for busser kan nødbremsesystemet også genkende stationære forhindringer og udføre hårde

Mercedes-Benz forsøger at drage mest mulig nytte af komponentfællesskabet mellem sine busser og lastbiler. Den nye Tourismo RHD får bl.a. samme LED-forlygter som Actros-lastbilerne.

opbremsninger, hvis chaufføren ikke selv griber ind.

Skulle ulykken alligevel ske, giver den patenterede Front Collision Guard (FCG) effektiv beskyttelse af både chauffør og forsædepassager i tilfælde af en frontal kollision. Tilsvarende er resten af bussens karosseri yderligere forstærket i henhold til de kommende ECE-R 66.02-krav.

Nyt interiør med nyt to-zoners klimaanlæg En bus’ kvaliteter handler naturligvis i høj grad om passagerernes velbefindende. Her

disker Tourismo RHD op med et lyst og luftigt interiør samt nye ergonomiske stole.

Familierelationerne til Setra er udnyttet ved at hente det avancerede to-zoners klimaanlæg med fuldautomatisk styring og separat cirkulation til både opvarmning og køling i ”søster-selskabet”.

Mercedes-Benz forventer at sælge en del nye Tourismo RHD allerede inden den første offentlige præsentation på Kortrijk i oktober, og dermed vil de første enheder kunne registreres hos europæiske kunder allerede inden nytår.

5"6 7,-%+3-8. ,0.9:;<=.>.9)?@?.A.=4BC8-3-8.,0.D$6 E$%$&.)46 3-F$6 .GG1.A.:'6 H&F$%.>.)$6 #3E$ !"#$%&'%$( ./*&%+&01%234,56 +42"76 89:6;9:<6=>?<56@0A3*76 89:6;>:<6=99956BC'0&476 &12)D#$%&'()*+",)*'++,-%&. /0%1(. E0*4%4$1,356 +42"76 89:69<=<6=<9<56F04A76 89:69G?G6><HG56BC'0&476 &12)D#$%&'()*+",2+34+$#. /0%1(. . E4&(43I6 JK0#31*00L56 +42"76 89:6;>:<6=99G56BC'0&476 MND#$%&'()*+",-

!!!"#$%&'()*+",Danske Busvognmænd 19

Turistbussen

Forholdene for fjernbusser og turistbusser på Ingerslevsgade i København er ikke tilfredsstillende.

En cykelsti er til gene og fare for passagerer samt chauffører, og der er ingen trafikinformation.

Fjernbusterminal:

Dybbølsbro er oplagt Trods fjernbussens stigende popularitet, er der endnu ikke en terminal til fjernbusser i København. Trafik-, Bygge-og Boligstyrelsen peger i en rapport, der er udarbejdet i samarbejde med blandt andre Danske Busvognmænd, på Dybbølsbro som en oplagt kandidat.

Af: Simon Vind Foto: Michael Branner, Wikipedia, Colourbox

I

deres netop færdiggjorte rapport "Fjernbusterminal i København – placering, kapacitet, organisation” er Trafik-Bygge- og Boligstyrelsen kommet frem til, at en placering sydøst for Ny Ellebjerg Station eller syd for Dybbølsbro Station vil være mest oplagt i forhold til behovet for en fjernbusterminal.

20 Danske Busvognmænd

Dog vil en terminal i området ved Ny Ellebjerg Station først give mening omkring år 20232025, når den nye metrolinje er klar.

Behovet for en fjernbusterminal Antallet af fjernbuspassagerer på danske ruter indberettes til Trafik-, Bygge- og Boligsty-

relsen. Passagertallet er samlet set i vækst, og rundede i 2015 en million til/fra København. Udviklingen i perioden 2006 til 2015 viser en vækst på 119% med en støt voksende passagermængde fra år til år – bortset fra et fald i perioden fra 2008 til 2010. Dette fald er efterfølgende blevet indhentet, og i

Turistbussen

de seneste år er der sket en voldsom stigning i antallet af fjernbuspassagerer.

I både Tyskland og Sverige er fjernbusområdet blevet liberaliseret i 2013, og i Danmark pågår også drøftelser om en eventuel liberalisering. Uanset om der i Danmark gennemføres en liberalisering eller ej, er det meget usikkert, hvordan fjernbustrafikken vil udvikle sig i de kommende år. Dog må det forventes, at området fortsat vil være i vækst.

Et Daimler selskab

Fjernbus-situationen i København i dag Størstedelen af fjernbustrafikken i København afvikles i dag fra tre forskellige holdepladser: Ingerslevsgade (overfor DGI Byen), Bernstorffsgade (på stykket mellem Vesterbrogade og Hovedbanegården) og Valby station (på Lyshøjgårdsvej).

Samlet set vurderes holdepladsforholdende for fjernbusser i København at være utidssvarende og uhensigtsmæssige. Da der ikke findes en egentlig fjernbusterminal, er der stort set ingen faciliteter, hverken for passagerer eller busoperatører. Desuden vurderes kapaciteten at være presset på holdepladsen på Ingerslevsgade, som er den mest benyttede. Der er ikke nogen formel drift eller koordinering og ingen samlet trafikinformation på stedet. Der er således ingen tavler e.l. med information, så passagererne må selv finde

den rigtige bus. Derfor har flere selskaber (på store rejsedage) udstationeret personale på stedet for at guide deres passagerer.

Det vurderes, at de dårlige terminalforhold ikke understøtter yderligere vækst på fjernbusområdet.

adm. direktør i Danske Busvognmænd, som har siddet med i følgegruppen for undersøgelsen. "Der er allerede nu et behov for en fjernbusterminal, og vi kan derfor ikke vente til 2023-2025 med at føre disse planer ud i livet," lyder meldingen fra Steen Bundgaard.

Danske Busvognmænds holdning er klar En løsning ved Dybbølsbro Station kan etableres relativt hurtigt og nemt. Arealet er karakteriseret ved en central placering i nærheden af Københavns centrum, hvor mange passagerer skal til og fra, og tæt ved S-tog, København H og kommende metrostationer – forhold som rapporten dokumenterer er attraktive ifølge de nuværende fjernbuspassagerer.

"En busterminal ved Dybbølsbro vil i vores øjne være mest fordelagtig grundet den centrale placering og den relativt hurtige og nemme etablering," udtaler Steen Bundgaard,

Arealet ved Dybbølsbro Under Dybbølsbro er der et areal på omkring 25.000 kvm, som vil kunne rumme en fjernbusterminal. Terminalen kan placeres på den halvdel af arealet, som ligger nærmest Dybbølsbro og Dybbølsbro S-togsstation.

Resten af arealet kan evt. anvendes til bussernes langtidsparkering m.v, men giver også mulighed for en senere kapacitetsudvidelse.

Udover det store areal og de gode muligheder for udvidelse er Dybbølsbro også centralt placeret i forhold til passagerernes rejsemål i forskellige dele af København. Dels fordi det er nemt at komme videre med kollektiv

"En busterminal ved Dybbølsbro vil i vores øjne være mest fordelagtig grundet den centrale placering og den relativt hurtige og nemme etablering."

www.

bus-store .com Tried. Tested. Trusted.

Bredt udvalg i afprøvet kvalitet. BusStore har en hjemmeside der søgefunktion gør din vej til en brugt bus meget lettere. Besøg os på www.bus-store.com. Eller kontakt vores BusStore ansvarlige Claus Korsgaard – Tlf.: +45 56 37 00 63 EvoBus Danmark A/S, BusStore, Centervej 3, 4600 Køge

GFZ_0026_RZ_Anz_DK_180x126_02indd.indd 1

13.02.14 12:15

Danske Busvognmænd 21

Turistbussen

trafik, især S-tog, dels fordi det er attraktivt for mange passagerer at ankomme ’midt i byen’.

Vejadgangen til en fjernbusterminal under Dybbølsbro vurderes desuden at være rimelig god, idet der kan etableres god adgang til det overordnede vejnet i Vasbygade. Umiddelbart er det tanken, at busserne skal køre ind ved Tivoli Hotel i den østlige ende – og ud i den vestlige ende ved Trafiktårnet.

Figur 1 Dybbølsbro

Ny ellebjerg Station

Anlægsoverslag, terminal

54 mio. kr.

46 mio. kr.

Anlægsoverslag, adgangsveje

8 mio. kr.

35 mio. kr.

Forventet åbningsår

2019

2025

Beliggenhed i byen

Meget god

Middel

Tilgængelighed med kollektiv trafik

God

God

Tilgængelighed for fjernbusser

God

God

Antal standpladser

15

13

Udvidelsesmuligheder

Middel

Over middel

Arealet ejes af

Banedanmark

Københavns Kommune

Offentlig hjælp er nødvendig Som følge af de økonomiske usikkerheder forbundet med etableringen og driften af en fjernbusterminal i København, må det forventes, at et vist offentligt engagement formentlig er nødvendigt, særligt ved etablering og opstart af terminalen. Statslig deltagelse vil være naturlig, da hovedformålet er at sikre en ligestilling af den skinnebårne og vejbaserede kollektive trafik i landets absolut største fjernbusknudepunkt. Terminalen vil ydermere blive benyttet af både turister og borgere i hovedstadsområdet. Det er derfor en relevant statslig opgave at støtte formålet, herunder ydelse af et statsligt bidrag hertil.

Fra kommunal side vil argumenter i relation til trafikbelastning, trafiksikkerhed, miljø og turisme kunne begrunde et kommunalt bidrag samt involvering ved etablering og drift af en fjernbusterminal. Hertil kommer, at det primært er borgere i København, som vil få glæde og gavn af en terminal, hvorfor kommunen har en interesse i, at fjernbusrejserne afvikles under ordnede forhold.

De to bedste bud på en placering for en fremtidig fjernbusterminal i København.

Figur 2 Mio. kr.: Alle tal i faste 2016 priser

År 2020

År 2025

År 2030

Gennemsnitlige antal busanløb pr. dag

118

145

172

Takstindtægter for anløb af busser

6,5

7,9

9,4

Lejeindtægter fra kiosk mv.

0,4

0,4

0,4

Indtægter i alt

6,9

8,3

9,8

Løn til terminalens bemanding og ledelse

2,7

2,7

2,7

Renholdelse

0,5

0,5

0,5

Løbende udgifter til drift, vedligehold mv.

1,0

1,0

1,0

Vedligehold af tekniske anlæg

0,2

0,2

0,2

Leje af areal

1,5

1,5

1,5

Afskrivninger (30 år)

2,3

2,3

2,3

Finansielle omkostninger (gsn. rente)

1,1

1,1

1,1

Udgifter i alt

9,2

9,2

9,2

-2,3

-0,9

0,6

Netto

Beregningseksempel på årlige indtægter og omkostninger ved drift af en fjernbusterminal (de anslåede udgifter til anlægsveje er ikke medtaget i eksemplet).

22 Danske Busvognmænd

Omkostninger og indtjeningspotentiale for en fjernbusterminal På baggrund af anlægsoverslagene og scenarierne for fremtidig trafik, kan der opstilles et beregningseksempel over omkostninger og indtægter for en ny fjernbusterminal i København. Det er valgt at gøre dette for udvalgte år: 2020, 2025 og 2030. Beregningseksemplet skelner ikke imellem, om en terminal placeres ved Ny Ellebjerg eller ved Dybbølsbro. Forskellen i årene 2020, 2025 og 2030 er alene antallet af forventede busanløb. Det resulterer i følgende anslåede driftsøkonomi for fjernbusterminalen (figur 2).

Selv om beregningerne er relativt følsomme overfor ændringer i forudsætningerne – herunder prognosetal for anvendelse, størrelse af benyttelsesafgift, bemandingsbehov, afskrivningsperiode, udgifter til trafikstyringsanlæg, anlægsoverslag m.v. – viser de, at en fjernbusterminal på sigt vil kunne blive selvfinansierende. Dette vidner om, at det også økonomisk set vil kunne betale sig at investere i en fjernbusterminal.

Turistbussen

Herning Rutebilstation som forbillede En potentiel fjernbusterminal i København vil ikke være den første af sin slags i det danske land. Så sent som i februar fik Herning lavet en fjernbusterminal med plads til rute og fjernbusser såvel som turistbusser i en kombination, hvor det hele hænger sammen side om side, hvilket har skabt god sammenhæng på rutebilsstationen. Det er en lignende model, der efterspørges af Danske Busvognmænd i København, og man kan derfor kigge i mod Herning for inspiration på området. En af mændene bag samarbejdet om rutebilsstationen, næstformand i Danske Busvognmænd Allan Mørup, mener, at sammenspillet mellem interessenter var en vigtig del af opførelsen: ”Alle interessenter blev lyttet til, så ingen følte sig oversete. Specielt chaufførerne har været vigtige fagfolk at have med inde over, da de fra deres hverdag ved, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør. Herudover gav prøvekørslen af stationen os også en god ide om, hvorvidt vi var på rette kurs.”

Ved arealet omkring Dybbølsbro vil der være plads til også at kunne integrere de ellers ofte oversete turistbusser i fjernbusterminalen, uden at disse vil være til gene for andre passagerer eller busser. Af gode råd til en fremtidig fjernebusterminal forslår Allan Mørup: ” Jeg ved ikke om det er set andre steder før, men at prøve det af i praksis har helt klart øget chancerne for succes. Desuden er der mange steder, det kan gå skævt. Folk må frem i skoene og tage ansvar, hvis den her type projekter skal blive til en succes.”

Danske Busvognmænds holdning er klar. En fjernbusterminal ved Dybbølsbro, som både kan rumme rute, fjern og turistbusser vil være det mest optimale.

Danske Busvognmænd 23

Turistbussen

Workshop om turistbussens fremtid De første to møder om turistbussens fremtid blev en stor succes, da man på workshops i Horsens og Sorø tog hul på dette arbejde.

Af: Steen Bundgaard Foto: Georg Julin

D

e fleste kender sikkert Georg Julin som tidligere programvært på radioen.

Radioværten med den gode popsmag.

Nogle har også oplevet ham som manden, der uddeler Danish Coach Award på ’Ferie for Alle’ i Herning. De færreste er klar over, at Georg i dag ud over sit tv-arbejde for DK4 også er projektleder for INVIO under Teknologisk Institut. Hans fokusområde er oplevelsesøkonomi gennem innovationsnetværk. Sagt på almindelig dansk skal Georg Julin forsøge at skabe noget business i Udkantsdanmark.

Det er med dette for øje, at Danske Busvognmænd har indledt et samarbejde med Georg. Med udgangspunkt i en af branchens myter – at busrejsende er over 60 år – har han bygget videre på dette og tænkt: Er det nu så galt?

24 Danske Busvognmænd

Flere end 1,3 mio. danskere er i dag pensionister. En meget stor del af dem har en betydelig pensionsopsparing og har allerede set meget af verden. For dem kunne det måske være interessant at opdage og opleve det Danmark, som de endnu ikke kender.

Tager de f.eks. til Bornholm, skal de ikke opleve Hammershus, for dér har de været.

I stedet skal de besøge verdens mindste travbane og få historien om den. I virkeligheden ligger der en masse juveler og ufortalte historier lige foran os – vi skal bare lige få øje på dem. Det er som ikke at kunne se skoven for bare træer.

På det første møde kom Georg med nogle af sine ideer til, hvad der kunne ske hos turistvognmænd. Men aftenerne var også gruppearbejde for de deltagende medlem-

mer. Tre centrale spørgsmål om busrejser skulle besvares, og arbejdet i grupperne foregik under middagen. Der blev diskuteret heftigt i de forskellige grupper, og resultatet af dette første møde blev mange konstruktive forslag.

Sekretariatet og Georg Julin vil arbejde videre med de gode ideer og herefter finde et tidspunkt for afholdelse af næste møderunde. Medlemmer med turistbusser, der ikke deltog i første møde, kan sagtens hoppe på til møde nr. 2 og være med derfra. Der var blandt medlemmerne stor tilfredshed med forløbet af de to aftener. Også selv om denne type medlemsmøde stiller større krav til deltagernes aktivitet under mødet.

Turistbussen

Mogens Andersen, Gislev Rejser:

Genkendelsesmomentet er vigtigt ”Workshoppen i Horsens var rigtig god og inspirerende, og vi deltager gerne i lignende arrangementer fremover.

Georg Julin lagde blandt andet op til mere samarbejde mellem de forskellige turistbusvognmænd og rejsebureauer.

Og jeg er enig i, at for at busrejsen skal kunne udvikles og fortsat være en vigtig del af danskernes måde at rejse på, så må vi alle sammen åbne op for mere samarbejde. Og det kan arrangementer som denne her workshop være med til.

I forhold til at vise danskerne de mere ukendte oplevelser i Danmark, så er det en udmærket ide, men vores erfaring er, at der skal være en balance mellem det, folk kender, og det nye de skal præsenteres for. Genkendelsesmomentet er vigtigt at have med for at kunne sælge turen, f.eks. er det svært at forestille sig, at man kører til Paris uden at se Eiffeltårnet.

Så det er vigtigt, at der i markedsføringen også fremhæves det kendte i balance med det ukendte.”

Gunnar Frederiksen, GF Busser:

Branchen er i forandring ”Vi har altid selv arrangeret udflugter og endagsture for lukkede grupper i vort lokalområde. Turene er typisk gået til de mere traditionelle steder i Jylland, på Fyn og i Nordtyskland. Har der været tale om flerdagsture, så har vi typisk fået dem arrangeret i samarbejde med et rejsebureau.

Vi kan tydeligt mærke, at turistbusbranchen er i forandring i disse år. Ikke mindst markedet for busrejser er i kraftig udvikling. For os er det vigtigt at være med og kunne følge med udviklingen, og jeg har derfor ansat en ny medarbejder med erfaring fra rejsebranchen. Planen er, at vi i fremtiden selv vil producere vore gruppeture og derved øge udbud, kvalitet og service over for vore kunder, som typisk er foreninger, firmaer og institutioner.

På sigt er det planen, at vi også vil tilbyde åbne ture til såvel kendte som nye destinationer samt ture til f.eks. koncerter og andre større events. Derfor valgte vi at deltage på workshoppen i Horsens i starten af april, og vi synes det virker som en god mulighed for at være med til at udvikle turistbuskørslen i nærområderne.”

RESTAURANT LYNETTEN SELSKABSLOKALER MED PLADS TIL 200 PERSONER

Vi kan ikke redde verden !! men vi kan hjælpe dig

SPARE BRÆNDSTOF... .. med Stroco oliefyr - designet til at levere optimale resultater til dine busser

Vi afholder alle former for busselskaber og busserne kan holde lige ved døren.

Menuen sammensættes efter jeres ønsker og vi har åbent året rundt.

Få et godt tilbud på telefon 60 17 48 32 eller kasper@restaurantlynetten.dk

Restaurant Lynetten • Refshalevej 200 • 1432 Kbh Tlf. 3296 0055 • restaurantlynetten.dk facebook.com/restaurantlynetten

Stroco oliefyr: • • • • • • •

Kører på diesel, biodiesel, RME og ethanol Miljøvenlig: lavt udslip.

Kan udstyres til elektrisk natdrift Nemt-at-bruge test udstyr Dag-til-dag levering Gratis teknisk support Produceret i Danmark gennem 40 år - leverer varmen • Leveres i hele Europa

Stroco ApS - Viborgvej 50 - DK-8450 Hammel Tlf. 8696 1066 - Fax 8696 9647 Email info@stroco.dk - www.stroco.dk Danske Busvognmænd 25

Turistbussen

”Vi kører for Klingenberg” fremvises stadig stolt i forruderne på alle Nygaards turistbusser.

Synergieffekt skaber gode resultater På blot to år har de nye ejere af Klingenberg fået vendt tidligere tiders nedgang til en flot fremgang. Busmagasinet er taget på tur for at se, hvordan det er lykkedes dette års vinder af Årets Busrejsearrangør at skabe en solid forretning på så kort tid.

Tekst og foto: Simon Vind

M

anden bag det nye Klingenberg er Peter Nygaard, som også er ejer af Nygaards Turist & Minibusser. Han er en erfaren herre inden for faget og købte sin første minibus for 15 år siden. Siden har tingene taget fart, og Nygaard råder udover Klingenberg også over seks turistbusser og 24 mini- og specialbusser.

Mange års erfaring Klingenberg blev etableret tilbage i 1984 af Helge Klingenberg, som ikke er en fremmed mand for Peter Nygaard. Faktisk har han tidligere kørt for Klingenberg i mange år, og derfor lå handlen lige til højrebenet: ”Jeg har utrolig stor respekt for Helge og den forretning, han har opbygget, og det er noget, jeg med stolthed fører videre.” Helge Klingenberg er da heller ikke helt ude af billedet, da han ved salget indgik en aftale om at forblive konsulent for virksomheden i tre år. At de har mindre og mindre kontakt, ser Peter Nygaard kun som et godt tegn: ”Det må jo betyde, at jeg gør et eller andet rigtigt,” griner han højlydt, da han fortæller om konsulentaftalen.

Medarbejdertrivsel er en essentiel del af hverdagen Antallet af rejsende er steget med knap 15% siden overtagelsen af Klingenberg for godt to år siden.

En sådan fremgang kommer næppe af sig selv, og når snakken falder på de gode resultater, tøver Peter ikke med at fremhæve medarbejdernes

26 Danske Busvognmænd

indsats som en afgørende faktor: ”Det her var aldrig lykkedes uden at have de rigtige mennesker ansat.

Mennesker, som giver sig 100% og ved, hvad det vil sige at udøve en god service. Det gælder alle – lige fra folk på kontoret til vognmanden og chauffører samt rejseledere, som har den direkte kontakt med passagererne.”

Efter en rundvisning rundt på anlægget i Sorø står det da også klart, at Peter er en meget vellidt mand, som snakker godt med alle, heriblandt også hans kone og datter, som sidder i kontoret lige ved siden af. Som Peter selv formulerer det: ”Ja, vi er en god gammeldags familievirksomhed. Min søn Tobias arbejder her faktisk også” – og det familiære bånd holder sig ikke blot til familien, men man føler, at det løber igennem hele virksomheden, som også tæller medarbejdere, der har arbejdet for Peter i adskillige år.

Fra opdeling til samling I disse tider ser vi ofte en adskillelse af busrejsearrangøren og vognmanden, således at vognmanden kun leverer kørslen til busrejsen. Hos Klingenberg og Nygaard er tingene derimod slået sammen, og kontorerne ligger lige op ad hinanden og deler desuden CVR-nummer. Netop dette mener Peter er en stor fordel for forretningen: ”Det, at vi har tingene samlet, skaber en rigtig god synergi.

Vi har kontrol over hele processen og kan lægge vores rejser, så de passer med

Turistbussen

chaufførernes køre/hviletider.” At Peter godt kan lide at være i kontrol og stå for alting selv, ses også i alle hjørner af virksomheden, hvor han sammen med sin kone har designet logoer til busserne, mens datteren har designet hele rejsekataloget – og den trofaste medarbejder Ruben tager til Tyskland, Tjekkiet, Østrig, Slovenien, Gardasøen og Bodensøen i næste uge for at kigge på hotellerne til deres fremtidige gæster. Både for at undgå fordyrende mellemled og for at kunne stå inde for alt, hvad de laver og sælger til deres kunder.

Grunden til den gode synergi skal dog også findes i mere end blot sammenlægningen. Der ligger meget arbejde bagved, og man er ikke i tvivl om, at Peter er en mand med gang i: ”Jeg kan godt lide selv at være tilstede og snakke med vores gæster. Det nytter ikke noget, at jeg sidder bag en skærm og ikke aner, hvad der forgår i virksomheden.”

Klingenbergånden skal leve videre For Peter har det være meget vigtigt ikke at ændre for meget ved Klingenberg busrejser efter købet af virksomheden. Det var således først i januar – efter knap to års ejerskab – at de valgte at flytte Klingenberg fra deres gamle lokaler i Slagelse til Nygaards nybyggede hovedkontor i Sorø. Desuden ligner kataloget også det samme, som de trofaste kunder hos Klingenberg kender i forvejen, dog med nogle små justeringer: ”Vi ændrer en lille smule hvert år, men jeg kan godt lide det, som Klingenberg står for og ser ingen grund til at pille for meget ved det. Det vil bare skabe forvirring snarere end at gøre gavn.” For at sikre, at den helt rigtige Klingenbergånd lever videre, aftalte Helge og Peter, at Peters datter Tanja skulle arbejde et halvt år i Klingenberg inden selve overtagelsen fandt sted: ”Det har helt klart gjort transitionen lettere, og hun har virkelig knoklet på for at gøre det her til en succes,” forklarer Peter.

Den grimme ælling, der blev til en smuk svane For Peter føles det stadig helt surrealistisk, at Klingenberg har opnået så stor fremgang siden overtagelsen. Han refererer selv til historien om den grimme ælling, der blev til en smuk svane: ”Klingenberg har altid været et fantastisk firma, ellers havde jeg heller ikke købt det. Dets potentiale skulle bare lige forløses.”

Det hele har da heller ikke været en dans på roser. Kort efter overtagelsen fik Peter en blodprop, som nær havde slået ham ihjel.

Dette skyldes formentlig alt det hårde arbejde i forhold til Klingenberg, men også hans frivillige arbejde som brandmand og nødbehandler: ”Det var en hård tid, og jeg troede ikke, at noget ville lykkedes – hverken mit helbred eller Klingenberg-projektet.” Der er dog en særlig person, som Peter fremhæver, nemlig hans hustru Dorthe: ”Hvis Dorthe ikke havde været så fantastisk både som hustru og i forhold til firmaet,

Danske Busvognmænd 27

Turistbussen

var jeg nok aldrig kommet ovenpå igen, og vi ville aldrig have opnået de resultater, vi har med Klingenberg i dag.”

Herudover fremhæver Peter også medarbejderen Ruben, som gik ind og tog en ekstra tørn i den hårde tid, hvilket igen vidner om den stærke medarbejdermentalitet, der hersker i Sorø.

Fremtidens busrejse Når snakken falder på fremtiden, er Peter meget positiv: ”Busrejsen er jo en social ting. I en tv-udsendelse så jeg, at 37% af danskerne bor alene.

Busrejsen er med til at give de her mennesker en mulighed for at være sociale og komme i kontakt med nogle mennesker, de ellers ikke ville møde.” Desuden har Klingenberg også mange andre projekter i støbeskeen for at fastholde gæsterne i turistbussen, såsom bedsteforældre/ børnebørns-rejser og temature til alt – lige fra kaninudstillinger til ølfestivaller. På den måde formår Klingenberg at lokke helt nye segmenter op i turistbussen og udvide den i forvejen store kundeportefølje.

Grundet den flotte vækst fristes man til at spørge, om Klingenberg ikke også skal til at konkurrere med de helt store rejsearrangører og for eksempel begynde at arrangere charterture med fly? Til dette lyder dog et prompte nej fra Peter, som fastslår: ”Det hedder Klingenberg Busrejser, og det skal det blive ved med. Det nytter ikke noget at satse for bredt, for så mister vi fokus der, hvor det virkelig gælder. Jeg syntes, at alt for mange har deres fokus alt for mange forskellige steder – og derfor mister de deres kernekunder. Vi vil hellere dygtiggøre os i noget, som vi i forvejen er rigtig gode til, nemlig at arrangere busrejser.”

Busmagasinet ønsker Klingenberg stort tillykke med den flotte pris, og ønsker alt held og lykke i fremtiden. Hvem ved – hvis den flotte vækst opretholdes – kan det så være, at Klingenberg får mulighed for at forsvare deres titel som Årets Busrejsearrangør ved næste års Danish Coach Awards?

Flex kørsel?

Nem og billig løsning til SmartPhone

FlexTour App tilbyder:

For yderligere informationer kontakt Steen Baggersgaard på tlf. 7020 1548 eller sb@partex.dk IT-samarbejde – baseret på gensidig tillid!

Tlf. 7020 1548

28 Danske Busvognmænd

I valget af Klingenberg som Årets Busrejsearrangør lagde dommerkomiteen stor vægt på den flotte fremgang, som blandt andet inkluderer en 15% stigning i antallet af rejsende over de seneste to år samt en 100% stigning i antallet af grupperejser på blot et enkelt år.

Miljø og social ansvarlighed lå ligeledes til grund for valget af Klingenberg, som vasker alle deres busser i regnvand og er ved at blive ISO 14001 certificeret samt jævnligt har personer i arbejdsprøvning/fleksjob.

Fremtiden ser desuden lys ud for Klingenberg, som i november udsendte deres største katalog til dato og forventer en vækst på 20% i 2017.

9-20 pers. busser indrettes efter ønske – vi har bussen til den rigtige pris!

Login, meld dig klar og turene kommer automatisk ind i FlexTour App’en

Partex Data er godkendt leverandør hos FlexDanmark Automatisk fremsendelse af ture fra FlexDanmark Vognløb kan følges på kort Indbygget navigation via GoogleMaps

Bogøvej 15 8382 Hinnerup

Komiteens begrundelse

info@partex.dk www.partex.dk

FIAT DUCATO

DUCATO kan leveres med el-drevet sidedør.

SE VORE BRUGTE BUSSER PÅ:WWW.FIAT-GRINDSTED.DK

JENSEN & NØRGÅRD A/S AUTORISERET FORHANDLER VESTERMARKSVEJ 7200 GRINDSTED TELEFON 75 32 13 11 TELEFAX 75 32 17 32 E-MAIL: post@fiat-grindsted.dk

Kort nyt

KORT OM...

TURISTBUSSEN

Politiet udskriver bøder til borgere, der ikke har overtrådt loven Godkendte busser må i Danmark køre 100 km/t på motorvejene. Alligevel har politiet i 2017 blitzet busser, der kører f.eks. 94 km/t på motorvejen og sendt en fartbøde til ejeren af bussen – dette selvom busserne ikke bryder nogen færdselslove overhovedet.

"Virksomheder – og politiet – bruger nu helt unødvendige resurser på at få de pågældende bøder annulleret. Et medlem der på én og samme dag havde fået 11 bøder, 1 pr. bus, kunne fortælle, at det tager 35 minutter på virk.dk at få en bøde annulleret!

For hver dag politiet sidder i fotovogne på motorvejen bliver der udskrevet stakkevis af bøder for en helt lovlig kørsel. Det virker helt meningsløst på mig og endnu mere meningsløst for de busvognmænd og politifolk, der skal bruge deres arbejdstid på det her," skriver adm. direktør Steen Bundgaard til de to ansvarlige ministre.

Danske Busvognmænd har ligeledes haft foretræde for Folketingets transportudvalg, som efterfølgende har indkaldt justitsministeren i hastesamråd og skrevet et brev til statsministeren, hvori udvalget ønsker bedre styr på politiets håndhævelse af den politisk vedtagne lovgivning.

Det er Danske Busvognmænds vurdering, at stort set alle busvognmænd, der har modtaget politiets fartbøder, har en tempo 100-tilladelse til den pågældende bus.

Hvad gør du, hvis du får et bødeforelæg?

Der har været en del spørgsmål og tvivl om hvordan man skal forholde sig, når man modtager et bødeforelæg for at have kørt for hurtigt (mellem 80 og 100 km/t) på motorvejene med tempo 100-godkendt bus.

Det vigtigste er stadig, at du ikke betaler bødeforelægget. Dernæst skal du inden 30 dage fra datoen på bødeforelægget gøre indsigelse overfor bøden, da de her bødeforelæg ikke som ved normal praksis for bøder udmønter sig i en indkaldelse til retten – man kan faktisk blive dømt uden at blive indkaldt til retten.

Indsigelsen skal du sende til Administrativt Center Vest, Bødekontor på følgende mail: mvjyl-boede@politi.dk. Der er også et telefonnummer til bødekontoret 9610 1449, men vi anbefaler at du gør det skriftligt. Husk at medsende dokumentation for din tempo 100 tilladelse. Vær opmærksom på, at der skal laves en indsigelse pr. bødeforelæg.

Du kan læse mere på db-dk.dk under ’Turistbuskørsel’.

Chaufførvikarbureau – udlejning af egen arbejdskraft For at leje buschauffører ud, skal man være godkendt som chaufførvikarbureau. Driver du et personligt ejet selskab, kan du ikke udleje din egen arbejdskraft. Chaufførvikarer skal nemlig være ansatte medarbejdere. ”I Danske Busvognmænd mener vi, at denne udlægning af reglerne er uhensigtsmæssig, da den forhindrer ejeren af en personligt ejet virksomhed i at benytte sin egen arbejdskraft til udlejning, selvom det i mange tilfælde kan være meget hensigtsmæssigt,” udtaler Steen Bundgaard, adm. direktør i Danske Busvognmænd. ”Vi har derfor opfordret Trafik- Bolig- og Byggestyrelsen til at se på, mulighederne for, at busvognmænd med personligt ejede virksomheder også kan leje deres arbejdskraft ud som chaufførvikarer – forudsat at de er godkendte som vikarbureauer,” fortæller Steen Bundgaard.

Læs evt. mere om reglerne for chaufførvikarbureau på db-dk.dk

Skibuskontrol 2017: Tilfredsstillende resultat "Der var ikke meget at komme efter," lyder meldingen efter offentliggørelsen af skibuskontrollen uge 4, 6 og 8. I alt stoppede poltiet 239 køretøjer – heraf både busser og lastbiler. Blandt busser blev der samlet konstateret 58 overtrædelser, som der blev optaget rapport på. Heraf vedrørte 11 overtrædelser busloven, mens 12 overtrædelser vedrørte køre- og hviletid samt kontrolapparatforordningen.

Blandt de 239 køretøjer var 65 udenlandske (27%). Af 65 udenlandske køretøjer blev der optaget rapport på 20 køretøjer (31%). Blandt de 174 danske køretøjer blev der optaget rapport på 11 køretøjer (6%). Politiet har oplyst, at konklusionen mht. busser er positiv: ”Politiet har meddelt os, at skibuskontrollen har været meget tilfredsstillende.

Der var kort sagt ikke meget at komme efter,” beretter Steen Bundgaard, adm. direktør i Danske Busvognmænd.

Danske Busvognmænd 29

Turistbussen

Solibus for solidarisk buskørsel Har du nogensinde undret dig over, hvad Solibus står for? Det har Busmagasinet.

Derfor tog vi med bussen, da Hus Forbi’s sælgere skulle befordres til ekstraordinær generalforsamling, for at lære mere om virksomhedens tilgang til busbranchen.

Det resulterede i en fortælling om en anderledes vej til branchen, og hvordan man leverer social bevidst buskørsel under hård konkurrence.

Tekst og foto: Michael Branner

”Solibus er mere end et busselskab. Det er også et stort socialt engagement.” Sådan lyder ordene, når man besøger Solibus’ hjemmeside.

Den socialt bevidste buskørsel er netop i fokus, da Busmagasinet ledsager Solibus

30 Danske Busvognmænd

i deres kørsel for Hus Forbi’s sælgere fra København til Odense, hvor der skal afholdes ekstraordinær generalforsamling. Kørslen er uden beregning – dvs. at Hus Forbi blot betaler for kørselsomkostningerne forbundet med turen.

”Vi lægger ikke skjul på, at nogle ture er sjovere at køre end andre. Vi synes, det er sjovest at køre ture med folk, der har noget på hjerte, eller som arbejder med projekter, der også interesserer os selv,” forklarer Lars Holm Jørgensen, indehaver af Solibus.

Turistbussen

"Busselskabet er netop bygget op omkring vores engagement i det sociale arbejde og ikke omvendt."

Fra BZ’ere til busvognmænd Vejen til busbranchen hører også til de mindre almindelige for både Lars Holm Jørgensen og forretningspartneren Per Grønne Jørgensen. De to herrer kender hinanden fra 80’ernes BZ-bevægelse, hvor de selv var politisk aktive. Begge kunne køre bus og var derfor oplagte chauffører til demonstrationer og andre politiske aktiviteter. I 1991 startede de sammen Foreningen Bandbussen – med en gammel bus fra Aakirkeby – der udover det politiske engagement også blev brugt til kørsel for orkestre.

Bussen blev aldeles populær i Lars’ og Pers omgangskreds, og man forsøgte at fastholde det frivillige non-profit-koncept ved at danne Solidaritetsforeningen Det Røde Egern, som engagerede sig i bl.a. Ungdomshuset i København og tv-stationen TV Stop.

Konceptet voksede sig dog så stort, at man snart lå på grænsen for, hvad man med rette kunne kalde foreningskørsel – særligt efter at reglerne for privat buskørsel blev strammet i 90’erne. ”Til sidst fik vi så meget buskørsel, at vi måtte begynde at lønne chaufførerne. Så måtte vi gøre op med os selv, om det var noget, vi ville satse på,” fortæller Lars. Han og Per studerede dengang til hhv. sociolog og bibliotekar, mens buskørslen blot var en hobby. ”På det tidspunkt havde vi rigtig meget tro på, at vi kunne kombinere vores interesser og politiske arbejde med det at drive et erhverv. Det er så det, vi har forsøgt at gøre, siden vi startede op.”

I dag er Lars og Per så busvognmænd, men de driver deres hovederhverv med et klart blik for den sociale side af deres produkt.

Socialt engagement driver virksomheden Chaufføren på dagens kørsel fra København til Odense, Claus Pedersen, er et godt

eksempel på det sociale engagement, der driver Solibus. Han kører gratis og nyder at være i selskab med passagererne, som han kører med regelmæssigt.

Stemningen er allerede munter, da bussen forlader Hus Forbi’s hovedkontor på Nørrebro, og der er plads til både guldøl og firebenede ledsagere i dobbeltdækkeren fra Solibus.

Solibus er ikke det eneste selskab, der engagerer sig med gratis kørsel for f.eks. hjemløse. Men forskellen er, at denne type kørsel er noget, Solibus bevidst opsøger. ”Der er sikkert også andre vognmænd, der synes, at sådanne ture er sjove,” udtaler Per. ”Men vi vælger så at prioritere denne slags skæve ture meget højt. Det gør os måske ikke til verdens bedste forretningsfolk. Men busselskabet er netop bygget op omkring vores engagement i det sociale arbejde og ikke omvendt.”

En krævende balance Det er firmaets dobbeltdækker, der fragter de festglade Hus Forbi-sælgere til Odense.

Den samme bus bliver brugt til at køre for Gutter Island-festival, Københavns Energiog Miljøkontor, Akademiet for utæmmet kreativitet (AFUK) og Rødbillet.dk. Det er med andre ord en ualmindelig broget skare, der benytter Solibus’ køretøjer. ”Vores profil skal bestemt ikke forstås som om, at vi ikke gider at køre med hr. og fru Danmark. Vi er naturligvis også interesserede i fremgang, og på den måde er vi et regulært busselskab, når vi skal ud og konkurrere på lige vilkår med de andre. Vi skal kunne rumme begge dele, ellers kan vi ikke få forretningen til at køre rundt,” uddyber Lars.

Det er dog ikke kun på kundesiden, at Solibus lægger vægt på den sociale profil.

Også chaufførskaren består af mennesker, der fortjener en chance til på arbejdsmar-

Blå bog Ejere: Lars Holm Jørgensen og Per Grønne Jørgensen Adresse: Solibus har kontor hjemme hos Lars på Skt. Hans Torv, Nørrebro. Man har busser og et mindre værksted på Refshaleøen, mens en række af busserne ofte er parkeret rundt omkring i København.

Grundlagt: Foreningen Bandbussen startede i 1992. Sidenhen skiftede foreningen, som udførte privat buskørsel, navn til Solidaritetsforeningen Det Røde Egern.

Efterfølgende opstod Solibus, som driver kommerciel virksomhed.

Busser: Fem turistbusser – herunder en partybus og dertil en kulissevogn, som har kørt for Det kongelige Teater.

Kunder: Solibus kører for Operation Dagsværk, Cph Distortion, FOA, Folkets Hus, Rødbillet.dk og mange flere.

Chauffør Claus Pedersen kører turen for Hus Forbi gratis.

Danske Busvognmænd 31

Kollektiv trafik

Der bliver hygget igennem fra morgenstunden i Solibus' dobbeltdækker.

”Vi kører tit med nogle af de kunder, andre busselskaber helst er fri for. F.eks. sociale projekter med utilpassede unge. Her er vores chauffører bedre egnede."

kedet eller har noget særligt at byde på. Og selvom Solibus har flere deltidschauffører, tilstræber man, at alle chauffører er fuldt organiseret: ”Vi arbejder helst sammen med chauffører, som har de samme ideer og erfaringer som os selv. Og vi har da også chauffører, der ikke går i skjorte og måske mangler et par tænder eller har sociale problemer,” beretter Lars, der må indrømme, at den skæve rekrutteringstaktik kan skabe udfordringer: ”Vi har haft en chauffør, der simpelthen var det sødeste menneske, men som kørte i sin egen tidszone. Det duer ikke i busbranchen, for folk forventer, at man er der til tiden. Men mange chauffører er rigtig glade for at køre for os, og jeg tror også, at vores kunder værdsætter chaufførerne.” ”På den måde går rummeligheden begge veje,” tilføjer Per og peger på en fordel ved det skæve chaufførarsenal i Solibus: ”Vi kører tit med nogle af de kunder, andre busselskaber helst er fri for. F.eks. sociale projekter med utilpassede unge. Her er vores chauffører bedre egnede. De ejer ikke bussen på samme måde, som nogle chauffører kan finde på. Vi har en chauffør, der bare ikke kan køre med almindelige mennesker – men

32 Danske Busvognmænd

er skidegod til de skæve typer, autonome og indvandrere. Det kan vi levere i Solibus!”

Gennemtænkt markedsføring Bussen er ved at ankomme i Odense til Hus Forbi's generalforsamling. Chaufføren Poul har stadig styr på tropperne. Han følger med hele dagen, til turen går hjemad.

På Solibus’ hjemmeside kan man allerede finde omtale af arrangementet med et link til DR’s dokumentarprogram Felix og Vagbonden, der begge er med på turen. Alt i alt skinner Solibus’ sociale profil meget skarpt igennem på både hjemmesiden og Solibus’ Facebookprofil. Og selvom Lars og Per ikke vil beskrive det som en stort anlagt markedsføringsstrategi, så er budskaberne gennemtænkte. ”Vi havde en akademiker i løntilskud sidste år, der netop arbejdede med vores profilering på de sociale medier og hjemmesiden – det har kun givet positiv feedback og spredt vores gode anekdoter gennem nyhedsbreve og Facebook,” forklarer Lars. ”Vores udgangspunkt er ikke busselskabet, men vores sociale engagement, og det tror jeg automatisk skinner igennem i vores kommunikation,” supplerer Per. ”Hvis man

kigger på det økonomisk, så kan man sikkert finde nogle gode argumenter for vores forretningsmodel.”

Høj lønkrone Både Lars og Per mener, der er tale om en hård branche – men de får selv virksomheden til at løbe rundt trods deres særprægede indgangsvinkel: ”Mange vognmænd presser så meget kørsel ind, at chaufførerne bliver stressede. Det er bundlinjen, det handler om, og det forstår jeg godt. For manges vedkommende er det måske en familievirksomhed, og de skal gå fra hus og hjem, hvis forretningen ikke løber rundt. Men vi gør selv meget ud af, at bookingerne ikke bliver for snævre. Det betyder så, at vi reelt ligger på en høj lønkrone, men vi får det alligevel til at løbe rundt,” fortæller Lars. ”Nogle gang kan man blive ærgerlig over, at kunder fokuserer så meget på prisen – særligt når man har leveret et godt produkt og et koncept, som folk måske gerne vil støtte,” forklarer Per og afslutter: ”Jeg er ikke i busbranchen kun for at køre bus. Jeg vil helst køre med de mennesker, der slet ikke ville få en tur, hvis jeg ikke kørte den.”

Kollektiv trafik

Kollektiv bustrafik – det er sikkert og vist Den kollektive bustrafik betragtes generelt som meget trafiksikker. Og med god grund.

Der er kun meget få, som kommer til skade i busserne. Og heller ikke medtrafikanterne behøver at frygte busserne. Men trafiksikkerhed optager alligevel sindene.

Af: Lasse Repsholt Foto: Colourbox, www.alkolaas.dk

Der sker meget få personskader, der involverer busser …

Danmarks Statistik opgør antallet af dræbte og tilskadekomne ved vejtrafikulykker, og ser man på de ulykker, der involverer busser er tallet meget lille – især hvis man tager det meget store trafikarbejde, der foregår med busser i betragtning. I den kollektive bustrafik udføres årligt 347,2 mio. ture. Det er tæt på en million rejser om dagen.

tilskadekomne skyldes blandt andet, at der i branchen er stor opmærksomhed om forskellige eksempler af trafiksikkerhed i den kollektive bustrafik. Et godt eksempel er den opmærksomhed, der var omkring busserne og deres bremser i forbindelse med politiets kontrol af bremserne i bybusserne i Aalborg omkring årsskiftet. Her blev bussens status som et sikkert transportmiddel udfordret. Var

Bemærk, at tallene for busulykker i nedenstående tabel ikke er opgjort fordelt på de forskellige former for buskørsel – kollektiv bustrafik, turistbustrafik, fjernbustrafik m.v..

Tallene er simpelthen for små til, at det giver mening at fordele på flere trafikformer.

Tabel: Tilskadekomne og dræbte i færdselsuheld, der involverer busser

… men trafiksikkerhed har alligevel stor interesse!

Men betyder det så, at vi ikke behøver at interessere os for trafiksikkerhed i disse spalter? Overhovedet ikke! De lave tal for

bussernes bremser gode nok? Dette emne vakte opmærksomhed hos busselskaber, passagerer, trafikselskaber, presse og politikere over hele landet.

Busmagasinet giver her en status over de mest ”hotte” emner, når vi taler trafiksikkerhed i den kollektive bustrafik.

2013

2014

2015

Dræbte

0

0

0

Alvorligt tilskadekomne

5

11

5

Lettere tilskadekomne

8

8

4

13

19

9

Personskade i alt

Kilde www.statistikbanken.dk Tilskadekomne og dræbte i færdselsuheld efter indblandede transportmidler.

UHELDK1. Statistikken omfatter kun de personskader, der er kommet til politiets kendskab.

1.

Fortsætter på næste side

BREMSER – TJEK EN EKSTRA GANG Den føromtalte sag fra Aalborg bybusser viser, at det kan være en god idé at løbe sine procedurer for vedligeholdelse og kontrol af bremserne igennem en ekstra gang. Det er selvfølgelig ikke nok blot at tjekke bremserne i forbindelse med det periodiske syn en gang om året.

• Følg bremsernes service- og vedligeholdelsesforskrifter.

• Sørg for, at chaufførerne er opmærksomme på bussens bremser i den daglige drift.

• Vær opmærksom på, om bussens normale driftsmønster har særlig betydning for brugen og vedligeholdelsen af bremserne. Særligt den langsomme og passagervenlige bybusdrift har været nævnt, fordi bremserne dermed sjældent belastes i daglig drift.

• Suppler eventuelt det årlige bremsetjek med en eller flere ekstra tests af bussens bremser.

Danske Busvognmænd er gået i dialog med myndighederne, om hvordan vi fremadrettet kan dele erfaringer og viden om bussernes bremser og deres brug, vedligeholdelse og kontrol, så opgaven med at sikre bussernes bremser bliver løst endnu bedre.

Danske Busvognmænd 33

Kollektiv trafik

2.

VINTERDÆK – EN SÆSONBETONET DISKUSSION Efter dansk lovgivning er der ikke krav om, at busser i Danmark skal køre med vinterdæk. Det forhindrer os selvfølgelig ikke i at diskutere emnet, når sneen falder. Burde der være et krav om vinterdæk på busser og andre tunge køretøjer om vinteren?

Vinterdæk er et krav ved nogle former for buskørsel i f.eks. Østrig og Norge. Ville det gøre passagererne, medtrafikanterne og chaufførerne mere trygge?

Efter Danske Busvognmænds opfattelse er der ingen grund til at indføre lovgivningsmæssigt krav om vinterdæk til busserne, der kører i Danmark. Et notat fra Trafikstyrelsen konkluderer, at der ikke er ”… belæg for at antage, at et evt. krav om brug af vinterdæk i vinterperioden vil øge trafiksikkerheden. Derimod deler Trafikstyrelsen også den almene opfattelse, at vinterdæk på bilerne øger mobiliteten og fremkommeligheden på dage og steder med sneglatte eller isglatte veje.” (Redegørelse om eventuelt krav om vinterdæk, Trafikstyrelsen 2010). Fremkommeligheden i den kollektive bustrafik kan sikres ved, at kommunerne sørger for en passende glatførebekæmpelse og prioriterer de strækninger, hvor busserne kører. Gode og vedligeholdte dæk på busserne i vintersæsonen er selvfølgelig også en forudsætning.

3.

HØJRESVINGSULYKKER – IKKE KUN LASTBILER Fatale ulykker i mødet mellem højresvingende lastbiler og cyklister har været meget omtalt de seneste år. Danske Busvognmænd har deltaget i en arbejdsgruppe sammen med blandt andre Trafikstyrelsen, lastbilorganisationerne, Danske Cyklist Forbund og andre relevante organisationer. Resultatet blev et uddannelsesmateriale til chaufførerne om højresving, indstilling af køretøjets spejle m.m. samt en landsdækkende kampagne henvendt til cyklisterne. Hovedformålet var at øge den gensidige forståelse hos både chauffører og cyklister, for hvordan man undgår højresvingsulykker. Dette arbejde var netop i erkendelse af, at selvom højresvingsulykker forbindes med lastbiler, er det også relevant for bustrafikken.

34 Danske Busvognmænd

Kollektiv trafik

4.

6.

ALKOLÅSE – KONTROL, KULTUR OG TILLID Alkohol og buskørsel passer ikke godt sammen. Det giver sig selv. Derfor har muligheden for at indføre obligatoriske alkolåse i busserne også været på tale herhjemme for 5-6 år siden. Mere aktuelt har Statens Vegvesen i Norge nu foreslået obligatoriske alkolåse for alle de norske busser. Forslaget er i høring henover foråret 2017.

Danske Busvognmænd opfatter alkolåse som et værktøj, busselskaberne kan tage i brug, hvis man i det konkrete tilfælde finder det relevant. For mange vil en stærk kultur om nultolerance og en generel, fælles forståelse for, at alkohol og busser ikke hører sammen være det bedste middel.

SIKKERHEDSSELER – DET ER IKKE KUN FOR BØRN

5.

KØRE- OG HVILETID – PAUSER OG HVIL ER PÅ PLADS Rutekørsel på ruter under 50 km. er ikke omfattet af køre- og hviletidsreglerne. Udgør det et problem i forhold til trafiksikkerheden? Nej, mener Danske Busvognmænd. De chauffører, der kører på ruterne, er omfattet af andre aftaler og regler – blandt andet overenskomsten – som sikrer, at de får pauser og hvil, så færdselssikkerheden ikke kompromitteres.

Det er Færdselsstyrelsen, der følger op på og kontrollerer køre- og hviletidsreglerne, og sammen med dem er vi selvfølgelig opmærksom på, hvordan man gør brug af undtagelsesreglen for de korte ruter (under 50 km) og dokumenterer, at dette er berettiget. Dette var også et emne på medlemsmødet i Aarslev den 3. maj.

Det mest almindelige er, at busserne i den kollektive bustrafik ikke har sikkerhedsseler. Busser, der benyttes udelukkende til rutekørsel, og som har ståpladser (mindst 20 pct.), er undtaget fra kravet om sikkerhedsseler. I mange tilfælde vil brug af sikkerhedsseler besværliggøre befordringen med bus – navnlig bybusser, hvor mange rejser over en relativt kort afstand og ikke med høj hastighed.

Det er oftest, når busserne anvendes til befordring af børn, at spørgsmålet lyder: ”Burde der ikke være sikkerhedsseler i busserne i den kollektive trafik også?” Især i skolebusser og busser, der har en flok børn med fra den lokale børnehave kunne dette være en idé. Det er ofte forældre til skolebørn og børnehavebørn, der udtrykker ønske om dette.

Muligheden for at øge brugen af sikkerhedsseler blev undersøgt i løbet af 2012 og 2013, hvor Folketinget havde pålagt transportministeren at undersøge, om det kunne sikres, at institutioner og foreninger udelukkende befordrede børn og unge i køretøjer med sikkerhedsseler. Danske Busvognmænd deltog i det kommissionsarbejde, der fulgte, og resultatet kan læses i ”Beslutningsgrundlag for indførelse af krav om anvendelse af sikkerhedsseler til børn i busser” fra maj 2014.

Det er mere sikkert at benytte sikkerhedsseler end at lade være – ingen tvivl om det. Dette indebærer dog ikke, at der skal indføres sikkerhedsseler generelt i alle buser i den kollektive bustrafik. Det er der ikke sikkerhedsmæssigt belæg for, og de praktiske konsekvenser er helt uoverskuelige. Når det er sagt, er det selvfølgelig en mulighed for f.eks. kommuner, regioner og trafikselskaber – når særlige forhold taler herfor – at øge sikkerheden i konkret bustrafik ved at indsætte busser med sikkerhedsseler.

Danske Busvognmænd 35

Foreningen

BERETNING 2017:

Fremkommelighed for bus, faglighed og international kørsel Danske Busvognmænds årsmøde i Herning havde som vanligt deltagelse af medlemmer fra Folketingets transportudvalg. Højklassede busløsninger og unødigt bureaukrati var i fokus i formanden John Bergholdts beretning.

Busmagasinet bringer her et uddrag.

Af: Lasse Repsholt Foto: Colourbox, istock, arkiv

Kollektiv trafik Man får meget igen, når man forbedrer vilkårene for bustrafikken ”Der er nu ingen tvivl om, at der er stor interesse for Bus Rapid Transit, og lignende koncepter får mere og mere opmærksomhed herhjemme. Danmarks største busrute – linje 5A i København – åbner til april som +way-linje med nye, specialindrettede ledbusser, særlige busbaner og perroner.

I Aalborg er man i fuld gang med at udvikle +bus – godt hjulpet af partierne bag ”Bedre billigere”-forliget. Der er ingen tvivl om, at de to nævnte projekter kommer til at inspirere og bane vejen for flere lignende projekter.

Danske Busvognmænd har ved flere lejligheder gjort opmærksom på potentialet ved BRT. Samtidig er det vigtigt at huske, at god gammel busfremkommelighed stadig står højt på dagsordenen. Med få midler kan man især i byerne få store gevinster ved at

36 Danske Busvognmænd

investere i busbaner og anden busprioritering. ”Send flere penge!” – Ja, Det lyder som en klagesang fra busbranchen, men pointen er bare, at investeringer i busserne giver et rigtigt godt afkast. Man får meget igen, når man forbedrer rammevilkårene for bustrafikken.

Det er vigtigt, at vi har en god snak med trafikselskaberne om, hvordan vi skal håndtere samarbejdet og vores udbud og kontrakter bedst muligt. Vi har en fælles opgave i at levere god kvalitet og få flere passagerer – og mere tilfredse passagerer med i bussen.

På Sjælland foregår dette arbejde i ERFA-gruppen. Vi har allerede nået nogle mål og sat os flere nye. Her og nu har det højeste prioritet, at driftsopfølgningen og kvalitetssikringen drejer sig om passagererne og om ting, der giver mening. Ikke om at indkassere flest modregninger i betalingen eller diskute-

Landsformand i Danske Busvognmænd John Bergholdt.

re små, ubetydelige forhold frem og tilbage.

Tilbage i 2009 fastsatte Transportministeriet et mål om, at den kollektive trafik (både bus og tog) skulle optage den største del af trafikvæksten. Her var det forudsat, at bustrafikken formår at tage ca. 1⁄4 af den samlede vækst i den kollektive trafik nemlig fra 3,0 til 4,5 mia. person-kilometer. Nu vakler målsætningen. Det går ikke. Vi vil have politikerne tilbage på sporet med ambitiøse målsætninger og satsninger på kollektiv bustrafik.”

Foreningen

Turistbussen Bussen drukner i moms og bureaukrati ”Senest har Østrig som det femte europæiske land indført regler om mindsteløn i forbindelse med cabotagekørsel og kørsel til og fra Østrig. En frygtelig bureaukratisk proces for hver enkelt bustur. Den blev oven i købet indført, netop som skisæsonen gik i gang med meget kørsel til Østrig. Vi har sendt et brev til den østrigske beskæftigelsesminister, haft foretræde i Folketingets transportudvalg og møde med transportminister Ole Birk Olesen.

Jeg håber, at østrigerne snart indser, at det er et helt galt spor, de er slået ind på.

Aktivitetserklæringer, kontroldokumenter og samme momsregler som andre transportformer er de vigtigste emner i vores EUarbejde. Aktivitetserklæringer i forbindelse med køre- og hviletid giver ingen mening i tilfælde, hvor chaufførens aktiviteter er

registreret på hans førerkort. Så væk med det. Kontroldokumenter ved kørsel i EU giver heller ingen mening. Vi har levet lykkeligt i mere end 10 år i Norden, hvor de blev afskaffet i 2006. Så væk med det.

Om folk vil flyve, køre tog eller tage bussen til udlandet må være det enkelte individs valg. Det giver bare ikke mening, at hvis man vælger at køre i en turistbus, skal der betales fuld moms, mens den flyrejsende ikke betaler moms. Det bør hurtigst muligt laves om.

Endnu et år er i øvrigt gået, uden at vi har skullet betale for at køre passagerer til og fra lufthavnen i København. Det kan vi kun glæde os over og håbe, at det fortsætter lidt endnu. Så kan lufthavnen til gengæld glæde sig over den betaling, de har fået fra taxi-branchen.”

Fortsætter på næste side

ALT I GLAS...

www.sydglas.dk

Danmarks største busrudelager

www.busruder.dk

r

Vi er specialister i montering af autoruder til busser, last- og personvogne m.m.

Leveres/ monteres hos Dem eller på vores værksted.

• • • •

24 h BusService Glasspecialisten Frontruder -din sikkerhed for kvalitet • Stenslagsreparationer Sideruder • Specialværktøj Bagruder • Renovering af Glasforsegling (Ombrello) termoruder Vi samarbejder med alle forsikringselskaber.

Sydglas Danmark Håndværkersvinget 12 6360 Tinglev

Afdeling Øst Vallensbækvej 46 hal A 2605 Brøndby.

DØGNVAGT Tlf.: 7464 4189 • info@sydglas.dk

Branchens førende inden for uniformer og beklædning til bus- og taxichauffører mm. herunder:

skjorter - bukser - strik - jakker

Se mere og køb online på:

www.tta-firmatoej.dk Tlf.: 97 10 27 02 Tøj Til Alle v. Rent Jydsk ApS - Industrivej 30 - 7470 Karup J

Danske Busvognmænd 37

Foreningen

Specialkørslen Faglighed og lønvilkår skal fastholdes ”Danske Busvognmænd bør fortsat gøre så meget som muligt for at gøre busserne konkurrencedygtige i forhold til de forventede universaltilladelser i den nye taxilov, således at særligt minibussen kan konkurrere på så gode og lige vilkår som muligt. Med taxiaftalen er der lagt op til, at det nuværende krav om faglige kvalifikationer bortfalder.

På baggrund af vores daglige berøring med persontransporterhvervet og de betingelser, det udøves under, er det ikke vores opfattelse, at det er den rigtige vej at gå. Uddannelseskravet bør fastholdes.

Af taxiaftalen fremgår også, at ”kørsel for private skal sælges via kørselskontor”. I det omfang transportvirksomheden leverer kørsel til private erhvervsdrivende, mener Danske Busvognmænd ikke, at der er behov for tilslutning til kørselskontor. Det vil være

en fordel ved f.eks. opsamlingskørsel i forbindelse med længere busrejser og ikke mindst ved betjening af erhvervskunder. Nu, hvor taxitilladelserne gives fri, er det kun fornuftigt, at en minibus – der reelt ikke behøver at være større end en taxi – må befordre færre en fem passagerer, såfremt det giver mening i kørselsplanlægningen. Dette er ikke tilfældet, som buslovgivningen er nu.

Flextrafikken opleves stadig af mange vognmænd som et marked, der presser priserne, og hvor fagligheden glider i baggrunden. Nordjyllands Trafikselskab har drevet et projekt, ”Professionalisering af flextrafikken”, der afdækker, hvorvidt branchen bag flextrafikken lever op til det kompetenceniveau og den faglighed, som kommuner, regioner og trafikselskaber kræver både nu og i fremtiden. Danske Busvognmænd har gjort det klart, at den nuværende udbudsmodel gør

det svært at fokusere på kvaliteten i personbefordringen med mindre, at den indarbejdes i udbudsbetingelserne.

Det er Danske Busvognmænds opfattelse, at lønklausuler i udbudsbetingelser og kontrakter – samt opfølgende kontrol heraf – er de mest effektive midler mod social dumping i flextrafikken. Og det er vores klare opfordring til trafikselskaberne, at de alle indskriver lønklausuler i udbudsbetingelserne, ligesom NT og Fynbus allerede har gjort det.”

Stor opbakning til Busmessen ”En stor tak skal også lyde til jer medlemmer. Der er altid flot opbakning til vores fyraftensmøder og studieture. Det er vi rigtig glade for.

Specielt dem, der lokalt lægger et stort stykke frivilligt arbejde i at få det hele til at køre.

Politikerne og samarbejdspartnerne vil jeg også gerne takke. I er altid rede til at lytte til os, og vi føler også, at I på en lang række områder forsøger at imødekomme os. Så er der lige det med tempoet. Der ser vi stadig plads til forbedringer.

De mange kommercielle samarbejdspartnere er også blevet en stor del af vores generalforsamling. Busmessen er blevet en uundgåelig del af vores generalforsamling. Stor tak for jeres opbakning til, at vi igen i år kan afholde Busmessen som en integreret del af Transportmessen her i MCH.”

38 Danske Busvognmænd

Foreningen

Kristian Pihl Lorentzen:

”Bussen har en stor fremtid” John Bergholdt slog et slag for højklassede busløsninger i sin beretning ved Danske Busvognmænds årsmøde. Det var noget, som medlem af Folketingets transportudvalg Kristian Pihl Lorentzen (V) kunne bakke op om fra årsmødets talerstol: “Vi finder BRT særdeles interessant.

Højklassede bussystemer giver utrolig meget kollektiv trafik for pengene. Mange tænker, at kollektiv trafik er lig med tog, men hovedparten af trafikken er busser. Vi kan se, at det er rigtig dyrt at lægge skinner – busserne kan køre på den asfalt, vi har i forvejen. Med ny teknologi og fleksible størrelser går busserne en stor fremtid i møde,” udtalte Kristian Pihl Lorentzen og tilføjede, at transportudvalget også gerne vil kaste sig ind i kampen mod bøvl og bureaukrati.

“Det er tydeligt, at Østrig med sine regler gør det svært for vognmændene.

Alle ved, at danske busvognmænd har styr på lønningerne. Man kunne f.eks. lave et certificeringssystem fra EU, så ikke alle unødigt bliver pålagt disse administrative byrder,” lød et af forslagene fra Kristian Pihl Lorentzen.

Danske Busvognmænds årsmøde fandt sted i forbindelse med Transport 2017 og Busmessen i Herning.

Danske Busvognmænd 39

Foreningen

Politikerne lagde øre til busbranchen Adskillige transportpolitikere var forbi Busmessen og deltog også i Danske Busvognmænds årsmøde. Både leverandører og Danske Busvognmænd fik givet såvel ministre som folketingsmedlemmer et indtryk af de udfordringer, branchen står over for.

Af: Redaktionen Foto: Michael Branner

A

nita Palm Laursen fra VDL gjorde transportminister Ole Birk Olesen opmærksom på de urimelige elafgifter for busser, mens Handicare gav en oplevelse fra dagligdagen, da ministeren var forbi Busmessen i marts. ”Udfordringen i dag er at levere de mest priseffektive løsninger til mennesker, der ikke kan opretholde et aktivt liv selv. Den udfordring kræver ægte innovation, og det er vi rigtig gode til i Danmark – både hvad angår vognmænd og chauffører, men så sandelig

også hvad angår teknologien bag,” lød budskabet til transportministeren fra Ole Kristian Dams, salgschef i Handicare Auto.

Klar til elbusser, men …

Ministeren nåede også forbi VDL Bus & Coach Danmark, hvor managing director Anita Palm Laursen fik gjort opmærksom på potentialet for elbusser som vejen til emissionsfri busser i byerne: ”Vi har for nylig leveret 43 lynopladelige elbusser til Eindhoven, hvor vi har forpligtiget

Anita Palm Laursen fra VDL fik pointeret over for transportminister Ole Birk Olesen (LA), at de høje elafgifter for busser desværre blokerer for udbredelsen i Danmark.

40 Danske Busvognmænd

os til at have 40 busser på gaden ad gangen.

Det løfter holder vi,” udtalte Anita Palm Laursen til transportministeren og understregede: ”Vi er klar til elbusser!”

Anita Palm Laursen fik også pointeret, at de høje elafgifter for busser desværre blokerer for udbredelsen i Danmark. Dette har transportministeren noteret sig, men måtte også meddele, at det er en sag, han bliver nødt til at tage op med skatteministeren, som står for området.

Fra venstre Ole Dam Kristensen, Handicare Auto, Steen Bundgaard, Danske Busvognmænd, transportminister Ole Birk Olesen (LA).

Foreningen

Busmessen er populær blandt vognmænd, politikere og menigmand

Adm. direktør Steen Bundgaard viser Folketingets transportudvalg rundt på Busmessen. F.v. Danske Busvognmænds kommende direktør Michael Nilsen, transportordfører Roger Matthisen (AL), Kristian Pihl Lorentzen (V) og Kim Christiansen (DF).

Danske Busvognmænds Busmessen 2017 blev beriget med to Walk’n’Talks lavet i samarbejde med leverandørerne og Transportens Innovationsnetværk

På Busmessens Walk’n’Talks kunne besøgende komme effektivt rundt på de forskellige stande og høre udstillernes præsentationer samt udveksle meninger, holdninger og ideer.

Fredag formiddag viste branchen, hvad man kan inden for grøn trafik. Her lagde key account manager Steffen Laursen ud med en gennemgang af Scanias erfaringer med gas i bustrafikken: ”El er i visse situationer vejen frem, men 58% af den brugte el i Danmark er lavet på fossile brændstoffer,” påpegede Steffen Laursen og spåede, at vi fremover kommer til at se en pallette af løsninger i busbranchen. ”I byerne er el en oplagt løsning, men uden for byerne er der ingen begrænsninger med biogas i forhold til afstand. Biogassen er naturligvis dyrere end diesel, men leverer en væsentlig CO2-reduktion,” udtalte Steffen Laursen.

Også eftermiddagens Walk’n’Talk om arbejdsmiljøet i branchen bød på interessante debatter. Salgschef i Handicare Auto Ole Kristian Dam viste ”state of the art”-busser til handicapbefordring frem, men måtte også erkende, at man på markedet for personbefordring sælger flest af de billigere, men udmærkede minibusser. De er dog ifølge Ole Kristian Dam ikke optimale – hverken i forhold til arbejdsmiljø eller passagerer.

På Evobus’ stand gik diskussionen lystigt om pålæsningsforholdene ved bagageklappen. ”Hvorfor ikke elektriske bagageklapper og rullegulve til bagagen, som man ser det på fly?”, lød nogle af de gode forslag fra tilhørerne.

På Mekasigns stand var meningerne om alkolåse mange. Faktum er dog, at vognmændene ikke bruger penge på alkolåse, og at mange vognmænd oplever skepsis blandt chaufførerne, som kan finde sig pinligt berørt over tiltaget. Alligevel kunne flere tilhørere berette, at deres alkolåse vakte stor begejstring blandt passagererne.

Tak til alle leverandører og tilhørere, der stillede op til Busmessens Walk’n’Talks!

• Scania • Wash A/S • Volvo Busser • Evobus • TRYG

• OK • Wennstrom Wash • VDL Bus & Coach • Mekasign A/S • DEKRA

• Euro • Frogne A/S • Handicare Auto • Learnmark Horsens

F.v. tidligere transportminister og medlem af Folketinget Hans Chr. Schmidt (V), Kristian Pihl Lorentzen (V) og Rasmus Prehn (S), som alle deltog ved årsmødet.

Kommende direktør for Danske Busvognmænd, Michael Nielsen, præsenterede sig selv ved årsmødet.

Tilhørerne savnede elektriske bagageklapper og rullegulve.

Budskabet blev givet på Busmessens Walk’n’Talks.

Danske Busvognmænd 41

Foreningen

Stor interesse for Busmessen i Herning Mere end 25.000 besøgende lagde i slutningen af marts vejen forbi Transport 2017-udstillingen i Herning, og det må betegnes som en succes. Hvor mange af de besøgende, der lagde vejen forbi Busmessen i Hal H, er der ikke tal på, men de fleste af de næsten 40 udstillere fortalte undervejs om stor interesse og mange besøgende på de forskellige busstande.

Tekst og foto: Mikael Friis

Busmessen 2017 i Herning blev en succes med rigtig mange besøgende.

B

åde små, mellemstore og store busser var i centrum, da Busmessen 2017 blev afviklet 23.-25. marts som en integreret del af Transport 2017. Som regel præges store fagmesser af ét eller flere temaer, der er oppe i tiden, og det var forventeligt, at miljø i form af alternative brændstoffer, batteri- og hybriddrift ville være det

42 Danske Busvognmænd

toneangivende tema på årets messe. Det blev dog ikke tilfældet, så vidt Busmagasinets udsendte kunne få øje på.

Ingen elektriske busser En enkelt udstiller, den polske busproducent Solaris, havde egentlig planlagt at udstille deres ”Bus of the Year 2017”, den batteridrevne

Solaris Urbino, på deres stand. Havde man sat næsen op efter at se en elektrisk bus, blev man skuffet, for den udstillede Urbino var en dieselversion med traditionel Euro 6-motor.

Solaris forsømte dog ikke muligheden for at fortælle de besøgende om deres gas-, hybridog batteridrevne løsninger.

Heller ingen af de øvrige busproducenter

Foreningen

bød på elektriske drivliner eller overraskende løsninger men spillede på velkendt dieselteknologi. Det gjaldt også MAN Truck & Bus, der præsenterede sin Lion’s Intercity og Neoplan Tourliner med dieselmotor. Dog skal MAN Truck & Bus roses for også at præsentere sin ”BRT-lignende” Lion’s City CL ledbus, der er udrustet med CNG-motor til kørsel på komprimeret natur- og/eller biogas på den nye linje +cityline 5C i København.

Mens det kneb med udstillet grøn hardware, kom det grønne lidt mere fokus ved en stribe ”Walk’ Talk”-rundvisninger, som Danske Busvognmænd stod for i samarbejde med MCH og Transportens Innovationsnetværk (TINV). Her kunne de besøgende i løbet af 90 min. få en effektiv rundvisning til udvalgte stande på Busmessen under overskrifterne ”Grøn bustrafik – hvad kan branchen?” og ”Hold på chaufføren – hvordan gør vi chaufførjobbet sikkert, sundt og spændende?”.

En del besøgende benyttede sig af tilbuddene til fælles glæde for de dygtige guides – herunder DB’s sektorchef for kollektiv trafik Lasse Repsholdt – og de besøgende.

Busser til specifikke formål Mens der ikke var meget tema om miljø og teknologi på Busmessen, satsede udstil-

Vejstruprød Bus Import præsenterede denne japanske Isuzu Visigo ”midi-bus” – specialopbygget til sangeren Rasmus Seebach.

Det skulle have været en elektrisk Urbino, men Solaris’ ”Bus of the Year 2017” dukkede op med dieselmotor.

Minibusserne var også godt repræsenteret som her af et par fabriksbyggede Fiat Ducato.

Eneste bus til alternativt brændstof på Busmessen var denne MAN Lion’s City CL CNG ledbus til Movias linje 5C.

Professionelt håndværk DANMARK

Udvendige og indvendige LED-informationsskilte

●

●

●

●

●

●

12 års fabriksgaranti på alle LED-skilte.

Ingen irriterende småregninger i garantiperioden.

De bedste kvalitetsdioder med en meget høj opløsning gør skiltene lette at læse både på lang afstand og i solskin.

Automatisk stoppesteds-avertering med syntetisk tale.

12 volt skilte til minibusser – strøm skal bare tilsluttes, så virker de.

Centrallager af reservedele findes i Karlslunde.

Hanover Danmark . Kurt Skousgaard Motorgangen 13-15 . 2690 Karlslunde Tlf. 46 59 58 95 . Mobil 22 21 58 95 E-mail: kurt@hanoverdanmark.dk . www.hanover.dk Teknisk support / service Jylland / Sjælland: Ole Frier-Meineche . Tlf. 27 61 27 60.

ALT I OMPOLSTRING Sæder - Loft - Sider GuLvtæppe - Gardiner

nakkeskånere - nakkestykker i "ruskind" Brodering af logo og numre på nakkeskånere. vi ompolstrer din chaufførstol - medens du venter.

Gulvtæpper - presenninger m.m.

Vi har ca. 100 forskellige plys til reparation af din bus.

Ring og få et uforpligtende tilbud - tlf. 74 56 29 97

Christiansfeld Autopolstring Industrivej 14 - 6070 Christiansfeld - tlf. 22 60 90 00 Danske Busvognmænd 43

Foreningen

Alle de store producenter fremviste eksempler på deres nyeste busmodeller – mange med skræddersyet indretning for at eksemplificere, at alle ønsker og behov kan imødekommes.

lerne i højere grad på at fremvise unikke og specialiserede løsninger til forskellige nicher inden for bustransport. Det skyldes i høj grad, at busvognmændene i disse år søger nye forretningsområder, der i mange tilfælde sætter nye krav til faciliteterne i busserne.

De traditionelle busser skal kunne bruges i nye sammenhænge, og samtidig efterspørger vognmændene specialbusser hos producenterne.

Alle de store producenter fremviste eksempler på deres nyeste busmodeller – mange med skræddersyet indretning for at eksemplificere, at alle ønsker og behov kan imødekommes. Det gjaldt bl.a. Volvo Busser Danmark, der kom med en 14 meter lang liftbus med plads til kørestole, der let kan løftes ind og spændes fast. Bussen er således lige velegnet til handicapkørsel den ene dag som til krydstogtkørsel den næste dag og langturskørsel i weekenden.

Blandt udstillerne fremviste EvoBus nok det bredeste udvalg – fra en 19-personers Sprinter City 65 over en Setra S 415 LE regionalbus i ”Movia-specifikation” til toppen af poppen i form af den 59-personers Setra S 517 HD højdækker. Uden for Hal H havde EvoBus desuden udstillet en 54-personers Mercedes Travego langtursbus, så alle segmenter var dækket ind.

Eneste dobbeltdækker på Busmessen stod VDL for i form af en Futura FDD2-141, som netop var blevet leveret til Helsingør Turistfart. VDL’s seneste produktnyhed, den korte Citea LLE-99 på 9,9 meter, var også med.

Efter aftale mellem Danske Busvognmænd og MCH afvikles Danske Busvognmænds årsmøde i 2019 og Busmessen 2019 parallelt igen i Herning den 21.-23. marts 2019.

Niche- og specialkørsel vinder frem i Danmark, hvilket denne 14-meters Volvo med kørestolslift er et godt eksempel på.

Blandt de få ”fabriksbyggede” minibusser på Busmessen var Mercedes-Benz’ Movia-farvede Sprinter City 65 i dansk specifikation med bl.a. rejsekortudstyr.

44 Danske Busvognmænd

En af messens største og mindste busser side ved side. Futura FDD2-141 fra VDL og Mercedes Sprinter fra Buscentrum Danmark.

Kort nyt

Midttrafik vil udbyde kvalitetskontrol Midttrafik har sat gang i et udbud af billetkontrol og kvalitetskontrol i busser i hele trafikselskabets område.

Midttrafik har positive erfaringer med at have en ekstern leverandør til at udføre billetkontrol i Aarhus’ bybusser. Man håber at kunne opnå samme positive effekt ved at have en ekstern leverandør til at udføre kvalitetskontrol i Midttrafiks område.

Udbuddet omfatter kvalitetskontrol af de busser, hvor kontrollanterne tjekker passagerernes billetter. Midttrafik vil med kontrollen sikre sig, at busoperatørerne leverer busser, der lever op til kravene i kontrakterne. Der skal på årsplan udføres 6.000 kvalitetskontroller i Midttrafiks busser. Den, der vinder opgaven vil ifølge udbuddet have forpligtelser over for de 18 kontrollanter fra Securitas, der i dag udfører billetkontrollen i Aarhus.

KORT OM...

KOLLEKTIV TRAFIK

5C GIVER PLADS TIL ALLE Den nye Cityline, som erstatter 5A i København, var fuld, da den på sin jomfrutur kørte fra Herlev Hospital mod Rådhuspladsen. Heldigvis var der plads nok til de mange passagerer i den 18 meter lange ledbus som øger passagerkapaciteten på den travle linje 5C fra 82 passagerer til 147.

Busserne fra MAN kører på biogas og byder på mere plads og nemmere rejse for de mange passagerer. 5C har nemlig det man kalder frit flow, så man frit kan gå ind og ud af bussens fem dobbeltdøre.

"Den nye buslinje bliver uden tvivl et aktiv for kommunens borgere, erhvervsliv og ikke mindst Herlev Hospital, kommunens største arbejdsplads, hvor bussen får endestation”, udtaler borgmester i Herlev Thomas Gyldal Petersen.

Internationalt busselskab er gået konkurs Eurolines Scandinavia ApS, der er ejet af Deutche Touring GmbH – Eurolines Germany – er taget under konkursbehandling.

Eurolines overdrog i december sine danske indenrigsruter til Rødbillet.dk efter at have forsøgt at komme ind på markedet for fjernbusrejser. Eurolines Scandinavia ApS blev etableret 28. april 2009.

Danske Busvognmænd 45

Foreningen

Kenya Det var 15 forventningsfulde og eventyrlystne rejsedeltagere, som forlod København en kold eftermiddag sidst i februar med kurs mod Kenya. Danske Busvognmænds studietur var arrangeret i samarbejde med BENNS og med Claus Anchersen som guide qua hans mange års erfaring med rejser i Afrika.

Tekst og foto: Steffen Harbirk

E

fter ankomst til Nairobi steg vi ombord i de terrængående køretøjer og begav os afsted i et kontrastfyldt land næsten 14 gange større end Danmark. Vi starter ud med at besøge Karen Blixen Museet og giraf-centeret i udkanten af Nairobi.

Efter en god nats søvn er vi klar til ca. 4,5 times kørsel fra Nairobi til Amboseli National Park. Vejret er solrigt og hedt, solcremen bliver taget i brug og safaribilernes kølekasser er fyldt op med koldt kildevand. Undervejs spotter vi flere skypumper, som hvirvler sand op i det knastørre klima. Det har ikke regnet i 3 måneder! Vejenes tilstand bliver ringere og ringere jo nærmere vi kommer på Amboseli,

46 Danske Busvognmænd

som ligger på grænsen til Tanzania. Snart er der afgang på vores første safari. Her er vidtstrakte sletter, skovsavanne og som baggrund Kilimanjaro, Afrikas højeste bjerg.

Omtrent midt i parken er der flere sumpområder, og det er her, vi ser den største koncentration af vilde dyr. Vi ser bl.a. store flokke af elefanter og bøfler samt løver, geparder, zebraer, gnuer, gazeller, flodheste og giraffer samt en del fugle.

Efter nogle gode og oplevelsesrige dage i Amboseli, fortætter vi til Lake Naivasha.

Efter et spændende fagligt indslag om, hvordan Kenyas turistorganisation succesfuldt har integreret ansatte med forskellig kulturel

Foreningen

baggrund i branchen, fortsætter vi på sejltur, hvor vi bl.a. kommer helt tæt på flodheste.

På bredden ser vi bl.a. vandbukke, zebraer og giraffer samt masser af fugle og ørne. Vejret er klart og varmt, man er i et med naturen!

Tilbage på lodgen er reglen, at man ikke må gå alene rundt efter mørkets frembrud p.g.a. flodheste der græsser! Skal man ud af værelset aften/nat, skal man følges af en af lodgens medarbejdere.

Dagen efter går kursen mod Kenyas mest berømte safaripark Masai Mara, som hører sammen med Serengeti. Ca. 5 timers kørsel senere ankommer vi til teltlejren Ashnil Mara Camp midt i nationalparken. De næste tre dage er fyldt med gode safarioplevelser, hvor vi hver især oplever det vilde Afrika på tætteste hold. Vi besøger også en Masai-landsby, hvor vi får en rundvisning, kommer ind i en primitiv hytte bygget af kokasser og lærer, hvordan man tænder ild med pinde og gød-

ning! Børnene i den lille lokale skole får vores medbragte gaver: Blyanter, papir, bolde og slik.

Efter mange fantastiske og storslåede oplevelser i vildmarken, sættes kursen mod Nairobi, hvor vi inden hjemrejsen påbegyndes får en rundtur på SOMAK´s operationelle hovedkontor. SOMAK er en af de største operatører på turistmarkedet i det østlige og sydlige Afrika med mere end 50.000 årlige gæster.

Tak til Claus Anchersen og Charlotte for god holdstyring og guide assistance på hele turen.

SOMAK er en af de største operatører på turistmarkedet i det østlige og sydlige Afrika med mere end 50.000 årlige gæster.

Udvendig DK Lift USL Rørplade model 500 kg Vores dansk produceret lift hvor platformen vipper op i den forudindstillet vandrette stilling og tilpasser sig terrænets hældning når platformen er nede.

DK Lifte ApS sælger reservedele til lifte og bespænding til kørestole.

Bestil i hverdagen inden kl. 14.00 og varerne sendes samme dag.

Husk at DK Lifte ApS laver det årlige lovpligtig eftersyn af lifte hos kunden eller på vores værksted.

DK Lifte ApS v/ Henrik Andersen Gadekærsvej 12 - 9280 Storvorde Tlf. 4131 7800 dklifte@dklifte.dk

Danske Busvognmænd 47

Kort nyt

NOSTALGIHJØRNET

Nostalgihjørnet er en rubrik i Busmagasinet udarbejdet af Bushistorisk Selskab.

VBK 50

D

en norske Vestfold Bil- og Karosserifabrik, VBK, var allerede kendt i Danmark i 1960-erne, via Brdr. Carlsens Karosserifabrik i Humlebæk.

I 1975 overgik forhandlingen til Volvo-forhandler O. Sommer i Taastrup. Samme efterår kom den ny emodel VBK 50, der netop passede godt til tidens trend i Danmark med stor lyskasse foran og høje sidevinduer.

Her demonstrerede man tre udgaver af bustypen. To bybusser med døre 1-0-2 henh. døre 2-2-0 bestilt af Jørgen Andersen, Ballerup, henh. Hvidovre Rutebiler samt en demo-rutebil med døre 1-0-0. Siden blev det udelukkende bybusser med døre 2-2-0, man fik leveret – flest til Hvidovre Rutebiler. Hertil blev den primitivere model VBK 42 nemlig fundet mere attraktiv, hvoraf Holbæk Privatbaner købte fem frem til 1980. Demorutebilen blev dog købt af De Grønne Busser i Slagelse.

1.

2.

Ene om import af VBK-busser var Sommer dog ikke. I 1976 annoncerede Brdr. Carlsen nemlig salg af VBK 50-busser bygget på Mercedes-Benz O307-chassis.

Og i 1978 hjemkøbte Leif Nielsen i Strøby en VBK 50-rutebil med 1-1-0-døre bygget på DAF-chassis.

Sommers VBK-forhandling varede frem til januar 1981, hvor VBK overtog J. Ørum-Petersen i Herning, og derigennem selv blev busforhandler i Danmark, Scania.

Samtidigt begyndte man at bygge afløseren for VBK 50 i Herning, nemlig VBK 500.

3.

1. Blandt de første kunder til VBK 50, var Therkildsen i Bagsværd, der købte en i 1975, bygget på Volvo B58.

Fire år efter kom den til Jørgen Andersen i Ballerup.

Her ses den i Ballerup i maj 1989.

2. VBK 50s marked var bybusser. Til rutebiler, markedsførte man den primitivere model VBK 42. Holbæk Privatbaner købte i årene 1977-1980 5 stk. VBK 42 bygget på Volvo B57. Her ses en af dem i Slagelse i februar 1987.

3. Fjordbilen i Ølstykke, der kørte Stenløse-Ølstykke-Tangbjerg, købte i 1980 denne VBK 50 bygget på Volvo B10M. Den fulgte med, da Birkerød Buscompagni overtog selskabet i 1983. Her ses den i Bistrup i oktober 1988.

4. De Hvide Busser i Hørsholm købte i 1980 denne VBK 50.

Via HT's udbud kom den til DSV Bus, siden kom den til Linjebus. Her ses den i Frederiksværk i november 1992.

4.

48 Danske Busvognmænd

Af: Lars Ersgaard, redaktør på Bushistorisk Selskabs medlemsblad ”Busbladet”. Billeder: BHS arkiv

Rubrikannoncer

Busrejser – overnatning & forplejning

Går bus-turen til København..?

HAR DE GRUPPEN?

- så besøg os for et godt måltid mad.

Vi har værelserne med douche - WC - køkken - TV

Central beliggenhed, tæt på DR byen, Tivoli og Amalienborg.

Dansk Køkken.

Stor rutine i bus selskaber blandt andet fra Fyn, Jylland og Sverige

Gode samarbejdspartnere Kontakt os for tilbud

Altid et godt tilbud - f.eks : Flæskesteg med rødkål samt dess. kr. 168,Stor buffet kr. 178,-

Nygade 7, Sandvig, 3770 Allinge Tlf. 56 48 10 10 - Fax 56 48 18 89

Restaurant Menuen

ØNSKES:

www.grethaspension.dk - info@grethaspension.dk

Rekvirer venligst priser for 2007 Rekvirervenligst venligst priser priser for Rekvirer for2017 2004

BILLIGE

TRYKsager

Brigadevej 49 - 2300 København S

tlf. 32543322

www.restaurantmenuen.dk

RestaurantMenuen_DBjan2011.indd 1

23/09/16 13.40

- en del af Nordjysk Diesel-Elektro A/S

per y t s u b e l l a å A/C service p Så er Ketner Aalborg klar med service og reparation af alle typer aircondition til busser.

Vores specialer er: Fartskriver service Turbo værksted Diesel værksted Starter/Generator værksted 3DUWLNHO¿OWHU VHUYLFH Busvarmer værksted KETNER Aalborg 7080 7359 · Århus 7080 7361 · Holstebro 7080 7351 · Herning 9722 4499 www.ketner.dk

Så billigt...???

Få et godt tilbud...

9900 Frederikshavn tlf. 98 42 78 99

Danske Busvognmænd 49

Rubrikannoncer / Info

Brugte busser

Velkommen i DB

Kreds 3 Nexø Bustrafik Mosevej 26, 3730 Nexø CVR nr.: 37404012 Svaneke Vandrerhjem ApS Reberbanevej 9, 3740 Svaneke CVR nr.: 26384907 Pletten Bernstorffsvej 133, 2 th, 2900 Hellerup CVR nr.: 35226842

Afgang fra DB

Kreds 1 JOKA Bavnevej 8, 8600 Silkeborg CVR nr.: 33825501

Kreds 2 Aut. service til din Mercedes-Benz og Setra

FYNS LAST- & BUS

Aps

Gl. Sognevej 9, 5771 Stenstrup, Tlf. 62 26 15 26, e-mail: fynslastbus@mail.dk

Brodernes Turistfart Skodsbølvej 93, 6310 Broager CVR nr.: 11772307

Kreds 3 Bom’s Turist ApS Sofielundsvej 65, 2600 Glostrup CVR nr.: 31171547

Vi køber alle slags brugte og skadede busser til ekspert.

Betaler med kontanter.

HVIS DU VIL ANNONCERE HER

Sarwary Omnibushandel KG Tlf. + 49 40 250 6924 Fax. + 49 40 2549 5884 info@sarwary.de

skal du kontakte PK-Reklame & Tryk på 9842 7899 eller per@pk-reklame.dk

NVTS Skoleholdervej 19, 3 th 2400 København NV CVR nr.: 35724478 Busteam ApS Slimmingevej 73, 4100 Ringsted CVR nr.: 37220302

e k k y l l i t r e Vi sig … med fødselsdagen

… med jubilæet

Erik H. Lund 75 år den 9. juni 2017 Erik H. Lund’s Turistbusser

Heidi Refsing Jensen 10 år den 1. juli 2017 Papuga A/S

50 Danske Busvognmænd

John Papuga 70 år den 4. juni 2017 Papuga A/S

Info

Sekretariatet

Hovedbestyrelse

Vesterbrogade 10 1620 København V Tlf. 70 22 70 99 Fax 70 22 10 99 www.db-dk.dk db@db-dk.dk

Landsformand John Bergholdt – Bergholdt.dk A/S Børstenbindervej 5, 5230 Odense M tlf. 66 11 31 31, fax 66 19 08 09 john@bergholdt.dk / www.bergholdt.dk

Telefontid man-fre 9-15 Telefax og mail er åben for meddelelser hele døgnet.

Medarbejdere Steen Bundgaard Adm. direktør, cand.jur. steen@db-dk.dk Overordnede opgaver, turistkørsel, internationale relationer, moms, afgifter.

Lasse Repsholt Chefkonsulent, cand.scient.pol. lasse@db-dk.dk Kollektiv trafik, økonomi, udbud og kontrakter, busloven, international buskørsel, handicapkørsel.

Michael Branner Konsulent, cand.scient.pol. michael@db-dk.dk Medlemsblad, hjemmeside, presse, rådgivning.

Britt Wittrup britt@db-dk.dk Bogholderi, kontingent, årsmøde, messer, samarbejdsaftaler, salgsartikler, forsikring.

Rikke Bengtsson rikke@db-dk.dk Sekretær, medlemsdatabase, medlemsblad, hjemmeside, salgsartikler, kredsarrangementer, årsmøde.

Næstformand Formand Handicapsektor Allan Mørup – Mørups Turistfart ApS Haugevej 23, 7400 Herning tlf 97 11 69 69, fax 97 11 63 60 allan@morups.dk Formand Rutesektor Peter Lanng Nielsen – Keolis Danmark A/S Naverland 20, 2600 Glostrup tlf. 88 17 17 17, fax 88 17 17 19 igb@ditobus.dk Formand Turistsektor Jørn Pedersen – Jørns Busrejser Snehvidevej 9, 9700 Brønderslev tlf. 98 82 39 43, fax 98 82 39 74 info@jornsbusrejser.dk

Formand DB’s kreds 1 Lars Brøchner – Brøchners Biler Genvejen 16, 7451 Sunds tlf. 97 14 10 52, fax 97 14 42 52 info@brochnersbiler.dk, www.brochnersbiler.dk Formand DB’s kreds 2 Peter Papuga – Papuga Bus A/S Lundahl Nielsensvej 1, 7100 Vejle tlf. 75 85 85 88 peter@papugabus.dk Formand DB’s kreds 3 Carsten Rasmussen – Vedde Turistfart A/S Bådehavnsgade 38, 2450 København SV tlf. 57 80 46 19 carsten@veddeturistfart.com www.veddeturistfart.dk

KOM I KONTAKT MED DET DANSKE BUSFOLK...

Annoncer i Busmagasinet Kontakt PK-Reklame & Tryk tlf. 98 42 78 99

Bus magasinet Nr. 03 maj 2017 Danske Busvognmænd er for alle, der udfører erhvervsmæssig buskørsel.

Organisationens formål er via indflydelse, information og indkøbsaftaler at sikre sine medlemmer de bedst mulige arbejdsvilkår.

Udgiver Vesterbrogade 10 / 1620 København V Tlf. 70 22 70 99 / Fax 70 22 10 99 www.db-dk.dk / Mail. db@db-dk.dk Ansvarshavende Steen Bundgaard / steen@db-dk.dk Layout og tryk Mediegruppen Horsensvej 72A, 2 7100 Vejle Tlf. 75 84 12 00 www.mediegruppen.net Annoncer PK-reklame & Tryk ApS Lerstien 10 / 9900 Frederikshavn Tlf. 98 42 78 99 produktion@pk-reklame.dk Oplag 2.000 stk.

Distribution Post Danmark ISSN 1904-8505 Danske Busvognmænds opfattelse udtrykkes i lederen, og hvor det i øvrigt direkte fremgår. Meninger udtrykt i andre artikler er ikke nødvendigvis Danske Busvognmænds. Eftertryk kun tilladt efter nærmere aftale.

Forsidebillede iStock Abonnementspriser Årsabonnement – Danmark kr. 275,- inkl. moms – Udlandet kr. 335,- momsfrit Enkeltnumre kr. 50,- pr. stk. inkl. moms + forsendelse.

Udgivelser Udkommer 6 gange om året Næste udgivelse er i uge 26 2017.

Deadline for indlevering af annoncer er senest d. 12. juni 2017.

Trykt på miljøgodkendt papir hos svanemærket trykkeri, der er kvalitetsog miljøcertifiseeret iht. ISO 9001/14001.

MG 8732

Danske Busvognmænd

Danske Busvognmænd 51

DANSK SHOPPING UGE

I GEKÅS ULLARED SKANDINAVIENS STØRSTE VAREHUS I perioden søndag den 1. oktober til søndag den 8. oktober 2017 afholder Gekås Ullared i samarbejde Scandlines Helsingør-Helsingborg kæmpe shopping uge for danske busgæster.

TILBUDDET • Pris for 1-dagsbillet til stor bus med ekstra 25% rabat.

• Gratis morgenmad på udturen og fransk hotdog + kaffe på hjemturen for chaufføren.

• Ekstra stort tilskud pr. busgæst på 200 SEK. Saml en busgruppe gæster til shopping mekka Ullared og gør samtidig en god forretning.

Kontakt Key Account Manager Lars Dalsgård for yderligere information. lars.dalsgaard@scandlineshh.com eller 21 53 60 80