6599 busmagasinet 04 2016 web

Bus t e n i s a mag Nr. 04 Juli 2016

DEN PAPIRLØSE BUSVOGNMAND Virksomhedsoverdragelse: Ny dom fra Højesteret

FOKUS OG

FIK BUSTRA KTUR TRU INFRAS

Veje og kollektiv trafik er ikke modsætninger Medlemsblad for Danske Busvognmænd

Setra Busser Skræddersyet mangfoldighed I mere end 60 år har mærket Setra været ensbetydende med fremragende busproduktion. Vores passion for busser står bag Setra bussers høje standard.

Sikkerhed, komfort, rentabilitet og individualitet præger mærket Setra.

Hver eneste Setra bus er unik. Fra multifunktionel rutebus over luksuriøs turistbus til bogbus eller bus til medicinske formål: Setra omsætter dine ønsker i overensstemmelse med dine krav.

2 Danske Busvognmænd EvoBus Danmark A/S · Setra Busser · Centervej 3 · 4600 Køge · Tlf. 56 37 00 00

Setra – et mærke fra Daimler AG

xxxx

Indhold

Leder v/ Lasse Repsholt Chefkonsulent

Asfalt er også kollektiv trafik Transport- og Bygningsminister Hans Christian Schmidt lægger op til, at fokus skal flyttes fra kollektiv trafik til veje og vil ”indkalde til forhandlinger om nye investeringer i vejnettet, så snart der er luft i budgettet.” Det er navnlig de seneste års mange, store investeringer i jernbaneinfrastruktur og togdrift, der sigtes til.

Det kan være en fin idé og er under alle omstændigheder et spørgsmål om politiske prioriteringer.

Når forhandlingerne går i gang, er det dog vigtigt at holde mulighederne for investeringer i bustrafikken for øje. Som Busmagasinets tema peger på, rummer investeringer i infrastrukturen til kollektiv bustrafik et stort potentiale: • Buspuljernes investeringer har givet flere og mere tilfredse passagerer.

• Der er samfundsøkonomiske gevinster ved investeringer i busfremkommelighed. Både i form af sparede driftsomkostninger og tidsgevinster hos passagererne.

• Investeringer i den kollektive bustrafik fremmer sammenhængen og mobiliteten – også uden for de store byer.

Her er nogle bud på, hvordan regeringen kan tage medansvar for investeringerne i bustrafikkens infrastruktur: • Puljerne til statslig medfinansiering af busfremkommelighed, terminaler og stoppesteder bør genetableres.

• Regeringen og Vejdirektoratet skal aktivt – i samråd med trafikselskaberne – gå ind og vurdere, hvor man på statens veje kan forbedre infrastruktur og busfremkommelighed.

Investeringer i veje og investeringer i kollektiv bustrafik er ikke hinandens modsætninger. Gribes det klogt an, rummer investeringer i kollektiv bustrafik mange muligheder for at sikre mobilitet, fremkommelighed og sammenhæng i alle dele af landet.

18 42 12

38

FOKUS OG

FIK BUSTRA KTUR U R T S INFRA

i dette nummer...

Fokus

Turistbussen

04 Buspuljernes succes

28 Den papirløse busvognmand

10

30 Kontorelev blev tovholder

Movia etablerer anlægspulje

12 Busfremkommelighed

med gevinst

32 Transportbranchen halter

bagefter med digitalisering

16 Forsker advarer: Værn om den

kollektive trafik i udkanten

34 Tyskland er mulighedernes land

Kollektiv trafik 18 Vi er alle mobilister

38 Arbejdsglæde og åben

innovation baner vejen for

idéudviklingen hos Sørens Rejser

41 Jesperhus er Nordens største 20 Movia: Mobilitet gennem adfærd blomsterpark 22 NT: MaaS som ledestjerne 23 Midttrafik: Djursland fører an

Køretøj og teknik

42 26 Ny dom fra Højesteret:

Ingen virksomhedsoverdragelse, 45

da der ikke blev overdraget

busser 47

Kinesiske busser ruller ind over de europæiske grænser Islandsk vognmand kører med Kina-busser Nostalgihjørnet

Danske Busvognmænd 03

Fokus

S U K O F

FIK OG A R T S U B TUR K U R T S INFRA

De seneste måneder har en stor del af den trafikpolitiske debat kredset om investeringerne i infrastruktur, kollektiv trafik, veje, prioriteringer og konvergenskriterier. I Aalborg var der ikke råd til en letbane, og var der heller ikke råd til – eller brug for – en letbane langs Ring 3 i København? Timemodellen skal også genforhandles for at få enderne til at nå sammen, nu hvor indtægterne fra Nordsøolien falder. Til gengæld har regionerne ikke råd til at nedlægge de mest urentable lokalbaner, fordi regeringen holder fast i en utidssvarende kassetænkning i forhold til regionernes økonomi og bloktilskud.

På baggrund af alt dette vender Busmagasinet blikket mod de mange investeringer i busfremkommelighed, terminaler og busstoppesteder med mere, der er foretaget i de senere år. Hvordan har resultaterne været? Kan investeringer i bustrafikken være med til at løse nogle af udfordringerne med hensyn til trængsel (i byerne) samt mobilitet og sammenhæng for alle (i udkantsområderne), uden at det går for hårdt ud over hverken statslige eller kommunale budgetter?

04 Danske Busvognmænd

I 90 % af projekterne har man konstateret en bedre fremkommelighed for busserne og i sammenlagt 73 % af tilfældene vurderes dette til i forskellig grad at have resulteret i flere passagerer.

Fokus

Buspuljernes succes Det var historisk, da man med trafikforliget ”En Grøn Transportpolitik” i januar 2009 etablerede Fremkommelighedspuljen (1 mia. DKK) og Passagerpuljen (0,3 mia. DKK). Trafikstyrelsen har set på resultaterne af de 189 projekter, der er blevet støttet og afsluttet i perioden 2009 til 2013 – og de er gode. De to puljer har været med til at få flere passagerer i busserne.

Af: Lasse Repsholt Foto: Colourbox

Et historisk statsligt engagement i bustrafik …

Trafikstyrelsen oplyser, at der er givet støtte for 486 mio. kr. fra Fremkommelighedspuljen og 194 mio. kr. fra Passagerpuljen. Alle projekter er støttet under den forudsætning, at ansøgeren selv bidrager med mindst det samme beløb. Der er altså tale om samlede investeringer i størrelsesordenen 1,3-1,4 mia. kr. Det er ikke store beløb sammenlignet med de investeringer, der gøres i jernbane, men det var et historisk statsligt engagement i den kollektive bustrafik, der jo ellers er kommunernes og regionernes domæne. … fordelt på mange slags projekter Midlerne i de to puljer er blevet fordelt på mange forskellige slags projekter. Trafikstyrelsen opdeler projekterne i: • Busfremkommelighed (59 projekter) • Terminaler og stoppesteder (43 projekter) • Trafikinformation (29 projekter) • Udvikling og markedsføring (34 projekter) • For-projekter inden for de ovennævnte områder (58 projekter).

Af Tabel 1 fremgår det, at de fleste støttemidler fra de to puljer er brugt på ”traditionel” infrastruktur i beton, stål og asfalt (Fremkommelighedspuljen), mens trafikinformation, udvikling og markedsføring (Passagerpuljen) udgør en mindre del. Dette afspejler også puljernes størrelse og det forhold, at Fremkommelighedspuljen løb i dobbelt så lang tid som passagerpuljen.

Danske Busvognmænd 05

Fokus

Alle projekter er støttet under den forudsætning, at ansøgeren selv bidrager med mindst det samme beløb.

Geografisk og tematisk fordeling af alle projekter, der har opnået støtte

Trafik- og Byggestyrelsen har sat sig for at vurdere effekten af projekterne. Her ses der både på de kortsigtede effekter (f.eks. fik busserne en bedre fremkommelighed?) og de langsigtede effekter (f.eks. er der kommet flere passagerer med i busserne?).

Og hvad fik vi så ud af det?

I samråd med trafikselskaberne har Trafik- og Byggestyrelsen overvejet, hvordan man skulle måle resultaterne. Der var jo altid mange sammenhænge, ønsker og forventninger.

For fremkommeligheds-projekterne skitserer Trafik- og Byggestyrelsen effekten som illustreret i Figur 1.

Det er altså ikke nok at konstatere, at busserne kommer hurtigere frem. Der skulle også gerne tiltrækkes flere passagerer. Og det lader til at være tilfældet. I 90 % af projekterne har man konstateret en bedre fremkommelighed for busserne og i sammenlagt 73 % af tilfældene vurderes dette til i forskellig grad at have resulteret i flere passagerer.

Kilde: Trafik- og Byggestyrelsen.

Figur 1. Effektkæden viser den forventede sammenhæng mellem bedre busfremkommelighed, flere passagerer og øget drift

Forbedret fremkommelighed

Hurtigere rejser

Flere passagerer

Forbedret driftsøkonomi

Øget drift

Tabel 1: Igangsatte og afsluttede projekter der har fået støtte (mio. DKK). I alt 189 projekter Busfremkommelighed

Terminal og stoppested

Trafikinformation

Udvikling og markedsføring

Alle projekter

Igangsatte projekter

102,3

66,9

24,3

6,6

200,1

Afsluttede projekter

103,1

81,0

47,1

61,0

292,2

Projekter i alt

205,4

147,9

71,4

67,6

492,3

Kilde: Trafik- og Byggestyrelsen og egne beregninger. Bemærk, at foruden finansieringen fra puljerne skal ansøgeren selv finansiere et tilsvarende beløb.

Den samlede investering udgør altså cirka det dobbelte beløb.

06 Danske Busvognmænd

Færgen sejler til oplevelser

To fristende tilbud med BornholmerFærgen!

Se det fulde program for de to ture og mange flere i det store inspirationskatalog på faergen.dk/bookprogram

København Ystad

Rønne

BornholmerFærgen

Spændende 3-dagstur med guide – ekstraordinært tilbud, KUN i sept.-okt.

DAG 1 starter fra Rønne Havn, hvor vi skal se Rønne Torv, den russiske bjørn, svenskehusene og Klippeløkken Stenbrud. Turen går videre over Knudsker, forbi Ny Kirke og Klemensker. Vi kører via Hasle Havn og fortsætter nordpå til Hammershus.

Her holder vi pause, og hører om nogle af de mange spændende historiske begivenheder fra stedet.

Restaurant Det Gamle Posthus i Allinge, serverer en lækker frokost med lune retter, hvorefter vi går en tur til Nordbornholms Røgeri, hvor man kan købe lækker fisk og andre røgvarer med hjem.

Så går turen til Gudhjem, hvor vi gør ophold og kan se byen på egen hånd. På vejen mod Rønne kører vi forbi Bornholms største rundkirke ”Østerlars”.

Vi checker ind på Griffen Spa Hotel, hvor vi spiser en dejlig to-retters middag samt kaffe - og overnatter. Der er desuden fri

Dejlig 1-dagstur med guide Fra Rønne Havn kører vi gennem byen via Rønne Torv, den russiske bjørn og svenskehusene. Vi fortsætter ud af Rønne til Klippeløkken Stenbrud.

Turen går videre over Knudsker, forbi Ny Kirke og Klemensker. Vi kører omkring Hasle Havn og fortsætter nordpå til Hammershus, hvor vi holder ca. en times pause, med fortællinger om de mange historiske begivenheder fra

YSTAD-RØNNE For booking, kontakt Nordic Travel (teknisk rejsearrangør): info@nordictravel.dk • tlf. 6991 1651

adgang til 1000 m2 Spa og Wellness.

Efter en lækker morgenbuffet sætter vi på DAG 2 kursen mod Svaneke, og ser på vejen den gamle stubmølle og det moderne trebenede vandtårn, tegnet af arkitekt Jørn Utzon for 50 år siden. Bag idyllen med de fine, velbevarede bindingsværkshuse findes mange små arbejdende værksteder med glas, keramik, malerier og tekstiler på højt kunstnerisk niveau. Vi besøger Glastorvet, hvor glaskunstneren Pernille Bülow har sit værksted. Byen er et paradis, hvis man har en ”sød tand”. Der er mulighed for at følge en is-, chokolade og karamelproduktion og se arbejdet i et lakridsværksted.

På Svaneke Bryghus skal vi smage på de forskellige øl – og spise en god frokost.

Herfra kører vi ad kystvejen gennem Årsdale, med et lille stop ved møllen og til det charmerende fiskerleje Snogebæk.

Vi slutter af med et smut forbi Dueodde, Bornholms sydligste punkt, for lidt frisk luft, inden vi på hotellet får serveret en to-retters middag.

Efter morgenmaden på DAG 3 checker vi ud fra hotellet og der er tid på egen hånd til at gå op opdagelse i Rønne. Bussen henter os ved middagstid og kører os til Radisson Blu Fredensborg Hotel, hvor en dejlig frokost venter inden der er afgang mod færgen.

Hammershus historie.

Restaurant Det Gamle Posthus i Allinge, serverer en lækker frokost med lune retter, hvorefter vi går en tur til Nordbornholms Røgeri, hvor man kan købe lækker fisk og andre røgvarer med hjem.

Herefter kører vi langs den smukke østkyst til Gudhjem. Vi fortsætter turen mod idylliske Svaneke, hvor vi gør ophold, og får mulighed for på egen hånd at se byen.

Til sidst går turen forbi Bornholms største rundkirke ”Østerlars” og herfra til færgen i Rønne.

Programmet gælder KUN i september og oktober og inkluderer: Færge Ystad-Rønne, retur • Kaffe og rundstykke om bord på færgen • Guide dag 1 og 2 • Frokost alle dage • 2-retters menu og kaffe dag 1 og 2 • 2 overnatninger og morgenbuffet.

Pris pr. person v. 30 pers. DKK 1725,(inkl. moms, ekskl. bus).

Programmet gælder fra april til oktober og inkluderer: • Færge Ystad-Rønne, retur • Guide • Frokost

Pris pr. person v. 30 pers. DKK 285,(inkl. moms, ekskl. bus).

detgamleposthusallinge.dk bornholmhotels.com

nbr.dk

Find alt om Bornholm på bornholm.info

Fokus

Effekter af projekter om busfremkommelighed Vurderes det, at fremkommeligheden er forbedret?

5%

5%

Ja Nej Ved ikke 90%

Vurderes passagertallet at være steget som følge af projektet?

27%

Ja (0-5 %) Nej (5-10 %) 59%

5%

Ja (Mere end 10 %) Nej

9%

08 Danske Busvognmænd

Der skal ses fremad Passagerpuljen havde sidste ansøgningsrunde i august 2011 og Fremkommelighedspuljen i januar 2013. Indtil videre har vi altså talt om projekter, der ligger bag os. Siden er der faktisk kommet endnu en Busfremkommelighedspulje, men denne gang med blot én ansøgningsrunde.

Som led i en aftale mellem den daværende regering, DF, SF og Enhedslisten om Metro, letbane, nærbane og cykler (Aftalen af 12. juni 2014) blev der også afsat en pulje på i alt 50 mio. kr. i 2015 til at forbedre busfremkommeligheden. Denne pulje var målrettet tilskud til projekter, der forbedrer bustrafikken i de større byer. Puljen er blevet brugt rub og stub (50,6 mio. kr.) med ansøgninger fordelt på 18 projekter i Esbjerg (1), Silkeborg (1), Aarhus (4), Aalborg (2), Roskilde (1), Slagelse (1) og Hovedstadsområdet (8). Vi ser frem til også at se resultaterne af disse projekter.

Det er altså ikke nok at konstatere, at busserne kommer hurtigere frem. Der skulle også gerne tiltrækkes flere passagerer.

Fokus

Vil du vide mere?

)RUVLGH GRF[

LĂŚs rapporten‌ Rapporten ‘Kommer der flere passagerer, nĂĽr bussen kommer hurtigere frem? Evaluering af effekter fra projekter i Fremkommeligheds- og Passagerpuljen 2009 – 2013’ er udgivet den 26. april af Trafik- og Byggestyrelsen. Rapporten kan hentes pĂĽ www.trafikstyrelsen.dk

.RP

PHU GHU IOHUH S DVVDJHUHU QnU EXVVHQ NRPPH

U KXUWLJHUH IUHP

" (YDOXHULQJ DI HIIHNWHU IUD SURMHNWHU L )UH PNRPPHOLJKHGV RJ 3DVVDJHUSX

OMHQ

DSULO

‌ og gü i dybden med Puljernes Vidensbank Trafik- og Byggestyrelsens hjemmeside giver ogsü mulighed for at gü i dybden og se nÌrmere pü indholdet og resultaterne af de konkrete projekter. I Puljernes Vidensbank kan man finde projektbeskrivelser, økonomi og resultater fra alle de støttede projekter. En guldgrubbe af viden for den kommune eller det trafikselskab, der skal have løst en trafikal udfordring.

Det mener Danske BusvognmĂŚnd Er det nu pĂĽ tide med en pause i investeringerne i busfremkommelighed?

Nej – ikke nødvendigvis. Resultaterne fra buspuljerne viser, at det er en god idÊ med investeringer i den kollektive bustrafik, og at man für rigtig meget fremkommelighed og mobilitet for pengene.

Derfor er det beklageligt, at der nu er skabt en situation, hvor den statslige medfinansiering af infrastruktur til bustrafikken er tørret ud.

Nür regeringen og Folketingets partier nÌste gang skal sÌtte sig ned for at drøfte infrastruktur og veje, er det vigtigt, at puljerne genoprettes eller fornys. Puljerne skal ogsü fremadrettet hvile pü et sundt princip om, at ansøgerne (kommuner, trafikselskaber og regioner) selv betaler halvdelen af investeringen. Det er med til at sikre, at kun de sundeste projekter bliver sat i gang.

Danske BusvognmĂŚnd 09

Fokus

Movia etablerer anlægspulje Vil man investere i den kollektive bustrafik, er det ikke længere muligt at få hjælp fra de statslige puljer. I Movia kan de to regioner og kommunerne til gengæld nu få hjælp til investeringer i busnettet fra en ny anlægspulje.

S FOKUK OG

AFI BUSTR UKTUR STR INFRA

Af: Lasse Repsholt Foto: Colourbox

M

ed kommunalreformen i 2007 blev kortene blandet, sådan at regionerne ikke skulle have ansvar for vejene.

Derfor har regionerne – i modsætning til kommunerne – hverken haft ret eller pligt til at finansiere opgaver i forbindelse med anlæg.

Det blev der rettet op på i sommeren 2014 med en ændring af lov om trafikselskaber, hvor det blev gjort muligt for trafikselskaberne at medfinansiere, drive og eje faste anlæg.

Nu har Movia taget næste skridt og etableret en anlægspulje.

Anlæg skal styrke sammenhængen I en pressemeddelelse den 29. april skriver Movia, at trafikselskabet agter at påtage sig en mere aktiv rolle som rådgiver i forhold til terminaler, stoppesteder og andre trafikanlæg. De projekter, der prioriteres, skal styrke sammenhængen og infrastrukturen

i den kollektive transport på hele Sjælland.

Projekter på terminalområdet, opgradering eller nyanlæg af stoppesteder, anlæg til en grøn omstilling af bustrafikken eller projekter, der styrker fremkommeligheden gives som eksempler.

3,6 mio. kr. til uddeling i 2016 Movias bestyrelse fastlægger anlægspuljens størrelse og gennemfører én årlig udmøntning. Pengene kommer i første omgang fra ejendomssalg. I 2016 gennemføres en ansøgningsrunde, hvor der er afsat et rammebeløb til anlægspuljen på 3,6 mio. kr., og som kan søges af kommuner, regioner, Lokaltog A/S og øvrige vejmyndigheder til projekter, der lever op til de fastsatte formål og tildelingskriterier.

Der er ansøgningsfrist den 1. december 2016.

Læs mere på www.moviatrafik.dk

Udvendig DK Lift USL Rørplade model 500 kg Vores dansk produceret lift hvor platformen vipper op i den forudindstillet vandrette stilling og tilpasser sig terrænets hældning når platformen er nede.

DK Lifte ApS sælger reservedele til lifte og bespænding til kørestole.

Bestil i hverdagen inden kl. 14.00 og varerne sendes samme dag.

Husk at DK Lifte ApS laver det årlige lovpligtig eftersyn af lifte hos kunden eller på vores værksted.

DK Lifte ApS v/ Henrik Andersen Gadekærsvej 12 - 9280 Storvorde Tlf. 4131 7800 dklifte@dklifte.dk

10 Danske Busvognmænd

Danmarks skarpeste kundeservice Servicepartner® TransportIT

Forsikring/Pension

• Køre- og hviletidsservice • Flådestyring og ruteplanlægning • IT-løsninger til transportbranchen

• Auto- og erhvervsforsikringer i ind- og udland • Samarbejdspartnere Tryg og Oskar Schunck • Firmapension og sundhedsforsikring

Tele

Indkøb/Netshop

• Gratis teletjek • Samarbejdspartnere: MOBILET og ipnordic • IP-løsninger • Tilbud på telefoner • Gode priser på hardware

• • • •

Kontakt din lokale konsulent, han kan hjælpe dig med at sammensætte din helt egen servicepakke

Dan Zoèga Christensen Tlf. 4071 3334 dzc@itd.dk Jan P. Bruhn Tlf. 4045 3040 jpb@itd.dk Frank Schnipper Tlf. 6020 8601 fs@itd.dk

Jan

Formularer Mobiltelefoner og GPS’er Kontorartikler ADR- og lastsikringsudstyr

Dan

Frank

Lyren 1 . 6330 Padborg . Tlf. +45 7467 1233 . itd@itd.dk td.dk . www.itd.dk

Næse for tal Har du næse for tal? Eller vil du gerne slippe af med dine taludfordringer i hverdagen? ITD’s papirnussere har næse for tal og elsker at trylle med dem hver eneste dag, så send endelig opgaverne til os.

Nøgleord for ITD’s bogføringsservice • Kun 1 kontaktperson • Skræddersyede løsninger • Vanvittigt eksibelt • Skarpt overblik • Fordelagtige pakkepriser

Servicepartner®

NYHE D

Nu kan vi også ti lbyde dig reviso rpakke n

Tilbud

– ring eller mail til Wencke, så sender hun dig et uforpligtende tilbud.

Tlf.: 7430 3313 . e-mail: wh@itd.dk

ITD SP - Annonce_DB_180x257mm - April 2016.indd 1

14-04-2016 09:35:02

Fokus

FOKUS

BUSTRAFIK O INFRASTRU G KTUR

Busfremkommelighed med gevinst Trafikspecialister har holdt luppen over fem store projekter om busfremkommelighed. Kan det betale sig at få bussen hurtigere frem? Ja – det kan det i høj grad, når de rette forudsætninger er opfyldte.

Af: Lasse Repsholt Foto: Colourbox

S

amfundsøkonomiske analyser? Er det ikke elastik i millimetermål, som politikerne alligevel ser stort på, når der tages beslutning om en ny vej eller letbaneinvesteringer i milliard-klassen? Ikke helt!

Udføres de på ordentlig vis og med åbenhed om de forudsætninger, der er lagt til grund, kan de være et konstruktivt bidrag til den endelige beslutning. Et endeligt svar giver den samfundsøkonomiske analyse dog ikke.

Fem projekter under lup Vejregelgruppen ’Kollektiv trafik på veje’ har fået specialisterne hos Via Trafik og MOE/ Tetraplan til at udføre samfundsøkonomiske analyser af fem forskellige busfremkommelighedsprojekter, der er blevet etableret inden for de sidste fem år: • Aalborg BRT: Busvej i eget tracé over en strækning på ca. 2 km.

• Sluseholmen: Optimeret placering af busbane samt nyt gatingsignal • Toftegårds Allé: Busbane og signalprioritering

12 Danske Busvognmænd

• Flintholm Station: Ombygning af busterminal ved station samt busfremkommelighedstiltag i 9 kryds omkring stationen • Linje 202A i Roskilde: Signalprioritering og nyt gatingsignal Projekterne er udvalgt, så de tilsammen er repræsentative for busfremkommelighedsprojekter i Danmark. Dvs. at de så vidt muligt dækker et bredt udvalg af tekniske løsninger, trafikale forudsætninger og geografiske placeringer.

Det normale er, at man gennemfører en samfundsøkonomisk beregning, før et projekt gennemføres. Det giver en fornemmelse af, om det er en god idé eller ej, inden spaden stikkes i jorden. I ovenstående tilfælde er der i stedet tale om analyser, efter at de fem projekter er gennemført. Det giver selvfølgelig den fordel, at man ikke skal gætte sig til de samlede trafikale effekter, men kan gå direkte ud og måle og konstatere. Men hvad er det så, man kigger efter?

Fokus

Masser af tal

2012-13

2012

3

3

Berørte buspassagerer pr. år

Ca. 3 mio.

Ca. 1,5 mio.

Bilister inkl. pass. på projektstrækning pr. år9

Ca. 7,5 mio.

Ca. 27 mio.

2013

2013-14

2

202 A Roskilde

Toftegårds Allé Busbane

2012

Flintholm

Sluseholmen

Anlægsperiode Berørte buslinjer

Toftegårds Allé Busbane og signaprio.

Aalborg BRT

Vi kommer ikke udenom en masse tal. Tabellen nedenfor sammenfatter resultaterne af de analyser, som Via Trafik har udarbejdet.

2013-14

7

9

Ca. 3 mio.

Ca. 2 mio.

Ca. 8,5 mio

Ca. 14,5 mio.

–

Ca. 8,5 mio.

Primære samfundsøkonomiske effekter Anlægsomkostninger (mio. kr.)

-70,3

-5,2

-0,2

-0,9

-52,5

-2,6

Bus (mio. kr.)

41,8

11,4

8,4

17,9

286,4

11,7

Vej (mio. kr.)

-8,6

0

0

0

-0,5

0

Bus (mio. kr.)

132,6

1,6

78,3

118,9

408,5

16,1

Vej (mio. kr.)

-1,7

65,3

-80,2

-80,2

12,1

0

2014

2014

2014

Driftsbesparelser

Brugereffekter

Resultat af samfundsøkonomisk analyse Prisniveau

2013

NNV (mio. kr.)

105,6

82,2

6,1

61,3

721,8

28,6

8%

46 %

20 %

105 %

34 %

32 %

Intern rente

2014

2014

Noter: 9 Under antagelse af en gennemsnitlig belægningsgrad på 1,55.

Netto-nutidsværdien repræsenterer den samlede værdi af nutidsværdierne for gevinster og omkostninger ved et tiltag fra analysetidspunktet og til dets levetid udløber. Den interne rente angiver det årlige samfundsøkonomiske afkast af en investering.

Kilde: ”Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet – Anvendt metode og praksis i Transportministeriet”, Transportministeriet, marts 2015.

Alle fem projekter er yderst rentable, og har en intern rente mellem 8 % og 105 %. Finansministeriet anbefaler, at projektet der besluttes, har et samfundsøkonomisk afkast på mere end 4 %.

 



  



    

   



Læs mere: Effektundersøgelse af busfremkommelighedsprojekter – NOTAT 2. marts 2016 (Vejdirektoratet – Vejregelgruppen kollektiv trafik på veje) Kan hentes på www.moviatrafik.dk



Danske Busvognmænd 13

Fokus

Analyserne skal tage højde for det hele Tankegangen bag en samfundsøkonomisk analyse er, at man prøver at tage højde for alle påvirkninger fra det analyserede projekt.

F.eks.: – Hvor meget koster projektet at bygge?

(Anlægsomkostninger) – Hvordan påvirkes drift og vedligeholdelse for vejtrafikken?

– Hvordan påvirkes driftsudgifterne til busserne? (Kan vi f.eks. regne med at få flere effektive køreplantimer for de samme penge?)

– Tør vi regne med flere passagerer og dermed ekstra billetindtægter, når buspassagererne kommer hurtigere frem?

– Hvad med bilisterne? Får de også en hurtigere rejsetid – eller bliver den længere?

– Måske kommer der færre uheld?

– Er der andre afledte effekter eller forvridninger, vi skal tage højde for?

Tid og gevinsten ved, at de rejsende kommer hurtigere frem, spiller en stor rolle – de såkaldte brugereffekter. Hvis mange busrejsende opnår reduktioner af deres rejsetid på buslinjen, giver det positivt udslag i den samfundsøkonomiske analyse. Omvendt trækker det ned, hvis busfremkommeligheden gennemføres på en måde, der går hårdt ud over biltrafikken og bilisternes rejsetid.

Projekterne har givet gevinst De fem projekter vurderes alle at give god samfundsøkonomisk gevinst. Men gevinsterne er af forskellig størrelse og har forskellige årsager. Alle projekter giver besparelser på driften af bustrafikken. Bussen kommer simpelthen hurtigere frem, og man kan få flyttet flere passagerer med færre busser på kortere tid. Tre af projekterne er gennemført med ret små anlægsomkostninger (Sluseholmen, Toftegårds Allé og 202A i Roskilde). To af projekterne (Sluseholmen og Flintholm) er indrettet så smart, at både buspassagererne og bilisterne har fået gavn af projektet.

Det er under alle omstændigheder svært ikke at blive begejstret over resultaterne!

Tid og gevinsten ved, at de rejsende kommer hurtigere frem, spiller en stor rolle – de såkaldte brugereffekter.

14 Danske Busvognmænd

Hvordan får man succes med sit busfremkommelighedsprojekt?

Via Trafik anbefaler på baggrund af resultaterne: Fokus på strækninger eller områder med mange passagerer Selv små rejsetids- eller regularitetsforbedringer vil have en stor, positiv samfundsøkonomisk effekt, når de opnås på strækninger med høje passagertal.

Sikre tilstrækkelig kapacitet Dette er særligt relevant, hvis passagerprognoser viser et fremtidigt øget behov, f.eks. som følge af byudvikling.

Afvejning af hensyn til bustrafik og hensyn til biltrafik Der bør så vidt muligt være fokus på fremkommelighed for såvel bus- som biltrafik. Undersøgelsen viser dog, at der også kan opnås en positiv forrentning ved projekter, hvor busfremkommeligheden forbedres på bekostning af biltrafikken.

Indsatser i større netværk eller på hele busruter med særlig fokus på at minimere flaskehalse Regularitet er en afgørende parameter i forhold til at sikre, at trafikanterne oplever bustrafik som et attraktivt alternativ til andre transportformer. Såfremt målet med et busfremkommelighedsprojekt er at forbedre regularitet, er det nødvendigt, at der implementeres tiltag i større netværk eller på hele busruter, og at der er særligt fokus på at minimere flaskehalse.

Kort nyt

KORT OM...

KOLLEKTIV TRAFIK

Elbusser afprøves i Aarhus

’SORT HUMOR’ ER MIDTTRAFIKS BEDSTE CHAUFFØR 2016 Fire chauffører var med i finalen om at blive Midttrafiks bedste chauffør 2016. Nu har kunderne stemt, og Emmanuel Kwesi Amonoo (aka ’Sort humor’) vandt den flotte titel. ’Sort humor’ kører for Busselskabet Aarhus Sporveje primært på linje 3A, 4A, 15 og 19.

Jeg vil gerne takke alle de kunder, der har stemt på mig. "Jeg elsker mit job, og jeg synes, det er fantastisk at køre med kunderne. Jeg vil blive ved med at sprede glæde i bussen, så jeg kan give kunderne en god oplevelse," fortæller ’Sort humor’ efter kåringen.

Alice Bech-Larsen Fra Holstebro Turistbusser var ligeledes blandt finaledeltagerne i Midttrafiks bedste chauffør 2016.

I efteråret 2017 forventes en idriftsættelse af fire elbusser og muligvis også fire hybridbusser på linje 5A i Aarhus. Aarhus Kommune, Busselskabet Aarhus Sporveje (BAAS) og Midttrafik indgår i et forsøgsprojekt om elbusser. Indkøbet af busserne er allerede i gang. De anslåede meromkostninger til indkøb af de fire elbusser løber op i 20-21 mio. kr.

Der er foreløbigt lagt op til, at Aarhus Kommune tager ansvaret for indkøb og etablering af ladeanlæg, mens meromkostninger som følge af indkøb af el- og hybridbusser betales via puljemidler fra Energistyrelsen og via træk i BAAS’ egenkapital.

Nyt busselskab: Kom fra Aarhus til København for 95 kroner Danskerne har fået endnu et busselskab at vælge imellem, når de skal krydse Storebælt. Den 21. maj lancerede Eurolines, der er et af Europas største busselskaber, sin første indenrigsrute i Danmark. Det sker i et forsøg på at kapre kunder fra bl.a. DSB og busrivaler som Rødbillet og Abildskou, der er buldret frem de senere år. Det skriver Finans.dk.

Danske Busvognmænd 15

Fokus

FOKUS

BUSTRAFIK O INFRASTRU G KTUR

FORSKER ADVARER:

Værn om den kollektive trafik i udkanten Det vil koste udkants-Danmark og mange lokalsamfund uden for de store byer dyrt, hvis den kollektive trafik nedgraderes eller ikke prioriteres. Det mener lektor Pia Heike Johansen fra Syddansk Universitet, der har set et nyt notat fra Transportministeriet, som beskriver den høje pris for offentlig transport uden for de trafikale hovedpulsårer fra Jylland til København.

Af: Lasse Repsholt Foto: Colourbox

Transportministeren vil tale om veje…

Et notat fra Transportministeriet viser, at det vil det koste 22,6 mia. kr. om året, hvis man vælger at flytte 20 % af bilisterne over i tog skriver Ritzau. Transportministeren har på den baggrund indikeret, at det må være afsættet for i højere grad at drøfte investeringer i veje med Folketingets partier. … men forsker advarer mod indirekte konsekvenser Pia Heike Johansen, der har forsket i landdistrikter og betydningen af offentlig transport på landet, gør opmærksom på, at der er nogle indirekte konsekvenser af dårlig offentlig transport i landets udkanter. ”For det første forstærkes tendensen af den allerede forringede busdrift mange steder, så de, der ikke selv kan køre bil, såsom

16 Danske Busvognmænd

børn og unge og mange ældre, i endnu højere grad bliver afhængige af andres transport,” siger hun til Ritzau.

For det andet mener hun, at regeringen, der netop er i gang med at bruge et milliardbeløb på udflytningen af offentlige arbejdspladser fra København til provinsen, med forringelser af offentlig transport rammer de mennesker, der allerede bor i landområderne, økonomisk hårdt. ”Eksistensen af en lokal købmand, en skole og gode offentlige transportforbindelser er med til at holde huspriserne oppe i udkants-Danmark. Når de ting forsvinder, så bliver husene simpelthen markant mindre værd,” siger hun.

Fokus

Det mener Danske Busvognmænd Veje og kollektiv bustrafik er ikke modsætninger Resultaterne og anbefalingerne fra ViaTrafiks undersøgelse viser, at de bedste resultater opnås der, hvor der både tages hensyn til bustrafikken og biltrafikken – og at der kan hentes gevinster begge steder.

Værdien af den kollektive bustrafik skal vurderes bredere Driften af den kollektive bustrafik finansieres over kommunernes og regionernes budgetter. Dermed er driften ofte genstand for granskning og revurdering sammen med alle de andre kommunale udgiftsområder. Det vil være en god idé – som Pia Heike Johansen også påpeger – at man også husker de såkaldte ”strategiske effekter”, når man tager stilling til bustrafikken.

Bustrafikken gør det muligt at bosætte sig i et område, sikrer omsætningen hos de handlende og sørger for, at de lokale virksomheder kan få arbejdskraften frem. Det hele slår igennem i ejendomspriser og salgsværdien af de grunde, som kommunen udstykker i området.

Danske Busvognmænd 17

Kollektiv trafik

Vi er alle mobilister Mobilitet er blevet et moderne ord i persontransporten. Fremtidsforskerne kalder konceptets indtog for ”stedets opløsning”. På et mere jordnært plan handler mobilitet om at tænke på tværs af transportformer og udnytte informationsteknologien til at skabe den sammenhængende rejse uden at spilde tiden. Busmagasinet har spurgt, hvorledes landets trafikselskaber tænker mobilitet – og hvilken rolle bussen spiller i denne proces.

Af: Michael Branner Foto: Colourbox, MaaS Global

I

den kollektive trafik flytter vi ikke længere trafikanter – vi flytter mobilister. Det er i hvert fald indstillingen, når man spørger eksperterne i den nye trend, som med hastige skridt spreder sig.

Mobilisten er ikke knyttet til et bestemt transportmiddel. Hans mål er at komme fra A til B – gerne mens han foretager sig andre konstruktive ting. Og rejsen skal kunne sættes i gang her og nu, gerne med et klik på smartphonen.

18 Danske Busvognmænd

”I bund og grund handler mobilitet om at skabe et bedre alternativ til at eje en bil uden at forbyde dem,” forklarer finnen Sampo Hietanen, der har grundlagt mobilitetsvirksomheden Maas (Mobility as a Service) Global. ’Disruptions’ forandrer brancher Ifølge Sampo Hietanen er transportbranchen allerede ramt af det, man i fagsproget kalder en disruption (forstyrrelse). Den digitale udvikling overhaler konstant både virksom-

heder, brancher og lovgivningen. Det ses bl.a. i film- og musikindustrien, hvor den teknologiske udvikling igennem 00’erne udfordrede brancherne både juridisk og økonomisk. I dag er disse ’disruptions’ resulteret i streamingtjenester som Spotify og Netflix, der opfylder brugernes krav om pris, fleksibilitet og adgang.

I transportbranchen kan koncepter som GoMore og Uber ses som forstyrrelser af markedet, der gennem nye digitale plat-

Kollektiv trafik

“Ved at integrere transportdata i en enkel app nedbryder vi silotænkningen i persontransporten og skræddersyr mobilitetsløsningen efter den enkelte trafikants behov.”

SAMPO HIETANEN, GRUNDLÆGGER AF MAAS

forme skaber konkurrence til de eksisterende persontransportprodukter – for sidstnævntes vedkommende med et produkt, der er i strid med den danske lovgivning. ”Spørgsmålet er ikke, hvornår transportbranchen bliver ramt af disse disruptions.

Vi står allerede midt i det,” lyder det ifølge Sampo Hietanen.

Den totale mobilitetsservice Sampo Hietanen kan med sin virksomhed Maas Global ses som frontløberne inden for mobilitetstænkningen. Forretningskonceptet går i al sin enkelthed ud på, at man hos MaaS Global køber en transportpakkeløsning, og så forpligter MaaS Global sig – inden for nogle fastsatte rammer – til efter behov at transportere kunden fra A til B med de midler, som MaaS finder til rådighed. F.eks. kan man forestille sig, at kunden med sit produkt på månedsbasis sikrer sig en transportløsning minimum 15 minutter efter, at kunden har efterspurgt dette, og så er det MaaS’ opgave at få kunden frem til destinationen inden for et givent tidsrum – det være sig med taxi, bus, tog delebil, eller hvad der ellers vil kunne lade sig gøre på det givne tidspunkt. ”På mange måder er vores mobilitet som servicebegreb transportbranchens svar på Netflix,” forklarer Sampo Hietanen om konceptet. ”Vi opfinder ikke nødvendigvis nye transportformer, men ved at integrere

transportdata i en enkel app nedbryder vi silotænkningen i persontransporten og skræddersyr mobilitetsløsningen efter den enkelte trafikants behov.”

Ligesom i andre brancher har deleøkonomien haft en stor betydning for mobilitetstænkningen. Koncepter som delebiler, samkørsel og bycykler er alle elementer, der øger mobiliteten for brugeren, og som derfor tænkes ind i transportløsningen. Men revolutionen ligger ikke så meget i transportudbyderne og -formerne som i den nye måde at tænke sammenhængen mellem disse på. De fleste data, som man skal bruge til at skabe en sådan mobilitetsløsning findes allerede digitalt, og ifølge Sampo Hietanen er udfordringen nærmere at integrere disse informationer og skabe en både administrativ og juridisk holdbar platform for mobiliteten. Det kræver, at en masse aktører, der i dag arbejder adskilt, formår at forandre deres indstilling til kollektiv trafik på samme tid – og derigennem gøre en sammenhængende rejseplanlægning og -billettering mulig. ”Man kan på den ene side forestille sig, at en privat digital udbyder som f.eks. Google overtager denne opgave. Men det er lige så oplagt, at det er de offentlige trafikselskaber, som ændrer mind-set og leverer mobilitet som en samlet service uafhængig af transportmiddel,” pointerer Sampo Hietanen.

MaaS Global MaaS Global har siden 2014 arbejdet sammen med myndighederne i Helsinki og Finland samt 24 forskellige transportorganisationer på at udvikle et nyt mobilitetskoncept.

I 2016 vil Helsinkis nye Mobilily-as-a-Service-initiativ gøre brugerne i stand til at købe en mobilitets-billet til deres ønskede transportbehov via sms eller en app, hvorefter den ideelle rute fra start til slut udregnes. Løsningen kombinerer kollektiv trafik med delebiler, samkørsel, bycykler og private køretøjer. Prisen på transporten varierer alt afhængig af den tid og komfort, som brugeren kræver af rejsen.

Mobilitet-as-a-Service fungerer allerede i Hannover (Hannovermobil 2.0), Vienna (Smile), Tyskland (Qixxit), og i Danmark har vores egen Rejseplanen i mange år kombineret kollektive transportformer på tværs med f.eks. cyklen. MaaS Global er den første digitale platform, der på landsdækkende (og internationalt) plan integrerer alle tænkelige former for transport med en dækkende billetteringsform. Visionen er kort sagt, at al transport og billettering koordineres fra en enkelt app.

Danske Busvognmænd 19

Kollektiv trafik

CASE:

Movia: Mobilitet gennem adfærd For mobilitetschef Anette Enemark fra Movia handler mobilitet ikke blot om at tænke på tværs af transportformer. Mobilitet handler i lige så høj grad om at tænke mobilitet som en del af løsningen på problemer på tværs af uddannelsespolitik, erhvervspolitik og byudvikling.

Af: Redaktionen Foto: Colourbox

Movia gør meget for at holdningsbearbejde brugerne, så mobiliteten er med til at klare udfordringerne inden for både uddannelse og beskæftigelse.

I

Movias område øges mobiliteten ikke blot ved udviklingen af digitale løsninger, men også ved at rådgive de enkelte kommuner og dennes borgere om, hvordan de kan udnytte de eksisterende transporttilbud så optimalt som muligt. ”Vi ser det som vores primære opgave at fintune brugen af den kollektive trafik

gennem holdningsbearbejdning. Meget af infrastrukturen findes allerede, og med flextur er der allerede en god basis for at involvere potentielle brugere,” udtaler Anette Enemark.

Denne holdningsbearbejdning sker bl.a. ved, at Movia sammen med kommunerne besøger virksomheder og uddannelsesinstitutioner og f.eks. hjælper med pendlertjek,

Med besøg hos virksomheder og uddannelsesinstitutioner hjælper Movia bl.a. med pendlertjek.

20 Danske Busvognmænd

der afdækker, hvad den enkelte borger kan få ud af at benytte den kollektive trafik i stedet for personbilen uden at gøre det til et enten/ eller. Derigennem hjælper man virksomhederne med at gøre alternativerne til (alene)bil mere attraktive for deres medarbejdere. ”Der er måske et stort potentiale for den enkelte i at tænke på alternativer til bilen.

Mange mennesker tager bilen til og fra arbejde, selvom det reelt kun er to dage om ugen, de har behov for at bruge den i løbet af dagen. Vi skal ikke tænke bilen som ond

Kollektiv trafik

“Deleøkonomitrenden er, at vi ejer transporten i fællesskab. Det finder man ikke et bedre eksempel på end bussen og toget, hvor vi alle bidrager gennem skatten, og så betaler dem, der benytter tilbuddene, lidt mere.”

og grum, men måske er der en mere passende måde at kombinere brugen af bil og kollektiv trafik på, som man ikke tænker over, når man nu har bil?” forklarer Anette Enemark om den kommunikation, Movias mobilitetsområde har med et hav af virksomheder lokalt. Her har man rigtig god erfaring med at øge informationsniveauet om de mange transportmuligheder, der findes i dag. ”Kommunerne investerer allerede mange penge i stier og veje, så det er oplagt at tænke mobiliteten ind i den geografiske virkelighed, som den er nu, og sørge for, at alle transportformerne bliver brugt effektivt,” fortsætter Anette Enemark om projektet i Movias område, der således i lige så høj grad handler om adfærdsændringer, der øger mobiliteten.

Mobilitet er en tværfaglig disciplin Derudover påpeger Anette Enemark, at mobilitet ikke blot handler om at tænke på tværs af transportformer og levere en her-og-nurejseplan for den enkelte bruger. Mobilitet handler lige så meget om at tænke transporten ind som en del af løsningen på større udfordringer i samfundet. ”En analyse fra Danske Regioner viste f.eks., at en stor del af frafaldet på mange uddannelsesinstitutioner skyldes lange transportafstande. Hvordan kan den kollektive trafik og andre transporttilbud være med til at løse denne udfordring? Vil det lette transporten for de unge mennesker, hvis de kan medbringe deres cykel i bussen? Skal vi udbrede kendskabet til flextur? Ved at indgå en dialog med uddannelsesinstitutionerne og eleverne kan det at tænke i mobilitetsløsninger gavne samfundet mere generelt. Det gælder også lokal tiltrækning af arbejdskraft, eller når en kommune vil gøre et område mere attraktivt,” forklarer Anette Enemark om den tværfaglige tilgang.

Bus den perfekte deleøkonomi Ifølge Anette Enemark vil mobilitetsudviklingen henover det næste årti fortsat betyde, at bussen kommer til at spille en mindre rolle i de tyndt befolkede områder, hvor det bliver dyrere for kommunerne at finansiere bussen. Omvendt vil busserne koncentrere sig endnu mere der, hvor de store passagerstrømme er. I forhold til sidstnævnte er der ikke mange løsninger, der kan konkurrere med bussen: ”Selv når vi får selvkørende biler vil bussen qua sin passagerkapacitet stadig være det mest effektive transportmiddel i større byer, hvor de store passagerstrømme er,” forklarer Anette Enemark og påpeger, at bussen og toget allerede udgør den ultimative deleøkonomitanke, som driver mobiliteten i øjeblikket: ”Deleøkonomitrenden er, at vi ejer transportmidlerne i fællesskab.

Det finder man ikke et bedre eksempel på end bussen og toget, hvor vi alle bidrager gennem skatten, og så betaler dem, der benytter tilbuddene, lidt mere. Udfordringen er i mine øjne at finde ud af, hvordan vi udnytter det, vi allerede har, bedst muligt, og får det til at hænge sammen. Hvordan integrerer vi delebilen og cyklen ude på landet med det kollektive transporttilbud, så dette ikke bliver enten/eller-løsninger? Vi har allerede mange strenge at spille på, men brugerne skal lære at udnytte dem,” afslutter Anette Enemark.

Fra pilot til praksis Movia fokuserer den kommende tid på at flytte sig fra løsrevne pilotprojekter til at blive en mobilitetsudbyder, der på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltager i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer.

Her er et udpluk af Movias mobilitetsprojekter hidtil: • Lancering af nye E-busser: Virksomheder og uddannelsesinstitutioner Partnere: Hillerød, Frederikssund, Allerød, Furesø, Ballerup, Høje Taastrup, Gladsaxe. Movia har varetaget kommunikationsindsatsen målrettet uddannelsesinstitutioner og virksomheder i erhvervsområder, der får ny betjening med E-busserne (ekspresbusser). Midlerne var pendlertjek, målrettet Facebook og web-kommunikation samt erhvervsnyhedsbreve, virksomheders og uddannelsesstedernes intranet.

• Hvor er der brug for cykelparkering ved busstop?

Movia arbejder på at udvikle en guide til kommunerne med hjælp og vejledning i forbindelse med udvælgelse og prioritering af busstop, cykelparkeringsbehov og valg af løsning. Guiden forventes klar sommeren 2016.

• Lyngby-Taarbæk erhvervsnetværk Partnere: Lyngby-Taarbæk Kommune, Lyngby-Taarbæk Vidensby, Microsoft og DTU med 16.000 ansatte og studerende. Movia har understøttet projektet med transportundersøgelser, udviklet handlingsplan og inspiration til at gennemføre konkrete aktiviteter.

• ReVUS’ fyrtårnsprojekt ”Grøn Mobilitetsplanlægning – netværk for 100 større virksomheder og kommuner” Pt. deltager 17 af regionens 29 kommuner i to aktiviteter: Etablering af mobilitetsnetværk af virksomheder samt kommunale partnerskaber og grønne løsninger for pendlertrafikken.

• Pendlertjek Som en del af mobilitetsrådgivningen tilbyder Movia pendlertjek, hvor man kan se de enkelte transportformers betydning for sin tid, økonomi, sundhed og miljøet. Pendlertjekket findes på www.pendlertjek.dk.

Danske Busvognmænd 21

Kollektiv trafik

CASE:

NT: MaaS som ledestjerne I Nordjyllands Trafikselskab (NT) bruger man MaaS som inspiration, når man de kommende år tager hul på den nye rejseplanlægger, der kombinerer transportformer på tværs af bus, tog, taxi og samkørsel. Næste (store) skridt er at integrere en samlet billettering i mobiliteten på tværs af offentlige og private transportformer. Men vigtigst af alt er det, at mobilitet også bliver et koncept i tyndt befolkede egne.

Af: Redaktionen

N

T lancerede tidligere på året en forretningsplan, hvor mobilitet stod i fokus, bl.a. gennem (videre)udviklingen af en rejseplanlægger for Region Nordjylland, der kombinerer offentlige som private transportformer. ”Den multimodale rejseplanlægger kan være et første skridt imod en udbygget MaaS-model. Der er mulighed for at bygge en abonnementsordning ovenpå rejseplanlæggeren. Men det er et stort skridt,” forklarer direktør i NT Jens Otto Størup, der dog påpeger, at det nuværende rejsekort allerede har skabt en betalingsmæssig infrastruktur, som kan bruges i mobilitetstænkningen og integreringen af billetteringsformerne. I første omgang er der dog kun tale om, at den multimodale rejseplanlægger kan angive prisen på hele rejsen.

Det offentlige kan sikre yderområder Formidlingen af mobiliteten kan i fremtiden

blive drevet af private aktører, som f.eks.

MaaS, men det er ifølge Jens Otto Størup lige så oplagt, at offentlige trafikselskaber indtager en lignende rolle: ”Det er vigtigt, at vi tænker koncepter som MaaS i forskellige varianter. Hvis mobilitetsformidlingen udelukkende bliver varetaget af private aktører, kan jeg godt blive bekymret for, at trafikvolumen i yderkantsområderne er for lav til, at de private aktører vil lege med.

Trafikselskaberne skal sikre mobiliteten på landet såvel som i byen. Derfor er det også oplagt, at det er os, der sætter os for bordenden og påvirker udviklingen. Trafikselskaberne har gode muligheder for at starte nye forretningsmodeller op, og det er faktisk allerede lykkes os at lave en aftale med taxibranchen om indtrædelse i den multimodale planlægger,” fastslår Jens Otto Størup.

Jens Otto Størup påpeger i øvrigt, at den multimodale planlægger er en åben platform, og at man derfor også kan forestille sig, at

Busvirksomhed sælges En af vore medlemsvirksomheder ønsker at sælge sin busforretning Det drejer sig om en busvirksomhed beliggende på Sjælland.

Virksomheden har en del år på bagen og råder i dag over 10-15 nyere minibusser i drift. Tilsvarende er der ansat 10-15 medarbejdere samt et antal afløsere. Virksomheden er hovedsagligt beskæftiget indenfor specialkørsel (kommune og trafikselskab) på kontrakt nogle år endnu og i mindre grad turistbuskørsel.

Er du interesseret i at høre mere om mulighederne og ønsker supplerende oplysninger så kontakt chefkonsulent Lasse Repsholt på 2047 8003 eller lasse@db-dk.dk

22 Danske Busvognmænd

minibusser tænkes ind i løsningen: ”Alle lovlige mobilitetsformer kan i princippet tænkes ind i rejseplanlæggeren, så længe de lever op til den kvalitet og pålidelighed, som den kollektive trafik kræver.”

Derudover vil bussen fortsat – sammen med toget – udgøre rygraden i den kollektive trafik i Nordjylland: ”Alle undersøgelser viser, at vi kan ændre folks adfærd blot ved at gøre dem bevidste om de trængsels- og miljøproblemer, som personbilen skaber. Hvis folk lader bilen – eller bare bil nummer to i hustanden – stå, er der brug for flere busser. De kommende år styrker vi også togsiden i Nordjylland, og vi får i den grad brug for tilbringertrafik til og fra hovedårene.”

Kollektiv trafik

CASE:

Midttrafik: Djursland fører an I Midttrafik fører Djursland an med mobiliteten, hvor et pilotprojekt siden 2015 har skullet binde Djursland effektivt sammen både internt og mod Aarhus og Randers. Midlet er at styrke sammenhængen mellem transportformerne og skabe en fælles platform for parternes planlægning og udvikling.

Af: Redaktionen

D

jurs Mobilitetsstrategi er hægtet op på den kommende letbane fra Aarhus til Grenaa, der skal udgøre rygraden i den kollektive trafik på Djursland. Visionen er at styrke udviklingen i hele den østjyske region både for erhvervsliv, turisme og bosætning samtidig med, at man skaber et bedre klima, sundhed og mindsker brugen af fossile brændstoffer.

Mobilitetsstrategien tager udgangspunkt i et fokus på at forbedre vejene og ændre folks adfærd, så de eksisterende transportformer og infrastruktur udnyttes optimalt. Projektet er et samarbejde mellem hhv. Nord- og

Syddjurs Kommune, Region Midtjylland og Midttrafik. Anne Bach fra Midttrafiks afdeling for planlægning og udvikling ser projektet som et afsæt til, at kommunerne og trafikselskabet arbejder endnu mere sammen om trafikplanlægningen: ”Det er vigtigt, at vi tænker ud af boksen, hvis de små bysamfund og oplandskommuner skal have størst mulig glæde af den kollektive trafik. Mobilitet handler også om at lade lokalsamfundene være med til at styrke transportmulighederne hen til de knudepunkter, som i højere grad bliver grundlaget for den kollektive trafik fremover. Dette sker

også gennem inddragelse af private initiativer og kombinerede transportformer med f.eks. cykel,” udtaler Anne Bach.

Midttrafik vil sammen med de to kommuner i tættere dialog med uddannelsesinstitutioner og virksomheder på Djursland for at promovere mobilitetsmulighederne og udtænke nye tiltag. Et andet konkret projekt, Midttrafik skal i gang med som følge af mobilitetsstrategien, er en tilpasning af busnettet i forhold til den kommende letbane.

Se mere på mobilitet-på-djurs.dk.

9-20 pers. busser indrettes efter ønske Branchens førende inden for uniformer og beklædning til bus- og taxichauffører mm. herunder:

– vi har bussen til den rigtige pris!

skjorter - bukser - strik - jakker

FIAT DUCATO Se mere og køb online på:

www.tta-firmatoej.dk Tlf.: 97 10 27 02 Tøj Til Alle v. Rent Jydsk ApS - Industrivej 30 - 7470 Karup J

DUCATO kan leveres med el-drevet sidedør.

SE VORE BRUGTE BUSSER PÅ:WWW.FIAT-GRINDSTED.DK

JENSEN & NØRGÅRD A/S AUTORISERET FORHANDLER VESTERMARKSVEJ 7200 GRINDSTED TELEFON 75 32 13 11 TELEFAX 75 32 17 32 E-MAIL: post@fiat-grindsted.dk

Danske Busvognmænd 23

Kort nyt

Abildskou er bedst til kundeservice Tilbage i maj vandt Abildskou Passagerpulsens Kundeservicepris i kategorien Bedst Af Alle. Prisen blev uddelt på Trafikkonferencen, Kollektiv Trafikforum, i Roskilde. Det var en overvældet Jess Abildskou, der modtog prisen på baggrund af en høj kundeservice både telefonisk og online, men også fordi Abildskous håndtering af kundernes henvendelser signalerer stor hjælpsomhed og viden hos medarbejderne om, hvilken betydning kundeservicen har for den samlede oplevelse af Abilskou.

Temadag om udbud af kontrakter og samarbejde i den kollektive bustrafik Er du vognmand hos Sydtrafik, NT eller Midttrafik i den kollektive bustrafik, og skal du være klar til næste udbudsrunde? Så kom til netværksmøde om udbud: Torsdag den 8. september kl. 10.00 til 15.00 Mødet kommer til at finde sted i Aarhusområdet og nærmere info følger.

Advokat Jacob Georg Naur fra Hjulmand/Kaptain orienterer generelt om den nye udbudslov og kommer også ind på, hvad den nye lovgivning kan betyde for udbuddene af den kollektive bustrafik, herunder udbud efter forhandling, det fælles udbudsdokument (EPSD) og rammerne for løbende ændring af kontrakter.

Derudover gennemgås også samarbejdet med trafikselskaberne i forhold til bods- og bonussystemer.

KORT OM...

KOLLEKTIV TRAFIK Midttrafik siger farvel til de trykte planer Midttrafiks bestyrelse besluttede oktober 2015, at der fra køreplanskiftet i juni 2016 ikke længere skal laves trykte køreplaner. De trykte køreplaner viser kun planlagt tid, de opdateres sjældent og efterspørgslen efter de trykte køreplaner er faldet de seneste år. Midttrafik forventer en årlig besparelse på ca. 1,7 mio. kr. ved overgangen til digitale køreplaner.

Tilmeld dig på mail: db@db-dk.dk eller 70 22 70 99 senest torsdag den 1. september 2016.

VIDSTE DU ...

Du kan se mere om programmet på db-dk.dk under ’Selvbetjening –Arrangementer’.

at FynBus skal tilsluttes rejsekort. Fra d. 15. januar 2017 kan man bruge rejsekort i alle FynBus’ busser. Frem til denne dato kan man benytte FynBus’ nuværende produkter. Det skriver Fynbus på deres hjemmeside.

24 Danske Busvognmænd

BRUGTE BUSSER RUTEBUSSER

Volvo B12BLA, Årgang 2004, 32+39 pladser, euro 3................................................. kr.

75.000 Volvo 7900 B5LH Hybrid 12m, Årg. 12/2010, km 205.000, 32/32 pladser, Euro 5........kr. 1.050.000

TURISTBUSSER

Bova Magiq, Årgang 2007, km 822.000, 54+1+1, Euro 5...........................................kr. 525.000 MAN, Lions Coach, Årgang 2006, km. 650.000, Euro 3...............................................kr. 450.000 Irisbus Evadys, årgang 2009, km. 300.000, Euro 5....................................................kr. 480.000

Nye turistbusser i produktion til hurtig levering Volvo 9911R 13,8m 6x2 Euro6, 57+1+1 Volvo 9711R Carrus 15m, 6x2, Euro6, 65+1+1

Alle priser er ekskl. 25% moms, netto kontant ab plads.

Med forbehold for trykfejl.

Ring og hør nærmere: Jan Bredo John Greisen Bruno Hansen

20431394 24494849 40516553

jan.bredo@volvo.com john.greisen@consultant.volvo.com bruno.damgaard.hansen@consultant.volvo.com

Danske Busvognmænd 25

Kollektiv trafik

NY DOM FRA HØJESTERET

Sussi Skovgaard-Holm Advokat og konsulent i DI - Dansk Industri Kontakt 33 77 34 47

Ingen virksomhedsoverdragelse, da der ikke blev overdraget busser Ved overdragelse af ruter i forbindelse med trafikselskabernes udbud inden for den kollektive bustrafik opstår der løbende spørgsmål om, hvornår der er tale om en virksomhedsoverdragelse efter virksomhedsoverdragelsesloven. En ny dom fra Højesteret tager netop stilling til dette spørgsmål. Dommen fastslår, at der ikke var tale om en virksomhedsoverdragelse, da et busselskab overtog en busrute og samtlige chauffører fra et andet busselskab, idet busserne ikke blev overdraget.

Foto: Colourbox

26 Danske Busvognmænd

Kollektiv trafik

Chauffører manglede løn efter konkurs Et busselskab overtog driften af en busrute fra et andet selskab. I den forbindelse blev alle chaufførerne ansat i det nye busselskab.

Det gamle selskab gik konkurs, og chaufførerne fik ikke løn for deres sidste måneds arbejde. Fagforeningen (og Lønmodtagernes Garantifond) mente, at der var tale om en virksomhedsoverdragelse, og at det nye selskab derfor skulle betale den manglende løn.

Sagen opstod i slutningen af december 2011, hvor Brande Buslinier efter et udbud overtog en busrute fra Skjern Bilen. Brande Buslinier overtog alle chauffører fra Skjern Bilen, men ingen busser. Begge busselskaber leasede deres busser. Der blev ud over chaufførerne overdraget billetborde, chaufførtasker, møntborde og byttepenge fra Skjern Bilen til Brande Buslinier til en værdi af i alt ca.

61.000 kr. Da Skjern Bilen umiddelbart efter overdragelsen af busruten gik konkurs, fik chaufførerne bl.a. ikke udbetalt deres løn for december 2011.

3F: Der var virksomhedsoverdragelse 3F mente, at der var virksomhedsoverdragelse enten efter loven eller som følge af kontrakten med Midttrafik, der udbød ruten.

I udbudsaftalen mellem Brande Buslinier og Midttrafik stod der bl.a.: ”Lov nr. 710 af 20. august 2002 om ’lønmodtagers retsstilling ved virksomhedsoverdragelse og EU-overførselsdirektiv’ (77/187 EØF) skal følges. Den byder, der opnår kontrakt, vil derfor være stillet som ved erhvervelse af en virksomhed.”

Derfor mente 3F, at Brande Buslinier skulle dække decemberlønnen for chaufførerne.

Ikke virksomhedsoverdragelse efter loven Både landsretten og Højesteret nåede frem til, at der ikke var virksomhedsoverdragelse efter loven.

Efter fast praksis fra EU-Domstolen skal der lægges vægt på alle elementer ved en overdragelse, når det skal vurderes, om der er tale om en virksomhedsoverdragelse efter loven. Der skal være tale om, at der overdrages en økonomisk enhed, der har bevaret sin identitet.

Der er dog forskel på, hvilken vægt de forskellige elementer skal have afhængig af, hvilken virksomhed der er tale om. Nogle virksomheder er som udgangspunkt baseret på arbejdskraft, og andre er baseret på driftsmidlerne.

Højesteret understregede, at når der var tale om offentlig bustransport, er det væsentlige ikke medarbejderne, og derfor vil det helt klare udgangspunkt være, at en enhed ikke har bevaret sin identitet, hvis busserne ikke overdrages, uagtet om busserne er leasede eller ej.

Heller ikke virksomhedsoverdragelse efter aftale Højesteret fortsatte med at slå fast, at der skulle være klare holdepunkter for at konstatere, at der forelå en aftale om, at Brande Buslinier skulle følge virksomhedsoverdragelsesloven, selvom betingelserne i loven ikke var opfyldt.

Højesteret mente ikke, at det klart fremgik af udbudsaftalen, at Brande Buslinier skulle overtage forpligtelserne i forhold til lønmodtagerne, uanset om der var virksomhedsoverdragelse efter virksomhedsoverdragelsesloven eller ej. Midttrafik var ikke part i sagen, der var anlagt mod Brande Buslinier af chaufførerne. Retten lagde derudover vægt på, at det fremgik af en vidneforklaring fra en tidligere medarbejder i Midttrafik, at spørgsmålet om virksomhedsoverdragelse ikke var blevet drøftet med Brande Buslinier i forbindelse med indgåelsen af aftalen.

Medarbejderne fik ingen rettigheder som følge af aftalen Til sidst i dommen nævnte Højesteret, at chaufførerne under alle omstændigheder kun kunne påberåbe sig aftalen mellem Midttrafik og Brande Buslinier, hvis det fremgik klart af aftalen, at det var hensigten. Alternativt skulle der i aftalen være klare holdepunkter for, at det var et væsentligt formål med aftalen, at medarbejderne skulle tillægges rettigheder. Og ingen af disse betingelser var ifølge Højesteret opfyldt.

DI førte sagen for virksomheden i landsretten og Højesteret.

Hvad siger dommen Når det skal vurderes, om der er virksomhedsoverdragelse efter loven, skal alle elementer som sagt inddrages. Men efter praksis kan virksomheder som udgangspunkt inddeles i virksomheder, hvor arbejdskraften er det væsentlige, og i virksomheder, hvor driftsmidlerne er det væsentlige. Når en virksomhed er driftstung, er det derfor som udgangspunkt ikke afgørende, om alle eller hovedparten af medarbejdere overtages, hvis driftsmidlerne ikke samtidig overdrages.

I forhold til busbranchen fastslår dommen, at det ved kollektiv trafik er overdragelsen af driftsmidlerne, der er det væsentlige for, om

der foreligger en virksomhedsoverdragelse.

Hvis der ikke overdrages busser eller andre væsentlige driftsmidler, foreligger der således ikke en virksomhedsoverdragelse i lovens forstand. Dette er i overensstemmelse med retspraksis fra EU-Domstolen.

Det er muligt at aftale mellem udbyder og den nye leverandør, at virksomhedsoverdragelsesloven skal overholdes, selv om betingelserne i loven ikke er opfyldt. Det kræver dog, at aftalen er klar på dette punkt. I den konkrete sag mente Højesteret ikke, at der forelå en klar aftale om, at virksomhedsoverdragelsesloven alligevel skulle overholdes. I den forbindelse lagde Højesteret også vægt på vidneudsagn om, at dette ikke havde været drøftet ved indgåelsen af kontrakten.

Højesteret foretog således en samlet vurdering af kontraktens ordlyd og omstændighederne ved indgåelsen.

Som udgangspunktet er det kun parterne, der har indgået en aftale, som kan støtte ret på den. Det vil sige gøre krav på rettigheder, som følger af aftalen. Derfor kan medarbejderne ikke gøre krav på rettigheder, selvom der er elementer i aftalen, der er gunstige for dem. Det kan de kun, hvis det klart fremgår af aftalen, eller hvis der er klare holdepunkter for, at det er et væsentligt formål med aftalen at tillægge medarbejderne de pågældende rettigheder.

Når det skal vurderes, om der er virksomhedsoverdragelse efter loven, skal alle elementer som sagt inddrages. Men efter praksis kan virksomheder som udgangspunkt inddeles i virksomheder, hvor arbejdskraften er det væsentlige, og i virksomheder, hvor driftsmidlerne er det væsentlige.

Danske Busvognmænd 27

Turistbussen

Heidi N. Jensen er sammen med broderen Heino N. Larsen medejer af Herfølge Turistfart A/S.

Den papirløse busvognmand Investering i digitale løsninger har forbedret driften hos Herfølge Turistfart A/S. I dag er virksomheden så godt som papirløs, og digitaliseringen har givet struktur og effektiviseringer i hverdagen.

Af: Michael Branner Foto: Michael Branner

E

t besøg fra it-leverandøren Partex Data tilbage i efteråret 2015 udviklede sig til et større projekt hos Herfølge Turistfart

A/S. ”Det hele starter med, at Partex Data er på besøg i anden anledning for at følge op på forskellige ting. Da vi er ved at være færdige, spørger Steen [fra Partex, red.], om der er noget, han ellers kan hjælpe med? Det skulle han ikke have gjort, for der var rigtig meget!”, forklarer Heidi N. Jensen fra Herfølge Turistfart

28 Danske Busvognmænd

om den IT-løsning, Partex Data har udviklet til virksomheden.

De sidste par år har Herfølge Turistfart arbejdet meget på at strukturere og effektivisere virksomheden. Og da man først tog fat på dette emne med Partex Data, viste det sig, at it-leverandøren havde en masse at byde ind med. ”Vi har over flere omgange forklaret Partex en masse om vores behov og ønsker, og Partex er så vendt tilbage med konkrete løsningsforslag, som vi har taget

til os og implementeret,” fortæller Heidi om samarbejdet.

Resultatet er en IT-løsning, der stort set har gjort Herfølge Turistfart til en papirløs virksomhed. Alle chauffører er blevet udstyret med en tablet, hvorfra de med et individuelt chauffør-login kan tilgå et browserbaseret kommunikationssystem (f.eks. gennem Internet Explorer eller Safari) for Herfølge Turistfart. Chaufføren har gennem sit login adgang til opdaterede kørselsinformationer,

Turistbussen

og kontoret kan hjemme fra Herfølge løbende følge med i afvikling af turene direkte i Easy@ Tour-løsningen. ”Vores kørselsledere har fået meget bedre arbejdsbetingelser. Når dagen er ved at være slut, ser chaufførerne på deres tablet, hvad de skal lave i morgen – og ud fra det bekræfter de, at de har set turene. Tidligere blev det klaret med mail og telefon, men det kunne vare til langt ud på aftenen,” forklarer Heidi og understreger, at man har fået en mere effektiv kommunikation. ”Tidligere havde vi for mange henkastede bemærkninger om f.eks. afholdelse af ferie.

Nu anmoder chaufførerne over chaufførlogin i Easy@Tour-systemet, hvornår de gerne vil holde fri, og når kontoret så har accepteret dette, noteres feriedagene automatisk i systemet. På den måde har kørselslederne bedre tjek på, hvilke chauffører der er til rådighed, og chaufførerne får hurtigere klar besked. På den måde får chaufførerne også et bedre sted at arbejde.”

som ringe i vandet med det her. Pludselig har vi mere tid til kunden, som jo er den vigtigste i denne her proces.”

Sten for sten Den vellykkede digitalisering af Herfølge Turistfarts drift kommer ifølge Heidi N. Jensen af det gode samarbejde og den omfattende dialog med Partex Data. ”Alt, hvad jeg har ønsket mig af vores system, det har Partex Data fulgt op på og afsluttet. På den måde har vi meget målrettet bygget systemet op sten for sten,” udtaler Heidi og understreger, at også den ældre generation i Herfølge Turistfart – far og mor, Benny og Eli – kan se idéen i det nye tiltag. ”Selvom det ikke er lang tid siden, synes vi allerede, at vi var lidt gammeldags, før vi fik det nye system. Der er ingen tvivl om, at vi er blevet en mere tjekket virksomhed – både i forhold til medarbejdere og os selv, men også over for kunderne. Vi er busfolk og ikke it-folk.

Vi går på arbejde for at få busserne ud at køre.

Så vil vi bare gerne have nogle hjælpemidler, der kan skabe den struktur og effektivitet, vi har brug for,” afslutter Heidi.

Besparelserne for den papirløse vognmand er i øvrigt til at få øje på. Selvom tablets koster, så sparer Herfølge Turistfart mange penge på papir og printerblæk alene.

OMNIplus - Et mærke fra Daimler AG

Som ringe i vandet Også vognparkens tilstand er der kommet mere tjek på. Når chaufførerne har endt deres ture, rapporterer de tilbage over chaufførlogin i Easy@Tour-systemet, om der er tanket, gjort rent, om der er glemte sager i bussen m.v., så kontoret har et klart overblik over, hvilke busser der er klar til kørslen næste dag.

Derudover har Herfølge Turistfart også fået lavet en række funktioner i systemet, der tilgodeser den omfattende erhvervs- og bestillingskørsel i København, som virksomheden leverer. ”I vores verden fylder skilte og dagsprogrammer rigtig meget. Tidligere brugte vi op mod to timer om dagen på at printe skilte ud og sørge for, at de kom med de rigtige chauffører til København. Nu lægger vi blot skiltene ind under den givne bustur i Easy@Tour, og så er de klar til fremvisning på chaufførens tablet.

Derfor er det også blevet meget nemmere at ændre i planerne. Hvis chaufførerne pludselig skal skifte opgaver, kan vi blot sende dem nye skilte og køreplaner digitalt. Det er meget mere effektivt,” fastslår Heidi og konstaterer, at den gammeldags køreseddel og andre krøllede papirer også er aflivet hos Herfølge Turistfart.

Nu foregår det hele over tablets.

Måske vigtigst af alt betyder den nye digitale kommunikation, at evt. overtid registreres med det samme, så man hurtigere end før kan sende kunden den færdige faktura, inklusiv ekstra kørsel. Dermed kommer der også hurtigere penge i kassen for den udførte kørsel. ”Tidligere ventede vi også på at få køresedlen tilbage, før vi kunne udarbejde lønsedlen. Nu kan vi udarbejde lønsedlen med overtid og det hele på baggrund af den digitale registrering, som chaufføren foretager med det samme,” fortæller Heidi. ”Det er som om, at strukturering og effektiviseringen spreder sig

Hvem kender din Mercedes-Benz og Setra bus bedst?

Hos OMNIplus er vores mekanikere busspecialister! De bliver uddannet kontinuerligt og kender hver en detalje på din Mercedes-Benz og Setra bus. Vi følger fabrikkens foreskrifter, bruger originale reservedele og har alt nødvendigt speciel værktøj, der får din bus hurtigst muligt på vejen igen. www.omniplus.dk EvoBus Danmark A/S - Centervej 3 - 4600 Køge - Tlf.: +45 56 37 00 00

Danske Busvognmænd 29

Turistbussen

Kontorelev blev tovholder En smule uventet blev kontorelev Louise Toft tovholder på implementeringen af den udvidede Easy@Tour-løsning. En gennemtænkt testperiode banede vejen for en vellykket proces.

Af: Michael Branner Foto: Colourbox, Herfølge Turistfart

E

gentlig er Louise ”blot” kontorelev hos Herfølge Turistfart A/S og bliver som sådan sat ind i alle dele af den administrative drift af virksomheden. Men det viste sig hurtigt, at Louise havde en hel del at byde ind med i forhold til implementeringen af chaufførlogin i Easy@Tour-system hos Herfølge Turistfart. ”Jeg havde egentlig tænkt, at Louise blot skulle være med i projektet som en del af hendes oplæring, men man må sige, at hun har overhalet mig inden om,” fortæller Heidi N. Jensen og griner. ”Jeg er ikke selv særlig teknisk anlagt, så det er sigende, at vi har kunnet få denne her løsning ud af projektet. Jeg har så kunnet tænke driften logisk igennem og kortlægge vores ønsker og behov over for Partex Data,” forklarer Heidi N. Jensen, der ejer Herfølge Turistfart A/S sammen med sin bror Heino N. Larsen.

30 Danske Busvognmænd

Til gengæld viste kontoreleven, Louise Toft, sig særdeles brugbar i forhold til de mange tekniske udfordringer og daglige driftsproblemer, som opstår, når medarbejdere skal lære nye it-systemer at kende. Louise er ikke it-uddannet, men kommer fra et hjem, hvor man interesserer sig for it. Hun har ifølge Herfølge Turistfart været en kæmpe backup og har varetaget meget af kommunikationen med Partex Data – og ikke mindst introduktionen over for chaufførerne. ”Det er en gave at få sådan en it-kyndig elev ind direkte fra skolerne. De unge mennesker har en helt anden indsigt i it-systemer end os vognmænd,” beretter Heidi.

Testperiode sikrede opbakning fra chaufførerne For at sikre en korrekt implementering startede man en testperiode op to uger før, at hele virksomheden kom på det nye system:

Turistbussen

”De unge chauffører kan lynhurtigt lære sådan et system at kende, men der er også en ældre generation,” forklarer Louise om testperioden. ”Vi valgte derfor både chauffører, der var teknisk stærke, og en enkelt ældre chauffør, som vi var sikker på ville give os kamp til stregen. Men han overraskede os fuldstændig.”

Der var altså god ræson i at hive en skeptisk chauffør ind, som pludselig blev bannerfører for den nye it-løsning og kunne overbevise de andre om, at overgangen slet ikke var så slem alligevel. ”Det hele er gået godt, også med de ældre generationer,” fortæller Louise og beretter, at nogle af de største udfordringer blot har været at forklare, hvordan man åbner for tablets, der ikke er baseret på Apple-systemer. Derudover har Louise også lavet guides til chaufførerne om brugen af systemet. ”Jo mere man investerer i opstarten, desto bedre bliver resultatet,” supplerer Heidi. ”Vi gjorde en del ud af at afholde intromøder og følge op på projektet ved at spørge, om nogen havde brug for ekstra hjælp.

Det har nok været vigtigt at signalere, at os, der styrer virksomheden, virkelig ville denne forandring.” ”Man bliver nødt til at markere fra start, hvordan tingene skal være,” uddyber Louise. ”Det nytter jo ikke noget, hvis en fjerdedel af chaufførerne insisterer på at bruge de gammeldags køresedler og systemer.

Så forsvinder effektiviseringen hurtigt.”

Herfølge Turistfart startede projektet med Partex Data i efteråret 2015. I marts 2016 kørte man en prøveperiode med fire udvalgte chauffører og lancerede derefter systemet. Systemet benyttes allerede her i højsæsonen, og til efteråret er det planen at evaluere og lave eventuelle tilpasninger.

“Vi gjorde en del ud af at afholde intromøder og følge op på projektet ved at spørge, om nogen havde brug for ekstra hjælp. Det har nok været vigtigt at signalere, at os, der styrer virksomheden, virkelig ville denne forandring.”

På Herfølge Turistfarts hjemmeside kan kunder forespørge pris for en kørselsopgave. Kunden indtaster relevante oplysninger for turen og sender dermed oplysningerne direkte ind i Easy@Tour. Easy@Tour-systemet udregner pris, sender ordrebekræftelse og lægger selv kørslen direkte ind i planlægning, såfremt kunden ønsker turen – det hele foregår digitalt.

Chaufførlogin i Easy@Tour Idéen med det udvidede chauffør-login er, at chaufføren har adgang til opdaterede kørselsinformationer, og at kontoret løbende kan følge med i afviklingen af turene direkte i Easy@Tour-løsningen.

Den udviklede løsning fungerer på alle enheder, der har en browser. Dermed er den ikke afhængig af, om enheden arbejder under iOS, Android eller Windows operativsystem.

Løsningen er baseret på et hovedsystem, der kan tilpasses virksomhedens behov.

• Turoversigt: Chaufføren kan se de ture, der skal køres i de kommende dage. Ved at acceptere turene, kan kontoret se, at chaufføren har læst informationen og dermed har kendskab til de kommende ture. Afhængig af opsætning skal der kvitteres for ankomst/afgang.

• Lønberegning: Dagens kørsel er integreret i lønberegningen, så chaufføren får overenskomstmæssig korrekt løn ud fra sine møde- og sluttider.

• Overtid/øl & vand: Ved afsluttet sluttur kan chaufføren spørges, om der er solgt vand/øl, arbejdet overtid, etc.

• Status: Ved dagens afslutning kan chaufføren spørges, om bussen er tanket, støvsuget, toiletter rengjort, etc.

Beskeden sendes direkte til kontoret.

• Ferie/fri: Chaufføren kan anmode om ferie, fridag(e) eller hold-mig-gerne-fri timer/dag. Chaufføren sender en anmodning til kontoret, der så godkender eller afviser.

• Kontaktinfo: Chaufføren kan søge på en kollega, for at få vist f.eks. tlf.nr., mailadresse, etc. Hvilke oplysninger, der vises, kan opsættes individuelt.

• Mulighed for en variabel opsætning, hvor chaufføren kan give besked om manglende rengøringsartikler, glemte sager, fejl/skade på bus, etc.

• Når der anvendes smartphone eller tablet, kan enhedens mailprogram modtage specielle kørselsinstruktioner, lufthavnsskifte, etc.

• Mulighed for en fælles dokumentbank, hvor chaufførhåndbog, lønskema, kundespecifikke instruktioner etc. kan lagres i den nyeste version.

Danske Busvognmænd 31

Turistbussen

Transportbranchen halter bagefter med digitalisering Set i et europæisk perspektiv ligger transportbranchen i Danmark foran sine kolleger i de andre nordeuropæiske lande, når det gælder digitalisering. Det konkluderede rapporten “Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2016”, som regeringen udgav i maj. Til gengæld halter transportbranchen bagefter andre brancher, og det er særligt de små- og mellemstore virksomheder, som har svært ved at få noget ud af digitale investeringer.

Af: Michael Branner Foto: Colourbox

D

en danske transportbranche følger godt med digitaliseringen, når niveauet vurderes i et europæisk lys.

I forhold til anvendelse af e-faktura, drift og e-køb i transportbranchen ligger Danmark nummer tre i EU. Derimod er resultaterne knap så opløftende, når man sammenligner transportbranchen med andre brancher i Danmark. Sammen med bygge- og anlægsbranchen har transportbranchen det laveste digitaliseringsniveau.

Mens digitaliseringsniveauet for det samlede danske erhvervsliv halter bagefter for 25 % af virksomhedernes vedkommende, så gør dette sig gældende for hele 42 % af virksomhederne i transportbranchen. Disse virksomheder anvender typisk kun IT inden

32 Danske Busvognmænd

for et enkelt eller få områder – og ofte kun til markedsføring eller elektronisk indkøb.

Regeringens undersøgelse viser, at det typisk er små- og mellemstore virksomheder, som ikke er så hurtige til at digitalisere deres kerneforretning. Sammenhængen mellem størrelse og digitaliseringsgrad er ikke overraskende. Mange små virksomheder kan have svært ved at høste de fulde gevinster ved digitalisering og oplever vanskeligheder ved at integrere hele forretningen. Med de mange små – og mellemstore virksomheder i busbranchen, synes denne særlig udsat i forhold til at falde bagud med digitaliseringen.

Digitalisering bliver billigere Den digitale udvikling varsler dog, at IT-

Fakta Danske virksomheders investeringer i IT er faldet løbende siden den globale finanskrise i 2008. Virksomhedernes egne forklaringer herpå peger i retning af for dyre IT-løsninger og mangel på ressourcer og kompetencer hos både medarbejdere og ledelse.

Kilde: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2016

Turistbussen

Fakta

Fakta

Flere danske studier har påvist en positiv sammenhæng mellem virksomhedernes digitalisering og deres produktivitet. F.eks. finder et studie foretaget for Erhvervsstyrelsen (CEBR, 2013), at produktiviteten i gennemsnit vokser 2,4 procent-point hurtigere om året i de virksomheder, der har foretaget flest IT-investeringer, sammenlignet med virksomheder med færrest IT-investeringer.

Den danske transportbranche bruger kun få ressourcer på at analysere og indsamle viden om kunderne. Under en femtedel af virksomhederne (16 %) bruger systematisk tid på at analysere salget til eksisterende kunder og eksempelvis finde ud af, hvilke kunder der giver dem størst avance. Virksomhedernes digitale udvikling i Danmark generelt er primært drevet af øget fokus på digital markedsføring (hjemmesider og sociale medier) samt effektivisering af drift, administration og forsyning.

Kilde: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2016

Kilde: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2016

Fig. 1.: Den danske transportbranche fordelt på digitaliseringsniveau Den danske transportbranche er væsentlig mindre digitaliseret end det samlede danske erhvervsliv.

Mens 25 % af virksomhederne i dansk erhvervsliv kun er digitaliseret på et basalt niveau eller slet ikke, så gælder dette for hele 42 % af virksomhederne i transportbranchen.

100% 90%

19

28

80%

producenterne i fremtiden bliver bedre til at forstå den enkelte kundes behov og levere mere tilpassede produkter. Der er kommet flere eksempler på mindre virksomheder, der høster gevinster ved digitalisering. Derudover gør faldende priser på teknologi og forretningsmodeller, hvor virksomhederne kan købe teknologien som en service udefra, at IT-markedet er blevet langt mere attraktivt for mindre virksomheder. Herfølge Turistfart A/S’ løsning, som omtales på de foregående sider, er et godt eksempel.

Transport- og busbranchen halter muligvis efter frontløberne i digitaliseringen, men der er omvendt et opløftende potentiale til at lade digitaliseringen udvikle nye produkter, forretningsmodeller og tjenester, som i bemærkelsesværdig grad kan effektivisere og ændre værdikæden i busbranchen.

70% 60%

Acanceret digital 39

50%

Medium digital 47

Ikke digital

40% 30%

Basal digital

32

20% 10% 0%

22 10 Transport

3 Samlet

Anm.: Surveydata for virksomheder med over 10 ansatte. N = 4.000 svarende til ca 79 pct. af omsætningen i dansk erhvervsliv. Digitaliseringensgraden måles på tværs af seks forretningsprocesser (produktion, administration og drift, analyse, markedsføring, salg og forsyningskæde). Virksomhederne kan karakteriseres som “Avanceret digital”, hvis de har digitaliseret 5-6 områder af forretningen, “Medium digital” hvis digitaliseret 3-4 områder, og “Basal digital” ved digitalisering af 1-2 forretningsområder.

Kilde: Erhvervsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik

Digitalisering tæller på bundlinjen • IT-løsninger kan være med til at gøre det lettere at styre det administrative arbejde i din virksomhed. De kan også hjælpe dig med at få sat din kørsel i system, så du udnytter ressourcerne bedst muligt – og dermed sparer tid og penge.

• Vælger du at benytte online salg og markedsføring, kan du opnå større synlighed på nettet, og det betyder flere kunder i kartoteket. Også de sociale medier kan hjælpe din virksomhed, fordi der her er mulighed for at gå i dialog med kunderne.

Du kan læse mere om digitaliseringsmulighederne for små og mellemstore virksomheder på Gå Digital startvaekst.virk.dk/gaa-digital.

Danske Busvognmænd 33

Turistbussen

Tyskland er mulighedernes land Busmagasinet har været på rejsemesse i Tyskland sammen med Tysk Turist Information.

Redaktionens udsendte blev meget positivt overrasket over, hvor meget Tyskland har at byde på, også i de mere ukendte områder af landet.

Af: Britt Wittrup Foto: Tysk Turist Information

Stade, Niedersachsen

En 2. plads på listen over Europas mest foretrukne rejsemål Tyskland placerer sig højt på listen over europæernes foretrukne rejsemål. I 2015 blev det for sjette år i træk til en fornem 2. plads med i alt 52 millioner besøgende. Over 50 % af de besøgende kommer til Tyskland for at holde ferie, og heraf overnatter knap 2/3 i fire nætter eller derover.

Der har været en lille stigning i antallet af busrejsende fra andre europæiske lande, så busrejsende nu udgør 8 % af det samlede antal

34 Danske Busvognmænd

rejsende til Tyskland. Antallet af besøgende fra Danmark er også steget med ca. 5 % om året i de seneste år til nu ca. 1.500.000, som tager 3.300.000 overnatninger i vores naboland.

Vi har desværre ingen tal på, hvor mange danskere, der kører til Tyskland i bus.

danskere er flodkrydstogter på f.eks. Rhinen, Mosel eller Elben, julemarkeder, oktoberfest, Harzen og Berlin.

Men Tyskland har også meget andet at byde på, og vi vil her præsentere nogle af de lidt mindre kendte turistdestinationer.

Rejsemål med bussen I dag findes der en del danske busvognmænd og rejsebureauer, der arrangerer ture til Tyskland med bus, og der er mange valgmuligheder. Nogle af de foretrukne rejsemål for

Ruhr-distriktet, fra industri til kultur Ruhr-området er for mange synonym med industri og store fabrikker, og med et utal af kulminer og stålforarbejdningsfabrikker har området også haft stor betydning for tysk

Turistbussen

Ruhr Landschaftspark Duisburg Nord.

Bremerhaven Klimahaus.

og europæisk industri. I dag er mange af de tidligere miner og fabrikker restaureret og omdannet til kulturelle centre med teater, musik, dans, performance samt museer, hvor det blandt andet er muligt at få indblik i de seneste 150 års industrihistorie. ”Route der Industriekultur” er en 400 km lang rute i Ruhr-distriktet, som kæder 50 seværdigheder sammen, herunder Zeche Zollverein, der kaldes den smukkeste mine i verden og er på Unescos verdensarvliste.

I dag er minen et kulturelt centrum i Ruhr og

ALT I GLAS...

samtidig et levende museum om minedriftens historie og om udviklingen af industri-arkitekturen. Her kan man bl.a. se et sigteri, kullagre og kulvaskeri, koksovne, maskiner og transportbånd. Området har også verdens største udstilling af nutidigt design.

En anden kendt attraktion er Landschaftspark Duisburg-Nord, som er en tidligere kulog stålfabrik, hvor hele området er omdannet til park med rekreative områder, gå- og cykelruter, muligheder for dykning, klatring mm. Selve fabrikken, som i dag bliver brugt til

www.sydglas.dk

Danmarks største busrudelager

www.busruder.dk

r

Vi er specialister i montering af autoruder til busser, last- og personvogne m.m.

Leveres/ monteres hos Dem eller på vores værksted.

forskellige events, er restaureret og tilført en fascinerende lysinstallation.

Derudover viser ruten blandt andet et jernbanemuseum, opdæmmede søer, tidligere bryggerier omdannet til kunst og kulturhuse, et gammelt mine-vaskehus, som nu er dansested – og meget mere. Der er således masser af muligheder for spændende og anderledes oplevelser.

Bremerhaven, en maritim perle Bremerhaven ligger godt 50 km nord for

Vi kan ikke redde verden !! men vi kan hjælpe dig

SPARE BRÆNDSTOF... .. med Stroco oliefyr - designet til at levere optimale resultater til dine busser

Stroco oliefyr: • • • •

24 h BusService Glasspecialisten

Frontruder -din sikkerhed for kvalitet • Stenslagsreparationer Sideruder • Specialværktøj Bagruder • Renovering af Glasforsegling (Ombrello) termoruder Vi samarbejder med alle forsikringselskaber.

Sydglas Danmark Håndværkersvinget 12 6360 Tinglev

Afdeling Øst Vallensbækvej 46 hal A 2605 Brøndby.

DØGNVAGT Tlf.: 7464 4189 • info@sydglas.dk

• • • • • • •

Kører på diesel, biodiesel, RME og ethanol Miljøvenlig: lavt udslip.

Kan udstyres til elektrisk natdrift Nemt-at-bruge test udstyr Dag-til-dag levering Gratis teknisk support Produceret i Danmark gennem 40 år - leverer varmen • Leveres i hele Europa

Stroco ApS - Viborgvej 50 - DK-8450 Hammel Tlf. 8696 1066 - Fax 8696 9647 Email info@stroco.dk - www.stroco.dk Danske Busvognmænd 35

Turistbussen

Bremen, hvor floden Weser munder ud i Nordsøen. Byen blev oprindelig købt af byen Bremen, som ønskede en havn ved Nordsøen. Den var allerede fra midten af 1800-tallet en oversøisk havn, og i de store udvandringsår tog over 7 millioner mennesker turen herfra til Amerika. En af byens største seværdigheder er derfor også det spændende emigrationsmuseum (Deutsches Auswandererhaus), hvor man kan følge hele rejsen fra ventesalen på havnen til ankomsten i New York. Desuden fortælles historierne om udvandrerne i et galleri.

En anden kendt seværdighed i Bremerhaven er Klimahaus, der udover at være en arkitektonisk perle også er et sted med masser af oplevelser. Her kan man komme på rejse gennem alle jordens klimazoner, lære hvordan klimaforandringerne påvirker vores klode, og hvad man selv kan gøre for at mindske disse forandringer.

Derudover er der et skibsfartmuseum, en zoologisk have, ligesom det er muligt at tage en havnebusrundfart og se bil- og containeromlastninger i de oversøiske havne. Og vil man se det hele lidt fra oven, så besøg Look-out-platform SAIL City. Her har du fra op til 90 meters højde en imponerende udsigt over byen og havnene.

Det vil være oplagt at kombinere en tur til Bremerhaven med et besøg i Bremen, som blandt andet byder på et af Tysklands smukkeste rådhuse, som er på Unescos verdensarvliste, samt Stadsmusikanterne fra Bremen, flere spændende videnskabsmuseer, kulinariske oplevelser og øl i særklasse.

Stade og Altes Land, en hyggelig by ved Elben og 10 millioner frugttræer Stade er en over 1.000 år gammel havne- og hanseby, som ligger ved floden Schwinge tæt ved Elben, kun ca. 35 km fra Hamburg. Byen er kendt for sin charmerende gamle bydel med bindingsværkshuse, små gyder med historiske huse, fine forretninger og hyggelige pladser, hvoraf den ene er Fischtmarkt med den gamle trækran.

Stade har en spændende historie og var efter 30-års-krigens afslutning i 1648 belejret af Sverige i næsten 70 år. Schwedenspeichermuseet fortæller byens historie, og den er sammen med rådhuset og kirkerne St. Wilhadi og St. Cosmae nogle af byens største seværdigheder. En god måde at opleve byen på er at tage på en guidet kanotur i kanalen rundt om den indre by, hvor man udover at se de smukke gamle huse også får fortalt byens historie.

Området omkring Stade kaldes Altes Land og er blandt andet kendt for de over 10 millioner frugttræer, primært æbletræer, der især om foråret i blomstringstiden er et smukt og imponerende syn. Ture gennem området, som også kan gøres på cykel, byder på hollandsk-inspirerede huse og landsbyidyl, og der er masser af frugtplantager, man kan besøge.

En times kørsel fra Stade ligger kunstnerlandsbyen Worpswede, som udover at have en over 100 år gammel kunstnerkoloni – og derfor utallige gallerier – også har et smukt og spændende landskab. Ønsker man at give en tur til Altes Land lidt mere storbyliv, vil det være oplagt at besøge Hamburg, som byder på et væld af oplevelser, f.eks. et besøg i Miniature Wonderland, som er en modeljernbaneudstilling, Domkirken St. Michaelis, området omkring St. Pauli eller en gåtur i tunnelen under Elben.

Der er naturligvis mange andre muligheder for ture til Tyskland. Har du spørgsmål til de omtalte destinationer – eller ønsker du information om andre steder i vores spændende naboland, kan du altid kontakte Tysk Turist Information på tlf 33 43 68 00.

SETT hjælper til i Tyskland Får du forespørgsler om ture til Tyskland?

Eller har du lyst til selv at prøve at arrangere en tur uden at skulle stå alene med opgaven? Så kan du altid rette henvendelse til et incoming-bureau. Vi har spurgt Finn Koch fra firmaet SETT, som samarbejder med mange danske busselskaber og rejsearrangører om, hvad en dansk busvognmand typisk søger hjælp til.

Finn og to af hans medarbejdere har tidligere været ansat hos Øster Lindet Rejser og har derfor et godt indblik i, hvad en busvognmand har brug for, når turen skal være den bedst tænkelig oplevelse for gæsterne.

SETT kan stå for hele turen, det vil sige bestilling af hotel, restauranter, lokal guide, udflugter m.m., og sådan foretrækker nogle busvognmænd at gøre det.

Andre vognmænd har måske kontakt til en lokal guide og får derigennem bestilt f.eks. restaurant og udflugter. De bruger så primært SETT til at booke hoteller. Finn Koch fortæller, at det er meget forskelligt, hvad de hjælper busvognmændene med fra gang til gang. Men uanset omfanget giver det en tryghed for mange busvognmænd, at de har en, der står parat til at hjælpe – også når alt andet måske er lukket. ”Vi har mange gengangere blandt vores kunder, og ofte kommer busvognmanden med den samme gruppe flere år i træk, så derfor kender vi både vognmandens og kundernes behov,” fortæller Finn Koch fra SETT og fortsætter: ”Hvor det for 3-4 år siden var de kendte rejsemål, som busvognmændene henvendte sig om, er der nu sket et skifte, som viser, at danskerne også er parate til at besøge andre og mere ukendte rejsemål i Tyskland. Vi har fået flere forespørgsler på f.eks. Ostfriesland, Allgäu og Leipzig.

I øvrigt er Leipzig en by, som har øget sit indbyggertal markant, og er i de senere år blevet lidt af et in-sted.”

Finn Koch kan kontaktes på mail finn@sett-group.com eller på tlf. 0049 (0) 171 22 23 24 8.

10 mio. frugttræer blomstrer om foråret omkring den tyske by Stade.

36 Danske Busvognmænd

Kort nyt

KORT OM...

TURISTBUSSEN

YouGov: Danskerne får nye rejsevaner I løbet af de seneste ti år er det blevet vigtigere for danske rejsende at opleve noget nyt og rejse mere fleksibelt, viser ny undersøgelse.

Til sammenligning svarer kun seks procent ”at rejse i grupper” (hvor man f.eks. kører i bus med andre danskere) er blevet mere vigtigt end for 10 år siden.

Ni procent ønsker ”at have en rejseguide og et fast tilrettelagt rejseprogram”.

Adspurgt om hvad der er vigtigere i dag sammenliget med for ti år siden, når der bookes ferie i udlandet, svarer 36 procent – og næst flest i undersøgelsen –, at det er blevet vigtigere at få ”markant anderledes oplevelser, der f.eks. bringer dem til nye kulturer”. Den mest opsigtsvækkende tendens i undersøgelsen er, at 52 procent, og flest af de adspurgte, prioriterer muligheden for selv at planlægge rejsen højere end i 2006.

Kilde: YouGov, repræsentativ internetundersøgelse foretaget blandt 1.004 danskere.

VIDSTE DU ... at mere end 1,2 millioner kunder rejste med fjernbus i Danmark i 2015? Det er en stigning på ca. 40 % i forhold til 2014. Sammenlignet med 2011 er der tale om en fordobling af passagertallet.

I 2015 godkendte Trafik- og Byggestyrelsen 28 fjernbusruter, som betjenes af otte forskellige busselskaber med op til 90 daglige afgange.

Grænsekontrol i Sverige og Danmark Svensk politi vil fortsætte kontrollen af rejsende fra Danmark til Sverige frem til 4. november 2016. I Danmark har Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet meldt ud, at Danmark opretholder den midlertidige grænsekontrol frem til den 12. november 2016.

Transportøransvar gælder fortsat i Sverige.

Danske Busvogmænd har fået oplyst, at et medlem har fået optaget politirapport af det svenske grænsepoliti, da medlemmet ved kontrollen umiddelbart efter indkørsel i Sverige havde en passager med, som ikke havde et gyldigt billed-ID. Passageren er dansk statsborger, men vognmanden står formentlig til en bøde på 50.000 svenske kr. Danske Busvognmænd skal derfor endnu en gang understrege vigtigheden af at overholde reglerne ved kørsel til Sverige, som du kan finde på db-dk.dk under ’Viden om – Landeinfo – Sverige’.

Tilbagetrækning af lovforslaget L118

Fjernbusnettet i Danmark

Tilbage i maj bifaldt Danske Busvognmænd, at transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt (V) valgte at trække lovforslaget L118, der omhandler overenskomster på gods- og persontransportområdet, tilbage. Det var ministeren selv der fremsatte lovforslaget, som er blevet kritiseret, fordi der er opstået tvivl om, hvorvidt lovforslaget lever op til formålet om at genoprette den gamle retstilstand. Danske Busvognmænd ser frem til en ny og anden ordlyd, der sikrer den helt rigtige formulering af lovteksten.

Kilde: Trafik- og Byggestyrelsen

Danske Busvognmænd 37

Turistbussen

Arbejdsglæde og åben innovation baner vejen for idéudviklingen hos Sørens Rejser Tag chancer og giv dine medarbejdere plads til idéudvikling. Så har du en god base for innovation. Tilføj nu masser af grin og nærhed til gæsterne. Så har du opskriften på, hvordan Sørens Rejser skaber succesfulde idéer i familievirksomheden i Kellerup.

Af: Sisse Rasmussen Foto: iStock og Colourbox

D

er var højt humør i Kellerup, da Busmagasinet besøgte Sørens Rejser, der vandt årets innovationspris til Danish Coach Award 2016. Sørens Rejser vandt prisen på baggrund af en flot vækst de seneste år, hvor man bl.a. har satset på at øge varigheden af busrejsesæsonen, så vognparken udnyttes bedre. På trods af virksomhedens størrelse har Sørens Rejser formået at sammensætte et meget alsidigt rejsekatalog med et bredt udbud af temarejser, der hvert år tiltrækker godt 20.000 rejseglade gæster.

Da jeg spørger Lars, hvad der gør Sørens Rejser til noget særligt, falder samtalen igen på de ansatte: ”Det gør vores ansatte – også vores chauffører og rejseledere,” kommer det prompte. ”Vi er ærlige over for det, vi laver, og har vi lavet noget, som ikke var så godt, så står vi

også ved det – og tager de klø, det nu giver,” siger Lars.

Tag chancer og giv plads til idéudvikling I mit møde med Lars Hansen, der er administrerende direktør og 2. generation i familievirksomheden Sørens Rejser, er det tydeligt, hvordan medarbejderinvolvering er med til at drive innovationen. Da jeg spørger Lars, hvor idéerne kommer fra, forklarer han: ”Vi snakker rigtig meget, og pludselig får en medarbejder, en chauffør eller en gæst en god idé. Der er meget kort fra idé til handling, og nogle gange går der ikke mere end en time, før en ny idé er videre på nyhedsmail eller hjemmeside. Det går lynhurtigt.” ”For et par år siden fandt vi på, at vi gerne ville lave en éndagstur til Anholt, men af praktiske årsager kunne det ikke lade sig gøre

"Kongens" skrivebord er placeret som det forreste skrivebord i receptionen, da Lars lægger stor vægt på den tætte kontakt til husets gæster.

38 Danske Busvognmænd

på en endagstur, da Anholtfærgen kun sejler i et specifikt tidsrum. Pludselig kom jeg på den idé, at man måtte kunne leje færgen. Jeg tror, at vi gav 100.000 kr., så det var selvfølgelig dyrt, men det skulle prøves – og endte heldigvis med at blive en succes,” fortæller Lars.

I fagsprog vil man kalde innovationsformen for ”åben innovation”. Det henviser til, at virksomheder og organisationer er åbne for, at idéer og viden krydser organisationsgrænsen og godt kan komme udefra. Ved åben innovation anerkender ledelsen, at man ikke selv besidder alle rigtige svar og ekspertiser – og derfor dyrker man samarbejdet med medarbejdere, gæster eller andre med en specifik viden, der kan trækkes på.

Ikke blot mavefornemmelser Når jeg hører Lars fortælle om idéudviklingen hos Sørens Rejser, kan jeg hurtigt få det indtryk, at det foregår på baggrund af mavefornemmelser, men der ligger alligevel et stort arbejde bagved: ”Vi bruger meget tid på at tage afsted på endagsture for at køre ud og for at bestemme, hvorvidt det er noget, der er interessant, og som vi kan bruge i vores tilbud til kunderne. Jeg og Rene [ledende medarbejder, red.] har for eksempel lige været på Bogø for at snakke med en lokal landmand, der også viste os øen.”

Turistbussen

Lars Hansen er 2. generation i familievirksomheden Sørens Rejser A/S.

“Vi snakker rigtig meget, og pludselig får en medarbejder, en chauffør eller en gæst en god idé. Der er meget kort fra idé til handling.”

Danske Busvognmænd 39

Turistbussen

“Vi bruger meget tid på at tage afsted på endagsture for at køre ud og for at bestemme, hvorvidt det er noget, der er interessant, og som vi kan bruge i vores tilbud til kunderne.”

De mange inspektionsture giver således en god indikation på, om turen er værd at satse på. Men også på kontoret fylder idéudviklingen meget. Alle gode og mindre gode idéer bliver skrevet op på et stort whiteboard i det åbne kontorlandskab i Kellerup. Her er alle – chauffører samt øvrige medarbejdere på kontoret – velkomne til at skrive idéer op, ligesom tavlen også er synlig for de kunder, der kommer ind i huset. Hver en kvadratcentimeter er fyldt med idéer, der løbende bliver diskuteret.

Forarbejdet betyder dog ikke, at man aldrig tager fejl hos Sørens Rejser. Men fejlene gør dem skarpere og mere bevidste om deres positionering i markedet. Da jeg spørger ind til fremtidsudsigterne for Sørens Rejser, står meget hen i det uvisse, men to ting ligger dog helt fast: ”Vi har ikke ambitioner om at blive større end det, vi er i dag, og så skal vi aldrig have med rutekørsel at gøre igen,” slår Lars fast og uddyber, hvordan han på et splitsekund mistede 21 busser ved rutekørsel. ”Jeg gik i seng den ene dag, hvor jeg havde 25 biler, og da jeg vågnede næste morgen, havde jeg kun fire. Det var et kæmpe chok,” fortæller Lars. Årsagen til tabet var, at Sørens Rejser tabte licitationen hos det daværende Viborg Amt, som man havde kørt for helt fra starten. Det var tydeligvis et stort tilbageslag for Sørens Rejser, men i dag har piben fået en anden lyd, og Lars er overbevist om, at kombinationen af rute- og turistkørsel ikke er den rigtige vej for virksomheden: ”Man kan hurtigt komme til at slække på sine egne standarder ved at have muligheden for, at en rutebus tager en turistkørsel eller lignende hovsa-løsninger, hvis behovet er der.

I dag vil vores kunder altid få en 4-stjernet bus med alt, hvad der skal være i den. For høje standarder er afgørende for, at vi fortsat kan tilbyde vores kunder de gode oplevelser.”

Arbejdsglæde giver glade gæster Flere vil måske mene, at Lars er, hvad man kalder en atypisk direktør. Hans skrivebord er placeret som det forreste bord til højre i receptionen, da han lægger stor vægt på

40 Danske Busvognmænd

"Folk bliver hængende, når de først er startet her," beretter Lars Hansen om medarbejderstaben i Sørens Rejser.

den tætte kontakt, han har til husets gæster.

På hans skrivebord er der et stort skilt med teksten ”Kongen”.

Efter først at have tænkt på en direktør med storhedsvanvid, går der dog ikke mange minutter, før jeg indser, at skiltet skal forstås med en høj grad af ironi. Lars gør meget ud af, at der er en flad organisationsstruktur, hvor beslutninger ikke skal dikteres af ”Kongen”.

Skiltet giver anledning til mange grin, når gæster besøger huset, og jeg fornemmer hurtigt, hvordan arbejdsglæde og humor er højt prioriteret i dagligdagen. ”Det skal være sjovt at være på arbejde, og vi griner og pjatter hver dag,” fortæller Lars og viser mig en lille video, der for få uger siden førte til større latterkramper på kontoret og høstede mange kommentarer og ”likes” på Facebooksiden Sørens Rejser. I videoen har Rene gemt sig i en kasse med havehynder og giver sin kollega Helle en større forskrækkelse, mens Lars filmer hele seancen med skjult kamera.

Jeg er ikke i tvivl om, at Sørens rejser er en meget rummelig arbejdsplads, hvor medarbejderne er rigtig glade for at være. Det viser sig også tydeligt, hvis man tager et kig på personaleomsætningen: ”Folk bliver hængende, når de først er startet her. Jeg kan ikke mindes, hvornår der er nogen, der har sagt op. Det samme gælder sygdom. Jeg har aldrig medarbejdere, der er syge – aldrig. Det kender jeg ikke til her,” forklarer Lars med stolthed i stemmen.

Forklaringen på dette skal ifølge Lars findes i medarbejdernes arbejdsglæde og den frihed, de har i deres arbejde. ”Ingen skal spørge om lov, hvis de ikke kommer en dag eller kommer senere. Det styrer folk selv. Det samme gælder ferie. Folk skal have ferie, når de ønsker det, så må vi få det til at passe ind. Sådan skal det være! Vi har også haft chauffører med små børn, og for at de kan få det til at hænge sammen med børnenes ferie, må vi somme tider geare lidt ned i højsæsonen.”

Et sådant tiltag ville være utænkeligt hos mange rejsebureauer, men for Lars kan det ikke være anderledes. Til gengæld har Sørens Rejser formået at udvide sæsonen ved at arrangere rejser i januar og februar måned, hvor der ellers ofte er meget stille. Her har de for nylig lavet wellnessrejser til Polen for seniorer. Idéen opstod på et wellnesshotel i Polen, hvor Lars talte med direktøren og fandt ud af, at de begge havde få kunder i januar og februar. De blev derfor enige om et samarbejde og fandt en rigtig god pris.

Inden jeg siger farvel til Lars og resten af medarbejderne på kontoret i Kellerup, skal jeg selvfølgelig se den flotte statuette, der fulgte med titlen som Årets Innovatør. Statuetten har fået hæderspladsen i receptionen og er efter Lars’ eget udsagn ”medarbejdernes fortjeneste hele vejen rundt.” Med et glimt i øjet kan Lars afsløre, at de selvfølgelig jagter prisen igen til næste år.

Topattraktioner

Danske Busvognmænd har indgået et samarbejde med foreningen Top Attraktioner, der repræsenterer en række af Danmarks mest attraktive turistattraktioner. Her følger sidste tilbud fra Jesperhus Feriepark. Du kan også se medlemstilbuddene på Danske Busvognmænds hjemmeside www.db-dk.dk under ’Medlemsfordele – Topattraktioner’.

Særtilbud til Danske Busvognmænd!

Hverdagstilbud 1: Entré, frokostbuffet med fri øl / vand, kaffe og kringle Pris ved min. 15 personer, kun 239,-

Jesperhus er Nordens største blomsterpark Jesperhus Feriepark er Nordens største blomsterpark med tilhørende camping- og feriecenter.

Af: Lisbeth Thrysøe Foto: Jesperhus Feriepark

Gælder tirsdag, onsdag, torsdag i uge 33-37.

Hverdagstilbud 2: Entré, kaffe og kringle, pris ved min. 15 personer, kun 89,Gælder tirsdag, onsdag, torsdag i uge 33-37.

Kontaktinfo: Jesperhus Feriepark Legindvej 13 jesperhus@jesperhus.dk tlf. 96701400

J

esperhus Feriepark er Nordens største blomsterpark med tilhørende camping- og feriecenter. I Blomsterparken sætter tusindvis af blomster, stauder, kaktusser og sukkulenter deres markante præg på den 8 hektar store park. Find inspiration til din egen have eller nyd det smukke farvespil, lyden af rislende vand og duften af roser.

Jesperhus har tradition for ægte familiehygge. Vi har gjort alt for at skabe et afslappende og afstressende miljø, hvor børnefamilier og bedsteforældre kan hygge sig med hinanden.

Kom helt tæt på dyrene i vores børnevenlige Zoo. Tag en fredfyldt gåtur blandt de inspirerende blomsterbede. Slip børnene løs i det indendørs Hugoland. Tag en tur i 4D-biografen eller se show med jungledyret Hugo og Rita.

Danske Busvognmænd 41

Køretøj og teknik

Kinesiske busser ruller ind over de europæiske grænser MARKEDSUDVIKLING: Kinesiske Yutong er i dag verdens største busproducent og vinder hastigt frem i Europa. Alligevel forudser Ivan Stjernqvist, automobilkonsulent, en fortsat svær vej for Kina-busser i Danmark Af: Thorsten Asbjørn, journalist (DJ) Foto: Yutong

42 Danske Busvognmænd

Køretøj og teknik

B

usproducenten Yutong, som har produktion i byen Zhengzhou i Henan-provinsen, er et lysende eksempel på, hvordan Kina inden for en række markedsområder buldrer derudad i disse år. I 1993 begyndte Yutong produktionen af de første ”Y”-busser. 708 blev sendt ud på de kinesiske veje. Siden har det været en støt stigende kurve, og i 2015 producerede Yutong 67.018 busser til det globale marked. Udviklingen er stort set kun gået en vej – og det er fremad. ”2015 var et godt år for os – også med vækst i de europæiske lande,” siger Tomas Svensson, adm. direktør i Yutong Eurobus Scandinavia med hovedsæde i Sverige.

Verdens førende Yutong er i dag Kinas største busproducent – med omkring 30 procent af det kinesiske marked, og en global markedsandel på 10 procent. 40.000 medarbejdere er ansat på de to fabrikker i Zhenghou og hele 3.000 arbejder i virksomhedens forsknings- og udviklingsafdeling.

Selvom vækstkurven peger opad i Europa, og der eksempelvis i 2014 blev sendt 1.100 busser ud på vejene i 15 europæiske lande, så går udviklingen med Kina-busserne lidt mere trægt i de nordiske lande. ”Det er primært i Norge og Island, at der i dag er Yutong-busser,” siger Tomas Svensson, der overtog direktørsædet i Yutong Eurobus Scandinavia i august 2015 med fokus på at kickstarte salget i Sverige.

I Danmark har de kinesiske busser heller ikke fået deres gennembrud endnu. De Danske Bilimportører oplyser, at der i deres statistikker ikke er registreret en eneste kinesisk produceret bus i årene 2010-2015. ”Vores mål for 2016 er at få startet salget i Danmark. Vi har dialog med en række kunder og vil udvikle vores aktiviteter her i landet,” siger Tomas Svensson.

Kinesisk skepsis Automobilkonsulent Ivan Stjernqvist, der har fulgt udviklingen på markedet i tre årtier, er dog langt fra så optimistisk som den svenske Yutong-direktør, når det kommer til frem-

Kinesiske busser med europæisk indmad I bestræbelserne på at tilpasse sig det europæiske marked og kravene til busser i Europa, fremstiller Yutong busser med velkendte komponenter. Det gælder bl.a. motorer, gearkasser, bremsesystemer og elektronik.

• • •

• •

•

Motorer – Cummins og DAF Gearkasser og aksler – ZF Bremser og affjedring – Wabco Luftkompressorer – Bock Automotiv elektronik – Bosch og Actia Dæk – Michelin

Danske Busvognmænd 43

Køretøj og teknik

tiden for kinesiske busser på det danske marked: ”Set fra min stol er det danske marked så lille, og der er allerede så mange aktører, at jeg ikke tror på, at der er plads til kinesiske busser i Danmark,” siger Ivan Stjernqvist.

Heller ikke selv om Yutong allerede er kommet ind på det norske marked, mener Ivan Stjernqvist, at de kinesiske producenter skal forvente en åben motorvej til de danske vognmænd. ”Vi så eksemplet for nogle år siden med Scania, som er stærke i både Danmark og Norge. De samarbejdede med en kinesisk busfabrik, der dengang forsøgte at markedsføre sig i Danmark. I Danmark sagde man fra Scanias side nej tak, da man ikke mente, at kineserne servicemæssigt kunne leve op til kravene,” fortæller Ivan Stjernqvist.

Han medgiver, at prisen for busserne vil være et væsentligt konkurrenceparameter, men automobilkonsulenten tvivler på, at det er tilstrækkeligt. ”Min vurdering er, at Kina simpelthen er for langt væk. Det kan sagtens være, at kvaliteten på de kinesiske busser er i orden, men busbranchen er også konservativ og skeler til velkendte mærker.”

Pris pr. kilometer Trods denne skepsis fortsætter Yutong arbejdet på at etablere sig i Danmark. Og direktør Tomas Svensson tvivler ikke på, at det lykkes: ”Dybest set så handler det for kunden om prisen pr. kilometer, og her står vi stærkt,” fremhæver han.

44 Danske Busvognmænd

Samtidig ser Yutong-direktøren et enormt forretningspotentiale inden for virksomhedens program ”New Energy Busser”, hvor miljøet er i fokus. ”I dag er vi verdens førende producent inden for elektriske busser og brændselscelleteknologi. Efterspørgslen efter den type busser er konstant stigende i takt med, at flere og flere byer går over til el-busser.”

Europæiske standarder Yutong producerer busser til det europæiske marked efter den europæiske ISO-standard TS16949. I det hele taget sker fremstillingen af busser til det europæiske marked i tæt samspil med europæiske distributører, hvor busserne efterlever de europæiske specifikationer.

Det tætte samarbejde med europæiske producenter gør, at Tomas Svensson selv siger, at ”Yutong busser er europæiske busser bygget i Kina.” Men selv om Yutong i dag har fået solidt fodfæste i flere europæiske lande, så ærgrer det Tomas Svensson, at vejen fra Kina til Europa er brolagt med lovmæssige forhindringer. ”Problemet er, at der ikke er en handelsaftale mellem Kina og EU, hvilket giver os en straf-beskatning i tolden. På vores dieselbusser er der eksempelvis en toldafgift på 16 procent, og på vores elektriske busser er den 10 procent. Det er et problem, at de europæiske producenter ikke er underlagt samme toldafgift,” slutter Tomas Svensson.

Køretøj og teknik

Islandsk vognmand kører med Kina-busser GT Travel har i dag 16 kinesiske busser i vognparken.

Fremover hedder det fortsat Yutong og Mercedes, siger vognmand Tyrfingur Gudmundsson.

Af: Thorsten Asbjørn, journalist (DJ) Foto: Colourbox

V

ognmand Tyrfingur Gudmundsson fra Island indrømmer, at det var en større beslutning, da han tilbage i 2009 fik den første kinesiske bus fra Yutong. Men efter at have besøgt en af Yutongs fabrikker i Kina, var han ikke i tvivl. ”Vi fik et godt indtryk og sammenholdt med prisniveauet, så det meget fornuftigt ud,” siger Tyrfingur Gudmundsson, indehaver og adm. direktør i GT Travel.

Islandske GT Travel er et turistselskab bestående af to sektioner med 50 busser i den ene og 15 i den anden. I dag består vognparken af 16 busser fra Yutong, mens de øvrige er Mercedes-busser.

”De kinesiske busser fungerer rigtig godt for os – bedre end vi havde turde forvente,” siger Tyrfingur Gudmundsson og uddyber: ”De kører godt, og vi har ikke store driftsudgifter på dem. På den måde bidrager de positivt til vores forretning.”

Mercedes vs. Yutong Den islandske vognmand noterer dog, at Yutong kvalitetsmæssigt ikke kan sammenlignes med Mercedes. Det havde han heller ikke nogen forventning om – og forskellen er ikke stor, pointerer han. ”Vores kinesiske busser er 30-40 % billigere end Mercedes afhængig af model-

lerne. Derfor skal der selvfølgelig også være forskel i kvaliteten på visse parametre,” siger Tyrfingur Gudmundsson.

Selv om Kina geografisk er langt væk, så har han ikke oplevet problemer med hverken service eller reservedele på de kinesiske busser. Fremover fortsætter Tyrfingur Gudmundsson med både Yutong- og Mercedes-busser. Yutong når det er store busser med over 30 passagersæder – Mercedes når det er mindre busser. ”Mercedes er bedre til de mindre busser.

Her har Yutong endnu ikke så stort et udvalg til det europæiske marked,” siger Tyrfingur Gudmundsson.

Professionelt håndværk Bedre overblik til jeres chauffører?

Så skal de bare have en Smartphone til rådighed.

Login via en browser og de får adgang til alle relevante turoplysninger.

Du får bl.a.: Opdaterede instruktioner til chaufføren Løbende status på opgaven Easy@Tour er også: Forespørgsel på ferie/fri Kontaktinformationer på Den komplette brancheløsning chaufførkollegaer

Bedre overblik til jeres chauffører?

Kontakt Steen Baggersgaard på tlf. 7020 1548 eller sb@partex.dk IT-samarbejde – baseret på gensidig tillid!

Bogøvej 15 8382 Hinnerup

Tlf. 7020 1548

info@partex.dk www.partex.dk

ALT I OMPOLSTRING Sæder - Loft - Sider GuLvtæppe - Gardiner

nakkeskånere - nakkestykker i "ruskind" Brodering af logo og numre på nakkeskånere. vi ompolstrer din chaufførstol - medens du venter.

Gulvtæpper - presenninger m.m.

Vi har ca. 100 forskellige plys til reparation af din bus.

Ring og få et uforpligtende tilbud - tlf. 74 56 29 97

Christiansfeld Autopolstring Industrivej 14 - 6070 Christiansfeld - tlf. 22 60 90 00 Danske Busvognmænd 45

Kort nyt

Veloverstået kursus om miljøcertificering Danske Busvognmænd har netop overstået endnu en seminarrække om miljøcertificering og implementering af miljøledelsessystemet ISO 14001. Syv virksomheder fra Sjælland og Jylland deltog i seminarrækken og forude venter certificeringen i forhold til den opdaterede miljøledelsesstandard ISO 14001.

Danske Busvognmænd arrangerede seminarrækken i samarbejde med Lars Rasmussen fra Rasmussen Rådgivning, der har stået adskillige medlemmer bi med implementeringen af ledelsessystemer i rute-, turist- og handicapkørslen siden 2013. ”Busvognmændene har taget ISO-certificeringen til sig med en sund skepsis,” vurderer Lars Rasmussen. ”Med årene lader det til, at de fleste kan se formålet med systemerne og certificeringen. Nu ser vi i hvert fald, at interessen fra branchen er stigende. Dels i rutekørslen, men også blandt turist- og specialkørselsvognmændene.”

Du kan downloade en folder fra Rasmussen Rådgivning (rasmussen@raadgivning.eu, tlf. 4015 6302) inde på db-dk.dk under ’Viden om – Miljø og teknik’ eller kontakte Michael Branner hos Danske Busvognmænd for at høre mere om mulighederne for ISO-certificering.

KORT OM...

SPECIALKØRSEL

Speciel rutekørsel Trafik- og Byggestyrelsen har længe ønsket at lette reglerne for speciel rutekørsel. Lettelsen skulle træde i kraft i sommeren 2016, men som vi skrev på vores hjemmeside tilbage i maj, er forenklingen endnu engang udskudt, og vi kan derfor først forvente en ikrafttrædelse tidligst den 1. januar 2017. Der ventes fortsat svar fra Skatteministeriet vedrørende forenklingens konsekvenser i forhold til skattereglerne.

“Vi har selv bedt om, at Trafikstyrelsen sikrer, at forenklingen i forhold til rutetilladelserne ikke giver problemer i forhold til moms, afgifter og køre- og hviletidsregler. Derfor må vi også afvente afklaringen af disse forhold,” udtaler chefkonsulent i Danske Busvognmænd, Lasse Repsholt.

VIDSTE DU ...

Berigtigelse: Fejl i ”Brugerne er tilfredse med flextrafikken” I Busmagasinet marts 2016 fremgår desværre en faktaboks behæftet med fejl på s. 11 under artiklen Brugerne er tilfredse med flextrafikken.

En række procentandele under ’Negative tendenser i undersøgelserne’ er desværre forkert udregnet og korrigeres derfor i følgende: • Blot 3 % (og ikke 11 %) af brugerne i Movia mener ikke, at chaufførerne er imødekommende.

• Blot 2 % (og ikke 30 %) af flexrute-brugerne i Movia mener ikke, at chaufføren kører sikkert.

• Blot 2 % (og ikke 14 %) af brugerne af flexrute i Movia mener ikke, at køretøjet fremstod vedligeholdt, rent og sikkert.

• Blot 3 % (og ikke 18 %) af brugerne i NT finder ikke (kun i mindre grad), at chaufføren er præsentabel.

• Blot 3 % (og ikke 12 %) af forældrene til brugerne i flexskole i NT oplever ikke en tryg og sikker rejse for deres børn. Blot 1 % (og ikke 14 %) i flexskole oplever ikke, at chaufføren er imødekommende.

• Blot 4 % (og ikke 29 %) af forældrene til flexturbrugerne under 18 år i NT oplever ikke (i mindre grad) en sikker og tryg rejse for deres barn. Der er desuden kun tale om et mindre antal besvarelser.

• De 13 % af brugerne i Midttrafik, der ikke mener, chaufføren opfylder den service han er forpligtet til, gælder kun de brugere der er blevet tilkendt en servicerejse.

Busmagasinet beklager fejlen og håber ikke den har nået at give et forkert indtryk af kvaliteten af flextrafikken.

at hele 500 busser blev sat ind da Dansk Supermarked afholdt firmafest i Årslev tilbage i juni. Busserne skulle transportere 20.000 festglade gæster fra hele landet til den rekordstore firmafest i Årslev nær hovedkontoret ved Aarhus.

Samtlige af virksomhedens 39.000 ansatte var inviteret.

46 Danske Busvognmænd

Køretøj og teknik xxxx

Rubrikannoncer Nostalgihjørnet er en rubrik i Busmagasinet udarbejdet af Bushistorisk Selskab.

NOSTALGIHJØRNET Skanderborg Busselskab

B 1.

2.

landt de busselskaber, vi mistede i 1990’ernes udbuds-elefantkrig, var også Skanderborg Busselskab.

Virksomheden startede i 1930, hvor Otto Brandt Madsen overtog ruten Skanderborg-Solbjerg-Odder. Den var én af flere ruter mellem Skanderborg og Odder, men siden overtog han de andre, så han i 1946 var ene om at drive rutebil mellem de to byer.

I 1959 indtrådte sønnen Flemming Brandt Madsen i firmaet, og da firmanavnet her blev temmelig langt med ”O. Brandt Madsen og Søns Rute og Turistbiler”, fandt man hurtigt på at kalde sig det mundrette navn: ”Skanderborg Busselskab”.

Foruden Skanderborg-Odder drev man kortvarigt andre ruter fra Skanderborg imod Aarhus, Hammel og Brædstrup. Da selskabet i 1976 begyndte at køre bybus i Skanderborg, udviklede det sig til et længerevarende engagement, der varede helt frem til 1993. Her overtog City-Trafik bybusserne, og Skanderborg Busselskab fortsatte derefter rute-, turist- og skolebuskørsel frem til 1996, hvor man solgte forretningen til DSB Busser.

På Danmarks Busmuseum har vi to busser, der har været forbi Skanderborg Busselskab. Den ene er vores Mercedes-Benz med JØP-karosseri årgang 1974. Den har kørt hos Skanderborg Busselskab ad to omgange, hvorefter den via DSB Busser overgik til os. Den anden er vores Volvo B615-05 med Aabenraa-karosseri årgang 1964. Den kørte hos Skanderborg Busselskab fra 1976 til 1979.

3.

1. Hovedruten var Skanderborg-Odder. Her ses JP94483 i Odder i august 1986, en Volvo B10M med Aabenraa-karosseri årgang 1980, oprindeligt Thurøbussen.

2. Man kørte ikke længe med busserne, før de blev videresolgt.

Her ses DX 99253, en tidligere DSB Volvo B58 med Aabenraa-karosseri årgang 1967, der via Skanderborg Busselskab kom til Roskilde Efterskole i 1986.

3. Vores Mercedes-Benz med JØP-karosseri var hos selskabet ad to omgange, før DSB Busser købte firmaet og overdrog den til BHS. Her ses den ved Silkeborg Veteranrally i 2009.

4. Vores Volvo B615-05 årgang 1964 var hos Skanderborg Busselskab i årene 1976 til 1979. Her ses den i Skælskør i maj 2015.

4.

Af: Lars Ersgaard, redaktør på Bushistorisk Selskabs medlemsblad ”Busbladet”. Billeder: Arkiv Lars Ersgaard.

Danske Busvognmænd 47

Rubrikannoncer

Brugte busser

BUSSER SælgES Scania årg.04.10.1999. 47+24 pas.

Scania årg.15.05.2000. 47+24 pas.

Scania årg.28.02.2000. 47+24 pas.

Scania årg.13.12.2001. 47+24 pas.

Scania årg.06.03.2001. 47+24 pas.

Scania årg.15.12.2006. 47+24 pas.

Scania årg.06.11.2008. 47+24 pas.

Volvo årg.02.01.2001. 47+24 pas.

Volvo årg.01.09.2000. 47+24 pas.

Henvendelse til

VIBORGVEJ 248 7500 HOLSTEBRO

Aut. service til din Mercedes-Benz og Setra

FYNS LAST- & BUS

Aps

Gl. Sognevej 9, 5771 Stenstrup, Tlf. 62 26 15 26, e-mail: fynslastbus@mail.dk

Vi køber alle slags brugte og skadede busser til ekspert.

Betaler med kontanter.

ANNONCER I BUSMAGASINET PK-Reklame & Tryk tlf. 98 42 78 99

Sarwary Omnibushandel KG Tlf. + 49 40 250 6924 Fax. + 49 40 2549 5884 info@sarwary.de

VIL DU ANNONCERE HER ?

Kontakt PK-Reklame & Tryk tlf. 98 42 78 99

48 Danske Busvognmænd

Rubrikannoncer

Busrejser – overnatning & forplejning

Går bus-turen til København..?

- så besøg os for et godt måltid mad.

Central beliggenhed, tæt på DR byen, Tivoli og Amalienborg.

Dansk Køkken.

Stor rutine i bus selskaber blandt andet fra Fyn, Jylland og Sverige Altid et godt tilbud - f.eks : Flæskesteg med rødkål samt dess. kr. 158,Stor buffet kr. 168,-

Restaurant Menuen Brigadevej 49 - 2300 København S

tlf. 32543322

www.restaurantmenuen.dk

- lige ud til Lillebælt...

Strandparkens Fiskerestaurant Lille hyggelig restaurant beliggende i naturskønt område.

Ud over vores populære fiskemenu serverer vi til Busselskaber:

2-retters Menu

Vi bager selv vores brød - kringel - kransekage m.m. ring og lad os få en køkkensnak.

tlf. 20 14 07 43 Vi har værelserne med douche - WC - køkken - TV

ØNSKES: Gode samarbejdspartnere Kontakt os for tilbud

eller 75 56 25 82 Brandsøvej 35, Skærbæk 7000 Fredericia www.vedvandkanten.dk

OVERNATNING nær København

Enkeltværelse kr. 450,Nygade 7, Sandvig, 3770 Allinge Tlf. 56 48 10 10 - Fax 56 48 18 89

www.grethaspension.dk - info@grethaspension.dk

Rekvirer venligst priser for 2007 Rekvirervenligst venligst priser priser for Rekvirer for2016 2004

Annoncer i Busmagasinet Kontakt PK-Reklame & Tryk tlf. 98 42 78 99

fra kr. 175,- til kr. 225,pr. person.

Venlig hilsen Lis Juel

HAR DE GRUPPEN?

KOM I KONTAKT MED DET DANSKE BUSFOLK...

Toilet, bad, TV, tekøkken, internet og fri parkering

BILLIGE

TRYKsager

28 58 08 50

www.skov-gaarden.dk skovgaarden@ishoejby.dk Torslundevej 120, 2635 Ishøj

- en del af Nordjysk Diesel-Elektro A/S

per y t s u b e l l a å A/C service p Så er Ketner Aalborg klar med service og reparation af alle typer aircondition til busser.

Vores specialer er: Fartskriver service • Turbo værksted • Diesel værksted • Starter/Generator værksted • Partikelfilter service • Busvarmer værksted KETNER Aalborg 7080 7359 · Århus 7080 7361 · Holstebro 7080 7351 · Herning 9722 4499 www.ketner.dk

Så billigt...???

Få et godt tilbud...

9900 Frederikshavn tlf. 98 42 78 99

Danske Busvognmænd 49

Rubrikannoncer / Info

Afgang fra DB

Kreds 1 Lapin Travel ApS Energivej 2 8500 Grenaa

Kreds 3 Jettes Bus Digevej 95 2300 København S Jørn Juuls Busser ApS Keldernæsvej 13 4952 Stokkemarke Nordfalsters Turistfart Herthadalvej 8 4840 Nørre Alslev

AUTOMATISK BRANDSIKRING AF MOTORRUM OG OLIEFYRSANLÆG > Certificeret i Danmark og Sverige > Robust og driftsikker > Aktiveres kun ved brand i motor eller oliefyrsrum > Miljøvenligt produkt > Verdens mest enkle automatiske brandslukker

Vangskov Bustrafik Valhøjs Alle 143 2610 Rødovre

HVIS DU VIL ANNONCERE HER

www.firetrace.dk · info@firetrace.dk · Dania Brandteknik · tlf 5616 9100 · mob 2844 1112

skal du kontakte PK-Reklame & Tryk på 9842 7899 eller per@pk-reklame.dk

e k k y l l i t r Vi sige … med fødselsdagen Kurt Thomsen 60 år den 19. juli 2016 Jelling Fritidscenter

Jesper Blach 60 år den 27. juli 2016 Blachs Turisttrafik

Finn Hede Kristensen 60 år den 26. juli 2016 Skave Turistfart A/S

Niels Jørgensen 70 år den 5. august 2016 Skørringe Turistbusser I/S

50 Danske Busvognmænd

… med jubilæet Arne Nielsen 25 års jubilæum den 12. august 2016 Gadstrup Bustrafik A/S

Info

Danske Busvognmænd

Sekretariatet

Hovedbestyrelse

Vesterbrogade 10 1620 København V Tlf. 70 22 70 99 Fax 70 22 10 99 www.db-dk.dk db@db-dk.dk

Landsformand John Bergholdt – Bergholdt.dk A/S Børstenbindervej 5, 5230 Odense M tlf. 66 11 31 31, fax 66 19 08 09 john@bergholdt.dk / www.bergholdt.dk

Telefontid man-fre 9-15 Telefax og mail er åben for meddelelser hele døgnet.

Medarbejdere Steen Bundgaard Adm. direktør, cand.jur. steen@db-dk.dk Overordnede opgaver, turistkørsel, internationale relationer, moms, afgifter.

Lasse Repsholt Chefkonsulent, cand.scient.pol. lasse@db-dk.dk Kollektiv trafik, økonomi, udbud og kontrakter, busloven, international buskørsel, handicapkørsel.

Michael Branner Konsulent, cand.scient.pol. michael@db-dk.dk Medlemsblad, hjemmeside, presse, rådgivning.

Britt Wittrup britt@db-dk.dk Bogholderi, kontingent, årsmøde, messer, samarbejdsaftaler, salgsartikler, forsikring.

Mette Christiansen mette@db-dk.dk Sekretær, medlemsdatabase, medlemsblad, hjemmeside, salgsartikler, kredsarrangementer, årsmøde.

Næstformand Formand Handicapsektor Allan Mørup – Mørups Turistfart ApS Haugevej 23, 7400 Herning tlf 97 11 69 69, fax 97 11 63 60 allan@morups.dk

Bus magasinet Nr. 04 Juli 2016 Danske Busvognmænd er for alle, der udfører erhvervsmæssig buskørsel.

Organisationens formål er via indflydelse, information og indkøbsaftaler at sikre sine medlemmer de bedst mulige arbejdsvilkår.

Udgiver Vesterbrogade 10 / 1620 København V Tlf. 70 22 70 99 / Fax 70 22 10 99 www.db-dk.dk / Mail. db@db-dk.dk Ansvarshavende Steen Bundgaard / steen@db-dk.dk

Formand Rutesektor Peter Lanng Nielsen – Keolis Danmark A/S Naverland 20, 2600 Glostrup tlf. 88 17 17 17, fax 88 17 17 19 igb@ditobus.dk

Layout og tryk Mediegruppen Horsensvej 72A, 2 7100 Vejle Tlf. 7584 1200 www.mediegruppen.net

Formand Turistsektor Jørn Pedersen – Jørns Busrejser Snehvidevej 9, 9700 Brønderslev tlf. 98 82 39 43, fax 98 82 39 74 info@jornsbusrejser.dk

Formand DB’s kreds 1 Lars Brøchner – Brøchners Biler Genvejen 16, 7451 Sunds tlf. 97 14 10 52, fax 97 14 42 52 info@brochnersbiler.dk, www.brochnersbiler.dk

Annoncer PK-reklame & Tryk ApS Lerstien 10 / 9900 Frederikshavn Tlf. 9842 7899 produktion@pk-reklame.dk

Formand DB’s kreds 2 Peter Papuga – Papuga Bus A/S Lundahl Nielsensvej 1, 7100 Vejle tlf. 75 85 85 88 peter@papugabus.dk Formand DB’s kreds 3 Carsten Rasmussen – Vedde Turistfart A/S Bådehavnsgade 38, 2450 København SV tlf. 57 80 46 19 carsten@veddeturistfart.com www.veddeturistfart.dk

Oplag 2.000 stk.

Distribution Post Danmark ISSN 1904-8505 Danske Busvognmænds opfattelse udtrykkes i lederen, og hvor det i øvrigt direkte fremgår. Meninger udtrykt i andre artikler er ikke nødvendigvis Danske Busvognmænds. Eftertryk kun tilladt efter nærmere aftale.

Forsidebillede iStock Abonnementspriser Årsabonnement – Danmark kr. 275,- inkl. moms – Udlandet kr. 335,- momsfrit Enkeltnumre kr. 50,- pr. stk. inkl. moms + forsendelse.

Udgivelser Udkommer 6 gange om året Næste udgivelse er i uge 35 2016.

Annoncer i Busmagasinet Kontakt PK-Reklame & Tryk tlf. 98 42 78 99

MG 6599

KOM I KONTAKT MED DET DANSKE BUSFOLK...

Deadline for indlevering af annoncer er senest d. 10. august 2016.

Danske Busvognmænd 51

Dansk shopping WeekenD

i Gekås Ullared skanDinaviens største varehus Lang weekend den 15. til 18. september 2016 afholder gekås ullared i samarbejde scandlines helsingør-helsingborg kæmpe lang shopping weekend for danske busgæster.

TilbUddeT • Pris for 1-dagsbillet til stor bus kun 1.000 dkk. (netto pris).

• Gratis morgenmad på udturen og fransk hotdog+kaffe på hjemturen for chaufføren.

• ekstra stort tilskud pr. busgæst op til 250 sek. saml en busgruppe gæster til shopping mekka ullared og gør samtidig en god forretning. kontakt key account Manager Lars Dalsgård for yderligere information. lars.dalsgaard@scandlineshh.com eller 21 53 60 80

THE BEST BREAK