Busmagasinet 06 2015

Bus t e n i s a mag Nr. 06. November 2015

Besparelser kan undergrave bustrafikken

DAIMLER GÅR FORAN MED SIKKERHEDEN

S FOKU NDSK

Den ulige konkurrence

UDENLA NCE RE KONKUR Medlemsblad for Danske Busvognmænd

Mercedes-Benz – et mærke fra Daimler

xxxx

En verdenspræmiere frem mod en grøn fremtid.

Det var med stor glæde, at vi på dette års BusWorld Kortrijk kunne præsentere vores nyeste Citaro NGT. Med en brændstofbesparelse på op imod 20% og en betragtelig lavere CO2 emission sætter vi standarden for en grønnere fremtid.

Vi vil gerne takke for den store interesse omkring vores produkter på BusWorld Kortrijk, og ser frem til et fortsat godt samarbejde.

2 Danske Busvognmænd

EvoBus Danmark A/S – Mercedes-Benz Busser – Centervej 3 – 4600 Køge – Tlf.: +45 56 37 00 00

Indhold

Leder V/ Steen Bundgaard, adm. direktør

34

20

Skal vi tåle ulige konkurrence?

At danske turistvognmænd har mistet kørsel til udenlandske busselskaber, der kører cabotagekørsel og international kørsel i Danmark er uomtvisteligt – også selvom det er vanskeligt at sætte kroner og øre på den mistede omsætning.

Når vi så ser tiltag om mindsteløn – startende i Tyskland og Norge – brede sig som ringe i vandet, er det fristende at hoppe med på toget og stille krav om, at dét må vi også have. Men pas nu på! Overordnet har vi sagt ja til Det Indre Marked og dermed også til en indre konkurrence mellem EU-medlemslandene. At opbygge rigide kontrolsystemer af udenlandske chaufførers lønninger kan og skal ikke være vejen frem.

Men at stille et krav om cabotageregler på busområdet, der giver udenlandske busser en mere begrænset adgang til det danske hjemmemarked, giver i dagens situation god mening. Som det er nu, har vi reelt en fuldstændig fri adgang for udenlandske busser til at deltage i den nationale, danske turistkørsel. Med de vidt forskellige lønniveauer, der er mellem danske og visse udenlandske chauffører, er dette en voldsom stor udfordring.

Det er også vigtigt at huske på, at når man oprindelig åbnede for cabotagekørsel, så handlede det om at minimere tomkørsel.

Det er mildest talt ikke de hensyn, der bærer reglerne på busområdet i dag. Her kører busser fra Portugal helt tomme til Danmark (København) for at udføre turistkørsel i sommermånederne. Dette er helt lovligt, men har aldrig været hensigten med reglerne, og det vil vi fortsat arbejde intenst på at få bragt i orden.

Det Indre Marked kan og skal vi ikke stoppe – eller melde os ud af. Men vi kan fortsætte med at stille krav om, at cabotagereglerne på busområdet skal være båret af de elementer, der oprindelig fødte ordningen: Minimere tomkørsel og dermed sikre en bedre udnyttelse af den samlede buspark.

40

S FOKU NDSK

UDENLA RENCE KONKUR

08

i dette nummer...

Fokus

Køretøj og teknik

04 Cabotage og international

buskørsel: Hvad må de?

Hvad må vi?

30 Coach of the Year vinderen

06 Lønomkostninger skaber

ulige konkurrence

34 Daimler lancerer næste

generation af OM 471 motoren

08 Der er lønpres i alle EU-lande 10 Fokus på momsregler

har hjulpet 12 Cabotage koster omsætning 14 Cabotage fylder på det

norske turistbusmarked 16 Europa opruster med

mindsteløn og bødestraffe 18 Cabotage sikrer NILLES navn

og kvalitet

32 VDL præsenterer en ny

Futura dobbeltdækker

38 Daimler går foran med sikkerhed 40 Ny brilleteknologi skal øge

trafiksikkerhed og køreglæde Foreningen 42 Vi skal videre med

IT i busbranchen 44 Relevante uddannelsesforløb

kræver planlægning 47 Nostalgihjørnet

Kollektiv trafik 20 Budget 2016: Besparelser

kan undergrave bustrafikken 24 Region Sjælland og Hovedstadsområdet Danske Busvognmænd 03

Kollektiv trafik Fokus

Cabotage og international buskørsel:

Hvad må de?

Hvad må vi?

Flere og flere udenlandske busser har gennem de seneste 10 år været synlige i Danmark. Ikke mindst i København og især i sommermånederne. Men hvad er reglerne, og må de udenlandske busser være her i det omfang, de er?

Af: Steen Bundgaard Foto: Colourbox

D

et er EU, der overordnet har fastlagt reglerne. Det drejer sig om reglerne for international buskørsel og reglerne for cabotagekørsel. Siden etableringen af Det Indre Marked i 1993 er reglerne blevet liberaliseret. Tidligere var der meget, der var forbudt. Nu er der meget, der er tilladt!

International buskørsel International buskørsel er kørsel, hvor passagererne transporteres fra et land til et andet.

Det kan i EU foregå helt uden begrænsninger.

En polsk bus må hente en gruppe passagerer

04 Danske Busvognmænd

FOKUDS SK

N UDENLA NCE RE KONKUR

i Hamborg (uanset nationalitet) og køre dem til Odense. De må naturligvis også komme med en gruppe fra Polen og køre dem på en 4-dages rundtur i Danmark. Den polske bus må også køre tom ind i Danmark og hente en gruppe, som den kører til ét eller andet sted inden for EU. Det er alt sammen eksempler på international kørsel, som lovligt kan udføres af busser indregistreret i et EU-medlemsland samt Norge og Schweiz, der har en tiltrædelsesaftale.

Hvis vi ser på lande uden for EU, som f.eks. Ukraine, Rusland og Hviderusland, kan

der lovligt kun udføres transporter mellem Danmark og det pågældende land. En dansk registreret bus kan lovligt kun køre gæster til Hviderusland og hjem igen eller køre ned og sætte dem af og køre tom hjem, eller køre ned og hente en gruppe, den tidligere har bragt ind i Hviderusland.

Cabotagekørsel Den øvrige del af de udenlandske busser, vi ser i Danmark, udfører cabotagekørsel. Det betyder, at en bus kører tom ind i Danmark og her udfører national buskørsel rundt i

Fokus

Danmark (dog ikke rutekørsel) med danske eller udenlandske gæster. I transportbranchen har diskussionen om cabotage (og navnlig om ulovlig cabotage) fyldt rigtig meget, når vi taler godstransport, mens den stort set ikke har fyldt noget, når vi ser på busområdet.

Elastik i metermål Hvorfor nu den store forskel? Det hænger sammen med, at vi har forskellige regler for lovlig cabotagekørsel, alt efter om det er en lastbil eller en bus, der udfører kørslen. For en lastbil hedder det 3 transporter inden for en uge. For en bus hedder det ”i en begrænset periode”.

For bussens vedkommende er det som at sælge elastik i metermål!EU-Kommissionen forklarer, at cabotagekørsel med bus i et andet EU-land er ”midlertidig” så længe, at den ikke er ”permanent”. Trafikstyrelsen har nærmere defineret det som ”ca. 2 måneder”, men det betyder nok også 3 måneder.

Den reelle betydning er, at kontrolmyndigheder ikke foretager nogen kontrol af cabotagekørsel i Danmark, da al ikke-permanent cabotagekørsel i princippet er i overensstemmelse med de lempelige EU-regler.

Hvornår går der omsætning tabt i Danmark?

En udenlandsk bus kan sagtens køre international kørsel i Danmark, uden at den er i konkurrence med danske turistvognmænd. Hvis en polsk bus kører polske turister ind i Danmark på weekendtur, er der tale om den samme slags internationale kørsel, som adskillige danske turistvognmænd og rejsebureauer udfører med deres egne danske kunder i andre europæiske lande. Her går den danske turistvognmand næppe glip af nogen omsætning som følge af den polske bus’ tilstedeværelse i Danmark.

Kører en polsk eller anden udenlandsk bus tom ind i Danmark og henter danske passagerer ud af landet, er der stadig tale om international kørsel. Men her er det mere åbenlyst, at danske turistvognmænd kan gå glip af omsætning i det omfang, at de ville have udført kørslen i stedet for den polske turistvognmand.

Hvis en polsk bus kører tyske passagerer fra Hamborg til Odense, er der stadig i et vist omfang tale om konkurrence med de danske turistvognmænd, men det er naturligvis i endnu højere grad et spørgsmål om konkurrence mellem tyske og polske vognmænd.

Cabotagekørsel i Danmark (og andre lande) betyder næsten altid tabt omsætning for de danske vognmænd, da passagererne i bussen ikke ’forlader’ det danske marked. Cabotagekørsel kan være fornuftigt i forhold til miljø og udnyttelse af materiel, hvis den udenlandske bus alligevel er kørt ind i landet med passagerer i anden sammenhæng. Men man kommer ikke uden om, at danske busser ville have fået ordren, såfremt der er kapacitet og efterspørgsel til det.

Ring til OK’s transportteam 89 32 25 40

Vi har ikke det mindste imod vores ry for at have Danmarks sikreste kort. Men du får meget mere sikkerhed hos OK. Du kan f.eks. tilpasse dit OK Truck Diesel-kort individuelt efter behov online – ud fra tankninger pr. døgn, kvantum pr. tankning, udvalgte stationer og meget mere. Her kan du også følge dine trans-

aktioner på hver enkelt kort og få det fulde overblik over køb og brændstofforbrug.

55049

Meget mere end Danmarks sikreste kort Ring og hør mere Vil du høre mere om, hvordan du kan skabe bedre driftsøkonomi gennem øget sikkerhed?

Så ring til os på 89 32 25 40.

www.ok.dk

Danske Busvognmænd 05

Fokus

Lønomkostninger skaber ulige konkurrence Via reglerne for cabotage er det muligt for udenlandske busvognmænd fra EU-landene at køre dansk turistbuskørsel i en midlertidig periode. Dette er en udfordring, fordi de udenlandske busvognmænd kan aflønne deres chauffører på et niveau, der ligger under det danske. Men lønniveauet i de østeuropæiske økonomier stiger hurtigt og er ikke den eneste udgift for arbejdsgiveren.

IRLAND

159

Af: Michael Branner Foto: Colourbox

H

vis en kunde i Danmark entrerer med en polsk turistvognmand, kan det umiddelbart ligne en win-win-situation. Kunden får – givetvis – kørslen billigere, end hvis han havde valgt en tilsvarende dansk vognmand, og omvendt kan den polske turistvognmand tillade sig at tage en højere pris for kørslen i Danmark, end konkurrencen i hjemlandet tillader.

Men det har en slagside – for i mange tilfælde betyder en sådan situation tabt omsætning for en dansk turistvognmand, der givetvis ville have udført kørslen, hvis det ikke var muligt for den polske turistvognmand. Det betyder tabt løn til den danske chauffør, der ville have kørt bussen og i sidste ende tabte skatteindtægter for den danske stat.

Lønomkostning det væsentligste parameter Samlet set kan en udenlandsk turistvognmand have en række økonomiske fordele og ulemper sammenlignet med en dansk turistvognmand. Væsentligst er dog uden tvivl lønomkostningen, da de fleste andre omkostningstunge elementer i en busvognmandsforretning enten er de samme i udlandet (f.eks. busmateriellet) eller ændrer sig, når man kører bussen ind i Danmark (f.eks. moms, broafgifter, miljøkrav).

Men hvor stor er f.eks. de østeuropæiske turistvognmænds konkurrencemæssige lønfordel? Busmagasinet har gennem Eurostat – Den Europæiske Unions officielle statistiske kontor – sammenlignet lønomkostningerne i de forskellige EU-lande. Det er gjort ved at

06 Danske Busvognmænd

udtrække den gennemsnitlige løn for ufaglærte i transport- og logistikbranchen tillagt de gennemsnitlige samlede omkostninger til sociale forsikringer o.l. inden for industri-, bygge- og servicefaget i de forskellige lande.

Den estimerede lønomkostning i kroner per time kan du se på kortet til højre.

Lavest i de nye EU-lande Et tydeligt mønster i tallene er, at lønniveauet for de ansatte i transport- og logistikbranchen er væsentligt lavere blandt de nyeste medlemslande i EU, dvs. i de lande, der er kommet til efter 2002.

Blandt de 15 ”gamle” EU-lande ligger gennemsnittet for de samlede lønomkostninger per time på 147 kroner, mens den blandt de 11 ”nye” lande i undersøgelsen ligger på 40 kroner.

Man skal dog bemærke, at tallene varierer PORTUGAL alle lande imellem, således at mange nye EU-lande har forholdsvis høje lønomkostninger (f.eks. ligger Slovenien på 63 kroner, mens Rumænien ligger i bunden med en gennemsnitlig timeløn på 17 kroner), mens mange gamle EU-lande har lave lønomkostninger (f.eks. ligger Portugal på 58 kroner).

Konkurrencen er altså ikke blot en sag mellem ”gamle” og ”nye” lande, men udspiller sig på tværs af mange landegrænser i Europa.

F.eks. er lønomkostningerne i Sverige, Tyskland og Finland alle lavere end i Danmark.

Norge – der er underlagt cabotagereglerne gennem EØS-samarbejdet – topper listen med 257 kroner per time.

STORBRITANNIEN

58 97 SPANIEN

110

Fokus

FOKUDS SK

N UDENLA NCE RE KONKUR

Gennemsnitlig lønomkostning for ufaglært ansatte i transport og logistikbranchen 2010 (kroner per time)**

170 FINLAND

257 NORGE

ESTLAND

50

169 SVERIGE DANMARK

35

191

LETLAND

LITAUEN

HOLLAND

158

32

138

37

137

BELGIEN

POLEN

TYSKLAND LUXEMBOURG

40

179

TJEKKIET

45

SLOVAKIET

108 ØSTRIG

63 154

SLOVENIEN

45 55 KROATIEN

FRANKRIG

116 ITALIEN

UNGARN

17 RUMÆNIEN

20 BULGARIEN

Norge

257 kr.

Danmark

191 kr.

Luxembourg*

179 kr.

Finland

170 kr.

Sverige

169 kr.

Irland

159 kr.

Belgien

158 kr.

Frankrig

154 kr.

Holland

138 kr.

Tyskland*

137 kr.

Italien

116 kr.

Storbritannien

110 kr.

Østrig

108 kr.

Spanien

97 kr.

Slovenien

63 kr.

Portugal

58 kr.

Kroatien*

55 kr.

Estland*

50 kr.

Ungarn*

45 kr.

Slovakiet*

45 kr.

Tjekkiet

40 kr.

Polen

37 kr.

Letland

35 kr.

Litauen*

32 kr.

Bulgarien*

20 kr.

Rumænien

17 kr.

**Lønomkostningen er udregnet på baggrund af lønnen for ansatte i transport- og logistikbranchen 2010, tillagt den procentuelle gennemsnitlige omkostning for sociale sikringer, sundhedssikringer mm. i industri-, bygge- og servicebranchen, som arbejdsgiverne i de respektive EU-lande er forpligtigede til at betale. *Gennemsnit for ufaglærte ikke tilgængeligt.

Den gennemsnitlige lønomkostning er udregnet uden hensyn til uddannelsesniveau.

Danske Busvognmænd 07 Kilde: Eurostat

Fokus

FOKUDS SK

Der er lønpres i alle EU-lande

N UDENLA NCE RE KONKUR

Af: Michael Branner

D

e lave lønomkostninger i Syd- og Østeuropa er en komparativ fordel for busvognmændene i disse lande, hvis de vælger at køre cabotagekørsel i lande, hvor den samlede timepris for kørslen er væsentlig højere.

Tendensen modarbejdes dog af den positive økonomiske udvikling i de østeuropæiske lande. Selv om der går mange år, før lønomkostningerne i Rumænien kommer til at ligne de danske, så er det bemærkelsesværdigt, at de rumænske lønomkostninger inden for industri-, bygge- og servicebranchen stiger hurtigere end i nogen andre lande i hele EU. Som det fremgår af nedenstående indekstabel, er de rumænske lønomkostninger steget intet mindre end 142% fra 2004 til 2014.

Tendensen er den samme i de øvrige EU-lande, der er kommet til siden 2002. I Bulgarien, Letland, Litauen og Estland – hvor indekstallet er steget til over 200 – er de nominelle lønomkostninger fordoblet siden 2004.

Til sammenligning er lønomkostningen i ”gamle” EU-lande som Tyskland, Frankrig og Danmark steget med hhv. 17%, 23% og 36% i samme periode. De nye EU-lande har de laveste lønomkostninger, men det er også her, at de stiger hurtigst år for år.

Dertil skal man huske, at det polske lønomkostningsniveau ikke nødvendigvis svarer til, hvad en polsk chauffør vil koste, hvis han kører cabotagekørsel med en polsk bus i Danmark. I Danmark er leveomkostningerne – selv for en kortere periode – væsentlig højere,

end de er i Polen. Derfor er det rimeligt at antage, at den polske chauffør ville blive aflønnet på et niveau, der ligger imellem det polske og det danske – ellers kunne den polske buschauffør lige så godt nøjes med at køre bus i Polen.

De angivne lønomkostninger på side 6-7 er fra 2010, så der er god grund til at antage, at de lave lønomkostninger i flere østeuropæiske lande er steget en del siden.

Tabel 1: Indeksering af lønomkostninger i industri-, bygge- og servicebranchen MEDLEM AF EU FØR 2002

MEDLEM AF EU EFTER 2002 2004

2008

2012

2014

2004

2008

2012

2014

Norge*

100

126

187

179

Rumænien

100

221

216

242

Danmark

100

117

133

136

Bulgarien

100

163

213

238

Belgien

100

113

130

134

Slovakiet

100

178

217

237

Finland

100

111

128

132

Letland

100

207

203

228

Sverige

100

109

129

129

Estland

100

181

200

228

Spanien

100

118

128

129

Litauen

100

184

184

203

Italien

100

113

124

126

Polen

100

162

168

179

Holland

100

109

119

125

Tjekkiet

100

159

172

162

Østrig

100

105

118

125

Slovenien

100

124

139

139

Frankrig

100

111

122

123

Kroatien

100

133

138

136

Luxembourg

100

102

112

118

Ungarn

100

132

125

124

Tyskland

100

104

114

117

Irland

100

113

117

117

Portugal

100

108

118

116

Storbritannien

100

97

101

104

Gennemsnitlig indeksstigning 2004-2014

127

Gennemsnitlig indeksstigning 2004-2014

192

* Medlem af EØS-samarbejdet Siden østudvidelsen i 2004 er lønomkostningerne i de østeuropæiske EU-lande vokset langt hurtigere end ældre EU-lande. Farten, hvormed de østeuropæiske lønninger vokser, er aftaget de seneste par år, men de vokser fortsat langt hurtigere i flere østeuropæiske lande som f.eks.

Estland, Rumænien og Bulgarien.

Kilde: Eurostat

08 Danske Busvognmænd

Fokus

Figur 1: Samlede lønomkostninger i industri-, bygge- og servicebranchen delt op på udgifter til løn (blå) og øvrige beskæftigelsesrelaterede omkostninger som social sikring, skatter o.l. (lyseblå) Kilde: Eurostat 45 40 35 30 25 20 15 10 5 Bulgarien

Rumænien

Litauen

Letland

Ungarn

Polen

Kroatien

Tjekkiet

Slovakiet

Estland

Malta

Portugal

Grækenland

Slovenien

Cypern

Spanien

Storbritannien

Italien

Irland

Tyskland

Østrig

Finland

Holland

Frankrig

Luxembourg

Sverige

Belgien

Danmark

0

Det er ikke gjort med lønnen alene Chaufførens udbetalte løn er ikke det eneste, man skal tage i betragtning, når man skal vurdere udenlandske turistvognmænds økonomiske fordele ved kørsel i andre EU-lande end deres eget. For omkostningerne til den udbetalte løn udgør kun en del af den samlede lønomkostning (den blå del af ovenstående diagram), og i flere lande udgør sociale sikringer, obligatorisk sundhedsforsikring og skatter på beskæftigelsesområdet en ikke uvæsentlig ekstraomkostning oven i den egentlige løn (den lyseblå del af ovenstående diagram).

I sammenligning med andre lignende lande er disse omkostninger i Danmark forholdsvis små. Udgifter udover den egentlige løn udgør således 13% af de samlede lønomkostninger i industri-, bygge- og servicebranchen, mens det i Tyskland drejer sig om 22% og i Sverige og Frankrig drejer sig om hhv. 32 og 33%.

De samlede gennemsnitlige lønomkostninger i lande som Tjekkiet, Ungarn og Letland (hhv. 9,4, 7,3 og 6,5 euro) er dog stadig langt lavere end i Danmark, hvor den gennemsnitlige lønomkostning i industri-, byggeog servicebranchen ligger på 40,3 euro.

Under alle omstændigheder er det vigtigt at holde sig for øje, at et andet EU-lands konkurrencemæssige lønfordel ved cabotagekørsel skal måles i forhold til de samlede lønomkostninger og ikke i forhold til den udbetalte løn alene.

Selv om der går mange år, før lønomkostningerne i Rumænien kommer til at ligne de danske, så er det bemærkelsesværdigt, at de rumænske lønomkostninger inden for industri-, bygge- og servicebranchen stiger hurtigere end i nogen andre lande i hele EU.

Danske Busvognmænd 09

Fokus

Fokus på momsregler har hjulpet Fra juli 2014 blev danske og udenlandske vognmænd ligestillet i forhold til momsreglerne for buskørsel i Danmark. Udenlandske busvognmænd har fra denne dato skullet betale 25% af vederlaget for den andel af kørslen, der er foregået i Danmark.

Af: Michael Branner Foto: Colourbox

O

rdningen gjorde op med mange års praksis, hvor udenlandske busvognmænd har kunnet køre både cabotage-, transit- og international buskørsel efter en forenklet momsberegning, der i praksis betød, at de kunne køre dansk indenrigskørsel med forsvindende små momssatser.

Den nye lovgivning gjorde således op med en uhensigtsmæssig konkurrencefordel til de udenlandske busvognmænd, men hvad har lovændringen konkret betydet for deres tilstedeværelse i Danmark?

10 Danske Busvognmænd

Ser man på antallet af udenlandske vognmænd, der er registreret hos de danske momsagenturer, tegner der sig et tydeligt billede.

Fra 2014 – hvor de nye momsregler trådte i kraft – er antallet af udenlandske kunder steget kraftigt, fra 356 i 2013 til 502 i 2014 og 474 i 2015 (NB, opgjort pr. 5/10 2015).

Regler tages seriøst Betyder det, at der er flere udenlandske vognmænd i Danmark efter, at den højere momssats er indført? Næppe! Ifølge direktør

i Danske Busvognmænd, Steen Bundgaard, er tallene nærmere et udtryk for, at de udenlandske busvognmænd er begyndt at tage de danske momsregler mere seriøst. ”Den nye momssats for udenlandske busvognmænd gjorde det næppe mere attraktivt at køre cabotage og anden almindelig international turistbuskørsel i Danmark. Det er min vurdering, at de udenlandske selskaber er blevet mere opmærksomme på myndighedernes krav om, at udenlandske busser skal være momsregistrerede, når de kører

Fokus

FOK

U

S UDEN LAND KONK S URRE K NCE

ind i Danmark,” forklarer Steen Bundgaard og henviser til, at myndighederne i Tyskland gennem mange år har skabt et velfungerende momssystem, så kun meget få udenlandske busser slipper for at betale moms.

Opfølgning vigtig Steen Bundgaard gør opmærksom på, at momsregistreringen ikke i sig selv sikrer, at de udenlandske og danske vognmænd er konkurrencemæssigt sidestillet i forhold til momsen. ”Én ting er, at de udenlandske vognmænd i højere grad er begyndt at registrere sig, som loven siger. Det er naturligvis lige så vigtigt, at myndighederne i Danmark følger op og sørger for, at de udenlandske vognmænd også får betalt den moms, de skylder, når de er tilbage i deres hjemland. Hvad enten der er tale om transit-, cabotage- eller international kørsel.”

Moms skal ikke være konkurrenceparameter Direktøren i Danske Busvognmænd ser det som en sejr for den danske busbranche, at man i 2014 fik sidestillet momssatserne for udenlandske og danske turistvognmænd, så moms ikke længere er et skævvridende konkurrenceparameter i kampen om de danske kunder. ”Det var ikke så meget de udenlandske busvognmænds transitkørsel i Danmark, der bekymrede os. Men flere steder kunne vi konstatere, at danske busvognmænd gik glip af omsætning, fordi de blev underbudt af udenlandske vognmænd, der kunne benytte de fordelagtige momsregler. Når vi i Danmark har sagt ja til Det Indre Marked, må man kunne tåle den internationale konkurrence, men det er lidt håbløst, hvis momsreglerne ligefrem favoriserer udenlandske vognmænd,” slutter Steen Bundgaard.

Figur 1: Antal udenlandske busselskaber, der har registreret sig hos et dansk momsagentur 600 500 400 300 200 100 0 2011

2012

2013

2014

2015

Kilde: Experian

Udvendig DK Lift USL Rørplade model 500 kg Vores dansk produceret lift hvor platformen vipper op i den forudindstillet vandrette stilling og tilpasser sig terrænets hældning når platformen er nede.

DK Lifte ApS sælger reservedele til lifte og bespænding til kørestole.

Bestil i hverdagen inden kl. 14.00 og varerne sendes samme dag.

Husk at DK Lifte ApS laver det årlige lovpligtig eftersyn af lifte hos kunden eller på vores værksted.

DK Lifte ApS v/ Henrik Andersen Gadekærsvej 12 - 9280 Storvorde Tlf. 4131 7800 dklifte@dklifte.dk

Danske Busvognmænd 11

Fokus

Cabotage koster omsætning

FOKUDS SK

N UDENLA NCE RE KONKUR

Det er svært at komme med et realistisk bud på, hvor meget udenlandske busvognmænds cabotagekørsel fylder i Danmark. Danske Busvognmænd er dog ikke i tvivl om, at de meget lempelige cabotageregler har betydet tabt omsætning for danske busvirksomheder.

Af: Michael Branner Foto: Colourbox

P

å side 10 i denne udgave af Busmagasinet fremgår det, at knap 500 udenlandske busvognmænd har registreret sig hos danske momsagenturer i 2015. Dertil skal man lægge de udenlandske busvognmænd, der vælger at registrere sig direkte hos SKAT og selv klarer momsafregning og refusion.

At busvognmændene har registreret sig hos SKAT eller hos et dansk momsagentur betyder ikke, at de det pågældende år har kørt buskørsel i Danmark. Omvendt må man også forvente, at en mængde udenlandske busvognmænd (imod reglerne) kører til Danmark uden at momsregistrere sig og derfor ikke fremgår af nogen statistikker.

Der findes derfor ikke konkrete tal på, hvor meget international buskørsel og cabotagekørsel udenlandske vognmænd udfører i Danmark. Det er lige så umuligt at give et bud i kroner og øre på, hvor meget omsætning danske turistvognmænd mister pga. af cabotagekørsel og international buskørsel med danske kunder.

Cabotageregler bør ændres Direktør i Danske Busvognmænd, Steen

"I godstransporten er alle netop enige om, at en fuldstændig liberalisering ikke er ønskelig lige nu.

Alligevel er det netop det, der er sket med bustransporten."

12 Danske Busvognmænd

Bundgaard, er dog ikke i tvivl om, at de lempelige cabotageregler og konkurrencen fra lande med lave lønomkostninger har kostet omsætning hos danske busvirksomheder: ”Det er vores påstand, at danske busvognmænd netto taber til vores udenlandske kolleger, når vi skal gøre regnskabet op over, hvem der vinder mest ved, at bustransport i Europa er blevet liberaliseret. En af forklaringerne er, at cabotagekørsel på busområdet reelt er fuldstændig liberaliseret. På grund af vores lønomkostninger har vi ikke den samme mulighed som udenlandske vognmænd for at drage fordel af cabotagereglerne. I godstransporten er alle netop enige om, at en fuldstændig liberalisering ikke er ønskelig lige nu. Alligevel er det netop det, der er sket med bustransporten.”

Ifølge Steen Bundgaard bør man stille krav om strammere cabotageregler, som vil give udenlandske busser en mere begrænset adgang til markeder som de danske. ”På busområdet bruges cabotageregler netop til at udstationere busser i f.eks.

Københavnsområdet for at deltage i konkurrence om kørsel for det store antal turister, byen har. Det er vigtigt at huske på, at når man oprindelig åbnede op for cabotagekørsel, så handlede det om at minimere tomkørsel.

Det er mildest talt ikke de hensyn, der bærer reglerne på busområdet. Her kører busser fra Portugal helt tomme til Danmark og København for at udføre turistkørsel i sommermånederne. Dette er helt lovligt, men har aldrig været hensigten med reglerne, og det vil vi fortsat arbejde intenst på at få bragt i orden,” slutter Steen Bundgaard.

VIDSTE DU ... at egenkapitalkravet på 200.000 kr. for godkendelse til vikarbureau fjernes? Reglen skal gøre det nemmere for busvognmænd at bruge hinandens chauffører, men Danske Busvognmænd vil stadig arbejde for, at udlånsordningen for chauffører genetableres. Læs mere på db-dk.dk under ’Viden om – Medarbejderforhold’.

VIDSTE DU ... at der per 1. oktober 2015 er indført krav om mindsteløn til alle chauffører, der kører cabotagekørsel i Norge. Kører du international kørsel til Norge er du ikke omfattet af mindstelønskravet.

Danske Busvognmænd holder medlemmerne underrettet via Medlemsnyt og på db-dk.dk under ’Viden om – Landeinfo: Norge’.

KORT OM...

TURISTBUSSEN Mindsteløn i Tyskland Danske Busvognmænd råder stadig alle medlemmer til at registrere deres udlandschauffører hos Bundesfinanzdirektion West og give dem en kopi af deres lønseddel/ansættelseskontrakt med, inden de kører til Tyskland.

De tyske myndigheder har siden loven om mindsteløn trådte i kraft 1. januar 2015 præciseret, at der gælder visse undtagelser fra registreringskravet, såfremt den pågældende chauffør har tjent mere end 2.000 euro hver måned det seneste år hos den pågældende virksomhed.

For at være på den sikre side – særligt ved eventuelle vejkontroller – anbefaler Danske Busvognmænd dog stadig, at man følger den hidtidige procedure med registrering og medbragt lønseddel / ansættelseskontrakt. Du kan registrere så mange chauffører, du vil, hos Bundesfinanzdirektion West et halvt år frem ad gangen.

Du kan læse mere på db-dk.dk under ’Viden om – Landeinfo: Tyskland’.

På tur i det sydvestjyske

Aarre Kro

Årre Kro er placeret i en dejlig blomstrende landsby.

Her bliver serveret god dansk mad og vi nyder at fremstille alt af gode friske råvarer og sætter altid kvaliteten øverst.

Vi kan dække op til arrangementer, uanset om det drejer sig om et godt måltid til 2 personer eller 150 personer.

Ring og få en snak med os, så finder vi en kombination, som passer perfekt til Jeres selskab.

v/Betina & Kim Sandén Skolegade 13, 6818 Årre Tel. 7519 2027 www.aarrekro.dk Danske Busvognmænd 13

Fokus

FOK

U

S UDEN LAND KONK S URRE K NCE

Cabotage fylder på det norske turistbusmarked I Norge har cabotagekørsel med bus være i fokus længe. Her fylder både østeuropæiske og svenske vognmænd en del i særlig krydstogtskørslen. Årsagen er ifølge NHO Transport en intens og lang højsæson samt de lave lønninger i Østeuropa. Konkurrencen tvinger de norske firmaer til at reducere i materiel og personale, og det giver kapacitetsproblemer, når højsæsonen slutter.

Af: Michael Branner Foto: Michael Branner

I

Norge har man længe haft problemer med de uklare cabotageregler, der betyder, at udenlandske vognmænd og chauffører kan komme til landet og køre buskørsel til priser, der ligger under de norske.

Ifølge administrerende direktør i Danske Busvognmænds norske søsterorganisation NHO Transport, Jon H. Stordrange, er Norge ligeledes et attraktivt sted for udenlandske busvognmænd, fordi højsæsonen er både lang og intens. ”Højsæsonen for turistkørsel i Norge strækker sig helt fra maj til september. Det betyder mange kunder og høje priser, så i den periode kan man få ekstra meget ud af sin arbejdskraft, hvis man har udenlandske lønomkostninger,” forklarer Jon H. Stordrange. I den periode præ-

14 Danske Busvognmænd

ges de norske veje af østeuropæiske chauffører fra Polen, Baltikum og Bulgarien, men også svenske busvognmænd – og enkelte danske – er at finde på indenrigsmarkedet i Norge.

Skaber kapacitetsproblem NHO Transport meddeler, at man ikke har nogen konkrete tal på, hvor mange udenlandske busser, der kører cabotage i Norge, men man vurderer, at de fleste krydstogtsbusser – der i højsæsonen bl.a. betjener cruise-skibene – i dag er udenlandske. Et udvalg bestående af NHO Transport, myndigheder og fagforeninger har tidligere forsøgt at afdække omfanget, men man måtte konstatere, at den generelle trafik over grænserne er så omfattende, at det ikke er muligt.

I den norske fagforening for buschauffører, Yrkestrafikkforbundet, har man ved den norsk-svenske grænse ved Svinesund spurgt næsten 500 udenlandske godschauffører om deres løn- og arbejdsvilkår. Her oplyste hver fjerde udenlandske chauffør, at han tjente mindre end 1.000 euro om måneden. En mindre undersøgelse viste, at turistbuschaufførerne ligger på samme niveau.

De mange udenlandske vognmænd, der tager del i det norske turistbusmarked, betyder, at flere norske vognmænd har måttet reducere i antallet af busser og personel. Og det er ikke blot et problem for branchen selv. ”Når de mange udenlandske busser og chauffører tager hjem ved højsæsonens afslutning, opstår der et kapacitetsproblem. For der

Fokus

”Allmenngjøring” Allmenngjøring udspringer af den norske lovgivning og betyder, at landsdækkende overenskomster helt eller delvist skal gælde alle arbejdstagere – også udenlandske og uorganiserede – som udfører arbejde af den art, som aftalen omfatter.

For at ’allmenngjøring’ skal kunne gøre sig gældende, skal det dokumenteres, at udenlandske arbejdstagere har dårligere løn- og arbejdsvilkår end deres norske kollegaer.

er stadig brug for busser og buschauffører i Norge om vinteren, men der mangler simpelthen beredskab, fordi de norske busvognmænd ikke har kunnet beskæftige deres egne chauffører og busser i højsæsonen,” beretter Jon H. Stordrange.

Svært at kontrollere I Norge har man ad flere omgange forsøgt at definere en grænse for, hvor lang tid en udenlandsk bus må køre ”midlertidig cabotage” i Norge. Men myndighederne i EU har indtil videre underkendt denne praksis, da den indskrænker begrebet ”midlertidig” og dermed er i strid med reglerne for det indre marked.

Det seneste tiltag har været en såkaldt ’allmenngjøring’ af lønbetingelserne ved cabotagekørsel i Norge. ’Allmenngjøring’ betyder, at landsdækkende overenskomster skal gælde for alle arbejdstagere, som udfører den slags arbejde, som overenskomsten dækker – også uorganiseret arbejdskraft og udenlandske arbejdstagere.

I Norge bruges ’allmengjøring’ allerede inden for byggeindustrien, landbrug og rengøring, men Jon H. Stordrange er ikke sikker på, at et sådan tiltag vil have den samme effekt på turistbusmarkedet. ”Den største udfordring ved cabotagekørsel er kontrol og håndhævelse. Det er vanskeligere at kontrollere en mobil branche som transport, hvor arbejdsgiver holder til i udlandet og lønnen udbetales i chaufførens hjemland,” forklarer Jon H. Stordrange. Han mener desuden, at spørgsmål om mindsteløn og social dumping først og fremmest handler om hensynet til lønmodtageren. ”Det er ikke rimeligt, at arbejdskraften bliver udnyttet – alle bør, uanset hvor de

kommer fra, have rimelige løn- og arbejdsvilkår. Virksomhedernes konkurrenceevne i forhold til udlandet er i den sammenhæng en sekundær interesse for os og vores medlemmer,” udtaler Jon H. Stordrange.

Efter den økonomiske krise indtrådte, er det nok ikke sket helt så hurtigt, som vi havde forestillet os,” afslutter Jon H. Stordrange.

Lønnen stiger med kompetencerne Den udenlandske konkurrence i Norge er særlig udfordrende pga. de høje norske chaufførlønninger, der også følger af, at man de seneste år har investeret resurser i uddannelse og opgradering af chaufførernes kompetencer. Jon H. Stordrange ser det dog som et generelt problem i EU, at øst og vest samt nord og syd har så uens betingelser med hensyn til beskæftigelsen af arbejdskraften. ”Det er en vanskelig balance. I Europa vil vi gerne et marked, der er så frit som muligt.

Men man skal også finde balancen i forhold til at beskytte arbejdstageren. En vellykket liberalisering landene imellem kræver nok et mere ensartet lønniveau på tværs af Europa.

De mange udenlandske vognmænd, der tager del i det norske turistbusmarked, betyder, at flere norske vognmænd har måttet reducere i antallet af busser og personer.

Norge har særlige udfordringer Norge er særligt udsat for den udenlandske konkurrence i forbindelse med både cabotagekørsel og international kørsel. Det skyldes det høje lønningsniveau, der ligesom det danske ligger langt over, hvad østeuropæiske buschauffører tjener.

Men Norge er også særlig udsat, fordi lønningerne inden for rigtig mange brancher stiger hastigt sammenlignet med andre ”gamle” EU-lande, som f.eks.

Danmark. Det kan derfor i ekstra høj grad betale sig for østeuropæiske (og svenske) vognmænd at køre cabotage i Norge, da løngabet mellem de østeuropæiske lønomkostninger og de norske lønomkostninger ikke mindskes.

Indeksstigning for lønomkostning i industri-, bygge- og servicebranchen – udvalgte EU-lande 2004

2014

Danmark

100

136

Tjekkiet

100

162

Polen

100

179

Norge

100

179

Litauen

100

203

Lønomkostningerne i Norge er steget betragteligt siden 2004. Procentuelt er de faktisk steget mere end i Tjekkiet og lige så meget som i Polen, der begge blev medlem af EU i 2004.

Kilde: Eurostat

Danske Busvognmænd 15

Fokus

Europa opruster med mindsteløn og bødestraffe Flere europæiske lande har den seneste tid indført lovgivning og indsatser mod lave lønninger til udenlandsk arbejdskraft på de nationale transportmarkeder. Indsatserne kan dog være et tveægget sværd. For selv hvis indsatserne virker efter hensigten, så er de ofte en administrativ belastning for al international kørsel, og det har hævet bødeniveauet i Danmark for alle overtrædelser af bus- og godskørselsloven.

Af: Michael Branner Foto: Colourbox

I Tyskland skal alle tjene 8,50 euro Det var næppe de danske turistbuschauffører, som de tyske myndigheder havde i tankerne da man 1. januar indførte en landsdækkende mindsteløn i alle brancher på 8,50 euro.

Men det tyske mindstelønskrav gælder lønmodtagere i alle EU-lande – også selvom arbejdsopholdet i Tyskland blot er midlertidigt som i tilfældet med en turistbuschauffør, der kører almindelig international buskørsel med danske gæster. Derfor skal alle udenlandske buschauffører registreres hos Bundesfinanzdirektion West, inden de udfører kørslen i Tyskland. I tillæg hertil råder Danske Busvognmænd til, at chaufføren medbringer en kopi af sin lønseddel, så det ved evt. kontrol nemt kan dokumenteres, at kravet om mindsteløn overholdes.

Reglerne i Tyskland er muligvis på kant med EU-lovgivningen, og EU Kommissionen undersøger fortsat lovligheden af de tyske regler i forhold til adgangen til det tyske marked.

Du kan læse mere om reglerne for tysk mindsteløn, og hvilke dokumenter din chauffør skal medbringe på db-dk.dk under ’Landeinfo – Tyskland’.

Østrig følger med Tyskland Østrig har også for nylig indført regler om, at udenlandsk arbejdskraft skal overholde den østrigske mindsteløn, der på alle fagområder ligger over den tyske på 8,5 euro. Udenlandske transportvirksomheder skal inden cabotagekørsel i Østrig registrere den pågældende chauffør, og chaufføren skal medbringe dokumentation i form af lønseddel eller lignende for, at mindstelønskravet overholdes.

Kravet i Østrig gælder indtil videre kun cabotagekørsel.

Danske Busvognmænd vil holde medlemmerne underrettet via Medlemsnyt og på db-dk.dk under ’Landeinfo – Østrig’.

Norsk mindsteløn ved cabotage I Norge har man pr. 1. oktober 2015 indført krav om mindsteløn på 150 kr. ekskl. diæter og logi til alle chauffører, der kører cabotagekørsel i Norge.

I første omgang gjaldt kravet for både cabotage og international kørsel såfremt ordregiver var norsk eller havde omfattende aktiviteter i Norge. Men de norske myndigheder vurderede i oktober, at det var mere hensigtsmæssigt, at kravet kun gælder cabotagekørsel og kørsel udført af norske selskaber.

Kører du international kørsel til Norge for en ikke-norsk ordregiver, er du ikke omfattet af mindstelønskravet. Danske Busvognmænd rådgiver indtil videre medlemmer til at give chaufføren en ordreseddel eller faktura med, så det kan bevises, at ordregiver ikke er norsk, og at mindstelønskravet derfor ikke gælder.

Det er endnu ikke fastlagt, hvordan det skal dokumenteres, at mindstelønskravet overholdes ved cabotagekørsel i Norge. Danske Busvognmænd vil holde medlemmerne underrettet via Medlemsnyt og på db-dk.dk under ’Landeinfo – Norge’.

Danmark, Frankrig og Belgien har hævet bødestraffene I Frankrig og Belgien indførte man i 2014 betydelige bødestraffe på op mod hhv. 30.000 og 1.800 euro, såfremt chaufføren under sit ugentlige hvil opholder sig i køretøjet. Tiltagene var mestendels rettet mod cabotagekørsel og social dumping i lastbilbranchen, hvor chauffører ofte overnatter i lastbilens kabine.

I Danmark hævede man også bødestraffene for overtrædelse af cabotagereglerne på både bus- og lastbilområdet i 2014. Resultatet var mindre heldigt for busbranchen. For det første hævede man ikke blot bødestraffene på cabotageområdet, men på hele bødekataloget for bus- og godslovgivningen, således at også små administrative fejl for en dansk vognmand blev dyrere. For det andet betød de meget lempelige cabotageregler på busområdet – til forskel fra lastbilområdet – at den forhøjede bødestraf ikke fik nogen effekt på cabotagekørslen.

16 Danske Busvognmænd

Fokus

FOKUDS SK

N UDENLA NCE RE KONKUR

Danske Busvognmænd 17

Fokus

Cabotage sikrer NILLES navn og kvalitet Cabotagekørsel kan også være en fordel for danske turistvognmænd. Via reglerne for cabotagekørsel sikrer NILLES REJSER sit brand og bussernes kvalitet i lande som Italien, Irland, Skotland og Norge.

FOKUDS SK

N UDENLA NCE RE KONKUR

Af: Michael Branner Foto: Colourbox

M

an kunne foranlediges til at tro, at cabotagekørsel kun handler om at trykke priserne ned og drage fordel af billig arbejdskraft fra syd- og østeuropæiske lande.

Det er dog ikke tilfældet. Hos NILLES har man formået at udvikle en forretningsmodel, hvor muligheden for cabotagekørsel sikrer, at tomkørslen mindskes og miljøet skånes, og at NILLES stærke navn kommer til sin ret, også når kunderne er ankommet til deres destination med fly.

Tomkørsel undgås I NILLES forretningskoncept kombinerer man fly og danske busser. Midt i august kører en eller flere busser med gæster fra NILLES i Nordjylland til Italien som normal internatio-

18 Danske Busvognmænd

nal kørsel. Det første hold gæster bliver efter opholdet fløjet hjem igen – men bussen bliver.

De efterfølgende uger flyver NILLES chartrede flygæster direkte fra Aalborg til Bologna i Italien, hvor det gennem cabotagereglerne er muligt for NILLES busser – enten egne eller en buspartners – at stå klar til at modtage gæsterne og køre dem rundt og vise dem det skønne Italien. Det sidste hold gæster, der ankommer med fly, bliver kørt hjem i bussen.

På denne måde undgår NILLES tomkørsel, men fremgangsmåden sikrer også, at NILLES kan tilbyde sine gæster høj buskvalitet med danske chauffører i Italien frem for indlejede italienske busser af lavere standard.

Sikrer navnet Vigtigst af alt er det dog, at NILLES kan tilbyde sine flykunder at køre med NILLES busser: ”Det er mit indtryk, at vores gæster sætter en stor ære i, at den bus, der kører dem rundt, er en bus fra NILLES. Mange gæster føler lidt, at de er i familie med firmaet, så det er lidt forudsætningen for en vellykket tur, at vores navn går igen – også på busserne. Gæsterne bemærker det uden tvivl, hvis vi skifter til en

lokal bus, der ikke står NILLES på,” forklarer direktør i NILLES REJSER, Lars Bock.

Succesen i Italien var så stor, at konceptet nu er udvidet til Nordkap, og NILLES kører ligeledes egne busser til Irland og retur fra Skotland, hvor gæsterne ankommer med fly og derefter bliver kørt rundt i både Irland og Skotland.

Ifølge Lars Bock er det ikke nogen stor ekstraomkostning at bruge egne busser til kørslen: ”I kraft af at vi fylder busserne på både ud- og hjemrejsen, ville det ikke være billigere, hvis vi valgte at bruge italienske busser,” forklarer Lars Bock.

Busserne bruges kun til NILLES egne danske gæster, og busserne opholder sig kun ”midlertidigt” på de respektive destinationer i ordets konkrete forstand. Efter ni uger i Italien vender NILLES ’cabotagebusser’ således tilbage til Nordjylland i slutningen af oktober.

Det er et eksempel på, at cabotagereglerne godt kan være nyttige for en dansk vognmand, og at lønomkostninger ikke behøver at være det eneste konkurrenceparameter, når der køres cabotagekørsel.

Kort nyt

LEGATUDDELING Kampagne om højresving I oktober kunne man opleve en højresvingskampagne i biografer, på tv og langs cykelstierne. Kampagnen var blevet til i et samarbejde mellem Transport- og Bygningsministeriet, Rådet for Sikker Trafik og en række organisationer, heriblandt Danske Busvognmænd. Kampagnen skulle afhjælpe de myter og misforståelser om, hvordan ulykkerne sker, der desværre stadig hersker.

Tidsskriftet Vognmandens Fond uddeler igen legater. Fonden søges afviklet over det næste år, og der er stadig midler tilbage i fonden, som fondens bestyrelse meget gerne vil kunne uddele.

De personer, der kan komme i betragtning , er medlemmer af Danske Busvognmænd, der udfører turistkørsel, tidligere medlemmer af Turistvognmændenes Landsforening samt enker eller enkemænd og børn efter sådanne. Det forudsættes, at personen ”er kommet i trang” – eller på nudansk i økonomisk klemme. I praksis lægger fondens bestyrelse vægt på, at de pågældende personer pga. sygdom eller en ulykke markant har fået ændret deres indtægtsforhold. Legatportionernes størrelse fastsættes af fondens bestyrelse. Der findes ikke noget ansøgningsskema, men en ansøgning skal indeholde dokumentation for indkomst- og formueforhold. Sidste års skatteopgørelse rækker.

Ansøgningen sendes senest tirsdag den 1. december til: Vognmandens Fond c/o Danske Busvognmænd Vesterbrogade 10 1620 København V

VIDSTE DU… at antallet af dræbte og tilskadekomne cyklister i højresvingsulykker heldigvis er faldende – og kun meget få involverer en bus.

Kilde: Trafikstyrelsen og Danske Busvognmænd

JULEFROKOST: SÆT KRYDS I KALENDEREN Lørdag 12/12 afholder Danske Busvognmænd nemlig julebanko for medlemmer i kreds 1&2.

Arrangementet vil starte om eftermiddagen og indeholde banko, underholdning og julehygge til den lyse morgen. Nærmere program og info følger på Medlemsnyt og db-dk.dk under ’Selvbetjening – Arrangementer’.

Danske Busvognmænd 19

Kollektiv trafik

Budget 2016:

Besparelser kan undergrave bustrafikken Mange af landets kommuner sparer på bustrafikken i budgetterne for 2016. En kortsigtet løsning, hvor kommunerne risikerer at undergrave den investering, der er gjort i bustrafikken, mener Danske Busvognmænd. Billedet er dog ikke entydigt for alle kommunerne, og landets regioner går også i offensiven. Her gennemgås udviklingen for kommunerne i Region Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark.

Af: Lasse Repsholt Foto: Colourbox

L

14 projekter (i alt 55 mio. kr.) og 11 projekter i 2014 (i alt 26 mio. kr.), men det har ikke været nok til at opretholde niveauet. Der er ansøgningsfrist til puljen igen den 1. februar 2016 og 1. februar 2017.

Yderkommunerne hårdt trængt De trængte yderkommuner skærer hårdest ned på bustrafikken og reducerer nettotilskuddet med i gennemsnit 5,4%. I alt 16 kommuner falder inden for denne kategori, og heraf er det kun Norddjurs og Langeland Kommune, der ikke skærer ned i bustrafikken i kroner og øre. Se figur 1. Norddjurs er den eneste yderkommune, der har øget trafikmængden, og udbyder i 2016 over 21.000 køreplantimer, hvilket svarer til 9% mere end i årene 2012-2014. Langeland Kommune må reducere antallet af køreplantimer med 3%, selv om området faktisk tilføres flere midler.

I perioden 2013 til 2017 har yderområderne fået stillet Pulje til forbedring af kollektiv trafik i yderområder til rådighed. Her blev der i 2013 givet tilskud til

Landkommuner – en blandet landhandel I alt 26 kommuner kan kategoriseres som landkommuner. Her er billedet mere varieret. 15 af de 26 kommuner øger nettotilskuddet i 2016, men heraf er det kun de seks kommuner, der øger eller bevarer trafikbetjeningen målt i antal køreplantimer.

Billund og Mariagerfjord Kommuner vækker særlig opmærksomhed. I Billund øgede man allerede i 2015 antallet af køreplantimer med 26% i forhold til de tre forudgående år (2012-2014), og dette høje niveau fastholdes i budgettet for 2016. Noget lignende gør sig gældende i Mariagerfjord Kommune, der i 2015 øgede antallet af køreplantimer med 15%. Som en modsætning til dette har landkommuner som Hedensted, Syddjurs og Vejen skåret dybt i bustrafikken i de senere år – og altså også i 2016. Ærø Kommune træder pr. 1. januar 2016 ud af trafikselskabet Fynbus, så dér har vi ikke friske budgettal for 2016.

andets kommuner er under stærkt økonomisk pres og i snævre budgetmæssige rammer.

Dette skyldes dels den generelle, økonomiske situation, dels det omprioriteringsbidrag på 0,5 mia. kr., der i juli blev aftalt mellem KL og regeringen for budgettet i 2016. De kommunale nedskæringer i budgettet rammer også den kollektive bustrafik i mange kommuner.

20 Danske Busvognmænd

Kollektiv trafik

Viborg Kommune opretholder betjeningen trods et lavere nettotilskud I Viborg Kommune er nettotilskuddet til den kollektive bustrafik reduceret med 20% i forhold til årene 2012-2014, men målt på køreplantimer er reduktionen kun på beskedne 2%. Dette kan muligvis være resultatet af nye udbud og kontrakter på lokalbuskørsel i Viborg Kommune, der blev udbudt i december 2014 og trådte i kraft i juni 2015. De lokale busruter i Viborg blev udbudt i december 2014, hvor cirka 28.000 af i alt cirka 75.000 køreplantimer var i spil. En kombination af bedre tilrettelæggelse af kørslen – og en hård konkurrence – kan have givet Viborg Kommune mere kørsel for pengene.

Mellemkommuner – en blød mellemvare Mellemkommunerne imponerer heller ikke med indsatsen i den kollektive bustrafik. Der er nedskæringer på mellem 1 og 7% i antallet af køreplantimer i alle mellemkommuner, og dette kommer til udtryk i tilsvarende reduktioner af nettotilskuddet i 2016 på mellem 1 og 8%.

Middelfart Kommune øger ganske vist nettotilskuddet med 0,6% i 2016, men det forhindrer ikke, at kommunen må mindske køreplantimetallet til 13.122 timer om året.

De store bykommuner skuffer ikke Befolkningstilvæksten i landets største byer er markant, og grundlaget for den kollektive bustrafik vokser tilsvarende. Her svigter de store byer heller ikke: Aalborg, Aarhus og Odense har vækst i antallet af køreplantimer på hhv. 12%, 2,6% og 3,4% i 2016. Læg dog mærke

Det mener Danske Busvognmænd Over en 10-årig periode fra 2007 til 2016 er antallet af køreplantimer på landsplan faldet med 7%. Antallet af buspassagerer er tilsvarende faldet med ca.

7% i samme periode. Det er efter Danske Busvognmænds opfattelse utilfredsstillende og uambitiøst i betragtning af, at det samlede trafikarbejde i samme periode har været ret konstant – og for biltrafikkens vedkommende steget med 6%.

Den danske, kollektive bustrafik har generelt et højt niveau, men de reduktioner, vi ser i øjeblikket, kan være med til at undergrave den investering i den kollektive bustrafik, der er foretaget gennem årene og den tillid, som borgere og virksomheder har til den kollektive trafik. Det er en investering, der skal vedligeholdes, for værdien af den kollektive bustrafik er tæt knyttet til stabiliteten og pålideligheden af bustrafikken fra år til år og over en årrække.

Vi må anerkende kommunernes økonomiske situation og nødvendigheden af at prioritere mellem de forskellige kommunale opgaver, men den nuværende nedskæringspolitik kan være skadelig for mobiliteten, dynamikken og sammenhængskraften i kommunen senere. Det er særdeles vanskeligt at få trafik, erhvervsliv, institutioner, uddannelser og kulturliv til at fungere uden en sammenhængende og pålidelig kollektiv bustrafik.

Danske Busvognmænd 21

Kollektiv trafik

Figur 1: Udvikling i nettoindekset fra 2012-2014 til budget for 2016 – Yderkommuner 6,00

-9,00

Æ rø

-4,00

Le m vi g Sa m sø M or Ri ng sø kø bi ng Læ sø Sk iv e St ru Al er le yd Va er rd ko e m m un er Th ist Bo ed rn ho lm Ve Tø st nd hi m er m er la No nd rd d La jurs ng el an d

1,00

-14,00 -19,00 -24,00

Note: Der er ikke tal for Ærø Kommune

Figur 2: Udvikling i nettoindekset fra 2012-2014 til budget for 2016 – Landkommuner 34,00

24,00

til, at Aalborg Kommune – i lighed med Viborg Kommune – opnår at opretholde trafikmængden med et lavere nettotilskud end i 2012-2014.

Alle tre byer er mere eller mindre langt fremme med letbaneprojekter i de kommende år. I Odense Kommune har man bevidst valgt at øge bustrafikken frem mod letbanens driftsstart i 2020, så passagergrundlaget er endnu bedre til den tid.

Kolding og Skanderborg Kommuner, der i denne sammenhæng også betragtes som bykommuner, reducerer til gengæld både køreplantimetallet og i nettotilskuddet i 2016.

Styrkelse af den regionale bustrafik Både Region Midtjylland og Region Syddanmark øger i 2016 den kollektive trafikbetjening med bus med hhv. 1,15%, 3,6% i Sydjylland og 8,1% på Fyn. I Nordjylland reduceres køreplantimeantallet med 3%, mens nettotilskuddet øges med 8%. I Region Nordjylland er køreplantimetallet dog ikke en retvisende indikator for regionens seneste prioritering af bustrafikken. De seneste år er der sket en markant omlægning af den overordnede regionale trafik. Her er mindre regionalruter blevet overdraget til kommunalt ansvar, og de frigjorte midler er anvendt til udbygning af de større regionalruter, primært X-busserne. Dette er en omlægning, der har givet øgede nettoudgifter, men også flere passagerer i bussystemet.

14,00

-6,00

-16,00

Hedensted Sydals Viborg Vejen Nyborg Ikats-Bramming Jammerbugt Randers Rebild Svendborg Frederikshavn Alle landkommuner Aabenraa Brønderslev Kerteminde Holstebro Fanø Esbjerg Herning Assens Sønderborg Faaborg-Midtfyn Haderslev Hjørring Nordfyns Billund Mariagerfjord

4,00

-26,00

-36,00

Figur 3: Udvikling i nettoindekset fra 2012-2014 til budget for 2016 – Mellemkommuner 2,00 1,00 0,00 rt Id

de

lfa

rg M

ns

bo lke Si

Ho

rs e

er un

le

m

ko m m

r de Od

le Ve j

er ici

Fa vr sk ov

-3,00

Fr ed

-2,00

a

-1,00

le

m

el

-4,00

Al

-5,00 -6,00 -7,00 -8,00 -9,00

Figur 4: Udvikling i nettoindekset fra 2012-2014 til budget for 2016 – Regionerne 16,00 14,00 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 0,00 Region Syddanmark (Fynbus)

Region MIdtjylland

22 Danske Busvognmænd

Alle regioner

Region Nordjylland

Region Syddanmark (Sydtrafik)

Hvad er by- og landkommuner?

Kommuner er i undersøgelsen inddelt i yder-, land-, mellem- og bykommuner. Kommunetypen fastsættes på baggrund af 14 indikatorer. De belyser graden af urbanisering, landbrugets betydning, demografisk struktur, erhvervs- og befolkningsudvikling, uddannelsesniveau, kommunens økonomiske grundlag og kommunens placering (center/periferi). Indikatorerne er udarbejdet af Danmarks Jordbrugsforskning.

Kommuneopdelingen giver en indikator for, hvor gode muligheder der er for at drive kollektiv bustrafik i den pågældende kommune.

Kilde: Landdistriktskommuner – indikatorer for landdistrikt, Danmarks Jordbrugsforskning. December 2006.

Kollektiv trafik

Sådan har vi gjort Denne undersøgelse er baseret på kommunernes og regionernes nettotilskud til busdriften.

Nettotilskuddet bliver til på følgende måde: Operatøromkostninger

+

Øvrige driftsomkostninger

+

Administrationsomkostninger

-

Passagerindtægter

=

Nettotilskud fra kommuner og regioner

Nettotilskuddet fortæller altså, hvor meget kommunerne og regionerne betaler for den kollektive bustrafik, når der er taget højde for både omkostningerne (drift og administration) og for indtægterne (salg af kort og billetter). Et fald i nettotilskuddet kan derfor godt være resultatet af f.eks. lavere omkostninger til operatørerne efter et nyt udbud, eller at der rejser flere passagerer med busserne, og at man dermed har større passagerindtægter.

For at få et reelt billede af udviklingen, har vi sammenlignet det budgetterede nettotilskud for Budget 2016 med det gennemsnitlige nettotilskud i regnskaberne for 2012 til 2014 (Gennemsnit over 3 år).

Samlet set betragter vi dog nettotilskuddet som et udtryk for viljen og evnen i kommunerne og regionerne til at investere i og drive bustrafikken.

I budgettallene er regnet med faste 2012-priser. Det vil sige, at alle beløbene er blevet tilbageskrevet til 2012-niveau ved hjælp af pris- og lønskøn fra Kommunernes Landsforening. Dermed er der i sammenligningen taget højde for den generelle pris og lønudvikling i kommunerne.

Den kommunale pris- og lønudvikling, 2012 – 2016 Ud over nettotilskuddet inddrager undersøgelsen 2012/2013 2013/2014 2014/2015 2015/2016 også antallet af køreplantimer i vurderingen.

0,60%

1,30%

1,30%

1,6%

Kilde: www.kl.dk KL’s pris og lønskøn pr. 12.02.14 og KL’s pris og lønskøn pr. 03.07.15

BRUGTE BUSSER RUTEBUSSER

Volvo B7R, Årgang 2005, km 637.000, 45 siddepladser, euro 3................................. kr. 195.000 Volvo 7900 B5LH Hybrid 12m, Årg. 12/2010, km 205.000, 32/32 pladser, Euro 5........kr. 1.200.000 VDL 12 m., Årgang 2006, km 730.000, 34/34 pladser, Euro 2........................................kr. 150.000

TURISTBUSSER

Bova Magiq, Årgang 2007, km 822.000, 54+1+1, Euro 5...........................................kr. 595.000 MAN, Lions Coach, Årgang 2005, km. 650.000, Euro 3...............................................kr. 450.000 Irisbus Arway, Årgang 06/2010, km 300.000, 54+R+F, Euro 5, liftbus........................kr. 625.000 Setra 417 GTHD, Årgang 2008, km 500.000, 52+1+1, Euro 5 ....................................kr. 1.085.000

Nye turistbusser i produktion til hurtig levering Volvo 9911R 13,8m 6x2 Euro6, 52+1+1 Volvo 9711R Carrus 15m, 6x2, Euro6, 54/58+1+1 Volvo 9711R Carrus, 14m 6x2, Euro6, 52+1+1

Alle priser er ekskl. 25% moms, netto kontant ab plads.

Med forbehold for trykfejl.

Ring og hør nærmere: Jan Bredo John Greisen Bruno Hansen

20431394 24494849 40516553

jan.bredo@volvo.com john.greisen@consultant.volvo.com bruno.damgaard.hansen@consultant.volvo.com

Danske Busvognmænd 23

Kollektiv trafik

Region Sjælland og Hovedstadsområdet For de kommuner og de to regioner, der betjenes med bustrafik af Movia, sker der med virkning fra 1. januar 2016 en stor omlægning af finansieringen af bustrafikken.

Her gøres der kort status for bustrafikken i den nye struktur.

Af: Lasse Repsholt Foto: Colourbox

Mindre vækst i både køreplantimer og nettotilskud…

I hele Movia er der budgetteret med en vækst på 67.000 køreplantimer i forhold til niveauet for budgettet for 2015 svarende til en vækst på 1,6% på tværs af alle kommuner, Region Hovedstaden og Region Sjælland. Nettotilskuddet øges med 2,1% fra 2015 til 2016.

…omfatter en styrkelse af by- og regionaltrafikken Movia forklarer i sit budget, at trafikbestillingen for 2016 giver en vis omfordeling fra land til by, således at lokale ruter i de sjællandske kommuner reduceres, mens ruter i bykommuner omkring hovedstaden øges. Movia oplever en generel vækst i

En ny finansierings-model for Movia træder i kraft den 1. januar 2016.

24 Danske Busvognmænd

Kollektiv trafik

passagertallet på Pendlernettet, som dækker hele Movias område, og som binder Movias busser og lokalbaner sammen med DSB’s jernbanenet og Metroen.

Ny finansieringsmodel En ny finansieringsmodel for Movia træder i kraft 1. januar 2016. Her får regionerne trafikkøberansvar for flere buslinjer, og kommunerne skal medfinansiere Movias administrationsudgifter. Det betyder, at forskellige udgifter flyttes fra kommunerne til regionerne. Langt de fleste kommuner budgetterer derfor med et lavere nettotilskud i 2016 end for regnskaberne i 2012 til 2014, men det kan altså skyldes en kombination af den tekniske omlægning og den politiske prioritering af området. Omfordelingen mellem kommunal og regional finansiering af bustrafikken fremgår af figur 1 og figur 2 nedenfor.

De faldende udgifter i kommunerne opvejes af en tilsvarende vækst i regionernes budgetter, således at det samlede nettotilskud øges med en procent i sammenligningen af regnskaberne for 2012 til 2014 med budgettet for 2016 (Faste priser, 2012).

Figur 1 Movia. Fordeling af nettotilskuddet mellem kommuner og regioner i 2012 til 2014

12%

2%

11%

Bykommuner Landkommuner

7%

Mellemkommuner Yderkommuner

68%

Regioner

Figur 2 Movia. Fordeling af nettotilskuddet mellem kommuner og regioner i budgettet for 2016 Bykommuner

2%

Landkommuner Mellemkommuner Yderkommuner

23%

10% 6%

Regioner

59%

9-20 pers. busser indrettes efter ønske – vi har bussen til den rigtige pris!

Faglært buschauffør Ønsker du at opkvalificere dine chauffører til næste niveau, har vi på EUC-Lillebælt den rette model for dig.

Er chaufføren over 25 år og har 2 års erfaring, kan vi lave en meritafklaring, og vi laver en uddannelsesaftale med chaufføren.

Vi starter et hold i uge 45, og påregner at afholde svendeprøver i uge 5 - 2016.

Yderligere oplysninger vedrørende uddannelsen og information om de fordelagtige tilskudsordninger fås ved henvendelse til Michael Dybro, 27526214, mid@eucl.dk eller Leif Sundbøll, lja@eucl.dk

FIAT DUCATO

DUCATO kan leveres med el-drevet sidedør.

SE VORE BRUGTE BUSSER PÅ:WWW.FIAT-GRINDSTED.DK

JENSEN & NØRGÅRD A/S AUTORISERET FORHANDLER VESTERMARKSVEJ 7200 GRINDSTED TELEFON 75 32 13 11 TELEFAX 75 32 17 32 E-MAIL: post@fiat-grindsted.dk

Danske Busvognmænd 25

ANNONCE

ANNONCE

Millioner at spare med ny bus - Det er jo nærmest en katastrofe, at vi først opdager det nu, siger Jess Abildskou om sin nye Scania bus, der kører over fire km/l.

Abildskou A/S fik før sommeren leveret en Scania bus til kørsel på ruten Århus-Berlin.

Bussen er opbygget med et langt udhæng fortil, så der bliver plads til den dobbelte fordør og en kørestolsplads ved siden af chaufføren.

Og konceptet lever til fulde op til forventningerne.

- Jeg har allerede bestilt tre mere fuldstændigt mage til, for vi vil jo gerne være Corporate Social Responsible, som det hedder, siger indehaveren Jess Abildskou.

Netop kørestolspladsen og et enormt bagagerum på 14,5 kubikmeter med blandt andet 26 Danske Busvognmænd

tre cykelstativer er alt sammen med til at gøre den store Scania Van Hool perfekt til opgaven. Men var han tilfreds med sin nye bus før, så steg tilfredsheden til begejstring, da han fik dieselregningen.

- Det var jo modellen, vi købte og er glade for. Det var først senere, vi fandt ud af, hvor lidt brændstof den bruger. Vores forbrug plejer at ligge omkring 3,2 km/l.

Vi har aldrig i historien haft en bus, der går så langt på literen.

En katastrofe De første 100.000 kilometer

viser et forbrug på 4,2 km/l.

Altså mere end 30 procent længere, end Abildskous øvrige busser kører. Med en brændstofudgift på over 40-45 procent af de samlede udgifter, er sådan en forbedring et drømmescenario for enhver vognmand.

- Det er jo nærmest en katastrofe, at vi først opdager det nu, siger Jess Abildskou.

- Hvis alle vores biler kørte lige så langt på literen, så kunne vi i hvert fald spare et par millioner i brændstof om året. Nemt. Det kunne vi jo have gjort for længe siden.

- Den her kommer til at køre

200-250.000 km om året, så det er mange penge, vi sparer.

Besparelsen alene kan jo betale renterne, siger den glade busejer.

Men han klør sig i nakken over den store forskel, når han tænker på resten af hans 24 busser store flåde. Og han nægter at regne på, hvor meget han reelt kan spare i dieselolie alene ved at skifte dem alle ud med Scania’er.

- Jeg vil ikke regne det nøjagtige beløb ud så længe, jeg har alle de andre busser til at køre rundt og brænde al den dyre olie af, siger han.

xxxx

ANNONCE

Glade kunder Jess Abildskou overtog forretningen efter sin far, som grundlagde den i 1960. Han er vokset op med busser, chauffører, virksomhedsledelse - og sælgere, så han ved godt, hvornår og hvor meget, han skal trække fra og lægge til, når folk forsøger at sælge ham noget.

- Sælgere er som udgangspunkt fulde af løgn. Derfor er vi kraftigt afhængige af egne erfaringer, så brændstofforbruget var da en medvirkende årsag til, at vi bestilte tre mere.

Han har planer om at købe flere Scania Van Hool busser ind i takt med, at de gamle skal skiftes ud. Men selv om brændstofforbruget er forbløffende lavt, så er der flere andre faktorer i den nye bus og indsættelsen af den, som tilsammen og hver for sig havde givet samme udslag.

- For os er det en helt ny bus, og vi er jo helt benovet over, at kvaliteten har levet op til sælgerens ord. De plejer at hælde en del vand ud af ørerne, men denne her fungerer gnidningsfrit.

At sælgeren holder ord, når det kommer til både kvalitet og forbrug er nærmest uhørt og helt uventet. At det oven i købet har været så nemt at sætte den nye bus ind på Århus-Berlin-ruten er stort set lige så usædvanligt.

- Det er jo ikke hver gang, vi sætter en bus i drift fuldstændigt problemløst. Vi bruger

altid meget tid på aircondition om sommeren og oliefyr om vinteren. Det er jo meget vigtigt med et ordentligt indeklima, men der har ikke været nogen nævneværdige problemer med denne her.

Nu har vi kørt tre måneder med den, og den fungerer super godt. Chauffører og kunder er super glade for den.

Cykler og bagagesortering Bagagerummet er på næsten monumentale 14,5 kubikmeter og indrettet med blandt andet tre cykelstativer.

- Cyklerne har vi jo ellers bagpå, så det er en ekstra service, at vi kan tilbyde kunderne at have cyklerne indendørs. Når man har haft en cykel bag på en bus fra Århus til Berlin i regnvejr, så knaser gearet så underligt, når man starter. Det slipper de for nu.

Bagagerummets størrelse giver desuden chaufføren bedre arbejdsbetingelser til gavn for både hans ryg og kundebetjening.

- Det er sådan en mellemting mellem en dobbeltdækker og en almindelig bus. Vi kan jo sortere bagagen i det store bagagerum med hylder.

Ellers skal vi jo stå og hive kufferter ud ved hvert stoppested for at finde de rigtige.

Det her sparer en masse tid og besvær, siger Jess Abildskou, der går og glæder sig til at tage sine tre næste super-busser i brug.

De bliver leveret inden nytår.

De første 100.000 kilometer viser et forbrug på 4,2 km/l. Altså mere end 30 procent længere, end normalen. Med en brændstofudgift på over 40-45 procent af de samlede udgifter, er sådan en forbedring et drømmescenario for enhver vognmand.

Bussen er opbygget med et langt udhæng fortil, så der bliver plads til den dobbelte fordør og en kørestolsplads ved siden af chaufføren.

Bagagerummet er på næsten monumentale 14,5 kubikmeter og indrettet med blandt andet tre cykelstativer.

Danske Busvognmænd 27

MobilePay nu muligt i bybusser Som det første sted i landet kan kunderne i Horsens bybusser nu betale for deres busrejse med MobilePay. Kunderne skal oplyse chaufføren, hvor rejsen går til. Herefter skal kunden holde sin mobiltelefon hen til den lille boks i bussen, som overfører betaling for billetten via MobilePay. Kunderne er fri for selv at indtaste nummer og beløb. Når betalingen er godkendt, får kunden selve papirbilletten, som vises ved evt. kontrol eller omstigning. ”Vi er glade for at kunne tilbyde kunderne at benytte mobilbetaling ved køb af enkeltbilletter i bybusserne i Horsens. Kunderne efterlyser mobilbetaling, og med dette tiltag er jeg sikker på, at vi her er med til at øge tilgængeligheden til den kollektive trafik. Hvis forsøget bliver en succes, vil vi overveje at udbrede tiltaget til hele Midttrafik,” udtaler Hans Bang-Hansen, Formand for Midttrafiks bestyrelse.

KORT OM...

KOLLEKTIV TRAFIK

Nyt forsøg på takstharmonisering Rigsrevisionen og statsrevisorerne rejste i august en skarp kritik af takstsystemet i den kollektive trafik og de hidtil forgæves forsøg på at forenkle prisstrukturen.

Movia har meldt ud, at trafikselskabet ønsker at gennemføre den såkaldte Takst Sjælland løsning, hvor der etableres et fælles zone- og takstsystem på hele Sjælland, der er gennemskueligt for passagererne. En sådan model måtte dog i foråret 2014 opgives på grund af uenighed mellem de kollektive trafikparter.

Transport- og bygningsministeren er nået til enighed med transportordførerne om at bakke op om, at Movia kan gå videre med at udvikle og indarbejde modellen i takstsystemerne og der bliver nu tilrettelagt et intensivt forløb med Movia og de øvrige trafikvirksomheder for at få arbejdet til at lykkes. ”Takstharmonisering vil betyde store ændringer for nogle passagerer. En del vil opleve lavere priser, end dem de kender i dag. Andre vil få højere priser. Derfor er det vigtigt med opbakning – også fra Folketinget – til at harmonisere taksterne,” udtaler centerchef i Movia, Eskil Thuesen.

28 Danske Busvognmænd

Årets operatører kåret Movia uddelte på årets Operatørkonference i september fire priser til de busoperatører, der har fået de bedste bedømmelser fra omkring 30.000 passagerer på en række kvalitetsområder.

Prisen som Årets Busoperatør 2015 gik til Ørslev Turisttrafik A/S, der har haft de mest tilfredse passagerer i busserne målt i løbet af sidste år. Med prisen som årets operatør følger bl.a. en skulptur udført af kunstneren Stiig Kalsing.

Prisen som Årets Københavnerlinje gik til busoperatøren, Keolis Danmark A/S, der kører Københavns travleste buslinje, 5A. Bus 5A transporterede sidste år flere end 20 mio. passagerer gennem hovedstaden. Blandt S-busserne løb busoperatøren Fjord-Bus A/S fra Slangerup med prisen for linje 600S, som kører mellem Hillerød og Hundige Station.

Prisen som Årets Miljøoperatør gik til Nobina A/S, Arriva A/S og Anchersens Rute ApS i fællesskab, som tilsammen har gjort en særlig miljøindsats for renere udstødning fra busserne gennem montering af nye rensesystemer.

xxxx

Flyt virksomhedens IT til ITD’s arbejdssky – og få nem adgang overalt!

Arbejdssky?

Vil du vide mere?

MÅNED 1GRATIS

Fakta om arbejdsskyen

• • • •

Fjernskrivebord – nem adgang overalt Slip for at investere i licenser/hardware Få en usynlig IT-ven og skab overblik Fleksibel løsning, login til både kontor, chauffør og revisor • Del nemt ler med dine kolleger.

... eller skal vi lave et uforpligtende tilbud til dig?

Michael Wøhlk Tlf.: 7430 3312 Mail: mw@itd.dk

skarpeste Branchens

Hos ITD Servicepartner er vi i sprudlende efterårshumør og har lavet et par skarpe tilbud på iPhone 6 og 6s. Udnyt din hviletid og bestil i en fart – der er kamp om dem.

Den tynde iPhone 6 er lynhurtig og nem at betjene. Glæd dig til at tage lækre billeder og lave imponerende videoklip. Hvis du har is i maven og kan vente, kan du allerede nu forudbestille den spritnye iPhone 6s. Vi leverer, så snart den lander på vores lager.

Telefonerne sælges med ITD’s eget Mobilet-abonnement. Mobilet står for eksibilitet, så du kan tilføje datapakker, ekstra simkort eller, hvad du ellers har brug for.

* iPhone 6 og 6s: Priserne forudsætter abonnement med Fri Tale, fri sms/mms og 10 GB data til kr. 179,- pr. måned. 24 måneders binding. Mindste pris i bindingsperioden: kr. 6.295,- (iPhone 6)/kr. 7.295,- (iPhone 6s). Alle priser er ekskl. moms. Tilbuddene gælder til 15.12.2015 . Med forbehold for trykfejl og udsolgte varer.

Servicepartner®

+45 7467 1233 itd.dk

Ring til os og hør mere om vores skarpe tilbud

Morten S. Allerelli Konsulent, salg Mail: msa@itd.dk Tlf. 7430 3373

iPhone 6, 64 GB

1.999 kr.

*

iPhone 6s, 64 GB

2.999 kr.

*

Danske Busvognmænd 29

Køretøj og teknik

Magelys Pro blev præsenteret med meget ekstraudstyr, bl.a. kørestolslift med en særlig dør og et aftageligt bordarrangement, så chaufføren let kan få en handicappet passager om bord i bussen uden at skulle fjerne sæder.

Coach of the Year vinderen Iveco Magelys blev en overraskende vinder af “Coach of the Year 2016”.

Af: Ivan Stjernqvist Foto: Ivan Stjernqvist

S

om afslutning på den vellykkede Coach Euro Test 2015 i Bulgarien, trådte de deltagende medlemmer sammen.

Efter en engageret diskussion om de enkelte busser, blev der stemt – og her blev Iveco Magelys en kneben vinder af titlen “Coach of the Year 2016”.

Hædret på Busworld En af Iveco Magelys’ stærke sider er den rummelighedsfølelse og panoramaudsigt, som de buede glaspaneler i tagrundingen giver.

Den følelse af rum og åbenhed, som man møder om bord i Magelys, gør den til noget

30 Danske Busvognmænd

helt særligt oveni det eksklusive design og den raffinerede elegance, der understreger bussens høje klasse.

Med sine to forskellige længder (12,2 m og 12,8 m) og to versioner (Magelys Line og Magelys Pro), opfylder Magelys-familien de mange behov hos transportvirksomhederne inden for turist- og rutebussektoren.

På denne baggrund blev bussen præsenteret i den bedst udstyrede version, dvs.

Magelys Pro med følgende ekstraudstyr: Kørestolslift med en særlig dør og et aftageligt bordarrangement, så chaufføren let kan få en handicappet passager om bord i bussen uden

at skulle fjerne sæder, 46 Kiel lædersæder, toiletter, 3 motoriserede LCD-skærme, tilslutning til WiFi, 220V- og USB-stik, GPS og videokamera.

Som noget helt usædvanligt blandt kandidaterne anvender Magelys ikke EGR til behandling af motorens udstødningsgasser, men opnår dette alene ved brug af SCR. Iveco Cursor 9-motoren har en volumen på kun 8,7 liter, men leverer ikke desto mindre 400 hk og et drejningsmoment på 1.700 Nm ved 1.250 o/min. Den er tilpasset til ZF AS-Tronic – den automatiserede gearkasse, der giver en meget komfortabel kørsel. Brændstoffor-

Køretøj og teknik

bruget er reduceret med op til 10% sammenlignet med Euro V, takket være en 200 kg vægtreduktion og optimeret aerodynamik.

Naturligvis er Magelys rustbeskyttet med kataforese-behandling, der giver længere levetid, ligesom den er udstyret med alle de nyeste sikkerhedsfunktioner som LDWS og AEBS og omfatter en selvbærende konstruktion, der opfylder kravene til ECE R66/01 overrulningstest. Denne internationale norm sikrer, at bussens konstruktion forbliver sikker og beskytter passagererne i tilfælde af en vælteulykke.

Juryen udtaler I sin pressemeddelelse nævner ”Coach of the Year”-juryen følgende: ”Magelys er ikke et nyt navn på turistbusmarkedet, men juryen sætter pris på Euro VI-versionen, som byder på en række fornyelser, der går videre end frontens ‘Silver Smile’ styling, der nu er et karakteristisk kendetegn for alle medlemmer af Iveco-familien. Iveco har fokuseret på effektivitet i udviklingen af Magelys, og juryen har lagt vægt på, hvordan dette kommer til udtryk på en række måder, der har til formål at reducere de samlede ejeromkostninger (TCO).

En væsentlig faktor ved valget af Magelys var forholdet pris/kvalitet. Man får virkelig meget

for pengene med denne bus, som ikke går på kompromis med specifikationen eller standarden af de anvendte materialer. Endvidere er det en bus, der kan anvendes til en række forskellige formål, og som har en lang levetid”.

Sylvain Blaise, chef for Iveco Bus, erklærede: ”Vi er meget stolte over, at vores Magelys gik af med sejren og vandt hædersbevisningen “Coach of the Year 2016” efter omfattende testkørsler med deltagelse af stærke konkurrenter. Det viser, at vores bus er helt igennem attraktiv og i stand til at møde de kommende regionale og internationale ruter i Tyskland og Frankrig.”

Trofæet blev overrakt på Iveco Bus’ stand på Busworld-udstillingen i Kortrijk, Belgien.

Den sidste Iveco turistbus, der vandt titlen som International Coach of the Year, var EuroClass HD tilbage i 1995.

Magelys er ikke et nyt navn på turistbusmarkedet, men juryen sætter pris på Euro VI-versionen, der byder på en række fornyelser, der går videre end frontens ‘Silver Smile’ styling, der nu er et karakteristisk kendetegn for alle medlemmer af Iveco-familien.

Med sine to forskellige længder (12,2 m og 12,8 m) og to versioner (Magelys Line og Magelys Pro), opfylder Magelys-familien de mange behov hos transportvirksomhederne inden for turist- og rutebussektoren.

Søren Gerner Jensen Salgschef

Rent Jydsk har overtaget...

WWW.TTA-KOLDING.DK

Erhvervsbeklædning

Rent Jydsk ApS, Erhvervsbeklædning har den 15. April Industrivej 2 DK-7430 Ikast 2015 overtaget alle aktiviteter i firmaerne: TØJ TIL +45 53 56 95 45 - E-mail: sgj@jts-prol.dk ALLE og U9-FORM, Mobil: som primært sig til bus Tel.: 75 53 43 44 - Fax:henvender 97 15 34 08 og taxa markedet i Danmark.

Savner du hjælp i hverdagen?

Så lad dine kunder bestille et turtilbud direkte fra jeres hjemmeside.

TTA-firmatøj har eksisteret i 30 år og Rent Jydsk ApS har ligeledes beskæftiget sig med erhvervsbeklædning i over 20 år og vi er 4 medabejderne, der har stor ekspertise på området.

75370 TTA visitkort - Søren.indd 1

05/06/09 7:46:14

Rent Jydsk ApS agter at videreføre og servicere de nuværende og fremtidige kunder på en professionel og konstruktiv måde.

Vi videreføre firmanavnet www.tta-firmatoej.dk af hensyn til genkendeligheden for de nuværende kunder, herunder firmanavnet www.u9-form.dk Samtidig skal vi gøre opmærksom på Rent Jydsk ApS webside: www.kaarup.dk samt vores webshop: www.c2u.dk

Erhvervsbeklædning

Firmaets adresse er: Industrivej 30, 7470 Karup hanne@kaarup.dk - tlf: 40173488 - 97102766

Det er hurtigt og effektivt for begge parter.

Du får bl.a.: Kunderne kan bestille 24/7 Nemmere og hurtigere tilbud til kunderne Easy@Tour er også: Effektiv fakturering Aftalte betingelser Den komplette brancheløsning

Interesseret i at få hjælp i hverdagen?

– så kontakt Steen Baggersgaard på tlf.

7020 1548 eller sb@partex.dk IT-samarbejde – baseret på gensidig tillid!

Bogøvej 15 8382 Hinnerup

Tlf. 7020 1548

info@partex.dk www.partex.dk

Danske Busvognmænd 31

Køretøj og teknik

VDL præsenterer en ny Futura dobbeltdækker VDL-gruppen har store traditioner for at bygge dobbeltdækkere, og den fortsætter nu med Futura serien.

Af: Ivan Stjernqvist Foto: VDL

Designet er det samme som på Futura FDH2 – blot med højden til forskel.

VDL Futura FDD2 har en imponerende udstråling. Super aerodynamisk og med tydelige kendetegn fra de andre VDL rejsebusser i Futura-serien. Den store frontrude er ikke i et stykke, men sektionsopdelt.

V

DL Bus & Coach er som bekendt opstået ved, at de nederlandske busbyggere Berkhof, Bova og Jonckheere for mere end 10 år siden sluttede sig sammen under ledelse af VDL-industrigruppen. Lige siden har VDL arbejdet målrettet på at forene de tre mærkers busmodeller til et fælles program, som kunne dække alle kategorier og udnytte fordelene ved en høj grad af komponent-fællesskab.

Når det kommer til dobbeltdækkere, er det Berkhof og Jonckheere, der har stolte traditioner på dette område, og de blev forsøgt videreført i 2007 med den flotte dobbeltdækker med navnet VDL Bova Synergy. Den blev

32 Danske Busvognmænd

vist på busmessen i Herning samme år og var et af VDLs første tiltag for at føre rejsebusserne over mod Bova-mærket.

Synergy føres nu videre med den nye dobbeltdækker, der har fået navnet VDL Futura FDD2, og meningen med at samle rejsebusserne under Futura-mærket er, at de skal standardiseres med modulbygning, som kan bruges i højdækkeren Futura FHD2, mediodækkeren Futura FMD2 og dobbeltdækkeren Futura FDD2.

Designmæssigt er de tre busser lige flotte med samme elegante og dynamiske udseende, og VDL familieskabet slår meget tydeligt igennem. Det fælles design betyder også, at

mange konstruktions-komponenter kan gå igen i alle tre busser. Det gælder for eksempel hele tagkonstruktionen, som er en letvægtskonstruktion i sandwich-elementer. Den flotte og markante bagende, samt forenden, benytter også mange ens detaljer. På samme måde er hele drivakselmodulet med motor og gearkasse, samt forakselmodulet, ens på alle tre modeller.

DAF MX-13 med 510 hk De enkelte moduler fremstilles i produktionshallerne hos VDL Bus Moduler i Valkenswaard og bliver sektionssamlet, inden de på et kort samlebånd i en separat hal færdigsamles til

Køretøj og teknik

Chaufførpladsen er nyindrettet, meget elegant og funktionel – og så har chaufføren et særligt fint udsyn skråt fremad og opad mod højtsiddende lyskurve. Det har man opnået ved at vinkle det øverste gulv foran første sæderække med et knæk på 25 grader.

På underetagen er loftshøjden så fin som 1,855 m, og på den øverste etage er den 1,720 m.

Trappen til overetagen er elegant og ergonomisk.

Alle hjørner og kanter er behageligt afrundet.

de komplette busser. På den måde bliver de mere ’snavsede’ processer holdt adskilt fra de ekstremt rene samlebåndsprocesser.

Motorerne kommer den korte vej fra DAF i Eindhoven, og herfra leveres den 13 liter MX-13 motor på 510 hk med det ekstremt fine drejningsmoment på 2500 Nm. Det er en moderne 12,9 liters motor med et højtryks Common Rail indsprøjtningssystem, der yder op til 2500 bars tryk. Den brændstoføkonomiske motor bliver turboladet med en VGT turbo (variabel geometri), og serviceintervallet er så fordelagtigt som 90.000 km. Standardgearkasse er ZF AS Tronic 12 AS med overdrive, og med en bagakseludveksling på 2, 93:1 giver det en hastighed på 100 km/t med kun 1230 motoromdrejninger pr. minut.

øverste gulv foran første sæderække med et knæk på 25 grader. For passagererne på første række giver dette en udmærket fodstøtte, og for chaufføren giver det et godt udsyn til spejle, lyskurve m.v. Bagagerummene er let tilgængelige med regulære rum og en samlet kapacitet på 9,3 kubikmeter.

Sikkerhedsmæssigt er Futura FDD2 naturligvis udstyret med al det, der bliver lovkrav fra 1. november 2015. VDL Futura dobbeltdækkeren havde verdenspremiere på Busworld med produktionsstart umiddelbart efter.

Længde 13,1 eller 14,1 meter VDL Futura dobbeltdækkeren FDD2 bliver bygget i to længder – 13,085 m med plads til op til 84 passagerer, og i længden 14,145 m med plads til op til 96 passagerer. På underetagen er loftshøjden så fin som 1,855 m, og på den øverste etage er den 1,720 m.

Chaufførpladsen er nyindrettet, elegant og funktionel – og så har chaufføren et særlig fint udsyn skråt fremad og opad mod højtsiddende lyskurve. Det har man opnået ved at vinkle det

Hele tagkonstruktionen, som er en letvægts konstruktion i sandwich-elementer, er en fælleskomponent med Futura FDH2.

Danske Busvognmænd 33

Køretøj og teknik

Højere ydelse og lavere forbrug

Hvis nogle konkurrenter skulle gå med drømme om at slå Actros i ”FuelDuel”, skal de nu stramme sig yderligere an med 3%.

– Daimler lancerer næste generation af OM 471 motoren Den kun fire år gamle OM 471 dieselmotor på 12,8 liter er allerede fremstillet og solgt i et antal af 250.000 enheder, og nu er tiden inde til en kraftigt opdateret version.

Af: Ivan Stjernqvist Foto: Daimler

Ny generation Når det har kunnet gå så hurtigt med at nå en kvart mio. enheder, skyldes det, at OM 471 er blevet en rigtig ”verdensmotor”, der hurtigt har vundet indpas som drivkraft i Daimler-familiens mange køretøjer i alle verdensdele.

I USA har de konservative ”Fleet Owners” taget motoren til sig som deres egen og bestiller (stadig) Freightliners forskellige produkter med Detroit Diesel DD12. Den er identisk med Mercedes-Benz OM 471, og når det amerikanske marked vælger den motor, løber salgstallene rigtig hurtigt. Daimlers motorfabrik, Detroit Diesel i Redford, Michigan, har haft stor indflydelse på tilblivelsen af OM 471, og især det lave brændstofforbrug kan tilskrives de dygtige motorudviklere hos Detroit Diesel. Sammen med Daimlers store succes i Europa har det således allerede nu

34 Danske Busvognmænd

bragt salgstallene op over 125.000 enheder for den første generation af OM 471 motoren.

Lige siden lanceringen i 2011 har udviklingsingeniørerne i Detroit og Mannheim arbejdet på at videreudvikle det moderne OM 471 motorkoncept – med to overliggende knastaksler og Common Rail X-Pulse indsprøjtningen – og nu er tiden inde til at lancere den næste generation.

Samme retning Når man skal optimere en dieselmotor til erhvervsmæssig brug i tunge køretøjer, er især tre ting vigtige: Dieselforbrug, dieselforbrug og dieselforbrug! Først derefter kommer forhold som effekt, moment, kørbarhed og holdbarhed. Alverdens lastbilejere bedømmer primært en dieselmotor på brændstofforbru-

get. Sådan er det, og først senere i forløbet tænkes der på ydelser i form af effekt og drejningsmoment.

Når en Euro 6 dieselmotor skal trimmes til lavt forbrug, er der forskellige ”knapper”, der kan drejes på, men stiller man lidt på den ene knap, kan man være sikker på, at der skal kompenseres ved at dreje modsat på en anden – ellers overskrider man de snærende Euro 6 emissionsgrænser.

Som en sidegevinst til arbejdet med at gøre OM 471 endnu mere brændstoføkonomisk, er det lykkedes at hæve drejningsmoment og effekt, så OM 471 nu byder på endnu mere attraktive ydelser.

De tre basisversioner med 421, 449 og 476 hk vil nu kunne fås i en særlig ”Top-Torque” version, hvor der frigives ekstra 200 Nm drej-

Køretøj og teknik

Som en sidegevinst til arbejdet med at gøre OM 471 endnu mere brændstoføkonomisk, er det lykkedes at hæve drejningsmoment og effekt, så OM 471 nu byder på endnu mere attraktive ydelser.

De to røde indløbskanaler antyder, at den nye turbo arbejder asymmetrisk, og at EGR-tilførslen kan reguleres fra 0-100%. ningsmoment, når der køres i højeste gear i PowerShift 3. Formålet med den ekstra trækkraft i højeste gear er, at køretøjet nu kan blive ”hængende” lidt længere i 12. gear, selv ved lave hastigheder på en ”Bundesstrasse”.

For at udnytte det højere motormoment ved lavere omdrejninger har Actros fået en ny bagakseludveksling, som er 3% hurtigere. Derved sænkes motoromdrejningerne tilsvarende ved uændret hastighed.

Finpudsning OM 471 motoren har gennemgået en lang række små og større ændringer. Såvel på hardwaren som på softwaren. Det unikke X-Pulse indsprøjtningssystem fra

De nye ydelser for OM 471 version 2: Effekt

Drejningsmoment

421 hk

2100 Nm + Top-Torque 200 Nm

449 hk

2200 Nm + Top-Torque 200 Nm

476 hk

2300 Nm + Top-Torque 200 Nm (Også til busser)

510 hk

2500 Nm (Også til busser)

530 hk

2600 Nm

Danske Busvognmænd 35

Køretøj og teknik

Bosch er Daimler stadig ene om at benytte, og det er nu blevet finpudset yderligere: Det maksimale railtryk er hævet fra 900 bar til 1.160 bar, og med trykforstærkning ved dyserne giver dette automatisk et max. indsprøjtningstryk på 2.700 bar. Dyserne er nu med 8 huller (tidligere 7), og sammen med det øgede tryk giver det mulighed for at indsprøjte mere diesel på kortere tid.

Den store fordel ved X-Pulse er som bekendt, at det enkelte indsprøjtningsforløb frit kan formes efter mange parametre. Det kræver en enorm indsats af programmørerne, men så bliver den enkelte indsprøjtning også optimal i alle situationer, lige fra fuldlast i koldstartsfasen, til dellast ved start-stop kørsel i myldretiden.

Den fuldt fleksible X-Pulse indsprøjtning får Daimler god brug for til at følge den nye asymmetriske turbo, som virkelig åbner nye muligheder for at regulere brugen af EGR. Turboen har hele tiden været med fast geometri, men med et asymmetrisk indløb mellem cylinder 1, 2 og 3 på den ene side og cylinder 4, 5 og 6 på den anden side. Det har fungeret sikkert og ukompliceret, men Daimler har ønsket større mulighed for at blande EGR luft (1, 2, og 3) med ikke-EGR luft (4, 5 og 6). Den nye turbo, som Daimler nu selv

Indsprøjtningsudstyret fra Bosch, som Daimler kalder X-Pulse, er frit tilgængeligt på markedet, men hidtil er Mercedes-Benz ene om det.

fremstiller på fabrikken i Mannheim, er forsynet med en ny, elektronisk styret EGR-ventil, der kan blande fuldstændig frit i forholdet 0 til 100%. Det vil sige, at OM 471 under visse betingelser kører helt uden EGR (SCR only), og under andre betingelser kører med op til 100% EGR. Selvfølgelig ganske kortvarigt, og herunder arbejder de 3 forreste cylindre med 0% indsprøjtning, mens de 3 bageste arbejder med 100% indsprøjtning. Det klarer X-Pulse også!

Den nævnte situation kan betegnes som en hurtig temperaturstyring, men det er også vigtigt i tid, hvor partikelfilteret helst skal regenerere automatisk. Altså uden indsprøjtning af ekstra dieselolie, blot til opvarmning af partikelfilteret.

Mere AdBlue Det skal også nævnes, at OM 471 har fået hævet kompressionsforholdet afgørende – nemlig fra 17,3: 1 til 18,3: 1. Det er øgning på

6% og sammen med Daimlers strategi om, at EGR-raten skal reduceres mest muligt, opnås et lavere forbrug i hele køreområdet. Lavere EGR-rate og øget kompression betyder mere effektiv forbrænding ved højere temperatur, hvilket er godt for motoreffektiviteten og giver lavere brændstofforbrug. Desværre udvikles der også langt flere NOx’er, som så skal fjernes ved hjælp af mere AdBlue i den forbedrede SCR-katalysator.

Men da AdBlue er billigere end dieselolie, bliver den økonomiske balance alligevel forbedret – EGR contra SCR bliver i sidste ende en balancegang!

Kort fortalt, så falder dieselforbruget med ca. 3%, mens AdBlue forbruget stiger fra 2,5% til 5,0%. Det skal blive interessant at følge OM 471’s brændstofforbrug, når den nye motor-generation begynder at dukke op i sammenlignende testkørsler.

ROI 12 - 18 måneder.

Bliv miljøbevist ! Rens og genbrug vandet fra din bus eller lastvognsvask.

Store besparelser på drikkevands samt afledningsafgift.

Ved tilførsel af regnvand via en tank fra tagflader eller parkeringspladsen, vasker man helt uden købt vand.

Anlægget er online, leveret monteret og igangsat, selvrensende og kræver kun service 1 gang årligt.

Bio Unit genbruger brøndsystemer og tilført vand 100 pct. Få et uforbindende tilbud, kontakt:

Barfodsvej 4 - 9700 Hjørring Tlf: 27 10 80 20 36 Danske Busvognmænd

E-mail: mr@accleantech.com

www.accleantech.com

VIDSTE DU ... at du som medlem af Danske Busvognmænd kreds 3 kan høre Trafik- og Byggestyrelsen fortælle mere om de nye regler for speciel rutetilladelse 3. november hos Volvo Truck Center, Taastrup.

Læs mere på db-dk.dk under ’Selvbetjening – Arrangementer’.

KORT OM...

SPECIALKØRSEL

Ikast-Brande: Flextrafik leverer ikke Ikast-Brande Kommune vil trække sin specialkørsel ud af flextrafik. Den beslutning er taget på baggrund af erfaringer med hensyn til både økonomi og service, som kommunen har gjort sig siden 15. marts 2015, hvor de tre kørselsordninger, daghjem, læge/speciallæge samt syge elever blev overdraget til Midttrafik. Forhåbningerne om besparelser på området er ikke blevet indfriet og er i nogle tilfælde blevet til meromkostninger.

Udmeldingen fra Ikast-Brande Kommune vækker interesse hos Danske Busvognmænd. Der er meget opmærksomhed om besparelser og nedskæringer inden for kørselsområdet i den kommunale sektor for tiden, og mange peger på trafikselskabernes flextrafik som en måde at opnå besparelser. ”Ikast-Brande Kommune vil nu udbyde kørslen selv. Vores erfaring siger, at hvis kommunerne udbyder deres kørselsordninger på den rigtige måde, kan de sagtens indfri deres ønsker om besparelser, uden at det går ud over den service, der leveres til borgerne. Vi vil med stor interesse følge den videre udvikling i Ikast-Brande Kommune,” udtaler Lasse Repsholt, chefkonsulent i Danske Busvognmænd.

Forenkling trådt i kraft Fremover vil myndigheder ikke kræve, at der ansøges om tilladelser til speciel rutekørsel, men i stedet kræve, at vognmanden og ordregiver skal indgå en kontrakt om rutekørsel.

Denne kontrakt skal så medbringes i bussen under kørslen for at dokumentere, at der er tale om speciel rutekørsel.

For almindelig rutekørsel vil der fortsat være krav om, at Trafikstyrelsen skal udstede en rutetilladelse.

Ligeledes vil der for speciel rutekørsel med uddannelsesøgende mellem bopæl og uddannelsessted eller mellem uddannelssessteder (skolekørsel) og for kørsel med arbejdstagere mellem bopæl og arbejde (arbejdstagerkørsel) fortsat være krav om tilladelse til speciel rutekørsel. ”Det er vigtigt at understrege, at reglerne om speciel rutekørsel, herunder afgiftsregler, moms, køre- og hviletid og så videre fortsat gælder.

Vi har været i dialog med Trafikstyrelsen om emnet og blandt andet peget på, at rutetilladelserne i dag blandt andet har betydning i forhold til afgifter på busserne, moms og Rigspolitiets håndhævelse af køre- og hviletidsreglerne. Det er vigtigt, at det nye system med kørselskontrakter ikke er en hindring for en rimelig og konsekvent håndhævelse af disse regler,” udtaler Lasse Repsholt, chefkonsulent i Danske Busvognmænd.

Danske Busvognmænd 37

Køretøj og teknik

Med det radarbaserede AEBS vil chaufføren få en advarsel – både som et kraftigt lyssignal og et kraftigt lydsignal – som indikerer, at en påkørselsulykke er nært forestående. Hvis chaufføren ikke reagerer på advarslen, indledes en kraftig opbremsning.

Især den kommende elektroniske nødbremse (ABA3) giver et overbevisende indtryk, når en højdækker turistbus med 80 km/h kører ”blindt” mod en opstillet personbil.

I anledning af de skærpede sikkerhedskrav til køretøjer i alle vægtklasser havde Daimler arrangeret en kæmpe demonstration på den endnu ikke ibrugtagne del af lufthavnen Berlin Schönefeldt.

Dels i en stor hangar, dels på de ikke ibrugtagne startbaner.

Daimler går foran med sikkerhed Mercedes-Benz og Setra busser er fortsat førende, når det gælder sikkerhed.

Af: Ivan Stjernqvist Foto: Ivan Stjernqvist

Sikkerheden øges Fra november måned 2015 skærpes kravene til tunge køretøjers køresikkerhed endnu en gang. Derefter skal alle nyregistrerede lastbiler og busser være forsynede med et såkaldt nødbremseanlæg (AEBS, eller bremseassistent), samt en såkaldt ”linjevogter” (eller sporassistent). Det førstnævnte system (også kendt under betegnelsen ACC) er radarbaseret – og findes i sin grundform allerede på markedet, hvor det er værdsat af mange køretøjsejere. Det sidstnævnte system er kendt som LGS (Lane Guard System) og består af et eller to digitale kameraer i forruden, hvor de følger vejens kantlinjer og benytter de indkomne

38 Danske Busvognmænd

signaler til at assistere chaufføren med at holde køretøjet i den rette position på vejbanen.

Dette system har Daimler (og andre) benyttet i snart 15 år – og for ACC gælder, at det har været kendt i snart 10 år.

Der er altså tale om gennemprøvede og værdsatte elektroniske assistentsystemer, der nu bliver lovpligtige og skal til at arbejde sammen samtidig med, at funktionskravene øges. Det endelige mål, som træder i kraft 3 år senere (efterår 2018) er, at AEBS skal fungere som en ægte nødbremse, der automatisk vil foretage en fuldbremsning, hvis chaufføren af den ene eller anden grund skulle svigte.

En del køretøjsfabrikanter er allerede klar til at opfylde de strengere 2018-krav, men nogle er ikke, og derfor har EU set sig nødsaget til kun at lade de ”milde” krav træde i kraft nu – altså pr. november 2015. De nye krav er todelte: 1: Dem, der knytter sig til kamerainstallationen LGS og 2: Dem, der knytter sig til radarøjet i fronten Den førstnævnte ”linjevogter” skal forhindre, at chaufføren utilsigtet forlader sin vejbane og havner i rabatten eller i grøften. Til dette system kan der kobles et opmærksomhedssystem, som holder øje med chaufførens

Køretøj og teknik

ratbevægelser i forhold til kantlinjernes placering. Er der ikke naturlig overensstemmelse, kommer der en advarsel frem på instrumentbordet om, at chaufføren bør holde en pause.

Ved det sidstnævnte, radarøjet (AEBS), vil chaufføren få en advarsel – både som et kraftigt lyssignal og et kraftigt lydsignal – som indikerer, at en påkørselsulykke er nært forestående. Hvis chaufføren ikke reagerer på advarslen, indledes en kraftig opbremsning.

EPS i turistbusser har branchen værdsat i snart mange år – og en rigtig demonstration gør stadig et stort indtryk.

Overbevisende demonstration I anledning af disse skærpede sikkerhedskrav til køretøjer i alle vægtklasser havde Daimler arrangeret en kæmpe demonstration på den endnu ikke ibrugtagne del af lufthavnen Berlin Schönefeldt. Med hele programmet af varebiler, minibusser, lastbiler og rejse- og bybusser blev der gennemført overbevisende demonstrationer på de mange elektroniske assistent-systemer, som nu kommer på markedet.

Især den kommende elektroniske nødbremse (ABA3) giver et overbevisende indtryk, når en højdækker turistbus, med 80 km/t, kører ”blindt” mod en opstillet personbil.

Denne del af de nye regler bliver dog først lovkrav fra 2018 – men Daimler (og andre) er allerede klar. Tre år før tid.

ALT I GLAS...

www.sydglas.dk

Professionelt håndværk

Danmarks største busrudelager

www.busruder.dk

r

Vi er specialister i montering af autoruder til busser, last- og personvogne m.m.

Leveres/ monteres hos Dem eller på vores værksted.

ALT I OMPOLSTRING Sæder - Loft - Sider GuLvtæppe - Gardiner

nakkeskånere - nakkestykker i "ruskind"

24 h BusService Glasspecialisten

• Frontruder -din sikkerhed for kvalitet • Stenslagsreparationer • Sideruder • Specialværktøj • Bagruder • Renovering af • Glasforsegling (Ombrello) termoruder Vi samarbejder med alle forsikringselskaber.

Sydglas Danmark Håndværkersvinget 12 6360 Tinglev

Afdeling Øst Vallensbækvej 46 hal A 2605 Brøndby.

DØGNVAGT Tlf.: 7464 4189 • info@sydglas.dk

Brodering af logo og numre på nakkeskånere. vi ompolstrer din chaufførstol - medens du venter.

Gulvtæpper - presenninger m.m.

Vi har ca. 100 forskellige plys til reparation af din bus.

Ring og få et uforpligtende tilbud - tlf. 74 56 29 97

Christiansfeld Autopolstring Industrivej 14 - 6070 Christiansfeld - tlf. 22 60 90 00 Danske Busvognmænd 39

Køretøj og teknik

Ny brilleteknologi skal øge trafiksikkerhed og køreglæde Vognmand Jesper Blach har testet de nye ZEISS DriveSafe brilleglas for Busmagasinets læsere. Han oplever, at han ser bedre, når han kører i al slags vejr, og han føler sig mere tryg med sidespejlene, og det er blevet lettere at bakke ind i en smal garage.

Af: Redaktionen Foto: Michael Branner, Jesper Blach

I

samarbejde med ZEISS præsenterer optikerkæden NYT SYN nu som de første i Danmark et helt nyt glas, DriveSafe, der er specielt designet til at opfylde synsbehovene hos personer, som ønsker en mere sikker og behagelig oplevelse, når de kører bil, bus eller lastbil.

Jesper Blach, Blachs Turisttrafik, har modtaget og testet de nye ZEISS DriveSafe for Busmagasinet. ”Mit syn er blevet langt skarpere, og jeg føler mig mere tryg. Jeg ser bedre, når jeg kører om dagen, om aftenen, om natten og i regnvejr, og når jeg cykler på landevejen eller i skoven. Jeg har fået et langt bedre blik for de små detaljer. Når jeg kører mountainbike, kan jeg se alle græsstråene og de små trærødder i skovbunden. Når jeg kører bus, kan jeg langt klarere læse de små detaljer i instrumentbordet, og jeg føler mig mere tryg med sidespejlene. Endvidere oplever jeg også en forbedring, når jeg, ofte med solen

i øjnene, skal bakke bussen ind i en mørk garage med ½ meter på hver side,” fortæller Jesper Blach.

Jesper Blach fik sine nye briller hos ZEISS NYT SYN Farum. ”Det var en meget positiv oplevelse, og jeg er forundret over så meget teknik, optikeren Nikolai Bøving har, og hvor meget han kunne fortælle om mine øjne.”

Jesper Blach vil klart anbefale andre at prøve de nye ZEISS DriveSafe glas. ”Jeg er vildt glad for mine nye briller og føler mig generelt mere tryg, og i første omgang kan man jo få lavet en synstest hos NYT SYN og opleve forskellen.”

Buskørsel kan være en udfordring for alle ”Nu er der, mere end nogensinde tidligere, hjælp at hente, hvis du f.eks. generes af blænding fra modkørende biler om natten, eller du oplever, at du ikke kan registrere genstande hurtigt nok, når du kører under

forhold med svag belysning, f.eks. på en mørk regnvejrsdag, i tusmørke eller om natten. Bus- og bilkørsel kan virkelig være en udfordring for alle, uanset hvor langt man kører, og derfor er et godt syn vigtigt for livskvaliteten og trafiksikkerheden”, siger Jakob Søholt Kommerciel Fagnørd, NYT SYN.

Reaktionstid En bilist med et normalt syn har i dagtimerne en reaktionstid på omkring ét sekund. Om natten fordobles reaktionstiden. Har bilisten nedsat syn eller dårligt tilpassede briller, kan reaktionstiden fordobles eller tredobles.

(Kilde Vejdirektoratet)

Jesper Blach Blachs Turisttrafik holder til i Lyngby nord for København. Selskabet består af Jesper Blach, 59 år, og hans søn. De har to busser og udfører næsten alle slags kørselsopgaver inden for landets grænser. Bl.a. har Jesper Blach kørt med udflytterbørnehaver i 35 år, hvilket han stadig nyder. Han kører meget på Nørrebro og Vesterbro, og han foretrækker at køre i byen fremfor på motorvejen, for det kræver et godt blik for detaljerne. Fritiden tilbringes ofte på en racercykel eller en mountainbike. I år har Jesper Blach for første gang deltaget i Danmarks længste motionscykelløb Aarhus – København.

40 Danske Busvognmænd

Køretøj og teknik

ZEISS DriveSafe Der ligger intensiv forskning bag de nye glas, der er udviklet af ZEISS i samarbejde med den tyske bilindustri og kan købes hos NYT SYN over hele landet.

I markedsundersøgelser med brillebrugere har ZEISS identificeret de 3 største udfordringer for synet under kørsel: • Dårligt syn under forhold med svagt lys såsom regnvejr, tusmørke eller om natten • Blænding fra modkørende biler om natten og genskin fra våde veje • Vanskeligheder med at fokusere, når blikket skifter mellem vejen og instrumentbrættet

Jesper Blach, Blachs Turisttrafik har fået nye ZEISS DriveSafe glas, der er specielt designet til at opfylde synsbehovene hos personer, som ønsker en mere sikker og behagelig oplevelse, når de kører bil, bus eller lastbil. ”Jeg er vildt glad for mine nye briller og føler mig generelt mere tryg, og i første omgang kan man jo få lavet en synstest hos NYT SYN og opleve forskellen.”

Reduceret blænding om natten fra modkørende biler og vejbelysning er en af de helt store fordele ved DriveSafe. ZEISS DriveSafe er brilleglas, der er specielt designet til at opfylde synsbehovene hos personer, som ønsker en mere sikker og behagelig oplevelse, når de kører bil.

Udover at afhjælpe blænding fra modkørende og øge synets registreringstid gør brillerne ifølge Jakob Søholt det også nemmere at refokusere, når blikket skifter mellem vej, instrumentbræt og sidespejle. ”Mange er simpelthen ikke klar over, hvor meget mørket hæmmer deres syn og reaktionstiden nedsættes markant for alle. Af hensyn til trafiksikkerheden og ikke mindst ens egen livskvalitet kan det være en god ide for alle at få trafiksikret deres syn, og de nye DriveSafe glas kan hjælpe de fleste.”

Jakob Søholt forklarer endvidere, at NYT SYN anvender den ZEISS-udviklede specialteknologi i.Profiler til kontrol og måling af

nattesyn, der er 25 gange mere nøjagtig end traditionelle synsprøver.

Teknologien i i.Profiler er en overbygning på en traditionel synsprøve, hvor man måler over 2.500 referencepunkter ved hjælp af infrarødt lys, der sendes ind på nethinden.

Ideen er lige så enkel, som den er logisk. ”Vi måler ikke kun øjet, mens det har de bedste betingelser, men også under lysforhold, hvor øjet skal yde sit bedste for at se klart. Derfor kan vi kortlægge øjets styrker og svagheder langt mere præcist, end man kan i en traditionel synsprøve, og det betyder, at vi kan slibe brilleglas, der passer langt mere præcist til øjnenes behov.”

ZEISS DriveSafe består af tre elementer, så det bliver mere sikkert og behageligt at køre bil.

• Der tages hensyn til pupilstørrelsen under forhold med svagt lys • Overfladebehandling reducerer blændingen med op til 64% • I glassene er der en mellemzone, som er op til 43% større, for at gøre det nemmere at fokusere, når man flytter blikket frem og tilbage mellem instrumentbræt og spejle.

Glasset har også op til 14% større afstandszone og giver dermed et bredere overblik over vejen.

De nye glas fås både som enkeltstyrke- og progressive glas. Samtidig er glassene tilpasset hverdagsbrug.

Reduceret blænding om natten er en af fordelene ved DriveSafe. DriveSafe er brilleglas, der er specielt designet til at opfylde synsbehovene hos personer, som ønsker en mere sikker og behagelig oplevelse, når de kører.

Danske Busvognmænd 41

Foreningen

På www.gådigital.dk kan du tilmelde dig arrangementerne og søge inspiration til IT i din virksomhed.

Indhold på Gå digital

Side 1 af 29

Side 2 af 8

Vi skal videre med IT i busbranchen Busbranchen er – som mange andre brancher – blevet meget digitaliseret. Men vi skal videre med IT i busbranchen. Det er i hvert fald målet med det partnerskab og den række af arrangementer, som Danske Busvognmænd medvirker til sammen med Erhvervsstyrelsen og de andre erhvervsorganisationer på transportområdet.

Af: Redaktionen Foto: Colourbox

K

om til arrangementerne og hør, hvordan du kan bruge IT-løsninger til at optimere kørselsplanlægning, administration samt online salg eller markedsføring. Du får svar på, hvilke overvejelser, du skal gøre dig, så du vælger den helt rigtige IT-løsning for din virksomhed.

tere at styre det administrative arbejde i din virksomhed, og de kan også hjælpe dig med at få sat din kørsel i system, så du udnytter ressourcerne bedst muligt og dermed sparer tid og penge.

Det behøver ikke være svært at komme i gang med at anvende nye IT-løsninger, men nogle virksomheder tøver, fordi de tror, at det er både dyrt og besværligt. Men skal virksomheden overleve i en tid med stor konkurrence, er det faktisk risikabelt at lade være.

…eller om at blive synlig og få flere kunder Vælger du at benytte online salg og markedsføring, kan du opnå større synlighed på nettet, og det betyder flere kunder i kartoteket. Også de sociale medier kan hjælpe din virksomhed, fordi der her er mulighed for at gå i dialog med kunderne.

IT kan f.eks. handle om at gøre arbejdet lettere…

IT-løsninger kan være med til at gøre det let-

Vigtigt med inspiration udefra Chefkonsulent Lasse Repsholt har været med i forberedelserne af arrangementerne. Han

42 Danske Busvognmænd

lægger vægt på, at det giver mulighed for at få inspiration udefra: ”Jeg tror, at alle kender situationen, hvor man først og fremmest søger vejledning og inspiration inden for den branche, man kender. Dukker man som busvognmand op til disse arrangementer, er der i stedet chance for at hente inspiration, erfaringsudveksling eller gode råd fra personer helt udenfor busbranchen. Det kan være meget værd,” udtaler han.

Foreningen

Hvordan kommer jeg i gang?

Du kan tilmelde dig et forløb, hvor du kan få overblik over dine muligheder for at høste gevinster ved IT-anvendelse – og få vejledning til at komme godt i gang med at vælge den rigtige IT-løsning for dig.

Arrangementerne består af et forløb med et inspirationsmøde og to sammenhængende workshops. Det er muligt at vælge, om man kun vil deltage i et inspirationsmøde, eller om man vil deltage i hele forløbet. Endelig kan man også vælge udelukkende at deltage i de to workshops.

Arrangementerne er fordelt på tre dage og løber af stablen over tre uger, hvor du skal regne med sætte cirka 3 timer af til hvert arrangement. Vi lover, at du bliver inspireret! Du kan deltage på følgende datoer: Sjælland • Inspirationsmøde Høje Taastrup: 2. november 2015 • Workshop 1+2 Ishøj: 9. november og 16. november 2015 Jylland • Inspirationsmøde Aalborg: 4. november 2015 • Workshop 1+2 Aalborg: 11. november + 18. november 2015 Vi har 40 pladser på hvert arrangement, så skynd dig at tilmelde dig på www.gådigital.dk Her kan du også se programmerne.

Der er et naturligt forløb i arrangementerne. Først et inspirationsmøde og så to workshops til først at afdække behovet – og så komme konkret i gang.

TechHouse.dk Nørregade 13 2. 4100 Ringsted Tlf 32 222 333 info@techhouse.dk www.webtour.dk

Kan du bruge en fleksibel IT løsning?

Så har vi stor erfaring i at tilpasse vores webTour moduler til netop din transportvirksomhed…

DANMARK

Udvendige og indvendige LED-informationsskilte • • • • •

Booking – Disponering – Planlægning Webbaseret – Webbooking Integration til GPS (Garmin og TomTom) Integration til Finans (C5 og e-conomic, m.fl.)

Kompatibel på SmartPhones og Tablets

●

●

●

28 ●

●

our…”

T b e w f a gere “Vi er bru inibusser M & t is r u T Nygaards

●

12 års fabriksgaranti på alle LED-skilte.

Ingen irriterende småregninger i garantiperioden.

De bedste kvalitetsdioder med en meget høj opløsning gør skiltene lette at læse både på lang afstand og i solskin.

Automatisk stoppesteds-avertering med syntetisk tale.

12 volt skilte til minibusser – strøm skal bare tilsluttes, så virker de.

Centrallager af reservedele findes i Karlslunde.

Hanover Danmark . Kurt Skousgaard Motorgangen 13-15 . 2690 Karlslunde Tlf. 46 59 58 95 . Mobil 22 21 58 95 E-mail: kurt@hanoverdanmark.dk . www.hanover.dk Teknisk support / service Jylland / Sjælland: Ole Frier-Meineche . Tlf. 27 61 27 60.

Danske Busvognmænd 43

Ifølge lovgivningen skal man blot have taget alle fem kursusdage inden for et år.

H kursuUsSK dag !

Foreningen

Relevante uddannelsesforløb kræver planlægning Det ærgrer, men undrer ikke Michael Ødorf og Morten Karmisholt, fra henholdsvis Learnmark Horsens og Selandia, at mange buschauffører ikke oplever den lovpligtige efteruddannelse som relevant for deres arbejde. De påpeger dog, at uddannelsesinstitutionerne gerne udbyder flere busspecifikke efteruddannelser, men at det kræver opbakning – og ikke mindst tilmeldinger fra branchen – hvis de skal afholdes.

Af: Michael Branner Foto: Colourbox

I

juli måned offentliggjorde Danske Busvognmænd den foreløbige evaluering af den lovpligtige efteruddannelse for busog godschauffører.

En af undersøgelsens konklusioner var, at en stor andel af chaufførerne ikke oplever efteruddannelsen som relevant for deres arbejde (se tabel 1). Endvidere var det tydeligt, at mange chauffører og vognmænd gerne accepterede længere transporttid til deres uddannelsessted, hvis efteruddannelsens indhold var mere relevant. Alligevel betød

44 Danske Busvognmænd

den geografiske placering bemærkelsesværdigt meget ved valg af deres seneste efteruddannelse.

Ringer for sent Ifølge Morten Karmisholt og Michael Ødorf er det særlig turistbuschaufførerne, som er i farezonen for at ende på et ”blandet hold” med både godschauffører og buschauffører fra den kollektive trafik, hvor det er svært at tilrettelægge undervisningen, så den bliver relevant for alle.

”Vi er sådan set imod blandede hold, for de passer slet ikke ind i billedet,” lyder det enstemmigt fra Morten Karmisholt og Michael Ødorf. ”Men ofte ringer chaufføren og vognmanden få dage før deres førerkort udløber, og det er simpelthen for sent til, at vi kan få folk på et relevant kursus,” uddyber Michael Ødorf.

Der er langt flere godschauffører end buschauffører og dermed også langt flere hold for godschauffører. Når en turistbuschauffør skal på efteruddannelse i en fart – inden hans

Foreningen

førerkort udløber – bliver det derfor tit på et blandet hold med både gods- og rutebuschauffører. ”Det er egentlig ret fjollet, for hvad i alverden skal en buschauffør lære at surre last for?” tilføjer Michael Ødorf.

Turistbuschauffører særligt ramt En anden udfordring for især turistbuschauffører er, at der her i landet kun er to uddannelsesinstitutioner, der må undervise i det af Trafikstyrelsen godkendte 5 dages turistbuskursus: Learnmark Horsens og Selandia i Slagelse. Blandt buschaufførerne oplever turistchauffører også i højere grad end rutechauffører – der kan tage særligt målrettede kurser i det meste af landet – at efteruddannelse ikke er relevant for deres daglige arbejde (se tabel 1).

Det gør det heller ikke nemmere, at opbakningen til kurser målrettet turistbuschauffører ikke er særlig stor: ”Jeg spurgte engang flere større busoperatører, hvordan et relevant efteruddannelseskursus skulle se ud og sammensatte et forløb efter det. Desværre meldte kun seks elever sig til kurset, så det måtte vi aflyse,” beretter Michael Ødorf.

Han kan godt sætte sig ind i, at chauffører og vognmænd ikke ønsker at rejse på tværs af landet for at deltage i det lovpligtige kursus målrettet turistchaufførerne. Og finder

det oplagt, at Learnmark Horsens i højere grad låner deres godkendelse ud til andre AMU-centre eller på anden vis sørger for at sprede kurserne mere ud i landet. ”Så skal vi naturligvis sørge for, at der er en vis ensartethed, så de forskellige skoler ikke har forskellige kurser. Men AMU-centrene skal være bedre til at snakke sammen, det vil jeg gerne medgive,” udtaler Michael Ødorf og tilføjer, at den løsning også er afhængig af, at chauffører og vognmænd melder sig til i god tid.

En anden løsning er at udnytte muligheden for at splitte det lovpligtige kursus op i tre og to dage. ”Ifølge lovgivningen skal man blot have taget alle fem kursusdage inden for et år,” forklarer Morten Karmisholt. ”Det åbner for, at buschaufførerne kan tage de tre obligatoriske dage et hvilket som helst sted i landet og så vente, indtil der er nok deltagere til at lave et mere målrettet hold for de sidste to dage. Det kræver naturligvis, at man er lidt mere fleksibel med hensyn til beliggenhed og tidspunkt for de sidste to dage af kurset.”

Slå virksomhederne sammen Begge uddannelsesansvarlige gør opmærksom på, at de både er bundet af den konkrete lovgivning på området og af økonomiske begrænsninger. Men de er begge overbeviste om, at chaufførerne vil få en del mere ud af

Mulighederne Når en buschauffør skal på den lovpligtige efteruddannelse, er der flere muligheder: 1. Færdige pakker bestående af fem dage • Rute- og bybuschauffør (kursuskode: 40527) • Turistbuschauffør (kursuskode: 40528) – OBS udbydes kun hos Learnmark Horsens og Selandia.

2. Sammensat pakke bestående af tre obligatoriske dage og to valgfrie, som frit vælges på listen over godkendte kurser.

Det er pt. ikke muligt at tage køreteknik som en del af de færdige pakker.

For flere udbudte kurser er det en forudsætning for gennemførelse, at der er nok tilmeldinger.

Tabel 1: Jeg oplevede mit seneste efteruddannelseskursus som relevant for mit arbejde.

Turistbuschauffør

Rutebuschauffør

Meget uenig /Uenig

32%

14%

Hverken/eller

23%

11%

Meget enig /enig

45%

72%

Total (antal)

100% (71)

100% (27)

Blandt buschaufførerne er det særligt turistbuschaufførerne, der oplever at uddannelsen ikke er relevant. Kun under halvdelen af disse (45%) er enige i, at sidste efteruddannelseskursus var relevant for deres arbejde. Kilde: Danske Busvognmænd/ITD

Tabel 2: Ville du acceptere længere transporttid til et uddannelsessted hvis indholdet var relevant for netop dig?

Andel af kursister der fandt indholdet af efteruddannelsen relevant I høj grad

57%

I nogen grad

49%

I mindre grad

41%

Slet ikke

48%

Hovedtotal (antal)

49% (252)

Der er en tendens til, at de chauffører, der accepterer længere transporttid til uddannelsesstedet, i højere grad finder efteruddannelseskurset relevant. Det ville derfor være oplagt at sprede de målrettede kurser mere ud i landet, da mange chauffører prioriterer kort transporttid.

Kilde: Danske Busvognmænd/ITD

Danske Busvognmænd 45

Foreningen

efteruddannelsen, hvis AMU-centre, virksomheder og chaufførerne i samarbejde bliver bedre til at planlægge deres efteruddannelsesforløb i god tid. ”På Selandia sender vi et brev ud til alle chauffører et år før, at deres kursusbevis udløber. Det er vores forventning, at det fremover vil betyde, at chaufførerne i god tid får tilmeldt sig et relevant kursus. Jeg kan kun opfordre busvirksomhederne til også at skabe sig et overblik – f.eks. i begyndelsen af hvert år – så man ved, hvor mange chauffører i virksomheden, der skal på efteruddannelsen i løbet af året. Hvis virksomheden ikke er så stor, kan man måske slå sig sammen med en kollega. Start med at tage kontakt til AMU-centret, og tal med den uddannelsesansvarlige om jeres behov. Hvis der er nok chauffører og busvirksomheder, der efterspørger uddannelserne, så er der rigtig gode muligheder for at lave målrettede kurser, der henvender sig til netop den chaufførgruppe, der er mødt op til kurset. Det gælder ikke kun for EU-efteruddannelseskurserne, men også for uddannelserne til faglært chauffør,” afslutter Morten Karmisholt.

Gode råd til vognmanden • Start året med at få overblik over, hvor mange af dine chauffører, der skal på det lovpligtige kursus inden årets udgang.

• Slå dig evt. sammen med en kollega i branchen. Jo flere buschauffører af samme slags, der skal på efteruddannelse, desto mere specifikt og relevant kan AMU-centret planlægge undervisningen for den enkelte chaufførgruppe.

• Tag gerne kontakt til AMU-centret i god tid før, at du eller dine chauffører skal på kursus. Flere AMU-centre hjælper gerne med at få chaufførerne tilmeldt det mest relevante kursus eller skræddersyr – inden for visse rammer – efter virksomhedens behov.

• Husk at de fem kursusdage blot skal gennemføres inden for et år. Jo mere fleksibel du og dine chauffører er, desto større sandsynlighed er der for at finde et relevant indhold til de to valgfrie dage i den sammensatte pakke.

• På www.amukurs.dk kan du danne dig et overblik over, hvor og hvornår de planlagte kurser udbydes.

På Selandia sender vi et brev ud til alle chauffører et år før, at deres kursusbevis udløber. Det er vores forventning, at det fremover vil betyde, at chaufførerne i god tid får tilmeldt sig et relevant kursus.

Vi kan ikke redde verden !! men vi kan hjælpe dig

SPARE BRÆNDSTOF... .. med Stroco oliefyr - designet til at levere optimale resultater til dine busser

Alt i reparationer af busser Udbedring af alle typer trafikskader og rustarbejde Rensning og montering af alle typer miljøfilter og CRT katalysator Opbygning af orkester- og børnehavebusser

Stroco oliefyr: • • • • • • •

Kører på diesel, biodiesel, RME og ethanol Miljøvenlig: lavt udslip.

Kan udstyres til elektrisk natdrift Nemt-at-bruge test udstyr Dag-til-dag levering Gratis teknisk support Produceret i Danmark gennem 40 år - leverer varmen • Leveres i hele Europa

Stroco ApS - Viborgvej 50 - DK-8450 Hammel Tlf. 8696 1066 - Fax 8696 9647 Email info@stroco.dk - www.stroco.dk 46 Danske Busvognmænd

Salg, montering og reparation af front og sideruder Salg af reservedele Køb, salg og formidling af brugte busser (se hjemmeside)

www.danskbusrenovering.dk tlf: 76 90 31 57 - mail: dbr@dbr-bus.dk

Tørring - Aarhus - København

Køretøj og teknik

Rubrikannoncer Nostalgihjørnet er en rubrik i Busmagasinet udarbejdet af Bushistorisk Selskab.

NOSTALGIHJØRNET Flyttedag

F

or at skabe bedre rammer om vores indsats for at bevare busvognmændenes kulturhistorie, igangsatte vi i august vores flytning til et nyt og større domicil på Fabriksvej 1 i Skælskør – i synsvidde fra Industrivej 25, hvor vi har haft til huse siden 2002.

Fabriksvej 1 er den tidligere materielgård i Skælskør.

Det er en af mange kommunale ejendomme, der er blevet overflødiggjort af strukturreformen. Sammen med Slagelse Kommune har vi forhandlet os frem til en gunstig aftale, så vi nu sidder til en fornuftig husleje samtidig med, at kommunen fortsat disponerer over et hjørne til vinter-vejvedligeholdelsen og dermed også kommer på grunden.

1.

Foruden bedre plads – så vi nu har bedre samling på vores 26 veteranbusser – har vi også fået bedre faciliteter, såsom værksted, der kan opvarmes, større forsamlingsfaciliteter og bedre arkivplads.

2.

Ligeledes er der nu plads til at opbygge en udstilling af de mange rutebilhistoriske effekter, vi har fået indsamlet. Dermed er vi ved at opbygge et museum, der kan bringe rutebilhistorien videre til de kommende generationer.

På vores første arbejdsdag 8. august tog vi det første syvmileskridt frem mod indflytningen. Vi fik samlet busser og flyttet værktøj. Billederne er derfra.

3.

1. I det nye og større domicil har vi fået samling på vores busser. Dermed kan vi pleje dem bedre end før, hvor vi skulle køre ud til de eksterne lader, som vi havde garageret dem i.

2. Nu har vi et separat værksted med eftersynsgrav, som kan opvarmes. Derved kan vi bedre komme til busserne – også på kolde vinterdage.

3. Der er udendørs vaskeplads. Her er det vores Setra S 11 årgang 1965, den sidste originale bus fra Skibby Rejser, der bliver vasket.

4. Med til at bevare veteranbusser er også hyggelige sammenkomster og snak om gamle dage.

4.

Af: Lars Ersgaard, redaktør på Bushistorisk Selskabs medlemsblad ”Busbladet”.

Billeder: BHS henh. Lars Ersgaard arkiv.

Danske Busvognmænd 47

Rubrikannoncer

Busrejser – Busture

VALENTINO BAKKEN

Få nogle fornøjelig timer På Dyrehavsbakken Besøg også det nye korsbæk Frokost eller aften menu på Valentino 1 Platte: 5 ting og 2 varme Gl. Daws oksesteg m. perleløg Flæskesteg m. brune kartofler

Pris pr couvert 125,P.s. guide og chauffør er gratis info@valentino-bakken.dk Tlf: 3964 1324

Går bus-turen til København..?

- så besøg os for et godt måltid mad.

Central beliggenhed, tæt på DR byen, Tivoli og Amalienborg.

Dansk Køkken.

Stor rutine i bus selskaber blandt andet fra Fyn, Jylland og Sverige Altid et godt tilbud - f.eks : Flæskesteg med rødkål samt dess. kr. 158,Stor buffet kr. 168,-

Restaurant Menuen

Vi har værelserne med douche - WC - køkken - TV

ØNSKES: Gode samarbejdspartnere Kontakt os for tilbud

Nygade 7, Sandvig, 3770 Allinge Tlf. 56 48 10 10 - Fax 56 48 18 89

www.grethaspension.dk - info@grethaspension.dk

Rekvirer venligst priser for 2007 Rekvirervenligst venligst priser priser for Rekvirer for2015 2004

Brigadevej 49 - 2300 København S

tlf. 32543322

www.restaurantmenuen.dk

Vi køber alle slags brugte og skadede busser til ekspert.

Betaler med kontanter.

Sarwary Omnibushandel KG Tlf. + 49 40 250 6924 Fax. + 49 40 2549 5884 info@sarwary.de

Et Daimler selskab

HAR DE GRUPPEN?

OVERNATNING nær København

Enkeltværelse kr. 450,Toilet, bad, TV, tekøkken, internet og fri parkering

28 58 08 50

www.skov-gaarden.dk skovgaarden@ishoejby.dk Torslundevej 120, 2635 Ishøj

ANNONCER I BUSMAGASINET PK-Reklame & Tryk tlf. 98 42 78 99

www.

bus-store .com Tried. Tested. Trusted.

Bredt udvalg i afprøvet kvalitet. BusStore har en helt ny hjemmeside, der med den nye søgefunktion gør din vej til en brugt bus meget lettere. Besøg os på www.bus-store.com.

Eller kontakt vores BusStore ansvarlige Claus Korsgaard – Tlf.: +45 56 37 00 30

EvoBus Danmark A/S, BusStore, Centervej 3, 4600 Køge

GFZ_0026_RZ_Anz_DK_180x126_02indd.indd 1

48 Danske Busvognmænd

13.02.14 12:15

Rubrikannoncer

BILLIGE

TRYKSAGER Mangler du en sikker og billig tryksagsleverandør - så er det os du skal bruge..!

AiA - Alarm anlæg ADk - Adga ngskontrol itV - Video overvågnin g ABA - Brand alarmering sanlæg

> Certificeret i Danmark og Sverige > Robust og driftsikker > Aktiveres kun ved brand i motor eller oliefyrsrum > Miljøvenligt produkt > Verdens mest enkle automatiske brandslukker

A A l b o r g F r e d e r i k 1, 9000 s h Frederiksha A v telefon: vn n 96 21 42 h j Fax: 00 ø r 96 21 42 r i info@set-si 01 n g kring.dk www.set-si kring.dk CVr nr.: 12 26 50 77

Set Sikri ng Håndværke rvej

tingelser:

BetalingsBe

tv • radiohvidevarer

nt.

netto konta

Mariendal

Detail A/S

toftegårdsvej

shavn • telefon

Frederik 1 • dk 9900

ing • Belysn

+45 98 42 61

n • køkke

. 10 14 83 59 al.dk • Cvr-nr

pk-reklame

AUTOMATISK BRANDSIKRING AF MOTORRUM OG OLIEFYRSANLÆG

99 98 42 78 & tryk ApS

kunde nr.:

online.dk

• www.mariendal

16 • detail@mariend

KVITTERING

ld af at peni penunder forbeho accepteres Ved kontant betaling stituttets en. lignende t.

Checks og modtager betaling udelukkende pengein er indbetal l er det beløb der geinstituttet med termina for hvilket geinstitut der er bevis kvitteringstryk beløbsmodtager

KA 71

KORT INDBETALINGS og på posthuse

Kontonr.

Kan

Reg.nr.

institut betales i penge odtager

er og

Kreditornumm

er og beløbsm

Kreditornumm

Betalings-ID

ler og indbeta

ikshavn

9900 Freder ikshavn

9900 Freder

Underskrift

el ved overførs

Kvittering

fra konto

Øre Kroner Betalingsdato Kundenr.: Kroner

Øre Dag

el Til maskin

www.firetrace.dk · info@firetrace.dk · Dania Brandteknik · tlf 5616 9100 · mob 2844 1112

- en del af Nordjysk Diesel-Elektro A/S

er p y t s u b e l l a å A/C service p

aflæsning

tående skrive i nedens venligst at – Undgå

Måned

År

898-2000 FIK 752 (09.03)

felt

Kuverter Brevpapir Faktura Visitkort - alt papir med tryk på...

- ring og få et godt tilbud!

Så er Ketner Aalborg klar med service og reparation af alle typer aircondition til busser.

Vores specialer er: Fartskriver service • Turbo værksted • Starter/Generator værksted • Partikelfilter service • Busvarmer værksted

KETNER Aalborg 7080 7359 · Århus 7080 7361 · Holstebro 7080 7351 · www.ketner.dk

Lerstien 10 - 9900 Frederikshavn tlf. 98 42 78 99 www.pk-reklame.dk

Danske Busvognmænd 49

Rubrikannoncer / Info

Velkommen i DB

Kreds 2 Vojens Taxi og Servicetrafik ApS Dyssebakken 65 6500 Vojens

Afgang fra DB

Kreds 1 Burskovs Rutebiler Smørblomstvej 2 Klokkerholm 9320 Hjallerup

Aut. service til din Mercedes-Benz og Setra

FYNS LAST- & BUS

Aps

Gl. Sognevej 9, 5771 Stenstrup, Tlf. 62 26 15 26, e-mail: fynslastbus@mail.dk

Terndrup Taxa & Turistbusser A/S Industrivej 4 9575 Terndrup

Kreds 3 AHL Minibus Høtoften 5 4760 Vordingborg

Åbent hus

I anledning af min 60 års fødselsdag holder jeg åbent hus for ansatte, kollegaer, kunder og leverandører.

Den 2. december fra kl. 16.00 – 20.00 Dybbøl Forsamlingshus Hørtoftvej 19, 6400 Sønderborg

HVIS DU VIL ANNONCERE HER skal du kontakte PK-Reklame & Tryk på 9842 7899 eller per@pk-reklame.dk

Hilsen Peter Missfeld

e k k y l l i t r e Vi sig … med fødselsdagen og jubilæet Michael Jeppesen 50 år 1. december 2015 Hanstholm Turistfart I/S

50 Danske Busvognmænd

Peter Missfeld 60 år 2. december 2015 Centrum Taxi/ Dybbøl Turist

Elly Andersen 70 år 19. december 2015 Bellinge Turistfart ApS

Palle Dalgård Nielsen 60 år 21. december 2015 Sdr. Nærå Busser ApS

William Kragelund 10 års jubilæum 3. oktober 2015 De Grønne Busser I/S

Info

Danske Busvognmænd

Sekretariatet

Hovedbestyrelse

Vesterbrogade 10 1620 København V Tlf. 70 22 70 99 Fax 70 22 10 99 www.db-dk.dk db@db-dk.dk

Landsformand John Bergholdt – Bergholdt.dk A/S Børstenbindervej 5, 5230 Odense M tlf. 66 11 31 31, fax. 66 19 08 09 john@bergholdt.dk / www.bergholdt.dk

Telefontid. Man-fre 9-15 Telefax og mail er åben for meddelelser hele døgnet.

Medarbejdere Steen Bundgaard Adm. direktør, cand.jur. steen@db-dk.dk Overordnede opgaver, turistkørsel, internationale relationer, moms, afgifter.

Lasse Repsholt Chefkonsulent, cand.scient.pol. lasse@db-dk.dk Kollektiv trafik, økonomi, udbud og kontrakter, busloven, international buskørsel, handicapkørsel.

Michael Branner Konsulent, cand.scient.pol. michael@db-dk.dk Medlemsblad, hjemmeside, presse, rådgivning.

Britt Wittrup britt@db-dk.dk Bogholderi, kontingent, årsmøde, messer, samarbejdsaftaler, salgsartikler, forsikring.

Vicki Reimers vicki@db-dk.dk Sekretær, medlemsdatabase, medlemsblad, hjemmeside, salgsartikler, kredsarrangementer, årsmøde.

Næstformand Formand Handicapsektor Allan Mørup – Mørups Turistfart ApS Haugevej 23, 7400 Herning tlf 97 11 69 69, fax 97 11 63 60 allan@morups.dk

Bus magasinet Nr. 06. November 2015 Danske Busvognmænd er for alle, der udfører erhvervsmæssig buskørsel.

Organisationens formål er via indflydelse, information og indkøbsaftaler at sikre sine medlemmer de bedst mulige arbejdsvilkår.

Udgiver Vesterbrogade 10 / 1620 København V Tlf. 70 22 70 99 / Fax 70 22 10 99 www.db-dk.dk / Mail. db@db-dk.dk Ansvarshavende Steen Bundgaard / steen@db-dk.dk

Formand Rutesektor Ib Gregers Boers – DitoBus A/S K.P. Danøsvej 2, 4300 Holbæk tlf 59 44 02 00, fax 59 44 07 66 igb@ditobus.dk

Layout og tryk Mediegruppen Porschevej 12 7100 Vejle Tlf. 7485 1200 www.mediegruppen.net

Formand Turistsektor Jørn Pedersen – Jørns Busrejser Snehvidevej 9, 9700 Brønderslev tlf 98 82 39 43, fax 98 82 39 74 info@jornsbusrejser.dk

Formand DB’s kreds 1 Lars Brøchner – Brøchners Biler Genvejen 16, 7451 Sunds tlf 97 14 10 52, fax 97 14 42 52 info@brochnersbiler.dk, www.brochnersbiler.dk

Annoncer PK-reklame & Tryk ApS Lerstien 10 / 9900 Frederikshavn Tlf. 9842 7899 produktion@pk-reklame.dk

Formand DB’s kreds 2 Peter Papuga – Papuga Bus A/S Lundahl Nielsensvej 1, 7100 Vejle tlf 75 85 85 88 peter@papugabus.dk Formand DB’s kreds 3 Carsten Rasmussen – Vedde Turistfart A/S Bådehavnsgade 38, 2450 København SV tlf 57 80 46 19 carsten@veddeturistfart.com www.veddeturistfart.dk

Oplag 2.000 stk.

Distribution Post Danmark ISSN 1904-8505 Danske Busvognmænds opfattelse udtrykkes i lederen, og hvor det i øvrigt direkte fremgår. Meninger udtrykt i andre artikler er ikke nødvendigvis Danske Busvognmænds. Eftertryk kun tilladt efter nærmere aftale.

Forsidebillede iStock Abonnementspriser Årsabonnement – Danmark kr. 275 incl. moms – Udlandet kr. 335,- momsfrit Enkeltnumre kr. 50,- pr. stk. incl. moms + forsendelse.

Udgivelser Udkommer 6 gange om året Næste udgivelse er i uge 1 2016.

Deadline for indlevering af annoncer er senest d. 5. december 2015.

Annoncer i Busmagasinet Kontakt PK-Reklame & Tryk tlf. 98 42 78 99

MG 4664

KOM I KONTAKT MED DET DANSKE BUSFOLK...

Danske Busvognmænd 51

DANMARK

Vi har mange er på lager s s u b te g ru b re nye ejsbusser. v e d n la g o r e s s – minibu rmere Ring og hør næ

Haraldsdalvej 9 • Postboks 105 • 6330 Padborg Telefon: 46975500 / Vagn Erik: 29446440 www.vagnerikhvid.dk

Afsender. Danske Busvognmænd, Vesterbrogade 10, 1620 København V.

SALG SERVICE & REPARATION

Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost ID-Nummer. 42467

Den nye SOLARIS Urbino