4662 busmagasinet 04 2015 web

Bus t e n i s a mag Nr. 04. Juli 2015

EFTERUDDANNELSEN BLIVER BEDRE ÅR FOR ÅR Kommunerne sparer på befordringen

Oliepriser og bustrafik FOKUS ER

S OLIEPRI

Medlemsblad for Danske Busvognmænd

xxxx

En sikker investering.

Mercedes-Benz Tourismo med Euro6 motor er mere økonomisk end nogensinde.

30% forlængede serviceintervaller, 40% mindre AdBlue forbrug og 50% mindre motorolieforbrug, sammenlignet med Euro5 motoren. Dette sparer dig for hyppige værkstedsbesøg og holder dine omkostninger nede.

Mercedes-Benz – et mærke fra Daimler

Mercedes-Benz Tourismo – en sikker investering!

2 Danske Busvognmænd

EvoBus Danmark A/S – Mercedes-Benz Busser – Centervej 3 – 4600 Køge – Tlf.: +45 56 37 00 00

Indhold

Leder V/ Lasse Repsholt, chefkonsulent

12

34

Regeringen og den kollektive bustrafik

I

skrivende stund er Lars Løkke Rasmussen ved at danne regering ovenpå Folketingsvalget den 18. juni. Hvordan kabalen lægges, ved vi derfor ikke, men uanset hvad har den nye regering en stribe opgaver foran sig for at forbedre vilkårene for den danske bustrafik. En vigtig opgave bliver blandt andet at sikre, at hele Danmark hænger sammen med kollektiv trafik.

Der er allerede skabt et momentum for investeringer i den kollektive bustrafik, hvor staten siden 2009 har bidraget til med puljemidler. Den nye transportminister bør samle Folketingets partier om en ny politisk aftale, der sikrer, at staten også i de kommende år kan være med til at løfte den lokale og regionale, kollektive trafik i byen og på landet. Timemodellen er vedtaget, men der er endnu ikke en samlet plan for, hvordan den skal hænge sammen med lokal og regional bustrafik. Lyt i den forbindelse også til KL’s forslag om at afsætte 15% af infrastrukturinvesteringen til lokal opkobling, om at prioritere pendlerne og om at få en bedre sammenhæng i planlægningen nationalt og lokalt.

Den ny regering skal også give kommunerne og regionerne frihed og mulighed til at foretage de bedste beslutninger for den kollektive bustrafik. I dag forhindrer aftalerne og reglerne om bloktilskud blandt andet, at regionerne kan indrette den kollektive trafik bedst muligt i prioriteringen mellem lokalbaner og bustrafik. Denne kassetænkning bør ophøre. Regeringen bør også tage medansvar for finansieringen i investeringer i BRT-løsninger, der kan skabe vækst og byudvikling på en helt ny måde i landets større byer.

36

20

FOKUS ER

OLIEPRIS

i dette nummer...

Kollektiv trafik

Specialkørsel

04 KL vil binde landet sammen

32 Kommunerne sparer

på befordringen

08 Muligheder med

tilbringertrafikken 12 Om nomader og franske filtre Fokus 16 Oliepriserne er faldet kraftigt 17 Olieprisfald holder udgifterne

til den kollektive bustrafik i ro 18 Hvad består omkostnings indekset af?

Køretøj og teknik 34 Iveco Bus søger sine rødder Foreningen 36 Efteruddannelse:

Det bliver bedre år for år 39 Uddannelsesbaggrund har

stor betydning

40 19 Busbranchens konkurrenceevne svækkes 41 20 Faldende oliepriser kan hæmme 42

grøn omstilling

22 Er hybridbussen en god 44 investering?

Turistbussen

Er der nok fokus på turistchaufførernes behov? Øget bussalg i 2014 Sælg din brugte bus på DB’s hjemmeside En hjælpende hånd fra Padborg til hele landet

47 Nostalgihjørnet

24 Forslag: Lufthavnen skal styres 26 Rejsen mod det ukendte 28 Der findes ikke spildt mælk Danske Busvognmænd 03

Kollektiv trafik

KL vil binde landet sammen ”Opkobling” bliver et nyt og vigtigt begreb i den kollektive trafik, hvis det står til KL. Den kommunale og regionale infrastruktur skal opkobles bedre til hovedtrafikårerne.

Det er en god idé, der suppleres af mange andre gode og konkrete forslag, mener Danske Busvognmænd. I denne artikel fremhæves fire vigtige idéer i KL’s oplæg.

Af: Redaktionen Foto: Colourbox

I

et debatoplæg under titlen ”Fælles svar på fælles udfordringer” fra marts 2015 beskriver KL sine visioner for blandt andet infrastruktur og trafik. Udgangspunktet er, at Danmark er et lille land, og det giver gode muligheder for at binde landet sammen forudsat, at man foretager nogle betydelige og nødvendige investeringer i opkobling til hovedtrafikårerne.

Timemodellens mangel på busser…

Som et oplagt eksempel på den manglende opkobling peger KL på Togfonden DK’s investeringer på 28,5 mia. kr., der er blevet disponeret uden at tage højde for, at en tredjedel af danskerne har over en time med kollektiv trafik, bare for at komme hen til én

04 Danske Busvognmænd

af de stationer, som indgår i timemodellen.

Det er et budskab, som Danske Busvognmænd har fremført mange gange i de senere år, og som mange i øvrigt deler. …fører til forslag nr. 1 Dette forhold, at man har brugt svimlende summer på timemodellen uden at tænke på den kommunale og regionale infrastruktur får KL til at foreslå, ”at der, hver gang staten fremadrettet investerer i store hovedtrafikårer, reserveres f.eks. 15% af den samlede investering til projekter, der sikrer opkoblingen mellem hovedtrafikårerne og den kommunale og regionale infrastruktur i det pågældende område.”

Forslag 2: Planlæg til pendlerne…

Et andet væsentligt forslag er, at man i endnu højere grad skal planlægge den kollektive trafik, så den passer til pendlerne. En fælles pendlerstrategi skal udarbejdes i samarbejde mellem kommuner, region og trafikselskab i regi af trafikplanen. ”Pendlingen går på tværs af kommunegrænser, og konkrete tiltag i én kommune kommer ofte også borgere fra andre kommuner til gavn,” skriver KL i oplægget, hvori kommunerne også opfordres til i højere grad at samarbejde på tværs af kommunegrænserne. …og prioritér for pendlerne Konkret er KL inde på, at man kigger på prioriteringen mellem den geografiske

Kollektiv trafik

KL kritiserer planlægningen af den kollektive trafik I oplægget "Fælles svar på fælles udfordringer” fra marts 2015 kommer Kommunernes Landsforening med en skarp og konkret kritik af planlægningen i den kollektive trafik. ”Når staten i dag udarbejder sin trafikplan for den statslige togtrafik, sker det reelt uden inddragelse af hverken kommuner, regioner eller trafikselskaber. Det giver dårlige vilkår for at skabe sammenhæng på tværs af tog- og bustrafik. Det går også ud over passagererne”, skriver KL. I dag har borgerne ”koordinerede patientforløb” på sundhedsområdet. Borgerne skal også have ”koordinerede passagerforløb” på trafikområdet.

I dag udarbejdes den statslige trafikplan efter høring af trafikselskaberne. Med afsæt i den nationale plan, skal trafikselskaberne derefter udarbejde den regionale plan i samråd med kommunerne. Alt dette følger af den nuværende lov om trafikselskaber ( §§ 8 og 9), men det er altså ikke godt nok ifølge KL. Ambitionen skal være et fælles, forpligtende strategisk samarbejde, hvor både lokale og nationale behov og prioriteringer indgår i planlægningen fra starten.

Jørn Pedersen (V) er borgmester i Kolding Kommune og formand for KL’s Udvalg for miljø og teknik. Han lægger i en udtalelse til Kollektiv Trafik Forum heller ikke skjul på, at der kan være en irritation hos kommunerne over, at de er sidste led i planlægningsprocessen. ”Kommunerne kan sætte et lille fingeraftryk til sidst. I praksis skal vi fylde hullerne ud der, hvor staten og regionerne ikke prioriterer trafikken så højt,” forklarer han.

En fælles pendlerstrategi skal udarbejdes i samarbejde mellem kommuner, region og trafikselskab i regi af trafikplanen.

BRUGTE BUSSER RUTEBUSSER

Volvo B10M ledbus, Årgang 06/2000, km 750.000, 65/45 pladser, Euro 2..................kr.

70.000 Volvo B10BLE 13,7m, Årgang 06/2002, km 1.125.000, 40/65 pladser, Euro 3.............kr.

95.000 Volvo 7900 B5LH Hybrid 12m, Årg. 12/2010, km 205.000, 32/32 pladser, Euro 5........kr. 1.395.000 Scania Omniline, Årgang 2000, 50 pladser, Euro 2.........................................................kr. 140.000 VDL 12 m., Årgang 2006, km 730.000, 34/34 pladser, Euro 2........................................kr. 150.000 MB Sprinter City 65, Årgang 2009, km. 215.000, 13+12, Euro 5..................................kr. 315.000

TURISTBUSSER

Irisbus Arway 12,8m, Årgang 02/2010, km 225.000, 57+R+F, Euro 5, toilet, lift.........kr. 825.000 Setra 417 GTHD, Årgang 2008, km 500.000, 52+1+1, Euro 5 ....................................kr. 1.175.000 Setra 417 GTHD, Årgang 2007, km. 670.000, 52+1+1, Euro4 ....................................kr. 935.000 Setra 417 GTHD, Årgang 2007, km. 950.000, 52+1+1, Euro4 ....................................kr. 870.000 Bova, Årgang 2008, km. 218.000, 53+1+1, Euro 4.....................................................kr. 725.000

Nye turistbusser i produktion til hurtig levering Volvo 9911R 13,8m 6x2 Euro6, 52+1+1 Volvo 9508R 12,3m 4x2, Euro6, 51+R+F Volvo 9711R Carrus, 14m 6x2, Euro6, 52+1+1

Alle priser er ekskl. 25% moms, netto kontant ab plads.

Med forbehold for trykfejl.

Ring og hør nærmere: Jan Bredo John Greisen Bruno Hansen

20431394 24494849 40516553

jan.bredo@volvo.com john.greisen@consultant.volvo.com bruno.damgaard.hansen@consultant.volvo.com

Danske Busvognmænd 05

Kollektiv trafik

fladedækning (bussen kommer ud i alle hjørner af kommunen) og flere afgange på pendlerruterne (bussen kører primært der, hvor passagererne er flest, og vækstpotentialet er størst). Prioriteringer og investeringer i pendlerkorridorer – også på tværs af kommuneog regionsgrænser – er en anden central idé fra KL.

Det mener Danske Busvognmænd

Det 3. forslag handler om planlægning KL’s 3. forslag tager udgangspunkt i en skarp kritik af den nuværende trafikplanlægning (Se boksen). I fremtidens planlægning af den kollektive trafik skal der i højere grad ses på sammenhæng. Sammenhæng mellem forskellige transportformer (bus, tog, bil, cykel m.fl.) – og på sammenhæng mellem stat, kommuner, regioner og trafikselskaber.

Løsninger til de tyndt befolkede områder er forslag 4 Som det fjerde og sidste forslag, vi vil fremhæve, gør KL sig nogle tanker om trafikken i de tyndt befolkede områder. I erkendelse af, at her dækker den kollektive trafik ikke altid, skal der sættes ind med nye tanker og idéer. KL foreslår, at der nedsættes et ekspertudvalg, der dels skal kortlægge udfordringen med den kollektive trafikdækning, dels sætte fokus på mulighederne. Her spiller den traditionelle trafik i KL’s perspektiv en mindre rolle. Der peges på privatbilisme, delebiler, flextur, sikre cykelkorridorer og udlån af el-cykler som tiltag, der kan fremme mobiliteten.

Andel danskeres transporttid med kollektiv trafik til stationer, der forventes at indgå i timemodellen (pct.)

45 40 35 30

20 15 10 5 0

30-60 minutter

Over 60 minutter

Cirka 1/3 af danskerne har over 60 minutters transporttid til timemodellens stationer. Det vil KL gøre op med. Kilde: Danske Regioner 2014.

Andel beskæftigede, der krydser kommunegrænsen for at komme på arbejde 1996-2013 (pct.)

42 41 40 39 38 37 36 35 34 33 32 31

06 Danske Busvognmænd

2013

2012

2011

2010

2009

2008

2007

2006

2005

2004

2003

2002

2001

2000

1999

1998

1997

1996

30

KL peger på, at flere og flere pendlere krydser kommunegrænserne.

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2013).

1. Når staten investerer i infrastruktur og trafik, skal der afsættes 15% af investeringen til lokal ”opkobling” ”Timemodellens voldsomme investeringer på 28,5 mia. kr i togtrafik illustrerer denne pointe meget godt. Hvis man i forbindelse med de politiske aftaler om Togfonden DK havde afsat 15% i investeringer til lokal opkobling, havde vi fået en meget mere ambitiøs og dækkende kollektiv trafikløsning, som hele Danmark kunne have glæde af – ikke blot borgerne i de største byer.”

2. Pendlerne skal prioriteres. Både i planlægningen og i investeringerne ”Der er givetvis meget at vinde ved at prioritere pendlerne, skaffe sig mere viden om, hvordan vi får flere pendlere flyttet fra personbilen til den kollektive trafik. Et sammenhængende strategisk arbejde er vejen frem, men man skal være opmærksom på, at den kollektive trafik også varetager andre, lokale hensyn.”

3. Kommunerne, bustrafikken og det lokale niveau skal fra starten indgå i den overordnede trafikplanlægning ”Egentlig synes vi, at arbejdet med de regionale trafikplaner de seneste år er lykkedes meget godt. Hvis de enkelte kommuner har følt sig overset i den forbindelse, kan det jo også være fordi, de ikke har prioriteret arbejdet med trafikplanen højt nok. Når det er sagt, bør man selvfølgelig basere den nationale plan på en forståelse for, hvad der sker lokalt. Bedre koordinering på tværs af transportmidler skal vi under alle omstændigheder have.”

25

Under 30 minutter

Busmagasinet fremhæver fire idéer fra KL’s oplæg. Her er Danske Busvognmænds bemærkninger til de fire forslag:

4. Find bredere trafikløsninger til de tyndt befolkede områder ”Indrømmet. Det er ikke helt den danske busbranches førstevalg, at de lokale buslinjer nedlægges og erstattes af flextur og privatbilisme, herunder delebiler. Kommunerne bør i højere grad tage udgangspunkt i en lokal, samfundsøkonomisk vurdering, når de tager stilling til, om en buslinje skal nedlægges eller opretholdes. Betjeningen af et lokalområde med bustrafik giver afledte, positive effekter for både borgerne og kommunen, herunder: Det lokale erhvervsliv kan bedre tiltrække og fastholde arbejdskraft, ejendoms- og grundværdier i området stiger eller fastholdes. Bussen synliggør området som en vigtig og prioriteret del af kommunen – og forenings- og kulturlivet fungerer bedre. I kommunalbestyrelserne skal man altså huske at løfte blikket fra driftsbudgettet og se på den samlede værdiskabelse ved en buslinje.

Annoncer

www.busworld.org

KORTRIJK EUROPE 16–21 OCT 2015

SEAR EXHIBIT CH OR INFO FIND YO UR WAY AROUN THE EXH IBITION D GET SEM EVENT U INAR/ PDATES

OPTIMIZE YOUR VISIT!

DOWNLOAD THE BUSWORLD KORTRIJK APP NOW!

Upcoming exhibition

ISTANBUL TURKEY 14–17 APR 2016

Danske Busvognmænd 07

Kollektiv trafik

Muligheder med tilbringertrafikken Med Togfonden DK investeres 28,5 mia. kr. i infrastruktur til timemodellen, og der forventes 9,6 mio. ekstra passagerer om året. Da 1/3 af alle togpassagererne kører med bus enten før eller efter deres togrejse, kræves en tilsvarende opgradering af bustrafikken. En ny rapport ser på mulighederne for den såkaldte ”tilbringertrafik”.

Af: Lasse Repsholt Foto: Colourbox

Udgangspunktet er tilgængelighed Udgangspunktet for rapporten er blandt andet Passagerpulsens undersøgelser, der viser, at noget af det, mange danskere savner mest i den kollektive trafik, er lavere priser og øget tilgængelighed. Rapportens forfattere har sat sig for at øge jernbanens tilgængelighed ved at forbedre adgangen til den. ”For mange mennesker, der ikke bor lige op ad hovedjernbanenettet og de kommende superlyntogsstationer, kan tilgængeligheden øges ved at forbedre til- og frabringetrafikken – i form af busser eller i visse tilfælde lokalbaner,” skriver man i rapporten.

Masser af idéer, men ingen finansiering Rapporten indeholder i alt syv hovedcases, der skal belyse mulighederne for at investere i bustrafik og lokalbanetrafik for at øge tilgængeligheden og sammenhængen for de passagerer, der vil gennemføre en rejse med både bus og tog. Der bliver set på tilbringertrafikken i fire sammenhænge: • Busser i de større byer • Bus mellem og til de danske byer • Lokalbaner • Omstigning, information, stationsforhold og kombination af flere tiltag.

08 Danske Busvognmænd

Der er tale om et idékatalog, hvor redskaber, effekter og økonomi belyses, men det fremgår også tydeligt, at det vil være op til de enkelte trafikselskaber, kommuner og regioner at vurdere, om der er økonomi til at gennemføre tiltagene. I langt de fleste af de beskrevne tiltag har der dog været betydelig statslig finansiering inde over fra de forskellige buspuljer. Tiden vil vise, om det også bliver en mulighed fremadrettet.

Resultaterne Sammenfattende for de syv beskrevne projekter konkluderer rapporten, at der er potentiale for at forbedre tilbringertrafikken og derigennem øge antallet af passagerer både i busser og tog ved at gennemføre en række af de omtalte typer af tiltag andre steder i landet. Om et givent, konkret projekt rent faktisk virker – og giver mening rent økonomisk – skal selvfølgelig vurderes fra gang til gang.

I figuren på næste side illustreres rapportens konklusioner i forhold til relevans og potentiale for en forbedret tilbringertrafik.

Kollektiv trafik

Vurdering af relevans og potentiale for alle cases Stationer på statens baner i høj mellem

Mindre by 2.000-25.000 indbyggere

Potentiale

A-bus

++

+

+

Busfremkommelighed

++

+

++

+

++

+

+

+

R-bus Bustilpasning til takstkøreplan Mobilitetsløsninger i erhvervsområder

+

Potentiale

Største byer >100.000 indbyggere

Relevans

lav/neutral

Relevans

Stor by 25.000-100.000 indbyggere

+

Relevans

++

++

+

++

++

++

+

++

+

++

+

+

+

++

+

Opgradering lokalbaner

++

Trafikterminal – samlokalisering Trafikterminal – stationsforbedring

Potentiale

++

+

++

+

Rapporten vurderer, om de enkelte eksempler er relevante og har potentiale i forhold til små byer, store byer og landets allerstørste byer.

Baggrund: Rapporten er et resultat af økonomiforhandlingerne Med aftale af 3. juni 2014 mellem regeringen og Danske Regioner om regionernes økonomi for 2015 blev det besluttet, at der skal gennemføres en analyse af tilbringertrafikken til togene. Analysen skal se på potentialet for at forbedre sammenhængen i den kollektive trafik.

Af aftalen fremgår: ”Parterne er enige om, at sammenhængen i den kollektive trafik skal styrkes.

Det indebærer, at den kollektive trafik skal ses i et helhedsperspektiv, hvor der tages udgangspunkt i, hvordan den samlede kollektive trafik kan gøres til et mere attraktivt alternativ for den enkelte kunde. Det aftales derfor, at der i samarbejde mellem Transportministeriet, Finansministeriet, Danske Regioner og KL samt Trafikselskaberne i Danmark udarbejdes en analyse med særligt fokus på tilbringertrafikken til togene, bl.a. i forhold til at realisere størst mulig samlet passagervækst frem mod, at timemodellen gennemføres – herunder operative redskaber, cases og modeller til brug for planlægningen.”

Det mener vi...

Se Danske Regioner, Kommunernes Landsforening og Danske Busvognmænds holdning til timemodellen på næste side Danske Busvognmænd 09

Kollektiv trafik

Det mener ....

Danske Busvognmænd

Danske Regioner

Kommunernes Landsforening

Næstformand for Danske Regioner Carl Holst (V) har været den vigtigste og varmeste fortaler for, at timemodellen kræver øget engagement i bustrafikken. Han siger: ”Staten, regionerne og kommunerne har en fælles interesse i, at det bliver hurtigere at komme til toget. Sikrer vi ikke en fortsat vækst i brugen af busserne, vil biltrafikken øges i byerne. Når timemodellen realiseres, skal flere have glæde af den ved, at det bliver hurtigere at komme til de nye superlyntogstationer.

Derfor har regionerne præsenteret Visionen om Den Regionale Timemodel.

Visionen om Den Regionale Timemodel går ud på, at 75% af Danmarks befolkning skal kunne nå en station i timemodellen på under en time. Visionen er omtalt i Busmagasinet November 2014.

Jørn Pedersen (V), formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg, konstaterer, at rapporten viser nogle oplagte områder, hvor der kan investeres mere i den lokale og regionale opkobling til hovedtrafikårerne. Det vil give flere passagerer også i togene, men det er jo ikke gratis: ”I KL’s debatoplæg ”Fælles svar på fælles udfordringer” fra marts lagde vi blandt andet vægt på, at der er behov for en betydelig bedre opkobling til de store trafikknudepunkter. Det kan for eksempel ske ved, at der fremover ved større, statslige investeringer i infrastruktur, afsættes en vis procentdel af beløbet – det kunne være 15% – til investering i bedre opkobling til den lokale og regionale trafik,” udtaler Jørn Pedersen.

Det er på høje tid, at man kommer i dybden med de udfordringer for den lokale og regionale bustrafik, som timemodellen indebærer.

Mulighederne og visionerne med timemodellen bliver ikke udnyttet fuldt ud, hvis ikke bustrafikken understøtter den vækst i passagertallet, man regner med.

Den tredjedel af landets befolkning, der har over 60 minutters transporttid til den nærmeste stationsby i timemodellen, må også synes, at det er mærkeligt, at man ikke har tænkt hele rejsen igennem fra starten.

De statslige buspuljer har allerede vist deres værd og bidraget til mange gode investeringer.

Det er dog fortsat et meget stort problem, at Finansministeriet og de kommunale organisationer – heller ikke med rapporten – er kommet nærmere på et svar om, hvordan kommuner og regioner kan finansiere den øgede drift, der bliver brug for.

Sammenhæng i den kollek Analyse af tilbringertrafikke

Rapporten indeholder i alt syv hovedcases, der skal belyse mulighederne for at investere i bustrafik og lokalbanetrafik.

tive transport

n til den statslige jernbane

Maj 2015

Transportministeriet Finansministeriet Danske Regioner KL Trafikselskaberne i Danmar

10 Danske Busvognmænd

k

Specialkørsel

Luksus turistbusser fra Scania • Individuel indretning med fokus på høj komfort og kvalitet • Kraftfuld og økonomisk Euro 6-motor som standard (450 hk / 2.350 Nm) • Al indvendig belysning i LED • Bi-Xenonlygter som standard, samt LED-signaturlygter både for og bag

Scania Van Hool Altano: • Passagerkapacitet: op til 72 (+1) • Standardplads til 1 stk. kørestol i underetage • Stor bagagerumskapacitet (14,5 m3) • Hylder i bagagerum for optimal udnyttelse • Lav indgang foran i dobbelt bredde • Mulighed for cykelholder integreret i bagagerum

Scania Van Hool Astromega: • Passagerkapacitet: op til 81 (+1+1) • Stor rækkevidde (700 liter brændstoftank) • Multi Zone klimaanlæg for høj passagerkomfort • Multi Color indvendig belysning • Bred midterdør og udtagelig podest

Kontakt Scania for mere information om vores produktsortiment inden for turistbusser som foruden Scania Van Hool også dækker Scania OmniExpress og Scania Irizar (PB og i6) programmet – alle med Scanias velkendte chassis og drivline.

Dan Schroeder, +45 2551 8083, dan.schroeder@scania.dk Steffen Laursen, +45 2551 8085, steffen.laursen@scania.dk Erik Rolvung, +45 2551 8029, erik.rolvung@scania.dk

Danske Busvognmænd 11

Kollektiv trafik

Om nomader og franske filtre Michael Brandt-Nielsens engagement i busbranchen spænder vidt. Han har været både medarbejder og direktør i interesseorganisationer – og desuden siddet som erhvervsdrivende direktør med tillidsposter i branchen. Han kan om nogen berette om forskellen på at kæmpe for politiske resultater og den daglige drift af en busvirksomhed, hvor det er tallet på bundlinjen, der tæller.

Af: Michael Branner Foto: Michael Branner

M

ichael Brandt-Nielsen var som ung overbevist om, at han skulle revolutionere Skatteministeriets beskatning af kapitalgevinster. Skæbnen ville ham det anderledes. En fornæret økonomiminister havde udmeldt ansættelsesstop i staten, netop som Michael blev færdig med sit studie, så det blev et job i det daværende Danske Vognmænds Arbejdsgiverforening, der kickstartede en glorværdig karriere i transportbranchen: ”Formanden for foreningens bestyrelse var også reserveofficer. Han sagde, at det skæbnefællesskab, vi havde, gjorde, at jeg fik jobbet dér,” fortæller Michael Brandt-Nielsen om jobsamtalen.

Det kan næppe være det eneste, som Michael Brandt-Nielsen gjorde rigtigt. I en alder af blot 32 år blev han headhuntet til stillingen som direktør for Turistvognmændenes Landsforening og Arbejdsgiverforening (TL og TA). Her blev det til 12 års tro tjeneste. Fra TL og TA kom han til det daværende Danske Vognmænd, hvor han arbejdede i fire år med både det merkantile område og arbejdsgiverspørgsmål.

I 1996 blev Michael så hentet tilbage til busbranchen af kendte ansigter – denne gang af rutebilejerne bag det daværende City-Trafik. Michael Brandt-Nielsen har således oplevet busbranchen fra alle sider.

Trafikkens nomader Springet fra interesseorganisation til busvirksomhed var stort: ”At drive virksomhed havde jeg ikke prøvet før, så det var nyt for mig at komme

12 Danske Busvognmænd

ud i den spidse ende, hvor man bliver målt på bundlinjen og ikke på de politiske resultater, som man gør i en organisation,” fortæller Michael Brandt-Nielsen om overgangen. Han havde heldigvis medvind det første stykke tid i branchen. ”Da jeg kom til, skulle City-Trafik firdobles i forretningsomfang, fordi vi havde vundet en masse kørsel i HT. Det var en drømmestart.

Hvis det havde været en fiasko, så kunne jeg jo sige, at det havde jeg ikke nogen indflydelse på. Men det blev en stor succes, og så kunne jeg selvfølgelig stille mig frem og tage æren for det,” fortæller Michael Brandt-Nielsen med et smil på læben og tilføjer loyalt, at det var daværende bestyrelsesformand Finn Sørensen og nuværende driftsdirektør Peter Quaade, der skabte forudsætningerne for, at City-Trafik kom imponerende flot igennem det voldsomme spring.

Succes eller ej, så erkender Michael Brandt-Nielsen, at de hårde udbudsbetingelser i den kollektive bustrafik har budt på både op- og nedture – og at det er beherskelsen af disse, der udgør en dygtig busvognmand. ”Vi er trafikkens nomader. For vi skal flytte derhen, hvor der er nogle, der gerne vil have, at vi kører for dem. Når kontrakten er færdig, skal vi lukke ned igen og være klar til at lukke butikken op et andet sted.

Det er som at spille trækharmonika. Du skal kunne trække harmonikaen helt ud, og du skal kunne trække den meget tæt sammen – og der skal stadig komme vellyd ud af den!

Det er betingelsen i vores branche, hvor loyalitet imellem trafikkøber og operatør er et ikke-eksisterende begreb,” beretter Michael

Brandt-Nielsen. ”Kunsten er at kunne flytte rundt og performe under nye vilkår og nye omgivelser. Forandringsparathed er i den grad noget, der fylder i vores bevidsthed.”

Franske forbindelser Michael Brandt-Nielsens facetterede karriere spænder ikke blot fra embedsmand i interesseorganisationerne til leder i en busvirksomhed. Som direktør for City-Trafik har han også ad flere omgange oplevet forvandlingen fra en stor dansk spiller på busmarkedet til at være en lille del af en stor franskejet, multinational transportvirksomhed.

Ekstremt hård konkurrence på markedet i slutningen af 90’erne bevirkede, at City-Trafiks daværende bankforbindelse opfordrede til, at man fandt en finansielt stærk partner, der ville lægge penge i virksomheden. Det førte til, at det nuværende franske Keolis i 2000 skød nye penge i City-Trafik og derved erhvervede 10% af virksomheden. Det blev efterfølgende til 49% og sidenhen til resten. ”For mig var det en kulturrevolution,” beretter Michael Brandt-Nielsen om omstillingen i forhold til de nye ejere. ”De bedste år var de år, hvor jeg havde to næsten lige store aktionærer – de gamle, stolte rutebilejere med Jørgen Andersen i formandsstolen på den ene side – og på den anden side franskmændene. De havde meget forskellige syn på virksomhedens drift. At navigere mellem de to fyrtårne, der sendte meget forskellige lys ud, dét var spændende. Og det gav mig unikke muligheder for at have skiftende alliancepartnere – altid til gavn for virksomheden.”

Kollektiv trafik

I dag er Keolis Danmark næsten fuldt ud fransk ejet, men Michael Brandt-Nielsen gør meget ud af at understrege, at Keolis Danmark drives som et dansk busselskab. ”Jeg kunne som direktør i Danmark ikke leve med, at nogen ville styre forretningen fra Paris. Det var mig, som fik impulserne nedefra og fra det danske marked – og derfor alene mig, der kunne træffe de beslutninger, som jeg mente, var de bedste for virksomheden,” fortæller Michael Brandt-Nielsen om sammenstødet mellem de to kulturer. ”Vi har en helt anden ledelsesstil i Danmark, og jeg kunne ikke lede en dansk virksomhed efter franske normer. Jeg har også altid gjort mig umage for at fortælle, at City-Trafik (i dag Keolis Danmark, red.) er en dansk virksomhed registreret i Danmark med en dansk kultur – ejet af nogle franskmænd, og nu efter fusionen med Nettbuss også med norske interesser i ejerkredsen.”

Samarbejdet med det franske moderselskab kan dog give visse udfordringer: ”Jeg har altid betragtet den administrative afdeling her i Keolis Danmark som det franske filter.

Vi skal helst kunne betjene vores franske bagland uden at genere vores driftsfolk, så de ikke mister fokus. Folk på et hovedkontor har en tendens til at bede om en masse oplysninger, der trækker resurser fra driften.

Vi har en helt anden ledelsesstil i Danmark, og jeg kunne ikke lede en dansk virksomhed efter franske normer. Jeg har også altid gjort mig umage for at fortælle, at City-Trafik (i dag Keolis Danmark, red.) er en dansk virksomhed registreret i Danmark med en dansk kultur.

Så sidder man dér i sit elfenbenstårn og genererer nogle ting, som måske slet ikke kan bruges i det virkelige liv. I dag bruger vi mange kræfter på at tage imod den hjælp fra Paris, som vi aldrig nogensinde har bedt om,” siger Michael Brandt-Nielsen med et glimt i øjet.

En samlet stemme Michael Brandt-Nielsen tror, at flere busvirksomheder – såvel turist som rute – i fremtiden vil blive solgt til de store udenlandske selskaber. Ifølge ham vil det dog ikke have den store betydning, om det er danske eller udenlandske selskaber, der konsoliderer sig i branchen: ”Det har dog lidt betydning for, hvor direktøren skal vende bedetæppet hen.

For manden på gulvet er det ligegyldigt. Jeg har altid gjort mig umage for, at den menige medarbejder oplever os som en dansk

virksomhed. Det, man kan undre sig over, er, at vi ikke har en dansk international spiller i busbranchen.”

Det bør nok have større interesse, hvilken konsekvens polariseringen mellem store, internationale selskaber og små danske vognmænd vil få: ”For tiden bliver de mellemstore virksomheder opkøbt og forsvinder. Så du får en branche med meget store selskaber, der er stærke i byerne, og meget små selskaber, der er stærke i den lokale bustrafik. Det gør, at behovene i de to yderpoler er forskellige. Det er en uafvendelig udvikling.”

Også for branchens sammenhold i Danske Busvognmænd bliver det en udfordring: ”Det kan være svært at finde den balance, der gør, at såvel store som små medlemmer føler sig godt betjent. Omvendt udmærker en smal organisation som Danske Busvogn-

Danske Busvognmænd 13

Kollektiv trafik

Man er som interesseorganisation nødsaget til at følge med i den almindelige samfundsudvikling.

Erhvervskarriere • Uddannet i statsvidenskab ved Københavns Universitet, 1974 • Fuldmægtig/konsulent i Danske Vognmænds Arbejdsgiverforening, 1974-78 • Personalechef i FL Smidth datterselskab 1978-1980 • Adm. direktør i Turistvognmændenes Landsforening og Turistvognmændenes Arbejdsgiverforening, 1980-92 • Direktør i Danske Vognmænd 1992-96 • Adm. direktør i City-Trafik (nuværende Keolis Danmark) 1996-2015 • Projektdirektør i Keolis Danmark 2015• Michael Brandt-Nielsen var frem til 2008 aktiv som officer af reserven

Tillidsposter • Formand for rutesektoren i Danske Busvognmænd og medlem af hovedbestyrelsen 2003-2011 • Bestyrelsesmedlem i Arbejdsgiverforeningen for Kollektiv Trafik 2005-. Formand 2007• Hovedbestyrelsesmedlem i Dansk Industri 2008-2015

14 Danske Busvognmænd

mænd sig ved at kunne gå i dybden og have indsigt i medlemsvirksomhederne i modsætning til for eksempel Dansk Industri og Dansk Erhverv, som spænder meget bredt – og ikke har mulighed eller tradition for at gå så dybt i enkeltområder. Men organisationsverdenen skal afspejle virksomhedernes interessesfærer. Og når de bredes ud, så bør organisationerne også finde sammen i nogle større enheder,” forklarer Michael Brandt-Nielsen og påpeger, at det er problematisk med splittelse organisationerne imellem. ”Det er smartest, at transportorganisationerne taler med én stemme. For går vi i hver vores retning, så er vi sikre på ikke at få den mindste indflydelse!”

Hvad skal DB kæmpe for?

Den fremtidige erhvervspolitiske målsætning for Danske Busvognmænd og den kollektive bustrafik er ifølge den erfarne direktør klar: ”Den største udfordring er at få politisk forståelse for nødvendigheden af alle dele af den kollektive trafik. Vi drukner jo i biler, hvis ikke politikerne styrer udviklingen. Politikerne skal forstå, at vi i byerne har et begrænset vejrum. Det betyder, vi er nødsaget til at prioritere vejrummet til de transportmidler, der kan flytte mange mennesker på én gang.

Det kræver et mod, som jeg savner blandt politikerne.”

Bussen bliver ifølge Michael Brandt-Nielsen nedprioriteret, fordi den udelukkende

bliver organiseret i regi af de mindre kommunale og regionale økonomier, der har budgetoverskridelser og anden velfærd at tage hensyn til: ”Men vi er nødsaget til, at udviklingen af bustrafikken også bliver styret fra et mere centralt hold. Hvis man skal tænke bussen ordentligt ind i samfundsøkonomien, skal det i højere grad være staten, der tager ansvaret.”

Men det er ifølge Michael Brandt-Nielsen også Danske Busvognmænds opgave at fastholde den samfundsøkonomiske indgangsvinkel over for politikerne – både på godt og på ondt for bussen: ”Man er som interesseorganisation nødsaget til at følge med i den almindelige samfundsudvikling. Vi har f.eks. et udbud i gang af letbanen i Aarhus. Er det en interessevaretagelse, der kan ligge i Danske Busvognmænd?” spørger Michael Brandt-Nielsen. ”Eller skal man kun koncentrere sig om busserne og betragte alt andet som trusler udefra? Jeg mener, det er vigtigt, at foreningen i tide får det rette og brede samfundsperspektiv. Hvis den bare tænker på at værne om veletablerede monopoler, så får man ikke megen lydhørhed blandt politikerne,” lyder det afsluttende råd fra den tidligere adm. direktør, der i øvrigt fortsætter som projektdirektør i Keolis Danmark.

Dog nu ’kun’ med en 40 timers arbejdsuge, som kollegerne i Keolis formulerer det.

Kort Nyt

KORT OM...

Abildskou, Silkebus og Prebens Minibusser miljøcertificeret Både Abildskou A/S, Silkebus og Prebens Minibusser er nu blevet miljøcertificerede efter miljøledelsessystemet ISO 14001.

Desuden forventer Malling Turistbusser og Holstebro Turistbusser at blive miljøcertificeret senere på året. I alt er ca. 20 busvirksomheder i Danske Busvognmænd nu ISO 14001 certificerede.

Ring til OK’s transportteam 89 32 25 40

Vi har ikke det mindste imod vores ry for at have Danmarks sikreste kort. Men du får meget mere sikkerhed hos OK. Du kan f.eks. tilpasse dit OK Truck Diesel-kort

individuelt efter behov online – ud fra tankninger pr. døgn, kvantum pr. tankning, udvalgte stationer og meget mere. Her kan du også følge dine transaktioner på hver enkelt kort og få

det fulde overblik over køb og brændstofforbrug.

gennem øget sikkerhed?

Så ring til os på 89 32 25 40.

55049

Meget mere end Danmarks sikreste kort

Ring og hør mere Vil du høre mere om, hvordan du kan skabe bedre driftsøkonomi

www.ok.dk

Danske Busvognmænd 15

Fokus

Oliepriserne er faldet kraftigt

FOKUS ER

S OLIEPRI

Oliepriserne har i den seneste tid taget alvorlige fald. Det har stor betydning for forbrugernes, erhvervslivets og statens økonomi. Busmagasinet sætter fokus på konsekvenserne for dansk bustrafik og den danske busbranche.

Af: Lasse Repsholt Foto: Colourbox

O

liepriserne er faldet markant de seneste tre år. I januar 2012 var prisen på en tønde olie 637 kr., mens den i december 2014 var faldet med godt 40% til 377 kr. pr. tønde. Det viser Energistyrelsens statistik på baggrund af indekset Brent Spot, der er de internationale spotmarkedspriser på råolie og olieprodukter.

Helt så voldsomt ser prisfaldet ikke ud for dieselolieprisen, når busoperatøren tanker bussen. Her er der sket en del forarbejdning og transport af olieproduktet, inden det ender i tanken som autodiesel og oveni kommer også de danske afgifter. Prisen på en liter autodiesel fra tankstationen – inklusive afgifter – er ifølge statistikken fra Energiog Olieforum i samme periode faldet med 17% fra 11,79 kr. (Januar 2012) til 9,79 kr.

(December 2014).

Sammensætningen af prisen på en liter autodiesel Prisen på en liter autodiesel er sat sammen af både produktets pris og de afgifter, staten pålægger diesel.

Som det tydeligt fremgår af Figur 1, består cirka halvdelen af prisen på en liter diesel af moms og afgifter. Når der sker store prisfald eller prisstigninger på verdensmarkedet for rå-olie, slår det derfor kun begrænset igennem i forhold til prisen på tankanlægget.

Branchen forklarer Energi- og Olieforum er brancheforening for virksomheder, der udvikler og markedsfører energiprodukter. De forklarer, at foruden selve produktprisen og afgifterne afhænger forbrugerens pris for autodiesel også af dollarkursen, da olie internationalt handles i dollars.

Dertil kommer, at siden 2012 er der iblandet 5,75% biodiesel i al autodiesel til vejtransport, hvilket også påvirker den endelige pris. Prisen på biodiesel er nemlig alt andet lige højere end prisen på konventionel diesel.

Endelig vurderer Energi- og Olieforum, at olieselskaberne har en bruttoavance på cirka 1 kr. pr. liter autodiesel. Et beløb der dækker olieselskabets omkostninger til distribution, markedsføring, fortjeneste til forhandler og selskab med mere.

Figur 1: Prisen på diesel Co2-afgifter 4%

Energiafgifter 27%

Moms 20%

Produktionspris 49%

Kilde: Energi- og Olieforum. Prisen på en liter diesel (gennemsnit) i december 2014.

Prisen på en liter diesel Januar 2012

Pct.

December 2014

Pct.

Produktpris

6,46

55%

4,76

49%

Energiafgifter

2,57

22%

2,66

27%

0,4

3%

0,41

4%

2,36

20%

1,96

20%

11,79

100%

9,79

100%

CO2-afgifter Moms Pris i alt

Kilde: www.eof.dk Priser er den gennemsnitlige literpris for hhv. januar 2012 og december 2014.

16 Danske Busvognmænd

Fokus

Olieprisfald holder udgifterne til den kollektive bustrafik i ro Faldende oliepriser kan forbedre husholdningsøkonomien for bilejere og husejere med oliefyr. Trafikselskaberne og dermed kommuner og regioner kan også glæde sig.

Prisfaldet slår nemlig direkte igennem i betalingen i deres kontrakter om kollektiv bustrafik med operatørerne.

Af: Lasse Repsholt Foto: Colourbox

K

ontrakter om kollektiv bustrafik reguleres af et omkostningsindeks, som trafikselskabernes forening, Trafikselskaberne i Danmark (TiD), regulerer hver måned. Det betyder, at faldende oliepriser kan mærkes direkte i kommunernes og regionernes udgifter til kollektiv bustrafik. Omkostningsindekset medvirker generelt til at holde priserne på den kollektive bustrafik nede, da operatørerne ved kontraktindgåelse ikke skal tage højde for ukendte prisstigninger i den op til 12-årige periode, kontrakterne kan vare.

Som det fremgår af Figur 1, er det samlede omkostningsindeks stort set uændret over perioden på tre år fra januar 2012 til december 2014 (Rød graf). Indekset var i december 2014 kun 0,6% højere end tre år tidligere.

Olieprisen gør det ikke alene Det skal dog understreges, at faldende oliepriser ikke gør det alene. I samme periode er også renten faldet samtidig med, at de andre omkostninger til anskaffelse, reparation og vedligeholdelse af busser har haft en beskeden stigningstakt. Lønomkostningerne er i den 3-årige periode dog steget med knap 5%.

Den årlige kontraktbetaling fra trafikselskaber til operatører i den kollektive bustrafik er ifølge Trafikstyrelsens opgørelse på 6,4 mia. kr.

(Nøgletal for offentlig buskørsel, Budget 2014, www.trafikstyrelsen.dk).

Et prisfald på autodiesel på f.eks. 2% vil derfor isoleret set give kommuner og regioner en årlig besparelse på cirka 24 mio. kr. Forbrugerprisindekset er fra januar 2012 til december 2014 faldet med 8,5% (Blå graf).

Figur 1: Sammenhæng mellem olieprisudvikling og udvikling i samlet indeks 106 104 102 100 98 96 94 92 90

2012

2013

2014

Forbrugerprisindeks for diesel og motorolie Samlet omkostningsindeks Kilde: Trafikselskaberne i Danmark (TiD). www.trafikselskaberne.dk Omkostningsindekset. Forbrugerprisindekset for diesel og motorolie er i perioden fra januar 2012 til december 2014 faldet med 8,5% (Blå graf). Det er med til at holde det samlede omkostningsindeks for kollektiv bustrafik i ro (Rød graf).

Danske Busvognmænd 17

Fokus

FOKUS

OLIEPRISER

Hvad består omkostningsindekset af?

Formålet med omkostningsindekset er så vidt muligt at afdække udviklingen i omkostningerne i busselskabernes virkelighed. Der er tale om et gennemsnit, der dækker over alle typer kollektiv bustrafik i Danmark.

Af: Lasse Repsholt Foto: Colourbox

I

januar 2012 udgjorde lønnen ifølge indekset 62% af omkostningerne til at holde busserne i den kollektive trafik i drift. Tre år senere – december 2014 – udgør lønnen 64%. Er det fordi, lønnen er steget?

Svaret er både / og, for lønomkostningerne er faktisk steget med 4,8% i perioden og heri indgår også en forøgelse af lønsumsafgiften med virkning fra 1. januar 2013.

Men en anden og lige så vigtig forklaring er, at oliepriserne og renterne er faldet. Derfor udgør lønomkostningerne nu en relativt større andel af de samlede omkostninger, end tilfældet var tidligere. Hver gang priserne for de forskellige områder (Løn, diesel, forbrug

m.m.) udvikler sig med forskellig hastighed eller i forskellig retning, vil der ske ændringer i vægtningen af omkostningsindekset.

Omkostningsindekset passer aldrig Det er værd at vide, at omkostningsindekset aldrig – eller i hvert fald sjældent – passer til virkeligheden i det enkelte busselskab eller i den enkelte kontrakt. Indekset er sat sammen som et gennemsnit, der afspejler et gennemsnit af omkostningerne ved drift af samtlige busser i den kollektive bustrafik.

Så lokalbusdrift i Vestjylland reguleres med samme indeks som intensiv bybusdrift i Hovedstadsområdet eller X-busdrift.

Derfor skal man være opmærksom på, om man for eksempel har at gøre med busdrift med et relativt højt dieselforbrug – som ved drift af hurtigtkørende X-busser – eller om det er busdrift, som er omkostningstungt på lønnen på grund af en svær vagtplanlægning eller mange køreplantimer i aftentimerne. I de tilfælde vil man have en sammensætning af omkostningerne, der ikke passer til gennemsnittet i omkostningsindekset.

Tabel 1: Sammensætningen og vægtningen af omkostningsindekset – udvikling fra 2012 til 2014 År

Løn

Diesel

Forbrug

Maskiner

Rente

I alt

Januar 2012

61,9%

19,1%

8,1%

8,4%

2,6%

100,0%

December 2014

64,5%

17,4%

8,3%

8,4%

1,4%

100,0%

Kilde: www.trafikselskaberne.dk – Omkostningsindekset.

18 Danske Busvognmænd

Fokus

Busbranchens konkurrenceevne svækkes Faldende oliepriser er ikke godt nyt for busbranchen. De faldende oliepriser svækker nemlig bussernes konkurrenceevne i forhold til andre, mere energikrævende transportformer.

Af: Lasse Repsholt

B

ussen er en omkostningseffektiv og miljøvenlig måde at transportere sig på. Når man rejser mange sammen kombineret med, at bussen er en meget energieffektiv transportform, opnår man et lavere energiforbrug, mindre CO2-udledning for færre emissioner pr. personkilometer.

Sammenligner man med personbiler og fly, falder bustrafikken altid ud som den miljøvenlige vinder. Sammenlignes med tog, kan det afhænge af, hvor mange passagerer, der er om bord på toget, om toget drives med dieselmotorer eller el-drift, samt forskellige andre forhold.

Lavere oliepriser giver ringere konkurrenceevne i pendlertrafikken …

For bilejeren er faldende benzinpriser gode nyheder. En pendler, der f.eks. kører mellem Viborg og Vejle (det er 92,3 km hver vej) i en dieseldrevet bil med en gennemsnitlig brændstoføkonomi (17 km/l), er der 21,70 kr. at spare hver dag ved de lave dieselpriser i

december 2014 sammenlignet med priserne i januar 2012.

Et periodekort på den tilsvarende strækning koster 1.768 kr. eller 96,40 kr. om dagen ved 220 arbejdsdage om året, men her slår de faldende priser på autodiesel ikke tilsvarende igennem. Fastsættelsen af taksterne i den kollektive trafik er nemlig afhængig af mange andre parametre og kun indirekte af udviklingen i prisen på autodiesel.

Her vægtes brændstofomkostningerne med 10% i forhold til det takstloft, der bruges til at regulere prisstigningerne på taksterne i den kollektive trafik. Se boksen.

Til sammenligning hermed offentliggør FDM hvert år et bilbudget. I bilbudgettet for 2015 skønnes brændstofandelen af et bilbudget at udgøre 20-25% afhængig af bilmodel og samlet kørselsomfang. (fdm. dk – Bilbudget 2015 – Få styr på økonomien).

Alene derfor er der relativt større gevinst ved olieprisfaldene for privatbilisten end for buspassageren.

Tabel 1: Dieseludgifter. Personbil fra Viborg til Vejle Januar 2012

December 2014

1 time og 8 minutter

1 time og 8 minutter

184,6

184,6

10,9

10,9

Dieselpris (DKK/liter)

11,79

9,79

Dieseludgift (DKK)

128,0

106,3

Køretid Antal km (tur/retur) Dieselforbrug (tur / retur)

Der regnes med en dieselbil med et dieselforbrug på 17 km pr. liter. Dieselpriserne er gennemsnit for måneden beregnet af Energi- og Olieforum – www.eof.dk

…og i turisttrafikken Meget energikrævende personbefordring som flytrafik på kortere distancer har selvfølgelig også relativt meget glæde af faldende oliepriser, hvilket også svækker turistbussens konkurrenceevne på de nære destinationer i Skandinavien og Nordeuropa.

Billettaksterne i den kollektive trafik følger også brændstofprisen Takststigningsloftet i den kollektive trafik blev indført med virkning for taksterne fra 2008. Takstloftet betyder, at takststigningerne for billetterne inden for et trafikselskab i gennemsnit skal ligge under det udmeldte loft.

I 2015 er takststigningsloftet 0,6 %.

Loftet er fastsat som udvikling i det omkostningsbaserede indeks. Det er sammensat af: • Nettoprisindekset, der vægtes med 20% • Nettoprisindekset for brændstof, der vægtes med 10% • Lønudviklingen for den private sektor, der vægtes med 60% og • Den gennemsnitlige obligations renteændring, der vægtes med 10% Kilde: www.trafikstyrelsen.dk

Danske Busvognmænd 19

Fokus

Faldende oliepriser kan hæmme grøn omstilling Der har længe været ønske om, at især den kollektive bustrafik skal være mere miljøog klimavenlig. Lave oliepriser kan imidlertid lægge en dæmper på introduktionen af nye teknologier og tiltag, der begrænser brændstofforbruget.

Af: Lasse Repsholt Foto: Colourbox

FOKUS ER

S OLIEPRI

D

er foregår stadig diskussioner om, hvilke teknologier og drivmidler, der i fremtiden vil give de bedste resultater i bustrafikken. Gasbusser (både naturgas og biogas), traditionelle dieselbusser med anvendelse af biodiesel og ikke mindst eldrevne busser er på tale.

Mange har nævnt hybridbusser som en god løsning i overgangen mellem den traditionelle busdrift til helt nye teknologier og drivmidler. Movia gennemførte over en 2-årig periode fra juli 2011 til juni 2013 en test af hybridbusser i samarbejde med Keolis (daværende City-Trafik) og de Blaa Omnibusser.

Resultaterne findes i rapporten Forsøg med seriel og parallel hybridbus, der er tilgængelig på Trafikstyrelsens hjemmeside.

Gode miljøresultater…

Movias test omfattede to hybridbusser fra

20 Danske Busvognmænd

Volvo med serielhybrid og to hybridbusser fra MAN med parallelhybrid. Testen viste lovende resultater i forhold til miljø. Med Volvo-bussens serielhybrid målte man brændstofbesparelser på 11-18%, og dermed har man en tilsvarende reduktion af drivhusgassen CO2. Busserne blev testet i fire trafiktyper: Tung bytrafik, let bytrafik, landtrafik og på en S-buslinje. Det var i tung bytrafik, at den højeste CO2-reduktion på 18% kunne opnås.

Der blev også set på bussernes udledninger af partikler, kulilte (CO), kulbrinte (HC) og kvælstof (NOx). Her viste en test lovende resultater, men der var en vis usikkerhed om, hvor vidt disse resultater også kunne opnås i ordinær drift.

Busserne blev godt modtaget af kunderne, der var begejstrede for en endnu mere miljøvenlig bustrafik, men også

havde hæftet sig ved, at busserne var mere støjsvage. Endelig er det forventningen, at vedligeholdelsesomkostninger til hybridbusserne ikke vil afvige væsentligt fra en tilsvarende dieselbus. I den forbindelse måtte der selvfølgelig tages forbehold for, at man endnu ikke har høstet erfaringerne fra drift af hybridbusser i op til 12 år, som er den gængse driftslevetid for en rutebus. …men kan økonomien følge med?

Af stor interesse var selvfølgelig, om der både er en miljømæssig og driftsøkonomisk gevinst ved hybridbusserne. Anskaffelsesprisen på de to hybridbusser var henholdsvis 600.000 kr. (Volvo) og 1,0 mio. kr. (MAN) højere end for en sammenlignelig, traditionel dieselbus. Dertil kom, at Volvo-bussen skal skifte batteri to gange inden for en samlet driftstid på 12 år. Spørgsmålet var derfor,

Fokus

om brændstofbesparelserne kan finansiere méromkostningen ved hybridbussen?

Rapportens egen konklusion er, at i den tunge bytrafik giver Volvos hybridbus en økonomisk gevinst på godt og vel 6.000 kr. over 12 år takket være reduktionen af brændstofforbruget på 18%. Her er endda taget højde for, at der er ekstra udgifter til elektricitet til stabilisering af batteriet, når bussen holder stille om natten samt marginalt højere vedligeholdelsesomkostninger ved valget af hybridbussen. MAN’s bus vil koste 874.000 kr. mere. I de tre andre trafiktyper (let bytrafik, landtrafik og S-busdrift) er begge busser dyrere end den sammenlignelige dieselbus.

Movia har i forsøget regnet med en dieselpris på 10,00 kr. og konkluderer, ”at for hver krone dieselprisen stiger i tung bytrafik, så vil businesscasen blive ca. 70.000 kr. bedre efter 12 år.” Er hybridbussen stadig en god investering med det prisdyk, vi har oplevet med oliepriserne de seneste tre år?

Det undersøger Busmagasinet i artiklen på næste side.

Kort om hybridbussen En hybridbus har et batteri og en elmotor, der hjælper bussens forbrændingsmotor med at drive bussen. Samme princip kendes fra enkelte personbiler. Ved at kombinere en elmotor med en forbrændingsmotor, opnås en række fordele: • Elmotoren har stor effektivitet og stor trækkraft fra stilstand. Den kan derfor hjælpe bussen i gang.

• Elmotoren larmer ikke, og bussen støjer derfor ikke ved igangsætning, hvor den ellers støjer mest.

• Elmotoren forurener ikke, og bussen forurener derfor ikke ved igangsætning, hvor dens forurening normalt er størst.

• Elmotoren virker som generator ved opbremsning og opsamler derfor bremseenergien i batteriet til senere anvendelse.

• Bussens dieselmotor kan bedre køre ved et omdrejningstal og en belastning, hvor den virker energieffektivt.

• Hybridbussen kan ifølge producenterne spare 30% brændstof i bytrafik.

Klimabelastningen reduceres tilsvarende.

Man skelner mellem seriel hybrid biler og parallel hybrid biler afhængig af, hvordan elmotor og forbrændingsmotor arbejder sammen.

Kilde: www.trafikstyrelsen.dk

Professionelt håndværk

Alt i reparationer af busser Udbedring af alle typer trafikskader og rustarbejde Rensning og montering af alle typer miljøfilter og CRT katalysator Opbygning af orkester- og børnehavebusser Salg, montering og reparation af front og sideruder Salg af reservedele Køb, salg og formidling af brugte busser (se hjemmeside)

www.danskbusrenovering.dk tlf: 76 90 31 57 - mail: dbr@dbr-bus.dk

Tørring - Aarhus - København

ALT I OMPOLSTRING Sæder - Loft - Sider GuLvtæppe - Gardiner

nakkeskånere - nakkestykker i "ruskind" Brodering af logo og numre på nakkeskånere. vi ompolstrer din chaufførstol - medens du venter.

Gulvtæpper - presenninger m.m.

Vi har ca. 100 forskellige plys til reparation af din bus.

Ring og få et uforpligtende tilbud - tlf. 74 56 29 97

Christiansfeld Autopolstring Industrivej 14 - 6070 Christiansfeld - tlf. 22 60 90 00 Danske Busvognmænd 21

Fokus

Er hybridbussen en god investering?

Hybridbussen er dyrere i anskaffelse end traditionelle busser. Meromkostningen skal tjenes hjem ved et lavere brændstofforbrug. Kan det lade sig gøre med de lave oliepriser, vi har i dag?

Af: Lasse Repsholt Foto: iStock

D

et er i den tunge bytrafik, at hybridbussens brændstofbesparende mekanismer har størst effekt. Volvos hybridbus viste besparelser på 18% ved den type kørsel. Dette gav i Movias forsøg og beregninger en samlet besparelse over 12 år på 6.240 kr. Her har vi testet driftsøkonomien i lyset af prisudviklingen på autodiesel i perioden januar 2012 til december 2014.

Hvordan skal resultatet forstås?

Movia gennemførte som led i forsøget en beregning af den samlede driftsøkonomi for busserne. Foruden de fire hybridbusser er der regnet med en standard Vovo B7 referencebus med en traditionel dieselmotor.

Der er regnet med 12 års drift af bussen i tung bytrafik – det vil sige en gennemsnitlig hastighed på 20,23 km/t og 80.000 km om året. Konkret blev busserne afprøvet på Linje 1A, der har 9,2 mio. påstigere og leverer 25 mio. personkilometer om året.

I Movias test regnede man med en fiktiv dieselpris på 10,00 kr. pr. liter. Dette gav en

22 Danske Busvognmænd

samlet besparelse ved hybriddriften på 6.240 kr. over 12 år (1. kolonne). Regnes med den høje dieselpris fra januar 2012, tegner der sig et andet billede. Her er brændstofbesparelserne målt i kroner og øre så store, at der spares hele 135.755 kr. hjem over 12 år (2. kolonne). Holder dieselprisen niveauet på 9,79 kr. fra december 2014, kan det til gengæld ikke betale sig at investere i en hybridbus. Her er den samlede drift af hybridbussen 8.955 kr. dyrere (3. kolonne).

Vær varsom med konklusionerne Niels Frees er civilingeniør i Trafikstyrelsens Center for Biler og Grøn Transport og advarer om at drage alt for håndfaste konklusioner på baggrund af den seneste udvikling i oliepriserne: ”Det er vigtigt, at kommuner har et langsigtet fokus på deres grønne transportpolitik og, at de prioriterer indsatsen i udbud – også selvom olieprisen i kortere eller længere perioder er lav,” vurderer han.

Han peger også på, at busserne er kommet med i energispareordningen, hvilket allerede

på kort sigt kan påvirke økonomien for den kommune eller busoperatør, der vælger en mere energieffektiv bus.

Hos Movia – der har udarbejdet rapporten om hybridbusser – er man også opmærksom på, at udviklingen i dieselpriser har betydning for, om man vælger nye teknologier til: ”Vi vil imidlertid lade betragtningen om økonomisk fordelagtighed være op til de operatører, som byder på buskørslen, da det er dem, som helt konkret må foretage afvejningen af den nuværende og forventede økonomiske gevinst ved hybridbusser som følge af dieselprisen,” forklarer specialkonsulent Joachim Reinhard Danchell. Han gør samtidig opmærksom på, at for både Movia og operatøren må der også lægges vægt på en god driftsstabilitet hen over hele kontraktens og bussens 12-årige levetid således, at kunderne kan betjenes.

Fokus

Tabel: Besparelse ved investeringer i hybridbusdrift * Overfor referencebussen

Movias test

Januar 2012

December 2014

10,00

11,79

9,79

2,4

2,4

2,4

Dieselomkostning (12 år)

4.000.000

4.716.000

3.916.000

Totalpris

7.253.000

7.969.000

7.169.000

10,00

11,79

9,79

2,93

2,93

2,93

Dieselomkostning (12 år)

3.276.451

3.862.935

3.207.645

Totalpris

7.246.760

7.833.245

7.177.955

6.240

135.755

-8.955

Volvo B7 Referencebus Dieselpris Km / L

Volvo hybrid Dieselpris Km / L

Besparelse (Volvo B7 – Volvo Hybrid)

Kilde: Forsøg med seriel og parallel hybridbus. Rapport på www.trafikstyrelsen.dk samt egne beregninger.

Det er vigtigt, at kommuner har et langsigtet fokus på deres grønne transportpolitik, og at de prioriterer indsatsen i udbud.

Søren Gerner Jensen Salgschef

Rent Jydsk har overtaget...

WWW.TTA-KOLDING.DK

Erhvervsbeklædning

Rent Jydsk ApS, Erhvervsbeklædning har den 15. April Industrivej 2 DK-7430 Ikast 2015 overtaget alle aktiviteter i firmaerne: TØJ TIL +45 53 56 95 45 - E-mail: sgj@jts-prol.dk ALLE og U9-FORM, Mobil: som primært sig til bus Tel.: 75 53 43 44 - Fax:henvender 97 15 34 08 og taxa markedet i Danmark.

TTA-firmatøj har eksisteret i 30 år og Rent Jydsk ApS har ligeledes beskæftiget sig med erhvervsbeklædning i over 20 år og vi er 4 medabejderne, der har stor ekspertise på området.

75370 TTA visitkort - Søren.indd 1

05/06/09 7:46:14

Rent Jydsk ApS agter at videreføre og servicere de nuværende og fremtidige kunder på en professionel og konstruktiv måde.

Vi videreføre firmanavnet www.tta-firmatoej.dk af hensyn til genkendeligheden for de nuværende kunder, herunder firmanavnet www.u9-form.dk Samtidig skal vi gøre opmærksom på Rent Jydsk ApS webside: www.kaarup.dk samt vores webshop: www.c2u.dk

Erhvervsbeklædning

Firmaets adresse er: Industrivej 30, 7470 Karup hanne@kaarup.dk - tlf: 40173488 - 97102766

Danske Busvognmænd 23

Turistbussen

FORSLAG:

Lufthavnen skal styres Der har været meget uro i både taxi- og busbranchen om de betingelser for trafikbetjeningen med taxier og busser, som Københavns Lufthavne A/S har forsøgt at etablere i Kastrup. På baggrund af dette sendte transportministeren i løbet af foråret et lovforslag i høring, hvor lufthavnens ageren kom under et lidt strammere statsligt tilsyn. Danske Busvognmænd bifalder.

Af: Redaktionen Foto: Colourbox

Der skal være samspil mellem transportformerne Formålet med lovforslaget er ifølge Transportministeriet at sikre tilgængelighed og et velfungerende samspil mellem transportformerne til og fra lufthavnene, hvis benyttelse til flyvning står åben for offentligheden. Forslaget gælder derfor ikke kun lufthavnen i Kastrup, men også de øvrige danske lufthavne.

Forslaget indebærer, at lufthavnene kan indføre ordninger for at organisere adgangen for den erhvervsmæssige persontransport til

24 Danske Busvognmænd

og fra flyvepladsernes ankomst- og afgangsterminaler med henblik på at forbedre opsamlingen og afsætningen af passagerer, samt udnyttelsen af flyvepladsens adgangsveje, opholdsarealer, faciliteter til parkering m.v. (såkaldte trafikledelsesordninger).

Der må indføres betaling til dækning af omkostningerne Der må også indføres betaling for adgang for den erhvervsmæssige persontransport, herunder taxikørsel og buskørsel, til flyve-

pladsens ankomst- og afgangsterminaler, sådan som Københavns Lufthavn allerede nu har lagt op til. Betalingerne kan dog ifølge lovforslaget ”kun opkræves i det omfang, hvor de fastsættes til dækning af omkostninger direkte forbundet med etablering og drift af en godkendt trafikledelsesordning.”

Danske Busvognmænd støtter forslaget og mangler svar Danske Busvognmænd støttede i sit høringssvar fra slutningen af maj varmt det fremlagte

Turistbussen

forslag og anbefalede, at det gennemførtes snarest muligt. ”Vores holdning baserer sig på de drøftelser, der siden januar 2013 og frem til nu pågår omkring indførelsen af det lufthavnen kalder et Bus Management System. Den eneste konkrete ændring i forhold til den eksisterende praksis i lufthavnen er, at turistbusser skal betale et beløb for at samle gæster op i lufthavnen. Men i skrivende stund kender vi ikke beløbet og heller ikke datoen for ikrafttræden,” forklarer Steen Bundgaard, adm. direktør i Danske Busvognmænd.

Usikkerheden går ud over krydstogtmarkedet Steen Bundgaard peger på, at der ikke har været den fornødne transparens og tryghed omkring det forhandlingsforløb, der foreløbig har fundet sted. Han mener, at København som turisternes foretrukne destination allerede lider under lufthavnens fremfærd i sagen. ”Vi kan konstatere, at i processen har flere krydstogtskibe – alene på baggrund af forventede omkostningsstigninger ved brugen af CPH som gateway til Østersøen – valgt at flytte fra København til Stockholm. Til stor skade både for CPH, turistvognmændene, hotellerne og den øvrige turistindustri i København,” afslutter han.

Den eneste konkrete ændring i forhold til den eksisterende praksis i lufthavnen er, at turistbusser skal betale et beløb for at samle gæster op i lufthavnen.

Vi kan ikke redde verden !!

TechHouse.dk Nørregade 13 2. 4100 Ringsted Tlf 32 222 333 info@techhouse.dk www.webtour.dk

Kan du bruge en fleksibel IT løsning?

men vi kan hjælpe dig

Så har vi stor erfaring i at tilpasse vores webTour moduler til netop din transportvirksomhed…

SPARE BRÆNDSTOF... .. med Stroco oliefyr - designet til at levere optimale resultater til dine busser

• • • • •

Booking – Disponering – Planlægning Webbaseret – Webbooking Integration til GPS (Garmin og TomTom) Integration til Finans (C5 og e-conomic, m.fl.)

Kompatibel på SmartPhones og Tablets 27

Stroco oliefyr: • • • • • • •

Kører på diesel, biodiesel, RME og ethanol Miljøvenlig: lavt udslip.

Kan udstyres til elektrisk natdrift Nemt-at-bruge test udstyr Dag-til-dag levering Gratis teknisk support Produceret i Danmark gennem 40 år - leverer varmen • Leveres i hele Europa

Tour…” b e w f a e ger “Vi er bru sser A/S u ib in M ist- & gon's Tur

E

Stroco ApS - Viborgvej 50 - DK-8450 Hammel Tlf. 8696 1066 - Fax 8696 9647 Email info@stroco.dk - www.stroco.dk Danske Busvognmænd 25

Turistbussen

En ’oldtimer’ er Hanstholm Rejsers nyeste påfund.

Den kan f.eks. køre gæster rundt i den smukke Thy Nationalpark, der ligger lige syd for byen.

Rejsen mod det ukendte Tag et busrejseprodukt. Kæl for detaljerne: Komforten, destinationen, rejselederen, hotellet og chaufføren. Forbered det bedste, du kan forestille dig, til dine kunder. Pak så det hele ned i en stor sort sæk og snør den til. Er dine kunder stadig interesserede?

Af: Michael Branner Foto: Hanstholm Rejser

D

et er sådan, Hanstholm Rejser sælger deres sæsonåbningsrejse. Uden at vide, hvor turen går hen, tropper hundredevis af stamgæster op i slutningen af marts for at skyde rejsesæsonen i gang.

Det vidner om den tillid, som kunderne har til Hanstholm Rejser – og det skaber omtale i pressen. ”Ideen var at lave en sæsonåbningsrejse, der kunne strække rejsesæsonen ud og give folk fuld valuta for pengene – det er ret vigtigt, når kunderne ikke ved, hvor de skal hen.

Jeg tænkte, at vi kunne lave en personaletur ud af den, hvis vi ikke fik den solgt,” beretter Susan Jeppesen om den årlige tradition.

Prøv tingene af!

Men sæsonåbningsrejsen blev en stor succes.

Den er et fremragende eksempel på den innovative ånd, der præger Hanstholm Rejser.

Og sæsonåbningsrejsen er bestemt ikke den eneste chance, som Hanstholm Rejser har grebet. For innovation er en del af kulturen i virksomheden. ”Der sker jo ikke noget ved at prøve tingene af. Man kan jo sætte sig ned på forhånd og kalkulere, hvad man spiller med,” beretter Susan. ”Her ligger det i kortene, at man har lov til at komme med forslag og prøve noget af.

Både chauffører og medarbejdere.”

F.eks. går bussen snart fra Hanstholm til intet mindre end Sicilien. Virksomheden har nemlig en medarbejder, der er vild med netop den destination, så det skal da prøves af!

Det skal være sjovt Det lå til gengæld ikke i kortene, at ægteparret Susan og Michael Jeppesen skulle være busvognmænd. Men da chancen bød sig i 1997, købte de Åges Busser i Hanstholm.

Sæsonåbningsrejse indeholder to overnatninger, hvor de heldige deltagere møder op med deres pas og en pakket kuffert uden at vide, hvor turen går hen. I år gik turen til Linstow, nord for Berlin. Der har været fulde huse hver gang i de fem år traditionen har stået på.

26 Danske Busvognmænd

Dengang bestod forretningen af blandet kørsel for kommune, trafikselskaber og rejsebureauer. Men Susan og Michael ville være herrer i eget hus og ændrede navnet til Hanstholm Rejser og Turistfart. ”Det har hele tiden handlet om, at det skulle være sjovt for os selv. Vi ville fra begyndelsen ikke hænge vores hat på andres forretninger. Så vi begyndte stille og roligt at lave vores egne rejser,” forklarer Susan om forandringerne i de første år. ”Når tingene lykkes, så bliver det et eller andet sted sjovere, og så får man lyst til at prøve noget mere af. Når jeg sidder og tænker, hvad vi skal finde på, så åbner jeg skuffen, og så vælter det ud med ideer fra os selv og medarbejderne. Nogle gange er jeg nødt til at sortere meget groft i tingene, for alle ideer er velkomne,” siger Susan og griner. ”Det fungerer måske også, fordi vi ikke har

Den innovative virksomhed tror på, at man godt kan sælge busrejser til børnefamilier. ”Vi kan ikke samle alle slags gæster i én bus, men der er et segment af børnefamilier, der gerne vil på busrejser af høj kvalitet,” vurderer Susan Jeppesen.

Turistbussen

Personalet i Hanstholm Rejser havde bestilt en særlig Danish Coach Award-kage i det tilfælde, at virksomheden skulle løbe med prisen på Ferie for Alle – det gjorde den heldigvis.

en lang kommandovej. Vi kan beslutte noget, og så kan vi gøre det.”

De mange chancer, som virksomheden tager, har da også givet pote. Sæsonåbningsrejse har f.eks. resulteret i en aldeles effektiv markedsføring. Bl.a. har TV2 Midtvest lavet en halv times dokumentar om turen. Men det er også en kreativ måde at sælge nye destinationer på. ”Jeg har jo en frihed til på den tur at sende folk hen, nøjagtig hvor jeg synes. Et sted, som jeg synes er fantastisk, men som vi sandsynligvis ikke har kunnet sælge som destination,” fortæller Susan.

Udvikling af busrejseproduktet virker som en indgroet del af forretningsstrategien i Hanstholms Rejser. Men hvad skal der til for at fastholde busrejsen som en innovativ rejseform? ”Det kan egentlig godt føles frustrerende.

For vi kan jo ikke opfinde den dybe tallerken ved at køre til Berlin eller Holland. Der er ikke rigtig nogen steder i Europa, der ikke er set før. Hvad er det så, der gør, at vi har lov til at være her? Det er et spørgsmål, der optager mig meget,” funderer Susan og prøver at give et svar. ”Vi må jo skabe et behov hos de kunder, vi har. Det er jo ikke fundamentalt for ens overlevelse, at man kommer på en busrejse, så vi må hele tiden sørge for, at vores kunder føler et behov for at komme ud og opleve noget.”

Der skal kræses om kunden Hanstholm Rejser fik prisen som Årets Innovatør for at fremhæve busrejsen som en fleksibel og uforudseelig rejseform. Men for Susan handler det i ligeså høj grad om at frem-

Det er ikke kun et job at være her. Man skal selv kunne lide at komme ud og opleve noget og være sammen med mennesker.

hæve busrejsen som et produkt, der adskiller sig på komfort. ”Når kunderne sætter sig ind i vores bus, skal de føle sig specielle. Der skal kræses på måder, så busrejsen adskiller sig fra både fly, bil og tog. Derudover skal folk hygge sig. Det er vores opgave – at skabe en stemning, hvor alle føler sig godt tilpas.”

Den strategi kommer også til udtryk i Hanstholm Rejsers markedsføringsstrategi.

Her har man på den nye hjemmeside lagt en professionel video ud af det produkt, man får hos busrejsebureauet. ”Vi var nødt til at synliggøre, at vi ikke bare var en hjemmeside. Som busrejsebureau har vi ikke nogen vare at sætte på hylden. Så må vi jo gøre os fysiske på en anden måde,” forklarer Susan om videoen, der formår at viderebringe netop den stemning, som busrejsen kan give. ”Hver gang folk sætter sig ind i vores bus første gang, så kommer de ud med en helt anden holdning til bussen. Så kan vi bare få dem ind én gang, så har vi måske en kunde for resten af livet.”

Og kundesegmentet stopper ikke ved 50+, hvis du spørger Hanstholm Rejser. Her tør man godt satse på børnefamilierne som et kundesegment for sig selv.

”Jeg har en veninde, der var af sted på en af vores busture med to børn. Da hun kommer hjem, er hun fuldstændig begejstret. Hun har aldrig haft en ferie, hvor hun kunne læne sig tilbage i sædet og drikke en øl. Der var en masse ting, hun ikke skulle tage stilling til, for det klarede rejselederen,” forklarer Susan Jeppesen og tilføjer: ”Børn er ofte mere rolige i bussen end forældrene. De spiller på iPad, snakker lidt og sover. Og som forælder har du meget mere overskud til børnene, når du ikke skal køre bil. Alle bliver positivt overraskede.”

Nyt hvert år Det er ikke alle projekter i Hanstholm, der ender med at blive en lige så stor succes som sæsonåbningsrejsen – det indrømmer Susan gerne. Men de bliver alligevel ved med at holde fast i nytænkningen og at tage chancer. ”Om end det er lidt, så har vi ændret vores produkt hvert år og gjort lidt mere ud af tingene. Vi er nødt til at møde opgaven med ydmyghed og vise stor respekt for de penge, folk lægger for netop en busrejse. Vi er selv med til at holde niveauet nede i branchen, hvis vi ikke lægger os i selen for at levere et troværdigt produkt. Det ligger os meget på sinde,” afslutter Susan Jeppesen.

Danske Busvognmænd 27

Turistbussen

Der findes ikke spildt mælk Innovation er ikke nødvendigvis store forkromede forretningsmodeller og principper. Det viser DCA-vinderne af Årets Innovatør. Innovation handler lige så meget om impulsive tiltag og at gribe chancen, når den byder sig – uden at være bange for de risici, der følger med.

Af: Michael Branner Foto: Michael Branner

J

ohn’s Turist på Falster er en typisk blandet forretning – og så alligevel ikke. For den kørsel, som virksomheden engagerer sig i, ligner ikke andres.

Virksomheden er ligesom den anden vinder af Årets Innovatør nyere af slagsen. Tilbage i 1992 blev en ung John Jalkiewicz træt af at køre som turistchauffør til udlandet. Han købte en 20 pers. Mercedes og begyndte at køre for skolebørnene i området. Langsomt voksede forretningen.

John’s Turist har ud over turistbuskørslen, fjernbusruter fra Falster til Odense og mellem København og Bornholm.

28 Danske Busvognmænd

”Hver gang jeg fik en ny bus, så røg der et æbletræ hjemme i haven. Pladsen var så trang, at det skulle koordineres, når flåden skulle køres i garagen,” fortæller John, der som 29 årig havde fire busser at gøre godt med.

Der er ham, der satser på mange rutebiler og volumen som de større virksomheder. Og så er der vognmænd som mig og Hanstholm Rejser, der i stedet satser på noget nyt hele tiden. Hvis ikke du gør det, så dør du som lille vognmand.”

En anderledes forretning Turistbusserne ligner så mange andre busvirksomheders. Men John’s Turist engagerer sig udover indenlandske og udenlandske busrejser også i fjernrutekørsel og skolekørsel – dog uden at køre for nogen trafikselskaber og kun i mindre grad for rejsebureauer. ”Vi vil helst lave vores egne ting. Så har vi måske lidt mindre, men tjener mere på det.

Jo flere mellemled der er i noget, jo mindre er der tilbage til den sidste, der skal have pengene. Det kræver dog lidt hårdt arbejde og nytænkning,” fortæller John.

Og nytænkning er der masser af i John’s Turist. At man ikke har satset på trafikselskaber og rejsebureauer er ikke en bevidst strategi, men den konstante udvikling af ens eget busprodukt er ifølge John et must, når man driver virksomhed i et tyndt befolket område. ”På de kanter, hvor vi bor, kan du ikke udvide dit marked. Der er de kunder, der er – måske bliver de endda færre – så det er vigtigt, at man hele tiden lytter til, hvad de vil have. Der er to grupper vognmænd i dag.

Innovation kræver risici…

Også engagementet i fjernbusruterne vidner om John Jalkiewicz’ evne til at gribe muligheden, når den byder sig. Ikke alene har de vist sig bæredygtige, men de har også været til gavn for de lokalsamfund, som de betjener.

Legen med ideerne og nytænkningen er ikke gratis, erkender John: ”Innovation kræver, at du tør, og at du har økonomi til det. Fordi nogle gange vinder du, og nogle gange taber du. Du skal have råd til at smide penge efter et projekt, der måske går i vasken. Jeg laver også noget en gang imellem, hvor man tænker, det der kunne vi have gjort bedre, eller det der skulle vi have ladet være med, for det blev ikke så godt, som vi selv troede. Men det, vi investerer, er aldrig mere spildt mælk, end at vi har fået noget erfaring. Så ved vi lige hvordan, vi skal gøre det næste gang – og så klapper det,” forklarer John og påpeger, at man skal passe på med at tænke for meget i underskud og indtægt, når man tager en chance. ”Man kan ikke altid gøre en bustur eller en investering op. For hvornår er det reklame, og

Turistbussen

En ny vaskehal har forbedret både miljøpræstationen og arbejdsmiljøet hos John’s Turist.

Virksomheden er desuden certificeret efter miljøledelsessystemet ISO14001.

hvornår er det underskud? Så et underskud bekymrer mig ikke, så længe jeg føler, det er inden for rimelighedens grænser.”

Penge og mod gør det ikke alene. Iværksætteriet i virksomheden skyldes også, at John simpelthen ikke kan sidde stille. ”Hvis jeg lavede det samme hver dag i tre år, så ville jeg kede mig ihjel. Sådan har jeg været hele livet,” fortæller John og nævner i forbifarten, at han da også har haft taxier og i øvrigt startet og solgt en trælast. ”Og den eksisterer den dag i dag!” forsikrer John. ”Jeg skal finde på noget nyt hele tiden. Da jeg var ung, gik det udover æbletræerne i min have. Nu går det ud over min forretning og busserne.” .. og tid Man kan sige sig selv, at ideerne ikke bare kommer flyvende. John Jalkiewicz engagerer sig i mange forskellige netværk, der kan inspirere ham til den næste ide. ”Jeg bruger meget tid på møder og andet gøgl. Men du kommer altid hjem med et eller andet. Dem, du er til møde med, ved måske det, du lige står og mangler,” fortæller John, der også bruger meget tid på at følge med i lokalmedierne de steder han kører for at være et skridt foran.

Han savner indimellem, at kollegaerne i branchen tager lidt mere initiativ, men føler også, at der kommer nye kræfter til. ”Branchen er ved at ændre sig lidt. Da jeg startede, var busvognmænd gamle mænd, der sad på et røgfyldt kontor med en cigar i munden og sagde, ’sådan har det altid været’.

Nu er en yngre generation i gang. Det har hjulpet.”

Selv har John de senere år startet en fjernbusrute til Bornholm og er blevet miljøcertificeret, som en af de få turistvognmænd i branchen – et tiltag der imponerede komiteen for Danish Coach Award. Der var heller ikke nogen større forkromet plan med certificeringen, men John er overbevist om, at det vil fungere som et kvalitetsstempel over for større kunder.

Branchen er ved at ændre sig lidt. Da jeg startede, var busvognmænd gamle mænd, der sad på et røgfyldt kontor med en cigar i munden og sagde, ’sådan har det altid været’. Nu er en yngre generation i gang. Det har hjulpet.

Danske Busvognmænd 29

Turistbussen

Innovation kræver at du tør, og at du har økonomi til det. Fordi nogle gange vinder du, og nogle gange taber du.

En Volvo 9900 er den nyeste bus i vognparken hos John’s Turist.

På billedet busvognmand John Jalkiewicz.

”Det var dyrt, og der var meget arbejde i det i starten. Men vi har jo vænnet vores personale til at synes, det er en god ide at passe på brændstof, miljø og energi. Vi sparer så meget, at jeg tror, vi tjener på investeringen.

Jeg har fået en anden type ansatte og noget mere struktur på virksomheden,” beretter John og forsikrer, at han vil forsøge at være innovativ til den dag, han trækker sig. ”Jeg har en aftale med en kollega om at ringe hver dag til hinanden, når vi er fyldt 60 og minde hinanden om, at vi skal overlade direktørstolen til en anden. For man mister gejst med alderen – måske også uden man selv kan se det. Og det må bare ikke ske.”

Automatisk Disponering med Easy@Tour r

ALT I GLAS...

Danmarks største busrudelager

www.busruder.dk

srudelage rste bu Ny afdeling på stø Sjælland: Sydglas Øst nmarks Da Optimering af din kørsel sikrer,

Vi er specialister i montering af autoruder til busser, last- og personvogne m.m.

Leveres/ monteres hos Dem eller på vores værksted.

Vallensbækvej 46 hal A 2605 Brøndby. af autoring nte mo erati den cialistKock Kontakt Malene på tlf.

61553990. udføres med så få busser er spe Vi

t- og person- køretid og som muligt ligesom ruder til busser, las /monteres res ve Le m. vogne m. kørtevæ kmrks minimeres. ted. res vo hos dem eller på

Planlægningen sker hurtigt og • Frontruder sikrer at alle krav overholdes.

• Sideruder gruder Du får bl.a.:• Ba rello) • Glasforsejling (Omb er ion rat pa agsre • Stenslog  Hurtig planlægning alværktøj ”Vores primære mål var at eci Sp • færdige kørelister. ruder motidsforbruget reducere på kontoret • Renovering af ter  Planer der minimerer og sekundært at klare kørslen med færre busser. antallet af busser.  Mindre køretid og KM. Begge mål har vi fået opfyldt med  Planer der minimerer den god hjælp af ”Automatisk samlede køretid og Disponering” til Easy@Tour fra Partex Data …” kilometer mellem stop.  Beregne omkostninger -John Bergholdt, Bergholdt.dk inden der bydes på en licitation.

IT-samarbejde – baseret på gensidig tillid!

Bogøvej 15 8382 Hinnerup

Tlf. 7020 1548

30 Danske Busvognmænd

info@partex.dk www.partex.dk

www.sydglas.dk

• • • •

24 h BusService Glasspecialisten Frontruder -din sikkerhed for kvalitet • Stenslagsreparationer Sideruder • Specialværktøj Bagruder • Renovering af Glasforsegling (Ombrello) termoruder Vi samarbejder med alle forsikringselskaber.

Sydglas Danmark Håndværkersvinget 12 6360 Tinglev

Afdeling Øst Vallensbækvej 46 hal A 2605 Brøndby.

DØGNVAGT Tlf.: 7464 4189 • info@sydglas.dk

Kort nyt

Skal du holde reception?

Fremover kan du som medlem af Danske Busvognmænd invitere busbranchen til receptioner og lignende arrangementer gennem vores ugentlige Medlemsnyt.

Invitationen kommer også til at ligge på vores hjemmeside under ’Selvbetjening – Mærkedage’, hvor du ligeledes kan få overblik over runde fødselsdage og jubilæer. Det er naturligvis stadig muligt at invitere til reception gennem annoncering i Busmagasinet, og disse invitationer vil ligeledes fremgå af hjemmeside og Medlemsnyt.

Kontakt sekretariatet på tlf. 7022 7099 eller db@db-dk.dk, hvis du vil invitere til reception eller have et jubilæum på hjemmesiden og i Busmagasinet. Kontakt PK-Reklame & Tryk på tlf. 9842 7899 eller per@pk-reklame.dk, for annoncering i Busmagasinet.

KORT OM...

TURISTBUSSEN

Praktisk lederuddannelse - Nyt uddannelsestilbud til lederen Foreningerne ITD, Danske Speditører og Danske Busvognmænd anbefaler i fællesskab en spændende lederuddannelse. Lederuddannelsen er skræddersyet til transportbranchen og kendetegnes ved at være meget praksisorienteret.

Det er Aarhus Business College, der udbyder uddannelsen. Den er udviklet af Aarhus Business College i samarbejde med ITD, Danske Speditører og Danske Busvognmænd og sætter fokus på de særlige udfordringer og behov, der er i transport- og logistikerhvervet.

Uddannelsen er: • tæt på din hverdag • tilpasset dit behov som leder • tilrettelagt, så teori og praksis kan forenes • erfaringsudveksling med andre ledere inden for branchen.

Uddannelsen er målrettet mellemledere og ledere i mindre og mellemstore transport- og logistikvirksomheder. Det at have fokus på ledelse er væsentlig for at fastholde og motivere medarbejderne.

Den grundlæggende lederuddannelse er for dig, der i dagligdagen har et lederansvar, men som ikke har en formel lederuddannelse. Samtidig har vi målrettet uddannelsen til dig, der arbejder med transport og logistik til daglig. Der lægges i uddannelsen vægt på deltagernes egne erfaringer inden for ledelse, og erfaringsudveksling mellem deltagerne indgår som en vigtig del af uddannelsen.

Grundmodulet gennemføres over 15 uddannelsesdage fordelt over ¾ år med start den 15. september 2015.

Læs mere på www.db-dk.dk eller kontakt Lasse Repsholt, Danske Busvognmænd.

Nyt tysk fjernbuskoncept åbner rute til København Et fremadstormende, tysk fjernbuskoncept ved navn MeinFernbus Flixbus udvider med virkning fra juni 2015 med en rute fra Rostock til København og Malmö. Bussen ankommer to gange dagligt til Ingerslevsgade.

MeinFernbus har allerede etableret et stort indenlandsk net af fjernbusser, så man komme videre fra Rostock til f.eks. Berlin eller Leipzig – også med de grønne busser fra MeinFernbus.

Selskabet åbnede sin første buslinje i april 2012, og fik for alvor luft under vingerne, da det tyske fjernbusmarked blev liberaliseret med virkning fra 2013. De tyske statsbaner – Deutsche Bahn – får dermed kamp til stregen fra en pålidelig, fleksibel og komfortabel fjernbustrafik. Nøjagtigt på samme måde som danske selskaber udbyder attraktive fjernbusrejser i flere dele af landet.

MeinFernbus er baseret på et samarbejde med 170 busvirksomheder, der stiller busser og chauffører til rådighed, mens ruteplanlægning, pris- og takststruktur, markedsføring, pressearbejde og kundeservice foregår centralt i Berlin og München.

Danske Busvognmænd 31

Specialkørsel

Kommunerne sparer på befordringen Kommunerne finder besparelser på befordringen, fremgår det af en ny undersøgelse – De effektive kommuner. Danske Busvognmænd savner tal for, om besparelserne skyldes effektiviseringer eller serviceforringelser.

Af: Redaktionen Foto: Colourbox

K

ommunerne er godt i gang med at skrue på forskellige håndtag for at effektivisere befordringsområdet, og ét af dem er at effektivisere kørselsplanlægningen. Det oplyser KL på baggrund af undersøgelsen ”De effektive kommuner”. Her fremgår det, at 70% af kommunerne arbejder med bedre kørselsplanlægning for at optimere befordringen i den kommunale opgaveløsning.

På samme måde arbejder 67% af kommunerne på at sikre bedre udbud. Det kan f.eks. være ved at lave fælles udbud på tværs af forskellige kørselsordninger for at sikre bedre priser på befordringen.

KL: Både planlægning og visitering spiller en rolle Ifølge Peter Østergaard, chefkonsulent i KL’s Økonomiske Sekretariat, er kommunerne kommet langt i arbejdet med at effektivisere befordringsopgaven.

32 Danske Busvognmænd

”Kommunerne har taget en bred vifte af tiltag i anvendelse i effektiviseringsarbejdet. Det strækker sig lige fra optimering af udbud og bedre planlægning af kørslen til bedre opfølgning på aktiviteter og udgifter. Herudover har det så også i nogle kommuner været en anledning til at tage en mere grundig politisk drøftelse af serviceniveauet. Så kommunerne har samlet set taget et stort skridt i den rigtige retning,” siger han.

Danske Busvognmænd: Besparelserne stammer også fra serviceforringelser Danske Busvognmænd er enig i, at der kan være besparelser at hente, men savner lidt mere baggrund om besparelserne: ”KL og Finansministeriet indgik i 2013 en aftale om, at der over fire år skulle spares 430 mio. kr. på kørselsområdet. Vi mente dengang, at dette besparelsespotentiale var urealistisk højt, og det mener vi stadig. Besparelser af den

størrelse kan ikke opnås uden, at det også går hårdt ud over kvaliteten af den ydelse, der leveres i kommunernes befordring. Vi savner tal fra KL om, hvor stor en andel af besparelserne, der rent faktisk stammer fra serviceforringelser,” udtaler Lasse Repsholt, chefkonsulent i Danske Busvognmænd.

Han minder om, at KL, Danske Busvognmænd og en række IT-leverandører har udviklet en standard for nøgletal på befordringsområdet, der kan være med til at belyse forholdet mellem omkostninger og serviceniveau. Nøgletallene har dog endnu ikke fået den store udbredelse i kommunerne.

Specialkørsel

Flere kommuner spørger efter service og kvalitet

Projekt om nøgletal

Når kommunerne udbyder deres befordring af skoleelever, personer til genoptræning, personer til ældrecentre og lignende opgaver, har de grundlæggende to indgangsvinkler for valget af leverandør. Enten vælges den leverandør, der giver den laveste pris – eller den leverandør, der giver det økonomisk mest fordelagtige tilbud.

I sidstnævnte tilfælde lægges ikke kun prisen til grund, men også hensynet til f.eks. service, kvalitet, miljø, forsyningssikkerhed og lignende.

Ifølge Danske Busvognmænds udbudsdatabase valgte kommunerne i 2014, at syv ud af 29 befordringsopgaver skulle tildeles under hensyntagen til andre kriterier end blot pris. I 2015 er der foreløbig udbudt 25 befordringsopgaver, og her lægger kommunerne i 10 af udbuddene vægt på andre kriterier end pris. Dette glæder Danske Busvognmænd: ”Det er selvfølgelig lidt tidligt at tale om en tendens, men vi mener, det er vigtigt, at kommunerne er bevidste om, at de bør stille høje krav til kvaliteten og lade virksomhederne byde ind med nogle forskellige løsningsmodeller,” udtaler Lasse Repsholt, chefkonsulent i Danske Busvognmænd.

Busvirksomheden Terndrup Taxa og Turistbusser udfører specialkørsel i Randers Kommune. Her har Terndrup Taxa sat sig for at arbejde med at synliggøre resultaterne af planlægningen ved hjælp af KL’s Nøgletal. ”Vores samarbejdspartner i Randers Kommune har selvfølgelig krav på at få udført opgaven godt og effektivt. Det gør vi også, og det vil vi gerne demonstrere ved hjælp af KL’s nøgletal. Det er godt nok et stort arbejde at finde data frem, og det kræver også meget af kommunen, der selv ligger inde med mange af de informationer, der er brug for,” forklarer Kenny Thygesen fra Terndrup Taxa og Turistbusser.

Danske Busvognmænd, Terndrup Taxa og Turistbusser, IT-virksomheden FleetSched, r2p Tracking og Randers Kommune samarbejder om at opbygge et system, der kan håndtere nøgletallene fra KL. KL’s standardiserede nøgletal for personbefordring er udviklet for at understøtte kommunernes effektiviseringsarbejde på befordringsområdet. Med nøgletallene kan kommunerne sammenligne effektiviteten og kvaliteten af deres befordringsopgaver med andre kommuner og med trafikselskabernes Flextrafik.

Læs mere på www.kl.dk/befordring

Udvendig DK Lift USL Rørplade model 500 kg Vores dansk produceret lift hvor platformen vipper op i den forudindstillet vandrette stilling og tilpasser sig terrænets hældning når platformen er nede.

DK Lifte ApS sælger reservedele til lifte og bespænding til kørestole.

Bestil i hverdagen inden kl. 14.00 og varerne sendes samme dag.

Husk at DK Lifte ApS laver det årlige lovpligtig eftersyn af lifte hos kunden eller på vores værksted.

DK Lifte ApS v/ Henrik Andersen Gadekærsvej 12 - 9280 Storvorde Tlf. 4131 7800 dklifte@dklifte.dk

Danske Busvognmænd 33

Køretøj og teknik

Iveco Bus søger sine rødder Iveco Busser har en forunderlig historie. Det er kun et par år siden, vi første gang stødte på navnet Iveco Bus, men alligevel kunne man for nylig fejre 120 års jubilæum.

Af: Ivan Stjernqvist Foto: Iveco

En aflægger fra Tjekkiet IVECO blev stiftet i 1975, da forskellige sydeuropæiske bilfabrikker blev enige om at slutte sig sammen og på den måde klare sig igennem fremtidens udfordringer på området ”lastbiler og busser”. Blandt disse fabrikker var den tjekkiske busfabrikant ”Karosa” – en gammel og traditionsrig busfabrik, som under det kommunistiske styre havde eneret på at bygge busser til offentlig transport.

Med i Iveco-sammenslutningen var også Renault, som fra hovedfabrikken i Annonay indledte et samarbejde med Karosas Vyskoé Mýto fabrik i Tjekkiet. Her kunne der nemlig produceres busser af høj kvalitet til meget konkurrencedygtige priser.

I forbindelse med, at Volvo AB købte Renault Trucks, skulle sammenslutningens Renault busser have et nyt navn. Det blev ”Irisbus”, og det er under dette Delfin-mærke, at vi her i Danmark har stiftet kendskab med Karosa busserne fra Tjekkiet. De blev fra 2008 importeret af Iveco Danmark, og blev – med stor succes – solgt gennem Vejstruprød Busimport ApS, Christiansfeld under navnet Irisbus CrossWay. For to år siden tog IVECO så det sidste skridt og slettede navnet Irisbus således, at alle busser

fra IVECO nu hedder Iveco Bus som første navn. De enkelte modelnavne – som CrossWay, UrbanWay og Magelys – er dog bibeholdt.

Iveco Bussers slægtshistorie er på den måde blevet indviklet, men en af de gamle ”Karosa-rødder”, som går 120 år tilbage, er stadig intakt, og det fejrede man den 4. juni 2015 i

I forbindelse med 120 års fejringen blev et helt nyt Designcenter indviet. Her kan kunderne få et overblik af de mange forskellige specifikationsmuligheder, der er forbundet med at bestille en moderne bus.

Iveco Magelys er flagskibet for Iveco Bus. Den tilbydes i to længder på henholdsvis 12,2 meter og 12,8 meter. Den har uden større succes været markedsført i Danmark, men efter at de første ”børnesygdomme” er overstået, kan man måske forvente et comeback. I hvert fald er Magelys blevet trimmet til et endnu lavere brændstofforbrug.

34 Danske Busvognmænd

Køretøj og teknik

Iveco CrossWay er grundstenen i busudvalget fra det tidligere Karosa anlæg, Vyskoé Mýto i Tjekkiet. Den bygges i tre længder (10.8m – 12m – 13m), og et bredt tilbud i sæde layout gør CrossWay range serien til det bedste og mest fleksible tilbud i moderne passagertransport.

Vyskoé Mýto i Tjekkiet. Den oprindelige Karosa fabrik er blevet udvidet og moderniseret mange gange, så den nu breder sig over et areal på mere end 225.000 kvm, hvor der produceres flere end 3.000 køretøjer om året.

Nyt Bus Design Center I forbindelse med 120 års fejringen blev et helt nyt Designcenter indviet. Her kan kunderne

URBANWAY er Iveco Bus’ tilbud på en lavgulvsbus. Den leveres i længderne 10,5 meter, 12 meter og som ledbus i 18 meters længde. Udvalget af Euro 6 motorer omfatter også naturgas motorer, hvor Iveco har mange års erfaring.

få et overblik over de mange specifikationsmuligheder, der er forbundet med at bestille en moderne bus. I de gamle ”Karosa-dage” var der ingen valgmuligheder. Dengang vidste den kommunistiske ledelse præcis, hvordan den bedste bybus skulle bygges – og så var der ingen grund til at ændre på det!

I vore dage er det næsten stik modsat.

Nu skal hvert land og hvert trafikselskab

indblandes i selv den mindste valgmulighed og designe bussen til deres særlige anvendelse.

Derfor ser man disse designcentre dukke op på alle fabrikker, hvor kunderne på et tidligt stadie kan vælge dørtyper, sædekonfigurationer, gulvbelægninger, førerpladsindretninger og andre – ikke lovbestemte – indretninger af bussen.

9-20 pers. busser indrettes efter ønske – vi har bussen til den rigtige pris!

VIL DU ANNONCERE HER ?

Kontakt PK-Reklame & Tryk tlf. 98 42 78 99

FIAT DUCATO

DUCATO kan leveres med el-drevet sidedør.

SE VORE BRUGTE BUSSER PÅ:WWW.FIAT-GRINDSTED.DK

JENSEN & NØRGÅRD A/S AUTORISERET FORHANDLER VESTERMARKSVEJ 7200 GRINDSTED TELEFON 75 32 13 11 TELEFAX 75 32 17 32 E-MAIL: post@fiat-grindsted.dk

Danske Busvognmænd 35

Forening

Efteruddannelse: Det bliver bedre år for år

Danske Busvognmænd og ITD evaluerer løbende chaufførernes og vognmændenes tilfredshed med den lovpligtige EU-efteruddannelse, der har fundet sted siden 2009. Resultaterne viser indtil videre, at opstarten for uddannelsen var hård, men at chaufførerne med årene er blevet mere tilfredse med uddannelsen. Dog er det helt essentielt, at de chauffører, der skal på uddannelsen for anden gang efter fem år, får noget nyt med hjem fra undervisningen, lyder meldingen fra branchen.

Af: Michael Branner Foto: Colourbox

S

iden 2008 har det været lovpligtigt for alle chauffører at tage en EU-defineret efteruddannelse, der løbende sikrer chaufførernes kvalifikationer til fordel for færdselssikkerhed og miljø. Efteruddannelsen varer en uge og skal gennemføres hvert femte år.

”Måske bør der være en efteruddannelse specifikt rettet mod handicapchauffører.”

Kommentar fra undersøgelsen

36 Danske Busvognmænd

Danske Busvognmænd har sammen med ITD – brancheorganisation for den danske vejgodstransport – spurgt en række chauffører om deres holdning til den lovpligtige efteruddannelse. Indtil videre har 270 svaret.

Hård start Det er tydeligt, at chaufførerne er blevet mere tilfredse med efteruddannelsen i løbet af de seneste fem år (figur 1). Af figur 1 fremgår det, at hele 32% af de chauffører, der gennemførte uddannelsen i 2010 og 2011, var utilfredse eller meget utilfredse med forløbet. I 2014 er denne andel faldet til 11%, mens 66% svarer, at de er tilfredse eller meget tilfredse med forløbet.

Det er naturligvis en bemærkelsesværdig stigning, der er sket støt hen over årene.

Men man skal ikke glemme, at der ifølge en stor andel af chaufførerne stadig er plads til forbedring.

Mangler relevans Ser man nærmere på de enkelte elementer i efteruddannelsen, viser der sig et tvetydigt mønster (figur 2). Chaufførerne er generelt set tilfredse med både kvaliteten af det faglige niveau (74% er tilfredse eller meget tilfredse) og underviserne (76% er tilfredse eller meget tilfredse). Vurderingerne af sidstnævnte er væsentligt højere end den generelle tilfredshed med efteruddannelsen, om end der stadig er plads til forbedringer.

Foreningen

”Jeg savnede undervisning i behandling af gæster, bl.a. pensionister, som skal behandles anderledes end unge mennesker.”

Kommentar fra undersøgelsen

Figur 1: Hvor tilfreds var du alt i alt med dit seneste efteruddannelsesforløb? (Antal) 40% 35%

25%

10%

11%

5%

34%

32%

23%

21%

20% 15%

32%

29%

30%

9%

7%

2%

0%

Meget utilfreds

Utilfreds

Hverken/eller

År 2010 og 2011 (58)

Tilfreds

Meget tilfreds

År 2014 (82)

Figur 2: Hvor tilfreds var du overordnet set med...

Meget utilfreds

Utilfreds

Hverken/eller

Tilfreds

Meget tilfreds

Ved ikke

Antal

... undervisernes faglige niveau?

5%

9%

11 %

45 %

29 %

1%

270

... undervisernes evne til at formidle deres viden?

3%

7%

13 %

43 %

33 %

1%

269

... det undervisningsmateriale, der blev brugt?

5%

10 %

21 %

43 %

19 %

2%

268

Meget uenig

Uenig

Hverken/eller

Enig

Meget enig

Ved ikke

Antal

"Jeg oplevede mit seneste efteruddannelseskurses som relevant for mit arbejde."

10 %

16 %

25 %

30 %

18 %

1%

270

"Tiden på mit seneste efteruddannelseskursus blev udnyttet fornuftigt."

16 %

21 %

18 %

30 %

14 %

1%

268

Figur 3: Hvor enig er du i følgende udsagn?

Figur 4: Betydning af uddannelsesstedets beliggenhed og transporttiden Slet ikke

I mindre grad

I nogen grad

I høj grad

Ved ikke

Antal

Havde uddannelsesstedets geografiske beliggenhed betydning for dit valg af efteruddannelse?

16 %

13 %

23 %

46 %

2%

270

Ville du acceptere længere transporttid til et uddannelsessted, hvis efteruddannelsens indhold var relevant for netop dig?

12 %

17 %

44 %

22 %

6%

269

Danske Busvognmænd 37

Foreningen

Resultater fra undersøgelsen • Tilfredsheden med den obligatoriske efteruddannelse er steget hen over årene.

• Chaufførerne finder kvaliteten af undervisningen ok, men mange føler, at den ikke er relevant for deres daglige arbejde.

• Flere deltagere på forløbene mener, at uddannelsen kan skæres ned til tre dage.

• Rutebuschauffører er generelt mere tilfredse med efteruddannelsen end turistbuschauffører.

• Særligt unge og uerfarne chauffører er mere tilfredse med efteruddannelsen.

• Der er ingen forskel på gods- og buschaufførernes overordnede tilfredshed med efteruddannelsen.

”Der er for lidt undervisning i kørsel i udlandet, køre- og hviletidsregler og brugen af tachograf.”

Kommentar fra undersøgelsen

Omvendt står det til med chaufførernes vurdering af efteruddannelsens relevans og udnyttelsen af tiden hos kursusudbyderen (figur 3). Her svarer blot 44%, at de er enige i udsagnet om, at tiden blev udnyttet fornuftigt på deres seneste efteruddannelse, og blot 48% er enige i, at deres sidste efteruddannelse var relevant for deres arbejde.

Selvom kvaliteten af undervisningen ifølge chaufførerne er udmærket, så oplever en forholdsvis stor andel tilsyneladende, at den ikke i tilstrækkelig grad retter sig mod deres daglige arbejde – og det gælder i lige stor udstrækning for gods- og buschauffører.

Det er naturligvis også malurt i bægeret for uddannelsesstederne og underviserne, når chaufførerne ikke føler, at tiden bliver udnyttet fornuftigt. De uddybende besvarel-

38 Danske Busvognmænd

ser, der blev givet i undersøgelsen, fremhæver, at der er for mange ligegyldige pauser og hyggesnak, og at det relevante indhold i uddannelsen kan koges ned til tre dage.

Geografi og indhold I undersøgelsen blev der også spurgt ind til, hvilke faktorer, der har betydning for chaufførernes og vognmændenes valg af uddannelsessted. Her fremgår det, at næsten halvdelen af de adspurgte (46%) i høj grad tillagde uddannelsesstedets geografiske beliggenhed betydning ved valget af deres seneste efteruddannelse.

Med andre ord tyder meget på – også ifølge de uddybende udsagn – at chaufførerne og vognmændene vælger det forløb, der passer bedst i tid og geografi på bekostning af forløbets faglige indhold og relevans for den enkelte chauffør. Dette er især interessant, fordi 66% af deltagerne i undersøgelsen faktisk gerne vil acceptere længere transporttid ved deres næste efteruddannelsesforløb, hvis det giver et mere relevant uddannelsesforløb for den enkelte. På den ene side finder chauffører og vognmand indholdet af undervisningen vigtig for valg af uddannelsessted, men behovet trumfes givetvis af behovet for at få den lovpligtige uddannelse i hus, så chaufføren kan vende tilbage til sit arbejde.

Chaufførerne vil gerne Uddannelsesansvarlig i ITD, Anders Jessen – der har været med til at lave undersøgelsen – er positiv over, at uddannelsesstederne med årene har fået bedre fat i undervisningen, men han understreger også vigtigheden af, at de skal være klædt bedre på til næste uddannelsesperiode. ”Vi har med efteruddannelsesforløbet en mulighed for at styrke branchens uddannelsesniveau og modenhed, og chaufførerne vil gerne, men vi skal sikre relevansen og kvaliteten. Samtidig er mange bekymrede for næste uddannelsesperiode, da de ikke vil igennem det samme,” udtaler Anders Jessen og peger på, at mere dybdegående samtaler med de deltagende i undersøgelsen peger på, at man skal sikre mulighederne i særligt valgfagene – samt udviklingen i erhvervet i forhold til nye lovkrav, teknologier og lignende i udbuddet af den lovpligtige efteruddannelse.

De uddybende samtaler viser endvidere, at glatbane, køreteknik (samt materiellet i forbindelser hermed) og kurser i køre- og hviletid er områder, som man med fordel kan fokusere endnu mere på.

Foreningen

Uddannelsesbaggrund har stor betydning Af: Michael Branner Foto: Colourbox

E

n nærmere gennemgang af tallene fra Danske Busvognmænds og ITD’s undersøgelse af tilfredsheden med den obligatoriske efteruddannelse viser, at chaufførernes uddannelsesmæssige baggrund har stor betydning for deres tilfredshed med deres seneste efteruddannelsesforløb.

Tabel 1 viser, at chauffører med folkeskolen som deres senest afsluttede uddannelse, er mindre tilfredse (3,2 i snit) end chauffører med et højere uddannelsesniveau (fra 3,6 til 3,8 i snit).

Forskellen uddannelsesniveauerne imellem er mere udtalt blandt godschaufførerne end buschaufførerne, men under alle omstændigheder tyder meget på, at uddannelsesinstitutionerne har en stor opgave i at tilpasse undervisningen til grupper, der har meget forskellige indgange til uddannelsen og meget forskellige uddannelsesbaggrunde.

”Jeg er selvstændig vognmand og kender alle regler, som chaufførerne lærer på kurset. Jeg har kørt lastbil og bus i hele Europa både sommer og vinter, men min forretning lider skade, når jeg er tvunget væk for at gå på kursus”.

Kommentar fra undersøgelsen

”Savner mere undervisning om sundhed og mere praktisk relateret undervisning.”

Kommentar fra undersøgelsen

Tabel 1: Hvor tilfreds var du alt i alt med dit seneste efteruddannelsesforløb? Gennemsnit/Antal* Folkeskolen

Erhvervsuddannelse

Gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Hovedtotal

3,2

3,6

3,8

3,7

3,5

93

105

23

21

242

*De angivne tal i øverste række er gennemsnit udregnet på baggrund af en skala fra 1-5 hvor 1 = Meget utilfreds og 5 = Meget tilfreds.

Danske Busvognmænd 39

Foreningen

Er der nok fokus på turistchaufførernes behov?

Af: Michael Branner Foto: Colourbox

D

et lovpligtige krav om efteruddannelse gælder både bus- og godschauffører. Uddannelsen varetages af AMU-centre rundt omkring i landet, der underviser chaufførerne i hold. Her deltager turist-, rute-, handicap- og godschauffører ofte på samme hold.

Dette skyldes, at særligt tilpassede efteruddannelsesforløb ikke kan udbydes blandt andet på grund af for få deltagere. Og det er ærgerligt, for meget tyder på, at især turistbuschauffører kan få mere ud af efteruddannelsen, hvis forløbet tilpasses deres branche.

I undersøgelsen af tilfredsheden med efteruddannelsen påpeger flere af de deltagende chauffører, at det ikke giver mening for dem at deltage i samme undervisning som chauffører, der fragter gods eller passagerer i en helt anden branche end dem selv. Dette

”Savnede noget undervisning om ruteplanlægning via computer og andre busrelaterede emner.”

Kommentar fra undersøgelsen

”Rigtig dygtig førstehjælpslærer.

Rigtig god stemning på kurset.”

Kommentar fra undersøgelsen

kommer særligt til udtryk blandt turistbuschaufførerne, der har givet efteruddannelsen en væsentligt lavere karakter end hhv. ruteog handicapchaufførerne.

Dykker man længere ned i tallene, er det relevansen af efteruddannelsen for deres daglige arbejde, som turistbuschaufførerne har svært ved at se. Blot 45% af de deltagende turistbuschauffører i undersøgelsen er enige i udsagnet om, at de oplevede deres seneste efteruddannelsesforløb som relevant for deres daglige arbejde (tallet fremgår ikke af artiklen). Turistbuschaufførerne oplever i øvrigt i endnu højere grad spildtid i løbet af efteruddannelsesforløbet, og de er generelt mindre tilfredse med underviserne og undervisningsmaterialet.

Undersøgelsen peger altså på, at turistbuschaufførerne er en lidt overset gruppe i udbuddet af efteruddannelse.

Sådan har vi gjort Danske Busvognmænd og ITD har rundsendt et spørgeskema om evaluering af den obligatoriske efteruddannelse til alle medlemmer af de respektive foreninger i løbet af 2014 og 2015.

Spørgeskemaet har desuden været tilgængeligt for chauffører på Danske Busvognmænds og ITD’s hjemmesider. Der er desuden indsamlet spørgeskemaer på rastepladser, ved Transport 2015 samt på diverse digitale fora og ved diverse AMU-centre.

270 chauffører har indtil videre besvaret spørgeskemaet. Respondenterne er ikke repræsentative, så besvarelserne kan ikke uden videre generaliseres.

Hvis du som chauffør ikke allerede har udfyldt spørgeskemaet – eller hvis du har været på et nyt efteruddannelsesforløb, som du gerne vil evaluere – kan du tilgå spørgeskemaet via www.db-dk.dk/sporgeskema.

Tabel 1: Hvor tilfreds var du alt i alt med dit seneste efteruddannelsesforløb? Gennemsnit/Antal* Handicapchauffør

Rutechauffør

Turistbuschauffør

Hovedtotal

3,7

4,1

3,3

3,6

19

28

71

118

*De angivne tal i øverste række er gennemsnit udregnet på baggrund af en skala fra 1-5 hvor 1 = Meget utilfreds og 5 = Meget tilfreds.

40 Danske Busvognmænd

Foreningen

Øget bussalg i 2014 Man skal kigge sig godt for, når man køber en brugt bus. Man kan også købe en helt ny.

Det skete 494 gange i løbet af 2015. Det var en stigning på 15% i forhold til salget i 2013, men dog stadig langt fra tidligere års niveau.

Af: Lasse Repsholt Foto: Colourbox

I

løbet af 2014 blev der solgt i alt 494 busser. Cirka halvdelen er rutebusser.

Der blev solgt 191 minibusser, og her var næsten alle sammen Mercedes-Sprinter. Og så blev der blev solgt godt og vel 53 nye turistbusser.

Især salget af nye turistbusser kan være et godt konjunkturbarometer, der indikerer om optimismen og investeringslysten er tilbage i turistbusbranchen. Salget nåede et lavpunkt i 2012 med blot 39 solgte busser, men har tilsyneladende stabiliseret sig på over 50 salg om året. Se Tabel 1. Tilbage i 2007 og 2008 var salget over 70 solgte busser om året.

Setra og Volvo dyster om 1.-pladsen Setra måtte i 2014 se sig slået af Volvo med tre solgte busser, som det mest sælgende turistbusmærke. Men i 1. kvartal af 2015 er Setra kommet bedst fra start og har solgt 13 busser – heraf 10 af modellen Setra S 517 HD og tre S 431 DT. Volvo havde i første kvartal solgt 12 turistbusser af modellen 9700 S, så der kan også i 2015 blive tale om et tæt opløb.

Bybusser og regionalbusserne endnu ikke handlet I 1. kvartal af 2015 var kun registreret salg af ni Volvo 8900 bybusser; ellers ingen salg: Det kan kun være et spørgsmål om tid, da en

Tabel 1: Salg af turistbusser i 2012 til 2014

For minibusområdet er spændingen helt gået af ballonen. Mercedes-Benz Sprinter har siden 2013 stort set været den eneste minibus-model, der har fundet vej til det danske marked. Der blev solgt 182 af modellen i 2014 og foreløbig 26 i 2015 (1. kvartal).

Tabel 2: Salg af rutebusser i 2012 til 2014 (Både bybusser og regionalbusser)

2012

2013

2014

Volvo

1

11

21

Setra

14

12

18

Andre mærker

3

2

Mercedes-Benz

5

Neoplan

8

VDL

stribe store udbud er blevet afgjort i løbet af 2015. På rutebusområdet, hvor der årligt sælges mellem 250 og 300 busser om året, er der et tættere opløb i kampen om markedsandele. Irisbus og Volvo har de seneste mange år været faste i top tre, mens Scania i både 2013 og 2014 har veget pladsen. Til gengæld har Mercedes-Benz gjort sig mere gældende med salget af Citaro. Se Tabel 2.

2012

2013

2014

Mercedes-Benz

20

41

48

Irisbus

69

56

48

6

Volvo

58

50

47

10

3

Solaris

18

27

35

13

3

VDL

39

11

31

1

2

Scania

85

19

24

Irisbus

1

1

0

MAN

4

3

16

MAN

3

0

0

Andre

0

6

1

Scania

4

7

0

Busser i alt

293

213

250

39

57

53

Busser i alt

Kilde: www.bilimp.dk

Kilde: www.bilimp.dk

Danske Busvognmænd 41

Foreningen

Sælg din brugte bus på DB’s hjemmeside Fremover vil din brugte bus blive sat til salg på DB’s hjemmeside, når du køber en annonce i Busmagasinet.

Af: Michael Branner Foto: Arkiv

B

usmagasinet udkommer fremover seks gang om året. Men busvognmænd og forhandlere skal stadig sælge både brugte og nye busser alle årets måneder.

Når du fremover køber en annonce til salg af din brugte bus i Busmagasinet vil den derfor også blive lagt ind på Danske Busvognmænds hjemmeside under ’Selvbetjening – Salg af busser’. Her kan alle

42 Danske Busvognmænd

besøgende på hjemmesiden få overblik over hvilke brugte og nye busser, der er til salg blandt busvognmænd og forhandlere.

Listen vil løbende blive opdateret og du vil ved køb af en annonce i Busmagasinet få sat din bus til salg på hjemmesiden med det samme. Du behøver altså ikke vente på, at næste udgave af Busmagasinet udkommer, før dine kollegaer og potentielle kunder får øje på din bus.

Listen med busser til salg vil også med mellemrum blive sendt rundt med det ugentlige Medlemsnyt.

Det er stadig PK-Reklame & Tryk, der organiserer annoncerne i Busmagasinet, og det er dem, du skal henvende dig til, hvis du vil have en busannonce i bladet og på hjemmesiden.

Du kan kontakte PK-Reklame & Tryk på 9842 7899 eller per@pk-reklame.dk.

Kort nyt

Malmöexpressen får flere passagerer Satsningen i Region Skånes og Malmö By på Malmöexpressen, der blev sat i drift i juni 2014, har givet en kraftig passagervækst. Fra oktober 2013 til oktober 2014 øgedes rejsemængden med 30% på Malmöexpressen i retning mod Vestre Hamnen. Og den vækst er fortsat. Fra oktober 2014 til marts 2015 er passagermængden steget med yderligere 16%. ”Forberedelserne til Malmöexpressen var én af Malmös største satsninger forrige år. Buslinjen forbinder byens østre og vestre del og er derfor både et vigtigt symbol og en praktisk forudsætning for udviklingen af en socialt bæredygtig by. Derfor er jeg meget glad for passagervæksten, og at vores satsning giver resultater,” siger Milan Obradovic , der er teknik- og miljøborgmester i Malmö for Socialdemokraterna i Sverige.

KORT OM...

RUTEBUSSEN

Der er afsat 50,6 mio. kr. til busfremkommelighed Forligspartierne bag den politiske aftale om Bedre og billigere kollektiv trafik, der blev indgået i juni 2012, har i maj 2015 afsat i alt 50,6 mio. kr. til 18 forskellige projekter om busfremkommelighed.

Region

Antal projekter

Støttebeløb

Syddanmark

1

2.812.500

Midtjylland

5

2.557.000

Nordjylland

2

2.669.200

Sjælland

2

3.455.000

Hovedstaden

8

39.106.300

18

50.600.000

I alt

Kollektiv trafik til hele landet…

Et af de støttede projekter er etableringen af en helt ny station ved Kalundborg Øst.

Den nye station skal være med til at fremme væksten i området ved at styrke tilgængeligheden for de mange pendlere til de store virksomheder i området, hvor der alene hos Novo Nordisk og Novozymes er 4.600 arbejdspladser. Den forhenværende transportminister Magnus Heunicke fremhævede i den forbindelse. ”Danmark er dybt afhængig af en stærk kollektiv transport – det gælder også uden for de største byer. Vi ved, at øget tilgængelighed og fremkommelighed er en forudsætning for at skabe den nødvendige lokale og regionale vækst og udvikling. De gode projekter, vi nu støtter, vil være med til at styrke yderområderne fremadrettet.”

VIDSTE DU ...

…men Hovedstadsområdet tager broderparten Når det er sagt, må det dog konstateres, at Hovedstadsområdet tager sin broderpart. Ikke mindre end 77% af støttemidlerne går til projekter i Hovedstadsområdet. Projektet ”Kvikke busser på linje 6A” opnår alene et tilskud på 18 mio. kr. Formålet med dette projekt er at forbedre rejsetiden og regulariteten for 6A ved at etablere en sammenhængende højklasset busløsning på linjen. Her vil man blandt andet opgradere en række stoppesteder ved de større knudeanbefalinger punkter til +Way konceptet.

at man i Sverige har udarbejdet et sæt til, hvordan man skaber en attraktiv kollektiv trafik med BRT-løsninger. Anbefalingerne kan hentes på www.k2centrum.se

Danske Busvognmænd 43

Foreningen

En hjælpende hånd fra Padborg til hele landet Brancheorganisationen for den danske vejgodstransport, ITD, tilbyder nu kontante fordele for alle medlemmer af Danske Busvognmænd.

Af: Mikkel D-N Andersen Foto: Mikkel D-N Andersen

D

et er mandag, og ITD i skikkelse af salgsleder Anne M. Thyssen er på besøg hos Kæmpes Taxi og Nordfyns Busser i Særslev på Fyn. Forinden har busvognmanden været i kontakt med en konsulent fra ITD og sendt lidt forskellige oplysninger til godstransportens brancheorganisation.

ITD skal nu vise, hvilke fordele den nordfynske busvognmand kan drage fordel af ved at handle med dem.

Telefoni Et oplagt sted at starte er på telefonien. Alle transportvirksomheder har stort behov for at kunne komme i kontakt med de ansatte og kunderne, og derfor er telefoniposten også altid en stor månedlig udskrivning.

ITD har flere forskellige produkter at vælge imellem, og brancheorganisationen tilbyder altid løbende teletjek, så kommende og eksisterende kunder får tilbudt de bedste

services. Der er heller ikke nødvendigvis bindinger på de forskellige produkter, så kunderne kan skifte pakker efter det aktuelle behov.

Det er dog ikke en let sag at sammenligne priser på telefoni, da der altid indgår mange parametre og pakker, herunder snak, data, bredbånd, fax og meget andet. Her har ITD dog den særlige fordel, at de med et grundigt kendskab til branchen og gode aftaler med flere selskaber kan sammensætte pakker, der er helt specifikke for den enkelte vognmand.

Hos Kæmpes Taxi er der en månedlig besparelse på tæt ved 2.200 kroner ved at skifte til den løsning ITD tilbyder.

Som en ekstra service aftaler ITD og Kæmpes Taxi, at ITD sender et sim-kort, så vognmanden i en periode kan teste forbindelsen for at sikre, at dækningen er i orden.

Også skiver, tøj og kuglepenne Et andet sted, hvor ITD har en rigtig god aftale, er med virksomheden Lyreco, hvor alle, der køber via ITD’s aftale, får gode rabatter og gratis fragt: - Ved at puljeindkøbene, gennem en aftale, får vi alle større rabatter, understreger Anne M. Thyssen, der slår på, at særligt papir og plasticlommer er utrolig billige. Men det er også muligt at få arbejdstøj, kontorartikler, kildevand og meget andet, og varerne bliver leveret fragtfrit til levering næste dag, hvis ordren er givet inden klokken 16.

Udover store standardrabatter kan vognmænd, der tilslutter sig denne aftale også selv ringe til Lyreco og forhandle bedre priser på enkelte produkter, hvis de har et særligt stort forbrug af en bestemt vare.

ITD sørger også hele tiden for at have en kampagne kørende, så der altid er noget nyt at komme efter.

IT og bogføring Mange vognmandsforretninger vælger at outsource forskellige serviceydelser, og her har ITD også forskellige ting på hylderne.

Netop størrelsen på mange vognmandsforretninger gør, at der ikke er ansat en fuldtids bogholder, og hvis der er, så er virksomheden meget sårbar i forbindelse med sygdom og ferier. Her tilbyder ITD bogholderi- og lønassistance. Der er sågar også en særlig aftale, hvor tilknyttede virksomheder kan få hele pakken med bogholderi og revision til en flad årlig pris, der er meget konkurrencedygtig.

På IT-siden har brancheorganisationen et produkt, hvor vognmanden ikke selv skal stå for opdateringer af Windows, e-mail, regneark med videre. Her kører det hele via en hosting-løsning, hvor man som vognmand eksempelvis uden besvær kan tjekke e-mails eller skrive på dokumenter fra fjernkontoret i bilen. Det giver den fordel, at der hurtigt kan svares på en ordre – eller ting på kontoret kan afklares uden spild af tid.

ITD har flere forskellige produkter at vælge imellem, og brancheorganisationen tilbyder altid løbende teletjek, så kommende og eksisterende kunder får tilbudt de bedste services.

44 Danske Busvognmænd

Foreningen

Anne M. Thyssen fra ITD på en lille ”bustur” med vognmand Hans Jørgen fra Kæmpes Taxi og Nordfyns Busser.

Gratis teletjek Det er gratis at få et ITD Teletjek, der indeholder: • Et pristjek • En undersøgelse af, om ting kan gøres smartere, eller om der er tid at spare • Mulighed for at drage fordel af at høre, hvad andre lignende virksomheder gør

Samtidig sikrer systemet løbende en backup, så alle data kan genskabes ved blot at anskaffe sig en ny computer.

Flådestyring, tachografdata og ruteplanlægning er nogle af de andre områder, hvor folkene i Padborg er stærke.

Ikke altid kroner og ører Selv om der på mange af ITD’s produkter er penge at spare, er det ikke altid tilfældet, forklarer Anne M. Thyssen: - Nogle gange trumfer brugervenlighed og fleksibilitet den kontante pris, siger hun og uddyber, at det for vognmænd er vigtigt at fokusere på de ting, de er gode til, og så overlade alt det teknologiske bøvl til andre: - Der kan bruges uanede mængder tid på dårlige forbindelser og besværet forbundet med det, og da tid er penge, er valget som regel relativt let, siger Anne M. Thyssen.

Videre ud i verden Selve mødet mellem vognmand Hans Jørgen Kæmpe og ITD varede under en time, og alle de her i artiklen nævnte ting blev vendt.

Mere tid behøves ikke, og dermed kan busvognmænd koncentrere sig om de ting, der er det mest spændende – nemlig transport af mennesker.

Forsikringsaftaler Kontakt ITD’s konsulenter er klar ved telefonerne, og de kommer også meget gerne ud i marken.

Ring til ITD på: 7467 1233

”ITD har via et mangeårigt samarbejde med TRYG forsikring sørget for et omfattende tilbud af forsikringsaftaler til både vognmanden og hans chauffører, hvor vi gennem egne forsikringskonsulenter gør forsikringerne både overskuelige og gennemskuelige. Det er også en af grundene til, at Kæmpes Taxi er en tilfreds bruger af ITDs TRYG-aftale.”

Danske Busvognmænd 45

Annonce

Danmarks skarpeste kundeservice Servicepartner® TransportIT

Forsikring/Pension

• Køre- og hviletidsservice • Flådestyring og ruteplanlægning • IT-løsninger til transportbranchen

• Auto- og erhvervsforsikringer i ind- og udland • Samarbejdspartnere Tryg og Oskar Schunck • Firmapension og sundhedsforsikring

Tele

Indkøb/Netshop

• Gratis teletjek • Samarbejdspartnere Telenor, MOBILET og ipnordic • IP-løsninger • Tilbud på telefoner • Gode priser på hardware

• • • •

Formularer Mobiltelefoner og GPS’er Kontorartikler ADR- og lastsikringsudstyr

Kontakt din lokale konsulent, han kan hjælpe dig med at sammensætte Allan din helt egen servicepakke

Allan Thomsen Tlf. 2147 0116 at@itd.dk Dan Zoèga Christensen Tlf. 4071 3334 dzc@itd.dk Jan P. Bruhn Tlf. 4045 3040 jpb@itd.dk Frank Schnipper Tlf. 6020 8601 fs@itd.dk

Dan Jan Frank

Lyren 1 . 6330 Padborg . Tlf. +45 7467 1233 . itd@itd.dk td.dk . www.itd.dk

Næse for tal Har du næse for tal? Eller vil du gerne slippe af med dine taludfordringer i hverdagen? ITD’s papirnussere har næse for tal og elsker at trylle med dem hver eneste dag, så send endelig opgaverne til os.

Nøgleord for ITD’s bogføringsservice • Kun 1 kontaktperson • Skræddersyede løsninger • Vanvittigt eksibelt • Skarpt overblik • Fordelagtige pakkepriser

NYHE D

Nu kan vi også t ilbyde dig reviso rpakke n

Kaffe og chokolade?

Servicepartner®

ITD Servicepartner - Annonce_DB_180x257mm - Juni 2015.indd 1

46 Danske Busvognmænd

– ring eller mail til Wencke, så sender hun dig et uforpligtende tilbud sammen med to kopper kaffe og lidt sødt.

Tlf.: 7430 3313 . e-mail: wh@itd.dk

10-06-2015 12:24:01

Køretøj og teknik

Rubrikannoncer Nostalgihjørnet er en rubrik i Busmagasinet udarbejdet af Bushistorisk Selskab.

NOSTALGIHJØRNET Papuga A/S

B 1.

2.

3.

landt rutebilfirmaer med familienavnet Papuga har der været hele tre. Papuga A/S er firmaet i Brørup.

Det var med Niels Papuga i Agerbæks hjælp, at Merete og John Papuga kunne etablere turistvognmandsforretning i Brørup i 1971. Det var med kørsel for Tjæreborg i en brugt Setra S12.

Siden kom rutebilkørsel med; i 1972 købte man Kolding-Grindsted Rutebiler, siden Brørup-Kolding m.fl.

Oliekrisen i 1979 gjorde det dyrt at flyve. Man stiftede derfor Expresruten A/S og etablerede først en busrute til Solkysten. Siden kom London og Paris med i rutenettet.

De gryende privatiseringstendenser mødte man allerede i 1983, hvor man overtog Carl Hansens gamle Vejle-Esbjerg-rute fra Vejle Kommune.

I 1994 indsatte Papuga 3 handicapvenlige laventrébusser på sine busruter. Men licitationerne gjorde det uinteressant at køre rutebil, så i 2002 ophørte man for at koncentrere sig om turistkørsel og busrejser samt cykelrejser, hvor rejse og turcykling nu går op i en højere enhed.

I 2011 foretog man et generationsskifte. Nu er det sønnen Carsten Papuga, der står for busforretningen i Brørup.

1. I 1975 erhvervede man et par af de nye Fiat 343turistbusser med luftaffjedring og motoren bagi.

2. I 1984 anskaffede Papuga 2 stk. Scania K112-busser hos DAB. Her ses den ene i 1989 hos Aabenraa Karosserifabrik – givet i bytte for en ny Volvo/Aabenraa-bus.

3. I 1994 anskaffede man 3 stk. handicapvenlige Volvo B10BLE-laventrébusser til sine rutebilruter. I 1998 blev de overtaget af Combus og blev til bybusser i Kolding.

4. Man har også taget sig tid til at restaurere veteranbusser, bl.a. denne Ford V8 årgang 1936. Her ses den i Århus ved LDBs 75 års jubilæum i 1998.

4.

Af: Lars Ersgaard, redaktør på Bushistorisk Selskabs medlemsblad ”Busbladet”.

Billeder: BHS henh. Lars Ersgaard arkiv.

Danske Busvognmænd 47

Et Daimler selskab

Annoncer

www.

bus-store .com Tried. Tested. Trusted.

Bredt udvalg i afprøvet kvalitet. BusStore har en helt ny hjemmeside, der med den nye søgefunktion gør din vej til en brugt bus meget lettere. Besøg os på www.bus-store.com.

Eller kontakt vores BusStore ansvarlige Claus Korsgaard – Tlf.: +45 56 37 00 30

EvoBus Danmark A/S, BusStore, Centervej 3, 4600 Køge

GFZ_0026_RZ_Anz_DK_180x126_02indd.indd 1

13.02.14 12:15

- en del af Nordjysk Diesel-Elektro A/S

KOM I KONTAKT MED DET DANSKE BUSFOLK...

Annoncer i Busmagasinet Kontakt PK-Reklame & Tryk tlf. 98 42 78 99

per y t s u b e l l a å A/C service p Så er Ketner Aalborg klar med service og reparation af alle typer aircondition til busser.

Vores specialer er: Fartskriver service • Turbo værksted • Starter/Generator værksted • Partikelfilter service • Busvarmer værksted KETNER Aalborg 7080 7359 · Århus 7080 7361 · Holstebro 7080 7351 · www.ketner.dk

Aut. service til din Mercedes-Benz og Setra

FYNS LAST- & BUS

Aps

Gl. Sognevej 9, 5771 Stenstrup, Tlf. 62 26 15 26, e-mail: fynslastbus@mail.dk

48 Danske Busvognmænd

Rubrikannoncer

BILLIGE

TRYKSAGER Mangler du en sikker og billig tryksagsleverandør - så er det os du skal bruge..!

AiA - Alarm anlæg ADk - Adga ngskontrol itV - Video overvågnin g ABA - Brand alarmering sanlæg

> Certificeret i Danmark og Sverige > Robust og driftsikker > Aktiveres kun ved brand i motor eller oliefyrsrum > Miljøvenligt produkt > Verdens mest enkle automatiske brandslukker

A A l b o r g F r e d e r i k 1, 9000 s h Frederiksha A v telefon: vn n 96 21 42 h j Fax: 00 ø r 96 21 42 r i info@set-si 01 n g kring.dk www.set-si kring.dk CVr nr.: 12 26 50 77

Set Sikri ng Håndværke rvej

tingelser:

BetalingsBe

tv • radiohvidevarer

nt.

netto konta

Mariendal

Detail A/S

toftegårdsvej

shavn • telefon

Frederik 1 • dk 9900

ing • Belysn

+45 98 42 61

n • køkke

. 10 14 83 59 al.dk • Cvr-nr

pk-reklame

AUTOMATISK BRANDSIKRING AF MOTORRUM OG OLIEFYRSANLÆG

99 98 42 78 & tryk ApS

kunde nr.:

online.dk

• www.mariendal

16 • detail@mariend

KVITTERING

ld af at peni penunder forbeho accepteres Ved kontant betaling stituttets en. lignende t.

Checks og modtager betaling udelukkende pengein er indbetal l er det beløb der geinstituttet med termina for hvilket geinstitut der er bevis kvitteringstryk beløbsmodtager

KA 71

KORT INDBETALINGS og på posthuse

Kontonr.

Kan

Reg.nr.

institut betales i penge odtager

er og

Kreditornumm

er og beløbsm

Kreditornumm

Betalings-ID

ler og indbeta

ikshavn

9900 Freder ikshavn

9900 Freder

Underskrift

el ved overførs

Kvittering

fra konto

Øre Kroner Betalingsdato Kundenr.: Kroner

Øre Dag

el Til maskin

www.firetrace.dk · info@firetrace.dk · Dania Brandteknik · tlf 5616 9100 · mob 2844 1112

ANNONCER I BUSMAGASINET PK-Reklame & Tryk tlf. 98 42 78 99

aflæsning

tående skrive i nedens venligst at – Undgå

Måned

År

898-2000 FIK 752 (09.03)

felt

Kuverter Brevpapir Faktura Visitkort - alt papir med tryk på...

- ring og få et godt tilbud!

Lerstien 10 - 9900 Frederikshavn tlf. 98 42 78 99 www.pk-reklame.dk

Danske Busvognmænd 49

Rubrikannoncer / Info

Busrejser – Busture OVERNATNING nær København

Enkeltværelse kr. 450,Toilet, bad, TV, tekøkken, internet og fri parkering

28 58 08 50

www.skov-gaarden.dk skovgaarden@ishoejby.dk Torslundevej 120, 2635 Ishøj

VALENTINO BAKKEN

Går bus-turen til København..?

- så besøg os for et godt måltid mad.

Altid et godt tilbud - f.eks : Flæskesteg med rødkål samt dess. kr. 158,Stor buffet kr. 168,-

Frokost eller aften menu på Valentino

Brigadevej 49 - 2300 København S

Gl. Daws oksesteg m. perleløg Flæskesteg m. brune kartofler

Pris pr couvert 125,-

Vi har værelserne med douche - WC - køkken - TV

ØNSKES:

Central beliggenhed, tæt på DR byen, Tivoli og Amalienborg.

Dansk Køkken.

Stor rutine i bus selskaber blandt andet fra Fyn, Jylland og Sverige

Få nogle fornøjelig timer På Dyrehavsbakken Besøg også det nye korsbæk

1 Platte: 5 ting og 2 varme

HAR DE GRUPPEN?

Restaurant Menuen

Gode samarbejdspartnere Kontakt os for tilbud

Nygade 7, Sandvig, 3770 Allinge Tlf. 56 48 10 10 - Fax 56 48 18 89

www.grethaspension.dk - info@grethaspension.dk

Rekvirer venligst priser for 2007 Rekvirervenligst venligst priser priser for Rekvirer for2015 2004

tlf. 32543322

www.restaurantmenuen.dk

Afgang fra DB Vi køber alle slags brugte og skadede busser til ekspert.

Betaler med kontanter.

P.s. guide og chauffør er gratis info@valentino-bakken.dk Tlf: 3964 1324

Sarwary Omnibushandel KG Tlf. + 49 40 250 6924 Fax. + 49 40 2549 5884 info@sarwary.de

Kreds 2 Bjert Busser – nu passiv Essen 43 6000 Kolding

HVIS DU VIL ANNONCERE HER skal du kontakte PK-Reklame & Tryk på 9842 7899 eller per@pk-reklame.dk

e k k y l l i t r e Vi sig … med fødselsdagen

… med jubilæet

Erik Hougård Hansen 80 år den 14. august 2015 Farre Turistbusser

Bent R. Hansen 10 års jubilæum den 26. april 2015 Lyngby Turistfart A/S

Kim Kurdahl 50 år den 19. august 2015 KK Transport

Kjeld Winther 10 års jubilæum den 2. maj 2015 De Grønne Busser

50 Danske Busvognmænd

Erik Lysager Kristensen 30 års jubilæum den 3. juni 2015 Papuga Bus A/S

Info

Bus magasinet

Danske Busvognmænd

Sekretariatet

Hovedbestyrelse

Vesterbrogade 10 1620 København V Tlf. 70 22 70 99 Fax 70 22 10 99 www.db-dk.dk db@db-dk.dk

Landsformand John Bergholdt – Bergholdt.dk A/S Børstenbindervej 5, 5230 Odense M tlf. 66 11 31 31, fax. 66 19 08 09 john@bergholdt.dk / www.bergholdt.dk

Telefontid. Man-fre 9-15 Telefax og mail er åben for meddelelser hele døgnet.

Medarbejdere Steen Bundgaard Adm. direktør, cand.jur. steen@db-dk.dk Overordnede opgaver, turistkørsel, internationale relationer, moms, afgifter.

Lasse Repsholt Chefkonsulent, cand.scient.pol. lasse@db-dk.dk Kollektiv trafik, økonomi, udbud og kontrakter, busloven, international buskørsel, handicapkørsel.

Michael Branner Konsulent, cand.scient.pol. michael@db-dk.dk Medlemsblad, hjemmeside, presse, rådgivning.

Britt Wittrup britt@db-dk.dk Bogholderi, kontingent, årsmøde, messer, samarbejdsaftaler, salgsartikler, forsikring.

Vicki Reimers vicki@db-dk.dk Sekretær, medlemsdatabase, medlemsblad, hjemmeside, salgsartikler, kredsarrangementer, årsmøde.

Næstformand Formand Handicapsektor Allan Mørup – Mørups Turistfart ApS Haugevej 23, 7400 Herning tlf 97 11 69 69, fax 97 11 63 60 allan@morups.dk Formand Rutesektor Ib Gregers Boers – DitoBus A/S K.P. Danøsvej 2, 4300 Holbæk tlf 59 44 02 00, fax 59 44 07 66 igb@ditobus.dk Formand Turistsektor Jørn Pedersen – Jørns Busrejser Snehvidevej 9, 9700 Brønderslev tlf 98 82 39 43, fax 98 82 39 74 info@jornsbusrejser.dk

Formand DB’s kreds 1 Lars Brøchner – Brøchners Biler Genvejen 16, 7451 Sunds tlf 97 14 10 52, fax 97 14 42 52 info@brochnersbiler.dk, www.brochnersbiler.dk Formand DB’s kreds 2 Peter Papuga – Papuga Bus A/S Lundahl Nielsensvej 1, 7100 Vejle tlf 75 85 85 88 peter@papugabus.dk Formand DB’s kreds 3 Carsten Rasmussen – Vedde Turistfart A/S Bådehavnsgade 38, 2450 København SV tlf 57 80 46 19 carsten@veddeturistfart.com www.veddeturistfart.dk

Nr. 04. Juli 2015 Danske Busvognmænd er for alle, der udfører erhvervsmæssig buskørsel.

Organisationens formål er via indflydelse, information og indkøbsaftaler at sikre sine medlemmer de bedst mulige arbejdsvilkår.

Udgiver Vesterbrogade 10 / 1620 København V Tlf. 70 22 70 99 / Fax 70 22 10 99 www.db-dk.dk / Mail. db@db-dk.dk Ansvarshavende Steen Bundgaard / steen@db-dk.dk Layout og tryk Mediegruppen Porschevej 12 7100 Vejle Tlf. 7485 1200 www.mediegruppen.net Annoncer PK-reklame & Tryk ApS Lerstien 10 / 9900 Frederikshavn Tlf. 9842 7899 produktion@pk-reklame.dk Oplag 2.000 stk.

Distribution Post Danmark ISSN 1904-8505 Danske Busvognmænds opfattelse udtrykkes i lederen, og hvor det i øvrigt direkte fremgår. Meninger udtrykt i andre artikler er ikke nødvendigvis Danske Busvognmænds. Eftertryk kun tilladt efter nærmere aftale.

Forsidebillede. iStock Abonnementspriser Årsabonnement – Danmark kr. 275 incl. moms – Udlandet kr. 335,- momsfrit Enkeltnumre kr. 50,- pr. stk. incl. moms + forsendelse.

Udgivelser Udkommer 6 gange om året Næste udgivelse er i uge 36 2015.

Deadline for indlevering af annoncer er senest d. 10. august 2015.

Annoncer i Busmagasinet Kontakt PK-Reklame & Tryk tlf. 98 42 78 99

MG 4662

KOM I KONTAKT MED DET DANSKE BUSFOLK...

Danske Busvognmænd 51

Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost ID-Nummer. 42467

SALG SERVICE REPARATION

Afsender. Danske Busvognmænd, Vesterbrogade 10, 1620 København V.

DANMARK