4660 busmagasinet 02 2015 web

Bus t e n i s a mag Nr. 02. Marts 2015

ALT OM BUSMESSEN PÅ TRANSPORT 2015 Busvognmænd skal trække tilskuere til Parken

Skinnerne bedrager FOKUoSg Skinner i økonom

Medlemsblad for Danske Busvognmænd

xxxx

Tourismo K En sikker investering 10.32 meter rullende økonomi Med Mercedes-Benz Tourismo K kan selv små grupper komme store steder hen.

41 sæder på kun 10.32 meter, særdeles brændstoføkonomisk og bygget til at holde.

Mercedes-Benz – et mærke fra Daimler

Kom og oplev Tourismo K på vores stand til Transportmessen 2015 i Herning.

EvoBus Danmark 2 Danske Busvognmænd

A/S – Mercedes-Benz Busser – Centervej 3 – 4600 Køge – Tlf.: +45 56 37 00 00

Indhold

Leder V/ Michael Branner Konsulent

12

44

Bussen og skinnerne Bussen og toget bærer sammen den kollektive trafik i Danmark.

2/3 af alle passagerer i den kollektive trafik tager bussen, mens toget står for den sidste tredjedel. Det står omvendt til med antallet af personkilometer. Her står toget for 2/3 af de tilbagelagte kilometer og bussen en tredjedel. Bustrafikken er kendetegnet ved, at den sørger for passagererne på de korte ture, mens toget typisk står for den lange distance mellem byer og henover landsdele. Det er en ganske fornuftig arbejdsdeling.

I Danske Busvognmænd er vi tilhængere af alle former for kollektiv trafik, hvad enten det er tog, metro eller letbane – det er passagermængden og formålet, der bør begrunde valget af den kollektive transportform. Her opfylder de forskellige transportformer hver sin funktion.

Men vi er også tilhængere af, at investeringerne i kollektiv trafik er fornuftige fra et samfundsøkonomisk og passagermæssigt perspektiv. Her nyder toget indimellem en større opmærksomhed – og en højere statsstøtte – end bussen. Det kan være af historiske årsager, fordi meget togdrift er bundet tættere sammen med staten end busdriften. Det kan være af følelsesmæssige årsager, fordi skinnebåren trafik nyder større politisk og lokal opbakning – det er ikke kun passagererne men også vælgerne, der skal tækkes.

Under alle omstændigheder kan det være problematisk, at disse forhold står i vejen for økonomisk bæredygtige busløsninger, der i dag – i hvert fald på flere områder – kan konkurrere med de kendte skinnebårne løsninger. Det kan du læse mere om i denne udgave af Busmagasinet, hvor vi har sat fokus på skinnebåren kollektiv trafik og økonomien bag.

38

26

FOKUoSg Skinner i økonom

i dette nummer...

Kollektiv trafik

Turistbussen

04 Privatbaner:

Skinnerne bedrager

33 Busvognmænd skal trække

tilskuere til Parken

06 Banedrift kræver mange passagerer

34 Domstol: GPS kan bruges

i køre- og hviletidssager

08 Nyt projekt kan redde Vestbanen

36 GPS-samarbejde blev til

redningsplanke i køre- og hviletidssag

10 Kassetænkning i vejen for fornuft 12 Letbanen – svær at holde

på skinner

38 Råd til kommuner: Konkurrence-

udsæt turistbuskørslen

Busmessen

40 Trafikselskaber: Vi respekterer reglerne

14 Busserne er tilbage på

Transport i MCH!

41 Ud at Se kun med…

18 Støb kuglerne: Hvad er DB’s

vigtigste mærkesager?

Køretøj og teknik

22 Udstillere på Busmessen

44 38 Citaro busser med højt

niveau til Nobina

24 Køre- og hviletiden

gemmer sig i skyen Foreningen 26 EvoBus viste produkt

og værksted frem

42 Transportsystemer i fornyelse

45 Nobina Danmark A/S under skriver flådeservicekontrakt 47

Kort om bussen

48 Nostalgihjørnet

28 Vejle Turisttrafik åbner dørene

for Lean-ekspert Danske Busvognmænd 03

Kollektiv trafik

FOKUoSg Skinner i økonom

Privatbaner:

Skinnerne bedrager I 2013 steg 12,7 mio. passagerer på privatbanerne, hvilket svarer til 3,5% af den samlede lokale, kollektive trafik med bus og privatbane. Lokalt udgør privatbanestrækningen dog et væsentligt element i den kollektive trafikbetjening.

Men skinnerne bedrager. Der er nemlig store omkostninger forbundet med privatbanernes drift og infrastruktur.

Af: Lasse Repsholt Foto: iStock

T

rafikstyrelsen indsamler og offentliggør på årlig basis statistik om trafikselskabernes trafik og aktiviteter.

De seneste tal dækker regnskabsåret 2013, og her ser privatbanedriften overordnet ud til at vise gode takter.

Gode takter…

I perioden 2010 til 2013 er antallet af påstigere steget med 12% fra 11,3 mio. til 12,7 mio. Kombineret med takststigninger og en relativt mindre stigning i kontraktbetalingen, har trafikselskaberne formået at forbedre passagerfinansieringsgraden. Passagerfinansieringsgraden var i 2013 gennemsnitligt på 42,1% mod 39,3% i 2010. Dette dækker dog over store udsving, hvor Nordjyske Jernbaners trafik på strækningerne Hirtshals-Hjørring samt Skagen-Frederikshavn ligger i top

04 Danske Busvognmænd

og et godt stykke over Varde-Oksbøl-Nr. Nebel, der i mange år har været en tung og omdiskuteret klods om benet på de amtslige og regionale regnskaber i Sydjylland.

Umiddelbart er privatbanerne gennemsnitligt godt med, hvis man sammenligner med trafikselskabernes bustrafik, der i gennemsnit havde en passagerfinansieringsgrad på 45,5% i 2013. Dette gennemsnit dækker over både bybusser og lokale og regionale busser, hvor regionale ruter – som kan sammenlignes med privatbanestrækningerne – ofte vil have en højere selvfinansieringsgrad. Eksempelvis havde R-nettet i Movia en selvfinansieringsgrad på 50% i 2013. …men skinnerne bedrager Passagerfinansieringsgraden for privatbanerne beregnes traditionelt uden at tage

Kollektiv trafik

højde for udgifterne til drift og anlæg af infrastruktur; med andre ord jernbaneskinnerne. Lader man de årlige udgifter til infrastrukturen indgå i beregningen, rasler passagerfinansieringsgraden ned til 34,2% i gennemsnit for alle privatbaner.

Det betyder, at hver gang passagererne køber kort, billetter og skolekort for 34 kroner, betaler regionen et tilskud til drift og infrastruktur på 66 kroner. Her har man dog stadig opnået en forbedring i forhold til 2010, hvor passagerfinansieringsgraden var nede på 31,2%.

Ligger skinnerne i vejen for gode beslutninger?

Historisk set er der mange danske eksempler på, at jernbanestrækninger er blevet nedlagt frem til 1973. Godstrafik på vej, busser og personbiler havde gjort jernbanestrækninger overflødige. Men det er en svær beslutning – både økonomisk og politisk. Investeringer i jernbaneinfrastruktur og materiel vil økonomer i mange tilfælde kunne kategorisere som ”sunk costs”.

Heri ligger, at omkostningerne er afholdt, men man formår ikke at tage en uafhængig, rationel beslutning på baggrund af de fremtidige, økonomiske udsigter for jernbanetrafikken. Dette svarer til, at man insisterer på at gå i de sko, man havde købt et nummer for små. Man var bedre tjent ved at forære skoene væk. At der oven i købet er store omkostninger forbundet med nedlæggelsen af jernbanen – selvom det på længere sigt kan være det mest rentable – gør ikke situationen lettere for beslutningstagerne.

Helt anderledes forholder det sig med busser. Det vil ofte være lettere at foretage en samfundsøkonomisk fornuftig investering i anlæg og infrastruktur til busdrift.

Busserne benytter langt hen ad vejen det etablerede vejnet og skal kun suppleres af stoppesteder, buslommer og eventuelt en busbane eller bussluse. Det er dog også bustrafikkens forbandelse, at en etableret buslinje ikke har den samme permanente karakter som en jernbaneforbindelse.

Passagerfinansieringsgraden for privatbanerne beregnes traditionelt uden at tage højde for udgifterne til drift og anlæg af infrastruktur; med andre ord jernbaneskinnerne.

Figur 1. Passagerfinansieringsgrad for privatbanerne (inkl. udgifter til infrastruktur)

35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5%

2010

2011

2012

Movia

Sydtrafik

NT

Alle

2013

Midttrafik

Passagerfinansieringsgraden for trafikselskabernes privatbaner er et udtryk for, hvor stor en andel af udgifterne, der finansieres af passagerernes køb af billetter og kort. I figur 1 er passagerfinansieringsgraden beregnet inklusiv udgifterne til drift og anlæg af infrastruktur.

Kilde: Trafikstyrelsen, Oktober 2014. Nøgletal for privatbanerne, Regnskab 2013.

Danske Busvognmænd 05

Kollektiv trafik

FOKUoSg Skinner i økonom

Banedrift kræver mange passagerer Der er udfordringer forbundet med at få en fornuftig økonomi i privatbanerne.

Nogle steder større end andre.

Af: Lasse Repsholt Foto: Colourbox

T

rafikstyrelsen beregner en række nøgletal, der gør det muligt at benchmarke de forskellige privatbanestrækninger rundt omkring i landet.

Sammenligner man de samlede udgifter (kontraktbetaling for drift og materiel samt anlæg og drift af infrastruktur) for privatbanerne fordelt på påstigerne, viser der sig

væsentlige forskelle. I gennemsnit koster privatbanerne 51 kroner pr. påstiger, men en lille håndfuld jernbanestrækninger ligger med udgifter markant over gennemsnittet.

Der er en klar sammenhæng mellem privatbanernes størrelse målt i antal passagerer og deres økonomi pr. påstiger.

Hvad er en privatbane?

Privatbaner er ikke så private, at det gør noget. I ordet privat ligger blot, at banen ejes af andre end staten. I dag – det vil sige siden kommunalreformen – ejes privatbanerne hovedsageligt af regionerne. Lokalbaner er nok et mere retvisende udtryk.

Siden 2009 har privatbanerne været samlet i fem selskaber: • Nordjyske Jernbaner A/S (Region Nordjylland) • Midtjyske Jernbaner A/S (Region Midtjylland) • Vestbanen A/S (Region Syddanmark – drives af Arriva Tog A/S) • Regionstog A/S (Region Sjælland, Movia er hovedaktionær) • Lokalbanen A/S (Region Hovedstaden, Movia er hovedaktionær) De driver tilsammen privatbanetrafik på cirka 500 km jernbanespor og befordrer årligt 12,7 mio. påstigere (2013).

Lokalbanen fra Lyngby til Nærum.

06 Danske Busvognmænd

Kollektiv trafik

De privatbaner, der har den dårligste økonomi pr. påstiger, er også kendetegnet ved relativt få passagerer (se også tabel 1). Lemvigbanen, Vestbanen og Tølløsebanen med cirka 200.000 til 400.000 årlige påstigere har således en markant ringere økonomi end gennemsnittet. Det er også netop Vestbanen og Tølløsebanen, der i flere år har været genstand for diskussioner om nedlæggelse i henholdsvis Region Syddanmark og Region Sjælland.

Figur 1. Udgifter til privatbanerne (kr. pr. påstiger) 180,0 160,0 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0

Udgifter pr. påstigning

Gns. alle passagerer

Varde-Oksbøl-Nr.

Tølløsebanen

Lemvigbanen

Skagen

Østbanen

Lollandsbanen

Hirtshals-Hjørring

Odsherredbanen

Odderbanen

Frederiksværkbane

Gribskovbanen

Hornbækbanen

Lille Nord

-

Nærumbanen

Der er en klar sammenhæng mellem privatbanernes størrelse målt i antal passagerer og deres økonomi pr. påstiger.

Gennemsnit

Forklaring: Søjlerne illustrerer de samlede udgifter (kontraktbetaling for drift & materiel, drift & anlæg af infrastruktur samt administration) pr. påstiger på den enkelte jernbanestrækning.

Kilde: Trafikstyrelsen, Oktober 2014. Nøgletal for privatbanerne, Regnskab 2013.

Tabel 1: Påstigere og udgifter for landets 14 privatbaner Antal påstigere (mio.)

Samlede udgifter (mio. kr.)

Samlede udgifter pr. påstiger (kr.)

Frederiksværkbanen

1,8

67,9

37,7

Gribskovbanen

1,8

65,1

36,2

Hornbækbanen

0,9

32,2

35,8

Lille Nord

1,3

34,9

26,8

Nærumbanen

0,8

19,6

24,5

Østbanen

1,1

76,9

69,9

Lollandsbanen

1,0

64

64,0

Odsherredbanen

1,2

64,3

53,6

Tølløsebanen

0,4

53,3

133,3

Hirtshals-Hjørring

0,4

22,6

56,5

Skagen - Frederikshavn

0,5

41,9

83,8

Odderbanen

1,1

48,8

44,4

Lemvigbanen

0,2

23,8

119,0

Varde-Oksbøl-Nr. Nebel

0,2

31,1

155,5

12,7

646,4

50,9

Lokalbanen A/S

Regionstog A/S

Nordjyske Jernbaner

Midjyske Jernbaner

Vestbanen

I alt

Danske Busvognmænd 07

Kollektiv trafik

Nyt projekt kan redde Vestbanen

FOKUoSg Skinner i økonom

Vestbanen blev reddet på målstregen i foråret 2011. Siden har den kørt videre med en driftsøkonomi, der er langt ringere end gennemsnittet for de øvrige privatbaner.

Et nyt projektforslag om en sydjysk nærbane kan dog redde togtrafikken.

Af: Lasse Repsholt Foto: Colourbox

Fortsat drift fra sommeren 2012…

I foråret 2011 hang den fortsatte drift af Vestbanen i en tynd tråd. Men Region Syddanmark og Regionsrådet besluttede dengang, at der kunne investeres i to nye tog og indgås kontrakt med Arriva om fortsat drift frem til 2020. Vestbanen fortsatte således sin drift med nye tog fra sommeren 2012, hvor strækningen Nr. Nebel-Varde blev kombineret med trafik til Esbjerg. …men med en økonomi langt ringere end gennemsnittet Selvom Vestbanen kørte videre med et forbedret produkt for de passagerer, der rejser mellem Nr. Nebel og Esbjerg, har den samlede driftsøkonomi for Region Syddanmark været væsentligt ringere end for de fleste af landets øvrige privatbaner. Udgifterne til både drifts- og infrastrukturudgifterne pr. togkilometer ligger i den høje ende sammenlignet med de øvrige privatbaner, og når passagertallet samtidig er forholdsvist lavt, giver det samlet set en noget ringe økonomi for Region Syddanmark.

08 Danske Busvognmænd

Kontraktudgifterne pr. personkilometer udgør 4,6 kr. (mod 1,6 kr. i gennemsnit), og de samlede udgifter pr. påstiger løber op i ikke mindre end 155,5 kr. (mod 50,9 kr. i gennemsnit). Dette gav en passagerfinansieringsgrad på 11,3% i 2013, hvor det tilsvarende tal for alle privatbaner var 34,2%.

Nyt nærbane-koncept skal sikre banen efter 2020…

Esbjerg og Varde Kommune samt Sydtrafik har sammen fået gennemført en analyse af potentialet for en nærbane, der binder de tre jernbanestrækninger Ribe-Esbjerg over Bramming, Esbjerg-Varde og Varde-Oksbøl sammen i en nærbane. COWI har beregnet forskellige muligheder for passagervækst på hhv. 35%, 44% eller 64% afhængigt af nogle forskellige scenarier for, hvor ofte togene skal køre. COWI og de to kommuner vurderer, at selvom nærbaneprojektet giver større, årlige drifts- og vedligeholdelsesudgifter, er projektet alligevel samfundsmæssigt rentabelt pga. sparet rejsetid for de rejsende.

…og her er der statslige midler et hente Regeringen og forligspartierne om ”Bedre og billigere kollektiv trafik” (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten) har med aftalen, Metro, letbane, nærbane og cykler fra den 12. juni 2014, afsat foreløbig 5 mio. kr. til et beslutningsgrundlag for nærbanen og yderligere 26 mio. kr. til anlæg af en ny station i Jerne i den østlige del af Esbjerg.

"COWIS beregninger for den forventede passagervækst på Vestbanen viser, at lokalbaner sagtens kan have deres berettigelse," udtaler chefkonsulent i Danske Busvognmænd, Lasse Repsholt. "Men det kræver, at passagerpotentialet er der, og at den samlede kollektive trafik, inkl. bussen, er tænkt ind i planlægningen. Nogle lokalbaner giver god mening, mens andre er en klods om benet på den offentlige økonomi."

Moving people. Changing minds.

Danmarkspremiere!

Mød os i hal H på Busmessen – Transport 2015 Scania er med på Busmessen - du kan finde os på stand 6250 i hal H. Vi byder på en Danmarkspremiere, nemlig den nye Scania Van Hool Altano luksusbus til Abildskou.

Kontakt din Scania bussælger for mere information: Dan Schroeder +45 2551 8083 dan.schroeder@scania.dk

www.scania.dk/busser

Steffen Laursen +45 2551 8085 steffen.laursen@scania.dk

Erik Rolvung +45 2551 8029 erik.rolvung@scania.dk

Kollektiv trafik

FOKUoSg Skinner i økonom

Kassetænkning i vejen for fornuft I Region Sjælland betaler man 81 kr. i driftstilskud pr. passager på Tølløsebanen.

Regionen vil kunne spare 231 mio. kr. over 10 år ved at omlægge til bustrafik.

Kassetænkning ligger dog i vejen for sund fornuft, for Regionen risikerer nemlig at miste 276 mio. kr. i bloktilskud over 10 år ved at nedlægge Tølløsebanen.

Af: Lasse Repsholt Foto: Colourbox

A

llerede i efteråret 2011 var Regionsrådet i Region Sjælland nået frem til, at der var store besparelser at hente ved at omlægge Tølløsebanen til bustrafik. I foråret 2014 var situation presserende. Der skal investeres for 50 mio. kroner i spor for at sikre en fortsat, forsvarlig drift. Det fremgår af et notat fra Regions Sjælland den 23. april 2014.

Det samme notat beskriver også regionens kattepine: Ved at erstatte Tølløsebanen med bustrafik sparer regionen 231 mio. kr., men mister samtidig 276 mio. kr. fra staten i form af

et bloktilskud, der er afhængigt af, hvor mange kilometer privatbanespor, der ligger i regionen.

Staten og Danske Regioner skal finde en løsning Region Sjælland står efter Danske Busvognmænds opfattelse i en absurd situation, hvor kassetænkning står i vejen for sund fornuft.

Regionen har ikke råd til at lade Tølløsebanen køre videre med den nuværende økonomi – men Regionen har heller ikke råd til at lade være, fordi bloktilskuddet tilskynder

kommunen til at drive en urentabel kollektiv transportform videre.

Som led i økonomiaftalen mellem Danske Regioner og regeringen skal der ses på en løsning. Problemet er, at regionernes bloktilskud blandt andet afhænger af, hvor mange ”kilometer privatbanespor”, regionen skal vedligeholde. En arbejdsgruppe under Økonomi- og Indenrigsministeriet med deltagelse af Danske Regioner har været i gang med en kortlægning af mulige løsninger, men resultatet er endnu ikke offentliggjort.

Tabel 1: Tilskud pr. passager i Region Sjælland (kr.)

Alle lokalbaner i Region Sjælland Tølløsebanen R-busser

Driftsudgifter

Indtægter

Passagerer

Tilskud pr. passager

227.806.591

67.079.174

3.641.649

44

41.213.975

7.658.318

415.761

81

103.906.406

54.150.460

3.643.774

14

Kilde: Region Sjælland. Notat. Evaluering af Tølløsebanen, 23. april 2014.

10 Danske Busvognmænd

Kollektiv trafik

En busløsning kan skaffe 125.000 flere passagerer Trafikselskabet Movia har for Region Sjælland skitseret tre løsninger, hvor bussen erstatter Tølløsebanen. Én af løsningerne – det såkaldte passagerscenarie – indebærer, at den nuværende togbetjening på Tølløsebanen erstattes dels af ny R-buslinje mellem Høng og Hvalsø, og at der sker af en opgradering til R-net standard af de eksisterende buslinjer, som togpassagererne overføres til. Dette scenarie vil årligt give 125.000 nye passagerer med et tilskudsbehov på 19 mio. kr. Med denne løsning vil regionen spare 212 mio. kr.

(231 mio. – 19 mio. kr.) og skaffe 125.000 ekstra passagerer. Som det ser ud nu, står blot principperne for bloktilskuddet i vejen for en klog løsning!

En anden løsning ved nedlæggelse af Tølløsebanen er at fastholde det nuværende passagerniveau i busserne, hvilket vil kræve et tilskud fra regionen på 5,5 mio. kr. om året.

Den tredje og formentlig mindst interessante løsning er at erstatte togtrafikken med bustrafik i et 1:1 forhold. Dette giver den største besparelse, men også risiko for et fald i antallet af passagerer.

Hvad er R-nettet?

R-nettet er Movias koncept for den regionale trafik på Sjælland. R-nettet er skabt for, at man lettere kan komme nemt til alt på Sjælland. Det består af et net af busser og lokalbaner med forbedrede køreplaner, som – sammen med de øvrige regionale forbindelser, buslinjer, DSB-tog og S-tog – gør det nemmere at komme rundt. For eksempel køres der på faste minuttal og hver halve time fra morgen til aften på alle hverdage. Om aftenen og i weekenderne kører busserne og lokalbanernes tog hver time.

Kilde: www.moviatrafik.dk

Danmarks sikreste kort

Mød os på Transportmessen 2015 19.-22. marts Hal H, stand 6102 Messecenter Herning

Vi har øget fokus på kortsikkerhed I en verden, hvor nogle mennesker lever efter deres egne regler, er det godt med teknologi, der gør din verden mere sikker. OK Truck Diesel-kortet er blevet udstyret med en chip, der er umulig at kopiere. Kortet er hurtigt at benytte, når du er på farten, og så kan det tilpasses dine behov individuelt. Det er derfor, vi tillader os at kalde OK Truck Dieselkortet for Danmarks sikreste kort. I al beskedenhed naturligvis. Vil du høre mere om OK Truck Diesel-sikkerhed, kan du ringe til Team Transport på 89 32 25 40. Du kan også læse mere på www.ok.dk.

Danske Busvognmænd 11

Kollektiv trafik

FOKUoSg Skinner i økonom

Letbanen – svær at holde på skinner Der er i flere sammenhænge blevet peget på, at letbaner er en for dyr løsning sammenlignet med BRT-løsninger. Danske Busvognmænd mener, at man bør være mere omhyggelig med et vælge den rigtige løsning for den kollektive trafik.

Af: Lasse Repsholt Foto: Colourbox

12 Danske Busvognmænd

D

et var en rådden dør, Produktivitetskommissionen kunne sparke ind, da den med sin femte analyserapport om infrastruktur i januar 2013 pegede på, at letbaner var en samfundsøkonomisk uhensigtsmæssig løsning sammenlignet med BRT. Kommissionen peger generelt på, at mange infrastruktur-projekter har så lavt et afkast, at de ikke burde være sat i værk. ”Det kan f.eks. være en dyr letbane, der tager et helt spor fra bilisterne – frem for en billigere og lige så effektiv superbusrute, der ikke skaber yderligere trængsel på vejnettet. Vi skal investere dér, hvor trafikproblemerne er størst,” udtalte Peter

Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen.

Skjulte omkostninger ”I forhold til BRT medfører etableringen af letbaner – ud over ekstra omkostninger til skinner og luftledninger – også betydelige omkostninger til at flytte forsyningsledninger under vejen, så letbanen på et senere tidspunkt ikke skal stoppe, når ledningerne skal vedligeholdes”, vurderede Produktivitetskommissionen, der pegede på, at en betydelig del af omkostningerne ved at flytte forsyningsledninger er en skjult omkostning, der bæres af forsyningsselskaber-

Kollektiv trafik

Det mener Danske Busvognmænd • Der skal investeres offensivt og klogt i kollektiv trafik.

Det er nødvendigt for at mindske trængslen, skabe vækst og udvikling i både by og på land samt reducere persontrafikkens belastning af klima og miljø.

• Der skal vælges den rette løsning til den rette udfordring. I nogle tilfælde er letbanen en god løsning, i andre tilfælde en BRT-løsning. Dette kan afhænge af passagergrundlaget, den eksisterende infrastruktur og potentialet for byudvikling.

• Man skal undgå, at de institutionelle og finansielle rammer for beslutningerne ikke afsporer en klog beslutning. Eksempelvis vil det være uhensigtsmæssigt, hvis vilkårene for regeringens medfinansiering af anlægsprojekter for BRT ikke er de samme som for letbane.

• Rammerne for byudvikling og byomdannelse omkring stationerne bør være de samme for letbaneløsninger og BRT-løsninger, da de to trafiksystemer i realiteten giver de samme muligheder.

Det er især relevant i forhold til Landsplandirektiv for Hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2007).

BRT (Bus Rapid Transit) er samlebetegnelsen for en række højklassede bussystemer, der bl.a. fokuserer på infrastruktur, billettering og på-/afstigning. I København har man fra Gentofte til Nørreport anlagt det første +Spor, hvor bussen benytter sit helt efter trace.

ne og ikke indgår i de direkte omkostninger ved anlægget.

en oversigt over finansieringen i de tre vedtagne projekter.

Letbaneinvesteringer åbner statskassen …

Produktivitetskommissionens konklusioner bør ikke komme bag på de politiske beslutningstagere. Både for Ring 3-projektet og Aalborgs letbane har COWI vurderet økonomien, herunder samfundsøkonomien, ved både letbane- og BRT-løsninger.

For Ring 3-projektet vurderede COWI i juli 2010, at en letbaneløsning giver en negativ samfundsøkonomisk effekt på 2,6 mia. kr., mens et BRT-projekt faktisk har en positiv samfundsøkonomisk gevinst på 0,5 mia. kr. (i begge tilfælde målt over 50 år). For Aalborg vurderer COWI i en rapport fra september 2014, at letbanen har en negativ samfundsøkonomisk værdi på 3,4 mia. og en BRT-løsning en negativ værdi på 1,4 mia. kr. Hverken i Aarhus eller Odense har man gjort sig den ulejlighed at foretage tilsvarende, tilbudsgående undersøgelser forud for beslutningen.

Med så dårligt et økonomisk grundlag er det en forudsætning for kommunerne, at statskassen bidrager væsentligt til investeringen i letbaner. I forbindelse med letbane–projekterne har Folketinget vedtaget anlægslove, hvor regeringen går ind og investerer i anlægsprojekterne sammen med kommunen og regionen. Tabel 1 giver

I forbindelse med finanslovsaftalen for 2015 godkendte Regeringen, SF og Enhedslisten den 13. november 2014 en bevilling på 830 mio. kr. til letbaneprojektet i Aalborg svarende til 47% af de forventede, samlede anlægsomkostninger på cirka 1,8 mia. kr. …men det er ikke altid nok Aarhus har førertrøjen med letbanen, der skal åbne i 2017, men var nær ved at køre ud over skrænten i sommeren 2014.

Budgettet var overskredet med over 50%.

Staten måtte altså igen træde til med en ekstrabevilling på 330 mio. kr., ligesom Aarhus Kommune og Region Midtjylland måtte finde yderligere hhv. 331 mio. og 41 mio. kr. for blot at holde projektet på skinner. Forligspartierne (Regeringen, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti) aftalte i den forbindelse, at staten trækker sig ud af anlægsselskabet for letbanen i Aarhus.

Det betyder, at hvis der kommer yderligere slinger i valsen, hænger aarhusianerne selv på regningen.

Aarhus-historien må selvfølgelig give anledning til en del nervøsitet i København, Odense og Aalborg, hvis det tilsvarende her skulle vise sig, at de i forvejen meget dyre projekter er underbudgetterede.

Tabel 1: Finansieringen af de tre letbaneprojekter (mio. kr.) Århus Letbane

Odense Letbane

Letbanen på Ring 3

Kommunen

966

47%

1.118

48%

1.511

34%

Staten

962

47%

1.108

48%

1.778

40%

Regionen

119

6%

100

4%

1.155

26%

2.047

100%

2.326

100%

4.444

100%

I alt Kilde: De tre letbaneprojekters www.

Danske Busvognmænd 13

Busmessen

Busserne

er tilbage på Transport i MCH! Danske Busvognmænd og MCH sørger sammen for, at der bliver masser af busser at se på i forbindelse med Transport 2015 i Herning. Det sker med Danske Busvognmænds årsmødeudstilling, som har ændret navn til Busmessen og er flyttet ind messecentrets Hal H. Af: Michael Branner Foto: iStock

14 Danske Busvognmænd

Busmessen

EvoBus er klar med flagskib fra Daimler og Setraen fra 1966 (stand nr. 6130) I år har EvoBus Danmark A/S den fornøjelse at byde de danske busvognmænd velkommen i både en Mercedes-Benz Tourismo K og en Setra TopClass HDH. Mercedes-Benz Tourismo K er en ny spændende 10,3 meter turistbus på 2 aksler, og Setra TopClass må betegnes som flagskibet fra Daimler Busses. ”Vi glæder os til at få besøg på standen, hvor der vanen tro vil være kaffe og forfriskninger i vores Setra S12 årgang 1966,” forsikrer Sales Manager Claus Skipper fra EvoBus. ”Der vil være mulighed for at få en god snak med din sælger og med Flemming Jensen fra Mercedes-Benz Finans.” Claus Skipper tilføjer, at Lars Meier fra OMNIplus også vil være til stede på standen, klar til en snak om servicekontrakter og alle de mange andre ydelser, OMNIplus kan tilbyde.

Iveco Crossway

Vejstruprød Busimport med ny partner (standnr. 6140) Vejstruprød Busimport – der også kendes under navnet VBI Group – medbringer den nye minibus Daily Way 60c170 fra Iveco til Busmessen i Herning. Derudover kan man også tage et nærmere kig på de større Iveco Crossway LE, Mercedes-Benz 500 og 300 Serie.

Som det fremgik af januar-udgaven af Busmagasinet beskæftiger VBI sig med salg og service af nye Iveco-busser fra fabrikken i Tjekkiet, men virksomheden opbygger også selv nye minibusser fra afdelingen i Kliplev.

VBI fremhæver desuden selv, at man med VBI Components nu kan design-udvikle elementer til busser på egen hånd: ”VBI Group har stor erfaring inden for dele til busser, byggeri og salg af busser, og med VBI Components som nyt medlem af VBI Group, har vi nu mulighed for at udvikle og designe gulvløsninger med eget patenterede skinnesystem og ben til M1- og M2-sæder til minibusser,” fortæller Dan B. Pedersen fra VBI Group og opfordrer busvognmændene til at komme forbi VBI’s stand for at høre mere.

Setra TopClass HDH.

To store busser fra Volvo (stand nr. 6010) Volvo er også klar til messen med både lastbiler i transporthallerne og busser ved Busmessen i Hal H. Volvo planlægger at medbringe en Volvo 9700 B11R HD 14,98 m med plads til 69+1+1 passagerer og en Volvo 9900 B11R 4* 13,8 m med plads til 53+1+1 passagerer.

Derudover er der også mulighed for at se en Volvo 9700 B11R 14,83 m 5* liftbus hos liftleverandøren Dhollandia/IKJ i de tilstødende haller.

Danske Busvognmænd 15

Busmessen

Irizar/Sprinterbus Danmark – ”med alt hvad der skal til” (stand nr. 6144)

Figur Modellerne Elegance, Avantgarde og X-Clusive kan leveres med panorama glastag.

Christian Brædder præsenterer både Irizar- og Sprintermodeller på sin stand ved Busmessen.

Som repræsentant for den nye busleverandør Sprinterbus Danmark byder Christian Brædder på to luksusminibusser (modellerne X-Clusive og Avantgarde) med bl.a. panoramaglastag, lædersæder, trægulv, bus-indstigningsdør. Derudover kan de besøgende også tage et nærmere kig på Sprinter 360, der er blevet meget populær som køretøj til flex-, taxi- og handicapkørsel. Sprinterbus Danmark er i september 2014 udpeget som forhandler af EVM-fabrikkens minibusser.

Servicen på EVM-produkterne ydes af Mercedes Benz og Sprinterbus Danmarks eget netværk.

Af store busser kan de besøgende se Irizars nyeste i6 15m HD. Og med High Decker menes der Super High Decker. Bussen måler intet mindre en 3,93 m fra bund til top, så der skulle gerne være god plads til at ranke ryggen. Christian Brædder lover de besøgende en turistbus ”med alt, hvad der skal til!”

Christian Brædder regner også med at medbringe en rutebus til Busmessen – hvilken bus er der ikke helt klarhed over endnu.

Scania udstiller Danmarksnyhed (stand nr. 6250) Scania stiller med en enkelt bus til Busmessen – det bliver til gengæld lidt af en Danmarkspremiere: En splinterny Altano TDX21 med karosseri fra Van Hool. Den er venligst stillet til rådighed af Abildskou og skal i fremtiden køre fjernbusruten mellem Aarhus og Berlin. ”Vi er rigtig glade for at kunne stille med en kundesolgt bus og for at kunne være til stede ved Transportmessen under Danske Busvognmænds faner,” udtaler Dan Schrøder fra Scania. ”Den præsenterede bus bliver en ’first-ever’, så vi håber naturligvis at komme i kontakt med rigtig mange busvognmænd og chauffører.

Rammerne er i hvert fald optimale med Transport 2015 og Danske Busvognmænds årsmøde i baggrunden,” afslutter Dan Schrøder.

Scania Van Hool Altano TDX21 med 450 HK er en 14,6 m HD med plads til 67+1 passagerer inkl. 4 stk. vis-a-vis borde. Bussen leverer maximal plads til passagerer og bagage og er idéel til passagerer med begrænset mobilitet.

MAN udstiller Bus of the Year (stand nr. 6190) MAN medbringer 3 udstillingsbusser og – som den foreløbig eneste leverandør – en bus til testkørsel/demonstration uden for messecentrets haller.

Indenfor kan de besøgende få et kig på intet mindre end ’Bus of the Year 2015’: MAN Lions City GL CNG, 18,75 m med miljøvenlig CNG motor og CO2 neutral på biogas. Bussen skilte sig klart ud under juryens testkørsler i Schweiz med sin ”meget velkørende MAN D26 naturgasmotor, som havde en meget støjsvag, men alligevel potent motorgang” (Ivan Stjernqvist, Busmagasinet 9, 2014). Derudover byder MAN også på en Danmarkspremiere med en 14 m Neoplan Skyliner med en ståhøjde på 181 cm underdæk og 168 cm overdæk og 520 hk. MAN medbringer også en Lions Midi. En ”lille” bus bygget for MAN af Caetano på et MAN A67 chassis. Bussen er 10,20 meter lang og har plads til 38 passagerer inkl. toilet.

Udenfor messecentrets haller kan man afprøve MAN Lions City EVV. Hermed demonstrerer MAN også Bird View-overvågningen, der giver et helikopter-perspektiv af, hvad der foregår rundt om køretøjet.

MAN Lions City GL CNG blev ’Bus of the Year 2015’.

16 Danske Busvognmænd

Busmessen

VDL medbringer bestseller (stand nr. 6040) VDL Bus & Coach Danmark A/S udstiller to køretøjer ved Busmessen i Herning. Den første, VDL Citea LLE-120/255, er allerede et almindeligt syn mange steder i Danmark. ”Mange busoperatører har opdaget, hvordan letvægtskonstruktionen giver omkostningsbesparelser i form af mindre slid på bremser og dæk. Desuden er brændstofforbruget exceptionelt lavt, hvilket gavner både pengepung og miljø,” udtaler adm. direktør Anita Laursen.

På standen kan man også finde en VDL Futura: ”Denne bestseller blandt VDL’s produkter har længe holdt 1.-pladsen, når det gælder omkostningsbesparelser og effektivitet. Bussen leveres i to højder og kan også leveres i en liftbusversion med lift monteret enten over bagakslen eller i midterdøren,” fortæller Anita Laursen. ”Hos VDL Bus & Coach Danmark A/S har vi øget vores fokus på service og reservedele. På vores stand vil det også være muligt at møde vores serviceteknikere og reservedelsspecialister og få en snak – og et godt tilbud. Vi ser frem til at møde vores kunder på standen og håber at mange chauffører, teknisk personale, indkøbere og andre beslutningstagere vil kigge forbi,” afslutter Anita Laursen

Autocuby – specialister i minibusser (stand nr. 6244) Autocuby.dk ApS er igen i år med til Danske Busvognmænds årsmøde og glæder sig til at byde velkommen på sin stand. ”Vi udstiller i år en VIP Mercedes Sprinter med 11 luksusstole og -borde. Som noget helt nyt udstiller vi også en minibus med glastag,” fortæller Piotr Mazur fra Autocuby.

WEbTRACK

Fiat Professional leverer komplet program for minibusser (stand nr. 6114) I de sidste 20 år har Fiat udstillet ved Danske Busvognmænds årsmøde – og det er med stor glæde, at Fiat Professional igen i år deltager i Busmessen i Herning. ”Vi mener, det er meget betydningsfuldt at komme ud og møde kunderne og vise dem de sidste nyheder og muligheder for opbygninger,” udtaler Erik Holm fra Fiat Professional. ”Det giver et meget større udbytte for begge parter. Vi får skabt en tættere dialog og bedre relationer end ved blot at tale i telefon eller sidde foran computeren”.

På transportmessen udstiller FIAT deres komplette busprogram – helt nøjagtig, hvilke busser er ikke på plads inden redaktionens deadline. Det er dog sikkert, at Fiat Ducato – hvis pendant i varebil blev valgt til Årets Varebil 2014 af de danske motorjournalister – bliver den fremtrædende model blandt de fem busser, som Fiat Professional forventer at udstille.

Erik Holm opfordrer alle busvognmænd til at komme forbi Fiat Professional-standen for at se nyhederne og høre mere om mulighederne for at spare på den dyre ejerafgift.

flådestyring er grundlaget for det hele

GARmin flEx

for den professionelle bruger til Flex kørsel

ECOTRACK

for bedre kørsel og grøn profil

TACHOGRAPH download direkte til egen computer

CCTV

Professionelle video-løsninger til busser

s på mød o messen g port TranssecentertHse2r0n1in5 Mes 22. mar 19.-

r2pTracking Tlf. +45 70 200 698 · salg@r2ptracking.dk · www.r2ptracking.dk

Danske Busvognmænd 17

Busmessen

Støb kuglerne: Hvad er DB’s vigtigste mærkesager?

Hvad kan vi sammen gøre for busbranchen i Danmark? Danske Busvognmænd lægger på Busmessen i Herning op til dialog og debat med medlemmer og besøgende.

Hvilke debatter og mærkesager, synes du, Danske Busvognmænd skal tage?

Kom og vær med til at støbe kuglerne.

Af: Michael Branner Foto: Colourbox

É

n af de vigtigste opgaver for Danske Busvognmænd – og for foreningens medlemmer – er arbejdet med at sikre erhvervet de bedst mulige rammevilkår.

Men hvilke er de vigtigste mærkesager for Danske Busvognmænd?

På Danske Busvognmænds stand på Busmessen kan du komme forbi og give din mening til kende. Du kan være med til at støbe kuglerne.

18 Danske Busvognmænd

Bevar udlånsordningen for buschauffører Det var ikke nogen glædelig overraskelse, da Transportministeriet i januar sendte et lovforslag om afskaffelse af udlånsordningen for chauffører i høring.

Lovforslaget blev lanceret som en del af regeringens indsats mod social dumping, men i busbranchen er der ikke megen forståelse for lovforslaget.

Det mener Danske Busvognmænd Det ligger helt fast i udlånsordningen, at chaufføren er sikret overenskomstmæssig løn og arbejdsvilkår, ligesom arbejdet skal tilrettelægges, så køre- og hviletidsreglerne overholdes.

Derfor ser Danske Busvognmænd ikke fornuften i, at ordningen afskaffes som et led i regeringens kamp mod social dumping.

Det er alle busvognmænds, arbejdsgiveres og chaufførers ønske at kunne sikre gode, stabile fuldtidsstillinger til turistbuschaufførerne. Det hjælper udlånsordningen med, da den giver mulighed for at sikre chaufføren beskæftigelse – også i perioder, hvor man ikke selv har opgaver i ordrebogen. Afløsning ved chaufførernes sygdom, ferie og orlov går også meget bedre, når man kan låne en erfaren og dygtig chauffør hos sin kollega. Ordningen skal bevares!

Busmessen

Køre- og hviletid: Bøderne skal være rimelige

Bureaukrati må ikke hindre international buskørsel

Køre- og hviletidsreglerne skal overholdes og politiet skal kontrollere dem – både på vejen og i virksomheden. Men bødestraffene skal stå mål med forséelsen.

• Når der sker overtrædelse af reglerne om kontrolapparat, straffes vognmanden med en bøde på 6.000 kr.

• Når der sker overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne, straffes vognmanden med en bøde på det dobbelte af chaufførens bøde.

Bøderne er i dag de samme uanset hvad! Alvoren, baggrunden og de nærmere omstændigheder for forséelsen spiller ingen rolle. Det spiller heller ikke nogen rolle, om vognmanden har instrueret sine chauffører, planlagt kørslen eller sat egenkontrolsystemer i værk for at undgå overtrædelser.

Busvognmænd burde kunne køre fra Danmark til andre EU-lande uden at skulle kæmpe med unødige, bureaukratiske byrder, der forringer konkurrencevilkårene i forhold til andre rejseformer som tog og fly. Det er desværre langt fra tilfældet. Senest har branchen med den tyske mindsteløn oplevet, at busvognmændene er blevet bebyrdet med endnu en administrativ opgave, når chaufførerne fremover skriftligt skal ’anmeldes’ til det tyske Finanzbundesamt inden kørsel i Tyskland.

Dertil kommer de mange forskellige momssatser samt betalingsmetoder og sager, hvor danske busser tilbageholdes i udlandet, fordi de lokale myndigheder har deres egen særlige tolkning af, hvordan de fælles europæiske regler skal forstås og håndhæves.

Det mener Danske Busvognmænd Dette er ikke rimeligt. Derfor har Danske Busvognmænd sammen med ITD og de andre transportorganisationer fået udarbejdet en rapport til Justitsministeriet. I rapporten foreslås det blandt andet, at størrelsen på bødestraffene til chauffører og vognmænd skal afhænge af overtrædelsens alvor – og hvilke forholdsregler, vognmanden har taget for, at køre- og hviletidsreglerne overholdes.

Det mener Danske Busvognmænd Danske Busvognmænd arbejder sammen med den internationale paraplyorganisation International Road Transport Union på, at EU-lovgivningen fra Bruxelles skal gøre det nemmere og ikke sværere for danske turistvognmænd at udføre international turistkørsel.

Uklare cabotageregler kræver opfølgning Udenlandske busvognmænd kan komme til Danmark og i et vist omfang køre cabotagekørsel. Cabotagekørsel indebærer, at udenlandske vognmænd kører med passagerer i Danmark uden, at der krydses landegrænser med passagererne. Af EU-lovgivningen fremgår det, at en udenlandsk bus har lov til at køre cabotage i en ”begrænset periode” i et andet medlemsland. Det betyder, at udenlandske busser kan køre til f.eks. København og køre sightseeing i en hel sæson, da myndighederne i EU endnu ikke har meldt ud, hvad en ”begrænset periode” konkret betyder.

Det mener Danske Busvognmænd Vi nyder allesammen godt af åbne landegrænser og international konkurrence, og den har vi også inden for bustrafikken. Men de uklare cabotageregler kræver opfølgning.

Et vigtigt skridt er, at Danske Busvognmænd i 2014 fik Skatteministeriet til at indføre 25% moms ved udenlandske bussers kørsel i Danmark således, at konkurrencen på dette område nu er lige.

Reglerne og håndhævelsen i forhold til køre- og hviletidsbestemmelserne og miljøzonerne skal også håndteres og håndhæves på samme måde for både danske og udenlandske vognmænd. Men skal Danske Busvognmænd gøre endnu mere for at sikre en lige og fair konkurrence mellem danske og udenlandske busvognmænd?

Bussen skaber sund økonomi i den kollektive trafik Som denne udgave af Busmagasinet fortæller, så løber økonomien nogle gange af sporet, når der skal tages beslutninger om den kollektive trafik. Privatbanerne har ofte en lang historie bag sig, og det er også spændende med letbaneprojekter i milliardklassen – lidt for spændende, når budgettet overskrides med 50%. Én af Danmarkshistoriens største satsninger i den kollektive trafik – timemodellen – er planlagt og besluttet uden at tage højde for, at over hver tredje togpassager kommer til og fra toget ved hjælp af bussen.

Det mener Danske Busvognmænd Passagererne lægger vægt på en høj frekvens i afgangene og, at afstanden fra hjem og arbejdssted til stationer og busstoppesteder ikke er for lang. Bussens fleksibilitet og økonomi giver derfor de bedste muligheder for at udvikle fremtidens kollektive trafik.

BRT-løsninger som +Way og lignende gør, at højklassede kollektive trafikløsninger, der kan være med til at udvikle bysamfundene, ikke længere er forbeholdt de største byer.

Danske Busvognmænd skal sikre, at bussen ligger øverst i kommunernes og byernes værktøjskasse for udviklingen af fremtidens kollektive trafik – i by og på land.

Danske Busvognmænd 19

Busmessen

Der skal samarbejdes om kvaliteten i den kollektive bustrafik Kvaliteten skal være i top i den kollektive bustrafik, og det har både chauffører, vognmænd og trafikselskaber et fælles ansvar for.

Men hvilke værktøjer skal tages i brug? Trafikselskaberne bruger i øget omfang kontrol, målinger og udstedelse af kvalitetsbrister i relationen med operatørerne.

Det mener Danske Busvognmænd Danske Busvognmænd mener, at samarbejde og egenkontrol er en bedre vej at gå. Derfor arbejder foreningen for, at positive tiltag, samarbejde og dialog mellem operatører og trafikselskaber bliver omdrejningspunktet for at sikre kvaliteten i den kollektive bustrafik.

Ikke kontrol og kvalitetsbrister af forhold uden betydning for passagererne.

Udligningsafgiften for OST-vogne skal kompenseres I december 2014 besluttede regeringen en afgiftsharmonisering for de vogne, der er omfattet af lov om taxikørsel. Harmoniseringen indebærer, at vognmænd med OSTvogne nu skal betale dobbelt udligningsafgift, hvor de før var afgiftsfritaget. Det betyder årlige méromkostninger i størrelsesordenen 5.000 kr. til 15.000 kr. pr. vogn afhængig af vogntypen.

Det mener Danske Busvognmænd Afgiftsharmoniseringen er en god idé. Den betyder, at der fremover kan konkurreres på lige vilkår, uanset tilladelsestypen, og vi skal gå et skridt videre: Taxiloven skal moderniseres og forenkles, så virksomhederne kan koncentrere sig om driften – og om at yde den bedste kvalitet.

Her og nu lader vi dog ikke vognmændene i stikken. Er man bundet af en kontrakt om flextrafik, tager vi en dialog med trafikselskaberne, om hvorvidt kontraktbetalingen i de eksisterende kontrakter skal reguleres. Vognmændene skal ikke stå tilbage med sorteper efter en ny lovgivning.

Ordentlige løn- og arbejdsvilkår i flextrafikken Støb kuglerne –spilleregler På Danske Busvognmænds stand kan du få udleveret tre glaskugler. Du må fordele kuglerne på de mærkesager, du synes er vigtigst. Du må også lægge alle kuglerne i samme mærkesag.

Har vi ramt helt forkert, og ingen af mærkesagerne fortjener en stemme? Så må du lægge kuglerne i lommen.

Du må kun stemme én gang i løbet af Busmessen 2015.

20 Danske Busvognmænd

I slutningen af februar omstødte Højesteret Landsrettens afgørelse i NORTRA-dommen.

Højesteret slog dermed fast, at OST-kørsel ifølge den nuværende lovgivning gerne må provisionsaflønnes, og at der med bestemmelserne om overenskomster i bus- og taxiloven ikke kan udledes et generelt niveau eller krav om timeløn for løn- og arbejdsvilkår i f.eks. flextrafikken. Der er tradition for provisionsaflønning i taxibranchen. Flextrafik afvikles som et spotmarked, hvor kørselsopgaverne bestilles minut for minut på en måde, der ligner taxikørsel. Det har foranlediget, at også chauffører i OST-vogne og sågar busser aflønnes på provision.

Det mener Danske Busvognmænd Vi må tage kendelsen til efterretning, men vi er fundamentalt uenige i, at enhver kollektiv overenskomst – uanset dens indhold – sikrer konkurrencevilkårene og færdselssikkerheden inden for vores branche.

Overenskomsterne aftales mellem arbejdsgiverforeningerne og fagbevægelsen. Her kan man i fællesskab finde frem til nogle vilkår, parterne kan stå inde for. Kendelsen i Højesteret vidner dog om, at det ikke er nok for at sikre lige konkurrencevilkår og gode arbejdsbetingelser for chaufførerne. Lovgivere, trafikkøbere og arbejdsgivere har sammen et stort ansvar for at sikre, at chaufførerne, der kører med landets børn, patienter, ældre, bevægelseshæmmede og andre gæster i handicap- og specialkørslen, fremadrettet har acceptable arbejdsvilkår. Danske Busvognmænd vil holde alle parter – og sig selv – fast på dette ansvar.

Kort nyt

Har du sat X i kalenderen 19.-21. marts 2015?

Tag medarbejdere og kolleger med til Busmessen på Transport 2015 og oplev de seneste nyheder inden for busbranchen samlet i én udstillingshal.

Network på tværs og deltag i seminaret fredag, som sætter fokus på kollektiv trafik. # Årsmøde # Festlig fredag # Årets transportfest

# Udstilling # Seminar # Ledsagertur

Husk ekspresbussen med daglig afgang fra Sjælland via Fyn og direkte til MCH.

Læs mere, book plads på bussen og print din gratis billet på busmessen.dk Mød os på: Danske Busvognmænd 21

Busmessen

Udstillere på Busmessen • Acercon

• Hanover Danmark ApS

• Skantech ApS

• Autocuby.DK ApS

• Irizar Danmark Aps

• Statoil A/S

• Autotank A/S

• ITD

• Stroco ApS

• Care4all

• Jyske Finans A/S

• Sydglas Danmark

• Christonik ApS

• MAN Truck & Bus Danmark A/S

• TUC DEKRA

• Dansk Firmagaver

• Meka sign as

• Tøj Til Alle

• Danske Busvognmænd

• Nordisk Dæk Import A/S

• Vagn Erik Hvid A/S

• EvoBus Danmark A/S

• OK

• VDL Bus Danmark

• Fiat Group Automobiles Denmark A/S

• Onspot

• Vejstruprød Busimport ApS

• Frogne

• Partex Gruppen ApS – Partex Data

• Handicare Auto A/S

• Scania Danmark A/S

• Volvo Group Trucks Danmark A/S

Sammen om den kollektive bustrafik?

Ja, men hvordan?

D

en kollektive bustrafik og den oplevelse, passagererne har i bustrafikken, afhænger af et godt samarbejde mellem tre parter: • Chaufføren • Operatøren • Trafikselskabet Er samarbejdet godt nok? Hvem har skylden, når det går galt? Hvordan kan vi gøre det bedre?

22 Danske Busvognmænd

Arbejdsgiverforeningen for Kollektiv Trafik og Danske Busvognmænd inviterer til debatmøde om emnet:

dag, så der bliver selvfølgelig ikke nogen god diskussion uden, at han/hun er med. Kom – lyt med – og deltag.

Fredag den 20. marts kl. 14.00 på Busmessen i Hal H

Niels Jensen, journalist, har mange års erfaring med transportbranchen og sikrer som ordstyrer, at når debatten er slut, er vi alle blevet klogere – og samarbejdet om den kollektive bustrafik er blevet styrket.

Diskussionen bliver med et stærkt lokalt islæt, hvor Midttrafik deltager i debatten sammen med Arriva, der driver bybusserne i Herning.

Chaufførerne sidder på førersædet til hver-

Busmesse

Program for Danske Busvognmænds årsmøde og busmesse

Busmessen

Køre- og hviletiden gemmer sig i skyen Med TachoWeb slipper busvognmænd fremover for besværet med at opbevare, holde styr på og gennemgå chaufførernes køre- og hviletider. Mød ITD på Busmessen og hør mere.

Af: Mikkel Andersen Foto: Colourbox

D

e elektroniske tachografer i busser og andre store køretøjer er et rigtig fint værktøj til at holde styr på køre- og hviletiderne. Men der kommer så meget data ud af dem, at det kan virke uoverskueligt at holde styr på det hele.

Derfor har Danske Busvognmænd og ITD – Brancheorganisation for den danske vejgodstransport indgået en aftale, der betyder, at busvognmænd billigt kan komme med på ITD’s internetbaserede TachoWeb-ordning, hvor ITD holder styr på data. Samtidig sender ITD en månedlig rapport med de vigtigste detaljer, herunder om der er overskridelser af køre- og hviletiderne.

TachoWebs oplysninger. Men chaufføren kan omvendt også holde øje med, at han eller hun ikke sidder for mange timer bag rattet.

Fornuftig pris Danske Busvognmænd har i aftalen med ITD sikret, at det er billigt for vognmændene at bruge TachoWeb. Det koster således kun 595 kr. om året for op til 70 køretøjer – der er ingen månedlig udgift pr. bus. Har man flere

Se på kortet, hvor du kan udlæse dine køre- og hviletidsdata på ITD kortet, hvor du kan udlæse dine køre- og hviletidsdata med et abonnement med et abonnementSe på TachoWeb på ITD TachoWeb 1

Overholder lovkrav Der er store krav til opbevaring og sikring af virksomhedernes køre- og hviletidsrapporter.

De skal gemmes på to uafhængige servere, og det må ikke være muligt at ændre i data efter udlæsning fra tachograferne. Men alt det tekniske har ITD styr på, og vognmandsorganisationen hjælper også til med at finde alle de relevante data frem, hvis en busvognmand bliver udtaget til kontrol af myndighederne: - Vi er utroligt glade for det gode og professionelle stykke arbejde, ITD leverer for os her, siger Steen Bundgaard, adm. direktør i Danske Busvognmænd.

4

Hirtshals

2

Sæby

5

Holstebro

1 - VolvoTruck Center Danmark Nørrebrogade 50 2 - Dansk BioTransport A/S Saudalsvej 1B

Herning

2

Tårs Løkken

Vrå

Sæby

Øster Vrå

Vesterø Havn

Brønderslev

Blokhus Pandrup

Brovst Hanstholm Nors

Ars Glyngøre

Ålestrup

Sønder Balling Højslev Stationsby

27 Lemvig

Vemb

Mejrup

Avlum

Ulfborg

4

Sunds

5 Herning

Vildbjerg Spjald

Videbæk

Ringkøbing Hvide Sande

Sønder Felding

Tarm

Nørre Nebel

Lindd

Arnborg

Skjern

Sønder Omme

Hoven

Give

Tarp

Esbjerg

9Bramming Gredstedbro

Vejen

Starup

Vojens

Bredebro

Rødekro

Tønder

Tringlev

13

Fårevejle Stationsby

14

Ulstrup

Svebølle Ubby

Årosund

Åbenrå

11

Flensburg

Nørre Broby Korinth

Ringe Stenstrup

Nordborg

Sønderborg

Kværndrup

Fuglebjerg

Korsør

Nyborg

Haslev

Fensmark

Næstved

Skælsør

Ørbæk

Tornemark

25

Søby

Rudkøbing

Ærøskøbing

Lindelse Marstal

Spodsbjerg

Humble

Horslunde

Vesterby

Søllested

Nakskov

Vestermark

Sakskøbing 20

Nykøbing

Maribo

Dannemare Rødby

Holeby

Langebæck

Stubbekøbing

Nysted

Rødby Havn Gedser

24 Danske Busvognmænd

Fakse Ladeplads

Nørre Alslev

Rønne 30

Fakse

Præstø

Stensved

Thurø Troense

Bagenkop

Store Heddinge

Dalby Rønnede

Holme Olstrup

Bornholm

Hårlev

22 Vordingborg

Gudme Lohals

Dragør

Herfølge

Mogenstrup

Svendborg

Tårnby

Køge

24

Ringsted

Glumsø

Forlev

23

Ryslinge

Ollerup Vindeby

Holm

Felsted Guderup Vester Sottrup Augustenborg Gråsten Kliplev Høruphav Rinkenæs Broager Kruså

Odense

Tommerup

(Copenhagen)

19 Ejby

Borup

Sorø

Slagelse 15

Kerteminde

KØBENHAVN

Viby

Høng

Otterup

Vissenbjerg

Fåborg

Tølløse Stenlille

Dianalund

Ballerup

Frederiksberg Roskilde 18 Tåstrup Hvalsø

Ugerløse

Gørlev

Hillerød Birkerød Hørsholm

17

Jyderup

Rønne

HGN-Transport Industrivej 5

Fredensborg

Slangerup

Skibby

Holbæk

Svinninge

Kalundborg

Bogense

Glamsbjerg Ebberup Hårby

Løjt Kirkeby

Hjordkær Højer

Årup

Assens

Haderslev

Agerskov Løgumkloster

Ejby

Christiansfeld Sommersted

12Toftlund

Ballen

Søndersø

Nørre Åby

Vamdrup

Jels

Gram

Skærbæk

Middelfart

Lunderskov

Egebæk

Havneby

Fredericia

Almind

Rødding

Ribe

Tranebjerg

Glud

Helsingør

16

Skævinge

Frederikssund

Vig

Børkop

Kolding Brørup

Horsens

Egtved

Hovborg

Hundested Nykøbing

Havnebyen

Nordby

Saksild

Hov

Hedenstedt

8

Tofterup

Helsinge

Juelsminde

Vejle

Ødsted

Holsted

Nordby

Jelling

30

Gilleleje Vejby Frederiksværk

Odder

Gedved

Kjellerup

Statoil Parallelvej 6

Ebeltoft

Århus

Hatting

Uldum

29

Hinnerup

7

Aalborg

Statoil Hadsundvej 212

Nyscan

Cafeteria Kroen Langebjergvej 1

Hørning

Stilling

Skanderborg

Billund

Varde

Hammel Galten

Østbirk

Tørring

Grindsted

6 Ry

Brædstrup

28

Avedøre

Rønde

Svejbæk

Lindved

Tistrup Stastionsby

Oksbøl

Ans Gjern

Nyscan

18

Klinkby

Andreas A. Sørensen & Sønner Aps Refskovvej 1

Roskilde

Hampen

Grenå

Ryomgård

Hillerød

Anholt

Thyholm

Søndergaard Transport . Gl. Landevej 4

27

Daimler Biler

17

Tappernøje

Statoil . Sydmotorvejen Vest

26

Hornslet

Hadsten

Them

Nørre Snede

Brande

Ølgod

Nørre Bork

Bording 10

16

Køge

Nyscan

Kolind

Hvorslev

Silkeborg

Ikast

Auning

Slagelse

1 - STOP 39 . Trakcenter Allé 4 2 - VSB . Trakcenter Allé 16

Nyborg

Statoil, NyborgMango

24

OK . Sydhavnsvej 1

15

Vordingborg

Nyscan . Scaniavej 10

23

25

Kalundborg

Korskro

Ørsted

Randers

Bjerringbro

29Kjellerup

Karup

Allingåbro

Rødkærsbro

Frederiks

14

Shell Korskroen

10

Spentrup

Ørum

Viborg

Vinderup

3 Holstebro

9

Hadsund

Fårup

Løgstrup

Stoholm

SStruer

Torsminde

Skals

Als

Assens Mariager

Hobro

Møldrup Skive

Terndrup

Arden

Nørager

Hvalpsund

Roslev

Hals Egense

Mou

Skørping 21

Haverslev

Farsø

Nikøbing

Karby

26 Hvidbjerg

Storvorde

Støvring Vegger

Ranum

Hurup Thyborøn

Aså Hou

Aalborg

Nibe

Løgstør

Thisted

Byrum

Dronninglund

Tylstrup Åbybro Vestbjerg

28

Østerild

Snedsted

Hjallerup

Nørresundby

Fjerritslev

Trekantsområdet

1 - Vejle . Statoil Transportvej 2 2 - Taulov . Danske Fragtmænd . Europavej 15-17 3 - Fredericia Shipping . Møllebugtvej 5 4 - Kolding . ESA Trucks A/S . Kokbjerg 1B 5 - Fredericia Shell Rafnaderiet Egeskovvej 265 Chaufførbygningen

Frederikshavn

Himmerland

Statoil E45 sydgående

22

1 - FDE Center Padborg . Lyren 1 2 - IDS . Thorsvej 1 3 - Shell Route 45 . Lejrvejen 6 4 - Statoil . Industrivej 20

Århus

8

21

Padborg

APM Terminals Cargo Service A/S Østhavnsvej 33

Sakskøbing Nyscan

Toftlund

13

Greve

Daimler Biler

20

Carsten Noer Service ApS Langelandsvej 5

Harlev

7

Ålbæk

Hjørring

12

Statoil Harlev Framlev Korsvej 10

Skagen

1 Hirtshals

Autohuset Vestergaard Svendborgvej 90

Statoil . HI-Park

6

19

Odense

Grill-Stedet Ringkøbingvej 72

Trakcenter Sæby Syd

3

11

Spjald

HTC

Harboør

Let for alle parter Udover at gøre livet lettere for busvognmændene, er det også et enkelt system at bruge for buschaufførerne.

Der er 30 steder rundt omkring i landet, hvor buschauffører kan udlæse deres førerkort, hvis vognmanden ikke selv har en terminal – det har man ofte i større forretninger.

Vognmanden kan naturligvis også følge med i, hvor meget chaufførerne arbejder, og kan på den baggrund optimere planlægningen og disponeringen af køretøjerne ud fra

vogne, koster det 30 kr. ekstra pr. vogn pr. måned. Oprettelsen i systemet koster 2.000 kr. og foretages af konsulent Britt Wittrup hos Danske Busvognmænd.

Interesserede er mere end velkomne på Busmessen i Herning, hvor ITD står klar med en stand, hvor de fortæller om både TachoWeb og deres andre kommercielle ydelser – såsom forsikringer og telefoni.

Stege

Turistbussen

Servicepartner®

+45 7467 1233 itd.dk

Busmessen 4

Styr på køre- og hviletiden Danske Busvognmænd tilbyder medlemmerne attraktiv køre- og hviletidspakke i samarbejde med ITD Aftalen indeholder:

+45 7022 7099 db.dk.dk

• Abonnement på ITD TachoWeb med mulighed for arkivering, opbevaring og analyse af digitale køre- og hviletidsdata fra førerkort og den digitale tachograf • Udlæsning af køre- og hviletidsdata på ITD’s terminaler (se kort på bagsiden) eller derhjemme (evt. mod merpris) • Påmindelser om tidsfrister via sms og/eller e-mail • Adgang for chauffører til ”Mit Førerkort” • Månedlig rapport fra ITD • Hotline, herunder rådgivning og support.

Priser: • Oprettelse (inkl. DAKO-nøgle til udlæsning af data fra den digitale tachograf) • Årligt virksomhedsabonnement • Abonnement pr. bil pr. måned (op til 70 køretøjer) • Abonnement pr. bil pr. måned (fra 71 køretøjer og opefter)

2.000,595,0,30,-

kr. kr. kr. kr.

Tilmelding til Danske Busvognmænd Britt Wittrup Konsulent E-mail: britt@db-dk.dk Tlf. 7022 7099 Mobil: 2966 4692

Scan qr-koden og send os en mail

Danske Busvognmænd 25

Foreningen

EvoBus viste produkt og værksted frem Målet med Åbent Hus hos EvoBus i januar var at vise de mange deltagende busvognmænd, at EvoBus Danmark har mange muligheder at tilbyde under samme tag – indkøb af reservedele både til bestilling hjemme samt OTC (over the counter) og værkstedet med de mange forskellige faciliteter.

Af: Lars Meier Foto: EvoBus

S

ervicerådgiver Lars Wiese havde forberedt en guidet tur rundt i bygningen.

Rundvisningen startede på lageret, som har over 7.500 originale dele til levering med det samme. Er der en del EvoBus ikke har på lager kan den bestilles hjem inden kl. 16.00 fra hovedlageret i Neu-Ulm i Tyskland og dermed være klar til levering næste morgen kl. 09.00.

EvoBus’ mekaniske afdeling kan rumme fire fuldlængde busbaner med smøregrav til service og reparationer, fire fuldlængde busbaner med lifte til koblings- og gearkassereparationer, en bremseprøvestand til kontrol af bremser både før og efter reparationer samt klargøring til syn. Rundt i værkstedet kunne man se alt specialværktøjet fra Merce-

26 Danske Busvognmænd

des-Benz og SETRA, som er nødvendigt for at kunne udføre service og reparationer efter fabrikkens forskrifter og kvalitet.

En Xentry Star-diagnosetester var tilkoblet en bus, så man kunne se den i funktion under rundturen. Xentry Star-diagnosetester er den tester, der er udviklet af fabrikken specielt til Mercedes-Benz og SETRA for hurtigt at kunne give en sikker diagnose. Den hjælper mekanikeren, så en reparation ikke tager unødig meget tid.

Under fremvisningen af karosseriafdelingen – som også består af fire fuldlængde busbaner – blev der vist kranudstyr og lifte til hurtigt at udskifte forruder samt specialudstyr til større skader. Lars Wiese fortalte bl.a. om samarbejdet med forsikringsselskaberne og

deres taksatorer, som gør, at man faktisk bare behøver at kontakte EvoBus, når man får en skade. Så bliver både skaden og det administrative arbejde udført – uden unødig ventetid og efter fabrikkens forskrifter og kvalitet.

Maling og klimahal Sidste del af rundturen foregik i malerafdelingen. Det er lidt ekstraordinært at have egen malerafdeling, men det gør, at en skade kan udføres på rekord tid, da alt styres af det samme team fra taksering til færdig maling af bussen. Belysningen i malerafdelingen er optimeret, således at man får den bedste farvegengivelse og kan blande farver, der matcher den originale farve, også når den er nogle år gammel.

Foreningen

Fakta Udover EvoBus deltog følgende leverandører i åbent husarrangementet:

Flere af Danske Busvognmænds samarbejdspartnere var mødt op hos EvoBus for at få en snak med vognmændene.

Selve malerkabinen kan naturligvis tage en hel bus i fuld længde, men der er også mulighed for at dele den op, således at man kan male med forskellige farver samtidigt, når det handler om enkelte dele.

Den sidste hal, der blev fremvist, var en klimahal – den bliver brugt til at kontrollere klimaanlæg ved fuld skala simulering. Hallen kan opvarmes til 50 grader, selvom det er januar og minus 5 grader udenfor, og dermed kan man simulere sommer og se, om klimaanlægget fungerer i hele bussen. ”Det hele fungerer naturligvis kun, hvis man har nogle meget dedikerede og kompetente medarbejdere, som jævnligt bliver sendt på kursus på fabrikken for at holde sig ajour med den nyeste teknologi og de bedste

reparationsmetoder,” fortalte Lars Wiese under rundvisningen.

Udover rundvisning på værkstedet præsenterede Lars Meier, Customer og Sales Manager, After Sales og nogle af de tilbud EvoBus kan tilbyde: ”Vi har gunstige priser på reservedele og værkstedsbesøg, og også servicekontrakter på både nye samt brugte busser er kommet ned i et niveau pga. den fleksibilitet som vores koncept tilbyder. Vi vil med glæde komme på besøg og præsentere de muligheder på servicekontrakter, der findes på både nyindkøbte samt brugte busser,” fortæller Lars Meier. Man kan tage kontakt til Lars Meier på tlf. 56 37 00 45 eller skriv på lars.meier@daimler.com.

• Standox • Continental • Tryg • ITD • Traffilog • Applus Danske Busvognmænd takker for et veltilrettelagt og velbesøgt arrangement.

Efterfølgende præsenterede salgsafdelingen i EvoBus Danmark A/S nogle af de sikkerhedsfeatures, der er på de nye busser, ligesom den nyeste Setra CC og TC 500 samt Mercedesmodeller blev vist frem. Modeller, som er blevet modtaget med stor succes i markedet, og som salgsafdelingen vil være stolte af at komme ud og præsentere på busvognmændenes hjemmeadresse.

TechHouse.dk Nørregade 13 2. 4100 Ringsted Tlf 32 222 333 info@techhouse.dk www.webtour.dk

Kan du bruge en fleksibel IT løsning?

Så har vi stor erfaring i at tilpasse vores webTour moduler til netop din transportvirksomhed…

• • • • •

Booking – Disponering – Planlægning Webbaseret – Webbooking Integration til GPS (Garmin og TomTom) Integration til Finans (C5 og e-conomic, m.fl.)

Kompatibel på SmartPhones og Tablets 27

r…”

“Vi er bru

ebTou w å s g o r ge

tfart

Turis Hjørring

Danske Busvognmænd 27

Foreningen

NYSGERRIG SKEPSIS: Henning Petersen (th.), der driver familievirksomheden Vejle Turisttrafik sammen med sin bror Benny Petersen, er ikke i tvivl om, at Lean kan optimere forretningen.

Men han erkender også, at det er hans unge nevø Mads Petersen (tv.), som skal i spidsen for udviklingen. I midten Mikkel Smith fra Flexkom.

Vejle Turisttrafik åbner dørene for Lean-ekspert Effektiviseringsværktøjet Lean vinder frem i mange brancher. Men kan Lean skabe bedre forretninger i busbranchen?

Vejle Turisttrafik var med på eksperimentet og inviterede en Lean-ekspert med ind i maskinrummet.

Af: Thorsten Asbjørn, journalist, Asbjørn & Borberg Foto: Thorsten Asbjørn

Mikkel Smith fra Flexkom, der er et af de førende konsulenthuse i Danmark inden for Lean.

28 Danske Busvognmænd

”Jeg har ikke arbejdet med Lean i busbranchen før. Vi har arbejdet med Lean hos store godsvognmænd og kender den branche, men jeg er meget nysgerrig på, hvad Lean kan gøre hos jer.”

Ordene kommer fra Mikkel Smith, Lean-ekspert og partner hos virksomheden FlexKom, der blandt andet afholder Lean-kurser hos ITD, Danske Speditører og nu også for busvognmændene.

Busmagasinet har i dag sat Mikkel Smith i stævne hos Vejle Turisttrafik med det formål at se, hvad der sker, når en Lean-ekspert slippes løs hos en busvognmand med omkring 40 busser.

Kan en vognmandsforretning optimeres ved at få klarhed over unødigt spild af tid og ressourcer – og ved at få alle til at tænke i forbedringer og nye tiltag? ”Vi skal kigge på jeres kontor, personalet

Foreningen

Det handler om at skabe størst muligt flow. Biler og chauffører skal være i mest mulig bevægelse.

Og selv om man glemmer det i dagligdagen, så er det muligt hele tiden at skabe forbedringer.

og bilerne. I dag handler det om at få kastet bolde op i luften og se på, hvor det er, I har spildtid. Men vi får ikke svar på, hvor det er, I skal sætte ind med forandringer. De svar skal I selv finde, når I har arbejdet med Lean i en periode,” indleder Mikkel Smith.

Nysgerrighed og skepsis Det er Henning Petersen, der tog imod udfordringen, da Danske Busvognmænd ringede med forespørgslen. Han har i 25 år drevet Vejle Turisttrafik sammen med sin bror Benny Petersen. En virksomhed, der netop i år kan fejre 40 års jubilæum og blev stiftet af deres far Benny Petersen. Men Henning Petersen erkender, at han var en kende skeptisk, og at det ikke var ham selv, som skulle være frontfigur på Lean-dagen. Nevøen Mads Petersen, der har været i virksomheden i syv år og i dag er kørselsleder, er virksomhedens fremtid. ”Jeg synes, at det lød helt vildt spændende,” siger Mads Petersen.

Han lytter intenst, da Mikkel Smith begynder at udfolde Lean-tankegangen, mens Henning Petersen sidder lidt mere skeptisk tilbagelænet i stolen. ”Med Lean-briller ser vi meget på, hvad I har investeret i udstyr – altså busser – og på jeres medarbejdere. Så handler det om at finde ud af, om I har mulighed for at skabe forbedringer. Når en bus er parkeret, eller en medarbejder holder stille, tjenes der ikke penge,” siger Mikkel Smith.

Til gavn for alle Hurtigt gør Mikkel Smith det meget klart, at effektiviseringer og udryddelse af unødig spildtid ikke må blive et ledelsesværktøj, som trækkes ned over hovedet på medarbejderne: ”Grundidéen i Lean er, at alle skal opleve, at de vinder på det. Kunderne, der får en bedre vare, medarbejderne, der slipper af med unødigt spild – og ledelsen, der får en sundere og mere konkurrencedygtig forretning.”

Formel 1-speederen Mads og Henning Petersen får udfoldet grundprincipperne i Lean-tankegangen. Et væld af eksempler på unødigt spild rulles ud. ”Med Lean kigger vi på hele værdistrømmen i forretningen. Lige fra kunden ringer med en forespørgsel på en opgave – eller fra de indledende tanker om et udbud – til selve løsningen af opgaven og alle dens processer, og til der sendes en faktura. I alle led i forretningen kan der givetvis gøres tiltag, som forenkler og optimerer,” siger Mikkel Smith.

Lean-eksperten er godt i gang, og entusiasmen i stemmen stiger. ”Det handler om at skabe størst muligt flow. Biler og chauffører skal være i mest mulig bevægelse. Og selv om man glemmer det i dagligdagen, så er det muligt hele tiden at skabe forbedringer. I 1980 tog det 22 sekunder at foretage et dækskifte i Formel 1.

Dengang troede man, at det ikke kunne gøres meget hurtigere. I dag kan Formel 1-meka-

UNØDIGT DOBBELTARBEJDE: Lean-ekspert Mikkel Smith skulle ikke bruge mange minutter på værkstedet, før han kunne se, at mekanikernes arbejdsgange kunne optimeres væsentligt ved at få skabt system i værktøjsskufferne.

Hvad er Lean?

Lean er en forretningsfilosofi, der opstod på Toyota-fabrikkerne i 1960’erne. Lean kommer fra engelsk og betyder at trimme eller slanke. I dag bliver Lean anvendt som værktøj i produktionsvirksomheder, servicevirksomheder, offentlige organisationer og institutioner.

Lean-tavlen skaber synlige forandringer En såkaldt Kaizen-tavle – en forbedringstavle – er ofte et godt visuelt værktøj til arbejdet med Lean-forbedringer. På tavlen skrives det op, hvilke tiltag, virksomheden arbejder med.

Her fremgår mål, ansvar, punkt til næste møde og deadline.

FORRETNINGSUDVIKLING: Der blev lyttet med stor nysgerrighed til Lean-tankerne af 25-årige Mads Petersen, kørselsleder og tredje generation i Vejle Turisttrafik.

Danske Busvognmænd 29

Foreningen

Vejle Turisttrafik Vejle Turisttrafik er etableret i 1975 af Benny Petersen, hvor han købte en enkelt bus. I 1984 blev sønnen Henning Petersen en del af virksomheden, og i 1990 kom den anden søn, Benny Petersen, med på holdet.

Grundlægger Benny Petersen døde i 1995, og siden har de to sønner drevet virksomheden.

I 2007 blev kørselsleder Mads Petersen som tredje generation ansat. I dag har Vejle Turisttrafik 34 busser, heraf 8 turistbusser, 26 minibusser og 2 taxier. 60% af kørslen er i dag offentlige kontrakter og resten turistkørsel.

nikerne klare et dækskifte på 2,4 sekunder,” fremhæver Mikkel Smith. Øjenåbner i Vejle Både Henning og Mads Petersen begynder at se fidusen i Lean. De kan se, at det er muligt at skabe forbedringer og blive mere effektive. De kigger i høj grad på deres egne arbejdsgange. Spørgsmålet om, hvorvidt der er unødige afbrydelser i løbet af en dag, har givet stof til eftertanke. ”Da jeg kom ind i virksomheden for syv år siden, var det kutyme, at chaufførerne kom ind på kontoret og fik en snak om dagen. Det blev også ofte til en snak om alt fra fodbold til problemer i hverdagen. Siden har vi fået en tillidsmand, og nu er det meget ham, der tager snakkene. Det er et eksempel på, at vi er lykkedes med en effektivisering,” siger Mads Petersen.

Mikkel Smith tager ordet: ”Måske vil det endda være en idé for jer at nedskrive en kommunikationsplan, så der er en klar afstemning af, hvordan kommunikationsgangene er i virksomheden – og der ikke er nogle, som har skuffede forventninger.”

Farvel til unødige forstyrrelser Mads Petersen grubler videre over det med de unødige forstyrrelser. Som kørselsleder oplever han mange afbrydelser i løbet af en dag. ”En rigtig god øvelse kan være at sætte en streg på et stykke papir, hver gang du bliver afbrudt unødigt i løbet af en arbejdsdag.

Mange finder ud af, at der er mange afbrydelser i arbejdet. SMS, mails, telefonopkald og alt muligt andet, hvor du bevæger dig væk fra det, som du sidder med. En afbrydelse – også en kortvarig – gør, at du skal bruge lang tid på at komme tilbage til opgaven. Måske finder du ud af, at der i løbet af en dag er 10 eller 20 afbrydelser, som kunne undgås, hvis du ændrer på nogle af dine vaner,” siger Mikkel Smith.

Gå efter dollarzonen I Lean arbejder man med rød, gul og grøn tid.

Grøn tid er den, hvor der tjenes penge. Eller dollarzonen som Mikkel Smith også kalder det. ”Det handler om hele tiden at komme ind i det, som jeg kalder dollarzonen. Kan der eksempelvis gøres tiltag, så busserne ikke holder så meget stille i middagstimerne?”

Mads Petersen bryder ind: fortsættes s. 32

Det er enormt vigtigt, at Lean ikke blot trækkes ned over hovedet på en flok medarbejdere.

De skal gerne selv kunne se værdien ved det.

Medarbejderne skal modnes til forandring Lean kan ikke bare trækkes ned over hovedet på medarbejderne. ”Få jeres medarbejdere til at tænke med i optimeringerne,” anbefaler Lean-ekspert.

Forandring kan være en farlig størrelse. Typisk er der medarbejdere, som tænker, at nye tiltag er spændende og udviklende. Men der er også dem, som mest af alt er glade for det, som de kender, og har vanskeligt ved at tro på, at den nye virkelighed skal blive bedre.

Et nyt tiltag som Lean – med et omsiggribende blik på alle led i forretningen – vil ikke nødvendigvis få alle medarbejdere til at rejse sig i jubel. ”Det er enormt vigtigt, at Lean ikke blot trækkes ned over hovedet på en flok medarbejdere. De skal gerne selv kunne se værdien ved det; at mindre spild og mere effektivitet vil øge deres trivsel,” siger Mikkel Smith, Lean-ekspert.

30 Danske Busvognmænd

Han anbefaler, at processen starter i administration og ledelse. Og så er det helt afgørende, at der ikke sættes mere i værk, end man kan overskue. ”Én god idé er at opfordre alle medarbejdere til at kigge på deres arbejdsdag og selv udpege alle de steder, hvor de oplever forstyrrelser, irritationsmomenter og steder, hvor de kan se, at der kan skabes forbedringer. På den måde bliver de inkluderet i processen og vil føle ejerskab.”

Men det er ikke alle tiltag, som kan blive til virkelighed, påpeger Lean-eksperten. ”Det kan være, at I får 100 forslag til forbedringer. Så handler det måske om at vælge tre ud som de vigtigste og så få dem indarbejdet. Her er det vigtigt, at punkterne er synlige, så man ved, hvem der er ansvarlige, og formålet med tiltaget træder tydeligt frem,” siger Mikkel Smith.

Foreningen

Tag en efteruddannelse – f.eks. i Lean Danske Busvognmænd har lavet en aftale med ITD – Brancheorganisation for den danske vejgodstransport, så medlemmer af Danske Busvognmænd i fremtiden kan benytte sig at ITD’s kurser til medlemspris.

Kurset i Lean udbydes d. 6. og 20. maj, hvor Mikkel Smith fra Flexkom (ovenstående artikel) underviser. Sidste gang blev der også udbudt kurser inden for egenkontrol på køre- og hviletidsområdet samt brug af sociale medier i markedsføringen.

SPILD-OVERBLIK: Mikkel Smith anbefalede lederne i Vejle Turisttrafik at sætte en streg på en gul post it-seddel, hver eneste gang de blev unødigt afbrudt i løbet af arbejdsdagen.

Automatisk Disponering med Easy@Tour

Hold øje med Medlemsnyt, hvor vi rundsender ITD’s kursuskatalog for 2015, så snart det er klar.

9-20 pers. busser indrettes efter ønske – vi har bussen til den rigtige pris!

Optimering af din kørsel sikrer, at den udføres med så få busser som muligt ligesom køretid og kørte km minimeres.

Planlægningen sker hurtigt og sikrer at alle krav overholdes.

Du får bl.a.: Hurtig planlægning og færdige kørelister. Planer der minimerer antallet af busser. Mindre køretid og KM. Planer der minimerer den samlede køretid og kilometer mellem stop. Beregne omkostninger inden der bydes på en licitation.

”Vores primære mål var at reducere tidsforbruget på kontoret og sekundært at klare kørslen med færre busser.

Begge mål har vi fået opfyldt med god hjælp af ”Automatisk Disponering” til Easy@Tour fra Partex Data …”

-John Bergholdt, Bergholdt.dk

Tlf. 7020 1548

DUCATO kan leveres med el-drevet sidedør.

SE VORE BRUGTE BUSSER PÅ:WWW.FIAT-GRINDSTED.DK

JENSEN & NØRGÅRD A/S AUTORISERET FORHANDLER

IT-samarbejde – baseret på gensidig tillid!

Bogøvej 15 8382 Hinnerup

FIAT DUCATO

info@partex.dk www.partex.dk

VESTERMARKSVEJ 7200 GRINDSTED TELEFON 75 32 13 11 TELEFAX 75 32 17 32 E-MAIL: post@fiat-grindsted.dk

Danske Busvognmænd 31

Foreningen

På jagt efter spildet Lean-ekspert Mikkel Smith slår ned på en række punkter, som kan være spildtyper i en vognmandsforretning. Blandt disse er: Unødvendige processer og søgetid • Dobbeltarbejde • Unødvendig kontrol – er der kontrolinstanser, som er unødvendige?

• Mangel på standardisering af opgaver, fx et kort skriv, der fortæller chauffører hvilke opgaver, som helt præcist skal løses på ruten Transport • Unødvendig og/eller tom transport af bus • Unødvendigt brændstofforbrug og dæk slitage Ventetid og ubalance • Medarbejdere, der venter • Rutelægning i forhold til bussens udnyttelse

Det var første gang Mikkel Smith var forbi en busvirksomhed og tage Lean-brillerne på.

Han har dog erfaring fra godsbranchen, hvor han også afholder kurser i regi af ITD.

Overservicering • For god service – leverer busselskabet mere end nødvendigt ved løsning af opgave?

• For meget tid på opgave – kan fx rengøring af bus eller udarbejdelse af udbudsmateriale gøres smartere, men lige så godt?

”Vi kan annoncere med en bustur til Kolding Storcenter for pensionister, så den bus, der alligevel skal derhen, tjener penge på at komme frem.” ”Præcis! Det handler om at kaste bolde op i luften, hvor I hele tiden har øje for, hvordan I undgår ventetid,” fremhæver Mikkel Smith.

Afbrydelser • Overspringshandlinger – tager opgaver længere tid, fordi den enkelte medarbejder vælger at lade sig forstyrre?

• For mange opgaver i gang – falder effektiviteten på grund af for mange ting på én gang?

• Koncentrationskurven på kontor – er kontoret indrettet, så medarbejdere for nemt kommer til at forstyrre hinanden?

De næste skridt Lean-eksperten har kastet et væld af bolde op i luften. Henning Petersen ved, at det er hans nevø, der nu skal til at gribe ud efter dem og sætte nye tiltag i værk. ”Da jeg startede i firmaet, havde vi tre busser. Jeg har som sådan ikke nogen lederbaggrund. Derfor skal det også være yngre kræfter som Mads, der skal drive udviklingen frem. Men det er selvfølgelig vigtigt, at vi bakker op,” siger Henning Petersen.

Petersen junior er klar til at tænke nyt i Vejle Turisttrafik. ”Det allersværeste bliver at finde tiden til at arbejde med det i en travl hverdag. Men omvendt er det tåbeligt ikke at sætte det i værk, når hele pointen er, at vi skal vinde mere tid og dermed styrke forretningen,” siger Mads Petersen.

Udvendig DK Lift USL Rørplade model 500 kg Vores dansk produceret lift hvor platformen vipper op i den forudindstillet vandrette stilling og tilpasser sig terrænets hældning når platformen er nede.

DK Lifte ApS sælger reservedele til lifte og bespænding til kørestole.

Bestil i hverdagen inden kl. 14.00 og varerne sendes samme dag.

Husk at DK Lifte ApS laver det årlige lovpligtig eftersyn af lifte hos kunden eller på vores værksted.

DK Lifte ApS v/ Henrik Andersen Gadekærsvej 12 - 9280 Storvorde Tlf. 4131 7800 dklifte@dklifte.dk

32 Danske Busvognmænd

Turistbussen

Busvognmænd skal trække tilskuere til Parken Danske Busvognmænd og Dansk Boldspil Union har udvidet samarbejdsaftalen, således at medlemmer nu får mulighed for option på billetter til landsholdets kamp mod Serbien i Parken fra to uger før den officielle billetsalgsdato. Der er tale om en prøveordning, der kan udvides til at gælde flere kampe, såfremt den bliver en succes.

Af: Michael Branner Foto: Colourbox

H

elt konkret vil Danske Busvognmænds medlemmer modtage et link to uger før det officielle billetsalg starter, hvor man kan reservere den mængde billetter til kampen, man ønsker, og have option på disse frem til otte uger før kampdatoen.

DBU har meddelt, at man vil betragte i omegnen af 2000 solgte billetter til hjemmekampen med Serbien d. 13. juni 2015, for at den kan betragtes som en succes, der kan gentages. Det får formand for DB’s turistsek-

tor Jørn Pedersen, Jørns Busrejser, til at tage arbejdshandskerne på: ”Vi har fået denne forsøgsordning op at stå, fordi vi har overbevist DBU om, at busvognmændene i Danmark er en god salgskanal for landskampe i Parken. Nu handler det om at bevise det. Så jeg håber mine kollegaer vil tage kontakt til deres kunder og spørge om ikke deres lokale busvognmand skal arrangere en tur til Parken d. 13. juni for dem,” afslutter Jørn Pedersen.

Forsøgsordningen med DBU betyder, at medlemmer af Danske Busvognmænd allerede nu kan garantere deres kunder billetter til kampen mellem Danmark og Serbien, hvis den sælges sammen med buskørsel. DBU har meddelt, at hvis busvognmændene sælger mange billetter til kampen mellem Danmark og Serbien, så vil ordningen blive udvidet. Har du kunder, der kunne være interesseret i en samlet klump billetter til kampen 13. juni? Evt. nogen du tidligere har kørt til fodbold i Parken? Så tag kontakt til dem nu!

Regler for samarbejdet

Drejebog for samarbejdet

• Billetterne skal sælges i sammenhæng med buskørsel • Busvognmændene må ikke markedsføre salg af landskampbilletter før den officielle salgsdato (30. marts) – man må dog gerne lave opsøgende salg, så længe dette ikke foregår på tryk • Billetterne må kun videresælges til den påtrykte pris, som skal fremgå af busvognmandens markedsføring – også i evt. annoncer og anden reklame • DBU kan ikke garantere billetkategorien • Billetterne vil så vidt muligt blive solgt i en samlet klump • Man må ikke benytte DBU’s logo eller landsholdsspillere i markedsføringen • Der er ikke nogen begrænsning på antal billetter pr. virksomhed • Billetterne skal sælges i regi af et selskab, der er medlem af Rejsegarantifonden. Billetterne skal sælges til danske fans og må således ikke sælges til modstanderholdets fans.

Det er busselskabets ansvar at sikre sig dette.

• Misbrug af ordningen vil føre til, at samarbejdet med Danske Busvognmænd ophører med øjeblikkelig virkning • Har du spørgsmål eller er i tvivl om rammerne for aftalen, kan du kontakte konsulent Michael Branner på tlf. 6133 3320.

Mandag d. 16. marts Medlemmer af Danske Busvognmænd kan reservere/få option på billetter til kampen mellem Danmark og Serbien frem til mandag d. 20. april.

Linket vil blive sendt rundt med Medlemsnyt.

Dvs. at du allerede nu kan garantere din kunde billetter, hvis de købes i sammenhæng med buskørsel.

Mandag d. 30. marts Det officielle billetsalg til kampen DanmarkSerbien starter, og du må nu reklamere med billetsalget i annoncer, flyers o.l. Du må dog ikke bruge DBU’s logo eller landsholdsspillere i markedsføring af billetsalget.

Mandag d. 20. april Muligheden for option ophører. Såfremt du ikke har solgt den mængde billetter, du har reserveret, kan du levere dem tilbage til DBU indtil denne dato.

Danske Busvognmænd 33

Turistbussen

Domstol: GPS kan bruges i køre- og hviletidssager I juniudgaven af Busmagasinet blev Allan Mørups sag om virksomhedskontrol gennemgået, og det blev i artiklen omtalt, hvordan Allan Mørups stædighed havde medført, at bødekravet under virksomhedskontrolsagens forløb havde forandret sig i første omgang fra 1,8 mio. kr. til ca. 1 mio. kr. og herefter fra ca. 1 mio. kr. til 37.000 kr.

Af: Jacob Forman Foto: Colourbox

I

juniudgaven af Busmagasinet blev Allan Mørups sag om virksomhedskontrol gennemgået, og det blev i artiklen omtalt, hvordan Allan Mørups stædighed havde medført, at bødekravet under virksomhedskontrolsagens forløb havde forandret sig i første omgang fra 1,8 mio. kr. til ca. 1 mio. kr. og herefter fra ca. 1 mio. kr. til 37.000 kr.

37.000 kr. var anklagemyndighedens ufravigelige krav til Allan Mørup, fordi anklagemyndigheden havde konstateret, at der bl.a. manglede 3 diagramark.

Heroverfor var Allan Mørups stædighed fuldt intakt, og som det blev omtalt i artiklen, var Allan Mørups kampvilje ligeledes til stede

34 Danske Busvognmænd

og uformindsket. Det skulle vise sig at være den helt rette holdning, for her følger en beskrivelse af sagens afslutning: GPS skal tillægges betydning Det, der var hovedsynspunktet fra forsvarets, og dermed fra Allan Mørups side, var, at når anklagemyndigheden i samtlige af de øvrige tiltaleforhold (der i første omgang ville medføre en bøde på 1,8 mio. kr.) havde valgt at gøre brug af Allans GPS oplysninger, ja, så skulle de også være anvendelige i de resterende 3 tilfælde, hvor diagramarkene, som nævnt, manglede.

Bedømt på den energi, som anklagemyn-

digheden lagde for dagen med henblik på at få Allan Mørup idømt en bøde på 37.000 kr. under hovedforhandlingen, var det åbenbart af stor betydning for samme anklagemyndighed, at forsvaret, og dermed Allan Mørup, ikke kom igennem med det synspunkt, at de 3 manglende diagramark kunne erstattes af Allan Mørups GPS oplysninger.

Anklagemyndigheden er, efter dommens afsigelse, forhåbentlig blevet væsentlig klogere, for dommen havde bl.a. følgende formulering: ”Forsvareren har gjort gældende, at politiet efter Retsplejelovens § 96 har pligt til at bruge de muligheder, der findes for at

Turistbussen

sikre, at der ikke sker overtrædelse af køre-/ hviletidsreglerne.

Når tiltalte i sine vogne har monteret kontrolapparater med GPS, er det teknisk muligt for politiet at kontrollere ikke blot køretid, kørelængde og hastighed, men også hvor køretøjet er placeret. Tiltaltes egne kontrolapparater er derfor mindst ligeså gode, som de apparater der efter loven skal anvendes.

Derfor skal politiet også acceptere anvendelsen af tiltaltes egne kontrolapparater.

Jeg (dommeren) finder, at anklageskriftet i forhold 1 – 3 (de manglende 3 diagramark) ikke dækker overtrædelser af køre-/hviletidsreglerne, men alene at tiltalte chauffør ikke anvendte de kontrolapparater, der lovgivningsmæssigt er stillet krav om at anvende.

Dette krav om anvendelse af diagramark, eller tachograf, er fulgt op af krav om autoriseret kontrol af apparaterne. Tiltaltes egne kontrolapparater er ikke på tilsvarende vis undergivet en uautoriseret kontrol. Derfor er tiltalte skyldig efter anklageskriftet i forhold 1 – 3.

Tiltaltes egne kontrolapparater har imidlertid betydet, at politiet har kontrolleret og

fundet, at der ikke er sket overtrædelse af køre-/hviletidsreglerne.

Kravet om de autoriserede kontrolapparater er begrundet i, at der herved opnås sikkerhed for, at der ikke sker overtrædelser.

Når de autoriserede kontrolapparater ikke anvendes, er der normalt en formodning for, at køre-/hviletidsreglerne er, eller i hvert tilfælde kan være, overtrådt. Det er i dette lys, de takstmæssige bøder på 6.000 kr. skal ses.

I den konkrete sag finder jeg det herefter forsvarligt, at de takstmæssige bøder fraviges.”

Dommeren når altså frem til, at Allan Mørups GPS oplysninger skal tillægges betydning.

Dommeren slår fast, at det har været muligt at kontrollere virksomhedens overholdelse via Allan Mørups egne GPS oplysninger.

Derfor skal der ikke pålægges en bøde for de manglende diagramark på 37.000 kr., men derimod en bøde på 10.000 kr.

I bøden på de 10.000 kr. er samtidig indeholdt en bøde for, at en chauffør i et tilfælde havde begået den forseelse, at hun ikke havde trykket pause på tachografen, da hun afholdt ¾ times pause. Det er det tilba-

geværende forhold 4, som giver en bøde til både chauffør og vognmand, som Allan Mørup valgte at erkende sig skyldig i. Allan Mørup skal altså betale 10.000 kr. for overtrædelse af kontrolapparatforordningen, men ikke for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne, som GPS-en viser er overholdt.

Både Allan Mørup og jeg er svært tilfredse med dommen.

Jeg får, som den fagperson jeg er, ret i, at Retsplejelovens § 96, 2. led skal have betydning, således at anklagemyndigheden er forpligtet til at anvende alle de oplysninger, som er til stede (her Allan Mørups GPS oplysninger), og det får dommeren til at reducere bøden fra de 37.000 kr. til de 10.000. kr.

Et Daimler selskab

Tiltaltes egne kontrol-apparater har imidlertid betydet, at politiet har kontrolleret og fundet, at der ikke er sket overtrædelse af køre-/hvile-tidsreglerne.

www.

bus-store .com Tried. Tested. Trusted.

Bredt udvalg i afprøvet kvalitet. BusStore har en helt ny hjemmeside, der med den nye søgefunktion gør din vej til en brugt bus meget lettere. Besøg os på www.bus-store.com.

Eller kontakt vores BusStore ansvarlige Claus Korsgaard – Tlf.: +45 56 37 00 30

EvoBus Danmark A/S, BusStore, Centervej 3, 4600 Køge

GFZ_0026_RZ_Anz_DK_180x126_02indd.indd 1

13.02.14 12:15

Danske Busvognmænd 35

Turistbussen

GPS-samarbejde blev til redningsplanke i køre- og hviletidssag Det var den GPS-baserede løsning r2p Tracking, der hjalp Mørups Turistfart ud af det anseelige bødekrav på 1,8 mio. kr. – men samarbejdet med r2p Tracking gavner også virksomheden og branchen på andre områder.

Af: Kris Vetter, Vmarketing Foto: Colourbox

M

ørups Turistfart har en flåde bestående af i alt 30 køretøjer heraf 2 taxaer.

Samarbejdet med r2p Tracking startede for mere end 10 år siden og har udviklet sig gennem årene.

Den gensidige sparring og det gode kendskab til hinandens virksomheder har ført til udviklingssamarbejder til gavn for begge parter.

I dag kan man via pc følge chaufførerne fra kontoret og sikre optimal logistik. ”Når vi anvender GPS Tracking og overvågning er det vigtigt at forstå, at det ikke handler om at overvåge vores medarbejdere. Men vi anvender udstyret for at kunne udnytte det kørende materiel så godt som muligt og give medarbejderne en så tryg og god hverdag som mulig,” siger Allan Mørup. ”De mange års samarbejde med r2p Tracking gør, at vi kender hinanden. r2p Tracking ved hvilke udfordringer, vi har, hvorfor de lytter til os, når vi konkretiserer et behov. Det betyder, at de kan udvikle deres produkter målrettet til vores brug og måske andres? Vi får til gengæld produkter, vi føler ejerskab til, og som kan opfylde vores ønsker.

Det er vist det man på nydansk kan kalde en win-win situation,” siger Allan Mørup med et smil.

GPS udstyr hjælper i hverdagen Et vognmandsfirma kan anvende og få mange fordele ved hjælp af GPS baserede løsninger.

Mørups Turistfart har blandt andet GPS-overvågning i busserne og i taxaerne.

Senest har virksomheden anvendt GPS som bevismateriale i en sag om køre-hviletids bestemmelserne.

Chauffør Jens Østergaard fortæller: ”I juni 2011 blev vi udtaget som stikprøve

36 Danske Busvognmænd

Allan Mørup

af politiets tungvognssektion, hvor vores køreskiver blev kontrolleret og blev stillet en bøde i udsigt svarende til hele 1.8 mio. kr. på grund af unormalitet ved køreskiverne,” forklarer Jens. ”Vi gik selv ind og kontrollerede alle køreskiver. Et stort stykke arbejde, men vi var sikre på, at køre- og hviletidsreglerne var overholdt, så vi kunne ikke acceptere anklagen,” siger Jens. ”Det var selvsagt en meget anseelig bøde, vi var stillet i udsigt, og da vi allerede på forhånd var klar over, at det ikke var et udtryk for manglende sikkerhed, blandt vores chauffører, var vi selvfølgelig interesseret i at blive frikendt for anklagerne,” supplerer Allan Mørup. ”Det viste sig også ret hurtigt, da vi fik gennemgået op imod 100 køreskiver, at der ikke var noget at komme efter. Og her kunne vi anvende GPS Tracking som et bevis for, at vi ikke havde overtrådt reglerne,” siger indehaveren. ”Dommeren i retssagen kunne ret hurtigt konstatere, at der var tale om bagateller og ingen reel sag. Derfor endte det hele lykkeligt og vi fik kun en meget lille bøde for menneskelige fejl omkring håndtering af køreskiver,” siger Allan Mørup.

Ovenstående viser, at det kan være en fordel, at have styr på fakta, hvorfor GPS-overvågning og tracking kan være et virkelig godt hjælpemiddel til både effektivisering i hverdagen, men også som dokumentation overfor myndigheder med videre. ”Så mange kilometer som vores køretøjer kører, er der virkelig mange penge at hente på årsbasis, ligesom unødige hårde opbremsninger og mindre acceleration sparer både brændstof og minimerer slid på busserne og bilerne,” siger Allan Mørup.

”Samarbejdet med Mørups Turistfart er givtigt for os som virksomhed. Vi kan udfordre hinanden og sammen udvikle produkter, der kan afprøves i praksis, inden de ”slippes løs” til et større publikum,” konkluderer Salgschef Ole Nørgaard r2p Tracking, der også glæder sig over, at r2p Tracking kunne anvendes – om end lidt utraditionelt – som dokumentation i ovenstående retssag.

Fakta r2pTracking har siden 1997 udviklet og solgt GPS-baserede løsninger til bl.a. flådestyring og tyverisikring af kørende materiel og har mange enheder kørende rundt i Europa. r2pTracking er som de eneste i landet, blevet udnævnt til Authorized Fleet Management Partner af Garmin.

Webtrack og WinFleet er de mest anvendte flådestyringsog satellit overvågningsløsninger til busvognmandsbranchen og anvendes i de fleste af landets regionale trafikselskaber Bl.a. er der indgået samarbejde med EBS European Breakdown Service, som tilbyder vejhjælp mv.

BRUGTE BUSSER RUTEBUSSER

Volvo 8512BLE, Årgang 10/2004, km: 755.000, 32/36 pladser, ny motor, ombetruk....kr. 195.000 Volvo B10M ledbus, Årgang 06/2000, km 750.000, 65/45 pladser, Euro 2..................kr.

70.000 Volvo B10BLE 13,7m, Årgang 06/2002, km 1.125.000, 40/65 pladser, Euro 3.............kr.

95.000 Volvo 7900 B5LH Hybrid 12m, Årg. 12/2010, km 205.000, 32/32 pladser, Euro 5........kr. 1.395.000 Scania Omniline, Årgang 2000, 50 pladser, Euro 2.........................................................kr. 140.000 VDL 12 m., Årgang 2006, km 730.000, 34/34 pladser, Euro 2........................................kr. 150.000

TURISTBUSSER

Irisbus Arway 12,8m, Årgang 02/2010, km 225.000, 57+R+F, Euro 5, toilet, lift.........kr. 825.000 Setra 417 GTHD, Årgang 2008, km 500.000, 56+1+1, Euro 5 ....................................kr. 1.215.000 Setra 417 GTHD, Årgang 2007, km. 670.000, 52+1+1, Euro4 ....................................kr. 995.000 Setra 417 GTHD, Årgang 2007, km. 950.000, 52+1+1, Euro4 ....................................kr. 915.000 Scania Irizar, Årgang 2006, km 550.000, 51+1+1, Euro 3 med filter .........................kr. 425.000 Bova, Årgang 2008, km. 218.000, 53+1+1, Euro 4.....................................................kr. 725.000

Nye turistbusser i produktion til hurtig levering Volvo 9911R 13,8m 6x2 Euro6, 52+1+1 Volvo 9508R 13,1m 4x2, Euro6, 57+1+1 Volvo 9711R Carrus, 14m 6x2, Euro6, 52+1+1

Alle priser er ekskl. 25% moms, netto kontant ab plads.

Med forbehold for trykfejl.

Ring og hør nærmere: Jan Bredo tlf. 20431394 jan.bredo@volvo.com

Bruno Hansen tlf. 40516553

John Greisen tlf. 24494849

Danske Busvognmænd 37

Turistbussen

Råd til kommuner:

Konkurrenceudsæt turistbuskørslen Danske Busvognmænd har tidligere rejst kritik af trafikselskabernes brug af dubleringskørsel, der blev rekvireret til ad hoc opgaver. Konkret blev der blandt andet peget på henvendelser fra kommuner, skoleklasser og institutioner, der har brug for billig transport til udflugten.

Busmagasinet ser på andre muligheder for, at kommunerne kan få enderne til at hænge sammen.

Af: Lasse Repsholt Foto: Colourbox

I

Danske Busvognmænd er der forståelse for, at midlerne er begrænsede i kommunerne, og at man derfor må se på, hvordan kommunens skoleelever og institutionsbørn kan komme på udflugt inden for de økonomiske rammer, der er til rådighed. Her følger fire råd til kommuner, skoler og institutioner, der gerne vil med bus på udflugt: 1. Konkurrenceudsæt opgaven Turistbuskørsel kan sendes i offentligt udbud. Hvis kommunerne har et årligt kørselsbehov til udflugter, lejrskoler og lignende kan opgaven udbydes i offentligt udbud.

Hvis den samlede kontraktsum er under 500.000 kr., kan det gøres som et såkaldt nationalt udbud, der ikke er så administrativt tungt som EU-udbud.

Kontrakterne kan indgås som rammeaf-

38 Danske Busvognmænd

taler. Det vil sige, at man ikke behøver at aftale en bestemt kørselsmængde, men blot vilkår, kvalitet og priser for de enkelte transportydelser. Priserne kan eventuelt aftales differentieret på årstider, tidspunkter og ugedage. Dette kan give nogle muligheder.

Udbud af turistbuskørsel kan også gennemføres i sammenhæng med andre kommunale udbud af kørselsordninger: Skolebuskørsel, kørsel til svømmehal eller ældrekørsel til genoptræning og lignende.

2. Køb stort ind Hvis kommunen forpligter sig til en bestemt mængde kørsel, f.eks. i løbet året, hjælper det meget på økonomien. Et eksempel vi har set brugt er, at kommunen indkøber en mængde bustrafik og herefter får kommunens SFO’er, skoler og børnehaver mulighed

for at benytte bussen til et antal ture i løbet af året.

3. Undgå kassetænkning Den kollektive bustrafik kan i reglen ikke benyttes til direkte befordring fra A til B. Ruterne, stoppesteder og køreplaner skal overholdes, hvilket ikke altid passer til skoleklassens behov, hvis de f.eks. skal i zoologisk have.

Hvis udflugten med en skoleklasse alligevel gennemføres med trafikselskabet, der sender en dubleringsbus, skal man undgå skjulte omkostninger og kassetænkning.

Køber skoleklassen en gruppebillet, ser det billigt ud på papiret. Sagen er bare den, at trafikselskabet skal afregne busselskabet for dubleringskørslen. Set fra kommunens synsvinkel betyder det blot, at omkostningen

Turistbussen

flyttes fra Børne & Unge-forvaltningen, der har med skolerne at gøre, og til Teknik- & Miljøforvaltningen, der betaler for den kollektive bustrafik. Dertil kommer, at omkostningen for dubleringskørsel er væsentligt højere end prisen for almindelige køreplantimer.

Vær opmærksom på momsen. En billet i den kollektive trafik er momsfri, mens turistbustrafik er momspligtig. Denne forskel på 25% i prisen spiller dog ingen rolle for kommunens økonomi. Kommunerne får nemlig deres købsmoms refunderet, så det er prisen eksklusiv moms, der er relevant i forhold til turistbussen.

4. Vær kvalitetsbevidst Man får et andet produkt og en anden service, når man rekvirerer en turistbus til sin kørsel:

• For det første kører man fra A til B efter behov på det tidspunkt, man ønsker.

• Sikkerheden er som regel bedre i en turistbus, der stort set altid er udstyret med sikkerhedsseler (kun i de ældste turistbusser er der ikke lovkrav om seler).

• I en turistbus er der gode muligheder for at medbringe bagage, hvis der er behov for det.

• Endelig vil komforten i turistbussen ofte være bedre end i rutebussen. F.eks. kan turistbussen – hvis der er behov for det – være udstyret med toilet.

Hvis kommunen forpligter sig til en bestemt mængde kørsel, f.eks. i løbet året, hjælper det meget på økonomien.

Danske Busvognmænd 39

Turistbussen

Trafikselskaber:

Vi respekterer reglerne På baggrund af debatten om dubleringskørsel i efteråret 2014 rettede Danske Busvognmænd henvendelse til trafikselskaberne om forvaltningen af dubleringskørsel. Svaret er kommet med besked om, at reglerne respekteres, men at omfanget af dubleringskørsel er svært at beskrive i detaljen.

Af: Lasse Repsholt Foto: Colourbox

Reglerne følges Trafikselskabernes forening, TiD, (Trafikselskaberne i Danmark) oplyser på vegne af trafikselskaberne, at reglerne for dubleringskørsel følges, og at trafikselskaberne i øvrigt er i dialog med Trafikstyrelsen om forståelsen af begrebet. TiD skriver: ”Det følger bl.a. heraf, at trafikselskaberne ved køreplanlagt dubleringskørsel holder sig til eksisterende køreplaner og linjeføring. Ved ikke-køreplanlagt dubleringskørsel udarbejdes en kørselsaftale, der er dokumentation for, at kørslen udføres på en bestemt rute og efter en bestemt køreplan.”

Detaljer mangler Danske Busvognmænd havde bedt trafikselskaberne beskrive omfanget af dubleringskørslen fordelt på fast dublering, arrangementskørsel og spontan dublering. Det er netop den sidste form for dubleringskørsel – de spontane ture – der har givet anledning til

panderynker i busbranchen. Denne opdeling – fortæller TiD – er vanskelig og ressourcekrævende, hvorfor kun den samlede mængde dubleringskørsel kan oplyses (Se tabel 1).

Landsformand sætter pris på dialogen Danske Busvognmænds formand John Bergholdt sætter pris på trafikselskabernes tilbagemelding. ”Jeg er glad for, at trafikselskaberne har taget sig tid til at kigge på området, lyttet til vores bekymringer og fået spørgsmålet om dubleringskørsel vendt og præciseret sammen med Trafikstyrelsen.” Det ærgrer dog formanden, at tal for den spontane dubleringskørsel ikke kommer frem: ”Meget dubleringskørsel er en réel og legitim nødvendighed for at få den kollektive bustrafik til at fungere, hvilket også fremgår af trafikselskabernes bemærkninger til tallene. Presset på skolebusruterne om morgenen og kørselsomlægninger i forbindelse med udbud er blandt andet en del af forklarin-

gerne på dubleringskørslen. Vores fokus i debatten har selvfølgelig været den spontane dublering, hvor begrebet om rutekørsel kan være blevet udvandet på bekostning af turistbustrafikken,” forklarer formanden.

Dubleringstimer koster op til 1.300 kr. i timen John Bergholdt hæfter sig dog også ved omkostningerne til dubleringskørsel. ”Timepriserne for dubleringskørsel er i nogle tilfælde oppe i det lag, der hedder 1.200 kr. til 1.300 kr. pr. time. Det er væsentligt over timeprisen for en standard køreplantime. Det er med god grund, da det er væsentligt dyrere at levere en dubleringstime end en standard køreplantime i sammenhæng. Jeg mener, at man skal være opmærksom på, at trafikselskabernes dubleringsbustimer slet ikke er så billige som en rabatteret gruppebillet giver indtrykket af,” afslutter formanden.

Tabel 1: Opgørelse over trafikselskabernes dubleringskørsel 2013

2014 (De første 9 mdr.)

Pct. af samlet kørsel

Timer

Omsætning (kr.)

Pct. af samlet kørsel

Timer

Omsætning (kr.)

Fynbus

2,0%

8.500

9.700.000

2,6%

10.500

13.000.000

Midttrafik

1,0%

10.856

13.400.000

1,4%

10.774

13.400.000

Movia

<1%

19.300.000

<1%

17.000

12.800.000

NT

3,6%

32.650

25.100.000

3,3%

22.150

17.000.000

Sydtrafik

2,0%

9.800

12.700.000

2,0%

7.200

9.400.000

61.806

80.200.000

67.624

65.600.000

I alt

40 Danske Busvognmænd

Turistbussen

Ud at Se kun med…

De danske skoleelever har et tilbud, man næsten ikke kan sige nej til – én årlig, gratis transport til lejrskole med DSB. Danske Busvognmænd mener, at ordningen bør gøres mere fleksibel, så klasserne også kan komme med turistbus. Det giver flere muligheder.

Af: Lasse Repsholt Foto: iStock

S

iden 1994 har staten tilbudt én årlig fribefordring til lejrskole for landets skoleklasser – den såkaldte skolerejse.

Betingelsen for fribefordring er, at der er tale om et ophold over mindst tre skoledage og med deltagelse af mindst seks elever. På Finansloven for 2015 er der afsat 54 mio. kroner til ordningen og foreløbig et tilsvarende beløb for årene 2016 til 2018. Det er DSB, som administrerer ordningen, der dog også kan omfatte ture med privatbanerne og visse færgeruter.

Ufleksibel ordning Danske Busvognmænd mener, at det er en ufleksibel ordning, der bør tages op til revision. ”Skolerejseordningen omfatter transport

fra jernbanestation til jernbanestation. Det er jo sådan set rimeligt og fornuftigt, men ved at åbne op for, at skoleklasser også kunne vælge turistbussen som befordringsmiddel, ville skoleeleverne få en mere fleksibel ordning, de kunne få mere glæde af,” vurderer foreningens formand John Bergholdt. ”Turistbussen er idéel til at få skoleklasserne ud at opleve alle hjørner af landet – også de områder, der ikke lige er forbundet med jernbaneskinner. Vi vil gå i dialog med Undervisningsministeriet om mulighederne for at etablere en mere fleksibel skolerejseordning”, afslutter formanden, der endnu ikke har et konkret bud på, hvordan ordningen kan administreres mere fleksibelt.

ALT I GLAS... års fabriksgaranti Udvendige og indvendige 12 på alle LED-skilte. lager srude LED-informationsskilte rste bu Ny afdeling på stø Sjælland: Sydglas nmarks IngenØst irriterende Da ●

Danmarks største busrudelager

www.busruder.dk

Vi er specialister i montering af autoruder til busser, last- og personvogne m.m.

Leveres/ monteres hos Dem eller på vores værksted.

●

Vallensbækvej 46 hal A 2605 Brøndby. småregninger g af autorin nte er i mo cialistKock Kontakt Malene på tlf.

61553990. er spe Vi

i garantiperioden. rsonog pe ruder til busser, lastes kvalitetster on /m ● res De bedste vogne m.m. Leve . rksted væ res vo på er dioder med en meget ell m hos de

høj opløsning gør • Frontruder skiltene lette at læse • Sideruder både på lang afstand • Bagruder og i solskin. lo) rel mb (O g • Glasforsejlin er ion ● Automatisk stoppesteds• Stenslagsreparat avertering med syntetisk • Specialværktøj er morud tale.

• Renovering af ter ●

●

Hanover Danmark Kurt Skousgaard Motorgangen 13-15 . 2690 Karlslunde Tlf. 46 59 58 95 . Mobil 22 21 58 95 E-mail: kurt@hanoverdanmark.dk www.hanover.dk

●

12 volt skilte til minibusser – strøm skal bare tilsluttes, så virker de.

Centrallager af reservedele findes i Karlslunde.

Servicemontør både på Sjælland og i Jylland.

www.sydglas.dk

• • • •

24 h BusService Glasspecialisten Frontruder -din sikkerhed for kvalitet • Stenslagsreparationer Sideruder • Specialværktøj Bagruder • Renovering af Glasforsegling (Ombrello) termoruder Vi samarbejder med alle forsikringselskaber.

Sydglas Danmark Håndværkersvinget 12 6360 Tinglev

Afdeling Øst Vallensbækvej 46 hal A 2605 Brøndby.

DØGNVAGT Tlf.: 7464 4189 • info@sydglas.dk

Danske Busvognmænd 41

Køretøj og teknik

I oktoberudgaven af Busmagasinet kunne Movia præsentere den først BRT-strækning i Danmark i form af +Sporet ved Nørre Campus i København. I denne udgave af Busmagasinet har vi bedt Mercedes-Benz præsentere deres BRT-løsning.

Transportsystemer i fornyelse Europas byer – det gælder også de danske – skal tænke i nye offentlige transportløsninger i lyset af øget mobilitet, befolkningsvækst i byerne og et stadig større krav om økonomisk effektivitet i det offentlige. Højklassede busløsninger er løsningen, og Mercedes-Benz busser har stor erfaring på dette område.

Af: Carsten Nielsen Foto: Mercedes-Benz

B

yer verden over er forskellige i størrelse, struktur og topografi. De står over for udfordringer inden for offentlig transport på grund af væksten i indbyggertal og den øgede mobilitet, som påvirker livskvaliteten. Europæiske byer er desuden ramt af den finansielle krise, hvilket tvinger dem til at genoverveje offentlige transportløsninger,

42 Danske Busvognmænd

da høje investeringer i infrastruktur ikke længere kan forsvares. Dette gælder ikke blot større byer, der allerede har gode transportsystemer. Også andre byer i Europa – som Saint-Nazaire i Frankrig, Padova i Italien, Granada i Spanien og Aarhus og Odense i Danmark – leder efter måder at forbedre mobiliteten i byerne og levere effektive og

attraktive offentlige transportsystemer i et vanskeligt økonomisk klima. Dette gælder også København med det nye +Way koncept.

Mercedes-Benz busser har stor erfaring på dette område, vi tilbyder en komplet pakke bestående af køretøjer, service, rådgivning og finansiering, hvilket bidrager til en forbedret mobilitet indenfor forsvarlige økonomi-

Køretøj og teknik

Strasbourg BHLS

Systemet kombinerer fordelene ved sporvogne med omkostningsfordelene ved et system baseret på busser. Det giver et pålideligt, hurtigt og moderne offentligt transportsystem. ske rammer. Det er værd at tage et kig på den sydlige del af Europa, hvor lande som Frankrig og Spanien investerede kraftigt i transportinfrastruktur, inden de blev ramt af finanskrisen.

Busser erstatter sporvogne i Frankrig Efter opbygningen af talrige skinnebaserede transportsystemer begyndte franske byer at sætte spørgsmålstegn ved økonomien i sporvognssystemer i korridorer med middelhøje passagertal og søgte efter alternativer. De fandt løsningen ved at tilpasse de allerede etablerede Bus Rapid Transit-systemer (BRT) fra Sydamerika til europæisk skala. Systemet kombinerer fordelene ved sporvogne med omkostningsfordelene ved et system baseret på busser. Det giver et pålideligt, hurtigt og moderne offentligt transportsystem og er nu blevet en vigtig del af mobiliteten i flere franske byer. Mercedes-Benz Busser har været med til at udvikle og implementere nogle af disse systemer i bl.a. Strasbourg og Saint-Nazaire.

Europæisk standard De Europæiske systemer, som er blevet indført, ligner de succesfulde klassiske Bus Rapid Transit-systemer, som spredte sig i Latinamerika efter det første system blev indført 1974 i Curitiba, Brasilien, men tilpasset lokale strukturer. Europæiske byer har brug for mindre kapacitet end de latinamerikanske og er mere fokuserede på service, kvalitet, hurtig afvikling og bymæssig integration.

De vigtigste funktioner er: • Specialdesignede køretøjer • Forudbetalt billetsystem • Barierre-fri indgang/ Nem adgang • Adskilte kørebaner • Prioritering, forkørselsret i trafikken • Let integration i infrastrukturen • Forsvarlige økonomiske rammer

Ligne G, Strasbourg, fra sporvogn til bus Den franske by Strasbourg genåbnede sine sporvognslinjer tilbage i 1994, hvilket var en kæmpe succes og ses som et bemærkelsesværdigt eksempel på den vellykkede genfødsel af sporvogne i Frankrig. Nu 20 år senere ses byen igen som et enestående eksempel på transportinfrastruktur med åbningen af Linje G i december 2013. Mercedes-Benz bussers ingeniører var med i overvejelserne omkring udvidelsen af sporvognslinje D, og hvilke alternativer,der fandtes. Efter beregninger, drøftelser med politikere og en grundig undersøgelse omkring udvidelsen, faldt valget på at oprette linje G. Linje G er fuldt integreret i byens fremragende offentlige transport og forbinder den nordøstlige del af byen med centralstationen og bymidten. Hovedforskellen er, at i modsætning til sporvognslinjerne, drives linje G nu af busser, men tilbyder samme komfort og fordele som sporvognene.

Erfaringer fra hele verdenen Mercedes-Benz busser følger en holistisk tilgang til Bus Rapid Transit. Vi forstår BRT – også udover busser – og kender succes- og risikofaktorer, hvilket bidrager til en lettere implementering af BRT-projekter.

At indføre BRT-systemer er meget komplekst, da BRT-systemers layout bestemmes af passagerernes, byernes og operatørernes egne krav og samtidig er påvirket af eksterne faktorer som lokal lovgivning eller miljø- og energiforordninger. Vi ved godt, at hver by og dens behov for bymæssig mobilitet er individuel, og at de lokale myndigheder og byplanlæggere kender deres by og transportsituation bedst. Hos Mercedes-Benz busser samler vi erfaringerne fra BRT-projekter i hele verden, deres succesfaktorer, potentielle risici og faldgruber.

• Længde: 5.2 km med 12 stationer • Rejsetid:15 minutter • Kommerciel hastighed: 20 km/h • Hyppighed på 6 minutter mellem 5:15 og 23:59 • Passagertal: 10.000 pr. dag

Opførelsen startede i februar 2013, og linjen åbnede 30. november 2013 – mindre end et år efter. Med omkostninger på kun 4,8 millioner € var det betydeligt billigere end et jernbanebaseret alternativ.

På 80% (4.1 km) af linjen kører busserne på deres egen, betonoverdækkede bane – kun 20% er i blandet trafik langs gader med lav trafikmængde.

Busserne har her forkørselsret ved lyskryds. Linjen har sine egne stationer med barrierefri indgang og billetautomater, der tilbyder den samme standard som sporvognsstationer.

Til drift af linjen er 10 nye miljøvenlige Mercedes-Benz Citaro G CNG-busser med en kapacitet på 120 passagerer taget i brug. Systemet er fuldt integreret med byens eksisterende transportkoncept. Dette blev bl.a. realiseret gennem et fælles billetsystem og et dynamisk passager-informationssystem.

Danske Busvognmænd 43

Køretøj og teknik

Kort før jul fik Nobina overdraget 38 højt specificerede Mercedes-Benz Citaro bybusser, som skal køre i Movia-området.

For passagererne blev det en ekstra julegave, og for Nobina blev det et godt køb.

De dobbelte batterier og rekuperations-modulet, som Poul Nielsen her peger på, er placeret foran forakslen.

Direktør Martin Hink (th), EvoBus Danmark A/S lykønsker direktør for Nobina Danmark, Niels Peter Nielsen (tv), med overdragelsen af de 38 Citaro busser.

38 Citaro busser med højt niveau til Nobina Kort før jul fik Nobina overdraget 38 højt specificerede Mercedes-Benz Citaro bybusser, som skal køre i Moviaområdet. For passagererne blev det en ekstra julegave, og for Nobina blev det et godt køb.

Af: Ivan Stjernqvist Foto: Ivan Stjernqvist

Støjsvage De nye busser udmærker sig navnlig ved, at de er støjsvage. Ikke alene for passagererne og chaufføren inde i bussen, men især for omgivelserne. Det sidste kan jeg som nabo til en busrute bevidne. Kort før jul bemærkede jeg, at Nobinas nye Citaro-busser var blevet indsat, og at næsten al den daglige støj pludselig var væk.

På en moderne bus kommer den meste støj fra motorens køleblæser, og selv om Euro 6-normerne har krævet mere kølekapacitet, er det lykkedes Mercedes-Benz at gøre de kraftige luftstrømme gennem køleren mindre støjende – ja, næsten lydløse. Det er god ingeniørkunst og godt håndværk.

De 38 stk. Mercedes-Benz Citaro busser er leveret af EvoBus Danmark A/S, hvor det er salgskonsulent Poul Nielsen og salgschef

Claus Skipper, der har stået for den prestigefyldte leverance. Busmagasinet var til stede ved overdragelsen, og Poul Nielsen fortalte i entusiastiske vendinger om de højt specificerede bybusser, som alle er to-akslede og af typen lav entré (LE). ”Nobina har lagt stor vægt på, at busserne er så miljøvenlige og færdselssikre som muligt,” forklarer Poul Nielsen. ”Og derfor har man hele vejen igennem valgt de mest miljøvenlige specifikationer som for eksempel det unikke rekuperationsmodul”.

M-B Citaro’s nye rekuperationsmodul opsamler overskydende el-energi fra de overdimensionerede generatorer i decelerationsfasen og gemmer den som ”gratis” energi i et ”super-cap”-energilager. Herfra kan el-energien tappes af de mange el-forbrugere i bussen og blive udnyttet som fortsættes s. 46

44 Danske Busvognmænd

Køretøj og teknik

Til stede ved overdragelsen var også (fv) Kim Eildal (Nobina), salgschef Claus Skipper (EvoBus), CEO Nobina Niels Peter Nielsen, CEO EvoBus Martin Hink, Roman Westberg (Nobina/Sverige), konsulent Poul Nielsen (EvoBus) og servicechef Jesper Mathiesen (EvoBus).

Nobina Danmark A/S underskriver flådeservicekontrakt på 40 nye Mercedes-Benz Citaro by- og rutebusser Nobina Danmark A/S har i samarbejde med EvoBus Danmark A/S netop indgået en seksårig OMNIplus Premium flådeservicekontrakt på i alt 40 nye Mercedes-Benz Citaro by- og rutebusser.

E

voBus Danmark A/S leverede kort før årsskiftet de mange busser til Nobina Danmarks adresser i Glostrup, Hillerød og Frederikssund, hvorfra de skal betjene de københavnske og nordsjællandske ruter, som Nobina Danmark A/S vandt i forbindelse med Movias udbud A11.

I forbindelse med kontraktunderskrivelsen udtaler adm. direktør Niels Peter Nielsen fra Nobina Danmark A/S: ”Vi er meget tilfredse med den nye servicekontrakt, der er et helt nyt koncept og en model, som ikke tidligere er set i branchen. Servicekontrakten skal medvirke til at sikre, at vi som busoperatør kan levere den drift og servicegrad, som vi har forpligtet os til overfor Movia. I et tæt know-how-samarbejde med EvoBus, betinget af en såkaldt RWS-aftale [regiværkstedskontrakt, red.], er det lykkedes os at udvikle den for alle parter mest fleksible servicekontraktmodel overhovedet. Således er det gjort muligt for begge parters værksteder at udføre forefaldende service- og reparationsarbejde på busserne. Dette giver et fuldt overblik og transparens i forhold til driftsudgifterne de næste 6 år.”

Nobina og EvoBus har desuden indgået en reservedels-rammeaftale, således at reservedele, der ikke er omfattet af servicekontrakten, tilbydes til en konkurrencedygtig pris. Dette er især glas- og karosseridele, der anvendes i forbindelse med trafikskader, hærværk og lignende.

OMNIplus kontrakten, som er indgået mellem Nobina og EvoBus, er sammensat på en sådan måde, at den tilgodeser begge parters værksteder og øjeblikkelige kapacitet.

Danske Busvognmænd 45

Køretøj og teknik

energibesparelse. Den giver sig udslag i, at dieselmotoren ikke skal arbejde så hårdt på at oplade batterierne, og det giver en brændstofbesparelse.

Det samlede elforbrug i en moderne bybus udgør omkring 25% af motorens totale dieselforbrug, hvor det anvendes til at producere elektricitet til hjælpeaggregater som klimaanlæg, skydedøre, belysning og lignende. Selve dieselmotoren, Daimlers nye ”lille” 7.7 liter OM 936 LA motor med 299 hk, har afløst den tidlige ”store” 12 liter OM 457 motor, som ikke blev opgraderet til Euro 6.

Som forventet klarer den nye OM 936 motor sig fint – den har de samme ydelser, men har til gengæld et klart lavere dieselforbrug og en lavere egenvægt. To store plusser!

Bedre end udbud ”I forbindelse med at tilpasse Citaro busserne til Movias udbud, er der altid mange specifikationsvalg, der skal foretages,” fortæller Poul Nielsen. ”Men i dette tilfælde har denne fase været let at komme igennem. Hvis der har været den mindste tvivl, har Nobina hver gang valgt den sikreste og mest miljørigtige løsning”. ”Det gælder for eksempel alko-låsen og den integrerede nødhammer, som ikke kræves af Movia, men som Nobina forlanger i alle busser,” afslutter Poul Nielsen.

Den ergonomiske førerplads er blevet modificeret yderligere på et par punkter. Blandt andet så chaufføren kan dreje sædet helt rundt mod kunden. Bemærk alko-låsen, som ikke var et krav fra Movvia, men fra Nobina!

Den lille 7,7 liter motor fylder ikke meget i motorrummet, men tag ikke fejl – den yder 300 hk og er ekstremt brændstoføkonomisk.

Vi kan ikke redde verden !!

Professionelt håndværk

men vi kan hjælpe dig

SPARE BRÆNDSTOF... .. med Stroco oliefyr - designet til at levere optimale resultater til dine busser

ALT I OMPOLSTRING Sæder - Loft - Sider GuLvtæppe - Gardiner

Stroco oliefyr:

nakkeskånere - nakkestykker i "ruskind"

• • • • • • •

Brodering af logo og numre på nakkeskånere.

Kører på diesel, biodiesel, RME og ethanol Miljøvenlig: lavt udslip.

Kan udstyres til elektrisk natdrift Nemt-at-bruge test udstyr Dag-til-dag levering Gratis teknisk support Produceret i Danmark gennem 40 år - leverer varmen • Leveres i hele Europa

Stroco ApS - Viborgvej 50 - DK-8450 Hammel Tlf. 8696 1066 - Fax 8696 9647 Email info@stroco.dk - www.stroco.dk 46 Danske Busvognmænd

vi ompolstrer din chaufførstol - medens du venter.

Gulvtæpper - presenninger m.m.

Vi har ca. 100 forskellige plys til reparation af din bus.

Ring og få et uforpligtende tilbud - tlf. 74 56 29 97

Christiansfeld Autopolstring Industrivej 14 - 6070 Christiansfeld - tlf. 22 60 90 00

Kort nyt

Rettelse!

I Busmagasinet januar 2015 side 37 bragte vi en tabel med oversigt over udbuddet af efteruddannelseskurser i 2015. I tabellen fremgår det, hvor mange kurser der udbydes fra UCplus A/S i Brabrand. UCplus A/S’ afdeling i Midtjylland ligger ikke i Brabrand men selvfølgelig i Hasselager! Vi beklager fejlen.

KORT OM...

BUSSEN

Busbanen må bruges I en kendelse afsagt den 20. januar 2015 når Københavns Byret frem til, at alle busser i rutekørsel må benytte busbanen. Det gælder altså også – som det var tilfældet i den konkrete sag – minibusser, der f.eks. kører speciel rutekørsel.

I dommen kan man læse, at af de regler, der beskriver udforminingen og brugen af busbanerne (Vejafmærkningsbekendtgørelsen), fremgår, at busser i rutekørsel må benytte busbanen, og herefter henvises til lov om trafikselskaber, hvor rutekørsel defineres.

Da der i sagen forelå en tilladelse til speciel rutekørsel, der var en passager med om bord i bussen, og da der i øvrigt ikke var anden skiltning på vejen, fandt byretten, at det var berettiget for den pågældende chauffør at benytte busbanen.

Chefkonsulent Lasse Repsholt fra Danske Busvognmænd var bisidder for chaufføren ved retsmødet og er tilfreds med sagens udfald. “Sagen er helt klar. Det spiller ingen rolle om bussen er lang eller kort eller om den kører almindelig eller speciel rutekørsel.

Når der er tale om busser i rute, må man benytte busbanen, med mindre der er en anden skiltning, som fortæller noget andet.”

Du kan læse mere om reglerne for rutebussers benyttelse af busbanen på Danske Busvognmænds hjemmeside www.db-dk.dk – Special- og Handicapkørsel og finde gode råd til, hvordan du benytter busbanerne mest hensigtsmæssigt.

VIDSTE DU ...

31% af danskerne bor 500 meter eller mere fra et busstoppested, og at 6% har mere end 2 km til nærmeste station eller busstoppested.

Kilde: Forbrugerrådet Tænk, Danskernes holdning til kollektiv trafik

Højesteret: OST-kørsel kan provisionsaflønnes En ny kendelse i NOTRA-sagen fra Højesteret betyder, at chauffører i OST-vogne kan aflønnes på provisionsløn. Danske Busvognmænds formand er bekymret for dommens konsekvenser for konkurrenceforholdene og trafiksikkerheden i den danske persontrafik.

Konkret betyder dommen, at det nu er muligt med provisionsaflønning for OST-kørsel, men det kan også få betydning for, hvilke kollektive overenskomster Trafikstyrelsen i øvrigt skal anderkende som værende i overensstemmelse med kravene for buskørsel, godskørsel og kørsel efter taxiloven.

Kendelsen giver anledning til bekymring hos Danske Busvognmænds formand, John Bergholdt. ”Vi må tage kendelsen til efterretning, men jeg er fundamentalt uenig i, at enhver kollektiv overenskomst – uanset dens indhold – sikrer konkurrencevilkårene og færdselssikkerheden indenfor vores branche. For eksempel mener jeg ikke, at provisionsaflønning kan ske uden, at det går ud over færdselssikkerheden. Vi må bare erkende, at lovgivningen ikke er skarp nok på det punkt.”

Også formanden for Nordjyllands Trafikselskab, Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S), er ærgerlige over dommen og frygter, at man kan komme til at se nogle meget ringere arbejdsforhold på transportområdet, hvis ikke det lykkes at få sat en stopper for vognmænd, der bruger provisionslønninger ”Den åbner for, at vi kan få social dumping på vores kørselsområde, og det er jeg ikke interesseret i,” udtaler han til P4 Nordjylland.

Formand i Danske Busvognmænd, John Bergholdt, understreger, at man nu vil lægge sig i selen for at sikre konkurrencevilkårene og færdselssikkerheden fremadrettet. Både lovgivningen i bus- og taxiloven og trafikselskabernes udbuds- og kontraktvilkår for flextrafikken skal tages op til overvejelse, mener formanden. Der er allerede i regi af Trafikstyrelsen nedsat en gruppe med deltagelse af bl.a. Danske Busvognmænd og trafikselskaberne. Trafikselskaberne har meldt ud, at man finder det naturligt, at den videre dialog om denne sag finder sted i regi af Trafikstyrelsen.

Danske Busvognmænd 47

Rubrikannoncer Nostalgihjørnet er en rubrik i Busmagasinet udarbejdet af Bushistorisk Selskab.

NOSTALGIHJØRNET Papugas Bus Linier, Agerbæk I dag har vi to busselskaber med navnet ”Papuga”, men tidligere var der tre. Det startede med Niels Papugas firma, Papugas Bus Linier i Agerbæk, som vi her skal se nogle billeder fra.

Efter han havde drevet foderstofforretning og kørt som lastbilvognmand, købte Niels Papuga i 1945 et par busruter af P. V. Bruun i Brørup, nemlig Varde-Agerbæk og Fåborg-Bramminge.

Inklusiv 2 rutebiler.

1.

Samme år gav kørsel for Røde Kors med hollandske børn til Padborg interesse for udlandskørsel.

Dette førte til både arrangeren af rejser til Holland og Frankrig, samt kørsel til Spanien og Italien for pastor Krogager fra Tjæreborg. Sideløbende drev han også eksportlastbil-forretning.

2.

Siden skiftede fokus til hjemlandet, hvor han købte sig ind i P. V. Bruuns og andre rutebilforretninger med kørsel i Varde-Vr., Nebel-Esbjerg, Grindsted-Sdr. Felding-Herning, Karstoft-Herning, Brørup-Kolding, Egtved-Kolding m.v.

Ligeledes fik han hjulpet sine sønner i gang i busbranchen via turistkørsel og ruten VejleSmidstrup-Kolding, hvilket er blevet til de to Papuga-busselskaber, vi kender i dag.

1. Gennem lang tid blev Niels Papugas busser købt hos Ørum-Petersen i Herning. Deriblandt denne Mercedes-Benz O321H årgang 1962, indkøbt til hans Varde-Vr. Nebel-Esbjerg-rute.

3.

2. Man kørte udlandskørsel allerede fra starten i 1945, men siden gik man over til incoming. Blandt turistbusserne var denne Setra S12 fra 1967, der her ses hos Ringsted Karosserifabrik. Bagved ses en af Tjæreborgs busser.

3. I 1974 købte man fra ny denne Scania BF 110, der her ses på Esbjerg Rutebilstation. Året efter blev den solgt til Kjeld Strandgaard, tilflyttet fra Brabrand.

4. Man kørte også lokalruter for nystiftede Ribe Amts Trafikselskab i 1980’erne. Bl.a. med denne Scania-Vabis fra 1967, oprindeligt leveret til Vagn Nielsen i Bredballe.

4.

48 Danske Busvognmænd

Tekst: Lars Ersgaard, redaktør på Bushistorisk Selskabs medlemsblad ”Busbladet”. Billeder i BHS’ arkiv.

Rubrikannoncer

Busrejser – Busture

Går bus-turen til København..?

- så besøg os for et godt måltid mad.

VALENTINO BAKKEN

Få nogle fornøjelig timer På Dyrehavsbakken Besøg også det nye korsbæk

Central beliggenhed, tæt på DR byen, Tivoli og Amalienborg.

Dansk Køkken.

Stor rutine i bus selskaber blandt andet fra Fyn, Jylland og Sverige

Frokost eller aften menu på Valentino

Altid et godt tilbud - f.eks : Flæskesteg med rødkål samt dess. kr. 158,Stor buffet kr. 168,-

Gl. Daws oksesteg m. perleløg Flæskesteg m. brune kartofler

Restaurant Menuen Brigadevej 49 - 2300 København S

tlf. 32543322

www.restaurantmenuen.dk

OVERNATNING nær København

Enkeltværelse kr. 450,Toilet, bad, TV, tekøkken, internet og fri parkering

28 58 08 50

www.skov-gaarden.dk skovgaarden@ishoejby.dk Torslundevej 120, 2635 Ishøj

HAR DE GRUPPEN? Vi har værelserne med douche - WC - køkken - TV

ØNSKES: Gode samarbejdspartnere Kontakt os for tilbud

1 Platte: 5 ting og 2 varme

Pris pr couvert 125,P.s. guide og chauffør er gratis info@valentino-bakken.dk Tlf: 3964 1324

Vi køber alle slags brugte og skadede busser til ekspert.

Betaler med kontanter.

Sarwary Omnibushandel KG Tlf. + 49 40 250 6924 Fax. + 49 40 2549 5884 info@sarwary.de

Nygade 7, Sandvig, 3770 Allinge Tlf. 56 48 10 10 - Fax 56 48 18 89

www.grethaspension.dk - info@grethaspension.dk

Rekvirer venligst priser for 2007 Rekvirervenligst venligst priser priser for Rekvirer for2015 2004

BILLIGE

TRYKsager

Aut. service til din Mercedes-Benz og Setra

FYNS LAST- & BUS

Aps

Gl. Sognevej 9, 5771 Stenstrup, Tlf. 62 26 15 26, e-mail: fynslastbus@mail.dk

Kuverter Brevpapir Faktura Visitkort Print m.m.

Få et godt tilbud...

9900 Frederikshavn tlf. 98 42 78 99

Danske Busvognmænd 49

Info

Velkommen i DB

Kreds 2 Frørup Rejser ApS Frørup Byvej 19 A 5871 Frørup Fredericia Brandvæsen Prangervej 7 7000 Fredericia Mettes Taxi & Bustrafik Rosenvej 1 5750 Ringe

Kreds 3 AUTOMATISK BRANDSIKRING AF MOTORRUM OG OLIEFYRSANLÆG > Certificeret i Danmark og Sverige > Robust og driftsikker > Aktiveres kun ved brand i motor eller oliefyrsrum > Miljøvenligt produkt > Verdens mest enkle automatiske brandslukker

Skovlunde Busser ApS Hadsundvej 12d 2610 Rødovre Bedre Bus Service ApS Grevindevej 6 4682 Tureby

www.firetrace.dk · info@firetrace.dk · Dania Brandteknik · tlf 5616 9100 · mob 2844 1112

ANNONCER I BUSMAGASINET PK-Reklame & Tryk tlf. 98 42 78 99

e k k y l l i t r e g i Vi s … med fødselsdagen Torben Møller 75 år den 17. marts 2015 Møllers Busser

50 Danske Busvognmænd

Carlo Lassen 60 år den 24. marts 2015 C.K. Bussen

Flemming Funch 50 år den 30. april 2015 Funchs Turisttrafik

Info

Bus magasinet

Danske Busvognmænd

Sekretariatet

Hovedbestyrelse

Vesterbrogade 10 1620 København V Tlf. 70 22 70 99 Fax 70 22 10 99 www.db-dk.dk db@db-dk.dk

Landsformand John Bergholdt – Bergholdt.dk A/S Børstenbindervej 5, 5230 Odense M tlf. 66 11 31 31, fax. 66 19 08 09 john@bergholdt.dk / www.bergholdt.dk

Telefontid. Man-fre 9-15 Telefax og mail er åben for meddelelser hele døgnet.

Medarbejdere Steen Bundgaard Adm. direktør, cand.jur. steen@db-dk.dk Overordnede opgaver, turistkørsel, internationale relationer, moms, afgifter.

Lasse Repsholt Chefkonsulent, cand.scient.pol. lasse@db-dk.dk Kollektiv trafik, økonomi, udbud og kontrakter, busloven, international buskørsel, handicapkørsel.

Michael Branner Konsulent, cand.scient.pol. michael@db-dk.dk Medlemsblad, hjemmeside, presse, rådgivning.

Britt Wittrup britt@db-dk.dk Bogholderi, kontingent, årsmøde, messer, samarbejdsaftaler, salgsartikler, forsikring.

Vicki Reimers vicki@db-dk.dk Sekretær, medlemsdatabase, medlemsblad, hjemmeside, salgsartikler, kredsarrangementer, årsmøde.

Næstformand Formand Handicapsektor Allan Mørup – Mørups Turistfart ApS Haugevej 23, 7400 Herning tlf 97 11 69 69, fax 97 11 63 60 allan@morups.dk Formand Rutesektor Ib Gregers Boers – DitoBus A/S K.P. Danøsvej 2, 4300 Holbæk tlf 59 44 02 00, fax 59 44 07 66 igb@ditobus.dk Formand Turistsektor Jørn Pedersen – Jørns Busrejser Snehvidevej 9, 9700 Brønderslev tlf 98 82 39 43, fax 98 82 39 74 info@jornsbusrejser.dk

Formand DB’s kreds 1 Lars Brøchner – Brøchners Biler Genvejen 16, 7451 Sunds tlf 97 14 10 52, fax 97 14 42 52 info@brochnersbiler.dk, www.brochnersbiler.dk Formand DB’s kreds 2 Peter Papuga – Papuga Bus A/S Lundahl Nielsensvej 1, 7100 Vejle tlf 75 85 85 88 peter@papugabus.dk Formand DB’s kreds 3 Carsten Rasmussen – Vedde Turistfart A/S Bådehavnsgade 38, 2450 København SV tlf 57 80 46 19 carsten@veddeturistfart.com www.veddeturistfart.dk

Nr. 02. Marts 2015 Danske Busvognmænd er for alle, der udfører erhvervsmæssig buskørsel.

Organisationens formål er via indflydelse, information og indkøbsaftaler at sikre sine medlemmer de bedst mulige arbejdsvilkår.

Udgiver Vesterbrogade 10 / 1620 København V Tlf. 70 22 70 99 / Fax 70 22 10 99 www.db-dk.dk / Mail. db@db-dk.dk Ansvarshavende Steen Bundgaard / steen@db-dk.dk Layout og tryk Mediegruppen Porschevej 12 7100 Vejle Tlf. 7485 1200 www.mediegruppen.net Annoncer pk-reklame & tryk aps Lerstien 10 / 9900 Frederikshavn Tlf. 9842 7899 produktion@pk-reklame.dk Oplag 1.900 stk.

Distribution Postvæsenet ISSN 1904-8505 Danske busvognmænds opfattelse udtrykkes i lederen, og hvor det i øvrigt direkte fremgår. Meninger udtrykt i andre artikler er ikke nødvendigvis Danske Busvognmænds. Eftertryk kun tilladt efter nærmere aftale.

Forsidebillede. iStock Abonnementspriser Årsabonnement – Danmark kr. 375 incl. moms – Udlandet kr. 495,- momsfrit Enkeltnumre kr. 36,- pr. stk. incl. moms + forsendelse.

Udgivelser Udkommer 6 gange om året Næste udgivelse er i uge 18 2015.

Deadline for indlevering af annoncer er senest d. 08. april 2015.

Annoncer i Busmagasinet Kontakt. PK-Reklame & Tryk tlf. 98 42 78 99

MG 4660

KOM I KONTAKT MED DET DANSKE BUSFOLK...

Danske Busvognmænd 51

Solaris 02-2015Danske NY.indd 1Busvognmænd, Afsender.

Vesterbrogade 10, 1620 København V.

usmessen Mød os på B 15 0 Transport 2 6090 Hal H stand

Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost ID-Nummer. 42467

SALG, SERVICE & REPARATION

Det stærke team

“Når kvaliteten vejer tungest”

DANMARK

18/02/15 12.53