JERNBANE TIDENDE
IVU
Fra IVU til Evil
IVU: Midt i kaos
Overvågning i overkørsler
Kampen om Lokalbanerne
Tanker fra Stationsbetjenten
Hovedstadens Letbane i drift
TJMs medlemmer hjælper børn
Generalforsamlinger 2026
Kort nyt: Faglige sager
Arbejdsskade barometer
Jubilæer /
Jernbane Tidende
127. årgang
Udgives af Dansk Jernbaneforbund
Ansvh. redaktør: Preben S. Pedersen
E-mail: dj@djf.dk
Redaktion og ekspedition: Simon Bauer
Søndermarksvej 16, 2500 Valby
Tlf.: 36 13 25 00
Design: Jarl Axel Studio
Tryk: PE Offset
ISSN 0902-9710 (Papir)
ISSN 2245-8166 (Online)
Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmærksom på det.
Næste deadline 19. januar 2026
Forhandlingerne om at overdrage GoCollectives trafik til staten kører stadig bag lukkede døre, og der er desværre ikke noget nyt at fortælle endnu.
Så snart der sker noget, giver vi besked – både i medlemsinfo og på hjemmesiden.
Dansk Jernbaneforbund
Søndermarksvej 16
2500 Valby
Tlf.: 36 13 25 00
E-mail: dj@djf.dk
Hjemmeside: www.djf.dk
Forbundsformand
Preben S. Pedersen
Forbundsnæstformand
Mikkel Channo Jessen
Forbundshovedkasserer:
Kirsten Andersen
Faglige sekretærer:
Carsten M. Olesen
Frank Johansson
Thomas Bryan-Lund
Faglig konsulent:
Ebbe L. L. Drögemüller
Socialrådgiver:
Gitte Stigsnæs
Arbejdsskader: Mikael Kristensen
Åbningstider:
Mandag-torsdag kl. 9-16
Fredag kl. 9-15
DJ Ferie
Søndermarksvej 16, 2500 Valby
Tlf.: 36 13 25 10
Åbningstider: Mandag-fredag: kl. 10-12
Forside: Jarl Axel Studio
Tak for i år
Kære alle
2025 har budt på meget at fejre, men også meget at bære. I foråret forhandlede vi OK25 på plads og havde en meget livlig debat om resultatet efterfølgende. Jeg er stadig stolt over, at det lykkedes at få fritvalgsordningen i takt med de øvrige private overenskomster. Og jeg er overbevist om, at det er det rigtige på den lange bane. 2026 byder også på overenskomstforhandlinger. I det kommende år er det de offentlige overenskomster, der skal fornys – og dermed aftalerne for vores kollegaer i Banedanmark og på lokalbanerne.
Men 2025 blev også mørkt. Ulykkerne på særligt Sønderborgbanen har brændt sig fast i hukommelsen om året. To mennesker mistede livet, og en af vores egne kollegaer blev alvorligt kvæstet. Derfor har vi i året, der er gået, lagt mange kræfter i at få forbedret sikkerheden i overkørslerne. Videoovervågning og andre fysiske tiltag redder liv andre steder i Europa –
sådan skal det også være herhjemme. Det skylder vi både dem, der har været ramt af ulykker, og alle os, der hver dag går på arbejde ved jernbanen. Heldigvis er der fremdrift i det arbejde.
Lokalbanerne har også fyldt meget i år. Et ”ekspertudvalg” foreslog at erstatte flere baner med busser. Det kaldte på handling. For lokalbanerne er ikke bare skinner og togsæt. De er forbindelser – mellem job og hjem, mellem by og land, mellem mennesker. Og så er de gode arbejdspladser for vores kollegaer. Derfor var det vigtigt, at vi stod sammen og fik fortalt den rigtige historie om banernes betydning. Her ved årets udgang har transportministeren i et åbent samråd lovet, at der ikke skal lukkes nogen baner. Men kampen er ikke slut. 2026 bliver året, hvor vi finder ud af, hvem der fremover skal eje og drive lokalbanerne – om det bliver regionerne, staten (og dermed enten DSB eller en privat operatør) eller en helt tredje model.
Man kan heller ikke sige 2025 uden at sige GoCollective. Jeg har talt med mange af jer, der i øjeblikket har et arbejdsliv præget af usikkerhed, politisk slagsmål og manglende svar. Det har været gode snakke. Forhandlingerne om at afslutte Mutares’ kontrakt med staten og overdrage trafikken til DSB er stadig i gang. Mit håb for det nye år er meget enkelt: Endelig afklaring og vished. Det er faktisk ikke for meget at forlange.
I DSB har årets slutning været præget af IVU. Jeg ved, hvor hårdt det har ramt jer mange steder, og situationen er
uholdbar. Jeg har set sagsbunkerne vokse sig stadig højere hos vores jurist. Det slider. Og det skal der styr på. Det skylder man jer.
Jernbanens ansatte er nogle af de mest loyale, pligtopfyldende og tålmodige mennesker, jeg kender. Men vores udholdenhed må aldrig blive en ressource, nogen tager for givet – hverken politikere eller operatører.
Når jeg ser frem mod 2026, ser jeg både store opgaver, men også meget håb. Håbet ligger i vores fællesskab. I ærligheden, når noget er skævt. I varmen, når vi taler om alt det, der faktisk fungerer og er godt. Det er det fællesskab, jeg gerne vil sige tak for.
Tak, fordi I står ved jernbanen. Tak, fordi I står op for hinanden.
Og tak til jer, der holder Danmark kørende i julen, mens andre holder fri. Jernbanen stopper aldrig – og det gør jeres indsats heller ikke.
Med et varmt ønske om en glædelig jul og et trygt nyt år til jer alle.
Preben S. Pedersen Forbundsformand
FORBUNDET FØLGER ALLE SAGER TÆT:
IVU er en bombe under arbejdsmiljøet
Det nye planlægningssystem IVU har på kort tid ændret hverdagen for kollegaerne i DSB. Overenskomstbrud og brud på arbejdstidsreglerne er blevet hverdag, og derfor er arbejdsmiljøet under pres. Dansk Jernbaneforbund er gået ind i sagen: Vi samler alle sager og lægger et markant pres på DSB for at få styr på planlægningen og skabe ro i hverdagen igen.
Af Simon Bauer
Dansk Jernbaneforbund afholdt i efteråret en række medlemsmøder rundt i landet. Ét emne gik igen alle steder: IVU. Systemet fylder meget i hverdagen, og mange oplever både fejl, pres og usikkerhed. IVU har kort sagt været en bombe under det gode arbejdsmiljø.
IVU og arbejdstidsaftaler hører normalt til i områdegrupperne. Det er dér, lokalaftaler forhandles. Forbundet blander sig derfor ikke i selve aftalerne. Men mængden af fejl og overtrædelser gør, at forbundet har valgt at gå tættere på sagen.
Mange overtrædelser – og et pres på arbejdsmiljøet Siden IVU blev taget i brug, har vi set et stort antal brud på både overenskomsten og de lokale arbejdstidsregler. Samtidig ser vi en række afledte forhold, der rammer arbejdsmiljøet direkte. Det gælder blandt andet kørsler uden togførere, tog med mange togsæt og kun én togfører samt mangelfuld klargøring af tog.
IVU har helt generelt skabt flere forsinkelser, som altid giver et ekstra pres i hverdagen. Det er ikke holdbart. Det er vores kollegaer i togene, der står med udfordringerne.
Møder med DSB
Medio november mødtes DSB og Dansk Jernbaneforbund for at drøfte de mange overtrædelser. Her konstateres det, at sagen er både stor og omfattende, og at der vil være brug for mere tid, før alt er gennemgået. Parterne har derfor aftalt flere møder.
OBS: Vi opfordrer alle medlemmer til fortsat at sende overtrædelser til deres tillidsrepræsentant. Jo bedre dokumentation, jo stærkere står vi i forhandlingerne.
Forbundet forfølger brud – også juridisk
Vi er i tæt dialog med DSB om at få rettet fejlene. Arbejdsgiver arbejder på at finde tekniske løsninger og blandt andet
sikre korrekt udbetaling af tillæg. Men selv når fejl bliver rettet, kan brud på overenskomsten stadig være bodspådragende.
Forbundet følger derfor sagerne trin for trin. Først gennem lokale forhandlinger. Hvis der ikke findes en løsning, kan sagen gå videre til fællesmøde og i sidste ende Arbejdsretten. Det er en lang proces, som alle helst vil undgå – men som vi er klar til at bruge, hvis det bliver nødvendigt.
En positiv nyhed: Bedre varslingsregler for en gruppe medlemmer
Der er også kommet gode resultater ud af arbejdet. En gruppe af de medlemmer, der er overgået til det nye system, har fået en ny aftale med bedre varslingsregler og flere rettigheder.
Aftalen kom på plads efter et mæglingsmøde og et organisationsmøde. Her blev sagen sendt tilbage til lokal forhandling,
DET GØR FORBUNDET
Indsamler alle overtrædelser
Medlemmer opfordres til at sende brud til deres tillidsrepræsentant, så alt kan dokumenteres.
Holder løbende møder med DSB
Forbundet og DSB mødes løbende for at gennemgå fejlene i IVU og sikre, at de bliver rettet.
Presser på for bedre arbejdsmiljø
Forbundet gør opmærksom på de forhold, der presser medarbejderne, og kræver konkrete løsninger.
Forfølger juridiske sager
Brud på overenskomsten bliver rejst via lokale forhandlinger og kan ende i fællesmøde og Arbejdsretten.
Støtter tillidsrepræsentanterne
TR’erne får sparring og opbakning til at håndtere sager lokalt – både om honorering, arbejdstid og planlægning.
Informerer medlemmerne løbende
Forbundet orienterer, så snart der er nyt, så alle ved, hvor sagen står.
efter at forbundet – og ikke mindst næstformanden - havde lagt et solidt pres på arbejdsgiver. De lokale tillidsrepræsentanter fik derefter forhandlet en forbedret aftale hjem. Det er et stærkt eksempel på, hvad dygtige tillidsrepræsentanter kan udrette i en svær situation.
Budskabet er klart: IVU skal virke
Der er ingen tvivl om, at IVU skaber frustrationer og stress. Systemet skal fungere. Vi forventer, at DSB tager ansvar, sikrer et bedre arbejdsmiljø og retter op på fejl og brud. Forbundet følger hver eneste sag og vil blive ved med at presse på – både lokalt og centralt.
Der skal ikke herske tvivl: Alle overtrædelser bliver fulgt helt til dørs.
Fra IVU til "EVIL"
IVU – eller “EVIL”, som togførerne kalder det – har vendt hverdagen på hovedet i DSB’s togførerkorps. Med uforudsigelige vagter, konstante ændringer og lange tjenester mærkes presset nu helt ud i privatlivet. Mange beskriver et system, der skaber kaos frem for overblik – og en arbejdsdag, der er blevet både hårdere og mere utryg.
Af Simon Bauer
Hos togførerne har IVU allerede fået et nyt navn: EVIL – og for mange føles systemet som et helvede i hverdagen.
En anonym togfører har spurgt sine kolleger på Facebook om deres erfaringer. Samlet tegner de et billede af en medarbejdergruppe, der er presset langt ud over kanten.
“Evil kalder vi det. Det er et helvede. Jeg går med en klump i maven hele tiden.”
En hverdag styret af en computer
Før IVU kendte togførerne deres vagtplaner i bedre tid, og mange havde en vis fornemmelse af rytme og struktur. I dag er hverdagen blevet til noget helt andet: “Jeg har aldrig brugt så meget strøm på min telefon, som jeg gør nu. Jeg skal have ekstra oplader med. Jeg tjekker konstant, om min vagt er blevet lavet om.”
Ændringer i vagter, mødetider og opgaver tikker ind mange gange i løbet af døgnet – ofte uden tydelige notifikationer. Det skaber utryghed og en konstant følelse af, at man kan komme for sent eller stå det forkerte sted.
Fritiden forsvinder i tidslommer
Et af de mest gennemgående temaer i kollegernes svar er manglen på forudsigelighed. Mange oplever, at det er blevet umuligt at planlægge et almin-
deligt familieliv.
“Min største frustration er, at DSB kan give os ture, der ligger timevis fra vores ønsker. Vi har reelt ingen chance for at vide, om vi kan råde over vores fritid.”
“Den største frustration er ikke at ane, om jeg kan lave en aftale mere end 8 dage før. Tidslommer på ca. halvdelen af et døgn er ikke ok.”
Flere fortæller, at de kun kan se endelig møde- og sluttid 8 dage frem – nogle gange mindre. Tidslommerne, der skulle give lidt forudsigelighed, opleves samtidig som så “elastiske”, at de næsten er værdiløse.
Resultatet er, at praktiske gøremål, familietid og restitution bliver skubbet ind på fridage, som i forvejen skulle bruges til at komme sig over lange tjenester.
Lange tjenester – korte pauser
Tjenestelængderne er et andet smertepunkt. Mange beskriver, at tjenesterne konsekvent bliver trukket op mod de 9,5 timer, og at pauserne bliver delt op i små “klatter” midt i en hård arbejdsdag.
“Systemet ville ikke tage skade af at brede timerne mere ud og fordele dem bedre. I stedet har vi 9+ timers tjenester, der er pakket alt for tæt.”
“Uoverskuelig arbejdstid, alt for mange 9+ timer efter hinanden, og så korte vagter på 6 timer sharp, så de kan spare pausen.”
For korte overgange og et konstant jag
Også skiftene mellem tog og opgaver er blevet strammere – nogle gange helt urimeligt stramme.
“Jeg blev frustreret over at have 7 minutter mellem hver tog, særligt hvis man er forsinket inde på Østerport og skal tømme tog. Jeg aner dårligt, hvor jeg skal starte.”
“Jeg har ofte ture til Østerport, hvor jeg har 5 minutter fra ankomst til afgang, og så ankommer jeg i spor 12 og skal nå et andet tog. Det er ikke realistisk.”
Når forsinkelser og korte overgange mødes, oplever togførerne, at det går direkte ud over kvaliteten over for passagererne – og overensstemmelsen med DSB’s egne målsætninger om sikkerhed og service.
ANONYM
Tre apps, tre svar – og et system, man ikke kan stole på
En anden gennemgående frustration handler om selve værktøjerne. Hvor man tidligere kunne finde det meste i én portal, er hverdagen nu præget af app-hoppen.
“Det er enormt upraktisk, at man nu er tvunget til at flippe rundt mellem tre apps – Driftportalen, Medarbejderportalen og VisTog – for bare at have en vag idé om, hvad der er op og ned. Og de tre viser nogle gange vidt forskellige ting.”
“Når jeg så er færdig med at skifte mellem platforme, kan jeg ikke nødvendigvis stole på den information, jeg har vredet ud af dem.”
Fejl i vognløb, materiel, børneguide-tildelinger og ufuldstændige data øger usikkerheden. Flere nævner også, at der ikke automatisk kommer tydelige beskeder, når en vagt ændres – nogle oplever ændrede mødetider under én time før fremmøde.
Når EVIL møder arbejdsmiljøet Konsekvenserne er ikke kun praktiske. De sætter sig også i kroppen – og i psyken.
“Personligt har jeg ondt i maven hver eneste gang, jeg åbner IVU.”
“Der er så mange sygemeldinger. Du tror, det er løgn. Folk er stressede. Folk søger nyt arbejde.”
Flere fortæller om kollegaer, der er begyndt at se sig om efter andet job –f.eks. i lufthavnen – eller som allerede har CV’et liggende klar. Andre, særligt dem i 50’erne, oplever, at de er “låst”, fordi det er svært at skifte branche.
For nogle har IVU ligefrem gjort beslutningen om pension lettere: “Jeg er glad for IVU. Det har gjort beslutningen om, hvornår jeg skal gå på pension, meget nemmere,” skriver en kollega galgenhumoristisk.
Sikkerhed, kompetencer og ture på tværs af landet Ud over arbejdspres og forudsigelighed
peger flere togførere på sikkerhed og faglighed. Særligt i provinsen.
“Vi har mange på provinsdepoterne, der er meget frustrerede og utrygge ved ture, hvor vi skal køre Fyn og Jylland. Der er en grund til, at man har valgt at køre i provinsen.”
“Det er ikke et sikkerhedsmæssigt problem i den forstand, men vi er ikke fortrolige med arbejdsgangene i de tog. Vi gør ikke altid et godt indtryk på passagererne, og afleveringerne til næste kollega halter.”
Der peges også på, at børneguide-ture tildeles til personale uden kompetence, og at togsæt ikke er klargjorte eller korrekt forsynede. Det skaber både frustration internt – og dårligere oplevelser for kunderne.
Superbrugere uden ordentlig træning
Midt i kaosset står superbrugerne – dem, der egentlig skulle hjælpe kollegaerne med at finde rundt i det nye system.
“Noget af det, der undrer mig mest, er, at superbrugerne ikke er blevet ordentligt klædt på. De har ikke fået lov til at køre på systemet i længere tid, før vi andre blev kastet ud i det. Det kunne have fjernet mange børnesygdomme.”
Flere oplever, at ledelsen skyder skylden på programmet – men at det reelt handler om opsætning, beslutninger og manglende forberedelse.
“Lad være med at give skylden på et program. DSB må være ærlige og se i øjnene, at det, der er sat i søen, er langt fra færdigudviklet.”
Et system, der splitter – og et fællesskab, der forsøger at holde sammen IVU rammer ikke kun den enkelte. Det rammer også sammenholdet. Der opstår indbyrdes frustrationer over, hvem der får “bedste” eller “værste” ture, og hvem der rammes hårdest af lange tjenester, hviledage og mistede ønsker.
Samtidig er der en stærk bevidsthed om, at det ikke er kollegerne i andre
funktioner, der er “fjenden” – men et system, som spreder kaos fra led til led. “Klargøringen har det heller ikke sjovt. Trafikstyringen har det heller ikke sjovt.”
Som en togfører formulerer det: ”Det spreder sig som ringe i vandet. Når tandhjulene hopper af ét sted, mærker alle det i deres hverdag.”
Et opråb – før flere knækker
På papiret arbejder DSB allerede med en liste over forbedringspunkter: bedre tid til overgange, klargøring og skift, bedre notifikationer ved ændringer, mere stabile data og automatiseret registrering af overarbejde.
Men ude i hverdagen oplever togførerne, at det går alt for langsomt.
“Det er en hverdag med bekymring. Jeg hører fra yngre kollegaer, at de overvejer at finde noget andet. De kan ikke få det til at hænge sammen med deres privatliv. Det er trist.”
Flere nævner, at det snart ikke kun er et arbejdsmiljøproblem – men også et sikkerhedsspørgsmål, som Arbejdstilsynet og Trafikstyrelsen bør interessere sig for.
I horisonten lurer juletrafikken
Mens togførerne forsøger at navigere i IVU’s børnesygdomme, nærmer juletrafikken sig – en af årets mest krævende perioder. Mange frygter, at presset vil stige yderligere, når tusindvis af rejsende, fulde tog og stramme køreplaner møder et allerede presset planlægningssystem.
Som en togfører formulerer det: “Det bliver et helvede. Manglende togsæt, folk med pakkede kufferter, og der er solgt 20 procent flere pladsbilletter end sidste år. Vi får røven på komedie.”
Bekymringen deles bredt. For hvis ikke systemet stabiliseres, og der skabes mere forudsigelighed i planlægningen, kan julen 2025 blive endnu en stressfaktor i et arbejdsmiljø, som allerede er tæt på bristepunktet.
LOKOMOTIVFØRERE FORTÆLLER OM SEKS KAOTISKE UGER MED IVU
Midt i kaos
Indførelsen af det digitale planlægningssystem IVU har sat sine tydelige spor blandt lokomotivførerne i DSB. For nogle har opstarten været mere end blot udfordrende – den har været kaotisk. Det fortæller en anonym lokomotivfører, der i seks uger har forsøgt at navigere i en ny hverdag, hvor overblik, stabilitet og medindflydelse er blevet markant sværere at få øje på. “Jeg har brugt ét ord om situationen: Vi befinder os i kaos. Det gør vi.”
Af Simon Bauer
Når mennesker erstattes af algoritmer
Den største forandring handler ikke om software, men om kultur. Tidligere var der mennesker bag planlægningen –medarbejdere, som lokomotivførerne kunne spørge til råds, og som kendte både opgaverne og virkeligheden tæt på skinnerne. Nu er det en computer.
“De mennesker, der tidligere hjalp os i reserven, er væk. Nu er det 100 % en computer, jeg skal have som sparringspartner.” Og den sparring er svær. Mange lokomotivførere oplever ikke blot fejl og uklarheder, men også en oplæring, der langt fra har rustet dem til den nye virkelighed.
“Vi har fået voldsomt mangelfuld oplæring – både i præferencer og i de nye arbejdssedler. Vi kan ofte ikke læse, hvad næste opgave er. Vi gætter os frem. Gætter vi rigtigt, er det heldigt. Gætter vi forkert, kan vi risikere at få at vide, at vi skal passe vores arbejde.”
Ledelsen kan ikke svare – og driftscenteret drukner
Når der opstår tvivl, tager medarbejderne naturligt fat i ledelsen, tjenestefordeleren eller driftscenteret. Men også her er der sammenbrud. “Indimellem kan de heller ikke svare. Andre gange får vi bare at vide, at vi må se e-learningen igen. Tjenestefordelerne og Driftscenteret er selv frustreret og har mistet overblikket. Ventetiden i telefonkøer er lang, og mange giver op, så følelsen af at stå alene er til at tage og føle på.”
Rettidigheden styrtdykker – og det bekymrer
Ifølge den anonyme lokomotivfører er problemerne ikke kun noget, førerne mærker på egen krop. De kan også aflæses direkte i driften: “Siden indførelsen den 27. oktober har rettidigheden dagligt ligget omkring 50 %. Det gør os kede af det, for vi vil gerne levere et ordentligt produkt til kunderne.” Bekymringen handler også om konsekvenserne: “Hvis driften falder sammen, kommer der politisk bevågenhed. Det giver uro om arbejdspladsens fremtid. Det slider på os.”
Et system uden pauser – og tjenester på kanten
IVU’s planlægning opleves som langt mere presset end tidligere. Hvor tjenester før lå relativt fast, beskrives de nu som konstant foranderlige – selv når mødetiderne er den samme i to ens tjenester på hver sin dag, er indholdet meget forskelligt: “Maskinen arbejder hele tiden."
Derudover presses førerne helt op mod grænsen for, hvor mange timer de må køre uden pause. Og pauserne bliver mindre og mere fragmenterede: “Vi bliver sat til at køre næsten helt op til maksimale fem timer, får en pause på 20 minutter – og så videre igen. Det er som at køre sydpå i sin bil uden stop. Man er ikke frisk. Og det her handler om sikkerhed - Jeg talte med en kollega, der var på sin femte 9,5-times tjeneste i træk. Han har to små børn. Han var færdig.”
ANONYM
Oveni kommer usikkerhed om arbejdstiderne: “Vi kunne før se mindst 22 dage frem i ferieplanen. Nu kan vi kun se 16 dage frem – og der er først lige blevet åbnet for juledagene nu. Jeg synes, det er en svinsk måde at behandle os på.” Konsekvensen er desværre allerede nu tydelig: “Yngre kollegaer overvejer at søge væk. De kan ikke få arbejdslivet til at hænge sammen med familien.”
En ledelse i defensiven
Ifølge den anonyme lokomotivfører forsøger ledelsen at kommunikere forståelse – men det gør ikke den store forskel ude på skinnerne. “De beklager situationen og siger, der bliver arbejdet på forbedringer. Men vi mærker det ikke. Og det er nu, vi står i det enorme kaos.”
For første gang i mange år oplever lokomotivføreren, at kollegaer bliver sygemeldt med stress. “Jeg har aldrig set mine kollegaer så frustrerede. Det er værre end under konflikterne i 1994, har jeg ladet mig fortælle og den, som jeg selv oplevede i 2018. Nu melder folk sig syge af stress. Det er alvorligt.”
Et enkelt ønske: At blive behandlet ordentligt Hvad håber førerne på? Svaret er enkelt – og samtidig svært: “Vi ønsker bare, at tingene bliver normale igen. At vi bliver behandlet ordentligt. Som det er nu, holder vi ikke til det.”
Kameraovervågning i overkørsler rykker
tættere på
Diskussionen om kameraovervågning i jernbaneoverkørsler er nu gået fra ord til handling. Ministeriet har sat en proces i gang, Banedanmark er trukket ind, og Dansk Jernbaneforbund bidrager med afgørende viden fra lokomotivførernes erfaringer. Et nødvendigt skridt mod at mindske risici og styrke jernbanens sikkerhed.
Af Simon Bauer
Transportministeren har bedt Banedanmark undersøge kameraovervågning i jernbaneoverkørsler efter Dansk Jernbaneforbunds forslag. Nu er det første møde afholdt, og lokomotivførernes ekspertise bliver en central del af arbejdet.
I sidste nummer af Jernbane Tidende satte Dansk Jernbaneforbund fokus på farlige jernbaneoverkørsler og behovet for kameraovervågning. Baggrunden kender vi desværre alle. Ulykken og nærved-hændelser, hvor bilister bevidst ignorerer bomme og klokke – og de psykiske belastninger, som lokomotivførerne står med bagefter. Budskabet var tydeligt: Der er brug for handling – nu.
Indmeld alle nærved-hændelser – hver eneste tæller
For at få et fuldt billede af risikoen i jernbaneoverkørslerne har vi brug for alle hændelser indmeldes. Alle episoder er afgørende dokumentation, når vi presser på for bedre sikkerhedstiltag.
Indmeld derfor altid nærved-hændelser. Jo mere præcis vores viden er, jo stærkere står vi i dialogen med myndighederne – og jo sværere er det at ignorere behovet for handling.
Din indberetning kan være med til at forhindre den næste ulykke.
”Det handler om liv og død – ikke om at spare to minutter” udtalte forbundsformand, Preben S. Pedersen og forbundet pegede på erfaringer fra blandt andet Holland og England, hvor overvågning har ført til færre overtrædelser og markant bedre sikkerhed.
Siden artiklen blev bragt, er der sket afgørende fremskridt. Transportministeren har reageret positivt på forbundets forslag. I et brev skriver han blandt andet: “Som udgangspunkt er jeg indstillet på at drøfte alle tiltag, som kan være med til at forbedre sikkerheden på jernbanen for passagerer, medarbejdere såvel som øvrige trafikanter.”
Ministeren varslede samtidig konkrete handlinger: “Mit ministerium [vil] række ud til Banedanmark med henblik på at iværksætte et arbejde, hvor Banedanmark – i samarbejde med politiet – undersøger muligheden for, at der ved relevante overkørsler opsættes kameraovervågning, så videomaterialet om muligt kan benyttes ved en potentiel retsforfølgelse.”
Jeres erfaringer kommer med i arbejdet
Med det blev der taget et vigtigt skridt fra debat til handling. Dansk Jernbaneforbund kvitterede efterfølgende for udmeldingen og gjorde det klart, at lokomotivførernes erfaring skal i spil:
“Vores lokomotivførere har gennem mange års erfaring opbygget et solidt kendskab til, hvilke overkørsler der i praksis opleves som særligt kritiske. Den viden stiller vi meget gerne til rådighed for Banedanmark,” skrev vi til ministeren. Og ministeriet kvitterede med at bede Banedanmark sikre, at vores erfaringer blev inddraget i det kommende arbejde.
Nu er samarbejdet gået i gang. Forbundet har netop afholdt det første møde med Banedanmark om projektet. Her blev fokus blandt andet lagt på, hvordan medarbejdernes erfaringer kan blive et aktivt element i udvælgelsen af de overkørsler, hvor kameraovervågning vil have størst effekt.
Mødet markerer starten på et tættere samarbejde mellem Banedanmark, politiet og forbundet – præcis som ministeren lagde op til. Der er endnu ikke truffet endelige beslutninger om teknologi eller placeringer, men arbejdet skrider fremad, og forbundet er med helt inde i processen.
Behovet er fortsat stort
Behovet for kameraovervågning er fortsat tydeligt. Lokomotivførere oplever nærvedulykker næsten dagligt, og konsekvenserne kan være voldsomme – både fysisk og psykisk. Trafikstyrelsens nyeste sikkerhedsrapport viser da også, at risikoen for kollisioner og påkørsler i jernbaneoverkørsler fortsat ligger højt. Mens der i gennemsnit har været indbe-
Risiko for kollision/påkørsel:
Gennemsnit
Kilde: Trafikstyrelsen: Sikkerhedsrapport for Jernbanen 2024 (Udgivet 2025)
rettet 284 nærved-hændelser i perioden 2020-24, så blev der indberettet 399 i 2023 og 313 nærved-hændelser i 2024. Og det er vel at mærke i en periode, hvor overkørsler bliver lukket og sikkerhedsopgraderet.
Overvågning vil ikke fjerne risikoen, men den kan mindske den markant og samtidig give politiet et stærkt bevisgrundlag, når bilister med vilje bryder reglerne.
Forbundet ser frem til, at arbejdet bevæger sig fra analyse til konkrete løsninger. De næste skridt bliver at få identificeret de mest kritiske overkørsler, få de tekniske krav på plads og sikre, at overvågningen kun rammer dem, der bevidst handler farligt.
Som Preben S. Pedersen understregede allerede i første artikel: - Ingen skal miste livet eller få ødelagt deres helbred, fordi en bilist vælger at tage chancen. Kameraer er ikke hele løsningen – men de er en vigtig del af den.
STATUS PÅ KAMERAOVERVÅGNING I OVERKØRSLER
Ministerens svar
Transportministeren skriver: “Som udgangspunkt er jeg indstillet på at drøfte alle tiltag, som kan være med til at forbedre sikkerheden […]” og har bedt Banedanmark undersøge mulighederne for kameraovervågning.
Arbejdet er i gang
Banedanmark, politiet og ministeriet er nu i fælles proces om at afdække juridiske, tekniske og praktiske løsninger.
Forbundet er med ved bordet
Dansk Jernbaneforbund har afholdt første møde med Banedanmark. Lokomotivførernes erfaring med farlige overkørsler indgår i arbejdet.
Målet
At etablere en målrettet og effektiv kameraordning, der reducerer farlig adfærd og skaber større tryghed for både medarbejdere og trafikanter.
Erfaringer fra udlandet
Holland, England og flere andre lande viser, at kameraovervågning reducerer overtrædelser markant og har en klar præventiv effekt.
Lars Gaardhøj (A), nyvalgt regionsrådsformand for Region Østdanmark
Regionerne står vagt om de lokale baner
Dansk Jernbaneforbund tog op til regionsrådsvalget rundt i landet for at høre politikerne selv: Har lokalbanerne en fremtid? Svaret var klart – alle tre regioner ønsker at bevare og udvikle banerne. Men mens opbakningen er stor, er fremtiden stadig uafklaret. Regeringen har endnu ikke besluttet, hvem der skal have ansvaret for banerne, når de nye sundhedsregioner træder i kraft i 2027.
Af Simon Bauer
Op til regionsrådsvalget den 18. november tog Dansk Jernbaneforbund rundt i landet for at mødes med de tre regionsrådsformænd og deres direkte udfordrere i de regioner, hvor der findes lokale og private baner. Formålet var enkelt: At høre politikerne direkte om deres syn på fremtiden for Danmarks lokalbaner.
Samtalerne gav et helt tydeligt indtryk: Der er bred politisk vilje til at bevare og udvikle de lokale baner. Uanset politisk
farve mødte vi et stærkt engagement i at fastholde banerne som en vigtig del af de regionale trafiksystemer.
Det var ikke kun en høflig tilkendegivelse. Politikerne satte ord på en række konkrete og gennemgående argumenter for, hvorfor lokalbanerne er uundværlige.
Banerne sikrer sammenhæng For det første handler det om sammenhæng mellem land
og by. Lokalbanerne forbinder mindre byer, landsbyer og landområder med de større byer og regionale centre. Uden togene risikerer store områder at blive koblet af den udvikling, der sker i resten af landet.
For det andet er banerne afgørende for udviklingen af lokale virksomheder og bysamfund. Virksomheder har brug for, at både medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere kan komme frem og tilbage – og her er en stabil og velfungerende jernbane en vigtig brik. Flere af politikerne pegede på, at lokale baner ofte er en forudsætning for at tiltrække både arbejdskraft og nye investeringer.
Og endelig pegede alle på det mest grundlæggende: Mobilitet er en forudsætning for lige muligheder. Lokalbanerne gør det muligt for borgere i hele regionen at komme til uddannelse, sundhedstilbud, kulturaktiviteter og fritidsliv uden at være afhængige af bil. Det er både socialt og regionalt vigtigt.
Besøgene rundt i regionerne viste et klart billede: Politikerne forstår værdien af lokalbanerne – ikke kun som transport, men som en investering i sammenhængskraften i Danmark. Vi oplevede en reel vilje til fortsat at sikre drift, udvikling og kvalitet på banerne.
Baner midt i vadestedet Men lige nu står lokalbanerne også midt i en politisk overgangstid. Regeringen har endnu ikke fremsat det lovforslag,
der skal fastlægge, hvem der i fremtiden får ansvaret for lokal- og privatbanerne, når sundhedsregionerne efter planen erstatter de nuværende regioner. Det bliver derfor spændende at se, om de kommende sundhedsregioner får lov til at fortsætte med ansvaret for banerne – eller om opgaven flyttes væk fra det regionale niveau.
Der er i dag positive tegn på, at regionerne ønsker at bevare ansvaret. Men der er også en reel risiko for, at ansvaret i sidste ende lander i staten, og dermed formentlig hos DSB. Hvad regeringen vælger, kan kun fremtiden vise. Én ting står dog klart: Dansk Jernbaneforbund vil følge processen nøje og fortsat arbejde for stabile rammer og stærke lokalbaner i hele Danmark.
På vores hjemmeside kan du finde videoer fra de tre regioner, hvor politikerne kort sætter ord på deres opbakning til
Anders G. Christensen (V), nyvalgt regionsrådsformand for Region Midtjylland
Nyt år, nye opgaver
Af Thomas La Cour, Stationsbetjent Foto: Thomas la Cour og Simon Bauer
Julen er traditionernes tid. Du behøver ikke være lige begejstret for dem alle. Selv har jeg alle dage haft det lidt stramt med julefrokoster, fordi den fede mad sjældent siger mig så meget. Hele decembers fokus på alkoholindtag har heller ikke været noget, jeg har stemplet ind på. Jeg har aldrig rigtig syntes, at de to-tre eller fire dage med tømmermænd er den ene muntre rus værd.
Jeg var heller ikke den store fan af at skrive julekort. Min håndskrift er tæt på ulæselig, og jeg får hurtigt skrivekrampe. Jeg kunne dog godt lide at bringe dem ud, da jeg i forne tider var ansat i Post Danmark. Rød uniform og omdeling på juleaftensdag. De sidste julekort kom ud igennem snedriverne, og små forventningsfulde julebørn stod klar i døråbningerne, når den røde post heroisk vadede igennem driverne. Det var nok ikke sådan hvert år ved jul – men jeg husker det omtrent sådan.
Selvom nogle stærke traditioner med tiden uddør (de før så mange julekort er blevet kraftigt decimeret), er jernbanen en fast ramme for noget af det vigtigste, vi forbinder med julen: Hjemkomsten. Når forældre, bedsteforældre, døtre, sønner, børnebørn m.v. rejser hjem til jul.
Jeg holder meget af den stemning, der opstår blandt de rejsende i de sidste dage før juleaftensdag og dagene derefter. Hverdagens pendlerstress og –jag er afløst af store tasker med gaver, forventninger i øjnene og en del mere tålmodighed. Vi når det jo nok, selvom toget er forsinket.
Jeg mangler den oplevelse i år, hvor jeg som nævnt har været sygemeldt. Jeg slap så også for både J-dag og julefrokoster,
Tanker fra stationsbetjenten
Der er travlt på banen i december. Bagefter venter et nyt år, hvor du kan starte på en frisk – alt efter behov. Selv trækker jeg i arbejdstøjet og kaster mig over arbejdsmiljøet.
Thomas La Cour (1972) startede i april 2021 som stationsbetjent i DSB Stationsservice, Aarhus. Thomas skriver om stort og småt fra livet på og udenfor banen.
Klummen ”Tanker fra stationsbetjenten” er udtryk for skribentens egne holdninger, tanker og følelser i forbindelse med hans arbejdsliv som stationsbetjent i DSB
så det er ikke kun skidt at blive ramt af kritisk sygdom, når man gør rent på banegårde.
Men årets traditioner er også en slags milepæle på årshjulet. Ligesom vi skal igennem vinteren, før vi ser sommeren igen, skal vi også igennem decembers travlhed, før vi kommer ind i et nyt år. Januar er ganske vist min hademåned, fordi den er så lang, mørk, kold – og ressourcerne ofte er knappe. Men så kommer februar, der for det meste kun har 28 dage, og marts
er officielt en forårsmåned. Så starter det nye år for alvor. Et år, vi alle forhåbentlig har forventninger eller forhåbninger til. Lyset vender tilbage.
Selv trækker jeg snart i den orange og blå uniform igen. Vejle Station kræver min opmærksomhed. Jeg får en ekstra dimension i arbejdslivet, da jeg netop er blevet valgt til AMiR - arbejdsmiljørepræsentant - i DSB Stationsservice, region Jylland. I Saudi-Arabien er en amir en prins, men jeg planlægger at angribe opgaven med noget større ydmyghed.
Arbejdsmiljøet kan være en lidt overset faktor hos den enkelte medarbejder, selvom det er så utrolig vigtigt for et langt og godt arbejdsliv. Det er så let at vænne sig til forkerte løft eller at gå rundt og være lidt småsur hele tiden, fordi kommunikationen med kolleger eller ledelse ikke fungerer. Både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø skal plejes og passes som sarte planter. Der skal både frisk luft, lys og vand til.
Glædelig jul og godt nytår.
Hovedstadens Letbane er i drift
Efter måneder med forberedelser, testkørsler og tålmodig venten er Hovedstadens
Letbane endelig i drift. Åbningen blev mødt med glæde blandt kollegaerne og stor interesse fra borgerne – og allerede nu peger passagertallene på en markant succes. Men starten har også været præget af ulykker og tekniske udfordringer, som kollegaerne arbejder hårdt for at håndtere.
Den 26. oktober i år rullede
Hovedstadens Letbane ud af startblokkene. Det skete under pomp og pragt, masser af nysgerrige borgere og en feststemning, som kun opstår, når noget længe ventet endelig bliver til virkelighed. Og ventetiden har været lang. For kollegaerne, der i månedsvis har arbejdet med testkørsel, procedurer og forberedelser, var det en stor dag: Nu kører letbanen i rigtig drift.
På åbningsdagen tog 15.000 passagerer turen med den nye letbane – et tal, der oversteg alle forventninger. Det var
et tydeligt billede på den store interesse og de endnu større forhåbninger, som omverdenen har til Danmarks nyeste kollektive trafikprojekt.
En ny rygrad i hovedstadens trafik Første etape, strækningen fra Ishøj til Rødovre Nord, er nu åbnet. Herfra fortsætter arbejdet mod anden etape fra Rødovre Nord til Lundtofte, som forventes at stå klar i sommeren 2026. Når sporet i hele sin længde åbner, kommer letbanen til at binde store dele af hovedstadsområdet sammen på en ny måde – og give tusindvis af borgere
et hurtigere, grønnere og mere stabilt alternativ til bilen.
Kollegaerne på letbanen lægger heller ikke skjul på, hvor stort et skifte det er at gå fra testdrift til regulær kørsel. Mange oplever det som en kæmpe forløsning, endelig at kunne levere det, de er sat i verden for – nemlig at transportere rigtige passagerer. Derfor er der en sand stolthed blandt alle kollegaerne.
Al begyndelse er svær
Men opstarten har også haft sine mørkere sider. Letbanen har desvær-
Af Simon Bauer
re været involveret i flere ulykker, herunder enkelte alvorlige. Det præger naturligvis både kollegaerne og det daglige arbejde.
Samtidig er det et velkendt mønster, når en letbane introduceres i tæt bytrafik, at det tager tid for bilister, cyklister og fodgængere at vænne sig til et nyt, stort og lydsvagt køretøj. Den samme erfaring har man set både i Aarhus, Odense og i udlandet.
Oveni ulykkerne har driftsstarten også budt på en række tekniske børnesygdomme. Det er heller ikke uventet, når et helt nyt system med nyt materiel, nye signaler og nye procedurer skal sættes i drift. Men det kan mærkes på ressourcerne. Der er dage, hvor kollegaerne slukker mange ildebrande – men de står sammen om det.
Kollegaerne oplever heldigvis en stærk holdånd, hvor man hjælper hinanden, deler erfaringer og står last og brast i pressede situationer.
En bragende passagersucces allerede fra dag ét
Selvom udfordringerne fylder, er det lyspunkterne der for alvor brænder igennem. Og ét lyspunkt skinner ekstra kraftigt: Letbanen har fået en langt stærkere start end forventet.
En måned efter åbningen viser de første tal, at i gennemsnit ca. 5.600 passagerer rejser med letbanen på en hverdag. Det er hele 60 procent mere end forventet i det første halve år, hvor prognosen lød på omkring 3.500 daglige passagerer.
Det betyder, at letbanen ikke blot er kommet godt i gang – den er blevet en integreret del af hverdagen i rekordfart.
Borgerne har taget letbanen til sig. Hvis man kigger sig rundt i letbanen, ser man skoleelever, pendlere, ældre og alle mulige andre. Drømmen om en kollektiv transportløsning til alle er dermed allerede indfriet.
En lovende fremtid
Meget tyder på, at Hovedstadens
Letbane bliver præcis den succes, som mange håber på. Den vil udvikle sig, vokse og finde sin plads i trafiksystemet, efterhånden som hele strækningen åbner frem mod sommeren 2026.
Og selvom begyndelsen har været hård, er optimismen intakt. Al begyndelse er svær. Men når man mærker engagementet og ser de foreløbige passagertal, er der faktisk ikke tvivl: Letbanen bliver en gevinst – både for kollegaerne og passagererne.
Når du er medlem af TJM Forsikring, hjælper du børn ud af mistrivsel
Juleferien er for de fleste en tid med varme, nærvær og fællesskab. Men for de børn, der bliver mobbet eller føler sig helt alene, findes der ingen julefred. Alt for mange børn kæmper med mistrivsel – også lige nu. Som kunde i vores forsikringsselskab TJM Forsikring er du med til at gøre noget ved det. Gennem TJM’s støtte til Julemærkehjemmene hjælper du børn ud af ensomhed og ind i nye fællesskaber, hvor de igen kan mærke håb, tryghed og troen på sig selv.
Af Simon Bauer
For mange af Dansk Jernbaneforbunds medlemmer er TJM Forsikring det naturlige valg. Men langt de færreste ved, at deres medlemskab faktisk rækker meget længere end til en god og tryg forsikringsaftale. TJM Forsikring er nemlig ejet af Interesseforeningen – og det er en del af overskuddet herfra, der gør det muligt at støtte en række vigtige sociale indsatser, blandt andet Julemærkehjemmenes arbejde for børn i mistrivsel.
Det betyder, at alle, der er kunde i TJM Forsikring, helt automatisk er med til at give børn i Danmark en ny start. En start uden mobning, uden ensomhed og med troen på, at de er gode nok.
Julemærkehjemmene hjælper ensomme børn
Hvert år får omkring 1.000 børn et ophold på et af landets fem Julemærkehjem. Det er børn, som er blevet mobbet, føler sig udenfor, kæmper med ensomhed eller har mistet troen på sig selv. Julemærkehjemmene skriver selv:
“På Julemærkehjemmene hjælper vi børn, der bliver mobbet, er ensomme eller ikke tror, de er gode nok. For mange bliver opholdet starten på en ny og lysere hverdag.” fortæller Julemærkehjemmene på deres hjemmeside. Og resultaterne taler deres tydelige sprog:
❤ 4 ud af 5 børn oplever, at mobningen stopper
❤ 7 ud af 10 får genopbygget troen på sig selv
❤ 9 ud af 10 føler sig ikke længere ensomme
For mange børn betyder et ophold også noget helt særligt: De får deres allerførste ven.
Forbundsformand Preben S. Pedersen på besøg på Julemærkehjemmet i Roskilde
Fundamentet bag Julemærkehjemmenes arbejde Julemærkehjemmenes pædagogiske tilgang bygger på tre grundsten: nærvær, tryghed og fællesskab. Børnene møder voksne, der ser dem, lytter til dem og hjælper dem med at få øje på deres egne styrker. De lærer at indgå i fællesskaber, at tro på sig selv – og at sunde vaner og struktur i hverdagen giver energi og mod.
Indsatsen strækker sig over et halvt år og sker i tæt samarbejde med barnets familie, skole, kommune og andre vigtige voksne omkring barnet. Målet er varige positive forandringer – ikke kun under opholdet, men også i tiden efter.
Sammenhold betaler sig
Det er noget særligt ved at være med i et forsikringsfællesskab, der tager samfundsansvar alvorligt. TJM Forsikrings støtte til Julemærkehjemmene giver hundredvis af børn en håndsrækning, som kan ændre deres livsbane.
Det kan vi godt være stolte af. Og alle vi TJM kunder fortjener at vide, at vores forsikringsvalg gør en forskel – helt konkret, helt mærkbart og helt menneskeligt.
Generalforsamlinger 2026
LPO DB CARGO – LOKALGRUPPE FREDERICIA
Tid: Lørdag den 10. januar 2026 kl. 14.00
Sted: Lokalerne under stationsbygningen
Øvrige oplysninger:
Tilmelding til spisning til Jess.
Kontaktperson / Med venlig hilsen:
Jess – tlf. 25 43 84 05
LPO DSB – LOKALGRUPPE ESBJERG
Tid: Tirsdag den 27. januar 2026 kl. 14.00
Sted: Restaurant Posten, Torvet 20, 6700 Esbjerg
Øvrige oplysninger:
• Dagsorden jf. vedtægter
• Forslag til vedtægtsændringer senest 14.12.2025
• Øvrige forslag senest 13.01.2025
• Kaffe/te og kage
• Pensionister velkomne (egenbetaling 100 kr.)
• Sidste tilmelding 19. januar 2026
• Menu: Bolognese eller Postens burger + én genstand
• Materiale sendes på DSB-mail
Kontaktperson / Med venlig hilsen:
Per Bjarne Baden
LPO DSB – LOKALGRUPPE FREDERICIA
Tid: Tirsdag den 20. januar 2026 kl. 13.00
Sted: 3F, Venusvej 32, 7000 Fredericia
Øvrige oplysninger:
• Dagsorden og tilmeldingsliste opsættes lokalt
• Tilmelding nødvendig til spisning
• Pensionister velkomne
Kontaktperson / Med venlig hilsen:
Martin Rye, Lokalgruppekasserer
Mail: maryha@dsb.dk
LPO DSB – LOKALGRUPPE KALUNDBORG
Tid: Onsdag den 28. januar 2026, kl. 14.00–ca. 18.00
Sted: 3F Kalundborg, Nytorv 8, 1.1, 4400 Kalundborg
Øvrige oplysninger:
• Efterfølgende spisning, pensionister velkomne
• Tilmelding til spisning senest 20. januar
– via liste på stuen eller tlf. 24682651 (Simon)
• Forslag senest 14. januar 2025
• Dagsorden udsendes på mail
• Tilmeldingsliste opsættes midt i december Kontaktperson / Med venlig hilsen: Bestyrelsen, LPO Kalundborg
LPO DSB – LOKALGRUPPE KØBENHAVN
Tid: Torsdag den 22. januar 2026 kl. 15.00
Sted: TR-huset, Bjerregårdsvej 16, 2500 Valby
Øvrige oplysninger:
• Spisning efter mødet
• Tilmelding via LPO-DSB-KH@DJTR.dk
• Forslag til vedtægtsændringer: senest 1. januar 2025
• Øvrige forslag: senest 15. januar 2026 kl. 08.00
• Forbehold for ændringer Kontaktperson / Med venlig hilsen: Thomas Knudsen
LPO DSB – LOKALGRUPPE ODENSE
Tid: Torsdag den 29. januar 2026 kl. 13.30
Sted: Hjallese Forsamlingshus, Hjallesegade 31, 5260
Odense S
Øvrige oplysninger:
• Sen julefrokost kl. ca. 18.00
• Egenbetaling 100 kr. (MobilePay 1164KD)
• Pensionister velkomne (tilmelding via tlf.)
• Dagsorden opsættes senest 22. december 2025
Kontaktperson / Med venlig hilsen:
Kent L. Jensen
LPO DSB – LOKALGRUPPE TINGLEV
Tid: Torsdag den 5. februar 2026 kl. 12.45
Sted: Hotel Røde-Kro, Vestergade 2, 6230 Rødekro
Øvrige oplysninger:
• Efterfølgende spisning, pensionister velkomne
• Tilmelding senest 2. februar via liste eller mail: evv@ dsb.dk
Kontaktperson / Med venlig hilsen: Errol Vestergaard
LPO NÆSTVED
Tid: Fredag den 23. januar 2026 kl. 13.00
Sted: Metalhuset, Åderupvej 12, 4700 Næstved
Øvrige oplysninger:
• Forslag senest 09.01.2026
• Vedtægtsændringer senest 02.01.2026
• Forplejning & fællesspisning
• Tilmelding på opslagstavlen
• Pensionister velkomne (egenbetaling 150 kr.)
Kontaktperson / Med venlig hilsen: Eivind Jæger
LPO NYKØBING FALSTER
Tid: Onsdag den 4. februar 2026 kl. 10.00
Sted: Nærmere info følger
Øvrige oplysninger:
• Pensionister velkomne
Kontaktperson / Med venlig hilsen: Jesper Møller Frandsen – 2468 0546
TPO DSB – LOKALGRUPPE FREDERICIA
Tid: Onsdag den 4. februar 2026 kl. 12.30
(Repræsentationsforeningen: kl. 12.00)
Sted: Festlokalet, Lumbyesvej 2, 7000 Fredericia
Øvrige oplysninger:
• Fagligt oplæg
• Tilmeldingsliste på tjenestestedet
Kontaktperson / Med venlig hilsen:
Bo Willestofte – 2468 6912
Mikael Fobian – 2468 2082
Kim Stewen – 2468 2590
TPO Lokalgruppebestyrelsen Fredericia
TPO LOKALGRUPPE AARHUS
Tid: Torsdag den 5. februar 2026 kl. 13.15
Sted: Mødegangen på Aarhus H
Øvrige oplysninger:
• Afsluttes med spisning og lidt til halsen på Restaurant
Flammen
Kontaktperson / Med venlig hilsen:
Søren Juhl
TPO NYKØBING FALSTER – OMRÅDEGRUPPEMØDE
Tid: Torsdag den 29. januar 2026 kl. 14.00
Sted: Depotet, mødelokale 156, stuen
Øvrige oplysninger:
• Efterfølgende spisning med tilmelding
Kontaktperson / Med venlig hilsen: Diana Rylund
Bilforsikring
Husforsikring
KORT NYT: FAGLIGE SAGER
Nyt fra de faglige sekretærer og juristen
UDBETALING AF TILLÆG FOR ARBEJDE PÅ FORSKUDTE TIDERR
På en arbejdsplads blev det opdaget, at der ikke var blevet udbetalt tillæg for både aften- og søndagsarbejde – selv om der faktisk blev arbejdet en søndag aften. Arbejdsgiver havde behandlet tillæggene som et ”enten-eller”-tillæg i stedet for et ”både-og”-tillæg.
Det anfægtede vi naturligvis. Gennem den gode dialog og de stærke relationer mellem forbundet og ledelsen anerkendte arbejdsgiver hurtigt, at udbetalingen ikke var sket i overensstemmelse med overenskomsten.
Dermed slap vi for at bruge det formelle konfliktsystem og tage den lange vej gennem lokale forhandlinger, mæglingsmøde, organisationsmøde og i sidste ende en faglig voldgiftssag – en proces, der kan strække sig over flere år.
Hurra for godt samarbejde! Vi håber, at udbetalingen af de manglende tillæg med tilbagevirkende kraft kan være med til at forsøde juletiden for de berørte.
FOR MEGET LØN UDBETALT
Et medlem havde over en længere periode fået udbetalt en højere løn, end han var berettiget til, fordi arbejdsgiveren ikke havde registreret en ændring i arbejdstiden korrekt. Selvom det er uhensigtsmæssigt – og selvom medlemmet ikke nødvendigvis havde opdaget fejlen – er udgangspunktet, at for meget udbetalt løn skal betales tilbage.
Det er medarbejderens ansvar at tjekke sin lønseddel hver måned og reagere, hvis noget ikke ser rigtigt ud. Kun i helt særlige tilfælde, f.eks. når der er tale om meget små beløb eller fejl, der er særligt svære at gennemskue, kan der gøres undtagelser fra dette udgangspunkt.
Forbundet anbefaler derfor altid, at man gennemgår sin lønseddel grundigt og ved tvivl kontakter sin tillidsrepræsentant eller arbejdsgiver. Hvis en fejl har stået på i længere tid, kan tilbagebetalingsbeløbet blive betydeligt. I sådanne tilfælde kan tillidsrepræsentanten hjælpe med at indgå en aftale om afdragsordning over en længere periode – hvilket også var løsningen i den nævnte sag.
FORBUNDETS POLITIANMELDELSE AF DELTAGERE I ”TIL MIDDAG HOS”
Som led i TV3-programmet Hjemme hos blev nogle deltagere filmet, mens de gik langs og over et jernbanespor. Det strider mod Jernbaneloven, sender et helt forkert signal – og er i øvrigt meget farligt. Forbundet valgte derfor at politianmelde både deltagerne, produktionsselskabet og dets medarbejdere.
Sagen har været længe undervejs, blandt andet fordi én af de anmeldte var omfattet af den parlamentariske immunitet, som følger af Grundlovens § 57. Nu har politiet og Statsadvokaten imidlertid afsluttet sagen efter en række vidneafhøringer.
Alle anmeldte er blevet kendt skyldige i forseelsen, og der er udstedt bøder på mellem 1.000 og 10.000 kr. Det vigtigste er dog, at sagen entydigt fastslår, at sikkerhedsreglerne altid skal overholdes – uanset om man som borger kender detaljerne i dem eller ej.
Book din ferie nu, og få meget mere for pengene med Plus Kort.
PlusSommerhus.
PlusFerie.
Skal du nyde ferien i udlandet? Så book en rejse med Apollo Rejser. Her venter ekstra gode ferieoplevelser for hele familien.
3-5 %
Lej alt fra villaer med egen pool i sydens sol til skønne danske sommerhuse med havudsigt hos NOVASOL.
6-10 %
PlusFeriebolig.
Book den næste ferie hos Landfolk. De har over 5.000 håndplukkede unikke feriehuse i høj kvalitet med naturskøn beliggenhed.
8 %
Hent appen, og se endnu flere gode rabatter og tilbud
ARBEJDSSKADE ERSTATNINGS BAROMETER
Hurtig kontakt gør hele forskellen
Hvis du har brug for forbundets hjælp i forbindelse med en arbejdsskade, et arbejdsrelateret overfald eller noget tredje arbejdsskade-relateret, er det afgørende, at du hurtigt tager fat i Mikael.
Vi har desværre flere eksempler på at gode kollegaer ikke for taget hurtigt nok fat i os, og vi derfor ikke kan hjælpe. Så hermed nok en appel om at få alt arbejdsskaderelateret skubbet ind til Forbundet/Mikael hurtigt.
Medlemmer Erstatningstype Kapital erstatning Løb.erstat.
Tilkendt tilskadekomstpension
17 Erhvervsevnetab (kapital)
12 Erhvervsevnetab (løbende) 83.973,00
1 Behandlinger 3.297,98
23 Varigt mén 1.954.160,18
Privat forsikring
9 Via Advokat Bjørst
Svie smerte - tabt arbejdsfortjeneste
4 Via Advokat Elmer 3.604.029,00
Asbest aftale
Forhøjet Folkepensions alder
Samlede erstatninger pr.1. oktober 2025
Da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.
Mikael Kristensen
på 3613 2514
Tak til Danmarks mest loyale kunder
Økonomi handler ikke om tal, men om tillid. For 5. år i træk er Lån & Spar
kåret som banken med Danmarks mest loyale kunder. Hele 85 % af vores kunder vil vælge os igen, ifølge BrancheIndex Bank 2025.
Er du medlem af Dansk Jernbaneforbund – men ikke kunde i Lån & Spar?
Lån & Spar er skabt af – og for – de fagforeninger, der ejer os. Derfor kan du som medlem af Dansk Jernbaneforbund få særlige fordele, som du ikke finder andre steder, blandt andet Danmarks højeste rente på lønkontoen.
Se alle fordelene på lsb.dk/djf, eller ring 3378 1960
JUBILÆER I DANSK JERNBANEFORBUND
Januar
25-ÅRS JUBILÆUM I DANSK JERNBANEFORBUND
Depotservicemedarbejder, Steen Lindekilde Eriksen, Klargøring S-banen
Banehåndværker, Dannie Beierholm, Banedanmark, Spor Øst
Lokomotivinstruktør, Eigil Snigaard Jensen, LKI gruppen
Lokomotivfører, Anders Frese Carlsen, DSB København
Lokomotivfører, Søren Kristensen, DSB S-tog
Lokomotivfører, Erik Hallkvist, DSB S-tog
40 ÅRS JUBILÆUM I DANSK JERNBANEFORBUND
Stationsbetjent, Dan Kirchhoff, DSB Klargøring Kastrup
Stationsbetjent, René Berthelsen, DB Cargo Fredericia
Togpersonaleleder, Lars Kyhn Mortensen, TGI gruppen
Togpersonaleleder, John Seehuusen Larsen, TGI gruppen
Regnskab 2024
Februar
25-ÅRS JUBILÆUM I DANSK JERNBANEFORBUND
Depotservicemedarbejder, Jens Jørgen Normann Jensen, DSB Vedligehold Taastrup
Lokomotivfører, Jørgen Luxhøj Larsen, GoCollective, Struer Togfører, Ahmed Karakhi, DSB København H
Sikringsmontør, Christian Frank, Banedanmark Infrastruktur Strøm
Togfører, Peter Rasmussen, DSB København H
Togfører, Brian Væver, DSB København H
Togfører, Christina Assendrup Vig, DSB København H
40 ÅRS JUBILÆUM I DANSK JERNBANEFORBUND
Togfører, Carsten Andy Andersen, DSB Kalundborg
Kørestrømsmontør, Arne Thomsen, Banedanmark Strøm & Signal (Kørestrøm)
Stationsbetjent, Gert Wortmann, DB Cargo Terminaler, Fredericia
Togfører, Claus Larsen, DSB Fredericia
Af- og nedskrivninger (282.000) (282.000)
Forslag til resultatdisponering
Overført til egenkapital
PENSIONISTSEKTIONEN
Tillæg for DJ Pensionisternes Sektion. Se mere på DJ’s hjemmeside: www.djf.dk Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder
Formand:
Ingelise Klavsen
Nørrebrogade 109, 4.3 7000 Fredericia
Telefon 28 78 35 19 tgf.ik@djtr.dk
Kasserer: Lena Ulriksen
Houmannsgade 53 st.th.
8700 Horsens
Tlf: 2266 90 50
Mail: lenalu53@djtr.dk
Journalist:
Gunnar Lomborg
Stengårdsalle 12, 3480 Nødebo
Tlf. 20 12 66 17 gun@aegir.dk
Alle henvendelser vedr. adresseændringer skal rettes til:
Dansk Jernbaneforbund
Søndermarksvej 16, 2500 Valby
Telefon 36 13 25 00
Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund.
Stof til Pensionistsektionens sider skal sendes til Gunnar Lomborg.
Deadline for næste nummer: 19. januar 2026 (Omdeles i uge 7)
JULEHILSEN FRA FORMANDEN
Tid, hvor blev du af
Sådan synger vi i en af de sange. som vi synger til vores møder i lokalgruppe Fredericia, og jeg må nok sige at det bliver mere aktuelt med alderen. Da vi var børn, føltes det, som om et år var endeløst, og nu har vi kun lige fjernet julepynten, før den skal hænges op igen.
Derfor gælder det for os alle om at forsøge at få det bedste ud af den tid vi har. Selv om der kan være svære stunder, så er der så mange tilbud rundt om i landet som man har mulighed for at deltage i. Det kan være svært at møde op i en gruppe for første gang, så derfor skal der lyde en opfordring herfra, til at man tager sin nabo, eller andre der sidder alene, under armen og lader dem deltage i de aktiviteter man selv deltager.
Ligeledes skal der lyde en opfordring til dem, der selv sidder i en bestyrelse, om at være opmærksom på, at når der kommer nye skal de føle, at de er velkomne. Ensomhed er noget af det, der virkelig kan være tungt at bære, og ikke bare forkorter det ens liv, men det betyder også meget for livskvaliteten.
Ikke det bedste år at se tilbage på Jeg vil også benytte lejligheden til at tage et tilbageblik på 2025. Det blev ikke det år, vi kan se tilbage på med den største glæde. Krig og ufred hersker omkring os, og utrygheden breder sig.
Det gør det heller ikke bedre, at inflationen stiger fra måned til måned, og at pensionerne slet ikke kan følge med. Hvem der skummer fløden på prisstigningerne, er ikke til at gennemskue, men man kan ikke lade
være med at tænke på gullaschbaronerne, som under 1. Verdenskrig blev hovedrige på andres ulykke. Vi kan kun håbe på, at tjenestemandspensionen får et ordentlig løft ved overenskomstforhandlingerne til foråret.
Tak til alle medlemmerne
Jeg vil benytte lejligheden til at sige tak til alle dem, der har deltaget i vores arrangementer i 2025. Det er dejligt, at så mange slutter op når vi inviterer, og det er dejligt at høre, hvordan snakken går lige fra start. Vi var 350 til stormødet i Korsør, men der er plads til flere, så meld jer bare til.
Hermed glædelig jul og godt nytår til jer alle. På gensyn i 2026.
Venlig hilsen
Ingelise Klavsen
Formand, DJ Pensionisternes Sektion
Fra globetrotter til kriseparat
Lokalgruppe Nordvestsjælland kom i oktober ud på en spændende rejse med forfatter mm Kim Greiner, som er en erfaren togrejsende, fortæller Ketty Worm Laursen fra Lokalgruppen.
Med lysbilledforedraget “ Eventyrlige rejser gennem fem verdensdele”, steg vi på den Transsibiriske Jernbane til Beijing og videre gennem flere lande i Asien.
Gennem det sydlige Afrika med luksustog, tværs over Canada i sovevogn med panoramavinduer, og nåede en tur til Ukraine, inden landet blev angrebet. En fantastisk tur, som nok kunne give udlængsel. Kim udloddede en af sine bøger, og der var gang i salget af rejsefortællinger i nedskrevet form.
i november havde vi besøg af Beredskabsforbundet, som med små filmklip, quiz og gode råd førte os igennem anbefalingerne til et hjemmeberedskab.
“Kriseparat… klar dig selv i 3 døgn” er et af mange kurser, som Beredskabsforbundet tilbyder gratis. Selvom vi har en alder, hvor vi tydeligt husker snevintre og stormfloder i 1970’erne, var det en øjenåbner for flere, som måtte hjem og tjekke “fjernlageret”.
Gem mandelgaven godt
Man skal passe på med, hvor man gemmer mandelgaven – især hvis den kan drikkes. Det måtte de erfare til en julefrokost i Nyborg, fortæller Karin Petersen
Nyborg gruppen holder til på Bastionen og i havestuen står et klaver hvor jeg satte 1 flaske snaps som mandelgave.
-Snakken og hyggen var høj, og da vi nåede til ris a la mande’n og jeg skulle give mandelgaven, var den væk. Ham der havde købt den, havde ikke forstået det var mandelgaven, så da vi gik tør for snaps, så han den flaske der stod på klaveret, tog den og gik bordet rundt. Da han nåede vinderen var den tom , så efter en lille forhandling gik vedkommende med til vi fandt noget andet.
-Herefter har vi gemt mandelgaven et andet sted, fortæller Karin Petersen fra Nyborg Lokalgruppe.
Det sker
Fredericia
Alle arr. på 3F Venusvej 32
Torsdag den 8. januar 2026 kl. 13.30: Banko. Vi spiller om gavekort fra Salling Group. (Netto og Føtex). 10 kr. pr. kort. Puljebanko 30 kr.
Kaffe og brød 30 kr.
Torsdag den 22. januar kl. 13.30: Musik. De glade musikanter fra Vamdrup kommer og underholder. Kaffe og brød 30 kr.
Torsdag den 5. februar kl. 13.30: Foredrag. Per Skovsen kommer og fortæller om det gamle Fredericia. Kaffe og brød 30 kr.
Torsdag den 19. februar kl. 13.30: Foredrag. Bedemand Lene Mønsted kommer og fortæller om bedemandens arbejde. Kaffe og brød 30 kr.
Torsdag den 5. marts kl. 13.00: Spisning. Generalforsamling. Før generalforsamlingen serveres buffet, samt 1 øl og 1 snaps. Under generalforsamlingen serveres kaffe og småkager. Tilmelding ved betaling kr. 200,- indbetales senest 23/2 på Mobil Pay 61 28 79 61 eller på konto 1551 / 8610485759
Torsdag den 19. marts kl. 13.30: Hygge. Kaffe og brød 30 kr.
Horsens
Torsdag den 8. januar 2026 kl. 9.30: Kaffe, rundstykker og en lille én. Årets nye program udleveres.
Lena Ulriksen. Tlf. 2266 9050. Mail: lenalu53@gmail.com
Ole Lund. Kongensgade 8, 8700 Horsens. Tlf. 61848460. Mail: olelund@stofanet.dk
Korsør
Bestyrelsen ønsker alle medlemmer i Korsør og Dansk Jernbane Forbund en glædelig jul og et godt nytår.
I bestyrelsen, her i Korsør, er julefreden endnu ikke indtruffet, men vi arbejder på et nyt og spændende program, for det første halvår af 2026.
Vi forventer at udsende programmet i løbet af december. Vi har fået en ny bank, som fremtidige betalinger skal ske til. Vores nye bank er Lån og Spar Bank, og kontonummeret er reg. nr. 0400 - 4033160807.
På bestyrelsens vegne Bo Jørgensen
København
Mandag den 12. januar 2026 kl. 10:30: Filmdag. Vi ser en af de af de nyeste film, f.eks. Madklubben 2 eller Downton Abbey og derefter en god frokost. Pris: 175,- kr.
Mandag den 9. februar kl. 11:00: Foredrag el.lign. endnu ikke endeligt fastlagt.
Efterfølgende frokost. Pris 175.- kr. Begge disse arrangementer er på Ellebjerg, Blushøjvej 1, Valby. Mandag den 9. marts: Generalforsamling, men herom mere i næste nummer af bladet.
Desuden opfordres vores medlemmer til at tilmelde betaling af foreningskontingentet til betalingsservice (PBS). Hvis man vil modtage vores nyhedsbrev, så send din mailadresse til: malling@djtr.dk Tilmelding til:
Birgit Aanæs, jernbanepensionisterne@gmail.com telefon: 27342328
Søren Malling, malling@djtr.dk telefon: 61606122
Beløbet bedes indbetalt på bankkonto: 5379 0000610291.
Nordvestsjælland
Vi mødes den 2. tirsdag i hver måned.
Tirsdag den 13. januar 2026: Musik og sang ved John og HC. Vi mødes til frokost 12.30 i Mårsø Område Center. Pris 250.
Tirsdag den 10. februar kl. 12.30: Mårsø Område Center. Frokost og derefter bankospil med fine præmier. Kaffe og kage.
Pris 120 kr.
Tirsdag den 10. marts: Generalforsamling. Mårsø Område Center. Vi mødes til frokost 12.30. Derefter den årlige generalforsamling hvor foreningen er vært for frokost m.m. Dagsorden udsendes inden mødet.
Nyborg
Tirsdag den 6. januar 2026 kl. 14.00: Banko. Præmier gavekort. Tilmelding til generalforsamling er nødvendig pga. smørrebrødet.
Tirsdag den 20. januar kl. 12.00: Generalforsamling. Dagsorden iflg. Vedtægterne. Efter generalforsamlingen er klubben vært ved to skiver franskbrød –en med rullepølse og en med ost – samt et glas øl, vand eller vin samt kaffe og kage.
Tirsdag den 3. februar kl. 14.00: Banko. Præmier gavekort.
Tirsdag den 17. februar kl. 12.30: Banko. Præmier gavekort.
Tirsdag den 3. marts kl. 14.00: Banko. Præmier gavekort.
Tirsdag den 17. marts kl. 14.00: Banko. Præmier gavekort. Tilmelding til forårsfest, egenbetaling kr. 100,00.
Næstved
Fredag den 30. januar 2026 kl. 13.00: Foredrag - emne ikke fastlagt endnu
Fredag den 27. februar 2026 kl. 13.00: Generalforsamling og hygge
Fredag den 27. marts kl. 13.00: Bankospil
Er du DJ-medlem og bor i området Sydsjælland og kunne tænke dig at være med, så kontakt:
Formand Lena Antoft - nae.pens@ gmail.com eller telefon 42391609 Der vil forud for disse møder blive sendt information til hvert enkelt medlem på mail.
Odense
Mandag den 12. januar 2026 kl. 13.30: Banko, kaffe og lotteri. Gæstebetaling 25 kr.
Mandag den 26. januar kl. 11.00: Generalforsamling med efterfølgende spisning. Specielt opslag udsendt til medlemmerne.
OPRÅB! Til generalforsamlingen er der to der forlader bestyrelsen, og så er vi kun tre tilbage i bestyrelsen. Det betyder at hvis vi ikke finder tre medlemmer der vil træde ind i bestyrelsen, må vi lukke lokalgruppen. Det er trist, men det har jo ligget i kortene gennem de sidste 5 – 10 år. Lad os se til generalforsamlingen.
Mandag den 9. februar: AFLYST – vinterferie
Mandag den 23. februar kl. 13.30: Foredrag. Specielt opslag udsendes til medlemmerne
Mandag den 9. marts kl. 13.30: Banko, kaffe og lotteri
Mandag den 23. marts kl. 13.00: Fællesspisning – Specielt opslag udsendes til medlemmerne
Ringsted
Mandag den 15. december kl. 13.00: Julehygge.
Møderne holdes på Danhostel kl. 14,00. Sct. Bendtsgade 18, 4100 Ringsted. Husk tilmelding til Flemming senest torsdag før mødet på tlf. 52239797 elle på mail djaloph@djtr.dk. Er der nogle DJ- medlemmer, der bor i området, og kunne tænke dig at være med, så kontakt formand Flemming Aloph-Jensen på mail djaloph@djtr.dk
Struer
Mandag den 12. januar 2026. kl. 14.00: Pladespil og amerikansk lotteri.
Kaffe og socialt samvær.
Mandag den 26. januar kl. 14.00: Pladespil og amerikansk lotteri.
Kaffe og socialt samvær.
Mandag den 9. februar kl. 14.00: Pladespil og amerikansk lotteri. Kaffe og socialt samvær.
Mandag den 23. februar kl. 13.00: Generalforsamling. Dagsorden iflg. Lovene. Tilmelding senest fredag den 13. februar.
Mandag den 9. marts kl. 14.00: Pladespil og amerikansk lotteri.
Kaffe og socialt samvær.
Mandag den 23. marts kl. 14.00: Pladespil og amerikansk lotteri.
Kaffe og socialt samvær.
Ret til ændringer forbeholdes. Arrangementerne foregår i lokale 1, i Aktivitetscentret i Skolegade 5, Struer, hvis intet ikke andet er anført. (indgang fra skolegården.)
Med venlig hilsen Bestyrelsen
Aalborg
Vi ønsker alle et godt nytår og starter igen:
Tirsdag den 20. januar kl. 13.30: I Trekanten, Lokale 3, Aalborg Øst Jonna og Jørgen Fristrup viser billeder og fortæller om deres sejlads til Sct. Petersborg. som omhandler andre interessante steder end dem vi hørte om da vi var Østersøen rundt.
Vi har brød og kaffe klar!
Tirsdag den 17. februar. Kl. 13.30: i Trekanten, Lokale 3, Aalborg Øst Bankospil med gevinster til rækken og pladen fuld. Igen i år vil der være forskellige gevinster med slik ved rækken fuld, samt vin (til børn dog lidt større poser slik) ved pladen fuld. Børn skal ikke betale den første plade, mens vi voksne skal betale 25 kr. for 2 plader, øvrige plader til 5 kr. pr. stk.
Vi har brød og kaffe klar!
Tirsdag den 17. marts kl. 13.30: Trekanten, Lokale 3, Aalborg Øst.
Generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtægterne.
Vi har brød og kaffe klar.
Husk betaling ved tilmelding via Mobilepay til det nummer du tilmelder hos, eller bed Benny (20 12 90 81) om bankkontonummer til overførsel af beløbet HUSK NAVN i besked til modtager!
Pensionistsektionen
Vigtige møder:
Lukket møde Sønderjylland 20. januar 2026
Pensionistkursus: 20-22 april
Sektionsmøde Odense 20. maj 2026
Lukket møde Fredericia 23 september.
Pensionistkursus 5-7 oktober
Fede Finn bød op til dans i Korsør
Der er mange gode grunde til at være medlem af Dansk Jernbaneforbunds Pensionistsektion: Holde kontakten til faget, møde gamle kollegaer, hyggeligt samvær og udflugter i lokalgrupperne og meget andet. Men skulle man alligevel mangle en god grund til at melde sig ind, så skal man bare tage med til det årlige Stormøde i Korsør.
Tekst Gunnar Lomborg
Fotos: Gunnar Lomborg og Else Svoller-Petersen
Ide senere år har Pensionistsektionen krydret de årlige
Stormøder med toppen af dansk popmusik – både Tørfisk, Kandis-Johnny og Kim & Hallo har været forbi - og det har i den grad fået deltagerantallet til Stormøderne til at stige. I år var ingen undtagelse. Mere end 350 jernbanepensionister havde taget turen til Korsør for at høre Fede Finn og Funny Boyz spille op til dans, så der blev slået en rekord.
Glem genvordighederne for en stund
Men først bød lokalformand Gert Schjønning velkommen, der blev sunget en sang og så tog formand for Pensionist-
sektionen, Ingelise Klavsen ordet for at give en status på situationen.
-Det er en glæde at vi kan samles så mange gamle kollegaer til en hyggelig dag, her i en tid hvor overskrifterne skriger om en verden i krig og krise. Lad os glemme alle genvordighederne for en stund, og hygge os i hinandens selskab, indledte hun.
Hun fortalte lidt om bestyrelsens arbejde med at varetage medlemmernes interesser, om overenskomsterne og om, hvor svært det er at få pensionisternes krav igennem, og om
samarbejde med forbundet, hvor Ingelise og Poul-Christian Svoller- Petersen i oktober havde møde med forbundsledelsen.
-Der sker jo en hel del på vores gamle arbejdsplads. Efter at trafikministeren har fyret den største private aktør på jernbanen, er der ingen der rigtig ved hvad der skal ske. Det er amatøragtigt at ministeren ikke har en plan klar, før han melder fyringen ud i pressen. Lærer den mand da aldrig af sine fejl? spurgte formanden.
Lokalforeningerne mangler aktive
Hun fortalte om stormødet og om de lukkede møder, som næste år holdes i Sønderjylland og i Fredericia. Ingelise Klavsen fortalte også om frikortene, som nu skal fornyes på en ny måde, og at man skal vælge mellem det traditionelle plastickort eller en app.
-Det går desværre tilbage med lokalforeningerne. Der er ikke ret mange, der er aktive, og vi kan se at de foreninger der stort set kun kører med bankospil, har meget svært ved at tiltrække nye medlemmer. Det er trist, hvis antallet falder yderligere, og jeg ville ønske at nogle ville gå ind i disse foreninger og lægge en strategi for fremtiden, sagde formanden.
Fede Finn manglede sangerinden
Herefter var det tid til frokost, og da den var gledet ned, stod Fede Finn og Funny Boyz klar på scenen – desværre med en trist meddelelse. Forsanger Lennart Johannesen kunne meddele, at sangerinden var blevet akut syg, så vi måtte ”nøjes” med ham og bandet – i hvert fald i første sæt.
Det gik da også ganske fint, for det er professionelle showfolk, der altid løser situationen, så der bliver en fest alligevel, og vi fik mange kendte numre som ”Jeg er en glad lille cowboy” og tophittet ”Kærligheden brænder”, der lokkede mange på dansegulvet.
Trådte til med kort varsel
Efter kaffepausen var bandet klar med andet sæt, og her havde de med ultrakort varsel indforskrevet en afløser på sangerindeposten, nemlig ingen ringere end Anne Katrine Tove, som er datter af model og skuespiller Birte Tove. Hun stillede op i pailletkjole og sang for til endnu en række kendte numre – ikke mindst Kim Larsens og Lone Kellermans store hit ”Se Venedig og dø”, som også fik mange par til at svinge pensionistbenene.
Alt i alt en herlig fest, som sluttede traditionelt med at alle sang med på ”Skuld gammel venskab rejn forgo”, inden busserne kørte til Korsør station.
Skinnesnak
Multikunstneren Storm P. ”spekkelerede" engang via sin kendte figur Agamemnon over jernbanens ve og væsen med det viste ordspil …
Af Jan Forslund
Til Agamemnon er vel blot at sige, at skinner og tog er to sider af samme sag, og at de hører uløseligt sammen i tykt og i tyndt. De første skinner blev fra togets barndom lavet af jern, heraf navnet jernbane. I dag er jernbaneskinner lavet af stål, der er en lille smule mere elastisk end jern, og derfor kan bøjes. Skinnerne lægges ud til et spor, hvor der i forvejen er lagt bund, ballast og sveller, og sættes derefter fast med kran, donkraft, motorspil, skruer og spændstykker. Til sidst en gang ekstra ballast under og omkring skinnerne i form af brudte og knuste granitsten i en bestemt sortering. Elasticiteten har betydning, da solens varme og vinterens kulde får skinnerne til at udvide sig henholdsvis trække sig sammen. Udvidelserne, som kan medføre solkurver, er farlige, da de kan resultere i, at et tog bliver afsporet. Banedanmark har erfaring for, hvor og hvornår solkurverne opstår, og foranstalter her ekstra opsyn på varme dage. Danmarks værste ulykke på grund af solkurver var Brammingeulykken i juli 1913.Temperaturen i skinnerne måltes da til 55 grader.
Der skal to parallelle skinner til at udgøre et jernbanespor. Sporvidden på 1435 mm er den normale sporvidde i Europa i dag. Hvis sporvidden er mindre, er banen smalsporet, og der findes stadig mange smalsporede baner - især
industri- og bjergbaner har smalle spor. Jernbaneskinner produceres i forskellige vægtklasser. Jo større vægt desto tungere og hurtigere tog kan tillades. Vægtklassen angives i kilogram pr. meter, og på de mest befærdede jernbanestrækninger i Danmark anvendes skinner med en vægtklasse på 60 kg. eller mere pr. meter.
Langskinnespor
I Danmark har vi i dag godt 2.650 km jernbane, inklusiv lokal- og letbaner samt Metro. De fleste spor er bygget som langskinnespor, som både er støjsvagt og samtidig giver meget få rystelser i toget. Langskinnespor er sammensvejst af mindre stykker, så i teorien ligger der altså kun to skinner på eksempelvis den ensporede strækning fra Holstebro til Esbjerg. Tidligere blev skinnerne lagt med en kortere længde fra omkring 70 meter og helt ned til 10
meter med stødspillerum, og blev kaldt stødspor. Sådanne spor findes stadig på nogle side-, lokal- og især veteranbaner, og disse må befares med mindre toghastigheder efter Banedanmarks vurdering. Stødspor giver den karakteristiske gatagung-lyd inde i toget. Langskinnespor opbygger naturligvis også indre spændinger ved varme og kulde, men dette optages i den samlede konstruktion med sveller og ballast, og solkurver ved langskinnespor er nærmest ikke forekommende.
Som med alt andet, skal også jernbaneskinner vedligeholdes og fornyes. Til vedligeholdelsen hører hyppige tilsyn og kontrol samt slibninger af skinnernes profil ved hjælp af såkaldte slibetog. Men efter omkring 30 til 40 år trænger skinner og spor til fornyelse. * Mon Agamemnon nu er blevet bare en smule klogere? …
