Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmærksom på det.
Næste deadline 29. september 2025
Efter deadline
Mens Jernbane Tidende var på vej i trykken, skete det igen: Et tog kolliderede med en traktor i en usikret overkørsel. Denne gang på Varde–Nr. Nebel-banen ved Henne Stationsby. Toget blev fremført af en kollega fra GoCollective.
Heldigvis slap både lokomotivfører og traktorfører uden alvorlige skader – men chokerede.
Dansk Jernbaneforbund krævede straks handling. Nok er nok. Kort efter meldte transportministeren sig på banen. Han har besluttet, at alle fem usikrede overkørsler på strækningen nu får bomme. Oprindeligt var der kun planlagt bomme på to. Ministerens løfte er klart: Bommene skal være på plads inden for et år. Tidligere var ventetiden flere år.
Indtil da vil Varde Kommune forbedre sikkerheden med skilte, rumleriller og andre tiltag – som man allerede har gjort i Aabenraa og Sønderborg. Der begynder heldigvis at ske noget.
Dansk Jernbaneforbund
Søndermarksvej 16
2500 Valby
Tlf.: 36 13 25 00
E-mail: dj@djf.dk
Hjemmeside: www.djf.dk
Forbundsformand
Preben S. Pedersen
Forbundsnæstformand
Mikkel Channo Jessen
Forbundshovedkasserer:
Kirsten Andersen
Faglige sekretærer:
Carsten M. Olesen
Frank Johansson
Thomas Bryan-Lund
Faglig konsulent:
Ebbe L. L. Drögemüller
Socialrådgiver:
Gitte Stigsnæs
Arbejdsskader: Mikael Kristensen
Åbningstider:
Mandag-torsdag kl. 9-16
Fredag kl. 9-15
DJ Ferie
Søndermarksvej 16, 2500 Valby
Tlf.: 36 13 25 10
Åbningstider: Mandag-fredag: kl. 10-12
Forside: Jarl Axel Studio
Foto: Varde Kommune
LEDER
Bjerndrup: Nu skal sikkerheden forbedres
Ulykken i Bjerndrup rammer os alle dybt. To alvorlige ulykker på få uger på samme strækning viser, hvor sårbare vi er. Vi skylder både vores kolleger, trafikanter og lokalsamfund at handle nu. Sikkerheden i landets jernbaneoverkørsler kan og skal forbedres straks.
Fredag den 15. august blev vi endnu engang mindet om, hvor sårbare vi er. InterCityLyn 951 kolliderede med en gylletransport i en jernbaneoverkørsel ved Bjerndrup. En kvinde mistede livet, vores kollega – lokomotivføreren – og lastbilchaufføren blev meget alvorligt kvæstet.
Jeg tror, vi alle tænkte det samme: Ikke igen. For ganske kort tid siden mistede en ung mand livet på samme strækning – også i en overkørsel. To ulykker, to menneskeliv og to familier ramt på få uger. Det er hjerteskærende og understreger, hvor nødvendigt det er, at vi som samfund tager sikkerheden ved jernbaneoverkørsler langt mere alvorligt. Oveni er vores kollegaer blevet ramt. Psykisk er ulykker tunge at bære –det ved vi. Ulykken i Bjerndrup kvæstede oveni lokomotivføreren hårdt. Det er fuldstændigt uacceptabelt. Der skal gøres meget mere for, at vi kan gå på arbejde uden at risikere vores helbred.
Dansk Jernbaneforbund har i årtier kæmpet for højere sikkerhed. Meget er sket: hundredvis af overkørsler er nedlagt eller opgraderet. Men vi er ikke i mål. Sønderborgbanen er ét af de steder, hvor vi stadig afventer den stærkt forsinkede udrulning af signalprogrammet. Først i 2027 er der planlagt bomme på strækningen. Det er uacceptabelt at vente passivt til da.
Derfor er det så positivt, at Sønderborg og Aabenraa Kommuner har reageret hurtigt. Rumleriller er etableret, udsynet bliver forbedret, nye skilte er på vej – og der arbejdes på yderligere midlertidige tiltag. Det fortjener respekt. Men indsatsen må ikke stoppe her.
De erfaringer vi får ind lige nu på Sønderborgbanen, skal bruges overalt i landet, hvor der stadig findes overkørsler uden bomme. Det gælder både på Banedanmarks net og på lokalbanernes. Vi kan ikke opsætte bomme i morgen, men vi kan tage skridt, der gør en forskel – nu.
For os handler det ikke om statistik og planer, men om menneskeliv og om sikkerheden for vores medlemmer. Vi skal ikke vente, til ulykken sker igen. Sikkerheden skal forbedres – og det skal ske med det samme.
Preben S. Pedersen
Forbundsformand
IKKE IGEN! ULYKKENIBJERNDRUP
Af Simon Bauer
Fredag den 15. august blev Sønderborgbanen igen ramt af en tragisk ulykke. ICL 951 kolliderede med en gylletransport i overkørsel 82 ved Bjerndrup.
En 60-årig lokal kvinde mistede livet. Vores kollega, lokomotivføreren på toget, og lastbilchaufføren blev begge alvorligt kvæstet. De er begge fortsat i kritisk tilstand.
For både de pårørende, kollegaer og lokalsamfundet er ulykken en tragedie. For os ved jernbanen er den også endnu en klar understregning af, at der nu skal ske mere for at sikre overkørslerne.
To ulykker på få uger Bjerndrup-ulykken er ikke en enkeltstående hændelse. I juni i år mistede en ung mand livet i overkørsel 77 – blot få kilometer fra Bjerndrup. Også den gang var det et tog på Sønderborgbanen, der blev ramt af en bil.
To dødsulykker på mindre end to måneder. To familier har mistet deres kære, og to gange er kollegaer blevet kastet ud i en livsomvæltende hændelse. Det slider på os alle – også alle de kollegaer, der kun hører om det på afstand, og som skal gå på arbejde med hændelserne i baghovedet.
Et system under pres Forklaringen på ulykken er ikke enkel. Men en del af forklaringen findes i det stærkt forsinkede signalprogram. Det nye ERTMS-system skulle have været fuldt udrullet i 2021. Det er foreløbigt forsinket med 12 år. Ingen tør garantere, at der ikke kommer yderligere forsinkelser.
Forsinkelsen betyder, at sikkerhedsopgraderingerne i overkørslerne også lader vente på sig: Bomme i overkørslerne kommer først, når det nye signalsystem er på plads.
I mellemtiden kører togene videre – hver dag igennem overkørsler, som vi ved kunne sikres bedre.
Ulykkerne sætter spor
Ulykkerne handler naturligt om de mistede liv. Men vi må ikke glemme de mange mennesker, som står tilbage. Et sammenstød med en bil eller lastbil efterlader dybe ar – både fysisk og psykisk. Mange kollegaer har oplevet at få hverdagen vendt op og ned. Nogle vender aldrig tilbage til arbejdet i toget.
Statistikken viser, at overkørsler i gennemsnit har kostet ét menneskeliv om året. Bag hvert tal gemmer der sig også de kollegaer, som blev tvunget til at være vidne, og som har stået alene med ansvaret midt i kaos.
En hverdag med nærved-ulykker
Også de mange nærved-hændelser slider. I Trafikstyrelsens seneste årsrapport - Sikkerhed på Jernbanen 2023 - blev der registreret hele 399 nærved-kollisioner i overkørsler. Det svarer til mere end én hændelse om dagen. Og det er kun de
hændelser, som faktisk blev indberettet. Vi ved, at mørketallet er stort. Mange episoder når aldrig længere end til snakken mellem kollegaerne.
Vi må handle nu
Ansvaret for ulykkerne ligger selvfølgelig hos myndighederne og hos de trafikanter, der ikke respekterer færdselsloven. Men vi har også selv et ansvar:
Vi skal blive ved med at lægge pres på myndigheder og politikere for at få overkørslerne gjort sikre. Og vi kan alle bidrage: Alle nærved-hændelser skal indberettes. Hver eneste gang.
Kun når virkeligheden er fuldt belyst, kan vi pege på problemerne og kræve, at de bliver løst.
Aldrig bare tal
Når vi taler om ulykker, taler vi ofte i tal: to ulykker, to døde, næsten 400 nærved-hændelser. Men bag tallene er der levende mennesker. Kollegaer, passagerer, bilister, familier. Det er mennesker, der betaler prisen, når et system ikke er sikkert nok. Og derfor må vi som forbund, som kollegaer og
” Alle nærved-hændelser
skal indberettes. Hver eneste gang. Kun når virkeligheden er fuldt belyst, kan vi pege på problemerne og kræve, at de bliver løst.
som samfund sige klart: Vi kan ikke leve med, at overkørsler bliver ved med at koste liv.
Ulykken i Bjerndrup viser endnu en gang, hvad der står på spil. Det er nu, der skal handles.
Når ulykken rammer
Når ulykken rammer, er det ikke alene myndigheder og beredskab, der rykker hurtigt og resolut. Også i Dansk Jernbaneforbund geares der op på flere fronter –og det er her, at vores fællesskab for alvor gør en forskel.
Dansk Jernbaneforbund har en klar politik: Når en ulykke rammer, skal en tillidsvalgt så hurtigt frem til de berørte kollegaer, som det overhovedet kan lade sig gøre. Hvem det er, er ikke det afgørende. Det afgørende er, at der er én der står på kollegaernes side, og som kan varetage deres interesser i situationen.
Da ulykken rammer i Bjerndrup Fredag den 15. august blev der også handlet hurtigt. Næstformand, Mikkel Channo Jessen, opholdt sig tilfældigvis på Fyn, og sammen med lokalgruppeformand Ole Bang kører han til ulykkesstedet. ”Vi kan selvfølgelig ikke bistå med det umiddelbare redningsarbejde. Det er myndighedernes opgave. Men vi kan være der for kollegaerne, der er ramt af ulykken. Og det kan gøre en kæmpe forskel i situationen, at man ikke står alene”, siger Mikkel Channo Jessen.
Han fortæller også, at der hurtigt bliver skabt kontakt til togføreren ombord, som midt i katastrofen havde ydet en jætteindsats for passagererne.
Samtidig arbejder andre dele af organisationen intensivt. I baglandet handler det om at skabe overblik over situationen. Pressen overvåges, og der formuleres en fælles udtalelse til både kollegaer og medier.
Hurtig Juridisk hjælp
Også på den juridiske front skal der rykkes hurtigt. Det gælder om hurtigt at få anmeldt og behandlet en arbejdsskadesag. Skulle det værste ske – at den kvæstede lokomotivfører går bort – er det nemlig
men også at forebygge den næste ulykke. Derfor er pressearbejdet så vigtigt. Igennem medierne kan vi lægge pres på politikerne for at
for sent. Systemet er kynisk: Mister man livet, har man ikke længere en arbejdsevne at miste. Derfor gælder det om hurtigt at få sagen ekspederet i tæt samarbejde med forbundets advokat og DSB.
Forbundskasserer Kirsten Andersen fortæller: ”Det gik weekenden med. Men mandag formiddag er sagen afgjort og på plads. Det er det, vi skal kunne som samlet organisation. Vi skal sikre, at vores medlemmer er så godt stillet som overhovedet muligt, når ulykken rammer.”
Det fælles budskab
At reagere hurtigt gælder også i pressen. Når mediernes øjne hviler på jernbanesikkerhed, gælder det om at stå sammen om et klart budskab. Forbundsformand Preben S. Pedersen er i dagene efter ulykken Dansk Jernbaneforbunds
sikkerheden på jernbanen.
stemme udadtil. Men også ude lokalt stille kollegaer op og sætter ord på ulykken og den manglede sikkerheden. Langt over 200 presseomtaler bliver det til, hvor budskabet om bedre sikring af jernbaneoverkørsler går igen som en rød tråd.
Samtidig kontaktes transportministeren, og allerede efter weekenden er et møde i kalenderen. Her skal blandt andet præsenteres et katalog med konkrete forslag til hurtige tiltag. Mange gode folk melder i dagene efter ulykken ind med betragtninger og viden, der klæder forbundet bedre på. Alt sammen bliver nu kogt ned til et let overskueligt katalog til ministeren.
Sådan er det, når ulykken rammer: Dansk Jernbaneforbund handler i fællesskab – på tværs af tillidsrepræsentanter, kollegaer, ledelse og medarbejdere. Ingen står alene.
Det handler både om at yde støtte og hjælp i det konkrete ulykkestilfælde,
øge
AABENRAA KOMMUNE RYKKER RESOLUT EFTER TOGULYKKERNE
Når ulykken kalder på handling
To alvorlige jernbaneulykker på halvanden måned har sat
Sønderjylland i chok. Begge i Aabenraa Kommune. Begge med dødelig udgang. Og begge med en borgmester, der også er togfører på orlov, i midten af det hele.
Sommerens to voldsomme dødsulykker på Sønderborgbanen har på kort tid rystet Danmark. Normalt venter man på Havarikommissionens undersøgelser, inden man handler. I Aabenraa Kommune er det anderledes. Her valgte borgmester Jan Riber Jakobsen og gå i gang med at øge sikkerheden omkring overkørslerne omgående.
Vi kan ikke sidde på hænderne
Når et tog afspores, er det ifølge loven en katastrofesituation. Hele beredskabet bliver aktiveret, og i timerne efter ulykken flyder informationerne mellem politi, redningstjeneste, kommune og presse, fortæller Jan Riber Jakobsen. For borgmesteren begyndte det med en kort melding fra beredskabsdirektøren. Derefter går maskineriet i gang.
I Aabenraa Kommune har man opbygget et stærkt beredskab siden blandt andet Corona og stormfloden i 2023. Systemerne blev sat på prøve igen denne augustdag, da ulykken ramte på jernbanen. Psykologer stod standby. Idrætsanlæg blev gjort klar, hvis passagerer eller pårørende skulle indkvarteres. Kommunens akutsygeplejersker, som også er hjerteløbere, var blandt de allerførste på ulykkesstedet.
Men hvor mange kommuner ville stoppe her og vente på rapporter og anbefalinger fra Havarikommissionen, valgte Aabenraa kommune at gå skridtet videre.
Rumleriller uden høring
Allerede dagen efter ulykken i Bjerndrup bestilte borgmesteren en gennemgang af seks overkørsler på strækningen. Målet var at se, om der kunne indføres hurtige forbedringer af oversigtsforhold, skiltning og hastighedsnedsættende tiltag for bilisterne.
Et af de første greb blev at etablere rumleriller i asfalten ved overkørslerne. Normalt kræver den slags en offentlig høring, fordi rillerne larmer og kan genere naboer. Men denne gang valgte borgmesteren at handle først.
“Vi ved godt, at vi kan få en næse for det,” siger Jan Riber Jakobsen. “Men det må vi tage med. For os var det vigtigere at reagere hurtigt end at følge proceduren til punkt og prikke. Når to dødsulykker sker på halvanden måned, så må hensynet til sikkerheden gå forud for procedure.”
Rumlerillerne – kombineret med bedre udsyn og tydelig skiltning – skal give bilisterne et visuelt og hørbart signal om, at de nærmer sig en jernbaneoverkørsel. “Det bliver lidt
træls at køre over,” som borgmesteren udtrykker det. Pointen er, at selv lokale bilister, der er vant til vejene, nu bliver tvunget til at sænke farten. Jan Riber Jakobsen understreger samtidig, at han har hele kommunalbestyrelsens opbakning til at handle hurtigt. Alle partier står bag borgmesteren.
Samarbejde på tværs af kommunegrænser
Indsatsen stoppede ikke ved asfaltarbejde. Fra første dag blev Banedanmark, DSB og nabokommunerne inviteret med ind i arbejdet.
Den første fase er allerede i gang. Maskinerne rykkede ud få dage efter ulykken, og de første rumleriller er nu anlagt. Nye skilte er bestilt, og oversigtsforholdene er forbedret.
Alle seks overkørsler uden bom i området er under lup. Nogle kan måske lukkes, andre kræver ændret hækhøjde, fældning af træer o.l. . “Vi kan ikke bare gøre det uden videre – miljøhensyn, lodsejere og færdselslov spiller ind – men vi har sat en proces i gang, som kører parallelt med Havarikommissionens arbejde,” siger borgmesteren.
Fase 2: Langsigtede løsninger
Når de akutte forbedringer er på plads, går kommunen videre til en mere langsigtet plan. Her skal det afklares, om enkelte overkørsler kan nedlægges, om vejforløb kan rettes ud, og hvordan oversigtsforhold kan forbedres permanent.
“Vi kan ikke læne os tilbage og vente. Vi er nødt til at lave midlertidige, men effektive løsninger, indtil bomme og signalsystemet er på plads.” slår Jan Riber Jakobsen fast.
Inspiration til resten af landet
De erfaringer, der nu gøres i Aabenraa, kan få betydning langt ud over Sønderjylland. Borgmesteren håber, at modellen kan inspirere andre kommuner og privatbanerne.
“Hvis det viser sig, at de lovpligtige oversigtsforhold ikke er nok, må vi ændre praksis. Det her er ikke et spørgsmål om statistik eller økonomi, men om liv og sikkerhed,” siger han.
Fra chok til handling
Selvom borgmesteren er togfører og personligt kender til livet på skinnerne, har han bevidst holdt fokus på rollen som kommunal leder. “Jeg ved godt, hvordan virkeligheden er for personalet i toget. Men her handlede det om at stå i spidsen for en kommune og sikre, at vi reagerede resolut,” siger han.
Og resolut har det været. På få dage gik Aabenraa fra chok og sorg til maskiner på vejene og en plan for de næste år.
“Vi kan ikke gøre ulykken om. Men vi kan vise, at vi tager ansvar. At vi gør alt, hvad vi kan, for at forhindre, at det sker igen,” siger Jan Riber Jakobsen.
Jan Riber Jakobsen Borgmesteren, der også er togfører
Når Jan Riber Jakobsen står foran pressen, er det som borgmester. Men bag den formelle rolle banker også et hjerte for jernbanen. For Jan er ikke bare borgmester – Jan er også togfører på orlov fra jobbet i DSB.
“Jeg ved godt, hvordan udsynet er fra førerrummet. Og jeg ved, hvordan det føles at have ansvaret, når noget pludselig sker foran toget,” siger han.
Netop derfor rammer de seneste ulykker ham ekstra hårdt. For selvom han insisterer på at holde sig i borgmesterrollen, kan han ikke skjule, at tankerne også går til kollegerne på skinnerne. “Det skal være trygt og sikkert at gå på arbejde. Vi kan ikke leve med, at man skal frygte næste arbejdsdag,” siger han.
Som borgmester har han valgt resolut handling: rumleriller, skiltning og rydning af beplantning omkring banen. Men som togfører forstår han også, hvad det betyder i praksis. “For passagererne er det et spørgsmål om tryghed. For personalet er det et spørgsmål om at kunne passe sit arbejde uden frygt,” siger han.
Derfor har han også et budskab til sine kolleger: “Selvom jeg står som borgmester, så har jeg også jer i baghovedet. Jeg sender også jer mange tanker. Jeg ved, hvad I går igennem.”
Regeringens ”Ekspertudvalg om fremtidens kollektive mobilitet” langer nu kraftigt ud efter lokalbanerne: De er for dyre og burde erstattes af busser. Spørgsmålet er, om driftsøkonomien alene skal afgøre fremtidens transport i land og by?
Af Simon Bauer
Regeringens ”Ekspertudvalg om fremtidens kollektive mobilitet” har lagt en mindre bombe under lokalbanerne. I deres afsluttende rapport bliver banerne fremstillet som en dyr løsning, der både kræver store investeringer og giver en lav samfundsøkonomisk værdi. Udvalget peger på busser som et billigere og mere effektivt alternativ.
Tilskud pr. passager
Et af udvalgets vigtigste argumenter handler om tilskuddet. Det koster i gennemsnit 34 kroner i driftstilskud for at fragte en passager med lokalbanerne. Tager man udgifterne til skinner, signaler og vedligehold med, ender regningen på 52 kroner pr. passager.
Til sammenligning kan en bybus i Aarhus eller København nøjes med under 10 kroner i tilskud pr. passager, fordi busserne kører tæt pakket og mange betaler billet.
De vestjyske lokalbaner ligger i den tunge ende. Her er passagertallet lavt, og det betyder, at udgifterne pr. passager stiger dramatisk.
DRIFTSTILSKUD PR. PASSAGER PÅ DE ENKELTE LOKALBANER – UDGIFTERNE TIL INFRASTRUKTUR ER IKKE MEDREGNET
Kilde: Regeringens ekspertudvalg om fremtidens kollektive mobilitet
FORNYELSES- OG VEDLIGEHOLDELSESBEHOV I PERIODEN 2021-2052 OG FORETAGNE INVESTERINGER I FORNYELSER OG VEDLIGEHOLD I PERIODEN 2021-2023 (MIO. KR.)
Region Syddan- mark Østbanen
Region Nord- jylland
Region Midt- jylland
Region Hovedstaden
Varde - Nørre Nebel
Østbanen
Tølløsebanen
Odsherredbanen
Lollandsbanen
Skagen - Frederikshavn
Hirtshals - Hjørring
Lemvigbanen
Nærumbanen
Lille Nord
Hornbækbanen
Gribskovbanen
Frederiksværkbanen
Vedligeholdsbehov (2021-2035)
Fornyelsesbehov (2021-2035)
Investeringer i fornyelse og vedligehold (2021-2023)
Kilde: Trafikstyrelsen og Rambøll-analyse 2021 "Privatbanernes tilstand og fornyelse"
Milliardregning venter
En anden sten i skoen er investeringsbehovet. Rambøll vurderede allerede tilbage i 2021, at der frem mod 2035 skal bruges over syv milliarder kroner på at holde lokalbanerne kørende. Der skal udskiftes skinner, købes nye tog, bygges ladeanlæg til batteridrift og sættes nye sikringsanlæg op.
Regionerne har ganske vist brugt penge – f.eks. på Østbanen – men langt størstedelen af investeringsbehovet ligger stadig foran os. Fra 2026 forsvinder desuden statens ekstra tilskud til vedligehold. Dermed bliver det regionerne selv, der står med en endnu større regning.
Busser som konkurrent
Når man sætter tal på, bliver forskellen tydelig. Ekspertgruppen henviser til beregninger der viser, at en omlægning fra tog til busser på lokalbanestrækningerne ville give en samfundsøkonomisk gevinst på omkring 400 millioner kroner om året.
Busser er billigere at købe og holde kørende, og at vejene allerede er finansieret af staten og kommunerne. Dermed slipper man for de store regninger til spor og signaler, lyder argumenterne.
Ekspertgruppen medgiver dog, at busserne også har deres ulemper. Jernbanen er hurtigere og mere direkte end en tilsvarende busrute på landevejen. Det betyder længere rejsetid for passagererne. Tog giver også en anden komfort – mere plads, mulighed for at arbejde undervejs og en mere stabil køreplan.
Kun få baner holder niveauet
Ser man på hele landet, er det ifølge ekspertgruppen kun ganske få lokalbaner, der klarer sig på niveau med busdrift. Gribskovbanen og Lille Nord er eksempler på baner, hvor passagertallet er højt nok til, at regnestykket hænger sammen ifølge ekspertgruppen.
Resten vurderes at koste samfundet dyrere end busser. I hvert fald når man alene ser på drifts- og investeringsudgifterne.
Mere end et regnestykke
Ekspertudvalgets rapport præsenterer lokalbanerne som en økonomisk udfordring og stiller busserne op som et rationelt alternativ. Men for de passagerer, der er afhængige af toget, er spørgsmålet langt mere end det regnestykke.
En bane er først og fremmest en garanti for, at et lokalsamfund hænger sammen, men også et effektivt værn mod yderligere trængsel på vejene. De værdier indgår dog ikke i ekspertgruppens regnestykke.
Derfor er rapporten mere end blot et teknisk oplæg – den er et politisk signal. Men det politiske valg er faktisk ikke nyt: Skal vi satse på skinner, selvom de umiddelbart koster mere, fordi de binder landet sammen på en måde, busser aldrig vil kunne? Eller skal vi kun lade driftsøkonomien råde og sende flere gummihjul ud på vejene?
LOKALBANERNES FREMTID
Hvad gør Dansk Jernbaneforbund?
Af Simon Bauer
Ekspertudvalgets rapport har sat lokalbanerne under pres. Men hos Dansk Jernbaneforbund er der ingen tvivl: Banerne skal forsvares.
”Vi bliver nødt til at se på lokalbanerne i et større perspektiv end bare kroner og øre pr. passager,” siger forbundsformand Preben S. Pedersen.
Preben peger på, at lokalbanerne er langt mere end en transportløsning. De er livsnerven i mange lokalsamfund. ”Banerne sikrer adgang til uddannelse, sundhedstilbud og kultur. Mange virksomheder er dybt afhængige af toget, hvis de skal kunne tiltrække og fastholde arbejdskraft. Og jeg tør slet ikke tænke på, hvad der sker med huspriserne i de mindre byer, hvis toget erstattes af en bus. Det kan blive dyrt for mange familier og risikerer at binde folk til et hus, de ikke kan komme af med.”
Forbundet er allerede i tæt dialog med områdegrupperne, fortæller han. Målet er at få beskrevet værdien af hver enkelt bane – og derefter bruge det som argument i den politiske kamp. ”Vi kommer til at løbe lokale politikere og medier på dørene. Folk skal forstå, hvad der står på spil. Et togspor er en investering i fremtiden – ikke blot en udgift, der lige kan spares væk.”
Tidligere har der også været forsøg på at erstatte tog med busser. ”Det er heldigvis blevet fejet af banen, fordi vi stod sammen,” siger Preben S. Pedersen. ”Jeg er overbevist om, at vi kan vinde kampen igen – hvis vi trækker på alle gode kræfter i Dansk Jernbaneforbund. Sammen er vi stærke.”
Her skaber lokalbanerne værdi
1. Adgang til uddannelse og sundhed: Banerne forbinder unge og ældre med skoler, hospitaler og kulturtilbud.
2. Arbejdskraft til virksomhederne: Gode togforbindelser gør det lettere for lokale virksomheder at tiltrække medarbejdere.
3. Huspriser og bosætning: Togstationer holder hånden under boligmarkedet i mindre byer – uden tog risikerer priserne at falde.
4. Grøn transport: Tog kan trække langt flere væk fra bilen end busser– den såkaldte skinneeffekt.
Hvad siger politikerne?
Af Simon Bauer
Foto: Mads Olsen Folketing resten Marie Hald
Jernbane Tidende har skrevet til alle transportordførere i folketinget og bedt om deres holdning til ekspertudvalgets anbefalinger. De fleste transportpolitikere afholder sig dog helst fra at kommentere, men vi har dog modtaget disse kommentarer:
DE KLARE MELDINGER
SF’s transportordfører, Mads Olsen, har sendt os denne kommentar:
” Os der er opvokset på landet ved udmærket godt, at et farvel til lokaltogene vil være en alvorlig nedgradering af den offentlige transport og føre til afvikling af bysamfund. Igen vil os fra provinsen blive efterlad på perronen! Det er dyrere, ja, men offentlig transport skal ikke give overskud. For det er ikke en virksomhed, men en del af vores velfærdsstat. Det giver frihed, tryghed og mulighed for at bo i hele Danmark. Så nej, vi skal ikke nedlægge alle vores lokaltog, for hvis vi ikke har råd til dem nu, hvor regeringen konstant finder milliarder i råderummet, hvornår skulle vi så?”
Danmarksdemokraternes transportordfører, Kenneth Fredslund Petersen - Jeg kan ikke afvise, at det er billigere umiddelbart at drive bus end at drive tog på disse strækninger. Det kan også være billigere at drive en daginstitution midt i København end det er ude på landet. Men hvis vi skal have et Danmark i balance, så koster det. Busser har det med at forsvinde. Det ene år er der flere busser i timen, næste åpr måske kun en enkelt og på sigt kun en bus om morgenen og om eftermiddagen. Det vil vi ikke acceptere. Vi er parate til at bruge de penge, som det koster at sikre et Danmark i balance.
Derudover har liberal alliances Transportordfører, Jens Meilvang overfor Altinget Transport, givet udtryk for, at LA ønsker den billigste løsning på strækningerne – og det er bussen. Jernbane Tidende har dog ikke modtaget en kommentar på trods af flere henvendelser.
Moderaterne Transportordfører, Peter Have har givet denne kommentar på telefonen:
- Man må forholde sig til, at der er et milliardefterslæb på jernbanen, svimlende 28 milliarder. - Det skal vi forholde os til. Vi skal også forholde os til, at bilen er danskernes mest foretrukne transportmiddel. Vi har ikke været dygtige nok til at gøre det attraktivt at tage toget. Moderaterne er enige med ekspertgruppen i at organisationen af lokalbanerne, skal være anderledes. Vi er ikke bange for et del eller helt statsligt ejerskab, hvis det er det rigtige. Og vi er også klar til at kigge på andre løsninger end toget –det helt afgørende er, at der er et attraktivt mobilitetstilbud til de danskere, der har brug for det. Helt grundlæggende mener jeg, at forligskredsen bør anerkende de udfordringer vi står overfor ift. jernbanen. Hvis det betyder vi skal åbne transportforliget og kigge på hele området samlet, ja så er det det vi skal gøre.
Venstres transportordfører, Peter Juel-Jensen skriver til Jernbane
Tidende
Mobilitet er vitalt for vores land, da det sikrer livskvalitet, bosætning, uddannelse og udvikling ved at give borgere adgang til samfundet, jobs og fritidsaktiviteter, uanset om de har bil eller ej. En stærk kollektiv teknologi transport med fleksible løsninger, strategisk placerede skiftepunkter og overkommelige priser er afgørende for at forbinde land og by og modvirke ensomhed og social ulighed. Vi skal have mest mulig mobilitet for pengene.”
DE LUNKNE MELDINGER
Tanker fra stationsbetjenten
De kendte ansigter og små mysterier
Af Thomas La Cour, Stationsbetjent
Foto: Thomas La Cour og Simon Bauer
Nogle af mine kolleger er gode til at indtage deres rum. Jeg ser det i togene, hvor nogle togførere hurtigt og markant træder ind i rollen som værten, der skal billettere og hjælpe kunderne sikkert frem. De slår næsten på glasset og byder alle i lokalet velkommen.
Jeg har også oplevet en stationsbetjent i Fredericia, der frejdigt og højlydt hilste godmorgen til alle i tunnelen en travl morgen. De fleste ignorerede hende, men det slog hende ikke ud. Hun smilede og hilste bare videre.
Sådan er jeg ikke skruet sammen. Jeg er for introvert, og jeg bryder mig ikke om at bryde ind i fremmedes sfære, før de inviterer mig.
Nu har jeg imidlertid gået i mere end ét år på Vejle Station og møder mange af de samme ansigter de fleste morgener. Så efterhånden er det blevet naturligt at hilse på dem med et indforstået “vi er sammen om det her” i blikket.
Flere af dem er små mysterier for mig. Jeg kan gå og fabrikere historier i hovedet om, hvem de er, og hvor de er på vej hen. Der er f.eks. et midaldrende par, der kommer gennem stationen med to små hunde på alle hverdage omkring klokken syv. De tager ikke toget; de går bare igennem. Jeg forestiller mig, at de passer hundene for en søn eller datter. Så om morgenen har de nok lige hentet de små kræ og er på vej hjem.
Thomas La Cour (1972) startede i april 2021 som stationsbetjent i DSB Stationsservice, Aarhus. Thomas skriver om stort og småt fra livet på og udenfor banen.
Klummen ”Tanker fra stationsbetjenten” er udtryk for skribentens egne holdninger, tanker og følelser i forbindelse med hans arbejdsliv som stationsbetjent i DSB
Jeg må have spurgt dem en dag. Vi kom lidt tættere på hinanden, fordi jeg tilfældigvis hjalp en udenlandsk turist, da de som vanligt gik gennem stationen med hundene. Turisten havde forkøbt sig i Legoland og måtte gå tredive meter med en tung taske, vende rundt og hente resten af bagagen. Da der blev suppleret med en kop kaffe fra 7Eleven, kunne jeg
godt se, at det slet ikke gik. Så jeg tilbød min hjælp ud til toget mod Kastrup.
- Det er søreme service. Ser godt ud, sagde manden, og konen smilede med, da jeg slæbte Lego-pakkerne ned mod perronen.
- Man må jo hjælpe, hvor man kan, smilede jeg.
Der er også en lille væver og meget solbrun gut, der samler flasker. Han er en meget stille type, der ræser rundt på hele stationen i et hæsblæsende tempo. Jeg har tidligere taget ham i forsvar overfor stationens faste flaskesamler og selvbestaltede servicemedarbejder, en asiatisk kvinde med meget begrænsede danskkundskaber. Hun havde skældt ham hæder og ære fra, fordi hun mente, at han var gået ind på hendes domæne. Jeg måtte forklare hende, at der skulle være plads til alle. Hun faldt ned, fordi hun opfatter mig som
chefen. Hun mener, at hun er ansat under mig. Hun går rundt og samler skodder og andet skidt hele dagen. Det har jeg ingen grund til at brokke mig over.
Men den lille, solbrune gut henvendte sig til mig. Det viste sig, at han har slem OCD, og at han hver dag er nødt til at samle mindst 100 tomme flasker. Ellers bliver det en skidt dag. Han vil helst være fri, for det er hårdt og trivielt. Men han kan ikke lade være, og han kan ikke få den behandling, han har brug for.
Her gik jeg og troede, at han grådigt pugede sammen. Det er godt at tale med folk. Man bliver ofte klogere.
Holdet, hvor Bjarne startede i 1991. Det er Bjarne, der stikker op skråt under den højre vinduesvisker på toget
Bjarne takker af med højt humør
Den 16. maj kørte Bjarne sin sidste tur som lokomotivfører ved S-banen. Dermed
satte han punktum for en karriere, der har strakt sig over 34 år præget af både faste rutiner, store forandringer og masser af gode grin.
Bjarne startede som lokomotivfører i 1991. Vejen dertil var ikke lige ud ad sporet. Han er oprindeligt uddannet blikkenslager og har prøvet kræfter med alt fra bus- og taxakørsel til vin- og spiritussalg. Faktisk søgte han allerede ind som lokomotivfører i slutningen af 1980’erne, men dumpede til optagelsesprøven. ”Dengang var der meget matematik, og som lettere ordblind var det ikke let. Men jeg gav ikke op – og anden gang lykkedes det,” fortæller han.
Fra første dag blev han bidt af arbejdet. Uniformen, kollegerne, det tekniske ansvar og udsigten fra førerrummet passede ham godt. Han husker tydeligt sit første uddannelseshold –dengang fik man to store sorte sække med bøger udleveret, og undervisningen var præget af gamle togfolk, som havde masser af historier fra tiden før S-banens modernisering.
Kørelærer fra 1986
Allerede i 1986 blev Bjarne kørelærer. Det betød ikke kun, at han kunne videregive sin viden, men også at han selv hele
tiden holdt sig skarp. ”Man lærer meget af at undervise –og man får også mange sjove oplevelser. Jeg husker især en elev, hvis kone var fra Mexico. Hun kom forbi med store Havana-cigarer, som vi sad og røg i førerrummet, mens vi kiggede ud på perronerne,” smiler han.
Men kørelærerjobbet havde også en alvorlig side. ”Nogle gange måtte man være den, der sagde: ’Det går ikke’. Som instruktør er man jo også firmaets mand, og sikkerheden kommer først.”
Bjarne har altid sat pris på sammenholdet – både på stuen og ude i togene. Han beskriver sin generation som én, der kunne lave sjov og drille hinanden uden at nogen tog det ilde op. ”Det var en håndværkertone, men altid i god mening. Og vi passede på hinanden.”
Han lægger heller ikke skjul på, at jobbet har ændret sig markant igennem de 34 år, han har haft sin gang ved S-banen.
Fra dengang med manuelle signaler, små førerrum og kaffekander til i dag, hvor teknologien fylder mere, og arbejdstilrettelæggelsen er anderledes. ”Der er mange gode ting ved udviklingen – men man skal passe på, at man ikke mister de gamle dyder. Gode ture, et fast holdepunkt i hverdagen og kollegialt fællesskab er afgørende, hvis man vil have folk til at blive,” siger han.
Beslutningen om at stoppe tog han i god tid. Det nye signalsystem og ændringer i kørelærerrollen gjorde, at han følte, det var tid til at give stafetten videre. Han fyldte 65 år i marts og gik på pension kort efter. Men pensionisttilværelsen betyder ikke, at tempoet er sat ned. Tværtimod. Bjarne spiller bowling på højt plan – han er netop udtaget til VM for +65 i Wien – og er aktiv i både klubog bestyrelsesarbejde. Dertil kommer gør-det-selv-projekter i hjemmet, havearbejde og et stærkt nabofællesskab. ”Jeg fatter ikke, hvordan jeg fik tid til at gå på arbejde,” griner han.
Til DSB sender han et par kærlige, men klare, råd med på vejen: Hold fast i at give medarbejderne mulighed for at få de ture, de ønsker. Sørg for, at folk kan få privatlivet til at hænge sammen. Og husk, at glade lokomotivførere også er dem, der bliver længst.
Bjarne stopper uden bitterhed – men med taknemmelighed over de mange år. ”Hvis jeg ikke havde følt mig godt tilpas, var jeg ikke blevet i 34 år. Jeg har haft et fantastisk arbejdsliv med gode kollegaer, mange grin og en masse minder, jeg tager med mig. Det har været en fed arbejdsplads.”
Bjarne i privaten, hvor en del tid går med gør-det-selv projekter og haven.
”Hvis jeg ikke havde følt mig godt tilpas, var jeg ikke blevet i 34 år. Jeg har haft et fantastisk arbejdsliv med gode kollegaer, mange grin og en masse minder, jeg tager med mig. Det har været en fed arbejdsplads.
Da Bjarne og hans kollega Claus B. Frederiksen havde sidste dag på jobbet udløste det en sand lovestorm på facebook med mere end 1.700 likes ��
Pension – og hvad så?
Hvad enten du er overenskomstansat eller tjenestemand og fyldt 60 år, så tilbyder Dansk Jernbaneforbund kurset ”Pension – og hvad så?”
Kurset er gratis, dog skal du selv sørge for friheden og transporten. Kurset behandler på en spændende og interessant måde de problemstillinger, der kan opstå, når du skal pensioneres. Der vil være mulighed for at få råd og vejledning om:
• Tjenestemandspension
• Pensionsordninger for overenskomstansatte
• Efterløn og A-kasse
• Sociale områder
• En individuel snak om dine pensioner, herunder eventuel tjenestemandspension.
Emnerne fremlægges i workshop, så du deltager i de workshops, som har interesse for dig.
Kurset afholdes tirsdag den 18. november, på Milling Park Hotel i Middelfart fra 10 til 17
Du skal være fyldt 60 år eller derover for at kunne blive tilmeldt. Der er begrænset plads på kurset.
Du kan også tilmelde dig på hjemmesiden www.djf.dk
Tilmeldingskupon
Dansk Jernbaneforbunds kursus ”Pension – og hvad så?” 18. november 2025
Medlemsnummer:
Fornavn:
Stilling:
Privatadresse:
e-mail (vigtig, svar kommer på email.):
Efternavn:
Pensionsform (TJM, Sampension, Pension Danmark, Industriens etc.)
Medlem af A-kasse – og i givet fald hvilken?
Fremsendes til Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby, senest den 6. oktober 2025
Svar fra Dansk Jernbaneforbund om din deltagelse på kurset, vil du modtage senest den 7. oktober 2025
Brug mig hvis livet slår en krølle
Som medlem af fagforeningen har du mulighed for at få støtte fra en socialrådgiver – og det kan være en stor hjælp, når livet bliver kompliceret.
Jeg hedder Gitte Stigsnæs, og jeg er her for at hjælpe dig, når sygdom, sociale forhold eller pensionsspørgsmål begynder at påvirke dit arbejdsliv eller din hverdag.
Hvis du bliver syg og er sygemeldt i kortere eller længere tid, kan det være svært at finde rundt i reglerne. Måske har du ikke tidligere oplevet en sygemelding, og situationen kan føles uvant. I sådan et tilfælde kan du altid kontakte mig. Jeg kan f.eks. hjælpe dig med at få overblik over dine rettigheder og pligter under en sygemelding.
Jeg kan tilbyde støtte i kontakten med kommunen og deltage i møder. For mange kan det være uvant eller utrygt at møde op på kommunen – her deltager jeg gerne sammen med dig. Jeg kan selvfølgelig også hjælpe, hvis kommunen stopper dine ydelser eller træffer en afgørelse, du er uenig i.
Hvis dit helbred eller din arbejdsevne er nedsat, eller hvis du har haft et langt og opslidende arbejdsliv, kan du muligvis trække dig tilbage tidligere. Jeg kan hjælpe dig med at gennemgå reglerne for:
• Førtidspension – ved varig nedsat arbejdsevne
• Seniorpension – ved nedsat arbejdsevne tæt på pensionsalderen
• Tidlig pension (Arne-pension) – hvis du har haft mange år på arbejdsmarkedet
Du kan få en vurdering af, hvilken ordning der passer bedst til netop din situation. Jeg kan hjælpe dig med at forstå kravene, samle den nødvendige dokumentation samt vejlede dig i, hvordan du søger, og hvad du kan forvente af processen.
Jeg oplever også, at mange har gavn af rådgivning i forhold til tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Det kan være en stor beslutning at skulle forestille sig et liv uden arbejdsliv. Mange medlemmer booker derfor en pensionssamtale med mig, og min erfaring er, at et konkret overblik over de fremtidige udbetalinger kan give stor ro i maven.
Måske oplever du udfordringer i privatlivet, der påvirker din trivsel og dit arbejdsliv. Det kan være alt fra stress, skilsmisse eller dødsfald til økonomiske problemer. Her kan jeg hjælpe med rådgivning og sparring om dine muligheder, støtte i kontakten med det offentlige samt overblik over støtteordninger og relevante tilbud.
Mange medlemmer oplever før eller siden, at livet slår en krølle. Derfor er det vigtigt at vide, at der er hjælp at hente –og at du som medlem ikke står alene.
Meld dig ind og
Meld dig ind og
vind et gavekort
vind et gavekort
Vind et gavekort på 1.000 kr. - meld dig ind senest d. 31. oktober.
Vind et gavekort på 1.000 kr. - meld dig ind senest d. 31. oktober.
Flere end 3.000 af dine kollegaer har allerede meldt sig ind i Dansk Jernbaneforbunds a-kasse.
Flere end 3.000 af dine kollegaer har allerede meldt sig ind i Dansk Jernbaneforbunds a-kasse.
Derfor skal du melde dig ind:
Derfor skal du melde dig ind:
Du sikrer dig mulighed for at få dagpenge, hvis du bliver ledig
Du sikrer dig mulighed for at få dagpenge, hvis du bliver ledig
Du får en personlig job- og karriererådgiver
Du får en personlig job- og karriererådgiver
Du får adgang til en attraktiv lønsikring.
Du får adgang til en attraktiv lønsikring.
Meld dig ind nu
Meld dig ind nu
minakasse.dk/djf
minakasse.dk/djf
Tillykke til Rune fra Amager, der vandt konkurrencen i foråret
Tillykke til Rune fra Amager, der vandt konkurrencen i foråret
Høffdings Tårn
Eksklusiv ferielejlighed med privat tagterrasse og unik udsigt over København
Velkommen til DJ Feries nyeste feriebolig. Velkommen til en helt særlig ferieoplevelse.
Øverst i Høffdings Tårn i Carlsberg Byen finder du den nybyggede og moderne lejlighed med alt, hvad hjertet begærer. Her bor du i hjertet af København med både ro og en helt unik udsigt over byens tage. Lige udenfor døren finder du den nye bydel – Carlsbergbyen – der byder på et væld af oplevelser. Læs mere om alle Carlsbergbyens tilbud på www. carlsbergbyen.dk
Lejligheden rummer tre soveværelser med plads til i alt seks personer. Det åbne køkken/alrum er ideelt til fælles madlavning og hyggelige stunder – alt sammen med byens skyline som bagtæppe. Derudover har du adgang til din helt egen tagterrasse, hvor du kan nyde solnedgangen over tårne og tage.
Med sin unikke placering, sin moderne komfort og de helt særlige omgivelser er lejligheden perfekt til både familieferier, en romantiske storbytur og til et ophold med vennerne.
Du har mulighed for at booke lejligheden, hvis du er medlem af Dansk Jernbaneforbund og har en forsikring i TJM forsikring.
Her kan du se en lille video fra Høffdings Tårn
Boliglån uden benspænd
Nu er det blevet nemmere for MedlemsKunder i Lån & Spar at komme ind på boligmarkedet. Som noget nyt medregner vi nu eventuelle vagttillæg som en del af den samlede løn, når vi laver en kreditvurdering. Desuden har vi sænket kravet til dit rådighedsbeløb, når du skal låne til en bolig. De nye tiltag er resultatet af en dialog mellem Lån & Spar og de over 50 faglige organisationer, der ejer banken.
For mange faggrupper har det været unødigt svært at få et boliglån, når de er gået i banken – selv for kunder med fast job og høj jobsikkerhed. Nu har Lån & Spar ændret vores retningslinjer, så kundernes reelle økonomi bedre afspejles i kreditvurderingen. Det betyder, at flere nu får mulighed for at købe bolig på fair vilkår.
Vagttillæg tæller med i grundlønnen
Problemet har været, at banker, herunder Lån & Spar, typisk kun medregner grundlønnen og ikke de mange tillæg for aften-, nat- og weekendvagter, når de vurderer, hvor meget en kunde kan låne til en bolig.
Fx hører medarbejdere ved jernbanen til de faggrupper, hvor vagttillæggene ofte udgør en væsentlig del af deres indtægt. Alligevel har bankernes kreditvurderinger ikke taget højde for disse tillæg, hvilket har gjort det vanskeligt for mange at låne penge til boligkøb – på trods af, at deres økonomi altså sagtens ville kunne bære det.
Men det skal være slut nu. Lån & Spars administrerende direktør John Christensen udtaler: ”Den nye kreditvurderingspolitik i Lån & Spar betyder helt konkret, at vi nu medregner vagttillæg som en del af den samlede løn, når vi laver en kreditvurdering. De nye retningslinjer vil gøre en markant forskel for, hvor meget ansatte med skiftende arbejdstider kan låne til bolig.”
Derudover har Lån & Spar ændret kravet om dokumentation, så man nu kun behøver en enkelt lønseddel eller et ansættelsesbevis i stedet for at skulle dokumentere sine vagttillæg to år bagud, som det før var tilfældet.
Rådighedsbeløb bliver også sat ned
Inkluderingen af tillæg i den samlede løn er ikke den eneste forbedring, kunder kan glæde sig over. Lån & Spar har også lempet kravene til rådighedsbeløbet – det beløb, man har til rådighed hver måned efter faste udgifter. Bankernes krav til rådighedsbeløb har ofte været en barriere, særligt for enlige, men nu har Lån & Spar valgt at sænke dem for at gøre boligkøb mere tilgængeligt.
Med disse forbedringer får vores kunder over en bred kam nu en mere retfærdig adgang til boligmarkedet, da deres økonomiske virkelighed afspejles bedre i bankens vurderinger.
§ NYT FRA JURI§TEN & DE FAGLIGE SEKRETÆRER
NYT SYSTEM TIL PLANLÆGNING AF ARBEJDSTID
UDFORDRER ARBEJDSTIDSAFTALE
Et større antal medlemmer skal i efteråret have skiftet det system, der i dag anvendes til at planlægge deres arbejdstid. I arbejdstidsaftalen oplistes de tre kriterier, som skal inddrages i planlægningen. Blandt andet skal der tages hensyn til, hvilket hold medlemmet er omfattet af. Det er af stor betydning, fordi det giver forudsigelighed i mødetider og fridage, hvilket er afgørende i forhold til work-life-balance.
Arbejdsgiver har valgt, at der udelukkende skal planlægges ud fra præferenceture, hvilket vil give en langt større vilkårlighed. Det har den lokale tillidsrepræsentant naturligvis anfægtet – uden effekt. Sagen kompliceres af, at netop planlægning af arbejdstid er en del af den ledelsesret, som en arbejdsgiver har, men selvfølgelig skal det ske indenfor aftalens rammer, og det er dem, vi nu skal have prøvet fagretligt.
Den 26. august afholdes organisationsmøde. Vi orienterer så snart, når der er nyt.
BORTVISNING AF MEDLEM
Endelig skal sagen om det medlem der efter 21 års ansættelse blev bortvist fra sin ansættelse som lokomotivfører i september 2023, behandles i faglig voldgift. Det sker den 27. august 2025. Sagen skal procederes af en advokat fra FH og medlem og AMR skal afgive vidneforklaringer. Det har været et langt forløb, som vi nu ser frem til at få afsluttet.
VIGTIG FRIST, HVIS DU HAR MINDRE FERIEREST
Når ferieoptjeningsåret udløber i slutningen af august 2025, kan det være at du har ferierester tilbage. Det kan f.eks. være, at du har haft flere kortvarige ansættelser, har skiftet arbejdsgivere undervejs i ferieoptjeningsåret eller er gået på pension. Svarer resten til under en dag, så kan du bede arbejdsgiver om at udbetale det til dig, selvom din mulighed for at afholde det først udløber den 31. december. Det fremgår af ferielovens § 23a. Hvis du ikke afholder resten, kan du risikere, at pengene går tabt.
ER VALG AF STILLINGSBETEGNELSE EN OMGÅELSE AF OVERENSKOMSTEN?
Ifølge vores overenskomst, så skal en stations- eller banebetjent have et bestemt løntillæg, hvis han har titlen ”holdleder”. En virksomhed har valgt at bruge titlen ”arbejdsleder” for visse medarbejdere.
Det er tillidsrepræsentantens opfattelse, at de to betegnelser reelt dækker over samme funktion. ”Arbejdsleder” skal derfor honoreres på samme måde som en ”holdleder”. Virksomheden er uenig.
I skrivende stund samler vi tilstrækkelig dokumentation for tillidsrepræsentantens argumenter. Det er et stort arbejde, men helt afgørende for muligheden for at vinde en sag. Sagen viser os også, hvor vigtigt det er, at særlige funktioner er beskrevet tydeligt, så alle ved, hvad der bliver forventet af dem, hvad der er af ansvar og hvad der kan forventes arbejdsgiver.
ÆNDRING AF VILKÅR
Flere virksomheder vælger at give deres medarbejdere bedre vilkår, end overenskomsten foreskriver. Det er jo virkelig skønt. Grundet et ønske om besparelser meddelte en virksomhed dog pludselig tillidsrepræsentanten midt i en måned, at denne fravigelse af overenskomsten ville stoppe med tilbagevirkende kraft fra et allerede passeret månedsskifte.
Naturligvis er en arbejdsgiver berettiget til at ændre medarbejdernes vilkår, så længe overenskomsten følges. Men det skal ske med en ”rimelig frist”, så medlemmerne kan nå at indrette sig efter det, hvis altså der ikke er tale om så væsentlige vilkårsændringer, at de skal varsles med den enkeltes opsigelsesvarsel. Tillidsrepræsentanten kontaktede derfor forbundet, og juristen drøftede ad flere omgange sagen med virksomheden. Udfaldet blev, at ændringen blev varslet og meddelt medarbejderne til virkning nogle måneder frem i tid.
OPSIGELSE AF RETNINGSLINJE
På en stor arbejdsplads har der i en årrække eksisteret en skriftlig retningslinje, som beskriver hvordan medarbejdere er berettigede til at få refunderet udgifter til forplejning under udkald ved rådighedsvagter. Retningslinjen har være administreret helt som beskrevet.
Rigsrevisionen har dog vurderet denne praksis ikke lovlig og derfor skal den ændres. Der har virksomheden valgt at gøre uden varsel. Det anfægtede forbundets tillidsrepræsentant sammen Dansk Metal, hvis medlemmer også er berørte, fordi en opsigelse skal ske med en ”rimelig frist”. Lokalforhandlingen førte ikke til enighed, så 9. september 2025 afholdes mæglingsmøde i sagen.
Hos os får du din egen lokale forsikringstillidsmand
Vi gør det enkelt og har fokus på dine behov
Vi sikrer, at dine forsikringer
passer til dig – hele livet
Få et uforpligtende tilbud på tjm-forsikring.dk
2024
2025
Medlemmer Erstatningstype Kapital erstatning Løb.erstat.
Tilkendt tilskadekomstpension
(kapital)
(løbende)
Behandlinger
Varigt mén
Privat forsikring 7 Via Advokat Bjørst
Svie smerte - tabt arbejdsfortjeneste
1 Via Advokat Elmer
Asbest aftale
Forhøjet Folkepensions alder
Samlede erstatninger pr.4. august 2025
Da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.
Hurtig kontakt gør hele forskellen
Hvis du har brug for forbundets hjælp i forbindelse med en arbejdsskade, et arbejdsrelateret overfald eller noget tredje arbejdsskade-relateret, er det afgørende, at du hurtigt tager fat i Mikael.
Vi har desværre flere eksempler på at gode kollegaer ikke for taget hurtigt nok fat i os, og vi derfor ikke kan hjælpe. Så hermed nok en appel om at få alt arbejdsskaderelateret skubbet ind til Forbundet/Mikael hurtigt.
Der er altid hjælp at hente hos vores arbejdsskadesagsbehandler
Mikael Kristensen
på 3613 2514
Kom i biffen 2For1
Køb 2 billetter for 1 billets pris pr. måned. Prisen er 145 kr., og du vælger selv tid, sted og film blandt alle Nordisk Film Biografer. Læs mere på pluskort.dk eller i PlusKort appen.
Psst! Der er også rabat på ekstra billetter og biografguf til filmen.
JUBILÆER
I DANSK JERNBANEFORBUND
September
25-ÅRS JUBILÆUM I DANSK JERNBANEFORBUND
Lokomotivfører, Henrik Hollund, DSB København
40 ÅRS JUBILÆUM I DANSK JERNBANEFORBUND
Stationsbetjent, Mads R. N. Christensen, DSB Værksted Aarhus
Stationsbetjent, John Fogh Sørensen, DSB Stationer & Tryghed
Oktober
40 ÅRS JUBILÆUM I DANSK JERNBANEFORBUND
Stationsbetjent, Jesper Nielsen, DSB Klargøring Belvedere Togfører, Jan Riber Jakobsen, Borgmesterorlov fra DSB Fredericia
HVORNÅR HAR MAN JUBILÆUM?
Flere medlemmer oplever at have jubilæum på arbejdet – men ikke i Dansk Jernbaneforbund. Det giver anledning til en vis forvirring. Men den er god nok. Forklaringen følger her.
Kongressen besluttede i oktober 2020, at forbundet hædrer 25-, 40- og 50-års jubilarer, når de har jubilæum i fagforeningen og ikke er overgået til pensionistsektionen. Tidligere har Dansk Jernbaneforbund hædret kollegaer, der havde jubilæum på deres arbejdsplads – men nu er det altså jubilæum i fagforeningen, der markeres.
Det skyldes den praktiske omstændighed, at vi ikke længere har adgang til virksomhedernes jubilæumsoplysninger. Dels er der i dag mange flere jernbanevirksomheder end tidligere. Så vi har ikke det præcise overblik længere. Dels må virksomhederne rent faktisk ikke udlevere oplysningerne uden samtykke på grund af GDPR-bestemmelserne.
Derfor kan man godt have jubilæum på arbejdspladsen – uden at have jubilæum i Dansk Jernbaneforbund. Måske har man i en periode været medlem af en anden fagforening, måske har man ikke været medlem fra dag ét på arbejdspladsen. Der kan være mange gode grunde. Hvis du er i tvivl, om du er blevet overset som jubilar, er du altid velkommen til at kontakte forbundet.
PENSIONISTSEKTIONEN
Tillæg for DJ Pensionisternes Sektion.
Se mere på DJ’s hjemmeside: www.djf.dk
Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder
Alle henvendelser vedr. adresseændringer skal rettes til: Dansk Jernbaneforbund
Søndermarksvej 16, 2500 Valby Telefon 36 13 25 00
Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund.
Stof til Pensionistsektionens sider skal sendes til Gunnar Lomborg.
Deadline for næste nummer: 29. september 2025 (Omdeles i uge 43)
Kom og få en svingom med
Fede Finn og Funny Boyz
Så er det igen tid til Stormøde, som afholdes onsdag
den 12. november 2025. Som sidst bliver det i Storebælt Feriecenter i Korsør, og det hele starter kl. 11.00
Med de seneste års tradition for god musikalsk underholdning er Stormøderne i den grad blevet tilløbsstykker. Sidste år var der ikke mindre end 325 tilmeldte, og mon ikke at årets underholdning, sammen med muligheden for at møde gamle kollegaer og venner og få en god frokost og en svingom, vil få rigtigt mange til at lægge vejen om Korsør denne onsdag.
Som sædvanligt er din partner eller ægtefælle velkommen – vedkommende skal dog selv betale for sin togbillet, mens Sektionen betaler for medlemmer. Ellers er det gratis at deltage, og det plejer at være rigtigt hyggeligt.
Fede Finn og Funny Boyz
Underholdningen fejler i hvert fald ikke noget. Det er nemlig det populære dansktopband Fede Finn og Funny
Boyz, som siden 2003 har leveret masser af hit med ”Kærligheden Brænder” som det nok største.
Gennem tiden har der været skiftet lidt ud i besætningen, men der er stadig garanti for højt humør, fællessang og fællesdans, når bandet spiller op. Der er dømt fest, som masser af halballer og arrangementer over hele landet har oplevet det.
Mange kendte numre
Fede Finn og Funny Boyz har haft en række numre på Dansktoppen, og mange vil sikkert kende sange som ”Jeg Er En Glad Lille Cowboy”, ”Du Må Godt Få Lov” og mange andre hits.
Bandet består i dag af Judy Glosted på vokal, Finn Gustavssen på guitar, Jesper Kristoffersen på trommer, Torben Eilersen på keyboard og selvfølgelig
Fede Finn selv, alias Lennart Johannesen, der giver den gas på sin bas.
Nedenfor ser du programmet og oplysninger om, hvordan du tilmelder dig
Der afgår bus fra Korsør Station kl.10.30 og 10.45.
Det vil glæde os meget, hvis du kan deltage, du er selvfølgelig velkommen til at tage din ægtefælle/ samlever med.
Dagens forløb:
Kl.11.00. Velkomst ved formanden for lokalgruppe Korsør, derefter kaffe og kage.
Kl.11.20. Indlæg ved formanden for Sektionen.
Kl.11.50. Spørgsmål fra deltagerne. Kl.12.15. Frokost med 3 stk. smørrebrød samt 2 øl/vand og 2 snaps. Kl.13.00. Underholdning med Fede Finn
og Funny Boyz. Kl.13.45. Kaffe med lagkage. Kl.14.15. Underholdning med Fede Finn og Funny Boyz. Kl.15.30. Afslutning.
Efter mødet er der bus til Korsør station
Hvis du ønsker at deltage så kontakt: Lena Ulriksen Houmannsgade 53 st.th. 8700 Horsens, telefon 2266 9050 eller mail lenalu53@djtr.dk
Husk: Oplys medlemsnummer antal deltagere (højst 2), samt om der ønskes bustransport
Hvis du ikke har frikort, betales togbillet, dette gælder dog ikke ledsagers.
Næstved Bilmuseum var en øjenåbner
Lena Antoft og en række deltagere fra Næstved Lokalgruppe var på skovtur med indlagt besøg på bilmuseum, fortæller hun.
- Onsdag den 7. maj 2025 havde vi vores årlige skovtur, som denne gang var anderledes, idet vi kørte i private biler (for dyrt med en bus)
Vi var på besøg på Næstved Automobil- Nostalgi- og Samlermuseum, hvilket var en stor oplevelse. Trods det, at museet har ligget i Næstved i mange år, så var det mest turister udenbys fra, der kom til museet. Derfor var det en øjenåbner for deltagerne fra DSB Næstved Pensionisternes lokalafdeling at se det.
Der var stort set alt - gamle veteranbiler, motorcykler, knallerter, en hel "gade" af Præstøs gamle butikker, meget flot lavet. En lille biograf med Gøg og Gokke film manglede der heller ikke. Kan absolut anbefale det, for det skal opleves.
Derefter kørte vi i privatbiler til Cafe Kilden i Mogenstrup, hvor vi spiste dejligt stegt flæsk ad libitum med kartofler og persillesovs. Til dessert fik vi kaffe/the og gammeldags lagkage med flødeskum.
Vi havde den flotteste udsigt ud over Mogenstrup golfbaner og blå himmel og solskin - hvad mere kan vi forlange.
Det var en hyggelig og god dag.
Tilmeldingen skal være Lena i hænde senest den 04.11.2025.
Med venlig hilsen Ingelise Klavsen, formand.
Det sker
Fredericia
Alle arr. på 3F Venusvej 32
Torsdag den 4. september kl. 8.30 –17.00: Udflugt. Vi har afgang fra parkeringspladsen foran Banegården. Pris 350 kr. for udflugt frokost og entre, betales senest d. 25. august på konto 1551-8610485759 eller mobil pay 61287961.
Torsdag den 18. september kl. 13.30. Foredrag. Tidligere urobetjent Tom Skovgård fortæller om sine oplevelser.
Kaffe og kage i pausen til kr. 30,-
Torsdag den 2. oktober kl. 13.30: The Old Rockers, 3 tidligere DSB-ansatte spiller for os. De byder på musik af Beatles, Gasolin, Creedence Clearwater Revival, Bamse m.fl.
Kaffe og kage i pausen til kr. 30,Torsdag den 30. oktober kl. 13.30: Cybersikkerhed. Vi får en gæst fra politiet, der vil fortælle om hvordan vi undgår at blive snydt på vores computer og telefon.
Kaffe og kage i pausen til kr. 30,-
Horsens.
Torsdag den 4. september kl. 9.30: Almindeligt møde med kaffe og rundstykker.
Onsdag den 17. september kl. 10.30: Skanderborg bunkermuseum, kaffe og ostemad ved ankomst. Ledsagere velkomne. Tilmelding nødvendig. Pris kommer senere.
Torsdag den 2. oktober kl. 9.30: Almindeligt møde med kaffe og rundstykker.
Torsdag den 16. oktober kl. 14: Hyggeeftermiddag med hjemmebag og banko. Ledsagere velkomne. Adgangsbillet= 1 gave til Bankospil pr person. Tilmelding nødvendig.
Torsdag den 6. november kl. 9.30: Almindeligt møde med kaffe og rundstykker.
Lena Ulriksen. Tlf. 2266 9050. Mail: lenalu53@gmail.com
Sommeren er forbi, håber I alle har haft en dejlig sommer. Vi I bestyrelsen har ligget vandret, for at lave et program, der vil kunne tiltale vores medlemmer her byen, håber vi.
Vi er nået frem til følgende efterårsprogram.
Torsdag den 11. september: Bankospil, på kulturhuset I Korsør, kl. 14.
Torsdag den 25. september kl. 14: Spiller vi KROLF i teglværksparken. Der vil være en instruktør til stede. Det koster kun 50 kroner at deltage, og der er kaffe og kage, når vi er færdige med spillet.
Tilmelding senest 17 september.
Torsdag den 9. oktober: Banko på kulturhuset, og det er også kl. 14.
Torsdag den 23. oktober: Revy Menstrup. Prisen for revy, bus og 2-retters middag, koster kun 350,00 kr. pr person.
Bussen kører fra Caspar Brandt plads klokken 12 præcis og vi er hjemme igen sidst på eftermiddagen. Tilmelding senest 17 september.
Torsdag den 6. november: Bankospil på kulturhuset. Tilmelding senest den 2. november.
Tilmelding kan ske, når der er bankospil. Eller til bestyrelsen.
Udflugter, medlemsmøder og kontingent indbetales til Sydbank på konto: 7045-0001196755.
København
Onsdag den 17. september: Besøg i Folketinget med frokost på DalleValle. Mødes kl. 10:30 ved den store trappe i Rigsdagsgården, Christiansborg. Folketingsmedlem Trine Bramsen vil give os en rundvisning af ca. 1 times varighed, hvorefter vi spadserer til Axeltorv, hvor vi får frokost på DalleValle.
Sidste tilmelding 3. september. Pris 250,- kr.
Torsdag den 2. oktober kl. 13:30 til 16:00: Jubilæumskaffe og lagkage i anledning af Lokalforeningens stiftelse. Ellebjerg Station, Lokalforeningen er vært ved dette arrangement. Der bliver kun serveret boller og lagkage!
Sidste tilmelding 25. september.
Birgit Aanæs, jernbanepensionisterne@gmail.com telefon 27342328 Søren Malling, malling@djtr.dk telefon 61606122
Beløbet bedes indbetalt på bankkonto: 5379 0000610291.
Nordvestsjælland
Vi mødes den 2. tirsdag i hver måned.
Tirsdag den 9. september: Udflugt til Thorsvang Samlermuseum på Møn. Pris 200 kr. inkl. entre og buffet. Samkørsel forsøges arrangeret. Mødetid 12.00.
Tirsdag den 14. oktober: Billedforedrag med eventyrer/ forfatter m.m. Kim Greiner. “Eventyrlige togrejser gennem fem verdensdele”. Pris 200 kr. inkl. let frokost. Mødetid 12.30 på Mårsø Område Center.
Nyborg
Tirsdag den 2. september kl. 14.00: Banko præmier gavekort. Husk tilmelding og betaling, som er bindende til løvfaldsfest.
Tirsdag den 16. september kl. 14.00: Banko præmier gavekort. (Sidste frist for tilmelding og betaling til løvfaldsfest.)
Tirsdag den 30. september kl. 12.30: På Bastionen. Løvfaldsfest. 2 stk. smørrebrød. Pris 110,00 kr. Klubben er vært ved en øl, et glas vin, eller en sodavand. (Efter spisning et lille spil banko. Og amerikansk lotteri)
I pausen er der kaffe med kage.
Tirsdag den 14. oktober kl. 14.00: Banko præmier gavekort. Husk tilmelding og betaling, som er bindende til spis sammen.
Tirsdag den 28. oktober kl. 14.00: Banko præmier gavekort, samt ænder + vin. (Sidste frist for tilmelding og betaling til spis sammen.)
NB. Ret til ændringer i programmet forbeholdes!
Næstved
Fredag den 26. september kl. 13.00: Foredrag "Fra rekrut til Kongehuset" ved Sekretariatschef Lasse Harkjær fra Kongehuset (Dronning Margrethe).
NB! såfremt Dronning Margrethe skal bruge Lasse, så bliver det til bankospil og så kommer Lasse en anden dag. Vi krydser fingre for, at han har fri fra tjeneste.
Fredag den 31. oktober kl. 13.00: Bankospil med fine præmier
Er du DJ-medlem og bor i området Sydsjælland og kunne tænke dig at være med, så kontakt:
Formand Lena Antoft - nae.pens@ gmail.com eller telefon 42391609
Der vil forud for disse møder blive sendt information til hvert enkelt medlem på mail.
Odense
Mandag den 8. september kl. 13.30: banko, kaffe og lotteri. Gæstebetaling 25 kr.
Mandag den 22. september kl. 13.30: Vi prøver noget nyt! Syng sammen til Joans musik. Kaffe og lotteri. - Se særligt opslag
Mandag den 13. oktober AFLYST Huset er lukket pga. efterårsferie
Mandag den 27. oktober kl. 12.30: Fællesspisning m/gule ærter eller koteletter. Joan spiller Pris 130 kr. - Se særligt opslag
Tilmeldinger til kassereren Lone Agri agri1947@gmail.com og betaling på Lån & Spar Bank konto 0400 4032479850
Ringsted
Mandag den 8. september kl. 14.00: Peter Borring Sørensen holder foredrag om Midtbanens historie.
Mandag den 13. oktober kl. 14.00: Preben Christensen holder foredrag om vandretur på den berømte Rute Pacific Crest Trail i USA.
Møderne holdes på Danhostel kl. 14,00. Sct. Bendtsgade 18, 4100 Ringsted. Husk tilmelding til Flemming senest torsdag før mødet på tlf. 52239797 elle på mail djaloph@djtr.dk.
Er der nogle DJF- medlemmer, der bor i området, og kunne tænke sig at være med, så kontakt formand Flemming Aloph-Jensen på mail djaloph@djtr.dk
Struer
Mandag den 15. september: Pladespil og amerikansk lotteri.
Kaffe, kage og socialt samvær.
Mandag den 29. september kl. 13.00: Høstfest - nærmere herom senere. Tilmelding på den fremlagte liste. Mandag den 13. oktober: Pladespil og amerikansk lotteri.
Kaffe, kage og socialt samvær.
Mandag den 27. oktober kl. 14.00: Pladespil og amerikansk lotteri
Kaffe, kage og socialt samvær.
Arrangementerne foregår i lokale 1, i Aktivitetscentret i Skolegade 5, Struer, hvis intet ikke andet er anført. (indgang fra skolegården.)
Med venlig hilsen Bestyrelsen
Aalborg
Tirsdag den 16. september kl. 13.30: I Trekanten lokale 3. Vi får besøg af to fra Hospices Vangen, der fortæller om hvad de kan hjælpe os med, i tilfælde af at svær sygdom er ved at tage magten!
Vi har kaffe og kage klar!
Deltagerbetaling 75 kr.
Tirsdag den 21. oktober kl. 13.30: I Trekanten Lokale 3. Uddannet sygeplejerske og aktiv politiker Birgitte Josefsen fortæller om, hvad man skal når der er inviteret til sammenkomst på slottet.
Vi har kaffe og brød klar!
Pensionistsektionen
Vigtige møder:
Lukket møde i Ringsted 23 september
Pensionistkursus 6-7-8 oktober
Stormøde i Korsør 12. november
Lukket møde Sønderjylland 20. januar 2026
Sektionsmøde Odense 20. maj 2026
Nordvestsjælland tog afsked med formanden
Sæsonens sidste arrangement bød på en dejlig frokost på Hotel Højby Sø. Tag-selv buffet med alt, vi kunne ønske, og dernæst kaffe med guf og småkager, inden vi kunne ønske hinanden en god sommer.
Samtidig fik vi lejlighed til at byde et medlem velkommen tilbage i lokalgruppen.
Sidst, men ikke mindst, fik vi takket afgående formand, Anni Ristorp Petersen, for hendes store indsats for foreningen gennem 6 år. Forsamlingen hyldede Anni med blomster, gavekort og stående applaus.
Vi ses igen her i efteråret med et nyt og spændende program.
Kultur og en god frokost – opskrift på en god dag
Den 18. juni startede vi med rundvisning kl. 15 i Klosterkirken. Guiden Jan fortalte vidt og bredt en masse historier gennem hans 40 år som kirketjener. Og vejret var fantastisk, sol fra en skyfri himmel, fortæller Lena Ulriksen fra Horsens Lokalgruppe.
Horsens Klosterkirke er en kirke nær centrum af Horsens opført mellem 1261 og 1275. Den udgjorde i middelalderen den nordlige fløj af byens franciskanerkloster, der blev stiftet i 1261 af ridder Niels Manderup til Barritskov.
Kl. 18 var der fællesspisning i klubhuset, som var pyntet op med blomster og flotte duge.
- Og så var det ellers i gang med forret, hovedret og dessert. Drikkevarerne stod vi selv for, og så var der selvfølgelig også fællessang. Alt i alt endnu en dejlig dag i lokalgruppen Horsens, slutter Lena Ulriksen.
18 deltagere fra Lokalgruppen i Aalborg havde en dejlig dag på museet Øster Sundby
Mølle sidst i maj.
Benny bød velkommen til alle med særlig velkomst til Jess der gerne ville deltage i denne rundvisning. Vi håber at han synes om samværet, så vi kan få 2 nye medlemmer!
Flemming Spangbo er daglig leder af møllen og var vores guide hele eftermiddagen. Han fortalte, at ejeren i dag er Aalborg Kommune, og møllen kom til i 1910, som erstatning for møllen der brændte i 1907. Møllen kan i sommerhalvåret bruges ved hjælp af dens vinger, og resten af tiden en meget stor dieselmotor. Alt er intakt og kan stadig startes, hvis ønskes.
Under rundturen svarede Flemming på tusindvis af spørgsmål, og i samlingerne kunne stort set alt bruges den dag i dag. Desuden var der indrettet et skomagerværksted, en systue og et lille trykkeri.
Kl. 15.00 drak vi medbragt kaffe hvortil Gerda og Lene havde bagt gode skærekager.
Derefter takkede Benny for i dag og ønskede alle en god hjemtur
Vi har i Nyborg haft sommerafslutning hos Klejns minigolf til en dejlig brunch og hygge. Desværre var vejret ikke med os. Vi ønsker alle en god sommer.
Lokomotivføreren viser vej
I Sverige kan man godt hædre lokomotivføreren og togføreren på gader og veje, mens vi i Danmark må klare os med præster, smede, fiskere, gartnere, murere …
Af Jan Forslund
Ved et rent tilfælde parkerede jeg lige under vejskiltet Lokföraregatan i den svenske by Höör mellem Malmö og Hässleholm midt i Skåne. Et lignende gadenavn havde jeg aldrig før stødt på, ej heller i Danmark.
I dag har jernbanestationen i Höör udelukkende persontrafik, men engang fandtes en stor godsbanegård med pakhuse, læsseveje og rangering, og nogen i kommunen må åbenbart have tænkt, at gader og veje nær stationen skulle afspejle denne betydningsfulde aktivitet. I hvert fald er flere gadenavne tæt på stationen præget af jernbanens vigtige eksistens. At give gader og stræder navne efter jernbanens arbejdende folk er da en flot form for hæder.
Togførerstræde
Ud over Lokföraregatan fandt jeg vejskilte med Godsbanegatan, Konduktörgränd og Stinsgränd. Sidstnævnte kan oversættes til Togførerstræde. En togfører kaldes nemlig en stins i Sverige, og en gränd er det svenske ord for stræde. I mindre svenske byer må man som i Danmark nøjes med Jernvägsgatan og Stationsvägen, hvis man vil finde den lokale jernbanestation, hvad enten den er aktiv eller nedlagt.
Det kan godt undre, at forholdsvis almindelige erhverv som lokomotivfører, togfører og stationsbetjent ikke har fundet vej til skiltning i Danmark. Det er da vigtige, velanskrevne og ansvarsfulde jobs. Vi er ellers godt forsynet med vejnavne opkaldt efter erhverv, især
med baggrund i håndværk og landbrug. Det er blot at slå op i Kraks Vejviser for at få det bekræftet. Her kan man også få vished for, at der ikke findes en eneste Lokomotivførervej, Togførergade eller Stationsbetjentens Allé i Danmark. Veje opkaldt efter erhverv og fagområder som f.eks. gartner, tømrer, murer, advokat, lærer, snedker, fisker, rebslager, præst, smed m.m. findes i mange udgaver og versioner landet over, f.eks. Tømrergade, Gartnerstien, Fiskerstræde, Smedevej, Præstevænget, Rebslagergade, Murerstien, Tømrervej osv.
I Danmark må vi nøjes med, at kun vejnavne som Stationsvej, Banevænget, Jernbaneallé, Banegårdspladsen, Remisevej og lignende afslører nærheden til en jernbanestation, når vi skal med toget.
