Jernbane Tidende 03-2025

Page 1


JERNBANE TIDENDE

Togføreren:

Reallønnen stiger

Nyt takstsystem

Medlemsudvikling: DJ går imod strømmen

Mød en TR: Jens

Hejgendorf Hansen

Tanker fra Stationsbetjenten

Til middag hos...

DJ på Instagram

Pluskort: Sommerrabat til dig

Nyt fra juristen og de faglige sekretærer

Arbejdsskadeerstatninger

Jernbane Tidende

127. årgang

Udgives af Dansk Jernbaneforbund

Ansvh. redaktør: Preben S. Pedersen

E-mail: dj@djf.dk

Redaktion og ekspedition: Simon Bauer

Søndermarksvej 16, 2500 Valby

Tlf.: 36 13 25 00

Design: Jarl Axel Studio

Tryk: PE Offset

ISSN 0902-9710 (Papir)

ISSN 2245-8166 (Online)

Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmærksom på det.

Næste deadline 11. august 2025

Lokalbanernes fremtid?

Lige inden Jernbane Tidende gik i trykken, offentliggjorde regeringens ekspertudvalg sine anbefalinger for fremtidens lokale kollektive mobilitet. Udvalget foreslår, at lokalbanerne fremover skal overgå til statsligt ejerskab – og dermed på sigt formentlig til DSB. Det bekræfter det scenarie, som vi allerede beskrev i forrige nummer af Jernbane Tidende.

Samtidig lægger udvalget op til, at visse lokalbaner kan nedlægges og erstattes af busdrift, "...hvor det er relevant. Det gælder navnlig, hvor bustrafikken kan bidrage til højere frekvens og/eller flere passagerer med lavere driftsudgifter," som det hedder i anbefalingerne.

Dansk Jernbaneforbund har omgående indkaldt områdegruppeformændene fra de berørte baner til hastemøde. Her skal der lægges en fælles slagplan for de kommende måneder.

Jernbane Tidende følger udviklingen tæt og vender tilbage i kommende numre.

Dansk Jernbaneforbund

Søndermarksvej 16

2500 Valby

Tlf.: 36 13 25 00

E-mail: dj@djf.dk

Hjemmeside: www.djf.dk

Forbundsformand

Preben S. Pedersen

Forbundsnæstformand

Mikkel Channo Jessen

Forbundshovedkasserer:

Kirsten Andersen

Faglige sekretærer:

Carsten M. Olesen

Frank Johansson

Thomas Bryan-Lund

Faglig konsulent:

Ebbe L. L. Drögemüller

Socialrådgiver:

Gitte Stigsnæs

Arbejdsskader: Mikael Kristensen

Åbningstider:

Mandag-torsdag kl. 9-16

Fredag kl. 9-15

DJ Ferie

Søndermarksvej 16, 2500 Valby

Tlf.: 36 13 25 10

Åbningstider: Mandag-fredag: kl. 10-12

Forside: Jarl Axel Studio

Tegning af Sven Henriksen

LEDER

Efteråret betyder medlemsmøder

I skrivende stund skinner solen ind ad vinduerne her på forbundskontoret i Valby. Det er endelig blevet sommer. Og selvom sommerens sol er skøn, glæder jeg mig også til efteråret. Både fordi efteråret er en smuk årstid – men også fordi efteråret betyder medlemsmøder i Dansk Jernbaneforbund. Måske ses vi?

Jeg har været tillidsrepræsentant i Dansk Jernbaneforbund i mange år. Det seneste årti har jeg haft æren af at repræsentere mine kollegaer som både næstformand og forbundsformand. Dansk Jernbaneforbund er et stærkt forbund – ikke mindst fordi vi dyrker nærhed og en flad struktur. Der må ikke være langt fra det enkelte medlem til forbundsledelsens øre. Hvis noget driller eller ikke bliver løst godt nok, så vil vi gerne høre om det, så vi kan handle. Det gør os alle stærkere – og giver vores fællesskab reel værdi.

Derfor prioriterer forbundsledelsen højt at komme ud i virkeligheden og møde vores kollegaer. Vi deltager i generalforsamlinger om foråret. Vi holder infomøder, når der er forhandlet en ny overenskomst hjem. Og vi kommer til

medlemsmøder, når der er noget, der rører sig – eller når kollegaerne bare gerne vil se deres forbundsledelse i øjnene.

Her i efteråret tager forbundsledelsen hul på en ny runde medlemsmøder. Vi skal rundt i hele landet og besøge vores forskellige arbejdspladser. Øverst på dagsordenen er dig og din hverdag. Der er allerede planlagt en række møder, men der er stadig plads til flere. Så tag endelig fat i din tillidsrepræsentant, hvis du savner et medlemsmøde på din arbejdsplads.

Mere end bare hygge

Et medlemsmøde er ikke bare en hyggestund med kollegaer og en gratis kop kaffe. Jo, det må gerne være hyggeligt, og forplejningen plejer også at være i top – men medlemsmødet er meget mere end det.

Det er et rum, hvor vi i fortrolighed og bag lukkede døre kan få vendt det, der fylder i hverdagen på arbejdspladsen.

Et godt eksempel er Klargøringscenteret i Kastrup (KAC). På en generalforsamling blev der stillet spørgsmål til arbejdsmiljøet. Forbundet arrangerede efterfølgende et par medlemsmøder, hvor alle kollegaer fik mulighed for at møde op og sætte ord på de udfordringer, de stod med i det daglige. Bagefter har vores arbejdsmiljøkonsulent Frank

Johansson besøgt arbejdspladsen og dokumenteret problemerne. Vi er nu i dialog med ledelsen om nødvendige forbedringer.

Det er netop dét, et medlemsmøde kan: Sætte fokus på et problem og sikre, at der bliver handlet. Og det er også derfor, jeg håber at se rigtig mange kollegaer i efteråret.

Hvis du mener, at din arbejdsplads vil have gavn af et medlemsmøde, så kommer vi meget gerne forbi. Tag fat i din tillidsrepræsentant og bed vedkommende invitere os. Vi glæder os til at møde dig og dine kollegaer.

Preben S. Pedersen

Forbundsformand

TOGFØREREN

Den sidste sikkerhedsline

Det skulle have været en helt almindelig vagt denne pinsedag for Dan Kreutzfeldt. En tur fra KH til Padborg og retur. Afgang 08.22 og retur på hovedbanegården midt på eftermiddagen. Sådan gik det ikke – slet ikke. I stedet blev det begyndelsen på en maratonvagt på over 21 timer – med tonsvis af frustrationer, en menneskelig krise og en togfører, der gjorde alt for at holde sammen på både passagerer og sig selv.

Dan Kreutzfeldt har været togfører i mere end 14 år, så han har prøvet forsinkelser før. Vejrkaos. Signalfejl. Passagerer, der råber. Men det, der skete denne pinsedag, var noget helt andet.

En stille start – og så gik det galt

Det begyndte roligt. Intet tydede på, at denne dag ville skille sig ud. Men på vej nordpå fra Padborg, kort før Kolding, begynder problemerne. En fejl på køreledningen lammer trafikken. Toget må holde stille. Det første meldes ud som en mindre forsinkelse.

- Det sker jo, siger Dan. - Folk bliver lidt irriterede, men man holder hovedet koldt.

Men der kommer ikke nogen løsning. Ingen meldinger fra driftsinfo. Ingen busser. Ingen alternativer. Og så går tiden. Toget holder. Passagererne begynder at blive urolige.

En mental lederrolle

Her begynder Dan Kreutzfeldt for alvor at træde i karakter – ikke kun som togfører, men som menneskelig leder. I fraværet af konkrete svar fra systemet påtager han sig det ansvar, det er at være den eneste stabile reference for 300 frustrerede passagerer.

- Det er dér, du starter med at bruge værktøjskassen, forklarer han. - Vand, kaffe, lidt humor. Du prøver at holde stemningen oppe. Informerer jævnligt – også når der ikke er noget nyt. Det skaber tryghed.

Han laver små aftaler med passagererne om, hvornår der gives ny information – selv hvis der intet nyt er. Forudsigelighed og gennemsigtighed. Det virker.

- Folk skal vide, at nogen har overblikket – også selvom man reelt ikke har det. Det er næsten det vigtigste, slår Kreutzfeldt fast.

Gidsler i et tog

Toget har omkring 300 passagerer. Ingen kan komme videre. Mange andre tog holder også stille – en del i Fredericia, hvor situationen er endnu mere kaotisk. Dan og hans kollega vælger at holde folk ombord, give dem ro og forsikre dem om, at toget ikke kører uden dem, hvis de går ud og køber mad.

- Men det er også der, det begynder at føles som gidseltagning, siger han. - Du har ikke nogen kontrol, og du kan ikke rigtigt hjælpe.

Meldingerne kommer langsomt. Nogle gange lover man, at nu åbnes der – og så bliver det lukket igen. Og sådan går timerne.

Dan begynder også at mærke presset indefra: - Du løber tør for løsninger, og det eneste, du kan gøre, er at være der. Det er et kæmpe ansvar at stå med alene.

Et mørkt møde på skinnerne

Efter omkring 10 timer kommer der pludselig grønt lys. Toget må køre videre. Stemningen letter. Nu går turen hjem.

Men kort før Odense sker det værste.

Toget bremser pludseligt. Lokomotivføreren mistænker, at de har ramt noget eller nogen. Dan går ud med lommelygten på hans mobil tændt. Han leder langs skråningen – og der dukker en ung mand op af mørket. Han hedder Nicolaj og havde håbet, at toget ville ramme ham.

Dan tager ham i hånden. Får ham med tilbage. Sørger for, at han ikke føler sig som en belastning. Kontakter politiet. Holder hovedet koldt. - Jeg var bare taknemmelig for, at vi ikke ramte ham, siger Dan Kreutzfeldt.

Han organiserer et trygt rum i toget til Nicolaj og sørger for, at kollegaen Jesper bliver hos ham, indtil hjælpen når frem.

Det kunne have været fatalt

Dan er tydelig, når han taler om, hvad der kunne være sket: - Havde det været et enmandsbetjent tog, var der ingen, der havde set til Nicolaj. Ingen til at tale med ham. Ingen til at tage sig af de andre passagerer, mens situationen blev håndteret. Det kunne have fået en helt anden udgang.

Det bliver et stærkt argument for bemanding af tog – ikke bare af hensyn til service, men af hensyn til sikkerhed og psykisk tryghed.

- Folk forstod godt, at vi ikke kunne ændre situationen. Men de kunne se, at vi prøvede. Det var det, der gjorde forskellen.

Fysisk og psykisk pris

Først omkring klokken fire om morgenen er Dan hjemme. Da er han udmattet. Dagen efter vågner han med kramper i hænderne, ondt i hælen og følelsen af at være mentalt helt flad:

- Det var ikke kroppen, der var det hårdeste. Det var det psykiske. At være låst fast med 300 mennesker i 21 timer, uden at kunne gøre noget. Det tærer.

Dan tager på arbejde efter en dags hvile, men bliver sendt hjem resten af ugen af sin leder og får også tilbud om psykologhjælp.

- Jeg følte mig ikke syg – bare drænet. Men det var faktisk rart, at nogen sagde: ’Nu tager du hjem. Punktum.’

Togføreren som kriseleder

Selvom Dan hverken er uddannet krisepsykolog eller leder i klassisk forstand, viser situationen tydeligt, hvor meget det mentale og menneskelige ansvar hviler på togføreren i ekstreme situationer.

Du bliver alt: Informationscenter, konfliktnedtrapper, samtalepartner, krisehåndterer, logistikkoordinator. Det er langt mere end ’bare’ at føre tog,

Dan mener, det bør anerkendes mere – både fagligt og politisk.

- Vi taler tit om arbejdspres og stress, men det her er en form for usynligt ansvar, der ikke er dokumenteret i nogen manual. Du står alene med det.

Samarbejde gør forskellen

Midt i kaosset opstod der også noget andet: en solidaritet mellem passagerer og personale.

- Folk begyndte at hjælpe hinanden. Grine sammen. De forstod, at vi gjorde, hvad vi kunne. Og det gjorde det nemmere at være i det, smiler Dan

Særligt samarbejdet med kollegaen Jesper fremhæver Dan Kreutzfeldt: - At have nogen, man kender og kan stole på, gjorde en stor forskel i en ekstrem situation. Man kan ikke klare sådan noget alene.

Når værktøjskassen er tom

Efterfølgende har Dan reflekteret meget over oplevelsen. Over hvad man kunne have gjort anderledes. Og over hvad det siger om togpersonalets rolle:

- Det her viste, hvor vigtigt det er, at vi er der. Ikke bare for driften, men for menneskene. Det var ikke vand og kaffe, der reddede dagen – det var nærværet.

” Når alt andet fejler, så er det os, der er der. Vi er den sidste sikkerhedsline. Det bør aldrig undervurderes.
Dan Kreutzfeldt, Togfører

Men han påpeger også, hvor sårbar man bliver, når værktøjskassen er tom:

- Vi havde gjort alt, vi kunne. Og da der ikke var mere at gøre, begyndte det at gå ondt. Det er den følelse, der sidder i kroppen bagefter.

Tid til restitution – og tid til læring I dag er Dan Kreutzfeldt tilbage på arbejde, men han har også lavet en mental liste over, hvad han vil foreslå ændret:

- Der burde være en slags drejebog. En plan for, hvornår man trækker stikket, og bliver afløst som togfører.

Til trods for den lange nat og de mange følelser, er Dan ikke i tvivl: Han er glad for sit job, og han glæder sig til at være tilbage.

- Det her har ikke skræmt mig væk. Tværtimod. Det har mindet mig om, hvorfor det her arbejde betyder noget. Hvorfor vi ikke bare skal være der for togenes skyld – men for menneskenes skyld.”

Han opsummerer det sådan: - Når alt andet fejler, så er det os, der er der. Vi er den sidste sikkerhedslinje. Det bør aldrig undervurderes.

Fakta

• Toget skulle have ankommet til København H kl. 15.38

• Ankomsttid: Kl. 02.00 – mere end 10 timers forsinkelse

• Cirka 300 passagerer ombord

• En blev reddet efter et selvmordsforsøg

• Ingen erstatningsbusser kunne skaffes

• Personalet stod alene i Kolding i mere end 9 timer

• Vigtige nødhjælpsinitiativer: Gratis kaffe, ekstra vand, toiletpapir, personlig information

REALLØNNEN STIGER

Lønnen vokser hurtigere end priserne

Danmarks Statistik offentliggjorde den 2. juni 2025 tal for lønudviklingen i den private og offentlige sektor for 1. kvartal 2025. Her er gode nyheder for alle lønmodtagere.

LØNUDVIKLINGEN I DET STANDARDBEREGNEDE LØNINDEKS

Tabel 1: Løn- og prisudvikling i 1. kvartal 2025 (fra februar 2024 til februar 2025)

Ændring i forhold til samme kvartal året før (pct.)

Privat lønudvikling

Lønudvikling i staten

Lønudvikling i kommuner

Kilde: Danmarks Statistik

Tabellen viser lønudviklingen i 1. kvartal 2025 i det såkaldte ”standardberegnede lønindeks” samt udviklingen i forbrugerpriserne i samme periode ifølge Danmarks Statistik. Tallene viser heldigvis, at det går den rette vej med reallønnen: Når man trækker prisudviklingen fra lønstigningerne, ender man nemlig med et plus og dermed reelt mere i løn = reallønsstigning.

Hvad er der i vente?

Frem mod de offentlige overenskomstforhandlinger – OK26 –er det relevant at se på prognoserne for dansk økonomi. Flere institutioner har budt ind: Økonomiministeriet opdaterede sine forventninger i Økonomiske Redegørelse i maj 2025, og Det Økonomiske Råd (DØRS) kom med en opdatering samme måned. Nationalbanken offentliggjorde sine seneste prognoser i marts. Samlet set tegner prognoserne et mere positivt billede af dansk økonomi, end man hidtil har forventet.

Prognose for inflationen

Nationalbanken fastholder sin forventning om en inflation på 1,3 pct. i 2024. Økonomisk Redegørelse vurderer inflationen til 1,4 pct., mens DØRS har opjusteret til 1,6 pct. For 2025 har Nationalbanken sænket sin prognose fra 2,1 til 2,0 pct. og for 2026 fra 1,8 til 1,7 pct. Økonomisk Redegørelse holder fast i en inflation på 1,9 pct. i 2025 og 1,7 pct. i 2026. DØRS forventer 1,5 pct. i 2025 og 1,7 pct. i 2026.

Nationalbanken Økonomiminsteriet DØRS

PROGNOSE FOR LØNNEN

Med OK25 for den private sektor overstået, så er prognoserne for lønudviklingen i den private sektor også opdateret. Alle forventer reallønsstigninger i den private sektor i de kommende år.

Kilde: Nationalbanken, Økonomiminsteriet og DØRS

Note: Nationalbanken og DØRS er for industrien, men Økonomisk redegørelse er for den private sektor.

Og med gode prognoser for både beskæftigelsen, ledigheden og den generelle vækst i samfundet, er der ikke noget til hinder for, at OK26 kan levere en lønudvikling, der giver lidt mere af det dyre smør på brødet i årene fremover.

OK26 handler om lønnen for offentligt ansatte. I Dansk Jernbaneforbund betyder det blandt andet kollegaer, der arbejder i Banedanmark og alle tjenestemænd – begge grupper følger statens vilkår og ansatte på lokalbanerne, som er ansat efter en kommunal overenskomst.

Slutspillet om OK26 begynder for alvor efter årsskiftet, og resultatet forventes at ligge i det tidlige forår 2026.

BOOSTTILDENKOLLEKTIVETRANSPORT? NYT TAKSTSYSTEM

AFSIMONBAUER

Regeringensekspertudvalgforbedrekollektivmobilitetkommersnartmedderessidste rapport.Irapportenskaludvalgetkommemed "anbefalingertiltakststrukturer,derkanunderstøttebrugenafkollektivtransport."Altså budpå,hvordanetnyttakstsystemkanfåflere inditoget.Menerdetoverhovedetrealistisk?

1 2 3 4 5

Ved årsskiftet 2022/23 kom regeringen under voldsomt pres pga. store prisstigninger i den kollektive trafik. Inflationen og energipriserne havde indhentet takstsystemet, og billetpriserne i den kollektive transport steg med mere end 10 % i gennemsnit. Noget skulle gøres, og da regeringen ikke havde til hensigt at finde flere penge til den kollektive transport, blev svaret i stedet at nedsætte en ekspertgruppe, der skulle komme med forslag til forbedringer inden for de eksisterende rammer – hvilket er politikersprog for, at forbedringerne ikke må koste noget.

Udvalget har afleveret én rapport om kollektiv transport i landdistrikterne og én rapport om fremtidens organisering af den lokale/regionale kollektive transport (omtalt i sidste nummer af Jernbane Tidende). Og nu venter udvalgets sidste rapport, der skal komme med forslag til forbedringer af det nuværende takstsystem.

Problemet i dag

I dag er billetsystemet for kollektiv trafik ret kompliceret. Når man skal købe en billet, afhænger prisen af mange faktorer: Prisen på rejsen kommer an på, hvor langt man rejser, hvilket måles i zoner – og dem er der knap 1.000 af i Danmark. Prisen afhænger også af, hvor i landet man rejser, og hvilken type billet man vælger. Derudover spiller det en rolle, om man har ret til rabat, hvilket transportmiddel man bruger – for eksempel bus, tog eller metro – samt hvornår på dagen eller ugen man rejser. Også hvor ofte man rejser, har betydning for prisen.

Kompleksiteten er en barriere

Det nuværende billetsystem er så komplekst, at det får færre til at bruge den kollektive trafik, mener mange eksperter. Der er mange forskellige priser og mange steder, hvor man kan finde information, og det kan gøre det svært for nogle passagerer at finde ud af, hvad der er den bedste billet for dem. Flere undersøgelser viser, at folk synes, systemet er for svært at forstå. Det betyder, at nogle vælger at lade være med at tage toget – og at det også er sværere at få nye kunder til.

Systemet er blevet kompliceret, fordi man forsøger at tage højde for flere ting. Man vil gerne sikre, at selskaberne kan tjene penge, at priserne afspejler, hvad det koster for samfundet, og at visse grupper – for eksempel unge eller ældre – kan få rabat. Men når man prøver at opfylde alle disse hensyn, bliver det svært for brugerne at finde rundt i.

Hvis man i stedet gjorde systemet enklere, ville flere vælge at tage kollektiv transport frem for at køre i bil, mener mange. Og det vil igen både gavne klimaet, mindske trængslen på vejene og give transportselskaberne flere penge, som de kunne bruge på at forbedre servicen.

Et godt billetsystem skal finde den rette balance. Det skal både være nemt for passagererne og samtidig tage hensyn til økonomi og retfærdighed. I dag er der for meget fokus på økonomiske hensyn og for lidt fokus på at gøre det let for brugerne, vil mange hævde.

Hvad er så løsningen?

Der er bred enighed om, at antallet af zoner skal reduceres markant. I f.eks. Sverige har man haft stor gavn af at reducere hele Stockholm og hele Malmø-området til én zone. Man kan dokumentere, at det mere simple zonesystem faktisk betyder flere rejser med kollektiv transport i de to byområder. Mon ikke ekspertgruppen har noget lignende på tegnebrættet omkring de større byer i Danmark?

Meget taler også for at give selskaberne mulighed for at lave dynamiske priser. Den kollektive transport mangler generelt kapacitet i myldretiden, men har overkapacitet uden for spidsbelastningsperioderne. Derfor giver det rigtig god mening at sælge de tomme sæder til en god pris. Det kender vi herhjemme med Orangebilletterne, der har været en stor succes. Derfor er der måske mere på vej fra samme skuffe: I Tyskland har man haft succes med den såkaldte Deutschland-Ticket, hvor man kan rejse med regionaltog i hele Tyskland i én måned for 50 euro. I Danmark har vi haft lignende billetter i sommerferien – måske er der noget lignende på vej.

Endelig taler meget for, at antallet af aktører bag takstsystemet gerne skal ned. I dag er ansvaret delt mellem staten og en række regionale trafikselskaber, der alle kommer med hver deres særinteresser. Det gør det svært at strømline systemet. Og på den måde hænger fremtidens takstsystem også sammen med diskussionerne om fremtidens organisering af den kollektive transport, som netop var emnet forrige rapport fra ekspertudvalget –omtalt i seneste nummer af Jernbane Tidende.

Snart bliver vi klogere på ekspertgruppens anbefalinger – og efter Folketingets sommerferie begynder vi måske også at kende regeringens planer. Én ting er sikkert: Der kan hentes flere passagerer hjem, hvis vi får skabt et bedre takstsystem – det viser alle erfaringer fra udlandet –så det er egentlig bare med at komme i gang.

Fagbevægelsen bløder medlemmer

Dansk Jernbaneforbund går mod strømmen

I slutningen af maj udgav Danmarks Statistik den årlige oversigt over medlemsudviklingen i fagforeningerne i Danmark. Det er en udgivelse, som mange fagforeninger frygter, da der sjældent er gode nyheder på medlemsfronten. Sådan var det desværre også i år hos mange af vores kollegaer i fagbevægelsen. Men Dansk Jernbaneforbund er heldigvis ikke som de andre – heller ikke når vi taler medlemsudvikling. DJ formår nemlig at fastholde medlemstallet.

Af Simon Bauer

FH FAGFORENINGERNES SAMLEDE MEDLEMSTAL 2015-24

Kilde: Danmarks Statistik, 2025

Det går ned ad bakke for fagforeningerne i FH. Bag tallene gemmer der sig dog store forskelle mellem de enkelte fagforeninger, hvor særligt fagforeningerne med rødder i det gamle LO er hårdt ramt af medlemstilbagegang.

Det er desværre ingen nyhed: De traditionelle fagforeninger med rødder i det hedengangne LO skrumper. Konkurrencen fra de gule ”fagforeninger” gør ondt. Flere fagforeninger formår hverken at fastholde de nuværende medlemmer eller at tiltrække nok nye medlemmer til at holde skansen. Årets officielle medlemstal fra Danmarks Statistik blev desværre endnu et kapitel i den fortælling.

Dansk Jernbaneforbund holder fast

Historien om medlemsudviklingen i Dansk Jernbaneforbund er heldigvis en anden. Dansk Jernbaneforbund er en stabil og vedholdende størrelse – også når vi taler om medlemstallet. Små 5.000 kollegaer er medlem af Dansk Jernbaneforbund, og sådan har det været længe.

MEDLEMSUDVIKLING I ”LUFTFART OG JERNBANE” 2017-24

2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 6181 6251 6320 6566 6495 6098 6103 6611

Kilde: Danmarks Statistik, 2025 Danmarks Statistik offentliggøre ikke medlemstal for Dansk Jernbaneforbund alene, men det samlede medlemstal for ”Luftfart og Jernbane”, som er navnet på vores branchesamarbejde med Flyvebranchens Personale Union (FPU). Det skyldes, at det er branchesamarbejdet ”Luftfart og Jernbane” – i dag tale BLJ - der er medlem af FH. Dansk Jernbaneforbund har små 5.000 medlemmer og et stabilt medlemstal.

Det er ellers ikke fordi, arbejdsmarkedet ikke har udviklet sig på jernbaneområdet. En række traditionelle områder – f.eks. lokomotiv- og togførerhvervet samt stationsbetjentene – har været udsat for adskillige spare- og effektiviseringsøvelser, som har kostet arbejdspladser og dermed også medlemmer i Dansk Jernbaneforbund.

Omvendt har forbundet været privilegeret med nye medlemsområder – takket være udvidelsen af Metroen og introduktionen af letbaner i Danmark.

Vigtigst er dog, at Dansk Jernbaneforbund har formået at fastholde en unik høj organisationsgrad. Medlemmerne bliver simpelthen i forbundet og lader sig ikke friste af de gule discounttilbud. Samtidig har Dansk Jernbaneforbund været dygtig til fortsat at tiltrække nye medlemmer.

Nærhed er nøglen

Men hvad er egentlig hemmeligheden bag Danske Jernbaneforbunds medlemsudvikling. Forbundsformand Preben S. Pedersen er ikke i tvivl om, hvad nøglen til succes er:

- Nærhed, nærhed, nærhed. Nærhed handler både om organisationens struktur og den menneskelige kontakt.

Det handler også om, at mange ansatte i forbundet har faglig erfaring fra virkeligheden: - Vi kender arbejdsgangene og procedurerne. Vi ved, hvad det er, kollegaerne taler om.

Derudover gør forbundet meget ud af at være fysisk til stede: - Vi kører gerne ud i landet og deltager i alt fra fagforeningsmøder til 1. maj. Det har vi altid gjort, og i øjeblikket er vi ved at planlægge efterårets medlemsmøder. Personligt er det der, hvor jeg trives bedst. Ude blandt kollegaerne, hvor vi kan se hinanden direkte i øjnene og kalde en spade for spade, siger Preben

Selvom Preben S. Pedersen ikke påstår at have den forkromede løsning for hele fagbevægelsen, har han en klar opfordring: - Det dummeste, vi kan gøre, er at stikke hovedet i busken og håbe på, det hele er gået over, når vi kigger op igen. Vi bliver nødt til at tage snakkene – også de ubehagelige.

Mød en tillidsrepr æ s tnatne

Jens Hejgendorf Hansen - Fra S-toget til TR på Lollandsbanen

Jens Hejgendorf Hansen er 49 år og har snart 24 års erfaring bag sig som lokomotivfører. Karrieren begyndte i 2001 på S-banen. Overgangen til det nye signalsystem CBTC blev dog anledningen til, at Jens søgte nye udfordringer. Han sendte en uopfordret ansøgning til Lokaltog og har ikke set sig tilbage siden:

- Jeg har ikke fortrudt det, slår han fast. Nu kører Jens igen på ”de grønne signaler” og det er han lykkelig for.

Fra skepsis til ansvar Jens’ syn på fagforeningen har ændret sig med årene. Før i tiden så han den mest som en lidt fjern størrelse:

- Fagforeningen var bare dem, der sad oppe under taget og ikke rigtigt lavede noget.

Men det ændrede sig. I marts 2022 blev han valgt som suppleant i Lokalgruppe LPO Lollandsbanen og før han fik set sig om, var han blevet næstformand. Ved generalforsamlingen i 2025 valgte den daværende tillidsrepræsentant, Henrik Thomsen, at stoppe – og Jens trådte til som ny tillidsrepræsentant for LPO Lollandsbane.

- Jeg har heller ikke fortrudt det, men jeg blev overrasket over, hvor meget arbejde der egentlig er. Det er problemernes holdeplads, og det er pludselig mig, alle ringer til med spørgsmål.

For at kunne holde balancen har Jens indført en vigtig regel: Weekenderne skal nogle gange være fri. Mail og telefon må gerne holde pause.

Et TR-liv med indflydelse

Noget af det bedste ved at være tillidsrepræsentant, ifølge

Jens, er muligheden for at gøre en forskel:

- Det er fedt, når ting lykkes. Og nu er der ikke andre at bebrejde, hvis det ikke sker – ansvaret ligger hos mig selv. Samtidig giver rollen indblik i organisationen og tættere kontakt til ledelsen:

- Ledelsen er som ledelsen nu engang er – et skumgummilag, der tager imod alt. Men sammenlignet med DSB er det en super ledelse. Organisationen er fladere, og der kan træffes flere beslutninger lokalt og hurtigt.

I Lokaltog er der kort vej til handling – nogle gange kræver det bare en tur over på værkstedet.

Udfordringer og uvished

Ikke alt er dog løst med et værkstedsbesøg. Jens peger på udfordringer med materiellet, især IC2-togene. Og så er der ”en gammel traver”, som fortsat skaber stor frustration

blandt kollegaerne: Lønforskellen mellem de nordlige og sydlige dele af Lokaltog fylder også stadig i debatten:

- Det er et svært spørgsmål (lønforskellen i Lokaltog A/S red.). Derudover skal Regionerne lægges sammen, og det bliver spændende at se, hvor det ender.

- Men én ting er sikker: Hvis det hele ender i DSB-regi, vil det ikke vække begejstring, slår Jens Hejgendorf Hansen fast.

Jens Hejgendorf Hansen er tillidsrepræsentant for LPO Lollandsbane og bestyrelsesmedlem i LPO Lokaltog A/S – og en mand med både erfaring, holdninger og engagement i fagligt fællesskab.

Tanker fra stationsbetjenten

Fang solglimtene og giv dem videre

Af Thomas La Cour, Stationsbetjent

Foto: Thomas La Cour og Simon Bauer

Det er let at støde på negativitet i mit job. Det er let at suge den til sig. Sure kommentarer og nedladende stikpiller. Det er også let at opleve positivitet og skulderklap. Solglimt. Jeg øver mig i at samle på sidstnævnte og ignorere alt det andet.

Jeg er lige vendt tilbage fra tre uger uden uniformen. To ugers tidlig sommerferie og en lille uge på langs med kold lungebetændelse. Da de inficerede lunger drænede mig for energi, hadede jeg tanken om at skulle tilbage på arbejde. Kunne nærmest ikke overskue det. Heldigvis ændrede det sig, da fysikken igen var i bedring. Jeg glædede mig faktisk til at komme i gang igen. Følelsen af at have fri fra arbejde efter et godt dagsværk slog den seneste uges smådvaske timer på sofaen med flere længder.

Der er også en del at tage fat på, når skiftende afløsere har holdt min station kørende under mit fravær. Tunnel og trapper trængte voldsomt til en grundig tur med vandslange, sæbe og gulvskrubbe.

Det kræver en del vand og en del pjask. Jeg gør naturligvis, hvad jeg kan, så de rejsende generes mindst muligt. Men vandslangen og pytterne kan være nok til at genere. Så kan jeg få små kommentarer om det irriterende i min tilstedeværelse eller det nærmest helt uforsvarlige i at gøre den skridsikre granit våd.

“Nå, det var da en utraditionel måde at vaske gulv på”, lød det fra en midaldrende kvinde.

Thomas La Cour (1972) startede i april 2021 som stationsbetjent i DSB Stationsservice, Aarhus. Thomas skriver om stort og småt fra livet på og udenfor banen.

Klummen ”Tanker fra stationsbetjenten” er udtryk for skribentens egne holdninger, tanker og følelser i forbindelse med hans arbejdsliv som stationsbetjent i DSB

“Ja, vi kan ikke rigtig gøre det på andre måder”, svarede jeg imødekommende.

“Nå, det ved jeg nu ikke”, lød det spidst, mens hun hastede videre. Givetvis irriteret over, at hendes såler blev våde på en tørvejrsdag.

Tak, kære dame. Jeg ved godt, jeg er dum som en våd spånplade. Jeg skal nok vaske gulvet og trapperne anderledes

næste gang. Måske bruge gulvklud og en spand vand. Det vil nok kræve, at jeg skifter vand og klud 40-50 gange. Men alt for dig, kære dame.

En anden kvinde henvendte sig.

“Må jeg lige sige noget?” spurgte hun.

Jeg gik straks i en indre forsvarsposition. Hun ville sikkert belære mig om den rette måde at vaske trapper og tunnel. Hvad hulen skulle jeg svare? Jeg følte mig så afmægtig.

“Jeg vil bare sige, at det er en fornøjelse, at I holder det så pænt og rent. Det er skønt”, sagde hun.

Jeg rettede ryggen.

“Tusind tak. Det er jeg virkelig glad for, at du siger”, sagde jeg.

Det er egentlig sært, at den vrisne kvindes utidige kommentar til min gulvvask lagrer sig længere i hukommelsen end den venlige kvindes skulderklap. Når jeg tænker efter, er min hverdag fyldt med smil og skulderklap. De negative oplevelser er bestemt i mindretal. Alligevel fylder de så urimeligt meget. Måske fordi jeg drukner i behovet for at forklare mig. Så de forstår, at de er urimelige i deres kritik.

Men det er slet ikke sikkert, de ville forstå noget som helst alligevel. Så jeg vil øve mig i at samle på de små solglimt og glemme resten.

Jeg vil også øve mig i at dele de små solglimt ud til andre. Lidt ros her og lidt tak der kan gøre meget godt.

Husk solglimtene - især på en grå dag.

”TIL

MIDDAG HOS…”

STRAFFET MED BØDER

Sidste år anmeldte Dansk Jernbaneforbund

deltagerne i og produktionsselskabet bag TV-programmet "Til middag hos...

"

til politiet.

I programmet gik de rundt på et jernbanespor – hvilket naturligvis både er virkelig dumt, farligt og ulovligt.

Forbundet tager sagen meget alvorligt. Det handler grundlæggende om sikkerheden for vores kollegaer. Derfor kan vi ikke acceptere, at kendte personer klovner rundt på jernbanen i landsdækkende TV, mens de griner og har det sjovt. Jernbanesikkerhed er ikke en spøg – og det er kollegaernes arbejdsmiljø heller ikke.

Politiet har nu afsluttet sagen efter blandt andet at have gennemført en række afhøringer. Flere af de involverede har fået en bøde fra anklagemyndigheden.

Forbundet vil nu søge aktindsigt for at finde ud af, hvor store bøder der er givet – og til hvem. Det er vigtigt for os, at bøderne sender et klart signal: Man går ikke i sporet. Punktum. Hvis det ikke sker, vil vi tage sagen videre politisk.

Vi er Danmarks eneste fagforeningsejede forsikringsselskab

Vi har nogle af Danmarks mest tilfredse forsikringskunder

Vores kunder bliver i gennemsnit hos os i 33 år

Dansk Jernbaneforbund på Instagram

På en varm sommerdag kan Pia Skovs flotte morgenbillede fra Nyborg Station måske køle lidt

dj_billeder

På Instagramsiden

DJ Billeder deler kollegaer fra Dansk Jernbaneforbund flotte billeder fra hverdagen på banen. Har du taget et godt billede, som du gerne vil dele med kollegaerne, så er her chancen. Send dine skarpe skud til Simon Bauer på sb@djf.dk.

dj_billeder

Lars Steffensen har fanget en flot refleksion. Billedet er fra Klargøringscentreret i Kastrup (KAC)

dj_billeder
Du finder DJ Billeder her
Trine Svendsen tager os med på en stemningsfuld

Nyd sommeren med PlusKort rabat!

PlusKlodser.

Styr mod LEGOLAND, og tag på en magisk og mavekildrende rejse rundt blandt mere end 80 millioner LEGO klodser!

20 %

PlusFeriebolig.

Lej alt fra villaer med egen pool i sydens sol til skønne danske sommerhuse med havudsigt hos NOVASOL.

6-10 %

PlusHave.

Sommer i Tivoli er en eventyrlig tid i den gamle Have i hjertet af København. I Tivoli er du garanteret timevis af hygge.

Særpris

Hent appen, og se endnu flere gode rabatter og tilbud

Nyd sommeren med PlusKort

Sommeren banker endelig på og for de fleste betyder det ferie og tid til ekstra meget hygge og samvær med familie og venner. Det kan være en dyr fornøjelse, når hele familien skal ud og opleve noget i ferien, og derfor er der god grund til at huske dine PlusKort rabatter. Nyd sommeren og få råd til lidt ekstra med PlusKort!

OBS: Husk at du for at opnå rabatten til forlystelsesparkerne, skal huske at købe dine billetter online - inden dit besøg.

LEGOLAND® I BILLUND

Kan du heller ikke få nok af LEGO®-universet? Så besøg stedet, hvor det hele startede: LEGOLAND® i Billund. I LEGOLAND® venter vilde sug i forlystelserne og masser af fantasifuld LEGO® leg. Styr mod LEGOLAND, og tag på en magisk og mavekildrende rejse rundt blandt mere end 80 millioner LEGO klodser! Du får 20 % rabat med PlusKort. www.pluskort.dk/rabat/legoland

TIVOLI I KØBENHAVN OG TIVOLI FRIHEDEN I AARHUS

Det gyldne tårn, rutsjebaner, pariserhjul, karruseller, radiobiler og spilboder. Du finder det hele i Tivoli i København og Tivoli Friheden i Aarhus. Begge haver er kendetegnet af deres popularitet og deres historiske og eventyrlige omgivelser i smuk natur med små søer og årstidens blomster. Du får særpris på både entré og turpas i Tivoli i København. www.pluskort.dk/rabat/tivoli / www.pluskort.dk/rabat/ tivolifriheden

BAKKEN I DYREHAVEN OG BONBON-LAND PÅ SYDSJÆLLAND

Bakken har Pjerrot, og BonBon-Land har Hundeprutten. Fælles for dem begge er, at de har vandrutsjebaner og forlystelser med dyrenavne i alskens farver og former! Er du ikke bange for at blive våd på din rutsjebanetur, og er du ej heller bleg for en tur i Hankatten eller Tornadoen, så er Bakken eller BonBon-Land sikkert noget for dig! Med PlusKort får du 20 % rabat på entré hos BonBon-Land og 20 % rabat på turbånd hos Bakken, hvor entréen er gratis. www.pluskort. dk/rabat/bakken / www.pluskort.dk/rabat/bonbonland

ZOO

I AALBORG

Oplev naturglæden, bliv begejstret og få ny viden. Hver dag står dyrepasserne klar til at fortælle og besvare spørgsmål om de over 100 eksotiske, og i mange tilfælde truede, dyrearter i haven. Se speaks og oplev fodringer. Der er spændende events i ZOOs hyggelige rammer, som hele familien kan deltage i.

Du får 10-20 % PlusKort rabat på entrébilletter. I uge 29, 30 og 31 er rabatten 10 %. www.pluskort.dk/rabat/aalborgzoo

GOMONKEY KLATREPARKER I GLADSAXE, KØBENHAVN, ODENSE OG KOLDING

Find din indre abe frem! GoMonkeys klatreparker er træklatring, udfordringer og svævebaner for alle. En tur i GoMonkey garanterer sus i maven og masser af sjov! Alle er velkomne i GoMonkey, uanset om du er nybegynder eller øvet klatrer. Du får 10-15 % rabat med PlusKort. www.pluskort.dk/rabat/gomonkey

UNIVERSE SCIENCE PARK I NORDBORG

Oplev Syddanmarks største og sjoveste oplevelsespark! Universe Science Park, beliggende i det naturskønne Nordborg i Sønderjylland er et sted, hvor I kan lege jer til læring omkring naturvidenskab og teknologi. Der er masser af attraktioner for både store og små. Uanset om I er til sus i maven, når I tager svævebanen på Sky Trail i 15 meters højde, eller I hellere vil nyde en stille stund i en af parkens smukke haver. Du får 21 % rabat på gavebevis til Universe med PlusKort. www.pluskort.dk/rabat/universe

USEEUM

Køb billetter til museer i hele Danmark. Useeum er en fælles billetplatform for museer og lignende steder. Ved at købe dine billetter online via Useeum sparer du tid ved indgangen, og du får 10-25% rabat med PlusKort. www.pluskort.dk/rabat/useeum

§ NYT FRA JURI§TEN

DE FAGLIGE SEKRETÆRER

NYT ARBEJDSTIDSSYSTEM UDFORDRER

ARBEJDSTIDSAFTALE

Et større antal medlemmer ansat i DSB skal i efteråret have skiftet det system, der i dag anvendes til at planlægge deres arbejdstid. Men det nye system giver problemer i forhold til den arbejdstidsaftale, som er indgået med DSB.

I den gældende arbejdstidsaftale står der, at der skal tages hensyn til tre ting, når der laves arbejdsplaner: Hold, reserve og præferenceture – altså individuelle ønsker. Et af de vigtigste hensyn er, hvilket hold medarbejderen tilhører. Det er af stor betydning, fordi det giver forudsigelighed i mødetider og fridage. Det kan have stor værdi i forhold til det enkelte medlems work-life-balance.

Vi er blevet oplyst, at det nye system kan tage hensyn til hold. Alligevel har arbejdsgiveren valgt, at der kun skal planlægges ud fra de såkaldte præferenceture. Det giver en mere tilfældig og uforudsigelig planlægning, og det har den lokale tillidsrepræsentant protesteret imod. Det har desværre ikke ført til en løsning.

Derfor har forbundet netop holdt mæglingsmøde med virksomheden. Vi havde flere konkrete forslag til, hvordan problemet kunne løses, men vi blev ikke enige. Næste skridt er, at sagen nu går videre til et organisationsmøde med Dansk Industri – sådan som reglerne i den danske model foreskriver.

Vi vender tilbage med nyt, så snart der er mere at fortælle.

OMBUDSMANDEN BAKKER OP OM FAGLIG BRUG AF

FORVALTNINGSLOVEN

Forbundet har for nylig sendt en klage til Folketingets Ombudsmand. Sagen omhandler et medlem som blev opsagt før fristen for at afgive sit høringssvar var udløbet. Medlemmet nåede derfor ikke at sende sit svar, som ellers var ved at blive skrevet sammen med tillidsrepræsentanten. Arbejdsgiveren opdagede fejlen og trak den oprindelige opsigelsen tilbage.

Selvom den oprindelige opsigelse blev trukket, mente forbundet stadig, at der var begået en fejl i processen. Ombudsmanden tog ikke direkte stilling til fejlen, men han slog fast, at den slags fejl – altså fejl i selve sagsbehandlingen – også kan tages med i en faglig sag. Det er nyt og det er vigtigt.

Fordi selve opsigelsen ikke var usaglig, valgte forbundet ikke at gå videre med denne konkrete sag. Men alligevel er sagen godt nyt: Vi har nu fået bekræftet, at vi fremover kan tage forvaltningsretlige fejl med til faglige forhandlinger. Det betyder, at vi står stærkere i sager, hvor arbejdsgiveren ikke overholder reglerne for, hvordan en sag skal behandles.

Det er en klar forbedring – og noget vi vil bruge fremover.

UENIGHED OM EU-AFGØRELSER SKAL NU AFGØRES I FAGLIG VOLDGIFT

Under forårets overenskomstforhandlinger blev der ikke opnået enighed om, hvad to nye domme fra EU-Domstolen betyder for deltidsansatte i Danmark. Dommene handler blandt andet om, hvordan deltidsansatte skal have betaling for merarbejde – og om de skal have samme vilkår som fuldtidsansatte.

Parterne i forhandlingerne – fagforeningerne og arbejdsgiverne – kunne ikke blive enige om, hvordan dommene skal tolkes i forhold til de danske overenskomster. Derfor blev de enige om noget andet: At sagen skal afgøres i en faglig voldgift. Det er en særlig slags retssag inden for arbejdsmarkedet, og i dette tilfælde vil sagen blive behandlet af et udvidet dommerpanel med tre højesteretsdommere.

Sagen forventes at blive afgjort i løbet af efteråret.

Aftalen viser en vigtig styrke i den danske model: Når parterne ikke er enige, findes der klare regler og løsninger – uden at det ender i konflikt. Vi følger sagen tæt og giver en opdatering, så snart der er nyt.

NYE TILLIDSREPRÆSENTANTER PÅ BESØG I FORBUNDET

I slutningen af april havde forbundet inviteret alle nyvalgte tillidsrepræsentanter til en introduktionsdag. Her fik de en god start på deres nye rolle – og blev klædt på til at hjælpe jer medlemmer bedst muligt. På programmet var blandt andet forbundets love, IT-systemer og kommunikation.

Om eftermiddagen holdt juristen oplæg om bisidderrollen – altså hvordan man som tillidsrepræsentant kan støtte et medlem i svære samtaler med arbejdsgiveren. Det er noget af det første, man lærer som nyvalgt tillidsrepræsentant. Dagen bød på masser af gode snakke og erfaringsudveksling. Der var stor interesse for, hvordan man bruger reglerne i praksis – og hvordan man støtter kollegaer i udfordrende situationer.

Det er vigtigt, at alle medlemmer ved: Din tillidsrepræsentant kan og må tage med alle svære samtaler relateret til din ansættelse, hvis du som medlem ønsker det. Og det er lige så vigtigt, at tillidsrepræsentanterne føler sig tryg og klar til at tage den rolle på sig.

Så kære medlemmer: Tøv aldrig med at tage fat i jeres tillidsrepræsentant, hvis noget føles svært. De er der for at hjælpe jer.

BORTVIST MEDLEM FÅR SIN SAG BEHANDLET I AUGUST 2025

Et medlem af forbundet blev i september 2023 bortvist fra sit job som lokomotivfører – efter 21 års ansættelse. Sagen er ikke blevet løst lokalt, og skal derfor nu behandles ved faglig voldgift den 27. august 2025.

Det viser, hvor lang tid en sag kan tage, når parterne ikke kan blive enige lokalt. Derfor er det vigtigt, at tillidsrepræsentanter og arbejdsgivere har en god og løbende dialog. I mange tilfælde kan en god samtale måske løse problemerne – og spare medlemmet for langvarig usikkerhed. Men det lykkes desværre ikke altid.

Når det ikke er muligt at finde en løsning, træder reglerne i den danske model i kraft. I denne sag betyder det, at sagen nu skal afgøres ved faglig voldgift.

Dansk Jernbaneforbund mener, at sagen rummer flere fejl i arbejdsgiverens håndtering. Blandt andet mener vi, at arbejdsgiver ikke har gjort nok for at undersøge sagen og tale med medlemmet, før bortvisningen blev givet.

En bortvisning er den mest alvorlige sanktion, en medarbejder kan få. I denne sag mener vi ikke, at reaktionen står mål med situationen.

Vi følger sagen tæt og vender tilbage, så snart der er nyt.

Skaf et nyt medlem og få et gavekort

Anbefal mitn A-kasse til en du kender og få et SuperGavekort på 500 kr. som tak for hjælpen. Gavekortet kan bruges på restauranter, oplevelser, tøj, møbler eller noget helt femte.

oplevelser, tøj, møbler eller noget helt femte.

Udfyld oplysningerne på minakasse.dk/skaf-et-medlem så tager vi hånd om resten. Vi sender dit gavekort, når det nye medlem har betalt sit første kontingent.

Udfyld oplysningerne på minakasse.dk/skaf-et-medlem så tager vi hånd om resten.

ARBEJDSSKADE ERSTATNINGS BAROMETER

Hurtig kontakt gør hele forskellen

Hvis du har brug for forbundets hjælp i forbindelse med en arbejdsskade, et arbejdsrelateret overfald eller noget tredje arbejdsskade-relateret, er det afgørende, at du hurtigt tager fat i Mikael.

2024

2025

Medlemmer Erstatningstype Kapital erstatning Løb.erstat.

Tilkendt tilskadekomstpension 12 Erhvervsevnetab (kapital)

5 Erhvervsevnetab (løbende)

Behandlinger

8 Varigt mén

Privat forsikring

6 Via Advokat Bjørst

Svie smerte - tabt arbejdsfortjeneste

1 Via Advokat Elmer

Asbest aftale

Forhøjet Folkepensions alder

Samlede erstatninger pr. 6. juni 2025

Da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.

Vi har desværre flere eksempler på at gode kollegaer ikke for taget hurtigt nok fat i os, og vi derfor ikke kan hjælpe. Så hermed nok en appel om at få alt arbejdsskaderelateret skubbet ind til Forbundet/Mikael hurtigt.

på 3613 2514

Tak for førstepladsen

Er du i tvivl om du har den rigtige bank? Det er vores kunder ikke. For fjerde år i træk vinder Lån & Spar prisen for at have de mest loyale bankkunder i Danmark. Faktisk ville 82 pct. af vores kunder genvælge Lån & Spar, hvis de skulle vælge bank i dag. Det viser en uafhængig undersøgelse fra konsulenthuset Loyalty Group.

Er du medlem af Dansk Jernbaneforbund – men ikke kunde i Lån & Spar?

I så fald går du glip af en række fordele, blandt andet Danmarks højeste rente på din lønkonto. Udnyt de fordele, der følger med dit medlemskab af Dansk Jernbaneforbund – bliv MedlemsKunde i dag.

Gå ind på lsb.dk/djf for at se alle fordelene, eller ring 3378 1960.

JUBILÆER I DANSK JERNBANEFORBUND

Juli

25-ÅRS JUBILÆUM I DANSK JERNBANEFORBUND

S-togsrevisor, Jean Bouduin, DSB S-tog

S-togsrevisor, Ida Vejen, DSB S-tog

August

25-ÅRS JUBILÆUM I DANSK JERNBANEFORBUND

Lokomotivfører, Hans Jørgen Lindegård Andersen, DSB København

Lokomotivfører, Dennis Hjorth, DSB Odense

Lokomotivfører, Brian Petersen, GoCollective Esbjerg

Lokomotivfører, Jesper Owiti Rød, DSB København

Lokomotivfører, Peter Søgaard, DSB S-tog

Lokomotivfører, Jon Lehmberg, DSB S-tog

Lokomotivfører, Sten Risgaard, DSB S-tog

40 ÅRS JUBILÆUM I DANSK JERNBANEFORBUND

Stationsbetjent, Kåre Jensen, DSB Klargøring Kastrup (KAC)

Lokomotivfører, Flemming Hedegaard Jacobsen

Lokomotivfører, Jens Jørgen Damgaard, DSB Esbjerg

Flere medlemmer oplever at have jubilæum på arbejdet – men ikke i Dansk Jernbaneforbund. Det giver anledning til en vis forvirring. Men den er god nok. Forklaringen følger her.

Kongressen besluttede i oktober 2020, at forbundet hædrer 25-, 40- og 50-års jubilarer, når de har jubilæum i fagforeningen. Tidligere har Dansk Jernbaneforbund hædret kollegaer, der havde jubilæum på deres arbejdsplads – men nu er det altså jubilæum i fagforeningen, der markeres.

Det skyldes den praktiske omstændighed, at vi ikke længere har adgang til virksomhedernes jubilæumsoplysninger. Dels er der i dag mange flere jernbanevirksomheder end tidligere. Så vi har ikke det præcise overblik længere. Dels må virksomhederne rent faktisk ikke udlevere oplysningerne uden samtykke på grund af GDPR-bestemmelserne.

Derfor kan man godt have jubilæum på arbejdspladsen – uden at have jubilæum i Dansk Jernbaneforbund. Måske har man i en periode været medlem af en anden fagforening, måske har man ikke været medlem fra dag 1 på arbejdspladsen. Der kan være mange gode grunde. Hvis du er i tvivl, om du er blevet overset som jubilar, er du altid velkommen til at kontakte forbundet.

PENSIONISTSEKTIONEN

Tillæg for DJ Pensionisternes Sektion.

Se mere på DJ’s hjemmeside: www.djf.dk

Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder

Formand:

Ingelise Klavsen

Nørrebrogade 109, 4.3 7000 Fredericia

Telefon 28 78 35 19 tgf.ik@djtr.dk

Kasserer: Lena Ulriksen

Houmannsgade 53 st.th. 8700 Horsens

Tlf: 2266 90 50

Mail: lenalu53@djtr.dk

Journalist:

Gunnar Lomborg

Stengårdsalle 12, 3480 Nødebo Tlf. 20 12 66 17 gun@aegir.dk

Alle henvendelser vedr. adresseændringer skal rettes til: Dansk Jernbaneforbund

Søndermarksvej 16, 2500 Valby Telefon 36 13 25 00

Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund.

Stof til Pensionistsektionens sider skal sendes til Gunnar Lomborg.

Deadline for næste nummer: 11. august 2025 (Omdeles i uge 36)

Velkomst og mindeord

Sektionsmødet i DJ Pensionistsektionen bød på både udskiftning i bestyrelsen, vedtægtsændringer og en gæstetale fra forbundets næstformand, Mikkel Channo Jessen.

Men allerførst bød Sektionsformand Ingelise Klavsen velkommen og bad forsamlingen rejse sig for at mindes de kollegaer, der var gået bort i det forløbne år. Efter en passende tavshed kunne formanden konstatere, at den mangel på sund fornuft hos verdens ledere, som hun sidste år talte om, stadig var fremherskendee.

- Der har aldrig, siden 2.verdenskrig, været så mange krige i verden. Det er forstemmende, at der alle steder fra trues med at benytte militæret for at få sin vilje, selv Danmark er blevet truet med, at hvis vi ikke opgiver Grønland, vil vores allierede gennem mange år, USA bruge magt. Hvad skal vi dog med fjender, når vi har den slags venner?

Anonym transportminister I lyset af dette måtte formanden revidere sin opfattelse af den nuværende regering her i Danmark. Hun var fra starten meget skeptisk.

- Nu må jeg sige, at jeg er glad for at man ikke er afhængig af yderfløjene, når der skal træffes beslutninger, sagde Ingelise Klavsen, som også kunne konstatere, at transportministeren stadig er lige så anonym som han har været i de foregående år.

Ingelise Klavsen kom også ind på spørgsmålet om, hvem der skal styre de regionale trafikselskaber, når regionerne slankes og kun skal stå for sundhedsområdet.

- Jeg har forsøgt at indhente oplysninger, men ingen ser ud til at vide noget. Det er virkelig betryggende for den kollektive trafik, sagde formanden, inden hun gik over til dagsordenen.

Rokering i dagsordenen

Den var blevet ændret siden udsendelsen, da næstformand Niels Sørensen måtte udtræde af helbredsårsager, og Poul-Christian Svoller-Petersen trådte ind i stedet. Samtidig er suppleant Ole Bjerg trådt ind på den ledige plads, og var derfor på valg som bestyrelsesmedlem.

Da disse ændringer var godkendt, kunne Ingelise Klavsen overlade styringen af mødet til faglig sekretær Carsten M. Olesen, som med vanlig sikker hånd og venlig autoritet guidede forsamlingen gennem resten af Sektionsmødet.

Økonomi, kultur og så det sociale

Ivedtægterne for Pensionistsektionen står der, at ”Sektionen skal varetage vore medlemmers økonomiske, sociale og kulturelle interesser”. Formand Ingelise Klavsen tog udgangspunkt i disse ord i sin beretning.

- Det økonomiske er jo noget, vi ikke har den store indflydelse på. Ved sidste overenskomst samarbejdede vi med lærerne og posten. Det føler vi var en god måde at blive hørt på, sagde Ingelise, som også har krav til næste overenskomst:

- Vi sender selvfølgelig vores krav til Dansk Jernbaneforbund. Kravene er: • Samme stigning som de aktive, altså skal lokallønsmidler også regnes med. • Hurtigere og bedre regulering af pensionen.

Hvad med kulturen?

Pensionistsektionen startede op efter sommerferien med et medlemsmøde i Helsingør. Det skete desværre i en tid hvor lokalforeningen netop var blevet nedlagt, og dette havde givet en masse lokale problemer.

- Vi havde et meget fint møde, hvor mange ting blev diskuteret i en rigtig god stemning. Mødet i januar var henlagt til Aalborg, hvor vi i samarbejde med den lokale bestyrelse havde inviteret 165 medlemmer til orkideen i Aalborg, sagde formanden, som fortalte om de mange problemer og omkostninger, det gav at skulle sende fysiske breve.

Hun opfordrede derfor til, at alle huskede at meddele deres mailadresse til forbundet.

De to næste møder bliver i Ringsted til september og i Rødekro til januar, begge steder vil der blive foredrag.

Velbesøgte kurser

- Også i år har vi holdt to pensionistkurser. Der har været god søgning på kurserne, omkring 100 ansøgere til de 48 pladser. Ved begge kurser har cirka halvdelen af deltagerne været med for første gang. Det er jo dejligt at de nye pensionister har lyst til at deltage.

Stormødet er en stor succes

Sektionen har også haft det årlige stormøde i Korsør. Her mødtes 340 pensionister for at få en dejlig dag, med meget snak, nyt fra sektionen, lidt mad og drikke, samt ikke mindst for at få rørt benene og stemmebåndene til orkestret Kim og Hallo.

- Vi har planlagt årets stormøde til at finde sted i Korsør d. 12. november 2025, hvor underholdningen leveres af Fede Finn og Funny Boys. Vi håber at I vil deltage og gerne tage jeres tidligere kollegaer med, sagde Ingelise Klavsen.

Lokalforeningerne

Der har det sidste år været nyvalg af formænd i 3 lokalforeninger - Korsør, Nordvestsjælland og Ringsted.

- Her vil jeg så igen komme med en bøn til lokalforeningerne: Sørg for at der er to medlemmer af bestyrelsen, der kan hæve i banken. Samtidig vil vi opfordre jer til at benytte Lån og Spar bank, så sparer I gebyrer.

Bestyrelsen har vedtaget at hæve tilskuddet til arrangementer i lokalforeningerne til 150 kr. pr deltager, højst 7500 årligt. Gældende fra 2026.

- Vi har også i år holdt et seminar hvor lokalforeningerne blev inviteret til at deltage med to medlemmer. Emnet i år var mødeledelse og generalforsamling.

Formanden fortalte også om forbundets kongres, hvor der var kampvalg om formandsposten, hvor Preben Stenholt Petersen blev genvalgt.

- Den kongres fik os til at tænke på at vores kommunikation med hovedbestyrelsen kunne ønskes bedre. Derfor holdt vi et møde, hvor vi fik aftalt, hvordan det kunne forbedres, fortalte Ingelise Klavsen.

Bestyrelsen

Endelig kom hun ind på bestyrelsen, som desværre har været ramt en del af sygdom i det forgangne år.

- Det har betydet, at vi har måttet sige farvel til to bestyrelsesmedlemmer det sidste år, nemlig næstformand Niels Sørensen og bestyrelsesmedlem Erik Christensen. Vi siger dem begge tak for den indsats de har ydet, og ønsker dem alt godt, sagde formanden, inden hun overgav beretningen til debat.

Det sker

Fredericia

Alle arr. på 3F Venusvej 32

Torsdag den 4. september kl. 8.30 –17.00: Udflugt. Vi har afgang fra parkeringspladsen foran Banegården. Pris 350 kr. for udflugt frokost og entre, betales senest d. 25. august på konto 1551-8610485759 eller mobil pay 61287961.

Torsdag den 18. september kl. 13.30. Foredrag. Tidligere urobetjent Tom Skovgård fortæller om sine oplevelser. Kaffe og kage i pausen til kr. 30,-

Torsdag den 2. oktober kl. 13.30: The Old Rockers, 3 tidligere DSB-ansatte spiller for os. De byder på musik af Beatles, Gasolin, Creedence Clearwater Revival, Bamse m.fl.

Kaffe og kage i pausen til kr. 30,-

Horsens

4-8 august: Ferietur til Lüneburger Heide. Venner og familie velkomne til at deltage.

Torsdag den 4. september kl. 9.30: Almindeligt møde med kaffe og rundstykker.

Onsdag den 17. september kl. 10.30: Skanderborg bunkermuseum, kaffe og ostemad ved ankomst. Ledsagere velkomne. Tilmelding nødvendig. Pris kommer senere.

Torsdag den 2. oktober kl. 9.30: Almindeligt møde med kaffe og rundstykker.

Torsdag den 16. oktober kl. 14: Hyggeeftermiddag med hjemmebag og banko. Ledsagere velkomne. Adgangsbillet= 1 gave til Bankospil pr person. Tilmelding nødvendig.

Lena Ulriksen. Tlf. 2266 9050. Mail: lenalu53@gmail.com

Ole Lund. Kongensgade 8, 8700 Horsens. Tlf. 61848460. Mail: olelund@ stofanet.dk.

Korsør

Bestyrelsen ønsker alle en god sommerferie.

Vi starter op igen med bankospil den 11/9. kl.14.

Som sædvanligt I Kulturhuset. Husk tilmelding til bestyrelsen. Pbv. Bo Jørgensen.

Udflugter, medlemsmøder og kontingent indbetales til Sydbank på konto: 7045-0001196755.

København

Mandag den 11. august: Besøg i Køge Minilandsby, Strandpromenaden 26, 4600 Køge. Bus 254 og 251 kører til Minibyen.

Vi mødes kl. 10:30 ved Minibyen, hvor vi har en rundvisning kl. 11:00, det tager ca. 75 minutter. Kl. 12:30 går vi op i Minibyens cafe, hvor vi får 2 stykker luksussmørrebrød, dertil 1 øl/ vand eller vin, samt kaffe. Pris 225,- kr. Sidste frist for tilmelding er 1. august. Er man medlem af Ældresagen bedes dette oplyst, da vi så får lidt rabat.

Birgit Aanæs, jernbanepensionisterne@gmail.com telefon 27342328

Søren Malling, malling@djtr.dk telefon 61606122

Beløbet bedes indbetalt på bankkonto: 5379 0000610291.

Nordvestsjælland

Vi mødes den 2. tirsdag i hver måned. Vi holder ferielukket til 09.09.2025.

Nyborg

Tirsdag den 19. august kl. 14.00: Banko præmier gavekort.

Tirsdag den 02. september kl. 14.00:

Banko præmier gavekort. Husk tilmelding og betaling, som er bindende til løvfaldsfest.

Tirsdag den 16. september kl. 14.00:

Banko præmier gavekort. (Sidste frist for tilmelding og betaling til løvfaldsfest.)

Tirsdag den 30. september kl. 12.30: På Bastionen. Løvfaldsfest. 2 stk. smørrebrød. Pris 110,00 kr. Klubben er vært ved en øl, et glas vin, eller en sodavand. (Efter spisning et lille spil banko. Og amerikansk lotteri)

I pausen er der kaffe med kage.

Tirsdag den 14. oktober kl. 14.00:

Banko præmier gavekort.

Husk tilmelding og betaling, som er bindende til spis sammen.

Næstved

Fredag den 26. september kl. 13.00:

Foredrag "Fra rekrut til Kongehuset" ved Sekretariatschef Lasse Harkjær fra Kongehuset (Dronning Margrethe). NB! såfremt Dronning Margrethe skal bruge Lasse, så bliver det til bankospil og så kommer Lasse en anden dag. Vi krydser fingre for, at han har fri fra tjeneste.

Er du DJ-medlem og bor i området Sydsjælland og kunne tænke dig at være med, så kontakt:

Formand Lena Antoft - nae.pens@ gmail.com eller telefon 42391609

Der vil forud for disse møder blive sendt information til hvert enkelt medlem på mail.

Odense

Bestyrelsen ønsker alle medlemmer en god sommerferie.

Vi håber på en god tilslutning her i 2. halvdel af 2025, i lokalet i Seniorhuset, Toldbodgade 5, 5000 Odense C.

Mandag den 8. september kl. 13.30: banko, kaffe og lotteri. Gæstebetaling 25 kr.

Mandag den 22. september kl. 13.30: Vi prøver noget nyt!

Syng sammen til Joans musik. Kaffe og lotteri. - Se særligt opslag

Mandag den 13. oktober AFLYST Huset er lukket pga. efterårsferie

Tilmeldinger til kassereren Lone Agri agri1947@gmail.com og

betaling på Lån & Spar Bank konto 0400 4032479850

Ringsted

Vi holder ferie juni og juli måned

Onsdag den 27. august kl. 09.30 til ca. 18.00: Sommerudflugt til Højrup kirke og frokost på Traktørstedet Gjorslev Bøgeskov. Husk tilmelding til Jan Clausen Tlf. 26742508 E-mail jan-clausen@ live.dsk Eller til Christian Casmose Tlf.23247202 E-mail ccasmose@gmail. com.

Mandag den 8. september kl. 14.00: Peter Borring Sørensen holder foredrag om Midtbanens historie.

Mandag den 13. oktober kl. 14.00: Preben Christensen holder foredrag om vandretur på den berømte Rute Pacific Crest Trail i USA.

Møderne holdes på Danhostel kl. 14,00. Sct. Bendtsgade 18, 4100 Ringsted. Husk tilmelding til Flemming senest torsdag før mødet på tlf. 52239797 elle på mail djaloph@djtr.dk.

Er der nogle D- medlemmer, der bor i området, og kunne tænke dig at være med, så kontakt formand Flemming Aloph-Jensen på mail djaloph@djtr.dk

Struer

Mandag den 18. august kl. 14.00: Pladespil og amerikansk lotteri. Kaffe, kage og socialt samvær.

Mandag den 1. september kl. 14.00: Pladespil og amerikansk lotteri. Kaffe, kage og socialt samvær.

Mandag den 15. september: Pladespil og amerikansk lotteri.

Kaffe, kage og socialt samvær.

Mandag den 29. september kl. 13.00: Høstfest - nærmere herom senere. Tilmelding på den fremlagte liste.

Mandag den 13. oktober: Pladespil og amerikansk lotteri.

Kaffe, kage og socialt samvær.

Arrangementerne foregår i lokale 1, i Aktivitetscentret i Skolegade 5, Struer, hvis intet ikke andet er anført. (indgang fra skolegården.)

Aalborg

Tirsdag den 19. august: Sommertur til Blokhus Salt ved Pandrup og Skulpturparken i Hune. Start fra Aalborg kl. 09.30 formiddag.

Kaffe ved Saltsyderiet og frokost i Hune og før hjemkørsel kaffe og kage.

Hjemkomst Aalborg ca. 16,30 eller senere, det er op til aftale i hver bil!

Tilmelding til Jonna på 26 23 58 28 senest mandag 04. august og betaling via mobil-pay til samme nummer. Prisen er fastsat til 250 kr. pr. deltager alt inkl.

Tirsdag den 16. september kl. 13.30:

I Trekanten lokale 3. Vi får besøg af to fra Hospices Vangen, der fortæller om hvad de kan hjælpe os med, i tilfælde af at svær sygdom er ved at tage magten! Vi har kaffe og kage klar!

Deltager betaling 75 kr.

Vi ønsker alle en god sommer!

Pensionistsektionen

Vigtige møder:

Lukket møde i Ringsted 23 september

Pensionistkursus 6-7-8 oktober

Stormøde i Korsør 12. november

Lukket møde Sønderjylland 20. januar 2026

Sektionsmøde Odense 20. maj 2026

SEKTIONSMØDE FORTSAT

Generationsskifte på vej i DJ

Dansk Jernbaneforbunds nye næstformand, Mikkel Channo Jessen, var gæstetaler ved Sektionsmødet. Han gav en kort præsentation af sig selv, og fortalte om det ”bløde” generationsskifte, som er i gang i forbundsledelsen. Både blandt ansatte og valgte er gennemsnitsalderen ganske høj, og derfor vil vi i de kommende år se nye ansigter rykke ind i forbundshuset. Det er allerede sket med en ny socialrådgiver, Gitte Stigsnæs, som har stor ekspertise i netop love og regler for tjenestemænd.

- Vi er for nylig blevet færdige med OK25 forhandlingerne for de overenskomstansatte. Det er ret objektivt set, og med Kirsten Andersens ord, en af de bedste overenskomster nogensinde med solide lønstigninger, stigning i pension og fritvalgskonto og en hel masse "bløde" forbedringer, fortalte Mikkel Channo.

Hvem skal styre regionalbanerne

Han kom også ind på Regionalbanernes fremtidige ejerforhold.

- De er uafklarede, da der er stort politisk ønske om at regionerne fremover udelukkende skal fokusere på sundhed. DJ følger det tæt og vil holde et skarpt fokus på, at det ikke bliver vores medlemmer, der skal samle en regning op her, sagde næstformanden, som også trak tråde tilbage til dengang, han selv var i erhvervspraktik som togbetjent.

Det var dengang, man blev aflønnet med en årsløn på skalatrin 1. på 53.586 kr. og man fik udbetalt et dyrtidstillæg på 28.080 kroner om året. I dag ligger lønnen på godt 600.000 årligt for en lokomotivfører. Lidt lavere for andre grupper. Der

var ansat 1920 lokomotivførere i DSB. I dag er der knap 1.000 i DSB. Og ca. 500 lokomotivførere ved andre operatører.

Glade for kollegaskabet

- Dengang var man nok ikke så tilfreds med lønnen, men i Jernbane Tidende kunne man dengang læse, at mange var glade for kollegaskabet. Det tror jeg er stadig gældende, og jeg ved, at mange pensionister måske ikke savner Banen så meget som de savner kollegaskabet, sagde Mikkel Channo Jessen.

SMÅNYT FRA SEKTIONSMØDET.

Regnskab med lille underskud.

Kasserer Lena Ulriksen fremlagde regnskabet, som udviste et mindre underskud. Det er imidlertid et tegn på, at rigtigt mange medlemmer faktisk deltager i aktiviteterne, og derfor faktisk et sundhedstegn, mente kassereren, som også understregede, at foreningen betaler pr. medlem til Faglige Seniorer, som afholder mange gode arrangementer.

Vedtægtsændring.

En ændring af vedtægternes § 5 betyder, at man fremover ikke vælger en næstformand direkte på sektionsmødet, men at bestyrelsen straks efter konstituerer sig og vælger en næstformand iblandt bestyrelsesmedlemmerne

Velkommen til Pensionistkursus!

Dansk Jernbaneforbund afholder 3 dages kursus på Hotel Svendborg i Svendborg

Kursusindhold: Pensionistkurset er tilrettelagt ud fra de mange ønsker, som er tilkendegivet fra forbundets pensionister. Ønsker du en interessant og levende orientering omkring forbundets arbejde og et indblik i Det gode ældre liv, er dette kursus et tilbud, du bør benytte. Derudover vil der blive arrangeret en udflugt og der vil være masser af tid til godt kammeratligt samvær med tidligere kolleger under hele kursusforløbet.

Alle medlemmer af DJ Pensionistsektionen kan tilmelde sig. 48 pensionister kan deltage. Skulle der tilmelde sig flere end de 48, vil der blive foretaget lodtrækning blandt de tilmeldte, idet dog pensionister, der ikke tidligere har deltaget, har fortrinsret.

De udtrukne deltagere vil også denne gang modtage besked direkte fra forbundet via e-mails senest den 22. august 2025, hvor kursusprogram med alle praktiske oplysninger ligeledes vil fremgå. Så vær opmærksom på dine e-mails, også de uønskede e-mails i de dage. Har du ikke tilgang til e-mail, vil brev blive fremsendt via sædvanlig postomdeling. Afslag vil også blive fremsendt via e-mails.

Tilmelding

Pris: Ophold og undervisning er gratis for kursisterne, idet alle udgifter betales af forbundet.

Der er fælles bustransport fra Odense til Svendborg og omvendt.

Bussen afgår fra turistholdepladsen, der ligger foran jernbanemuseet.

Man skal selv sørge for pladsbilletter til og fra Odense.

Kurset starter mandag den 6. oktober og slutter onsdag den 8. oktober 2025

Det er ikke muligt at medtage ledsager på kurset. Ønsker du at deltage skal nedenstående tilmeldingskupon udfyldes og sendes til: Dansk Jernbaneforbund

Søndermarksvej 16 2500 Valby

Tilmelding kan også ske via forbundets hjemmeside senest søndag den 11. august 2025 kl. 24.00 på www.djf.dk

Tilmeldingskupon til Dansk Jernbaneforbunds Pensionistkursus den 6. – 8. oktober 2025

Fornavn:

Efternavn:

CPR nr.:

Mail adresse:

Medlemsnummer (se bagsiden af bladet):

Postadresse:

Postnummer: By: Telefon:

Har du tidligere deltaget i pensionistkursus? ____Ja ____Nej

Fremsendes, så det er forbundet i hænde senest den 11. august 2025 kl. 24.00. Bemærk at posten kan være op til 10 dage undervejs.

Jernbanemuseerne er et besøg værd

Der findes ikke mange museer i Danmark med jernbanen som tema, men de findes. Alle har åbent om sommeren, enkelte hele året. I Odense fejres et stort 50-års jubilæum.

Det er sommer og ferietid. Og vil du godt bruge en dag eller to til ikke helt at glemme jernbanens historie og lyksaligheder, er der en stor vifte af veteranbaner, som byder sig til. Flere steder er der tilbud om skinnecykling i skøn natur, og endelig kan man jo besøge nogle af de spændende museer, der har jernbanen som hovedattraktion. Vejret i Danmark er omskifteligt, så det er nemt at finde en dag med ”museumsvejr".

Danmarks jernbanemuseer er pænt strøet rundt i vores lille land. Struer Jernbanemuseeum ligger ved Struer Station, og byder på et væld af spændende museumsgenstande og også togmateriel. Ikke unaturligt er der lagt vægt på den lokale jernbanehistorie og Thybanen. I Ryomgaard finder man Dansk Jernbane-Klubs museum i den smukke nedlagte remise ved Ryomgaard Station. Her finder man både jernbanehistorie,hygge, modelbane og særpræget materiel. I Hørve tidligere pakhus på Odsherredsbanen ligger et herligt lille lokalt museum, som især beskæftiger sig med privatbanernes historie, og især de to lokalbaner, Tølløse- og Odsherredsbanen. Endelig kan du i Gedser Remise finde Danmarks næststørste museum i den nedlagte og meget store remise tæt ved havnen. Gedser Remise har i mange år været under kraftig renovering, og har nu så meget at byde på – såvel i togmateriel, som i udstrækning – at besøgstallet er i kraftig vækst. Det er også her Olsen-Bandens kommandopost står.

Danmarks Jernbanemuseum i Odense er landets største, og museet har åbent hele året. På årsbasis har museet et besøgstal på omkring 100.000, hvoraf der er mange familier med børn, da museet også byder på flere meget børnevenlige tiltag. Danmarks Jernbanemuseum i Odense blev indviet i

1975 i DSB´s gamle, store remise, og museet kan i år således fejre 50 års-jubilæum. I 1988 blev museet kraftigt udvidet og fik helt nye udstillinger. Tankerne om et landsdækkende Jernbanemuseum går helt tilbage til 1918, da indsamling af jernbaneeffekter kom på finansloven. Et lille museum blev i 1931 oprettet på 5´sal i loftet af DSB´s Generaldirektorat i Sølvgade. På billedet viser museets daværende leder, navnkundige William Dancker-Jensen, nogle af klenodierne frem på en hverdagsonsdag i 1981, thi museet i Sølvgade havde kun åbent én gang ugentligt. På museet i Odense kan man se og opleve mange af de typer togmateriel, der har kørt i Danmark, ligesom der er temaer om signaler, sikkerhed, infrastruktur og togpersonalets arbejdsvilkår m.m. God jernbanesommer.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.