JT 03/2013

04 08 14 20

Jernbane Tidende Udmattende forhandlingsforløb om ny vagtaftale Fremtidens jernbane til debat i EU Voldssag henlagt Fælles tillidsmandsmøde blev tilløbsstykke

Vagtaftaler – Svære forhandlinger med Banedanmark

Juni 2013

At styrke og udvikle jernbanegodssektoren kræver politisk vilje og opbakning. Dansk Jernbaneforbund tager del i dette arbejde, og vi ønsker at tage medansvar for udviklingen af gods på skinner.

Lokalbaneområdet skal styrkes Lokalbanernes Årsmøde blev for nyligt afholdt i Odense med deltagelse af tillidsrepræsentanter fra samtlige lokalbaner.

Dansk Jernbaneforbunds ledelse deltog i mødet, hvor mange problemstillinger blev drøftet, herunder arbejdstid og arbejdsforhold generelt. Dansk Jernbaneforbund vil nu i den bedste ånd gå i dialog med de fire lokalbaners ledelser.

Lokalbanerne er i jernbanesammenhæng mindre virksomheder, og de er geografisk spredt ud over hele Danmark, derfor kan den enkelte tillidsmand eller områdegruppe let komme til at føle sig alene med de daglige udfordringer.

Lokalbanernes Årsmøde er på den baggrund et vigtigt forum, hvor alle kan mødes, udveksle erfaringer og bekræfte hinanden i, at der er mange fællesinteresser og fælles udfordringer på tværs af banerne.

Samarbejdet på lokalbaneområdet skal styrkes og forbundet vil fortsat styrke den allerede gode dialog med tillidsmændene på lokalbanerne.

KTO overenskomsten, som dækker lokalbanerne blev stemt hjem i begyndelsen af maj. Resultatet var magert – om end bedre end CFU-forliget og forhandlingsudvalget valgte at anvende de få afsatte midler til lokalforhandling til forbedring af pensionen. Pensions-forholdene på lokal­ banerne er ikke optimale og derfor vil forbedringer af pensionsindbetalingerne blive et fremtidigt krav, da samfundets indretning i højere grad vil nødvendiggøre opsparing til egenpension.

2 • Jernbane Tidende • Juni 2013

Politisk fokus på godssektoren Gods på jernbane er en fælles udfordring i hele Europa og emnet er med på dagsordenen i det faglige arbejde i ETF (European Transport Workers’ Federation). Dansk Jern­ baneforbund har valgt at gå aktivt ind i den debat, fordi gods på jernbanen i meget høj grad involverer grænseoverskridende trafik og internationale, men også danske, godsselskaber.

Forbundets medlemmer på godsområdet oplever et stigende pres på overenskomster og aftaler grundet stigende krav til omkostningsniveau fra virksomhedernes side. Derfor er det vigtigt at udfordringerne for godssektoren fortsat drøftes både internt og eksternt.

At styrke og udvikle jernbanegods-sektoren kræver politisk vilje og opbakning. Dansk Jernbaneforbund tager del i dette arbejde, og vi ønsker at tage medansvar for udviklingen af gods på skinner. Således har forbundet etableret et godt og frugtbart samarbejde med flere selskaber.

Arbejdet skal ske i et tæt samarbejde med relevante områdegrupper, baseret på et fælles politisk udgangspunkt.

Derfor skal også hovedbestyrelsen inddrages i det overordnede strategiske arbejde. Uden en fælles politisk vision for godssektoren, får vi svært ved at arbejde i samme retning på alle fronter.

Der er udfordringer nok at tage fat på.

side

12

side

14

side

Side 4: Udmattende forhandlingsforløb om ny vagtaftale Banedanmark opsagde en række lokalaftaler omkring arbejdstid mv. Som modtræk opsagde Elektropersonalets Områdegruppe rammeaftalen med Banedanmark Produktion, og siden har medlemmerne været vidne til et udmattende forhandlingsforløb.

Side 17: Fugleflugt i 50 år Overfarten Rødby Færge - Puttgarden fyldte 50 år den 14. maj 2013. Det er fortællingen om en overfart, som var så godt tænkt, at den i flere menneskealdre blev Danmarks vigtigste livsnerve til det øvrige Europa, og skabte masser af jobs.

Side 12: Video er OK som supplement DSB Øresund har fra Trafikstyrelsen fået tilladelse til at bruge video som indlæring af strækningskendskab. Men kan en video bruges til at indøve strækningskendskab? Svaret er nok nærmest ja – og nej.

Desuden: Side 22: Når sygdom bliver kritisk Side 24: Medlemsportræt Side 28: De sociale sider Side 30: Pensionistsektionen Side 36: Læserbreve

Side 8: Fremtidens jernbane til debat i EU EU vil liberalisere jernbanesektoren, og det kan give spændende nye muligheder. Men vi skal holde et vågent øje med at det ikke går for vidt, understreger Dansk Jernbaneforbunds formand

Side 14: Sagen henlagt ”Lisbeth” blev overfaldet, men voldsmanden fik aldrig sin straf, selv om sagen ellers blev genoptaget. Politiet kunne ikke finde den sigtede.

Jernbane Tidende 115. årgang Udgives af Dansk. Jernbaneforbund Ansvh.: Henrik Horup Redaktør: Carsten Jokumsen E-mail: dj@djf.dk Redaktion og ekspedition: Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00, Fax: 3613 25 01 Layout: Rosendahls Schultz Grafisk Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk ISSN 0902-9710 (Papir) ISSN 2245-8166 (Online)

Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmærksom på det.

Deadlines 2013: 29. juli – 16. september – 11. november – 6. januar 2014

Side 20: Fælles tillidsmandsmøde blev tilløbsstykke Over 100 tillidsrepræsentanter fra alle dele af DSB var mødt op til fællesmøde mandag den 13. maj. Både Dansk Jernbaneforbund, HK Trafik & Jernbane, FO Jernbanedrift og AC var repræsenteret. Og beskeden var klar: Forholdene i DSB er utålelige!

Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00, Fax: 36 13 25 01 E-mail: dj@djf.dk Hjemmeside: www.djf.dk Forbundsformand: Henrik Horup Forbundsnæstformand: Preben S. Pedersen Forbundshovedkasserer: Kirsten Andersen Faglige sekretærer: Jan R. Christensen

Per Helge Christensen

Carsten Sauer

Carsten M. Olesen Socialrådgiver: Arabella Neuhaus Arbejdsskader: Mikael Kristensen

Åbningstider:

18

Man-tors kl. 9-16 Fre kl. 9-15

DJ Ferie Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 10, Fax: 36 13 25 01 Åbningstider: Man-fre kl. 10-12

Om forsiden: I godt halvandet år har Banedanmark og Elektropersonalets Områdegruppe forsøgt at forhandle en ny aftale om rådighedsvagter på plads.

Forhandlingerne har udviklet sig til noget nær en udmattelseskrig. Begge parter er enige om, at det hidtidige forhandlingsforløb har givet en hel del støj og store forandringer for både medarbejdere og for Banedanmark.

(Foto: Peter Thornvig, Banedanmark)

Udmattende forhandlingsforløb om ny vagtaftale Banedanmark opsagde en række lokalaftaler omkring arbejdstid mv.

Som modtræk opsagde Elektropersonalets Områdegruppe rammeaftalen med Banedanmark Produktion, og siden har medlemmerne været vidne til et udmattende forhandlingsforløb, som stadig ikke har fundet sin afslutning.

Af Gorm Grove

Arkivbilleder, foto: Ole Husted Andersen

I godt halvandet år har parterne forsøgt at forhandle en ny aftale om rådighedsvagter på plads. Forhandlingerne har udviklet sig til noget nær en udmattelseskrig, hvor Banedanmark på den ene side hver måned må sige farvel til medarbejdere og 6000 arbejdstimer, og hvor elektropersonalet på den anden side til gengæld må arbejde under særdeles utilfredsstillende arbejdstidsvilkår i forhold til tidligere.

Hele forløbet har været kompliceret. Men for halvandet år siden ville Banedanmark Produktion ændre en række forhold i de eksisterende arbejdstidsaftaler med Elektropersonalets Områdegruppe vedr. rådighedsvagter. Derfor opsagde de en række lokalaftaler. Områdegruppen med støtte fra tillidsmændene, valgte at svare igen ved at opsige hele rammeaftalen, således at der også fra områdegruppens side lå et pres for at få Banedanmark til forhandlingsbordet.

Det lykkedes imidlertid ikke at få en aftale på plads. Ba-

4 • Jernbane Tidende • Juni 2013

nedanmark ønskede at ændre på nogle ting i den eksisterende aftale, fordi selskabet fandt den for lukrativ, og de var ikke villige til at give indrømmelser på elektropersonalets mærkesager. I stedet er produktionen og planlægningen nu tilpasset statens almindelige arbejdstidsregler uden at områdegruppen har den indflydelse på planlægningen, som en af de tidligere lokalaftaler gav dem. Det er den ændrede planlægning, der nu presser medlemmerne.

Nu må de vågne op

Områdegruppeformand Bjarne Pedersen har oplevet, at Banedanmark ikke er til hverken at hugge eller stikke i. − Jeg forventer, at Banedanmark på et tidspunkt bliver nødt til at vågne op. Der er rejst 10 mand indtil nu på grund af arbejdsforholdene. Samtidig mister selskabet 6000 arbejdstimer om måneden. Tidligere havde vi ekstra timer i forbindelse med vores rådighedsvagt, men dem mangler selskabet nu. Så jeg kan ikke forstå, at de ikke er mere villige til at lave en aftale med os. − Vi synes jo, at når vi tilbyder at arbejde ekstra i vores fritid, så er det også rimeligt, at vi samtidig har en aftale om, hvordan vi så arbejder. Banedanmark mener, vores aftaler har været for lukrative og har villet forringe dem. Vi har så svaret igen ved at opsige hovedaftalen, fortæller Bjarne Pedersen.

Senest mødtes parterne midt i maj. I dette møde deltog, udover Bjarne Pedersen og produktionsdirektør Michael Borre, Banedanmark, også områdegruppens næstformand, Søren Bo Kruse, samt områdegruppens kasserer, Henning Rasmussen. For første gang deltog også forbundsformand Henrik Horup og områdegruppeformand Carl D. Petersen, fra Banepersonalets Områdegruppe.

Banepersonalets aftale kom også under pres i forløbet, da Banedanmark ligeledes ønskede en genforhandling af nogle af vagtaftalerne på spor-området. Men i stedet for at opsige hele rammeaftalen, valgte Banepersonalet at gå ind i en forhandling. Samtidig har Banepersonalet valgt at lade forbundsledelsen føre forhandlingerne med

”Vi synes jo, at når vi tilbyder at arbejde ekstra i vores fritid, så er det også rimeligt, at vi samtidig har en aftale om, hvordan vi så arbejder.

Banedanmark mener, vores aftaler har været for lukrative og har villet forringe dem. Vi har så svaret igen ved at opsige hovedaftalen” Banedanmark. Det har betydet, at Banepersonalet stadig arbejder efter den gamle rammeaftale indtil en ny aftale er på plads. Da Banepersonalet ikke har de samme mængder udkald som elektropersonalet, er de langt fra påvirket i samme omfang.

Vi vil selv forhandle

Derimod har Bjarne Pedersen, Elektropersonalet, ikke aftalt nogen strategi med forbundsledelsen. − Sagen er, at forbundsledelsen forhandler for Carl D. Pedersen, men vi vil have vores egen aftale, og har ikke overgivet vores sag til forbundet. Vi har som områdegruppe sagt, at vi selv vil forhandle vores egen aftale. Så vi har en anden interesse end Banepersonalets Områdegruppe, siger Bjarne Pedersen.

Produktionsdirektør Michael Borre, Banedanmark, ønsker ikke at kommentere forløbet af forhandlingerne, fordi de stadig pågår. På baggrund af det seneste møde, hvor forbundsformanden og Banepersonalets områdegruppeformand deltog, vil han dog gerne sige, at han synes, at en løsning er tættere på. − Det er svært at pege på noget konkret lige nu, men jeg synes grundlæggende, at vi havde et fint møde. Jeg gik derfra med en god fornemmelse efter en fornuftig dialog, og der var en gensidig forståelse for udfordringerne. Det er det vigtigste lige nu, at vi forstår hinandens positioner og hvad det er man gerne vil have ind i en aftale, siger Michael Borre.

Områdegruppeformand Bjarne Pedersen, Elektropersonalets Områdegruppe (Foto: Ole Johnny Sørensen)

Langt igen Som følge af Elektropersonalets manglende lokalaftaler, har rådighedsvagterne for sikringspersonalet i Banedanmark Produktion fulgt de almindelige arbejdstidsregler for tjenestemænd. Overgangen til disse arbejdstidsregler har betydet, at Banedanmark Produktion har koncentreret sig om at få tilpasset produktionen og planlægningen til de nye regler.

Begge parter er enige om, at det hidtidige forhandlingsforløb har givet en hel del støj og store forandringer for både medarbejdere i form af nedgang i løn og antal arbejdstimer og for Banedanmark. Selskabet indførte med virkning fra 1. februar noget, der minder om et 3-holdsskifte i sikring Hovedstaden. Det betød fuldt 3-holdsskifte i hverdagene og rådighedsvagt i weekenderne. Selskabet kigger fortsat på, hvad der skal ske i de øvrige områder med skiftende arbejdstider for medarbejderne (fx længere åbningstid).

Der er mellem Banedanmark Produktion, Dansk Jernbaneforbund samt Elektropersonalet- og Banepersonalets Områdegrupper enighed om, at hvis der skal indgås en ny rammeaftale, så skal det være en aftale, som alle parter kan være tilfredse med flere år frem.

Juni 2013 • Jernbane Tidende • 5

Områdegruppeformand Bjarne Pedersen forklarer sagsforløbet: Sagen startede med at Banedanmark opsagde 15 af vores lokalaftaler til bortfald. Disse 15 lokalaftaler indeholdt aftaler om arbejdstidens tilrettelæggelse, antal af vagter, sovedage, opgørelse af vagt uden for den normale arbejdstidsopgørelse, AN tid, biler, værktøj m.m.

Denne situation havde vi også i 1999. Der ville Banedanmark genforhandlet vagtaftalen fra 1992. Det var oprindeligt en rammeaftale som gik ud på, at der skulle være lokale forhandlinger om vagten. Banedanmark ønskede dengang som nu, at det alene er Banedanmark der planlægger vagtture og arbejdstid.

I 2001 indgik vi en ny vagtaftale med Banedanmark med den forudsætning, at der skulle være lokale forhandlinger.

I 2004 indgik vi en aftale med Banedanmark om, at der skulle være lokale forhandlinger i forbindelse med

rådighedsvagter (det er en af de 15 opsagte lokalaftaler).

Med udgangen af september måned 2011 opsagde vi vagtaftale fra 2001 til genforhandling. En vagtaftale uden lokalaftale vil give Banedanmark uanede muligheder for at planlægge vagter og arbejdstid som ikke på nogen måde vil tilgodese vores medlemmer.

Da Banedanmark opsagde de 15 lokalaftaler i september måned 2011 fremførte de, at de ville indkalde til forhandling. Her skulle de bedste ting fra lokalaftalerne sammenskrives til en aftale. Der blev dog ikke indkaldt til noget forhandlingsmøde i opsigelsesperioden. Midt i december måned 2011 ønskede Michael Borre, at vi forlængede de opsagte lokalaftaler på Elektropersonalets område. Vi blev enige om, at forlænge lokalaftalerne til 1. juli 2012.

Forbundsformand Henrik Horup

Af Gorm Grove Foto: Søren Jonesen

Forhandlingerne må splittes op Forbundsformand Henrik Horup har orienteret Transportministeren om de svære forhandlinger med Banedanmark.

6 • Jernbane Tidende • Juni 2013

Det bliver nødvendigt at opsplitte forhandlingerne mellem Banedanmark Produktion på den ene side og henholdsvis Elektropersonalets Områdegruppe og Banepersonalets Områdegruppe på den anden side.

Det vurderer forbundsformand Henrik Horup på baggrund af de komplicerede forhandlinger om nye rådighedsvagter for de to personalegrupper. Samtidig har Henrik Horup haft et møde med transportminister Henrik Dam Kristensen, fordi han mener, at ministeren og politikerne bør orienteres om, at den forhandlingsproces som er i gang, ikke er god for hverken Banedanmark eller de implicerede medarbejdere. − Jeg har bedt om et møde. Ikke for at ministeren skal løse konflikten, men for at han skal forstå alvoren i sagen og vores bekymring for den fremtidige vedligeholdelsessituation, siger Henrik Horup.

Det store stridsspørgsmål i vagtforhandlinger er og bliver arbejdstid. Banedanmark fastholder at det er ledelsens ret at planlægge arbejdstiden. Vi fastholder at arbejdstid ud over de 37 timer pr uge er noget vi aftaler i fællesskab ellers har vi ikke nogen interesse i at lave en vagtaftale.

Vi havde vagtkonflikt fra 1999 til 2001 og igen fra 2003 til 2004. Det hele går som forventet set med vores øjne. Nu må de vågne op.

Arkivbilleder, foto: Ole Husted Andersen

Ved vagtforhandlinger i foråret 2012 stod det hurtigt klart at de opsagte lokalaftaler ikke var til forhandling. Vagten skulle gøres billigere. Antallet af vagter skulle skæres ned, der skulle laves 3 hold skift, udvidet åbningstid og de tilbageværende vagter skulle udnyttes bedre. Havde vi bibeholdt vagtaftalen, havde det stillet vores medlemmer en endnu dårligere situation.

Vagtforhandlingerne gik i stå. Da vi nærmede os den 1. juli 2012 tilbød vi Michael Borre en borgfredsaftale mens vi forhandlede færdig. Det har alle dage været normal praksis. Det takkede Michael nej tak til.

Som modtræk opsagde vi vagtaftalen til bortfald med udgangen af september måned 2012. Den 20. september 2012 var vi, (Elektropersonalet) til et møde med Michael Borre. Michael ønskede at vi skulle trække opsigelsen tilbage. Vi tilbød igen en borgfredsaftale.

Michael Borre afslog.

Herefter skulle alt arbejdstidsplanlægning udføres efter de gældende regler på statens område. Det har givet nogle elendige arbejdsvilkår for vores medlemmer.

Dog væsentlig bedre end hvis vi havde haft vagtaftalen.

”Udgangspunktet for forhandlingerne er ikke nødvendigvis det samme for de to personalegrupper, som har forskellige udfordringer i dagligdagen. Det gør, at det vil være overordentligt svært at forhandle, fordi udgangspunktet ikke er fælles. Der kan ikke sidde to grupper med forskellige interesser og forhandle med den samme arbejdsgiver på samme tid.”

Derfor opsplitning Når forbundsformanden mener, at det bliver nødvendigt at splitte forhandlingerne op, er det fordi Banepersonalet har anmodet forbundet om assistance til at få forhandlet en vagtaftale. Elektropersonalet har derimod ønsket selv at føre forhandlingerne uden Dansk Jernbaneforbunds mellemkomst. − Udgangspunktet for forhandlingerne er ikke nødvendigvis det samme for de to personalegrupper, som har forskellige udfordringer i dagligdagen. Det gør, at det vil være overordentligt svært at forhandle, fordi udgangspunktet ikke er fælles. Der kan ikke sidde to grupper med forskellige interesser og forhandle med den samme arbejdsgiver på samme tid. − Elektropersonalets problem er, at de meget gerne vil have en høj betaling for deres vagter og udkald. De er næsten altid ude, når de har de rådighedsvagter. Hvorimod banepersonalet sidder på rådighed, men de bliver ikke kaldt

ud i samme omfang. Og så nytter det ikke noget, at vi sidder ved siden af hinanden og forhandler to forskellige ting. På den baggrund har Elektropersonalet valgt at føre forhandlingerne selv, og det er ikke noget problem set i forhold til Forbundsloven. Og så forhandler Dansk Jernbaneforbund sammen med banepersonalet om at finde en løsning for så vidt angår deres område, forklarer Henrik Horup.

Også andre forbund

Dansk Jernbaneforbund har nu taget kontakt til 3F, Dansk Metal og Dansk El-Forbund fordi Banedanmark har ønsket at få en fælles vagtaftale for alle disse fire fagforeninger.

De fire forbund har aftalt at mødes for at drøfte mulighederne for en fælles aftale.

Juni 2013 • Jernbane Tidende • 7

Fremtidens jernbane til debat i EU EU vil liberalisere jernbanesektoren, og det kan give spændende nye muligheder.

Men vi skal holde et vågent øje med at det ikke går for vidt, understreger Dansk Jernbaneforbunds formand

Henrik Horup, forbundsformand (Foto: Søren Jonesen)

8 • Jernbane Tidende • Juni 2013

Af Gunnar Lomborg, journalist En pakke med vidtrækkende forslag om blandt andet liberalisering af jernbanesektoren i hele Europa – den 4. jernbanepakke – drøftes i øjeblikket i EU’s medlemslande. Pakken, som er i høring nu og som der stemmes om i EU-parlamentet til november, kan få stor betydning også i Danmark.

Der er fire helt centrale områder i pakken, som er fremlagt af EU-kommissionens næstformand Siim Kallas.

Han er ansvarlig for transport, og han sagde ved fremlæggelsen af den 4. jernbanepakke blandt andet: ”På mange markeder i hele Europa er jernbanesektoren konfronteret med stagnation eller tilbagegang, så vores valg er meget enkelt. Enten kan vi nu træffe de svære beslutninger, der skal til for at omstrukturere EU’s jernbanemarked for at tilskynde til innovation og bedre tjenester. (…) Eller vi kan vælge det andet spor. Vi kan acceptere, at vi uigenkaldeligt bevæger os ned ad et skråplan til et Europa, hvor jernbanerne er et luksuslegetøj for nogle få rige lande, men er for dyre for de fleste på grund af knappe offentlige midler.”

Et fælles agentur for tilladelser

Pakken indeholder et forslag om at skabe et Europæisk Jernbaneagentur, som skal udstede tilladelser og sikkerhedscertifikater dækkende i hele EU – opgaver der nu varetages af nationale myndigheder. Forslaget vil ifølge kommissionen afkorte indkøringstiden for nye operatører med 20 procent og nedbringe omkostningerne med ligeledes 20 procent.

Desuden foreslår Kommissionen at der åbnes op for mere konkurrence på passagertransporten på jernbanerne fra 2019. Det vil medføre bedre og billigere tjenester for passagererne og økonomiske fordele for landene, mener Kommissionen.

”Vi må advare mod at man så at sige sælger ud af DSB’s kerneforretning, for hvis udenlandske virksomheder skal køre på DSB’s strækninger, vil de nok kun være interesseret i de overskudsgivende hovedstrækninger – og så vil de mindre attraktive strækninger i udkantsområderne være overladt til et statsligt ’skraldespandsselskab’, som er nødt til at køre de underskudsgivende strækninger for skattekroner for at opretholde den kollektive transport.”

Uafhængig planlægning Infrastrukturen skal forvaltes af såkaldte uafhængige infrastrukturforvaltere, som skal styre nettene. De skal stå for planlægning af investeringer, daglig drift og vedligeholdelse af infrastrukturen samt fastlægge køreplaner, og de skal være uafhængige af operatørerne.

Endelig vil Kommissionen medvirke til at skabe nye og bedre jobs, der kan tiltrække velkvalificeret arbejdskraft til erstatning for den tredjedel af arbejdsstyrken på jernbaneområdet, der inden for de næste ti år ventes at gå på pension. I den forbindelse nævner Kommissionen at de enkelte lande skal kunne beskytte arbejdstagerne, når der er konkurrence blandt operatørerne, således at man kan kræve at nye operatører overtager de eksisterende medarbejdere, som i den lov om virksomhedsoverdragelse, der gælder i Danmark.

Dansk Jernbaneforbund er ikke modstander af konkurrence

Forslaget skaber ikke panik, men dog rynkede bryn hos Dansk Jernbaneforbund, hvor formand Henrik Horup advarer mod alt for vidtgående liberalisering.

- Misforstå mig ikke. Vi er ikke modstandere af konkurrence på jernbanen. Det har vi set positive resultater af med blandt andet Arriva, som vi har et fint samarbejde med. Men vi må advare mod at man så at sige sælger ud af DSB’s kerneforretning, for hvis udenlandske virksomheder skal køre

på DSB’s strækninger, vil de nok kun være interesseret i de overskudsgivende hovedstrækninger – og så vil de mindre attraktive strækninger i udkantsområderne være overladt til et statsligt ’skraldespandsselskab’, som er nødt til at køre de underskudsgivende strækninger for skattekroner for at opretholde den kollektive transport, siger han.

DSB er ikke fredet

At fagforeningen skulle værne specielt om DSB afviser formanden på det bestemteste. Han peger på at netop DSB i den senere tid har været tunge at danse med, når det gjaldt aftaler og personaleforhold, mens der er gode erfaringer med de efterhånden flere andre operatører som DB Schenker, Arriva, Metro og andre, som kører på danske skinner med dansk personale.

- Det vigtige er at vi har vores lov om virksomhedsoverdragelse, som – hvis den følges – sikrer personalet langt hen ad vejen. Vi er faktisk mere bekymrede for, om de eventuelt tilbageblevne strækninger med underskud vil betyde ringere vilkår for personalet, siger Henrik Horup, som arbejder tæt sammen med sine fagfæller i ETF (det Europæiske Transportarbejder Forbund) om at få de bedst mulige arbejdsvilkår på de europæiske jernbaner.

Netop derfor er der stor interesse i andre lande for de danske regler for virksomhedsoverdragelse, og Henrik Horup må stille op og fortælle sine europæiske kolleger, hvordan tingene fungerer her i Danmark.

Juni 2013 • Jernbane Tidende • 9

Advarer mod ”engelske tilstande” At nye selskaber kommer på banen, giver også nye muligheder for medarbejderne, og eksempelvis i Arriva er mange af de i sin tid udlånte tjenestemænd særdeles glade og har ingen intensioner om at søge tilbage til DSB. - Men vi mener at der skal være en central styring, når der udliciteres strækninger. Der skal være en sammenhæng i tingene, køreplaner skal koordineres osv. Så vi ikke får tilstande, som da man total-privatiserede i England, påpeger Henrik Horup.

Han mener også at det skal være de nationale myndigheder, der skal have det overordnede ansvar for sikkerheden, når der udstedes certifikater til nye operatører. Trafikstyrelsen her i landet gør et godt stykke arbejde, og forbundsformanden kan ikke se, at sikkerheden skulle blive bedre ved at

”Vi mener at der skal være en central styring, når der udliciteres strækninger. Der skal være en sammenhæng i tingene, køreplaner skal koordineres osv.” et overnationalt agentur skulle stå for certificeringen.

Infrastruktur skal styres af staten Også når det gælder infrastrukturen mener DJ, at det skal styres nationalt af en institution i statsligt regi.

- Hvis man udbyder infrastrukturen er man nødt til at tage i betragtning, at et privat selskab jo skal tjene penge på det. Og så kan der måske blive sat spørgsmålstegn ved sikkerheden og ved, om anlæggene bliver misligholdt. Vi vil ikke være med til at lave konkurrence på jernbanesikkerheden, fastslår Henrik Horup.

Fakta om jernbaner i EU • Jernbanesektoren har en årlig omsætning på 73 mia. EUR svarende til 65 % af luftfartssektorens omsætning på 112 mia. EUR. Jernbanesektoren beskæftiger 800 000 personer.

• Der foretages hvert år over 8 milliarder passagerrejser med jernbane.

• Hvert år investerer offentlige myndigheder enorme beløb i jernbanesektoren. I 2009 løb den offentlige støtte op i ca. 46 mio. EUR. • Godstransporten ventes at stige med omkring 40 % frem til 2030 (i forhold til 2005), og med lidt over 80 % inden 2050. Passagertrafikken vil formodentlig vokse lidt mindre end godstransporten: 34 % frem til 2030 og 51 % inden 2050.

(Kilde: EU-Kommissionen)

10 • Jernbane Tidende • Juni 2013

Mange interesserede operatører Han får jævnligt henvendelser fra udenlandske operatører, der vil vide mere om ansættelsesforhold, uddannelse og virksomhedsoverdragelse i Danmark, så der er stor interesse fra andre selskaber for de danske strækninger. Den tid er forbi, hvor kun DSB var en seriøs aktør på banen, og forbundsformanden håber at det kan betyde flere muligheder for medlemmerne. Også i DSB er der i dag pres på omkostningerne – og dermed på personalet – og ingen er fredet i det gamle statsmonopol. Derfor ser Dansk Jernbaneforbund også på udviklingen i andre lande og på, hvordan danske regler kan tilpasses så vi ikke risikerer at tabe arbejdspladser, hvis ikke vi følger med udviklingen.

- Vi skal have det bedste ud af det, og vi arbejder tæt sammen med vores kolleger i Sverige og Tyskland om fælles holdninger. Det er vores opgave som forbund at være på forkant og tænke åbent og nyt for at fastholde og gerne forbedre arbejdspladserne, så de danske jernbaneansatte ikke ender med at blive ”udfaset” som typograferne i sin tid, da de sagde nej til de nye teknologier, slutter Henrik Horup.

”Det er vigtigt at der bliver tale om reel konkurrence, for ellers vil store selskaber som Deutsche Bahn eller andre nationale operatører sætte sig tungt på det. Og så får vi bare et nyt monopol”

Et vågent øje i EU

Ole Christensen, medlem af Europa Parlamentet

Ole Christensen er Socialdemokraternes transportordfører i EUparlamentet. Han kan se både godt og skidt i den 4. jernbanepakke, som de nationale politikere drøfter, inden den skal til afstemning i EU-parlamentet.

Af Gunnar Lomborg - Forslaget om et centralt organ, som skal certificere aktører på banen, bunder i at der i dag er 11.000 nationale regler og en masse bureaukrati på området. Så et fælles agentur skulle give bedre konkurrencemuligheder og billigere transport. Men vi skal sikre at der er en national myndighed, der har hånd i hanke med tingene. Med hensyn til at åbne markederne er jeg enig med Dansk Jernbaneforbund i, at man risikerer at de mindst attraktive strækninger ikke vil blive kørt, medmindre staten skal stå for det – og dermed skatteyderne - men på den anden side har Arriva i Danmark vist, at man godt kan få en forretning ud af de mindre baner, siger Ole Christensen, som lover at holde et vågent øje med diskussionerne om fremtidens Europæiske jernbane.

Skal være reel konkurrence Han mener at man skal lægge en

forpligtelse til også at drive de knap så attraktive baner ind i udbuddene, når der skal konkurrence på banen, og at liberaliseringen ikke blot skal føre til den billigste løsning, men også til mere effektivitet og højere kvalitet.

- Det er vigtigt at der bliver tale om reel konkurrence, for ellers vil store selskaber som DB eller andre nationale operatører sætte sig tungt på det. Og så får vi bare et nyt monopol, påpeger Ole Christensen, som mener at en del især store lande i EU ser med større frygt på en liberalisering end Danmark behøver at gøre.

Hold fast i den danske model

Ole Christensen peger på, at de danske arbejdsmarkedsmodeller er vigtige at holde fast i, når banerne bliver udsat for mere konkurrence. Loven om virksomhedsoverdragelse og regler for overenskomster skal overholdes, når eventuelle udenlandske selskaber skal køre i Danmark, og han mener fortsat, at en vis offentlig styring af området

skal være på plads, inden markedet gives fri.

Den fjerde jernbanepakke er i offentlig høring i medlemslandene frem til den 14. oktober i år. Herefter stemmes der om pakken – og de formentlig mange ændringsforslag – den 26. november, hvorefter EU-parlamentet kan vedtage pakken i januar 2014.

”Et fælles agentur skulle give bedre konkurrencemuligheder og billigere transport.

Men vi skal sikre at der er en national myndighed, der har hånd i hanke med tingene.”

Juni 2013 • Jernbane Tidende • 11

Video er OK

Kan en video bruges til at indøve strækningskendskab? Svaret er nok nærmest ja – og nej.

som supplement

Af Gunnar Lomborg, journalist Foto: Søren Jonesen DSB Øresund har fra Trafikstyrelsen fået tilladelse til at bruge video som indlæring af strækningskendskab. Det drejer sig om en kort strækning fra Baunehøj til Københavns Hovedbanegård, men spørgsmålet er om video er en effektiv måde at indlære en ny strækning på – eller om det blot er en spareøvelse.

Trafikstyrelsen har godkendt brugen af videoen, som er en lille film der viser kørslen på strækningen med signaler osv. men ikke uden en del forbehold og krav, fortæller trafikinspektør Jesper Clemensen fra Trafikstyrelsen.

- Det drejede sig om et meget kort stykke på kun godt en kilometer, og det var målrettet til lokomotivførere, som i forvejen kendte strækningen, men som skulle indøves i nye signaler mm. Vi stillede krav om at det ikke måtte bruges som eneste indøvning, men som et supplement, hvor man skulle kunne stille spørgsmål til en lokomotivinstruktør, samtidig med at man så videoen. Vi ville også sikre os at virksomheden kontrollerede at de berørte lokomotivførere havde gennemgået videoen, for vi mener at sikkerheden ikke må forringes. For os handler det om hele tiden at forbedre sikkerheden, og kan en video supplere den øvrige uddannelse, så kan det være en udmærket løsning, siger Jesper Clemensen.

Kan bruges som supplement

Trafikstyrelsen mener at video kan anvendes som et værktøj i forbindelse med indlæring af signalbilleder og forskellige trafikale situationer og som ”supplement til enklere instruktioner om mindre ændringer i infrastrukturen, herunder flytning af signaler, overkørsler m.v.”, som Trafikstyrelsen skriver i et svar til Dansk Jernbaneforbund, der har stillet spørgsmålstegn ved godkendelsen af videoindøvningen.

- Vi vil altid vurdere den enkelte sag, når vi får en sådan ansøgning, så der er ikke tale om at vi giver en generel tilladelse til at bruge video. Vi vil stille krav og spørgsmål til brugen, for det handler om at bevare og helst forbedre sikkerheden hele tiden. Og det kan vi tjekke gennem tilsyn med virksomhederne, understreger Jesper Clemensen fra Trafikstyrelsen.

Ny teknik skal bruges i sikkerhedens tjeneste

Dansk Jernbaneforbund er ikke modstandere af hverken video, simulatorindøvning eller andre teknologiske fremskridt i uddannelsen, men forbundsnæstformand Preben 12 • Jernbane Tidende • Juni 2013

Steenholdt Pedersen understreger, at det ikke må erstatte den faktiske indøvning i toget med en erfaren kørelærer ved siden af.

- Hvis det fungerer godt som et yderligere supplement til uddannelsen, og hvis det yderligere kan forbedre sikkerheden, er vi meget begejstrede. Video eller simulator kan styrke uddannelsen og sikkerheden, hvis det bruges rigtigt – det må bare ikke være en spareøvelse, der udelukkende fokuserer på at spare kørelærertimer.

Vi ved jo at det bruges i andre lande, og vi har også selv gode erfaringer med simulatorindøvning herhjemme – for eksempel med GreenSpeed i DSV, hvor vi har en ”kuffertsimulator” som kan benyttes ude på tjenestestederne, siger Preben Steenholdt.

Pilot uden flyveerfaring?

Han peger på at en lokomotivfører jo har samme ansvar som en pilot, og det vil være svært at forestille sig at sætte en pilot, der kun har set video eller siddet i en simulator, til at flyve 300 gæster til Gran Canaria. Der skal reelle flyvetimer til sammen med en erfaren pilot, og sådan er det også for en lokomotivfører.

- Det er fint at benytte teknologi i indøvningen af nye strækninger eller nye togtyper og som supplement eller overbygning til uddannelsen. Men det fungerer bedst, hvis det udvikles i et tæt samarbejde med personalets organisationer, som har den praktiske erfaring, siger næstformanden.

I Sverige er video almindeligt

Lokomotivfører og kørelærer Torben Sonne arbejder i DSB Øresund, og han kender den video, som Trafikstyrelsen har godkendt. Den første version var af en ringe kvalitet, men den nye version er bedre.

- DSB Øresund har jo kørt både i Danmark og i Sverige, og i Sverige bruger man ofte video til indøvning af nye strækninger. Her oplevede vi at vi fik videoindøvning i Citytunnelen i Malmø som den eneste indøvning, og det var kritisabelt. Det er en strækning hvor der køres med op til 160 km/t, og på en video kan man ikke mærke stigninger og fald, ligesom udsynet er mere begrænset end det menneskelige øje. Så der var det vigtigt lige at køre langsomt de første gange, når man kun havde set det på video, siger Torben Sonne.

Video kan ikke vise det hele

Han peger på at videoen kan være et fint supplement til indøvningen med kørelærer, men den kan ikke erstatte

Torben Sonne peger på at videoen kan være et fint supplement til indøvningen med kørelærer, men den kan ikke erstatte det. Faldtal og stigninger kan ikke mærkes på videoen, og samspillet med ATC får man heller ikke med. Desuden ser det menneskelige øje ting, som ikke kan ses på en todimensionel video.

det. Faldtal og stigninger kan ikke mærkes på videoen, og samspillet med ATC får man heller ikke med. Desuden ser det menneskelige øje ting, som ikke kan ses på en todimensionel video.

- Nu var det i det aktuelle tilfælde kun en kort strækning, hvor farten er lav, men hvis man vil bruge det til længere strækninger er det vigtigt at man kan mærke hvordan toget reagerer, hvor der er glat i bestemte perioder osv. Og netop nu, hvor der er fokus på signalforbikørsler, er det ekstremt vigtigt at lokomotivførerne får en intensiv uddannelse, hvor videoen så kan udgøre et ekstra element oveni kørslen med kørelærer, siger Torben Sonne, som peger på at netop ved Baunehøj Fjern er der ofte signalproblemer.

Han mener at ændringer i uddannelsen bør ske i samarbejde med tillidsfolk og arbejdsmiljørepræsentanter, så man sikrer at sikkerheden er i top og lokomotivførerne er så godt uddannede som overhovedet muligt.

Video interesserer også DSB

Når DSB skal indføre nye teknologier og uddannelsestiltag, foregår det i et tæt samarbejde med LPO. Søren Max Kristensen, LPOs repræsentant i Uddannelses- og Teknologiudvalget i DSB peger på at eksempelvis den bærbare PC blev drøftet med medarbejderne inden indførelsen.

- Vi har også drøftet strækningsindøvelse på video, efter at DSB Øresund fik tilladelse til at bruge den. DSB havde en opfattelse af at det var en generel tilladelse, og de ville gerne bruge det i DSB. Men det ville vi ikke uden videre være med til, og derfor tog vi sagen til forbundet. Nu forventer vi at ledelsen vender tilbage til os for at drøfte videoindlæringen, for vi har intet at indvende mod nye metoder, så længe der er tale om en forbedring af uddannelsen, siger Søren Max Kristensen.

Aftalerne skal overholdes

Ligesom både Torben Sonne fra DSB Øresund og forbundsnæstformand Preben Steenholdt Pedersen mener

Dansk Jernbaneforbund er ikke modstandere af hverken video, simulatorindøvning eller andre teknologiske fremskridt i uddannelsen, men det ikke må erstatte den faktiske indøvning i toget med en erfaren kørelærer ved siden af. Det understreger forbundsnæstformand Preben Steenholdt Pedersen.

han at nye teknikker skal indføres i tæt samarbejde med personalet, og at virksomhedens eventuelle besparelser ved indførelse af nye tiltag ikke må betyde, at sikkerhed eller uddannelse forringes. Men er disse krav opfyldt, har Søren Max Kristensen intet at indvende mod brug af video, simulatorer eller andre teknologier – bare aftalerne med personalets organisationer overholdes.

- Hvis en ny teknik betyder, at en lokomotivfører skal tilbringe en dag mindre på skolebænken, er det da fint – hvis blot det ikke forringer uddannelse eller sikkerheden. Det holder vi et skarpt øje med, understreger Søren Max Kristensen.

Juni 2013 • Jernbane Tidende • 13

”Lisbeth” sidder tilbage med en følelse af at hun ikke er blevet taget alvorligt.

Politiet kunne ikke finde den sigtede:

Sagen henlagt ”Lisbeth” blev overfaldet, men voldsmanden fik aldrig sin straf, selv om sagen ellers blev genoptaget

14 • Jernbane Tidende • Juni 2013

Af Gunnar Lomborg Foto: Ole Johnny Sørensen ”Lisbeth” er S-togrevisor, og er som sine kolleger af og til udsat for ubehagelige oplevelser med passagerer. Det kan være psykisk syge, berusede eller helt almindelige passagerer, der truer eller vil stikke af fra afgiften, men af og til bliver det til egentlig vold. Og så skal voldsmanden naturligvis straffes.

Men sådan går det ikke altid. Som vi fortalte i Jernbane Tidende i oktober 2011, blev ”Lisbeth” – som på grund af sit udsatte job ikke ønsker at stå frem med sit fulde navn – overfaldet af en formentlig psykisk syg mand, der påstod af han var medlem af ”Pionerkorpset” og kun ville billetteres af en mandlig kontrollør. Manden råber op og slår, og da en kollega kommer til

hjælp, lykkes det manden at brække ”Lisbeths” fingre bagover og skubbe hende ind i en dør. På Ny Ellebjerg station kommer politiet til.

Overfaldsmanden bliver afhørt, ligesom et vidne træder frem, hvorefter politiet lader manden gå. Men på grund af problemer med bl.a. video­ overvågningen og på grund af at vidnet er usikker på, hvornår slaget falder, vælger anklageren senere at afvise sagen. Den afgørelse anker Dansk Jernbaneforbunds advokat Ulrik Rasmussen fra advokatfirmaet Bjørst til Statsadvokaten, som pålagde politiet at genoptage sagen.

Kan ikke finde den sigtede

Herefter har politiet to måneder til at forkynde for den sigtede, at sagen er genoptaget, men politiet når ikke at få

”Når der ikke kommer en afklaring, er det som om at voldsmanden får retten på sin side. Jeg har flere gange siden mødt den mand, der overfaldt mig, men som ikke blev dømt, og han provokerer mig, selv om det ikke er blevet til voldshandlinger igen. ’Lisbeth’, togrevisor”

fat i den sigtede inden for de to måneder, og så kan sagen ikke genoptages.

- Det er jeg rigtig ked at, for på den måde får jeg aldrig afsluttet sagen.

Jeg ved at Ulrik Rasmussen har gjort alt hvad han kunne, og han er også frustreret over at sagen ikke kunne tages op igen, men der er åbenbart ikke noget at gøre, siger ”Lisbeth”, som sidder tilbage med en følelse af at hun ikke er blevet taget alvorligt.

Hun var grædefærdig, da advokaten ringede og meddelte hende afgørelsen, og hun er vred over at en voldsmand, som både hun, kolleger og et vidne har set være voldelig, ikke får en straf efter paragraf 119 om vold mod tjenestemand. For hende tæller det ikke, hvilken straf han ville få, men at hun kunne få rettens ord for at voldsmanden ikke havde ret til at gøre hvad han gjorde, og at hun som togrevisor ikke skal finde sig i trusler og vold på arbejdet.

§ 119: Den, som med vold eller trussel om vold overfalder nogen, hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, under udførelsen af tjenesten eller hvervet eller i anledning af samme, eller som på lige måde søger at hindre en sådan person i at foretage en lovlig tjenestehandling eller at tvinge ham til at foretage en tjenestehandling, straffes med bøde eller fængsel indtil 8 år.

Stk. 2. På samme måde straffes den, som, uden at forholdet falder ind under stk. 1, fremsætter trusler om vold, om frihedsberøvelse eller om sigtelse for strafbart eller ærerørigt forhold mod nogen, der af det offentlige er tillagt domsmyndighed eller myndighed til at træffe afgørelse vedrørende retsforhold eller vedrørende håndhævelse af statens straffemyndighed, i anledning af udførelsen af tjenesten eller hvervet, eller som på lige måde søger at hindre en sådan person i at foretage en lovlig tjenestehandling eller at tvinge ham til at foretage en tjenestehandling.

Stk. 3. Lægger nogen ellers de nævnte personer hindringer i vejen for udførelsen af deres tjeneste eller hverv, straffes han med bøde eller med fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Ved fastsættelse af straffen skal det indgå som en skærpende omstændighed, at forholdet er begået, mens eller i umiddelbar forlængelse af at der i området foregår grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted.

Skal vi finde os i vold?

- Det ville have betydet meget for mig, og det føles lidt som om, man bare skal affinde sig med at vold eller trusler er en del af arbejdet, som man må tage med. Men det skal vi ikke acceptere. Hvis politiet ikke efterforsker seriøst og ikke får dømt voldsmændene, så skrider grænserne jo for, hvad vi skal acceptere som en del af arbejdet.

Og det kan hverken vi eller samfundet være tjent med, siger ”Lisbeth”, som vi møder på Københavns Hovedbanegård inden hun starter sin aftenvagt..

Kun få uger før den omtalte hændelse var ”Lisbeth” udsat for en anden voldsmand, der slog hende i ryggen.

Den sag ville politiet i første omgang ikke tage op som en sag Efter paragraf 119, fortæller hun, men da hun selv anmeldte den som en 119-sag og den blev efterforsket, endte den med at

voldsmanden fik 40 dages fængsel.

Den sag har hun det bedre med, fordi der kom en afklaring.

- Når der ikke kommer en afklaring, er det som om at voldsmanden får retten på sin side. Jeg har flere gange siden mødt den mand, der overfaldt mig, men som ikke blev dømt, og han provokerer mig, selv om det ikke er blevet til voldshandlinger igen, fortæller ”Lisbeth”, som ved at den pågældende også har haft konflikter med flere af hendes kolleger.

Stadig plaget af overfaldet

Hun er stadig mærket af overfaldet både fysisk og psykisk, og har anmeldt det som en arbejdsskade. Værst var måske følelsen af pludselig at opleve

at blive bange – noget ”Lisbeth” aldrig havde været i jobbet. Og at han så ikke får sin straf finder hun meget frustrerende.

- Jeg kommer til at leve med det, men jeg har det ikke godt med det. I min verden bør man straffes for vold, men der er åbenbart regler i systemet, der kan forhindre at voldsmanden dømmes. Jeg kunne godt ønske mig at dem der laver reglerne kunne tage med os ud på en vagt og opleve vores hverdag – så ville reglerne måske blive noget strammere, mener ”Lisbeth”.

En ”smutter”

Det er heldigvis ret sjældent at det sker, at en sag, der genoptages, må opgives fordi politiet ikke har fået

Juni 2013 • Jernbane Tidende • 15

forkyndt den for sigtede inden fristens udløb. Men det skal ses i lyset af at det i det hele taget er få sager, der genoptages. Så der er nok mere tale om en ”smutter” end om en generel tendens til smøl, understreger advokat Ulrik Rasmussen.

Han medgiver at det er stærkt beklageligt for den enkelte togrevisor, som er part i sagen, men han mener også, at fristen på to måneder til at forkynde meddelelsen om genoptagelse er meget kort.

- Jeg synes jo godt at de kunne have gjort en ekstra indsats, men i dette tilfælde er løbet kørt. Og så synes jeg at det er vigtigt at understrege, at politiet generelt burde gøre en større indsats for alle togrevisorer, der kommer ud for voldelige hændelser. Det er et rigtigt stort problem, at togrevisorer føler sig svigtet i mange tilfælde, og at de ikke får den beskyttelse, som de har krav på, når de dagligt skal konfronteres med psykisk syge, berusede eller andre passagerer, som måske kan finde på at være voldelige overfor dem, siger advokaten, som har behandlet mange sager for Dansk Jernbaneforbunds medlemmer.

Og også Dansk Jernbaneforbund ærgrer sig over sagen. Arbejdsskadesagsbehandler Mikael Kristensen

”I min verden bør man straffes for vold, men der er åbenbart regler i systemet, der kan forhindre at voldsmanden dømmes.”

fremhæver, at det er sket få gange, at en sag bliver henlagt selv om den blev genoptaget, men hver gang er en for meget.

- Vi holder på at vores medlemmer skal beskyttes bedst muligt mod vold og trusler. Det er ikke tilfredsstillende

når en kriminel går fri, og vores medlemmer lades i stikken, så vi håber da at politi og anklagere vil tage problemet alvorligt, siger Mikael Kristensen, som hvert år har mange sager om vold mod togpersonale på sit bord.

”Det er vigtigt at understrege, at politiet generelt burde gøre en større indsats for alle togrevisorer, der kommer ud for voldelige hændelser. Det er et rigtigt stort problem, at togrevisorer føler sig svigtet i mange tilfælde, og at de ikke får den beskyttelse, som de har krav på, når de dagligt skal konfronteres med psykisk syge, berusede eller andre passagerer, som måske kan finde på at være voldelige overfor dem. – Ulrik Rasmussen, advokat” 16 • Jernbane Tidende • Juni 2013

Fugleflugt i 50 år Af Jan Forslund

Overfarten Rødby - Puttgarden fyldte 50 år den 14. maj 2013. Det er fortællingen om en overfart, som var så godt tænkt, at den i flere menneskealdre blev Danmarks vigtigste livsnerve til det øvrige Europa, og skabte masser af jobs. Men der gik over 20 år fra første spadestik til indvielsen i 1963.

Det er vel efterhånden de færreste rejsende mellem Rødby Færge og Puttgarden, som i dag kan huske tilbage til den tid, da færgestedet på dansk side var på højde med Nyborg og Korsør, når det gælder travlhed, trafik og intensitet. Og her skal så lægges til, at Rødby Færge havde og stadig har faciliteter som enhver anden grænsestation.

Rødby Færge er stadig en driftig station med tolddeklarering og grænsepoliti. Men vejtrafikken er nu klart jernbanetrafikken overlegen. De fire moderne Scandlines færger sejler i pendulfart med halve timeslag, og den gamle HHfærge ”Holger Danske” klarer overførslen af lastbiler med farligt gods. Kun med omkring to timers interval overfører færgerne et InterCityExpress-tog - et dansk IC3-sæt eller et

tyskbygget ICE-tog - med kurs mod enten København eller mod Hamburg og Berlin.

Det danske togpersonale fra DSBs internationale personalegruppe tager turen med over til Puttgarden, hvor der skiftes til tysk personale. Såvel de danske som de tyske togførere taler begge sprog så godt, at de rejsende næsten ikke bemærker, at de bliver billetteret to gange på rejsen.

Da spaden knækkede i 1941

Tankerne om en hurtig jernbaneforbindelse mellem Danmark og Tyskland går langt tilbage i tiden, ja næsten til jernbanens fødsel i 1864. Der skulle dog gå næsten 40 år, inden man i 1903 kunne indvi overfarten mellem Gedser og Warnemünde. Derved skabte statsbanerne i de to lande en direkte jernbaneforbindelse mellem København og den preussiske hovedstad Berlin. Problemet var bare, at overfartstiden var meget lang og at Danmarks handel dengang var langt mere rettet mod Hamburg.

Den tyske besættelse af Danmark satte gang i planerne om en hurtigere forbindelse, antageligt af militærpolitiske grunde. Og i september 1941 kunne den danske minister for offentlige arbejder, Gunnar Larsen, foretage det første spadestik til en helt ny jernbaneforbindelse mellem Rødby og Puttgarden. Det var ved den lejlighed at spaden knækkede. Måske var det legendariske ”knæk” et varsel om de vanskelige tider, som de to lande siden gennemgik i de efterfølgende krigs- og efterkrigsår. I hvert fald blev alle arbejder på dansk side indstillet efterhånden som krigen udviklede sig. Da krigen sluttede i 1945 var arrene alligevel tydelige i landskabet, i form af halvfærdige broer over den projekterede, men ikke færdigbyggede motorvej samt en halvfærdig jernbanetracé, der dog manglede spor og ballast.

Mens bilisterne kunne mæske sig med en dobbeltsporet motorvej de sidste 15 km mod Rødby, måtte jernbanen nøjes med en enkeltsporet strækning. Her ses arbejdsholdet den 2. september 1961, knapt to år før Fugleflugtslinjens indvielse. Men når den nye Tysklandsforbindelse indvies omkring 2020 har man lært af fejlen, og jernbaneforbindelsen under Østersøen bliver tosporet ligesom motorvejen.

(Foto: Holger Sørensen) Juni 2013 • Jernbane Tidende • 17

Mens uret endnu gik, og rangermaskinerne fyldte godt op i maskindepotet i Rødby. I velmagtsdagene var der beskæftigelse til fire-fem rangerlokomotiver af litra MT og MH. Her er der frokostpause for både personale og maskiner mellem et par færgetræk. (Foto, juli 1991: Jan Forslund).

Fra færgen ”Deutchland.kører et internationalt tog med seks vogne i land i Rødby i august 1991. Forrest er indkoblet tre lokale vogne, som skal føre de mange landgangsrejsende videre mod København. Straks herefter trykkes et andet tog ombord på færgen med kurs München. Til højre én af de færger, som udelukkende overførte biler. (Foto: Jan Forslund).

Efter krigen stod det klart, at en forbindelse mellem Lolland og Fehmarn var om end endnu vigtigere end før.

Trafikken mellem Gedser og Warnemünde, som nu lå på den anden side af ”jerntæppet”, i DDR, svandt nemlig ind til næsten ingenting. En ny rute mellem Gedser og Grossenbrode i det nye Vesttyskland blev etableret, og udvikledes langsomt. Men først omkring 1952 var færgekapaciteten så stor, at DSB og de tyske Bundesbaner (DB) kunne overføre de store internationale tog, som i mellemtiden var ført via Storebælt og Padborg mod det øvrige Europa.

Mann, Karen Blixen osv. Ud over de mange passagertog, som i øvrigt næsten altid medførte lokale vogne til og fra Rødby Færge, voksede også godstrafikken hos DSB-Gods ganske betydeligt. Især efter at godsvognene fra og til det øvrige Skandinavien i 1986 blev overført via DanLink i stedet for overfarten Helsingør-Helsingborg. Herefter steg antallet af transitgodstog ganske betragteligt, og det betød arbejde til mange lokomotivførere og rangister i Rødby.

Ofte var de ca. 10 opstillingsspor til godstog proppet med vogne.

Nyt spadestik og indvielse

Dødsstødet fra Storebælt

Overfartstiden på den 70 km lange overfart til Grossenbrode var ca. tre timer. Med den voldsomt stigende trafik besluttede den danske og vesttyske regering i 1957 at tage forslaget om den gamle og kun 19 km lange linjeføring mellem Rødby og Fehmern frem af mølposen. Motorvejsanlægget og jernbanen var jo allerede stukket ud i landskabet.

Alligevel gik der syv år, inden man den 14. maj 1963 kunne indvie Fugleflugtslinjen, ruten, som enhver fornuftig fugl – inklusiv de legendariske måger Kaj og Bøje – følger på trækvejen fra Skandinavien og sydpå.

Inden Rødby på den måde kom på landkortet var byen et stille fiskerleje med privatbaneforbindelse til Maribo.

Den gamle station oppe i byen eksisterer skam endnu. Men med den voldsomme stigning i jernbanetrafikken og ikke mindst eksplosionen i vejtrafikken, der fulgte med ”de glade tressere”, fik Rødby hurtigt vokseværk. Der skulle skaffes boliger til de mange nye medarbejdere - lokomotivførere, togførere, rangister, portører, servicepersonale på færgerne, sømænd, skibsførere, toldere m.m.

I sine velmagtsdage beskæftige Rødby Færge over 300 ansatte, som dagligt formåede at betjene op til 12 internationale tog i hver retning, når det gik hårdest til. Navnene huskes sikkert endnu af de lokomotivførere og togførere, der dengang havde tjeneste: Italiensekspressen, TEE-Merkur, Hansa Ekspres, Nord-West-ekspressen, Alfred Nobel, AlpenEkspressen, Neptun, Viking, Skandia Express, Thomas

I dag er der tomt og øde på jernbaneterrænet i Rødby Færge. Dødsstødet kom med indvielsen af Storebæltsforbindelsen. Det sidste godstog kørte i april 1997, og herefter blev der meget stille i Rødby. Næsten alle sporskifter blev låst af, og kun ét perronspor holdes nu i funktion til de otte-ti daglige EC-tog mod Hamburg og Berlin. Den sidste DSB-medarbejder lukkede og slukkede i september 2010, da billetsalget ophørte. De landgangsrejsende må nu nøjes med en Nautila-billetautomat, samt en servicemedarbejder fra Scandlines til ”at klippe billetten” ved ombordstigning.

Selve stationen er dog stadig åben med vente- og toiletfaciliteter, og viceværtsopgaverne udføres af tre stationsbetjente, der er stationeret i Nykøbing F.

18 • Jernbane Tidende • Juni 2013

Fugleflugt under vandet

Om bare seks-syv år vil der blive endnu mere stille i Rødby.

Til den tid er den nye tunnelforbindelse med en dobbeltsporet jernbane og en tosporet motorvej til Tyskland færdigbygget,. Anlægget på dansk side opføres umiddelbart øst for færgelejerne. Når snoren klippes til den nye Fugleflugtslinje engang i 2020, vil det kun tage ca. 12 minutter at krydse Østersøen, og færgerne og færgelejerne bliver overflødige. Inden da vil det meget store sporareal sandsynligvis kunne anvendes til fremførsel af materialer og mandskab til det gigantiske byggeri. Og der vil i en årrække atter være arbejde til mangen en Rødbyborger.

Skjern Station blev ikke ved med at være ”tørlagt”. I det gamle pakhus er der sidenhen blevet indrettet bl.a. café og restaurant.

Var tørsten slem – og snapsen fjern, det klared’ de i Skjern Tekst og fotos: Viggo Lovdal Skjern kommune har været såkaldt «totalt tørlagt». Det har man bl.a. kunnet læse om i Jyllandsposten Især i første halvdel af 1900-tallet var en række kommuner tørlagte for alkohol. Afholdsforeningerne opnåede mange steder betydelig politisk magt. Havde en kommune mange modstandere af spritusindtagelse, kunne en beværtning eller købmand blive nødsaget til at lukke for alkoholsalg.

De gæve vestjyder fandt dog ”en god løsning”. Banegårds-

restauranten i Skjern havde spiritusbevilling men for at kunne nyde en lille én, krævedes en gyldig billet. Ikke til restauranten, men til toget!

Så salget af togbilletter fra Skjern steg - til de nærmeste stationer. Det betød nu ikke, at folk måtte stå op i toget fra fx Skjern til Tarm, for billetterne blev ikke brugt. De var gyldig rejsehjemmel til toget og adgangsbillet til lidt hygge og samvær i banegårdsrestaranten.

Vestjyder er ikke rådvilde og fandt også her en god løsning på problemet. Det er vel ikke forbudt at udtænke en god idé!

Skjern Station. I bygningen til højre bag skulpturen var restauranten, hvor der i sin tid kunne hygges ved hjælp af lidt ”spekulation”.

Juni 2013 • Jernbane Tidende • 19

Fælles tillidsmandsmøde blev tilløbsstykke

Tekst og fotos: Carsten Jokumsen

Over 100 tillidsrepræsentanter fra alle dele af DSB var mødt op til fællesmøde mandag den 13. maj. Både Dansk Jernbaneforbund, HK Trafik & Jernbane, FO Jernbanedrift og AC var repræsenteret. Og beskeden var klar: Forholdene i DSB er utålelige!

Forbundsformændene fra de fire organisationer Henrik Horup, Dansk Jernbaneforbund, Anders Hasle, HK Trafik & Jernbane, Flemming Rasmussen, FO Jernbanedrift samt Klaus Skafte Nielsen, AC lagde ud med at påpege mange af de udfordringer som de faglige repræsentanter på alle niveauer oplever i DSB.

Forbundsformand Henrik Horup påpegede i sin tale til de forsamlede tillidsfolk at Dansk Jernbaneforbund har måttet lægge øre til rigtig meget kritik for de effektiviseringsaftaler der blevet indgået, men at det primære formål har været at redde så mange arbejdspladser som muligt: ”Virksomhedens tak for det er, at vi

”Der går ikke én dag uden at vi bliver mødt med manglende respekt for indgåede aftaler og bevidste forsøg fra virksomhedens side på at omgås de aftaler som de netop selv har været med til at indgå.”

20 • Jernbane Tidende • Juni 2013

bliver mødt med disrespekt, arrogance og en helt uanstændig ageren fra virksomhedens side. Der går ikke én dag uden at vi bliver mødt med manglende respekt for indgåede aftaler og bevidste forsøg fra virksomhedens side på at omgås de aftaler som de netop selv har været med til at indgå. Vores vilje til samarbejde har været til stede for vores medlemmer skyld, men det er nu afløst af en pligt til at føre kamp for vores medlemmer, for at redde dem. Vores medlemmer er nødt til nu at mærke, at de har en fagforening i ryggen.”

Både Henrik Horup og formændene

Henrik Horup: Forbundsformand Henrik Horup på talerstolen til det fælles tillidsmandsmøde.

Carsten Lehman Hansens, formand LPO DSB Øresund: ”På et DSB arrangement for nyligt, blev der opstilet en ligning, hvor en svag ledelse = stærk fagforening.

Jesper Lok er naturligt nok derfor gået i gang med at vise, at en stærk ledelse kan føre til en svag fagforening. Det kommer der bare ikke noget godt firma ud af, det får vi kun, hvis vi får en dygtig ledelse, og den kigger jeg stadigvæk i kikkerten efter. Hvis Jesper Lok kan stille et dygtigt hold, der kan lede virksomheden på en god måde, så kan vi også gøre vores arbejde ordentligt, og levere rettidighed, et godt image og samtidig bevare en god arbejdsplads.”

Søren Max Kristensen, formand LPO DSB:

Thomas Bryan-Lund, formand LPO DSB S-tog: Når snakken falder på DSBs ledelse, så er der ingen anerkendelse af, at DSB har kørt i 150 år før de kom til. Alle nye tiltag er udtænkt som om vi startede med at køre tog i forgårs. Det paradoksale er, at mange af de ting ledelsen vil, det vil vi også. Hvorfor ønsker de så ikke at samarbejde om målene? Vi er så langt i S-tog, at mine kolleger får det dårligt af at gå på arbejde. Vi har brug for at de tiltag der sættes i værk har ejerskab hos de medarbejdere, der leverer grundproduktet. Det oplever vi ikke i dag.”

for de andre organisationer var enige i deres kritik af samarbejdet i virksomheden. Den fælles opfattelse var klar: DSB ønsker ikke at samarbejde. Hertil sagde Henrik Horup: ”DSB og den nye direktion roses for deres succes med høj rettidighed og en forbedring af DSBs image. Det ville vi rigtig gerne støtte op om, hvis det skete i respekt for de medarbejdere, der dagligt

”Hvad angår det nye sikkerhedssystem, så har DSB ganske enkelt ikke styr på deres registreringer.

Jeg forventer at der også vil opstå problemer, når vi om ikke så længe kommer til problematikkerne omkring fravær. Vi er jo alle sammen interesseret i at minimere fraværet, men jeg er oprigtigt bange for, t det kommer til at ramme os alle, det kommer til at fungere på samme måde med at virksomheden sender smædebreve og trusselsbreve ud til den enkelte. Det er utilstedeligt og det er et udtryk for dårlig opdragelse.”

bidrager til netop den succes. Men det sker bare ikke. Takken for den store indsats er at medarbejderne bliver mødt med nedgørelse, trusler og forringelse efter forringelse.”

Henrik Horup sluttede af med at rose de fremmødte for at stå sammen og på tværs af faggrupper, og han påpegede det vigtige i samarbejde på tværs af virksomheden og på tværs af

faggrupper, som han sagde: ”Vi må stå sammen i denne tid. Vi er nødt til at vise DSB, at det er en samlet medarbejder skare, der fremkommer med kritikpunkterne. Vi er nødt til at vise DSB, at sammenhold og samarbejde gør stærk, så kan vi håbe at de vil tage ved lære af det gode eksempel.”

Juni 2013 • Jernbane Tidende • 21

Når sygdom bliver Du har sikkert en forsikring der dækker visse kritiske sygdomme. Men hvad dækker den, og hvor lang tid går der før du får pengene?

Af Gunnar Lomborg, journalist Langt de fleste medlemmer af Dansk Jernbaneforbund har en forsikring, som dækker kritisk sygdom gennem enten Sampension eller PensionDanmark. Men ikke alle ved præcist hvad forsikringen dækker, eller hvad der kræves af dokumentation for at få pengene udbetalt.

kritisk Forsikringen ved visse kritiske sygdomme skal sikre, at et medlem der rammes af en sygdom, i stedet for at bekymre sig om at kunne betale huslejen, eller om at skulle gå fra løn til sygedagpenge, kan koncentrere sig om at komme sig over sygdommen.

Mange, der rammes af en alvorlig sygdom, vil måske få høje udgifter til behandling, til at pårørende må tage fri eller til transportudgifter til fjerne hospitaler.

Sygdommen skal stå på listen

I begge selskaber er dækningen for kritisk sygdom typisk på kr. 100.000, som skattefrit kommer til udbetaling, hvis medlemmet rammes af en af de sygdomme, som står på listen over kritiske sygdomme hos det pågældende selskab. Listerne hos de to selskaber ligner hinanden meget, og indeholder en række sygdomme som for eksempel cancer, blodprop i hjertet og hjernen, større organtransplantationer, sclerose og Parkinsons sygdom mfl. Der er ikke nødvendigvis tale om livstruende sygdomme, men om sygdomme der er alvorlige nok til at påvirke livsvilkårene – i hvert fald i en periode.

- Det kan godt forholde sig sådan, at det ene selskab dækker en syg-

Nu er dine børn også dækket af din forsikring ved visse kritiske sygdomme

22 • Jernbane Tidende • Juni 2013

dom, som ikke er på listen hos det andet selskab, selv om det vil være sjældent. Så man kan godt risikere, at to kolleger ikke vil få samme behandling, hvis de fejler det samme, når de er forsikret i hvert sit selskab, siger direktør Jens-Christian Stougaard fra PensionDanmark.

- Forsikringen ved visse kritiske sygdomme dækker de mest udbredte sygdomme. Men det er ikke alle kritiske sygdomme der er dækket, siger Ole B. Tønnesen direktør for produkter og kundeservice i Sampension.

For at kunne udbetale et beløb for en sygdom er det nemlig nødvendigt, er der kan stilles en klar diagnose. Nogle sygdomme er ikke med på listen, fordi de er svære at stille en klar diagnose på. Andre kritiske sygdomme er så sjældne, at det vil være for dyrt i administration at have sygdommen på listen i forhold til, hvor mange der ville få udbetaling for sygdommen.

- Medlemmerne bør altid kontakte deres pensionsselskab, hvis de er usikre på, om deres sygdom er dækket af forsikringen, siger Ole B. Tønnesen.

Få besked hvis du er dækket

Begge de to selskaber har indgået aftale med Sundhedsstyrelsen, som får oplysninger om diagnoser på Både Sampension og PensionDanmark sikrer også dine børn hjælp – på hver sin måde.

Hos Sampension har en stor del af medlemmerne en forsikring, der giver ret til et beløb på 50.000 kr. skattefrit, hvis barnet får en kritisk sygdom som for eksempelvis kræft eller hjertesygdom, men mange er ikke klar over, at

patienter ind fra hospitaler, speciallæger osv. Aftalen går ud på at Statens Serum Institut skriver til medlemmer, der får en diagnose på en alvorlig sygdom, og gør dem opmærksomme på at de muligvis kan være berettigede til erstatning. Det har betydet at flere hurtigt bliver opmærksomme på deres rettigheder, og har nedsat sagsbehandlingstiden væsentligt.

De fleste sager går hurtigt

En analyse som PensionDanmark har gennemført, viser således, at mens der i 2009 i gennemsnit gik 117 dage, fra medlemmet fik stillet diagnosen, til forsikringspengene blev udbetalt, var denne gennemsnitstid i 2011 faldet med halvanden måned til 71 dage. Faldet i gennemsnitstiden skyldes, at de længstvarende sager er forkortet markant. De fleste sager i PensionDanmark afsluttes dog endnu hurtigere. Analysen viser, at i over halvdelen af sagerne i alle årene fik medlemmerne udbetalt forsikringen inden for to måneder efter diagnosedatoen.

- Langt de fleste sager kan afklares meget hurtigt, og medlemmet får sine penge udbetalt ganske kort tid efter at de har kontaktet os. Hvis medlemmet kontakter os efter de har fået stillet en diagnose, og giver os fuldmagt, så indhenter vi hurtigt alle relevante oplysninger, hvorefter pengene kan udbetales. I 2012 var vi nede på at kunne hente oplysninger og udbetale på gennemsnitlig 25 dage fra kunden henvendte sig til udbetalingen skete, men der kan også være sager der

Jens-Christian Stougaard Pension­ Danmark

Ole B. Tønnesen Sampension

trækker længere ud, siger Ole B. Tønnesen fra Sampension.

Det kan være fordi diagnosen ikke er endeligt stillet, men kræver flere prøver, eller fordi selskabet venter på svar fra hospitalet. Medlemmet holdes dog hele tiden orienteret om forløbet.

- Vi har ingen interesse i at trække sagen ud. Vi ved godt at der er brug for pengene, og vi vil helst udbetale dem så hurtigt som muligt. Så vores råd er at kontakte os hurtigst muligt, at udfylde skemaer sammen med lægen og evt. skaffe kopier af journaler osv.

Så skal vi nok behandle sagen hurtigt, understreger Jens-Christian Stougaard fra PensionDanmark.

Begge selskaber understreger, at sager om kritisk sygdom ikke har nogen forældelsesfrist. Man kan altså godt komme flere år senere og få sin erstatning, hvis man først da bliver opmærksom på at man havde en sygdom, der var dækket ind.

- Men med vores ordning med Statens Serum Institut burde alle medlemmer ret hurtigt blive gjort opmærksomme på at de har ret til dækning, fordi de får et brev fra Styrelsen, fremhæver Ole B. Tønnesen. Sampension udbetalte i 2012 forsikringen til 855 kunder.

Listerne revideres

de har denne forsikring, siger Ole B. Tønnesen direktør for produkter og kundeservice i Sampension.

-Statistisk set burde et større antal være berettiget til dækning, så det tyder på at mange forældre måske ikke er klar over, at de kunne få et beløb til dækning af de øgede udgifter, der typisk er i forbindelse med børns

alvorlige sygdomme, siger Ole B. Tønnesen.

Han peger på at det ofte er nødvendigt at tage fri fra arbejde, at have udgifter til transport til hospitalet og måske til pasning eller til medicin.

Hos PensionDanmark dækker forsikringen ikke børns kritiske sygdomme. Til gengæld har børn og pårø-

rende mulighed for gratis rådgivning og hjælp hos psykologer, hvis deres forældre eller pårørende rammes af en alvorlig sygdom. Desuden indebærer forsikringen også frit medlemskab af en række patientforeninger som Hjerteforeningen eller Kræftens Bekæmpelse, hvor patienten og de pårørende kan få hjælp og støtte.

Hurtig udbetaling

Listerne over sygdomme, der giver ret til udbetaling efter Kritisk Sygdom revideres hvert år i samarbejde med pensionsselskabernes lægefaglige rådgivere. Den medicinske udvikling betyder, at sygdomme, som tidligere var kritiske, ikke nødvendigvis er det i fremtiden, og tilsvarende kan der komme nye sygdomme på listen.

Du kan få meget mere at vide om din forsikrings dækning for Kritisk Sygdom på disse links: www.pension.dk/kritisksygdom www.sampension.dk/ks

Juni 2013 • Jernbane Tidende • 23

Et medlem i fokus Lokomotivfører Lasse Bjerre, 30 år.

Ansat i Hector Rail. Har arbejdet ved jernbanen siden 2005.

Fritiden bruges på det lille landbrug han har sammen med sin hustru.

På sådan en gård er der altid nok at lave.

Især hestene kræver opmærksomhed, men der bliver indimellem også tid til at gå på jagt.

Foto: Claus Lavendt

”Opgaven er at fremføre toget godt og sikkert. Man har selv ansvaret for at løse opgaven, så man er på mange måder sin egen chef, og så er det jo arbejdspladsen med Danmarks bedste udsigt.”

24 • Jernbane Tidende • April 2013

3

GODE GRUNDE

TIL AT VÆLGE BILFORSIKRING HOS TJENESTEMÆNDENES FORSIKRING

1. Du fortsætter normalt på samme trin og pris efter en skade Bilforsikringen indeholder også vejhjælp.

2. Du kan få en lånebil En reparation på Tryg reparationsværksted giver dig en lånebil ved bestemte skader på bilen.

3. Hjulskift og vejhjælp til trailer for under 1 kr. om dagen Køb tillægsdækningen Udvidet Tryg Vejhjælp for under 1 kr. om dagen*.

Så får du bl.a. Tryghedstjek, to årlige hjulskift til bilen og vejhjælp til den trailer eller campingvogn, du trækker.

Bestil et uforpligtende tilbud.

Scan koden eller ring på 70 33 28 28 Du kan også læse mere på tjm-forsikring.dk * Index 2013

Er du på vej på efterløn?

Nærmer du dig alderen for efterløn er der nogle ting, du skal tage højde for.

Reglerne er mange, og det kan være en rigtig god idé at få individuel rådgivning.

Men der er også nogle helt generelle forhold. Dem ridser vi op her.

Af Maria Hamilton, Min A-kasse Vil du gerne på efterløn, kræver det naturligvis først og fremmest, at du er omfattet af efterlønsordningen. Dernæst skal du have den rigtige alder – den afhænger af dit fødeår.

Efterlønsalderen bliver nemlig automatisk hævet løbende, så den følger vores gennemsnitlige levealder.

Du skal også stå til rådighed for arbejdsmarkedet og kan altså ikke hoppe direkte fra en sygemelding til efterløn.

Efterløn eller skattefri præmie

Johnny Overby er konsulent i Min A-kasse og ekspert i efterlønsreglerne. Han forklarer: ”Der sker det, at vi sender et efterlønsbevis til vores medlemmer, når de når deres efterlønsalder. Det udløser ret til efterløn. Men ikke automatisk – du skal altid søge om efterløn – for der er en række betingelser, der skal være opfyldt. F.eks. skal du have arbejdet mindst et år inden for de sidste tre år.” ”Hvis medlemmet vælger at arbejde længere udløser det ret til skattefri præmie. Alt afhængigt af, hvor meget du arbejder, kan præmierne løbe op i 160.000 kr.,” fortæller han.

Vilkår og beløb varierer fra person til person, og Johnny Overby råder derfor Min A-kasses medlemmer til at få individuel rådgivning.

”Vi kender jo reglerne ud og ind og kan hurtigt gennemskue og forklare fordele og ulemper ved de forskellige muligheder,” siger han.

Hvordan kan man koble fratrædelsesordning med efterløn?

Det er også en rigtig god idé med rådgivning, hvis du tænker i at koble en fratrædelsesordning med efterløn. Det er nemlig meget små marginer, der afgør hvilket beløb, du kan få udbetalt. ”Det kan være så lidt som en måned, der afgør, om du får 91 pct. af dagpenge i efterløn og pensioner modregnes eller du får 100 pct. uden, at pensioner modregnes, ” forklarer Johnny Overby.

Samtidig er det afgørende for beløbet, om du er tjenestemandsansat eller overenskomstansat. ”Hvis du som tjenestemand får penge i hånden som del af en fratrædelsesordning, bliver det modregnet i efterlønsydelsen. Men er du overenskomstansat – og din arbejdsgiver overholder opsigelsesvarslet – modregnes beløbet ikke, ” fortæller konsulenten fra Min A-kasse.

Læs mere om efterløn og fratrædelsesordning på Min A-kasses hjemmeside: www.minakasse.dk/efterlon

Hvad er min efterlønsalder?

Født i perioden

Efterlønsalder

Født før den 01-01-1954

60

Født i perioden 01-07-1954 - 31-12-1954

61

Født i perioden 01-01-1954 - 30-06-1954 Født i perioden 01-01-1955 - 30-06-1955 Født i perioden 01-07-1955 - 31-12-1955 Født i perioden 01-01-1956 - 30-06-1956 Født i perioden 01-07-1956 - 31-12-1958 Født i perioden 01-01-1959 - 30-06-1959 Født efter den 30-06-1959 26 • Jernbane Tidende • Juni 2013

60½ 61½ 62

62½ 63

63½ 64

Få Danmarks højeste rente på din lønkonto Som medlem af DJF kan du få en lønkonto med Danmarks højeste rente. Vælg en bundsolid bank, som har fokus på dig og de ting, som du synes er vigtige.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Få en lønkonto med 5% i rente. Danmarks suverænt højeste Med LSBprivat®Løn får du hele 5% på de første 50.000 kr. på din lønkonto og 0,25% på resten. Det betyder, at du får mere ud af dine penge hver eneste dag, også når du ikke bruger dem.

For at få den høje rente skal du være medlem af DJF, have afsluttet din uddannelse – og du skal samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar. Undtaget er dit realkreditlån, som du ikke behøver at flytte, før du lægger lånet om.

SåDan Får Du 5% på Din lønkonto ring:

Ring til os på 3378 1960

online: Gå på sporbanken.dk og vælg ’book møde’.

Så kontakter vi dig, så du kan få mere at vide om, hvad det betyder at få Danmarks højeste rente på din lønkonto.

Ændringer af eksisterende og evt. nye realkreditlån skal formidles gennem Lån & Spar og Totalkredit. LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Vi skal kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke.

Rentesatserne er variable og gældende pr. 21. januar 2013. Hvis du allerede er kunde hos Lån & Spar, så kontakt din rådgiver og hør, hvordan du får 5% i rente på din lønkonto.

Juni 2013 • Jernbane Tidende • 27

veren Spørg socialrådgia Neuhaus på tlf: 3613 2513 eller Arabell Skriv eller ring til @djf.dk an til send en mail

n esagsbehandlere nsk da eller arbejdsskad til g eskade, så rin

t for en arbejd Har du været ud sa behandler Mikael arbejdsskadesags ds un rb efo an nb Jer 13 2514. Husk at kl 9-16 på tlf.: 36 ge da er hv – n se Kristen t rhedsrepræsentan orientere din sikke

@ Socialrådgiveren Arabella Neuhaus Tlf.: 3613 2513 E-mail: an@djf.dk

§

gsbehandler Arbejdsskadesa Mikael Kristensen kl 9-16 Træffes hverdage Tlf.: 3613 2514

Nyt fra socialrådgiveren:

Kontakt med jobcentret / kontakt med forbundets socialrådgiver Alle, som er sygemeldt, er underlagt sygedagpengeloven, også selvom man får løn under sygdom. Det betyder, at man jævnligt bliver kontaktet af jobcentret, for det har de pligt til ifølge loven. Som udgangspunkt har man kun ret til sygedagpenge i et år, og hvis der er tale om længerevarende sygdom, kan det være uhyre vigtigt at der sker noget i det år, i form af lægelig afklaring og evt. i form af afklaring af ens arbejdsevne.

Hvis du er eller regner med at være sygemeldt i længere tid, så ring gerne og få en snak med mig, så vi sammen kan finde ud af, om det er en god ide, at jeg går ind i sagen. Hvis du udfylder en fuldmagt, kan jeg bede kommunen om dine sagsakter, og på den måde følge med i hvad der foregår, og gøre kommunen opmærksom på, at du har nogen med på sidelinjen. Det kan sommetider have en gavnlig effekt.

Om PTSD

PTSD står for Post Traumatisk Stress Disorder, og er en psykiatrisk diagnose. Man kan komme til at lide af 28 • Jernbane Tidende • Januar 2013

PTSD, hvis man har været udsat for voldsomt ubehagelige oplevelser. Det kan være i form af ulykker, overgreb, vold, og misbrug eller krigshandlinger.

Som en psykiater har udtalt: Det er en almindelig menneskelig reaktion på en syg situation. Indenfor jern­ baneområdet kender vi det især fra det personale, der har været udsat for i fx overfald, vold og påkørsler.

Behandlingen af PTSD er mangesidig. Der kan være tale om medicinering eller forskellige former for psykoterapi. Hvad der er godt og nødvendigt for den enkelte afhænger dels af den enkeltes personlighed, men også af hændelsens karakter. Fx er der noget der tyder på, at hændelser, der på en eller anden måde giver mening, er nemmere at komme sig over, end hændelser, der er meningsløse. Det betyder at mennesker med en bestemt politisk overbevisning, som på grund af denne har været udsat for tortur, nemmere vil kunne komme over det, end et menneske, der fx har været udsat for et meningsløst overfald.

Hvordan den enkelte reagerer på

hændelsen, er også individuelt og kan bl.a. hænge sammen med personlighedsstruktur, ressourcer, sociale netværk og meget andet.

Dog synes der ifølge forskningen at være en ting, der er gennemgående, og det er, at et terapeutisk forløb, hvor den traumeramte får mulighed for i trygge og professionelle rammer at fortælle om hændelsen fra ende til anden, kan have en forløsende effekt.

Til gengæld kan det, at fortælle om hændelsen hist og her i smådele, have den modsatte effekt, og man taler om, at man kan blive re-traumatiseret, idet man oplever traumet igen og en igangværende helbredsproces sættes tilbage.

Dette er interessant i forhold til mødet med det offentlige – eksempelvis i jobcentret. I min tid som socialrådgiver har jeg ofte haft med mennesker at gøre, der havde PTSD, og har set hvordan de gang på gang bliver opfordret til at fortælle, hvorfor de er syge, fx når de får en ny sagsbehandler. I den situation kan man henvise sagsbehandleren til at kigge

§§ i sagens akter, især hvis der ligger en speciallægeerklæring fra en psykiater, så borgeren ikke igen og igen skal fortælle sin historie.

Med de nye regler for fleksjob og førtidspension, der blev indført januar i år, skal alle sager, hvor der skal finde en afklaring sted, gennem et rehabiliteringsteam. Rehabiliteringsteamet er tværfagligt, dvs., der sidder en repræsentant for beskæftigelses­området, sundhedsområdet og det sociale område og i visse tilfælde også uddannelsesområdet. Det er meningen, at den enkelte skal møde op og være til stede ved et sådant møde, hvor der typisk kan sidde 5-6 personer.

Dette kan være stressende og ubehageligt, hvis man lider af PTSD. Man har dog heldigvis mulighed for at melde fra eller medtage eller sende en bisidder.

Psykiatrifonden holder kurser for sagsbehandlere, hvor de forsøger at gøre opmærksom på denne problematik - det er godt og nødvendigt.

Arbejdsskade

barometer

4.360.964,67 kr.

13.758.582,13 kr.

2012

2013

Dansk Jernbaneforbund hjalp i 2012 medlemmer til arbejdsskadeerstatninger for et samlet beløb på 13.758.582,- Desuden blev der opnået løbende ydelser for 94.057,- pr. måned.

Her ses en oversigt over opnåede arbejdsskadeerstatninger i Dansk Jernbaneforbund i perioden 1. januar til 24. april 2013: Medlemmer

Erstatningstype

0

Tilkendt tilskadekomstpension

4

Erhvervsevnetab (kapital)

1

Erhvervsevnetab (løbende)

0

Behandlinger

5

Varigt mén

1

Privat forsikring

6

Via advokat

3

Svie smerte tabt arbejdsfortjeneste

194.705,32

3

Anden erstatning/ godtgørelse

261.982,00

23

Kapitalerstatning

Løbende erstatning

2.230.047,00 7.078,00 0,00 327.507,00 66.921,25 1.279.802,10

4.360.964,67

7.078,00

Da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.

Januar 2013 • Jernbane Tidende • 29

Pensionistsektionen

Tillæg for DJ Pensionisternes Sektion. Se mere på DJ’s hjemmeside: www.djf.dk Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder Formand: Poul Erik Christensen Turkisvej 61, 5210 Odense NV Telefon 20 95 36 37 dj.pens@talnet.dk Kasserer: Lone Agri Telefon 22 41 89 67 agri1947@gmail.com

Journalist: Uffe Skov Pedersen Karlsgårdevej 59, Sig, 6800 Varde Telefon 75 13 16 58 Uffesp@bbsyd.dk Alle henvendelser vedr. adresseændringer skal rettes til: Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby Telefon 36 13 25 00

Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund.

Indholdet af årets beretning drøftes på et bestyrelsesmøde.

Nyt fra bestyrelsen Overenskomsterne 2008-2011 og 2011-2013 har givet pensionisterne en reallønsnedgang på cirka en procent. Der var ventet en stigning på cirka en procent, men den kom ikke på grund af store lønstigninger på statens område. Lønstigninger som pensionisterne ikke fik del i.

VIGTIGE DATOER

Formanden for DJ Pensionistsektionen, Poul Erik Christensen, konstaterede, at der i den kommende overenskomstperiode vil ske et fald i reallønnen på cirka to procent. Dette skyldes prisstigninger på 3,1 procent og at der kun gives lønstigninger på 1,1 procent.

- Det er ikke tilfredsstillende, at der stadig sker en udhulning af tjenestemandspensionen. Den eneste fordel, vi efterhånden har i forhold til en folkepensionist, er, at vi selv får mulighed for at fordele midlerne, udtaler formanden, der også konkluderer, at overenskomstresultatet er rigtig skidt.

• Medlemsmøde i Nykøbing Falster 12. september. Mødet annonceres på hjemmesiden og i dette blad, se side 31.

• Medlemsmøde i Aalborg 29. oktober. Mødet annonceres på hjemmesiden og i blad nr. 5.

Der var 48 nye medlemmer af pensionistsektionen tilmeldt det seneste pensionistkursus i Svendborg, men desværre også syv afbud, så der blev plads til anden gangs deltagere. Alligevel et godt kursus på rette sted.

Fremadrettet vil vi måske bruge tid-

Stof til Pensionistsektionen skal sendes til Uffe Skov Pedersen senest onsdag den 24. juli 2013.

30 • Jernbane Tidende • Juni 2013

Pensionistkursus

ligere folketingsmedlem Kaj Stillinger som ny foredragsholder.Vi har fået en henvendelse fra øjensygeplejerske Inger Barkfeldt, som vil holde foredrag om øjensygdommen AMD – aldersforandringer på nethinden. Henvendelsen er sendt til lokalforeningerne.

Sektionen har fået et brev fra et medlem vedrørende fortsættelse i Forenede Gruppeliv efter afskedigelse. Det er dyrt, godt 7000 kr. pr. år.

Sektionen vil kontakte Forbundet med henblik på om der kan laves billigere fortsættelsesforsikringer for kommende pensionister.

Medlemsmøde

Der afholdes medlemsmøde i Nykøbing Falster 12. september. Mødet annonceres her i blad nr. 3 samt på hjemmesiden.

Datoen for medlemsmødet i Aalborg bliver 29. oktober. Mødet annonceres i blad nr. 5 samt på hjemmesiden.

Læserbrev

Tog til lufthavnen Rundt i Kongeriget findes endnu overlevende tidligere medarbejdere fra DSBs decentrale periode 1973-1990.

Mange af os, der har fulgt udviklingen i vort gamle firma, kan sommetider have svært ved ikke at ytre os om dagens jernbanespørgsmål.

For eksempel når en broklap-reparation heroppe i Nordjylland skal vare 1 år, 1 måned og 1 dag, eller når der endelig kan lægges 3 kilometer skinne fra Lindholm station til Lufthavnsterminalen i Aalborg.

Samtidig er vi gamle jernbanefolk naturligvis begejstrede over den overraskende ”Togfond”, baseret på Nordsøolien, der forhåbentlig nu kan sikre en løbende og sammenhængende opgradering af jernbanen. Så bør vi kunne undgå det

absurde ”stop-go forløb” vi hidtil har set, når det har drejet sig om jernbanens elektrificering.

Og lad os også glæde os over den gode nyhed, at nu flyttes IC- og nærbanetog fra Lindholm til lufthavnsterminalen.

Og derfor forstår man godt den begejstring, lufthavnsdirektøren udtrykker. Ja, og Stig Elling, Star Tour, der i samme anledning taler om GULD til nordjyderne og Aalborg Lufthavn. Hermed kommer Aalborg i samme liga som London Gatwick, Oslo, Kastrup etcetera, der alle har direkte tog til lufthavnsterminalerne.

Vi så frem til 29. april, da det første tog i normal drift kørte over Limfjorden efter broreparationen. Og i spænding afventer vi indvielsestoget til Lufthavnsterminalen i 20??h Jørgen Lundborg, Aalborg

Invitation til medlemsmøde i Nykøbing Falster

Støt den store tilstrømning til medlemsmøderne.

DJ Pensionistsektionen afholder medlemsmøde i Nykøbing Falster den 12. september 2013 kl. 10:45 til 15:15.

Alle medlemmer af DJ Pensionistsektionen samt ægtefælle/ samlever er velkomne til at deltage.

På mødet orienteres om ”Rigets tilstand”. Under mødet vil sektionen være vært med formiddagskaffe m. brød og senere en let frokost. Mødet afsluttes med kaffe, lagkage og sang.

Tilmelding er nødvendig og skal ske til sektionsformand Poul Erik Christensen, se nedenstående tilmeldingskupon.

✃

Max 200 deltagere, derfor sker tilmeldingen efter princippet ”først til mølle”.

TILMELDING til medlemsmøde i Nykøbing Falster den 12. september 2013 (Afskrift må benyttes) Navn:

Adresse:

Antal personer:

Medlemsnummer:

Seneste tilmelding den 1. september 2013 via mail til dj.pens@talnet.dk eller pr. post til: Poul Erik Christensen · Turkisvej 61 · 5210 Odense NV

Juni 2013 • Jernbane Tidende • 31

Pensionistsektionen

Fotokonkurrence Af Uffe Skov Pedersen Vinderen af fotokonkurrencen i blad nr. 2 blev Tage Bruun, Skagen. Som så mange andre konstaterede han korrekt, at konkurrencebilledet viste Rudkøbing station. Vores oplysning om at stationen var kendt for sit 24 timers ur gik igen i langt de fleste af konkurrencens besvarelser.

Igen er konkurrencebillet af en lukket station, men denne gang ligger stationen dog ved en jysk strækning, der stadig betjenes af tog.

Har du et bud på stationens navn, skal det sendes til Uffe Skov Pedersen, Karlsgårdevej 59, 6800 Varde eller på e-mail uffesp@bbsyd.dk senest 24. juli. Vi trækker lod blandt de rigtige besvarelser om to flasker god rødvin.

Medlemsmøde med succes Aulum stationsby var vært for et lukket medlemsmøde. I strålende smukt, men også bidende koldt solskinsvejr samledes 53 deltagere til et såkaldt lukket medlemsmøde på Hotel Aulum Kro i Aulum Stationsby centralt beliggende mellem Herning og Holstebro med 3000 indbyggere.

Som altid i sektionen sluttes et møde med sangen ’Skuld gammel venskab rent forgå’

Tekst og fotos: Uffe Skov Pedersen

Det faglige

Det var en tilfreds sektionsformand Poul Erik Christensen, der sammen med bestyrelsen tog i mod gæsterne.

Med 53 deltagere var succeskravet på 50 deltagere i hus. Og i det veldækkede lokale steg lydniveauet snart til betragtelige højder i et udtryk for gensynsglæde med tidligere kolleger.

Aktivitetsformand Tage Olsen måtte hæve stemmen i sin velkomst og præsenterede efterfølgende dagens program, hvor samvær, hygge og faglig information var ligestillede parametre.

I en time lang gennemgang af aktuelle nyheder fra DSB, Dansk Jernbaneforbund og vores egen pensionistsektion rundede sektionsformand Poul Erik Christensen et stor antal af emner.

Vi præsenterer nogle få hovedpunkter her: DSB fik først på året omlagt et lån på 26 milliarder med staten som garant; en gæld der især kan hænges op på udenlandske eventyr og DSB First.

Desuden er DSB blevet pålagt af skiftende regeringer at tilbagebetale en del af de penge DSB har fået ved ind-

32 • Jernbane Tidende • Juni 2013

gåede kontrakter med staten - i alt 8 milliarder. Af andre knaster de senere år kan nævnes lobbye-virksomheden Waterfront og ikke mindst IC4, der nu mest kører i regionaltrafik.

DSB er nu i gang med gennemgribende effektiviseringer styret af den nye administrerende direktør Jesper Lok, der har meldt klart ud til vores sektion: Kom bare, hvis I ønsker hjælp!

Også Dansk Jernbaneforbund har fået ny ledelse. Henrik Horup er valgt til ny forbundsformand, der har fuldt op at gøre med den nye situation. Og

det vil han fortælle meget mere om på sektionsmødet 22. maj.

Og som en konsekvens af DSBs skarpe effektiviseringer har sektionen fået en del nye medlemmer, der kommer nogle år tidligere end forudset.

Dansk Jernbaneforbund har også fået ny socialrådgiver, Arabella Neuhaus, og Poul Erik Christensen understregede, at alle medlemmer af sektionen er velkommen til at gøre brug af socialrådgiveren.

Sektionsformanden rundede indlægget af med en kommentar til overenskomstresultat. Vi er langt fra tilfredse, og det har vi også meldt tilbage i systemet.

Afslutning Efter den aktuelle gennemgang serveredes højt belagt smørrebrød med tilhørende drikkevarer inden spørgerunden og mødet sluttede med kaffe og lagkage og hyggeligt samvær og den traditionelle sang: Skuld gammel venskab rent forgå.

Tage Olsen takkede for fremmødet og den gode stemning, og han inviterede til de åbne medlemsmøder i Nykøbing Falster til september og Aalborg til oktober: Husk, alle er velkomne!

Naturligt at komme

- Jeg har altid væres glad for fagforeningen, og derfor er det naturligt for mig at komme til dette møde, fortæller Svend Erik Nedergaard.

- Det er altid rat at høre om det, der foregår. Og det var et fyldestgørende indlæg, vi blev præsenteret for.

Blandt andet var jeg ikke klar over, at Vejlekassen har stoppet for optagelse af flere medlemmer.

Krista Holm og Birgit Nedergaard glædede sig over et højt informa­ tionsniveau.

Forbavset over gæld Krista Holm og Birgit Neder­gaard nød det gode selskab og følte sig godt informeret af formandens indlæg. Poul Erik Christensen formulerede sig i et enkelt og nemt forståeligt sprog. Dog udtrykte de stor forbavselse over størrelsen af DSBs gæld men konkluderede samtidig: Det er væsentlig at få en forståelse af, hvordan tingene hænger sammen.

De lukkede medlemsmøder Medlemsmødet i Aulum er en videreførelse af de ”lukkede” medlemsmøder, der kun er for medlemmer af DJ pensionistsektion i et geografisk afgrænset område.

Denne gang det midtjyske område. De berørte medlemmer inviteres pr. brev. Disse medlemsmøder placeres typisk i et område, der ikke har en lokalforening. De åbne medlemsmøder går på skift mellem alle lokalforeninger.

Det sociale element kan ikke undervurderes, understreger Hans Jørgen Laugesen.

Til udkants Danmark - Det er rart, at få vores område markeret på landkortet. Det er helt unikt, at sektionen kommer til udkantsdanmark - og tak for det, pointerer Hans Jørgen Laugesen, der ikke lægger skjul på, at det sociale element på mødet ikke kan undervurderes.

- Det er altafgørende at møde gamle kolleger og bekendte.

Juni 2013 • Jernbane Tidende • 33

Pensionistsektionen

Skøn, opgraderet norgestur 1.–5. september

Riv fem dage ud af kalenderen og få en super oplevelse, der inkluderer sejltur med ”Crown of Seaways”, ophold på et 4-stjernet Quality hotel og selvfølgelig den smukke norske natur.

Mødetid: 1. september kl. 15 ved Dampfærgevej 30 (Terminalen) Dag 1: Du får en topersoners kahyt med aircondition og havudsigt. Kahytten er inklusive en rigtig seng, brusebad, toilet med mere. Efter afgang serveres velkomstdrink, senere en to retters menu med øl/vin eller vand. Morgenbordet er en perle begge veje.

Dag 2: I Oslo køres vi i bus til hotellet, hvor der serveres æblekage. Vi går ned til havnen og sejler med dampfærgen Frahm på to søer. Middag om aftenen med øl/vin eller vand.

Dag 3: Morgenbrunch med det hele. Udflugt med bus gennem Telemarken og ophold ved en nedlagt sølvmine og et arktisk museum. Der serveres en let anretning. Middag om aftenen med øl/vin og vand.

Dag 5: Vi vågner lidt før Kronborg til en luksus brunch. Ved ankomst til København kører busser os til Østerport/Kongens Nytorv.

Alt hvad der er nævnt her er inklusive. Der kan handles med danske kroner på skibet.

Pris pr. person 4.270 kr. i udvendig dobbeltkahyt. Tillæg for enkelt kahyt 298 kr. begge veje. Tillæg for enkelt værelse på hotellet er 580 kr. for to nætter. Billigste rejseforsikring er din egen. Husk pas eller kørekort.

Tilmelding torsdag 13. juni fra kl. 8.00 – 11.00 til Johannes Baadsgaard, 35 26 10 44 eller Henry Bæk Kristensen, 36 46 47 64.

Dag 4: Kl. 10 afhentning med bus til Oslo med sandwich og vand. I Oslo tid til et besøg på rådhuset. Kl. 15 går vi ombord på skibet. Dinner Buffet serveres i restaurant 7 Seas, hertil øl/vin og vand og kaffe.

Sjove stationstegninger I rækken ældgamle af stationstegninger bringer vi denne gang Fuglebakken og No.

34 • Jernbane Tidende • Juni 2013

✔

Det sker Har du adgang til Internet, kan du på vores hjemmeside (www.djf.dk) se, om din lokal­ forening har flere arrangementer klar, end der er plads til her i bladet. Hjemmesiden bliver løbende opdateret med lokalforeningernes seneste ændringer.

Helsingør Vi holder sommerferie fra 2. juni til og med 8. august. En dag i løbet af ferieperioden håber vi at kunne tage til Frederikssund og opleve Vikingespillene med efterfølgende spisning med mjød sammen med vikingerne.

Horsens

Torsdag 6. juni: Ordinært møde.

Juli & august: Ferie.

Torsdag 5. september: Ordinært møde.

Mandag 9. september: 3 dages tur til Wismar i Tyskland. Pris: 1840 kr. inklusive fuldpension og alle udflugter. Nærmere om tilmelding, betaling og udførligt program.

Korsør

Torsdag 5. september: Banko!

København

Juni, juli & august: Sommerferie.

Tirsdag 3. september: Kortspil og billard starter op efter ferie.

Lolland-Falster

Søndag 25. august kl. 09:30: Start efter sommerferien sker som sædvanlig med fugleskydning i Marrebæk.

Tilmelding Axel.

Tirsdag 3. september kl. 14:00: Opstartmøde, eventuelt med film.

Torsdag 12. september kl. 10:45: Medlemsmøde nærmere herom i bladet.

Tirsdag 24. september: Endagstur til Politimuseet med frokost (stegt flæsk) samt havne/kanalrundfart, hvis vejret tillader det.

Nordvestsjælland Jubilæumsfest den 7.-8. september: De Hvide Svaner ved Karrebæksminde.

Nyborg

Tirsdag 4. juni kl. 14:00: Banko!

Præmier: Gavekort og vin.

Tirsdag 18. juni: Udflugt med middag og kaffe. Tid og sted: ?

N.B. Ret til ændringer i programmet forbeholdes!

Næstved

Vi holder sommerferie til september.

Odense Mandag 10. juni kl. 14:00: Banko, kaffe og amerikansk lotteri.

Mandag 26. august kl. 14:00: Banko, kaffe og amerikansk lotteri.

Mandag 9. september kl. 14:00: Foredrag, hør vores borgmester Anker Boye fortælle om sit politiske liv. Tilmelding senest 26. august til Lone er nødvendig, agri1947@gmail.com eller 22 41 89 67. Foreningen sørger for kaffe og kage.

Mandag 23. september kl. 14:00: Banko, kaffe og amerikansk lotteri.

Ringsted

Juni & juli: Vi holder sommerferie.

Tirsdag 13. august: Sommerudflugt!

Reserver denne dato allerede nu. Vi

sender invitation ud til alle vores medlemmer.

Sønderjylland

Onsdag 12. juni kl.14:00: Vi besøger Stormsgårds Landbrugsmuseum. Foreningen sørger for kaffe og kage. Pris. kr. 50 kr.

Der kan max. være 30 personer. Tilmelding senest søndag 9. juni til formanden Poul Frederiksen, 74 67 89 76. Vi glæder os til at se jer.

Aalborg

Tirsdag 20. august: Sommerudflugt mod vest/nordvest. Afgang Rømersvej, Aalborg kl. 8:15 og Lindholm station, Nørresundby kl. 8:30 Vi starter mod vest og får formiddagskaffe i V. Han Herred. Herfra videre mod Nationalpark Thy. Vi spiser middag/ frokost et sted i nationalparken. Efter middag kører vi på guidet tur i ”parken”, inden det går mod øst og hjem. Forventet ankomst ca. kl. 18:00. Pris Kr. 225.- pr. person, inklusiv bus, kaffe med brød og en lille en til halsen, middag/frokost, kaffe/ øl/vand på vej hjem. (Øvrige drikkevarer for egen regning). Bemærk de ændrede afgangstider om morgenen. Tilmelding med navn(e) og påstigningssted senest fredag 2. august, til 40 75 84 76 eller 30 20 51 81.

Næste møde tirsdag 17. september: Vi besøger Nordjyske Medier. Mere i blad nr. 4.

Aarhus

Onsdag 14. august: På gensyn!

En serviceoplysning

Dankort er sikkert I medierne hører man ofte om misbrug af Dankort, men følger man nøje få enkle regler, er det ikke så vanskeligt endda. Med brug af Dankort sparer du tid på at gå i banken og undgår risikoen ved at ligge inde med kontanter.

Dankort er sikkert, hvis du følger nogle regler: • Overlad ikke kortet til andre, heller ikke til butikspersonale eller tjenere på restauranter • Lån ikke kortet ud, og oplys ikke pinkoden til nogen, hverken til familie eller andre, der hjælper dig. Hvis andre skal have adgang til at hæve penge for dig, skal du tale med banken, så de pågældende får fuldmagt og eget hævekort • Mister du dankortet, eller har mistanke om, at andre har brugt det, skal du straks spærre det, uanset om det er uden for bankens åbningstid. Hurtig spærring er afgørende for, at du undgår ansvarspådragelse

Der er flere andre regler, og det er vigtigt at du kender dem, inden du vælger at få et dankort. Bed om at få udleveret reglerne, sæt dig godt ind i dem og følg dem.

Juni 2013 • Jernbane Tidende • 35

NOK er NOK Det var socialdemokraternes valgslogan ved folketingsvalget i 2011, socialdemokraterne mente, at ti års borgerlig politik var nok, nu skulle der føres en ny politik. Det samme siger jeg om min fagforening NOK er NOK. Jeg har været medlem af en fagforening i over 40 år, jeg har været medlem i Dansk Metalarbejder forbund, Specielarbejderforbundet, Chaufførernes forbund, og de sidste 26 år Dansk Jernbaneforbund. Det meste af tiden, har jeg været tilfreds med det, jeg har fået for de penge jeg har betalt i kontingent, men de sidste fem seks år har jeg ikke været tilfreds med det jeg har fået for mine kontingentkroner. Jeg syntes ikke min fagforening har varetaget mine interesser.

Jeg har fire eksempler, der efter min mening, klart viser at fagforeningen ikke varetager mine interesser, og formodentlig heller ikke andre medlemmers interesser.

Mit første eksempel handler om vores sommerhuse, LPA havde nogle førsteklasses sommerhuse, som medlemmerne kunne leje, men lige pludselig kunne man ikke leje sommerhuse, hvis man ikke havde forsikringer i Tjenestemændenes forsikringsselskab. Sommerhusene var blevet solgt til et forsikringsagentur uden at nogen viste noget om det. Hvad vi fik for sommerhusene, og hvad der blev af pengene, har jeg ikke kunne få oplyst noget om. Jeg kan her henvise til det indlæg jeg havde i Jernbane Tidende nr. 3/2008 under frit ord, et læserbrev i Det Blå Blad nr. 1/2008, samt et læserbrev i Det Blå Blad nr. 2/2008.

Det andet eksempel handler om udlån af lokomotivfører. Vi var syv lokomotivfører fra Odense Depot, der kom på udlån til Korsør depot, fordi der manglede lokomotivfører i Korsør, alle syv boede i området Korsør/ Slagelse. Efter to års udlån, skulle vi pludselig tilbage til Odense, min personaleleder havde ikke noget imod vi fortsatte på udlån, så længe det ikke kostede DSB noget, at vi var på udlån, så det kan kun være vores fagforening, der ville have os tilbage til Odense.

Vi inviterede formanden for LPO til møde i Korsør, på dette møde forsøgte vi at få LPO til at arbejde for, at vi kunne blive på udlån i Korsør. Det eneste vi fik at vide fra formanden var, at han ville arbejde for de seksten lokomotivfører, der var fast stationeret i Korsør, og de ni lokomotivfører, der havde krav på at komme tilbage fra Railion, og ikke nogen andre. Hver gang vi spurgte om noget var svaret det samme, han ville arbejde for de seksten der var i Korsør, og de ni der havde krav på at komme tilbage til Korsør og ikke nogen andre. Fagforeningen kunne godt sige ja til, at der blev udlånt lokomotivfører fra DSB til Railion, Arriva, DSB First og DSB Øresund, men man ville ikke være med til at udlåne lokomotivfører fra et DSB depot, til et andet DSB depot. Det er trist at fagforeningen ikke ville hjælpe sine medlemmer internt i DSB, men gerne hjælpe fremmede konkurrerende operatører.

Det tredje eksempel handler om mit 25 års jubilæum. LPO Odense og DSB Odense havde en aftale, der gik ud på at dele

36 • Jernbane Tidende • Juni 2013

udgifterne vedrørende jubilæumsarrangementer, ifølge aftalen ville de kun betale for lokomotivfører på Odense depot, hvis man ville have andre DSB medarbejder, eller familie med til sit jubilæum, skulle man selv betale for dem. Da det er i DSB jeg har været i 25 år, så er det vel også DSB der afholder jubilæumsarrangementet, efter de retningslinjer koncernledelsen har udsendt, hvis fagforeningen vil betale for jubilæumsarrangementer, så kan fagforeningen jo afholde jubilæum for deres medlemmer, når de har været medlemmer af fagforeningen i 25 år. Jeg kan her henvise til det indlæg jeg havde i Jernbane Tidende nr. 6/2011 under frit ord samt et læserbrev i Det Blå Blad nr. 4/2011.

Det fjerde eksempel handler om seniorordningen i DSB, her mener jeg, at det er gået helt galt for fagforeningen. I 2011 kunne alle lokomotivførere der fyldte 62, 63 og 64 år, få tildelt 12 seniorfridage samt seniorbonus, som man kunne købe 8 fridage for, i alt 20 ekstra fridage om året, denne aftale udløb den 31. december 2011. Efter 1. januar 2012 var der tvivl om, hvordan senioraftalen så ud, så man indførte en overgangsordning der skulle være gældende indtil man havde indgået en ny senioraftale, de lokomotivfører der fyldte 62, 63 og 64 år fra 1. januar 2012 til 1. juli 2012 fik 12 seniorfridage. Den 1. juli trådte den nye senioraftale i kraft, det er her jeg mener det er gået helt galt for fagforeningen.

Fagforeningen har tilsyneladende indgået en senioraftale med DSB, der giver personalelederne lov til at vurderer de enkelte medarbejdere efter nogle mærkelige parametre, og derefter placerer dem i nogle kasser, som giver forskellige antal seniorfridage. Personalelederen kan efter vurderingen, placerer medarbejderen i kasse 1, som giver 0 seniorfridage, kasse 2 som giver 1 til 4 seniorfridage, kasse 3 som giver 5 til 8 seniorfridage eller kasse 4 som giver 9 til 12 seniorfridage.

Jeg fyldte 62 år i juli måned 2012, så jeg kontaktede min personaleleder for at indgå en aftale om tildeling af seniorfridage, men der kunne ikke laves en aftale, fordi DSB skulle tolke den nye aftale, som de lige havde indgået med fagforeningen den 1. juli 2012. I oktober blev jeg indkaldt til en seniorsamtale, hvor jeg blev vurderet på de syv parametre. Der var kun et af parametrene der kunne give seniorfridage, nemlig at jeg havde passet mit arbejde til punkt og prikke i 26 år, med meget lavt fravær og næsten ingen sikkerhedsmæssige hændelser, det ville min personaleleder give mig 3 seniorfridage for. Efter min mening, burde netop dette parameter give det maksimale antal seniorfridag.

Efter en uge ringede min personaleleder og fortalte mig, at den aftale der var lavet ikke kunne træde i kraft, fordi hele seniorordningen var blevet suspenderet. Sidst i december var jeg igen til seniorsamtale, hvor jeg blev indstillet til 6 seniorfridage.

I perioden fra den nye seniorordning trådte i kraft den 1. juli 2012, til først i januar 2013, hørte jeg intet fra min

fagforening, der var ingen informationer, hverken til mig eller andre af mine kollegaer, som var kommet ind i seniorordningen, efter den nye ordning.

Hvis de eksempler jeg her har beskrevet, er udtryk for en ny linje i fagforeningen, så vil jeg alvorligt overveje at melde mig ud af fagforeningen, for nok er nok.

Med venlig hilsen Lokomotivfører, Skjold Vinther Blach, Odense

Svar:

Tak fordi du igen finder anledning til at skrive et læserbrev til Jernbane Tidende. Jeg vil forsøge at besvarer dine spørgsmål efter bedste evne.

Indledningsvis vil vi fra forbundets side beklage, at du ikke føler du får det ud af dine kontingentkroner, som du forventer. I en demokratisk forening med Kongressen som øverste myndighed, har vi nogle vedtagne formålsparagraffer, som vi i forbundet skal leve op til. Der vil derfor altid være en risiko for, at enkelte medlemmer til tider ikke føler, at netop deres synspunkter i enkeltsager bliver tilgodeset. Det er beklageligt men en naturlig konsekvens af medlemsdemokratiet.

I dit indlæg kommer du ind på flere emner, som i det følgende vil blive forsøgt besvaret enkeltvis for overskuelighedens skyld.

Omkring sommerhusene, vil jeg først og fremmest henvise til det uddybende historiske svar du fik i Jernbane Tidende nr. 3/2008. Der er ikke sket ændringer i historikken siden.

Hvad der måske ikke fremgår tydeligt nok er, at alle sommerhuse siden 90’erne har været ejet af Forsikringsagenturforeningen. En beslutning, der blev truffet, fordi den konstruktion gjorde det muligt at ekspandere og udvide antallet af huse til det der kendes i dag.

Frasalg af huse skete med godkendelse i datidens kompetente forsamlinger og midlerne blev i foreningen til glæde og gavn for alle medlemmer. Når Man fra 2008 begyndte at gøre opmærksom på, at brug af huse krævede forsikringer i Tjenestemændenes Forsikring skyldes det, at der på det tidspunkt blev fokus på den slags goder fra SKATs side. Kort sagt, brug af husene fra personer, der ikke var forsikringstagere var skattepligtigt, og hvis skattevæsenet fandt grund til at tro, at DJ Ferie ikke håndhævede denne regel, kunne det i yderste konsekvens komme til at betyde at al brug af husene var skattepligtig. Det er vores vurdering, at håndteringen af den sag var til størst mulig gavn for flest mulige medlemmer.

Omkring udlån af lokomotivførere til Korsør, hænger beslutningen, som du også ved, sammen med den depotstruktur, der blev vedtaget i forbindelse med opførelsen af Storebæltsbroen. DSB ønskede dengang helt at nedlægge Korsør, hvilket Dansk Jernbaneforbund fik forhindret gennem en aftale om, at sidste mand ’lukker og slukker’. Her blev det sikret, at de lokomotivførere, der på det tidspunkt var på depotet ikke blev tvangsforflyttet, ligesom det også blev sikret, at de lokomotivførere, der havde ladet sigt udlåne til DB Schenker (dengang Railion) med en aftale om at de ved

tilbagesendelse kunne komme tilbage til deres gamle depot, også kunne få plads i Korsør.

Denne aftale har det daværende LPA og nuværende LPO til stadighed kæmpet for, da indgåede aftaler skal overholdes.

Alle andre forsøg på at få overflyttet personale til Korsør er strandet på, at DSB i virkeligheden ønsker depotet nedlagt, og derfor også blot venter på føromtalte ’sidste mand’. Omkring det omtalte medlemsmøde, var undertegnede formand for LPO på daværende tidspunkt. Det er rigtigt, at jeg holdt fast ved aftalens indhold, men jeg udtrykte på intet tidspunkt, at der ikke kunne arbejdes for andre, blot konstaterede jeg de udfordringer, der var i forhold til DSB og til den oprindelige aftales ordlyd. Problemstillingen blev drøftet med ledelsen, som dog ikke ønskede at fravige den tidligere aftale. Derfor er det ikke korrekt at påstå, at der ikke har været arbejdet for en løsning fra fagforeningens side – det er desværre bare ikke altid at arbejdet bærer frugt.

Omkring afholdelse af dit jubilæum, vil jeg henvise til det svar du fik fra Odense lokalgruppe i Jernbane Tidende nr.

6/2011. Hvis du efterfølgende ikke er tilfreds med demokratiske beslutninger truffet af lokalgruppe Odense, vil vi anbefale at sagen rejses lokalt. Dansk Jernbaneforbund kan ikke blande sig i lokale anliggender, men vi er bekendt med, at mange af dine kolleger fandt den lokale ordning i Odense god, og derfor er kede af at den megen virak har medført at ordningen er ophørt.

Dit sidste spørgsmål vedrører seniorordninger. Tidligere seniorordninger var hængt op på den trepartsaftale, som var indgået mellem arbejdsgiverorganisationerne, centralorganisationerne (lønmodtagerne) og Finansministeriet.

I 2012 kunne parterne ikke blive enige om en ny aftale, da Finansministeren insisterede på forringelser af den tidligere ordning, såsom fjernelse af fri- og helligdage. I den proces insisterede DSB på, at den indgåede senioraftale ikke længere ville finde anvendelse i virksomheden. I Hoved Samarbejdsudvalget (HSU) havde vi hede debatter omkring ikrafttrædelsestidspunktet, da virksomhedens personalepolitik ikke var revideret i henhold til bortfaldet.

De faglige organisationer opnåede herefter en udsættelse for ikrafttrædelsen. Det afholdt imidlertid ikke virksomheden fra at afholde seniorsamtaler uden at den nye personalepolitik var vedtaget. Jeg vil gætte på, at det har været i hele dette forvirrende forløb, at du har fået tildelt først 3 og siden 6 seniordage.

Vi har kæmpet for en bibeholdelse af den tidligere aftale, men det har virksomheden ikke ønsket til trods for de argumenter vi har fremført omkring fx fastholdelse og udnyttelse af erfaring mv.

Det er mit håb du finder svarene tilfredsstillende, skønt du måske ikke får de svar du personligt ønsker. Vi kan love dig, at vi til stadighed kæmper for medlemmernes ve og vel, skønt det for tiden er som at cykle op af en stejl bakke i modvind.

Preben S. Pedersen Forbundsnæstformand

Juni 2013 • Jernbane Tidende • 37

Detaljer om angrebet på Shell-huset efterlyses Da jeg i 1955 som ung trafikassistent kom til Københavns Godsbanegård og blev tjenstgørende i ”Det gule Palæ” mellem ankomstristen og afgangsristen langs Enghavevej gik min vej til og fra Enghave station forbi det lystårn, der stod bag depotsporene tæt ved broen over hovedsporene til og fra Kh. Kollegerne fortalte, at det var dette lystårn, der ved angrebet på Shell-huset den 21. marts 1945 blev ramt af en af de angribende Mosquito’er, der blev slået ud af kurs og efter at have kastet en del af sin bombelast i et forsøg på at vinde højde styrtede ned i Den franske Skole. Denne frygtelige katastrofe for 68 år siden optager fortsat mange, både private og egentlige forskere.

Jeg har opdaget en fejl i en af de bøger, der er udgivet om angrebet, ”Operation Karthage”, idet forfatteren fejlagtigt har placeret lystårnet uden for spor-arealet – for enden af Otto Busses Vej ved Centralværkstedets portnerbolig.

Jeg har fået fortalt, at et af flyene smed en ”droptank”, der faldt ned på værkstedsområdet – men søger nu dette bekræftet. Det kan vel tænkes, at tanken, der er torpedoformet, er blevet fjernet som ”souvenir” og måske stadig står i en have som en slags skulptur?

Jeg har kontakt med en journalist ved DR, Martin Sundstrøm, der arbejder på en TV-udsendelse om angrebet. Der er stor interesse for oplysninger om angrebet fra folk, der har hørt troværdige beretninger fra kolleger, der oplevede angrebet – der er næppe mange tilbage af dem, der var tjenstgørende på Gb, Kh eller Cvk den 21. marts 1945, som kan fortælle om angrebet, men jeg hører meget gerne fra alle, der kan tilføje en brik til puslespillet om angrebet på Shell-huset.

Jeg modtager gerne henvendelser på mail: ole.kremmer. ole@gmail.com Ole H Kræmmer – alias O H K Sørensen, Gb 1955-93

DVD & Blu-Ray ude nu:

På skinner Anmeldt af Carsten Jokumsen Nogle har fornøjelsen af udsigten fra førerrummet hver dag, mens andre kun kan drømme om udsigten. Med udgivelsen af ”På skinner” behøver det ikke længere at blive ved drømmen, for nu har enhver, der måtte ønske det pludselig fået mulighed for at se verden fra lokomotivførerens synsvinkel.

Er det for spændingens skyld? Er der en god historie?

Nej, men der er smukt filmet natur og man får en mulighed for at se Danmark fra sin smukkeste side.

Som man kan læse om andet steds i bladet, arbejder DSB Øresund med strækningskendskab på video som supplement til den almindelige strækningsindøvning. Man kan kun håbe at de får filmet deres video i samme høje kvalitet,

38 • Jernbane Tidende • Juni 2013

for så er det til at holde ud at se på. Om man så kan sidde alle strækninger igennem på én gang er nok tvivlsomt, for der er tale om ikke mindre en 6 timer og 40 minutters kørsel presset ned på 2 skiver.

Indrømmet, jeg kunne ikke sidde hele DVDen igennem uden pause, men flot var det.

Hele landet er repræsenteret - både intercity-, regionale og lokale- strækninger. Kun Arriva er udeladt. Man kan så håbe på at der rådes bod på dette med næst udgivelse i rækken (som denne anmelder håber, der kommer).

Oplevelsen af Danmark via skinnevejen var som et kig gennem et nøglehul til en hemmelig verden, og når der så kommer et produkt, hvor der for en gangs skyld er kælet for kvaliteten, ja så er der grund til at rose for indsatsen.

Jubilarer

Jubilarer 40 år 25. juli 2013 Togfører Mogens Meldgaard, DSB København 30.juli 2013 Lokomotivfører Torben Løhde Jensen, DSB Århus 21. august 2013 Lokomotivfører Mogens Gynther Hansen, DSB Århus 9. september 2013 Anlægsmester Arne E. Rasmussen, Banedanmark Sikring København 25 år 27. juli 2013 Stationsbetjent Johnnie Due Jensen, DSB Sjælland/København 1. august 2013 Lokomotivfører Niels-Henrik Størum Rasmussen, DSB Århus Togfører Jill Ager Lauridsen, DSB København Lokomotivfører Niels Harms Olsen, DSB Næstved Brobetjent Bjarne Lindegaard Hansen, Banedanmark Broer Lokomotivfører Poul Michael Helms, Nordjyske Jernbaner Skagen 5. august 2013 Banemontør Jan Arnsbjerg, Banedanmark Spor Århus-Roskilde 6. august 2013 Stationsbetjent Rudi Redsted, DSB S-tog 29. august 2013

1. september 2013 Lokomotivfører Karsten Iversen, DSB Århus Lokomotivfører Asger Overgaard Henriksen, DSB Århus Trainmanager Susanne Braathen, DSB Øresund Lokomotivfører Bjarne Per Jacobsen, DSB København Lokomotivfører Peter Riis Kjeld, DSB Aalborg Togfører Mariann Mouritsen, DSB Nykøbing F Lokomotivfører Brian Roldhave, DSB Odense Lokomotivfører Søren Gade, DSB Århus Lokomotivfører Frank Christensen, DSB S-tog Lokomotivfører (K) Finn Orbesen, DSB Tinglev Lokomotivfører Per Egholm Lauritzen, DSB S-tog Toginstruktør Jette Artman, DSB TPL Gruppen Togfører Alice Kokholm, DSB København H Lokomotivfører Jan Kruse, DSB Struer Lokomotivfører (K) Jesper Henriksen, DSB Århus 14. september 2013 Lokomotivinstruktør (GRL) Jørgen Panton, DSB Lki Gruppen 15. september 2013 Lokomotivfører Flemming Bennedsgaard, DSB Struer 17. september 2013 Lokomotivfører Kenneth Rene Engelund Boserup, DSB København 18. september 2013 Lokomotivfører (K) Henrik Horup, Forbundskontoret

Banemontør Gert Bak Petersen, Banedanmark Sporcenter Vestjylland 30. august 2013 Banemontør Per Georg Christensen, Banedanmark Spor Sydjylland

Titel: På skinner

Indhold disc 1 - Jylland: Vemb-Lemvig, Odder-Århus, Hjørring-Hirtshals, Sønderborg-Tinglev, Esbjerg-Fredericia.

Indhold disc 2 - Fyn og Sjælland: Nakskov-Nykøbing F., Høje Taastrup-Hillerød, Hillerød-Tisvildeleje, Svendborg-Odense.

Kan købes eller bestilles hos alle velassorterede videoforhandlere.

Juni 2013 • Jernbane Tidende • 39

Magasinpost SMP ID-nr. 42242

På

bagperronen

Does this A-train goes to NorthHarbour und Allesrot?

For en turist uden kendskab til vores sprog kan det være alt­ afgørende om S- toget kører til Nordhavn og Allerød.

For tænk nu hvis turisten endte i Beerpiece … altså i Bierstücke.

Hvad gør trafikselskaberne og jernbaneoperatørerne egentlig for at servicere de mange turister, som hvert år besøger Danmark, og som i høj grad er afhængig af også at kunne transportere sig fra sted til sted og fra den ene seværdighed til den næste. Hvor nemt og attraktivt gør vi det for den nysgerrige turist, hvad enten rejsens endemål er København eller en tur rundt i landet?

Ja, hvis man tager udgangspunkt i det første logiske møde mellem en turist i København og et ordinært S-tog, gør vi det egentlig ganske godt, når turisten møder en S-togsrevisor. På uniformen viser et badge nemlig hvilke sprog den pågældende medarbejder behersker. Og så må man blot håbe, at turisten har husket at stemple sit ”CopenhagenCard” e.l. forskriftsmæssigt.

Turisten kan også glæde sig over, at mange højttalerudkald o.l. også foretages på engelsk. Det gælder også servicemeddelelser i S-tog og displays i Intercitytogene. Går man ind på DSBs hjemmeside bliver man glædeligt overrasket over, at teksten nemt kan omdannes til engelsk. Oversættelsen forsvinder dog, når man går i dybden på hjemmesiden, og fx vil hente information om køb af et Citypass, en 24-timers billet o.l. Det er for dårligt.

Noget tilsvarende gælder dog, hvis man som dansk turist vil besøge et andet land. En oversættelse til engelsk er faktisk normal service, men både de tyske og svenske statsbaner har udvidet servicen, så hjemmesiden med et enkelt tastetryk kan oversættes til dansk. Og så føler man sig jo lidt bedre hjemme.

Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby

Tekst og foto: Jan Forslund