Østbanen er reddet Side 4-5
Ny serie: Job og fritid Side 18-19
Slået ned på Hovedbanegården. Politiet nægter at offentliggøre billeder Side 12-13
Dansk Jernbaneforbunds medlemsblad — 3/2021
JERNBANE TIDENDE
Det store S-togs eksperiment Førerløse S-toge på vej Side 5-10
Jernbane Tidende – nr. 3 | 2021
4
Østbanen reddet
6
Førerløst S-tog med mange faldgruber
8
Det uberegnelige mennesker
10
Politikerne har ordet
12
Slået ned på Hovedbanegården
14
Tanker fra stationsbetjenten
17
Togklargører nu som merit
18
Job og fritid
20
DSB konflikten: 4 ud af 5 tjenestemænd gik fri
22
Din pension får opsparingssikring
25
Sommerrabat fra Pluskort
29
Jubilæer
30
Pensionistsektionen
Jernbane Tidende 123. årgang Udgives af Dansk Jernbaneforbund Ansvarshavende redaktør: Henrik Horup E-mail: dj@djf.dk Redaktion og ekspedition: Simon Bauer Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00 Design: Jarl Axel Studio Tryk: Rosendahls a/s ISSN 0902-9710 (Papir) ISSN 2245-8166 (Online) Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmærksom på det. Næste deadline: 16.augusti 2021 2
S. 18
HUSK At give Forbundet besked, hvis du flytter, skifter telefonnummer eller mail eller går på pension Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00 E-mail: dj@djf.dk Hjemmeside: www.djf.dk Forbundsformand: Henrik Horup Forbundsnæstformand: Preben S. Pedersen Forbundshovedkasserer: Kirsten Andersen Faglige sekretærer: Jan R. Christensen Per Helge Christensen Carsten M. Olesen
Tanker fra tjenten stationsbe
S. 14 Faglig konsulent: Claus Møller Frederiksen Socialrådgiver: Lone Kaczmarek Arbejdsskader: Mikael Kristensen Åbningstider: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 9-15 DJ Ferie Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 10 Åbningstider: Mandag-fredag: kl. 10-12
Forsideillustration: Jarl Axel Studio
nr. 3 | 2021 – Jernbane Tidende
LEDER
Infrastruktur 2035:
En god aftale for jernbanen
E
t bredt flertal på Christiansborg har netop indgået forlig om fremtidens infrastruktur: Infrastruktur 2035. I planen er der mange gode nyheder for jernbanen. Nyheder, vi godt glæde os over. Samtidigt skal vi glæde os over, at der er et meget bredt flertal bag aftalen. Det betyder nemlig, at der nu er ro om retningen de kommende 15 år. En ny regering vil ikke betyde en ny infrastrukturplan. Det er godt for stabiliteten, for vores arbejdspladser og for samfundet.
”
Jeg synes grundlæggende, at vi kan give den nye infrastrukturplan stemplet ”godkendt”.
Infrastruktur 2035 rummer mange gode jernbanenyheder: Mere letbanen i Odense og i København, en ny jernbane mellem Aarhus og Silkeborg, grønne batteritog på sidebanerne, dobbeltspor mellem Tinglev-Padborg, flere penge til vedligehold af jernbanen, opgraderinger af landsdelstrafikken ved Ringsted og fremrykning af den nye bane over Vestfyn, fremtidssikring af Aarhus Banegård og Hovedbanegården + nye skinner til Østbanen. Det er endda kun nogle af højdepunkterne i den nye infrastrukturplan. Det er stærke investeringer, som vil være til glæde og gavn for Danmark. Jeg synes grundlæggende, at vi kan give den nye infrastrukturplan stemplet ”godkendt”. Østbanen er reddet Vi har kæmpet for Østbanens overlevelse i mange måneder. Og endelig er vi i mål: Der er nu fundet en løsning, der sikrer nye skinner – og dermed banens overlevelse. Det er rigtig gode nyheder for de berørte kollegaer og borgere i området. Men det er vores alles sejr. Var man først lykkes på Østbanen med, at erstattet tog med BRT-busser eller
en anden sekundaløsning, hvilken bane have så været den næste? Derfor er det også rigtigt godt, at aftalen indeholder en ny pulje til at indhente finansieringsefterslæbet på de regionale baner. Puljen betyder forhåbentligt, at vi i fremtiden kan undgå det politisk cirkus, som vi desværre var vidne til alt for lang tid omkring Østbanen. Førerløse S-tog Med infrastrukturplan 2035 er det nu også besluttet, at DSB skal stå for transformeringen af S-togsnettet til ”Metro-lignede” førerløs drift. Det er et projekt, der giver dybe panderynker blandt alle med forstand på jernbane. S-togsnettet bliver reelt ét stort forsøgsprojekt for en helt ny type togdrift - det kan gå grueligt galt, koste skatteyderne massive summer og tvinge tusindvis af pendlere over i bilerne. I dette nummer af Jernbane Tidende sætter vi fokus på de massive udfordringer. De burde få det til at løbe koldt ned at ryggen på enhver transportpolitiker. Er balancen OK i infrastruktur 2035? Planen vil helt sikkert blive kritiseret for at indeholde alt for meget asfalt. Og rigtigt er det jo, at hver gang vi bruger en krone på nye veje, så er der naturligvis en krone mindre til jernbanen. Der er afsat 64 millioner til veje og 86 millioner til jernbaner og den øvrige kollektive trafik. Og så er det værd at huske på, at togfonden ikke er død. Der er fortsat et flertal i folketinget bag togfondens 2. fase og hvor den lander, er fortsat et åbent politisk spørgsmål. Det afgørende for Dansk Jernbaneforbund er, at der venter endnu flere investeringer i jernbanen.
3
Vi vandt kampen Jernbane Tidende – nr. 3 | 2021
Østbanen er reddet Mange måneders kamp er lykkes: Østbanen får nu nye skinnerne. Dermed er banen reddet.
4
D
ansk Jernbaneforbund ønsker kollegaer, passagerer og hele lokalområdet tillykke med den beslutning. Vi vil i samme ombæring gerne takke de mange gode kræfter, som vi har Østbanens sag sammen med – skulder ved skulder. Endelig vil vi gerne takke for tålmodigheden hos de mange politikere, der har måtte lægge øre til vores mange bønner og argumenter for nye skinner på Østbanen. Vi glæder os til skinnerne er lagt næste sommer og Østbanen igen kan køre uden alle de nuværende begrænsninger.
nr. 3 | 2021 – Jernbane Tidende Der var fortjent kage fra forbundet til kollegaerne, da det stod klart, at Østbanen nu er reddet for lukning.
5
Jernbane Tidende – nr. 3 | 2021
FØRERLØST S-TOG
En flot vision med mange faldgruber Drømmen om et førerløst S-togssystem lever i Transportministeriet og på Christiansborg. Men er det realistisk i den virkelige verden? Debatten om de førerløse S-tog er blusset op igen efter DSB har fremlagt deres strategi. Jernbane Tidende gransker her fremtiden og dens udfordringer. Af Simon Bauer
6
nr. 3 | 2021 – Jernbane Tidende
V
isionen: Året er 2039. En lind og uendelig strøm af S-tog betjener hovedstadens passagerer i alle døgnets 24 timer – 365 dage om året. Togene kører fuldautomatisk og gnidningsfrit. Personalet på S-banen koncentrerer sig blot om at yde service til passagerne. Togaflysninger på grund af ”mangel på lokomotivfører” er en saga blot. Ingen kan ved deres fulde fem takke nej til den fremtidsvision. Der er kun ét problem: Vejen dertil er lang og ingen har betrådt den før. Planerne om førerløst S-tog i Danmark bliver et udviklingsprojekt uden fortilfælde. Faldgruberne er mange og ekkoet fra IC4 skandalen kan stadig høres i baggrund. Hvorfor er det så svært? DSB er nu udpeget som ansvarlig for at implementere førerløse S-tog i Danmark. DSB peger selv i deres strategi på 4 hovedudfordringer med førerløs drift. Oveni kommer den menneskelige faktor, som måske er den suverænt største forhindring, der skal overvindes. Men lad os starte med DSB’s egne bekymringer: Ukendt land Et førerløst S-togssystem er en nyskabelse. Dets lige er ikke at finde noget sted i verdenen. Som DSB formulerer det:
Det er bare... meget komplekst! Et førerløst S-togsnet kræver, at mange forskellige teknologier skal spille sammen. Og det hele skal spille sammen helt perfekt. Det er en øvelse med så mange ubekendte, at selv den mest risikovillige ingeniør, kan få svært ved at sove om natten. Systemintegrationen er krævende i et fuldautomatisk system, og kompleksiteten ved at integrere dels flere nye subsystemer og sikre integration til eksisterende subsystemer er betydelig. Det øger risikoen for forsinkelser og for at de driftsmæssige gevinster først kommer senere end forventet. Man bygger på et gammelt fundament, som samtidigt skal holdes i drift Metro fremhæver ofte, at systemet er ”født førerløs”. Metroen er tænkt og bygget førerløst helt fra bunden. Det er markant mere komplekst at omstille en eksisterende bane til førerløs drift. Oveni kommer, at omstillingen skal ske, mens S-toget er i drift. Det er bare ikke en mulighed at lukke S-togsnettet ned i et år, mens man omstiller til førerløs drift. Omstillingen skal ske samtidig med at det eksisterende system holdes kørende.
Der er tidligere gennemført fuldautomatiseringer af eksisterende baner, men ikke i det omfang, der her lægges op til. Tidligere fuldautomatiseringer af eksisterende jernbaner i blandt andet Nürnberg og Paris har ikke haft den kompleksitet og de karakteristika i forhold til blandt andet geografisk udstrækning, som S-banen har.
Flere store forandringer øger kompleksiteten. Nyt rullende materiel og signalsystem vil være en stor forandring på en mere end 80 år gammel jernbane, der samtidig udgør rygraden i den kollektive trafik i hovedstadsområdet. Når der samtidig skal gennemføres store teknologiske og organisatoriske forandringer med minimale påvirkning af den daglige drift, udgør det et væsentligt risikoelement.
S-banen er små 180 kilometer lang med næsten 90 stationer. Banen bevæger sig gennem byområder, åbent land og skov. Og så kører S-toget 120 km/t. De fuldautomatiske tog i Paris og Nürnberg, som DSB henviser til, er langt tættere på metrosystemer end S-banen. Der er tale om kortere lukkede bybaner, der kører langsommere. Et førerløst S-togsnet er i sin inderste natur et udviklingsprojekt. Et reelt eksperiment uden fortilfælde.
Den menneskelige faktor Oveni i alle de tekniske udfordringer kommer den menneskelige faktor. Mennesket er en uhyre kompleks ubekendt i den store ligning. Vil vi overhovedet opleve et førerløst tog som trygt og sikkert. Er vi parate til at stole på teknologien og sætte os ind i et tog, der alene styres af en fjern computer?
Kendt teknologi, men… Alle er enige om at teknologien sådan set allerede findes – i teorien. Problemet er at omsætte teori til praksis. Springet fra skrivebordet til virkeligheden viser sig ofte at være større end man umiddelbart tror. Som DSB formulerer det: Den påkrævede teknologi til fuldautomatisering findes, men er endnu ikke udrullet i jernbanesektoren. Teknologien er testet og anvendes i andre sektorer, men anvendes ikke på nuværende tidspunkt i jernbanesystemer i drift. Integration til eksisterende systemer vil således være krævende, og der er således visse risici forbundet med valget af teknologi, selv om der er en forventning i markedet om, at det er en teknologi, der bliver dominerende fremover.
Og vil vi opføre os, som systemet forudsætter og forventer? Eller rettere: Kan systemet håndtere menneskets til tider totalt irrationelle og uforudsete adfærd? LPO S-tog har netop gennemført en undersøgelse, der skal sætte fokus på den sidste del af problemet. Undersøgelsen sætter en tyk streg under, hvor utilregnelige mennesker er og hvilke komplekse problemstillinger, som et førerløst S-togssystem løbende skal kunne håndtere. Du finder resultaterne fra undersøgelsen på de næste sider.
7
Jernbane Tidende – nr. 3 | 2021
FØRERLØST S-TOG
Det uberegnelige menneske D
et førerløse S-tog er på vej. I 2039 skal det være i fuld drift. Økonomien i projektet betyder, at det hverken er muligt at hegne banen ind eller at lave perrondøre på stationerne. Så vil et førerløst S-togssystem simpelthen blive uforholdsmæssigt dyrt. Derfor skal toget kører med et fuldautomatisk detekteringssystem, som minder om det, Metroen startede ud med. Et system Metro senere måtte skrinlægge, fordi det betød alt for mange driftsafbrydelser i det lukkede metronet. LPO S-tog har netop undersøgt, hvilke episoder systemet skal kunne håndtere på S-banen. Der er ikke tale om småting: S-togsførerne træffer hver dag flere tusinde beslutninger, som en computer får svært ved at gøre efter. Risikoen er, at systemet konstant lukker ned. Som det også var tilfælde
8
på den lukkede Metrobane, indtil man fik sat perrondøre op på alle stationer. Sådan har LPO S-tog gjort LPO S-tog har bedt 10 S-togsførere registrere typiske eksemplet på menneskelig adfærd, der vil kunne bremse et førerløst tog med et automatisk detekteringssystem. Registreringen er foregået over en uge. De 10 S-togsførere har tilsammen kørt, hvad der svarer til 2,5 % af ugens ture. Man skal derfor gange antallet af hændelser med 40, hvis man skal estimere antallet af hændelser om ugen på S-banen. Eller med over 2.000, hvis man vil have antallet af hændelser om året.
nr. 3 | 2021 – Jernbane Tidende
DER TYFONERES VED PERSON FOR TÆT PÅ PERRONKANT – 31 HÆNDELSER 29 standsende tog 2 gennemkørende
EN PERSON STIKKER HOVEDET UD OVER PERRONKANT FOR AT SE OM TOGET KOMMER – 26 HÆNDELSER 20 standsende tog 6 gennemkørende tog
EN PERSON GÅR UD OVER DE GULE PRIKKER FOR AT PASSERE ANDRE PASSAGERER PÅ PERRON - 51 HÆNDELSER 48 standsende tog 3 gennemkørende tog
DER TYFONERES FOR AT ADVARE BANEARBEJDERE – 23 HÆNDELSER 21 standsende tog 2 gennemkørende tog
ØVRIGE HÆNDELSER: Dørlukning forhindres af kunder
21
Dyr krydser sporet (kat, ræv, rådyr)
12
Person tager stillestående ophold udover de gule prikker
7
Person trækker cykel udover de gule prikker
6
Person bevæger sig på forbudt område eller sporområde
2
Person sætter bagage ud over de gule prikker
2
9
Jernbane Tidende – nr. 3 | 2021
FØRERLØST S-TOG
Hvad siger politikerne? Jernbane Tidende har forsøgt at få folketingets trafikordførere til at forholde sig til de mange risici, der er ved at satse på førerløse S-tog. Det er lykkedes at få to i tale.
RASMUS VESTERGAARD MADSEN, ENHEDSLISTEN
1) S-banen er i dag blandt verdens absolut bedst fungerende bybaner. S-toget leverer dagligt over 350.000 togrejser og er selve rygraden i hele Hovedstadens trafik. Alligevel planlægger man at overgå til førerløs drift i et udviklingsprojekt baseret på en del uprøvet teknologi. Hvilke overvejelser giver det anledning til for dig som transportordfører? - S-banen er en central hjørnesten i infrastrukturen i Hovedstaden og helt afgørende for at mindske trængsel. I Enhedslisten ser vi S-banen som et guldæg, som for guds skyld ikke må blive hældt ud med badevandet. Derfor er jeg også bekymret for om teknologien er og bliver klar. Det kommer vi til at bore ned i. Det er selvfølgelig positivt, at DSB forventer at have fallback-mulighed med førerkabiner, hvis teknologien ikke virker, men jeg har brug for en ret stålfast garanti for at systemet vil virke og så folk ikke flygter over i de allerede lange køer på vejene. 2) Det er ikke lavet analyser af passageroplevelsen ved førerløs drift (den utryghed den førerløse teknologi kan skabe for den enkelte passager eller den manglende komfort, den kan betyde). Er det et aspekt, som du vil bringe ind i diskussionen om førerløse S-tog?
10
Fotograf Steen Brogaard
nr. 3 | 2021 – Jernbane Tidende
- Det er klart, folk skal opleve at det er trygt at køre med tog i Danmark. Det er nu ikke min oplevelse at folk generelt er bekymrede for at køre med de føreløse S-tog, men det er klart, at det er et aspekt, som vi også skal se nærmere på, før en beslutning tages. 3) DSBs back-up plan er, at de førerløse tog kan få eftermonteret førerrum, hvis teknologien ikke virker som forventet. Men samtidig afvikles lokomotivførerne frem mod ibrugtagelsen af de førerløse tog + man forventer store rekrutteringsproblemer i årene op mod ibrugtagningen af de førerløse tog (vi oplever det allerede i dag). Man må derfor forvente, at førerrum alene ikke kan redde S-togstrafikken –
der vil også mangle mandskab til at fremføre togene. Er det din vurdering, at DSBs back-up plan er tilstrækkelig? - Nu har jeg kun fået det første indledende oplæg fra DSB, men det er da klart et bekymringspunkt. Hele præmissen for eventuelt at kunne acceptere, at S-banen skal deltage i at udvikle ny uprøvet teknologi er jo netop den back-up plan, som systemet skal kunne falde tilbage på. Den skal selvfølgelig være robust, ellers er det for sårbart. Det handler både om materiel robusthed, såvel som det handler om at have nok mandskab som kan træde til.
KRISTIAN PIHL LORENTZEN, VENSTRE
1) S-banen er i dag blandt verdens absolut bedst fungerende bybaner. S-toget leverer dagligt over 350.000 togrejser og er selve rygraden i hele Hovedstadens trafik. Alligevel planlægger man at overgå til førerløs drift i et udviklingsprojekt baseret på en del uprøvet teknologi. Hvilke overvejelser giver det anledning til for dig som transportordfører? - Jeg hilser det velkommen, at sporene for overgang til automatiseret drift er lagt. Målet er mere effektiv drift og flere tog. Men der er lang vej igen. Og det politiske arbejde i denne sag er slet ikke slut. Vi vil følge dette projekt meget nøje, så det hele holdes på rette spor. 2) Det er ikke lavet analyser af passageroplevelsen ved førerløs drift (den utryghed den førerløse teknologi kan skabe for den enkelte passager eller den manglende komfort, den kan betyde). Er det et aspekt, som du vil bringe ind i diskussionen om førerløse S-tog? - Der skal naturligvis være tryghed blandt passagerne. Den samme debat og skepsis opstod også for mange år siden, da man skulle implementere førerløse metrotog i København. Erfaringen har vist, at det kører fint. Sikkerheden og trygheden er høj. Det er også et ubetinget krav for førerløse S-tog. Der bliver givetvis behov for tiltag, der kan tilgodese passagernes krav om tryghed og god service. 3) DSBs back-up plan er, at de førerløse tog kan få eftermonteret førerrum, hvis teknologien ikke virker som forventet. Men samtidig afvikles lokomotivførerne frem mod ibrugtagelsen af de førerløse tog + man forventer store rekrutteringsproblemer i årene op mod ibrugtagningen af de
Fotograf Steen Brogaard
førerløse tog. Man må derfor forvente, at førerrum alene ikke kan redde S-togstrafikken – der vil også mangle mandskab til at fremføre togene. Er det din vurdering, at DSBs back-up plan er tilstrækkelig? - Venstre er først for nyligt blevet præsenteret for regeringens plan. Vi vil naturligvis betinge os, at planen for indførelse af førerløse S-tog er robust og med så få risici som overhovedet muligt. Desuden ønsker vi, at der skal satses på velafprøvede koncepter fra andre steder i verden. Vi skal ikke ud i et nyt eksperiment af IC4-typen. 11
Jernbane Tidende – nr. 3 | 2021
POLITIET NÆGTER AT OFFENTLIGGØRE BILLEDER AF GERNINGSMANDEN
Slået ned på hovedbanegården
En sommeraften i juli 2020 blev Christian Falck Bedsted overfaldet på Hovedbanen – lige foran et overvågningskamera. Politiet har gode billeder af både overfaldet og af gerningsmanden, men nægter at offentliggøre dem. Og gerningsmanden; ja, han er stadig på fri fod.
C
hristian Falck Bedsted har været stationsbetjent – eller ”køremand” som han selv siger - i snart 2 år. Han er glad for sit arbejde: Glad for kollegaer og glad for at rangere S-tog mellem hovedbanen og depotet ved Ingerslevsgade.
Christian går manden lidt i møde, og spørger, om der er noget, han kan hjælpe med. Pludselig tager manden fat om nakken på Christian, tvinger ham forover og tildeler ham et hårdt knytnæveslag i maven. – Helt ud af det blå. Helt umotiveret og helt uprovokeret, som Christian formulerer det.
Christian er født og opvokset på Vesterbro. Han kender byen og dens brogede befolkning. Som gammel Vesterbro-dreng ved Christian også udmærket, at Hovedbanegården tiltrækker alle slags mennesker. Og han er vant til at tage sine forholdsregler. Både når et S-tog skal tømmes for passagerer inden bortrangering og når han står og afventer tog om aftenen. Alligevel var Christian fuldstændig uforberedt på det, som der ventede ham en mandag aften i juli 2020.
Fuldstændig overrasket spørger Christian ham, hvad han dog har gang i? Manden begynder at undskylde og bortforklare. Han ender med at forsvinde i et tog på spor 12. - Min tanke er at få ham på afstand og få ham væk. Og så har jeg i baghovedet, at min tog kommer. Og det kan ikke holde her og spærre for resten af trafikken. Så jeg er i virkeligheden ret stresset i situationen.
Overfaldet ud af det blå Christian står ved spor 11 og afventede et S-tog, der skal tages ud af driften. En mand nærmer sig. Umiddelbart er der intet ved situationen, der virker underligt eller faretruende. - Manden ser lidt søgende ud: Han ligner én som gerne vil tage kontakt til mig – én der gerne vil spørge om noget. Jeg kan se på ham, at han er påvirket. Han er lidt væk i blikket, fortæller Christian. 12
Christians tog ankommer og nærmest pr. automatik tømmer Christian toget og kører det til depot. – Jeg skulle ikke have kørt det tog, men det gør jeg. Jeg sidder og stirrer tomt ud ad førerruden, men jeg holder øje med det hele, fortæller Christian. Det er først, da Christian kommer ud til depotet og fortæller, hvad han har oplevet, at kollegaerne slår alarm. Christian får anmeldt overfaldet og kommer på skadestuen til tjek. Han slipper heldigvis med smerterne fra slaget og er faktisk retur på arbejde dagen efter – og sådan set i fin form.
nr. 3 | 2021 – Jernbane Tidende
Christian Falck Bedsted på spor 11, hvor overfaldet skete. Bagved Christian ses et af de overvågningskameraer, der optog hele episoden og gerningsmanden. Billeder, som politiet nu nægter at offentliggøre.
Politiet henlægger sagen efter intern efterlysning Politiet går i gang med at lede efter gerningsmanden: De har knivskarpe billeder fra overvågningskameraerne på Hovedbanegården af både overfaldet og af gerningsmanden. Gerningsmanden efterlyses internt i politiet. Hvis han er et kendt ansigt, vil en betjent hurtigt kunne genkende ham. Men efterlysningen er resultatløs. Og politiet beslutter sig derfor for at henlægge sagen som uopklaret. Forbundet går ind i sagen Christian er dog langt fra tilfreds med politiets beslutning om at henlægge sagen. Dansk Jernbaneforbund klager derfor over afgørelsen. Politiet åbner sagen igen og peger selv på muligheden for, at Christian kan kigge forbryderalbum igennem og eventuelt genkende manden. Christian har dog intet hørt siden. Samtidig anmoder Forbundet om, at man offentliggør billederne af gerningsmanden. Det nægter politiet dog. En beslutning, som Christian har svært ved at acceptere: - Jeg synes ikke, at det kan være rigtigt. Slet ikke, når de fortæller, at billederne er krystalklare og at gerningsmanden på et tidspunkt kigger lige ind i overvågningskameraet.
Alt tyder derfor på, at man kan finde manden. Så jeg er både sur og skuffet over, at man ikke tager min sag seriøst. Det skal jo ikke gå ustraffet hen, at man går og slår på folk. Slet ikke når politiet har det hele på video. Christian er ikke alene med sin harme over politiets håndtering af sagen. Forbundet har via ekstern advokat klaget til Justitsministeren og Københavns politi. P.t. afventer vi politiets svar. Skulle det – mod alt fornuft – være negativt, så agter forbundet at gå videre til folketingets retsordførere med sagen. Imens arbejder Christian videre som stationsbetjent og han har heldigvis ikke tabt appetitten på jernbanen, tværtimod. Christian overvejer både at søge ind som togfører og lokomotivførere B + en masse andet ved banen. Og episoden har heldigvis også vist ham, at han har nogle fantastiske kollegaer. – Folk har været så søde efterfølgende, spurgt ind til det hele og tjekket at alt er OK. Det har været rigtigt rart, slutter Christian. Jernbane Tidende følger denne sag til dørs. 13
Jernbane Tidende – nr. 3 | 2021
Statens mand i orange
Tanker fra tjenten stationsbe
Af Thomas La Cour, Stationsbetjent Foto: Thomas La Cour og Simon Bauer
Horsens station er som alle andre banegårde et mikrokosmos. De fleste ser det ikke, da de haster igennem, til eller fra et tog. Men hvis man står stille længe nok, anes konturerne af en isoleret virkelighed.
Thomas La Cour (1972) startede i april 2021 som stationsbetjent i DSB Stationsservice, Aarhus. Thomas skriver om stort og småt fra livet på og udenfor banen.
14
J
eg er født og opvokset i Horsens, og banegården har for mig altid haft en særlig aura over sig. For mig rummer den stærke associationer til Odense, fordi mine bedsteforældre kom derfra, og fordi de og deres tætpakkede kufferter med tøj og snold altid ankom med toget til Horsens. Horsens station ligger lidt uden for bykernen, så man kommer der sjældent, hvis man ikke skal rejse, tage afsked eller byde velkommen. På visse tidspunkter er der en stemning over forpladsen, som rummer reminiscenser fra åbningsscenen i ”Once upon a time in the west”. Der er personer, jeg ser så godt som hver dag. Den tavse flaskesamler, hvis solbrune hud afslører, at stationen blot er første stop på en endeløs, stille vandring gennem byen fra skraldespand til skraldespand med den brændende sol som ubarmhjertig følgesvend. Pendleren, der næsten altid begynder dagen med et krus kaffe og et skrabelod. Han har ofte en blomstret skjorte på, og han ankommer som regel til
nr. 3 | 2021 – Jernbane Tidende
banegården gennem tunnelen fra den nærliggende park, så jeg har funderet en del over, hvor han mon kommer fra, hvor han er på vej hen, og hvad den påtrængende drøm om den store gevinst mon kommer af. Togspotteren, der står i den fjerneste ende af perron 3 med videokamera og forhåbninger om at se godstoget 10:56 trukket af dobbelt MY. Hver morgen klokken 6 kommer en ung herre. Han ved ikke selv, hvor gammel han er, men han har dog styr på sit fødeår, 1982. ”De siger, jeg fylder rundt næste år, Thomas”, siger han. Han skal egentlig bare med bussen ud til sit dagtilbud klokken 8:15, men han kommer næsten hver eneste hverdag to timer før afgang for at hjælpe os med gulvvask, gå med på perronerne og få en snak om meget lidt. Han er altid glad, og vi snakker om flaskepant, griseri på perronerne, tandlægebesøg og andre meget simple emner. I begyndelsen fandt jeg hans konstante tilstedeværelse lidt akavet, men nu er han et indslag, jeg vil savne, når han får andre vaner. Han hører til her.
særlinge. De taknemlige ydmyge og de brovtende brokkerøve. De hører alle sammen til i dette lille mikrokosmos. Jeg minder mig selv om det, når jeg får ros fra en tilfreds rejsende eller brok fra en tvær pendler. Jeg minder mig selv om det, når jeg ser folk benytte skraldespandene, og når jeg ser et cigaretskod eller en frisk snuspose på mit nyvaskede gulv.
Svinene giver mig mulighed for at vise mit værd. Hvis stationen altid var fin og ren, ville der jo ikke være nogen tilfredsstillelse i at holde den fin og ren. Det må være i orden at sukke over de mennesker, der ikke ser eller sætter pris på den standard, jeg og mine kolleger fastholder hver dag. Men egentlig ville det være ærgerligt, hvis de ikke svinede min station til. Bare lidt.
Der er masser af ansigter, jeg genkender hver dag – og en del, jeg ikke kan mindes at have set før. Der er de stilfærdige bedsteborgere og de støjende 15
Jernbane Tidende – nr. 3 | 2021
JOBOPSLAG
Stationsbetjente (togklargører) søges til Europas største godsoperatør-virksomhed DB CARGO SCANDINAVIA A/S Er du uddannet stationsbetjent (togklargører), og har du lyst til at være en del af en stor, international koncern med fokus på miljøvenlig transport på skinner? Så har vi det perfekte job på et af vores depoter i Høje Taastrup, Fredericia eller Taulov! Vi tilbyder et stort, europæisk jernbanenetværk med et grønt tvist – vil du være med? DB Cargo Scandinavia A/S er en ambitiøs virksomhed med vækstpotentiale, der leverer en grøn transportform. Vi investerer i grønne lokomotiver, og vi er energibesparende, så vi udleder meget mindre CO2 end vejtransport. Når du arbejder hos os, bliver du en del af et internationalt miljø, hvor respekt, ærlighed, tillid, integritet og loyalitet er gældende i alt, hvad vi laver. Vi vil være de bedste i verden til at transportere vores kunders gods. For at være de bedste, kræver det: • at du trives i en hverdag med frihed og ansvar • at du aldrig går på kompromis med sikkerheden i jobbet som stationsbetjent • at du er motiveret og indstillet på at tillære dig nye færdigheder. Vi tilbyder dig løbende efteruddannelse jf. gældende sikkerhedsregler, ligesom vi tilbyder at du kan blive omskolet til godsdelen i samarbejde med EUC Lillebælt og DB Cargo uddannelsescenter. En eventuel omskoling afsluttes med svendeprøve • at du er ansvarlig, handlekraftig og samvittighedsfuld i udførslen af dit job • at du evner at bevare overblikket i hektiske og pressede situationer • at du trives med skiftende arbejdstider Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af: • Klargøring af vogne og tog • Truckkørsel • Kørsel med rangerlokomotiv • Opløsning og oprangering af tog • Kundebetjening
16
Vi har brug for dig, hvis du: • er uddannet stationsbetjent (togklargører) • kan fremvise en gyldig helbredsgodkendelse fra Trafikstyrelsen • har indgående viden om jernbanedrift og jernbaneproduktion • har kørekort til bil Vi kan tilbyde dig? En stilling i en virksomhed med ordnede ansættelsesforhold og løn efter overenskomst med Dansk Jernbaneforbund. Vi tilbyder dig desuden andre personalegoder såsom sundheds- og tandforsikring, personaleforening og lign. Vi forventer ansættelsesstart ultimo oktober/primo november 2021. Lyder stillingen som noget for dig? Vi har et ønske om, at du bliver en del af holdet snarest. Send derfor din ansøgning, CV, relevante uddannelsespapirer og kopi af helbredsgodkendelse samt eventuel din lokomotivførerlicens til mail: job.dk@deutschebahn.com. Alle dokumenter behandles jf. gældende regler om opbevaring af personoplysninger. Vi indkalder løbende kandidater til samtale. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte produktions-gruppeleder Jørn Jessen på mail: Joern.Jessen@deutschebahn.com Vi glæder os til at høre fra dig! Om DB Cargo Scandinavia A/S DB Cargo Scandinavia A/S kan tilbyde et stort, europæisk jernbanenetværk – med et grønt tvist. Vores transporter udleder 80 % mindre CO2 end vejtransport. At få godset sikkert frem er altafgørende for os. Vi gør alt med miljøet i fokus, og vi bruger vores solide DB-netværk til at gøre det. Vi har 12 railports og to store kombiterminaler i henholdsvis Taulov og Høje Taastrup. Og i vores store DB-netværk kan vi godt få godset til både Italien og Kina.
nr. 3 | 2021 – Jernbane Tidende
NU SOM MERIT
Togklargører Arbejder du som togklargører? Så kan du nu få papir på dine evner: Det sker gennem den nye merituddannelse. Det første hold er netop blevet færdigt. Og flere hold vil starte i den kommende tid.
S
idste år afsluttede det første hold EUD uddannelsen som togklargører. I år er de første merituddannede togklargørere så blevet færdige. Som merituddannet får man godskrevet den praktiske og/eller teoretiske erfaring, som man allerede har fra f.eks. arbejdet som togklargører eller tilsvarende. Jernbane Tidende har talt med Morten Christian Fuglede Larsen, der er togklargører hos DSB Belvedere. Morten er én af de 8 togklargørere, der har udgjort det første hold på merituddannelsen. Morten har været rigtig glad for uddannelsen. Men der har også været forhindringer undervejs: - Det har jo været et Corona-år, så der har været meget fjernundervisning og så måtte den planlagte studietur til Hamborg desværre aflyses, fortæller Morten. Morten tøver dog ikke med at anbefale uddannelsen til andre. Han har dog også et par ønsker til den fremtidige uddannelse: - Jeg synes godt, at de enkelte dele kunne være endnu mere målrettet arbejdet på banen. Men vi var jo omvendt første hold, så man kan jo kun håbe på, at uddannelsen bliver endnu mere målrettet fremover, siger Morten Christian Fuglede Larsen til Jernbane Tidende.
FAKTA OM MERITUDDANNELSEN SOM TOGKLARGØRER Hvis du har erhvervserfaring og/eller uddannelse inden for området, kan du tage togklargøringsuddannelsen ved at følge et særligt forløb med skoleundervisning og praktik. Skolen foretager en individuel vurdering af dine kvalifikationer og tilrettelægger dit uddannelsesforløb derefter. Det er også muligt at få godskrevet dele af undervisningen, hvis du har relevante teoretiske og/eller praktiske erfaringer. Du skal være mindst 25 år gammel for at komme i betragtning. Togklargører er en anerkendt erhvervsfaglig uddannelse (EUD)
17
Jernbane Tidende – nr. 3 | 2021
NY SERIE: JOB OG FRITID
HVEM ER VI EGENTLIGT? OS,1 JERNBANENS HELTE? Det undersøger Jernbane Tidende i en ny serie, hvor vi portrætterer en kollega: På jobbet og i fritiden. Hvem er vi, når vi trækker i arbejdstøjet og hvem er vi, når vi har fri? Vores først offer er Stationsbetjent, Johnny S. Larsen. Johnny har været i DSB af flere omgange gennem mere end et årti. I dag er han ved catering på Østerport. Når Johnny har fri kalder guitaren: Johnny spiller i flere bands og musik går som en rød tråd gennem Johnnys liv og familie. Det er musikken, som Johnny lever for. Er du den næste? Skal du eller din kollega være den næste i vores serie? Skriv fluks til Simon Bauer på sb@djf.dk – så rykker vi ud med kameraet!
18
nr. 3 | 2021 – Jernbane Tidende
19
Jernbane Tidende – nr. 3 | 2021
DSB KONFLIKTEN I TJENESTEMANDSRETTEN:
Mere end 4 ud af 5 gik fri I juni 2021 blev det sidste punktum endelig sat i de tjenestemandssager, der fulgte i kølvandet på konflikten med DSB i 2018/19. 252 kollegaer stod anklaget for ulovligt at have deltaget i påståede arbejdsnedlæggelser. Men langt de fleste er nu gået fri. Af Simon Bauer
B
ølgerne gik højt tilbage i november 2018 og det efterfølgende forår. DSB havde meldt sig ind i Dansk Industri. De overenskomstansatte var derfor overgået til Jernbaneoverenskomsten og alle lokalaftaler i DSB var ensidigt opsagt – uden nogen nye var sat i stedet. Det førte til flere driftsforstyrrelser i både november 2018 og foråret 2019. I kølvandet herpå blev flere hundrede tjenestemænd anklaget for ulovligt at have nedlagt arbejdet. Nu er der endeligt sat punktum i det juridiske efterspil. 252 anklagede – 171 gik helt fri I alt 252 kollegaer har været beskyldt for ulovligt at have nedlagt arbejdet. 33 har erkendt at have deltaget i en arbejdsnedlæggelse. Af de resterende 219 kollegaer er 42 blevet idømt bøde. De resterende 177 – mere end 4 ud af 5 – er gået fri. Men det har været et kæmpe arbejde at nå dertil. Jurist i Dansk Jernbaneforbund, Else Mathisen fortæller: - For arbejdsnedlæggelserne i november 2018 indberettede DSB alle, der var på tjeneste på de pågældende dage/ tidspunkter, hvor arbejdsnedlæggelser fandt sted - helt uden at forholde sig til om tjenestemændene faktisk havde deltaget i arbejdsnedlæggelserne eller ej. Og DSB undersøgte heller ikke efterfølgende de enkelte kollegaers færden i pågældende dage i november. Det måtte forbundet gøre. - Derfor har været op til os at dokumentere, at hver enkel medarbejder ikke har deltaget i en arbejdsnedlæggelse.
20
Heldigvis har alle kollegaer medvirket aktivt og positivt til at få redt trådene ud. Men reelt har der været tale om omvendt bevisførelse, hvor hver enkelt selv har skulle dokumentere sin uskyld. - Det skal dog siges, at Tjenestemandsretten faktisk har frifundet flere med den begrundelse, at DSB ikke har løftet bevisbyrden for at tjenestemanden har deltaget i arbejdsnedlæggelsen, fortæller Else Mathisen. Ved frifindelse fandt Tjenestemandsrette, at tjenestemændene under de givne omstændigheder ikke havde en særlig anledning til aktivt at sikre sig, at DSB blev gjort bekendt med, at de ikke tog del i arbejdsnedlæggelserne. Retten lægger vægt på, at DSB ikke havde fastsat retningslinjer for, hvordan tjenestemændene skulle forholde sig ved indstilling af togdriften som følge af faglig aktion. Hvis tjenestemanden havde været i området, hvor det faglige møde blev holdt, fandt Tjenestemandsretten, at tjenestemanden havde skabt en formodning for, at man havde deltaget i arbejdsnedlæggelsen. DSB SMS underkendt af retten Ved arbejdsnedlæggelserne i foråret/sommeren 2019 gik DSB anderledes til værks. DSB udsendte i april og juni 2019 en SMS til alle og bad kollegaerne svare tilbage hurtigt, hvis de stod til rådighed for tjeneste. Alle der ikke havde svaret eller ikke havde svaret hurtigt nok blev derefter anklaget for at have deltaget i ulovlig arbejdsnedlæggelse.
nr. 3 | 2021 – Jernbane Tidende
Også i disse sager måtte forbundet sammen med tjenestemændene fremlægge forklaringer og dokumentation for de tjenestemænd, der bestred, at de havde deltaget i arbejdsnedlæggelserne. - Retten anerkendte ikke, at manglende besvarelse i sig selv kunne anses for at være tilstrækkeligt bevis for at tjenestemanden havde deltaget i arbejdsnedlæggelserne eller ej. Der skulle ”noget mere” til, især fordi der ikke var informeret om den nye procedure med SMS på forhånd. Ved frifindelse i disse sager lagde Tjenestemandsretten vægt på, om tjenestemanden havde været i kontakt med Driftscenter eller en leder eller havde en udtalelse fra en leder om, at man ikke deltog i arbejdsnedlæggelsen, siger Else Mathisen.
Malurt i bægret Formand Henrik Horup er glad for, at der nu er sat punktum og at så mange er gået fri. Men han ærgrer sig alligevel over de kollegaer, der blev dømt: - Jeg synes fortsat ikke, at det er bevist, at de pågældende har deltaget i konflikten, men rettens afgørelse kan ikke ankes, så den må vi desværre tage den til efterretning. Alligevel er der også en stor tilfredshed med, at det trods alt lykkes, at redde langt de fleste fra en dom.
OVERSIGT OVER DOMMENE Dato
Anklagede
Frafaldet anklage
Frikendt
Dømt
Erkendt
5. november 2018
64
18
29
15
2
21. november 2018
2
28. november 2018
45
9
6
4
26
1. april 2019
113
71
29
10
3
28. juni 2019
28
12
3
13
I alt
252
110
67
42
2
33
21
Jernbane Tidende – nr. 3 | 2021
ANSAT I STATEN MED PENSION HOS SAMPENSION?
Din pension får
opsparingssikring Ansatte i staten med pensionsordning i markedsrente hos Sampension får fra 1. juni 2021 forbedret deres pensionsordning med opsparingssikring.
O
psparingssikring er en forsikring, som sikrer at de penge, du har sparet op til livsvarig alderspension, bliver udbetalt til dine efterladte, hvis du dør inden din pensionering. På den måde får dine efterladte din opsparing udbetalt i en svær periode, og pengene kan for eksempel give mulighed for at familien kan blive i boligen, eller på anden måde komme økonomisk videre. Som det er nu, bliver din opsparing overført til fællesskabet, hvis du dør inden du går på pension. Når pengene i stedet går til de efterladte, vil alle medlemmers pensionsudbetalinger blive en smule mindre. Derfor vil prognosen for din forventede udbetaling som pensionist typisk blive 1-5 procent mindre, end den er i dag. Pensionsindbetalingerne vil efter 1. juni 2021 blive fordelt med 70 procent til Basispension og 30 procent til Valgpension. Imødekommer stort ønske fra medlemmerne De senere år har det været et stigende ønske fra de statsansatte medlemmer, at opsparingen udbetales til de efterladte. Det har aftaleparterne besluttet at bakke op om i forbindelse med OK21.
22
nr. 3 | 2021 – Jernbane Tidende
Mulighed for fravalg af opsparingssikring Som led i aftalen om indførsel af opsparingssikring vil medlemmer med fem år eller mindre til tidligste pensionsalder få mulighed for at fravælge opsparingssikring. Sampension skal have besked om fravalget senest 30. november 2021. Herefter kan opsparingssikring på Basispension ikke fravælges. Tidligste pensionsalder er 60 år for pensionsordninger oprettet før 1. maj 2007. Andre har en tidligste pensionsalder enten fem år eller tre år før folkepensionsalderen. For medlemmer med fem år eller mindre til pensionering er folkepensionsalderen 66,5-67 år. Medlemmer med anden pensionsordning kan skifte De medlemmer, der indbetaler til tidligere ordninger i gennemsnitsrente, får ikke opsparingssikring – det gælder ca. 4.000 medlemmer. Sampension tilbyder disse medlemmer at skifte til 3 i 1 Livspension, og dermed blive omfattet af opsparingssikringen.
OPSPARINGSSIKRING I SAMPENSION •
•
•
• •
•
Opsparingssikring betyder, at de efterladte er sikret fuld udbetaling af opsparingen fra den livsvarige alderspension, hvis medlemmet dør før pensionsalderen Opsparingssikring omfatter ca. 45.000 medlemmer, som har indbetaling til 3 i 1 Livspension, 3 i 1 Opsparing i markedsrente eller Supplerende Pension Indførsel af opsparingssikring betyder, at prognosen for alderspension reduceres med 1-5 procent afhængig af alder og risikoprofil Opsparingssikring er udbredt på det private pensionsområde og i ordninger på det offentlige område Medlemmer med fem år eller mindre til tidligste pensionsalder kan frem til og med 30. november 2021 fravælge opsparingssikring på både Basispension og Valgpension Sampension sender digital besked til alle medlemmer, der får opsparingssikring løbet af uge 17.
Læs mere på sampension.dk/statsansatte2021 Det bliver muligt fra udgangen af 2021 – Sampension skriver direkte til det enkelte medlem, når det er muligt at skifte til 3 i 1 Livspension i markedsrente. 23
Jernbane Tidende – nr. 3 | 2021
r e ls e v le p o e s s a m n e Få rabat på
20 %
PlusDyr. Zoologisk Køb billetter og årskort til sKort Have København med Plu 4.000 end re rabat, og oplev me r. fantastiske dy
10 %
24
telsespark Oplev den skønne forlys re end me i Århus, som byder på l, og spi r, de 40 forlystelser, bo ren. me som e hel legepladser
Spar op til 37 %
PlusKlodser. D® med Køb billetter til LEGOLAN ts nyhed åre lev op og at, rab rt PlusKo LD. OR THE LEGO®MOVIE™W
Spar op til 139 kr.
PlusSjov. drotten, Prøv Svend Svingarm, van re and hundeprutten og alle de i er tels sjove og skøre forlys BonBon-Land.
25 %
PlusHave. ntyrlig Sommer i Tivoli er en eve rtet af hje i ve Ha mle ga n tid i de ranteret ga København. I Tivoli er du timevis af hygge.
Særpris
taftaler. Læs vilkår og beti trykfejl og ændrede raba
, som Tag familien med på Bakken espark. tels lys er verdens ældste for lletter, sbi ånd turb på Du får 20 % rabat tis. gra er n og entrée
PlusPark.
Der tages forbehold for
PlusForlystelser.
e på pluskort.dk ngelser for rabataftalern
k – se mere på pluskort .d
nr. 3 | 2021 – Jernbane Tidende
Få rabat på sommeraktiviteter med PlusKort Den er god nok! Legebørn i alle aldre kan endelig få brændt krudt af, og få én på opleveren. Nedenfor har vi samlet et udvalg af de mest populære oplevelser, hvor du får rabat med PlusKort. For at opnå rabatten skal du huske at købe dine billetter online inden dit besøg, og husk også at holde dig opdateret omkring de gældende retningslinjer for COVID-19. LEGOLAND® I BILLUND Aldrig har LEGO®-universet været så populært som nu. Siden 2014 har fire LEGO®-spillefilm set dagens lys, det interaktive oplevelseshus LEGO® House åbnede i 2017, og i foråret 2021 reddede Tv-programmet LEGO® Masters fredagsunderholdningen på TV 2. Kan du heller ikke få nok af LEGO®-universet, så besøg stedet, hvor det hele startede: LEGOLAND® i Billund. Du får PlusKort rabat på op til 139 kr. pr. billet. TIVOLI I KØBENHAVN OG TIVOLI FRIHEDEN I AARHUS Det gyldne tårn, rutsjebaner, pariserhjul, karruseller, radiobiler og spilboder. Du finder det hele i Tivoli i København og Tivoli Friheden i Aarhus. Begge haver er kendetegnet af deres popularitet og deres historiske og eventyrlige omgivelser i smuk natur med små søer og årstidens blomster. Du får særpris på både entré og turbånd i begge haver med dit PlusKort. BAKKEN I DYREHAVEN OG BONBON-LAND PÅ SYDSJÆLLAND Bakken har Pjerrot, og BonBon-Land har Hundeprutten. Fælles for dem begge har de vandrutsjebaner og forlystelser med dyrenavne i alskens farver og former! Er du ikke bange for at blive våd på din rutsjebanetur, og er du ej heller bleg for en tur i Hankatten eller Græshoppen, så er Bakken eller BonBon-Land sikkert noget for dig! Du får PlusKort rabat på entré hos BonBon-Land, hvor forlystelserne er gratis, og PlusKort rabat på turbånd hos Bakken, hvor entréen er gratis. UNIVERSE SCIENCE PARK VED SØNDERBORG Er der en lille videnskabsmand/kvinde gemt i dig, så gå på opdagelse i Universe Science Park, hvor sjov er videnskab. Prøv Virtual Coasteren – en Virtual Reality-rutsjebane, hvor
I kan designe jeres egen oplevelse -, eller besøg Fire Zone, og bliv klogere på, hvordan ildebrænd opstår, og hvordan man bedst kommer ud af en farlig situation med ild. Du får min. 20 % i PlusKort rabat på entrébilletter. JESPERHUS PÅ MORS Vil du optjene point på familiekontoen og sætte børnene i fokus? Så tag familien med i Jesperhus, hvor børnene kan udfolde sig i badeland, abeland, legeland, mini ZOO og blomsterpark. Der findes underholdning for enhver barnlig sjæl, og der er overnatning på stedet, så man kan nå at få det hele med. Du får PlusKort rabat på op til 20 % i Jesperhus. SEJLTURE I AALBORG, ODENSE OG KØBENHAVN Ønsker du at være din egen kaptajn, så lej en GoBoat, og tag på opdagelse med op til 8 personer i en miljøvenlig båd – enten ved Limfjorden i Aalborg, havnen i Odense eller i Københavns kanaler. I bestemmer selv tempoet, og I kan tage mad- og drikkevarer med ombord til at nyde undervejs. Er I derimod mere til at læne jer tilbage på en guidet bådtur, så tag med Canal Tours rundt på vandet i København, og lær lidt om de historiske steder på ruten. Du får selvfølgelig PlusKort rabat på begge typer bådoplevelser. Køb dine billetter, og se mange flere rabatter på pluskort.dk/oplevelser eller i PlusKort appen Links: LEGOLAND: https://pluskort.dk/legoland Tivoli: https://pluskort.dk/tivoli Tivoli Friheden: https://pluskort.dk/tivolifriheden Bakken: https://pluskort.dk/bakken Bon Bon-Land: https://pluskort.dk/bonbonland Universe Science Park: https://pluskort.dk/universe Jesperhus: https://pluskort.dk/jesperhus2021 GoBoat: https://pluskort.dk/goboat Canal Tours: https://pluskort.dk/canaltours 25
Jernbane Tidende – nr. 3 | 2021
Forsikring
Bike uden bøvl Overlad det praktiske med forsikringer til os, mens du selv nyder friheden ude på vejene!
NYHED!
Fri vinterkørse l – du betaler ik ke ekstra
Med TJM’s MC-forsikring får du En billig forsikring – du betaler kun for det antal km, du kører Rabat hvis du har førerteknisk kursus Kaskoforsikring, der dækker, hvis din MC bliver skadet eller stjålet Vejhjælp i Danmark og Europa Førerulykkesforsikring, hvis du kommer til skade i en soloulykke. Fx får du udbetalt et kontant beløb, hvis du brækker noget. Se mere på tjm-forsikring.dk/motorcykelforsikring eller ring til os på 70 33 28 28 Sammenhold betaler sig
26
nr. 3 | 2021 – Jernbane Tidende
ARBEJDSSKADESAGSBEHANDLEREN
ARBEJDSSKADE
BAROMETER
11.405.344,57
2020 Medlemmer
Erstatningstype
6
Tilkendt tilskadekomstpension
6
Erhvervsevnetab (kapital)
5
Erhvervsevnetab (løbende)
12.101.261,09
2021 Kapital erstatning
Løb.erstat.
7.007.286,00 59.333,00
Behandlinger 13
Varigt mén
1.371.493,00
Privat forsikring 7
Via advokat
3.663.660,09
Svie smerte - tabt arbejdsfortjeneste EU-dom/Ligestilling Mén & Etab Asbest aftale 1
Forhøjet Folkepensions alder
58.822,00 12.101.261,09
59.333,00
Samlede erstatninger pr. 10. juni 2021
Da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.
Hjælp til arbejdsskaden Har du været ude for en arbejdsskade, så ring til Dansk Jernbaneforbunds arbejdsskadesagsbehandler. Husk altid at orientere din arbejdsmiljørepræsentant Arbejdsskadesagsbehandler Michael Kristensen Telefon: 3613 2514 E-mail: mk@djf.dk
27
Lån & Spar er ejet af bl.a. Dansk Jernbaneforbund. Det betyder jo ikke, at du absolut skal vælge os. Bare at det er en god ide lige at tjekke de fordele, du får som medejer.
Hvad har Dansk Jernbaneforbund med dit valg af bank at gøre?
3% i rente* på din lønkonto Ud over de økonomiske fordele er vi en bank som alle andre. Du kan bruge os til det hele – fra lønkonto til investering. Alt fra opsparing til realkredit og rådgivning om boligkøb. Vores rødder er i faglige fællesskaber At tage ansvar for hinanden ligger i vores DNA. Lån & Spar tager klima, bæredygtighed og etik alvorligt. Godt hjulpet på vej af en engageret bestyrelse, som også ønsker at give medlemmer af Dansk Jernbaneforbund særligt favorable vilkår. Giver det mening? Ring 3378 1960 – eller gå på lsb.dk/djf og book et møde. * 3% i rente på op til 50.000 kr. kræver medlemskab af Dansk Jernbaneforbund og afsluttet uddannelse. Indestående over 50.000 kr. forrentes med 0%. Du skal betale negative renter, hvis dit samlede indlån overstiger 250.000 kr. Du skal samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra). Rentesatserne er variable og gælder pr. 9. maj 2019. Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit – se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkaar.
28
Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.
Jernbane Tidende – nr. 3 | 2021
nr. 3 | 2021 – Jernbane Tidende
JUBILÆER August 25-ÅRS JUBILÆUM
September 25-ÅRS JUBILÆUM
Lokomotivinstruktør, Sonny Hjuler, LKI Gruppen DSB Øst
Letbanefører, Thomas Lundgren, Letbanen i Aarhus Banemester, Jan Frank Kildebo, Mestergruppen Øst/Vest
40-ÅRS JUBILÆUM
Stationsbetjent, Helge Zahl, Klargøring S-banen KBH Stationsbetjent, Mogens Høje Christensen, DSB Værksted Aarhus
40-ÅRS JUBILÆUM
Lokomotivfører, Søren Ekelund Knudsen, DSB Odense Kabelmontør, Michael Nielsen, Sikring Øst Stationsbetjent, John Christian Gregersen, DSB Vedligehold Nord- / Østjylland Stationsbetjent, Per Bo Hansen, DSB Vedligehold Taastrup Stationsbetjent, Vagn Louis Hansen, Materiel, Klargøring Belvedere Lokomotivfører, Ove Dahl Larsen, DSB Aalborg Rangerformand, Claus C. Klausen, DB Cargo Taulov Lokomotivfører, Carsten Egil Pedersen, DSB Odense Lokomotivfører, Nils Urban Altenburg, DSB Odense
Meddelelse fra Togpersonalets Repræsentationsforening Der afholdes generalforsamling Tirsdag den 5. oktober 2021 kl. 14:00 i HI lokalerne Gamle Ellebjerg Station. Togpersonalets repræsentationsforening afholder sommerturen onsdag den 22. september 2021 med afgang fra Valby Station Lyshøjgårdsvej. Mødetid kl 08:45. Hvis alt går vel kører vi ned til Holmegaard Værk. Pris pr person 200 kr. Tilmelding: Carl: cvc1901@gmail.com Henning: astridfortgaard@outlook.dk
29
Jernbane Tidende – nr. 3 | 2021
PENSIONISTSEKTIONEN Tillæg for DJ Pensionisternes Sektion. Se mere på DJ’s hjemmeside: www.djf.dk Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder
Et – næsten – normalt
pensionistkursus
Formand: Ingelise Klavsen Vendersgade 20 C, 1,tv 7000 Fredericia Telefon 28 78 35 19 tgf.ik@djtr.dk Kasserer: Lena Ulriksen Houmannsgade 53 st.th. 8700 Horsens Tlf: 2266 90 50 Mail: lenalu53@djtr.dk Journalist: Gunnar Lomborg Stengårdsalle 12, 3480 Nødebo Tlf. 20 12 66 17 gun@aegir.dk Alle henvendelser vedr. adresseændringer skal rettes til: Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16, 2500 Valby Telefon 36 13 25 00 Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund. Stof til Pensionistsektionens sider skal sendes til Gunnar Lomborg. Deadline for næste nummer: 16. august 2021 (Omdeles i uge 36) Vigtige møder i 2021: Sektionsmøde Fredericia d. 11. august Evalueringsmøde Fredericia d. 2. september Lukket møde i Næstved d. 7. september Seminar for lokalgrupper 13-14. september Konstituerende møde 14-15. september Pensionistkursus Svendborg 25-27. oktober. Stormøde i Nyborg d. 9. november.
30
Pensionistkurset blev som sædvanligt holdt på Hotel Svendborg, hvor alle følte sig velkomne
E
ndelig begynder corona-restriktionerne at lette, og det fik stor betydning for Pensionistkurset, som blev afholdt den 25-27. maj på Hotel Svendborg. Mange er vaccinerede og alle havde deres coronapas med, så kurset kunne afvikles under – næsten – normale forhold, fortæller formand for Pensionistsektionen, Ingelise Klavsen. - Vi havde fuldt hus på kurset, og alle kom glade over endelig at kunne være sammen. Alle havde husket coronapasset, og da vi havde vist det ved ankomst fik vi udleveret en lille seddel med datoerne på. Så kunne vi lægge dem på bordet når vi sad i restauranten, og behøvede ikke hele tiden at rende rundt med passet. Det var dejligt igen at kunne gå i restauranten og spise, og i det hele taget opføre os som vi plejer, blot vi huskede at iføre os mundbind når vi færdedes rundt på hotellet, fortæller hun.
er en stor lettelse for de efterladte at kunne støtte sig til. Livstestamente, fremtidstestamente, organtestamente og selvfølgelig også et almindeligt testamente. De oplysninger gav en del noget at tænke over.
Nyttig viden om testamenter Efter velkomst og praktiske oplysninger havde kursisterne besøg af Lone Kazmarek, socialrådgiver i forbundet. Hun kom med en masse oplysninger om hvad der sker, når man går på pension, og fortalte om de forskellige muligheder for testamente, som ofte
Onsdag eftermiddag var hele holdet på bustur i det sydvestfynske område. Desværre druknede turen i regn, så det blev ikke helt den fornøjelse, deltagerne havde håbet på. Efter hjemkomsten og en lille pause mødtes man igen til middag og socialt samvær.
Første dag sluttede med de obligatoriske gule ærter og kammeratligt samvær. Veloplagt Carsten Hansen fortalte - På andendagen havde vi besøg af tidligere folketingsmedlem og minister, Carsten Hansen, der meget veloplagt fortalte om arbejdet på borgen og i det politiske bagland, samt om hvor vigtigt det er at man kan det politiske håndværk, så tingene ikke ender i et roderi. Da Carsten Hansen var kørt hjem, fortalte jeg selv om arbejdet i DJ Pensionisternes sektion, hvor vi har til formål at pleje vores politiske, økonomiske og sociale interesser, beretter Ingelise Klavsen.
nr. 3 | 2021 – Jernbane Tidende
Besøg fra Forbundet Inden deltagerne torsdag formiddag kunne pakke sammen og tage hjem efter et godt kursus, kom næstformand i DJ, Preben Steenholt Pedersen på besøg på pensionistkurset. Han fortalte levende om sine tanker om arbejdet i Forbundet og om arbejdsmarkedets fremtid. Det var meget interessant og levende, fortæller Ingelise Klavsen.
Forhenværende Folketingsmedlem Carsten Hansen (S), fortalte veloplagt om sin tid på Borgen.
Efter frokost kørte bussen atter mod Odense, og det var en flok tilfredse kursister der drog hjemad.
Resultatopgørelse 01. 01. 2020 - 31. 12. 2020
Budgetforslag for 2022
INDTÆGTER:
Budget i tusind
2020
Kontingenter
840
863.580,00
1
0
Renter m m Obligations renter
0
17.837,50
Diverse
0
0
841
881.417,50
Indtægter i alt
INDTÆGTER Kontingent Renter bankkonti Renter obligationer Indtægter i alt
2022 - Forslag
2021 - Budget
816
816
0
1
10
10
826
827
UDGIFTER UDGIFTER: Blad Sektionsmøde
Budget i tusind
2020
Kontingent til Faglige seniorer Renter
57
49.875
142
92.386,84
Blad Sektionsmødet
16,5 4 58
48
133
155
259,5
247
Medlemsmøde og pens.kurs
237
57.522,65
Øvrige møder+best+seminar
179
144.853,48
Medlemsmøde og pens. kursus
Administration
83
117.564,68
Øvrige møder
178
199
Tilskud
43
39.300,00
Administration
132
85
26.618,00
Tilskud
57
43
Gaver
16
21
Gaver Renter Udgifter i alt
Resultat
15 2
996,72
758
529.117,37
83
352.300,13
1
1
Udgifter i alt
855
799
Underskud som dækkes af formuen
-29
Diverse
Resultat AKTIVER Checkkonto Højrentekonto Kasse Obligationer Balance
0
+28
+0
+28
PASSIVER 44.772,82 1.579.210,20 82
Kapitalkonto 1/1 19 Resultat Obl +/-
2.059.109,89
Resultat overskud/underskud
352.300,13 -354,50
774.147,50
-12.843,00
2.398.212,52
2.398.212,52
Gundet en beklagelig fejl, var der desværre sket en forrykkelse i regnskabet bragt i JT nr.1 derfor bringer vi her det korrekte regnskab.
31
Jernbane Tidende – nr. 3 | 2021
Det sker Fredericia
Torsdag den 9. september: Udflugt. Torsdag den 23.september: Underholdning Torsdag den 7. oktober: Foredrag. Der tages forbehold for evt. aflysning på grund af Corona.
Onsdag den 29. september: Foredrag med Per Faverskov Fredag den 8. oktober: Bingo med kontante præmier. Til alle møder serveres der kaffe m. hjemmebag, pris kun 20,- kroner. Der kan også købes øl og vand til rimelige priser.
Korsør
Torsdag den 9.september kl. 14.00: Generalforsamling. Torsdag den 23.september: Udflugt til Nyvang Torsdag den 7.oktober kl. 14.00: Bankospil. Torsdag den 28. oktober kl. 17.00: 40 års jubilæumsfest ”Under Hatten”.
Ret til ændringer forbeholdes.
Horsens.
Farvel og tak til Orla Pedersen i Fredericia Lokalafdelingen i Fredericia holdt generalforsamling den 16. juni. Og det var et tilløbsstykke med 55 deltagere. Alle havde en hyggelig eftermiddag, og der blev sagt pænt farvel og tak til Orla Pedersen, som nu for 20. gang havde fremlagt regnskabet for lokalafdelingen.
Helsingør
Fredag den 13. august: Vi starter den ny sæson med en hyggedag Onsdag den 25. august: Vi holder fælles frokost kl. 13.00 med smørrebrød Fredag den 10. september: Holder vi bingo med kontante præmier. Vi spiller 7 spil hvis vi er over 20 deltagere, 6 spil hvis vi er færre. Bingoplader koster 60,- kr. Det er tilladt at tage gæster med til vores bingo. 32
Torsdag den 2. september kl. 9. 30: Generalforsamling. Vi mødes i HB´s klubhus og afholder de manglende generalforsamlinger. Der er på nuværende tidspunkt ikke noget ekstraordinært på dagsordenen, men hele bestyrelsen er på valg og Kurt Mortensen ønsker ikke at genopstille. Af hensyn til smørrebrødsbestilling er tilmelding nødvendig. Torsdag den 7. oktober kl. 9.30: Ordinært møde. Torsdag den 21. oktober kl. 14.00: Hyggeeftermiddag. Vi mødes i HB`s klubhus til kaffe og bankospil. Anni har lovet at støbe boller til dagen og mon ikke der traditionen tro, dukker en æblekage op. Indgangsbilletten er en gave til bankospillet. 2021 er kontingent fri. I håb om, at I har det godt og stadig vil bakke op om klubben. Med venlig hilsen Pbv. Lena Ulriksen. Tif. 2266 9050. Mail: lenalu53@gmail.com Ove Laursen. Tlf. 2013 7107. Mail: ( ny mail adr. ) ovelaursen@stofanet.dk
Alle medlemmer vil modtage vores program pr. post inden opstart, så har du fået ny adresse vil vi gerne snarest have besked. Med ønske om en god sommer til alle medlemmer og deres familier.
København
Torsdag den 26. august kl. 10.30: Besøg på Vestre Kirkegård med rundviser Stine Helweg. Mødested Vestre Kirkegårds Alle 15, efterfølgende frokost i Restaurant Klubben (Tove Ditlevsens Mindehave). Sidste tilmelding 12. august. Pris: Kr. 150,Onsdag den 15. september kl. 11.00: Frederiksberg Hallerne, Jens Jessens Vej 20, 2000 Frederiksberg. Generalforsamling. Indlæg fra Faglige Seniorer kl. 11:45 til 12:15. Spisning kl. 12:30, forloren hare med det hele, incl.2 glas vin, kaffe og kage. Sidste tilmelding 1. september. Pris: Kr. 175,Der gøres opmærksom på, at det på generalforsamlingen, kun er medlemmer af Københavns Afdeling, der har stemmeret, og forslag der ønskes vedtaget på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest onsdag den 1. september.
nr. 3 | 2021 – Jernbane Tidende
Onsdag den 13. oktober kl. 11.00: Frederiksberg Hallerne, Jens Jessens Vej 20, 2000 Frederiksberg. Musikarrangement. Ivan Liljebæk fortæller/spiller musikken fra Radio Mercur. Sidste tilmelding 27. september. Pris: Kr. 225.Beløb bedes indbetalt på bankkonto: 5379 0000610291. Tilmelding til Elinor på telefon 44 94 96 15 eller Birgit Aanæs: birgit.aanaes@ djtr.dk eller telefon 27 34 23 28
Lolland-Falster
Ingen arrangementer oplyst
Nordvestsjælland
Tirsdag den 14. september kl. 09.00: Udflugt til Næstved Automobilmuseum, oplev Danmark i 50’erne, med efterfølgende frokost (Ikke buffet) i Restaurant De hvide svaner i Karrebæksminde. Tirsdag den 12. oktober kl. 12.30: Banko, Mårsø Områdecenter Gl. Tuse Næs Vej 15A, 4300 Holbæk
Nyborg
Tirsdag den 24. august kl. 14.00: Generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtægterne. Klubben er vært ved en kop kaffe og et stykke kage. Tirsdag den 7. september kl. 14.00: Banko. Præmier gavekort. Husk tilmelding og betaling, som er bindende til løvfaldsfest. Tirsdag den 21. september kl. 14.00: Banko præmier gavekort. Tirsdag den 5. oktober kl. 12.00: På Bastionen. Løvfaldsfest. 3 stk. smørrebrød. Pris 90,00 kr. Drikkevarer for egen regning. (Efter spisning et lille spil banko.) I pausen er der kaffe med tilhørende småkager. Tirsdag den 19. oktober kl. 14.00: Banko præmier gavekort. NB. Ret til ændringer i programmet forbeholdes!
MINDEORD FRA NYBORG AFDELING Det var en trist meddelelse jeg fik over telefonen, at vores kasserer Anna Nielsen var afgået ved døden ramt af en hjerneblødning. Anna spredte glæde hver gang vi mødtes i klubben, hun nød vores sammenkomster og hyggede sig når snakken gik højt. Hun sagde flere gange: ”hvor er det dejligt at høre, hvordan snakken går, det glæder mig meget”, og hun havde altid en kvik bemærkning til os. Hun vil blive savnet. Vores tanker går til Bendt og familien. Æret være Annas minde. På foreningens vegne Karin Petersen
Næstved
Vi i Næstved har besluttet at vi først mødes igen fredag den 17. september 2021, hvor vi forhåbentlig alle er vaccineret, og kan mødes med god samvittighed. Der vil blive sendt information direkte til alle vores medlemmer.
Odense
Mandag den 27. september kl. 11.00: Generalforsamling. Foreningen er vært ved 1 øl/vand og 4 stk. smørrebrød. Tilmelding nødvendig. Bindende tilmelding senest d. 13. september 2021 til Torben Konradsen, 20448548, myhring@webspeed.dk. Mandag den 11. oktober kl. 13.30: Banko, kaffe og lotteri. Gæstebetaling 25,Mandag den 25. oktober kl. 13.00: FÆLLESSPISNING. Gule ærter eller andet incl. 2 øl/vand. Pris 150,00, indbetales til 5388 0000604598 Mobil Pay 26843696. Tilmelding senest den 11. oktober til Torben Konradsen 20448548, myhring@webspeed.dk.
Ringsted
Mandag den 13. september kl. 14.00: Generalforsamling på Danhostel, Sct Bendtsgade 18, Ringsted. Tilmelding til Tove senest torsdag 9 september tlf. 60130649 eller mail tip@postkasse.com. Onsdag den 22. september: Udflugt. Reserver denne dag. Alle får personlig invitation.
Struer
Ingen arrangementer oplyst
Aalborg
Tirsdag den 17. august: Udflugt. Afgang Lindholm station, Nørresundby kl. 10,00 og Rømersvej, Aalborg kl.10.15 Vi starter mod Randers. Vi spiser på Auning Kro, Mad og en genstand er bestilt. Derfra til Gl. Estrup Herregårds Museum hvor to guider viser os rundt i hovedbygningen. Forventet hjemkomst ca. kl. 18.00. Pris Kr. 350.- pr. person, inklusive bus, kaffe med brød og middag med en øl/ vand/vin! Tilmelding med navn(e) og påstigningssted senest mandag 2. august, til 40 75 84 76 eller 98 52 38 71 Tirsdag den 7. september kl. 13.30.: I Vesterkærets Kirkecenter. Generalforsamling. Stedfortræder for den aflyste generalforsamling d.16/03 med samme dagsorden ifølge vedtægterne. Foreningen er vært ved kaffe og brød. Tirsdag den 21. september kl. 13.30: I VKC. Anna Helene Jensen fortæller om hendes ”pilgrimstur” med barnevogn fra Skagen til Kruså. Vi har kaffen klar medtag selv brød!
Vendsyssel.
Ingen arrangementer oplyst
33
Jernbane Tidende – nr. 3 | 2021
Velbesøgt møde i Tjæreborg Tirsdag den 15. juni holdt DSB Pensionist Sektionen lukket møde for medlemmer bosiddende i Esbjerg området. Mødet blev afholdt på Blichers Kro i Tjæreborg.
I
mødet deltog der 42 medlemmer, og formanden for aktivitetsudvalget Johnny Petersen bød på sektionens vegne velkommen og gennemgik herefter dagens program. Herefter fik formanden for DSB Pensionist Sektionen Ingelise Klavsen ordet for at holde et indlæg, hvor hun blandt andet sagde: - Vi tabte jo desværre frikortsagen i Højesteret. For jer, der stadig har frikort, er det meget vigtigt at I får søgt om forlængelse af frikort inden for de gældende frister, ellers taber I retten til frikort for evigt. Ingelise kom også ind på det kommende sektionsmøde, som afholdes i Fredericia den 11.august. Formanden udtrykte stor glæde over at det endeligt er muligt at afholde et sektionsmøde under “normale” forhold, og opfordrede til at man tilmeldte sig til sektionsmødet på de fremlagte lister.
ne også stemte nej, men på grund af sammenkædningsregler blev overenskomsten vedtaget. Overenskomsten giver små stigninger i vores pensioner.
Formanden kom også ind på den netop afsluttede overenskomst, hvor Dansk Jernbane Forbunds hovedbestyrelse anbefalede et nej, og hvor medlemmer-
Bestyrelsen for DSB Pensionist Sektionen vil gerne takke de fremmødte medlemmer for nogle hyggelige timer sammen, og ser frem til at der afholdes
Husk at tilmelde dig til Sektionsmødet
Efter en dejlig frokost fik Stig Ulrichsen ordet for at holde et spændende foredrag om Anker Jørgensen.
N
u er det ved at være sidste chance, hvis du skal spise med ved Sektionsmødet d. 11. august. Alle der ønsker at deltage i det lette traktement, der serveres i forbindelse med Sektionsmødet, skal tilmelde sig seneste d. 29.7 til følgende mailadresse: lenalu53djtr.dk Du skal skrive dit navn, adresse og medlemsnummer samt antal, der ønsker at deltage i frokosten, som serveres fra kl. 11.45.
lukket møde for medlemmer bosiddende i Næstved-området den 7.september. (indbydelse til dette møde vil blive udsendt senere). Med venlig hilsen. Johnny Petersen, sektionsbestyrelsen.
Dit medlemsnummer finder du på dit medlemskort for 2019 eller på bagsiden af Jernbane Tidende over dit navn. Har du Pluskort, på din smartphone, finder du medlemsnummeret der. Sektionsmødet holdes den 11. august kl. 12.45 i MESSE C, Vestre Ringvej 101, Fredericia. Der afgår busser fra Fredericia banegård, udgang Vest mellem 10.45 og 11.15. Efter Sektionsmødet afgår bus til banegården kl. 15.15. Hilsen Sektionsbestyrelsen.
34
nr. 3 | 2021 – Jernbane Tidende
Anekdoten
Klager over DSB er ikke nyt
N
iels Christian Devantier arbejdede tidligere på Nakskov Station. Under en oprydning på stationen fandt han dette klagebrev fra en ganske arrig og ordrig herre, som klager til Roskilde Station over sit forsvundne skab. Der bliver ordentlig lagt i kakkelovnen til de stakkels banearbejdere, som tilsyneladende har ”forlagt” hans forsendelse. Brevet er skrevet i 1942 – altså under besættelsen – og allerede dengang var det på mode at skælde ud på Statsbanerne. - Jeg ved ikke om historien er rundsendt af Roskilde til stationer i Danmark for at finde skabet, og brevet på den
måde er endt i Nakskov. Men det er jo en ganske sjov historie. Bare synd, at vi ikke ved om skabet nogensinde dukkede op, eller om Statsbanerne blev nødt til at udbetale erstatning til den iltre herre, siger Niels Kristian Devantier. Her på Pensionistsektionens sider synes vi også, at det er en rigtig god historie, så vi kvitterer med en flaske rødvin for ulejligheden. Har du også en god anekdote, så tøv ikke med at sende den til redaktør Gunnar Lomborg på: gun@aegir.dk
Så kunne vi endelig samles
V
i har nu i godt 15 mdr. været afskåret fra alt samvær, grundet en epidemi som ingen troede mulig, og det satte i den grad en frygt i os alle og med god grund.
Men nu! NU ser det ud til at vi igen kan få en normal hverdag. Vi er alle begyndt på vores gøren og laden uden for vores hjem, og glæder os over at vi igen kan samles i større forsamlinger. Corona har ikke skubbet på vores trang til fællesskab, så Mårsø Områdecenter i Holbæk, blev d. 08.06.2021, fyldt med glade pensionister, DJ Nordvestsjællands bestyrelse ville sige god sommer til alle medlemmer. Frokosten var bestilt hos Ragnhild’s i Kvanløse, helt fantastisk og der var rigeligt.
Efter formandens beretning om, hvad der var bedrevet under nedlukningen, fortsatte vi med kaffe og masser af snak. Vi i bestyrelsen vil gerne sige tak til alle for en dejlig dag, og fordi I loyalt har støttet op om os. Hilsen Bestyrelsen, Dj Pensionister Nordvestsjælland. 35
Jernbane Tidende – nr. 3 | 2021
Billetten fortæller historie (5) På landets veteranbaner dukker der altid pudsige gamle ting og sager op, når man renoverer personvogne. Også pengesedler, briller og især billetter … Af Jan Forslund
P
å Limfjordsbanen i Aalborg, som er en veteranbane under Dansk Jernbane Klub, skulle man sidste år renovere personvognen OMB B4 fra den for længst nedlagte jernbane mellem Odense-Brenderup-Middelfart-Bogense. Ødelagt linoleum ved gulvet skulle udskiftes, og listerne omkring gulv og vinduer måtte derfor skrues af. Her skjulte sig en større samling på ca. 100 gamle billetter, hvoraf mange var gået i opløsning på grund af ælde og fugt. Heldigvis kunne en del billetter tydes efter nænsom tørring. Billetterne var tilsyneladende proppet ned mellem vindue og inderbeklædning i kupeen, der for øvrigt var en togførerkupe. Billetterne kan derfor næsten kun være ”gemt eller glemt” af togføreren. Klippet lige efter bogen På de noget utydeligt prægede datostempler på nogle af billetterne, kunne veteranbanefolkene fastslå årstallene til omkring 1944-46, ligesom billetternes stedbestemmelse for det meste kunne stedfæstes til Fyn. Det man også bemærkede, var togpersonalets nøjagtighed med at klippe billetterne ”lige efter bogen”. Tangen skal gerne ramme den skrå linje på billettens forside. Ved dobbeltbilletter var der ved den skrå linje til venstre tilføjet et H (henrejse) og i højre side et T (tilbagerejse).
Danmark har et tætmasket net af veteranbaner og jernbanemuseer, heraf mange private foreninger og klubber, hvor arbejdet altid foregår på frivillig og ulønnet basis. Mange hundrede jernbanevogne og lokomotiver fra banernes ungdom og mere modne alder er her bevaret som en uerstattelig kulturarv. Langt det meste jernbanemateriel er renoveret og godkendt til kørsel, mens et mindre antal enheder endnu står opmagasinet i vognhaller og remiser. Kører du i tog forbi Marslev på Fyn, kan mod nord se flere meget store vognhaller opført af Dansk Jernbane Klub og Danmarks Jernbanemuseum i Odense. Når man opmagasinerer de gamle vogne, skal det ske i et tørt og beskyttet miljø med mulighed for opvarmning. Derved undgås, at træ og metal forvitrer eller ruster, men også at hærværk er så godt som umuliggjort. Gamle mønter og briller Og hvad finder man så i gamle vogne? Billetter er almindelige at finde, men sjældent i så stort et antal som her. Ellers finder man mange ældre mønter, aviser og køreplaner, gamle blyanter, frimærker, breve, briller, handsker m.m. Det hænder også, at der dukker ældre sjældne pengesedler op. Meget gemmes som et art trofæ om ”hvad vognen gemte” …