Jernbane Tidende 2 - 2019

Fortællinger om togstewardessernes strejke i 1992 Side 10 – 15

DSB i DI: Horup gør status Side 18 – 19

Pension til debat Side 22 – 25

Dansk Jernbaneforbunds medlemsblad — 2/2019

JERNBANE TIDENDE

Brian Borg, tidligere lokomotivfører fra Egå Brian er i dag er ramt af PTSD. Du kan møde Brian Borg i dette nummer af Jernbane Tidende , der sætter fokus på PTSD på side 3-9

1

Jernbane Tidende – nr. 2 | 2019

4

Tema: PTSD

10

“Nu kender vi hinanden”

17

Ulighed i Danmark

18

DSB I Dansk Industri - Hvor der er vilje, er der vej?

20

Fremtidens tog kan erstatte flytrafik

22

Folketingsvalg 2019 - debatguide: Pension til debat

24

Kender du din pensionsalder?

27

Arbejdsskade barometer

30

Pensionistsektionen

36

Køreplanen på museum

Jernbane Tidende 121. årgang Udgives af Dansk Jernbaneforbund Ansvarshavende redaktør: Henrik Horup E-mail: dj@djf.dk Redaktion og ekspedition: Simon Bauer Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00 Design: Jarl Axel Studio Tryk: Rosendahls a/s ISSN 0902-9710 (Papir) ISSN 2245-8166 (Online) Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmærksom på det.

Næste deadline: 20. maj 2019 2

S. 10

S. 4 Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00 E-mail: dj@djf.dk Hjemmeside: www.djf.dk Forbundsformand: Henrik Horup Forbundsnæstformand: Preben S. Pedersen Forbundshovedkasserer: Kirsten Andersen Faglige sekretærer: Jan R. Christensen Per Helge Christensen Carsten M. Olesen

S. 20 Faglig konsulent: Claus Møller Frederiksen Socialrådgiver: Lone Kaczmarek Arbejdsskader: Mikael Kristensen Åbningstider: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 9-15 DJ Ferie Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 10 Åbningstider: Mandag-fredag: kl. 10-12

Forsidebillede: Simon Bauer

nr. 2 | 2019 – Jernbane Tidende

LEDER

PTSD: Nu vil vi se handling

Brians kamp er vores alles kamp!

I

dette nummer af Jernbane

Tidende kan du møde Brian Borg – lokomotivfører fra Egå ved Aarhus. Brian lider af kronisk PTSD. Efter at have over- og gennemlevet alt for mange ulykker på banen, sagde hans krop og hans hoved stop. Der var simpelthen ikke plads til mere.

Brian har siden måtte kæmpe mod systemet. Alle erkender, at Brian er blevet syg af sit arbejde, men arbejdsskadelovgivningen kan ikke i udgangspunktet hjælpe Brian Borg.

”

Men kom nu, Christiansborg. Lad os nu få handling bag de flotte ord. Der må være råd til, at mennesker som f.eks. Brian Borg kan få en ordentlig behandling ellers hører alt rimelighed op.

Vi kan i virkeligheden ikke være andet bekendt. ”

Begrundelsen er, at lovgivning kræver, at man skal blive syg – få konkrete symptomer på PTSD - senest 6 måneder efter en alvorlig hændelse eller ulykke. Ellers kan en psykisk belastningsskade som PTSD ikke anerkendes. Hvis læsset først vælter for dig mere end 6 måneder efter en ulykke – ja, så er du prisgivet.

Brian er ikke alene. Det er desværre langt fra sjældent, at vi på forbundet tager hul på en ny sag, hvor et medlem er knækket, men ikke kan få sin lidelse anerkendt som arbejdsskade – alene fordi lovgivning er så firkantet skruet sammen. Vi kan stille med en hær af læger og psykiatere, der alle - uden tøven - erklærer, at her er et menneske, som jobbet har revet midt over. Men intet hjælper. Arbejdsskadelovgivningen sætter al fornuft og al rimelighed ud af kraft.

Politikerne er faktisk enige – både de blå og de røde: Der er et hul i loven. Et hul som alle gerne vil lappe. Problemet er selvfølgelig, at lappen ikke er gratis.

Men kom nu, Christiansborg. Lad os nu få handling bag de flotte ord. Der må være råd til, at mennesker som f.eks. Brian Borg kan få en ordentlig behandling ellers hører alt rimelighed op. Vi kan i virkeligheden ikke være andet bekendt. Dansk Jernbaneforbund vil under alle omstændigheder fastholde presset til vi har fået en mere rimelig lovgivning.

P.S. Brian Borg fik faktisk i starten af marts medhold i sin ankesag.

Ankestyrelsen har anerkendt, at Brian Borg lider af en ”uspecificeret belastningsreaktion”. Hvorvidt han dermed er berettiget til erstatning, vides ikke endnu – det skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring nu vurdere. Stort tillykke til Brian. Herfra fortsætter vi dog ufortrødent kampen for en bedre lovgivning.

3

Jernbane Tidende – nr. 2 | 2019

Brian Borgs kamp Tekst og foto: Simon Bauer

B

rian Borg har inviteret på frokost i hans hyggelige køkken. Der mangler ikke noget. Lækkerier er hentet hos slagteren og på køkkendisken venter sågar fastelavnsboller fra bageren. Man fornemmer hurtigt, at Brian er et rart menneske. Sådan én som de fleste mennesker umiddelbart kan lide. Men man fornemmer også, at Brian nok ikke er helt OK. Han bærer rundt på en uhyggelig tung bagage fra hans tid som lokomotivfører i DSB. Brian Borg er i dag 54 år gammel. Han har kørt tog i næsten halvdelen af sit liv. 26 år i DSB blev det til for den oprindeligt uddannede elektriker.

Brian har oplevet alt for meget på de 26 år: I 1994 var Brian lokomotivfører på regionaltoget i Mundelstrupulykken – han havde kun kørt tog i ét år dengang i 1994, hvor Mundelstrupulykken skete. Brian har siden påkørt en lastbil, overlevet en eksplosion på depotet, påkørt en hest, strejfet en cyklist og haft en række voldsomme nærved påkørsler. Da et signal pludselig – ved en fejl – melder stop ved Høje Taastrup i 2017, må Brian også melde stop. De mange ulykker i fortiden sparker benene væk under ham.

Han har ikke kunne køre tog siden.

- Op til julen afslutter jeg psykologbehandling og der erkender jeg, at jeg kommer ikke tilbage, fortæller Brian Borg. Brian får diagnosen kronisk PTSD. Kampen mod systemet Men Brian har ikke bare måtte kæmpe med fortidens ulykker. Også arbejdsskadesystemet blev en modstander i Brians liv. En firkantet regel betyder, at man ikke kan få anerkendt PTSD som arbejdsskade, hvis man får sympto-

4

mer mere end 6 måneder efter den ulykke, der udløser lidelsen, er sket.

Derfor kunne Brian i første omgang ikke få anerkendt sin PTSD som en arbejdsskade. Da vi besøger Brian er sagen anket til ankestyrelsen og Brian går og afventer kendelsen.

Men Brian Borg har ikke kun kæmpet sin egen sag. Brian har også forsøgt, at åbne omverdenens øjne for problemstillingen: - Det begyndte egentligt med, at TV2 Øst havde fokus på soldater med PTSD. Og jeg vil ikke tage noget fra soldaterne. Men jeg skrev til TV2 Østjylland: Lokomotivfører kan også få PTSD. Den historie ville redaktøren gerne høre. Brian Borg sagde ja efter lidt betænkningstid: - Jeg har gået meget med det selv. Men jeg synes, at der manglede en lidt bredere forståelse. Journalisten havde skrevet mange historier om personpåkørsler, men havde aldrig skænket lokomotivføreren en tanke, fortæller Brian.

TV2 Øst laver et længere indslag med Brian Borg. En opfølgende artikel i efteråret 18 kaster også politisk interesse af sig. Brian Borg og 3 andre PTSD ramte togmedarbejdere mødes i januar med Britt Bager (V). Britt Bager lover, at gå videre med sagen og blandt andet bringe spørgsmålet op i forbindelse med en kommende revidering af arbejdsskadeloven.

Men Brians kamp handler ikke kun om at ændre paragraffer. Brian kæmper grundlæggende for et mere menneskeligt system: - Den behandling man får af systemet.

Den sætter sig lige nøjagtigt i brystet. Jeg vil gerne have

nr. 2 | 2019 – Jernbane Tidende

Brian Borg har kørt tog i næsten halvdelen af hans liv. Men en række voldsomme ulykker betyder, at Brian desværre ikke kommer på skinner igen.

en erstatningen – men det er ikke pengene, der betyder noget. Det er anerkendelsen, man savner.

Brians kamp fortsætter Brian Borg kæmper videre. Kæmper for at få sit liv tilbage.

Livet som ægtemand, som far og som bedstefar. Oveni kæmper Brian også for et mere menneskeligt system. Men det er den første kamp, der er den vigtigste. Og kræfterne skal prioriteres. Derfor vil Brian ikke love, at han fortsat stiller op i forreste række og lægger pres på politikerne.

Men virkeligheden er nok også, at Brian allerede har gjort rigeligt for de kollegaer, som han er i båd med.

UPDATE

Privatfoto

Efter interviewet med Brian Borg har ankestyrelsen afgjort, at Brians sag skal anerkendes som en arbejdsskade. Hvorvidt Brian er berettiget til erstatning skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgøre. Selvom Brian således vandt over i systemet i sidste ende, er det fortsat Dansk Jernbaneforbunds klare ambition, at få ændret lovgivningen, så det ikke kræver en årelang kamp for den enkelte, at få anerkendt PTSD som arbejdsskade.

Se også lederen side 2

5

Jernbane Tidende – nr. 2 | 2019

PTSD: Nu vil vi se handling

Posttraumatisk stresslidelse, eller PTSD (Posttraumatic Stress Disorder), er en psykisk lidelse, som kan optræde efter livstruende hændelser. Det kan f.eks. være alvorlige ulykker, overfald, krigshandlinger eller et røveri, der udløser lidelsen.

Poul Videbech, professor i psykiatri, ledende overlæge – citeret i uddrag fra netdoktor.dk

P

TSD har været beskrevet langt tilbage i tiden -

helt tilbage fra den amerikanske borgerkrig, hvor PTSD var kendt som Da Costas syndrom. Under Første Verdenskrig kaldtes lidelsen granatchok. I Danmark er vi først og fremmest blevet bekendt med PTSD hos personer, som har siddet i tyske KZ lejre under krigen (KZ-syndrom) og fra hjemvendte soldater. Der kommer dog stadig mere fokus på PTSD blandt ”civile” - f.eks. politifolk, fængselsbetjente, lokomotiv- og togpersonale.

Hvor almindeligt er PTSD? Undersøgelser har vist, at op mod en tredjedel af soldater, som har været i kamp, fortsat har symptomer på PTSD seks år efter krigshandlingerne. Blandt brandmænd, politifolk, og redningsfolk ved man, at omkring otte til ti procent til enhver tid er plaget af symptomer på PTSD. Man regner med, at omkring fem procent af alle mænd og 10 procent af kvinder vil opleve PTSD i løbet af livet. Det

6

er dog langt færre end de, som har haft mindst en traumatisk hændelse i livet. Altså kan man sagtens opleve en traumatisk hændelse, uden at man får PTSD. Jo mere livstruende den traumatiske hændelse er og jo mere udmattet man er, når traumet kommer, jo større er faren dog for at udvikle PTSD. Behandling af PTSD PTSD kan let blive overset. De ramte søger nemlig først og fremmest behandling for symptomerne: søvnproblemer, angst eller depression og de fortæller sjældent spontant om smertefulde oplevelser.

nr. 2 | 2019 – Jernbane Tidende

SYMPTOMERNE VED PTSD KAN GROFT DELES I FEM GRUPPER:

2.

1.

Personlighedsforandring, måske mindsket interesse for ting, som man tidligere var engageret i, og mindsket evne til at føle kærlighed og nærhed til andre mennesker.

Mindsket interesse for egen person og ofte ligegyldighed. Dette kan dog også skyldes at man har fået en depression oveni.

Koncentrationsvanskeligheder og hukommelsesproblemer.

4.

Stærk trang til at undgå situationer, som minder om traumet, f.eks. film, TVprogrammer og årsdage for traumet.

3.

Generel øget vagtsomhed.

Den mindste uventede lyd, får én til at fare sammen.

5.

Genoplevelse af den katastrofale hændelse i form af mareridt og påtrængende minder, såkaldte flash backs. Genoplevelsen præges af angst, søvnløshed og stærke muskelspændinger.

7

Jernbane Tidende – nr. 2 | 2019

LYNINTERVIEW: Hvad siger politikerne på Borgen?

Jernbane Tidende har bedt én politiker fra rød og én politiker fra blå blok forholde sig til problemerne med PTSD: Bjarne Laustsen (S), der er næstformand for Beskæftigelsesudvalget og Britt Bager (V), der er politisk ordfører for Venstre. Både Bjarne og Britt har tidligere markeret sig som stærke fortalere for en bedre lovgivning. De er heller ikke blege for at love, at de begge vil arbejde for forbedringer:

BJARNE LAUSTSEN (S)

2) Hvilke initiativer vil du / socialdemokraterne tage på området?

– Vi vil fortsat arbejde for, at den såkaldte seksmånedersregel ændres til også at omfatte civile PTSD-ramte og i det hele taget følger resultaterne af de tidligere ændringer op. Det arbejde hænger sammen med, at Beskæftigelsesministeriet er for tiden igang med overvejelser omkring revision af arbejdsskadeloven, så det er vigtigt, at Folketingets medlemmer og især beskæftigelsesudvalget overvejer de enkelte relevante aspekter i disse sammenhænge, således vi sikrer at revideringerne af loven kommer til at omfatte alle de nødvendige elementer.

1. Er lovgivningen på området for nuværende fair og rimelig - hvorfor?

– Vi skal hen mod en situation, hvor alle PTSD-ramte behandles efter klare og ens regler med størst mulig hensyn til det individuelle sygdomsbillede. Uanset hvad, vil oplevelsen af, hvad der er fair, være afhængig af, om ens symptomer bliver anerkendt som PTSD eller ej.

8

3) Der har været talt om, at ”veteranloven” også skulle gælde andre faggrupper – som f.eks. lokomotiv- og togpersonale, politibetjente, fængselsbetjente m.fl. Er det en farbar vej?

- Det er afgørende, at vores udvidede kendskab til PTSD giver anledning til at udvide arbejdsskadebegrebet til andre grupper end Forsvarets personel. Indlysende vil fx lokomotiv- og togførere have stor risiko for at udvikle PTSD enten på kort eller lang sigt, og debør behandles lige i lovmæssig forstand. Vi går ind for et godt og samlet arbejdsskadesystem hvor alle erhvervs- og arbejdsgrupper bliver behandlet ens, særlove er sjældent den bedste løsning, men kan være nødvendig for at være løftestang på andre områder.

nr. 2 | 2019 – Jernbane Tidende

BRITT BAGER (V)

1. Er lovgivningen på området for nuværende fair og rimelig - hvorfor?

- Nej, det er den ikke. Det kan ikke være rigtigt, at lovgivningen, som den ser ud i dag, står i vejen for, at de PTSD-ramte kan få anerkendt deres sygdom som en arbejdsskade.

Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at sikre, at ingen bliver syge af at gå på arbejde – hverken på krop eller sjæl. Og hvis det sker, så er det vigtigt at fællesskabet står klar til at gribe den enkelte, så den enkelte får den hjælp, der er brug for.

I mit møde med borgere fra forskellige brancher, som alle havde PTSD-diagnosen til fælles, fik jeg en oplevelse af, at systemet i nogle tilfælde fejler. Det har vi politisk et ansvar for at rette op på.

2. Hvilke initiativer vil du / Venstre tage på området?

- Hvis jeg bliver genvalgt, vil jeg sørge for, at de problemstillinger, som jeg har fået indsigt i - i mit møde med de PTSD-ramte borgere - bliver taget med i Beskæftigelsesministeriet, når arbejdsskadeområdet skal drøftes. Og det skal ske så hurtigt som muligt: • Den såkaldte 6 måneders regel skal fjernes • Der skal strammes op på sagsbehandlingen så de PTSD-ramte og andre syge ikke syltes i en uendelig lang sagsbehandlingstid med et utal af ankemuligheder • Og det skal være nemmere at få tilkendt en seniorførtidspension.

3. Der har været talt om, at ”veteranloven” også skulle gælde andre faggrupper – som f.eks. lokomotiv- og togpersonale, politibetjente,fængselsbetjente m.fl. Er det en farbar vej?

Jeg synes, det er vigtigt, at vi helt overordnet får lavet reglerne om. Jeg synes ikke, vi skal lave endnu en særlov.

En af de største udfordringer pt. er, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anvender kriterierne fra WHO i forbindelse med behandling af arbejdsskader, herunder sager vedr. PTSD. Og her opererer man med, at symptomerne på PTSD skal være synlige inden for 6 måneder efter påvirkningen. Heldigvis forventes det, at de kriterier bliver ændret i 2019.

Det arbejde vil jeg holde nøje med. En ændring af den vil have stor betydning for de sager og problemstillinger, jeg blev gjort bekendt med ved mødet med de danske PTSD-ramte.

9

Jernbane Tidende – nr. 2 | 2019

“Nu kender vi hinanden” – fortællinger om togstewardessernes strejke i 1992 Af Kirsten Astrup og Maria Bordorff

10

nr. 2 | 2019 – Jernbane Tidende

»25 togstewardesser i røde uniformer kravlede i aftes ned på banelegemet på spor 5 på Københavns Hovedbanegård. Et regionaltog til Korsør, der skulle være afgået 18.33, kom derfor først afsted 18.45 – og et Intercity tog til Fyn og Jylland blev 10 minutter forsinket. Få timer forinden havde stewardesserne i samtlige af DSB’s tog indstillet serveringen af både vådt og tørt.«

S

ådan kunne man læse i Berlingske Tidende den 29. februar 1992. Stewardesserne landet over havde nedlagt arbejdet i sympati med steward John Mortensen, der var blevet afskediget uden varsel. Årsagen var ifølge de aktionerende, at han havde båret en forkert slipsenål. Strejken – som varede 12 dage – fik derfor navnet “slipsenålen der fyrede”.

Mange ansatte ved jernbanen vil formentlig kende til historien om stewardesserne, som blokerede togtrafikken ved at stille sig på sporet. Andre har aldrig hørt om den.

For selvom det var en mediebegivenhed, er der stort set intet at finde om den på internettet i dag.

Helt tilfældigt dukkede dog et fotografi af stewardessernes aktion op, da vi var i færd med at lede efter historisk materiale til en filmkabaret om de danske jernbaner sidste år. Vi blev nysgerrige, for hvem var de modige, rødklædte

Billedkunstnerne Kirsten Astrup og Maria Bordorff fortæller i en serie på tre artikler om deres arbejde med filmkabareten Urolige hjerte. Den handler om de danske jernbaner som billede på et velfærdssamfund i forandring. Filmen bygger på interviews med nuværende og tidligere ansatte ved jernbanen samt et væld af arkivmateriale. Den blev vist som udstilling på Museet for Samtidskunst efteråret/vinteren 2018. Fra 28. September 2019 vil den igen være at se på Holstebro Kunstmuseum frem til januar 2020.

damer, som i højhælede sko og med små hatte og blafrende viskosetørklæder havde taget opstilling foran et tog på Københavns Hovedbanegård?

Ad virtuelle veje blev vi ledt ind i en dansk-svensk pendlergruppe på Facebook, hvor nogen havde delt fotografiet. «Åh, jeg husker det, som var det i går!» kommenterede en togfører ved navn Lisbeth Hvilsom. Igennem hende fik vi kontakt til en tidligere togstewardesse hos DSB Togservice, Maj-Britt Bidstrup.

Maj-Britt viste sig at være den helt rette at snakke med.

Hun fortalte med stor entusiasme om, hvordan strejken begyndte, og hvordan den hurtigt skabte en stærk følelse af sammenhold. Det havde stort set kun krævet et enkelt opkald rundt til de andre “desser” – som de hed – og så var kaffeserveringen i hele landet indstillet. Smart nok var der jo kommet telefoner i de nye IC3-tog, som hun humoristisk tilføjede det.

11

Jernbane Tidende – nr. 2 | 2019

12

nr. 2 | 2019 – Jernbane Tidende

13

Jernbane Tidende – nr. 2 | 2019

I virkeligheden var hele miseren om John Mortensen og hans påklædning blot dråben, der fik bægeret til at flyde over. For arbejdsmiljøet havde igennem længere tid været dårligt hos DSB Togservice (en privatejet virksomhed under DSB Kiosker og Restauranter som fra 1973-1997 forpagtede salget af mad og drikke i togene). Ledelsesstilen blev af stewardesserne betegnet som militant og gammeldags, og vilkårlige fyringer skabte utryghed blandt de ansatte. De ville have mere moderne forhold. John skulle genansættes, og der skulle laves en tryghedsaftale – og så var de i øvrigt trætte af at blive irettesat som en flok skolepiger.

Maj-Britt viste os et fotografi af stewardesserne, der går med roser i hånden ned ad Strøget i København. Det er taget den 5. Marts 1992. De er på vej til Arbejdsretten og smiler til folk, selvom strejken samme dag blev erklæret ulovlig ved et møde mellem Dansk Arbejdsgiverforening og LO. Det betød, at de risikerede bøder og ikke kunne få den tabte arbejdsfortjeneste dækket, fortalte Maj-Britt.

Alligevel holdt de hovedet højt, for det var, når de gik i samlet trop og sang, at der opstod en helt særlig følelse af solidaritet.

Og solidaritet var afgørende – ikke kun blandt stewardesserne selv. De gik ud med raslebøsser og sendte breve til andre fagforeninger for at bede om økonomisk støtte og moralsk opbakning i den tilspidsede konflikt med ledelsen hos DSB Togservice. Blandt andre kom stilladsarbejderne på banen, og bagerlauget mødte op med en stor, flot kage.

Daværende formand for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet udtalte i et interview med Det fri aktuelt, at de strejkende togstewardesser ikke var alene om at føle sig dårligt behandlet. Der var også problemer for andre ansatte i de firmaer, der har forpagtet DSB’s servicefunktioner. Problemet var, at de solgte sig selv for billigt til DSB og måtte føre en benhård personalepolitik. Stewardessernes sag var altså en fælles sag, og deres strejke en mindeværdig protest, der langt fra fortjener at gå i glemmekassen.

14

Den 10. marts 1992 skrev de i en pressemeddelelse, at de den følgende dag ville genoptage arbejdet. John Mortensen blev ikke genansat, men forhandlingerne var endt med et resultat, som gav løfter for fremtiden. I en artikel i Arbejderen fortæller stewardesse Tina Fredtoft om det vigtigste ved strejken: »Før i tiden vidste jeg dårligt nok, hvad de andre hed - men nu kender vi hinanden!« “Dessernes” nye sammenhold førte til, at de begyndte at lave S.J.A.K. Revyen; Stewardessernes Jernbane Amatør Kompagni. Den spillede en gang om året fra 1992 til 2003, og man læse meget mere om den i næste udgave af Jernbane Tidende.

nr. 2 | 2019 – Jernbane Tidende

OM KUNSTNERNE: Kirsten Astrup er blandt andet uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi og Statens Kunstakademi i Oslo. Maria Bordorff er uddannet fra Moderne Kultur og Kulturformidling fra Københavns Universitet. Sammen laver de filmkabareter - herunder også Troe og Agtsom (2017) der handler om postvæsenet. Aktuelt arbejder de på et nyt filmværk til Munchmuseet i Oslo.

15

Jernbane Tidende – nr. 2 | 2019

Der er noget galt i Danmark ...når uligheden stiger.

Stop uligheden. Styrk velfærden.

Det går godt for dansk økonomi, men det går ikke godt for alle danskere. Velfærden smuldrer.

Uligheden vokser. Det truer alt det, som har gjort Danmark til verdens bedste land: Velfærd, uddannelse og tryghed for alle. Vi skal i en anden retning. Danmark har brug for et ulighedsstop.

www.stopuligheden.dk 16

nr. 2 | 2019 – Jernbane Tidende

Ulighed i Danmark:

Stor forskel på rig og fattig Af: Mette Løvgren, FH

Den rigeste tiendedel sidder på halvdelen af den samlede formue i Danmark ifølge en ny opgørelse fra Fagbevægelsens Hovedorganisation. Tallet er bare ét ud af seks tal for ulighed. ”Tallene viser, at vi ikke er så lige, som vi gik og troede. I fagbevægelsen mener vi ikke, at politikerne skal sænke skatten mere for de rigeste men bruge pengene på fællesskabet”, siger FH-formand Lizette Risgaard.

U

ligheden i Danmark er større, end mange måske går rundt og tror.

Hos den fattigste tiendedel af Danmarks befolkning blinker det økonomiske underskud alarmerende rødt: Her har hver person i gennemsnit en samlet negativ formue på hele 350.000 kr..

Samtidig sidder den rigeste tiendedel på en formue på 5,5 mio. kr. person i gennemsnit. Det viser en ny opgørelse fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, baseret på tal fra Danmarks Statistik.

Det er bare ét ud af seks tal for uligheden i Danmark, som fagbevægelsenhar lanceret på www.stopuligheden.dk.

Lizette Risgaard, formand for FH, er bekymret over, at uligheden vokser i

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG

Danmark og bliver ved med at vokse.

Hun understreger, at formålet ikke er at jagte de rigeste men at påvirke de politiske prioriteringer.

Politikerne skal forpligte sig ”Vi ved, at når afstanden mellem toppen og bunden af samfundet bliver for stor, så svækker det tilliden, trygheden og solidariteten. Derfor foreslår vi i Fagbevægelsens Hovedorganisation ulighedstop. Politikerne må stoppe med at sænke skatten for de rigeste. De klarer sig fint! I stedet skal vi investere i bedre velfærd, mere uddannelse, et stærkere sikkerhedsnet og bedre arbejdsmiljø”, siger Lizette Risgaard.

Som et middel til at stoppe den stigende ulighed har Fagbevægelsens Hovedorganisation foreslået politikerne på Christiansborg at indføre et ulighedsstop og at nedsætte en ulighedskommission.

Afstanden mellem rige og fattige vokser i Danmark – og den har gjort det længe. Det kan også mærkes lokalt – tjek uligheden i din kommune på hjemmesiden www.stopuligheden.dk

”Vi ønsker, at politikerne forpligter sig på at stoppe uligheden. I en årrække har vi fx set, at den allermest velhavende del af befolkningen er blevet tilgodeset med skattelettelser. Det må stoppe nu. Vi skal investere i fællesskabet. Det er trods alt de fælles rammer, som skaber fundamentet for at øge velstanden”, siger FH-formanden.

Kilde: Fagbevægelsens Hovedorganisation på baggr. af Danmarks Statistik, 2019

Den fattigste tiendedel i Danmark har en samlet nettoformue (inkl. pension og gæld) pr person på minus 350.000 kr. Den rigeste tiendedel har en nettoformue pr person på 5.5 mio. kr.

Den rigeste tiendedel

5.500.000

Gennemsnit i landet

1.200.000

Den fattigste tiendedel

-350.000 17

Jernbane Tidende – nr. 2 | 2019

DSB I Dansk Industri

Hvor der er vilje, er der vej?

Konflikten med DSB om overgangen til Jernbaneoverenskomsten er allerede måneder inde i sit andet år. Her gør Henrik Horup status.

18

H

vor der er vilje, er der vej, siger en gammel

talemåde. Hvis dette kunne overføres til den aktuelle situation i DSB, kunne der måske findes en løsning gennem forhandling: Konstruktive forhandlinger i gensidig respekt.

Men netop begrebet ”respekt” har vist sig at være det helt overordnede problem. DSB ejer desværre ingen reel respekt for det faglige system: Al god forhandlingsskik er sat ude af kraft. Oveni har DSB den bevidste strategi, at Dansk Jernbaneforbund skal udstilles som årsagen til de manglende resultater.

Forhandlinger sat i bero Dansk Jernbaneforbund har har midt i marts sat forhandlingerne i bero. DSB anerkender ikke, at der bør herske ”borgfred”, når der forhandles. Derfor er det umuligt at få skabt et konstruktivt forhandlingsklima. Den grundlæggende respekt er simpelthen fraværende. På den baggrund – og på opfordring fra DSB (!) - er vi nu nødsaget til at føre en lang række sager fagretligt mod DSB. DSB har klart meddelt, at man ikke indstiller egne fortolkninger af overenskomsten. Men vil ej heller ophøre med klare overtrædelser af overenskomsten. DSB har oveni den holdning, at Dansk Jernbaneforbund burde sætte sig til forhandlingsbordet, vel at mærke samtidig med at DSB fortsætter med deres angreb på overenskomsten. Sådan fungerer systemet ikke.

”

nr. 2 | 2019 – Jernbane Tidende

Dansk Jernbaneforbund har viljen, men DSB vil ikke finde vejen.

Dansk Jernbaneforbund må desværre konstatere, at med den nuværende direktions manglende vilje til at overholde helt almindelige spilleregler, deres manglende respekt for Jernbaneoverenskomsten, deres konstante overtrædelser og deres fortolkninger samt deres åbenlyse manglende anerkendelse af Dansk Jernbaneforbund, så vil der være uro i DSB i en længere årrække.

Lige så længe vores politiske system bifalder DSB-direktionens fremfærd og bifaler angrebene på Dansk Jernbaneforbund og dermed forbundets medlemmer vil DSB være en virksomhed omgæret af konstant uro og endeløse konflikter.

Dansk Jernbaneforbund kan kun håbe, at en eventuel ny regering vil kigge grundigt på såvel bestyrelse som direktion. Dansk Jernbaneforbund har viljen, men DSB vil ikke finde vejen.

Husk, at du kan få seneste nyt via din tillidsrepræsentant, vores hjemmeside og på vores facebookside.

19

Jernbane Tidende – nr. 2 | 2019

VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2019

Fremtidens tog kan erstatte flytrafik Af Jeppe Kofod, gruppeformand for Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet og Socialdemokratiets spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget

J

eg tror, de fleste danskere har det ligesom jeg selv. Vi vil helst tage

toget. Det er nemt, kollektivt og samtidig er toget dét transportmiddel, der udleder mindst CO2. Kan vi gøre vores del for klimaet gør vi gerne det. Men selvom vi foretrækker toget, vælger danskere ofte flyet, når vi skal på ferie.

Det er rigtig uheldigt. På mange strækninger vil toget både være det hurtigste og bedste alternativ for klimaet. Se eksempelvis strækningen London – Bruxelles. Efter indførslen af højhastighedstog tager den kun 3 timer fra bycentrum til bycentrum. Turen i fly udleder næsten fem gange så meget CO2 per passager, og medregner vi tiden til og fra lufthavnen, tager den lige så lang tid.

Der er altså mere end bare bekvemmelighed på spil, når vi kigger på fremtidens togdrift. Får vi flere til at vælge toget, kan vi gøre rigtig meget for klimaet.

Vi skal styrke togbranchen – og få langt flere over på skinnerne. Først og fremmest ved at effektivisere og udvikle den europæiske togdrift. Dernæst skal det blive meget mere bekvemt at købe togbilletter på tværs af landegrænser.

Det skal være nemmere og mere sikkert at tage toget på tværs af europæiske landegrænser. Det er for dyrt at lade være. For samfundet og for klimaet.

Samtidig skal vi sikre, at den øgede internationale trafik hjemme hos os foregår på vores præmisser. Internationalt samarbejde og koordination må ikke underminere vores danske forhold. Ordentlige løn- og arbejdsvilkår, og den danske model med sine stærke fagforeninger skal også i fremtiden være fundamentet for togdrift i Danmark. Ordentlige overenskomster er en krumtap for god togdrift. Det vil jeg altid stå vagt om.

20

nr. 2 | 2019 – Jernbane Tidende

I 20 år har der været et blåsort borgerligt flertal i Europa. Og på trods af adskillige jernbanepakker har de ikke formået at gøre toget konkurrencedygtigt med fly. I stedet har flymarkedet fået frit spil. Og det har gjort flyrejser fra at være ren luksus til at være næsten allemandseje.

I fremtiden skal vi langt mere målrettet udvikle et samspillende europæisk jernbanenet, og vi skal udvikle en fælles tilgang til særligt nattogene. Hvis det igen bliver muligt for os borgere at rejse på tværs af Europa igennem natten, er jeg sikker på, at langt flere vil vælge skinner frem for fly.

Derfor er Europa-Parlamentsvalget d. 26. maj så afgørende. Vi skal en anden vej i EU. En vej, hvor den grønne togdrift kan konkurrere med flytrafikken. Hvor vi får ens standarder på tværs af Europa, så det er lige så nemt at tage toget til Katowice i Polen som til København. En vej, hvor økonomiske hensyn ikke sættes over klimahensyn, og hvor det frie, indre marked gavner forbrugeren og ikke kun markedet. Den vej vil Socialdemokratiet.

21

Jernbane Tidende – nr. 2 | 2019

Folketingsvalg 2019 - debatguide:

Pension til debat Af Simon Bauer

Det har nok ikke undgået din opmærksomhed: Der skal snart være Folketingsvalg – helt præcist senest den 17. juni. Og mens valget rykker tættere på, er debatten om vores pensionsalder for alvor blusset op. Men hvad er op og hvad er ned? Her et forsøg på et overblik. På næste side kan du se, hvornår du selv kan gå på folkepension, som det ser ud nu. Hvis altså ikke reglerne bliver lavet om…

Baggrund I 2006 besluttede et stort flertal på Christiansborg den såkaldte ”Velfærdsreform”. Reformen betyder, at folkepensionsalderen skal følge med levealderen.

Og det betyder, at pensionsalderen vil stige i de kommende år - fordi vi lever længere.

I 2011 blev efterlønsordningen så (igen) grundigt rundbarberet. Efterlønsperioden blev sat ned fra 5 til 3 år. Og modregningen af egen opsparet pension blev sat kraftigt op. I praksis er der derfor få mennesker, der vil kunne gå på efterløn i fremtiden. Og uden en efterlønsordning skal de fleste mennesker, arbejde helt frem til de kan gå på folkepension. Det betyder f.eks., at hvis du fylder 40 i år, kan du først gå på pension, når du bliver 72 år.

22

nr. 2 | 2019 – Jernbane Tidende

Hvem foreslår hvad?

Debatten om vores pensionsalder blev kickstartet, da Socialdemokratiet foreslog en såkaldt ”differentieret” pensionsalder – altså, at pensionsalderen ikke skal være den samme for alle. Særlige grupper på arbejdsmarkedet skal have lov, at gå på folkepension før, hvis de altså opfylder en række objektive betingelser – f.eks. har arbejdet i 40 eller 45 år. Siden har debatten raset: Den nuværende regering – Venstre, Konservative og Liberal Alliance tror ikke på idéen om forskellige pensionsaldre i praksis: Det er umuligt, at lave fair objektive betingelser, hævder de. I stedet vil de hellere forbedre den såkaldte ”seniorførtidspension”, som er en ordning til nedslidte mennesker, der ikke har nået deres pensionsalder. seniorførtidspension tildeles dog efter et skøn i hvert enkelt tilfælde og er dermed ikke en rettighed, man blot kan kræve – man skal godkendes. De radikale er enige langt hen af vejen Dansk Folkeparti er nok lidt sværere at blive kloge på. De er på den ene side helt enige med socialdemokraterne om, at de nuværende regler er unfair. Men de er også enige med regeringen i, at det er svært at lave en retfærdig ordning, som socialdemokraterne foreslår. De frygter, at socialdemokraternes forslag bliver for dyrt. Derfor vil de også gerne forbedre seniorførtidspensionen – ligesom regering. Og de vil gerne snakke med socialdemokraterne om deres forslag. Men idéen om differentieret pensionsalder mener DF, tidligst skal træde i kraft efter år 2040.

Enhedslisten er til gengæld helt klare i spyttet: Velfærdsreformen skal skrottes og alle skal kunne gå på pension, når de fylder 67 år. Men den model er det kun dem selv og Alternativet, der tror på kan blive til virkelighed.

SF bakker op om Socialdemokraternes udspil. SF foreslår oveni en række andre tiltag: F.eks. at alle skal helbredstjekkes, 10 år før de kan gå på pension og i den forbindelse skal det så overvejes, om man kan blive pensioneret tidligere.

SOCIALDEMOKRATERNES SYV PRINCIPPER FOR EN ”NY RET TIL TIDLIG FOLKEPENSION” Det skal gavne de nedslidte Den nye rettighed målrettes de personer, som er mest nedslidte, uanset om det er fysisk eller psykisk nedslidning.

Det skal gælde efter et langt arbejdsliv Den nye rettighed målrettes personer, som har været mange år på arbejdsmarkedet og som tidligt startede med at arbejde.

Der skal være tale om en egentlig rettighed Derfor baseres den nye rettighed på objektive kriterier.

Mænd og kvinder skal have reel lige adgang Den nye rettighed skal kunne tilfalde mænd og kvinder ligeligt, selvom de typisk har forskellige arbejdsliv. Det er helt afgørende, at perioder med barsel eller deltid ikke står i vejen for, at man kan få gavn af ordningen.

Det skal være muligt at blive visiteret til tidlig folkepension Mennesker, der ikke er direkte omfattet af rettigheden, men som på anden vis er nedslidte, har nedsat arbejdsevne eller fysiske eller psykiske gener, skal kunne visiteres til tidlig folkepension.

Modellen skal være simpel, overskuelig og varslet i god tid Det nye pensionssystem skal være simpelt og overskueligt for alle.

Den enkelte skal varsles i god tid, så man kan nå at indrette sig efter de nye forhold.

Pengene skal passe Den tidlige folkepension skal være samfundsøkonomisk ansvarlig og indenfor den ramme vi afsætter på 3 mia. kr. årligt.

Én ting er sikkert: Pensionsspørgsmålet kommer til at fylde meget frem til valget. Både den politiske debat og måske også i hovedet på os vælgere, når krydset skal sættes.

23

Jernbane Tidende – nr. 2 | 2019

Kender du din

pensionsalder?

I 2006 besluttede et stort flertal i folketinget, at folkepensionsalderen skal følge levealderen – det er den såkaldte ”Velfærdsreform”. Det betyder, at pensionsalderen skal stige løbende, fordi vores levealder er stigende (vi lever længere.

24

nr. 2 | 2019 – Jernbane Tidende

HER KAN DE SE, HVORNÅR DU KAN GÅ PÅ FOLKEPENSION, HVIS AFTALEN BLIVER FØRT UD I LIVET:

Folkepensionsalder gæl-

Folkepensionsalderen forhøjes med virkning fra 1. januar til:

dende for følgende personer:

Fra 1. januar

Folkepensionsalder

For personer født efter:

2019

65,5

1. januar 1954-

2020

66

1. juli 1954-

2021

66,5

1. januar 1955-

2022

67

1. juli 1955-

2030

68

1. januar 1963-

2035*

69

1. januar 1967-

2040*

70

1. januar 1971-

2045*

71

1. januar 1975-

2050*

72

1. januar 1979-

2055*

72,5

1. januar 1983-

2060*

73

1. juli 1987-

2065*

73,5

1. januar 1992-

2070*

74,5

1. juli 1996-

2075*

75

1. juli 2000-

2080*

75,5

1. januar 2005-

2085*

76

1. juli 2009-

2090*

76

1. januar 2014-

2095*

76,5

1. januar 2019-

*Folkepensionsalderen fra 2035 er skøn og skal først vedtages af Folketinget.

Eks. En person født 25. juni 1981 er født efter 1. januar 1979 (se tabel). Hans folkepensionsalder mindst er 72 år.

Da pågældende ikke er født efter 1. januar 1983 (næste række), er pågældendes folkepensionsalder derfor 72 år.

Kilde: STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) 25

Jernbane Tidende – nr. 2 | 2019

Forsikring

Personforsikring dækker dig hele vejen rundt Hvis du kommer til skade ved en ulykke Hvis du skal have behandlet dine tænder Hvis du får visse alvorlige sygdomme Hvis du får behov for undersøgelse og behandling på privathospital Kontakt din forsikringstillidsmand og hør mere.

Eller ring til os på 70 33 28 28.

Se også tjm-forsikring.dk/personforsikring.

26

Sammenhold betaler sig

Dækker også almindeli g behandling ho s tandlægen

nr. 2 | 2019 – Jernbane Tidende

ARBEJDSSKADESAGSBEHANDLEREN

ARBEJDSSKADE

BAROMETER

3,565,096.77

3.565.096,77 kr.

2018

Hjælp til arbejdsskaden Har du været ude for en arbejdsskade, så ring til Dansk Jernbaneforbunds arbejdsskadesagsbehandler. Husk altid at orientere din arbejdsmiljørepræsentant Arbejdsskadesagsbehandler Michael Kristensen Telefon: 3613 2514 E-mail: mk@djf.dk

Medlemmer

Erstatningstype

0

Tilkendt tilskadekomstpension

2

Erhvervsevnetab (kapital)

2

Erhvervsevnetab (løbende)

0

Behandlinger

3

Varigt mén

1

Privat forsikring

4

Via advokat

0

Svie smerte - tabt arbejdsfortjeneste

0

EU-dom/Ligestilling Mén & Etab

1

Asbest aftale

2019 Kapital erstatning

Løb.erstat.

0.00 2.204.594,00 40.840,00 146.366,00 99.494,75 547.687,02 0.00 566.955,00 3.565.096,77

40.840,00

Samlede erstatninger pr. 25. februar 2019

Da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider,siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.

27

Jernbane Tidende – nr. 2 | 2019

Du er en del af nogle stærke fællesskaber

28

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Siden 1880 har Lån & Spar været en bank for helt almindelige mennesker.

En bank som hylder fællesskabet. Vi er nemlig ejet af mere end 45 organisationer bl.a. DJF. 5 % er Danmarks højeste rente Med fællesskabet følger ekstra gode fordele.

Som bl.a. 5 % i rente på de første 50.000 kr. på din lønkonto. Det er Danmarks højeste rente og noget ingen andre banker kan matche. Se mere på lsb.dk/djf

DJF_190301_5%-Fordele-B_210x297.indd 1

5

%

PÅ LØNKONTOEN – bare fordi du er medlem af DJF

Ring: 3378 1960 – eller gå på lsb.dk/djf og book møde

Sådan får du 5% i rente på din lønkonto Du er medlem af DJF og har afsluttet din uddannelse.

Du samler hele din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kredit vurderes ud fra).

Du behøver ikke flytte dine realkreditlån.

Men evt. ændringer og nye realkreditlån, skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit.

Rentesatserne er variable og gælder pr. 1. november 2018. Se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkaar De 5 % i rente er på de første 50.000 kr. på løn kontoen. Der er 0 % på resten.

27/02/2019 13.40

nr. 2 | 2019 – Jernbane Tidende

JUBILÆER APRIL - 25 ÅRS JUBILÆUM 1. april 2019

Stationsbetjent DSB Klargøring,Helgoland Cristian Ghetz Lokomotivfører DSB S-tog John Sønder Hess Lokomotivfører DSB S-tog Henning Brask Rasmussen Lokomotivfører DSB S-tog Rene Gorski Svendsen Lokomotivfører, DSB Område Øst, København Lars Moosdorf Lokomotivfører, DSB Område Øst, Nykøbing F Bo Nielsen Lokomotivfører, DSB Område Øst, København Filip Poulsgaard Lokomotivfører, DSB Område Vest, Esbjerg Martin Dalsgaard Steffansen 16. april 2019

Lokomotivfører, DSB Område Øst, København Peter Henning Andersen Lokomotivfører, DSB Område Vest, Århus Leif Christensen Lokomotivfører, DSB Område Øst, København Lars Henrik Danielsen

Lokomotivfører, DSB Område Øst, København Kim K Hansen Lokomotivfører, DSB Område Øst, Nykøbing F Michael Korczak Lokomotivfører, DSB Område Øst, København Brian Kaarslev Lokomotivfører, DSB S-tog Søren Jesper Ritter Nimb

MAJ – 40 ÅRS JUBILÆUM 1. maj 2019

Steward, Metro Service A/S Niels Argir Gudmund Projektleder, Strukton Rail Gert Larsen Banemontør, Banedanmark Sporcenter Anlæg Århus Flemming Bo Nielsen Stationsbetjent, Klargøring Kastrup / Kgc Ole Henrik Olesen

APRIL – 40 ÅR JUBILÆUM 24. maj 2019

Togfører, DSB Togpersonale, Fredericia Kirsten Christensen

Togfører, DSB Togpersonale, Odense Lars Hedelund

Togfører, DSB Togpersonale, København Jørgen Toft Justesen

JUNI – 25 ÅRS JUBILÆUM

Lokomotivinstruktør, DSB Område Vest, Århus Bjarne Rene Fischer Lassen

20. juni 2019

Lokomotivfører, Regionstog A/S Holbæk Henrik Christian Andersen

Banemontør, Banedanmark Disponering København Niels Anton Ibsen Togfører, DSB Togpersonale, København Bent Brågård Lokomotivfører, Regionstog A/S Nakskov Bjarne R. Christensen Stationsbetjent, DSB Værksted Aarhus Gert Koch Jensen

Husk at giv e forbundet besked, n år du går på pension.

Vi får ikke besked fra andre end dig.

Lokomotivfører, DSB S-tog Bent Lynge Jørgensen

29

Jernbane Tidende – nr. 2 | 2019 PENSIONISTSEKTIONEN

Tillæg for DJ Pensionisternes Sektion.

Se mere på DJ’s hjemmeside: www.djf.dk Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder Formand: Ole Husted Andersen ole@pensionistsektionen.dk Telefon 8694 1002 Kasserer: Lone Agri

Første maj i Odense

D

ansk Jernbaneforbunds

Pensionistsektion fejrer atter i år arbejdernes ikoniske kampdag sammen med LPO DSB. Det sker, som i de tidligere år, i Kongens Have i Odense – lige over for Odense Banegård. Her vil vi være en del af LO og FTF’s (nu FH – Fagbevægelsens Hovedorganisations) 1. maj arrangement.

Telefon 22 41 89 67 agri1947@gmail.com Journalist: Gunnar Lomborg Stengårdsalle 12

Det officielle arrangement starter kl.

12.00 med taler fra scenen, men vi er allerede på pladsen / i teltet, sammen med LPO DSB, fra ca. kl. 11.00.

3480 Nødebo Tlf. 20 12 66 17 gun@aegir.dk Alle henvendelser vedr. adresseændringer skal rettes til:

Sektionen er vært ved både mad og drikke til alle fremmødte medlemmer helt frem til kl. 17.15, hvor de sidste talere har talt, underholdningen stopper og pladsen lukkes ned.

Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16, 2500 Valby Telefon 36 13 25 00 Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund.

Stof til Pensionistsektionens sider skal

LPO DSB har atter i år venligt sørget for plads til os, samt et forhåbentligt mindst lige så stort fremmøde som sidste år.

Der er sørget for et telt i størrelse XL med plads til over 100 personer, og som vanligt et lidt mindre telt, som

placeres ved siden af det store telt.

Sidstnævnte ikke mindst med venlig tanke på sektionens medlemmer med nedsat hørelse og andre med overfølsomhed overfor støj.

Disse arrangementer i Kongens Have har hidtil været en stor succes - også blandt sektionens medlemmer. Her får vi lejlighed til at træffe gamle kolleger og møde de unge kolleger, som sikkert kan berette om, hvorledes det er blevet dårlige tider for personalet ved banerne.

Sektionen håber, at så mange af vores medlemmer som muligt møder frem og viser solidaritet med vores aktive kammerater. Deres rimelige krav til arbejdsgiverne har jo afsmittende virkning på vores tilværelse som pensionister.

Den 1. maj i Odense viser vi sammen glæden og styrken ved at stå sammen under parolen: Sammenhold – stolthed – faglig styrke!

Vi ses i Odense

sendes til Gunnar Lomborg.

Deadline for næste nummer: 20. maj 2019 Vigtigt møde Sektionsmødet 2019 Sektionsmøde 2019 afholdes 22. maj i messe C, Fredericia.

Dagsorden bekendtgøres ifølge vedtægterne her på siderne, samt på vores hjemmeside www.djf.dk – klik ind på Pensionistsektionen.

Forslag der ønskes behandlet på mødet skal være formanden Ole Husted Andersen i hænde senest 30 dage før. Adressen er Ole Husted Andersen, Østervangen 17, Skovby, 8464 Galten eller på e-mail ole@pensionistsektionen.dk 30

Generationerne mødes til 1. maj i Kongens Have i Odense. Her er det Jens Salmonsen og den nu afdøde formand for Pensionistsektionen, Poul Erik Christensen, der får sig en hyggesnak sidste år. Foto: Lone Agri

nr. 2 | 2019 – Jernbane Tidende

Hvem har skylden?

Kommentar af Ole Husted Andersen, formand for Pensionistsektionen

D

e danske jernbaner går en

gruelig tid i møde, hvilket de i øvrigt har gjort lige siden starten i 1844. I dag står vi i en situation hvor det alvorligt må overvejes om vi overhovedet skal gøre noget for at bevare det danske banenet.

Som tidligere ansat ved banen føler man efterhånden, at man på det nærmeste har medvirket til landsskadelig virksomhed. Det er trist, men det er et faktum at politikerne helst så os - og vores gamle arbejdsplads - hen hvor peberet gror. Hvis man ser tilbage ned gennem historien, lige til dengang der blev fløjtet afgang for det første tog mellem Altona og Kiel, vil man se at jernbanen har været en evig kilde til slagsmål og kiv i de besluttende forsamlinger.

I begyndelsen var det de store godsejere som blandede sig i de store baneanlæg. De så både prestige og økonomisk fordel i at de nyanlagte baner slog et slag ind om deres ejendomme. Efterhånden som Rigsdag og Folketing med tiden overtog ansvaret for de store beslutninger, kunne man håbe at egoistiske hensyn ville vige for almenvellet. I dag må vi desværre konstatere, at det ikke er sket.

Langsigtet investering Jernbaneanlæg er forholdsvis dyre, til gengæld er det en investering som rækker mange år frem i tiden. Ved udvisning af rettidig omhu og stadig opfølgning på nødvendigt vedligehold, er jernbanen en billig, hurtig, komfortabel og effektiv transportform. Et tog kan med lethed transportere over 500 personer (prøv at omregne hvor mange personbiler eller hurtigbusser der skal til for at erstatte et tog). Der er ingen argumenter for at holde tilbage på infrastruktur-vedligeholdelse. Ved optimal udnyttelse af jernbanernes muligheder, vil man kunne dræne asfalten for mange køretøjer og derved spare store anlægsudgifter.

Politikerne er som altid jernbanernes største problem. De er ikke i stand til at indgå langsigtede aftaler, som sikrer jernbanerne arbejdsro og konkurrenceevne. Den aktuelle situation med uroen omkring Togfonden DK, som skulle sikre arbejdsro frem til langt ind i 2030’erne, er et klart bevis på, at musketerbukserne ikke holder længere, end indtil en af musketererne har været til skideballe hos Løkke og kammeraterne. Og det var så enden på den musketer og på den historie!

Alt ligger i ruiner Når man oveni lægger de altødelæggende strukturændringer, som politikerne gennem de seneste 25 år har presset ned over jernbanedriften i Danmark, er det ikke sært, at alt i dag på det nærmeste ligger i ruiner.

Opsplitning af virksomhederne i DSB og Banedanmark, samt de deraf følgende yderligere atomiseringer, skete angiveligt på grund af krav fra EU, krav som andre nationer tilsyneladende har valgt at se stort på til gavn for deres egne jernbaner.

Der kunne skrives tykke bøger om politikernes misrøgt af de danske jernbaner. En ting kan vi dog glæde os over, og det er at de få frikort der endnu eksisterer blandt vores pensionister efterhånden bliver mindre attraktive, og derfor lettere at skulle undvære.

Stort set alle anslag mod banen der gennem tiderne er foranlediget af visionsløse politikere uden mod til at investere i fremtiden. På et tidspunkt er det kun politikerne, som har glæde af muligheden for frirejser, men til den tid er jernbanerne sikkert nedlagt – og hvem har skylden? Det har politikerne!

31

Jernbane Tidende – nr. 2 | 2019

Det sker Fredericia

Torsdag d. 4. april kl. 13:30: Fredericia Musical Teater Fra ide til virkelighed / fremtiden. Foredrag ved Teaterchef Søren Møller Torsdag d. 2. maj kl. 13:00: Sæsonafslutning. Der serveres smørrebrød med 1 øl/vand, og herefter får vi kaffe med småkager. Pris 125 kr.

Hver deltager medbringer en gave til pakkespil, til en værdi af ca. 30 kr.

Bindende tilmelding senest 25. april til Bodil eller Gurli.

Helsingør

Onsdag d. 27. marts kl. 14: Hyggedag med mulighed for diverse spil, f.eks. bordcurling og billard. Der er som sædvanligt kaffe med hjemmebag og drikkevarer.

Fredag d. 12. april kl. 14: Bingo. 1 stor plade (egentlig 4 små bankoplader) koster kr. 60. Præmier på 1 række, 2 rækker og pladen fuld er kolde kontanter. Mød talstærkt op.

Onsdag d. 24. april kl. 14: Spændende foredrag af pensioneret dyrepasser i Københavns Zoo Aage Brok. Han vil fortælle om vores forfædre, aberne. Kaffe med hjemmebag og måske avec? Øl, vand og vin mangler heller ikke.

Fredag d. 10. maj kl. 14: Bingo Onsdag d. 29. maj kl. 14: Hyggedag.

Fredag d. 14. juni: Store skovtursdag. Kl. 8 mødes vi i Huset til morgenkaffe og ca. kl. 9.30 kører bussen til Hundested, hvor vi skal besøge den store udstilling af sandmonumenter. Derefter skal vi spise frokost et sted i Havnen.

Horsens

Torsdag d. 4. april kl. 9.30: Ordinær generalforsamling.

Dagsorden efter vedtægterne. Tilmelding nødvendig af hensyn til smørrebrødsbestilling.

Torsdag d. 2. maj: Ordinært møde.

Onsdag d. 22. maj: Pensionist – Sektionsmøde. Dansk Jernbaneforbund afholder møde i Fredericia.

Torsdag d. 23. maj: Udflugt til TV-Syd i Kolding. Vi mødes ved HB`s klubhus kl.14.00.

På vej til Kolding holder vi ind i Vejle og får en rundvisning i Fjordenhus, som er utrolig flot bygget ud i Vejle havn. Vi holder også ind ved Hejse kro, hvor vi indtager dagens ret.

Kl. 18.45 Skal vi være ved TV Syd. Kl. 19.30 overværer vi aftenens udsendelse – herefter serveres kaffe og kage. Kl. 21.15 Afslutning. Pris 250.00 kr. pr person. Ledsagere og venner er velkomne.

Torsdag d. 6. juni: Ordinært møde.

5. -10. august: Ferierejse. 5 dages busrejse til Berlin.

Storby med luksus i centrum.

En ferietur, hvor det sociale samvær og gode oplevelser er sat i højsædet. Frem til 5.april er det medlemmerne, som har fortrinsret, herefter er det muligt at tilmelde venner og bekendte, så vi kan få bussen fyldt op.

Korsør

Torsdag d. 4. april: Bankospil i ”Cafeen”. Det sidste bankospil i første halvår 2019. Husk tilmelding den 21.03.

Kontingent kan indbetales på medlemsmøderne til og med den 21. marts, eller i Sydbank på kontonummer: 7045 0001196755

København

Man skal være medlem af Københavns afdeling for at deltage i arrangementerne. Man kan melde sig ind hos kassereren Birgit Aanæs birgit.aanaes@ishoejby.dk. Husk at melde adresseændring til kassereren.

Mandag d. 20. maj kl. 11.00: Bankospil. Afholdes i Frb. Hallernes restaurant, Jens Jessens vej 20, 2000 Frb. Pris 150,- kr. som skal indbetales på konto 1551 0004189930 Tilmelding til Ellinor på tlf. 44 94 96 15 Sidste tilmelding den 6.maj 2019 32

nr. 2 | 2019 – Jernbane Tidende

Lolland-Falster

Tirsdag d. 9. april kl. 14: Bankospil Onsdag d. 8. maj: Slutter forårets bowling Onsdag d. 15. maj kl. 13: Forårsafslutning i ”Vikingen”.

Tilmelding senest den 8. maj

Nordvestsjælland

Vi mødes den 2. tirsdag i måneden til forskellige arrangementer. Vores møder afholdes i Mårsø Områdecenter Gl. Tuse Næs Vej 15 A 4300 Holbæk.

Tirsdag d. 9.april kl. 13.30: Bowling i Holbæk og hygge m kaffe Mårsø Områdecenter. Deltagerbetaling kr. 45,00.

Tirsdag d. 14. maj: Udflugt til Gavnø tulipanpark, samt frokost. (kontakt formanden for yderligere information).

Tirsdag d. 11. juni: Udflugt. Bådtur på Lyngby Sø og frokost på Bakken. Måske kan der blive mulighed for at se syngepigerne kl.17 for dem der har lyst. (kontakt formanden for yderligere information)

Nyborg

Odense

Kom og mød dine tidligere kolleger og støt den lokale forening. Vi holder til i Faglige Seniorer lokale, Seniorhus Odense, Toldbodgade 5, 5000 Odense C. Gæstebetaling 25 kr. Ret til ændringer forbeholdes.

Mandag d. 8. april kl. 13.30: Banko, kaffe og lotteri Mandag d. 22. april: INGEN aktivitet ferie Mandag d. 13. maj kl. 13.30: Banko, kaffe og lotteri Tirsdag d. 28. maj kl. 8.00: Sommerudflugt Sommerferie til den 9. september, hvor vi starter med Banko, kaffe og lotteri

Ringsted

Mandag d. 8. april kl. 14: Anlægspavillonen. Generalforsamling. Foreningen giver kaffe og brød.

Mandag d. 13. maj kl. 14: Anlægspavillonen. Robert Fischer viser og fortæller: emne luftbilled- foredrag.

Struer

Tirsdag d. 2.april kl. 12.00: Forårsfest. På Bastionen. Der bliver serveret 3 halve stykker smørrebrød, derefter kaffe og et lille spil banko. Pris pr. medlem 90.00 kr.

Mandag d.1. april kl. 14.00-17.00: Foredrag.

Mandag d.15. april kl. 14.00-17.00: Pladespil.

Mandag d 29 april kl. 13.00-17.00: Forårsfest med spisning.

Tirsdag d. 16. april kl. 14.00: Banko præmier gavekort.

Aalborg

Tirsdag d. 30. april kl. 14.00: Banko præmier gavekort.

(Husk tilmelding til udflugt) Mandag d. 13. maj. kl. 12.00: Klubben har 70 års jubilæum, som afholdes i minigolfens klubhus i Skovparken.

Spisning og underholdning. Pris oplyses senere. Særskilt invitation kommer senere.

Tirsdag d. 23. april kl. 13.30: Vesterkærets Kirkecenter.

Lene Dige viser billeder og fortæller om cirkus-familien Mundeling.

Tirsdag d. 21. maj kl.12.30: Viren 4, Hammer Bakker. Vi skal besøge ”Gartneriet i Bakkerne”. Vil du gerne deltage og ikke selv kan køre til Vodskov, så ring 20 12 90 81 og Benny finder en løsning. Vi har kage og kaffe med!

Næste møde bliver sommerturen tirsdag d. 20. august til Fur.

Tirsdag d. 28. maj: Udflugt til forsorgsmuseet i Svendborg, og spisning på Bregninge mølle sammen med Odense. Pris for medlemmer 390,00kr, ikke medlemmer 490,00kr. Program kommer senere.

Næstved

Fredag d. 29. marts: Bankospil Onsdag d. 22. maj: Udflugt.

Vi starter vores aktiviteter op igen til september.

Nærmere information vil blive sendt til vores medlemmer.

33

Jernbane Tidende – nr. 2 | 2019

Ordinært Sektionsmøde i

Pensionistsektionen Ordinært Sektionsmøde den 22. maj 2019 kl. 12:45. Mødet afholdes i MESSE C, Vestre Ringvej 101, Fredericia. Der afgår busser fra Fredericia banegård, udgang Vest (den nye udgang) mellem kl. 10:45 og 11:15.

M

ødets gæst fra Dansk Jernbaneforbund er for-

bundsformand Henrik Horup, der under punkt 13 vil give en orientering om Dansk Jernbaneforbund nu – og i fremtiden.

Forslag der ønskes behandlet, skal være formanden i hænde senest 30 dage før sektionsmødet.

Sektionen vil være vært ved et let traktement kl. 11:45 og der vil blive serveret kaffe under mødet. Af hensyn til traktementet skal medlemmer, der ønsker at deltage i dette, anføre det ved tilmeldingen.

Der afgår busser til banegården kl. 15:15 hvor der kan opnås Lyn- og Intercity forbindelser mod København og øvrige Jylland.

På bestyrelsens vegne Ole Husted Andersen

TILMELDING

DAGSORDEN:

1.

Mødets åbning

2.

Godkendelse af dagsorden

3.

Godkendelse af forretningsorden

4.

Valg af dirigent

5.

Bestyrelsens beretning

6.

Regnskab

7.

Indkomne forslag

8.

Valg a. Næstformand Fungerende næstformand Ingelise Klavsen modtager valg.

Husk at medbringe dit medlemskort til sektionsmødet i Fredericia.

b. Kasserer Lone Agri modtager genvalg. c. Bestyrelsesmedlem Reinhardt G. Rasmussen modtager ikke genvalg. d. Bestyrelsesmedlem

Tilmelding til det lette traktement i forbindelse med sektionsmødet den 22. maj 2019 fremsendes pr. mail til: agri1947@gmail.com.

Følgende oplysninger skal skrives i mailen: Navn og adresse, medlemsnummer samt antal der ønsker at deltage.

Dit medlemsnummer finder du på dit medlemskort eller bag på Jernbane Tidende over dit navn.

Tilmeldingen skal være kassereren i hænde senest den 06. maj 2019.

NB! Følgende gælder kun for medlemmer, ikke ægtefælle/ samlever: Har du ikke frirejse, så kontakt kasserer Lone Agri på e-mail: agri1947@gmail.com.

Her er fristen senest 1. maj 2019.

34

e. Bestyrelsessuppleant Hans Thomsen modtager ikke genvalg. f. Revisor Orla Pedersen modtager genvalg. g. Revisorsuppleant. Bjarne Møller modtager genvalg.

9.

Fastsættelse af honorarer

10.

Bevillinger

11.

Budget 2020

12.

Fastsættelse af næste års mødested

13.

Afslutning

0 0

Bogen

Diverse

BALANCE

Obligationer

Kasse

Højrentekonto

1.797.324,25

780.925,75

18,50

928.218,80 Obl +/-

Resultat

Kapitalkonto 1/1 18

Checkkonto

88.161,20

PASSIVER

AKTIVER

155

RESULTAT

2

Diverse 783

17

Gaver

Udgifter i alt

47

114

Administration

Tilskud

164

Øvrige møder+best+seminar

0

261

Medlemsmøde og pens.kurs

Bogen

128

50

Budget i tusind

Sektionsmøde

Blad

UDGIFTER:

938

0

Obligations renter

Indtægter i alt

2

936

Kontingenter

Renter m m

Budget i tusind

INDTÆGTER:

Resultatopgørelse 01. 01. - 31. 12. 2018

1.797.324,25

-3.017,15

438.240,73

1.362.100,67

438.240,73

484.460,64

3.344,50

16.900,00

42.000,00

15.517,00

81.127,32

55.686,88

116.943,06

101.658,64

51.283,24

2018

922.701,37

0,00

4.592,00

0,00

1.009,37

917.100,00

2018

2019 - Budget 888 1 3 892

840 1 841

Renter bankkonti Renter obligationer Bogen

313 181 119 43 27 3 878

237 179 83 43 15 2 758

Medlemsmøde og pens. kursus Øvrige møder Administration Bogen Tilskud Gaver Diverse

Resultat overskud/underskud

Udgifter i alt

+14

144

142

Sektionsmødet

+83

48

Blad

57

UDGIFTER

Indtægter i alt

Kontingent

INDTÆGTER

2020 - Forslag

Budgetforslag for 2020

nr. 2 | 2019 – Jernbane Tidende

35

Jernbane Tidende – nr. 2 | 2019

BAGPERRONEN

Køreplanen på museum

Tekst og foto: Jan Forslund

E

r de trykte køreplaners tid forbi?

Det mente Movia, og passagerne blev vrede. Selv DSB’s store landsdækkende køreplan er endt på museum.

Som ung glædede jeg mig hvert år, når Gribskovbanens sommerkøreplan udkom.

Min trofaste bibel. Og så var den som regel gratis. Med den i hånd ejede man næsten alle jernbaner og buslinjer i Kongeriget, i hvert fald i Nordsjælland. Her var afgangsog ankomsttider fra enhver holdeplads, herunder privatbanernes busser, færgen til Rørvig, S-toget og Nordbanen. Og så var der en smittende og indbydende forside med en nok lidt for solbrændt og underskøn blondine på stranden i Gilleleje … mon den var gået i dag? Men fra i år trykkes der ikke længere køreplaner til Movias busser og DSBs og lokalbanernes tog.

Digital trafikinformation er sagen - for de fleste Movias bestyrelse valgte nemlig sidste år udelukkende at satse på digital trafikinformation til passagererne. Den trykte køreplansinformation i busserne og ved busstoppesteder i Region Sjælland og Region Hovedstaden ophørte. I parentes skal det bemærkes, at langt over halvdelen af alle kollektive rejser med tog og bus i Danmark foretages i Movias område. En trykt køreplan til Gribskovbanen (nu Lokaltog) fås ikke længere. Eller for den sags

skyld DSBs altomfavnende køreplan ”Tog i Danmark”, der ellers er udkommet som bog i adskillige menneskealdre. Arriva er den eneste operatør, hvorfra det er muligt at få fat i en traditionel trykt køreplan. Så vidt er digitaliseringen altså kommet.

Forbrugerprotest gav resultat Movias beslutning var ikke populær. Vrede læserbreve, om at stå i mørke og regn ved et busstoppested uden at vide hvornår bussen kom, fulgte i kølvandet. Ældre Sagen, Forbrugerrådet og ikke mindst forbrugerorganisationen Passagerpulsen fulgte op på kritikken, som blev seriøs og landsdækkende. Alle ved jo, også trafikoperatørerne, at ifølge Danmarks Statistik har ca. 220.000 borgere over 65 år ikke mulighed for at gå på nettet, og er i denne situation efterladt ved station eller stoppested.

Den 27. februar strakte Movia våben, og omgjorde beslutningen. Og der blev atter opsat køreplaner ved de 14.500 standsningssteder, og inde i busserne findes igen trykte køreplaner. Tak for det.

Om også Lokalbanerne og DSB følger efter vides ikke. At DSBs store køreplan faktisk blev trykt i år fremgår af, at et lille oplag sælges fra Danmarks Jernbanemuseum i Odense til en forhøjet pris på 50 kr. Landets ældre borgere skal altså en tur til Fyn før lykken er gjort. …