Jernbane Tidende #4 2018

2 ugaver af logo!!

Skal helst til beskÊ ring hvis det ej er muligt kan det nedereste bruges

4/2018

JERNBANE TIDENDE

Station Roskilde Festivalplads: En uge med musik, græs og tis – S. 4 DSB i DI – S. 8

Facebookhit – S. 11

Usikrede overkørsler – S. 12

OK 18: Lokalbanerne – S. 16

Internationalt arbejde – S. 22

Skal helst til beskÊ ring hvis det ej er muligt kan det nedereste bruges

Jernbane Tidende 120. årgang Udgives af Dansk. Jernbaneforbund Ansvarshavende redaktør Henrik Horup E-mail: dj@djf.dk Redaktion og ekspedition: Redaktør: Simon Bauer Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00, Fax: 3613 25 01 Layout: Rosendahls a/s Tryk: Rosendahls a/s ISSN 0902-9710 (Papir) ISSN 2245-8166 (Online) Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmærksom på det.

Kommende deadlines: 17. september 5. november 7. januar Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00 Fax: 36 13 25 01 E-mail: dj@djf.dk Hjemmeside: www.djf.dk Forbundsformand: Henrik Horup Forbundsnæstformand: Preben S. Pedersen Forbundshovedkasserer: Kirsten Andersen Faglige sekretærer: Jan R. Christensen Per Helge Christensen Carsten M. Olesen Faglig konsulent: Claus Møller Frederiksen Socialrådgiver: Lone Kaczmarek Arbejdsskader: Mikael Kristensen

4/2018

JERNBANE TIDENDE

Indhold 4

tation Roskilde Festivalplads S En uge med musik, græs og tis

8

DSB i DI

11

Opslag hitter på facebook

12

Usikrede overkørsler

15

Mød en tillidsvalgt

16

OK 18 på lokalbanerne

20

Interview: LO/FTF fusion og hvad så?

22

Internationalt arbejde – hvorfor?

26

De sociale sider

28

Pensionistsektionen

35

Jubilarer

36

Akuthjælp til Banedanmark

Åbningstider: Man-tors kl. 9-16

Fredag kl. 9-15 DJ Ferie Søndermarksvej 16 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 10 Fax: 36 13 25 01 Åbningstider: Man-fre kl. 10-12

02 Jernbane Tidende 4/2018

LEDER:

Respekt, tak!

Det har været den bedste sommer i mands minde. Alligevel har solens stråler ikke kunne tø det iskolde forhold op, der p.t. hersker mellem Dansk Jernbaneforbund og DSB. Det er indlysende for enhver, at denne isvinter ingen tjener på den lange bane. Derfor håber Dansk Jernbaneforbund på et snarligt tøbrud. Men én svale gør som bekendt ingen sommer – det gør én part heller ikke alene ved forhandlingsbordet. Tøbrud kræver vilje og mod fra begge sider.

Og et tøbrud kræver respekt fra begge parters side.

Mit løfte til jer skal være, at stå DJ står fast: Vi giver hverken køb på vores medlemmers grundlæggende rettigheder eller arbejdsmarkeds spille­ regler. Virkeligheden er, at det på den lange bane tjener alle parter bedst, at respektere arbejdsmarkedets grund­ læggende spilleregler.

DSB har meldt sig ind i Dansk Industri og opsagt den statslige overenskomst. Det er en gammel nyhed, men konsekvenserne af dette skridt er fortsat fuldstændig uklare.

Hvorvidt det overhoved er lovligt, vil en retssag afgøre her i sensommeren (se mere om retssagen på side 8 og 9).

Imens har DJ og DSB drøftet eventuelle konsekvenser. Det har ikke været noget sommerbal. Der har været skrevet mangt og meget om forløbet i både medier og på facebook.

Jeg vil spare jer fra alle detaljerne her. Blot slå fast at DJ selvfølgelig ikke kan give køb på helt grundlæggende spilleregler på det danske arbejdsmarked. Vi kan selvfølge ikke medvirke til at underminere vores egen overenskomst med DI. Og når vi bliver mødt med krav om netop det, så siger vi klart og tydeligt fra.

For det er simpelthen mangel på respekt: Mangel på respekt overfor medarbejderne, der hver dag slider og slæber for virksomheden. Mangel på respekt overfor den danske overenskomstmodel, som har været grundlaget for det danske arbejdsmarked i mere end 100 år.

Og det er mangel på respekt overfor de andre selskaber, der driver jernbanedrift i Danmark.

Selskaber, der følger overenskomsten, men som DSB åbenbart forventer, at kunne blive stillet bedre end alene på grund af deres størrelse – alt imens DI ser stiltiende til.

Solen har skinnet over det ganske land hele sommeren. Måske det gode vejr også har nået DSBs ledelse. Dansk Jernbaneforbund vil altid være konstruktive og reelle. Vi kræver og forventer det samme af vores modpart.

Sensommeren skal nok blive hed. Mit løfte til jer skal være, at stå DJ står fast: Vi giver hverken køb på vores medlemmers grundlæggende rettigheder eller arbejdsmarkeds spilleregler. Virkeligheden er, at det på den lange bane tjener alle parter bedst, at respektere arbejdsmarkedets grundlæggende spilleregler. Og den sandhed skal anerkendes af begge parter, hvis vi for alvor skal op af dybfryseren.

03 Jernbane Tidende 4/2018

Jacob Cramer Kjær (tv.) og Søren Møller (th.) har situationen under fuld kontrol

04 Jernbane Tidende 4/2018

Station Roskilde Festivalplads

En uge med musik, grĂŚs og tis

05 Jernbane Tidende 4/2018

DSB opgraderede sin midlertidige station på Roskilde Festival – og medarbejderne glædede sig til at ”komme på græs”.

Tekst: Gunnar Lomborg Foto: Jarl Christian Axel Hansen Det første liveband på årets Roskilde Festival blev et noget atypisk orkester. Det var nemlig DSB’s Jernbaneorkester, der indviede den ”nye” station midt i festivalområdet, hvorfra DSB i samarbejde med Roskilde Festival kunne transportere mange af de i alt 130.000 gæster og frivillige til og fra festivalen.

Snart fyldtes toget med glade festivalgæster, der slæbte sækkevogne med øl, telte og musikanlæg ind i vognene. Og ikke bare festivalgæsterne glædede sig til denne uge, hvor solen – i modsætning til så mange våde år – bagte ned på en knastør festivalplads. Også DSB’s ansatte, der står for stationen og kørslen med shuttle-toget fra Roskilde Station, glædede sig til at komme på græs, fortalte togfører Søren Møller, da Jernbane Tidende mødte ham og kollegerne på dagen, hvor de første roskildegæster skulle slå deres lejre op.

– Det er en almindelig tjeneste, men man skal selvfølgelig kunne lide det, for det er noget anderledes end almindelig drift. Vi transporterer måske over 100.000 i løbet af ugen, og der er jo mange, der har fået en lille tår over tørsten, så der er højt humør, siger Søren Møller, som sammen med kollegaen Jacob Cramer Kjær holder skansen denne lørdag eftermiddag.

Et dejligt afbræk Jacob er tidligere lokomotivfører, men er nu beskæftiget med trafikplanlægning, og derfor er det dejligt at få et afbræk i kontorarbejdet. Og de er ikke alene. Både på stationen i Roskilde og på festivalen er der masser af frivillige, der dels modtager festivalgæsterne, dels sælger billetter, holder orden og står for sikkerheden.

Selve banestrækningen løber lige igennem festivalområdet, og der er flere steder undervejs, hvor enten ”gratister” eller blot folk, der vil skyde genvej, fristes til at krydse hegn og skinner.

– Der er hegnet ind, men alligevel ser vi hvert år sporløbere, som forsøger at skyde genvej over eller langs sporene. Og det går jo ikke. Derfor samarbejder vi med jernbanehjemmeværnet, som er opstillet på strategiske steder og får folk til at vælge den rigtige vej. De gør et fint stykke arbejde. Vi kører kun med 40 km. i timen, men alligevel er det jo farligt og ubehageligt for lokomotivførerne, hvis der er folk i sporet, siger Søren Møller.

Stationen bliver et vartegn DSB har efterhånden i en årrække kørt shuttletog til festivalen, men i år er stationen kraftigt opgraderet. Fire store, røde søjler med et stort trappepodium, hvor der også er billetsalg, danner nu et varetegn, der kan ses fra hele festivalens vestområde. Fra toppen kan man se ud over teltområdet, og stationen vil fremover blive

06 Jernbane Tidende 4/2018

På Dansk Jernbaneforbunds facebookside finder du en lille video fra Station Roskilde Festivalplads.

et mødested. Det hele er bygget sammen med Arkitekturministeriet, og lavet så snildt, at det kan genbruges år efter år.

Endda en lille mobil 7-eleven er der blevet plads til foran stationen – komplet med kolde og varme drikke, ristede pølser mv.

– Nu er vi spændt på, hvor lang tid der går, før nogen tisser op ad stationen. Der plejer at været ret kort tid efter at teltområderne er åbnet. Rekorden er seks minutter og 11 sekunder efter at de åbner området.

Det er en del af festivallivet, som man må vænne sig til; lugten af urin. I år bliver det nok værre, fordi det er så tørt, siger Jacob Cramer Kjær.

Kun få ubehagelige episoder Søren Møller har været med på Roskilde i en årrække, og ved efterhånden, hvad han går ind til. Og han glæder sig hvert år.

– På trods af, at der er så mange menne-

sker samlet, og at de stort set alle sammen er påvirkede, så sker der rigtigt få ubehagelige ting. Og skulle det ske, så er der masser af politi i nærheden. Vi har engang haft en episode med en fyr, der havde en skarptsleben skruetrækker, men ham fik vi passiviseret. Ellers er folk jo glade og skal høre god musik, så der er sjældent problemer.

Skulle der være stressede perioder, kan DSB’s folk trøste sig med en af de lakridspiber, som er fast inventar i mandskabsrummet. Ti store æsker er der indkøbt, men de rækker nok ikke til hele festivalen.

Maden får de sammen med de frivillige, som har deres eget telt med køkken og udskænkning – dog må DSB-folkene takke nej til de fadøl, som de frivillige kan nyde i deres telt.

Fint styr på masserne Når festivalen er ved at slutte, går trafikken

den anden vej. Hundredvis af mennesker skal til Roskilde Station og videre, og i år kan man allerede fra festivalpladsen købe billet hele vejen hjem – eller bruge sit rejsekort. Hver nat fra onsdag til lørdag er der syv tog, der kører direkte videre mod Københavns Hovedbanegård.

– Det kunne godt give lidt panik, når så mange skal afsted samtidig, men det har vi sammen med de frivillige godt styr på. Vi ved hvor mange der kan være i toget, og så tæller vi op, så vi kun lukker så mange ind ad gangen. Og de er flinke til at holde reglerne, for vi kan holde dem væk fra perronen blot med en plastikstrimmel. Og det bliver altid afviklet i ro og orden, så alle kommer med, siger Søren Møller, inden Jernbane Tidende igen stiger på toget – nu næsten tomt – tilbage mod Roskilde.

Folk er glade og lidt fulde Tilbage på Roskilde Station møder vi personaleleder Peter Hvilsom, som denne dag er trukket i orange vest og agerer guide på stationen. Også han synes at det er en fest, når DSB kører med festivalgæster.

– Det er simpelthen så dejligt. Folk er glade og lidt fulde, men de skal alle til fest, og det giver en fantastisk stemning, som jeg ikke vil undvære, siger han med et stor smil.

07 Jernbane Tidende 4/2018

Retssagen DSB/DI – hvad handler det egentligt om?

Tekst: Simon Bauer Er det lovligt, at DSB af meldt sig ind i DI og opsagt den statslige overenskomst? Det spørgsmål skal arbejdsretten nu behandle.

Men hvad er op og ned? Vi har sat Dansk Jernbaneforbunds jurist Else Mathisen stævne: Hvad handler sagen om helt grundlæggende?

DSB har meldt ind i Dansk Industri (DI) pr. 14. december 2017.

DSB mener, at det betyder, at DSB kan udtræde af det statslige overenskomst- og aftalesystem. Det mener vi i Dansk Jernbaneforbund ikke, at DSB-loven giver mulighed for. Sagen handler derfor om, hvorvidt det er lovligt det, at DI på vegne af DSB har opsagt alle gældende overenskomster og aftaler for de overenskomstansatte i DSB SOV. Men sagen er anlagt mod Dansk Jernbaneforbund - hvorfor?

Ja, Vi har ikke ville anerkende opsigelsen af overenskomster og aftaler uden sikker dokumentation for, at det er lovligt. Dansk Arbejdsgiverforening valgte derfor at anlægge sag mod Dansk Jernbaneforbund med den påstand, at Dansk Jernbaneforbund skal anerkende, at gældende overenskomster og aftaler kan bortfalde som konsekvens af DSB’s indmeldelse i DI, og at der er sket en overgang til DI’s overenskomster pr. april 2018. Oveni har LO på vegne af OAO (Offentlige Ansattes Organi­sationer) lagt sag an mod Moderniseringsstyrelsen, om det samme spørgsmål: Kan DI/DSB opsige de statslige overenskomster og andre gældende aftaler. De to sager behandles samtidigt i Arbejdsretten.

08 Jernbane Tidende 4/2018

Hvad er det så Dansk Jernbaneforbund drøfter med DI og DSB? Selvom retssagen ikke er afgjort har Dansk Jernbaneforbund sagt ja til at drøfte hvilke vilkår, der skal gælde, hvis overenskomstansatte medlemmer skal overgå til DI’s overenskomst (Jernbaneoverenskomsten). Det er nemlig ikke så lige til. Selve overenskomsten er ikke til forhandling, men der er over 100 lokalaftaler, som DI/ DSB også har opsagt til bortfald. Det er disse, vi drøfter; drøfter hvordan de skal være ved en overgang til DI’s overenskomst.

Samtidig har vi desværre oplevet, at DSB i praksis ikke anerkender alle dele af Jernbaneoverenskomsten, og det har gjort det meget vanskeligt at aftale noget som helst.

Hvad er det, der sker den 30. og 31. august?

Den 30. og 31. august 2018 hovedforhandles både Dansk Arbejdsgiverforenings sag mod Dansk Jernbaneforbund og OAO’s sag mod Moderniseringsstyrelsen i Arbejdsretten. Her binder advokaterne knude på det hele, og argumenterer for og imod kan gældende overenskomster og aftaler lovligt opsiges? Herefter trækker dommerne sig tilbage og afsiger dom. Vi må nok regne med, at det tager 4-6 uger før dommen afsiges.

Så hvornår kan vi forvente at retssagen er færdig?

Ved forhandlingen i Arbejdsretten i slutning af august får vi at vide, hvornår dommen afsiges; måske bliver det i september, idet det er ønsket, at Arbejdsretten hastebehandler sagerne. DI/DSB har opsagt overenskomster og aftaler med virkning fra 1. april 2018, men har senere forlænget gyldigheden til 1. oktober 2018.

D N U B R O F E N A B N R DANSK JE INDKALDER TIL

N O I T A R T S N DEMO T S U G U A .

0 3 N E D G A D TORS KL. 13.00 N E T T E R S D J E B R A FORAN , S D A L P Æ N N A T K N A S KØBENHAVN

S I V G O P O MØD .

E T T Ø T S N I D 09 Jernbane Tidende 4/2018

183x260 Bliv elitebilist i TJM Forsikring allerede, når du er 25 år Det betyder billig bilforsikring til dig - på samme vilkår som alle andre • Vi ser ikke på, hvor længe du har haft kørekort, eller på din erfaring som bilist • Mulighed for at vælge lav selvrisiko • Skræddersy din bilforsikring, så den passer til dit behov og din pengepung • Få personlig vejledning af din forsikringstillidsmand, eller betjen dig selv via vores hjemmeside • Årlig bonus fra TryghedsGruppen – uanset skader

Læs mere på tjm-forsikring.dk/elitebilist

Ring på

70 33 28tilb2u8d

og få et godt du kører – uanset om gt kort eller lan

For at købe bilforsikring skal du have enten indbo-, ulykkes- eller husforsikring i TJM Forsikring.

382183_TJM_elitebilist _div-formater.indd 6

22/05/2018 13.17

Carsten Lutzs facebook­ opslag er i skrivende stund delt mere end 14.500 gange

Opråb hitter på Facebook

Omtale for mindst en million Tekst: Simon Bauer Foto fra facebook + Veronica Skotte Lokomotivfører Carsten Lutz fik nok – nok af ubetænksomhed og nok af farlig opførsel på perronerne. -De forstår ikke, hvad de gør ved os, siger Carsten Lutz.

Og hvad gør man så i disse moderne tider, når man har noget på hjertet? Carsten tog et billede med sin mobil og lagde det på Facebook sammen med en opfordring om, at folk tænker sig om og tager en snak med ungerne. Ikke en løftet pegefinger eller et vredesudbrud – men en velment opfordring fra en bekymret lokomotivfører.

Og det virkede over alt forventning.

Mindre en 48 timer senere, var opslaget delt over 12.000 gange og mange tusinder af mennesker har dermed set Carstens opfordring. Oveni fattede medierne interesse. Carstens opslag ryddede blandt andet forsiden på B.T. og var i TV2. Og dermed nåede Carstens opfordring yder­ ligere mange tusinder mennesker.

Men hvorfor får Carsten opslag medvind?

- Det påvirker os meget mere end f.eks. reklamer og kampagner ville gøre, siger ekstern lektor Paul Richard Metelmann (Foto: Veronica Skotte)

Ekstern Lektor og forfatter til flere bøger om kommunikation, Paul Richardt Metelmann er ikke i tvivl om, at et facebookopslag som Carsten Lutzs, der oveni også får omtale i medierne, er en stærk cocktail: – Opslaget med den bekymrede lokomotivfører brager igennem, fordi han både tager fat i en åbenlys farlig adfærd og fordi han selv fremstår som autentisk. Han er

både lokomotivfører og har selv oplevet at skade et andet menneske. Det udløser sympati og medfølelse og en forståelig vrede og forargelse hos de mennesker, der ser opslaget. Det er sikkert også derfor, at det er blevet delt så mange gange. Og det skaber igen en ”god” historie for medierne, der vælger at bringe historien. (…) Det har vist sig, at det påvirker os meget mere end f.eks. reklamer og kampagner ville gøre.

Paul Richardt Metelmann er da heller ikke nærig, da Jernbane Tidende beder ham sætte værdien på opslaget: - Man kunne godt lave et regnestykke, der viser, at den form for omtale er lig med så og så mange annoncekroner. Og her taler vi sandsynligvis noget der ville nærmere sig mindst en million. Men i virkeligheden er den form for omtale endnu mere værd, fordi det ikke er en organisation, der ”bare” har indrykket en annonce. Det er et ægte menneske, der har fortalt sin historie, som medierne selv har taget op og beskrevet. Det tror vi meget mere på end hvis det havde stået i en annonce eller på en plakat”.

11 Jernbane Tidende 4/2018

Tekst: Simon Bauer Foto: Kaj Christensen

Usikrede overkørsler

Nu skal der handles Tirsdag den 19. juni skete det, der ikke må ske: En bilist overså et tog i en usikret overkørsel i Sig i Sydvestjylland.

Toget kolliderede med bilen. Kollegaerne og passagererne slap for alvorlige fysiske knubs. Men bilens to passagerer blev dræbt. Usikrede overkørsler kostede igen menneskeliv i Danmark.

12 Jernbane Tidende 4/2018

»

13 Jernbane Tidende 4/2018

Uddrag af udtalelse fra Dansk Jernbaneforbunds Hovedbestyrelse: Dansk Jernbaneforbund er dybt berørt over den tragiske ulykke i den usikrede jernbaneoverkørsel på Vardevej nord for Sig i Sydvestjylland. Vores tanker går til de afdødes familier, samt de berørte kollegaer og passagerer. En ulykkelig hændelse som denne kan efterlade et helt lokalområde i chok og sorg. (…)

Alle er enige om, at usikrede overkørsler udgør en alvorlig fare. Der har allerede været alt for mange ulykker. Dertil skal lægges alle de mange ”nær-ved hændelser” som lokomotivførerne må leve med. Det er en uhyggelig oplevelse at være tæt på at kollidere med et køretøj.

Det slider hårdt på psyken. Det er ikke rimelige arbejdsbetingelser at byde mennesker.

Tiden er ikke til mere snak. Nu skal problemet løses. Vi kan ikke være andet bekendt.

»

Dansk Jernbaneforbund har igennem årtier forsøgt at komme de usikrede overkørsler til livs. Det handler om vores alles sikkerhed og det handler om arbejdsmiljøet på banen. Desværre er der fortsat alt for mange usikrede overkørsler rundt omkring i Danmark.

Politikerne har faktisk taget problemet alvorligt. I 2009 afsatte et bredt flertal 400 millioner kroner til at komme problemet til livs. Med udgangen af 2018 skulle problemet være løst på Banedanmarks net. I 2016 bevilligede Folketinget yderligere penge for at nå målsætningen. Alligevel meddelte Banedanmark efter dødsulykken i Sig, at projektet er forsinket. Årsagen er blandt andet forsinkelserne i signalprogrammet. Faktisk skulle overkørslen i Sig, hvor den tragiske dødsulykke indtraf i juni, have været nedlagt i 2018, men overkørslen er blandt dem, der er blevet forsinket.

tes ”ekstraordinær skiltning” ved de 26 overkørsler, der ikke er elimineret ved udgangen af 2018.

HVAD ER STATUS? I Juni 2018 havde Banedanmark nedlagt 277 overkørsler, men der mangler fortsat 128 overkørsler, før man er i mål. Banedanmark lover nu, at 102 af de 128 overkørsler enten er nedlagt eller opgraderet med udgangen af 2018. Banedanmark lover at få styr på yderligere 12 overkørsler i 2019. Tilbage er så 14 overkørsler, hvis videre skæbne først afgøres i forlængelse af udrulningen af signalprogrammet.

Forligspartierne på Christiansborg har bevilget penge til, at der kan opsæt-

14 Jernbane Tidende 4/2018

OG SÅ ER DER LOKALBANERNE Problemerne med usikrede overkørsler kan langt fra isoleres til Banedanmarks net.

Der er også fortsat usikrede overkørsler på lokalbanernes net. Oveni mangler der et samlet overblik over antallet af usikrede overkørsler og planerne for hver enkelt.

Det er selvfølgelig uholdbart.

overkørsler til historie på det danske jernbanenet. Derfor bliver spørgsmålet også taget op på det kommende møde i Signalkommissionen (september red.).

Forbundet vil tæt følge Banedanmarks arbejde. Vi vil nøje overvåge om de løfter, der nu er givet, bliver indfriet. Samtidig vil Forbundet selv evaluere sikkerheden på de strækninger, som Banedanmark nu har erklæret for sikre. Endelig vil forbundet kortlægge omfanget på lokalbanerne. Der findes i dag ikke et samlet overblik. Det vil Dansk Jernbaneforbund lave om på.

HVAD GØR FORBUNDET Dansk Jernbaneforbund fortsætter ufortrødent arbejdet for at få gjort usikrede

Jernbane Tidende følger sagen.

Mød tillidsrepræsentanten:

Slut med rygter og sladder Af Gorm Grove Foto: Simon Bauer Lokomotivfører Per Nielsen, Lollandsbanen under Lokaltog, blev tillidsrepræsentant for tre år siden. Han har været lokomotivfører i 32 år og har altid interesseret sig for fagligt arbejde. Undervejs har han været både arbejdsmiljørepræsentant, sikkerhedsrepræsentant og næstformand for lokalgruppen. Men for tre år siden måtte den tidligere tillidsrepræsentant gå af. Det fik Per Nielsen til at tænke, at det nu måtte være hans tur til at tage en tørn. Og han blev med egne ord valgt ind med pomp og pragt.

Per Nielsen mente, at han ville kunne gøre en forskel for de 24 lokomotivførere i gruppen. Han tog fat på at bekæmpe rygter og sladder i krogene. Kollegerne skulle komme til ham, hvis de var utilfredse med noget i stedet for at sidde og murre. Det har virket.

Hvor kollegerne tidligere var triste og mutte at se på, smiler de med Per Nielsens ord - igen. Det er han godt tilfreds med og også en smule stolt af.

Det er vigtigt for ham, at der er ordnede forhold på depotet, og det er lykkedes. Samarbejdet med teamlederen fungerer efter hans og kollegernes mening godt. Parterne er selvfølgelig ikke enige om alt, men i det store og hele har de et godt samarbejde.

Ledelsen har da også ved en lejlighed kaldt Per Nielsen og hans folk for en lille, selvstyrende gruppe – uden at de dog får lov til at blive alt for selvstyrende.

Per Nielsen har kun gode ord til overs for kollegerne og betegner dem som meget nemme at have med at gøre. Han gør meget ud af at forklare dem, hvordan organisationen hænger sammen fra top til bund, så de ved, hvor de skal henvende sig i det daglige. Og uden at vide hvorfor kan han konstatere, at der på Lollandsbanen er meget lavt sygefravær. Med et smil tilskriver han dette faktum, at lollikkerne er lidt specielle, fordi de er flasket op med roer. Men lavt sygefravær plejer at betyde, at folk trives.

Per Nielsen er gift med Anette på 24. år og har to voksne drenge på 31 og 29 år. Første barnebarn ankom den 9. maj. Og det bliver en dreng.

Per Nielsen har spillet badminton det meste af sit liv. Men som 57-årig må han i dag erkende, at han med årene er blevet lidt for tung. Hans kone har imidlertid fået lokket ham til at spille golf i stedet, og den sport har de nu tilfælles. Så har familien sit sommerhus ved Marienlyst, hvor størstedelen af fritiden og ferier tilbringes.

Hvis ikke lige Grækenland har lokket.

15 Jernbane Tidende 4/2018

OK 18 Dramaet på lokalbanen

Tekst: Simon Bauer Foto: Pressefoto Lokaltog a/s

Møder om OK18 og fremtiden Som opfølgning på hele forløbet, er der nu ved at blive arrangeret møder over hele landet. Fokus vil være på resultatet af OK18 og fremtidens udfordringer.

Foreløbig ligger datoerne fast. Mere information følger, når møderne er endeligt planlagt. Men sæt gerne kryds i kalenderen allerede nu – møderne vil blive placeret sidst på eftermiddagen og afsluttet med spisning: Nordjyske Jernbaner A/S: 24. september 2018 Midtjyske Jernbaner A/S: 23. oktober 2018 Lokaltog A/S: 28. november 2018 og 6. december 2018

16 Jernbane Tidende 4/2018

4. juni 2018 var store overenskomstdag i Danmark. Måneders dramatiske forhandlinger blev afsluttet med offentliggørelse af afstemningsresultaterne fra de forskellige fagområder. Men så skete der noget, der slet ikke stod i det officielle manuskript: 342 kollegaer løb nemlig med den samlede danske verdenspresses opmærksomhed: Mens utallige fagforbund kunne melde om klare ja-resultater, så ville de ansatte ved lokalbanerne i Danmark det anderledes. 85,5 % fulgte nemlig hovedbestyrelsens opfordring til at stemme nej. Og dermed var OK18 resultatet forkastet af medlemmerne på

det kommunale område. En strejke, der ville lamme lokalbanerne i Danmark, var pludselig kun få dage væk.

Stridens kerne var arbejdstidsregler: Hvordan kan pauser placeres? Et spørgsmål, der har været drøftet ved flere overenskomstforhandlinger. Hver gang er der blevet lovet forbedringer, men intet er reelt sket. Denne gang satte vi foden ned, så det kunne høres og forstås. Nu skulle der ske konkrete forbedringer. Og mundtlige løfter var ikke længere tilstrækkelige.

Og det lykkedes…

Efter 17 timers forhandlinger lykkedes det, at lande en aftale. Ikke en aftale der gav os alt, hvad vi kunne drømme om.

Men klare forbedringer – og vigtigst – hul på bylden. Strejken var i første omgang

udskudt. Nu skulle medlemmer igen have ordet i en ny afstemning. Denne gang anbefalede hovedbestyrelsen et ja, men afgørelsen lå selvfølgelig i hænderne på medlemmerne.

Aftalens indhold blev debatteret mellem kollegaer og på facebook. Der var ikke tid til at stable medlemsmøder på benene – i stedet gik Formand Henrik Horup til tasterne og inviterede til chat om resultatet.

Den 25. juni kunne resultatet offentliggøres. 77,4 % havde stemt ja. Kollegaerne på lokalbanerne havde fået en ny overenskomst og konflikten var afværget.

Den danske model virker stadig. Og Dansk Jernbaneforbund havde dermed demonstreret, at man kan komme langt med et stærkt sammenhold.

Resultatet 1. Afstemning, JA: 14,5 % NEJ: 85,5 % Stemmeprocent: 79 % 2. Aftemning, JA: 77,4 % NEJ: 22,6 % Stemmeprocent: 73,5%

17 Jernbane Tidende 4/2018

på din

lønkonto

Stærke fællesskaber – også til din fordel

Siden 1880 har Lån & Spar været en bank for helt almindelige mennesker. I dag er vi også en bank for fællesskaber.

Vi er nemlig ejet af mere end 45 organisationer bl.a.

Dansk Jernbaneforbund.

5% er Danmarks højeste rente Med fællesskabet følger ekstra gode fordele. Som bl.a. 5 % i rente på de første 50.000 kr. på din lønkonto. Det er Danmarks højeste rente og noget ingen andre banker kan matche.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

For Lån & Spar er en personlig bank, vi deler med hinanden.

Sådan får du 5 % i rente på din lønkonto Du er medlem af DJF og har afsluttet din uddannelse.

Du samler din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra).

Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån, skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit.

De 5 % i rente er på de første 50.000 kr. på lønkontoen.

Der er 0 % på resten.

Rentesatserne er variable og gælder pr. 1. januar 2018.

Se vilkårene på lsb.dk/medlemsvilkår.

Lån & Spar har samarbejdet med DJF siden 2002. Det får vi alle sammen mere ud af...

VIL DU HAVE

5%

PÅ LØNKONTOEN Ring: 3378 1960 – eller gå på lsb.dk/djf og book møde

Pension – og hvad så?

Hvad enten du er overenskomstansat eller tjenestemand og fyldt 59 år, så tilbyder Dansk Jernbaneforbund kurset ”Pension – og hvad så?”

Kurset er gratis, dog skal du selv sørge for friheden og transporten.

Kurset behandler på en spændende og interessant måde de problemstillinger, der kan opstå, når du skal pensioneres.

Der vil være mulighed for at få råd og vejledning om • Tjenestemandspension • Pensionsordninger for overenskomstansatte • Efterløn og A-kasse • Sociale områder • En individuel snak om dine pensioner, herunder eventuel tjenestemandspension.

Emnerne fremlægges i workshop, så du har deltager i de workshops emner, som har interesse for dig.

Tilmeldingskupon Dansk Jernbaneforbunds kursus ”Pension – og hvad så?”

14. november 2018 på Hotel Park i Middelfart

Medlemsnummer

Fornavn

Efternavn

Stilling

Privatadresse

e-mail (vigtig, svar kommer på email.)

Kurset afholdes tirsdag den 14. november 2018 på Hotel Park, Viaduktvej 28 i Middelfart i tidsrummet 10.00 til 17.00 Du skal være fyldt 59 år eller derover, og der vil være plads til 30 deltagere på kurset.

Fremsendes til Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby, senest den 20. september 2018.

Svar fra Dansk Jernbaneforbund om din deltagelse på kurset, vil du modtage senest den 5. oktober 2018.

Du kan også tilmelde dig kurset på hjemmesiden www.djf.dk

19 Jernbane Tidende 4/2018

Den 13. april 2018 besluttede LO og FTF at fusionere.

De to hovedorganisationer bliver pr. 1. januar 2019 slået sammen til én. Beslutningen bliver kaldt historisk. Men hvorfor skal man egentligt fusionere, hvad vil man opnå og hvad er der på spil?

Jernbane Tidende har spurgt LOs formand Lizette Risgaard.

20 Jernbane Tidende 4/2018

LO/FTF fusionerer – hvorfor egentligt?

Hvorfor fusion?

Fordi lønmodtagerne hermed får en endnu stærkere stemme. Nu samles sosu’er, rengøringsassistenter, smede, HK’ere, sygeplejersker, politibetjente og skolelærer i et stort fagligt fællesskab. Et fællesskab, der vil stå bomstærkt over for politikere og arbejdsgivere, både når det gælder politisk indflydelse og når det gælder overenskomsterne.

Hvordan kommer medlemmerne til at mærke fusionen?

Jeg tror, at langt de fleste medlemmer tænker på deres lokale fagforening, afdeling eller forbund, før de tænker på LO eller en ny hovedorganisation. Sådan vil det formentlig også være i fremtiden. Og sådan skal det være.

Det er jo her, medlemmerne har det faglige fællesskab med deres kolleger. Så den forskel, medlemmerne af forbundene vil opleve, er, at deres samlede stemme over for politikerne på Christiansborg og over for arbejdsgiverne bliver endnu stærkere. Det er jo dét, der er meningen med fusionen: At stå stærkere – sammen!

Hvad er det bedste du kan sige om fusionen?

Det er netop, at halvanden million lønmodtagere får et stærkere talerør i kampen for bedre løn- og arbejdsvilkår. Fordelen ved at stå sammen er klare: Jo flere vi er, jo stærkere er vi, når vi forhandler. Både når det gælder løn og arbejdsvilkår med arbejdsgiverne, og når vi varetager lønmodtagernes interesser på Christiansborg.

Hvordan undgår man at små forbund forsvinder i en større organisation?

Vi er jo allerede vant til at håndtere både store og små forbund i LO, offentlige og private. Vi er meget opmærksomme på, at der skal være balance i tingene, og det er indtil videre gået fint. Så jeg er ikke bekymret for, at nogen skulle ”forsvinde” i det store fællesskab.

Der er i høj grad brug for alle forbund og organisationer, så vi sammen kan kæmpe om f.eks. bedre løn- og arbejdsvilkår, mere medbestemmelse og udvikling i arbejdet og et mere sundt og sikkert arbejdsmiljø. Jeg er overbevist om at alle forbund - både små, mellemsto-

re og helt store - vil stå stærkere ved at være med i det nye fællesskab.

Finansforbundet og konstruktørforeningen er på vej væk og kontingent indtægterne bliver mindre – er der økonomi til at opretholde servicen over for forbundene?

Det er naturligvis ærgerligt, at nogle få har fravalgt den ny hovedorganisation. Men det slår ikke bunden ud af den nye hovedorganisation, og vi både kan og vil fortsætte på det grundlag, som kongressen har besluttet.

Dansk Jernbaneforbund oplever et stort behov for juridisk bistand fra LO. Vil man kunne opretholde og forbedre servicen i en ny hovedorganisation?

Jeg ser ikke for mig, at forbundene kommer til at opleve ringere service og ej heller mindre juridisk bistand.

Uanset de besparelser, forbundene har besluttet at vi skal iværksætte, så er sagen jo, at når vi fusionerer, får vi en organisation med flere medarbejdere, end LO alene har i dag. Vi får et større aktivitetsbudget, der betyder, at vi kan sætte mere fokus på de emner, der betyder noget for medlemmerne, og her er juridisk bistand jo et klart prioriteret område.

Alt kan ikke være godt – hvad skal man særligt være opmærksom på de kommende år?

Det er klart, at der kommer mange omvæltninger, og der ligger selvfølgelig en stor opgave i, at skabe en ny, fælles kultur, som alle føler sig godt tilpas i. Det er en fælles opgave. Jeg kan gøre meget og sætte rammen, men forbundene – også jer – skal lægge kræfter i det s Jeg er dog ikke bekymret. Jeg oplever en meget stor vilje både blandt LO’s og FTF’s forbund til, at det skal lykkes.

Hvornår er fusionen en succes?

Vi arbejder benhårdt for at forbedre vilkårene for lønmodtagerne hver eneste dag, og den kamp vil fortsætte, når vi fusionerer. Den nye hovedorganisation skal måles på den værdi, vi skaber for lønmodtagerne.

21 Jernbane Tidende 4/2018

DJF slås både ude og Af og til forsvares danske lønmodtageres vilkår bedst udenfor landets grænser. Derfor slås Dansk Jernbaneforbund både herhjemme, i Bruxelles og i Madrid.

Tekst: Gunnar Lomborg Foto: Adobe Stock

Hovedopgaven for den danske fagbevægelse er at beskytte og forbedre de danske medlemmers løn- og arbejdsvilkår.

Men for at opnå det, er det i dag nødvendigt med et omfattende, internationalt samarbejde, for mange ting på det danske arbejdsmarked reguleres af internationale aftaler, EU-direktiver og samarbejde over grænserne.

Derfor deltager både store paraplyorganisationer som LO og mindre fagforbund som Dansk Jernbaneforbund i internationalt samarbejde, for arbejdsgiverne i EU har stærke organisationer, der udfører et effektivt lobbyarbejde for at maksimere deres indtjening.

Vi må selv råbe op – Der er det vigtigt, at vi fra lønmodtagerne har lige så stærke organer, der kan stå op imod presset. Danmark og de nordiske lande er små nationer, og der kommer ikke automatisk nogen og spørger om vores mening, når der skal laves nye direktiver.

Der spørger man ETF, som er det Europæiske Transportarbejder-Forbund. Derfor

22 Jernbane Tidende 4/2018

må vi selv råbe op, og det er vi heldigvis dygtige til, understreger forbundsformand Henrik Horup, som selv ofte har deltaget i internationale samarbejder og også siddet i bestyrelser i eksempelvis ETF og ALE (Autonome Lokführer-Gewerkschaften Europas), som organiserer over 100.000 togfolk fra 16 landes forbund.

Danmark er ikke en isoleret ø, og andre landes togselskaber kører også på dansk grund. Og det vil vi se mere af, når en Femern-forbindelse åbner for endnu mere international trafik. Store selskaber som Deutsche Bahn, som har helt andre muskler end lille danske DSB, har sammen med andre store nationale selskaber i Europa stor indflydelse på de regler, som bliver vedtaget i hele EU. Og med en række østeuropæiske lande, hvor organisationsgraden er lav og fagbevægelsen svag, er de nordiske landes stemmer så meget mere vigtige, understreger Henrik Horup, som i sit eget arbejde har lagt stor vægt på at få aftaler med forbund som det tyske GDL, som organiserer 27.000 lokomotivførere.

hjemme Ikke langt fra snak til handling – Der er behov for os, for vi i de nordiske lande er gode til at få ting til at ske. Vi har ikke så langt fra snak til handling, som man desværre har i mange fagforbund længere sydpå. Vi kan få vores EU-politiker til at fremsætte krav og forslag, og vi kan påvirke de store landes fagforbund til at indtage en mere kampivrig rolle i forhold til arbejdsgiverne. Dermed får vi mere indflydelse, end vores størrelse egentlig berettiger til, og der kommer faktisk dermed vores egne medlemmer til gode, siger Henrik Horup som svar på, hvorfor et lille forbund som DJF skal blande sig i europæisk politik.

På landtransportområdet har vi set mange skrækeksempler på, at skrupelløse vognmænd udnytter de lave lønninger i især østlandene til at hyre chauffører på helt urimelige vilkår. Chauffører fra Rumænien eller andre østlande kører for lave lønninger på svære vilkår i Danmark og andre vestlige lande, overnatter på rastepladser og laver mad bag i lastbilerne, og den trafik vil DJF ikke se på jernbaneområdet.

Også derfor er det vigtigt at arbejde internationalt for at stoppe løndumpningen.

Lastbilbranchen er et skræmmebillede – Vi laver aftaler med eksempelvis ALE om grænseoverskridende kørsel, og vi taler med firmaer som DB og Hectorrail, så vi sikrer, at de som kører i Danmark, gør det på danske vilkår. Vi har også et nordisk samarbejde om overenskomster på værkstederne, så vi sikrer at de, der arbejder der, er overenskomstdækket – uanset om de er danskere, svenskere eller rumænere.

Vi skal ikke have vilkår som i lastvognsbranchen, og der har vi en opgave i at trække de andre landes løn- og arbejdsvilkår op, så den sociale dumping ikke bliver så attraktiv, siger Henrik Horup.

Det er altså vigtigt at en lille organisation som DJF er med til at trække de store og mere træge organisationer i Europa op. Og at DJF får sat sine aftryk på den politik, der føres i Bruxelles, men udmøntes i danske jernbaneansatte dagligdag – eksempelvis omkring arbejdstidsregler. Her arbejder

Dansk Jernbaneforbund på at sikre, at der i direktivet omkring arbejdstidsregler fastlægges en kontrolinstans, der kan holde øje med at de faktisk overholdes – noget som danske instanser har afvist at tage på sig.

Vigtigt at være med hvor tingene besluttes – Vi må sætte en dagsorden og være med ved bordet og stille krav, i stedet for at være i forsvarsposition. Selv i ALE, som er mere aktivistisk end mange andre, er der meget snak og mindre handling. Når vi sidder med i ETF og ALE kræver vi altid at der laves handlingsplaner med korte horisonter som en kongresperiode, for ellers ender det i ingenting. Vi skal hele tiden være på stikkerne. Også i EU-organerne har vi indflydelse, fordi vi selv trænger os på. Eksempelvis har vi en repræsentant i en gruppe i EU’s jernbaneagentur, som arbejder med ”fremtidens førerrum”, og der er andre mere tekniske udvalg, som det er vigtigt at være med i. Det handler først og sidst om vores egne medlemmers arbejdsvilkår, fremhæver Henrik Horup.

023 Jernbane Tidende 4/2018

Lokomotivførere sikrer fremtidens arbejdsmiljø

24 Jernbane Tidende 4/2018

Faglig sekretær Carsten M. Olesen arbejder sammen med lokomotivførere i EU om standarder for fremtidens førerrum.

Tekst: Gunnar Lomborg Foto: Adobe Stock Arbejdet med ”fremtidens førerrum” er vigtigt – også for danske lokomotivførere, forklarer faglig sekretær Carsten M. Olesen, som sammen med kolleger fra andre europæiske lande arbejder på en rapport med forslag til, hvordan førerrummet skal indrettes.

- Vi arbejder på at skabe en minimums-

standard for førerrum, så vi sikrer et godt arbejdsmiljø for lokomotivførerne i hele Europa. Og det er nu engang lokomotivførere, der bedst ved, hvordan et førerrum bedst indrettes, så der er taget højde for såvel arbejdsmiljø som sikkerhed. Derfor er vi en række fagforeningsfolk med lokomotivførerbaggrund, som udveksler erfaringer og ideer, som på sigt skal skabe en standard for førerrummene, siger Carsten Olesen.

Inddrager områdegrupperne Ligesom sine kolleger i andre lande inddrager han sine lokomotivførerkolleger i områdegrupperne for at få input og gode ideer. Håbet er, at der inden for et år kommer et resultat, som kan bruges til at skabe minimumsstandarder, der skal bruges, når selskaber som for eksempel DSB skal indkøbe nye tog. Det rent tekniske sørger ingeniører for, men det er lokomotivførerne, der bedst ved hvordan teknikken anbringes optimalt i førerrummet.

- Der er mange ting, som skal være i orden. Det gælder siddekomfort, belysning og trin, men også en ting som muligheden for at åbne sideruden, hvilket fabrikanterne ikke anså som så vigtigt – man har jo skærme og teknik. Men som lokomotivfører ved jeg, at det er en vigtig ting for ekstra sikkerhed, at man kan se ud. Og hvis vi ikke kommer med disse forslag, bliver det måske økonomien, der bliver den eneste parameter i fremtidens tog. Og det er jo ikke godt for hverken arbejdsmiljøet eller sikkerheden, siger Carsten Olesen.

Vi skal have høje standarder Han er i ugentlig mail- og telefonkontakt med sine europæiske kolleger, og hver

gang nogen kommer med input, diskuteres det af alle medlemmer af arbejdsgruppen. Gruppen mødes desuden med jævne mellemrum, og har et fint samarbejde, hvor alle gerne vil nå det bedste resultat, understreger Carsten Olesen.

- Der er jo forskelle på standarderne i eksempelvis de nordiske lande og de østeuropæiske, Og der arbejder vi for at få nogle høje minimumsstandarder – dels for at sikre vores kolleger i andre lande, dels fordi vi kan imødese mere grænseoverskridende trafik, hvor lokomotivførere fra forskellige lande skal føre de grænseoverskridende tog. Så det kan sagtens få betydning også for danske lokomotivførere, at eksempelvis et polsk tog er indrettet efter nogenlunde samme standard som vores egne, siger han.

Uddannelse og sprog er det næste Og ikke kun førerrum diskuteres i internationale grupper. Også et emne som et fælles sprog for jernbanefolk er på sigt vigtigt, og ikke mindst uddannelse, hvor der er store forskelle fra land til land. Også her vil det være vigtigt med høje minimumsstandarder, der sikrer en nogenlunde ensartet uddannelse indenfor EU. - Her i Danmark bliver man jo ansat inden uddannelsen, men andre steder er det en almindelig erhvervsuddannelse uden et garanteret job. Men det er min opfattelse at arbejdsgiverne i mange lande har forstået, at det er vigtigt med modne og veluddannede lokomotivførere, der kan klare presset fra det store ansvar. Så vi tror på at vores arbejde bliver taget alvorligt både af politikerne og af arbejdsgiver og togproducenter, siger Carsten Olesen.

25 Jernbane Tidende 4/2018

§

Spørg socialrådgiveren

Skriv eller ring til Lone Kaczmarek, hvis du har spørgsmål om sygdom, økonomi, fastholdelse, pension og meget andet.

Socialrådgiveren Lone Kaczmarek Tlf.: 3613 2513 E-mail: lk@djf.dk

Hjælp til arbejdsskaden

Har du været ude for en arbejdsskade, så ring til Dansk Jernbaneforbunds arbejdsskadesagsbehandler. Husk altid at orientere din arbejdsmiljørepræsentant.

Arbejdsskadesagsbehandler Mikael Kristensen Tlf.: 3613 2514 E-mail: mk@djf.dk

@ 26 Jernbane Tidende 4/2018

Ægtefællepension ved dødsfald - Hvordan er det nu lige…

Af Socialrådgiver Lone Kaczmarek

Hej socialrådgiver Lone, jeg er faktisk på vej til stranden, men min kæreste og jeg talte i går om, hvordan vi egentlig sikre hinanden bedst muligt, vil hun få pension efter mig, når jeg dør?

Et af Dansk Jernbaneforbunds medlemmer - som har været syg i længere tid og hvis sag nu var sendt til vurdering hos helbredsnævnet - ringer og spørger, hvad der sker med hans pensionsopsparing, når han ikke er her længere.

Jeg ved godt, at jeg har skrevet om ægtefællepension i et tidligere nummer, men det er vigtigt, så derfor har jeg valgt lige at gentage de helt overordnede regler: Det er ansættelsesmåden, der afgør, hvorledes din pensionsaftale er. Tjenestemænds arbejdsforhold, løn og pension er reguleret af tjenestemandsloven.

Overenskomstansattes arbejdsforhold, løn og pension er reguleret efter overenskomster.

Tjenestemænd

Ægtefælle: I tjenestemandsloven er helt tydeligt beskrevet, hvilke regler der gælder for en tjenestemand og hans efterladte ægtefælle og børn. Og ordet ægtefælle skal tages helt bogstaveligt. I skal være gift og det skal være inden tjenestemanden fylder 65 år og mens tjenestemanden stadigvæk er i arbejde. Ægtefællepensionen udgør 71 % af tjenestemandens egenpension.

Børn: Børn under 21 år har ret til børnepension og det gælder både egne børn, men også stedbørn som er medtaget i forsørgelsen i det fælles hjem. Det betyder, at din ægtefælles egne børn også kan være berettigede til børnepension efter dig, hvis de bor hos jer og du er med til at forsørge dem.

Fraskilte eller separerede ægtefæller: Hvis du er sat i bidrag – og du kan godt være sat i bidrag, selvom bidraget er = 0 kr. - har din fraskilte ægtefælle ret til en del af din ægtefællepension. Hvis du har været gift flere gang, skal dine tidligere ægtefæller dele din pension.

Det jeg her har beskrevet, er de overordnede regler der er gældende for tjenestemænd og deres ægtefæller.

Ægtefællepension

Den efterlevende ægtefælle efter en tjenestemand eller en pensioneret tjenestemand er berettiget til ægtefællepension, hvis ægteskabet blev indgået,

1) før den afdøde tjenestemand var fyldt 65 år, og 2) før den afdøde tjenestemand var afskediget med ret til egenpension efter kapitel 2, og 3) mindst 3 måneder før dødsfaldet.

Tjenestemænd - fraskilte eller separerede ægtefæller

En frasepareret eller fraskilt ægtefælle bevarer sin ret til ægtefællepension efter sin tidligere ægtefælle, hvis

1) den tidligere ægtefælle er bidragspligtig over for den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle på separations- eller skilsmissetidspunktet, 2) parternes ægteskab inden separationen eller skilsmissen uden forudgående separation har bestået i mindst 5 år og

§

ARBEJDSSKADE

BAROMETER

Overenskomstansatte

For os der ansat efter en overenskomst er der helt andre regler. I overenskomsten er det aftalt hvor mange % af vores løn der skal indbetales til en pensionskasse. Vi behøver ikke at være gift for at vores kæreste, ægtefælle eller kattens værn kan få vores pension, for vi har mulighed for, at lave en begunstigelseserklæring.

5.421.889,52 kr.

10.074.131,91

Begunstigelse

Begunstigelse handler om at tage stilling. Det er en aftale om, hvem pensionskassen skal udbetale pengene fra dine livsforsikringsdækninger til ved din død. Med en begunstigelse kan du selv vælge, hvem der skal have pengene eller en del af dem. Så ved du, at de går til de rigtige personer ved din død. Hvis ikke du tager stilling, går pengene til ‘nærmeste pårørende’

Tjenestemænd og ny løn

Den sidste krølle på ægtefællepension og begunstigelse, er de af jer tjenestemænd, der er omfattet af ny løn. Denne aftale betyder, at en lille del af jeres pension ikke er en tjenestemandspension, men indbetales til en pensionskasse og denne del har I mulighed for at lave en begunstigelseserklæring på.

Hvilke regler gælder for mig?

Hvis du er i tvivl, så tjek din lønseddel.

Det skulle gerne fremgå af din lønseddel hvilken pensionskasse dit pensionsbidrag bliver indbetalt til, hvis du er overenskomstansat eller er på ny løn.

Da det ikke er alle regler og nuancer, som jeg kan skrive om her, skal du endelig ringe til mig, hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om, hvilke aftaler der gælder for dig og din familie.

2017

2018

Dansk Jernbaneforbund hjalp i 2017 medlemmer til arbejdsskadeerstatninger for et samlet beløb på 5.421.889,- Desuden blev der opnået løbende ydelser for 84.136,- pr. måned.

Her ses en oversigt over opnåede arbejdsskadeerstatninger i Dansk Jernbane­forbund i perioden 1. januar til 11. juli 2018: Medlemmer

Erstatningstype

Kapitalerstatning

1

Tilkendt tilskadekomstpension

8

Erhvervsevnetab (kapital)

7

Erhvervsevnetab (løbende)

0

Behandlinger

7

Varigt mén

0

Privat forsikring

1

Via advokat

832.639,46

3

Svie smerte - tabt arbejdsfortjeneste

126.659,72

0

EU-dom/Ligestilling Mén & Etab

0

Asbest aftale

Løbende erstatning

0,00 8.359.512,73 119.285,00 755.320,00 0,00

0,00 0,00 10.074.131,91

119.285,00

Samlede erstatninger pr. 11. juli 2018.

Da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.

27 Jernbane Tidende 4/2018

PENSIONISTSEKTIONEN

Tillæg for DJ Pensionisternes Sektion. Se mere på DJ’s hjemmeside: www.djf.dk Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder Formand: Ole Husted Andersen ole@pensionistsektionen.dk Telefon 8694 1002 Kasserer: Lone Agri Telefon 22 41 89 67 agri1947@gmail.com Journalist: Uffe Skov Pedersen Karlsgårdevej 59, Sig, 6800 Varde Telefon 4046 7528 Uffesp@bbsyd.dk Alle henvendelser vedr. adresse­ ændringer skal rettes til: Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby Telefon 36 13 25 00 Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund.

Stof til Pensionistsektionens sider skal sendes til Uffe Skov Pedersen.

Deadline for næste nummer: Mandag den 10. september 2018

Den fungerende formand Ole Husted Andersen i en hyggesnak før sektionsmødet!

ET STORT RUNDT NUL Resultater af overenskomstforhandlingerne OK 18 gav intet til pensionisterne Af Uffe Skov Pedersen Hvor stor en overraskelse var det?

Spørgsmålet stilles til den nye formand for sektionen, Ole Husted Andersen.

- Det er vel som forventet. Det var også det resultat, Poul Erik Christensen, sektionens formand, der døde 10. maj i år, forudså i lang tid inden resultatet af OK18.

Det er også flere år siden, der er faldet

VIGTIGE MØDER: • Stormøde november 2018 5. november 2018 • Sektionsmøde 2019 afholdes i Messe C, Fredericia 22. maj 2019.

28 Jernbane Tidende 4/2018

Måske skulle vi prøve at true med strejke!

noget af til pensionisterne i forbindelse med overenskomstforhandlingerne.

- Jeg tror, at det kan skyldes, at vore forhandlere ikke er afhængige af os, og så bliver vi glemt. Desuden tror jeg, at de også glemmer, at de selv en gang bliver pensionister.

Har du en tro på de kommende overenskomstforhandlinger?

- Jeg vil nødig lyde opgivende. Men jeg har svært ved at se et lys for enden af tunnelen, men jeg tager gerne mod et godt råd. Hvis der findes et medlem af DJ Pensionistsektion, der har et godt forslag til, hvad vi skal gøre, lytter jeg gerne.

Næstformand valgt til formand Af Uffe Skov Pedersen På sektionsmødet 23. maj blev den fungerende formand Ole Husted Andersen valgt som bestyrelsens kandidat til posten som formand for DJ Pensionistsektion efter Poul Erik Christensen, der døde efter længere tids sygdom 10. maj 2018.

Ole Husted Andersen har passet posten som næstformand i et år.

- Du blev valgt til posten som formand efter kun 13 dage som fungerende formand.

Hvordan var det?

- Det var meget hektisk - på det nærmeste tumultarisk. Når man siger ja til posten som næstformand, ved man i princippet godt, hvad det kan indebære, men ingen havde forventet, at det skulle komme så hurtigt.

Selv om jeg i min tjans som næstformand kunne følge formandsarbejdet tæt, og selv om Poul Erik delte ud af sine erfaringer, var meget alligevel ukendt land for mig.

Det lyder næsten som om du er blevet headhuntet til jobbet?

- Det kan man godt sige. Poul Erik ringede mig op for nogle år siden og spurgte om jeg kunne være interesseret i en post som suppleant.

den noget dynamik, skabe nogle visioner som kan forberede organisation på de voldsomme ændringer, vi står midt i. Det er eksempelvis det faldende medlemstal samt truslen mod vores frikort, og kan jeg medvirke til at påvirke det i positiv retning, så vil jeg være rigtig stolt.

”En formand vigtigste opgave er altid at udse sig sin afløser” Hvordan kan det gøres?

- Det organisatoriske struktur skal nødvendigvis ændres. Hidtil har formanden, Poul Erik Christensen, og kassereren, Lone Agri, boet under samme tag og meget af den nødvendige interne kommunikation mellem formand og kasserer blev klaret ved almindelig samtale. Det skal nu erstattes af mails. Jeg sender og modtager adskillige hver dag.

- Og så skal medlemmerne i bestyrelsen forberede sig på at få et større ansvar og en større arbejdsbyrde, men det er selvfølgelig noget, vi skal bruge de kommende bestyrelsesmøder på at forberede.

Sektionsmødet Er du tilfreds med forløbet af sektionsmødet?

- Jeg er opmærksom på, at der på det nærmeste var en andægtig stemning i forhold til at Poul Erik ikke var der længere. Og det lagde helt sikkert en dæmper på manges talelyst, - Jeg er selvfølgelig fuldt ud til freds med, at bestyrelsen fik valgt sine kandidater, og med hensyn til min egen person, havde jeg trukket mig, hvis der havde været en modkandidat.

- Jeg vil ikke være formand for en organisation med uro på bagsmækken. Jeg vil gerne medvirke til at tegne fremtiden, men Jeg vil slet ikke være en hindring for fremtiden og udviklingen.

Har du gjort dig nogen tanker om, hvad der nu skal ske?

- Alene min alder på 69 år er en hurdle og fakta er også, at jeg ikke længere har den samme tiltro til min konstitution som før.

Jeg vil som en af mine første opgaver se mig om efter egnet en afløser, så jeg (om nødvendigt) med sindsro kan trække mig tilbage inden for en overskuelig årrække.

Har du ellers kunne nå at gøre dig nogle tanker om sektionens fremtid?

- Jeg vil sikre mig, at organisationen ikke syner hen, og jeg håber at jeg kan tilføre

Afstemning.

29 Jernbane Tidende 4/2018

PENSIONISTSEKTIONEN

Formandsskifte dominerede årets sektionsmøde Kombineret med flere ændringer i bestyrelsens sammensætning Af Uffe Skov Pedersen Det årlige og traditionsrige sektionsmøde blev, som det næsten altid gør, afviklet på en solrig og varm dag i maj, men i år hvilede der også en tone af sorg over den blå himmel. Sektionsformand Poul Erik Christensen afgik ved døden 10. maj efter lang tids sygdom. Alligevel skinnede livsglæden i mødet med de nye og gamle kolleger, som man har set så mange gange gennem årene – nok manglede der som altid et ansigt eller tre. I en pensionistforening er savnet og sorgen over det tabte altid en tro følgesvend. Det er en af livets skarpe konsekvenser for os alle.

Måske derfor forstår man på trods alligevel at glædes over gensynet med de gamle kolleger, glædes over samværet, nyde snakken og den gode mad og ikke mindst nyde nuet – der som bekendt er det eneste vi er sikker på at eje.

Frokosten Stemningen, der livede op ved mødet med de kendte ansigter i aulaen, fik fornyet kraft i restauranten ved synet af de veldækkede borde med det flotte smørrebrød og de kolde øl og den gode snaps.

Og snart fyldte snakken fra 165 struber rummet helt ud og alt var - næsten - tilbage i den velkendte gænge.

Mødets åbning Mødedeltagerne blev i salen budt velkommen af fungerende formand Ole Husted Andersen, der præcis som Poul Erik Christensen åbnede mødet ved at kommentere vejret: Den triste nyhed er jo, som de fleste af os ved, at Poul Erik Christensen ikke længere er i blandt os. Men han svigter ikke.

Poul Erik indledte altid disse møder med at nævne, at hans gode forbindelser oppe i himmelen, selvfølgelig havde sørget for solskinsvejr! Og det har han altså også klaret i år.

I lighed med andre år har vi inviteret

30 Jernbane Tidende 4/2018

vores forbundsformand Henrik Horup og også i år sagde han ja: Velkommen Henrik!

Vi starter mødtes åbning med et tilbageblik på det seneste år. For os i bestyrelsen har det været et tumultarisk år. Poul Erik Christensen har hele perioden været mærket af kræftsygdom, som han tappert kæmpede for at nedtone, og han nægtede at give efter for sygdommen. Den 10. maj sov han stille ind.

Ole Husted Andersen rundede mødets åbning med at se på antallet af mødedeltagere i 2017, kun 148 mødte frem. I år er der tilmeldt 165 heraf 150 stemmeberettigede.

2017 blev det laveste antal deltagere nogensinde. Vi er ikke i tvivl om, at al den uro der har været - og er – om frirejserne spiller negativt ind. Nogen mener, at sektionen skal betale transport for ægtefælle/ samlever. Det vil vi også gerne, men så skal de være medlem af sektionen.

Under dette punkt, mødets åbning, plejer formanden at komme med et par politiske kommentarer, og det gør jeg selvfølgelig også i år.

Vi har en liberal transportminister, Ole Birk Olesen, der ikke er bange for at komme med forslag, såsom, førerløse S-tog, udsættelse af det 3. spor over Fyn og bro over Kattegat uden jernbane, kort sagt: Der er ingen tvivl om, hvor ministeren vil hen, konkluderede Ole Husted Andersen og så derefter på Henrik Horup: - Jeg regner med, at det er noget, du vil komme nærmere ind på i dit indlæg, Henrik.

Og Ole fortsatte: Der har også været overenskomstforhandlinger! Resultatet for os pensionister, blev jo det sædvanlige; endnu et tilbageslag i vores pension.

Afsked Et fast afsluttende punkt under mødets åbning er at mindes de medlemmer, der faldt væk det seneste år.

Det er i alt 211 medlemmer denne gang. Inklusive sektionsformand gennem 16 år Poul Erik Christensen, den længst

siddende formand i sektionens 101 lange historie. Et kapitel i DSB Pensionisternes historie er slut. Ingen er i tvivl om, at Poul Erik var en stærk og arbejdsom formand.

Sporerne efter Poul Eriks virke vil stå længe. Mindet om en god og virksom kollega og ven vil leve i vores erindring. En dygtig og engageret formand er gået bort.

I mindet om vores døde kolleger skal jeg bede forsamlingen rejse sig og indtage et minuts stilhed: Æret være deres minde!

Beretningen Den fungerende formand Ole Husted Andersen beklagede, at årets beretning fremstod lidt tyndbenet. Han har kun haft 13 dage som fungerende formand siden Poul Eriks Christensens bortgang, men skulle han senere på mødet blive valgt til formand, vil beretningen blive mere fyldig i 2019.

Ole Husted Andersen startede med at omtale DSB og de andre gamle virksomheder med ordene: Den triste historie vil jeg overlade til forbundsformand Henrik Horup at fortælle om. Den samme opgave fik forbundsformanden i forhold til sagskomplekset vedrørende frirejser.

Der udover vil der ikke blive drøftet frirejser her i dag, da sagerne i øjeblikket ligger underdrejet i det store og mægtige retslige system og er derfor ud af vores hænder.

OK 18: Det statslige område Vi havde som pensionister kun et krav til overenskomstforhandlingerne. Nemlig at vi som pensionister skal have samme procentdel som gives til de aktive, også af den del der eventuelt gives lokallønsmidler eller andet. Ole Husted Andersen understregede skarpt: Vi fik ikke dette – vores eneste krav - ´hverken helt eller delvist opfyldt.

Jeg kan derfor ikke være enig med forbundsledelsen, når de anbefaler et ja. Lad mig i al stilfærdighed minde jer – sagde Ole Husted Andersen – mens han stift

så ned på Henrik Horup – minde jer om sloganet fra kongressen 2016: Sammen om fremtiden! Måske skal vi kræve at mottoet til den næste kongres bliver: ALLE SAMMEN om FREMTIDEN.

Opsummering af årets gang.

Der har været holdt 7 bestyrelsesmøder, der har været afholdt møder i de forskellige udvalg.

Desværre måtte Alf Brokholt forlade bestyrelsesarbejdet i efteråret, da han blev ramt af alvorlig sygdom. 1. suppleant Ingelise Klavsen indtrådte i stedet i bestyrelsen. Jeg kan oplyse, at Alfs helbred er blevet bedre og han er her heldigvis i dag.

Det er godt at se dig på benene igen Alf. Som de andre år er der også i år en medlemstilbagegang. Som nævnt er 211 døde og 45 har meldt sig ud. 139 har meldt sig ind, en samlet tilbagegang på 117 medlemmer.

Vi har haft to medlemsmøder, et lukket i Søften i Århus. Et åbent møde i Nyborg, et tilbud 156 medlemmer benyttede sig af.

Igen har der været afviklet to pensionistkurser i Svendborg. Og det er i begge tilfælde lykkedes at holde kurset med fuldt hus. Både nye og gamle medlemmer af sektionen er velkomne. Sidste nyt: sek­ tionsbestyrelsen har bestemt, at sektionen betaler for de kursister, der ikke længere

har fri rejse til kurserne. Det næste kursus er 22–24. oktober.

Vi er nu 14 lokalforeninger. To foreninger har skiftet formand, Odense og København. Torben M. Konradsen erstatter Hans Falslund i Odense, Søren Malling erstatter Alf Brokholdt i København.

Fremtiden Den er som bekendt svær at spå om…

Noget vi skal have fokus på og som kan kræve ændringer: • Medlemsmøder • Sektionsmøder, Sektionens synlighed i forhold til det enkelte medlem • Fester • Hvordan organiserer vi os • Hvordan er vores struktur ud om 10 – 14 – 20 år?

Vi må håbe, at der er nogen, der har forståelse for situation: Vi vil snart gerne se dem på banen. Vi vil kæmpe videre, vores gode humør kan ingen tage fra os.

Og husk, alder er ingen hindring - vi kan stadig slå fra os.

Valg Ny formand: Bestyrelsen forslår næstformand Ole Husted Andersen, der vælges uden modkandidat.

Nyt bestyrelsesmedlem: Bestyrelsen

foreslår suppleant Ingelise Klavsen, der vælges uden modkandidat.

Nyt bestyrelsesmedlem: Bestyrelsen foreslår Johan Albrechtsen, der vælges uden modkandidat.

Bestyrelsessuppleant: Ingelise Klavsen vælges til bestyrelsesmedlem. Bestyrelsen foreslår i stedet Hans Thomsen, der vælges uden modkandidat.

Bestyrelsessuppleant: Lis Østergaard modtager ikke genvalg. Som kandidat foreslår Bestyrelsen Flemming Jaller, der vælges uden modkandidat.

Indkomne forslag Forslaget fra Ralph Mølders lød: ”Ordinært sektionsmøde” bør ændres til ”Ordinær generalforsamling” i lighed med, hvad som gælder for andre foreninger.

Ralph begrundede sit forslag og meddelte, at hvis det ikke kunne vedtages, ville han stille et ændringsforslag der lød: Sektionsmødet pålægger sektionsbestyrelsen at arbejde for, at forbundsvedtægternes § 5 ændres således at ordet sektionsmøde ændres til generalforsamling.

Dirigenten gjorde opmærksom på, at han ikke kunne stille det oprindelige forslag til afstemning da det ville være juridisk ugyldigt, hvis det blev vedtaget. Ændringsforslaget blev sat til afstemning og blev nedstemt af mødedeltagerne.

Ny pensionist til sektionsmøde for første gang Af Uffe Skov Pedersen Som ny pensionist var Ralph Mølders var med til sit første sektionsmøde. Trods sin korte tid som pensionist er han allerede blevet valgt til kasserer i Ringsted lokalforening. Ralph er også medlem af fire motorcykelklubber, hvoraf de to er landsdækkende med henholdsvis 540 og 37.000 medlemmer. Han er med i bestyrelsen begge steder, og for førstnævntes vedkommende som kasserer/sekretær og redaktør for klubbladet, som udkommer 3 gange årligt.

Du havde to forslag til sektionsmødet: - Jeg ville gerne informeres grundigt om vores frirejser. Ikke alt kom frem, men noget blev oplyst af Henrik Horup.

- Mit andet forslag var det eneste, som var indsendt: En navneændring fra sektionsmøde til generalforsamling. Og der var tid til en almen debat herom. I stedet havde bestyrelsen på forhånd besluttet at afvise dette på grund af en banal formalitet. Det virkede som om, at den ikke ønskede nogen reel diskussion om

emnet. Medlemmernes meninger må trods alt veje tungere end den måde, en paragraf er udformet på.

Hvad synes du ellers om mødets forløb: - Det var spændende at deltage for første gang. Forplejningen og måden, bordene var opstillet på, var fortræffelig. Alt var godt organiseret, også hvad medlemsregistrering angår, men måske lidt for formelt og stift.

Hvad fik du af henholdsvis formandens og Henrik Horups indlæg? - Nu er han ny i jobbet og var derfor måske lidt nervøs og for formel og ikke afslappet.

- Henrik er jo vant til at holde taler, og det mærkes tydeligt, men hans indlæg var krydret lidt for meget med vittigheder, hvilket tærer på seriøsiteten.

- Endvidere synes jeg, at dirigenten begik for fejl, især ved valggennemførelsen. Flere gange undgik han (bevidst?) at efterlyse kandidater til de enkelte poster - hvilket på mig efterlader det indtryk, at man ikke reelt ønsker at give andre muligheden for at prøve kræfter.

31 Jernbane Tidende 4/2018

PENSIONISTSEKTIONEN

Det sker Har du adgang til Internet, kan du på vores hjemmeside (www.djf.dk) se, om din lokalforening har flere arrangementer klar, end der er plads til her i bladet. Hjemmesiden bliver løbende opdateret med lokalforeningernes seneste ændringer.

Fredericia Torsdag 6. september kl. 9.00 – ca.

17.00: Udflugt til Den Fynske Landsby!

Bussen kører fra Banegårdspladsen til Den Fynske landsby. Efter et par timer er der spisning på Restaurant Carlslund, hvor der serveres den velkendte æggekage.

Vi afslutter dagen med kaffe og lagkage på Næsbylund kro. Bindende tilmelding senest 30. august til Bodil eller Gurli. Pris pr. person 350 kr.

Torsdag 20. september kl. 13.30: Demenssygdom. Foredrag ved Inge Møller: Pårørende til en syg dement Torsdag 4. oktober kl. 13.30: Sidder på et værtshus. Olsen Trio fortæller og underholder om John Mogensen og hans sange.

Helsingør Fredag 10. august kl.14.00 er første dag efter sommerferien: Hyggedag med en kop kaffe med hjemmebag. Det vil også være sidste tilmelding med valg og betaling af smørrebrød til næste klubdag onsdag 29. august.

Onsdag 29. august kl. 13.00: Fællesspisning: Smørrebrød bestilt eller medbragt hjemmefra. Det er en afløsning af den tidligere Grill-dag.

Fredag 14. september kl. 14.00: Bingo. Pris for deltagelse er uændret kr. 60/ plade. Præmierne er nu ”kolde kontanter”, da COOP ikke længere udsteder gavechecks. Kaffe med hjemmebag, øl, vand og vin til fornuftige priser.

Onsdag 26. september kl. 14.00: Hyggedag! Alt kan ske, og vi varmer op til alle efterårets arrangementer.

Fredag 12. oktober kl. 14.00 kommer ”Jarlen” - den lokale harmonikavirtuos og sanger - og underholder med et repertoire, som vi alle kan synge med på. Det bliver garanteret en forrygende festlig eftermiddag. Bliver du tør i halsen af alt det syngeri, er der hjælp at hente i baren.

Kaffe med hjemmebag vil ikke mangle.

OBS: Tilmelding og betaling til næste særlige arrangement.

Fredag 26. oktober kl. 13.00 gentager vi sidste års succes: Fødselsdagsmiddag.

Pris kun kr. 100,- pr. deltager.

Foto: Uffe Skov Pedersen

Fotokonkurrence Af Uffe Skov Pedersen

Vinderen af fotokonkurrencen i blad nr.3 er Henrik Andersen, Vig. Som mange andre besvarede han konkurrencespørgsmålet med Lem st.

Den nye konkurrence billede er med et dekorativt udsnit af en jysk station, men hvilken?

Svaret skal senest 1. september Uffe Skov Pedersen, Karlsgårdevej 59, 6800 Varde eller til e-mail uffesp@bbsyd.dk. Der trækkes lod blandt de rigtige besvarelser om to flasker rødvin af god kvalitet.

32 Jernbane Tidende 4/2018

Onsdag 31. oktober kl. 14.00 bliver vi som børn igen og fejrer klubbens fødselsdag med kaffe og indtil flere lagkager, fremstillet af frivillige medlemmer med talent for det der med lagkager.

Horsens På de ordinære møder, bliver der serveret en kop kaffe med et rundstykke til, samt en lille dram.

Torsdag 6. september; Ordinært møde.

Torsdag 20. september: Fisketur. Vi mødes ved ”Naturfiskepark Fyelmose” Birknæsvej 7, 8752 Østbirk kl. 9.30, hvor vi gør vores fiskestænger klar. Der kan lånes fiskestænger på stedet.

Vi indløser betalingskort. Der er to muligheder: 3 timers fiskeri, hvor der må fanges 3 fisk til 110,00 kr. eller 3 timers fiskeri med fri fangst til 160,00 kr. Når de tre timers fiskeri er gået, mødes vi igen og spiser vore medbragte klemmer. Der er selvfølgelig en præmie til den, der fanger den største fisk og da det skal være hyggeligt, også en præmie til den, der fanger den mindste fisk. Naturfiskeparken har reserveret den overdækkede sø terrasse til os hele dagen og de er vært ved kaffe og en basse ved ankomsten, samt kaffe/te hele dagen.

De har også sponsoreret et gavekort til den, der fanger flest fisk. Pårørende er velkomne, også hvis de ”bare” vil nyde det smukke og fredfyldte naturområde.

Torsdag 4.oktober: Ordinært møde.

Torsdag 18. oktober: Hyggeeftermiddag i klubhuset kl. 14.00. Kaffe, hjemmebag og bankospil. Gaver til bankospil er velkomne. Tilmelding nødvendig.

Ledsagere er velkomne.

Korsør Møderne holdes på skift mellem ”Spillestedet” og ”Kulturcafeen” Skolegade 1.

Torsdag 6. september: Banko spillestedet.

Husk tilmelding.

Torsdag 20. september: Foredrag og film ved Gorm Egebjerg: Omhandlende Kulturhusets opstart i det tidligere Klub­ hotel 1981, hvor vi DDJ Pensionisterne Korsør afdeling var med. Gratis Kaffe og kage i Kulturcafeen. Lotteri i pausen.

Tilmelding 6. september Onsdag 26. september: Udflugt til Nordsjælland, hvor vi skal besøge den store polarforsker Knud Rasmussens bolig i Hundested. Boligen er nu museum.

Besøget er inklusive en times rundvisning.

Turen starter fra Caspar Brandts Plads kl.

8.30. Der serveres kaffe og rundstykker i bussen. Ankomst kl. 10.30. Efter rundvisningen tager vi med færgen til Rørvig, hvor vi spiser frokost. Klokken 14.00 kører vi til en kro, hvor der serveres kaffe kl. 15.00.

Hjemkomst ca. 17.30. Pris 350 kr. Tilmelding 6. september.

Torsdag 4. oktober: Banko på Kultur­ cafeen. Husk tilmelding!

Onsdag 24. oktober: Udflugt. Bowling i Slagelse. Efter spillet eftermiddagskaffe med hjemmebagt kringle. Præmier til bedste m/k. Afgang fra Caspar Brandts Plads kl.. 13.45 eller kørsel i egnen bil Mødetid i Bowlingcentret kl. 14.30. Tilmelding 4. oktober. Pris 100 kr.

Tirsdag 4. september kl. 14,00: Opstart møde eventuelt med film.

Onsdag 5. september kl. 14,00: Bowling starter. NB bemærk ny ugedag.

Tirsdag 11. september: Besøg i DJ huset Valby. Afgang Nykøbing tog kl. 7,47.

Tilmelding til Erling senest 4. september.

Tirsdag 25. september kl. 14,00: Bankospil.

Tirsdag 9. oktober: Foredrag om Sirius patruljens arbejde på Grønland.

Mandag 8.oktober kl. 13.30: Foredrag med Torben Rasmussen, der viser billeder og fortæller om Dubrovnik. Foreningen er vært ved kaffe/the og kage. Tilmelding senest 24.09. til Lone.

Mandag 22. oktober kl. 13.00: Fællesspisning med Gule Ærter eller paprikaschnitzel samt islagkage leveret af Møllekroen. Der vil være mulighed for en svingom til Joans musik. Pris 150 kr. Bindende tilmelding senest 8.oktober til Lone.

Nordvestsjælland

Ringsted

Tirsdag 11. september 2018 kl.

12.00: Besøg på vingården på Røsnæs.

Mødested Vingården. deltagerbetaling 100 kr. Gæster kan medtages, pris 265 kr.

Tirsdag 9. oktober 2018 kl. 14.00: Foredrag Mårsø Centeret. Togtur Høng – til Beijing 1. del. Deltagerbetaling 45,00 kr.

Mandag 10. september er mødet i Pavillonen aflyst.

Denne dag holder Pensionistsektionen lukket møde på Viby Kro. Mandag 8. oktober kl. 14.00: Møde i Anlægspavillonen. Emnet denne dag er ikke på plads.

Nyborg

Struer

Tirsdag 21. august kl. 14.00: Banko præmier gavekort.

Tirsdag 4. september kl. 14.00: Banko præmier gavekort.

Tirsdag 18.september kl. 14.00: Banko præmier gavekort. Husk tilmelding og betaling, som er bindende til løvfaldsfest.

Tirsdag 2.oktober kl. 14.00: En repræsentant fra Juridisk Bistand kommer og fortæller om Testamente og arv, samt fremtidsfuldmagt i ca. en time. Efter kaffen spiller vi banko, fem spil fuld plade, præmier gavekort.

Tirsdag 16. oktober kl. 12.00: Løvfaldsfest. Pris og sted senere.

Tirsdag 30. oktober kl. 14.00: Banko præmier gavekort.

NB. Ret til ændringer i programmet forbeholdes.

Mandag 13.- august: Udflugt.

Mandag 27. august: Pladespil.

Mandag 10. september: Foredrag.

Mandag 24. september: Pladespil.

Mandag 8. oktober: Høstfest.

Mandag 22. oktober: Pladespil.

København

Næstved

Husk at kortspil og billard på Ellebjerg, starter efter sommerferien tirsdag den 4. september.

Vel mødt

Sommerferie til september.

Lolland-Falster Vi starter op efter sommerferien med fugleskydning på banen i Marrebæk Søndag 28. august kl. 09.30. Tilmelding Axel senest 15. august.

Odense Tilmeldinger til Lone 22 41 89 67 agri1947@gmail.com konto 5388 0000 604 598 Mandag 10. september kl. 13.30: Banko, kaffe og lotteri.

Mandag 24. september kl. 13.30: Banko, kaffe og lotteri.

Aalborg Tirsdag 21. august: Sommertur: Afgang Rømersvej, Aalborg kl. 10,00 og Lindholm station, Nørresundby kl. 10,15. Vi kører ad hovedvejen til Birkelse, herfra ind på de mindre veje i Han Herred. Vi spiser på Skovsgård Hotel, der drives som socialt eksperiment for psykisk/fysisk handikappede. På turen besøger vi mange af egnens flotte naturoplevelser, og skal også tæt på egnens andre særpræg! Tilmelding med navn(e) og påstigningssted senest mandag 30. juli, til 24 97 19 50. eller 98 52 38 71.

Tirsdag 18. september: Vi prøver igen med Arne Doktor og ”De hvide busser” I Vesterkær Kirkecenter Arne Doktor vil fortælle og vise billeder om frigivelser fra tyske koncentrationslejre.

Tirsdag 16. oktober kl. 13,30: Sygehus- og hjælpepræst Ruth Østergaard Poulsen fortæller om hendes liv og gerning. Som altid er der kaffe på kanden.

Medbring selv brød.

33 Jernbane Tidende 4/2018

Jubilarer 40 år

25 år

1. september

1. september

Lokomotivinstruktør Torben Edmund Kristensen, DSB Aarhus

Lokomotivfører Allan Rugi K. Nielsen, Arriva, Aarhus

1. oktober Banemontør Søren Hansen, Banedanmark, Sjælland

Lokomotivfører Carsten Hedemann Mortensen, DSB Klargøring Aalborg

Stationsbetjent, Jan Jensen, DB, Fredericia

1. september

6. oktober

Lokomotivfører Carina Islin Pedersen, DSB S-tog

Banemontør, Carsten Jensen, Banedanmark Sjælland/ København

1. september

6. oktober

6. september

Lokomotivfører Jesper Møllgaard, DSB S-tog

Lokomotivfører Frank Olesch, DB Cargo, Padborg

1. november

17. september

Togfører Johnny Carlsen, DSB København

Trainmanager, Jeannette Tina Pedersen, DSB, København

1. november

1. november

Togfører Arne Ebbe Lundgren, DSB Aalborg

Togrevisor, Vibeke Birch Knudsen, Lokaltog A/S, Holbæk

1. september

Lokomotivfører Steen Lykke Rasmussen, Lokaltog A/S, Hillerød

•

Pensionistkursus:

Dansk Jernbaneforbund afholder 3 dages kursus på Hotel Svendborg i Svendborg Kursusindhold: Pensionistkurset er tilrettelagt ud fra de mange ønsker, som er tilkendegivet fra forbundets pensionister. Ønsker du en interessant og levende orientering omkring forbundets arbejde og ikke mindst de sociale forhold, herunder pension, der jo har en meget stor indvirkning på pensionisternes tilværelse, er dette kursus et tilbud, du bør benytte. Du vil blive orienteret om de sociale pensioner.

Derudover vil der blive arrangeret en udflugt og der vil være masser af tid til godt kammeratligt samvær med tidligere kolleger under hele kursusforløbet.

Alle medlemmer af DJ Pensionistsektionen kan tilmelde sig. 48 pensionister kan deltage. Skulle der tilmelde sig flere end de 48, vil der blive foretaget lodtrækning blandt de tilmeldte, idet dog pensionister, der ikke tidligere har deltaget har fortrinsret.

Deltagerne vil modtage besked direkte for forbundet senest den 15/9 2018, hvor kursusprogram med alle praktiske oplysninger ligeledes vil blive fremsendt til de heldige deltagere.

Pris: Ophold og undervisning er gratis for kursisterne, idet alle udgifter betales af forbundet.

Der er fælles bustransport fra Odense til Svendborg og omvendt.

Bussen afgår fra turistholdepladsen, der ligger foran jernbanemuseet.

Man skal selv sørge for pladsbilletter til og fra Odense.

Kurset starter mandag den 22. oktober 2018 og slutter onsdag den 24. oktober 2018.

Ønsker du at deltage skal nedenstående tilmeldingskupon udfyldes og sendes til: Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16 2500 Valby Tilmelding kan også ske via forbundets hjemmeside www.djf.dk

Det er ikke muligt at medtage ledsager på kurset.

Tilmeldingskupon til Dansk Jernbaneforbunds Pensionistkursus den 22.-24.oktober 2018 Fornavn:

Efternavn:

CPR nr.: Mail adresse: Medlemsnummer (se bagsiden af bladet): Postadresse: Postnummer:

By:

Telefon: Har du tidligere deltaget i pensionistkursus

 Ja

Fremsendes til forbundet senest den 31. august 2018

 Nej

Magasinpost SMP ID-nr. 42242

Akuthjælp

til Banedanmark

Tekst: Simon Bauer Illustrationer: Adobe Stock Det begynder at regne allerede flere timer inden, jeg skal mødes Henriette Bjørn – pludselig er den bedste sommer i mands minde sat på pause.

Måske er det bare en tilfældighed. Men ifølge Henriette Bjørn findes der ikke tilfældigheder. Intet sker uden en grund, siger hun under vores seance.

Henriette har mediteret i en god times tid inden, vi mødes. Det er hendes måde, at tune ind på en opgave. Hun åbner sit sind helt op, så hun kan modtage svar på vores vegne – svar fra den anden side: Hvad er der egentlig galt i Banedanmark? Og hvordan kommer Banedanmark videre?

Allerede under meditationen har det stået klart, at der er meget på spil. At jernbanen er et fælles samfundsgode, som vi alle skal have stor respekt for. Jernbanen er simpelthen en stor del af fundamentet for det moderne Danmark. Har man den nødvendige respekt for det faktum? Har man den nødvendige respekt for jernbanens betydning for fortidens, nutidens og fremtidens generationer?

Er det hele bare blev kold business uden hjerte og passion? Henriette Bjørn har fornemmet, at nogle af de afgørende svar skal søges her.

Oveni er Banedanmarks projekter ”risky”: - I arbejder med elektricitet – og der har universet meget at sige, understreger Henriette Bjørn.

Henriette lægger tarotkortene i et såkaldt keltisk kors. Jeg vælger fe-kortene – jeg ved ikke hvorfor, men det føles bare rigtigt – og så er det

rigtigt, forsikrer Henriette. De kære feer, som Henriette kalder kortene, har meget på hjerte.

Den gode nyhed er, at de overordnede planer er gode. Der er sået gode frø. Og der er virkelig meget positiv energi repræsenteret – stor flid, ordentlighed og klogskab. Men man glemmer at få hjertet med og man forsømmer at lytte. Særligt forsømmer man at lytte til den visdom, der er internt i organisationen. Man har løsningerne lige foran næsen, men man har umådeligt svært ved at få øje på dem.

Problemet er især centreret omkring den absolutte topledelse, fortæller feerne os. – Er vi helt oppe på det politiske niveau, spørger jeg og i samme øjeblik gjalder et kæmpe YEAAH udefra gaden, hvor et par drenge går forbi. Tilfældigt? Hvad skal man tro? Henriette er ikke i tvivl. Intet er tilfældigt. Men er feerne virkelig ude efter Ole Birk Olesen?

Vi har allerede rundet en time i selskab med feer, tågede svar og meddelelser fra den anden side. Hvad er feernes bedste råd? Hvad byder fremtiden? Henriette har for længst set et mønster i kortene – et mønster hun kan se, men ikke nødvendigvis forstå og fortolke. Det handler om farven gul eller blond. Løsningen er gul eller blond. Måske en ny blond minister, måske en kvinde i gult, måske noget tredje? Men hold øje med det lyse, for heri ligger redningen, mener seeren Henriette.

Vores seance er ved at nå sin ende. Udenfor er regnen stoppet, mens vi har arbejdet med spørgsmål og svar. Nu skinner solen. Tilfældigt?

Og har vi fået klarhed? Hvad skal vi tro?

Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby

Banedanmark har voldsomme problemer: Signalprogrammet er forsinket. Oveni kommer elektrificeringen af jernbanen, der også er stødt på problemer. Dansk Jernbaneforbund vil ikke bare se til. Vi er selvfølgelig klar med en hjælpende hånd: Desperate situationer kræver utraditionelle løsninger. Derfor har vi booket os ind hos clairvoyant og ’seer’ Henriette Bjørn. Henriette Bjørn har hele sit liv haft kontakt til den anden side. Gennem træning og uddannelse har hun lært kunsten at lægge tarotkort. Hvad kan Henriette se, som vi andre misser, når vi tanker falder på Baneanmark? Er der akuthjælp at hente? Læs med her: