Jernbane Tidende 05-2023

Dansk Jernbaneforbunds medlemsblad — 5/2023

JERNBANE TIDENDE

Arbejdsmiljø Fokus på verbale og fysiske overfald Side 4-7

Jernbane Tidende – nr. 5 | 2023

4 Undersøgelse: Verbale overfald

6 Undersægelse: Fysiske overfald

7 Jeres bud: Hvad gør vi?

8 Hvad sker der i Arriva 10 Dyrere billetter kan blive ren knockout

12 For tyk til at fremføre tog 14 Tanker fra

S. 18-19

stationsbetjenten

16 Tjek din feriebolig 18 Mød et nyt medlem 20 Nyt fra Juristen 21 Medlemsmøder SPO 22 Mød en jubilar 25 Regnskab 2022 27 Arbejdsskade barometer 29 Jubilæer 30 Pensionistsektionen Jernbane Tidende 125. årgang Udgives af Dansk Jernbaneforbund Ansvh. redaktør: Preben S. Pedersen E-mail: dj@djf.dk Redaktion og ekspedition: Simon Bauer Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00 Design: Jarl Axel Studio Tryk: Rosendahls a/s ISSN 0902-9710 (Papir) ISSN 2245-8166 (Online) Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmærksom på det.

Næste deadline 13. oktober 2023 2

HUSK At give Forbundet besked, hvis du flytter, skifter telefonnummer eller mail eller går på pension Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00 E-mail: dj@djf.dk Hjemmeside: www.djf.dk Forbundsformand Preben S. Pedersen Forbundsnæstformand Ebbe L.L. Drögemüller Forbundshovedkasserer: Kirsten Andersen Faglige sekretærer: Per Helge Christensen Carsten M. Olesen Frank Johansson Henrik Kjøller

Hvad sker der i

S. 8 Faglig konsulent: Claus Møller Frederiksen Socialrådgiver: Lone Kaczmarek Arbejdsskader: Mikael Kristensen Åbningstider: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 9-15 DJ Ferie Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 10 Åbningstider: Mandag-fredag: kl. 10-12

Forside: Jarl Axel Studio

nr. 5 | 2023 – Jernbane Tidende

LEDER

Regeringens lønløft er farlig omgang med den danske model – igen!

Hvem under ikke gerne landets sygeplejersker, pædagoger, SOSU-assistenter og fængselsbetjente en højere løn? Vi taler jo om velfærdsstatens kernetropper. Alligevel må jeg advare: Regeringens lønløft er en farlig leg med den danske model - igen. Og det kan gå helt galt. markedets parter selv fylde rammerne ud. Alt sammen i respekt for den danske model.

Men ak – her et år efter valget, har regeringen alligevel ikke kunne dy sig.

Lønløftet er ikke længere en ramme, som arbejdsmarkeds parter skal fylde ud. Nu vil regeringen målrette pengene til fire specifikke lønmodtagergrupper.

Og det er med det udgangspunkt, at trepartsforhandlingerne er sat i søen.

Men fortjener landets sygeplejersker, pædagoger, SOSU-assistenter og fængselsbetjente ikke at blive løftet i løn? Muligvis nok. Pointen er ikke, at pengene går til de forkerte. Pointen er, at det er de forkerte, der har delt dem ud.

F

Vi har i Danmark skabt et af verdens rigeste samfund og bedste fungerende arbejdsmarkeder ved at politikerne har blandet sig udenom. Man har overladt spørgsmålet om f.eks. løn til arbejdsmarkedets parter. Og det er den klart bedste rollefordeling. Det er den danske model. Vi må aldrig ende i en situation, hvor enkelte gruppers løn- og arbejdsvilkår er lagt i hænderne på den siddende regering. Ellers kan vi se frem til den ene valgkamp efter den anden, hvor forskellige partier, går til valg på at forgylde snart den ene gruppe lønmodtagere, snart den anden.

Socialdemokratiet og Mette Frederiksen ville dog ikke pege på specifikke grupper i valgkampen. Man ville alene skabe rammerne for at løfte lønnen for de offentligt ansatte. Så måtte arbejds-

Og hvad med den anden vej? Hvis regeringen kan kaste ekstra kroner efter én gruppe, kan den så også tage dem tilbage igen i dårligere tider? Eller kan rege-

or et år siden var der valg til Folketinget. Og som altid sad politikernes løfter løs i kampen om vælgernes gunst. Et af de store slagnumre fra Socialdemokraterne var et lønløft til de offentligt ansatte.

3 milliarder kroner mere skulle der gives. De mange danskere som hver dag yder deres ypperste i velfærdsstatens maskinrum, skulle have et sandt skulderklap, måtte vi forstå. Slut med honninghjerter. Nu skulle det kunne mærkes i pengepungen. Det var kun ret og rimeligt.

ringen også diktere ringere vilkår for andre grupper? Regeringen anerkender da også selv risikoen for at der ”går politik i den”. Og har derfor flere gange understreget, at dette lønløft er et helt særligt tilfælde, og at det bestemt ikke vil gentage sig igen. Dette indgreb i den danske model skyldes alene helt ekstraordinære omstændigheder med rekrutteringsproblemer m.v.

Men hov? Det lyder faktisk lidt bekendt? Det er da vist ikke mere end 6 måneder siden, at en helt ekstraordinær situation i Ukraine gjorde det bydende nødvendigt at afskaffe St. Bededagsferien. Endnu et utidigt angreb på den danske model begrundet i nogle helt særlige omstændigheder.

Men den går ikke Granberg. Denne farlige omgang med den danske model må og skal ophøre. Man gambler med én af de mest dyrebare juveler i det danske velfærdssamfund. Man gambler med de principper, der har gjort Danmark til et af de mest konkurrencedygtige samfund i verden. Jeg forstår godt fristelsen. Men jeg opfordrer klart regeringen til at stoppe, mens legen er god. Ellers kan det gå grueligt galt.

3

Jernbane Tidende – nr. 5 | 2023

ARBEJDSMILJØ

Verbale overfald på lokomotiv- og stationspersonale Dansk Jernbaneforbund dokumenterede i vinter store problemer med verbale og fysiske overfald mod frontmedarbejderne i togene (togførere, metrostewards og kundeservicemedarbejdere). Flere har efterspurgt en lignede undersøgelse blandt lokomotivførere og stationsbetjente med kundekontakt. Resultatet er nu landet, og du kan dykke ned i undersøgelsen på de følgende sider.

Tak til alle, der har deltaget i undersøgelsen. I gør det muligt at rejse problemstillingerne overfor virksomhederne og andre med ansvaret for jeres sikkerhed og velbefindende.

Har du indenfor de seneste 3 måneder været udsat for et verbalt (mundtligt) overfald/chikane i forbindelse med dit arbejde?

Ja - flere gange

Ja - en enkelt gang

Ja - i alt

52% 45% 37%

34%

35%

30% 22%

21% 13%

Lokomotivførere DSB fjern/regional

4

15%

Lokomotivførere arriva/lokalbane

15%

Stationsbetjente med kundekontakt

17%

Lokomotiv-/ s-baneførere dsb s-tog

V

ores nye undersøgelse viser heldigvis, at der begås markant færre verbale overfald mod lokomotivførere og stationsbetjente end mod frontpersonalet i togene. Blandt frontpersonalet rapporterede 77% at have oplevet verbale overfald indenfor de seneste 3 måneder i vinter.

Det betyder dog desværre ikke, at problemet ikke eksisterer blandt lokomotivførere og stationsbetjente, som tallene tydeligvis viser. Mest udsatte er lokomotivførerne på S-tog og stationsbetjentene, mens lokomotivførerne hos Arriva, Lokalbanerne og DSB fjern/regional oplever færre verbale overfald.

Men også i de grupper hænder det alt for ofte, at en passager lader sin vrede gå ud over en kollega.

nr. 5 | 2023 – Jernbane Tidende

HUSK AT INDBERETTE!

Har du lavet en indberetning af det/de verbale overfald/chikanen?

Undersøgelsen dokumenterer desværre også, at der er en slem tendens til at man ikke får indberettet verbale overfald. Samme tendens gik i øvrigt igen blandt togpersonalet. Men det er en rigtig god idé at få lavet indberetningen. Både fordi den kan hjælpe dig personligt, hvis du på et tidspunkt oplever problemer efter et overfald.

Men også fordi det er med til at sætte fokus på problemet mere bredt. Man er simpelthen en god kollega, når man indberetter de urimeligheder, som man bliver udsat for i hverdagen.

Ja

89%

70%

Uprovokeret

2%

Lokomotivførere arriva/lokalbane

18%

27% 19%

23%

Stationsbetjente med kundekontakt

12%

2%

Lokomotiv-/ s-baneførere dsb s-tog

ÅRSAGERNE Årsagerne til de verbale overfald er – helt naturligt – flere. En meget stor del af overfaldene opleves dog som helt uprovokerede.

Andet

En meget stor del af kommentarerne i undersøgelsen handler derudover om passagerernes vrede over forsinkelser eller aflysninger. Og hverken forsinkelser eller aflysninger er desværre en mangelvare på skinnerne i de her år.

68%

32%

11%

1%

58%

55%

19%

15%

9%

I hvilken forbindelse skete det/de verbale overfald/chikanen?

50%

85%

84%

Lokomotivførere DSB fjern/regional

I forbindelse med indgriben i en igangværende konflikt

Husker ikke / Ved ikke / Ønsker ikke at svarer

Nej

23%

19% 9%

Lokomotivførere DSB fjern/regional

Lokomotivførere arriva/lokalbane

Stationsbetjente med kundekontakt

Lokomotiv-/ s-baneførere dsb s-tog

5

Jernbane Tidende – nr. 5 | 2023

ARBEJDSMILJØ

Fysiske overfald på lokomotiv- og stationspersonale

F

ysiske overfald er heldigvis mere sjældne. Og igen er der en markant lavere grad af overfald blandt lokomotivførerne og stationsbetjentene, end der er blandt frontpersonalet i toget.

Har du indenfor de seneste 3 måneder været udsat for et fysisk overfald i forbindelse med dit arbejde?

Ja - flere gange

5%

2%

2%

2%

0%

Lokomotivførere arriva/lokalbane

67%

67%

43% 33%

25%

6

Lokomotivførere arriva/lokalbane

2%

0%

Stationsbetjente med kundekontakt

Lokomotiv-/ s-baneførere dsb s-tog

Undersøgelsen dokumenterer desværre også, at end ikke fysiske overfald indrapporteres hver gang. Men – som skrevet - er det altid bedst at indberette den slags. Både af hensyn til én selv og af hensyn til kollegaerne.

57%

33%

Stationsbetjente med kundekontakt

INDBERETTES HELLER IKKE

75%

Lokomotivførere DSB fjern/regional

2%

0%

Lokomotivførere DSB fjern/regional

Husker ikke/Ved ikke / Ønsker ikke at svare

0%

2%

1%

Har du lavet en indberetning af den/de fysiske overfald?

0%

5%

3%

Det er igen lokomotivførerne på S-tog og stationsbetjentene med kundekontakt, der er hårdest ramt.

Ja

Ja - i alt 6%

I vinterens undersøgelse rapporterede mere end 17% af frontpersonalet, at de havde oplevet fysiske overfald indenfor de seneste 3 måneder. Omfanget af fysiske overfald er heldigvis lavere blandt lokomotivførere og stationsbetjente. Men det betyder ej heller, at det ikke forekommer. For det gør det desværre.

Ja

Ja - en enkelt gang

0% Lokomotiv-/ s-baneførere dsb s-tog

nr. 5 | 2023 – Jernbane Tidende

JERES BUD

Private vagtværn på stationer virker mere som et PR-stunt end en egentlig løsning.

Nultolerance.

Politianmeldelse hver gang.

Bedre uddannelse i konflikt håndtering.

Togfører på alle tog, og særligt fredag og lørdag aften.

Billetkontrol inden adgang til tog eller perronen

Bedre uddannelse af os. Bedre kommunikation/ forberedelse til passagererne, så de ikke føler sig fanget på det forkerte ben ved ændringer. Kampagner der synliggør at frontpersonalet ikke er skyld i eller kan ændre situationen.

Mere rengøring på de store stationer, det er direkte pinligt som det overalt ligner en svinesti og når der overalt flyder affald. Det fremmer utrygheden

Politi kadetter. Udelukkende ansat til at udstede bøder. Der smides affald, der ryges hvor der ikke må ryges. Der cykles hvor der ikke må cykles. Der blokeres døre, der tales nedsættende og grimt når det påtales.

Pres på pengepungen er det eneste folk har respekt for.

Mere personale i toget der kan hjælpe passagerer med spørgsmål og tage div ting der måtte være i opløbet i stedet for det går ud over os, der kører toget og som oftest kun får det dårlige smidt i hovedet, når ting er gået galt på rejsen

Jeg er personligt gået over til Hr og Fru tiltale af folk. har oplevet at når man taler sådan finder folk det mere svært at blive grove.

Hvad gør vi ved problemet?

Registrering af psykisk syge personer, som i oftere grad ses i togene. Bedre samarbejde med nærpoliti.

Altid 2 personer tilstede, når tog skal efterses for passagerer ´ mellem 22 og 06.

Flere revisorer på S-tog i stedet for vagter. Revisorerne giver mere tryghed end de tryghedsvagter, da vagterne bare er til stede og bare står og snakker med deres kollega.

Ankom vi til tiden fik vi mindre skældud. Kørte vi ikke med nedformeret tog fik vi mindre skældud. Var der styr på togbusser når tingene går galt fik vi mindre skæld ud.

Alle personalegrupper udstyres med en overfaldsalarm - ligesom i lufthavne.

Menneskeliggør menneskerne bag uniformerne.

Kampagner der viser at der er et menneske “bag skranken”. Et menneske der bliver ked af at stå for skud

7

Jernbane Tidende – nr. 5 | 2023

ARRIVA Hvad sker der egentligt?

Arriva har varslet fyring af mere end 50 % af alle kundeservicemedarbejdere (KSMere). 21 ud af 36 medarbejdere står til afsked.

Men hvordan er det egentligt kommet dertil?

Af Simon Bauer

A

rrivas indtog i Danmark begynder i 2002. En række sidebane-strækninger blev sat i udbud, og selvom DSB faktisk kom med det billigste bud, bliver det Arriva, der løber med kontrakten. DSB’s bud blev nemlig dømt ”urealistisk lavt” og tilbuddet blev dermed hældt ned af brættet.

Arriva begyndte derfor i 2003 at drifte en række vestjyske strækninger. I 2010 genvandt Arriva udbuddet for først otte år, for så senere at blive forlænget med to år mere til ti år i alt.

Og så er vi ellers fremme ved kimen til de økonomiske kvaler, som kollegaerne hos Arriva i dag mærker konsekvenserne af.

I 2019 genvandt Arriva størstedelen af deres udbud + 2 nye strækninger: I december 2020 overtog Arriva kørslen på strækningen Vejle - Herning - Struer og kørslen på Svendborgbanen fra DSB. Til gengæld overgik strækningen Skjern - Holstebro til Midtjyske Jernbaner. Men alt i alt vandt Arriva betragtelig mere trafik end tidligere.

8

Samtidig indgik Arriva en aftale om at drive jernbanen markant billigere end de foregående 18 år. Rent faktisk skrev Arriva under på en aftale, der langsomt reducerer statens tilskud til Arriva ganske betragteligt. Fra 2023 har man skulle drive trafikken for omkring 1/3 mindre end tidligere.

DB ud – kapitalfond ind Efter den nye kontrakt var indgået, forsøgte Arriva at reducere deres omkostninger – blandt andet omkostningerne til lokomotivførere og KSM’ere. Det endte i en række nye lokalaftaler, men de store besparelser, som Arriva på daværende tidspunkt havde lagt op til, blev det ikke til. På nogenlunde samme tidspunkt besluttede den daværende ejer - Deutsche Bahn (DB) – at Arriva skulle sættes til salg. Det var ikke kun i Danmark, at DB havde et ønske om at komme ud. Også i en række andre lande hvor DB ejede transportselskaber, blev disse sat til salg. Udenlandsk bus- og togdrift har været et dyrt eventyr for de tyske statsbaner. Man har f.eks. haft underskud i Danmark i mindst 10 år. Derfor ville DB ud af en række udenlandske forpligtelser.

nr. 5 | 2023 – Jernbane Tidende

I september 2022 lykkedes det DB at få solgt Arriva Danmark. Køberen er den tyske kapitalfond Mutares, som har et erklæret mål om, at gøre Arriva til en rentabel forretning og så sælge Arriva videre med gevinst. Ét år efter salget gør Arriva sig klar til at fyre over 50% af alle KSM’erne.

Hvad så nu?

Arrivas nuværende ledelse har forsøgt at handle hurtigt – måske lidt for hurtigt. Fyringerne kom lidt som en tyv om natten og de strider blandt andet imod samarbejdsaftalen mellem LO og DA af 2006 og de er i direkte modstrid med den tryghedsaftale, som Arriva indgik med Dansk Jernbaneforbund i 2019 (i forbindelse med genforhandlingerne af en række lokalaftaler).

I 2019 indgik Arriva og Dansk Jernbaneforbund en tryghedsaftale, der utvetydigt slår fast, at ingen KSM’ere kan opsiges som konsekvens af effektiviseringer. Aftalen kan tidligst opsiges med 3 måneders varsel fra udløbet af K23.

Efter dialog og møder med ledelsen er der dog opnået flere gode resultater. Ledelsen i Arriva anerkender den tryghedsaftale, som der blev indgået tilbage i 2019. Derfor har ingen faktisk fået deres opsigelse endnu. Men de vil altså komme senere. De præcise rammer herfor, forhandler vi nu om.

Enkelte medarbejdere er allerede godt på vej videre og det er vores ambition, at alle skal komme godt fra Arriva.

Men historien om Arriva er tankevækkende. Og alt imens selskaber handles og kontrakter indgås, kan man fundere lidt over, hvad det egentligt betyder for togdriften. Der er desværre ingen tvivl om, at servicen ombord hos Arriva nu bliver forringet. Og dermed bliver det passagererne og vores kollegaer, der i sidste ende betaler prisen for den kontrakt, som staten indgik med Arriva i 2019. Men var det egentligt det, der var meningen?

9

Jernbane Tidende – nr. 5 | 2023

Dyrere billetter kan blive en ren knockout for toget Historiske prisstigninger på togbilletter er nok det sidste jernbanen har brug for.

Det er nogenlunde lige så hjælpsomt, som at sparke til en mand, der allerede er slået omkuld, og som mest har brug for at nogen ringer 112.

Kommentar af næstformand, Ebbe Drögemüller

M

on ikke de fleste tabte kæben, da de i slutningen af september kunne læse, at priserne på den offentlige transport næste år skal stige med mere end 10 % i gennemsnit. De hårdest ramte passagerer kan endda se frem til prisstigninger på op imod 13 %. Var det Danmarkshistoriens dårligst timede aprilsnar? Eller mente man det virkelig alvorligt? Man kneb sig i armen, men måtte konstatere, at den er god nok. Stigende brændstofpriser og generel inflation er forklaringen – og da billetprisen i 2024 udregnes på baggrund af 2022-tal, er der et inflationsefterslæb, som nu skal betales. Men altså!

Argumenterne imod mangler ikke

”Vi ved godt kvaliteten eller oplevelsen ikke er i top, men du får også varen eller ydelsen til en nedsat pris”.

Argumenterne imod prisstigningerne er så mange, at de falder over hinanden: Den grønne omstilling og klimaaftrykket fra transporten har ikke brug for dyrere billetter. Transporten står for en tredjedel af Danmarks samlede klimaaftryk, og er én af de sektorer, hvor vi ikke har knækket koden endnu.

Antallet af biler vokser, alt imens de klimavenlige transportformer bliver mere og mere trængte. Dyrere billetter er blot mere højoktan benzin på det bål. Oveni er jernbanen i disse år i gang med en omsiggribende ombygning, som i mange tilfælde fører et mindre attraktivt produkt med sig. I den situation vil det jo nærmere tilsige lavere priser og ikke højere. Normalt er det sådan markedsmekanismerne virker.

Endelig så kommer prisstigningerne som et slag i nyrerne til en kollektiv trafik, der i forvejen er i knæ ovenpå Corona og – som tidligere nævnt, en jernbane lagt ned af renoveringer.

Det er simpelthen svært at sige noget som helst fornuftigt om de planlagte prisstigninger.

10

Trængslen på vores veje vil ej heller blive forbedret i takt med at billetpriserne stiger. Ifølge Vejdirektoratets publikation, Statsvejnettet 2022, oplever danske trafikanter på en gennemsnitlig hverdag en forsinkelse på i alt 365.000 køretøjstimer. Det svarer til i alt 41 års forsinkelse om dagen. På årsplan bliver det til 84 mio. køretøjstimer = 15.208 års forsinkelse. Det er dyrt. Det summer op til et samfundsøkonomisk tab på hele 28 mia. kroner om året. Et beløb der sætter prisstigningerne i perspektiv!

Kradse ord og samråd Politikerne på begge sider af regeringen var da også hurtige til at finde de stærkeste gloser frem: ”Grotesk” lød det fra Liberal Alliance. ”Fuldstændig vanvittigt” stemte Dansk Folkeparti i. Og fra SF’s side blev ministeren straks kaldt i

nr. 5 | 2023 – Jernbane Tidende

samråd med en svada om, at ”Flere kommer til at vælge den kollektive trafik fra og bilen til, og det er skidt for både klima, miljø og for trængslen på vejene”. Også Enhedslisten og De konservative var hurtigt på banen.

køre med halvtomme tog. Lad os dog udvikle den idé. Tænk hvis man kunne købe et Orange månedskort, der gav ret til at rejse udenfor myldretiden på en bestemt strækning til billige penge.

Alle frygter en negativ spiral, hvor prisen stiger, passagerer forsvinder, hvilket igen betyder stigende priser og færre passagerer. En ren knockout.

Vi skal tænke nyt og udvikle produktet. Der findes gode idéer, som også kan virke i vores lille kongerige. Og så skal vi have stoppet prisstigningerne, inden de bliver til virkelighed.

Det må kunne lade sig gøre at finde penge til den opgave i de kommende finanslovsforhandlinger. Mig bekendt bugner statskassen, og et loft over billetprisen vil både sænke inflationen og sikre et bedre arbejdsudbud – når folk faktisk kan transportere sig frem og tilbage. Lavere inflation og større arbejdsudbud plejer at være honning i finansministeriets øre, så det er bare med at komme i sving. Indtil da står kamplederen og tæller over den groggy jernbane der ligger forslået i kanvassen. Lad os nu få jernbanen på benene igen og rystet disse prisstigninger af, inden kamplederen har talt til 10 og jernbanen bæres fra ringen som endnu en historisk anekdote.

Prisen betyder noget Vi ved at prisen har direkte konsekvenser for folks transportvalg. Hvis man savner beviser, kan man f.eks. kigge mod syd – blandt andet til Tyskland. Her har man med stor succes introduceret den såkaldt Deutschland ticket, der giver ret til at rejse ubegrænset med tog i hele Tyskland i en måned for 49 Euro (dog ikke IC-tog). Ordningen har været en bragende succes. Man har haft en lignede ordning i Schweiz med samme gode resultater. Prisen betyder noget. Enhedslisten foreslår nu en ”Danmarks-billet” efter samme opskrift.

Og DSB har da også stor succes med Orange-billetterne.

Man får solgt de ledige sæder til en mindre pris – fremfor at

11

Jernbane Tidende – nr. 5 | 2023

Kan man være

For tyk til at fremføre tog?

Det er ikke noget, man råber højt om på stuen. Men man kan faktisk få problemer med sin helbredsgodkendelse, hvis man er meget overvægtig. Der er ingen statistik eller opgørelse over hvor mange, der kommer i problemer på grund af overvægt. Men fra tid til anden er der kollegaer, der løber ind i problemer.

Spørgsmålet er, hvornår man er for tyk til at fremføre tog? Jernbane Tidende har spurgt Trafikstyrelsen.

Af Simon Bauer

K

ontorchef Laura Meyer Harrison lægger for med at slå fast at overvægt ikke nødvendigvis er et problem.

Man kan sagtens have lidt sul på sidebenene, og stadig få sin helbredsgodkendelse: - Overvægt i sig selv behøver ikke at være et problem for at blive helbredsgodkendt. Overvægt kan imidlertid øge risikoen for at få fx for højt blodtryk, diabetes og hjerte-kar-sygdomme, hvilket godt kan få betydning for en helbredsgodkendelse, uddyber Laura Meyer Harrison.

Et BMI på 40 er problematisk Er der en grænse for, hvor overvægtig man kan være før, at Trafikstyrelsen skrider til handling? - Hvis en ansøger har et BMI på 40 eller derover (et BMI på +40 beskriver WHO som ”ekstrem svær overvægt” red.) vil vi i Trafikstyrelsen rekvirere en lægeudtalelse med en vurdering af ansøgerens helbred. Lokomotivførere med et BMI på 40 eller derover vil altid skulle helbredsgodkendes årligt, uanset alder.”

Det kan måske være svært at forholde sig til, hvad et BMI på +40 er, så her to eksempler: Hvis man er 181 høj – hvilket cirka er gennemsnitshøjden for en dansk mand – skal man veje 132 kg eller mere for at have et BMI på +40. Hvis man er 167 cm høj – hvilket cirka er gennemsnitshøjden for kvinder – så skal man veje 112 kg eller mere for at komme over 40 i BMI.

12

+40 – hvad så?

Hvis man har et BMI på +40 og får konstateret for højt blodtryk, diabetes, hjerte-kar-sygdomme eller andet som kan være afledt af overvægt, så bliver man sat under et ”skærpet tilsyn” fra Trafikstyrelsen: - Så skal man opfylde bestemte dokumenterede krav til fx kontrol og medicin for at kunne blive helbredsgodkendt, og ofte under skærpede betingelser. Det sker på lige fod med andre ansøgere, der har denne type sygdomme eller sundhedstilstande. Typisk vil ansøgere med fx forhøjet blodtryk, diabetes eller søvnapnø blive helbredsgodkendt med vilkår om, at de skal gå til regelmæssige kontroller, fortæller kontorchefen.

Laura Meyer Harrison slutter dog af med at konstatere, at: - I sidste ende skal vi i Trafikstyrelsen individuelt vurdere, om vi kan udstede en helbredsgodkendelse på baggrund af helbredsoplysningerne fra lægen og under hvilke betingelser.

Hvem har ansvaret?

Det er altid nemt at pege fingre ad den enkelte, men måske spørgsmålet om overvægt i virkeligheden langtfra kun er et individuelt ansvar. Lokomotivførerjobbet er stillesiddende arbejde og ofte med skiftende arbejdstider og natarbejde. Det er alt sammen faktorer, som øger risikoen for overvægt betydeligt. Så vi burde nok bryde tabuet og tale mere om overvægt.

Kun sammen kan vi finde de gode løsninger.

nr. 5 | 2023 – Jernbane Tidende

HVAD ER BMI?

Sådan udregnes BMI

BMI står for ”Body Mass Index”. BMI er en metode til at beregne, om man er over- eller undervægtig. BMI-testen udregner et tal, som fortæller noget om forholdet mellem din vægt og højde.

Under 18,5: Undervægtig 18,5-25: Normalvægtig 25-30: Overvægtig Over 30: Svært overvægtig Naturligvis er mennesker forskelligt bygget - derfor er der også en vis margin, som dit tal kan ligge indenfor.

Vægt i kilo

BMI =

(Højde i meter × højde i meter)

Kilde: netdoktor.dk

13

Jernbane Tidende – nr. 5 | 2023

Venlighed varer længst

Tanker fra tjenten stationsbe

Der er mange skæve eksistenser på landets banegårde. Mange af dem kan være virkelig irriterende, fordi de laver uorden og sviner. Alligevel når vi længst med venlighed.

Af Thomas La Cour, Stationsbetjent Foto: Thomas La Cour og Simon Bauer

Jeg mødte ham første gang i sommeren ’22. Det var tidlig morgen foran Aarhus H, og jeg var i gang med at fjerne aftenens og nattens efterladenskaber af skodder, fastfoodrester og sprutflasker. Han var en mand omkring min egen alder, måske lidt ældre. En mand i midten af halvtredserne.

Han skilte sig noget ud fra mængden af målrettede pendlere og dagens første fortabte sutter. Han var i habit. Guldlamé.

Ingen skjorte. Hans solbrændte, behårede bryst og det bølgede hår med grå stænk fik ham til at ligne en filmstjerne.

Han skinnede af showmanship, god hudpleje og balsam.

Han spurgte pænt, om jeg mon havde ild. Forsikrede i samme åndedrag, at han ville nyde sin cigaret ved de opstillede askebægre. Han virkede som en høflig og kultiveret verdensmand.

Han havde fået lidt at drikke med alkohol. Men hvem ville ikke have fået det, når man står i guldlamé i Aarhus midtby en fredag morgen? Han virkede ikke meget beruset –mere selskabeligt overrislet.

Thomas La Cour (1972) startede i april 2021 som stationsbetjent i DSB Stationsservice, Aarhus. Thomas skriver om stort og småt fra livet på og udenfor banen.

Klummen ”Tanker fra stationsbetjenten” er udtryk for skribentens egne holdninger, tanker og følelser i forbindelse med hans arbejdsliv som stationsbetjent i DSB

Han var lidt af et mysterium for mig. Gad vide, hvor han kom fra? Var han en fraskilt mand, der havde været på småpanisk kvindejagt i det aarhusianske natteliv? Eller havde han simpelthen sin egen Frank Sinatra-varieté i en sidegade?

og drak sprut. Hans kultiverede og høflige jeg var erstattet af et mere brovtende, arrogant væsen. Vi måtte tilkalde vagterne, før han med entourage og klirrende flasker forlod banegården.

Siden så jeg ham i mere almindeligt tøj. Siddende med de lokale sutter af nordatlantisk herkomst. Jeg og mine kolleger forsøgte også på et tidspunkt at bortvise ham fra forhallen, da han sammen med et par andre sad på bænken

Der var gået lang tid, hvor jeg ikke havde set ham. Men forleden dukkede han op igen. Askegrå i ansigtet. Hængerøv i joggingbukser. En pose med klirrende flasker. Filmstjernen var svær at få øje på. Vinteren bliver lang og kold.

14

nr. 5 | 2023 – Jernbane Tidende

Historien er, at han tidligere har været ved muffen. Antikvitetshandler i Sydeuropa. Han boede efter sigende i en stor og dyr lejlighed i Aarhus centrum. Men da hans kone forlod ham, drak han det hele op.

Baggrundshistorien kan være rent opspind. Den kan også være virkelig tæt på sandheden. Det er svært at vide.

Sikkert er det dog, at enhver fordrukken sut, narkoman eller psykisk syg har været barn engang. Nogen har forhåbentlig ønsket det bedste for det lille menneske. Måske har der været masser af kærlighed, eller måske har det lille menneske ikke været slet så heldig.

Noget er gået galt undervejs. Måske er det hele selvforskyldt, eller måske har skæbne, ondskab, uretfærdighed, ulykke eller sorg bidraget. Det er for så vidt fuldstændig ligegyldigt.

Det væsentlige er, at jeg møder dem med venlighed. Også når de er ekstremt irriterende.

Vi havde en sut, der lå og sov på fortrappen. Han havde sat sig på øverste trin og var nærmest faldet bagover, så hoved og ryg hvilede på det øverste plateau. Så sad og lå han der og sov på ryggen. Meget dybt. Så dybt, at han ikke var til at vække. Vi var flere, der forsøgte os med at nappe lidt

ved kravebenet, klappe ham på kinden og slige sager. En lægestuderende var også forbi for at konstatere, at patienten skam levede. Han sov bare meget dybt.

Vi overvejede at rekvirere en ambulance. Men så kom en mand fra et vagtfirma forbi. Han tog så hårdt fat i kravebenet, at fyldebøtten sprang op og tumlede ned ad trappen. “Du må ikke slå”, udbrød han vredt og forskrækket. Vagtmanden rettede ryggen, skød bugen frem, pegede ned mod byen og råbte “Du skal bare skride herfra. Vi gider ikke have dig her.

Du skal ikke ligge her og sove!”. Fyldebøtten mente stadig, at han var blevet slået. Han vendte sig og vaklede fuld og fortvivlet ned mod byen.

En time senere var han tilbage. Nu sad han og sov på en bænk i vandrehallen. Jeg klappede ham på kinden og rykkede lidt hårdere i ham end sidst. Der kom liv.

“God morgen, Hr. Du må altså ikke sidde og sove her”, sagde jeg i en venlig tone. “Skal du ikke ud i det fine vejr?”

Fyldebøtten rettede på sin blazer og gik med mig mod udgangen. Da vi skiltes udenfor, fik jeg en knytnævehilsen og et smil. Han ville vide, hvor gammel jeg var. Han gættede på 35 .

Den slags skal man bestemt heller ikke kimse ad.

15

Jernbane Tidende – nr. 5 | 2023

TJEK DIN FERIEBOLIG

Nice Du ved det måske ikke – men hvis du er medlem af Dansk Jernbaneforbund og har en forsikring hos TJM Forsikring, så ejer du 22 ferieboliger i Danmark og Europa.

Boligerne kan benyttes billigt, da du alene skal betale selve udgiften for boligen.

M

edlemmer af Dansk Jernbaneforbund, som også har en forsikring i TJM forsikring, ejer en lækker lejlighed i Nice – hovedbyen på den franske Riviera, Côte d’Azur.

Nice har et fantastisk klima, der byder på sol 300 dage om året. Byen er superindbydende: Klods op ad centrum har du både promenade og strand. Der er noget magisk ved at gå langs den berømte Promenade des Anglais og nyde udsigten over det azurblå hav.

Nice har sin helt egen charme med huse, der malet i okkerfarver og pyntet med myriader af blomster. Byen vrimler med caféliv, restauranter, spændende forretninger og markeder.

Den gamle bydel emmer af atmosfære. Strandpromenaden summer af liv. Restauranterne er i top, og mange af dem ligger med havudsigt til Middelhavet.

Hvis man er til kunst, kan man både besøge Chagall-museet og Matisse-museet i byen. Eller man kan bare læne sig tilbage og nyde livet, som franskmændene gør så godt.

Vores lejlighed I det mondæne Nice i Sydfrankrig ligger vores dejlige lejlighed på 4. sal med udsigt over byen og havnen. Det bliver næsten ikke bedre!

16

Lejligheden er indrettet med en opholds- / spisestue med udgang til den store altan, køkken med alle moderne faciliteter og udgang til en lille altan.

Der er 3 værelser, hvoraf de to har adgang til den store altan, mens det tredje har en lille altan. Der er 2 badeværelser med bruseniche samt et lille gæstetoilet.

Der er dermed plads til 6 personer i lejligheden, som koster 5.500 kr. at benytte i en uge – inklusiv slutrengøring.

Du kan læse mere om lejligheden og se billeder fra den på https://dj-ferie.bookhus.dk/

nr. 5 | 2023 – Jernbane Tidende

Da Jernbane Tidende gik i trykken, var lejligheden i Nice ledig: 2023: Uge 44, 45, 46, 48, 49, 50, 51, 52 2024: Uge 1, 2, 3, 4, 9, 10, 14,

17

Jernbane Tidende – nr. 5 | 2023

LEM

ED MØD E T N Y T M

S-banefører

Marta Mapelli Af Simon Bauer

18

nr. 5 | 2023 – Jernbane Tidende

Det stod nok ikke skrevet i stjernerne, at Marta Mapelli fra Norditalien skulle blive S-banefører i Danmark. Men Marta er glad for at være endt som lokomotivfører på S-banen.

K

affen er bare ikke helt den samme, griner Marta Mapelli, da vi mødes til snak om hendes nye job som S-banefører, og jeg spørger om hun ikke savner Italien. Men bortset fra kaffen, så får man hurtigt indtryk af, at Marta er meget glad for livet i Danmark og på S-banen.

Marta er oprindelig flyttet fra Milano til det kolde nord på grund af kærlighed, som hun siger. Hun har læst økonomi og japansk på CBS i København og endte med at skrive master om cafékultur. - Måske ender det med jeg åbner en italiensk café i København, siger Marta.

Marta har arbejdet i Bella Centret med konferencer og turisme. Men også som stewardesse i Norwegian med base i Oslo. – Så ramte covid og vi blev hjemsendt. Herfra gik vejen så videre til DSB i første omgang som ”undervejsrengøring”.

Men så slog livet endnu et slag med halen. Marta og hendes mand ønskede at stifte familie, Marta blev gravid og efter orlov i både Danmark og Italien, var tiden kommet til at prøve noget nyt.

DSB søgte S-bane- og togførere. Marta søgte begge dele, og havde egentligt forventet, at hun nok havde størst chance som togfører. Sådan gik det dog ikke. Det blev i stedet S-baneførerjobbet, Marta løb med – til hendes egen store overraskelse. Også fordi kvindelige lokomotivførere virkelig er et særsyn i Italien. Familien i Italien havde da også lidt svært ved at tro på, at det virkelig kunne passe.

22. maj gik Marta i gang med uddannelsen og den 17. august kunne hun kalde sig s-banefører med attest og det hele. – Og så var det ellers bare ud at køre fra dagen efter – helt alene, smiler Marta.

Marta Mapelli har været glad for uddannelsen, og føler sig både teoretisk og praktisk rustet. – Men det er kun 3 måneder, så man får først rigtig erfaring, når man er uddannet.

Men så er det gode, at man har alle kollegaerne. Man kan godt blive lidt nervøs for det store ansvar - for toget og for passagererne. Der er kun dig til at tage beslutningerne. Men det er virkelig spændende, siger Marta.

- Du skal have lidt hård hud, men man bliver bedre for hver dag, der går. Man skal lige finde sine egne ben og lære at stole på sig selv. Men man skal kunne træffe hurtige beslutninger uden at miste roen.

Martas italienske familie har været oppe og besøge Marta for nyligt og kørt med hendes tog. – De er meget stolte, fortæller Marta Mapelli.

Marta er rigtig glad for kollegaerne – alle man møder, kan man snakke med og stille spørgsmål. Vi har jo alle været nye engang – og det husker man. Mine kørelærere har været fantastiske, og ikke kun lært mig at køre, men også været en personlig støtte. Man har et stærkt netværk i kollegaerne og også i fagforeningen – så selvom vi kører alene, så er vi aldrig alene, slår Marta Mapelli fast.

19

Jernbane Tidende – nr. 5 | 2023

BORTVISNING AF MEDLEM En akutsag ryddede bordet hos juristen i september måned, da et medlem med 21 års anciennitet blev bortvist fra sin ansættelse som lokomotivfører.

Hele forløbet er behæftet med flere fejl, blandt andet har arbejdsgiver helt tilsidesat sin forpligtelse til at oplyse sagen tilstrækkeligt og gå i dialog med medlemmet.

Det er Dansk Jernbaneforbunds opfattelse, at bortvisningen er ude af proportional og i øvrigt ugyldig grundet alle fejlene. Den lokale tillidsrepræsentant, som har været med hele vejen, har derfor begæret afholdelse af et mæglingsmøde, og hvis der her ikke kan opnås enighed, så vil vi gå videre i det fagretlige system med sagen.

MEDLEMSMØDER OM VIRKSOMHEDSOVERDRAGELSER OG UDLÅN I midten af september besøgte vi Aalborg for at holde et møde med en flok medlemmer, som står overfor at blive virksomhedsoverdraget eller udlånt (for tjenestemændenes vedkommende) til Nordic Maskin og Rail. Det medfører helt naturligt både en masse spørgsmål og usikkerheder i forhold til, hvad fremtiden hos en ny arbejdsgiver vil bringe. Mødet forløb rigtig godt. Sammen med Banedanmark fik vi svaret på en masse spørgsmål, og sat spot på nogle af de ting, man som ny virksomhedsoverraget eller udlånt medarbejder skal være særligt opmærksom på. Heldigvis er de medarbejdere som skal virksomhedsover-

20

drages beskyttet af virksomhedsoverdragelsesloven. Det betyder, at alle rettigheder i en periode bevares.

Yderligere har Dansk Jernbaneforbund formået at indgå en god overenskomst med Nordic Maskin og Rail, så de omfattede medlemmer bliver sikret de bedst mulige vilkår også fremadrettet. I de næste par måneder holder Banedanmark lignende møder både i København og i Fredericia hvor juristen fra Dansk Jernbaneforbund også deltager.

ANTALLET AF NATTEVAGTER:

FORBEREDELSE AF RETSSAGER

Et medlem blev forsinket i en dagstjeneste som lokomotivfører, og fordi samme medarbejder havde planlagt to nattevagter efterfølgende, medførte forsinkelsen en overtrædelse af overenskomstens regel om, at der kun må forekomme to på hinanden følgende nattevagter. Medlemmet havde lokalt fået afvist sin anmodning om, at den tredje nattevagt skulle omlægges, hvorfor fællestillidsrepræsentanten inddragede Dansk Jernbaneforbund.

At forberede en medlemssag der skal for retten, er et stort arbejde, som kræver grundighed og styr på detaljerne. De to sager om forskelsbehandling af et medlem grundet køn og en opsagt tjenestemand, som blev omtalt i sidste nummer af Jernbane Tidende, går nu ind i den sidste fase og der arbejdes på højtryk for at få styr på detaljer, vidner og dokumentation. Heldigvis har vi god hjælp fra de advokater hos Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), som skal føre sagerne i Viborg byret og i Københavns byret for os. Bag begge sager ligger lange forløb, som kan opleves urimeligt opslidende for de involverede parter, og vi ser derfor sammen med de to involverede medlemmer frem til, uanset hvordan en dommer vil vurdere sagerne, at der nu snart kommer en afslutning.

Det var ikke muligt ved et mæglingsmøde i Dansk Industri at opnå enighed om netop den situation, hvor noget uforudset gør, at to planlagte nattevagter bliver til tre. Det ligger Dansk Jernbaneforbund meget på sinde at overenskomstens bestemmelser overholdes, og særligt når der er tale om bestemmelser, der beskytter medlemmerne, derfor drøfter formandsskabet lige nu, hvordan vi bedst kommer videre med sagen.

nr. 5 | 2023 – Jernbane Tidende

Medlemsmøde i Fredericia

Medlemsmøder

Stationspersonalets Områdegruppe (SPO) F

orbundsledelsen fortsætter sin utrættelige turné med medlemsmøder rundt omkring i det ganske land.

I september var der medlemsmøde i Aalborg, og i oktober har der været afholdt medlemsmøde i Fredericia og i København.

Der venter endnu et medlemsmøde med SPO i Aarhus den 6. november Aarhus kl. 15.30 – 17.30, Sct. Knuds Torv 3. Alle medlemmer af SPO er velkomne. Der vil være forplejning i form af sandwich og sodavand på møderne. Møderne kræver ingen tilmelding – du møder bare op!

På møderne er ordet frit og diskussionerne er mange. Døren er lukket, så mødet foregår i fuld fortrolighed. Der har været en del diskussioner om lokalforhandlingerne i kølvandet på OK23, men også helt jordnære spørgsmål og kommentarer til hverdagen fylder. Helt som det skal være.

Forbundsledelsen kommer gerne forbi din arbejdsplads, hvis det har interesse. Du kontakter bare din tillidsrepræsentant.

21

Jernbane Tidende – nr. 5 | 2023

Skrædderen var rædselsslagen for at tage vores mål Det var en helt ny verden, der ventede Pia Engel fra Odsherred, da hun startede hos DSB i 1984.

Af Mark Sinclair Fleeton

22

nr. 5 | 2023 – Jernbane Tidende

40

år i DSB har budt på store omvæltninger for 62-årige Pia Engel, der blev togfører i en tid, hvor der ikke var mange kvinder i faget, og hvor mændene lige skulle vænne sig til de nye kolleger. Hun blev kastet ind i en verden domineret af mænd, og flyttede ind over et værtshus på Halmtorvet, men hun har aldrig følt sig utryg, eller at hendes grænser blev overskredet.

senere flyttede i en lejlighed på Enghave Plads tog hun også hellere turen op ad Istedgade til arbejde end ad Vesterbrogade.

-Jeg havde kollegaer, der ikke turde gå ad Istedgade, men jeg synes faktisk, at det var mere trygt at gå på Istedgade også om aftenen. Den var smallere og lettere at overskue end Vesterbrogade.

Anede ikke hvad hun ville Pia Engel var til optagelsesprøve som togbetjent i november 1983. Hun vidste ikke nødvendigvis, hvad præcis hun havde lyst til at arbejde med, men hun vidste, at det der med et job fra 8-16 hver dag var ”røvsygt”. Hun havde ikke lyst til at sidde i et arbejde, hvor det eneste hun kunne se frem imod, var weekenden. Af samme grund var hun startet på en kokkeuddannelse, men det var gået i vasken, fordi hun ikke kunne komme på kokkeskole i den periode, hvor den restaurant, hun arbejdede på, kunne undvære hende.

- Min søster var i lære som assistent og dengang var det helt fint, at man havde et andet familiemedlem, der allerede var ansat, fortæller Pia Engel. Efter optagelsesprøven fik hun at vide, at hvis hun kunne levere en lægeerklæring og en synstest hurtigt, så kunne hun starte 1. januar 1984.

Et mandsdomineret samfund Men det var ikke kun privat, at hun kom til en ny verden. - Vi var 75 kvindelige togfører, da jeg startede, forklarer hun. Det var et mandsdomineret samfund, når man kom ind i DSB, og det var ikke altid, at de mandlige kolleger kunne finde ud af at opføre sig ordentligt. - Det var hamrende mandschauvinistisk, siger Pia Engel. - Og der kom sager om sex-chikane.

Selv følte hun dog aldrig at hendes grænser blev overskredet, men det havde nok også noget med hendes baggrund at gøre. Hendes far var tømrermester, og hun havde gået som arbejdsdreng på byggepladser, hvor hun var ene kvinde blandt 50 mænd. Så selvom hun kørte sammen med nogle af de mest mandschauvinistiske medarbejdere, så var det aldrig et problem. Det var hende, der fik dem til at rødme.

-Jeg havde en ældre og meget fin kollega, der sagde om mig: ”Sådan en pæn pige og så kommer der så meget snavs ud af munden på hende”. Det var på mange måder svært at integrere kvinder i en så mandsdomineret verden. Skrædderen, der skulle sy deres uniformer, var en ældre tysk herre. -Han var rædselsslagen for at tage vores mål. Tøjet sad også derefter, griner Pia Engel.

Jyttes Kro på Halmtorvet Der havde været 20 til optagelsesprøve, og der var måske fire, der blev optaget på uddannelsen.

-Det var ikke mainstream at blive optaget, siger hun – så det kunne jeg da godt være lidt stolt over.

Hun fandt dog hurtigt ud af, at transporttiden fra Odsherred, hvor hun boede, var for lang, så hun måtte flytte til København. - Mine forældres venner havde et værtshus på Halmtorvet, hvor der var en tom lejlighed over, siger Pia Engel.

Værtshuset hed Jyttes Kro og lå lige overfor Kødbyen og selvom hun beskriver sig selv, som en bondepige fra landet, så havde hun aldrig et problem med at flytte ind i det farverige kvarter.

-Jeg blev en del af gadebilledet, når jeg kom der i min lortebrune uniform, siger hun.

Hun hørte til og følte sig aldrig utryg. Da hun 4-5 måneder

Da jeg startede, havde vi det godt Da Pia Engel startede som togbetjent på prøve skulle de efter grundskole og praktik et år ”under vingerne”. -Der var altid en togfører med og du kunne altid gå til ham eller hende, siger hun. - Det er en sikkerhed, som de nye ikke har i dag.

Hun synes, at nye medarbejdere bliver kastet ud i meget på egen hånd. Hendes eget arbejde, har også ændret sig meget gennem årene. - Da jeg startede, havde vi det godt, siger Pia Engel. I dag er vi presset på tid og der bliver presset flere arbejdsopgaver ind på den samme arbejdstid. Det bliver sværere at holde til de skiftende arbejdstider og lange arbejdsdage med alderen.

- Der er altid brokkehoveder på en arbejdsplads, som jeg behændigt er gået udenom, og på det seneste er det ligesom, jeg er blevet smittet. Det har jeg ikke lyst til, forklarer Pia Engel. Hun har selv valgt, at hun kører morgenvagter fast.

Hun elsker sine kolleger og passagerer og for at bevare det gode humør, har hun valgt sin udløbsdato.

23

dler n a h u d r å n t, a b ra t n ta n Benyt dit PlusKort og få ko

Jernbane Tidende – nr. 5 | 2023

10 %

PlusHotel. er - lige fra Byder på mange oplevels benhavn, Kø s. storby-oplevelser i f.ek e til ens Od r Aarhus, Aalborg elle phold. eto urm go og ser naturoplevel

20 %

Særpris

10 %

PlusTaxi.

PlusMobil. masser af Med eesy får du fri tale og bilnet mo e data på Danmarks bedst mobilafem til op fra TDC NET. Rabat på . ned må r hve r bonnemente

20 %

e, når du Få 10 % rabat på alle taxitur t er både De n. pe i-ap tax Dan r bruge du altid har så nemt og hurtigt - og i lommen. kte dire ier næsten 2.000 tax

10 %

pluskort.dk

rlig Efterår i Tivoli er en eventy t af rte hje i ve tid i den gamle Ha teret ran ga du er oli Tiv I København. timevis af hygge.

pool Lej alt fra villaer med egen ske dan nne i sydens sol til skø sigt hos sommerhuse med havud NOVASOL.

lser for rabataftalerne på

til nye Uanset om bilen trænger t helt ge no r elle t dæk, et olieskif nge ma de af et bi for kør tredje, så er. dæk- og autoværksted

PlusHave.

PlusFeriebolig.

betinge rabataftaler. Læs vilkår og

PlusBil.

luskort.dk

trykfejl og ændrede Der tages forbehold for

– se alle rabatterne på p

Scan QR-koden og få dit PlusKort og alle rabatterne på mobilen med det samme.

24

nr. 5 | 2023 – Jernbane Tidende

Regnskab 2022 Resultatopgørelse for 2022

2022 kr.

2021 t.kr.

Kontingenter

26.524.679

26.994

Kontingenter, pensionister

1.834.680

1.870

Huslejeindtægter

690.957

686

Uddannelsesvirksomhed

421.557

819

29.471.873

30.369

Personaleomkostninger

(12.457.836)

(10.841)

Tilskud til områdegrupper

(5.028.204)

(5.266)

Interesseorganisationer

(6.538.463)

(7.191)

Jernbane-Tidende

(1.242.437)

(840)

Driftsomkostninger, Søndermarksvej 16

(1.270.622)

(1.302)

(471.001)

(44)

(1.304.014)

(1.066)

Indtægter

Miljø- og arbejdsskader Kontorhold Lokalt og internationalt samarbejde

(426.252)

(12)

Møder mv.

(1.348.441)

(788)

Øvrige omkostninger

(2.496.395)

(852)

Afskrivninger, ejendomme Omkostninger Resultat før finansielle poster og skat Finansielle poster, netto Resultat før skat Skat af årets resultat ÅRETS RESULTAT

(177.000)

(177)

(32.760.665)

(28.379)

3.288.792

1.990

1.738.908

12.389

(1.549.884)

14.379

0

2.064

(1.549.884)

12.315

Balance pr. 31.12.2022 Ejendomme

24.343.196

24.520

Materielle anlægsaktiver

24.343.196

24.520

Aktier

55.644.732

54.284

Konfliktfondens nettoaktiver

40.019.106

40.480

Finansielle anlægsaktiver

95.663.838

94.764

Anlægsaktiver

120.007.034

119.284

823.450

1.107

Obligationer

5.202.589

4.887

Likvide beholdninger

2.534.637

5.834

Omsætningsaktiver

8.560.676

11.828

128.567.710

131.112

Forudbetalinger og tilgodehavender

AKTIVER

25

Jernbane Tidende – nr. 5 | 2023

Vidste du ...

... at forsikringspakken hos TJM Forsikring er Bedst i test?

26

Scan QR-koden, eller læs mere på tjm-forsikring.dk/djf

Sammenhold betaler sig

nr. 5 | 2023 – Jernbane Tidende

ARBEJDSSKADESAGSBEHANDLEREN

ARBEJDSSKADE

BAROMETER

21.267.731,78

8.230.459,19

HUSK 2022 Medlemmer

Erstatningstype

2023 Kapital erstatning

Løb.erstat.

Der er altid hjælp at hente hos Mikael på 6313 2514

Tilkendt tilskadekomstpension 20

Erhvervsevnetab (kapital)

6

Erhvervsevnetab (løbende)

10.237.016,30 13.236,00

Behandlinger 8

Varigt mén

807.750,34

1

Privat forsikring

70.310,95

4

Via advokat

400.282,57

4

Svie smerte - tabt arbejdsfortjeneste

161.562,00

EU-dom/Ligestilling Mén & Etab Asbest aftale Forhøjet Folkepensions alder 11.676.922,16

13.236,00

Samlede erstatninger pr. 30. september 2023

Da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.

27

5% på lønkontoen.

Hvordan kan det lade sig gøre?

Læs mere om dine fordele som medlem af DJF i en bank, du ejer: lsb.dk/djf

Man skal vist eje sin egen bank for at få de fordele. Og det er ikke helt forkert. Når Lån & Spar giver 5%* i rente på lønkontoen, er det ikke, fordi vi er bedre venner med Nationalbanken end andre banker. Det er fordi, vores ejerkreds mener, at vi skal tilbyde medlemmer af DJF særligt favorable vilkår.

Lån & Spar er ejet af bl.a. DJF. Er du medlem, ejer du os.

Derfor får du højere rente, bedre vilkår og en bestyrelse, der til hverdag varetager dine interesser som lønmodtager.

Giver det mening? Ring 3378 1960 – eller gå på lsb.dk/djf og book et møde.

28

Sådan får du 5% i rente på din lønkonto Du er medlem af DJF og har afsluttet din uddannelse.

Du samler hele din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra).

De 5% i rente er på de første 50.000 kr. på lønkontoen.

Fra 50.001-500.000 kr. er renten 1%. Derefter er renten 1,5% på resten. Renten beregnes dagligt og tilskrives årligt.

Rentesatserne er variable og gælder pr. 13. juni 2023.

Se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkaar.

Du behøver ikke flytte dine realkreditlån.

Men evt. ændringer og nye realkreditlån skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit.

Læs mere på www.lsb.dk/djf

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Jernbane Tidende – nr. 5 | 2023

nr. 5 | 2023 – Jernbane Tidende

JUBILÆER November 25 ÅRS JUBILÆUM

S-togsrevisor, Aslam Hamayun Alamgir, DSB S-tog S-togsrevisor, Sussi Schneider, DSB S-tog Lokomotivfører, Kasper Friis Tang-Hansen, DSB S-tog Lokomotivfører, Lars Fugl, DSB S-tog Lokomotivfører, Jesper Skovsgaard Brodersen, DSB S-tog Lokomotivfører, Henrik Jess, DSB S-tog Lokomotivfører, Lars Christiansen, DSB S-tog Lokomotivfører, John Wolf Waidtløw, DSB Odense Lokomotivfører, Rolf Jesper Gamst, DSB København Lokomotivfører, Per Drygaard, DSB København

Decemberr 25 ÅRS JUBILÆUM

S-togsrevisor, Janne Brandstrup Jørgensen, DSB S-tog Lokomotivfører, Jesper Lars Olsen, Lokaltog A/S Lokomotivfører, Lars Dybdal Nielsen, Lokaltog A/S Lokomotivfører, Jesper Qvist Svenningsen, Arriva Lokomotivfører, Jan Nyborg Larsen, DSB Holbæk 40 ÅRS JUBILÆUM

Stationsbetjent, Carsten Nissen, DSB Værksted Aarhus Stationsbetjent, Michael Petersen, DB Cargo Høje Taastrup Togfører, Jan Pedersen, DSB Århus

40 ÅRS JUBILÆUM

Togfører, Kaj Kristensen

Mangler du på listen?

Jernbane Tidendes jubilæumsmarkering, giver desværre anledning til en del forvirring. Det skyldes, at Dansk Jernbaneforbund siden 2020 har markeret jubilæum i fagforeningen – ikke på arbejdspladsen.

Mange er først optaget som medlemmer et stykke tid efter, at de er blevet ansat. Jubilarer oplever derfor, at deres jubilæum bliver markeret på jobbet – men de mangler i Jernbane Tidende. Men det skyldes altså normalt, at der er

gået en, to eller tre måneder fra ansættelse til optagelse i fagforeningen.

Så hvis du mangler på listen, så hold øje med de kommende numre – du er sikkert på vej, og der er en lille jubilæumsgave på vej til dig.

MEDDELELSE FRA TOGPERSONALET REPRÆSENTATIONSFORENING

Togpersonalets Repræsentationsforening afholder ekstra ordinær generalforsamling Tirsdag den 14. november 2023 kl. 14:15 HI`s lokaler under den gamle Ellebjerg Station.

Eneste punkt på dagsorden er nedlæggelse af foreningen.

29

Jernbane Tidende – nr. 5 | 2023 PENSIONISTSEKTIONEN

Tillæg for DJ Pensionisternes Sektion.

Se mere på DJ’s hjemmeside: www.djf.dk Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder Formand: Ingelise Klavsen Nørrebrogade 109, 4.3 7000 Fredericia Telefon 28 78 35 19 tgf.ik@djtr.dk Kasserer: Lena Ulriksen Houmannsgade 53 st.th.

8700 Horsens Tlf: 2266 90 50 Mail: lenalu53@djtr.dk

Lukket møde med spændende foredrag

Journalist: Gunnar Lomborg Stengårdsalle 12, 3480 Nødebo Tlf. 20 12 66 17 gun@aegir.dk

Torsdag den 14. september blev der afholdt lukket møde i Frederiksberghallen.

Alle henvendelser vedr. adresseændringer skal rettes til: Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16, 2500 Valby Telefon 36 13 25 00

B

Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund.

Stof til Pensionistsektionens sider skal sendes til Gunnar Lomborg.

Deadline for næste nummer: 27. november 2023 (Omdeles i uge 51)) Vigtige møder: Stormøde: 7. november Korsør.

Seminar Fredericia. 22-23. januar 2024 Lukket møde i Århus: 25. januar 2024.

Sektionsmøde: 14. maj 2024 Lukket møde Helsingør: 26. september 2024

30

åde formand for Københavns Lokalafdeling, Søren Malling og sektionsformand Ingelise Klavsen bød de 145 fremmødte velkommen til det lukkede møde i Frederiksberghallen.

Ingelise fortalte lidt om ”rigets tilstand”, om det triste i at der er krig i Europa, og den usikkerhed det giver.

Men også den danske regering fik et hak i tuden.

- Den nye regering dropper en helligdag og giver skattelettelser i toppen, og beder selv om ballade på den måde, sagde hun.

Stadig efterslæb på pensionen Også overenskomstforhandlingerne fik et ord med på vejen: - Pensionistsektionen sender ved hver overenskomst vores krav ind til DJ, og vores krav er sjovt nok den samme stigning som de på arbejdsmarkedet får, men nej, vores efterslæb bliver større ved

Ingelise Klavsen og Søren Malling bød velkommen til det lukkede møde.

nr. 5 | 2023 – Jernbane Tidende

145 medlemmer var mødt op til det lukkede møde i Frederiksberghallen, og der blev hygget igennem ved kaffebordet.

hver overenskomstforhandling. I år har vi prøvet at indsende vores forslag sammen med Postpensionisterne og Lærernes Seniorer, og håber på større gennemslagskraft, når vi er mange, der står bag, sagde Ingelise Klavsen.

Frikort spøger stadig, der er nogle som har overset, at de skulle fornyes.

- Vi er alle medlemmer af Faglige seniorer, og jeg anbefaler, at man tilmelder sig nyhedsbrevet, som udkommer hver onsdag på mail.

Pensionister med på kongressen Forbundets kongres blev afholdt på 1 dag mod normalt 3. Ingelise deltog, så de ikke glemmer pensionisterne, når de siger: vi skal videre sammen.

- På sektionsmødet 2021, fik vi vedtaget, at der kan gives bidrag til aktiviteter i lokalgrupperne, og det glæder mig, at de der har søgt, også har fået bidrag. Der er kun 11 lokalgrupper, da det er svært at få nye pensionister til at overtage arbejdet. Vi afholdt et seminar i 2023 for at tiltrække nye til bestyrelserne, og det gør vi igen i 2024, fortalte Ingelise.

Efter Ingelises oplæg var det plads til spørgsmål fra medlemmerne, men spørgelysten var ikke stor, så i stedet gik snakken lystigt indtil frokosten.

Sektionsformand Ingelise Klavsen holdt et oplæg om ”rigets tilstand” og langede ud efter regeringen.

Foredrag om folkekære kunstnere Bagefter kom Stig Ulrichsen og holdt et underholdende foredrag om Jørgen Ryg og Preben Kaas. Det var som sædvanligt spændende, og man fik nye ting at vide om de to folkekære kunstnere.

Der var kaffe og lagkage i pausen, så alle gik glade og mætte hjem.

Tak til alle der deltog i dette arrangement.

Der er stor søgning til Pensionistkurserne, 117 denne gang, og der er 48 pladser.

Stig Ulrichsen holdt et veloplagt foredrag om Jørgen Ryg og Preben Kaas, som mange nok kan huske

31

Jernbane Tidende – nr. 5 | 2023

Det sker Fredericia

Torsdag den 2. november kl. 13.30: 3F Venusvej. Foredrag ved John Bech Hansen en enestående historie, om grønlandske børn på ophold i Danmark og om Fredericias venskabsby på Grønland, Ilulissat.

Torsdag den 16. november kl. 13.00: 3F Venusvej: Stiftelsesfest. Der serveres 2 retter samt kaffe og småkager.

Pris 200 kr. der betales til konto 15518610485759 senest d.6-11-2023.Mobilepay: 61287961 Onsdag den 29. november kl. 13.30: 3F Venusvej. Bankospil om ænder og rødvin.

Bemærk datoen. På grund af lokalemangel flyttet til onsdag.

Torsdag den 14. december kl. 13.00: 3F Venusvej. Julefrokost inkl. drikkevarer.

Pris 300 kr. der betales til konto 15518610485759 senest d.4-12-2023.

Mobilepay: 6128 7961

Helsingør

Fredag den 10. november: Middag i Svingelport Onsdag den 29. november: Æbleskiver og gløgg. Samt Julebingo efter de sædvanlige regler.

Fredag den 8. december: Vi holder julefrokost kl. 13 (pris 175,- kr.) medbring en pakke til 40-50 kr. til pakkeleg.

Fredag den 12. januar 2024: Vi mødes efter nytår til en hyggedag Onsdag den 24. januar 2024: Der er Generalforsamling Fredag den 9. februar 2024: René holder foredrag om Costa Rica, og vi skal have fastelavnsboller Onsdag den 28. februar 2024: Vi holder Bingo med kontante præmier. Vi spiller 7 spil. Bingoplader koster 60,- kr. og kaffe m. brød 20,- kr.

Det er tilladt at tage gæster med til vores bingo

32

Horsens.

Torsdag den 2. november: Ordinært møde.

Torsdag den 16. november: Virksomhedsbesøg på ” Fjernvarmeværket ”. Vi mødes kl. 14.00 ved hovedporten, Endelavevej 7, 8700 Horsens. Vi skal besøge et af Danmarks mest avancerede varmeværker. Vi får set deres kontrolrum, forbrændingsanlægget og deres naturgas generatorer. Efter rundvisningen er der kaffe i deres frokoststue. Ledsagere er velkomne.

Torsdag den 7. december: Julefrokost i HB`s klubhus kl. 12.00. Gaver til Amerikansk lotteri er velkomne. Tilmelding nødvendig. Ledsagere er velkomne.

Torsdag den 4. januar 2024: Ordinært møde. Udlevering af årsprogrammet for 2024.

Lena Ulriksen. Tlf. 2266 9050. Mail: lenalu53@gmail.com Ole Lund. Kongensgade 8, 8700 Horsens.

Tf 61848460.

Mail: olelund@stofanet.dk

Korsør

Torsdag den 9. november: Bankospil i Caféen med tilmelding senest d. 3. 11.

Torsdag den 23. november: Bowling. Vi mødes i Bowlingcentret i Slagelse kl.

14.30. Der gives præmier til bedste m/k og der er kaffe og kage efter spillet.

Tilmelding senest d. 13. 11. Pris kr.

125,- som skal betales senest d. 20.11.

København

Mandag den 13. november: Julebanko.

Møde kl. 11:30, spisning kl. 12:00 til ca.

13:15. Banko 13:15, pause efter 5 spil.

Middag, flæskesteg og risalamande, inklusiv 2 genstande øl/vin, kaffe og kage. Pris 175,-. kr. Sidste tilmelding den 31. oktober. Som vi plejer, sker det i Frederiksberg Hallerne, Jens Jessenvej 20, 2000 Frederiksberg.

Onsdag den 29. november kl. 11:00: Filmdag. Vi ser en god dansk film, og spiser en lækker frokostbuffet, 2 genstande øl/vin, kaffe og kage. Det sker på Ellebjerg Station, Blushøjvej 1, Valby.

Pris 150,- Sidste tilmelding den 22. november.

Nordvestsjælland

Tirsdag den 14. november kl. 12.30: Foredrag med Birgitte Markusson om invasionen af russerne på Bornholm. Vi mødes i Mårsø Områdecenter, Gl. Tuse Næs Vej 15A, 4300 Holbæk, hvor vi starter med 3 håndmadder, en øl eller vand, efter foredrag kaffe og kage. Medlemspris kr. 180.Tirsdag den 12. december kl. 12.30: Julefrokost i Asnæs forsamlingshus.

Medlemspris ikke fastsat.

nr. 5 | 2023 – Jernbane Tidende

Nyborg

Tirsdag den 31. oktober kl. 14.00: Banko. Præmier gavekort, samt ænder + vin. (Sidste frist for tilmelding og betaling til spis sammen.)

Tirsdag den 14. november kl. 12.00: Spis sammen (Mørbradgryde med tilbehør) Pris pr. medlem 130.00kr. Klubben er vært ved en øl, et glas vin eller en sodavand. Derefter almindelig Banko.

Præmier gavekort. (Husk tilmelding til julefrokost som er bindende.)

Tirsdag den 28. november kl. 14.00: Banko. Præmier gavekort. (Sidste frist for tilmelding og betaling til julefrokost.)

Tirsdag den 12. december kl. 12.00: Julefrokost. På Bastionen pris pr. medlem 140.00 kr. Klubben er vært ved en øl, et glas vin eller en sodavand. Snaps kan købes. (Sidste frist for tilmelding af smørrebrød ved generalforsamling) Tirsdag den 9. januar 2024 kl. 12.00: Generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtægterne for klubben.: Efter generalforsamlingen er klubben vært ved 2 halve stykker smørrebrød, en øl, en vand eller et glas vin.

NB. Ret til ændringer i programmet forbeholdes!

Næstved

Fredag den 27. oktober: Bankospil Fredag den 24. november: Julefrokost med lækker frokostbuffet – kinesisk lotteri – musik og hyggeligt samvær.

Bestyrelsen ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår.

Forud for disse møder vil der blive sendt information ud til hvert enkelt medlem.

Odense

Vi ses i lokalet i Seniorhuset, Toldbodgade 5, 5000 Odense C. Mandag den 13. november kl. 13.30: Banko, kaffe og lotteri.

Gæstebetaling 25,Mandag den 27. november kl. 13.30: Julebanko, kaffe og lotteri.

Gæstebetaling: 25,Mandag den 11. december kl. 13.00: Julefrokost. Vi runder året af med en dejlig julefrokost leveret af Cafe Seniorhuset eller medbragt mad, synger julen ind og en svingom til Joans musik.

Tilmelding senest den 27. november 2023 til Torben Konradsen 20448548 eller myhring@webspeed.dk Se særskilt opslag Mandag den 8. januar 2024 kl. 11.00: Generalforsamling. Foreningen er vært ved 2 øl/vand, 3 stk. smørrebrød og 1 stk. franskbrød med ost pris 90,00 kr. Tilmelding nødvendig, indbetales til 5388 0000604598, mobil Play26843696.

Bindende tilmelding senest den 08. januar 2024 til Torben Konradsen 20448548, myhring@webspeed.dk.

Ringsted

Mandag den 6. november: (bemærk dato) rykket en uge frem. Denne dag kommer journalist Jan Larsen og fortæller om sit liv i Kina.

Mandag den 11. december kl. 13: Bemærk tidspunkt. Denne dag har vi julehygge.

Mandag den 8. januar kl.14: Bankospil.

Husk gave til 25 kr.

Struer

Mandag den 6. november: Pladespil, kaffe, amerikansk lotteri.

Mandag den 20. november: Gløgg og æbleskiver (tag en pakke med, så spiller vi om disse) Mandag den 4. december: Juleafslutning. Tilmeldingsliste, menu, sted og pris bliver fremlagt.

Alle arrangementer kl. 14.00- 17.00, hvis ikke andet er nævnt.

Aalborg

Alle arr. I Vesterkærets Kirkecenter.

Tirsdag den 21. november kl. 13.30. Så er der spil på programmet. Banko om jeres egne gavepakker à ca. 30.- kr.

2 spilleplader 25,- kr. – ekstra plader 5,- kr. pr. stk. Foreningen leverer fine gevinster til pladen fuld. Kaffen er klar - medbring selv brød.

Tirsdag den 5. december kl.12.30.

Julefrokost i VKC. Julebuffet inkl.1 øl, hvidtøl eller vand samt 2 snapse. De 2 snapse kan byttes til 1 øl eller vand, for de der ikke drikker snaps! Ris à la mande, med hele mandler, vi har mandelgaver klar.

Til sidst kaffe med småkager. Afslutning ca. kl. 16,00. Pris pr. person 200,- kr.

Tilmelding senest 27. november til 26 23 58 28.(Jonna) Husk betaling ved tilmelding via MobilePay til det nummer du tilmelder hos, eller bed Benny (20 12 90 81) om bankkontonummer til overførsel af beløbet HUSK NAVN i besked til modtager!

Møderne holdes på Danhostel kl. 14. Sct. Bendtsgade 18, 4100 Ringsted. Husk tilmelding til Tove senest torsdag før på mobil 60130649 eller mail tip@postkasse.com

33

Jernbane Tidende – nr. 5 | 2023

Spændende tur til TV2 i Odense Den 20 sept. var Horsens Lokalgruppe på besøg hos TV2 i Odense

45

medlemmer var klar med højt humør, og spændte på oplevelserne. Da vi ankom til Kvægtorvet, blev vi modtaget med åbne arme.

Så var der TV2 kaffe (og der var ikke sparet på bønnerne) imens vi fik fortalt om TV2’s historie, fra de startede i 1988 og frem til nu. Derefter var der rundvisning og der kunne stilles ”fornuftige” spørgsmål.

Vi fik hilst på Gertrud Højlund og vi så Cecilie Beck. De har begge har trådt deres barnesko i og omkring Horsens, fik vi at vide.

Kl. 18.15 sagde vi tak for et par hyggelige timer, og bussens gps var indstillet på Vissenbjerg storkro. Her ventede der en dejlig middag, som bestod af kalvesteg stegt som vildt, med alt tilbehør, og hjemmelavet islagkage med brombær.

Vi var hjemme igen kl. 21, efter endnu en dejlig dag med Horsens Lokalgruppe.

Har du lyst til at blive medlem i Horsens, er du meget velkommen. Vi har mange hyggelige og spændende arrangementer, og altid plads til flere gode kollegaer.

34

R A IN M E S IL T E S L INDBYDE

nr. 5 | 2023 – Jernbane Tidende

seminar en indbyder til 12/12 DJ Pensionistsektion r DJ Pensionistsektion For lokalgrupper unde

Mandag-Tirsdag 24 den 22-23. januar 20 på

ret

Hotel Fuglsangcent Søndermarksvej 15

TEMA: • • •

TEMA:

PROGRAM

0, 7000 Fredericia

TOGTIDER

slagskraft • Personlig gennem e brænder igennem? de ideer, hvis de ikk gojanuar d22. me t de Personlig gennemslagskraft 11.19 r lpe digt?Fra Jylland: Ankomst kl: ca hjæ ad Hv • get, eller er det tilfæl landsplan. ver til no der bli lokalt og på de Sjælland: bå tige ideer, , Hvad hjælper•detEr med ideer, 11.45 – 12.00: Ankomst Fra Ankomst kl: ca 11.36 em de rig nn ige detgode e nd og at lære at bræ lse på banegården af bestyt vigtig-e13.00: ægge i freIml ne hvis de ikke brænder Frokost bliver hentet ller skarpt på de12.00 træ og , ter • Vi stiigennem? en um erne, udvikle arg med ide ejde til arb Er det de rigtige der bliver 13.00 – 13.15: Velkomst og orientering relsen Vi skal • ideer,

noget, eller er det tilfældigt?

Formand Ingelise Klavsen Vi stiller skarpt på det vigtige og 13.15 – 17.00: Personlig gennemslagsTilmeldingsblanket til Seminar mandag at lære at brænde igennem, både kraft Indlæg fra Mette Kindberg tirsdag den 22 - 23. Januar 2024 Undervisere: lokalt og på landsplan.

Senest 20. dec 2023 AOF Odense, er Troels JensenPassende Jesp • Vi skal arbejde med ideerne, pauser em nn ige e nd lk i at bræ træne fagforeningsfo udvikle argumenter, i med at TILMELDING erfaring årstræne 30 og fremlæggelse 19.00 -??

Middag, derefter kammeratligt samvær Medlemsnummer: rer e Senio Mette Kindberg, Faglig Undervisere: Navn: Jesper Troels Jensen AOF Odense, 23. januar Adresse: algruppe lok er to personer fra hv eldes kan tilm 30 års erfaring med at træne fagfor- Der 07.30 - 09.00: Morgenmad Telefonnummer: lsesmedlemmer mmende bestyreMailadresse: ko t. ev eningsfolk i at brænde igennem 09.00 – 12.00: Personlig gennemslagser ell e nd re Enten nuvæ n sefrikort: Ulrik kraft fortsat har sserer LenaJeg lding skal ske til: Ka me Til Mette Kindberg, Faglige Seniorer Jeg ønsker billet fra/til: r.dk eller E-mail lenalu53@djt Påpauser Passende Jeg ønsker at bruge kørekort som Der kan tilmeldes to personer fra hver billedlegitimation: Telefon 22 66 90 50 lokalgruppe. Enten nuværende eller evt. 12.00 - 12.30: Frokost Jeg ønsker at bruge pas som 24 20 c. de .

20 Sidste tilmelding kommende bestyrelsesmedlemmer.

12.45: Afrejse og tak for denne gang, billedlegitimation: oplys de sidste 4 tal Tilmelding skal ske til: Kasserer Lena god rejse hjem Ulriksen på E-mail lenalu53@djtr.dk Denne blanket/ eller disse oplysninger eller telefon 22 66 90 50 sendes til: lenalu53@djtr.dk Sidste tilmelding 20. dec. 2024 •

35

Jernbane Tidende – nr. 5 | 2023

På Kommandoposten Der findes stadig lokale kommandoposter af den ”gamle slags", men overordnet vil de to nybyggede trafiktårne snart styre hele jernbanetrafikken i Danmark Af Jan Forslund

D

er var engang, og det er ikke så mange år siden, da man ved et besøg i en købstad eller et jernbaneknudepunkt kunne opleve livet og arbejdet ved den lokale kommandopost. Herfra styredes signalerne og sikkerheden på stationen og ud ad strækningen mod næste post. Ville man på besøg efter høflig henvendelse, blev man altid mødt af venlighed. Og måske en kop kaffe, hvis der var tid i tjenesteplanen.

Sådan husker jeg Skjern, Hjørring, Struer, Esbjerg, Skørping, Silkeborg, Langå, Randers, Ellidshøj, Kalundborg, Lersøen, Helsingør, Holte og mange flere. Kommandoposterne kan karakteriseres som solidt byggede ældre bygninger med masser af teknik, knapper og ledninger, og med et sparsomt inventar. Oftest bestående af et enkelt bord, et par stole, et par kogeplader, et lille køleskab og så den altid snurrende kaffemaskine.

Langå Station om godt et års tid er færdigombygget med ny infrastruktur. Mange tilsvarende poster er allerede nedlagt efter overgangen til det nye signalsystem ERTMS, senest udrullet i Nord- og Vestjylland. Derfor er kommandoposten i Struer nu blevet overflødig. På billedet står trafikleder Anton Nielsen ved knapperne, mens der endnu var liv i posten.

Der findes endnu den slags lokale kommandoposter, men tiden er ved at løbe fra dem. Det sker i takt med, at Banedanmark udskifter signaler og sikkerhedssystemer i det såkaldte Signalprogram. Efterhånden samles styringen og overvågningen af hele togtrafikken i de to nybyggede kontolcentre, trafiktårnene i Fredericia og København. De vil på sigt afløse de omtrent 13 endnu eksisterende mindre kommandoposter. Det gælder også den ikoniske post i Langå, når hele

Hele signalprogrammet ventes færdiggjort indenfor sekssyv år, og de to trafiktårne bliver efterhånden arbejdsplads for flere hundrede medarbejdere, der vil arbejde i større skiftehold. Banedanmark har været bygherre for opførelsen, og arkitektur og indretning har fokus på at skabe gode og moderne rammer om trafikstyringen. Blandt andet er tårnene bygget med dobbelt loftshøjde så varme kan stige til vejrs. Og udsynet er naturligvis 360 grader rundt.

Af tilbageværende kommandoposter er der i 2023 kun Aalborg tilbage, foruden Ellidshøj, Skørping, Langå, Aarhus, Skanderborg, Padborg, Odense, Roskilde, Helsingør og Helgoland. Dertil de regionale RFC i Fredericia og København samt de to nye kontrolcentre TKC-Øst og TKC-Vest i henholdsvis Købenjhavn og Fredericia, bygget som kontroltårne. Herfra styres i øvrigt også vejtrafikken af Vejdirektoratets personale.