Jernbane Tidende 5 -2019

På besøg Midtjyske Jernbaner Side 10-13

Status Nattog i Danmark Side 14-17

Godnat til 1950’ernes drømmesamfund Side 20-23

JERNBANE TIDENDE

Dansk Jernbaneforbunds medlemsblad — 5/2019

Sikkerheden i overkørsler Side 4-9

Jernbane Tidende – nr. 5 | 2019

4

Overkørsler: Nu sker der noget

6

Ny undersøgelse bekræfter: Bilister mangler grundlæggende respekt for toget

10

På besøg hos Midtjyske Jernbaner

14

Nattog: Sker der noget?

18

Konference: AMR’erne i DSB

20

Godnat til 1950’ernes drømmesamfund

24

Drop kviklånet

27

www.dfpins.dk

30

Pensionistsektionen

36

Biletten fortæller historien

Jernbane Tidende 121. årgang Udgives af Dansk Jernbaneforbund Ansvarshavende redaktør: Henrik Horup E-mail: dj@djf.dk Redaktion og ekspedition: Simon Bauer Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00 Design: Jarl Axel Studio Tryk: Rosendahls a/s ISSN 0902-9710 (Papir) ISSN 2245-8166 (Online) Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmærksom på det.

Næste deadline: 11. november 2019 2

S. 10

S. 24 Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00 E-mail: dj@djf.dk Hjemmeside: www.djf.dk Forbundsformand: Henrik Horup Forbundsnæstformand: Preben S. Pedersen Forbundshovedkasserer: Kirsten Andersen Faglige sekretærer: Jan R. Christensen Per Helge Christensen Carsten M. Olesen

S. 18 Faglig konsulent: Claus Møller Frederiksen Socialrådgiver: Lone Kaczmarek Arbejdsskader: Mikael Kristensen Åbningstider: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 9-15 DJ Ferie Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 10 Åbningstider: Mandag-fredag: kl. 10-12

Forsideillustration: Jarl Axel Studio

nr. 5 | 2019 – Jernbane Tidende

LEDER

DI-klimaplan: Der er ingen vej udenom toget D

I har fremlagt en ambitiøs klimaplan: Organisationen har præsenteret et væld af initiativer og giver dermed sit bidrag til en at løse én af vor tids største udfordringer: Klimakrisen.

Dansk Jernbaneforbund kan kun anerkende det samfundsansvar, som DI tager med sin klimaplan. Men… Tager man jernbanebrillen på, bliver man slemt skuffet.

Det er alene blevet til, at der skal findes de sidste penge til den elektrificering af jernbanen, som allerede er besluttet (!). Ellers er planen blottet for jernbaneinitiativer. Vi ved, at transportsektoren står for en stor del af det samlede klimaaftryk.

Vi ved, at transport på skinner er uhyre klimavenligt – alligevel er planen klinisk renset for jernbanevisioner.

DSB i DI? I december 2017 meldte det offentlige selskab DSB sig ind i Dansk Industri – det har du nok hørt om. Det undrede dengang mange, hvad et statsligt selskab skulle i en interesseorganisation for private virksomheder. Det handlede alene om indflydelse, lod DSB os forstå. De faglige organisationer så spøgelser, hvis de troede manøvren handlede om at forringe løn- og arbejdsvilkår. Når DSB lagde små 7 millioner danske skattekroner om året i kontingent, så handlede det kun om, at DSB skulle sidde med ved bordet, hvor de vigtige beslutninger træffes. Resultaterne på den front, kan man foreløbig kun spejde langt efter:

”

Hvor er DIs visioner om et togtilbud, der kan konkurrere med indenrigsflyvene? Mere gods på banen? En kattegatforbindelse med skinner? Bybaner, der kan for alvor kan flytte folk fra bilen over i toget? Togforbindelser til vores naboers hovedstæder? Man savner i den grad et solidt jernbaneaftryk i DIs planer.

Hvor er DIs visioner om et togtilbud, der kan konkurrere med indenrigsflyvene?

Mere gods på banen? En kattegatforbindelse med skinner? Bybaner, der kan for alvor kan flytte folk fra bilen over i toget: Reducere trængslen og dermed øge arbejdsudbuddet. Togforbindelser til vores naboers hovedstæder, der kan styrke samarbejde og samhandel? Man savner i den grad et solidt jernbaneaftryk i DIs planer.

DIs klimaplan fylder 134 sider – 150 initiativer. Det er blevet til 40 små ord om fremtidens tog: Allerede vedtagne planer om elektrificering skal finansieres. Det var det komma, som toget fik i DIs klimaplan. Det er så langt fra godt nok. Forstandige folk i resten af Danmark har heldigvis blik for togets potentiale i klimakampen. Godt for det. For toget er en central del af løsningen på klimakrisen. Der er ingen vej udenom toget.

3

Jernbane Tidende – nr. 5 | 2019

Overkørsler Nu sker der noget Af Simon Bauer 4

nr. 5 | 2019 – Jernbane Tidende

Dansk Jernbaneforbund har gennem mange år haft fokus på sikkerheden i jernbaneoverkørsler.

Arbejdet er desværre blevet uhyggeligt aktuelt med 2 dødsulykker i henholdsvis sommeren 2019 og 2018.

HUSK: At indberette alle nærved påkørsler Både for din egen og dine kollegaers skyld

S

iden sidste nummer af Jernbane Tidende har folketingets transportordfører være kaldt sammen af transportministeren. Banedanmark gav på mødet en status. Efterfølgende har transportministeren besluttet at gennemføre en kampagne rettet mod bilisters adfærd, som netop Dansk Jernbaneforbund foreslog. Transportminister Benny Engelbrecth siger i en pressemeddelelse: - Jeg ved, hvor meget hver eneste tragiske ulykke på jernbanen påvirker de indblandede familier, pårørende og lokoførere. Det skal vi gøre alt, hvad vi kan for at undgå. Vi arbejder derfor også på højtryk for at få sikret eller nedlagt overkørslerne på det statslige jernbanenet. Mit formål med at mødes med transportordførerne i dag (den 10. september red.) var at give en generel status for arbejdet, så vi alle har et fælles udgangspunkt til at drøfte, om vi kan gøre endnu mere for at forbedre sikkerheden.

- Jeg sætter samtidig nu gang i en oplysningskampagne, som skal øge opmærksomheden hos os alle, når vi krydser en overkørsel, siger transportminister Benny Engelbrecht.

Transportministeriet oplyser, at kampagnen vil blive iværksat i starten af 2020.

STATUS FRA BANEDANMARK Banedanmark er i gang med at nedlægge eller opgradere de usikrede overkørsler på det statslige jernbanenet. Et arbejde, der blev sat i gang i 2009.

•

•

•

Banedanmark har nedlagt eller opgraderet 388 overkørsler siden 2009.

Der vil være 12 usikrede overkørsler tilbage på Banedanmarks net ved udgangen af 2019.

De forventes opgraderet senest med udrulningen af Signalprogrammet i 2026.

Herudover vil overkørsler sikret med lys og klokke løbende blive opgraderet og reduceres fra 84 til 12 med udrulningen af Signalprogrammet frem mod 2026.

Hertil kommer en række overkørsler på de regionale baner.

5

Jernbane Tidende – nr. 5 | 2019

Overkørsler

Bilister mangler grundlæggende respekt for toget A

nalyseinstituttet Voxmeter har for Dansk Jernba neforbund undersøgt danskernes trafikvane i jernbaneoverkørsler. Konklusionerne er nedslående: • • • •

32 % af danske bilister kender ikke færdselslovens krav 50 % overholder ikke altid færdselslovens krav om at sænke farten før en overkørsel passeres Det er særligt mænd, der ikke overholder færdselslovens krav 83 % af danskerne undervurderer risikoen for ulykker i en jernbaneoverkørsel

- Undersøgelsen bekræfter desværre vores værste formodninger: Alt for mange bilister mangler en helt grundlæg-

6

gende respekt toget, siger næstformand Preben Steenholdt Pedersen.

- En ting er de tragiske dødsulykke, som burde være en fortid blot. Men også de mange nærved påkørsler slider på kollegaernes psyke. Det er ved at gå galt 2-3 gange om ugen og hver eneste gang er der en lokomotivfører, der får et chok for livet. Det kan være invaliderende på sigt.

- Allerhelst så vi, at alle farlige jernbanekørsler blev sikret bedre. Men det er desværre urealistisk på den korte bane og det nytter i øvrigt heller ikke meget, hvis bilisterne mangler respekten for toget. Derfor bifalder vi Transportministerens planer om en oplysningskampagne på området. Men på sigt er kampagner ikke nok - sikkerheden skal højnes, slår Preben Steenholdt Pedersen fast.

nr. 5 | 2019 – Jernbane Tidende

Det fortæller kampagnen FÆRDELSLOVEN § 5 Trafikanter, der skal passere jernbaneoverkørsel, skal udvise særlig forsigtighed. Færdsel over jernbaneoverkørsel må ikke finde sted, når det kan ses eller høres, at tog nærmer sig. Kørende skal afpasse hastigheden således, at standsning om nødvendigt kan ske før sporene. Når sporene passeres, skal dette ske uden unødigt ophold.

67,

7%

33,

1

5%

Kendskab til færdselsloven ”Hvilket eller hvilke af nedenstående udsagn er korrekt?”

10,

4%

Hvis jeg nærmer mig en bevogtet jernbaneoverkørsel skal jeg sætte farten ned, hvis der er advarsel (Klokke, lys, bom eller anden advarsel) Hvis jeg nærmer mig en bevogtet jernbaneoverkørsel skal jeg altid sætte farten ned – også selvom, der hverken er et synligt tog eller nogen form for advarsel Hvis jeg nærmer mig en bevogtet jernbaneoverkørsel skal jeg sætte farten ned, hvis der er et synligt tog

1,7

%

Ved ikke Kun 68 % af danskerne med et gyldigt kørerkort ved, at man altid skal sætte farten ned i en jernbaneoverkørsel.

Det betyder, at 32 % - eller omkring en tredjedel – af alle bilister ikke kender færdselsloven på dette område.

7

Jernbane Tidende – nr. 5 | 2019

2 Overholdelse af færdselsloven

4,7

% 8,6

Det gør jeg aldrig

7%

8%

5,2

Det gør jeg kun en sjælden gang imellem

”Ifølge færdselsloven skal man altid sætte farten markant ned, inden man krydser en jernbaneoverkørsel.

Hvor ofte gør du det?”

49,

31,

% %

Det gør jeg nok cirka hver anden gang Det gør jeg for det meste – men ikke altid Det gør jeg altid – uden undtagelse

Mere end 50 % af bilisterne, der ikke altid overholder færdselslovens regler om at sætte farten ned ved jernbaneoverkørsler. Hele 18,5 % ignorere ofte færdselslovens krav. Det er næsten hver 5 bilist, der ofte ser stort på sikkerheden.

20

,3% 17

4 Risikoen for ulykker i Jernbaneoverkørsel ”Hvor ofte tror du, at det er tæt på at der sker en ulykke i en jernbaneoverkørsel Danmark?”

,8%

19

%

4,4

%

1 gang om året 2-3 gange om året

8,2

%

1 gang om måneden

7,6

%

2-3 gange om måneden

%

1 gang om ugen 2-3 gange om ugen

Tal fra Trafikstyrelsen viser, at der i 2016 blev registreret 145 ”nærved-ulykker” i jernbaneoverkørsler. I 2017 var tallet 136 . Der har altså i de seneste 2 år været 2,7 nærved-ulykke om ugen i en jernbaneoverkørsel i Danmark.

Danskerne undervurderer klart faren ved at krydse en jernbaneoverkørsel: Kun 7,6 % har et realistisk billede af omfanget af ulykker, mens 83 % anser ulykker som mere sjældne end tilfældet er.

8

9,2

Ved ikke

nr. 5 | 2019 – Jernbane Tidende

3 Overholdelse af færdselsloven efter køn ”Ifølge færdselsloven skal man altid sætte farten markant ned, inden man krydser en jernbaneoverkørsel .Hvor ofte gør du det?”

Mænd

Kvinder

57

,1%

6,4

% 2,9

%

34

,7%

10

%

Det gør jeg aldrig

42 ,8% 28

7%

,7%

6,1

%

Det gør jeg kun en sjælden gang imellem

4,3

%

Det gør jeg nok cirka hver anden gang

Der betydelige forskelle mellem mænd og kvinders adfærd i jernbaneoverkørsler. Mens 57 % af kvinderne overholder færdselslovens krav er det kun 43 % af mændene.

23 % af alle mænd overtræder ofte lovens krav, mens det tilsvarende tal for kvinder er 14 %.

Det gør jeg for det meste – men ikke altid Det gør jeg altid – uden undtagelse

9

Jernbane Tidende – nr. 5 | 2019

G

Ø PÅ BE S

Midtjyske Jernbaner A/S Af Simon Bauer

VLTJ er det eneste jernbane, der stadig benytter Y-tog. Midtjyske Jernbaner råder over 4 tog, der alle stammer fra starten af 1980’erne. Selv om den gode vestjysk sparsommelighed vægter højt, så er man begyndt at drømme om nye tog. Moderne batteritog skal afløse ”Lynetterne” i 2023 – hvis alt går som man håber.

I forrige nummer af Jernbane Tidende lagde vejen forbi DSB’s klargøringscenter i Kastrup – Danmarks østligste jernbanearbejdsplads. Denne gang er vi taget langt mod vest og besøger Midtjyske Jernbaner A/S. Her køres banen Vemb-Lemvig-Thyborøn – en jernbanestrækning med over 130 år på bagen. Fra 2020 skal Midtjydske Jernbaner A/S også køre Struer-Holstebro strækningen.

Skal Jernbane Tidende kigge forbi din arbejdsplads?

Er der et andet hjørne af jernbanedriften i Danmark, som Jernbane Tidende bør besøge? Skriv til os på sb@djf.dk med dit forslag. Så kigger vi måske forbi!

10

nr. 5 | 2019 – Jernbane Tidende

Ba Lem vig lle K • link by b N • ejrup y St r • ande Vi c • toria Vr S • ist treet Ha St at i • rboø on Rø re • nlan d Sp • rogø Th ve • ybor j ø Th yb n Ki r or øn ke Ha vn

•

•

•

Bo

•

nn et Ar mo se

•V e • mb Am • s tr u Bæ p • k ma S in rk sb k b • ro æ Få k re • Ra • mme

OVERSIGT OVER STATIONER

Fællestillidsrepræsentant Michael Clemmesen kører deres udsendte fra Vemb til Lemvig. Michael er tillidsrepræsentant for banens 10 lokomotivfører. Der er i alt 25 mand ansat ved Midtjyske Jernbaner.

Y-togene er stabilt kram, der sjældent svigter. Som Michael siger: ”Der er ikke så meget, der kan gå i stykker” 11

Jernbane Tidende – nr. 5 | 2019

Der er blevet sat ”Fuld Stop”-skilte op i banen mange ubevogtede overkørsler - for at forbedre sikkerheden. Det har haft en effekt. Men der er desværre fortsat alt for mange bilister, der ser stort på sikkerheden for lige at spare et par sekunder.

Et kig ind på stuen i Lemvig, hvor Verner og Finn får en fortjent pause

VLTJ fragter 200.000 passagerer om året på de små 60 kilometer jernbane. Passagerne tæller både lokalbefolkningen og områdets mange turister.

12

nr. 5 | 2019 – Jernbane Tidende

Midtjyske Jernbaner kører også gods. Ikke mindst Cheminova er en stor kunde. Til formålet råder man over dette MZ lokomotiv og et MY Lokomotiv.

Et kig indenfor på remisen i Lemvig, hvor togene forsynes og vedligeholdes.

13

Jernbane Tidende – nr. 5 | 2019

Zzzz Nattog: Danske nattog, nej Nattog i Danmark, måske …

Af Simon Bauer 14

nr. 5 | 2019 – Jernbane Tidende

I november 2014 rullede det foreløbig sidste nattog ud fra Hovedbanegården i København.

Nattoget blev ”indstillet” Og det har det været de seneste 5 år.

Svenskerne gør sig seriøse overvejelser om nattog ud i Europa.

D

anskere med hang til nattog må nu tage turen til Tyskland for gå ombord i et af disse rullende hoteller. Og intet tyder på at dansk nattogskørsel bliver genoptaget foreløbig. Det har DSB og Transportministeren netop slået fast. Så skulle der være en kollega eller to, der drømmer om at fragte glade danske togturister sydpå, så bliver det ikke i DSB-regi lige foreløbig – men måske kan andre lande redde drømmen...

Det er netop også økonomien, der gør, at DSB ikke ønsker nattoget tilbage her og nu. Nattog ville blandt andet kræve store investeringer i nyt materiel: - Sovevognstog er særdeles dyre at investere i, og det er noget, der vil give underskud.

Derfor kan DSB ikke alene gå ind og investere i sovevognstog ned gennem Europa. Det er simpelthen for dyrt, og det ville betyde, at vi måtte sætte billetprisen op, siger Aske Wieth-Knudsen, der er underdirektør i DSB til DR.

Økonomien halter i nattogene Da DSB udfasede nattogene i 2014 var det på grund af dårlig økonomi. Nattoget kørte fra Hovedbanen via Roskilde, Odense, Kolding og Padborg. I Tyskland blev toget delt og forsatte til Amsterdam, Basel og Prag. Men nattoget var allerede i 2014 en skidt forretning. Toget blev mest benyttet i sommermånederne og efterspørgslen efter de rullende hotelsenge var langt fra prangende. Med udsigten til et større sporarbejde på Fyn i sommeren 2015, der ville aflyse mange nattog i højsæsonen, besluttede DSB at trække stikket med udgangen af 2014.

Hvad med klimaet?

65.000 danskere har faktisk skrevet under på et krav om at få nattoget tilbage. De er alle en del af den europæiske kampagne ”Back on track”, der netop kæmper for at få nattog tilbage i Europa. Organisationen har medvind i disse klimatider.

Og flere lande er i gang med at genindføre og udvide deres nattog-tilbud. Men altså ikke Danmark.

15

Jernbane Tidende – nr. 5 | 2019

Der var engang ...

Foto: Per Gunnar Andersson

nr. 5 | 2019 – Jernbane Tidende

Men spørgsmålet er også, om nattog i virkeligheden kan redde klimaet.

Steven Harrod, der er jernbaneforsker på Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi på DTU i Lyngby tvivler. Han peger blandet andet på, at kapaciteten er begrænset. 10 togvogne kan transportere omkring 400 personer. Et Boing 737 fly transporterer små 200 personer.

Så der skal mange nattog til at gøre et seriøst indhug i flytrafikken.

- Jeg er ked af at sige det, for jeg elsker også nattog, men de er ikke løsningen på vores problem (…) Det er kun en dråbe i havet, siger Steven Harrod til Politiken.

Nattog kan ikke med et trylleslag løse klimakrisen. Men selv et par dråber i havet gør jo en lille forskel. Og nattogene har faktisk medvind, hvis vi kigger lidt ud over kongerigets grænser.

I Østrig opruster den statslige jernbaneselskab ÖBB hårdt på nattogsfronten

Redder svenskerne os – eller østrigerne?

Mens DSB og den danske transportminister har opgivet idéen om danske nattog på forhånd, så er svenskerne mere positive. I Sverige er ”fly-skam” blevet et kendt fænomen. Den svenske regering har afsat 40 millioner kroner til en grundig undersøgelse af mulighederne for nattog. Rapporten ventes klar til maj 2020. Og skulle svenskerne beslutte sig for at genindføre nattog, så er den danske transportminister klar til at lege med: - Det er klart, at hvis svenskerne eller andre har materiellet, viljen og evnen til at drive nattog gennem Europa, så vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi nu kan, for at få det at glide så smidigt som muligt. Finder svenskerne en god løsning, så sørger vi for, at der er kanaler igennem på de danske spor, det er helt klart, og vi sørger for, at man også kan hoppe på i Danmark med sin sovepose, siger transportminister Benny Engelbrecht til Politiken.

Også fra Østrigsk side har der også været udtrykt ønske om at køre nattog til Danmark. De østrigske statsbaner, ÖBB skulle være i dialog med DSB om

mulighederne. Og østrigerne er ikke hvem som helst, når man snakker nattog. I Østrig satser man stort på nattog. Østrigerne har opkøbt og renoveret 45 tyske nattogsvogne. Oveni har ÖBB bestilt nye ligge- og sovevogne, som bliver leveret i 2022. Om de østrigske nattog kommer til at rulle til eller igennem Danmark, kan kun fremtiden vise.

Men ÖBB udvider i disse år deres rute net betragteligt.

Det danske personale er klar!

Skulle der igen komme nattog på danske skinner, så bliver det ikke svært, at finde personale, der gerne hopper med ombord. Jernbane Tidende har talt med Niels Søndergaard, der er togfører fra Tinglev, og som kørte med nattoget i 10 år frem til 2014.

- Det var en fantastisk tid, slår Niels fast. - Vi var to mand, der mødte ind i Padborg, og overtog sove- og liggevognene. Der var et fantastisk kammeratskab og et rigtigt godt samarbejde med de tyske kollegaer.

- Alle var glade. Det var et dejligt publikum at betjene. Niels husker også, at der særligt om sommeren kunne være run på. Selvom det krævede pladsbillet at komme med toget, så var der f.eks. en del italienere, der så lidt stort på den slags detaljer. Det afholder dog ikke Niels for at melde sig klar til nattogstjeneste igen: - Alle os i Tinglev var totalt ked af, at det stoppede. Hvis det kom igen, så vil vi stå først i rækken til at køre det igen. Det er helt sikkert.

Det vil vi kæmpe vores kamp for, slår Niels Søndergaard fast.

Så det er altså ikke mangel på velvilligt personale, der holder nattog ude af Danmark. Og med stigende interesse fra passagerne, så ender det måske med nattog fra Danmark igen. Som de siger ude i Europa: Only time will tell…

Jernbane Tidende – nr. 5 | 2019

Konference

Arbejdsmiljørepræsentanterne i DSB Af Simon Bauer

D

en 25.-26. september samlede Dansk Jernbaneforbund arbejdsmiljørepræsentanterne i DSB til konference i Odense. Initiativet til konferencen kommer fra Ann-Mette Juul Jensen, Lokomotivfører. København H, Carsten Larsen Lokofører, Nykøbing F, Jan Sejr Lundstrøm Lokomotivfører Næstved.

- Vi ville gerne mødes med vores arbejdsmiljørepræsentant-kollegaer på tværs af hele landet. Det var ikke et ønske, som umiddelbart kunne opfyldes i DSB regi og derfor tog vi kontakt til forbundet, fortæller Ann-Mette Juul Jensen.

–Der var heldigvis lydhørhed og forbundet reagerede hurtigt. Der har været en stor udskiftning blandt arbejdsmiljørepræsentanterne og det er svært at samarbejde, hvis ikke man har mødt hinanden fysisk, supplerer Jan Sejr Lundstrøm Både Ann-Mette og Jan er enige om, at konferencen har været en succes: - Man får først det fulde billede, når man mødes på tværs af landet. Til dagligt kan vi kun se hver vores egen lille del af helheden. Når vi mødes på tværs, får man sammen tegnet det samlede billede. Og det er faktisk ret broget – nogen steder går samarbejdet godt, andre steder er der nok rum for forbedringer, siger Anne-Mette Juul Jensen Tæt pakket program Konferencen gik nu ikke kun op i ”net-working” og sidemandssnak. Deltagerne blev udsat for et tæt pakket pro-

18

nr. 5 | 2019 – Jernbane Tidende

”

Man får først det fulde billede, når man mødes på tværs af landet. Til dagligt kan vi kun se hver vores egen lille del af helheden. Når vi mødes på tværs, får man sammen tegnet det samlede billede.

gram. Faglig sekretær, Per Helge Christensen , fortæller: - Første dag var lagt i kyndige hænder. Dorte Jepsen, der er uddannelsesog udviklingschef på Konventum, trak deltagerne gennem ”Arbejdsmiljøspillet”. Spillet får sendt alle godt rundt i arbejdsmiljøet forskellige krinkelkroge og debatten gik livligt ved bordene.

- Dagen efter underholdte først arbejdsskadessagsbehandler Mikael Kristensen om håndtering af arbejdsskadesager og efterfølgende præsenterede jeg forskellige cases fra dagligdagen.

- Efter frokost var det Thomas Bryan-Lund og Hans Merstrand, der fortalte omkring DSBs Arbejdsmiljøråd.

Her er de begge repræsenteret. Det er mit klare indtryk, at folk havde nogle rigtigt gode dage med stort udbytte.

Det sagde de i hvert fald, slutter Per Helge med et skævt smil.

Så husk din arbejdsmiljørepræsentant, hvis arbejdsmiljøet driller. De er til for dig og dit arbejdsmiljø.

19

Jernbane Tidende – nr. 5 | 2019

Godnat til 1950’ernes drømmesamfund Af Kirsten Astrup og Maria Bordorff

20

nr. 5 | 2019 – Jernbane Tidende

Billedkunstnerne Kirsten Astrup og Maria Bordorff fortæller i en serie på tre artikler om deres arbejde med filmkabareten Urolige hjerte, som med afsæt i jernbanen handler om et velfærdssamfund i forandring. Dette er sidste artikel i serien. Filmen bygger på interviews med nuværende og tidligere ansatte ved jernbanen og et væld af arkivmateriale. Den blev vist på Museet for Samtidskunst efteråret/vinteren 2018. Fra 28. september 2019 vil den igen være at se på Holstebro Kunstmuseum frem til midten af januar 2020. Derudover vises den i 2019 på ARKEN, OPEN ART Biennalen i Sverige og i Anton Rosen Huset på Samsø. Mere info kan findes på www.kirstenastrup.com Holstebro Kunstmuseum tilbyder rabat på entréen til udstillingen til alle medlemmer af Dansk Jernbaneforbund. Du skal blot vise dit medlemskort i billetsalget.

‘L

iv, ære og velfærd’ var en paragraf i Arbejdsloven, som gav ret til at nedlægge arbejdet, hvis ens liv, ære eller velfærd var i risiko. Det var tidligere tillidsrepræsentant hos DSB Togservice, Maj-britt Bidstrup, som under et interview fortalte os, at hun på et tidspunkt var blevet nødt til “at trække liv-, ære- og velfærdskortet,” som hun så billedligt formulerede det. Det gjorde hun i forbindelse med en række ændringer i begyndelsen af 1990’erne, som blandt andet betød, at togstewardesserne skulle gå over sporene, for at komme ud til klargøringshallen ved Københavns Hovedbanegård. En manøvre som selvsagt ikke var ufarlig i de vintermørke morgentimer.

Paragraffen findes stadig idag, men den er blevet sprogligt moderniseret og går nu under betegnelsen ‘Sikkerhed og Sundhed’. En omskrivning som ikke kun er mindre poetisk, men som måske også siger noget om, hvordan staten som omsorgsapparat har ændret sig i løbet af de sidste femogtyve år. Hvor ‘liv’ og ‘ære’ er ladet med værdi, klinger ‘sikkerhed’ og ‘sundhed’ straks mere klinisk. Det har vi skrevet en sang om, som har fået titlen ‘Liv, ære og velfærd’, og som nogen måske vil kende fra konflikten i december sidste år, hvor den blev delt på sociale medier af Dansk Jernbaneforbund. Sangen er en del af repertoiret i vores filmkabaret Urolige hjerte, der med musik, performance og politisk 21

Jernbane Tidende – nr. 5 | 2019

satire skildrer et velfærdssamfund i forandring - fortalt med vidnesbyrd fra den danske jernbane.

Undervejs i vores arbejde med filmkabareten har vi mødt en række folk, som på den ene eller anden måde beskæftiger sig med jernbanekultur. Vi har blandt andet mødt tidligere togstewardesser, som har fortalt om at strejke og skrive revyer, lokomotivførere, dedikerede museumsansatte og modelbanebyggere. Særligt bemærkelsesværdigt har det været, at der er flere ord, som går igen, i måden der bliver talt om arbejdet ved jernbanen på; ord som værdighed, tillid og solidaritet.

Eksempelvis fortalte en tidligere ansat ved Dansk Jernbaneforbund, at hvis en lokomotivfører gik ned med stress for tyve år siden, eller kom ud i et alkoholmisbrug, kunne vedkommende i langt de fleste sager få et andet job ved jernbanen - måske ved at feje perroner, i en pæn jakke, og kollegerne hilste stadig.

Forskellen fra nutidens jobcentre og aktiveringsforløb er et spørgsmål om værdighed.

Undervejs i vores arbejde med filmkabareten har vi mødt en række folk, som på den ene eller anden måde beskæftiger sig med jernbanekultur. Vi har blandt andet mødt tidligere togstewardesser, som har fortalt om at strejke og skrive revyer, lokomotivførere, dedikerede museumsansatte og modelbanebyggere. Særligt bemærkelsesværdigt har det været, at der er flere ord, som går igen, i måden der bliver talt om arbejdet ved jernbanen på; ord som værdighed, tillid og solidaritet.

Eksempelvis fortalte en tidligere ansat ved Dansk Jernbaneforbund, at hvis en lokomotivfører gik ned med stress for tyve år siden, eller kom ud i et alkoholmisbrug, kunne vedkommende i langt de fleste sager få et andet job ved jernbanen - måske ved at feje perroner, i en pæn jakke, og kollegerne hilste stadig.

Forskellen fra nutidens jobcentre og aktiveringsforløb er et spørgsmål om værdighed.

22

Fra filmkabareten ”Troe & Agtsom”.

Foto: Tore Hallas

nr. 5 | 2019 – Jernbane Tidende

Britta Mogensen var aktiv i ”dessernes” kamp for ordentlige forhold. Her er Britta foreviget i filmkabareten ”Urolige Hjerte”. Foto: Mads Hoppe

At arbejdskulturen har forandret sig, gælder ikke kun jernbanen, ligesom årsagerne ikke kun skal findes på arbejdspladserne. Forgængeren til Urolige hjerte er filmkabareten Troe & Agtsom, som handler om postvæsnet - en statslig institution der om nogen må siges at have undergået en total forvandling. Filmen er optaget i den gamle centralpostbygning i København, der er ligeså prægtig, som den er undseelig på grund af sin beliggenhed i det trafikerede kryds over for Tivoli.

Ligesom Hovedbanegården og dele af DSB’s Centralværksted på Otto Busses Vej er bygningen tegnet af arkitekt Heinrich Wenck og fungerede som postvæsenets stolte hovedsæde fra 1912 til den for et par år siden blev solgt til en norsk milliardær, de i skrivende stund er ved at bygge den om til et luksushotel.

Historierne om jernbanen og postvæsenet er ikke isolerede skæbner men derimod dele af en større fortælling om nationalstaternes nye roller i en globaliseret verden. Her må vi forstå, at de kollektive værdier er for dyre at efterleve, for igen og igen hører man, at et stærkt privat erhvervsliv er nødvendigt, hvis vi skal kunne konkurrere internationalt - og det altså på bekostning af det fællesejede. Og selvom meget forandring også er for det bedre, må man konstatere, at det er gået ned ad bakke for velfærdssamfundet og dets institutioner. Måske er der en tidslighed i det; måske passer 1950’ernes drømmesamfund ikke ind i fremtiden? Måske handler det om værdier? I hvert fald kan man godt få lyst til at spørge; hvad blev der af værdighed, tillid og solidaritet?

OM KUNSTNERNE: Kirsten Astrup er blandt andet uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi og Statens Kunstakademi i Oslo. Maria Bordorff er uddannet fra Moderne Kultur og Kulturformidling fra Københavns Universitet. Sammen laver de filmkabareter - herunder også Troe og Agtsom (2017) der handler om postvæsenet. Aktuelt arbejder de på et nyt filmværk til Munchmuseet i Oslo.

23

Jernbane Tidende – nr. 5 | 2019

Drop kviklånet

Her kan du låne på fair betingelser K ender du låneforeningen af 1883? Eller Tjenestemændenes Låneforening? Låneforeningerne lever lidt i skjul. Men de er et rigtigt godt tilbud til dig, der er medlem af Dansk Jernbaneforbund. Låneforeningen af 1883, er alene til dig og dine kollegaer, der er ansat i jernbanevirksomheder. Tjenestemændenes Låneforening tilbyder lån til en række fagforeningers medlemmer – herunder Dansk Jernbaneforbund. Fælles for foreningerne er, at de tilbyder lån på fair vilkår og til lav rente.

Dit værn mod kviklån Et kviklån kan hurtigt blive en uhyggelig dyr fornøjelse. Og det er faktisk ikke en ny historie: Lånehajer har altid forsøgt at udnytte andre mennesker med hurtige lån med tårnhøje renter.

Det vidner låneforeningernes lange historie om. Foreningerne blev stiftet for over 100 år siden som et værn mod pantelånere. Gennem foreningerne kunne værdigt trængende få et lån på ordentlige vilkår. Og det er i virkeligheden stadig idéen: Låneforeningerne er dit og kollegaernes værn med kviklån og lånehajer.

24

Ryd ud i dine gamle lån – eller få råd til drømmen!

Måske har du købt noget på afbetaling eller måske har du et gammelt lån med en høj rente. Med et lån fra en af låneforeningerne kan du rydde ud i din gamle gæld og få en lavere rente. Det kan altid godt betale sig (stort set!).

Det kan også være, at der en drøm, der skal realiseres. Låneforeningerne tilbyder forskellige lån på forskellige vilkår. Fælles er dog, at både vilkår og priser er langt bedre end hvad banker og kviklånere kan tilbyde.

SÅDAN GØR DU

Du finder lånebetingelserne på foreningernes hjemmesider. Her kan du også udfylde og udskrive en låneansøgning: Låneforeningen af 1883 - www.1883.dk Tjenestemændenes låneforening; www.tjlaan.dk/

nr. 5 | 2019 – Jernbane Tidende

FORBRUGSLÅN FORBRUGSLÅN TIL 5,6% TIL P.A. 5,6% P.A. – uden gebyrer –oguden gebyrer og omkostninger omkostninger

FÅFÅ RÅD TIL DET, RÅD TIL I DRØMMER OM I DRØMME

Drømmer Drømmer I om en større bil, enIafslappende om en større bil, en afslapp på FORBRUGSLÅN ferie eller ferie noget helt eller tredje? noget helt Eksempel tredje?

TIL 5,6% P.A. (variabel)

Hvis duHvis er låneberettiget, dukan er du optage låneberettiget, lån op til kan du optage lån o Lånebeløb: kr. 100.000 50% af50% din faste årsløn. afLånet din er uden faste omkostninger årsløn. Lånet er uden omkos Løbetid: 6 år og gebyrer, og og gebyrer renten er blandt markedets , oglaveste renten på er blandt markedets lav Månedlig ydelse: kr.

1.664 forbrugslån. forbrugslån. ÅOP: 6,1% Samlet renteudgift: kr. 18.826 Ydelserne Ydelserne indeholdes direkte i dinindeholdes løn, så din arbejdsdirekte i din løn, så din kreditomkostning: kr. 118.826 giver overfører giver beløbet overfører til os. beløbet tilSamlet os.

Kontakt Kontakt os i dag os i dag Email: tjl@tjlaan.dk Email: tjl @tjlaan.dk Telefon:T 33elefon: 12 32 285 33 12 32 285

BEREGN LÅN Find låneberegner på tjlaan.dk

Vi glæder Vi os til glæder at besvare dine spørgsmål. os til at besvare dine spørgsmål.

Prøv vor es låneb eregner og bereg n din må nedlige y delse 25

Jernbane Tidende – nr. 5 | 2019

ARBEJDSSKADESAGSBEHANDLEREN

ARBEJDSSKADE

BAROMETER

15.090.658,17

14.739.363,23

2018

2019

Medlemmer

Erstatningstype

0

Tilkendt tilskadekomstpension

20

Erhvervsevnetab (kapital)

14

Erhvervsevnetab (løbende)

0

Behandlinger

11

Varigt mén

1

Privat forsikring

12

Via advokat

3

Svie smerte - tabt arbejdsfortjeneste

0

EU-dom/Ligestilling Mén & Etab

1

Asbest aftale

Kapital erstatning

Løb.erstat.

0,00 11.479.107,75 232.261,00 1.424.158,00 99.494,75 1.058.262,73 111.385,00 0.00

Samlede erstatninger pr. 30. september 2019

Hjælp til arbejdsskaden Har du været ude for en arbejdsskade, så ring til Dansk Jernbaneforbunds arbejdsskadesagsbehandler. Husk altid at orientere din arbejdsmiljørepræsentant

Da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.

Arbejdsskadesagsbehandler Michael Kristensen Telefon: 3613 2514 E-mail: mk@djf.dk

566.955,00 14.739.363,23

26

232.261,00

nr. 5 | 2019 – Jernbane Tidende

Forsikring

Forsikring, der passer til dig og din bil Når du ejer din bil Når du leaser din bil Når du har en veteranbil – så har vi forsikringen.

Bliv elitebilist allere de som 25-årig

Ring på 70 33 28 28 og få et tilbud.

Eller beregn din pris på tjm-forsikring.dk.

Sammenhold betaler sig

27

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl

Jernbane Tidende – nr. 5 | 2019

Billån med medlemsfordele

Få en ny bil for under 2.500 kr./md.

Er du medlem af DJF, kan du nu låne til en ny bil på ekstra gode betingelser. Her er ingen skjulte gebyrer eller ekstraordinære omkostninger – du betaler for oprettelse, og får en lav variabel rente på 2,95 % p.a.

Eksempel på billån med medlemsfordele – 2.446 kr./md. før skat • Løbetid: 84 måneder • Udbetaling: 44.000 kr. (20 %) • Bilens pris: 220.000 kr. • Lånebeløb: 176.000 kr.

• Variabel rente: 2,95% p.a. • Debitor rente: 2,98% p.a.

• Samlede låneomkostninger: 185.510 kr. • ÅOP: 4,59% • Samlet tilbagebetaling ekskl. udbetaling: 205.499 kr.

• Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. januar 2019 Billån med medlemsfordele kræver almindelig kreditgodkendelse. Bilen skal kaskoforsikres. Udgifter til forsikring er ikke medregnet. Renten gælder ved oprettelse af nye billån samt ved overførsel af billån fra andre banker/finansieringsselskaber. Der er 14 dages fortrydelsesret på lånet.

28

Billigt billån – beregn nu Beregn selv eller søg billån på: lsb.dk/djf

Billigt billån – ring nu Ring:

Ring 3378 1960 hvis du vil tale billån med en personlig rådgiver

Online: Gå på lsb.dk/djf og ’vælg book’ møde. Så kontakter vi dig.

nr. 5 | 2019 – Jernbane Tidende

JUBILÆER DECEMBER 25 ÅRS JUBILÆUM 1. december

DECEMBER 40 ÅRS JUBILÆUM 1. december

Lokomotivinstruktør, Frede Holm Dahl, DSB Tinglev Lokomotivfører, Dorte Lorenzen, DSB Tinglev Lokomotivfører, Dan Krogh Mortensen, DSB Struer

Sikringsmester, Preben Norqvist Follesen, Banedanmark Sikringsmontør, Hans Henrik Larsen, Banedanmark Lokomotivfører, Peter Wandam Møller, DB Schenker Fredericia

En mand, der brænder for tog!

M

ød Daniel Falster Nielsen. Daniel er stifter og eneejer af DF Pins. DF Pins er en webshop, der handler med lokomotiv-slipsenåle. Der er foreløbig to modeller i Daniels shop: DSB IC3 5051 ”Den røde IC3”tog i den flotte røde farve og DSB ME 1524 lokomotiv, der er seneste skud på stammen.

IC3eren fås både til mænd og kvinder, mens MEeren foreløbig kun findes i en herreudgave.

Daniel har ingen ambitioner om at blive rig på forretningen.

Al overskud investeres i nye modeller. Og Daniel: Ja, han drømmer selvfølgelig om at blive lokomotivfører, når han er færdig med sin elektrikeruddannelse.

Vi ønsker Daniel al mulig held og lykke med både shop og lokomotiv-drømmene. Du kan besøge Daniels shop på: www.dfpins.dk

29

Jernbane Tidende – nr. 5 | 2019 PENSIONISTSEKTIONEN

Tillæg for DJ Pensionisternes Sektion.

Se mere på DJ’s hjemmeside: www.djf.dk Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder Formand: Ole Husted Andersen ole@djtr.dk Telefon 8694 1002 Kasserer: Lone Agri Telefon 22 41 89 67 agri1947@djtr.dk Journalist: Gunnar Lomborg Stengårdsalle 12, 3480 Nødebo Tlf. 20 12 66 17 gun@aegir.dk Alle henvendelser vedr. adresseændringer skal rettes til: Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16, 2500 Valby Telefon 36 13 25 00 Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund.

Stof til Pensionistsektionens sider skal sendes til Gunnar Lomborg.

Deadline for næste nummer: 11. november 2019 Vigtige møder Stormøde: 07.11. 2019. Korsør.

30

Våd sommertur til

Zen Garden Tirsdag den 10. september fik Nordvestsjælland skudt efterårssæsonen i gang med en tur til Zen Garden i Stenlille. Det blev en meget våd omgang, skulle vi hilse at sige, men ikke desto mindre var dagen usandsynlig vellykket.

D

e, der var mødt frem, havde taget deres regnfrakker på og trodsede vejret. Bestyrelsen var nu meget bange for at skulle aflyse, men vores pensionister er hardcore.

Turen kan varmt anbefales, vi havde bestilt kaffetår og kage, samt et foredrag af selveste Zen Gardens grundlægger, en spændende fortælling om, hvordan han egentlig kom på ideen. Så skulle I komme på de kanter, så læg vejen forbi. Det er absolut et besøg værd.

nr. 5 | 2019 – Jernbane Tidende

Sensommertur med gode pit-stop Lokalafdeling Ålborg var i august på en dejlig sensommertur til Vesthimmerland, Salling og Fur

33

glade deltagere havde meldt sig til sommerturen, der bød på mange gode oplevelser.Vi startede i Lindholm kl. 8.00 i en bus fra firmaet Stoltze, da Elins helt nye bus ikke er ok omkring åben og luk! På Fur ville vi blive mødt af den blinde guide John, som i dagens anledning havde besøg af Ude og Hjemme, som gerne ville have lidt billeder og udtalelser om rundturen på Fur. Så var vi advaret! I løbet af dagen sang vi et par sange - den første var på hele 13 vers, så den delte vi i to.

En kyndig guide Efter Lundbæk tog Ellen over, og igen fik vi mange historiske kendsgerninger om egnen, vi passerede igennem indtil Hvalpsund færgehavn. Hun har styr på disse indlæg, og som hun siger: ”Jeg lærer selv nyt, hver gang jeg udfører denne opgave”.

Kl. 15,00 var vi tilbage på Fur Færgekro, hvor Torben havde kaffen klar. Ude og Hjemme fik taget lidt billeder og vi tog med færgen 15,45.

I Sundsøre blev der tid til kaffe, øl og vand inden vi skulle med færgen. Ombord nåede vi at spille amerikansk lotteri med fem trækninger. Arne nåede også en af sine humoristiske historierog som altid en af de bedre.

På hjemvejen havde Gerda taget en sang med om pensionsalderen. Derefter takkede Benny chaufføren Christian for god kørsel, samt for deltagernes store fremmøde og gode humør. Vi fik også mange tak, for det store arbejde vi havde lavet, og for endnu en dejlig dag i godt samvær.

Så gik turen videre til Thise Mejeri, hvor der var gjort klar med smagsprøver af de 67 forskellige oste, de har på programmet. Så der blev smagt ost og drukket 3 forskellige mælkeprodukter med friske smage. Der blev også handlet en del, og heldigvis kunne duften ikke komme op fra bagagerummet.

Anden del af første sang blev sunget på vej mod Branden, og Poul underholdt lidt med oplevelser fra sit liv på egnen igennem tiden.

John kender Fur ud og ind Efter frokost var vores blinde guide John klar til at vise os rundt på sin ø. Og hvilken guide! Der var mange fortællinger om liv og landskab på Fur. Selv da chaufføren Christian med vilje drejede til højre i stedet for venstre, sagde John blot, at så tog vi da bare turen i en lidt anden rækkefølge, og fik set lidt af de samme bygninger fra en anden vinkel.

Når vi passerede landskaber, fik vi at vide hvad der groede netop på det sted. Der hvor der gravedes moler fik vi forklaring på lagdelingen. Johns humor fejlede heller ikke noget.

Pludselig sagde han: ”Om lidt kommer vi forbi et hus på venstre side, og prøv at se forhaven, den har vist ikke været plejet i mange år. Det er endnu værre her bagude, med alt det skrammel der er samlet.

Hvordan kan jeg vide alt det? Jo der bor jeg, sammen med hende på Puch Maxi, der altid overhalede mig i vores unge dage. Jeg mistede synet, da jeg var ca. 24 år grundet arvelig sygdom, men nåede alligevel at uddanne mig til geolog”.

31

Jernbane Tidende – nr. 5 | 2019

30 – års jubilæum i DSB Seniorklub Horsens

L

ørdag den 5. oktober fejrede seniorklubben i Horsens sit 30-års jubilæum. Tæt ved 50 glade mennesker var mødt op i Restaurant Oasen for at fejre den succesrige lokalforenings fødselsdag.

Efter formand, Lena Ulriksens, smukke velkomsttale nød selskabet en veltilberedt treretters menu, ledsaget af hyggelig taffelmusik leveret af ”Citrondrengen”. Musikken var under spisningen tilpas dæmpet, så samtale ved bordene var mulig hvilket selskabet i stor udstrækning benyttede sig af.

Christian Henriksen aflagde en kort beretning om klubbens historie, hvilket han gjorde så fyldestgørende og godt at sektionsformanden i sin gæstetale måtte bevæge sig temmelig langt udenfor emnet. Da festdeltagerne sidst på eftermiddagen skiltes, var det med ordene: ”Det var vel nok en dejlig fest”!

Christian Henriksen fortalte om klubbens historie

Det sker Fredericia

Torsdag d. 31. oktober kl. 13:30: Foredrag ved tidl. ambulancelæge Mogens Zarling fra Fredericia.

Torsdag d. 14. november kl. 13:00: Program sendes senere.

Torsdag d. 28. november kl. 13:30: ”Den store julebanko”.

Spil om ænder og rødvin til julen.

Torsdag d. 12. december kl. 13:00: Julefrokost.

Julefrokost i 3F Huset, Venusvej 32, 7000 Fredericia Fuglsangcenter vil lave en god julefrokost. inkl. øl/vand + snaps. Bindende tilmelding senest 05.12 til Bodil Pris pr. person 250 kr.

32

Helsingør

Onsdag d. 30. oktober kl. 14: Vi spiller Bingo med de sædvanlige pengepræmier. Kaffe og hjemmebag. Kolde drikkevarer.

Fredag d. 1. november kl. 13: Succesen fra sidste år gentages med Fødselsdagsmiddag. Pris 100,00 /deltager. Gæster er velkomne.

Fredag d. 8. november kl. 14: Fødselsdagslagkager til kaffen. Tilmelding og betaling kr. 175,00 til julefrokosten fredag 13/12.

Onsdag d. 27. november kl. 14: Julebingo. Gløgg og æbleskiver.

Fredag d. 13. december kl. l3: Julefrokost. Medbring en julegave til ca. kr. 50,-.

Ved samtlige arrangementer sælges lotterier, hvor gevinsterne er ”kolde kontanter”.

nr. 5 | 2019 – Jernbane Tidende

Horsens

Horsens afdeling var den 29. august på kør-selv tur til Alrø og spise kæmpetarteletter. 29 medlemmer nød en dejlig dag, der også bød på solskin og kunst – blandt andet i form af ”Telefår”.

Torsdag d. 7. november: Ordinært møde.

Torsdag d. 21. november: Virksomhedsbesøg på Danish Crown. Vi mødes kl. 9,15 ved hovedporten. Rundvisningen varer til ca. kl. 12. Efter endt rundvisning er der kaffe og et stykke franskbrød med pålæg eller ost. Pris 25 kr. pr. person.

Ledsagere, venner er velkomne.

Torsdag d. 5. december. Julefrokost i HB`s klubhus kl. 12.00.

Gaver til Amerikansk lotteri er velkomne. Tilmelding nødvendig. Ledsagere er velkomne.

Korsør

Torsdag d. 24. oktober: Bowling. Vi bowler fra kl. 15,00 – 16,00 hvorefter vi drikker eftermiddagskaffe. Der uddeles præmier for bedste m/k. Pris kr. 100,00 Torsdag d. 7. november: DJ. Pensionistsektion afholder stormøde på Bæltstedet fra kl. 11,00- 15,00. Der vil være formiddagskaffe og brød, senere en let frokost, afsluttende med eftermiddagskaffe og lagkage.

Torsdag d. 21. november: Udflugt til Karen Blixen museet. Vi kører til Lynge kro, hvor vi spiser frokost, og derfra til Karen Blixen museet, hvor vi bliver guidet igennem hele museet. Vi får kaffe og lagkage samme sted. Pris. Kr. 350,00 Torsdag d. 5. december: Bankospil.

København

Som noget nyt kan også medlemmer fra andre afdelinger deltage i København Afdelingens arrangementer, ring blot med navn og telefonnummer til Birgit eller Ellinor.

Mandag d. 28. oktober: Besøg i det nye DSB fjernstyringscenter (Det Runde Tårn) ved Dybbølsbro. Vi mødes kl. 10:45 ved Fisketorvets hovedindgang, Dybbølsbro og går til fjernstyringscentret. Omvisning kl. 11:00. Efter omvisningen, går vi til Fisketorvet og spiser frokost hos Dalle Valle.

Desværre max 20 deltagere, så først til mølle. Pris 125,- kr.

Mandag d. 25. november kl. 11:00: julebanko. Frederiksberg Hallerne, Jens Jessens vej 20, 2000 Frederiksberg.

BEMÆRK datoen! Forkert dato i sidste DJ-nummer! Vi starter kl. 11:00 med bankoen. Ca. kl. 12:00 spiser vi flæskesteg og risalamande, og 2 genstande. Bagefter fortsætter vi bankospillet, med kaffe og en småkage.

Vel mødt til flotte præmier og lidt god mad, i god tid før julens ræs. Pris 200:- kr.

Beløbet indbetales på bankkonto: 5379 0000610291.

Tilmelding til Birgit Aanæs, birgit.aanaes@djtr.dk eller telefon: 27 34 23 28. Eller Ellinor på telefon: 44 94 96 15.

Formand Søren Malling, malling@djtr.dk

Lolland-Falster

Tirsdag d. 22. oktober kl. 14: Foredrag af anlægschef K Jørgensen, som fortæller om de kommende anlægsarbejder i og ved Nykøbing F Tirsdag d. 5. november kl. 11: Tur med Færgen til Rostock -samkørsel – tilmelding senest 30. oktober.

Tirsdag d. 26. november kl. 14.00: Julebanko om kødpakker.

Tirsdag d. 10. december kl. 13.00: Juleafslutning i Kikko´s selskabslokaler.

Husk pakke til spil. Tilmelding senest den 05. dec.

33

Jernbane Tidende – nr. 5 | 2019

Nordvestsjælland

Tirsdag d. 12.november kl. 13.00: Foredrag af Bjørn Stampe om Titanic fra kl. 14.00, medlemspris kr. 100,00.

Tirsdag d. 10. december kl. 13,00: Julefrokost, medlemspris kr. 175,00 inkl. 1 øl og snaps ad libitum, iklæd jer julestemningen, vi sørger for resten.

Disse events afholdes i Mårsø Områdecenter Gl. Tuse Næs Vej 15A, 4300 Holbæk.

Yderligere information kan indhentes hos formanden Anni Ristorp Petersen, tlf. 30233853 eller mail: anni.ristorp@ kabelmail.dk

Nyborg

Tirsdag d. 29.oktober kl. 14.00: Banko præmier gavekort, samt ænder + vin Tirsdag d. 12.november kl. 14.00: Banko præmier gavekort.

(Husk tilmelding og betaling, som er bindende til julefrokost) Tirsdag d. 26.november kl. 14.00: Banko præmier gavekort.

Tirsdag d. 10.december kl. 12.00: Julefrokost. Pris og sted oplyses senere.

Næstved

Fredag d. 25. oktober kl. 13.00: Spiller vi banko med mange fine præmier.

Fredag d. 29. november: Vi slutter året af med en hyggelig julefrokost.

Der vil til alle vores medlemsmøder blive sendt indbydelser ud til vores medlemmer med nærmere information.

Odense

Kom og mød dine tidligere kolleger og støt den lokale forening. Vi holder til i Faglige Seniorer lokale, Seniorhus Odense, Toldbodgade 5, 5000 Odense C. Gæstebetaling 25 kr. Ret til ændringer forbeholdes.

Mandag d. 28. oktober kl. 13.00: Fælles spisning.

Mandag d. 11. november kl. 13.30: Banko, kaffe og lotteri Mandag d. 25. november kl. 13.30: Julebanko, kaffe og lotteri Mandag d. 9. december kl. 13.00: Julefrokost, synger julen ind

34

Ringsted

Mandag d. 11. november: Birgitte D. Sørensen vil fortælle om Grønland og vise billeder.

Mandag d. 9. december: Julehygge.

Anlægspavillonen er lukket på grund af skimmelsvamp.

Medlemmerne vil blive underrettet om tid og sted.

Struer

Mandag d. 4. november kl. 14.00: Pladespil og amerikansk lotteri. Kaffe og hyggeligt samvær.

Mandag d. 18. november kl. 14.00: Gløgg og æbleskiver.

Tag en pakke med til en værdi af 25 kr., så spiller vi om dem.

HUSK TILMELDING Mandag d 2. december kl. 13.00:Juleafslutning. Spisning.

HUSK TILMELDING Alle arrangementer foregår i Aktivitetscentret Skolegade 5.

Aalborg

Tirsdag d. 22. oktober kl. 13,30: I Vesterkærets kirkecenter Jonna og Jørgen Fristrup fortæller om en af deres mange sejladser i Nordeuropa. Denne gang Østersøen og Botniske bugt! Gratis kaffe - medbring selv brød!

Tirsdag d. 19. november kl. 13.30: I Vesterkærets Kirkecenter. Så er der spil på programmet. Banko om jeres egne gavepakker à ca. 30.- kr. 2 spilleplader 15,- kr. – ekstra plader 5,- kr. pr. stk. Foreningen leverer fine gevinster til pladen fuld. Gratis kaffe - medbring selv brød.

Tirsdag d. 3. december kl.12.30: Julefrokost i Papegøjehaven. Nordjysk julebuffet og inkl.2 øl eller vand samt 2 snapse. Risalamande med hele mandler, vi har mandelgaver klar.

Til sidst kaffe med småkager. Vi holder også 35-års jubilæum denne dag. Der vil være levende musik med afslutning ca. kl. 16,30! Pris pr. person 300,- kr.

Tilmelding senest 24. november til 98 52 38 71 eller 24 97 19 50

nr. 5 | 2019 – Jernbane Tidende

Kom til

Stormøde i Korsør

DJ Pensionistsektion afholder medlemsmøde i Korsør den 07. november 2019 fra kl. 11.00 til 15.30.

Mødet afholdes i Multihuset, Madhus Bælt´Stedet, Storebæltsvej 85, 4220 Korsør.

DER VIL VÆRE BUSTRANSPORT FRA OG TIL KORSØR STATION. Ankomst Korsør med IC 10.06 og 10.36 fra Sjælland.

Fra Jylland med IC 09.50 og 10.20

Alle medlemmer af DJ Pensionistsektion samt ægtefælle/samlever er velkomne til at deltage.

Afgang Korsør med IC 15.37 mod Jylland og mod Sjælland med IC 15.21 og 15.51.

På mødet orienteres om hvad der sker i Sektionen. Under mødet vil Sektionen være vært med formiddagskaffe og brød, senere en let frokost. Mødet afsluttes med sang, kaffe og lagkage.

Tilmelding er nødvendig og skal ske til kasserer Lone Agri - se tilmeldingskupon nedenfor.

TILMELDING til medlemsmødet i Korsør 07. november 2019 (Afskrift må benyttes) Navn: ____________________________________________________ Adresse:_________________________________________________ Antal personer: ______________

Brug gern e tilmelding sblanket p å hjemmesid en

Medlemsnummer:________________________________________ Fremgår af medlemskort og bagsiden af Jernbane Tidende Ønsker bustransport fra Korsør station og retur (sæt kryds) JA ___ NEJ ___ Det er vigtigt, at du tilkendegiver om du/I ønsker bustransport, også hvis du sender pr. mail.

Tilmelding skal være Lone Agri i hænde senest den 21. oktober 2019: Lone Agri, Turkisvej 61, 5210 Odense NV. E-mail: agri1947@djtr.dk NB! Følgende gælder kun for medlemmer Har du ikke frirejse, så kontakt, kasserer Lone Agri på e-mail: agri1947@djtr.dk eller telefon 2241 8967, og her er fristen også 21. oktober 2019.

35

Jernbane Tidende – nr. 5 | 2019

Billetten fortæller historie (1) Der er ikke meget fantasi, historie og oplevelse bag et ”pling”, når Rejsekortet viftes ved standeren. Med en billet er det noget helt andet. Især når man har gemt den …

Af Jan Forslund

J

eg kan endnu svagt huske, når familien med lillesøster i barnevogn skulle rejse med S-toget. Én af barnevognsbilletterne fra 1956 har jeg endnu: 1 krone for en enkeltbillet, svarende til 14 nutidskroner. I dag er den slags naturligvis gratis, og kun hvis man rejser med et Intercityeller Lyntog skal man huske at bestille den gratis pladsbillet til en barnevogn hos DSB. Det er da en samfundsudvikling, man kun kan påskønne.

Der er dem, der mener, at det er besværligt at købe en billet til toget, og at det er for dyrt at rejse med tog. Og rigtignok er det dyrt, og også at billetsalgsstederne er forsvindende få.

Tilbage er der kun tre DSB-stationer og et par håndfulde ved Arriva og Lokalbanerne. Så det er altså endnu muligt at købe en fysisk billet, som kan vises frem for togføreren, og siden kan gemmes som et minde. Men meget er nu alligevel blevet mere enkelt med Rejsekortets to gange ”pling”. Åbne perronspærrere i Lille i Nordfrankrig. Foto, Martin Wilde.

Edmonsonske billetter I Danmark er der ikke tradition for at interessere sig for billetter. Det er der til gengæld i England. Her kan man ikke gå forbi et loppemarked uden at møde flere stande med gamle og nye billetter og andre arkivalier fra jernbanen. Ja, der findes butikker og videnskabelige bøger for den slags. Grunden er nok, at England var arnestedet for udbredelsen af jernbanen i 1800-tallet. Men Thomas Edmonson har også sin del af æren. Edmonson var uddannet møbelsnedker, men blev midt i 1830´erne ansat ved jernbanen som stationsforstander nær Newcastle. I den periode opfandt han det ”Edmonsonske billetsystem” baseret på små papstykker med fortløbende nummerering og med påtrykt ankomst- og afgangsstation, pris, togklasse m.m.

Perronbillettens magi På langt de fleste stationer var det førhen ikke tilladt blot at gå ind på stationsområdet uden billet. På S-banen og større DSB-stationer skulle man købe en perronbillet, når man skulle vinke farvel til et familiemedlem. Den kostede nu kun 10 øre, senere 25 øre. De 10 øre var det samme, som en salmiakstang dengang kostede, og jeg har nok købt lige mange af hver. Perronbilletten var nu den, der holdt længst, for med en perronbillet i hånden var der adgang til et slaraffenland uden sidestykke: Et klip hos billetkontrolløren i ”buret”, og så kunne man kigge på tog i timevis.

Fra omkring 1840 gik billetsystemet sin sejrsgang i Storbritanien, og snart var de Edmonsonske billetter også enerådende på det Europæiske kontinent. I Danmark blev de første billetter trykt og udgivet omkring 1847 fra Kjøbenhavns Station af to ansatte fra Det sjællandske Jernbaneselskab; en typograf og en bogbinder. Billetterne var trykt på stift pap i formatet 31 x 57 mm. Ofte indeholder billetten mange flere informationer end bare rejsemål og pris, hvad barnevognsbilletten er et godt eksempel på.

Perronbilletterne blev afskaffet engang i 60´erne. I dag kan man opholde sig som en fri fugl på en bænk på en hvilken som helst station i Danmark uden rejsehjemmel, ID-visning og den slags kontrol. Det er der ikke mange lande, der kan prale med. Perronspærrere i storbyer og i tunnelbanesystemer er nemlig i dag mere regelen end undtagelsen. I stigende omfang opstilles disse forhindringer for at minimere antallet af gratister og som en art sikring mod hærværk og terror.