Jernbane Tidende 05-21

Tanker fra stationsbetjenten Side 12-13

Besøg hos Letbanen i Odense Side 14-19

Pensionsguide Senior Pension Side 24-25

JERNBANE TIDENDE

Dansk Jernbaneforbunds medlemsblad — 5/2021

Fremtidens uddannelser Side 3-9

Jernbane Tidende – nr. 5 | 2021

4

Danmark mangler lokomotivførere

6

Fremtidens digitale uddannelser

8

DSB lover mere digitalisering - og samarbejde

10

Sporløbere: BaneDanmark lover forsat fokus

12

Stationsbetjenten: Togbussen der aldrig kom

14

Odense Letbane - så er det lige ved

16

Odense Letbane - mød dine kollegaer

20

Regnskab 2020

24

Pensionsguiden Seniorpension

30

Pensionistsektionen

Jernbane Tidende 123. årgang Udgives af Dansk Jernbaneforbund Ansvarshavende redaktør: Henrik Horup E-mail: dj@djf.dk Redaktion og ekspedition: Simon Bauer Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00 Design: Jarl Axel Studio Tryk: Rosendahls a/s ISSN 0902-9710 (Papir) ISSN 2245-8166 (Online) Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmærksom på det.

Næste deadline 15. november 2021 2

S. 14

HUSK At give Forbundet besked, hvis du flytter, skifter telefonnummer eller mail eller går på pension Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00 E-mail: dj@djf.dk Hjemmeside: www.djf.dk Forbundsformand: Henrik Horup Forbundsnæstformand: Preben S. Pedersen Forbundshovedkasserer: Kirsten Andersen Faglige sekretærer: Jan R. Christensen Per Helge Christensen Carsten M. Olesen

Tanker fra tjenten stationsbe

S. 12 Faglig konsulent: Claus Møller Frederiksen Socialrådgiver: Lone Kaczmarek Arbejdsskader: Mikael Kristensen Åbningstider: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 9-15 DJ Ferie Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 10 Åbningstider: Mandag-fredag: kl. 10-12

Forsideillustration: Jarl Axel Studio

nr. 5 | 2021 – Jernbane Tidende

LEDER

Lokomotivførermangel

Vi skal uddanne flere ”

Toget er aflyst på grund af personaleforhold”. Denne triste melding møder flere og flere pendlere rundt omkring i Danmark. I øjeblikket er det særligt en række sidebaner på Fyn og Jylland, der slås med problemet. Tidligere har det blandt andet været den københavnske S-bane.

Situationen er grundlæggende uholdbar for alle: For passagerne, for jernbaneselskaberne, for de ansvarlige politikere og også for Dansk Jernbaneforbund.

”

Vi skal ikke falde for fristelsen herhjemme. Vores rolle er at sikre en stabil og ordentlig udvikling på jernbanen. Det er vi alle bedst tjent med. Og derfor råber vi nu vagt i gevær. Vi skal have gang i at uddanne flere.

Kontinuerlig uddannelser af lokomotivførere er nødvendig for stabilitet.

Det burde ellers ikke komme bag på nogen, at vi mangler lokomotivførere.

Dansk Jernbaneforbund har lavet en specialkørsel i vores medlemskartotek (se side 4-5). Den illustrerer ganske tydeligt problemet: Vi har igennem de sidste 10 år har sagt farvel til mere end 1.100 lokomotivførere. Det er kollegaer, der enten er gået på pension eller som har fundet andet arbejde væk fra banen. I den samme periode har jernbaneselskaberne uddannet små 650 lokomotivførere. Man har altså ikke fyldt hullerne op. Mange af jer har selv oplevet det ude på stuerne. I siger mere farvel til tidligere kollegaer end goddag til nye. Og så går det jo galt i den sidste ende.

studere den engelske jernbanens nyere historie. I kølvandet på de omfattende privatiseringer steg lokomotivførernes lønninger kortvarigt voldsomt. Der var krig om førerne og selskaber overbød hinanden. Udgangen på den historie blev desværre som de fleste kunne forudse: Jernbanen fik kniven og intet var vundet på den lange bane.

Vi skal ikke falde for fristelsen herhjemme. Vores rolle er at sikre en stabil og ordentlig udvikling på jernbanen.

Det er vi alle bedst tjent med. Og derfor råber vi nu vagt i gevær. Vi skal have gang i at uddanne flere. Kontinuerlig uddannelser af lokomotivførere er nødvendig for stabilitet.

Vi ved, at mange mennesker har en barndomsdrøm om at blive lokomotivfører. Hver gang der slås uddannelsesstillinger op, er der rigeligt med ansøgere at vælge og vrage imellem.

Der er et fint offentligt puljesystem, der sikrer, at den enkelte jernbanevirksomhed ikke hænger på regningen, når der uddannes nye folk.

Så meldingen herfra er klar: Vi skal have uddannet flere lokomotivførere.

Ansvaret lægget hos jernbaneselskaberne. Sæt i gang!

Dansk Jernbane forbund kunne godt læne sig tilbage og kigge den anden vej. Manglen på lokomotivførere kan endda give kortvarige lønfordele for den enkelte, når de forskellige selskaber går på strandhugst hos hinanden efter lokomotivførere. Men det underminerer jernbanen på lang sigt – og dermed også vores arbejdsliv. Hvis man er i tvivl om mekanismen, skal man blot 3

Jernbane Tidende – nr. 5 | 2021

UDDANNELSE I

Danmark

mangler

lokomotivførere Savner du at få SMSer? Så er her et tip: Tilmelde dig Arrivas trafikinformation. Så modtager du en SMS, hver gang Arriva må aflyse et tog. Det sker ofte – og begrundelsen er ikke sjældent ”personaleforhold”. Der mangler nemlig lokomotivførere i Danmark i så høj grad, at det går ud over driften. Vi kan kun anbefale, at du sætter din telefon på lydløs…

Af Simon Bauer 4

nr. 5 | 2021 – Jernbane Tidende

D

ansk Jernbaneforbund er bekymret: Antallet af tog, der aflyses pga. mangel på lokomotivførere, virker i høj vækst. Og det er ikke kun Arriva, der slås med mangel på lokomotivførere. Overalt i Danmark er det almindeligt, at tog aflyses på grund af mangel på lokomotivførere.

Vi uddanner for få lokomotivførere Men hvordan er det kommet dertil? Forklaringen er faktisk ligetil. Der er ikke blevet uddannet nok lokomotivførere i det seneste årti. Det viser en analyse, som Dansk Jernbanebaneforbund har foretaget. Konklusionen er desværre soleklar: Vi uddanner for lidt til at erstatte de lokomotivførere, der forlader faget.

Siden 2012 har vi sagt således farvel til 1.119 lokomotivførere. Det er lokomotivførere, der enten er gået på pension eller som har skiftet fag. I samme periode er der kun blevet uddannet 632. Der mangler altså næsten 500 lokomotivførere.

Eller sagt på en anden måde: Hver gang 10 lokomotivførere forlader faget uddanner vi kun 6 nye.

Konsekvensen mærker passagerne hver dag. Derfor skal vi rette op på manglen. Mangel på lokomotivførere kan i sidste ende underminere togdriften.

LÆS OGSÅ LEDEREN. LOKOMOTIVFØRERE

Nye uddannede

Afgang

157

153 128

119 104

148 128

129

126

119

108

100

89

46

47 31

19 0

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

5

Jernbane Tidende – nr. 5 | 2021

UDDANNELSE II

Fremtidens digitale uddannelser Fremtiden er digital. Det gælder også på uddannelsesområdet. Hvordan vil fremtidens digitale uddannelser tage sig ud indenfor togområdet? Og hvordan sikrer vi kvaliteten og sikkerheden ikke svækkes? Det var nogle af de centrale spørgsmål, der blev drøftet på en fælles europæisk konference i København i slutningen af september Af Simon Bauer

S

imulatorer, e-learning og virtual reality. Kært barn har mange (smarte) navne. Og meget kan helt sikkert blive bedre – men den klassiske sidemandsoplæring kan ikke bare erstattes. Det var det klare budskab fra Dansk Jernbaneforbund til en konference om digitalisering af uddannelserne, arrangeret af EVA-Academie.

På konferencen deltog arbejdsgivere, arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger fra hele Europa. Ebbe Lykke Lindgaard Drögemüller og Thomas Bryan-Lund fra henholdsvis

6

nr. 5 | 2021 – Jernbane Tidende

LPO DSB og LPO DSB S-tog stod på Dansk Jernbaneforbunds indlæg på konferencen. Her kan du læse et opkog, at indlægget: Vi er ikke bange for fremtiden, men…

Dansk Jernbaneforbund er sat i verden for at sikre bedst mulige vilkår for vores medlemmer, og dermed har vi stor fokus på medarbejdernes trivsel og sikkerhed.

Vi hilser ny udvikling og digitalisering velkommen; men ved overgangen til de nye uddannelsesplatforme og metoder for uddannelse skal vi sikre at kvaliteten ikke forringes, men tværtimod gerne forbedres. Vi skal have lokomotiv- og togførere i drift, der er med til at sikre en fortsat høj sikkerhed for passagerer og gods, og ikke mindst for dem selv og deres kolleger.

Derfor er det afgørende, at medarbejderne og deres repræsentanter inddrages på ligeværdig vis, så flest mulige

faldgruber undgås. Digitalisering af uddannelserne må gerne betyde, at virksomhederne opnå effektiviseringer, men det må ikke ske på bekostning af forringet uddannelseskvalitet og ved at sænke adgangskravene.

Digitalisering er kommet for at blive Digitalisering og automatisering er en udvikling, der er kommet for at blive – både i Danmark og resten af Europa.

I Dansk Jernbaneforbund kæmper vi ikke imod denne udvikling, men tværtimod vil vi gerne samarbejde med DSB og andre virksomheder og kolleger om en for medarbejderne bæredygtig udvikling for digitalisering.

Der er primært 4 forhold, der er afgørende for os: • At den enkelte medarbejder har profilen og får den uddannelse, der gør ham/hende i stand til at magte opgaverne • At der er den nødvendige kontrol med indlæringen, som gør, at

•

•

medarbejderen reelt kan leve op til sit sikkerhedsmæssige ansvar overfor passagererne, godset og sine kolleger, At den enkelte medarbejder har et godt arbejdsmiljø og dermed trives i hverdagen.

At omstillingsprocessen sker med inddragelse af medarbejderne i et ligeværdigt samarbejde mellem virksomheden og medarbejdernes repræsentanter.

I Dansk jernbaneforbund ser vi mange muligheder i den digitale udvikling både for den enkeltes indlæring og dennes muligheder for genopfriskning af sine færdigheder.

Vi har bedt DSB forholde sig til nogle af de bekymringer, som Dansk Jernbaneforbund har i forbindelse med indførslen af mere digital uddannelse. På de næste sider, kan du læse DSBs svar på vores spørgsmål

7

Jernbane Tidende – nr. 5 | 2021

UDDANNELSE II

Foto: Klaus Holsting

DSB lover mere digitalisering og samarbejde!

Af Simon Bauer

8

nr. 5 | 2021 – Jernbane Tidende

Dansk Jernbaneforbund har bedt DSBs HR chef Tine Moe Svendsen forholde sig til noget af de bekymringer, som Dansk Jernbaneforbund har rejst i forhold til mere digital uddannelse. Her kan du læse, hvad DSB har svaret os: 1) DIGITAL UDDANNELSE – E-LEARING, SIMULATOR-TRÆNING MM. HVAD SKAL VORES MEDLEMMER FORVENTE I FREMTIDEN I DSB?

2) HVORDAN MED DE AF VORES MEDLEMMER, DER IKKE FØLER SIG HELT HJEMME I DET DIGITALE – HVORDAN SER DERES FREMTID UD I DSB?

Vi arbejder ud fra en uddannelsesstrategi, hvor vi i stigende grad bruger digitale muligheder, hvor det giver mening i forhold til kvalitet og effektivitet i uddannelsen og med fortsat fokus på sikkerhed.

Mange af vores lokomotivførere har allerede prøvet digitale elementer på fx litrauddannelsen i MG (IC4) og i ikke mindst i litrauddannelsen til Vectron-lokomotiverne, hvor vi i høj grad bruger både skærmsimulering og vores virtuelle lokomotiv (V360) i undervisningen.

Vi ved alle, at IT kan drille og nogle finder hurtigere ud af at bruge it-værktøjer end andre. Det er ganske naturligt.

De fleste er allerede godt kørende på IT-fronten og har ikke brug for et kompetenceløft, andre vil have brug for et løft inden for et bestemt område, og sidst men ikke mindst har vi en lille gruppe, der har brug for en ekstra indsats for at komme med på den digitale rejse. Derfor har vi i samarbejde med de faglige organisationer netop gennemført en screening af digitale kompetencer blandt det kørende personale. Formålet har været er at få identificeret medarbejdere, der har udfordringer i hverdagen med det digitale.

På baggrund af den screening skal vi have lagt en plan for, hvilke behov der er og hvordan vi får dem dækket.

Andre har oplevet rent digitale forløb, f.eks. i form af de pilotprojekter vi har gennemført med strækningsindøvelse som e-læring på forskellige delstrækninger på Sydbanen.

Tilbagemeldingerne erovervejende positive.

I forbindelse med indkøbet af fremtidens tog indkøber vi simulatorer til brug på både litra- og efteruddannelse. Vi ser frem til at få muligheden for at træne en række af de situationer, der entenikke er mulige eller som er svære at træne i Drift. Sammen med simulatorindkøbet etablerer vi to også 2 moderne uddannelsescentre i henholdsvis Høje Taastrup og Fredericia.

3) HVORDAN VIL I BRUGE DANSK JERNBANEFORBUND OG DE LOKALE TILLIDSREPRÆSENTANTER I FORBINDELSE MED UDRULNINGEN AF DIGITAL UNDERVISNING? Samarbejdet med de faglige organisationer på uddannelsesområdet er forankret i de to etablerede samarbejdsfora på uddannelsesområdet, og det er her vi drøfter de forskellige tiltag på uddannelsesområdet. For eksempel kan nævnes arbejdet med at afdække og efterfølgende udvikle de digitale kompetencer blandt det kørende personale, der jo netop er foregået i et tæt og konstruktivt samarbejde mellem ledelse og faglige organisationer forankret i uddannelsesudvalget.

9

Jernbane Tidende – nr. 5 | 2021

SPORLØBERE

Banedanmark lover fortsat fokus

Antallet af sporløbere er stigende. Det er en udvikling, der skal vendes. Det handler om oplysning til passagerne om konsekvenserne. Men det handler også om, at begrænse mulighederne for at man kan krydse sporene ulovligt – rent fysisk.

I

sidste nummer af Jernbane Tidende kunne vi fortælle om en bekymrende stigning i antallet af sporløbere. Den udvikling betød blandt andet, at Banedanmark og Dansk Jernbaneforbund sammen satte fokus på problemerne med sporløbere. Det er foreløbig blevet til 2 kampagnefilm på de sociale medier + en fælles presseindsats. Begge dele har været en succes.

Men ét er forsøget på at påvirke sporløberne gennem en kommunikativ indsats. Noget helt andet er fysiske tiltag, der kan forebygge uautoriseret færdsel på sporene. Derfor har vi spurgt Banedanmark til det konkrete fysiske arbejde med hindre sporløbere: Banedanmark har i forbindelse med vores fælles indsats tilbage i august fremhævet Østerport som en succeshistorie. Hvad har man konkret gjort og med hvilke helt konkrete resultater?

Vi er glade for, at både I, jeres medlemmer og DSB med deres kampagne har været så aktive for at sprede budskabet om, at der aldrig er en god grund til ulovligt at krydse jernbanen, og vi kom så bredt ud. Det er et fælles ansvar. Østerport Station er én af Danmarks mest befærdede stationer. Her har vi sat et ekstra hegn op i foråret 2020, men

10

allerede inden kunne vi faktisk konstatere et begyndende fald i antallet af registrerede sporløbere på stationen. Der er selvfølgelig flere faktorer, der spiller ind, men normalt ligger tallet for Østerport på mellem 15 og 20 om året. I første halvår af 2021 er vi nede på tre i alt.

Jeres egne tal viser, at der er store problemer på flere hovedstadsstationer: Hovedbanen, Dybbølsbro, Hellerup, Nørreport og Vesterport f.eks. Udfordringerne er sikkert forskellige, men hvilke konkrete fysiske tiltag er der planlagt på de enkelte stationer?

Først og fremmest er det vigtigt, at både DSB, Banedanmark og Dansk Jernbaneforbund bliver ved med at understrege, at det både er livsfarligt og ulovligt at krydse sporet, og at vi helt grundlæggende er afhængige af at, folk passer på sig selv og hinanden ved at følge de anvisninger, der er.

I nogle tilfælde kan der være behov for en ekstra indsats.

For eksempel på særligt travle eller udsatte stationer. I den forbindelse er vi konkret ved at undersøge, hvordan vi i fællesskab mest effektivt kan dæmme op for ulovlig færdsel i sporet på Hellerup og Dybbølsbro stationer samt på Kolding Station, der er den mest udsatte provinsstation.

nr. 5 | 2021 – Jernbane Tidende

Vi har tidligere drøftet muligheder for fysisk at forebygge problemer ved hjælp af såkaldte pyramidemåtter. Der blev planlagt et pilotforsøg. Hvad er status og erfaringerne?

Vi er lige nu i gang med pilotprojekter på to stationer på fjernebanen. Her er vi i gang med før-målinger, inden vi er klar til at lægge pyramidemåtter ud. Før-målingerne er nødvendige for at kunne sammenligne adfærden på stationen både med og uden måtter og dermed dokumentere den reelle effekt ved brug af pyramidemåtter. Når vi ikke siger navnet på stationerne, skyldes det, at vi ikke ønsker at påvirke adfærden i lokalområdet ift. førmålingerne.

Som en del af pilotforsøgene evaluerer vi vores erfaringer med fokus på blandt andet dokumenteret effekt, muligheder for vedligeholdelse og ikke mindst arbejdsmiljømæssige konsekvenser for medarbejdere med lovlig adgang til sporet.

er størst, og hvor der kan være behov for eventuelle tiltag. Vi er derfor også taknemmelige for de indmeldinger, vi får fra lokomotivførerne og DSB. Jo mere data vi får, jo bedre fælles indsats kan vi lave.

I sidste ende er vi dog afhængige af, at folk passer på sig selv og de mange dygtige mennesker, der arbejder på banen, ved at bruge de lovlige gangstier, broer og elevatorer, når sporet skal krydses. Det håber vi, at vores fælles indsats og DSB’s kampagne kan være med til at sikre.

Er der andre tiltag på vej?

Ligesom Dansk Jernbaneforbund og DSB tager vi i Banedanmark sikkerhed meget alvorligt og overvåger hele tiden banen og fører statistik over alle de meldinger, vi får om ulovlig færdsel i sporet. Vi kigger løbende på, hvor udfordringerne

”

350

Vi er taknemmelige for de indmeldinger, vi får fra lokomotivførerne og DSB. Jo mere data vi får, jo bedre fælles indsats kan vi lave

300 250 200 150

1

1

202

tal

0

202

tal

v ar

2. k

0

202

tal

v ar

1. k

0

202

tal

v ar

4. k

0

202

tal

v ar

3. k

9

202

tal

v ar

2. k

9

201

tal

v ar

1. k

9

201

tal

v ar

4. k

9

201

tal

v ar

3. k

8

201

tal

v ar

v ar

2. k

8

201

tal

v ar

1. k

8

201

tal

v ar

3. k

4. k

8

201

tal

v ar

2. k

1. k

v ar

tal

201

1

1

202

tal

0

202

tal

v ar

2. k

0

202

tal

v ar

1. k

0

202

tal

v ar

4. k

0

202

tal

v ar

3. k

9

202

tal

v ar

2. k

9

201

tal

v ar

1. k

v ar

tal

201

9

Sporløbere i alt

4. k

9

201

tal

v ar

3. k

8

201

tal

v ar

2. k

8

201

tal

v ar

1. k

8

201

v ar

4. k

3. k

v ar

tal

201

tal

v ar

2. k

1. k

v ar

tal

201

8

100

Sporløbere S-togsnettet 11

Jernbane Tidende – nr. 5 | 2021

Tanker fra tjenten stationsbe

Togbussen, der aldrig kom Af Thomas La Cour, Stationsbetjent Foto: Thomas La Cour og Simon Bauer

Intentionerne bag stationsbetjentens nye viceværtrolle er fine. I hverdagen lugter de dog fælt af skåltaler.

P

er 1. oktober overtog DSB Stationsservice ansvaret for tilsyn med Banedanmarks kundevendte områder på stationerne. Endelig var det slut med den sære ansvarsinddeling, hvor jeg skulle tømme affaldsbeholderne på perronerne, mens det var Banedanmarks ansvar at feje fliserne under. Slut med kun at holde én af tre elevatorer ren, fordi de to andre tilhørte Banedanmark.

Jeg og mine kolleger har fået en ny viceværtrolle, og den var temaet for medarbejderdøgnet på Kursusstation Knudshoved i september. Rollen indeholder mere end renholdelse af stationen; stationsbetjentene skal også være værterne, som byder de rejsende velkommen. Kig op, smil, hils. Vær klar med hjælp, når der er brug for den.

Flere af cheferne holdt indlæg og fortalte, hvor vigtige vi er i kampen for at få kunderne tilbage efter Coronas hugst i passagertallet. DSB Drift lovede at bruge os, fordi vi jo var deres øjne og ører ude på stationerne. Når der indsættes togbusser, er det nærliggende

12

at holde kontakt til stationsbetjenten, så der kan tages hånd om de uforudsete problematikker. Det gav alt sammen god mening og duftede af gamle dage, hvor stationsbetjenten blev betragtet som en agtværdig position i alle hjørner af organisation og samfund.

Medarbejderdøgnets budskaber stod i klar erindring, da jeg var i færd med at tømme skraldespande på Skanderborg station. Pludselig var der udkald om aflyste tog og indsatte togbusser pga. sporarbejde. Toget til Aarhus klokken 11 var desværre aflyst, meddelte den venlige og myndige speakerstem-

me. Ifølge speakeren afgik en togbus fra forpladsen klokken 11:10. Da jeg passerede en ventende kunde på den nordlige del af perronen, fjernt fra infoskærme og udkald, fortalte jeg uopfordret, at toget var aflyst, og at han kunne komme med en togbus fra forpladsen ti minutter senere. Han smilede og takkede mig mange gange for hjælpen, før han gik ud på forpladsen.

Jeg gik tilfreds videre med min affaldsvogn. Jeg udfyldte den viceværtrolle helt godt.

Der var dog noget galt med de udkald.

Speakeren påstod, at det næste tog

nr. 5 | 2021 – Jernbane Tidende

mod Aarhus afgik 11. 46. Selvom infoskærmene viste, at Arrivatoget fra Skjern mod Aarhus skulle gøre holdt ved perron 1, tre minutter senere. En gruppe rejsende i forhallen blev enige med sig selv og mig om, at det nok var værd at se, om det Arrivatog mon ikke ankom planmæssigt. Selvom speakeren hårdnakket og myndigt påstod, at det ikke var tilfældet.

Arrivatoget kom til tiden og tog de rejsende med, som jeg ikke havde lokket ud på forpladsen til en togbus, der aldrig kom. Et godstog buldrede igennem stationen kort tid efter Arrivatoget - og alt var atter normalt. Det aflyste tog var vist ikke så aflyst endda. Måske blot forsinket. Togbus-bjælkerne forsvandt fra skærmene, og den venlige og myndige stemme i højtalerne var larmende tavs.

Stationen var tom, og kort tid efter kom det næste rykind, jeg kunne byde velkommen. Jeg tænkte dog en del over, hvad der blev af den venlige mand, jeg lokkede ud på forpladsen.

Viceværten blev til grin, og det havde været helt rart at kende årsagerne. Det duftede ikke så meget af gamle dage; det stank i stedet fælt af skåltaler.

Thomas La Cour (1972) startede i april 2021 som stationsbetjent i DSB Stationsservice, Aarhus. Thomas skriver om stort og småt fra livet på og udenfor banen.

Jeg håber, det bliver bedre i morgen.

13

Jernbane Tidende – nr. 5 | 2021

Så er det lige ved

Odense Letbane åbner omkring årsskiftet De har gravet og de har bygget. Lige nu bliver der kørt test, på test, på test. Og om få måneder skulle det være ganske vist: Odense får sin Letbane.

Dansk Jernbaneforbund var inviteret på besøg hos Odense Letbane – vi tog kameraet med, så du også kan få et kig indenfor på én af vores nye arbejdspladser.

Af Simon Bauer

FAKTA STRÆKNINGSL ÆNGDE: 14,4 KM ANTAL STATIONER: 26 ANTAL SPOR: 2 STRÆKNINGSHASTIGHED: 70 KM/T GNS. STATIONSAFSTAND: 545 METER

FAKTA – ETAPE 2 PÅ VEJ Et bredt flertal i folketinget har besluttet, at Odense Letbane skal forlænges med en ”Etape 2”.

Etape 2 består af to forgreninger: Én mod Nordøst og én mod syd. Det vil blandt andet koble Odense Zoo og Vollsmose på Letbanen.

Med etape 2 kommer der i alt 10 nye letbanestationer, der bliver fordelt på de i alt 7,7 nye kilometer, som etape 2 tilføjer letbanen.

14

nr. 5 | 2021 – Jernbane Tidende

15

Jernbane Tidende – nr. 5 | 2021

Odense Letbane

Mød dine nye kollegaer

O

dense Letbane forventes i drift omkring årsskiftet. Men medarbejderne er allerede ansat og godt i gang med at testkøre på banen. Der er ansat 56 letbaneførere og man er dermed oppe på fuld bemanding.

Letbaneførerne er ansat i Keolis, som er det driftselskab, der har vundet kørslen. Det er også Keolis, der kører Letbanen i Aarhus.

Dansk Jernbaneforbund indbød i oktober de nye medarbejdere til infomøde. Det blev velbesøgt. Der var en god stemning og kollegaerne på Letbanen i Odense er nu ved at organisere deres egen lokalgruppe. Der skal vælges tillidsrepræsentant og bestyrelse.

16

nr. 5 | 2021 – Jernbane Tidende

17

Jernbane Tidende – nr. 5 | 2021

18

nr. 5 | 2021 – Jernbane Tidende

19

Jernbane Tidende – nr. 5 | 2021

Regnskab 2020 Resultatopgørelse for 2020 Kontingenter Kontingenter, pensionister Huslejeindtægter

2020 kr.

2019 t.kr.

25.924.505

26.715

1.926.206

1.975

685.280

679

Uddannelsesvirksomhed

970.027

0

Indtægter

29.506.018

29.369

Personaleomkostninger

(11.331.606)

(10.713)

Tilskud til områdegrupper

(5.312.348)

(5.337)

Interesseorganisationer

(6.327.565)

(6.357)

0

(665)

Jernbane-Tidende

(771.344)

(841)

Driftsomkostninger, Søndermarksvej 16

(866.474)

(979)

Miljø- og arbejdsskader

(713.602)

(176)

Kontorhold

(943.716)

(847)

Lokalt og internationalt samarbejde

(26.315)

(167)

Kampagne, Fair Forhold i DSB

(28.972)

(153)

Møder mv.

(1.104.849)

(1.058)

Øvrige omkostninger

(1.233.061)

(1.410)

Uddannelsesvirksomhed

Afskrivninger, ejendomme

(177.000)

(177)

Omkostninger

(28.836.852)

(28.881)

669.166

488

4.395.408

(347)

5.064.574

141

(340.328)

0

4.724.246

141

Resultat før finansielle poster og skat Finansielle poster, netto Resultat før skat Skat af årets resultat ÅRETS RESULTAT Der disponeres således: Overføres fra fri egenkapital

4.724.246

Balance pr. 31.12.2020 Ejendomme

24.697.196

24.874

Materielle anlægsaktiver

24.697.196

24.874

Aktier

42.548.155

38.902

Konfliktfondens nettoaktiver

35.285.442

32.521

Finansielle anlægsaktiver

77.833.597

71.423

102.530.793

96.297

Anlægsaktiver Tilgodehavende skat

185.607

553

Andre forudbetalinger og tilgodehavender

814.148

1.256

Forudbetalinger og tilgodehavender

999.755

1.809

Obligationer

4.481.360

3.756

Likvide beholdninger

3.886.767

25

Omsætningsaktiver

9.367.882

5.590

111.898.675

101.887

AKTIVER

20

Pension nr. 5 | 2021 – Jernbane Tidende

– og hvad så?

Hvad enten du er overenskomstansat eller tjenestemand og fyldt 60 år, så tilbyder Dansk Jernbaneforbund kurset ”Pension – og hvad så?”

Kurset er gratis, dog skal du selv sørge for friheden og transporten. Kurset behandler på en spændende og interessant måde de problemstillinger, der kan opstå, når du skal pensioneres.

Der vil være mulighed for at få råd og vejledning om • Tjenestemandspension • Pensionsordninger for overenskomstansatte • Efterløn og A-kasse • Sociale områder • En individuel snak om dine pensioner, herunder eventuel tjenestemandspension.

Emnerne fremlægges i workshop, så du har deltager i de workshops emner, som har interesse for dig.

Kurset afholdes onsdag den 19. januar 2022 på Hotel Park, Viaduktvej 28, Middelfart i tidsrummet 10.00 til 17.00 Du skal være fyldt 60 år eller derover, og der vil være plads til 30 deltagere på kurset.

Du kan også tilmelde dig kurset på hjemmesiden www.djf.dk

Tilmeldingskupon. Dansk Jernbaneforbunds kursus ”Pension – og hvad så?” 19. januar 2022 på Hotel Park i Middelfart Medlemsnummer: Fornavn:

Efternavn:

Stilling: Privatadresse: e-mail (vigtig, svar kommer på email.): Fremsendes til Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby, senest den 23. november 2021 Svar fra Dansk Jernbaneforbund om din deltagelse på kurset, vil du modtage senest den 30. november 2021.

21

Jernbane Tidende – nr. 5 | 2021

Forsikring

Bilpleje – din bil fortjener det Hold din bil i topform med Bilpleje Du får: En månedlig bilvask Hjulskift to gange om året Hjulopbevaring hele året Halvårligt sæsontjek – et tilbud til dig med bilforsikring i TJM Forsikring Køb på tjm-forsikring.dk/bilpleje Sammenhold betaler sig

22

79 kr./md.

nr. 5 | 2021 – Jernbane Tidende

TJM Forsikring støtter

ForældreTelefonen hos Børns Vilkår

TJM Forsikring er lig med gode og billige forsikringer + adgang til at booke lækre ferieboliger i Danmark og udlandet. Men TJM er meget mere end det: TJM er også et fællesskab, der bygger på stærke værdier. Det kommer nu direkte til udtryk i et nyt samarbejde med ForældreTelefonen hos Børns Vilkår.

Få hjælp til at hjælpe dit barn.

ForældreTelefonen 35 55 55 57

V

ores forsikringsselskab - TJM Forsikring - tilbyder alle medlemmer af Dansk Jernbaneforbund nogle af markedets bedste og billigste forsikringer. Derudover engagerer selskabet sig i sociale og meningsfulde projekter.

Derfor har TJM Forsikring indgået et partnerskab med Børns Vilkår, som over de næste tre år skal sikre større kendskab til og udvidelse af kapaciteten på ForældreTelefonen, så de frivillige hos ForældreTelefonen kan rådgive endnu flere forældre og pårørende, der har spørgsmål til børns trivsel.

ForældreTelefonen hjælper alle forældre og pårørende, der søger gode råd til at tale med deres børn om emner som fx mobning, skilsmisse, sorg, svigt og andre svære situationer.

Ved telefonerne sidder dygtige frivillige med en børnefaglig baggrund, fx lærere, pædagoger og børnepsykologer.

Som kunde i TJM Forsikring kan du også være stolt af at støtte op om Børns Vilkårs fantastiske arbejde. Hvis du endnu ikke har fået et godt forsikringstilbud fra TJM Forsikring, kan du bestille det på nettet. Her kan du også læse mere om samarbejdet med Forældretelefonen. https://tjm-forsikring.dk 23

Jernbane Tidende – nr. 5 | 2021

JERNBANE TIDENDES PENSIONSGUIDEN:

Seniorpension Pensionsalderen er stigende: Jo yngre du er, jo højere er din pensionsalder. Nutidens unge skal derfor kigge særdeles langt efter deres folkepension. Efterlønnen er oveni reelt under udfasning. Samtidig er der dukket nye ordninger op, der gør det muligt, at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet. I vores ny serie - Pensionsguiden – guider vores Socialrådgiver; Lone Kaczmarek, dig igennem de forskellige ordninger.

Af Simon Bauer

E

fterlønnen er udhulet og pensionsalderen stiger.

Samtidig er der dukket flere nye ordninger op, der giver mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen. Det kan være lidt svært at få overblik over de forskellige ordninger. Og derfor har Jernbane Tidende sat vores socialrådgiver, Lone Kaczmarek, stævne. I sidste nummer af guiden stillede vi skarpt på ”tidlig pension”, også kaldes ”Arne-pension”. Denne gang er vi nået til en anden ordning, nemlig ”seniorpension”.

laver man en forholdsmæssig omregning til fuldtidsarbejde.

Hvis man har arbejdet mindre end 25 år, men mere end 20 år på fuld tid, så skal der laves en konkret vurdering af, om tilknytningen til arbejdsmarkedet er ”langvarig”, siger Lone Kaczmarek: - Hvis man har fået tilkendt fleksjob, betragtes det som et fuldtidsarbejde, og arbejder man 15 timer om ugen eller mindre, er man berettiget til seniorpension, hvis man også opfylder de øvrige betingelser.

Hvad er ”seniorpension” og hvordan adskiller den sig fra ”tidlig pension”?

- Seniorpension er for personer, der har en lang tilknytning til arbejdsmarkedet – præcis som ”tidlig pension”. Men hvis du skal være kvalificeret til ”seniorpension”, så kræver det ikke kun lang tid på arbejdsmarkedet. Det kræver også, at du kan dokumentere, at du er nedslidt. Det kræver en såkaldt ”nedsat arbejdsevne”, fortæller Lone Kaczmarek: - Arbejdsevnen skal være under 18 timer om ugen og arbejdsevnen skal være nedsat af helbredsmæssige årsager.

Det betyder også, at det kræver en individuel vurdering i hvert eneste tilfælde. Modsat ”tidlig pension”, som man har ret til, uanset hvordan man har det, hvis man blot har været længe nok på arbejdsmarkedet. Hvis man skal have ”seniorpension”, så skal man via lægen have konstateret, at arbejdsevnen er nedsat, fortsætter Lone Kaczmarek.

Hvor meget får man i ydelse på seniorpension?

- Ydelsen på ”seniorpension” er bedre end på ”tidlig pension”. Man får nemlig en ydelse, der svarer til højeste dagpengesats, hvis man er enlig. Hvis man er gift er der et fradrag på 15 %. På ”tidlig pension” får en ydelse, der svarer til folkepension. Og den er lavere end dagpengesatsen, siger Lone Kaczmarek. Man kan både modtage en svagelighedspension og en seniorpension, hvis arbejdsevnen er nedsat.

Svagelighedspensionen vil blive betragtet som en indtægt og påvirke seniorpensionen. Udbetaling Danmark kan hjælpe dig med at lave en beregning og eller skal du endelig ringe til mig.

Hvem kan man søge ”seniorpension”?

- Man kan først søge ”seniorpension”, når man har seks år til sin folkepensionsalder. Samtidig skal man have arbejdet 25 år på fuld tid. Hvis man har arbejdet på deltid, 24

Hvor søger man seniorpension?

- Man skal søge seniorpensionen på www.borger.dk med NemId og du har altid mulighed for at hente hjælp i her forbundet, siger Lone Kaczmarek.

nr. 5 | 2021 – Jernbane Tidende

Folkepensionsalder gældende for personer med følgende fødselsår:

Folkepensionsalder:

Folkepensionsalderen forhøjes med virkning fra 1. januar:

1. juli 1954-

66

2020

1. januar 1955-

66,5

2021

1. juli 1955-

67

2022

1. januar 1963-

68

2030

1. januar 1967-

69

2035

1. januar 1971-

70

2040*

1. januar 1975-

71

2045*

1. januar 1979-

72

2050*

1. januar 1983-

72,5

2055*

1. juli 1987-

73

2060*

1. januar 1992-

73,5

2065*

1. juli 1996-

74

2070*

* ikke vedtaget endnu 25

Jernbane Tidende – nr. 5 | 2021

t a b ra t n ta n o k få g o , rt o K Benyt dit Plus

PlusHerretøj. såsom Shop populære brands JBS på og e iqu rtin Ma , rgh be Lind gte val ud i og toejeksperten.dk r. ove t butikker lande

4%

26

10 %

PlusDyr. Køb billetter og årskort til vn Zoologisk Have Københa re me med rabat, og oplev r. end 4.000 fantastiske dy

10 %

hotelkæde Besøg Danmarks største skønne med hyggelige kroer og Danmark. e hoteller beliggende i hel

9%

PlusFilm. action Lej alt fra hæsblæsende ier og ed kom e end old erh til und ckbuster Blo s rørende filmperler ho med rabat.

Spar op til 23 %

ler. Læs vilkår og betinge

10 %

Savner du kvalitetstid?

Tag til skønne Bornholm med hele familien.

PlusHotel.

fejl og ændrede rabatafta

sommerLej et af de mere end 50.000 rk eller ma huse og ferieboliger i Dan L. SO Europa med NOVA

PlusBornholm.

tryk Der tages forbehold for

PlusFeriebolig.

pluskort.dk lser for rabataftalerne på

k – læs mere på pluskort .d

nr. 5 | 2021 – Jernbane Tidende

ARBEJDSSKADESAGSBEHANDLEREN

ARBEJDSSKADE

BAROMETER

16.841.030,26

11.405.344,57

2020 Medlemmer

Erstatningstype

9

Tilkendt tilskadekomstpension

9

Erhvervsevnetab (kapital)

7

Erhvervsevnetab (løbende)

1

Behandlinger

15

Varigt mén

2021 Kapital erstatning

Løb.erstat.

11.525.152,00 82.193,00 79,75 1.493.628,00

Privat forsikring 10

Via advokat

3.763.348,51

Svie smerte - tabt arbejdsfortjeneste EU-dom/Ligestilling Mén & Etab Asbest aftale 1

Forhøjet Folkepensions alder

58.822,00 16.841.030,26

82.193,00

Samlede erstatninger pr. 27. september 2021

Da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.

Hjælp til arbejdsskaden Har du været ude for en arbejdsskade, så ring til Dansk Jernbaneforbunds arbejdsskadesagsbehandler. Husk altid at orientere din arbejdsmiljørepræsentant Arbejdsskadesagsbehandler Michael Kristensen Telefon: 3613 2514 E-mail: mk@djf.dk

27

Jernbane Tidende – nr. 5 | 2021

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Boligøkonomi bliver nemmere, når du ejer din bank

Som medlem af Dansk Jernbaneforbund er du medejer af Lån & Spar og får særlige fordele. Danmarks højeste rente på din lønkonto er en af dem. Du får også en økonomisk helhedsrådgivning af din personlige bankrådgiver, der har sat sig ind i arbejds- og lønvilkår for medlemmer af Dansk Jernbaneforbund.

Det sidste er vigtigt, når det gælder din bolig. Uanset om du skal købe, sælge eller leje, kan du regne med kvalificeret rådgivning fra en, der kender din økonomi. Køb af villa, lejlighed eller andelsbolig er nok den største økonomiske beslutning, du kommer til at træffe, så hvorfor ikke udnytte alle dine fordele?

28

Skal du handle bolig?

Brug dine medlemsfordele.

Ring 3378 1960, book på lsb.dk/djf – eller skriv til:

djf@lsb.dk

nr. 5 | 2021 – Jernbane Tidende

JUBILÆER November 25 ÅRS JUBILÆUM

December 25 ÅRS JUBILÆUM

Banemontør, Tommy Søvndahl, Banedanmark, Sjælland Banebetjent, Niels Helge Hansen, Frie agenter Lokomotivfører, Erik Johannes Damgaard, DSB S-tog

Ingen

40 ÅRS JUBILÆUM

Lokomotivfører, Ole Herbøl, DB Cargo Ringsted Lokomotivfører (K), Jørgen Varnæs Gregersen, DSB LKI Sjælland Lokomotivinstruktør, Mogens Funch Hansen, DSB LKI Sjælland Togfører, Frank Rixen Østerbro, DSB Århus Rangerformand, Benny A. Lagoni, DSB Fyn, Syd-/ Vestjylland Rangermester, Jens Erik Lange, DB Cargo, Fredericia Lokomotivfører, Sten Aksel Rasmussen, DSB Helsingør

40 ÅRS JUBILÆUM

Togfører, Anita Inge Petersen, DSB Nykøbing F Stationsbetjent, Klaus Gylling, Klargøring Belvedere Lokomotivfører, Lars Hornung, DSB Helsingør Lokomotivfører, Lars Rene Torp, DSB Aarhus Banemester, John Liliegren Hansen, Mestergruppe Øst / Vest Stationsbetjent, Per Jenner, Værksted Aarhus

Jernbane Tidende retter: I sidste nummer af Jernbane Tidende glemte vi at nævne, at Togfører, Frida Andersen Brandt. DSB Fredericia og Togfører, Jens Ove Skou Olesen, DSB København H havde 40-års jubilæum den 1. oktober 2021.

Der var simpelthen en fejl i vores medlemssystem, der betød, at de to jubilarer stod som indmeldt i Dansk Jernbaneforbund 1. december 1981 – og ikke 1. oktober 1981, som der rettelig burde have stået.

Det er ikke lykkes redaktionen at finde den skyldige medarbejder, der tastede forkert tilbage 1981. Vi har derfor besluttet at tilgive vedkommende og i stedet sende en beklagelse til Anita og JOS. Vi har heldigvis hørt, at de er blevet fejret behørigt på deres arbejdspladser og at jubilæumsgaven fra Dansk Jernbaneforbund også har fundet vej. Tillykke!

29

Jernbane Tidende – nr. 5 | 2021

PENSIONISTSEKTIONEN Tillæg for DJ Pensionisternes Sektion.

Se mere på DJ’s hjemmeside: www.djf.dk Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder Formand: Ingelise Klavsen Vendersgade 20 C, 1,tv 7000 Fredericia Telefon 28 78 35 19 tgf.ik@djtr.dk Kasserer: Lena Ulriksen Houmannsgade 53 st.th.

8700 Horsens Tlf: 2266 90 50 Mail: lenalu53@djtr.dk Journalist: Gunnar Lomborg Stengårdsalle 12, 3480 Nødebo Tlf. 20 12 66 17 gun@aegir.dk Alle henvendelser vedr. adresseændringer skal rettes til: Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16, 2500 Valby Telefon 36 13 25 00 Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund.

Stof til Pensionistsektionens sider skal sendes til Gunnar Lomborg.

Deadline for næste nummer: 15. november 2021 (Omdeles i uge 49) Vigtige møder i 2021-2022: Pensionistkursus Svendborg 25-27. oktober.

Stormøde i Nyborg d. 9. november.

Lukket møde Struer d. 25. januar. 2022 Sektionsmøde Fredericia d. 18. maj 2022 Lukket møde Odense d. 13. september 2022

30

Ny – men erfaren - i bestyrelsen Peter Jessen, som sidste år blev valgt til bestyrelsen, fortæller om bestyrelsesarbejdet i Pensionistsektionen Tekst Peter Jessen

P

å sektionsmødet den 30. september 2020 blev jeg valgt som suppleant til bestyrelsen i pensionistsektionen. At det var som suppleant, betyder ikke så meget, da de to suppleanter deltager i alle bestyrelsesmøder.

Godt nok uden stemmeret, men der har i perioden ikke været en eneste afstemning i bestyrelsen. Der er en god dialog, og hvis der undtagelsesvist ikke kan opnås enighed, udsættes beslutningen til næste møde.

På opfordring fra bestyrelsen vil jeg gerne fortælle om min opfattelse af bestyrelsesarbejdet - set i relation til mine tidligere tillidshverv - derfor først lidt om disse.

Fagligt arbejde fra 1979 Jeg blev ansat ved DSB som trafikelev i 1963. Det faglige arbejde vakte min interesse og i 1979 blev jeg valgt som lokal tillidsmand i Odense. Siden 1988 og indtil min afsked i 2011 har jeg været medlem af Jernbaneforeningens hoved-

nr. 5 | 2021 – Jernbane Tidende

bestyrelse (fra 2000 afdelingsbestyrelsen i HK Trafik & Jernbane).

I 2000 blev jeg valgt som kredsnæstformand og fra 2008 kredsformand i Banekredsen, der dækker alle medlemmer i Banedanmark.

Jeg har i perioden haft et godt samarbejde med tillidsvalgte fra Dansk Jernbaneforbund bl.a. i Hovedsamarbejdsudvalget i Banedanmark og ved fælles forhandlinger med ledelsen.

Efter min pensionering i 2011 meldte jeg mig ind i Dansk Jernbaneforbund, pensionistsektionen. Som pensionist kan man nemlig godt være medlem af begge fagforeninger, der er ingen grænsedragningsaftaler for pensionister. Og så er der endda for tjenestemænd skattefradrag for begge kontingenter.

Godt at være med igen I bestyrelsen drøfter man i vid udstrækning de samme emner, som i bestyrelser for aktive medlemmer - naturligvis

bortset fra forhandlinger og aftaler med jernbanevirksomhederne - herunder: • Planlægning og deltagelse i medlemsmøder og det årlige sektionsmøde.

• Kurser for medlemmer og et årligt seminar for repræsentanter fra lokalgrupperne.

• Sektionens økonomi, herunder gennemgang af regnskabet.

• Samarbejde med andre organisationer, f.eks. Faglige Seniorer, hvor sektionsformanden er medlem af hovedbestyrelsen.

• Nedsættelse af og afrapportering fra udvalg. Jeg er medlem af Lovudvalget, der har udarbejdet et forslag til vedtægtsændringer, som blev fremlagt og vedtaget på sektionsmødet den 11. august 2021.

• Medlemshvervning.

• Krav til overenskomstforhandlingerne vedr. pensionistspørgsmål. Sektionsformanden deltager i de af forbundets hovedbestyrelsesmøder, der udtager de endelige overenskomstkrav.

Så efter mere end 20 års erfaring med det faglige bestyrelsesarbejde, er det interessant for mig at være med igen.

Lidt for få til seminar Sektionsbestyrelsen havde inviteret 28 medlemmer af lokalbestyrelserne til et seminar på Hotel Svendborg d.

13-14 sep., hvor Kirsten Andersen og Christian Møller fra Forbundshuset kom og hjalp medlemmerne i gang med Outlook, samt fortalte os lidt om persondataloven.

Specielt emnet persondataloven var meget interessant, og gav os alle stof til eftertanke. Der er mange ting, vi skal passe på i den sammenhæng.

Desværre var der kun 9 bestyrelsesmedlemmer, som havde tilmeldt sig.

Vi arrangerer jo også disse seminarer for at man kan lære hinanden at kende på tværs af grupperne, så derfor var det meget skuffende, at ikke flere deltog.

Sektionsbestyrelsen har derfor besluttet at holde en pause med disse seminarer, indtil der kommer et emne som kan give medlemmerne lyst til at møde op.

Husk at forny dit frikort!

Vi har modtaget dette fra DSB: Du skal være opmærksom på, at dit frikort ikke vil blive fornyet automatisk. Ønsker du at forny togkortet, skal du meddele dette til DSB efter den 1. oktober 2022. Har vi ikke hørt fra dig senest den 30. april 2023, vil din mulighed for at få togkort som pensionist være bortfaldet.

Henvendelse vedrørende fornyelse skal ske skriftligt, enten med e-mail til DSBtogkort@dsb.dk eller med brev til DSB togkort, Telegade 2, 2630 Taastrup.

31

Jernbane Tidende – nr. 5 | 2021

Det sker Fredericia

Torsdag den 04.11. Stiftelsesfest.

Torsdag den 18.11. Banko.

Torsdag den 02.12. Julefrokost.

Tid og sted vil blive oplyst senere

Helsingør

Onsdag d. 27. oktober: Holder vi foreningens fødselsdag med lagkage.

Fredag d. 12. november: Vi holder en hyggedag.

Onsdag d. 24. november: Holder vi julebingo med gløgg og æbleskiver. Vi spiller 7 spil hvis vi er over 20 deltagere, 6 spil hvis vi er færre. Bingoplader koster 60,- kr og kaffe m. brød 20,- kr.

Det er tilladt at tage gæster med til vores bingo.

Fredag d. 10. december: Julefrokost, start kl. 13. Medbring venligst en gave til ca. 40-50 kr.

Til alle møder serveres der kaffe m. hjemmebag pris kun 20,- kroner. Der kan også købes øl og vand til rimelige priser. Ret til ændringer forbeholdes.

Horsens.

Torsdag den 21. oktober kl. 14.00: Hyggeeftermiddag.

Vi mødes i HB`s klubhus til kaffe og bankospil. Anni har lovet at støbe boller til dagen, og mon ikke der traditionen tro dukker en æblekage op.

Indgangsbilletten er en gave til bankospillet.

Torsdag den 4. november kl. 9.30: Ordinært møde.

Torsdag den 2. december kl. 12.00: Julefrokost. Julefrokost menu fra Sejet kro. Pris pr. person 160,00 kr. Ledsagere er velkomne. Gaver til Amerikansk 32

lotteri er velkomne. Af hensyn til maden er der bindende tilmelding senest 25. nov. 2021.

Lena Ulriksen. Tlf. 2266 9050. Mail: lenalu53@gmail.com Ove Laursen. Tlf. 2013 7107. Mail: ( ny mail adr. ) ovelaursen@stofanet.dk

Korsør

Torsdag den 28. oktober kl. 17.00: 40 års jubilæumsfest ”Under Hatten”.

Torsdag den 4. november kl. 14.00: Bankospil.

Torsdag den 18. november: Bowling.

Nærmere om tid i programmet Torsdag den 2. december kl. 14.00: Julebanko.

Torsdag den 16.december: Juleafslutning.

Alle medlemmer vil modtage vores program pr. post inden opstart, så har du fået ny adresse vil vi gerne snarest have besked.

København

Ved vores generalforsamling og valg den 15. september, kom bestyrelsen til at se ud som følger: Formand Søren Malling.

Næstformand Ole Bjerg.

Kasserer Birgit Aanæs.

Onsdag den 24. november: Frederiksberg Hallerne, Jens Jessens Vej 20, 2000 Frederiksberg. Julebanko, flæskesteg.

Beløb bedes indbetalt på bankkonto: 5379 0000610291.

Tilmelding til Elinor på telefon 44 94 96 15 eller Birgit Aanæs: birgit.aanaes@ djtr.dk eller telefon 27 34 23 28

Lolland-Falster

Tirsdag den 9. november kl. 14: Klaus Jørgensen Banedanmark fortæller om kommende arbejder her på strækningen Tirsdag den 30. november kl. 14: Julebanko Onsdag den 8. december kl. 13: Juleafslutning i Kikko

Nordvestsjælland

Tirsdag d. 9. november kl. 12.30: Foredrag. Inkl. 3 håndmadder, en øl eller vand samt kaffe og kage, medlemspris kr.125,-.

Tirsdag d. 14. december kl. 12.30: Julefrokost. Medlemspris kr. 250,- inkl. drikkevarer.

Alle arr. Foregår i Mårsø Områdecenter Gl. Tuse Næs Vej 15A, 4300 Holbæk

Nyborg

Mandag den 1. november kl. 14.00: (Bemærk dagen og datoen). Banko præmier gavekort, samt ænder + vin.

Tirsdag den 16. november.: Aflyst på grund af kommunevalg.

Tirsdag den 30. november kl. 14.00: Banko præmier gavekort.

Tirsdag den 14. december kl. 12.00: Julefrokost. Pris 120kr. for medlemmer og 260kr. for ikke medlemmer. (sted oplyses senere.)

NB. Ret til ændringer i programmet forbeholdes!

nr. 5 | 2021 – Jernbane Tidende

Næstved

Fredag den 29. oktober kl. 13.00: Foredrag af Flemming Krøll.

Fredag den 26. november: Vi slutter året af med en hyggelig julefrokost.

Til vores medlemsmøder vil der blive sendt indbydelser ud til medlemmerne, med nærmere information.

Odense

Vi ses i lokalet i Seniorhuset, Toldbodgade 5, 5000 Odense C. Mandag den 25. oktober kl. 13.00: Fællesspisning. Gule ærter eller andet incl.

2 øl/vand. Pris 150,00, indbetales til 5388 0000604598 Mobil Pay 26843696.

Tilmelding senest den 11. oktober til Torben Konradsen 20448548, myhring@webspeed.dk. Joan spiller. Se særskilt opslag Mandag den 8. november kl. 13.30: Banko, kaffe og lotteri. Gæstebetaling 25,Mandag den 22. november kl. 13.30: Julebanko, kaffe og lotteri. Gæstebetaling: 25,Mandag den 13. december kl. 13.00: JULEFROKOST. Vi runder året af med en dejlig julefrokost leveret af café seniorhuset eller medbragt mad, synger julen ind og en svingom til Joans musik. Tilmelding senest den 22. november til Torben Konradsen 20448548, myhring@webspeed.dk Se særskilt opslag

Ringsted

Mandag den 8. november kl. 14: Får vi besøg af Peer Faurskov, som vil holde foredrag og vise billeder fra en rejse til Østen.

Mandag 13 december kl. 14. Julehygge.

Husk tilmelding til Tove senest torsdag før på mobil 60130649 eller mail tip@postkasse.com Alle møder holdes kl. 14 på Danhostel, Sct Bendtsgade 18, 4100 Ringsted.

Struer

Mandag den 25. oktober: Pladespil Mandag den 8. november: Pladespil Mandag den 22. november: Gløgg og Æbleskiver Mandag den 6. december: Juleafslutning

Aalborg

Tirsdag den 19. oktober kl. 13.30: I VKC: Preben Krogh Larsen fortæller om sit liv i hotel-/mode- og showbizz verdenen. Vi har kaffen klar medtag selv brød!

Tirsdag den 16. november kl. 13.30: I VKC. Så er der spil på programmet.

Banko om jeres egne gavepakker à ca.

30.- kr. 2 spilleplader 20,- kr. – ekstra plader 5,- kr. pr. stk. Foreningen leverer fine gevinster til pladen fuld.

Gratis kaffe medbring selv brød.

Tirsdag den 7. december kl.12.30: Julefrokost i AKKC. Nordjysk julebuffet inkl.1 øl eller vand samt 2 snapse.

Risàlamande, med hele mandler, vi har mandelgaver klar. Til sidst kaffe med småkager.

Der vil også være levende musik med afslutning ca. kl. 16,30.

Pris pr. person 350,- kr.

Tilmelding senest 22. november til 51 89 17 40 eller 40 75 84 76 Husk betaling ved tilmelding via Mobilepay til det nummer du tilmelder hos, eller bed om bankkonto nummer til overførsel af beløbet. HUSK NAVN.

Vendsyssel.

Nye medlemmer er meget velkomne, men for at sikre at vi har kaffe og brød nok, kontakt Tage Thomsen Tlf. 98 16 43 01.

33

Jernbane Tidende – nr. 5 | 2021

61 mødtes til hyggeligt samvær i Næstved 61 medlemmer havde benyttet en af de sidste sommerdage til at sætte hinanden stævne i Gulerodshuset i Næstved. Og det stod klart, at alle var godt tilfredse med, at de hårde Corona-restriktioner nu er stort set forsvundet

S

temningen var god, og snakken gik lystigt allerede fra starten.

Der blev budt velkommen af lokalformand Annie Knudsen, hvorefter vi smurte stemmebåndene med en sang, inden formiddagskaffen og et stykke wienerbrød bidrog til at sætte stemningen i vejret.

Efter kaffe og brød var det sektionsformandens tur til at gå på podiet og fortælle om arbejdet i sektionen. Dette affødte en god dialog, både mellem medlemmer og bestyrelse, og mellem medlemmerne indbyrdes.

Spændende foredrag Frokosten er altid et hit på møderne, og denne gang var ingen undtagelse.

Mellem mundfuldene blev der udvekslet historier fra gamle dage kolleger imellem, og man fik hørt, hvordan det var gået for bordfællerne, siden sidst man mødtes.

Efter frokosten indtog forfatter og radiovært Stig Ulrichsen scenen, hvor han underholdt med sit interessante foredrag om Anker Jørgensen. Der var en pause midt i foredraget, hvor der traditionen tro blev budt på kaffe og lagkage, så der lige var tid til at lade indtrykkene synke til bunds.

Gulerodshuset i Næstved lagde lokaler til mødet.

Kl. 15.00 tog vi afsked efter en virkelig god dag, hvor alle følte at de havde fået noget med sig hjem.

Fadene blev hurtigt tømt til frokosten i Næstved

Dejlig sæsonstart uden restriktioner

S

æsonstarten i DJ Pensionister Nordvestsjælland har været en usandsynlig dejlig oplevelse. Alle kom med højt humør, og folk var meget mere afslappede nu, hvor alle restriktionerne var væk. Man føler sig lidt mere fri, og St. Grandløse busser sørgede for, at vi kom god afsted.

Første stop var Næstved Automobilmuseum, som helt klart er anbefalingsværdigt. Vi havde næsten for lidt tid til at gå rundt og kigge. Halvanden time var ikke nok, syntes mange,

34

så de ville vende tilbage på et senere tidspunkt.

Efter dette skulle vi indtage frokosten på De Hvide Svaner i Karrebæksminde. Der var som altid god mad af dejlige friske råvarer, der var absolut ikke noget at klage over.

Sådan en bustur var vi enige om, at vi måtte prøve at arrangere hvert år ved sæsonstart, hvis altså finanserne er til det.

Hilsen DJ Pensionister Nordvestsjælland

nr. 5 | 2021 – Jernbane Tidende

Anekdoten

En gribende afsked På en station tog et ungt par en dag en kærlig og gribende afsked med hinanden; hun kyssede ham gang på gang; men da togføreren begyndte at lukke dørene, måtte hun springe op i toget.

Der blev fløjtet afgang, og med tårerne løbende ned af kinderne vinkede den unge kvinde farvel til den unge mand på perronen. Hun viftede og viftede og holdt først op, da han for længst var ude af syne.

- Stakkels lille De, sagde en venlig ældre herre til hende, da hun satte sig ned. Græder De, fordi De skal forlade Deres mand?

- Nej, snøftede hun - fordi jeg skal tilbage til ham!

Vi siger tak til Niels Christian Devantier for historien, og kvitterer med en god flaske rødvin. Har du også en god historie, så tøv ikke med at sende den til: Redaktør Gunnar Lomborg, mail: gun@aegir.dk

35

Jernbane Tidende – nr. 5 | 2021

Kultur på banen (1) Har du set Matador, Badehotellet og Soldaterkammeraterne, og har du hørt noget om jernbanedrift kontra kønsdrift, så er du på sporet …

Af Jan Forslund

Pause i optagelserne til Matador på Korsbæk Station, alias Skævinge Station. På billedet fra bogen ”Nordsjællanske Pletskud” af Knud Cornelius, ses blandt andet Jesper Langberg og instruktøren Erik Balling. Året er 1980

I

Lise Nørgaards berømmede tv-serie Matador, om livet i den lille stationsby Korsbæk, kommer vi i så godt som hvert afsnit forbi den travle jernbanestation med Røde som effektiv og snarrådig stationsbetjent. De historiske optagelser dengang i 1970´erne blev foretaget på henholdsvis Gedser og Skævinge stationer med materiel fra Museumsbanen på Lolland og Nordsjællands Veterantog.

Matador er et godt eksempel på, at jernbanen i mange sammenhænge indgår som en naturlig medspiller, når der i nyere tid skal optages realistiske scener med rejseaktivitet fra gammel tid. I mange tilfælde er det veteranbanerne, der stiller materiel og stationer til rådighed, for her findes endnu den ægte stemning og logistik fra morfars og oldemors tid.

Selv i den aktuelle og populære serie Badehotellet er der nye optagelser med toget som historisk korrekt kulisse.

I ældre danske film kan man på næsten samme måde fornøje sig med helt ægte optagelser af jernbanedriften, som den var engang. Mon ikke de fleste husker ”Olsenbanden på sporet”, hvor langt det meste af handlingen foregår omkring

Godsbanegårdens kommandopost i Det gule Palæ med Poul Hagen og Helge Kjærulf Schmidt som loyale, men lidt naive DSB-medarbejdere? Også Morten Korch-film og Soldaterkammeraterne indeholder mange vidunderlige scener med datidens tog, ægte eller opstillede; og sådan kunne man blive ved.

Kønsdriften og jernbanedriften Når vi taler om jernbanekultur, kommer vi ikke udenom de berømmede ord til folket fra politikeren J.K. Lauridsen omkring 1888, da han skulle redegøre for et indviklet lokalt problem omkring jernbanen: ”Og saa, mine ærede vælgere, saa kommer vi til jernbanerne. Ja, det er nu noget meget farligt at røre ved - rent ud sagt - af alle menneskelige drifter er jernbanedriften en af dem, som mest sætter lidenskaberne i bevægelse. Den eneste, der muligvis i saa henseende overgaar den, skulde da vaere kønsdriften”. Ordene anvendes den dag i dag i forskellige sammenhænge og udgaver, og lokker smilet frem. Om ikke andet er ordene særdeles velegnede til at anskueliggøre, at jernbanen er noget ganske specielt, såvel politisk, historisk, som kulturelt, men også helt aktuelt …