Jernbane Tidende 05-2022

Forsøg med pyramidemåtter

Pyramidemåtte-forsøg Havdrup

S-banens fremtid Aftalen med DSB Tanker fra stationsbetjenten

På vej mod OK23

Job og fritid

Nyt fra juristen

Medlemsmøde Nykøbing F

Velkommen til ny faglig sekretær

Mød et nyt medlem Arbejdsskade barometer

Mød en jubilar

Jubilæer

Pensionistsektionen

Jernbane Tidende 124. årgang

Udgives af Dansk Jernbaneforbund Ansvh. redaktør: Preben S. Pedersen

E-mail: dj@djf.dk

Redaktion og ekspedition: Simon Bauer Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00

Design: Jarl Axel Studio Tryk: Rosendahls a/s

ISSN 0902-9710 (Papir) ISSN 2245-8166 (Online)

Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmærksom på det.

Næste deadline 21. november 2022

HUSK

At give Forbundet besked, hvis du flytter, skifter telefonnummer eller mail eller går på pension

Dansk Jernbaneforbund

Søndermarksvej 16 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00 E-mail: dj@djf.dk Hjemmeside: www.djf.dk

Forbundsformand

Preben S. Pedersen Forbundsnæstformand Ebbe L.L. Drögemüller Forbundshovedkasserer: Kirsten Andersen Faglige sekretærer: Per Helge Christensen Carsten M. Olesen Frank Johansson Henrik Kjøller

PÅ VEJ MOD

Faglig konsulent: Claus Møller Frederiksen Socialrådgiver: Lone Kaczmarek Arbejdsskader: Mikael Kristensen Åbningstider: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 9-15

S. 14

DJ Ferie Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 10 Åbningstider: Mandag-fredag: kl. 10-12

Forside: Jarl Axel Studio

Folketingsvalg: GLEM IKKE JERNBANEN

Folketingsvalget er udskrevet. Inden næste Jernbane Tidende rammer postkas sen, kender vi resultaterne. I de gode gamle dage stak fagforeningerne gerne klare anbefalinger ud om, hvor krydset burde sættes. De tider er forbi. Så jeg vil nøjes med at opfordre til, at man husker jernbanen på valgdagen.

Transportpolitik er normalt ikke øverst på politikernes dagsorden, og transportpolitik fylder ofte meget lidt i en klassisk dansk valgkamp. En tidligere socialdemokratisk topfigur er ligefrem blevet danmarksberømt på at afslå tilbuddet om at blive transport minister. Så hellere være helt fri for en ministertitel!

Vi er alle dybt afhængige af en velfunge rende transportsektor. Men alligevel er transport langt fra vælgernes favoritem ne, når der er valg. Transporten er nok bare for bøvlet til rigtigt at fungere i en kort og hektisk valgkamp. Der går mange år fra et infrastrukturprojekt er beslut tet, til de røde snore endelig kan klippes over. Ofte er det helt andre politikere, der nyder hyldesten, når noget nyt og flot åbner, end dem der i sin tid besluttede anlæggene.

Transportens langsommelige væsen betyder da heldigvis også, at de store forlig på området gerne er bredt funde ret politisk – det er forlig, som de fleste partier i Folketinget bakker op om. Og godt for det. Hvis igangværende projekter blev lagt i skuffen eller helt nye projekter fundet frem, hver eneste gang regerings farven skiftede, så ville meget aldrig blive til noget, og det ville blive uhyggeligt dyrt. Så der er gerne konsensus og fordrage lighed om de lange linjer på transportom rådet. Det er godt for transporten, men det er dårligt stof til en valgkamp, hvor de politiske fronter helst skal trækkes så skarpt op som muligt.

Valgmøde med transportministeren.

Torsdag den 27. oktober kl. 19.00 i Odense.

Mere info følger.

Og det går også den anden vej: De fleste transportministre har fået ørerne i ma skinen over fejl og skandaler i projekter, som de intet har haft med søsættelsen af at gøre. En god håndfuld ministre har f.eks. skulle stille til offentlig hån og spanking over signalprogrammets forsinkelser. Selve udskiftningen af signalerne blev besluttet tilbage i 2009, da ministeren hed Lars Barfod (kons.). Siden har otte forskellige transportmi nistre skulle forsvare projektet, og mon ikke, at vi når et par stykker mere, inden signalprogrammet er fuldt udrullet om otte år?

Men selvfølgelig er der også politiske forskelle på transportområdet. Derfor denne opfordring: Lyt til hvad dine lokale politikere vil på jernbaneområdet, og lad det indgå i ligningen, når du skal gøre din stilling op. Der kommer normalt ikke vilde løfter på jernbaneområdet, så forskellene ligger ofte i de små nuancer.

Endelig har Dansk Jernbaneforbund et rigtigt godt tilbud til dig: Vi afholder valgmøde med transportministeren den 27. oktober kl. 19.00 i Odense. Alle er velkomne, og hvis man ikke har mulighed for at komme forbi, så kan man følge med over Internettet, og man kan sende en holdning eller et spørgsmål. Der kommer mere info ud.

Godt valg til jer alle, Preben S. Pedersen Forbundsformand

Endelig… Forsøg med pyramidemåtter

Hvis du har læst Jernbane Tidende igennem den seneste årrække, så ved du, at Dansk Jernbaneforbund igennem flere år har kæmpet for at få udlagt såkaldte pyramidemåtter / ”no-go” måtter i Danmark. Måtterne kan forhindre uautoriseret adgang til sporet og dermed reducere antallet af ulykker og nærved-hændelser. Og nu sker det –Banedanmark har som et forsøg lagt pyramidemåtter ved Havdrup Station på Midtsjælland, og der er endnu et pyramidemåtteforsøg på vej ved Fruens Bøge Station ved Odense. Begge steder skal der ind samles erfaringer om pyramidemåtter. Måske er det startskuddet til generel brug af måtterne på dansk grund.

Pyramidemåtter er grundlæggende en smart måde at forhindre uautorise ret adgang til jernbaner. De er udformet af gummipyramider, der er placeret i rækker som en stor æggebakke. Måtterne er designet til at hindre menne sker og dyr i at gå ud på eller tæt på et jernbanespor.

I Sverige testede man i 2017 pyramidemåtter på flere lokationer – resultaterne var ganske imponerende. Måtterne reducerede antallet af sporløbere ret betragteligt og dermed også antallet af forsinkelser og potentielle ulykker. De steder hvor forsøgene havde de bedste resultater, blev antallet af sporløbere reduceret til det halve.

Trafikverket - Den svenske pendant til Banedanmark - konkluderede efter forsø gene, at måtterne både var en fornuftig investering rent økonomisk, men også gav et mærkbart løft i sikkerheden og arbejdsmiljøet.

Pyramidemåtter bruges i dag på jernbaner over hele Europa – men ikke i Dan mark. Men nu er der altså udsigt til, at også Danmark kommer med på vognen.

DJ har længe presset på

Dansk Jernbaneforbund har igennem flere år presset på for at få pyramidemåtter til Danmark. Målet er klart: Pyramidemåtterne skal mindske antallet af ulykker og nærved-påkørsler og dermed sikre et bedre arbejdsmiljø på banen.

Dansk Jernbaneforbund har fået produceret en podcast om pyramidemåtter, udgivet artikler, skrevet til formelle instanser og holdt møder. Nu sker det så. Ba nedanmark er i gang med to forsøg, der skal teste pyramidemåtter på det danske skinnenet.

Pyramidemåtte-forsøg Havdrup Station

Havdrup station er lokationen for det første forsøg i Danmark med pyramidemåtter. Jernbane Tidende har besøgt stationen og fået en snak med Sikkerhedsanalytiker, Joakim Jensen fra Banedanmark om måtteforsøget og forventningerne hertil.

Ved Havdrup Station er der en overkørsel i forlæn gelse af stationens to perroner. Her vil man nu med pyramidemåtter sikre, at folk ikke benytter ’hullet’ i overkørslen som adgangsvej til stationsområdet.

Måtterne blev langt ud i starten af oktober. Inden da hav de Banedanmark overvåget området i godt 6 uger for at registrere folks adfærd. Banedanmark registrerede om kring 700 ulovlige episoder, som primært lå i morgen- og eftermiddagsmyldretiden + fredag og lørdag aften.

- Vi havde nok forventet, at det hovedsageligt drejede sig om gående, men der har vi måtte erkende, at folk faktisk heller ikke vælger at stå af hverken cyklen eller knallerten, selvom det er en meget lille passage, der er imellem sporet og hegnet, fortæller Joakim Jensen. Sågar barnevogne har Banedanmark registreret i det ulovlige område langs sporet.

Nu er måtterne lagt ud og overvågningen skal nu dokumen tere, hvorvidt de har en effekt på folks adfærd. - Det bliver rigtig spændende, når vi går i gang med at lave eftermålin gen, hvad effekten bliver, siger Joakim Jensen.

Havdrup er måske bare starten Banedanmark har ikke det fulde overblik over hvor mange stationer, der har lignende udfordring som Havdrup Station, men det drejer sig om en del stationer, hvor samme proble matik gør sig gældende. F.eks. de to nabostationer Gadstrup og Lille Skensved. Og forsøget i Havdrup er ikke det eneste. Også ved Fruens Bøge Station ved Odense gennemfører Ba nedanmark et forsøg, hvor måtterne skal skærme skinnerne for uvedkommende, men hvor de fysiske forhold er noget anderledes.

Havdrup Station før og efter – tidligere var der en tydelig trampesti langs med sporet. Nu er den ulovlige adgangsvej blokeret med pyramidemåtter.

Det har været et langt og sejt træk, at få måtterne lagt ud, så nu glæder vi os til at se effekterne. Og når vi kender effekterne, så må vi, hvad der så skal ske Sikkerhedsanalytiker, Joakim Jensen, Banedanmark.

Hvorfor har det egentligt taget så lang tid at komme i gang med det her forsøg?

- Det har været nyt for hele organisationen at skulle lægge denne type måtter ud. Det er noget helt nyt, som vi skal lægge ned i selve sporet, og derfor har vi skulle forholde os grundigt til det. Oveni har Corona givet sine udfordringer, siger Joakim Jensen, men han understreger samtidigt, at viljen bestemt er til stede hos Banedanmark: - Alle synes det er et spændende produkt, og vi glæder os til at se effekten af det og til at kunne sige noget kvalificeret om effekten. Vi har selvfølgelig en forventning på baggrund af den svenske rap port og det faktum, at de bliver brugt rundt omkring i resten af Europa, men det er dejligt selv at kunne erkende det.

Og hvordan er den konkrete forventning, så?

- Vi har en forventning om, at cykler og knallerter ophø rer 100 %. Fodgængerne vil nok ikke fuldstændig forsvinder, men vi forventer, at antallet bliver reduceret. Vi håber, at de her måtter kan være det sidste, der gør, at vi undgår uheldige situationer for lokomotivførere og for andre. Det er jo her, vi ser ulykkerne – ved uautoriseret færdsel. Så vi glæder os til at se, hvilken effekt vi kan konkludere, slutter Joakim Jensen

Banedanmark forventer at kunne kon kludere på måtternes effekt hurtigt inde i det nye år. Jernbane Tidende følger op.

”

S-BANENS FREMTID

Der venter store forandringer på S-banen: Som konsekvens af CBCT og EU’s fjerde jernbanepakke, vil det i fremtiden ikke længere kræve en lokomotivfører B uddannelse at fremføre S-tog. Snart kan man fremføre S-tog med en uddannelse som bybanefører. Dansk Jernbaneforbund og DSB har indgået en principaftale om de fremtidige vilkår for både de nuværende kollegaer på S-banen, og for de nye bybaneførere.

BAGGRUND

Hvad er egentligt baggrund for, at man kan ændre på kravene til førerne på S-banen? Beslutningen om at ændre på kravene til en fører på S-ba nen tager udgangspunkt i EU’s fjerde jernbanepakke – ikke den del af pakken som handler om at liberalisere togdriften, men i pakkens såkaldte ”tekniske søjle”.

Pakken betyder nemlig, at jernbaner som S-banen ikke læn gere bliver reguleret på europæisk niveau – reguleringen skal i stedet foregå nationalt. Så på dette område betyder EU’s fjerde jernbanepakke faktisk, at magten overgår fra EU til det enkelte medlemsland.

I Danmark blev ”bybanerne” skrevet ind i jernbaneloven med den seneste revidering i maj 2019. Trafikstyrelsen under Transportministeriet har siden udstedt de nye bekendtgø relser, som udmønter jernbanepakken. De kom endelig på plads i 2021, og dermed var jernbanepakken gældende i Danmark.

Bybane-idéen er hverken DJ’s eller DSB’s Hverken DSB eller Dansk Jernbaneforbund har haft indfly delse på, at S-tog for fremtiden kan fremføres af kollegaer med en anden uddannelse end lokomotivfører B. Ej heller EU har haft indflydelse. Beslutningen er dansk og er alene truffet i Trafikstyrelsen under Transportministeriet.

Det nye signalsystem på S-tog – CBTC – er nu udrullet, og det er Trafikstyrelsens beslutning, at kravene til bybanefø rere derfor skal være andre i fremtiden end kravene i den nuværende lokomotivførere uddannelse. Med Trafiksty relsens beslutning bliver der derfor indført en ny kategori af medarbejdere på jernbanen - såkaldte ”Bybaneførere”. I skrivende stund er de præcise krav til bybaneførerne ved at blive beskrevet. Dansk Jernbaneforbund er repræsenteret i en såkaldt referencegruppe, der følger og kommenterer arbejdet.

EU’s fjerde Jernbanepakke

Fra EU til nationalstat

Bekendtgørelse om bybane

Ny aftale -DJ’s krav

Med den nye bybaneføreruddannelse er der en ny situation på S-banen. Dansk Jernbaneforbund har i den situation haft tre helt klare målsætninger: Vi vil sikre, at vores nuværende kollegaers vilkår ikke bliver forringet. Vi vil tegne den bedst mulige overenskomst for vores nye kollegaer på S-banen, og vi vil sikre, at uddannelsen af Bybaneførere bliver forankret i TUR-samarbejdet, hvor både arbejdsgivere og arbejdstage re er repræsenteret. Det er heldigvis lykkes at komme i mål med alle tre målsætninger, og Dansk Jernbaneforbund har indgået en principaftale med DSB, der netop sikrer, de tre målsætninger.

Du kan læse om de overordnede linjer i aftalen på de næste sider. Der har derudover været afholdt medlemsmøder på S-banen om den nye aftale.

MÅL FOR DANSK JERNBANEFORBUND

Sikre de nuværende kollegaers løn og arbejdsvilkår ikke forringes.

Sikre den bedst mulige overens komst for den nye bybaneførere.

Sikre at uddannelsen af bybaneførere bliver forankret i TUR, så uddannel sens fremtid bliver besluttet af både arbejdsgivere og arbejdstagere.

Det er på den baggrund, der er indgået en prin cipaftale med DSB om fremtiden på S-banen.

S-BANENS FREMTID

NY AFTALE OM KØRSEL AF S-TOG MED CBTC

DSB og DJ er nået til enighed om en aftale, der sikrer vilkå rene for både de eksisterende lokomotivførere, lokomotivførerkø relærere, og lokomotivinstruktører på S-tog, og de kommende kollegaer – bybaneførerne - som i fremtiden også kan fremføre S-tog under CBCT.

De nuværende kollegaer på S-banen Aftalen betyder, at de nuværende loko motivførere, lokomotivførerkørelærere og lokomotivinstruktører forbliver på de løn- og ansættelsesvilkår, som aftalt i den gældende overenskomst med tilhørende lokalaftaler. Samtidig er DSB og DJ enige om, at ingen af de nuvæ rende lokomotivførere kan afskediges som følge af overgangen til CBTC. Beg ge dele har været et hovedkrav fra DJ.

De kommende kollegaer på S-banen De kommende medarbejdere, som kan varetage fremføring af S-tog med CBTC, vil blive ansat som bybanefø rere. Bybaneførerne bliver omfattet

af Jernbaneoverenskomsten. Det har været meget vigtigt for DJ, at få skrevet de kommende kollegaer ind i jernba neoverenskomsten. Bybaneførerne kommer også til at følge de samme arbejdstidsbestemmelser som de nu værende lokomotivførere.

Endelig er vi blevet enighed om, at rammerne for og indholdet i den nye uddannelse i fremtiden skal forankres i TUR i Brancheudvalget for Metro og Letbane. Her er arbejdsmarkedets parter – herunder DJ - repræsenteret. Det betyder, at uddannelsen ikke kan ændres uden Dansk Jernbaneforbund er med i processen.

AFTALEN MED DSB

▸

Nuværende lokomotivførere, kørelærere og instruktø rer på S-tog beholder deres nuværende løn- og ansæt telsesforhold medmindre andet aftales kollektivt.

Den 3. oktober blev der afholdt to medlemsmøde med LPO S-tog, hvor den nye aftale blev gennemgået og diskuteret. Mange misforståelser blev heldigvis ryddet af vejen ved den lejlighed.

▸

▸

Ingen af de nuværende lokomotivførere, kørelærere og instruktører opsiges grundet overgangen til CBTC.

Nuværende overenskomstansatte vil ikke kunne forflyt tes udover en radius på 50 km.

▸

Efter endt uddannelse gives et produktionstillæg på kr. 1.500,-

▸

Efter 3 års ansættelse hæves produktionstillægget til kr. 3.500,-.

▸

Situationen i Togdrift fordrer ikke at berørte tjene stemænd ufrivilligt forflyttes til ledige stillinger, som lokomotivfører på Fjern & Regional.

▸

Parterne har aftalt, at arbejdsgiveren kan tilbyde højere lønninger end de i aftalen anførte.

▸ 18 måneders anciennitet som bybanefører kvalifice rer til ansættelse som lokomotivfører, persontrans port.

▸

▸

Bybaneførere bliver en del af Jernbaneoverenskom sten, og ansættes til fremførelse af S-tog, når CBTC er fuldt implementeret.

▸

Reglerne for arbejdstid for lokomotivfører, person transport i Jernbaneoverenskomsten samt de lokalt aftalte arbejdstidsregler for LPO S-tog følges.

▸

▸

Startlønnen udgør kr. 22.293,-

Efter endt uddannelse gives et kvalifikationstillæg på kr. 5.000,-

▸

Uddannelsen udvikles og tilrettelægges af DSB og drøftes med DJ i en referencegruppe.

Den færdige uddannelse forankres i Brancheudvalget for Metro og Letbane (TUR)

Et helle i krisen

Tanker fra stationsbetjenten

Stationerne og togene er vigtige institutioner i krisefyldte tider. På rejsen mødes vi på tværs af alle skel i et fæl lesskab, der ikke har forandret sig så meget de sidste hundrede år. Det er trygt, det er godt, og det er vigtigt.

Af Thomas La Cour, Stationsbetjent Foto: Thomas La Cour og Simon Bauer

Det er blevet en prøvelse at læse nyheder. Gaslæ kager, inflation, klimakamp, energikrise, masse fyringer, konkurser. Selv trusler om atomragnarok bebyrdes vi med.

Stationen er et lille helle. Her er de fleste i transit fra punkt A til B. De bevæger sig mellem to virkeligheder: På vej fra noget til noget andet. Her kan tiden sågar stå stille, selvom netop tid, punktlighed, afgange og ankomster er en uomtvi stelig del af en banegård.

Her er ingen nyheder, ud over dem, folk selv finder frem på mobiltelefonen eller køber i 7Eleven. Gudskelov har skær mene i S-togene ikke bredt sig til provinsen eller stationer ne. Jeg har altid hadet at skulle stopfodres med reklamer og nyheder, når jeg kører i S-tog. Lad mig dog falde i staver, tak. Jeg kan sagtens selv finde ud af at forurene min hjerne med reklamer og nyheder på min mobiltelefon – men jeg vil gerne

Thomas La Cour (1972) startede i april 2021 som sta tionsbetjent i DSB Stationsservice, Aarhus. Thomas skriver om stort og småt fra livet på og udenfor banen. Klummen ”Tanker fra stationsbetjenten” er udtryk for skriben tens egne holdninger, tanker og følelser i forbindelse med hans arbejdsliv som stationsbetjent i DSB

have muligheden for bare at glane, måske fange brudstykker af en fremmed samtale og brygge videre på den. Tænke over, hvor kort og mærkeligt livet er. Jeg vil have mit frikvarter, når jeg rejser. Det er vigtigt.

Stationerne og togene er steder, hvor alle kan sætte en pause på foranderlighed og frygt. Det kræver dog, at mobiltelefo nen lægges væk. Af og til kan jeg drømme om, at min station var pakket ind i sølvpapir, så der ikke var nogen mobildæk ning. Så alle så hinanden, mens de ventede. Så de for alvor opdagede det frikvarter, rejsen kan være. Så de fik øje på det folkelige fællesskab, som har været uforanderligt i hund rede år. Vi er i det her sammen. Høj som lav. Rig som fattig. Gammel som ung.

For selvom DSB også er i udvikling, er der en del, som er uforanderligt og trygt. Togene ruller stadig til perron, togføreren puster stadig i fløjten ved afgang, du kan stadig snuppe en kop kaffe i farten, og vi hejser stadig Dannebrog på flagdagene.

Togene kører stadig hver eneste dag, og der er ingen indlag te trusler om uforudsete udgifter, der kan vælte hele læsset. Hvis gearkassen ryger, bliver det i hvert fald ikke den rejsen des hovedpine. Det er ukompliceret at rejse med os. Det er tilmed klimavenligt og relativt billigt.

Vi giver de rejsende et frikvarter og et smil.

Et smil kan vi vist alle bruge i denne tid.

PÅ VEJ MOD

I 2023 er der overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked. Det betyder, at blandt andet Jernbane-, Letbane og Industriens overenskomster skal forhandles og fornyes. I 2022 varmer Jernbane Tidende op til næste års overenskomstforhandlinger. Arbejdsmarkedsforsker og Centerleder ved FAOS, Søren Kaj Andersen udruller og forklarer forskellige centrale begreber i processen. Og i denne omgang får han assistance af lektor Nana Wesley Hansen.

I de forrige optaktsartikler til OK23, har fokus været på den danske model, den formelle proces, som overenskomsterne forhandles efter og hvordan det første forlig - Industriforliget – ”oversættes” og i sidste ende bliver til den overens komst, som der gælder for dig og dine kollegaer, der er privatansatte. Denne gang er der fokus på et emne, der gerne kan skabe stor debat: Sammenkæd ningen af overenskomstresultaterne i forbindelse med afstemningen. Debatten slutter nok ikke her, men der gives en god oversigt over fordelene og ulemperne med sammenkædningsreglen.

Sammenkædningen af overenskomster Fordele og ulemper

Af Søren Kaj Andersen og Nana Wesley Hansen

OK23 står for døren, og forventningen er, at alle af talerne indgået på DA/FH-området, vil blive samlet i et mæglingsforslag, som dernæst sendes til afstem ning blandt medlemmerne. Sammenkædningen er udtryk for et musketerprincip på det private arbejdsmarked; altså princippet om ’en-for-alle og alle-for-en’. Ingen går enegang eller bliver ladt tilbage og må kæmpe deres egen kamp; alle kommer med i det samlede mæglingsforslag og opnår lønudvikling og andre goder.

Sammenkædningen og den samlede afstemning betyder også, at enten får alle fornyet deres overenskomst, hvis fler tallet stemmer ja. Stemmer flertallet nej, så er alle derimod i konflikt.

Princippet ved sammenkædningen af overenskomsterne er altså, at det er flertallet ved afstemningen, der accep terer eller forkaster overenskomstre sultatet. Derved bliver det vanskeligt for enkeltstående utilfredse grupper at stemme aftaleresultatet ned. Ræ sonnementet er, at et nej-mindretal ikke skal kunne presse et ja-flertal ud i konflikt, der har store økonomi ske konsekvenser for alle parter og som også medfører en risiko for, at de aftalte resultater tabes på gulvet. Set i et bredere samfundsperspektiv kan det fremhæves som en fordel, at sammenkædningen reducerer risikoen for konflikt og dermed stabiliserer det danske aftalesystem.

Sammenkædningsreglen er ikke ny Sammenkædningsreglerne går tilbage til 1930’erne og blev den gang først og fremmest presset igennem af arbejds giverne. De ønskede at få en stram mere styring af aftalefornyelsen på et uroligt arbejdsmarked, som den gang var præget af mange konflikter. Årsa gen var, at konflikter blandt enkelte faggrupper eller virksomheder spredte sig især via sympatikonflikter.

Et af de få eksempler på en overens komstfornyelse uden sammenkædning i det private var i 1961. Her forhandlede otte brancheområder selvstændigt. Det førte til flere konflikter, to mæg lingsskitser, et regeringsindgreb på transportområdet og 2,3 millioner strejkedage. Arbejdsgiverne ville på ingen måde gentage dette.

Over tid har fagbevægelsen fået stor interesse i at bibeholde sammen kædningen, da den sikrer at de løn og arbejdsvilkår, som den velorganiserede industri forhandler hjem, også kommer lønmodtagerene i andre mindre velor ganiserede sektorer til gode. Der er med andre ord en solidaritet indbygget i sammenkædningen og den samlede afstemning.

Nana Wesley Hansen

Søren Kaj Andersen

Ulemperne

Der er dog også ulemper forbundet med sammenkædnin gen, og derfor er den – og har længe været - omdiskuteret på både arbejdsgiver- og lønmodtagerside.

Arbejdsgiverorganisationerne oplever fra tid til anden til stor frustration, at de ikke kommer igennem med deres øn sker pga. sammenkædningen. For eksempel har slagterier ne i flere omgange forsøgt at bremse eller ligefrem opnå en lønnedgang i forhandlingerne, begrundet i konkurrencen fra især Tyskland. I 2014 nægtede NNF at indgå sådanne aftaler. Efter 62 timers forhandlinger i Forligsinstitutionen kom et endeligt sammenbrud, og slagteriområdet blev samlet op i mæglingsforslaget, hvorved slagterne fik samme lønstig ninger som i gennembrudsforliget.

Blandt lønmodtagerne har sammenkædningsreglen været kritiseret for at være ’udemokratisk’, da enkeltområder kan stemme nej og så alligevel blive påtvunget mæglingsfor slaget ved et samlet ja. I nyere tid har modstanden været særligt udtalt i byggefagene. Tidligere har også Blik & Rørs medlemmer været utilfredse med sammenkædningen, fordi det samlede mæglingsforslag igennem flere runder ikke indeholdt opjustering af prislisterne. Prislisterne angiver mindstebetalingen for forskellige typer af opgaver og aftales mellem parterne. Prislisterne bruges til at opmåle konkrete opgaver og udregne betalingen for akkordarbejde. Når man arbejder på akkord betales man nemlig for udført opgave uanset tidsforbrug og får således ikke en timeløn.

Trods disse ulemper har der generelt været enighed på beg ge sider af forhandlingsbordet om, at sammenkædningen skal bestå.

Et sammenkædet mæglingsforslag på DA/FH-området indeholder

1

Aftaler indgået uden for forligsinstitu tionen, som parterne ønsker, skal indgå i mæglingsforslaget

2

Aftaler indgået ’ved bordet’ i forligsinsti tutionen

3

Overenskomster der ikke er opnået enighed om og som derfor bliver ’samlet op’

JOB OG FRITID

JOB OG FRITID

Hvem er vi egentligt? Os, jernbanens helte? Det spørgsmål undersøger Jernbane Tidende i denne serie, hvor vi portrætterer en kollega: På jobbet og i fritiden. Hvem er vi, når vi træk ker i arbejdstøjet og hvem er vi, når vi har fri?

Denne gang har vi mødt Hans Koch Niel sen. Siden Hans var 13 år gammel, har han været aktiv i Nordsjællands Veterantog og har i virkeligheden altid gået rigtigt meget op i tog. Derfor var vejen mod banen også snorlige efter Folkeskolen: Først den tekniske studentereksamen HTX, så uddannelse som stationsbetjent på Helgoland/Østerport St. og derefter lokomotivføreruddannelsen hos Lokaltog.

I dag kører Hans alle strækninger i Nordsjæl land på 6. år som lokomotivfører. Det er dog ikke tog det hele – trods alt. Ved siden af toget spiller Hans bas i et musicalband, der også kan hyres til fest i ny og næ. Derudover tryller Hans gerne i køkkenet - blandt andet for at imponere kæresten, der netop er flyttet ind i lejligheden i Hillerød.

Er du den næste? Skal du eller din kollega være den næste i vores serie? Skriv fluks til Simon Bauer på sb@djf.dk – så rykker vi ud med kameraet!

FÅR DU DET, DU SKAL HA´ I PENSIONSINDBETALINGER?

På det seneste har vi set flere eksempler på, at enten at en arbejdsgiver slet og ret har glemt at indbetale pensionsbi drag for en konkret medarbejder eller at der er indbetalt for lidt på kontoen. Det kan der være masser af gode grunde til, så det kan ramme mange forskellige af jer.

Det betyder jo meget, hvis der går mange år, før fejlen bliver opdaget.

Derfor vi vil meget opfordre jer alle sammen til at gennemgå jeres lønseddel og undersøge, om det beløb og den procent sats, som jeres arbejdsgiver indbetaler til pensionsordnin gen er korrekt.

Vi tror, der kan være flere sager rundt omkring, fordi pensi onsselskaberne selv siger, at de får indbetalinger i hele Dan mark, som de har svært ved at få til at gå op med en konkret medarbejder på en konkret virksomhed.

DE 5 OMSORGSDAGE

Et par medlemmer har henvendt sig og spurgt til de 5 fa milieomsorgsdage, vi har fået ret til pr. år, for de står ikke omtalt i overenskomsten. De 5 dage er alene en ret til frihed. Lønnen for de dage skal vi kæmpe os til via overenskomst forhandlingerne, som så småt er gået i gang.

MOBNING OG CHIKANE PÅ ARBEJDSPLADSEN

Vi har en kollega, som føler, at han er blevet chikaneret af sin leder. Han har derfor klaget via sin tillidsrepræsentant. Fra at han har følt, at ingen vil høre på ham, er det hele vendt til, at arbejdsgiver nu er gået i gang med en meget grundig sags behandling. Alle parter bliver interviewet, så enhver sten bliver vendt. Men hvorfor er arbejdsgiver nu begyndt på det? Vi tror, at det er fordi, vi mange gange har fortalt, at der er et direktiv, der giver kollegaerne ret til et gennemskueligt og forudsigeligt arbejde. Foreløbig er sagen blevet til god sags behandling, og vi håber, at den også får en god afslutning.

Derfor opfordrer vi jer til at gå videre til jeres tillidsrepræ sentant, hvis I selv har den opfattelse, at jeres forhold er uigennemskuelige eller uforudsigelige, så vi efterhånden får bedre indtryk af, hvad vi skal kæmpe for på det område.

DELTIDSANSATTES OVERARBEJDE

Der kører en sag ved EU-domstolen om deltidsansatte, der arbejder flere timer, end der er aftalt i deres ansættelsesbe vis. Vi har også haft en henvendelse fra en kollega, der står i samme situation.

Kollegaerne vil selvfølgelig have overarbejdsbetaling for de timer, som de arbejder mere, end der er aftalt. Arbejdsgiver ne derimod, vil kun betale almindelig timeløn.

Det bliver spændende at se, hvem der vinder, men arbejdsgi verne gør jo nok klogt i allerede nu at spare op til det overar bejde, der måske skal betales for.

2 RETSSAGER

Vi har 2 sager, som nu skal for retten. Den ene foregår i Viborg, muligvis i december 2022 og handler om ligeløn. Den anden foregår i København inden for det næste års tid og handler om arbejdstiden for en tjenestemand. I kan følge med i retslisterne på domstol.dk, så I kan komme og over være sagerne, hvis I har lyst.

Nykøbing Falster

Torsdag den 19. september var forbundsledelsen inviteret til depotet i Nykøbing Falster til medlemsmø der med både LPO og TPO. Det blev til to møder med masser af indhold: Der var både fokus på alt det, der er sket i DJ siden vinteren 2022 + den umiddelbare fremtid, der ven ter, hvor én af de helt store opgaver bliver forhandlingerne om OK23.

Derudover var der en omgang ”ordet er frit”, hvor alle havde mulighed for at lufte bekymringer, ris og ros.

Forbundsledelsen kommer gerne ud til dig og din arbejds plads. Tag en snak med din tillidsrepræsentant. Så får vi sammen sat et møde i kalenderen.

Et godt liv kræver ikke, at du ejer en bank

favorit

erafLoyaltyGroups

Læs mere:loyaltygroup dk/brancheindex bank

BrancheIndex Bank2022

Lån & Spar er ejet af bl.a. DJF. Som medlem giver det dig særlige fordele – til glæde for dig, for din forening og for os.

Se, hvad du får som medejer.

Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Nysgerrighed, mod og et godt helbred er det vigtigste. Men det hjælper at have styr på økonomien, hvis du vil have frihed til at vælge din egen vej.

Som medlem af DJF ejer du Lån & Spar. Det betyder, at du får Danmarks højeste rente på din lønkonto og en rådgiver, der kender til de særlige vilkår i dit fag. Den helhedsrådgivning er med til at skabe de bedste rammer for dig og dine nærmeste.

BESTIL ET MØDE NU

Ring 3378 1960 – eller gå på lsb.dk/djf og book et møde.

Velkommen!

Ny faglig sekretær: Henrik

Dansk Jernbaneforbund har budt velkommen til en ny faglig sekretær: Henrik Andreas Kjøller. Henrik har overtaget stolen efter en mindre legende i Dansk Jernbaneforbund: Jan Christensen. Jan er gået på en velfor tjent pension efter årtiers tro tjeneste for kollegaerne.

Henrik sidder med samme område som Jan – stationsbetjen tene – og dermed også Industriens Overenskomst. Henrik er uddannet jurist, og har været i flere faglige organisationer før Dansk Jernbaneforbund og har derudover oveni arbejdet i Beskæftigelsesministeriet.

Henrik er dog glad for at han nu er landet et sted, hvor han har mulighed for at hjælpe medlemmerne helt konkret og give dem en god oplevelse i deres fagforening. Men også det benhårde forhandlingsspil motiverer Henrik meget.

Henrik kommer fra en familie i flybranchen og kender derfor en del til transportbranchen.

I fritiden går Henrik meget op i fodbold – ikke mindst Liver pool, elsker at rejse, nyder god vin og at læse biografier om politiske personer.

Biografture

Tak til Lån & Spar + TJM Forsikring

Dansk Jernbaneforbund har sammen med vores bank, Lån & Spar Bank, og vores forsik ringsselskab TJM Forsikring afholdt to gode biografarrangementer i Aarhus og København. Vi vil nu evaluere arran gementerne og beslutte om der skal afholdes flere biografarrangementer i andre byer i Danmark.

Tak til jer der kom for to gode aftener.

Benyt dit PlusKort, og få kontant rabat når du handler

– se alle rabatterne på pluskort.dk

PlusBrændstof.

Spar 20-25 øre pr. liter benzin eller diesel, når du betaler med et PlusKort Shell Card

20-25 øre/l

PlusBillån.

Få 1.000 kr. i rabat på dit billån hos AL Finans. Er du samtidig kunde i

PlusBil.

Kør forbi Quickpoint, når bilen skal på værksted. Hos Quickpoint får du korte ventetider og god service til lave priser.

10 %

PlusTaxi.

Få 10 % rabat på alle taxiture, når du bruger Dantaxi-appen. Det er både

PlusBil.

Få serviceret din bil hos Euromaster, og få rabat på dæk, autoservice, fælge og autotilbehør med PlusKort.

10 %

PlusMiljø.

Med GreenMobility har du adgang til elbiler i København og Aarhus, som du lejer med et

Der tages forbehold for trykfejl og ændrede rabataftaler. Læs vilkår og betingelser for rabataftalerne på pluskort.dk

Scan QR-koden og få dit PlusKort på mobilen med det samme.

De fleste er en god sjat ældre end mig

Med sine 20 år i bagagen er Marcus Møller til den unge side blandt stationsbetjen tene og Inspektørerne på Københavns Hovedbanegård. Ikke desto mindre er han efter blot 1½ år faldet fuldstændig til og siger selv, at det er den bedste arbejdsplads han har været på.

Fra sabbatår til DSB

Han kom fra en HTX i kommunikation og IT fra H.C. Ørsted Gymnasiet i Balle rup, og egentlig havde han sigtet efter reklamebranchen. Men efter gymna siet måtte han sande, at han trængte til et sabbatår, hvor han kunne tænke på noget andet end skole. Han fik sig et par deltidsjob. Et på et lager. Et i en kiosk. Og DSB var egentligt også bare et deltidsjob, da han startede for 1½ år siden. Han fandt dog hurtigt ud af, at jobbet som stationsbetjent var noget helt andet end forventet. - Egentligt lå mine vagter i weekenden, men hurtigt begyndte jeg at tage hverdagsvagter, når kollegaerne var syge, fortæller Marcus Møller. Weekendvagterne blev

til hverdagsvagter og for 3-4 måneder siden startede han på fuldtid i lære som Inspektør.

Bragte gennemsnitsalderen ned med omkring 10 år

Holdet af Stationsbetjente og Inspek tører på Københavns Hovedbanegård har en ret høj gennemsnitsalder. Et par stykker på 40 år, tre-fire i 50-60-års alderen og en over 60. - Jeg var lidt nervøs, da jeg startede, siger Marcus. - De fleste er jo en god sjat ældre end mig. Jeg tror jeg trækker gennemsnit salderen ned med omkring 10 år. Men alderen siger først og fremmest noget om arbejdsglæde. - Folk bliver jo så længe, fordi det er en god arbejds plads, siger Marcus. -Det er jo helt utroligt så mange jubilæer, man ser hele tiden på ABC’en.

Den bedste arbejdsplads

- Det er helt klart den bedste ar bejdsplads, jeg nogensinde har været på, siger Marcus. På spørgsmålet om, hvad der overraskede ham mest ved

jobbet, svarer han ”arbejdsforholde ne”. Han blev meget overrasket over, at lønnen var så god. - Jeg kan rigtigt godt lide, at man ikke bliver holdt i en kort snor. Frihed under ansvar, kalder mine kollegaer det. Og han er meget begej stret for at kunne rejse frit i Danmark og uddannelsesopholdene på Knudshoved: - Selvom det er uddannelse, så er det er jo nærmest et hotelophold.

Leget med tanken om at blive lokomotivfører

Udover de gode kollegaer og arbejds forholdene, så er Marcus også glad for, at han har fri, når han har fri. Men han er indstillet på, at det jo nok ændrer sig alt efter hvilken stilling, man sidder i. DSB var måske ikke planen for Marcus til at starte med, men i dag vil han ikke udelukke, at han kunne finde på at blive. Men så vil han nok bevæge sig lidt rundt i organisationen. Han vil gerne prøve noget forskelligt: - Jeg leger lidt med tanken om at blive lokomotivfører,” siger Marcus. - Jeg har jo en gymnasial uddannelse. Så må vi se om der er plads.

Marcus Møller indrømmer gerne, at han var lidt nervøs for hvordan de ældre kol legaer ville modtage ham, men han blev meget posi tivt overrasket.

Af Mark Sinclair Fleeton

Den

Sammenhold betaler

ARBEJDSSKADE BAROMETER

17.682.475,76

6.091.151,84 2021

2022

Medlemmer Erstatningstype Kapital erstatning Løb.erstat. Tilkendt tilskadekomstpension 3 Erhvervsevnetab (kapital) 4.781.849,00 3 Erhvervsevnetab (løbende) 75.721,00 Behandlinger 7 Varigt mén 846.610,90 1 Privat forsikring 296.945,00 3 Via advokat 574.691,94 Svie smerte - tabt arbejdsfortjeneste EU-dom/Ligestilling Mén & Etab Asbest aftale Forhøjet Folkepensions alder 6.500.096,84 75.721,00 Samlede erstatninger pr. 20. september 2022 Da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbe handlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.

OBS

Hjælp til arbejdsskaden

Hvis du har været udsat for en arbejds skade eller -ulykke, skal du kontakte forbundet. Du skal tale med Mikael Kristensen, der er vores arbejdsska desagsbehandler. Mikael kan hjælpe dig med at opnå den erstatning, som du måske er berettiget til.

Forbundet får ikke automatisk besked, så det er vigtigt, at sagerne bliver meldt ind.

Arbejdsskadesagsbehandler

Michael Kristensen

Telefon: 3613 2514 E-mail: mk@djf.dk

Kunderne har det godt i mit tog

Efter 40 år ved banen ved Jimmy Dan Jørgensen, hvordan kunderne får en god oplevelse, og hvordan man får en god arbejdsdag.

Af Mark Sinclair Fleeton

Den 1. oktober 1982 starte de Jimmy Dan Jørgensen på togbetjentuddannelsen og det blev begyndelsen på 40 år ved banen. Det har på mange måder været en god tid, men den 1. juli 2024 er sat på som slutdatoen.

Efter militæret skulle jeg jo lave noget

Jimmy Dan Jørgensen på 62 år star tede karrieren i en alder af 12 år, hvor han startede som bydreng. Det blev til ungarbejder og siden til en uddan nelse som købmand. Han har arbejdet på et stadion med at kridte streger og klippe baner. Et drømmejob for en fodboldfan. Men da han i 1982 havde aftjent sin værnepligt, var han på udkig efter noget andet at lave. Som indfødt korsoraner var det måske ikke så over raskende, at det blev banen, han søgte ind til. Selv siger han bare: ”Noget skulle jeg jo lave og nogle af mine venner havde søgt ind.” Efter veloverstået samtale var han den 1. oktober 1982 klar på togbetjentskolen. Efter endnu et år og togføreruddannel se var Jimmy klar til at køre togførertu re, kunder, kaffe og billettering.

De ældre tog turene

Men det var de ældre togførere, der bestemte.

”Hvis en ældre togfører kom, så kunne han tage din tur, og hvis han så over på sin taske, så tog du den,” fortæller Jim my. Til gængæld kom de yngre så til at

arbejde under turen. Sådan er det ikke mere. Nu skal togføreren klare det hele selv. Før i tiden kunne der godt blive tid til et spil kort undervejs.

Jimmy Dan Jørgensen fortæller, at han har kørt fra alle depoter i Danmark med udtagelse af Padborg. Da han var i Nordjylland, kørte han på alle ruter undtaget Struer-Thisted. ”Det var spændende,” siger Jimmy og forsætter ”Det burde de gøre med alle togfører ne. 1 uge på alle depoter. Det er noget, der giver rygstød, at man har prøvet det hele.”

Jimmys erfaring gør også, at han har undervist de yngre kolleger i service. Det gjorde han gennem 4 ½ år og var glad for det, men så forventedes det pludseligt, at han skulle gøre det gratis, og det syntes han ikke var rimeligt.

Kollegaerne er noget af det vigtigste Hvis man spørger, hvorfor han er blevet i jobbet i 40 år, så svarer han uden tøven: ”Gode kolleger. Man skal kunne give og tage noget fis og lave lidt balla de, du ved. Det er det, der er godt på en arbejdsplads.”

Jimmy forklarer, at man godt kan få den fornemmelse, at alle dage er ens, men så må man bare rykke lidt rundt på rutinerne. Nogen dage tager han tur gennem vognene bare for at se om, der er nogen, der har brug for hjælp, inden han begynder at billettere. Det giver

ham stor tilfredsstillelse at føle, at han kan hjælpe både kolleger og kunder.

”Kunderne skal have det godt i mit tog,” siger han. ”Så har man også selv haft en god dag.”

Men nogle gange skal man også skille kunderne ad, hvis de kommer op at slås. ”Så har jeg lagt dem ned indtil politiet kom,” fortæller han.

Udvikling og rejser

Men Jimmy Dan Jørgensen har også mange interesser udenfor jobbet. Der for har han og konen besluttet, at han stopper den 1. juli 2024 – den samme dag, hvor hun går på efterløn. Jimmy har været formand og træner for dren

” Man skal kunne give og tage noget fis og lave lidt ballade, du ved. Det er det, der er godt på en arbejdsplads.

geholdet i den lokale fodboldklub, og han selv har i mange år været dommer i håndbold på divisionsplan. Nu rejser han rundt, og hjælper håndbolddom

Jimmy og hans kone rejser også meget. ”Lige om lidt skal vi til Tenerife. Det gør vi altid i den sidste uge af oktober,” siger Jimmy. Og så har de fem børn og 8 børnebørn, så sommerferien holdes i sommerhus. De lejer et nyt hvert år rundt i hele landet. Storbyferie er en anden af deres interesser. De har været i Paris, London, Hamborg. ”I Barcelona blev der også lige tid en fodboldkamp og en håndboldkamp,” griner Jimmy.

JUBILÆER

November 25 ÅRS JUBILÆUM

Banemester, Ib Brundom Nielsen, Lokaltog A/S

40 ÅRS JUBILÆUM

Lokomotivinstruktør, Michael Løwe Hartmann, DSB København Lokomotivfører, Torben Svenstrup Nielsen, DSB København Togfører, Jimmy Dan Jørgensen, DSB København Brofoged, Gert Poulsen, Banedanmark

December

40 ÅRS JUBILÆUM

Stationsbetjent, Carlo Søgaard Sørensen, Cargo Høje Taastrup

Banemester, Preben Lund, Banedanmark Banemontør, Vilhelm M.T. Dige, Banedanmark Lokomotivfører, Peter Munk, DSB Århus

Jimmy Dan Jørgensen havde 40-års jubilæum ved banen 1. oktober – og som medlem i Dansk Jernbaneforbund den 1. november. De fleste er indmeldt i DJ fra den første i måneden efter de startede ved banen. Det forklarer forskellen på jubilæumsdato på job og i DJ.

mere i deres arbejde.

PENSIONISTSEKTIONEN

Tillæg for DJ Pensionisternes Sektion. Se mere på DJ’s hjemmeside: www.djf.dk Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder

Formand: Ingelise Klavsen

Nørrebrogade 109, 4.3 7000 Fredericia Telefon 28 78 35 19 tgf.ik@djtr.dk

Kasserer: Lena Ulriksen Houmannsgade 53 st.th. 8700 Horsens Tlf: 2266 90 50 Mail: lenalu53@djtr.dk

Journalist: Gunnar Lomborg

Stengårdsalle 12, 3480 Nødebo Tlf. 20 12 66 17 gun@aegir.dk

Alle henvendelser vedr. adresseændringer skal rettes til: Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16, 2500 Valby Telefon 36 13 25 00

Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund.

Stof til Pensionistsektionens sider skal sendes til Gunnar Lomborg.

Deadline for næste nummer: 21. november 2022 (Omdeles i uge 50)

Vigtige møder:

Stormøde Korsør d. 8. november 2022

Lukket møde Horsens d. 26. januar 2023

Sektionsmøde Odense d. 17.maj 2023

En kold tid

Når du læser dette, sidder du måske og fryser lidt. Vi er gået ind i den kolde tid, og i år måske lidt kol dere end sidste år. Ruslands krig mod Ukraine har blandt andet betydet, at priserne på olie og gas er steget eksplosivt, og det har trukket mange andre varer med.

Elektriciteten er steget af samme grund, men også fordi der er kommet for lidt nedbør og vind til de alternative energikilder. Og krigens betydning for korneks porten har betydet højere priser på fødevarer, og tilsammen er resultatet en galopperende inflation.

En krig i Europa havde vi ikke troet vi skulle opleve. Den kan gøre os alle nervøse for hvad fremtiden vil bringe. Priserne på gas er helt horrible, og man forstår det jo ikke når vi har gas nok til næste vinter, og så skulle vi være i gang med at udvinde i Nord søen.

En ringe trøst Politikerne har lavet en aftale, hvor man kan låne det beløb som varmen er steget, men det er en ringe trøst for de pensionister der ikke kan se hvordan de nogensinde får betalt de penge tilbage. Vi må kræve at de kommer med en bedre hjælp.

Men vi skal ikke være afhængige af russisk gas og olie. Problemet er om vi så kommer til at mangle elektrici tet. Hvorfor har man ikke handlet på det? Kom i gang med at bruge vind og sol, der ikke er til fare for klimaet.

Inflationen har også betydet, at priserne i butikkerne stiger med rekordfart, hvilket igen bevirker at vores købekraft udhules. Nu må re

geringen komme pensionisterne, der i forvejen lever sparsommeligt, til hjælp.

Gør pensionen skattefri

Vi har ikke en chance for at tjene lidt ekstra for at dække de stigende le veomkostninger, så tiden er efter min mening inde til at gøre folkepensionen skattefri.

Det kan blive en lang vinter, vi går i møde, men vi er nødt til at tro på at vi nok skal komme ud på den anden side, og forhåbentlig opleve, at det går fremad igen Med ønsket om at vi alle får en lun vinter, sender jeg mange hilsner

Med venlig hilsen Ingelise Klavsen, Formand Dj Pensionisternes Sektion

Lukket møde i Odense

Pensionistsektionen holdt den 14. september lukket møde i Odense. Der var sendt 162 invitationer ud, men desværre takkede kun 23 ja til at deltage. Normalt er antallet omkring 1/3 af de inviterede, men de der mødte op, fik til gengæld en rigtig god dag ud af det, og det er jo som bekendt hyggeligt at møde gamle kollegaer.

Foredraget om Simon Spies, som Stig Ulrichsen stod for, havde fået ny aktualitet efter de seneste skriverier og doku mentaren i TV om ”Formandens” forbrug af unge kvinder i hans storhedstid. Vi må virkelig sige at vi er kommet ind i en tid hvor alle er krænkelsesparate, og glemmer at tiden hvor Spies huserede, også var tiden hvor alt var tilladt og sloganet var fri sex.

Så det var i den grad et højest aktuelt foredrag, som delta gerne kunne nyde, sammen med den gode servering og en god snak.

Med venlig hilsen, Ingelise Klavsen, formand for Pensionist sektionen.

Stig Ulrichsen underholdt deltagerne med sit foredrag om Simon Spies, der er blevet meget aktuelt efter TV-dokumentaren og de mange skriverier om ”Formanden” Foto Stig Ulrichsen

Husk at forny frikortet

Så er det nu

Frikort, der udløber med udgangen at januar 2023, skal nu fornyes. Det kan foregå på mail til DSBtogkort@dsb.dk Med post til DSBTogkort. Telegade 2, 2630 Tåstrup

Med venlig hilsen Ingelise Klavsen

Det sker

Fredericia

Torsdag den 3. november kl. 13.00: 3F, Venusvej. Stiftelsesfest. Der serveres to retter mad, dertil serveres vin/øl/ vand. Vi slutter med kaffe og småkager. Husk at medbringe en gevinst til ca. 30 kr. til lotteriet.

Pris 200 kr. der betales til konto 15518610485759, senest d. 27-10-2022

Torsdag den 17. november kl. 13.30: I.P. Schmidts Gård. Foredrag ved Jess Rønn Hansen Strib Kirke, som kommer og fortæller om livet som feltpræst.

Torsdag den 1. december kl. 13.30: I.P.Schmidts Gård. Julebanko. Der spilles om ænder og rødvin.

Torsdag den 15. december kl. 13.00: 3F Venusvej. Julefrokost med alt hvad dertil hører. Pris 300 kr. der betales til konto 1551- 8610485759 senest d.812-2022.

Helsingør

Onsdag den 26. oktober: Fødselsdags lagkage

Lørdag den 5. november: Fødselsdags middag kl. 13. Tilmelding nødvendig Fredag den 11. november: Vi holder pakkefest (auktion) medbring en pakke til 40-50 kr.

Onsdag den 30. november: Æbleski ver og gløgg. Samt Julebingo efter de sædvanlige regler

Fredag den 9. december: Vi holder Julefrokost kl. 13 (pris 175,- kr.) med bring en pakke til 40-50 kr. til pakkeleg Fredag den 13. januar 2023: Vi mødes efter nytår til en hyggedag Onsdag den 25. januar 2023: General forsamling.

Til alle møder serveres der kaffe m. hjemmebag. Pris kun 20,- kroner. Der kan også købes øl og vand til rime lige priser. Ret til ændringer forbeholdes

Horsens

.

Torsdag den 20. oktober kl. 14.00: Hyggeeftermiddag i klubhuset. Kaffe, hjemmebag og bankospil. Indgangs billetten er en gave til bankospillet. Tilmelding nødvendig. Ledsagere er velkomne.

Torsdag den 3. november: Ordinært møde.

Torsdag den 17. november: Virksom hedsbesøg på ”Schur Pack Denmark a/s”. J.W. Schurs vej 1, 8700 Horsens. Vi skal besøge et af verdens mest avancerede kartonnagefabrikker. Vi ser hvordan de behandler og forarbej der karton på den mest avancerede måde, så det kan bruges til indpakning af alverdens ting. Efter rundvisning er Schur vært ved en sandwich, øl / vand og kaffe. Vi mødes kl. 18.30 ved hoved porten. Ledsagere er velkomne.

Torsdag den 1. december kl. 12.00: Julefrokost i HB`s klubhus. Gaver til amerikansk lotteri er velkomne. Tilmelding nødvendig. Ledsagere er velkomne.

Torsdag den 5. januar 2023: Ordinært møde. Udlevering af årsprogrammet for 2023.

Lena Ulriksen. Tlf. 2266 9050. Mail: lenalu53@gmail.com Ove Laursen. Tlf. 2013 7107. Mail: ( ny mail adr. ) ovelaursen@stofanet.dk

Korsør

Efterårets arrangementer afholdes i Spillestedet eller Caféen, Skolegade 1 kl. 14.00-17.00

Torsdag den 27. oktober: Bowlingcen tret i Slagelse hvor vi mødes kl. 14.30. Tilmelding senest d. 13.oktober. Pris kr.100,Torsdag den 10. november: Bankospil. Tilmelding senest d. 6. november Torsdag den 24. november: Under

holdning med Bruno & Sigvald pris kr. 50,-Tilmelding og betaling senest d. 17. november

Torsdag den 1. december: Bankospil. Tilmelding senest d. 26. november. Torsdag den 15. december: Juleafslut ning med spisning.

Tilmelding senest d. 1.december. Beta ling kr. 200,- senest d. 9. december. Vi vil gerne henstille til, at man husker tilmelding, da vi kun bestiller kaffe/ kage til de tilmeldte.

Efterårets udflugt går til Skælskør, hvor vi kommer på rundtur med Veteranbus fra busmuseet. Vi får en god frokost på museet. Efter en guidet tur på museet vil der blive serveret eftermiddags kaffe. Betaling kr. 250,- skal være os i hænde senest d. 22. september.

København

Mandag den 24. oktober: Biograftur. RETTELSE!

Turen er ændret til Lokalerne på Gl. El lebjerg station, Blushøjvej 1, vi mødes kl. 11:30. Vi spiser 3 stk. smørrebrød, en øl/vand og kaffe og kage. Vi ser en god film til kaffen, og starter ud med den nye Elvis film. Det er et nyt tiltag, håber det bliver en tilbagevendende succes.

Sidste tilmelding 17. oktober. Vel mødt. Pris kr. 125,00. Mandag den 14. november: Julebanko. Møde kl. 11:30, spisning kl. 12:00 til ca. 13:15. Banko 13:15, pause efter 5 spil. Middag, kaffe og kage. Vin/øl kan købes i baren. Sidste tilmelding den 31. oktober. Som vi plejer, sker det i Frede riksberg Hallerne. Pris kr. 150,00.

Beløbet bedes indbetalt på bankkonto: 5379 0000610291

Tilmelding til Elinor på telefon 44 94 96 15, eller Birgit Aanæs: birgit.aanaes@ djtr.dk eller telefon 27 34 23 28.

Lolland-Falster

Vær opmærksom på, at mødedag er ændret til Onsdag, Vi har forsøgt, at til rettelægge et afvekslende program med møder, foredrag og udflugter, og håber naturligvis på interesse for de annonce rede arrangementer.

Vi vil gerne have jeres email adresse. Hvis vi ikke har fået den endnu, så send den til: a.henningsen@privat.dk.

Nordvestsjælland

Tirsdag den 8. november kl. 12.30: Foredrag: Jan Larsen boede og rejste rundt i Kina i seks år som DR’s Kinakor respondent, han besøger os på Mårsø Områdecenter Gl. Tuse Næs Vej 15A, 4300 Holbæk, inkl. 3 håndmadder, en øl eller vand samt kaffe og Kage medlemspris kr. 130.- pr. person.

Tirsdag den 13. december kl. 12.30: Julefrokosten bliver igen i år afholdt i Tuse forsamlingshus, medlemspris Ikke fastsat.

Tirsdag den 10. januar kl. 12.30: Hygge med gætteleg arrangeret af Mette og Jens, Mårsø Områdecenter Gl. Tuse Næs Vej 15A, 4300 Holbæk. Medlemspris kr. 130,- pr. person, inkl. 3 håndmadder, en øl eller vand samt kaffe og Kage.

Nyborg

Tirsdag den 18. oktober kl. 14.00: Banko. Præmier gavekort.

Tirsdag den 1. november kl. 14.00: Banko. Præmier gavekort, samt ænder og vin.

Tirsdag den 15. november kl. 12.00: Spis sammen (Wienerschnitzel med tilbehør) Pris pr. medlem 100.00 kr. Klubben er vært ved en øl, et glas vin eller en sodavand. Derefter almindelig Banko. Præmier gavekort.

Tirsdag den 29.november kl. 14.00: Banko. Præmier gavekort.

Tirsdag den 13. december kl. 12.00: Ju lefrokost på Bastionen. Pris pr. medlem 125.00 kr. Klubben er vært ved en øl, et glas vin eller en sodavand. Snaps kan købes.

Tirsdag den 10. januar 2023 kl. 14.00: Generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtægterne for klubben. Klubben er vært ved en kop kaffe med et stykke kage. NB. Ret til ændringer i program met forbeholdes

Næstved

Fredag den 28. oktober: Bankospil. Fredag den 25. november: Julefrokost Forud for disse møder vil der blive sendt information ud til hvert enkelt medlem.

Odense

Vi ses i lokalet i Seniorhuset, Toldbod gade 5, 5000 Odense C.

Mandag den 24. oktober kl. 13.00: Fæl lesspisning. Gule ærter eller schnitzel inkl. 2 øl/vand. Pris kr. 100,- indbetales til 5388-0000604598 eller mobilepay 26 84 36 96. Tilmelding senest den 10. ok tober til Torben Konradsen, 20 44 85 48, myhring@webspeed.dk. Joan spiller.

Mandag den 14. november kl. 13.30. Banko, kaffe og lotteri – gæstebetaling kr. 25,-

Mandag den 28. november kl. 13.30: julebanko, kaffe og lotteri – gæstebeta ling kr. 25,-

Mandag den 12. december kl. 13.00: Julefrokost. Vi runder året af med en dejlig julefrokost leveret af Cafe Se niorhuset eller medbragt mad, synger julen ind og en svingom til Joans musik. Tilmelding senest den 28. november til Torben Konradsen 20448548 eller myhring@webspeed.dk

Mandag den 9. januar 2023 kl. 13.30: Banko, kaffe og lotteri – gæstebetaling kr. 25,-

Mandag den 23. januar 2023 kl. 11.00: Generalforsamling. Tilmelding senest den 9. januar 2023 til Torben Konradsen, 20448548, myhring@webspeed.dk

Ringsted

Mandag den 14. november: Randi Mor tensen, Ringsted Politi besøger os og emnet er kampen mod tricktyve.

Mandag den 12. december kl. 13 har vi julehygge.Bemærk tidspunkt.

Struer

Mandag den 31. oktober: Pladespil Mandag den 14. november: Pladespil Mandag den 28. november: Gløgg og æbleskiver Mandag den 12. december: Juleafslut ning

Alle arrangementer kl. 14.00- 17.00

Aalborg

Tirsdag den 15. november kl. 13.30: I Vesterkærets Kirkecenter. Så er der spil på programmet. Banko om jeres egne gavepakker à ca. 30.- kr. 2 spilleplader 25,- kr. Ekstra plader 5,kr. pr.stk. Foreningen leverer fine gevinster til pladen fuld. Kaffen er klar - medbring selv brød.

Tirsdag den 6. december kl.12.30: Julefrokost på Hotel Phønix, Vesterbro, Aalborg Udvidet Nordjysk julebuffet og inkl.1 øl eller vand samt 2 snapse. De 2 snapse kan byttes til 1 øl eller vand, for de der ikke drikker snaps!

Risalamande med hele mandler, vi har mandelgaver klar. Til sidst kaffe med småkager. Afslutning ca. kl. 16,30. Pris pr. person 350,- kr. Tilmelding senest 28. november til 26 23 58 28. eller 51 89 17 40

Husk betaling ved tilmelding via Mo bilpay til det nummer du tilmelder hos, eller bed Benny (20 12 90 81) om bank kontonummer til overførsel af beløbet HUSK NAVN i besked til modtager!

Vendsyssel.

Nye medlemmer er meget velkomne, men for at sikre at vi har kaffe og brød nok, kontakt Tage Thomsen Tlf. 98 164301.

Fantastisk tur til Hamborg

Den 8. august 2022 var DSB’s seniorklub Horsens på den årlige traditionsrige 5 dages bustur. Denne gang var det til den tyske storby Hamborg

Da alle var ombord, gik turen sydpå, og efter mor gensang og kaffe var det afsted videre. Ved 14-tiden ankom vi til Hamborg med stop ved Elbphilharmonie, den store, markante koncertbygning i Hamborg, som blev flere år forsinket, og kostede flere milliarder kroner, inden den blev indviet i 2017. I dag er det et af byens vartegn.

Vores hotel Egon lå godt placeret for enden af Reeperbahn. Vi havde nogle fantastiske dage: Vi var ude og se Airbus fabrikken, på havnerundfart, i Miniatur Wunderland, i den flotte park Planten und Blumen og havde tid på egen hånd til at udforske Stadtmitte. Vi var også på brasiliansk restaurant, hvor der blev disket op med kød ad libitum, og sådan kunne vi blive ved. Vi var også et par timer i Lübeck, den gamle hansestad ved floden Trave, på hjemturen.

Vi siger mange tak for en fantastisk tur, og til en fantastisk chauffør, ikke at forglemme.

Glæd jer til næste år ved samme tid. Så kører klubben ud på nye eventyr.

Så fik vi skudt den nye sæson i gang med en bustur først til M/S Museet for søfart i Helsingør, og bagefter en dejlig frokostbuffet på Gerlev kro. Det var rigtig god mad og kan varmt anbefales, en helt igennem dejlig dag.

Det var skønt at være sammen med alle de dejlige menne sker i DJ Pensionister Nordvestsjælland. Hilsen bestyrelsen

Jernbaneboom omkring Øresund

På godt 20 år er jernbanerne ”hinsidan” udviklet og fornyet i et tempo, så man som dansker bliver helt ”gul og blå” af misundelse. Men er der grund til det?

Af Jan Forslund

Øresundsregionen er Skandinaviens største og mest befolkningsrige region, bundet sammen af Øre sundsbroen, indviet i 2000. Regionen beboes af godt fire millioner mennesker - heraf ca. 2.7 millioner i Danmark. Regionen begunstiges af store rekreative og naturskønne områder som Hallandsåsen, Söderåsen, Dyrehaven, Øre sund, Romeleåsen og Naturpark Nordsjælland, samt mange højt profilerede kulturelle og turistmæssigt attraktive tilbud.

I de seneste godt 20 år er transport med jernbane eksploderet i hele regionen. Tydeligst på den svenske side. Samtidig er togrejser i Sverige billiggjort, og for nogle år siden blev det i de fleste kommuner i Skåne gratis for seniorer at rejse med tog og bus i hjemkommunen. Det gælder således også rejser med den helt nye letbane i Lund. Jernbaneboomet i Skåne kul minerede kort før jul sidste år, da den i alt 35 kilometer lange Söderåsbane mellem Åstorp og Teckomatorp (foto), og herfra videre mod Malmö, blev genindviet efter næsten 50 års dvale. Men ikke nok med det

Oprustning af nedlagte baner ”Skånetrafiken”, som er pendant til de danske offentlige trafikselskaber, satte sig for over 20 år siden det mål at gøre Skåne til et mekka for kollektiv transport, og at gøre det grønt og billigt. Første trin var genindvielsen af banen fra Ystad til Simrishhamn i 2003, en modernisering der vakte international opmærksomhed, da banen simpelt hen blev lukket og ”revet op”, og herefter elektrificeret og nyanlagt. I dag er banen en

kæmpe succes med ottevognstog i myldretiden. Skånetra fiken har siden renoveret og genåbnet persontrafikken på strækningen fra Malmö til Trelleborg, banen fra Teckomatorp til Eslöv og endelig Lommabanan fra Malmö til Kävlinge. Sam tidig færdiggjorde man CityTunnellen i Malmö, som gjorde det muligt at skabe en CityRingbane rundt om Malmø. Skåne har i dag et særdeles veludbygget og stærkt trafikeret jernbanenet, som bruges og værdsættes.

Kan Danmark følge med? Jo da, såmænd. Vi har i samme periode udviklet og bygget hele tre nye Metrolinjer, og en fjerde til Sydhavnen er på vej. Og selve Øresundsforbindelsen til Sverige bør naturligvis også nævnes, snart med udbygget infrastruktur ved lufthavnen i Kastrup. Færdig er også den nye højhastigsbane mod Køge og Ringsted, og det nye trafikknudepunkt mellem S-tog, regi onaltog og fjerntog i Ny Ellebjerg, nu kaldet København Syd. Og rigtigt spændende bliver det, når Hovedstadens Letbane indvies i 2025. Men oprustning af eksisterende baner som i Sverige, er ikke sket. Det gælder f.eks. en modernisering af Kystbanen, og en opgradering af de fem nordsjællandske lo kalbaner, som nemt og forholdsvis billigt kunne udbygges og elektrificeres eller ”batterificeres”. Og planen om en ringjern banen uden om København, som skitseret i Ring 5 - Projektet, er lagt i mølpose. Kort sagt er jernbaneboomet særdeles tydeligt på begge sider af Sundet, men når kunden skal betale billetten for at køre i tog - ja, der sidder den gule førertrøje på Sverige …