Jernbane Tidende 06-2021

Dansk Jernbaneforbunds medlemsblad — 6/2021

JERNBANE TIDENDE

Jernbane Tidende – nr. 6 | 2021

4

Historien om en godsterminal

6

Haves: kombiterminal ønskes: Godstrafik

8

I Aalborg kører godset på skinner

10

Hirtshals Havn

12

Et liv i DSB

16

Juletanker fra Stationsbetjenten

18

Jernbanens Helte

20

Pensionsguiden

22

Generalforsamlinger 2022

25

Arbejdsskadebarometer

27

Jubilærer

29

Pensionistsektionen

Jernbane Tidende 123. årgang Udgives af Dansk Jernbaneforbund Ansvarshavende redaktør: Henrik Horup E-mail: dj@djf.dk Redaktion og ekspedition: Simon Bauer Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00 Design: Jarl Axel Studio Tryk: Rosendahls a/s ISSN 0902-9710 (Papir) ISSN 2245-8166 (Online) Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmærksom på det.

Næste deadline 10. januar -2022 2

TEMA: Gods på banen

S. 3-11

HUSK At give Forbundet besked, hvis du flytter, skifter telefonnummer eller mail eller går på pension Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00 E-mail: dj@djf.dk Hjemmeside: www.djf.dk Forbundsformand: Henrik Horup Forbundsnæstformand: Preben S. Pedersen Forbundshovedkasserer: Kirsten Andersen Faglige sekretærer: Jan R. Christensen Per Helge Christensen Carsten M. Olesen

fra Juletanker tjenten stationsbe

S. 16 Faglig konsulent: Claus Møller Frederiksen Socialrådgiver: Lone Kaczmarek Arbejdsskader: Mikael Kristensen Åbningstider: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 9-15 DJ Ferie Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 10 Åbningstider: Mandag-fredag: kl. 10-12

Forside: DSB Plakat

nr. 6 | 2021 – Jernbane Tidende

LEDER

Vi skal have mere gods på banen Jernbane Tidende stiller denne gang skarpt på Hirtshals Havn. Havnen er et skoleeksempel på gode viljer og flotte hensigter, der aldrig er blevet løbet helt i mål. I 2015 åbnede en spritny kombiterminal til 33,5 millioner kroner. Ambitionerne var de helt rigtige: Jernbanen skulle styrkes i den jyske godskorridor.

Men trafikken er aldrig kommet i gang.

B

anegods: Det giver så god mening. Mindre trængsel, mindre forurening, høj sikkerhed og god økonomi. Alligevel står godset i stampe på de danske skinner. Det må og skal vi gøre bedre.

Tiden er den helt rigtige nu: Aldrig har der været større fokus på at reducere vores udslip af klimagasser og samtidig slås godsbranchen med en chaufførmangel, der kun vil blive større i den umiddelbare fremtid. Jernbanegods er det helt rigtige svar på begge udfordringer.

Fra politisk hold er der også bred enighed og opbakning – og der investeres også pletvis i nye anlæg mm. Men der sker alligevel ikke rigtigt noget. De mange gode intentioner går død i praktiske udfordringer, som ingen rigtig har held med at få knækket helt.

Der er ellers stor interesse for godsproduktionen: Det norske erhvervsliv efterspørger skinnebårne løsninger til deres gods. På den danske side er der også stor interesse: Hirtshals Havn og de lokale logistikvirksomheder vil hjertens gerne have gang i kombiterminalen. Godsoperatørerne er interesseret, det lokale erhvervsliv efterlyser skinneløsninger som dynamo i den regionale erhvervsudvikling. Rigtig mange gode kræfter vil altså gerne have skubbet gang i banen.

Alligevel støder banegodset på grund.

Til en start var det mange sporspærringer og manglende kapacitet, der forhindrede en regelmæssig produktion.

Her og nu er det manglen på godslokomotiver, der er udrustet til at køre på det nye signalsystem, der er den store showstopper.

Det er baggrunden for, at Dansk Jernbaneforbund i november stod i spidsen for et større møde med en række interessenter i og omkring Hirtshals Havn. Du kan læse meget mere på de kommende sider. Mødet er det først i en række, der har til formål at få sparket trafikken i gang. Vi har et godt samarbejde med Transportordfører Kristian

”

Det er nu, vi har chancen. Dansk Jernbaneforbund prøver hermed at gribe den.

Vi skal have mere gods på banen. Det må og skal kunne lade sig gøre.

Pihl Lorentzen (V), der personligt har kastes sig helhjertet ind i kampen. Men den politiske interesse er ikke kun her.

Vi møder stor velvilje i hele det politiske spektrum og Dansk Jernbaneforbund vil fortsætte mødeaktiviteten med de politiske repræsentanter.

Vores initiativ kommer samtidig med at Transportminsteriet har offentliggjort en ny analyse for den skinnebårne godstransport i Danmark. Analysen indeholder heldigvis flere gode takter og understreger, at der er en vilje til at udnytte potentialet i langt hørere grad end i dag. Og så adresserer rapporten f.eks. også direkte de problemer, der er med at få udrustet lokomotiver til at køre på det nye signalsystem.

Det er nu, vi har chancen. Dansk Jernbaneforbund prøver hermed at gribe den. Vi skal have mere gods på banen.

Det må og skal kunne lade sig gøre.

3

Jernbane Tidende – nr. 6 | 2021

HIRTSHALS HAVN

Historien om en godsterminal uden godstrafik ”Det sku’ vær’ så godt og så’ det faktisk skidt.”. Sådan lyder det velkendte omkvæd i Sangen om Larsen. Samme kvæd har man desværre længe kunne synge om godsterminalen i Hirtshals Havn. Nu prøver flere gode kræfter at give piben en anden lyd.

Af Simon Bauer

3

3,5 millioner danske skattekroner er der investeret i kombiterminalen i Hirtshals Havn. Terminalen, der er 675 meter lang og dækker et areal på 24.000 kvadratmeter, er finansieret via Togfonden og andre statslige puljer.

Man begyndte at anlægge terminalen i 2014 og forventningerne var dengang store. Terminalen skulle ikke kun gøre i forskel lokalt i Hirtshals, men trække hele den jyske godstransport i en ny retning. Daværende transportminister, Magnus Heunicke, udtalte til TV2 Nord, at ”man vil kunne se det forplante sig, ikke kun lokalt, men gennem hele Jylland.

Målet er at få mest muligt af vores godstransport ud på jernbanen eller på søen, for det er mere grønt og fylder mindre på vejene”.

Det er dog langt fra gået som Magnus Heunicke spåede.

Terminalen var klar til brug i midten af 2015, men trafikken er aldrig kommet i gang. I første omgang faldt en aftale med DB Cargo til jorden, da man ikke kunne finde den ønskede kapacitet på sporet mellem Hirtshals og Hjørring.

Kapacitetsproblemerne er siden blevet løst med et krydsningsspor, men andre udfordringer er i stedet stødt til: Sporarbejder i Jylland - senest det nye spor fra Lindholm til mellem Aalborg Lufthavn – har betydet længerevarende sporspærringer.

4

nr. 6 | 2021 – Jernbane Tidende Gods forlader kombiterminalen i Hirtshals på gummihjul.

Operatørerne har siden 2018 også måtte kæmpe med, at det kræver diesellokomotiver, der er udstyret til at kunne køre på det nye signalsystem. De diesellokomotiver er en mangelvare og der er heller ikke udsigt til elektrificering af denne del af banen i dette årti. Det er dyrt at ombordudruste eksisterende lokomotiver til det nye signalsystem, og der er ingen hjælp at hente hos myndighederne.

Endelig er terminalen opført uden sporskifte i begge ender, hvilket betyder, at togene ikke kan vendes i terminalen. En barriere, der ikke forhindrer brug af terminalen, men som ej heller er hjælpsom i bestræbelserne på at få gang i godstrafikken.

Terminalen bruges i dag primært som trailer-parkeringsplads.

Men nu skal der gang i trafikken. Som du kan læse på de kommende sider, er der gode kræfter, der nu har slået pjalterne sammen i forsøget på at få gang i trafikken. Målet er, at gods skal forlade Hirtshals havn på skinner i løbet af 2022.

Kombiterminalen er opført uden sporskifte i begge ender, hvilket betyder, at godstog ikke kan vendes i terminalen.

5

Jernbane Tidende – nr. 6 | 2021

HIRTSHALS HAVN

Haves: Kombiterminal Ønskes: Godstrafik Der er bred enighed om, at gods på banen skal fremmes – både af hensyn til miljø, klima og trængsel på vejene. Derfor er det så svært at forstå, at der ikke er gang i den skinnebårne godstrafik fra f.eks. Hirtshals.

6

nr. 6 | 2021 – Jernbane Tidende Topmøde i Hirtshals Havn. Fra venstre mod højre: Kurt Bennetsen, Direktør Erhverv Norddanmark, Rasmus Munk Kolind, Commercial Manager Port of Aalborg og bestyrelsesmedlem i D1ansk Banegods, Claus Møller Frederiksen, faglig konsulent i Dansk Jernbaneforbund, Michael Langballe, Head of development – Transport & Logistics, Hirtshals Havn, Per Holm Nørgaard, CEO, Hirtshals Havn, Kristian Pihl Lorentzen (V), transportordfører, Arne Boelt (A), Borgmester, Hjørring Kommune, Henrik Horup, Forbundsformand Dansk Jernbaneforbund og Anker Laden-Andersen, Bestyrelsesformand, Hirtshals Havn. I det efterfølgende møde deltog også Søren Smalbro (V), der er kommende borgmester i Hjørring Kommune.

D

ansk Jernbaneforbund tog derfor i november - sammen med transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen (V) - initiativ til et topmøde i Hirtshals Havn med ét punkt på dagsordenen: Hvordan får vi gang godstrafikken på skinner.

- Dansk Jernbaneforbunds ambition er at skubbe på processen. Hvis DJ på nogen måde kan bidrage til, at der kommer en godsproduktion i gang, så gør vi hjertens gerne det. Jeg kan forstå, at der er stor interesse fra norsk side og at operatørerne og det lokale erhvervsliv også står klar. Men der er en række praktiske forhindringer, der spænder ben.

Hvis vi kan bidrage til at få dem ryddet af vejen, så bruger DJ meget gerne kræfter på det, siger forbundsformand Henrik Horup Billedet bekræftes af Per Holm Nørgaard, der er direktør i Hirtshals Havn: - Det er muligt, at få gang i den skinnebårne godstrafik i løbet af 2022, men det afhænger i høj grad af en række faktorer, vi ikke selv kontrollerer, men som vi forsøger at skubbe i den rigtige retning. Hirtshals Havn arbejder nu særdeles fokuseret og med stor kapacitet på, at realisere mulighederne og udnytte det ”window of opportunity”, som vi mener, står åbent nu.

Det lokale erhvervsliv tror også på den skinnebårne transports store potentiale: - Godsafgange med en regelmæssig og tidsmæssig pålidelighed, vil kunne flytte rigtig meget gods over på bane, slår Kurt Bennetsen, der er direktør i Erhverv Norddanmark fast overfor Jernbane Tidende.

Men Kurt Bennetsen peger netop på regelmæssighed som en afgørende forudsætning for succes: - Forsinkelser og uregelmæssigheder på godstransporter er ødelæggende for etablering- og udvidelser af virksomheder nord for Limfjorden.

På Christiansborg tror Venstres transportordfører på, at det kan lykkes at få gang i produktionen:- Der findes et potentiale for at få gang i banegodstransport fra Hirtshals. På kort sigt med en halv togstamme (20 enheder) 3-4 gange om ugen, på længere sigt en hel togstamme 5-12 gange om ugen. Interessen er stor både på dansk og norsk side.

- Der er åbenbart en række barrierer, der skal afdækkes nærmere og ryddes af vejen. Herunder fx spørgsmålet om ombordenheder til de godslokomotiver, der skal køre på

FAKTA

EU’S MÅLSÆTNINGER FOR GODS PÅ BANEN Senest i år 2030 bør 30 % af den del af vejtransporten, som transporteres 300 km eller derover, overføres til andre transportformer såsom jernbane eller vendveje. Målet forhøjes til 50 % senest i 2050

DEN DANSKE REGERING KLIMAMÅLSÆTNING CO2 udslippet skal senest i 2030 været reduceret med 70 % i forhold til niveauet i 1990.

strækninger med nye signaler. Desuden er de evindelige sporspærringer ned gennem Jylland en hæmmende faktor.

For at få opbakning blandt de nordjyske virksomheder og speditører er det vigtigt, at man går efter en ”fast køreplan”, hvor man udnytter den ledige sporkapacitet om natten.

På trods af udfordringerne er optimismen dog intakt hos Venstres Transportordfører: - Det vil kræve en stor indsats, at få transporten i gang allerede i 2022, men det er ikke umuligt, hvis viljen er tilstede hos det nordjyske og norske erhvervsliv. Det kræver, at der snarest bliver fodslag om en klar målsætning på kort sigt med tilhørende handlingsplan, samt at vi politikere på Borgen hjælper med at rydde barrierer af vejen. Vigtigt er det, at også Dansk Jernbaneforbund bakker op om planen og at Banedanmark går positivt ind i sagen, bl.a. med udpegning af en ”projektofficer” som fast point of kontakt/deltager i arbejdsgruppe m.v.

Kristian Pihl Lorentzen har taget spørgsmålet op med Transportminister Benny Engelbrecht. Dansk Jernbaneforbund vil herefter tage initiativ til endnu et møde og dermed presse på for handling. Men hvad er det egentlig DJ kan bidrage med – ud over at være fødselshjælper for løsninger, der rydder mere praktiske forhindringer af banen: - Dansk Jernbaneforbund må på ingen måde være stopklods her. Hvis der er forhold, som vi har indflydelse på, der står i vejen for at få gang i trafikken, så er vi parate til at kigge på det. Trafikken skal foregå på helt regulære løn- og arbejdsforhold – det siger sig selv. Det er operatørerne også helt med på. Der kan bare være brug for en enkelt lokalaftale eller to, der kan få det hele til at glide, og der er min holdning helt klar: Det kigger vi så på, siger Henrik Horup 7

Jernbane Tidende – nr. 6 | 2021

GODSPRODUKTION

Godset ruller på skinner i Aalborg Havn 70 kilometer syd for Hirtshals havn ligger Aalborg havn. Her er man lykkes med at få godstogene til at rulle. Produktionen er i vækst og havnen melder om en stadig stigende efterspørgsel. Jernbane Tidende har talt med Rasmus Munk Kolind. Rasmus er SeniorCommercial Manager hos Port of Aalborg, og har blandt andet haft ansvaret for at udvikle den skinnebårne godstrafik. Rasmus bærer dermed en stor del af æren for succesen, selvom han helst deler den med havnens samarbejdspartnere. Rasmus Munk Kolind er derudover stærkt engageret i Dansk Banegods – en interesseorganisation, der arbejder for at fremme kommerciel godstransport på skinner.

Tekst: Simon Bauer Foto: Port of Aalborg

J

eg har været med her siden 2015. Dengang kendte jeg faktisk ikke det store til jernbanen, men jeg fik til opgave at udvikle jernbanegodset hos Port of Aalborg.

Og det er lykkes takket være et godt samarbejde med mange gode folk – ikke mindst i DB Cargo Scandinavia, fortæller Rasmus Munk Kolind.

Da Rasmus startede hos Port of Aalborg havde man ”tagplade-toget”, der kørte tagplader for Cembrit. Der var et fast tog hver eller hver anden uge. Men i 2017 lykkedes det at lave en aftale med DB Cargo Scandinavia om 2 faste rundture om ugen: - Et pålideligt produkt, hvor der var faste afgange, som man kunne regne med, slår Rasmus Munk Kolind fast.

8

nr. 6 | 2021 – Jernbane Tidende

Rasmus Munk Kolind, SenoirCommercial Manager, Port of Aalborg

Herfra er det gået slag i slag med stadig flere faste ugentlige afgange. Faktisk var efterspørgslen så stor, at Port of Aalborg i 2019 besluttede at investere i et nyt anlæg til banegodset. I 2020 kunne Port of Aalborg derfor åbne en spritny terminal. Ved siden af terminalen er der udviklet et nyt erhvervsområde på 28.000 kvadratmeter og også de nye erhvervskvadratmeter er der også stor efterspørgsel på.

bedst at få leveret hurtigt. Leveringssikkerheden kan være mindst lige så vigtig.

Rasmus Munk Kolind giver denne korte opskrift på succesen: - DB Cargo Scandinavia kommer med logistikken. Vi står for at følge med på infrastrukturen og de omkringliggende faciliteter – lagerfaciliteter osv. Havnen binder det hele sammen.

Synergi Væksten i banegodset avler i sig selv mere vækst: - Jo mere vi skruer op, jo mere kommer der – gods avler gods, kan man sige. Jo mere frekvens, jo mere interessant bliver produktet.

Samtidigt skaber det arbejdspladser omkring håndteringer af godset, flere lokale vognmænd, flere lagerfaciliteter og flere understøttende funktioner. Danmark er desværre stadig lidt et udviklingsland på det her område, men vi har et stort potentiale, der skal forløses hurtigst muligt.

- Set i det store billede vil det være virkeligt godt, hvis der kommer gang i terminalen i Hirtshals, og meget gerne også andre nordjyske havne i forhold til udviklingen af skinnebårne godstransporter. Det vil give en synergieffekt for hele landsdelen, der i sidste ende kun kommer os alle til gode, slutter Rasmus Munk Kolind.

Kommerciel mening Rasmus Munk Kolind gør meget ud af at understrege, at gods på skinner sagtens kan være en fornuftig kommerciel forretning: - Gods på skinner kan være det billigste. Mange logistikkæder er udfordret. Mange slås i dag med chaufførmangel og kapacitetsproblemer. Nu bliver man nødt til at tænke nyt. Der kan banen spille en rolle.

- Banen kan snildt konkurrere med f.eks. europæiske lastbiler på leveringssikkerhed. Det er ikke nødvendigvis

Rasmus Munk Kolind peger ud over leveringssikkerheden på klimaet som én af de andre klare konkurrencefordele, hvor skinnerne står stærkt: - Jernbanen er grøn og udleder i de cases, vi har set omkring 60% mindre CO2.

9

Jernbane Tidende – nr. 6 | 2021

HIRTSHALS HAVN

HIRTSHALS HAVN Godsmængde

1,8 mio. tons (2019)

Lastbiler

141.000 stk. (2019)

Personbiler

760.000 stk. (2019)

Passagerer

2.420.000 personer (2019)

Landede fisk

knap 480 mio. kr. i værdi (2019)

10

nr. 6 | 2021 – Jernbane Tidende

FAKTA

KOMBITERMINALEN Areal: 24.000 kvadratmeter Længde: 675 meter Pris: 33,5 millioner kroner Terminalen blev besluttet i 2014 og indviet medio 2015 De første tog anløb terminalen i september 2016. Desværre ikke fordi en fast godsoperatør nu betjente terminalen. Hirtshals fungerede blot i et par måneder som afløser for Aalborg Havn, mens skinnerne skulle fornyes.

11

Jernbane Tidende – nr. 6 | 2021

fra Juletanker tjenten stationsbe

Jeg glæder mig til at arbejde i julen

Særligt juleaftensdag Af Thomas La Cour, Stationsbetjent Foto: Thomas La Cour og Simon Bauer

Nej, jeg er skam ikke sarkastisk. Det er da lidt ubekvemt, da jeg skal være vært for familie til and med tilbehør. Jeg kan lige nå hjem til eftermiddagskaffen, når jeg har fyraften klokken 13:24, så anden laver jeg klar dagen før. Øjenlågene bliver tunge, når jeg på aftenen sidder foran træet og ser mine børn åbne pakker, men jeg kan sove de følgende par dage, hvor mine gode kolleger i stationsservice tager over.

H

vis jeg sammenligner med kolleger i togene og driften, er jeg tilmed ret heldigt stillet hvad arbejdstider angår. Det bliver en god dag.

skulle holde fri juleaftensdag, da detailhandelen i midten af 90’erne gik den vej. Alligevel savnede jeg at omdele postkort den 24. december de følgende mange år.

Jeg har en fortid i Post Danmark, og jeg kan huske, da der var omdeling juleaftensdag. Engang i midten af 90’erne blev vi sendt to postbude af sted på hver landtur, fordi sneen lå tyk på markvejene, og der skulle være hjælp ved hånden, hvis vi kørte fast.

Jeg stavrede gennem snedriver for at komme op til fortrappen på en gård og aflevere de sidste julekort, mens min makker holdt liv i varmeapparatet i postbilen. Vi blev taget imod med åbne arme og en smule forundring. ”Kører I virkelig ud i dag?” ”Ja, det gør vi da.

Glædelig jul.”

Det glæder mig at have fået job i DSB, der af naturlige grunde må servicere kunderne 365 dage om året. For julen er særlig. Særligt, når man arbejder i en virksomhed, der netop ved denne højtid spiller en helt særlig rolle. Knap to millioner danskere vil formentlig hoppe på et tog i dagene op til jul. Hjem til mor. Hjem til bror eller søster. Hjem til kæresten. Familierne samles. Vi bringer hjerterne sammen.

Hvis man skulle tage de rationelle briller på, gav det ikke mening at sende os ud med de julekort. Det var i hvert fald næppe nogen god forretning for den gamle etat. Måske var det vores fagforening, Dansk Postforbund, der fik gennemtrumfet, at postbudene

12

Jeg husker, da vi hentede mine bedsteforældre ved toget, i begyndelsen af 80’erne. De medbragte store, slidte kufferter spækket med søde hemmeligheder, når de kom buldrende ind i spor 2 med MZ-lokomotivet i front. Min bedstemor duftede af hårlak og lavendel, og jeg kan stadig sanse hende, når jeg går rundt i passagertunnelen på Horsens Banegård. Banegården minder mig stadig om Odense, fordi mine bedsteforældre kom derfra.

Thomas La Cour (1972) startede i april 2021 som stationsbetjent i DSB Stationsservice, Aarhus.

Thomas skriver om stort og småt fra livet på og udenfor banen.

Julen er en tid, hvor jeg føler en større samhørighed med mine landsmænd.

For de fleste rejsende skal hjem til and eller flæskesteg, og de fleste har en gave med i tasken, som de glæder sig til at give. Som Chris Rea i popklassikeren ”Driving Home for Christmas” kan vi kigge på hinanden og genkende os selv.

Lad julefreden sænke sig over tog og stationer.

nr. 6 | 2021 – Jernbane Tidende

13

Jernbane Tidende – nr. 6 | 2021

Johnnys sidste tur: I foråret 2021 gik Johnny og Birthe på pension. Her er de foreviget på Johnnys sidste tur af lokomotivfører og hobbyfotograf Jørgen Falster Nielsen.

14

nr. 6 | 2021 – Jernbane Tidende

Birthe og Johnny Petersen har tilsammen givet 93 års tro tjeneste i DSB. Her kigger de tilbage på tiden i etaten. Et arbejdsliv der startede med damp og blyant – og sluttede med el og PC.

ET LIV I DSB

Fællesskab og muligheder ”Det var om vinteren og det var begyndt at sne. Der kom så meget, at sneen lå op over skinnerne. Man kunne ikke se skinnerne, når man kørte. Det var fuldstændigt stille vejr om natten. Når vi holdt ved de forskellige stationer, så hoppede jeg ned fra maskinen og gik en tur på perronen og nød det fantastiske snevejr og stemningen. Der var helt stille og de var ved at læsse post ud af toget.”

S

ådan kan Johnny Petersen fortælle om at køre med posttoget på nattjeneste fra Hovedbanegården til Helsingør i de tidlige 1980’ere. Johnny, der i er dag 71 år, og Birthe Petersen, der er 63 år, har til næste år været gift i fyrre år og i henholdsvis april og marts gik de begge på pension efter tilsammen 93 års tjeneste i DSB. Sammen kan de fortælle om en tid af danmarkshistorien præget af kvantespring indenfor teknologisk udvikling og en tid med nedskæringer og stress. Men også en fantastisk tid med fællesskab og muligheder, hvis man rakte ud efter dem.

Dengang var der damplokomotiver Johnnys far kørte sporvogn i København og han har været fascineret af transportmidler og motorer siden han i sin barndom var med sin far på arbejde. Det førte til en lærlingeplads som maskinarbejder på DSB’s centralværksted fra 1966-1970.

15

Jernbane Tidende – nr. 6 | 2021

riere hos DSB. I 1978 blev hun student fra sin hjemby Herning og efter besøg på højskole og universitetet, så hun et opslag om en stilling som sikkerhedselev i DSB. Birthe startede som sikkerhedselev 1. februar 1981 og året efter startede hun som færdigudlært sikkerhedsassistent på Helsingør Station. ”Det var en god oplæringsplads. Både personligt og socialt. Jeg var den anden unge kvinde på arbejdspladsen, så selvfølgelig skulle vi lige prøves af. Man skulle kunne give igen, men så blev man også accepteret,” fortæller Birthe.

Birthe og Johnny mødte hinanden gennem en kollega i 1980, men det var på grund af deres arbejde i det lille lukkede samfund omkring Helsingør Station, at de fandt sammen.

Køreplanen blev skrevet i hånden Efter syv år som sikkerhedsassistent havde Birthe brug for luftforandring.

Det kunne godt være svært med de mange nattevagter som sikkerhedsassistent. Derfor søgte og fik hun i 1989 en stilling på køreplanskontoret. ”Det er næsten ikke til at tro i dag, men dengang blev køreplanen skrevet i hånden på kvadrerede A3-blokke.

Derefter blev den sendt ud i byen og skrevet rent, så røg den til trykkeriet og blev sat og endeligt fik vi den ud til korrektur.”

Under hans værnepligt foreslog en premierløjtnant ham, at søge ind på uddannelsen til lokomotivfører.

15. februar 1972 startede Johnny derfor som Lokomotivmedhjælper, som det hed dengang. Efter to år blev man fastansat, hvis man ellers havde opført sig ordentligt, blev man herefter Lokomotivassistent og senere udnævnt til Lokomotivfører.

Det var ikke et rigtigt tog På køreplanskontoret var Birthe blandt andet med til at lave den første køreplan for togene over Storebæltsbroen.

De nye IC3-toge gav lidt knas med køreplanen og Birthe måtte til Fredericia og foretage tidsmålinger for af- og tilkobling af togsættene, så køreplanen kunne justeres. Det var ikke populært hos ledelsen af køreplanskontoret at skulle justere i køreplanen.

”Det kunne man jo godt og man kunne altid hoppe fra, hvis det ikke var noget.

Men det var det så,” fortæller Johnny.

Det skulle bare være midlertidigt Modsat Johnny, så havde Birthe ingen ambitioner om at skulle finde en kar-

”Ingen havde forestillet sig, at IC3-togene skulle køre i 30 år. Det var ikke et rigtigt tog. Det var bare et togsæt

Sådan tager en rigtig køreplan sig ud - smuk og stolt, men også noget mindre handy en ”Rejseplanen” på telefonen.

”Jeg har ikke kørt damplokomotiver, men de var i funktion, da jeg var i lære og kom ind til reparation,” siger Johnny.

16

nr. 6 | 2021 – Jernbane Tidende

Johnny på ”kontoret”. Foto: Jørgen Falster Nielsen

med nogle vogne. Det var en udbredt holdning,” siger Johnny.

I dag fortæller Johnny, at da man i 1984 fik de første el-lokomotiver (EA), fik man det bedste af det bedste, man kunne få på dette tidspunkt og de kørte frem til december 2020.

IC3-togene var teknisk det bedste af det bedste på det tidspunkt og indretningen i førerrummet var meget bedre.

Vi havde mange muligheder Efter køreplanskontoret gik Birthe ind i fagforeningsarbejde i HK og de

sidste fem år af hendes karriere kom hun tilbage til DSB og arbejdede med arbejdsmiljø.

Den 3. januar kørte Johnny sine sidste ture med ME-lokomotiv til Holbæk. Her havde han også arbejdet ud fra både Helsingør og Københavns Hovedbanegård og blandt andet kørt det sidste tog på Lille Nord-banen fra Helsingør til Hillerød. ”Det var en fantastisk tid. Jeg var glad for mit job. Og hvis ikke jeg havde fået et tilbud om at gå hjem, så havde jeg nok taget et år til,” siger Johnny.

For Birthe var det, at der var muligheder i jobbet det vigtigste. Hvor andre har skiftet arbejdsplads gennem en karriere, så har hun og Johnny foretrukket én arbejdsplads, men mange jobs. ” Vi har fået lov til at prøve forskellige ting. Der var muligheder, hvis man gik efter dem” siger Birthe. ”Der var den der ånd ved jernbanen. Vi var et fællesskab. Vi trak på samme hammel alle sammen. Man blev ligesom inficeret,” fortæller Birthe.

17

Jernbane Tidende – nr. 6 | 2021

JOB OG FRITID

18

nr. 6 | 2021 – Jernbane Tidende

HVEM ER VI EGENTLIGT? OS, JERNBANENS HELTE? Det spørgsmål undersøger Jernbane Tidende i denne serie, hvor vi portrætterer en kollega: På jobbet og i fritiden. Hvem er vi, når vi trækker i arbejdstøjet og hvem er vi, når vi har fri?

Denne gang møder Jernbane Tidende Lars Salling Andersen. Lars er én af de nye kollegaer hos Keolis/Odense Letbane. Letbanen kommer først i drift i det nye år, så i øjeblikket køres der test på banen.

Når Lars holder fri, er det også et helt særligt køretøj, der kalder: Den klassiske italienske

scooter Vespaen. Lars har kørt Europa tyndt på sine elskede maskiner. Han har blandt andet besøgt Italien, Ukraine, Polen, Sverige og det nordligste Norge på 2 hjul. Til dagligt dyrkes passionen i Vespa Klub Fyn. På billedet sidder Lars midt imellem tre af hans favoritter: Jaguaren (forrest), Madam Blå (i midten) og Sølvpilen (bagerst).

Er du den næste? Skal du eller din kollega være den næste i vores serie? Skriv fluks til Simon Bauer på sb@djf.dk – så rykker vi ud med kameraet!

19

Jernbane Tidende – nr. 6 | 2021

JERNBANE TIDENDES PENSIONSGUIDEN:

Førtidspension Pensionsalderen er stigende: Jo yngre du er, jo højere er din pensionsalder. Nutidens unge skal derfor kigge særdeles langt efter deres folkepension. Efterlønnen er oveni reelt under udfasning. Samtidig er der dukket nye ordninger op, der gør det muligt, at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet. I vores serie - Pensionsguiden –guider vores Socialrådgiver; Lone Kaczmarek, dig igennem de forskellige ordninger.

Af Simon Bauer

20

nr. 6 | 2021 – Jernbane Tidende

P

ensionsguiden har de forrige to gange set på ”Senior Pension” og ”Tidlig Pension” (Arne pensionen).

Begge er to forholdsvis nye ordninger. I dette afsnit af pensionsguiden er vi nået til en klassiker: Førtidspensionen.

Jernbane Tidende har igen sat vores socialrådgiver, Lone Kaczmarek, stævne og Lone er klar til at guide os igennem: Hvem kan egentlig søge førtidspension?

- Du kan søge førtidspension, hvis du er mellem 18 år og indtil du skal på folkepension. Det kræver dog, at din arbejdsevne er varigt nedsat. Førtidspension er en ydelse, der alene gives til mennesker, der ikke længere er i stand til at arbejde overhovedet – heller ikke i f.eks. fleksjob.

Oveni kræver førtidspension, at alle muligheder for at forbedre arbejdsevnen er blevet afprøvet og at det ikke har givet resultater.

Men kan alle voksne få førtidspension – jeg troede ikke, at folk under 40 år kunne få førtidspension?

- Du har helt ret i, at man skelner mellem folk under og over 40 år. Personer mellem 18-39 år kan kun få førtidspension, hvis det er dokumenteret, at arbejdsevnen ikke kan forbedres.

ressourceforløb, før du kan blive tilkendt førtidspension. Det er kommunen, der tilrettelægger forløbet. Men det skal tage udgangspunkt i dine muligheder og dine behov.

- Det er dog sådan, at man ikke skal igennem et ressourceforløb, hvis man kan dokumentere, at arbejdsevnen ikke kan forbedres - f.eks. på grund af betydelige funktionsnedsættelser.

- Afgørelsen ligger i kommunen og inden man kan få tilkendt en førtidspension, skal sagen behandles af det såkaldte rehabiliteringsteam på et møde, hvor du selv også deltager.

- Det er suverænt kommunen der træffer afgørelser om førtidspension og denne beslutning kan sagtens være anderledes end for eksempel, helbredsnævnets afgørelse om en svagelighedspension eller egen læges vurdering af din arbejdsevne.

Hvor meget kan man så få i førtidspension?

- Satsen ligger på samme niveau som fulde dagpenge.

Det vil sige lidt over 19.000 og måneden. Men modsat dagpenge, så er ydelsen mindre, hvis du er gift. Det betyder helt konkret, at man få små 3.000 mindre om måneden, hvis man er gift.

Lone opfordrer til, at man kontakter forbundet, hvis man er i en situation, hvor førtidspension kan komme på tale.

Hvordan søger man så førtidspension?

- Det er her, at førtidspensionen i de seneste er blevet stærkt berygtet: Du skal nemlig gennemgået et såkaldt 21

Jernbane Tidende – nr. 6 | 2021

Generalforsamlinger

2022

ELEKTROPERSONALETS OMRÅDEGRUPPE BANEDANMARK afholder generalforsamling lørdag den 22. januar 2022 kl.

12.30 præcis. Generalforsamlingen afholdes Hotel Plaza Østre Stationsvej 24. Områdegruppen vil inden generalforsamlingen være vært ved et måltid varm mad.

Spisningen foregår Kl. 11.30. For dem der ønsker at deltage i spisningen, skal der ske tilmelding på de udsendte lister.

LPO AALBORG afholder ordinære generalforsamling onsdag den 19/1-22 kl. 14.00 på Kattesundet 20. 9000 Aalborg. Dagsorden ifølge vedtægter.

Pensionister vil være meget velkomne til efterfølgende spisning, der skal tilmeldes på følgende telefon nummer, 26116418, dog kun pensionister.

LPO AARHUS afholder generalforsamling torsdag den 20. januar 2022 kl.

13.00 til ca. 17.30 i JIFs lokaler, Ny Banegårdsgade 42, 8000 Aarhus C. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage forud for denne.

Efter generalforsamlingen ca. kl. 17:30 er lokalgruppen vært ved en bid brød og noget at væde ganen med.

LPO DB CARGO PADBORG indkalder hermed til den ordinære Generalforsamling lørdag d. 15.01.2022. på Kettingvej 46A, 6440 Augustenborg kl.

15.00 - bestyrelsen er efterfølgende vært ved en mindre bespisning. Vel mødt.

22

LPO ESBJERG afholder ordinær generalforsamling tirsdag den 25. januar 2022 kl. 14:00 hos Spisestuen, Danmarksgade 49, 6700 Esbjerg. Dagsorden ifølge gruppens vedtægter. Forslag vedrørende vedtægter skal være bestyrelsen i hænde senest søndag den 12. december 2021. Øvrige forslag skal være bestyrelsen i hænde senest tirsdag den 18. januar 2022. På generalforsamlingen er der Kaffe/Te og kage.

Lokomotivfører-pensionister er vanen tro meget velkomne til at deltage, også i den efterfølgende spisning. Der vil dog være en egenbetaling på 100,- kr. Tilmeldingsliste vedrørende spisning bliver fremlagt i briefing rummet, Jernbanegade 37 i Esbjerg. Sidste tilmelding til fællesspisningen er tirsdag den 18. januar 2022.

Menuen er enten Herregårdsbøf eller Stegt flæsk med persillesovs og der vil være en genstand til maden. Angiv ved tilmelding, hvilken menu du ønsker. OBS: Alt materiale i forbindelse med generalforsamlingen, dagsorden, vedtægter osv. Vil blive udsendt på jeres DSB-mail.

LPO FREDERICIA afholder ordinær generalforsamling tirsdag den 18. januar 2022 kl. 13:00. Generalforsamlingen finder sted i mødelokalerne hos 3F, Venusvej 32, 7000 Fredericia. Dagsorden bliver udsendt på mail samt ophængt lokalt, sammen med tilmeldingsliste. Pensionister er velkomne.

LPO HELSINGØR afholder ordinær generalforsamling tirsdag d.01-02-2022 kl.14:00 i Helsingørs kongelig privilegerede Skydeselskabs Selskabslokaler, Stengade 46 3000 Helsingør. Dagsorden iflg. Vedtægter. Der vil være spisning efter generalforsamlingen ca.kl.18:00. Tilmelding til spisning vil foregå via ophængt liste på depotet eller mail.hamba@dsb.dk

nr. 6 | 2021 – Jernbane Tidende

Tilmeldingslisterne indsendes af gruppeformanden, så de er fællestillidsmanden i hænde senest fredag den 14. januar 2022. Pensionister er velkomne. Transport til mødet er for egen regning. Tilmelding bedes foretaget gennem fællestillidsmand Claus Blaabjerg tlf: 27527291.

LPO KALUNDBORG afholder onsdag d. 26. januar 2022 ordinær Generalforsamling på Kalundborg Vandrehjem fra kl. 14.30 til ca. kl. 17.30.

Herefter vil der være spisning, hvor også pensionerede medlemmer er velkomne til at deltage. Ønsker man at spise med, skal tilmelding ske senest d. 19. januar, enten ved tilmelding på liste ophængt på stuen, eller ved henvendelse til kasserer, Steffen, på tlf. 24682657.

Forslag, der ønskes behandlet, skal være bestyrelsen i hænde senest onsdag d. 12. januar 2022.

Nærmere information (herunder dagsorden og tilmeldingsliste) vil blive mailet til de lokale medlemmer, og hængt op på stuen senest midt i december.

LPO KØBENHAVN afholder ordinær generalforsamling torsdag den 27. januar 2022 kl. 15.00 i Frederiksberg-Hallernes Restaurant. Grundet corona-situationen bliver vi nødt til at bede alle som ønsker at deltage i generalforsamlingen om at de tilmelder sig. Uanset om man deltager i hele eller dele af generalforsamlingen og uanset om man ønsker at deltage i spisning efter generalforsamlingen eller ej. Tilmelding foregår via liste på depotet eller på e-post til: tknu@dsb.dk.

Selve Generalforsamlingen starter kl. 10:00. Lokaliteten er endnu ikke på plads, hvorfor dette oplyses ved tilmelding.

Pensionister der ikke har den daglige gang på depotet, vil ved tilmelding blive oplyst nærmere.

Der bydes på drikkevarer under Generalforsamlingen.

Slutteligt bydes der efter Generalforsamlingen på frokost.

Tilmelding af pensionister skal ske til: Jakob Elikofer, Formand, 2468 3259 eller Sune Kyneb, Næstformand, 2468 5075 senest den lørdag 18. januar 2020 LPO NÆSTVED afholder ordinær generalforsamling fredag den 28. januar 2022 kl. 14.00 i Restaurant Mona Lisa i Sct. Jørgenspark 34, 4700 Næstved. Vær opmærksom på nye parkeringsrestriktioner. (se parkering på Rolighedsvej) Dagsorden ifølge vedtægterne. Dagsorden og tilmeldingsliste til spisningen bagefter, ophænges på tavlen ved siden af kontoret.

LPO ODENSE afholder ordinær generalforsamling fredag d. 21. januar 2022 kl. 14.00 hos Bowl´n`Fun som ligger på Grønløkken 3, 5000 Odense C. Pensionister er meget velkomne (tilmelding på tlf.: 24 68 73 25) Dagsorden og tilmeldingsliste til efterfølgende julefrokost ophænges på tjenestestedet senest den 22. december 2021.

Der gøres opmærksom på, at der vil blive egenbetaling til julefrokosten på 100 kr. på MobilePay 4599HP, MobilePaybox hedder LPO julefrokost.

LPO TINGLEV

Forslag til vedtægtsændringer skal være bestyrelsen i hænde senest den 1. januar 2022. Øvrige forslag skal være bestyrelsen i hænde senest den 17. januar 2022 kl. 08.00.

Med alle forbehold for ændringer i øvrigt.

LPO LOLLANDSBANEN afholder generalforsamling lørdag.22/1-2022 kl. 10:00.

Mere info følger.

LPO NORDJYSKE JERNBANER afholder generalforsamling onsdag d. 02.03.2022 kl 13:00. Vi har ikke fastlagt lokaliteten endnu.

LPO NYKØBING FALSTER Afholder generalforsamling onsdag den 2. januar 2022. Der bydes på morgenmad kl. 9:30

afholder ordinær generalforsamling, torsdag den 3. februar 2022 kl. 14:00, i Borgerhuset, Tinglev Midt, 6360 Tinglev.

TPO AARHUS afholder generalforsamling den 10. februar 2022. Nærmere information om sted og tidspunkt følger.

TPO FREDERICIA afholder lokalgruppemøde for alle medlemmer onsdag d.

9. februar 2022 kl. 13.00, Beboerhuset, Lumbyesvej 8, 7000 Fredericia.

Efter mødet vil der være fællesspisning, hvor pensionerede togførere fra Fredericia, Odense, Esbjerg, Tinglev og Struer er meget velkomne. Medlemmer vil modtage nærmere information og dagsorden via e-mail.

23

Jernbane Tidende – nr. 6 | 2021

n le ju le e h t a b ra få g o , rt Benyt dit PlusKo

6%

20 %

et gaveGlæd de nærmeste med bruge kort til Zalando, som de kan auty be og på tøj, sko, accessories s. nd bra fra mere end 4.000

10 %

DET ER BEDS T...

DAN SK DESI GN NÅR

PlusLamper. ende Lysmesteren er landets før r du kan hvo r, dle han for pe mærkelam NT, GUBI, købe lamper fra bl.a. LE KLI &Tradition og Vipp.

20 %

24

PlusFritid. mmer kan Til de aktive familiemedle kæmpe et e find d lan du hos Frilufts udstyr fra udvalg af beklædning og brands. or verdens førende outdo

9%

PlusTaxi. få rabat på Hent Dantaxi-appen, og ns mange jule fra og til alle køreture pen har du arrangementer. Med ap men. næsten 2.000 vogne i lom

10 %

ler. Læs vilkår og betinge

brands.

ligartikler Står designmøbler og bo shop øverst på ønskelisten, så hele få på Artogdesign.dk, og 20 % rabat.

PlusMode.

fejl og ændrede rabatafta

er du alt På SPORTMASTER.dk find ilien til sport og fritid til hele fam dte ken og fra et hav af populære

PlusBolig.

tryk Der tages forbehold for

PlusSport.

pluskort.dk lser for rabataftalerne på

k – Se mere på pluskort .d

nr. 6 | 2021 – Jernbane Tidende

ARBEJDSSKADESAGSBEHANDLEREN

ARBEJDSSKADE

BAROMETER

17.395.950,01

11.405.344,57

2020 Medlemmer

Erstatningstype

9

Tilkendt tilskadekomstpension

9

Erhvervsevnetab (kapital)

7

Erhvervsevnetab (løbende)

1

Behandlinger

15

Varigt mén

2021 Kapital erstatning

Løb.erstat.

11.688.664,00 95.979,00 79,75 1.493.065,00

Privat forsikring 10

Via advokat Svie smerte - tabt arbejdsfortjeneste

4.151.325,08 3.994,18

EU-dom/Ligestilling Mén & Etab Asbest aftale 1

Forhøjet Folkepensions alder

58.822,00 17.395.950,01

95.979,00

Samlede erstatninger pr. 18. november 2021

Da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.

Hjælp til arbejdsskaden Har du været ude for en arbejdsskade, så ring til Dansk Jernbaneforbunds arbejdsskadesagsbehandler. Husk altid at orientere din arbejdsmiljørepræsentant Arbejdsskadesagsbehandler Michael Kristensen Telefon: 3613 2514 E-mail: mk@djf.dk

25

Jernbane Tidende – nr. 6 | 2021

Træt af Bilkabuler?

Jeg betaler ikke selvrisiko for mine Bilkabuler - gør du?

Anders, 38 år, Kunde hos TJM Forsikring 26

Læs mere på www.tjm-forsikring.dk/bilforsikring

nr. 6 | 2021 – Jernbane Tidende

Vores forsikringsselskab - TJM Forsikring vinder Bedst i test af forsikringspakker

Husforsikring

Bilforsikring

Indboforsikring

Ulykkesforsikring

En typisk husstand har ofte behov for en bil-, hus-, indbo- og ulykkesforsikring.

På den baggrund har Forbrugerrådet Tænk testet i alt 15 forsikringsselskaber med priser og forsikringsvilkår – og her tilbyder TJM Forsikring de billigste priser og bedste vilkår og vinder derfor Bedst i test af en pakke med de fire forsikringer.

F

orbrugerrådet Tænk fremhæver TJM Forsikrings lavere priser og gode vilkår uden brug af samlerabat.

TJM Forsikring benytter ikke samlerabat, da de ønsker prisgennemsigtighed og lige vilkår for alle kunder – lige meget om du har en eller flere forsikringer hos selskabet.

Bedst i test-anerkendelsen bekræfter Dansk Jernbaneforbund i at TJM Forsikring er den helt rette forsikringspartner til vores medlemmer. TJM Forsikring er et unikt forsikrings-

”

Forsikringspakker med salmerabat giver ikke lavere priser fælleskab, hvor du får tilknyttet dine egen personlige rådgiver, som sikrer at du hverken er dækket for lidt eller for meget.

Du kan læse mere om testen og beregn din pris på forsikringer på TJM forsikrings hjemmeside: https://tjm-forsikring.dk/

JUBILÆER Januar 25 ÅRS JUBILÆUM

Februar 25 ÅRS JUBILÆUM

Ingen

Lokomotivfører, Jesper Stenstrup, DSB KBH

40 ÅRS JUBILÆUM

40 ÅRS JUBILÆUM

Stationsbetjent, Peter Rung Nielsen, DSB Vedligehold, Fyn, Syd- og Vestjylland Banemontør, Flemming Bo Nielsen, Banedanmark Materiel Århus Togfører, Alice Høj Jensen, DSB Fredericia Stationsbetjent, Mogens Berthelsen, DSB Klargøring Kastrup Togfører, Lars Schilder Sørensen, DSB Nykøbing F Banemontør, Benno E. Høck, Banedanmark Materiel Århus Togfører, Carsten Peter Gall, DSB København H Stationsbetjent, Egon Møller Jensen, DSB Vedligehold, Nord- / Østjylland Stationsbetjent, P. Henriksen, DB Cargo Taulov Lokomotivfører, Jan Vilhelm Jensen, DB Cargo Lokomotivinstruktør, John Cruusberg, LKI Fyn Lokomotivfører, Per Jørgensen, DB Cargo

Togfører, Agner Rasmussen, DSB Aarhus Rangerformand, Bent Walther Larsen, DSB Vedligehold, Sjælland/CPH Lokomotivfører, Søren Lyngbak Poulsen, DB Cargo Lokomotivfører, Henning Ochwat, DSB Aalborg

27

3% på lønkontoen.

Hvordan kan det lade sig gøre?

Læs mere om dine fordele som medlem af DJF i en bank, du ejer: lsb.dk/djf Man skal vist eje sin egen bank for at få de fordele.

Og det er ikke helt forkert. Når Lån & Spar giver 3%* i rente på lønkontoen, er det ikke, fordi vi er bedre venner med Nationalbanken end andre banker.

Det er fordi, vores ejerkreds mener, at vi skal tilbyde medlemmer af Dansk Jernbaneforbund særligt favorable vilkår. Selv i en tid, hvor renten ellers er negativ.

Lån & Spar er ejet af bl.a. DJF. Er du medlem, ejer du os. Derfor får du højere rente, bedre vilkår og en bestyrelse, der til hverdag varetager dine interesser som lønmodtager.

Giver det mening? Ring 3378 1960 28 – eller gå på lsb.dk/djf og book et møde.

3% i rente på op til 50.000 kr. kræver medlemskab af DJF og afsluttet uddannelse.

Indestående over 50.000 kr. forrentes med 0%. Du skal betale negative renter, hvis dit samlede indlån overstiger 100.000 kr. Du skal samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kredit­ vurderes ud fra) Rentesatserne er variable og gælder pr. 9. maj 2019. Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit – se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkaar.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Jernbane Tidende – nr. 6 | 2021

nr. 6 | 2021 – Jernbane Tidende

PENSIONISTSEKTIONEN Tillæg for DJ Pensionisternes Sektion.

Se mere på DJ’s hjemmeside: www.djf.dk Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder Formand: Ingelise Klavsen Vendersgade 20 C, 1,tv 7000 Fredericia Telefon 28 78 35 19 tgf.ik@djtr.dk Kasserer: Lena Ulriksen Houmannsgade 53 st.th.

8700 Horsens Tlf: 2266 90 50 Mail: lenalu53@djtr.dk Journalist: Gunnar Lomborg Stengårdsalle 12, 3480 Nødebo Tlf. 20 12 66 17 gun@aegir.dk Alle henvendelser vedr. adresseændringer skal rettes til: Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16, 2500 Valby Telefon 36 13 25 00 Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund.

Stof til Pensionistsektionens sider skal sendes til Gunnar Lomborg.

Deadline for næste nummer: 10. januar 2022 (Omdeles i uge 5) Vigtige møder: Lukket møde Struer d. 25. januar 2022 Sektionsmøde Fredericia d. 18. maj 2022 Lukket møde Odense d. 13. september 2022 Stormøde Korsør d. 8. november 2022

Julehilsen 2021 S å nærmer vi os julen igen, og jeg vil benytte lejligheden til at ønske alle medlemmer og deres familier en rigtig glædelig jul. Det er jo en fordel ved at være pensionist, at vi ikke hvert år skal vente spændt på, om vi kan holde jul med familien, eller om arbejdet kalder, som vores arbejdende kollegaer må.

Vi har her i DJ Pensionisternes Sektion taget nogle nye tiltag i året der er gået.

Vi har haft foredragsholdere til de lukkede møder, og vi har musik til Stormødet.

Tilmeldingerne og tilbagemeldingerne tyder på, at vi har ramt rigtigt. Det er dejligt, at vi kan mødes så mange og få hilst på tidligere kollegaer.

DJ har også afholdt 2 pensionistkurser Svendborg. Det er en fornøjelse hver gang. Alle kommer og glæder sig til at opfriske gamle minder, og til at høre lidt nyt fra verden omkring os. Man tager hjem i løftet stemning efter de 3 dage.

Med ønsket om en god jul Hilsen Ingelise Klavsen Pensionisternes Sektion.

29

Jernbane Tidende – nr. 6 | 2021

Det sker

Fredericia

Program for første halvår 2022 er ved at blive udarbejdet og vil blive udsendt til medlemmer. Vores medlemmer ønskes en glædelig jul og et godt

Helsingør

Fredag den 14. januar: Vi får besøg af en, der skal lære os lidt om bevægelse og motion i hjemmet.

Onsdag d. 26. januar 2022: Generalforsamling. Bemærk vi starter kl. 13 Til alle møder serveres der kaffe m. hjemmebag pris kun 20,- kroner. Der kan også købes øl og vand til rimelige priser. Ret til ændringer forbeholdes.

Korsør

Torsdag den 16.december: Juleafslutning.

Torsdag den 13. januar kl. 14.00: Bankospil. Spillestedet Kulturhuset Torsdag den 27. januar kl. 14.00: Nytårskoncert. Underholdning ved Casablanca. Spillestedet, Kulturhuset Torsdag den 10. februar kl. 14.00: Bankospil. Spillestedet Kulturhuset Torsdag den 24. februar kl. 14.00: Bowling, Slagelse Torsdag den 10. marts kl. 14.00: Bankospil. Spillestedet, Kulturhuset.

Torsdag den 24. marts kl. 14.00: Generalforsamling

Horsens.

Alle medlemmer vil modtage vores program pr. post inden opstart, så har du fået ny adresse vil vi gerne snarest have besked.

Lena Ulriksen. Tlf. 2266 9050. Mail: lenalu53@gmail.com Ove Laursen. Tlf. 2013 7107. Mail: ( ny mail adr. ) ovelaursen@stofanet.dk

Mandag den 17. januar 2022 kl. 11.00: Nytårskoncert med Jazzmen. Frederiksberghallerne. Hamburgerryg med grønlangkål og brunede kartofler, 2 glas vin/øl og kaffe med kage. Sidste tilmelding 3. januar, pris 250,Arrangementet foregår i Frederiksberg Hallerne, Jens Jessensvej 20, 2000 Frederiksberg.

Torsdag den 6. januar 2022 kl. 9.30: Ordinært møde. Med uddeling af Årsprogram 2022.

Torsdag den 3. februar: Møde, hvor vi får besøg af politiet. De vil fortælle om bl.a. tricktyverier. Ledsagere er velkomne.

Torsdag den 3. marts: Ordinært møde

30

København

Mandag den 7. februar 2022: Biograftur i Valby Kino, med den nyeste gode film. Efterfølgende frokost på cafe i Valby. Tidspunkt og pris senere.

Sidste tilmelding 24. januar 2022 Beløbet bedes indbetalt på bankkonto: 5379 0000610291 Tilmelding til Elinor på telefon: 44 94 96 15, eller Birgit Aanæs: birgit.aanaes@ djtr.dk eller telefon 27 34 23 28

Lolland-Falster

Ingen arrangementer oplyst

Nordvestsjælland

Tirsdag den 14. december kl. 12.30: Julefrokost, medlemspris kr. 250,- inkl. drikkevarer.

Tirsdag den 11. januar kl. 12.30: Hygge, samt konkurrence som Mette og Jens står for. Medlemspris kr. 125,3 håndmadder, en øl eller vand samt kaffe og kage.

Tirsdag den 8. februar kl. 12.30: Vinsmagning, medlemspris ikke fastsat.

Tirsdag den 8. marts kl. 13.00: Generalforsamling. Frokost inkl. 1 øl eller vand og 1 snaps.

Alle arr. foregår i Mårsø Områdecenter Gl. Tuse Næs Vej 15A, 4300 Holbæk

nr. 6 | 2021 – Jernbane Tidende

Nyborg

Tirsdag den 14. december kl. 12.00: Julefrokost. Pris 120 kr. for medlemmer og 260 kr. for ikke medlemmer. (sted oplyses senere.)

Tirsdag den 11. januar 2022 kl. 14.00: Generalforsamling.

Dagsorden ifølge vedtægterne for klubben. Klubben er vært ved en kop kaffe med et stykke kage.

Tirsdag den 25. januar kl. 14.00: Banko. præmier gavekort.

Tirsdag den 8. februar kl. 14.00: Banko præmier gavekort.

Tirsdag den 22. februar kl. 14.00: Banko præmier gavekort.

Tirsdag den 8. marts kl. 14.00: (Husk tilmelding og betaling til forårsfest) Banko præmier gavekort.

Odense

Mandag den 10. januar 2022 kl. 13.30: Banko, kaffe og lotteri. Gæstebetaling: 25,Mandag den 24. januar 2022 kl. 11.00: Generalforsamling.

Foreningen er vært ved 2 øl/vand, 3 stk. smørrebrød pris 80 kr. Tilmelding nødvendig, indbetales til 5388 0000604598, mobil Pay 26843696.

Bindende tilmelding senest den 11. januar 2021 til Torben Konradsen 20448548, myhring@webspeed.dk.

Mandag den 14. februar kl. 13.30: Banko, kaffe og lotteri. Gæstebetaling 25,Mandag den 28. februar kl. 13.30: Foredrag. Foreningen er vært ved kaffe/te. Tilmelding nødvendig. Se specielt opslag. Gæstebetaling 50,-

Struer

Ingen arrangementer oplyst

Aalborg

Tirsdag den 18. januar kl. 13.30. Jonna og Jørgen Fristrup viser billeder og fortæller om deres sejltur langs Norges vestkyst op til Lofoten. Med masser af natur og stejle fjeldsider. Vi har kop og kaffe klar, medbring selv brød!

Tirsdag den 15. februar. kl. 13.30: Så er der sang og musik på programmet.

Klarup duoen kommer på besøg, De har sanghæfter med og vi får også rørt vores stemmebånd. Vi har kop og kaffe klar, medbring selv brød!

Alle møder holdes i Vesterkærets Kirkecenter

Næstved

Til vores medlemsmøder vil der blive sendt indbydelser ud til medlemmerne, med nærmere information.

Fredag den 28. januar 2022: Foredrag af Susanne Outzen, der vil fortælle om Birgitte Gøye og Herluf Trolle.

Fredag den 25. februar: Generalforsamling.

Ringsted

Mandag den 13. december kl. 13.00: Julehygge. Bemærk tidspunkt.

Husk bestilling af smørrebrød og tilmelding senest 8 december til Tove: telefon 60130649.

Mandag den 10. januar kl. 14.00: Bankospil. Husk gave til ca. 25 kr.

Mandag den 14. februar kl. 14.00: Får vi besøg af Stefan Rasmussen, som vil fortælle om sit liv som SAS-pilot.

Vendsyssel.

Ingen arrangementer oplyst.

Nye medlemmer er meget velkomne, men for at sikre at vi har kaffe og brød nok, kontakt Tage Thomsen Tlf. 98 164301.

Møderne holdes på Danhostel, Sct Bendtsgade 18, 4100 Ringsted.

Husk tilmelding til Tove senest torsdag før på mobil: 60130649 eller mail tip@postkasse.com

31

Jernbane Tidende – nr. 6 | 2021

Kursus med udflugt og ”det gode ældreliv”

M

andag den 25. oktober var vi igen klar til at afholde pensionistkursus på Hotel Svendborg.

og vi fik alle nogle ting at tænke over, bl.a. hvad der skal ske, når vi ikke kan klare os selv længere, og hvad vi kan gøre for at klare det så længe som muligt.

skønt udsigtspunkt drak vi vores eftermiddagskaffe, hvorefter vi fortsatte turen og vendte hjem til hotellet i tide til at slappe lidt af, før den gammeldags oksesteg skulle indtages. Efter maden var der hygge, indtil det blev tid til at gå hver til sit.

Endnu engang var der fuldt hold, og 48 kursister mødte op i godt humør. Ca. 1/3 af kursisterne var med for første gang.

Efter en gang gule ærter var det tid at sige godnat og tak for i dag.

Efter frokost gik vi i gang med dagens program, der havde en ændring i forhold til tidligere kurser.

På andendagen startede vi med morgensang hvorefter der kom en meget veloplagt, tidligere folketingsmand og minister, og fortalte meget muntert om tiden på Borgen.

Da vi havde ryddet vores værelser onsdag morgen, kom forbundsformand Henrik Horup og talte om arbejdet i forbundshuset. Der blev lyttet med stor interesse, og der var en masse at tale om efter foredraget.

Eftermiddagens udflugt gik rundt i det sydfynske, hvor vi i et dejligt vejr kunne nyde de smukke landskaber, og på et

Alle tog hjem i godt humør og glædede sig over muligheden for at møde gamle kollegaer.

I stedet for forbundets socialrådgiver havde vi bedt chefvisitator Hanne Rasmussen fortælle om det gode ældreliv.

Foredraget blev meget godt modtaget

40 års jubilæumsfest i Korsør

I

Korsør har vi afholdt vores 40 års jubilæumsfest ”under Hatten”, og der mødte 62 medlemmer op samt indbudte gæster fra sektionen. Festen startede kl. 17.00, hvor formand John Svendsen bød velkommen med en tale om vores historie igennem årene og tiden op til i dag.

Der blev serveret en lækker 3-retters menu med tilhørende vin og portvin, inden sektionsformand Ingelise Klavsen holdt en tale for vores afdeling.

Siden sang vi tre sange – der var en festlig sangskjuler med en Storebæltsfærge og et tog. Herefter fik vi kaffe og småkager med likør og anden spiritus til, og så var der lagt op til dans med musikeren Allan indtil kl. 23.00. Der var fri bar med sodavand og øl, indtil festen sluttede.

Vi havde en dejlig fest, hvor alle var i godt humør– bestemt en fest vi ikke glemmer.

På bestyrelsens vegne, Solveig Pedersen, kasserer

32

nr. 6 | 2021 – Jernbane Tidende

Velbesøgt Stormøde

– nu med musik

Selv om det var dagen efter, at statsminister Mette Frederiksen gik ud og advarede om nye corona-restriktioner, så mødte næsten 160 veloplagte medlemmer op til Stormøde i Korsør. Kun er par enkelte afbud var det blevet til, og det var tydeligt, at alle havde glædet sig til at kunne mødes på helt normal vis.

Tekst og foto: Gunnar Lomborg

L

okalformand Karin R. Petersen kunne desværre ikke byde velkommen til mødet, så i stedet bød Johnny Petersen fra Sektionsbestyrelsen velkommen, inden Bodil Christoffersen sang for på Fynsvalsen med akkompagnement af Kristian Rusbjerg på harmonika. Alle sang lystigt med, så man kunne tydeligt mærke at man var kommet til Fyn ”I efterårets sus”, som der står i sangen.

Sektionsformand Ingelise Klavsen fortalte om Sektionens arbejde på Stormødet i Nyborg.

Rigets tilstand Herefter var det tid til den mere alvorlige del af mødet. Sektionsformand Ingelise Klavsen gav en status på ”Rigets tilstand” og fortalte om sektionens aktiviteter.

- Vi har holdt to lukkede møder, hvor vi som noget nyt har haft foredrag med Steen Ulrichsen om Anker Jørgensens liv. Det vil vi fortsætte med på de næste lukkede møder, hvor foredraget dog vil blive om Simon Spies. Det bliver i januar i Struer og i september i Odense, sagde Ingelise Klavsen.

Hun nævnte også det udsatte Sektionsmøde i august. Næste år vil det blive afholdt i maj som sædvanligt, ligesom de to pensionistkurser allerede er planlagt. Her deltager hver gang 50 medlemmer, og har man ikke været med før, er man sikret plads.

Peter Vesth og Kristian Rusbjerg optrådte ikke bare med de populære sange, men også med lidt akrobatik.

Vil samarbejde om lønkrav Sektionen deltager i overenskomstmøder i Dansk Jernbaneforbund og fremfører altid sit krav om samme stigning til pensionisterne som på arbejdsmarkedet. Det er svært, men et fremtidigt samarbejde mellem DJ-pensionisterne. Postens pensionister og Hærens pensionister kan give håb om mere gennemslagskraft, sagde Ingelise Klavsen, som også nævnte Faglige Seniorer som en politisk slagkraftig organisation, hvor netop de tre organisationer også er medlemmer.

Hun nævnte også det forestående kommunalvalg, hvor hun opfordrede til at fokusere på den offentlige trafik især i yderområderne og på ældreplejen og de standarder, der er for området, når der skulle stemmes.

Inden der blev åbnet for spørgsmål fra medlemmerne, nævnte hun det faldende medlemstal, der blandt andet skyldes den højere pensionsalder. Det har også betydning for Pensionistsektionens økonomi, idet sektionen modtager tilskud pr. medlem fra DJ. Blandt de spørgsmål, som deltagerne stillede, var blandt andet om der bliver et 1. majmøde i Odense, hvor lang tid frikortene gjaldt endnu og om uligheden i pensionen.

Festligt musikalsk indslag Efter spørgsmålene var der frokost – lækkert smørrebrød med øl/vand og en lille snaps til, og så var det tid for en nyskabelse på Stormøderne – nemlig musikalsk underholdning.

Pensionistsektionen havde hyret den populære dansktopmusiker Peter Vesth, som sammen med sin unge makker, Kristian Rusbjerg på harmonika og kor, gav et udvalg af sine mest populære numre, heriblandt selvfølgelig Veras Vinterven, som har haft fast plads på Dansktoppen sammen med næsten 50 andre Peter Vesth-sange.

33

Jernbane Tidende – nr. 6 | 2021

Anekdoten

Tegning: Kristian Maegaard Nielsen

Deltagerne levede med i Peter Vesth’s sange

De to muntre spillemænd fik salen til både at gynge og synge med på de kendte numre, og Peter Vesth var ikke bleg for at komme med nogle – lidt saftige – anekdoter fra sit liv som musiker. Hans makker Kristian Rusbjerg er en virtuos harmonikaspiller, som de sidste 15 år har spillet med mange musikere og som gav et par solonumre, hvor man virkelig fik indtryk af, hvad en dygtig og erfaren musiker kan få ud af en harmonika.

Stående klapsalver Men alting får en ende, og det gælder også musikken. Efter et ekstranummer og stående klapsalver gik Ingelise Klavsen igen på talerstolen for at sige tak – både for musikken og for fremmødet, og efter som sædvanligt at have sunget ”Skuld gammel venskab rejn forgo”, var det tid til at begive sig ud til busserne og komme til stationen og hjemad.

På vejen ud gav flere medlemmer udtryk for, at det bestemt var en god ide med den musikalske underholdning, og at det må man gerne gentage ved de næste Stormøder. Og det kan vi næsten allerede love også sker.

Også tog skal til service Jeg tror at børn, der ser en jernbanemand i uniform, mener at han nok må være lokomotivfører. Da jeg virkede på Centralværkstedet i Aarhus, talte jeg tit med en lille pige i bussen. Hun var på vej til skole, jeg til arbejde. En dag trykkede hun sin lille hånd på min uniformsjakke og spurgte: Kører du tog?

Jeg fortalte hende så, at jeg arbejdede på et stort værksted, hvor lokomotiver og togvogne blev efterset.

- Det kender du nok. Jeres bil, den har far jo også på værksted af og til. Den lille pige var tilfreds med den forklaring. Bilen derhjemme var jo på værksted en gang imellem, havde hun lagt mærke til, så hun kunne nok forstå, at det skulle lokomotiver og togvogne også.

Vores serie med anekdoter slutter med en historie fra Viggo Lovdal, som oplevede denne i sin tid på Centralværkstedet i Aarhus.

Spændende foredrag om Kilimanjaro

S

å fik vi afholdt vores foredrag med Hans Kurt Jørgensen om Kilimanjaro. Det var meget underholdende, vi fik hele historien om hvordan en mindre gruppe, de fleste på den anden side af 50, var vandret op til toppen, og hvilke forhindringer der var undervejs. Arrangørerne sørgede for forplejning og andet, det meste båret på hovedet, ret imponerende, der var nemlig stole og borde med.

Turisterne kunne så nøjes med rygsæk med et minimum af personlige ejendele i. Man kunne godt fornemme at de indfødte havde prøvet turen før, skal lige tilføje at denne tur tog syv dage til fods - man skal dæleme være i god form.

Til dette foredrag fik vi som altid lidt snitter, kaffe og kage og selvfølgelig var der en dejlig stemning som vi plejer.

Dj Pensionister Nordvestsjælland

34

nr. 6 | 2021 – Jernbane Tidende

BAGPERROREN

Kultur på banen (2) Kunstplakaterne er dét udtryk, som passagerer og togpersonale oftest møder på perronen, eller rettere sagt mødte, for i dag skal man lede efter dem. Flere ikoniske plakater huskes nok af de fleste rejsende; nogle af de ypperste ser du på dette blads omslag Af Jan Forslund

S

elv på det mest øde standsningssted med en bænk, et venteskur og en simpel lysmast kan en enkelt plakat i venteskuret lige akkurat være det udfordrende element, der gør ventetiden lidt mere udholdelig. Og så er det oven i købet gratis. Perronliv er noget ganske særligt. Der vandres, ventes, trippes, mobilkigges, sms´s, snakkes og kigges. I perronens udstillingsrum har jernbaneplakaterne stor styrke med kunstneriske og pirrende budskaber.

DSB-plakater 25 år i træk Perronen er et perfekt udstillingsrum for plakatkunst, og helt anderledes end et galleri eller museum. Den rejsende får plakatens budskab serveret råt - og i bidder - for toget kunne jo komme når som helst. Allerede for næsten 100 år siden begyndte DSB at ophænge plakater, dengang dog først og fremmest for at fortælle hvad man kunne tilbyde kunderne.

Midt i 1970´erne tog DSB´s designchef Jens Nielsen initiativ til at udgive de senere så berømmede årlige kunstplakater.

Hvem husker ikke Per Arnoldis første farverige vejrplakater, der pludselig invaderede de ca. 300 jernbanestationer, da DSB i 1975 igangsatte den epokegørende serie af kunstplakater, der skulle vise sig at holde i en menneskealder – helt frem til år 2000? Og som dannede skole i det øvrige Europa.

Det var så nyt, overvældende og professionelt, at mange plakater blev ”revet væk”, og blev et samlerobjekt.

Arnoldis scoop med de små tog DSB´s valg af Per Arnoldi som igangsætter var et scoop. Arnoldi er uden tvivl Danmarks mest succesfulde plakatkunstner. Med sine klare farver og utraditionelle, men fængende kompositioner, ramte Arnoldi bare plet med sine første DSB-plakater under titlen ”Vejret”. Der er enkelhed og livsglæde over de små røde tog med et forenklet MY-lokomotiv og de hyggelige, varme og indbydende vogne, der kæmper sig vej gennem landskabet fra station til station uanset vejrlig og tidspunkt. Af de seks smukke vejrplakater har vi valgt at vise toget i snevejr med ægte julestemning og kæmpestore snefnug. Uanset hvad, kan man ikke undgå at blive glad over så smittende en stemning, diskret serveret med DSBs

imødekommende logo, der signalerer noget i retning af: DSB og jernbanen, det kan man stole på i al slags vejr.

Som sagt blev DSB´s første plakatserie en enorm og fortjent succes. Og året efter hyrede DSB en ny kunstner til at tegne seks nye plakater i togets og etatens tjeneste. Og sådan fortsatte det i 25 år. Elegant blev Per Arnoldi udpeget til at afslutte serien i år 2000 med de legendariske og farverige plakater med alle DSB’s stationsnavne i original stationsskrift.

Aage Rasmussens lyntogsplakat Allerede for over 120 år siden begyndte DSB at udgive og opsætte plakater. Dengang var det af forretningsmæssige grunde, altså hvad DSB kunne tilbyde kunderne i form af rejser, comfort, nyheder m.m. Et eksempel er Aage Rasmussens ikoniske lyntogsplakat fra 1937, som stadig er en klassiker, og som du kan se på bagsiden af medlemsbladet.

I kunstneren Erik Steffensens store og smukke bog ”Pas på toget” fra 2001 fortælles historien om DSB’s mange plakater ned til mindste farvestreg, symbolsprog og tydning.

35

Kultur på banen (2) Fortsat fra forrige side

Aage Rasmussens plakat fra 1937 blev udgivet kort tid efter indvielsen af Lillebæltsbroen og de nye røde lyntog. Bemærk måden af vise fart og hastighed på, og hvordan nyt og gammelt togmateriel mødes. Se røgfanen fra det passerende gamle damptog, der på en måde omfavner det nye lyntog, som har nyt spor og sveller, fremdrift og ydeevne. Det er teknikkens triumf, og noget der kunne minde om et tog med lynets hast. En hastighed, hvor nålen peger mod 120 km/t var i 1937 ganske revolutionerende. Og dertil navnet, DSB, som elegant overskrift. (Dansk PlakatMuseum).

Jernbane Tidende – nr. 6 | 2021