Jernbane Tidende 04-2023

Jernbaneforbunds medlemsblad — 4/2023

Dansk

JERNBANE TIDENDE

Trods tryghedspakke

Fortsat stor

utryghed i S-toget Side 4-9

Utryghed i S-toget

Vi bør lytte til passagererne

Efterspørges: Personale

Pyramidemåtter virker

Udlicitering: Pas på!

Tanker fra stationsbetjenten

Mød et medlem

Nyt fra juristen

Tjek din feriebolig: Prag

Arbejdsskadebarometer

S. 18-19

Jernbane Tidende

125. årgang

Udgives af Dansk Jernbaneforbund

Ansvh. redaktør: Preben S. Pedersen

E-mail: dj@djf.dk

Redaktion og ekspedition: Simon Bauer

Søndermarksvej 16, 2500 Valby

Tlf.: 36 13 25 00

Design: Jarl Axel Studio

Tryk: Rosendahls a/s

ISSN 0902-9710 (Papir)

ISSN 2245-8166 (Online)

Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmærksom på det.

Næste deadline 2. oktober 2023

Dansk Jernbaneforbund

Søndermarksvej 16

2500 Valby

Tlf.: 36 13 25 00

E-mail: dj@djf.dk

Hjemmeside: www.djf.dk

Forbundsformand

Preben S. Pedersen

Forbundsnæstformand

Ebbe L.L. Drögemüller

Forbundshovedkasserer:

Kirsten Andersen

Faglige sekretærer:

Per Helge Christensen

Carsten M. Olesen

Frank Johansson

Henrik Kjøller

Faglig konsulent:

Claus Møller Frederiksen

Socialrådgiver:

Lone Kaczmarek

Arbejdsskader:

Mikael Kristensen

Åbningstider:

Mandag-torsdag kl. 9-16

Fredag kl. 9-15

DJ Ferie

Søndermarksvej 16, 2500 Valby

Tlf.: 36 13 25 10

Åbningstider:

Mandag-fredag: kl. 10-12

Forside foto: Simon Bauer

LEDER

Sikke en sommer!

Juli 2023 er den vådeste juli måned, som DMI nogensinde har registreret. Med 140,8 millimeter regn fik vi mere end dobbelt så meget regn som i en normal juli. Og mens regnen silede ned, blev vores kære passagerer også præsenteret for et rekordhøjt antal forsinkelser og aflysninger. Det har været en sand sommer horribilis, og kun takket være en jætteindsats fra kollegaerne, er det meste alligevel gået op i en højere enhed i den sidste ende.

Men mens materiellet knirker og sporerne bliver fornyet, så kan man glæde sig over, at den sidste brik i den store maskine fortsat er af førsteklasses kvalitet. Og her tænker jeg på jer - kollegaerne. Den menneskelige faktor i DSB og Banedanmark er simpelthen gjort af et helt exceptionelt stof. Når alt andet svigter, så står I altid klar til at gøre det yderste for at redde dagen. Hvis ikke det var for et topprofessionelt personale, så var banen virkelig ilde stedt.

mindre – og blandt andet reducere i antallet af myldretidstog.

Det tror jeg vil være en stor fejl. Vi har ikke brug for færre tog – slet ikke på de tidspunkter på dagen, hvor der er mest brug for dem. Det er der heller ikke brug for på motorvejen eller indfaldsvejene til de store byer. Og slet ikke klimaet har brug for færre tog.

Vi ved det jo godt: Jernbanen er presset og udfordret i de her år. Det nye signalsystem rulles ud, der bliver elektrificeret og årtiers vedligeholdelsesefterslæb skal hentes ind. De mange projekter spænder til tider ben for hinanden. En enkelt fejl eller forsinkelse kan få hele korthuset til at ramle. Det har vi om noget oplevet i de seneste par måneder.

Oveni slås vi med meget materiel, der har været udskiftningsmodent længe. Nyt materiel bliver indkørt side og side med det gamle. Og til tider må DSB ty til kreative løsninger, som f.eks. leje af tyske togvogne fra den kolde krigs tid –som vi så det her til sommer.

Jeres smil og service får en uges sporspærring og utallige uforudsete hændelser til at glide ned – på trods af togbusser og regnvejr. Imens knokler kollegaerne i Banedanmark med at få alt på plads igen. Når noget svigter, så står I altid klar til at løbe den ekstra meter, som det kan kræve at få det hele til at hænge sammen. Jeg tager simpelthen hatten af.

Og der bliver desværre brug for jeres service og professionalisme i de kommende år. Hverken Banedanmark eller DSB lægger skjul på, at det har lange udsigter, før alt bliver rigtigt godt igen. Vi vil derfor opleve en udfordret jernbane i de kommende år.

Jeg læste et sted, at der arbejdes med løsningsforslag i både DSB og Banedanmark. Ét af forslagene skulle vist handle om færre togafgange(!) At gøre jernbanen mere robust ved at køre

Banens mange kvaler har nu også ramt det politiske niveau, hvor flere transportpolitikere forlanger handling og forbedringer – og når først politikerne rasler med sablen, ja, så kan alting som bekendt ske.

Vi skal selvfølgelig gøre det yderste for at få det hele til at køre bedre og blive mere robust. Men det må ikke blive en løsning bare at holde op med at køre. Dertil er det for mange, der har brug for produktet. Lad os i stedet finde de gode løsninger i samarbejde på tværs af hele maskineriet. Og husk at spørge os på gulvet. Os der står ansigt til ansigt med passagerne. Os der faktisk reparerer spor og køreledninger. Spørg de mange mennesker der faktisk får det hele til at rulle. Så vi sammen kan få jernbanen igennem de kommende år. Lad os trække på samme hammel og sammen komme i mål.

Utryghed i S-tog

Passagererne efterspørger mere DSB-personale

Af Simon Bauer

Sidste sommer søsatte regeringen en såkaldt tryghedspakke i S-tog. Med pakken fulgte blandt andet mere overvågning og private vagter - såkaldte tryghedsvagter - i S-togene. Dansk Jernbaneforbund har taget temperaturen på trygheden i S-toget her et år efter tryghedspakken. Effekten er umulig at få øje på – men ønsker om mere DSB-Personale i S-toget, det lever fortsat stærkt blandt passagererne.

Fortsat utryghed i S-toget

Utrygheden i S-tog er desværre på niveau med utrygheden for et år siden – altså før tryghedspakken så dagens lys. Så det er svært at sige, at pakken har hjulpet på problemerne. De små forskelle mellem nu og for et år siden skal nok tilskrives den statistiske usikkerhed, der altid er ved den slags undersøgelser

Har du indenfor de seneste 12 måneder følt dig utryg på en S-togsstation og/eller i et S-tog?

Utrygheden koster passagerer

Utryghed er bad business! Utrygge passagerer fravælger ganske enkelt toget og det koster kunder. Samtidig fortæller tallene noget om hvor dybt utrygheden stikker for nogle mennesker. Og det sætter en tyk streg under, at der bør sættes ind overfor utrygheden.

Kilde: Voxmeter, august 2023, for Dansk Jernbaneforbund

Har du indenfor de seneste 12 måneder fravalgt at benytte S-toget på grund af utryghed ved stationen eller i toget?

Kilde: Voxmeter, august 2023, for Dansk Jernbaneforbund

Hvilke af følgende tiltag tror du, vil have effekt i forhold til at øge dine tryghed i forbindelse med S-togrejser? (Gerne flere svar)

Løsningen:

Mere DSBpersonale

Mens utrygheden desværre er konstant, så er ønsket om mere DSB-personale det også. Igen i år er ”Flere ansatte i togene og på stationerne fra DSB” topscoren, når passagererne bliver bedt om at forholde sig til hvordan deres tryghed kan styrkes. Og det er – alt andet lige – et varmt skulderklap ti kollegaerne i en ellers lidt nedslående undersøgelse.

Kilde: Voxmeter, august 2023, for Dansk Jernbaneforbund

Vi bør lytte mere til Passagerernes ønsker

Vi må desværre konstatere, at utrygheden fortsat er udbredt i S-toget. Vi ved, at der er mennesker, der fravælger S-toget alene på grund af utryghed. Det må vi ikke bare acceptere. Alle skal føle sig velkommen ombord på toget, siger vores formand Preben S. Pedersen

- Dansk Jernbaneforbund er glade for, at man fra regeringens side tager utryghed i den kollektive transport alvorligt og at man derfor sidste år afsatte midler til en tryghedspakke. Men det er mit klare indtryk, at ressourcer bedst er brugt på flere kollegaer i togene, fastslår Preben

Formand for Dansk Jernbaneforbund mener, at man bør lytte mere til passagerernes ønsker og peger samtidig på, at DSB’s eget personale løser en række opgaver, som andre aldrig vil kunne løfte:

- S-togsrevisorerne yder en langt bred service overfor passagererne. Samtidigt kan S-revisorerne sikre, at folk ikke rejser uden billet. DSB’s eget personale er fagligt stærkt rustet til at forebygge og håndtere konflikter. Men vigtigst for mig er, at dét som passagererne selv peger på som absolut mest tryghedsskabende, er flere medarbejdere fra DSB. Det burde vi nok lytte mere til, siger Preben S. Pedersen.

” Det man efterspørger, det er personale!

Af Simon Bauer

Passagerpulsen, der er passagerernes talerør under Forbrugerrådet TÆNK, har igennem flere år haft fokus på trygheden i den offentlige transport. Jernbane

Tidende har taget en snak med projektchef Lars Wiinblad om trygheden i den kollektive transport, og hvad man kan gøre for at forbedre situationen.

Danmark er jo relativ tryg sammenlignet med andre lande i verden. Men når det er sagt, så er der nogle mennesker, der er mindre trygge ved at bruge den kollektive transport, indleder Lars Wiinblad. Og han fortsætter med at fastslå, at nøglen til mere tryghed er personale:

- Vores oplevelse er fuldstændig identisk med det, som I har fundet i jeres undersøgelse: Det man efterspørger, det er personale. Det er, at der er andre mennesker til stede, som man kan henvende sig til, hvis man har problemer, siger projektchef Lars Wiinblad.

Men Lars Wiinblad understreger samtidig, at det ikke kun er DSB-uniformen, der kan give tryghed: - Det kunne for den sags skyld godt være en kiosk, en frisør eller lignede på perronen med åbne vinduer – altså det her med, at der er nogen, der holder lidt øje – det er meget et væsentligt element.

Andre mennesker skræmmer

Men hvad er det egentligt, der gør os bange, når vi bevæger os ud i den kollektive trafik. Passagerpulsens undersøgelser giver et klart svar på det spørgsmål: - Årsagen til utryghed er i meget stor udstrækning andre menneskers handlinger. Altså, der er nogle elementer på perronen eller i toget, der opfører sig på en måde, som man ikke har det godt med. Den klassiske er en flok unge drenge, der er højlydte, og det bliver man så utryg ved, siger Lars Wiinblad.

- Vi kender ikke hinanden. Og når man ikke ved, hvem de andre er, kan man godt føle sig utryg. I virkeligheden er langt de fleste mennesker søde og rare – men man ved det ikke. Og det er ikke for at sige, at der ikke kan være problemer –det ved I jo også – men i langt de fleste tilfælde er det ganske harmløst.

- Der er også nogen, der siger, det kan gøre dem utryg-

ge, at der ingen mennesker er. Det her med, at man ikke har nogen at henvende sig til, hvis der skulle komme nogen. Og sådan er vi mennesker jo så forskellige.

Fysiske forhold

Der er også en række fysiske forhold, som har indflydelse på folks tryghedsfølelse: Rengøring, graffiti, belysning: – Det fysiske rum er vigtigt. Er her rart at være? Hvis der mangler at blive gjort rent eller der er en pære, der ikke er blevet skiftet. Som tænker man, er der nogen her, der har opsyn? Er der nogen, der holder øje med mig, hvis der sker et eller andet, siger Lars Wiinblad.

Overvågning forbedrer ikke trygheden

I England har Passagerpulsens pendant, Transport Focus, undersøgt hvorvidt brugen af overvågning skaber mere tryghed. Og overvågning er netop en del af den tryghedspakke, som blev iværksat på S-banen sidste år. I England har man dog ikke kunne konstatere nogen forbedringer som følge af øget overvågning: - De kan ikke dokumentere en forskel. De kan ikke dokumentere, at overvågning gør en forskel. Vi har ikke målt effekten i Danmark, men pointen er, tror jeg er, at folk godt ved, at hvis jeg bliver slået ned nu, så gør et

overvågningskamera ikke en forskel – jeg bliver slået ned alligevel.

Lars Wiinblad understreger, at overvågningskameraer dog f.eks. kan hjælpe på opklaringen af forbrydelser, men at de reelt altså ikke skaber mere tryghed i selve situationen: - Og deraf følger også anbefalingen om, at hvis man for alvor vil arbejde med tryghedsskabelse, så drejer det sig om, at der er mere personale til stede.

Lars Wiinblad afslutter med at indskyde, at mere tryghed på stationerne ikke i Passagerpulsens optik handler om at jage hjemløse og subsistensløse væk fra stationerne: - Det er ikke mit indtryk, at det er det, som passagererne ønsker. De fleste folk har ikke et stærkt ønske om, at nogen skal jages væk.

Og igen peger Lars Wiinblad på mere personale som løsninger på problemerne: - Personale, der lige kan stikke en finger i jorden og som kan få det til at glide. Hvis vi kunne komme derover, så tror vi, at vi kan komme langt, slutter Lars Wiinblad.

Pyramidemåtter virker – også i Danmark

Dansk Jernbaneforbund har igennem en årrække presset på for at Banedanmark skulle benytte de såkaldte pyramidemåtter i deres kamp mod sporløbere. Måtterne kan forhindre uautoriseret adgang til sporet og dermed reducere antallet af ulykker og nærved-hændelser. Banedanmark har nu gennemført et forsøg med pyramidemåtter i Fruens Bøge ved Odense og ved Havdrup Station på Midtsjælland. Forsøget viser, at pyramidemåtter har enorm stor effekt, hvis de placeres de rigtige steder.

Af Simon Bauer

Det er vilde tal, som Banedanmark snart kan præsentere i deres rapport om et netop overstået forsøg med pyramidemåtter på henholdsvis Havdrup- og Fruens Bøge stationer. I Fruens Bøge er det lykkes at reducere den uautoriserede færdsel med 30%, mens man i Havdrup har registreret en reduktion på hele 96%.

Den store forskel på de to forsøg forklarer Banedanmark med måtternes placering. Måtterne i Havdrup er synlige på afstand, mens man ved Fruens Bøge først møder måtterne på selve den ulovlige sti, og skal vende om og gå tilbage, for at vælge den korrekte vej. – Hvis de ligger på et område, hvor folk allerede har gået et stykke vej, før de møder måtterne, og så skal gå tilbage, så er effekten mindre. Jo hurtigere du møder dem, jo hurtigere fanger man budskabet, siger Joakim Møller Jensen, der har haft det konkrete ansvar for projekternes gennemførsel.

Men begge steder har pyramidemåtterne haft effekt. Og det er ikke blot mennesker til fods som måtterne har sparet banen for. Før pyramidemåtterne blev udlagt i Havdrup, observerede Banedanmark både knallerter, barnevogne, cykler og grupper af festglade mennesker langs banens forbudte områder. - Vi har set nogle ting, der var … overraskende. Nogle folk tænker bare slet ikke på jernbanesikkerhed, når de har travlt, konstaterer Joakim Møller Jensen nøgternt.

Positive reaktioner

Der har været flere positive reaktioner på forsøgene i forsøgsperioden. Banedanmark har blandt andet fået en uopfordret henvendelse fra lokomotivførerne på Lille Syd, der har været rigtig glade for de udlagte pyramidemåtter. Beboerne omkring stationen har også oplevet forbedringer, da der er langt mindre tyfonering, nu hvor folk færdes mere sikkert og også lokomotivførerne hos Arriva, der kører på Svendborgbanen, har givet udtryk for, at pyramidemåtterne har været en klar forbedring.

På facebook har der været folk, der har brokket sig over, at man ikke længere kan tage smutvejen. Og selvom det næppe kan karakteriseres som ”positive henvendelser”, så er det i virkeligheden blot en understregning af, at måtterne har en stor effekt og effektivt bremser uautoriseret færdsel langs med og i sporet.

Her efter forsøget ligger der allerede konkrete anbefalinger til andre steder på Lille Syd og på Svendborgbanen fra henholdsvis Lokaltog A/S og Arriva, hvor de mener, at pyramidemåtter kan forbedre sikkerheden.

Fruens Bøge Havdrup

30 % effekt

96 % effekt

Før pyramidemåtter 354 tilfælde af uautoriseret færdsel

Før pyramidemåtter 678 tilfælde af uautoriseret færdsel

Efter pyramidemåtter 246 tilfælde af uautoriseret færdsel

Efter pyramidemåtter 29 tilfælde af uautoriseret færdsel

Pyramidemåtter er kommet for at blive

Efter forsøget med pyramidemåtterne har Banedanmark fået et nyt våben i kampen mod sporløbere. Og selvom man ikke vil opleve pyramidemåtter hundredvis af steder i Danmark i den nærmeste fremtid, så vil blive brugt. Det fortæller Banedanmarks områdechef for kvalitet og sikkerhed, Martin Harrow.

Uautoriseret færdsel i sporet er en stor kilde til ulykker ved banen. Og det er der i virkeligheden alt for få mennesker, der gør sig bevidst, mener områdechef for kvalitet og sikkerhed i Banedanmark, Martin Harrow:

- Det står nok ikke øverste i folks bevidsthed, når man taler jernbanesikkerhed. Så tænker folk på jernbaneulykker, afsporinger, brand og sådan nogle ting. Men det er jo år efter år her, hvor vi har flest dræbte og tilskadekommende, hvis vi tager året med Storebæltsulykken ud, det er uautoriserede i sporet, slår Martin Harrow fast.

- Derfor er helt klart værd at bruge både tid og penge på, at få lavet så sikre løsninger som muligt, de steder hvor folk er uautoriseret i sporet – og selvfølgelig også ud fra en arbejdsmiljøbetragtning for lokomotivførerne, siger Martin Harrow.

Og Banedanmark er ikke længere i tvivl. Pyramidemåtter kan være et vigtigt våben i den kamp: - De virker under nogen omstændigheder – når folk kan se dem - og der er et tydeligt alternativ, så virker de. Det er en ret tydelig konklusion, som vi har, fastslår Martin Harrow.

Barrieren er både fysisk og mental

Martin Harrow er overbevist om, at pyramidemåtterne stopper folk på mere end én måde: - Vi ser det også med rækværk mellem sporerne – folk kan godt kravle over dem - men for mange er det alligevel en væsentlig barriere, fordi man jo er et pænt menneske. Det er i virkeligheden ikke en fysisk ting, men man har ikke lyst til at være sådan én, der kravler hen over noget, som man tydeligvis ikke bør gøre. Det er måske i virkeligheden den vigtigste effekt. Der er ikke nogen, der kan være i tvivl om, at det ikke er mening, at man skal gå den vej. Der er brugt tid og penge på at lægge dem (pyramidemåtterne red.) ud og skrue dem fast osv.

Et nyt værktøj i værktøjskassen Med pyramidemåtterne har Banedanmark nu endnu flere tangenter at spille på, når sikkerheden skal sikres på banen: - Nogle gange så mangler vi værktøjer. Vi kan se, at hér er et problem, men det er bare enormt svært, at gøre noget ved det – og der er vi enormt glade for at have sådan noget, som det her - Det betyder, at det er noget, som vi tager ind i vores værktøjskasse, siger Martin Harrow.

Af Simon Bauer Foto: Banedanmark

Martin Harrow peger også på pyramidemåtter kan være en god løsning til midlertidige afspærringer på f.eks. perroner. Men brugen af pyramidemåtter er dog heller ikke fuldstændig uproblematisk, understreger Martin Harrow: - Der er både nogle vedligeholdelses- og arbejdsmiljømæssige problemstillinger og derfor kan vi heller ikke bare rulle det ud overalt.

Flere pyramidemåtter på vej

Pyramidemåtterne er nu en del af Banedanmarks arsenal, når kampen mod sporløberne og generel uautoriseret færdsel skal tages. Og selvom Martin Harrow ikke vil love hundredvis af sikringer med pyramidemåtter, så slår han fast, at måtterne nu bliver en officiel del af den danske jernbane: - Jeg forventer, at i hvert fald den i Havdrup bliver liggende. Vi kan ikke endnu sige, hvor bredt det kommer ellers. Jeg vil gætte på, at vi relativt hurtigt kommer til at lægge det ud et par håndfuld steder. Og vi vil nok også bruge det midlertidigt, og så ellers hvor giver mening fremadrettet, slutter Martin Harrow.

” Jeg vil gætte på, at vi relativt hurtigt kommer til at lægge det ud et par håndfuld steder. Og vi vil nok også bruge det midlertidigt, og så ellers hvor giver mening fremadrettet.

Martin Harrow, Områdechef Kvalitet og Sikkerhed, Banedanmark

Pyramidemåtter er grundlæggende en smart måde at forhindre uautoriseret adgang til jernbaner. De er udformet af gummipyramider, der er placeret i rækker som en stor æggebakke. Måtterne er designet til at hindre mennesker i gå ud på eller tæt på et jernbanespor.

Pas på du ikke kommer i klemme!

Af Simon Bauer

Dansk Jernbaneforbund har igennem mere end et år kæmpet for et medlem, der var kommet i klemme hos en underleverandør til et privat firma, som havde vundet en kontrakt med Banedanmark. Nu er der endeligt indgået forlig, og vores kollega har fået dækket sit tab. Men sagen er principiel: – Det er desværre den nye virkelighed, som vi ser ind i, siger faglig sekretær Henrik Kjøller

Udlicitering og outsourcing er buzzwords på ledelsesgangen. Længere nede i organisationerne er det ofte svært at få øje på logikken og forstå begejstringen. Flere kollegaer oplever i disse år, at deres arbejde blive udliciteret til en privat aktør. Men man skal træde varsomt inden man skifter job – særligt til en mindre underleverandør.

Sagen

Vores kollega var tidligere ansat i Banedanmark, hvor han arbejdede med kørestrøm. En del af den type opgaver er i dag outsourcet, og derfor fik kollegaen job hos firmaet El-installatøren Aps. El-installatøren Aps arbejder som underleverandør for en større entreprenørvirksomhed, der igen udfører opgaver for Banedanmark.

Vores kollega henvender sig til Forbundet, da han ikke har fået løn – og han har samtidig penge til gode for udlæg, som han har gjort for El-installatøren. I første omgang er El-installatøren ikke til at hverken hugge eller stikke i. Samtidig var de under konkursbehandling. Entreprenøren, der har kontrakten med Banedanmark, ønskede ej heller i første omgang at forholde sig til problemet. Det hjalp måske lidt på viljen, da DJ tog kontakt til Banedanmark og også søger aktindsigt i den konkrete kontrakt, som arbejdet er omfattet af.

Det lykkes i hvert fald at komme i god dialog med entreprenøren. Virksomheden vil ikke anerkende et desideret kædeansvar, men vil gerne leve op til almene CSR-principper.

Entreprenøren går derfor i samarbejde med Dansk Jernbaneforbund i dialog med El-installatøren Aps om et forlig, hvor medlemmet får en acceptabel godtgørelse. Og det lykkes i sidste ende at lande en aftale, som alle er tilfreds med. Dansk Jernbaneforbund og vores kollega er naturligvis glade for, at sagen fik en god udgang og et forlig af en tilfredsstillende størrelsesorden.

- Men sagen er principiel, siger faglig sekretær Henrik Kjøller. - Vi kan forvente flere sager af samme karakter i fremtiden – blandt andet på grund at outsourcing og udliciteringer fra Banedanmark. Denne sag peger netop på de problemstillinger vores kollegaer kan havne i, når outsourcing ruller derudaf.

- Jeg kan kun opfordre alle medlemmer til at rette henvendelse til forbundet inden man indgår en aftale med f.eks. en underleverandør til en entreprenør med opgaver for Banedanmark. Det kan være svært at placere et ansvar, hvis en lille underleverandør går konkurs og pludselig risikerer man at stå tilbage med sorteper, siger faglig sekretær, Henrik Kjøller

FØR DU UNDERSKRIVER EN ANSÆTTELSESKONTRAKT

MED EN UNDERLEVERANDØR

Undersøg virksomheden

→ Tjek virksomhedens økonomi/solvens på Virk.dk

→ Snak med gamle kollegaer og netværk

→ Brug søgeværktøjer som Linkedin og Google

Brug din fagforening

→ Send din ansættelseskontrakt ind til gennemgang – Opfylder den kravene i ansættelsesbevisloven (stillingsbetegnelse-/beskrivelse, arbejdstid/sted, rettigheder/opsigelse), ferieloven osv?

→ Er virksomheden overenskomstdækket?

→ Spørg ind til faldgruber – Er det en ansættelse eller et projekt/konsulentydelse?

UDLICITERINGOUTSOURCINGKÆDEANSVAR

Kontakt din a-kasse

→ Du bør sikre dig, at du optjener ret til dagpenge

Tanker fra stationsbetjenten

Dannebrog

Jeg er slet ikke vokset op i et hjem med flagstang. Det der med Gud, Konge og Fædreland har ikke rigtig været en del af min opdragelse

Min onkel i Frederikshavn var ganske vist kommandørkaptajn og ligbærer ved kong Frederiks bisættelse. Det var vi ret bevidste om i min familie. Beviset lå fast på reolen hos mine bedsteforældre på Krügersvej i Odense: Når jeg legede med biler på deres mønstrede gulvtæppe, tog jeg af og til den slidte udgave af Billed-Bladet ud af reolens nederste hylde og kiggede på min onkel Viggo sammen med de andre søofficerer på vej ud af Christiansborg Slotskirke en januardag i 1972. Med det kongelige flag over kisten.

Min far var sin brors modstykke på mange måder. Venstreorienteret. Journalist. I perioder en lidt fordrukken af slagsen. Men han havde også en respekt for det, min onkel stod for. Selvom min far ikke udøvede nationens ceremonielle traditioner, kunne han godt lide det ophøjede og stolte omkring det.

Det er nok mine forfædres skyld, at jeg både er stolt og lidt skræmt, når jeg skal hejse flaget på banegården i Vejle. Jeg deler opgaven med taxachaufførerne. De hejser eller tager ned, når vi ikke er der. Derfor kan flaglinen af og til være bundet op på de særeste måder. Jeg bander det langt væk, når jeg balancerer med flaget på skulderen og vil hæve flagdugen præcis klokken otte. Bøvle med sære knuder, mens jeg frygter, at spidserne af det store splitflag rører jorden.

De kan følge med fra spor 5, og måske er der en pensioneret major derovre, som forarges, hvis jeg håndterer flaget

forkert eller uærbødigt. Men egentlig er det ikke andres eventuelle forargelse, der fylder mest.

Der er noget ved den flagdug, som forbinder mig med tidligere generationer. Dengang, hvor fædrelandskærlighed var langt mere indlysende og udtalt end nu. Mine bedsteforældre kigger måske med. Min bedstefar, modstandsmanden, eller min onkel, kommandørkaptajnen.

Af Thomas La Cour, Stationsbetjent Foto: Thomas La Cour og Simon Bauer

Thomas La Cour (1972) startede i april 2021 som stationsbetjent i DSB Stationsservice, Aarhus. Thomas skriver om stort og småt fra livet på og udenfor banen. Klummen ”Tanker fra stationsbetjenten” er udtryk for skribentens egne holdninger, tanker og følelser i forbindelse med hans arbejdsliv som stationsbetjent i DSB

Jeg frygter hver gang, at det går galt. Blandt kolleger går der skrækhistorier om dengang, flaglinen på Skanderborg knækkede og flaget fløj ud i sporet.

Når der er vind, skal jeg holde godt fast i linen. Sørge for, at flaget ikke får lov at tvinge linen for langt fra stangen. Når vinden er over syv meter i sekundet, kan jeg mærke linen give sig. Jeg frygter, om den lille pind i knoppen, linen er bukket rundt om, kan holde til det. Nogle gange er der så meget modstand i linen, at jeg nærmest skal flå i den, hvis flaget skal i top.

Det er så dejligt irrationelt, at DSB bekoster bøvlet med det splitflag. Meget af det, der før holdt os sammen som nation, er sparet væk eller solgt. Engang havde de fleste offentlige bygninger en flagstang, så de nationale mærkedage kunne markeres. I dag er der nærmest kun rådhusene og de største banegårde tilbage.

Hvordan klarer et splitflag sig i et regneark? Sikkert ikke for godt. Heldigvis er der visse dyder, som endnu ikke er massakreret af regnedrengenes rationale.

MØD ET MEDLEM

Per Timmermann Mortensen Kaffesælger

Af Simon Bauer

Jeg møder Per Timmermann Mortensen på Hovedbanen og vi starter med at finde ned i kælderen, hvor kaffesække og bakker med snacks venter i et kælderbur. Foran Per venter en tur til Padborg og retur til Hovedbanen. En arbejdsdag på godt 7 timer.

Per har været kaffesælger siden 2021. Han kom hjem fra Norge, og ledte efter et job. - Og jeg tænkte, at det kunne være sjovt med et job hos DSB. Hurtigt var Per med på holdet. I starten som fuldtidsmedarbejder, nu som deltidsjob ved siden af studiet (datalogi) og som fuldtid i ferierne.

- Det bedste ved jobbet er, at der aldrig er to dage, der er ens. Jeg kommer rundt og møder mange forskellige mennesker. Vi har et godt samarbejde med lederne, og stemning er normalt god i toget, hvis ellers alt kører, som det skal. Når der er forsinkelser, mærker vi det alle. Og det kan også betyde, at vi selv ikke altid er hjemme til tiden. Sådan er det jo, når man arbejder ved jernbanen. Ting kan godt gå galt, og man kan strande et sted ude i landet, hvor vi så er nødt til at finde på alternative løsninger.

Men Per kan samtidig rigtig godt lige tanken om, at han er en del af et stort kredsløb og at føle sig som en del af noget større.

Flere kollegaer på vej

Tommelfingerreglen er, at der er kaffesælgere med på alle IC Lyn og udvalgte IC-afgange – men der rekrutteres nye folk i øjeblikket, så man kan leve helt op til den ambition. Oveni har flere afgange mod Padborg/Hamborg givet flere ture for kaffesælgerne. Så Per og hans nuværende cirka 30 kollegaer kan se frem til, at de bliver endnu flere folk i fremtiden.

Og kollegaerne er Per generelt rigtig glad for. Ikke kun dem med kaffesæk på ryggen, men alt driftpersonalet: - Vi har et så godt sammenhold alle sammen – særligt med togpersonalet. ”Hvor er det godt at se dig”, ”Er der noget, vi skal hjælpe med – du siger bare til”. - Det er faktisk fantastisk. Vi har et stærkt samarbejde, selvom vi hører til i hver vores del af DSB.

Per er så glad for jobbet, at han faktisk nu pendler fra Odense til København for at komme på job. - Min chef tror, at jeg er en rigtig tog-nørd. Det er jeg nu ikke, men jeg kan godt lide at køre med tog, indrømmer Per.

NY JURIST!

Bente Møllmann Beck er startet som ny jurist i forbundet, hvor hun har afløst Lone Hamborg. Bente kommer fra en stilling i BUPL som jurist, og her fik hun for alvor smag for de faglige sager – og for at kæmpe for medlemmer, der er blevet uretfærdigt behandlet.

Bente bor i Vallensbæk med sin familie, og cykler hver dag turen til Valby og retur. Velkommen til Bente!

NY ANSÆTTELSESBEVISLOV PR. 1. JULI 2023:

Den 1. juli trådte en ny lov om ansættelsesbeviser i kraft. Formålet med den nye lov er overordnet, at det skal være så tydeligt og forudsigeligt som muligt, hvilke vilkår der er gældende i ansættelser. Det betyder, at hvis du får nyt arbejde efter den 1. juli 2023 skal dit ansættelsesbevis indeholde lidt flere oplysninger end hidtil. Som ansat før 1. juli 2023 skal din arbejdsgiver ikke give dig et nyt ansættelsesbevis, men du kan anmode om at få et, som lever op til de nye regler.

DELTIDSANSATTE:

Grundet et EU-direktiv er arbejdsgivere forpligtet til at sikre, at deltidsansatte ikke behandles mindre gunstigt end fuldtidsansatte medmindre det er begrundet i objektive forhold. Derfor er vi for nærværende ved at kigge på en sag om planlægning af tjenestetid i forhold til det maksimale antal arbejdstimer. Det har ikke været muligt at blive enige om en fortolkning og anvendelse af reglerne lokalt, så nu skal Dansk Jernbaneforbund drøfte det med Dansk Industri. Når der er nyt i sagen, vil vi selvfølgelig orientere herom.

FORSKELSBEHANDLING GRUNDER KØN VED

LØNFORHANDLING:

I november måned skal retten i Viborg tage stilling til, om et medlem af Jernbaneforbundet er blevet diskrimineret, fordi hun fik en lavere løn end sine mandlige kolleger, da hun blev ansat som lokomotivfører. Ligebehandlingsnævnet har tidligere behandlet sagen, hvor de ikke mente, at vores medlem havde været udsat for diskrimination. Det er vi dog ikke enige i, og vi glæder os derfor til at følge retssagens udfald og vil selvfølgelig orientere, når sagen er afgjort.

OPSAGT TJENESTEMAND:

En sag om en opsagt tjenestemand har været længe undervejs, men nu må det formodes at den endeligt bliver afgjort ved retten inden udgangen af 2023. Sagen er fuld af tekniske detaljer, og den viser med stor tydelighed, hvor vigtigt det er, at vi er så gode og grundige som muligt, når vi dokumenterer vores argumenter og påstande. Uden dokumentation og beviser som både kan være ved vidneforklaringer og dokumenter, så har vi meget svært ved at føre gode sager med de rigtige resultater.

PRAG

Du ved det måske ikke – men hvis du er medlem af Dansk Jernbaneforbund og har en forsikring hos TJM Forsikring, så ejer du 22 ferieboliger i Danmark og Europa. Boligerne kan benyttes billigt, da du alene skal betale selve udgiften for boligen.

Medlemmerne af Dansk Jernbaneforbund, som også har en forsikring i TJM forsikring, ejer en flot lejlighed i den gyldne stad Prag.

Prag er proppet med smukke seværdigheder. Du kan opleve byens historie, arkitektur og berømte seværdighederKarlsbroen, Prags borg, det astronomiske ur og det jødiske kvarter.

Og så er Prag billig: Mad og underholdning kan købes for billige penge. Oveni er Tjekkiet er kendt for sine gode øl – til virkelig gode priser. Du finder stadig nemt én af verdens bedste fadøl til under en 20’er i Prag.

Klimaet i Prag minder om det danske – dog lidt varmere om sommeren. Foråret kommer tidligt i Prag og så byder Prag på flere smukke og hyggelige julemarkeder i december.

Vores lejlighed i Prag er moderne og stilfuld. Den ligger tæt på jernbanestation og med 15 minutters gang til gågaderne i Prag. Lejligheden, der er i 2 plan, er indrettet med stor opholdsstue, køkken med alle moderne hjælpemidler og terrasse mod syd/vest på første plan.

På andet plan er der 3 soveværelser med dobbeltsenge - i alt 6 sengepladser, badeværelse samt en lille terrasse mod øst. Du kan se billeder fra selve huset på https://dj-ferie. bookhus.dk/

Da Jernbane Tidende gik i trykken var lejligheden i Prag ledig i:

2023

Uge 38, 40, 43-50 og uge 52

2024

Uge 1-6 og uge 8-17

Lejligheden kan bookes på dj-ferie.bookhus.dk, hvis du er medlem af Dansk Jernbaneforbund og har en forsikring i TJM Forsikring. Det koster 5.500 kr. om ugen at bruge lejligheden – inklusiv slutrengøring.

Som medlem får du:

• Bonus på alt – også det på tilbud og udsalg

• Første års medlemskab til 0,- kr., herefter 132,- kr. om året

• Ét kort til at handle i 4.000 butikker og webshops

• Bonus fra første krone – intet minimumskøb

• Ikke bare point – rigtige penge – ingen udløbsdato

Bliv medlem på fbf.dk

Medlemmer i Forbrugsforeningen kan optjene bonus over 4.000 steder. Her er et lille udvalg:

Spar penge på alt det du alligevel køber …

“Et solidt koncept med loyale medlemmer”

Forbrugsforeningen er danmarksmester i loyalitet. Medlemmerne bruger foreningens betalingskort flittigt og langt de fleste ville anbefale andre at melde sig ind. Det kan man alt sammen læse i en stor undersøgelse fra Copenhagen Business School.

Vidste du, at medlemmer af Forbrugsforeningen er med i Danmarks bedste klub?

En undersøgelse fra Copenhagen Business School (CBS), som blev offentliggjort tidligere i år, viser nemlig, at Forbrugsforeningen har den største andel af medlemmer, der på eget initiativ vil anbefale andre at melde sig ind i foreningen. Samtidig er Forbrugsforeningen også den af de loyalitetsklubber, der er blevet analyseret i undersøgelsen, som har færrest utilfredse medlemmer. Næsten halvt så mange som 2. pladsen.

”Vi er stolte og ydmyge over, at vi åbenbart har undersøgelsens største andel af medlemmer, som proaktivt vil anbefale andre at melde sig ind i Forbrugsforeningen for at kunne optjene bonus og spare penge på alt det, de alligevel køber,” siger Forbrugsforeningens Administrerende Direktør Finn Borgquist.

På førstepladsen igen

De to tal (forholdet mellem medlemmer, der proaktivt vil anbefale, og antallet af utilfredse medlemmer) bruger man til at udregne den såkaldte Net Promotor Score (NPS), som så kan anvendes til at sammenligne, hvor stærkt forskellige loyalitetsklubber står i forhold til deres medlemmer. Eller hvis det er virksomheder, i forhold til deres kunder.

Forbrugsforeningen stryger ind på en flot NPSførsteplads med CBS-undersøgelsens højeste Net Promoter Score på 43. Og det er ikke første gang.

I den tilsvarende undersøgelse fra 2015 og 2016 lå Forbrugsforeningen også nummer 1.

”Forbrugsforeningen har et solidt koncept med loyale medlemmer,” konstaterer en af folkene bag

CBS-undersøgelsen ’Loyalitet i turbulente tider’, Per Østergaard Jacobsen, direktør i Efficiens og ekstern lektor hos CBS, da han bliver bedt om at sammenfatte 2023-undersøgelsens resultater.

Forbrugsforeningskortet bliver brugt flittigt Forbrugsforeningen kom ind på en flot 2. plads, da CBS spurgte undersøgelsens deltagere, hvilket betalingskort de bruger oftest. Førstepladsen tilfaldt dagligvarekæden Coop.

Og så skulle man måske tro, at det er nærmest umuligt at konkurrere med klubkort, der sælger fødevarer og andre ting til den daglige husholdning. Men faktisk viser undersøgelsen også, at med-

43,3

Med en Net Promotor Score på 43,3 kommer

Forbrugsforeningen ind på en klar 1. plads og understreger at kortholderene er Forbrugsforeningens ambassadører og anbefaler medlemskab til andre.

lemmerne af Forbrugsforeningen bruger deres medlemsbetalingskort oftere, end medlemmerne af kundeklubberne i dagligvarekæderne Netto, Lidl og Føtex.

Danmarks mest loyale medlemmer

Et andet opmuntrende resultat fra 2023-undersøgelsen er, at tre ud af fire medlemmer af Forbrugsforeningen starter med at se sig om i de butikker og webshops, hvor de kan optjene bonus, før de kigger andre steder.

”At tre ud af fire medlemmer af Forbrugsforeningen ifølge undersøgelsen typisk kigger hos en af de forretninger, der samarbejder med foreningen, før de ser sig om andre steder, det må man sige er en høj grad af loyalitet. Der ligger Forbrugsforeningen i toppen, som den højeste,” oplyser Per Østergaard Jacobsen.

Samtidig bemærker han, at 9 ud af 10 (92%) medlemmer af Forbrugsforeningen siger, at muligheden for at optjene bonus er vigtig for deres medlemskab.

”Det er positivt for loyaliteten og medlemmernes oplevede værdi, for det er jo hele grundidéen med foreningen. Desuden ser det også ud til at være en styrke, at det koster noget at være medlem, for så er man tilbøjelig til at bruge kortet oftere,” siger Per Østergaard Jacobsen.

Om CBS-undersøgelsen ’Loyalitet i turbulente tider’

’Loyalitet i turbulente tider’ er udarbejdet af Department of Marketing hos CBS i København på baggrund af data indsamlet i december 2022 og januar 2023.

20.000 respondenter, repræsenterende 80.000 klubmedlemsskaber deltog i undersøgelsen.

Data fra de 20 største af i alt 162 deltagende klubber er analyseret i undersøgelsen.

Benyt dit PlusKort og få rabat på næsten alt – se alle rabatterne på pluskort.dk

PlusBrændstof.

Spar penge på brændstof, når du betaler med et PlusKort Shell Card.

23-28 øre/l

PlusMode.

Få rabat på gavekort til Zalando, og brug det på tøj, sko, accessories, sport og beauty fra flere tusinde brands.

10 %

PlusMobil.

CBB Mobil er for dig, der ønsker et mobilselskab med Små Priser, nul gebyrer, glade kunder og et super netværk.

Særpris

PlusHotel.

Besøg Danmarks største hotelkæde med hyggelige kroer og skønne hoteller beliggende i hele Danmark.

9 %

PlusBil.

Kør forbi Quickpoint, når bilen skal på værksted. Hos Quickpoint får du korte ventetider og god service til lave priser.

10 %

PlusBriller.

Benyt alle Synoptiks gode tilbud, og få 5 % PlusKort rabat oveni. På ikke nedsatte varer får du 20 % på normalprisen.

5-20 %

Der tages forbehold for trykfejl og ændrede rabataftaler. Læs vilkår og betingelser for rabataftalerne på pluskort.dk

Scan QR-koden og få dit PlusKort og alle rabatterne på mobilen med det samme.

ARBEJDSSKADE BAROMETER

Da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.

21.267.731,78 kr

Arbejdsskadebehandlingen har haft travlt i 2022: Dansk Jernbaneforbund har sikret et samlet erstatningsbeløb på kr. 21.267.731,78 til vores medlemmer. Hatten af!

SKADE EFTER LASERPEN ANERKENDT SOM ARBEJDSSKADE

Det sker desværre at nogen finde morskab ved at lyse med en laserpen mod tog / fly.

En lokomotivfører har netop fået en anerkendelse på en sag, hvor vedkommende var blevet lyst i øjet og har fået en øjenskade - der er endnu ikke truffet afgørelse om evt. mén.

Sådanne hændelser bør derfor altid anmeldes som en arbejdsskade til arbejdsgiverens arbejdsskadeforsikring samt til egen ulykkesforsikring og som vold til politiet.

Der er som altid hjælp at hente hos Mikael på 3613 2514.

JUBILÆER

September 25 ÅRS JUBILÆUM

Lokomotivfører, Lars Peter Rasmussen, Lokaltog A/S Hundested

Lokomotivfører, Lars Gjerka Jensen, DSB Fredericia

Lokomotivfører, Martin Severin Jensen, DSB København

Banemester, Mikael Hjort Sørensen, Lokaltog A/S Asnæs

40 ÅRS JUBILÆUM

Rangermester, Henrik Larsen, DB Cargo Høje Taastrup

Lokomotivfører, Bjarne Meidal Kristiansen, DSB Odense

Lokomotivfører, Dennis Richter Hertz, DB Cargo Høje Tåstrup

Lokomotivfører, Hanne Eddau Friis, DSB Næstved

Oktober 25 ÅRS JUBILÆUM

Togfører, Henrik Andersen, DSB Århus

Lokomotivmændenes

Årsfesten afholdes torsdag den 5. oktober 2023 kl. 12:30 i Hestetorvets

Selskabslokaler, Hestetorvet 3, 4000 Roskilde. Tlf.: 70 20 02 70

Dørene åbnes kl. 12 15

Pris: Kr. 650, som indbefatter:

3 retters menu, kaffe/the med cognac/likør og chokolade samt natmad, Vin, øl og vand ad libitum fra kl. 12:30 til kl. 19:30 Bemærk til kl. 19:30

Transport (med forbehold for diverse ændringer i trafikken):

Fra Jylland/Fyn: Vi tager L70026 fra Ar kl 09:15 m/skift i Od (IC826). Ank. Ro kl 12:07

Fra København: Vi tager Re2543 fra Kh kl. 11:44. Ankomst Roskilde kl. 12:06

Bindende tilmelding senest d. 21. september skal ske ved at indbetale kr. 650 samt evt. kontingent restance/bøder, til vores konto i Danske Bank:

Reg.nr.: 1551 Kontonummer: 3350209190 - HUSK at anføre navn!

Jubilarer (med min. 5 års medlemsanciennitet), deltager gratis ved årsfesten, og deres tilmelding skal ske til Præsidenten på: lokojubi@youmail.dk eller telefon/telefonsvarer 24 68 91 96

Når endelig deltagerliste er klar, udsendes den, og den er samtidig gældende som kvittering for tilmelding.

Der kan ikke betales for årsfesten på selve dagen, og det er vigtigt, at man rettidigt indbetaler på vores konto

Velkommen – På Jubilæumsforeningens vegne Claus Cederholm, Præsident

Kontingent: 60kr/år

Enighed - Kundskab - Hjælp

Lån & Spar er den bedste bank til andelsboliglån

Husk det, hvis du vil købe andelsbolig – eller have flyttet dit lån til os

Det er ikke tilfældigt, at lån til andelsboliger ligger os særligt på sinde. Som en bank, ejet af mere end 50 fagforeninger, ved vi nemlig, hvad fælles ejerskab kan.

Bor du i andelsbolig, er det vigtigt at få gennemgået dit lån med jævne mellemrum – tænk, hvis ’huslejen’ kan blive billigere. Du kan læse mere på lsb.dk/andelsbolig

Du får:

• En lav, konkurrencedygtig rente

• Hurtigt svar

Kontakt os og få en uforpligtende gennemgang.

Ring 3378 1960, book møde på lsb.dk/djf – eller skriv til djf@lsb.dk

VI HAR MODTAGET

LÆSERBREV

Jeg frydes over at læse, at der i sidste omgang efteruddannelses pulje for ansatte under jernbaneoverenskomsten, var over 150 overenskomst ansatte der havde fået bevilliget deres ønsker.

Videre / efteruddannelse er nu engang vejen frem for at vi kan udvikle os fagligt som mennesker og da vi har ret efteruddannelse jf. vores overenskomst, er det da tudetosset, ikke at udnytte de muligheder der er.

Jeg anerkender også at det kan være en mere eller mindre utaknemmelig opgave at sidde i et udvalg og udvælge hvilke kurser der skal tilbydes.

Så ved at starte med de åbenlyse mangler hos visse kollegaer, såsom læse / skrive vanskeligheder, fremmedsprog og tegn til tale, virker jo helt fornuftigt.

Om forskellige IT-kurser, såsom opstilling i Excel ark, søge informationer fra internettet, eller det at lære at skrive med 10 finger systemet er helt så anvendeligt for de omfattede kollegaer, kan man jo altid debattere.

Derudover vil jeg sandelig også gerne vedkende at selve JSA-uddannelsesfonden (JSU - jernbanernes samarbejds- og uddannelsesfond red.) er relativ nystartet (den har jo egentlig bare fået en gang genoplivning) og dermed er midlerne på nuværende tidspunkt noget begrænset, men dette bliver jo bedre som årene går.

Jeg vil derfor prøve at vende det hele lidt på hovedet i en forhåbning på at åbne op for en debat. Både internt i de relevante virksomheder, men også imellem de forskellige forbund og overenskomster.

Lad mig starte med at sætte scenen for mine tanker: Hvis man ser på hvilke personer man har ansat over de seneste 5 - 8 år og særligt hvem man skal ansætte i de kommende år, men endnu mere kigger specifikt ind i deres uddannelser / uddannelses niveau, så får vi flere og flere bedre uddannet kollegaer end tidligere.

Ikke at de “gamle” kollegaer er / var underuddannet. På ingen måde, men når man ser på de forskellige ungdomsuddannelser, om det så være sig erhvervseller akademiske uddannelser, så bliver der højere og højere krav til kundskaber og færdigheder. Disse forbedrede færdigheder tager vores nye kollegaer med sig ind i virksomhederne.

Derfor kan jeg godt forstå at visse af mine forskellige kollegaer, måske nemt kommer til at føle sig lidt “til grin” over

de udbudte kurser. Der tilbydes ikke lige noget som kan hjælpe dem i deres udvikling, da de allerede besidder langt højere evner og kompetencer.

Bevares der findes mange former for forskellige støtte til uddannelse. Jeg nævner kort lige SVU, omstillingsfonde og lign. fonde. Fonde som gør at man kan søge meget bredt og næsten kunne tage en skræddersyet kandidatuddannelse.

Så her er der måske et gap i vejledningen til vores kollegaer, fra vores forbund og forskellige virksomheder over hvilke muligheder der reelt er for efteruddannelse. Heldigvis er det ikke et større problem end det nemt kunne løses via kommunikations kampagner og henvisninger til f.eks. Uddannelsesvejledningen.

Men som tidligere nævnt, så er der måske ikke de mest optimale, eller i hvert fald de bredeste muligheder i JSA fonden. Og som forbund, som allerede er en del af IKUF (Industriens Kompetence og Uddannelses Fond), bevares under andre overenskomster og aftaler, kunne det måske ikke være helt utænkeligt, at hvis der var vilje fra alle sider, så kunne JSA måske nedlægges eller indlemmes i IKUF og dermed kunne alle medlemmer under dansk Jernbaneforbund komme ind under IKUF og deres meget brede uddannelses katalog.

Og allerede her kender jeg et af svarene: IKUF ligger under industriens håndværkere og vi er på Jernbane overenskomsten, så dermed er vi ikke en del af det. Men lad mig her lige citere forbundsformanden Preben Pedersen, til et medlemsmøde i Nykøbing Falster: “Vi har en erhvervsfaglig specialiseret uddannelse, dermed er det et håndværk og vi er håndværkere, og vi er stolte af det!”

Jeg kunne ikke være mere enig med forbundsformanden, så hvis vi er håndværkere, men måske ikke i den overenskomstmæssige tolkning, så ville jeg da blive et noget trist medlem, hvis man som forbund ikke forsøgte at forhandle endnu bedre vilkår hjem til sine medlemmer end dem som der allerede er.

Og set fra et virksomhedssynspunkt er der ikke nogen forskel. Virksomhederne skal stadig indbetale det aftalte beløb til uddannelsesfonden. Det hedder bare noget andet nu.

Så hvad skulle der være af forhindringer for IKKE at indlede forarbejde / samtaler om at kunne blive indlemmet i f.eks IKUF? Og hvilke bevæg grunde skulle der være for at opgive målet om at forbedre sine medlemmers muligheder, når de mulige resultater er relativ omkostnings neutrale. Ja nærmest en gevinst for JSA udvalgsmedlemmerne,

da de dermed ikke skulle bruge tid på det, da al administration ligger hos andre.

SVAR KÆRE ANDERS

Først og fremmest tak for dit indspark. Og hvor har du ret: Efter- og videreuddannelse er bare vigtigt. Både for den enkelte kollega, der kan få et bedre (arbejds) liv, men også for virksomhederne og for samfundet som helhed. Uddannelse er nøglen til velstand og velfærd. Uddannelse er win-win.

Jernbanernes samarbejds- og uddannelsesfond (JSU) er – som du skriver – af nyere dato. Og dermed har den ikke samme omfang som f.eks. IKUF. Til gengæld er JSU målrettet en meget smallere og væsentligt mindre målgruppe. IKUF skal dække mange flere menneskers behov –mennesker med utrolig mange forskellige baggrunde.

Det er desværre ikke umiddelbart muligt at blive en del af IKUF. Fonden og fondens midler er ejet af de lønmodtagere og de arbejdsgivere, der har indbetalt til fonden i årevis. Hverken arbejdsgivere eller lønmodtagere ønsker at ”forære” deres uddannelsesmidler til andre lønmodtagergrupper eller virksomheder. Og det forstår man måske faktisk godt.

Og det handler ikke alene om skillinger – det handler også om indholdet. Du tager heldigvis fejl, når du skriver, at ”Set fra et virksomhedssynspunkt er der ikke nogen forskel. Virksomhederne skal stadig indbetale det aftalte beløb til uddannelsesfonden”. Virksomhederne er langt fra ligeglade med hvilke uddannelsestilbud, som deres medarbejdere tilbydes. De har meget klare holdninger til, hvad der skal tilbydes. Efteruddannelse er jo også afgørende for den enkelte virksomhed. Derfor vil virksomhederne ej heller afgive den indflydelse, de har i dag i JSU. En indflydelse, der vil blive voldsomt udvandet i en markant større fond som IKUF.

Men lad os endelig tage debatten om hvad der skal tilbydes i JSU-regi. Vi skal bruge vores uddannelsespenge der, hvor det giver bedst mening.

Kirsten Andersen, Forbundskasserer

Anders Pedersen, Lokomotivfører DSB Nykøbing F.

PENSIONISTSEKTIONEN

Tillæg for DJ Pensionisternes Sektion. Se mere på DJ’s hjemmeside: www.djf.dk

Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder

Formand:

Ingelise Klavsen

Nørrebrogade 109, 4.3

7000 Fredericia Telefon 28 78 35 19

tgf.ik@djtr.dk

Kasserer:

Lena Ulriksen

Houmannsgade 53 st.th.

8700 Horsens

Tlf: 2266 90 50

Mail: lenalu53@djtr.dk

Journalist:

Gunnar Lomborg

Stengårdsalle 12, 3480 Nødebo

Tlf. 20 12 66 17 gun@aegir.dk

Alle henvendelser vedr. adresseændringer skal rettes til: Dansk Jernbaneforbund

Søndermarksvej 16, 2500 Valby Telefon 36 13 25 00

Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund.

Stof til Pensionistsektionens sider skal sendes til Gunnar Lomborg.

Deadline for næste nummer:

2. oktober - 2023 (Omdeles i uge 43)

Vigtige møder:

Pensionistkursus: 9-11. oktober.

Stormøde: 7. november Korsør.

Seminar: 22-23. januar 2024 Fredericia.

Lukket møde i Århus: 25. januar 2024.

Sektionsmøde: 14. maj 2024.

Kom og hør Johnny Hansen til Stormøde i Korsør

Så kan vi igen mødes til Stormøde. Denne gang i Korsør den 7.november 2023. Mødet holdes i Storebælt Feriecenter, og starter kl. 11.00.

Pensionistsektionen har gennem årene holdt mange stormøder, og de senere år er der ved at være tradition for, at der også kommer flot musikalsk underholdning som supplement til den gode mad og drikke og det hyggelige samvær med de gamle kollegaer. Dette år er ingen undtagelse.

Som sædvanligt er din partner eller ægtefælle velkommen – vedkommende skal dog selv betale for sin togbillet, mens Sektionen betaler for medlemmer. Ellers er det gratis at deltage, og det plejer at være rigtigt hyggeligt.

Kandis-Johnny underholder

I år kommer ingen ringere end Johnny Hansen fra orkestret Kandis. Han og bandet er nok kendt af de fleste, men Johnny optræder også solo, og det er det, vi skal opleve ved Stormødet i Korsør.

Johnny Hansen er nærmest født til dansktop.

Som søn af Bjørn Hansen fra Bjørn & Okay har han om nogen fået indpodet den glade musik i barndommen. Han er aldrig blevet pacet, det kunne Bjørn dårligt nå, for Johnny var nærmest vokset 10 centimeter for hver gang, faderen var hjemme. Så travlt havde han og orkestret dengang som det førende i genren.

Selv om opvæksten i et musikalsk hjem har påvirket Johnny Hansen, har beslutningen om at gå i faderens musikalske fodspor altid været hans egen.

Startede ved et enkebal

I januar 1989 står Kandis for første gang på scenen – til et enkebal på et hotel i Thisted – og med Johnny Hansen som forsanger med en stemme, som mange forvekslede med faderens.

Siden er det gået stærkt, og Kandis har slået igennem som et af de førende danseorkestre i Norden. På Stormødet er Johnny Hansen dog alene på scenen, men vi kan nok forvente at høre både de største hits både fra Kandis og også de mange sange, som han selv har udgivet. Måske fortæller Johnny også nogle af de mange anekdoter, han har samlet på gennem sit lange musikerliv.

Nedenfor ser du programmet og oplysninger om, hvordan du tilmelder dig

Der afgår bus fra Korsør Station kl.10.30 og 10.45. Det vil glæde os meget, hvis du kan deltage, du er selvfølgelig velkommen til at tage din ægtefælle/ samlever med.

Dagens forløb:

Kl.11.00. Velkomst ved formanden for lokalgruppe Korsør, derefter kaffe og kage. Kl.11.20. Indlæg ved formanden for Sektionen.

Kl.11.50. Spørgsmål fra deltagerne.

Kl.12.15. Frokost med 3 stk. smørrebrød samt 2 øl/vand og 2 snaps.

Kl.13.00. Underholdning med Johnny Hansen (Kandis)

Kl.13.45. Kaffe med lagkage.

Kl.14.15. Underholdning med Johnny Hansen (Kandis)

Kl.15.30. Afslutning.

Efter mødet er der bus til Korsør station

Hvis du ønsker at deltage så kontakt: Lena Ulriksen Houmannsgade 53 st.th. 8700 Horsens, telefon 2266 9050 eller mail lenalu53@djtr.dk

Husk: Oplys medlemsnummer antal deltagere (højst 2), samt om der ønskes bustransport

Såfremt du ikke har frikort, betales togbillet, dette gælder dog ikke ledsagers.

Tilmeldingen skal være Lena i hænde senest den 01.11.2023.

Med venlig hilsen. Ingelise Klavsen, formand.

Det sker

Fredericia

Torsdag den 21. september kl. 13.30: 3F

Venusvej. Verdens første menige FN-soldat. Foredrag ved Benny Lauridsen.

Torsdag den 5. oktober kl. 13.30: 3F

Venusvej. Lene Oustrup og Peter Lorentzen kommer og underholder med viser og muntre indslag.

Torsdag den 2. november kl. 13.30: 3F

Venusvej. Foredrag ved John Bech Hansen en enestående historie, om grønlandske børn på ophold i Danmark og om Fredericias venskabsby på Grønland, Ilulissat.

Torsdag den 16. november kl. 13.00: 3F Venusvej: Stiftelsesfest. Der serveres 2 retter samt kaffe og småkager. Pris 200 kr. der betales til konto 15518610485759 senest d.6-11-2023.Mobilepay: 61287961

Onsdag den 29. november kl. 13.30: 3F

Venusvej. Bankospil om ænder og rødvin. Bemærk datoen. På grund af lokalemangel flyttet til onsdag.

Helsingør

Onsdag den 27. september: Vi holder pakkefest (auktion). Medbring en pakke til 40-50 kr.

Fredag den 13. oktober: Foredrag ved Peer Faurskov holder foredrag om Indien.

Onsdag den 25. oktober: Fødselsdags lagkage samt tilmelding til middag i november.

Fredag den 10. november: Middag i Svingelport.

Onsdag den 29. november: Æbleskiver og gløgg. Samt Julebingo efter de sædvanlige regler.

Det er tilladt at tage gæster med til vores bingo.

Horsens

Torsdag den 5. oktober: Ordinært møde. Torsdag den 19. oktober: Hyggeeftermiddag i klubhuset. Kl. 14.00. Kaffe, hjemmebag og bankospil. Indgangsbilletten er en gave til bankospillet. Tilmelding nødvendig. Ledsagere er velkomne.

Torsdag den 2. november: Ordinært møde.

Torsdag den 16. november: Virksomhedsbesøg på ” Fjernvarmeværket ”. Vi mødes kl. 14.00 ved hovedporten, Endelavevej 7, 8700 Horsens. Vi skal besøge et af Danmarks mest avancerede varmeværker. Vi får set deres kontrolrum, forbrændingsanlægget og deres naturgas generatorer. Efter rundvisningen er der kaffe i deres frokoststue. Ledsagere er velkomne.

Lena Ulriksen. Tlf. 2266 9050. Mail: lenalu53@gmail.com

Ole Lund. Kongensgade 8, 8700 Horsens. Tlf. 61848460. Mail: olelund@stofanet.dk

Korsør

Torsdag den 14. september kl. 14.00: Bankospil i Caféen/Medborgerhuset.

Torsdag den 28.september: Udflugt til Møn hvor vi skal besøge Samlermuseet i Stege. Pris kr. 300,- Afgang fra Casper Brandts Pl. Kl. 9.30.

Torsdag den 12. oktober kl. 14.00: Bankospil i Caféen/Medborgerhuset. Husk tilmelding til vores arrangementer så vi er sikre på, at der er plads og kage til alle.

Torsdag den 26. oktober: Musikalsk underholdning i Caféen med ”Det Grå Guld”. Vi sørger for kaffe og kage, og i pausen vil der være lotteri. Pris kr. 125,-.

Tilmelding senest d. 20.oktober.

Torsdag den 9. november: Bankospil i Caféen med tilmelding senest d. 3. 11.

Torsdag den 23. november: Bowling. Vi mødes i Bowlingcentret i Slagelse kl. 14.30. Der gives præmier til bedste m/k og der er kaffe og kage efter spillet. Tilmelding senest d. 13. 11. Pris kr. 125,- som skal betales senest d. 20.11.

København

Torsdag den 14. september: Lukket sektionsmøde, Frederiksberg Hallerne, for København Lokalafdelings medlemmer. Vi starter kl. 11:00 med kaffe og lidt wienerbrød, derefter møde. Efter mødet, frokost med 3 stykker smørrebrød, øl/vand og snaps. Eftermiddag, kaffe og kage. Pensionistsektionen er vært for dette arrangement.

Mandag den 2. oktober kl. 14.00: Fødselsdagskaffe og lagkage. I anledning af foreningens 71 års dag, vil vi festligholde det på Ellebjerg, Blushøjvej 1, Valby. Nyt tiltag, og foreningen er vært, så ingen betaling. Sidste tilmelding 25. september.

Mandag den 9. oktober kl. 11:45: bowling, Tårnby Bowling Center, Astridsvej 70, 2770 Kastrup. Vi bowler fra kl. 12:00, ca. 1 time, og spiser derefter frokost. Tårnby Metro Station lige overfor Bowling Centret. Pris 175,- Sidste tilmelding 25. september.

Onsdag den 25. oktober kl. 11:00: Filmdag, Ellebjerg, Blushøjvej 1, Valby. Vi ser 2. afsnit af Matador, og spiser brunkål med hamburgerryg og pølse, den ret som optræder i afsnittet. Nyt tiltag, flere afsnit/retter vil følge hvis det bliver en succes. Pris 150,- Sidste tilmelding 18. oktober. Beløbet bedes indbetalt på bankkonto: 5379 0000610291. Tilmelding til Elinor på telefon: 44 94 96 15, eller Birgit Aanæs: birgit.aanaes@djtr.dk eller telefon 27 34 23 28

Nordvestsjælland

Tirsdag den 10. oktober kl. 10.30: Bowling i City Bowl, Mellemvang 5, 4300 Holbæk. Efter bowlingen serveres 3 stk. smørrebrød, kaffe/the og småkager i restauranten, drikkevare for egen regning. Medlemspris kr. 150.-

Tirsdag den 14. november kl. 12.30: Foredrag med Birgitte Markusson om invasionen af russerne på Bornholm. Vi mødes i Mårsø Områdecenter, Gl. Tuse Næs Vej 15A, 4300 Holbæk, hvor vi starter med 3 håndmadder, en øl eller vand, efter foredrag kaffe og kage. Medlemspris kr. 180.-

Nyborg

Tirsdag den 19.september kl. 14.00: Banko. Præmier gavekort. (Sidste frist for tilmelding og betaling til løvfaldsfest.)

Tirsdag den 3. oktober kl. 12.00:På

Bastionen. Løvfaldsfest. 2 stk. smørrebrød. Pris 90,00kr. Klubben er vært ved en øl, et glas vin, eller en sodavand. (Efter spisning et lille spil banko.) I pausen er der kaffe med kage.

Tirsdag den 17. oktober kl. 14.00:

Banko. Præmier gavekort. Husk tilmelding og betaling, som er bindende til spis sammen.

Tirsdag den 31. oktober kl. 14.00: Banko. Præmier gavekort, samt ænder + vin. (Sidste frist for tilmelding og betaling til spis sammen.)

Tirsdag den 14. november kl. 12.00: Spis sammen (Mørbradgryde med tilbehør) Pris pr. medlem 130.00kr. Klubben er vært ved en øl, et glas vin eller en sodavand. Derefter almindelig Banko. Præmier gavekort. (Husk tilmelding til julefrokost som er bindende.)

Tirsdag den 28. november kl. 14.00: Banko. Præmier gavekort. (Sidste frist for tilmelding og betaling til julefrokost.)

NB. Ret til ændringer i programmet forbeholdes!

Næstved

Fredag den 29. september: ”Fra Ildlandet til Ishavet”. Vi har et spændende foredrag med to unge mennesker, der har cyklet fra verdens sydligste by gennem syd- mellem- og Nordamerika og til målet i Canada.

Turen tog næsten to år på cykel, 20 kg bagage og et lille telt….

Fredag den 27. oktober: Bankospil

Fredag den 24. november: Julefrokost med lækker frokostbuffet – kinesisk lotteri – musik og hyggeligt samvær. Bestyrelsen ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår.

Forud for disse møder vil der blive sendt information ud til hvert enkelt medlem.

Odense

Vi ses i lokalet i Seniorhuset, Toldbodgade 5, 5000 Odense C.

Mandag den 26. september kl. 13.30: Banko, kaffe og lotteri.

Gæstebetaling 25,-

Mandag den 9. oktober kl. 13.30: Banko, kaffe og lotteri.

Gæstebetaling 25,-

Mandag den 24. oktober kl. 13.00: Fællesspisning. Gule ærter eller Schnitzel inkl.. 2 øl/vand. Pris 100,00, indbetales til 5388 0000604598 Mobil Pay 26843696. Tilmelding senest den 09. oktober til Torben Konradsen 20448548, myhring@webspeed.dk. Joan spiller.

Mandag den 13. november kl. 13.30: Banko, kaffe og lotteri.

Gæstebetaling 25,-

Mandag den 27. november kl. 13.30: Julebanko, kaffe og lotteri. Gæstebetaling: 25,-

Ringsted

Mandag den 9. oktober: Foredragsholder Jonas Henriksen. Emnet er Carmen Curlers.

Mandag den 6. november: (bemærk dato) Denne dag kommer journalist Jan Larsen og fortæller om sit liv i Kina.

Møderne holdes på Danhostel kl. 14. Sct. Bendtsgade 18, 4100 Ringsted. Husk tilmelding til Tove senest torsdag før på mobil 60130649 eller mail tip@ postkasse.com

Struer

Mandag den 25. september: Pladespil, kaffe, amerikansk lotteri.

Mandag den 9. oktober: Pladespil, kaffe, amerikansk lotteri.

Mandag den 23. oktober: Pladespil, kaffe, amerikansk lotteri.

Mandag den 6. november: Pladespil, kaffe, amerikansk lotteri.

Mandag den 20. november: Gløgg og æbleskiver (tag en pakke med, så spiller vi om disse)

Mandag den 4. december: Juleafslutning. Tilmeldingsliste, menu, sted og pris bliver fremlagt.

Alle arrangementer kl. 14.00- 17.00, hvis ikke andet er nævnt.

Aalborg

Alle arr. I Vesterkærets Kirkecenter.

Tirsdag den 19. september kl. 13.30: Faglige Seniorers formand, Mette Kindberg fortæller om ” 20 tips til at blive 100 år” og fortællingen om faglige seniorer. Vi har kaffe og kage klar!

Tirsdag den 24. oktober kl. 13,30: Politibetjent Finn Larsen: Oplevelser som betjent på Grønland øst/vest. Vi har kaffen klar. Medtag selv brød!

Lokalgruppe Vendsyssel

Lokalgruppen i Vendsyssel er desværre blevet nedlagt. De opløste sig selv da der ikke var flere medlemmer. Det er Sektionen selvfølgelig ked af, og vi takker de aktive for deres arbejde gennem årene.

Dejlig tur til Hjarnø

Denne gang stod der Hjarnø på menuen, da lokalgruppe Horsens var på sommertur.

solhungrende og sommerklædte medlemmer var klar med kaffekoppen i Snaptun kl. 9 præcis. Så ventede der frisksmurte rundstykker og pålæg i lange baner.

Og selvfølgelig kaffe, som vi selv medbragte. Der var selvfølgelig også lidt til ganen fra vores medicinmand Anders. Herefter var det ombord på færgen, hvor vi kunne nyde den flotte udsigt på vores 5 minutter lange sejltur.

Lædersofa i traktoren

På Hjarnø stod vores guide klar, med ikke mindre end 2 traktorer (en John Deere og en Massey Ferguson) med anhænger, hvor vi kunne sidde i de flotte lædermøbler og nyde turen. Første stop var kirken, hvor guiden fortalte om Hjarnøs historie.

Man havde bl.a. fundet nogle udgravninger som viste, at alle mennesker i hele verden stammede fra Hjarnø. Det var da rart at vide.

Og ellers kørte vi lidt til højre og lidt til venstre og så bl.a. en kongeørn der svævede i luften. Ja, vejret var fantastisk, og vi sluttede af med en frokostplatte i Den Gamle Smedie. Så det var endnu engang en dejlig tur, som lokalafdelingen afholdt

Mangel på varme hænder

Horsens lokalafdeling havde inviteret formanden for ældreog handicapområdet i Horsens kommune, Susan Gyldenkilde.

Hun fortalte om manglen på varme hænder i ældreplejen. Horsens kommune vil gerne betale, men medarbejdere kan ikke skaffes. Susan Gyldenkilde mener, at vi alle skal være med til at tale faget op, så flere ønsker at tage uddannelsen.

Der var en debat om hjælp i hjemmet og på plejehjem, og mangel på samme.

Så endnu engang et godt arrangement for medlemmerne i Horsens.

SEMINAR FOR BESTYRELSESMEDLEMMER

Husk at Pensionistsektionen den 22-23 januar 2024 holder seminar på Fuglsangcentret i Fredericia. Kurset skal lære os om personlig gennemslagskraft.

Deltagere bliver nuværende eller kommende bestyrelsesmedlemmer i sektionen eller lokalgrupperne. Vi håber at rigtigt mange vil være med.

Med venlig hilsen, Sektionsbestyrelsen.

Formanden for ældre- og handicapområdet i Horsens kommune, Susan Gyldenkilde, fortalte om manglen på ”varme hænder” i ældreplejen.

Mange medlemmer havde fundet vej til arrangementet i lokalafdeling Horsens med Susan Gyldenkilde.

Jernbanestation på museum

Er det mon set før? – At man piller en station ned sten for sten, for så at genopføre den på en helt anden lokalitet. Øresundsvej Station kan nu ses på Frilandsmuseet i Lyngby.

Af Jan Forslund

Frilandsmuseet har længe haft et ønske om at skabe et stationsmiljø fra dengang mange landsbyer voksede sig større i kraft af jernbanens udbredelse. Og det er der jo plads til på det landskabelige museum i Sorgenfri i Lyngby. Muligheden kom, da Øresundsvej Station på Amagerbanen skulle rives ned som følge af byggeriet af Metroen til Københavns Lufthavn i Kastrup. På billedet fra januar 2006 ses nedtagningen af stationen i den indledende fase, men først mange år senere begyndte genopbygningen på Frilandsmuseet. Den 29 marts i år blev der holdt rejsegilde, altså17 år efter nedtagningen.

På Frilandsmuseet får Øresundsvej Station en placering for enden af hovedgaden i ”Stationsbyen”. Sådan blev jernbanestationerne næsten altid placeret i andelstiden for omkring 100 år siden, da jernbanens udbredelse og betydning toppede i Danmark. Ved siden af stationen har museet opstillet Langelandsbanens Triangelmotorvogn M1 på en skinnestump for at skabe den helt rette jernbanestemning.

Øresundvej Station blev opført i 1907 på den 12 km lange private jernbanestrækning fra Amagerbro til Dragør. Stationen er tegnet af DSB’s chefarkitekt Heinrich Wenck, og bygningen er grundmuret i kalk-cementsten og røde maskintegl, mens taget er belagt med skifer. Stationen rummer ventesal, billet- og stationsforstanderkontor samt en embedsbolig. Til stationen hører også et udhus med latriner samt et varehus. Da Frilandsmuseet overtog bygningen i 2006, var inventaret ribbet, men det er siden lykkedes museet at sikre sig mange originale effekter, herunder det originale stationsskilt.

At flytte en jernbanestation på museum er vist ikke set før? Men for nogle år siden blev kommandoposten på Godsbanegården, også kaldet ”Det gule Palæ", flyttet til Gedser Remise som en art Denkmal fra Olsen Banden filmene. Også Frihavnsstationen fra overfarten mod Malmö er bevaret på lignende vis. Det skete i 2007, da en stor kran flyttede ”skelettet” af stationen ca. 300 meter til en mere sikker placering midt i Frihavnens nye kontorkompleks. Og dertil kan vi jo glæde os over, at rigtig mange jernbanestationer er fredede, dér hvor de står den dag i dag ...