Jernbane Tidende 6 - 19

På besøg Aarhus Letbane Side 14-19

Chance-bilister og skinneløbere slipper stort set for bøder Side 10-13

Generalforsamlinger 2020 Side 24-25

JERNBANE TIDENDE

Dansk Jernbaneforbunds medlemsblad — 6/2019

TEMA: Regionale skinner lider Side 3-9

Jernbane Tidende – nr. 6 | 2019

4

Regionale skinner lider

6

Toget er vores livsnerve

7

Region Hovedstanden i udbrud

8

Christiansborg har velvilje, men ...

10

Chancebilister og skinnerløbere slipper

14

På besøg: Aarhus Letbene

21 22 24 27 30 36

Hvor er mit medlemskort?

Sådan kan internationale tog igen spille en rolle Generalforsamlinger 2020 Valg til Tryghedsgruppen Pensionistsektionen

Stem på din kandidat

HENRIK

HORUP S. 27

Trinbrætter ... og den slags

Jernbane Tidende 121. årgang Udgives af Dansk Jernbaneforbund Ansvarshavende redaktør: Henrik Horup E-mail: dj@djf.dk Redaktion og ekspedition: Simon Bauer Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00 Design: Jarl Axel Studio Tryk: Rosendahls a/s ISSN 0902-9710 (Papir) ISSN 2245-8166 (Online) Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmærksom på det.

Næste deadline: 6. januar 2020 2

S. 14

Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00 E-mail: dj@djf.dk Hjemmeside: www.djf.dk Forbundsformand: Henrik Horup Forbundsnæstformand: Preben S. Pedersen Forbundshovedkasserer: Kirsten Andersen Faglige sekretærer: Jan R. Christensen Per Helge Christensen Carsten M. Olesen

S. 21 Faglig konsulent: Claus Møller Frederiksen Socialrådgiver: Lone Kaczmarek Arbejdsskader: Mikael Kristensen Åbningstider: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 9-15 DJ Ferie Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 10 Åbningstider: Mandag-fredag: kl. 10-12

Forsideillustration: Jarl Axel Studio

nr. 6 | 2019 – Jernbane Tidende

LEDER

Regionale skinner:

Få det nu fixet!

E

nhver politiker med respekt for sig selv kan nikke hovedet af led, når talen falder på enten klima eller på udkantsdanmark. Her er to områder, der virkelig skal løftes og prioriteres. Spol blot tilbage til sommerens valgkamp og du vil høre den samme sang fra alle politikere – blå som røde.

Den gode nyhed er: Nu er der mulighed for at gøre noget godt for begge dele. Endda på én og samme gang. Og det koster faktisk ikke det store. Det handler om de regionale skinnenet. Regionernes skinner er både gamle og slidte – med Region Nordjylland som den gode undtagelse.

Tag ikke fejl af de lokale baner: Hvert år produceres over 13 millioner togrejser.

Trafikken har været i vækst i mange år - modsat mange andre steder på banen.

Tusinder af danskere er hver dag afhængige af velfungerende lokaltog, der får dem på job og uddannelse. Lokaltog er helt afgørende for mange lokalsamfund i det såkaldte ”udkantsdanmark”. Forsvinder toget først, så forsvinder en vigtig del af lokalsamfundenes livsgrundlag. Forsvinder toget, så må veje og klima lægge ryg til endnu flere biler.

Derfor er det også helt galt, at den lokale togdrift er truet af et skinnenet, der flere steder snart ikke kan mere. Særligt fordi, at det faktisk ikke koster voldsomt mange penge, at få styr på problemerne.

”

Forsvinder toget først, så forsvinder en vigtig del af lokalsamfundenes livsgrundlag. Forsvinder toget, så må veje og klima lægge ryg til endnu flere biler. Derfor er det også helt galt, at den lokale togdrift er truet af et skinnenet, der flere steder snart ikke kan mere.

Særligt fordi, at det faktisk ikke koster voldsomt mange penge, at få styr på problemerne.

I virkeligheden burde ansvaret for skinnerne nok slet ikke ligge hos Regionerne.

Det er lidt mærkværdigt, at vi i et lille land som Danmark har flere myndigheder og organisationer, der hver for sig har ansvaret for hvert sit lille stykke af det danske skinnenet. Danmark er alt for lille et land til den organisering. Kræfterne og ekspertisen burde være samlet ét sted: Ansvaret burde entydigt ligge hos staten.

Snakken om banernes fremtidige organisering må dog ikke stå i vejen for handling her og nu. Efter nytår tager samtlige partier fat på forhandlingerne om fremtidens infrastruktur i Danmark. Transportministeren har sat sig det mål at opnå én bred politisk aftale, der samler alle fremtidige investeringer under én hat. Det krydser vi virkelig fingre for lykkes. Det betyder også, at der kommer mange projekter i spil på én gang.

Derfor er appellen helt klar: Glem ikke de regionale baner, når den store plan skal lægges: Lad os få løst de regionale skinnenets problemer – lad os få det fixet!

3

Jernbane Tidende – nr. 6 | 2019

LOKALBANER

De regionale skinner lider Det regionale skinnenet er ikke, hvad det har været.

Flere steder er skinnerne så nedslidte, at det kan true togdriften, hvis ikke der bliver sat gang i en ekstraordinær renovering.

Af: Simon Bauer

4

nr. 6 | 2019 – Jernbane Tidende

D

et er på Østbanen, at skinnerne for alvor knirker lige nu. Her fjernede man sidste år hvert 5. sæde i togene og erstattede dem med ”passager-barrierer”, så togets samlede vægt blev reduceret. Men det har ikke været tilstrækkeligt. Med den kommende køreplan for 2020 sættes hastigheden ned fra 100 km/t til 75 km/t. Det betyder længere rejsetid.

Også antallet af tog mellem Hårlev og Køge halveres i dagtimerne. Dermed får alle passager fra Rødvig et togskifte på Hårlev st. Kloge folk med forstand på jernbane tvivler på om selv det i længden er nok. Hvis ikke skinnerne snart får den overhaling, som de skriger efter, så går det galt. Men behovet er ikke kun stort på Østbanen. Også andre regionale strækninger trænger til en grundig omgang kærlighed. Regionernes forening ”Danske Regioner” kortlagde i 2017 behovet (se grafik).

Ingen penge, men et løfte De slidte skinner fik Regioner til at bede om en bevilling på godt 100 millioner ekstra årligt i forbindelse med forhandlingerne om regionernes økonomi for 2020. Penge der skulle øremærkes til en ekstraordinær indsats på skinnenettet. Det ønske blev dog ikke indfriet af regeringen. Regionerne fik i stedet et løfte: I aftalen om regionernes økonomi i 2020 står der: ”En analyse fra 2017 viser variation i driftsudgifterne til og vedligeholdelsesstanden af infrastrukturen på lokalbanerne. Danske Regioner noterer i den forbindelse, at regeringen planlægger at drøfte de fremtidige statslige investeringer i infrastruktur i 2020, og at regeringen forud herfor har noteret sig tilstanden på privatbanerne.” Det betyder på almindeligt dansk noget a la: Regeringen anerkender, at der er et problem.

Regeringen lover at kigge på det i forbindelse med forhandlingerne om en plan for infrastrukturen i Danmark.

Men Regeringen lover ikke mere end det! Det bliver dermed forhandlingerne i 2020 om én samlet plan for infrastrukturinvesteringer i Danmark, der kommer til at afgøre de regionale skinners fremtid.

Region Banestrækning Tilstandsvurdering Region Nordjylland

God

1. Hirtshalsbanen

2. Skagensbanen God Region Midtjylland

3. Lemvigbanen

Efterslæb

Region Syddanmark

4. Vestbanen

Middel

Region Sjælland

5. Lollandsbanen

Over middel

6. Odsherredsbanen Middel 7. Tølløsebanen Middel 8. Østbanen Efterslæb Region Hovedstaden

9. Frederiksværkbanen

Middel

10. Gribskovbanen Under middel 11. Hornbækbanen Under middel

Middel

12. Lille Nord

13. Nærembanen Middel

1

2

3 9 6

4

10

11 12 13 8

7

5 Kilde: Privatbanernes infrastruktur, Rambøll 2017 for Danske Regioner 5

Jernbane Tidende – nr. 6 | 2019

LOKALBANER

Toget er vores

livsnerve

Af: Simon Bauer

T

anja Larsson er socialdemokratisk folketingsmedlem valgt på Stevns. Hun kom i Folketinget efter Henrik Sass Larsen og har gjort den lokale Østbane til sin store mærkesag.

Vi mødes på Hårlev st. hvorfra vi har aftalt at tage turen til Rødvig med toget.

Sammen kan vi konstatere, at den fine ventesal på Hårlev Station er permanent aflåst og dermed ikke længere er åben for publikum. - Det fortæller i virkeligheden meget godt, hvad alt det her drejer sig om, siger Tanja Larsson.

Først lukker man skoler og ungdomsklubber og når de unge så hænger ud hernede i stedet, så bliver løsningen at låse ventesalen af. Det er alt sammen en del af den nedadgående spiral, som vi kæmper imod i landdistrikterne. Østbanen er også en del af spiralen.

Tanja Larsson er ikke bange for at tage de store ord i munden, når talen falder på toget: - Toget er vores livsnerve. Det er pulsåren i lokalsamfundet. Det er toget, der får os på job, til uddannelse og på regionens sygehuse. Derfor handler det her både om arbejdsmarkeds-, uddannelses- og sundhedspolitik, siger Tanja Larsson.

6

Tanja Larsson ombord på Østbanetoget. På begge sider ses de barrierer, der har erstattet hver 5. sæde i toget for at få vægten ned.

Samtidig skriver Østbanen sig ind i én af vores tid helt store debatter: Konflikten mellem ”Udkantsdanmark” og de store byer: - I sidste ende handler det også om symbolikken. Vi har lige åbnet den nye bane fra København til Ringsted. Den har kostet over 10 mia. kroner. Vi skal bruge små 30 millioner om året til Østbanen. Så får man lidt fornemmelsen; er vi ikke det værd? spørger Tanja Larsson

Tanja Larsson forsikrer, at transportministeren allerede har lært hende at kende. Der kommer ”Østbanen” ud af munden på hende, hver eneste gang hun får chancen. Om det så betyder, at Østbanen og de øvrige regionale strækninger får en tiltrængt håndsrækning, det kan kun fremtiden vise.

nr. 6 | 2019 – Jernbane Tidende

Region Hovedstaden i udbrud

– finder pengene selv Af: Simon Bauer Foto: Regiontog A/S / Privat

I

region Hovedstaden har man allerede sat penge af til en ekstraordinær renovering af regionens slidte skinner. - Skinner, broer og signalanlæg skal renoveres, overkørsler skal sikres, og der skal nye tog til Nærumbanen. Det arbejde kan vi nu sætte i gang,” siger den socialdemokratiske regionsformand Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med budgettet for 2020.

Jernbane Tidende har fanget formanden for Regionens trafikudvalg, Jens Mandrup (SF). Jens Mandrup er en glad udvalgsformand: - Investeringen i Lokaltogs skinner betyder, at Region Hovedstaden nu har sikret, at der er togdrift på Lokaltogs baner i Nordsjælland de næste 40 år. Plus at der kommer nye tog til Nærumbanen. Samtidig undgår vi, problemer som Region Sjælland har med nedsat hastighed og begrænsning på antal passagerer. Men det betyder også, at regionen ikke har nogle penge til at lave udvidelser af driften, lægge flere skinner eller finansiere ombygning af Hillerød Station og den store stationsløsning på den nye Favrholm Station, siger udvalgsformanden fra SF. Hvorfor har Region H valgt at afsætte penge til skinner nu og ikke afvente forhandlingerne om en samlet plan for infrastruktur i Danmark – som f.eks.

Region Sjælland sætter sin lid til?

- Vi har valgt at afsætte pengene nu, da vi havde behov for en løsning, ellers ville driften på Gribskov og Humlebæk blive påvirket, plus at det faktisk lettede presset på budgettet til den kollektive trafik i de kommende år.

Men vi håber da på, at forhandlingerne

om en samlet infrastrukturplan betyder flere investeringer i Lokaltogs baner og har et helt katalog af ønsker og meget konkrete behov, såsom flytning af Herlev St og åbning af fjernperron på Glostrup St, som regionen ikke har mulighed for at finansiere selv.

Formanden for Region Hovedstadens trafikudvalg er i det hele taget godt tilfreds med regionens satsning. Og måske stopper det end ikke der: - Jeg er rigtig glad for at alle partier, bortset fra DF, bakker op om togdriften. Hvis trafikken ikke skal kollapse i Region H, har vi brug for et stærkt og velfungerende tognet. Regionens aftale er første skridt, men der skal investeres meget mere i togdrift, for det er det, borgerne efterspørger som alternativ til at sidde i kø i bilen.

Jens Mandrup (SF). Fdm for Region Hovedstadens Trafikudvalg.

7

Jernbane Tidende – nr. 6 | 2019

LOKALBANER

Christiansborg har velvilje – men finder de pengene?

Jernbane Tidende har stukket fingeren i jorden blandt politikerne på Christianborg. Og der er meget velvilje at spore blandt de folkevalgte fra begge sider af folketingssalen. Mon de flotte løfter holder hele vejen i mål?

Af: Simon Bauer

8

nr. 6 | 2019 – Jernbane Tidende

D

en eneste politiker, der offentligt afviser at hjælpe Regionerne med renovering af de slidte skinner er – måske ikke overraskende – den tidligere transportminister Ole Birk Olesen. I et facebook opslag skriver han blandt andet: ” Det er Region Sjælland, som skal betale vedligehold af Region Sjællands skinner. Ligesom det er den enkelte kommune, som skal betale for vedligehold af kommunens veje”. Men bortset fra Liberal Alliance tegner der sig faktisk en bred opbakning til at kigge på de regionale skinner: Både Dansk Folkepartis Liselott Blixt og den konservative Birgittte Jerkel har stillet spørgsmål til Transportministeren om Østbanen og dermed udtrykt en positiv interesse for problemet. Birgitte Jerkel siger til Jernbane Tidende, at hun frygter, at Østbanen kan falde ned mellem to stole: At Regionen ikke har pengene og at staten bare slår problemet hen som regionens ansvar.

Til Jernbane Tidende siger de konservatives transportordfører, Niels Flemming Hansen: - Det er et ønske (penge til de regionale skinner red.), vi har med til forhandlingerne om infrastruktur. Ikke mindst i forhold til Østbanen. De regionale baner er vigtige – både for borgerne og for de lokale virksomheder, der har behov for at få medarbejdere frem og tilbage på arbejde. Så jeg synes, at der skal kigges på det her. Det er klart, at vi også er nød til at forholde os til, at regionerne allerede får penge til vedligehold – har man handlet rettidigt? Men i udgangspunktet er det et spørgsmål, de konservative gerne vil være med til at drøfte. Vi skal have kigget på det!

Også fra SF lyder der positive toner, da Jernbane Tidende beder om en kommentar fra transportordfører Anne Valentina Berthelsen: - SF vil prioritere vedligeholdelse og renovering af skinner på privatbanerne og de øvrige baner. Skinner og infrastruktur skal selvfølgelig være i så god stand, at togene kan køre med den hastighed, som banerne er designet til – det er f.eks. helt hul i hovedet, at man på Østbanen i øjeblik-

ket må køre med nedsat hastighed og en forringet køreplan på grund af skinnernes tilstand. Og så ligger der jo i Togfonden også en række projekter med (mindre) hastighedsforbedringer, som skal tænkes sammen med vedligehold. Det er alt sammen en vigtig del af de kommende forhandlingerne om infrastrukturplanen, som SF vil bringe op.

Også Venstre springer ud som tilhænger af bedre skinner under de regionale tog. Jernbane Tidende har spurgt Kristian Pihl Lorentzen om Venstre vil prioritere renovering af de regionale skinner i de kommende forhandlinger om en samlet infrastrukturplan?

- JA! siger Pihl Lorentzen: - I den blå trafikaftale fra marts 2019, der blev annulleret som følge af valgresultatet i juni måned, afsatte vi 4,2 mia. kr. ekstraordinært til fornyelse og vedligeholdelse på jernbanen i perioden 2021-2030.

Dette behov er uændret. Det samme er Venstres vilje til at prioritere denne opgave i en kommende bred trafikaftale.

Desuden afsatte vi i den blå aftale 2,1 mia. kr. til hastighedsopgraderinger m.v. på jernbanen. Også dette beløb ønsker vi videreført i en ny trafikaftale. Vores prioritet er først og fremmest at få løst sikkerhedsmæssige udfordringer, herunder de resterende usikre overkørsler, hurtigst muligt. Derudover ønsker vi farten øget på de regionale strækninger med henblik på kortere rejsetid og dermed en mere attraktiv togdrift.

Det har ikke været mulig for Jernbane Tidende at få en kommentar fra Socialdemokraternes transportordfører.

Men vi kender omvendt S-regeringens løfte til Regionerne om at inddrage spørgsmålet i de kommende forhandlinger om en samlet infrastrukturplan.

Så nu afventer vi blot politikerne. Velviljen er tilstede. Men pengene kan jo kun bruges én gang, så spørgsmålet er om de regionale skinner klare turen gennem den politiske vridemaskine. Dansk Jernbaneforbund vil i hvert fald følge sagen helt til dørs.

9

Jernbane Tidende – nr. 6 | 2019

Chance-bilister og skinnerløbere slipper stort set for bøder

Vi kender dem kun alt for godt: Bilisterne, der lige tager chancen i jernbaneoverkørslen og fodgængere, der hurtigt smutter over skinnerne for at spare lidt tid. Mennesker, der gambler med deres eget liv og med vores arbejdsmiljø. En ny specialkørsel fra Danmarks Statistik viser, at lovens lange arm meget sjældent for fat i kraven på dem. At det er alt for sjældent, at hammeren falder.

Af Simon Bauer

10

nr. 6 | 2019 – Jernbane Tidende

A

ntallet af indberettede nærved-ulykker steg desværre i 2018. Det viser den seneste Sikkerhedsrapport for Jernbanen (2018) som Trafikstyrelsen har offentliggjort. På anmodning fra Dansk Jernbaneforbund har Trafikstyrelsen givet indblik i de konkrete tal. 140 gange blev der indberettet en nærved-ulykke i en overkørsel. 921 blev der indberettet en nærved personpåkørsel. 2-3 gange om uge er der altså ved at ske en ulykke i en overkørsel – 2-3 gange om dagen er det tæt på, at en person bliver påkørt.

Selvom stigningen ikke er stor, så er den alligevel foruroligende. Overkørsler lukkes og opgraderes løbende. Der

arbejdes systematisk med sikkerheden langs banen. Derfor burde udviklingen også gå den anden vej.

Straffes sjældent Måske er en del af forklaringen, at det er stort set gratis at begå forseelserne – det er i hvert fald sjældent at politiet griber ind. Dansk Jernbaneforbund har fået lavet en specialkørsel fra Danmarks Statistik. Den dokumenterer desværre, politiet meget sjældent har fat i synderne. Tallene står i skærende kontrast til antallet af nærved påkørsler. Derfor foreslår Dansk Jernbaneforbund en række initiativer, der kan højne sikkerheden (se boksen på næste side).

NÆRVEDULYKKER 2017 & 2018

Risisko for kollision/påkørsel i overkørsel

Risisko for personpåkørsel

2018

140

2017

135

2018

921

2017

908 Kilde: Trafikstyrelsen efter anmodning fra Dansk Jernbaneforbund

ANTAL SIGTELSER 2014-2018

Gerning el. lovovertrædelse til grund for sigtelsen(DS) Jernbaneoverkørsel passage af (klip) Jernbaneloven (sporløbere mm.)

Antal sigtelser Antal sigtelser 2014 22 62 2015 36 43 2016 23 52 2017 12 66 2018 22 45 Gennemsnit 23 54 Kilde: Danmarks Statistik – specialkørsel for Dansk Jernbaneforbund 11

Jernbane Tidende – nr. 6 | 2019

POLITISKE REAKTIONER

Det foreslår Dansk Jernbaneforbund RAZZIAER VED PERRONOVERGANGE

KAMPAGNER

Dansk Jernbaneforbund ønsker, at politiet gennemfører razziaer ved perronovergange, hvor vi ved, der er problemer- præcis som politiet allerede i dag gennemfører razzia overfor spritkørsel, cyklister uden lygter o.l. i trafikken.

Trafikminister Benny Engelbrecht har allerede besluttet, at der skal gennemføres en kampagne om færdsel i overkørsler først i 2020 målrettet bilister. Det er en klog beslutning. Men skal vi for alvor rykke bilisterne, så vil det kræve kampagner med løbende mellemrum

FORSØG MED STÆREKASSER I OVERKØRSLER Der findes allerede i dag fuldautomatiske fotofartfælder langs vejene i Danmark.

Dansk Jernbaneforbund foreslår, at man også opstiller stærekasser i udvalgte jernbaneoverkørsler som et forsøg.

ØGET FOKUS PÅ SIKKERHED I JERNBANEOVERKØRSLER I FORBINDELSE MED KØREKORT Kommende bilister skal have højnet respekten for toget. Derfor foreslår Dansk Jernbaneforbund, at der skal større fokus på kørsel i jernbaneoverkørsler i forbindelse med kørekortundervisning.

Det bør f.eks. være obligatorisk, at man som kommende kørekortindehaver, har prøvet at køre over en jernbaneoverkørsel.

12

HØJERE BØDESTRAF VED GENTAGELSER Samfundet skal sende et klokkeklart signal om, at vi ikke vil acceptere skinneløbere eller chancebilister. Særligt ved gentagende hændelser skal bødestraffen være alvorlig.

nr. 6 | 2019 – Jernbane Tidende

Det siger politikerne NIELS FLEMMING HANSEN, TRANSPORTORDFØRER FOR DE KONSERVATIVE - Først og fremmeste vil jeg gerne sige, at er rystende, at folk opfører sig sådan her: kører zig-zag mellem jernbanebomme og krydser skinner på stationerne.

Og jeg vil i virkeligheden gerne mane til noget godt gammeldags ordentlighed: Folk skal opføre sig ordentligt i trafikken og langs banen. For deres egen skyld og for andre menneskers skyld.

Jeg har sagt – og det mener jeg – at man bør overveje midlertidig overvågning i overkørsler. Vi kan ikke stille en landbetjent op i hver overkørsel. Derudover mener jeg også, at man bør overveje at se på straffen for f.eks. at løbe over sporene.

Er straffen hård nok? Jeg mener, at hammeren skal falde prompte og hårdt. Det skal sige spar 2.

ANNE VALENTINA BERTHELSEN, TRANSPORTORDFØRER FOR SF - Det ser jo ud som om, at der er et misforhold mellem antallet af ”nærved”-ulykker og antallet af sigtelser, og at det er sandsynligvis en medvirkende årsag til, at for mange trafikanter tager for let på reglerne. Det er dog ikke helt nemt at finde en løsning på det problem uden omfattende overvågning, og det er vi ikke meget for. Jeg vil dog meget gerne drøfte mulighederne med Dansk Jernbaneforbund.

KRISTIAN PIHL LORENTZEN, TRANSPORTORDFØRER FOR VENSTRE - Det er et alvorligt problem, som vi vil drøfte med transportministeren. Vi forventer, at ministeren og hans mange dygtige rådgivere peger på mulige løsninger, der kan drøftes og besluttes politisk. Der er givetvis behov for skærpelseaf straffen for denne livsfarlige adfærd på sporene. Det kan forhåbentligt forebygge nogle af hændelserne, der må være rystende for lokomotivførerne. Kan eventuelt suppleres med en kampagne.

- Et andet problem er manglende agtpågivenhed ved bilers krydsning af jernbanen. Det står klart, at kørekortuddannelsen bør opgraderes med fokus på, at farten skal nedsættes ved passage af jernbanen. Vi kan også overveje at skærpe bødestraffen, hvis denne regel brydes. Endelig bør der iværksættes en landsdækkende kampagne, der sættes fokus på problemstillingen og de gældende regler.

13

Jernbane Tidende – nr. 6 | 2019

G

Ø PÅ BE S

Aarhus Letbane Alle har hørt om Aarhus Letbane. Og det har ikke altid været for det gode. Det er faktisk ikke helt fair. Hver uge rejser godt 100.000 passagerer med Letbanen, der samtidig er arbejdsplads for ca. 80 kollegaer – letbaneførere, som de hedder på de her kanter.

Af: Simon Bauer

Passagertallet er stadig ikke helt, hvor prognoserne spåede. Men antallet er stigende. I 3. kvartal var der 1,2 millioner passagerer.

Christina byder indenfor på kontoret

Det meste af vejen kører letbanen i det åbne land. Letbanen er omkring 110 km: Den nybyggede strækning fra Aarhus H til Lystrup er små 12 kilometer. Dertil kommer Grenaabanen på små 70 kilometer og Odderbanen på knap 30 kilometer.

14

nr. 6 | 2019 – Jernbane Tidende

Lystrup Station – her bindes linje L1 og L2 sammen

15

Jernbane Tidende – nr. 6 | 2019

Et kig ind i mørket i kontrolcentret hvorfra driften overvåges.

nr. 6 | 2019 – Jernbane Tidende

Jernbane Tidende – nr. 6 | 2019

Letbanens åbne remise skimtes ned til venstre. Bag os vendes toget for så at fortsætte ud på tracéet via den nye bro over det eksisterende baneterræn.

Vaskehallen. Letbaneførerne vasker selv toget og klargøre toget med sand og sprinklervæske. (Sandet udløses når toget skal bremse eller accelerere op ad bakke)

L2

18

de

a Gr en a •

Ry om gå •

t sle •

Ho rn

tr u p Ly s L2

rd

yg a •

•

Lis

bje r

gB

sit et •

Un ive r

H us rh Aa •

by J Vi •

nb jer •

Tr a

let rs Må •

•

L1

Od

de r

g

sh

os p

ita

let

LINJEKORT

L1

nr. 6 | 2019 – Jernbane Tidende

Letbanen driftes af Keolis. Samme selskab som har vundet driften af Odense Letbane. De kommende kollegaer på Odense Letbane vil derfor få et vist samarbejde med kollegaerne i Aarhus Der har været 26 uheld med Letbanen siden starten i december 2017. Det er faktisk få uheld i forhold til andre steder, hvor letbanetrafik er blevet introduceret i trafikken. I alle tilfælde har de øvrige trafikanter været årsag til ulykkerne. Den tragiske dødsulykke i sommer i en overkørsel på Grenaa-strækningen er naturligvis et særskilt trist kapitel i Letbanens historie.

TOG Der er to forskellige type letbanetog på Aarhus Letbane: 14 tog af modellen Variobahn og 12 af modellen Tango. Begge litra er produceret af Stadler – Tango tager primært den lange tur til Grenaa. Toget har flere siddepladser end Variobahn og det kan køre hurtigere. Variobahn har flere ståpladser end Tango, det er lettere og accelerer hurtigere.

Tango Max hastighed Kapacitet, samlet Længde Vægt (ELE / EL4) Acceleration Acceleration Døre Letbanestrækning Set i Europa Variobahn Max hastighed Kapacitet, samlet Længde Vægt (ELE / EL4) Acceleration Acceleration Døre

Alle Letbaneførere skal ”blæse i ballonen”, når de møder ind. Her er det Tommy, der består alkoholtesten uden problemer.

100 km/t 256 passagerer 39,2 m 50,2 / 68 tons 0-40 km/t 1,0 m/s2 0-80 km/t 0,6 m/s2 2x3 dobbeltdøre Grenaa - Aarhus H Lyon & Stuttgart 80 km/t 216 passagerer 32,37 m 41,9 / 58,8 tons 0-40 km/t, 0,8 m/s2 0-80 km/t. 0,5 m/s2 2x3 dobbeltdøre 2x1 single døre

Henrik Rasmussen er tillidsrepræsentant for godt 80 kollegaer på Letbanen

19

Jernbane Tidende – nr. 6 | 2019

ARBEJDSSKADESAGSBEHANDLEREN

ARBEJDSSKADE

BAROMETER

15.090.658,17

15.193.852,18

2018

2019

Medlemmer

Erstatningstype

2

Tilkendt tilskadekomstpension

21

Erhvervsevnetab (kapital)

15

Erhvervsevnetab (løbende)

0

Behandlinger

13

Varigt mén

1

Privat forsikring

13

Via advokat

4

Svie smerte - tabt arbejdsfortjeneste

0

EU-dom/Ligestilling Mén & Etab

1

Asbest aftale

Kapital erstatning

Løb.erstat.

11,657,252.75 259,212.00 1,692,990.00 99,494.75 1,058,702.18 118,457.50 0.00

Samlede erstatninger pr. 8. november 2019

Hjælp til arbejdsskaden Har du været ude for en arbejdsskade, så ring til Dansk Jernbaneforbunds arbejdsskadesagsbehandler. Husk altid at orientere din arbejdsmiljørepræsentant

Da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.

Arbejdsskadesagsbehandler Michael Kristensen Telefon: 3613 2514 E-mail: mk@djf.dk

566,955.00 15,193,852.18

20

259,212.00

nr. 6 | 2019 – Jernbane Tidende

HVOR ER MIT MEDLEMSKORT? Mangler der ikke noget? Plejer jeg ikke at modtage mit medlemskort sammen med årets sidste nummer af Jernbane Tidende?

Den er god nok! Det plejer du – men det gør du ikke i år.

Forklaringen er ganske simpel: Medlemskortet bliver erstattet af PlusKortet. PlusKortet hed i gamle dage ”LO Plus”, men efter LO er blevet lagt sammen med FTF (og nu hedder FH), har kortet skiftet navn.

Det har længe været et ønske fra mange medlemmer at få PlusKort. Fra 2020 sker det. Kortet er på én og samme tid både dit medlemskort til Dansk Jernbaneforbund og dit Pluskort fordelskort.

Hvad er pluskortet?

Som medlem af Dansk Jernbaneforbund får du fra næste år gratis adgang til fordelsprogrammet ”PlusKort”.

Og der er masser af fordele til dig; rabat i mere end 1.300 fysiske butikker, rabat i over 100 webshops og invitationer til specielle oplevelser til nedsat pris. Faktisk viser beregninger, at en familie på fire personer kan spare mere end 5.000 kr. årligt – blot ved at bruge deres PlusKort.

Medlemskortet er både medlemskort til Dansk Jernbaneforbun og til PlusKort.

I næste nummer af Jernbane Tidende kan du læse meget mere – hvis du ikke kan vente, kan du besøge: www.pluskort.dk

21

Jernbane Tidende – nr. 6 | 2019

Sidste nummer af Jernbane Tidende beskrev nattogets kvaler på danske skinner. Det har fået organisationen Back-on-track.eu på banen. De kræver mere ja-hat – for selvfølgelig kan man køre flere internationale tog, hvis man vil. Vi har modtaget følgende indlæg, der viser vejen frem:

Zzzz

Sådan kan internationale tog igen komme til at spille en rolle!

Af Poul Kattler, Back-on-Track, Danmark

Jernbanen har et stort potentiale: Toget kan erstatte mange vej- og flyrejser og det vil reducere CO2-udledningen markant. Men det kræver handling.

Europæiske nattogsaktivister er samlet i Back-on-Track.eu. Vi støtter en ”New Green Deal” i Europa. Vi vil vise, at tog er vejen frem. Men især 4 barrierer for toget skal fjernes: Forenkling af priser og billetter Der er mange forskellige billetsystemer i brug i EU. Der er ingen fælles standarder eller forbindelser mellem systemerne. Ingen salgskanal har derfor i øjeblikket mulighed for at sælge de bedste tilbud. Fra passagerernes perspektiv skal jernbanerne være ét net.

Sådan har det faktisk været før.

Vi kræver, at EU lovgiver: • Så billetsystemerne kan arbejde sammen. Man skal som rejseudbydere have adgang til alle billetsys22

•

temer på én gang; For 0% moms på internationale togrejser. Det vil sikre en mere retfærdig konkurrence med fly.

Fremme af internationale togforbindelser De enkelte lande har en tendens til at fokusere på indenrigstrafik. Dermed overses internationale tjenester ofte.

Vi kræver, at EU: • Giver en hånd til nye eller forbedrede langdistancetog dag og nat, som i øjeblikket giver underskud; • Sikrer at EU-landene arbejder sammen om at tilføje internationale tog til nationale kontrakter med togselskaberne. Vi skal forlange ruter mellem hovedstæder og store byer i EU.

nr. 6 | 2019 – Jernbane Tidende

Nyt rullende materiel Der er en akut mangel på moderne rullende materiel, især sove- og liggevogne. Dette udgør en stor barriere for udvidelse af nattog.

Vi kræver, at EU: • Hjælper med at finansiere nyt rullende materiel, f.eks. ved at tilbyde garantier til leasingselskaber; • Hjælper med at etablere en pulje af europæiske nattogsmateriel, der kan lejes af operatører.

Lavere omkostninger ved at køre internationale tog Afgifter på infrastruktur kan vælte økonomien for særligt nattog. Oveni er der store forskelle på gebyrer for sporadgang og stationsbrug i EU. Vi kræver, at EU: • Sikrer at ekstra gebyrer ikke længere er tilladte for internationale tog; • Sikrer samme pris og lige adgang til spor, stationer, stations- og servicefaciliteter.

www.back-on-track.eu A European network to support cross-border night trains banner_180x150.indd 1

05/11/2018 12.53

Læs mere om back-on-track på back-on-track.eu

23

Jernbane Tidende – nr. 6 | 2019

Generalforsamlinger LOKALGRUPPE KØBENHAVN

LPO DB CARGO SCANDINAVIA LOKALGRUPPE PADBORG

Afholder ordinær generalforsamling

Afholder den ordinære generalforsamling d. 25. januar kl. 15.00 på Bov Kro.

Torsdag den 23. januar 2020 kl. 15.00 i Frederiksberg hallens restaurant Tilmelding til spisning efter generalforsamlingen via liste på depotet eller på mail ebdro@dsb.dk Forslag til vedtægtsændringer skal være bestyrelsen i hænde senest den 1. januar 2020 Øvrige forslag skal være bestyrelsen i hænde senest den 13. januar 2020, klokken 08.00 På bestyrelsens vegne Ebbe Drögemüller

LPO DSB LOKALGRUPPE ESBJERG Afholder ordinær generalforsamling Tirsdag den 28. januar 2020 kl. 14:00 Hos Spisestuen, Danmarksgade 49, 6700 Esbjerg.

Dagsorden ifølge gruppens vedtægter.

Forslag vedrørende vedtægter skal være bestyrelsen i hænde senest Søndag den 15. december 2019. Øvrige forslag skal være bestyrelsen i hænde senest Tirsdag den 14. januar 2020.

På generalforsamlingen er der Kaffe/Te og kage.

Lokomotivfører-pensionister er vanen tro meget velkomne til at deltage, også i den efterfølgende spisning.

Tilmeldingsliste vedrørende spisning bliver fremlagt i briefing rummet, Jernbanegade 37 i Esbjerg.

Sidste tilmelding til fællesspisningen er tirsdag den 21. januar 2019.

Menuen er Biksemad og der vil være en genstand til maden.

OBS Alt materiale i forbindelse med generalforsamlingen, dagsorden, vedtægter osv. vil blive udsendt på jeres DSB-mail.

På lokalgruppens vegne Per Bjarne Baden

24

Bestyrelsen er efterfølgende vært ved en mindre bespisning.

Jesper Rodkjær Pedersen Lokalgruppeformand LPO DB Cargo Scandinavia Padborg.

LPO - DSB LOKALGRUPPE STRUER Afholder ordinær generalforsamling Fredag den 17 januar 2020, kl. 13,30.

KFUM/KFUK’s lokaler , Ringgade 68 , 7600 Struer Dagsorden ifølge vedtægterne.

Med efterfølgende spisning kl. 18.

Pensionister er velkomne, tilmelding på 2468 7604 eller 2468 7661 Tilmeldingslisten til spisning ophænges på tjenestestedet.

På bestyrelsens vegne Niels Haunstrup Christensen

LPO-DSB LOKALGRUPPEN NÆSTVED Afholder ordinær generalforsamling Fredag den 24. januar 2020 kl. 14.00 i Metalhuset på Åderupvej 12 i Næstved.

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Tilmeldingsliste til spisningen bagefter, ophænges på tavlen ved siden af kontoret.

På bestyrelsens vegne Lars Hansen Sekretær LPO Næstved

LPO-DSB LOKALGRUPPE HELSINGØR Afholder ordinær generalforsamling.

Tirsdag d.04-02-2020 kl.14:00 i Helsingørs kongelig privilegerede Skydeselskabs Selskabslokaler Stengade 46 3000 Helsingør.

Dagsorden iflg. Vedtægter.

Der vil være spisning efter generalforsamlingen ca.kl.18:00 Tilmelding til spisning vil foregå via ophængt liste på depotet eller mail: hamba@dsb.dk

nr. 6 | 2019 – Jernbane Tidende

LPO DSB LOKALGRUPPE KALUNDBORG Afholder ordinær generalforsamling onsdag den 29. januar 2020 på restaurant ”Den tykke kok” (på Kalundborg station) fra kl. 14.30 til kl. ca. 17.30.

Efter generalforsamlingen vil der være spisning kl. 18.00, hvor også pensionerede medlemmer er meget velkomne til at deltage.

Indkaldelse med dagsorden vil blive offentliggjort på tjenestestedet, samt på mail medio december.

Tilmeldelse til spisningen er nødvendig, og kan ske enten ved at skrive sig på listen ophængt på LPO´s tavle i opholdsstuen, eller ved henvendelse til kasserer, Lars, på tlf.

24687581 . Tilmelding skal ske senest d. 22. januar.

Med venlig hilsen LPO Kalundborg

LPO DSB FREDERICIA Afholder i henhold til vedtægterne ordinær generalforsamling tirsdag den 21. januar 2020 kl. 13:00.

Vi holder vores generalforsamling samme sted som sidst, nemlig i mødelokalerne hos 3F, Venusvej 32, 7000 Fredericia.

Dagsorden for generalforsamlingen vil blive hængt op lokalt, ligesom der vil blive hængt en tilmeldingsliste op.

LPO vil til generalforsamlingen være vært for lidt godt til ganen, derfor er tilmelding til spisning efterfølgende nødvendig.

Pensionister er meget velkomne til at deltage i den efterfølgende spisning og bedes tilmelde sig til maryha@dsb.dk

ELEKTROPERSONALETS OMRÅDEGRUPPE BANEDANMARK Generalforsamling 2020 Lørdag, den 25. januar 2020 kl. 12.30 præcis.

Generalforsamlingen afholdes Den gamle KRO, Over gade Odense Områdegruppen vil inden generalforsamlingen være vært ved et måltid varmt mad.

Spisningen foregår Kl 11.30. For dem der ønsker at deltage i spisningen, skal der ske tilmelding på de udsendte lister.

Tilmeldingslisterne indsendes af gruppeformanden, så de er områdegruppens næstformand i hænde senest fredag den 17. januar 2020.

Pensionister er velkomne. Transport til mødet er for egen regning. Tilmelding bedes foretaget gennem næstformand Claus Blaabjerg tlf: 27527291.

LOKALGRUPPEN NYKØBING FALSTER Inviterer til Generalforsamling Lørdag den 25. januar 2020 Der bydes på morgenmad kl 9:30 Selve Generalforsamlingen starter kl 10:00 I Dansk Folkehjælps lokaler på Brovejen 4 – i Nykøbing Falster (Mødesalen hedder Frederik M. Nielsen)

På bestyrelsens vegne Martin Kusk Rye Lokalgruppekasserer

Når du kommer ind i gården, er det døren helt henne til højre og op 1. sal.

(Der er også adgang for gangbesværede)

LPO DSB, LOKALGRUPPE ODENSE

Der bydes på drikkevarer under Generalforsamlingen Slutteligt bydes der efter Generalforsamlingen på frokost.

Afholder ordinær generalforsamling torsdag d. 30. januar 2020 kl. 13.30 i Hjallese Forsamlingshus, Hjallesegade 31, 5260 Odense S Pensionister er meget velkomne (tilmelding på tlf.: 2468 7325) Dagsorden og tilmeldingsliste til spisning ophænges på tjenestestedet senest d. 22. december 2019.

Med venlig hilsen Kent L. Jensen Lkf-K. Lokalgruppeformand LPO Odense.

Tilmelding af pensionister skal ske til: Jakob Elikofer Næstformand 2468 3259 Senest den lørdag 18. januar 2020 ’ LPO LOKALGRUPPE AALBORG Indkalder til ordinær generalforsamling Onsdag den15. januar 2020 kl. 13:00 i Håndværkernes Hus, Kattesundet Aalborg.

Kenneth H. Gunvald 25

Jernbane Tidende – nr. 6 | 2019

Forsikring

Forsikringer, du kan have tillid til TJM Forsikring ejes og drives af faglige organisationer – til gavn for medlemmerne.

Læs mere på tjm-forsikring.dk/fagforbund.

26

Sammenhold betaler sig

Personlig betjening af din lokale forsikringstillidsmand

VALG TIL TRYGHEDSGRUPPEN

REGION HOVEDSTADEN – 20/1-7/2 2020

Stem på din kandidat

HENRIK

HORUP Den 20. januar – 7. februar 2020 er der valg til Tryghedsgruppen. Du kan stemme, hvis du har en forsikring hos TJM Forsikring, Alka eller Tryg og bor i Region Hovedstaden. Din stemmer gør en forskel - både for dig og for andre.

Derfor bør du stemme til valget – og du bør stemme på vores Henrik Horup.

HVAD HANDLER VALGET OM? Dine forsikringer Jeg kæmper for dig i Tryghedsgruppen. Som TJM Forsikrings kandidat forsvarer jeg dine interesser som kunde i TJM forsikring. Det kan få afgørende betydning for dine forsikringer.

Vores børn og unge Jeg kæmper også for andre end dig! Gennem Trygfonden uddeler Tryghedsgruppen i 2019 650 millioner til velgørende formål indenfor sikkerhed, sundhed og trivsel. Jeg kæmper for børn og udsatte unge.

En stemme på mig er derfor også en stemme for de børn og unge, der særligt har brug for en ekstra håndsrækning her i livet. Jeg er din garanti for, at Trygs overskud også kommer dem til gode, der virkelig har brug for en håndsrækning.

Din bonus Men valget handler også om dig. En stemmer på mig er en stemme for at fastholde bonusudbetalingerne til alle os med en forsikring. I 2018 udbetalte Tryghedsgruppen næste 1 milliard kroner i bonus. Penge, der kommer helt almindelige mennesker til gode. Det er faktisk fair, at kunderne også for del i overskuddet. I sidste ende er det jo os, som pengene er tjent på. facebook.com/horuphenrik

HVEM ER HENRIK HORUP? Henrik Horup er 56 år og har 3 voksne børn og 2 børnebørn. Henrik er gift med Jette, der er massør og psykoterapeut.

Henrik bor i København. Han er uddannet smed og siden lokomotivfører. I dag er Henrik, som du ved, formand i Dansk Jernbaneforbund. Han er formand for bestyrelsen i TJM Forsikring og Min A-kasse. Gode vilkår, tryghed og ordentlige økonomiske forhold for helt almindelige mennesker er den røde tråd i Henriks arbejde – uanset hvilket post han påtager sig. Det vil også være nøgleordene for Henriks arbejde i Tryghedsgruppen.

HVEM KAN STEMME? Har du en forsikring i TJM Forsikring? Så kan du stemme til valget til Tryghedsgruppens repræsentantskab? Det kan du fordi, at TJM Forsikring har en samarbejdsaftale med TRYG og dermed er en del af TRYG familien. Man kan også stemme, hvis man har en forsikring i Alka eller Tryg. Stem på TJMs kandidat – Henrik Horup - så han kan forsvare vores interesser i Tryghedsgruppen og sikre bedre vilkår for børn og udsatte unge i Danmark.

Hold øje med din e-boks. Her modtager du stemmematerialet og link til afstemningen den 20. januar. Husk at stemme inden den 7. februar, hvor valget slutter.

27

Jernbane Tidende – nr. 6 | 2019

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Du er en del af nogle stærke fællesskaber Siden 1880 har Lån & Spar været en bank for helt almindelige mennesker.

En bank som hylder fællesskabet. Vi er nemlig ejet af mere end 50 organisationer bl.a. DJF. 3 % er Danmarks højeste rente Med fællesskabet følger ekstra gode fordele.

Som bl.a. 3 % i rente på de første 50.000 kr. på din lønkonto. Det er Danmarks højeste rente og noget ingen andre banker kan matche. Se mere på lsb.dk/djf

3

%

PÅ LØNKONTOEN – bare fordi du er medlem af DJF

Ring: 3378 1960 – eller gå på lsb.dk/djf og book møde 28

Sådan får du 3 % i rente på din lønkonto Du er medlem af DJF og har afsluttet din uddannelse.

Du samler hele din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kredit vurderes ud fra).

De 3 % i rente er på de første 50.000 kr. på løn kontoen. Der er 0 % på resten.

Se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkaar.

Rentesatserne er variable og gælder pr.

9. maj 2019.

Du behøver ikke flytte dine realkreditlån.

Men evt. ændringer og nye realkreditlån, skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit.

nr. 6 | 2019 – Jernbane Tidende

JUBILÆER Togfører, Lars Ole Kristensen, DSB Toginstruktører København Trainmanager, Klaus Munk Madsen, DSB Togpersonale, København H Baneformand, Frank Nielsen, Midtjyske Jernbaner Lokomotiv- & Banepersonale, Lemvig Sportekniker, Kenneth Nissen, Contec Rail Safety Lokomotivfører, Jan Birk Pedersen, DSB Område Vest, Odense Togfører, Ove Andersen Stink, DSB Togpersonale, Lokomotivfører, Søren Einar Therkildsen, DB Schenker Fredericia, Produktionsenhedsleder, Peter Vejrum, Banedanmark Sikring Nordjylland Togfører, Robert Weiss, DSB ISS

JANUAR 25 ÅRS JUBILÆUM 1.januar

Togrevisor, Helle Busk Regionstog A/S Holbæk Lokomotivfører Tina Jensen, DSB Fredericia Stationsbetjent; jesper Rasmussen, DSB Værksted Aarhus 2. januar

Lokomotivfører, Ove Damgård Eskildsen, Midtjyske Jernbaner JANUAR 40 ÅRS JUBILÆUM

Lokomotivfører, Dan Ingvorsen, Regionstog A/S Hårlev Lokomotivfører, Per Mikkelsen, DSB S-tog Togfører, Morten Kisbye Olsen, DSB International Togpersonale

4. februar

8. januar

Sikringsmester, Flemming Belkvist, Banedanmark Faggeografer

Stationsbetjent, Erik Assingbo, DSB Klargøring, 11. februar

Stationsbetjent, John Rasmussen, DSB Værksted

Stationsbetjent, Per Hartlev Pedersen, DSB Salg, Stationsdrift Hjørring

14. januar

17. februar

Stationsbetjent, Kim Rosenberg, DSB Værksted Aarhus

Sikringsmontør, Alex Rainer Ankersen, Banedanmark Sikring Sydjylland/Fyn

10. januar

FEBRUAR 40 ÅRS JUBILÆUM

22. februar Stationsbetjen, Leif Stokholm Mikkelsen, DSB Værksted Aarhus

1. februar

Togbetjent, Per Håkansson Quick DSB Togpersonale, , Odense S togsrevisor, Kim Gellett, DSB Togrevisorer S-banen Toginstruktør Peter Dittmer Hvilsom, DSB Toginstruktører København

† Tak for venlig deltagelse ved Christian Trams (1939-2019) bisættelse den 26/10 Med venlig hilsen, Birgit Tram og familie

29

Jernbane Tidende – nr. 6 | 2019 PENSIONISTSEKTIONEN

Tillæg for DJ Pensionisternes Sektion.

Se mere på DJ’s hjemmeside: www.djf.dk Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder Formand: Ole Husted Andersen ole@djtr.dk Telefon 8694 1002 Kasserer: Lone Agri Telefon 22 41 89 67 agri1947@djtr.dk Journalist: Gunnar Lomborg Stengårdsalle 12, 3480 Nødebo Tlf. 20 12 66 17 gun@aegir.dk Alle henvendelser vedr. adresseændringer skal rettes til: Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16, 2500 Valby Telefon 36 13 25 00 Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund.

Året der gik I

året 2019 har Pensionistsektionen haft en række udfordringer, men også mange gode stunder, hvor vi har mødtes med hinanden og genset gamle kolleger fra hele landet.

Ikke mindst det nye mailsystem har givet lidt hovedbrud, men det bliver jo nok lettere med tiden. Der har også været problemer med indmeldelse i sektionen, men det er der ved at være rettet op på.

E-mail Fremover må vi indstille os på, at al kommunikation sker via e-mail – både af økonomiske hensyn og fordi brevposten kan være ganske langsommelig.

Det gav dog lidt problemer ved pensionistkurset i oktober, hvor otte deltagere ikke mødte op, formentlig fordi de ikke havde set e-mailen med deres optagelse på kurset. Derfor vil jeg opfordre til, at I alle tjekker jeres e-mail, når I har meldt jer til kurser eller arrangementer i Pensionistsektionen.

Også tilmeldingsfrister til f.eks. pensionistkurset og stormødet i Korsør var vi for sent ude med. Det skyldes til dels den lange tid der går fra Jernbane Tidendes deadline til bladet faktisk havner i postkasserne. Det beklager vi naturligvis, og der vil blive rettet op på det.

Vi vil også opfordre til, at I kigger ind på DJ’s hjemmeside under Pensionistsektionen, hvor tilmeldinger mv. vil blive lagt på.

Stof til Pensionistsektionens sider skal sendes til Gunnar Lomborg.

Mange gode møder Pensionistsektionen har i årets løb afholdt to lukkede møder og et åbent stormøde. Møderne er altid en god anledning til at udveksle det sidste nye og få hilst på kolleger, man måske ikke har set i mange år.

Deadline for næste nummer: 6. januar 2020. (Omdeles i uge 4)

Desuden har vi afholdt et godt seminar i Svendborg for lokalgrupperne, hvor vi udvekslede ideer om det fremtidige arbejde.

Vigtige møder 28.01.2020: Lukket møde i Røde Kro, kun for medlemmer i postområde 6093-6580

Endelig har vi som altid i maj afholdt Sektionsmødet i Fredericia, hvor der også var valg til bestyrelsen. Der er altid behov for gode og friske kræfter, og vi fik valgt to nye til bestyrelsen.

31.03-02.04. 2020: Pensionistkursus

Julehilsen Alle bestyrelsesmedlemmer gør et stort stykke arbejde i det daglige, og de skal have tak for deres indsats.

01.05. 2020: Arbejdernes kampdag fejres som hvert år på festlig vis i Kongens Have, Odense.

13.05. 2020: Sektionsmøde i Fredericia

Sektionsbestyrelsen takker medlemmer og samarbejdspartnere for året, som nu svinder, og ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår.

På bestyrelsens vegne Ole Husted Andersen, Sektionsformand.

30

NYT MEDLEMSKORT – HUSK AT GEMME DET. Husk at det nye medlemskort sidder på følgebrevet, som er med bladet. Tag det af og husk at gemme det - det er dit adgangsbevis til sektionens arrangementer.

nr. 6 | 2019 – Jernbane Tidende

På besøg i Tårnet Mandag den 28. oktober besøgte Københavns Lokalafdeling Banedanmarks nye fjernstyringscentral ved Dybbølsbro, kaldet Det runde Tårn eller Tønden. Vi var 20 deltagere, og fik en rigtig god omvisning. Vejdirektoratet har de 2 nederste etager, fjerntogene de mellemste, og øverst holder DSB S-tog til. I øvrigt en storslået udsigt fra toppen af tårnet.

En rar og moderne arbejdsplads for vores kollegaer. Stor tak til Martin Aaberg for et fortræffeligt arrangement. Bagefter gik vi til Fisketorvet, og fik en fin frokost på Dalle Valle.

Vådt besøg på øko-gård Dj Pensionister Nordvestsjælland besøgte Stensbølgård Øko-landbrug i oktober. Det var en våd omgang - man skulle næsten have snorkel og waders med. Men, men: Denne gang - lige som i Zen Garden - var humøret så højt, at det fik skyerne til at sprede sig.

Man følte sig rigtig velkommen og æblekagen var 2-3 portioner værd. De fleste fik da også pengepungen op af lommen og provianterede lidt til at tage med hjem. Jeg købte selv deres oksespegepølse, som er værd at køre efter en gang til.

Skulle I have lyst til at se lidt mere af, hvad vi tidligere har beskæftiget os med, kan I gå ind på Facebook: DSB hygge.

Her kan i følge med i, hvad vi laver. Det kan varmt anbefales.

Anni Ristorp Petersen, formand 31

Jernbane Tidende – nr. 6 | 2019

Det sker Fredericia

Torsdag d. 12. december kl. 12:30: Julefrokost.

Julefrokost i 3F Huset, Venusvej 32, 7000 Fredericia Fuglsangcenter vil lave en god julefrokost. inkl. øl/vand + snaps. Bindende tilmelding senest 05.12 til Bodil Pris pr. person 250 kr.

Torsdag d. 9. januar kl. 13:30: Vi mødes til årets første Bankospil Torsdag d. 23. januar kl.13:30: Bjergbankens syngepiger kommer og underholder med en Cabaret.

Torsdag d. 6. februar kl. 13:30: Foredrag: Audika hørecenter ved Louise Rasmussen.

Torsdag d. 20. februar kl. 13:30: Foredrag: Fredericia Boligkontor ved direktør Finn Muus og projektchef Kasper Søstrøm.

Helsingør

Fredag d. 13. december kl. l3: Julefrokost. Medbring en julegave til ca. kr. 50,-. Ved samtlige arrangementer sælges lotterier, hvor gevinsterne er ”kolde kontanter”.

Herefter holder vi juleferie indtil fredag 10. januar kl. 14.

Horsens.

Torsdag d. 5. december kl. 12.00: Julefrokost i HB`s klubhus. Gaver til Amerikansk lotteri er velkomne. Tilmelding nødvendig. Ledsagere er velkomne.

Torsdag d. 2. januar 2020: Ordinært møde og udlevering af årsprogrammet for 2020.

Korsør

Torsdag d. 19. december: Juleafslutning i Spillestedet. Vi starter med kaffe og kage. Går rundt om juletræet, synger julesalmer, får andesteg og risalamande med mandelgave.

Husk tilmelding den 5. december.

Torsdag d. 9. januar: Bankospil i spillestedet - Husk tilmelding den 2. januar.

Torsdag d. 23. januar: Nytårskoncert i spillestedet. Haslev

32

musikanternes 8 mands orkester spiller. Det bliver en stor oplevelse, hvor foreningen giver kaffe og brød. Lotteri i pausen. Husk tilmelding den 9. januar. Pris kr. 50,00 Torsdag d. 6. februar: Bankospil i Cafeen. Husk tilmelding den 23. januar.

Torsdag d. 20. februar: Udflugt til Bowlingcentret i Slagelse.

Mødested i Bowlingcentret fra kl. 14,30, hvor vi bowler fra kl. 15,00- 16,00. Efter spillet drikker vi kaffe og brød til. Vi uddeler præmier for bedste mand/kvinde. Pris kr. 100,00. Husk tilmelding den 6. februar

København

Som noget nyt kan også medlemmer fra andre afdelinger deltage i København Afdelingens arrangementer, ring blot med navn og telefonnummer til Birgit eller Ellinor.

Mandag d. 6. januar 2020: nytårskoncert med Savoy Jazzmen. Vi starter kl. 11:30 med velkomst, og kl. 12:00 spiser vi hamburgerryg med 1 genstand, efterfulgt af kaffe og kringle. Savoy Jazzmen spiller fra kl. 13:00 til 15:00. Pris 200,- kr.

Sidste frist for tilmelding er mandag den 23. december 2019 Mandag d. 9. marts: Afholder vi vores generalforsamling. Vi starter kl. 11:00 og med spisning ca. kl. 12:00. (menu kommer senere). Prisen er 150,- kr. for mad og en øl eller vand, kaffe og kage. Sidste frist for tilmelding er mandag den 24. februar.

Der gøres opmærksom på, at det på generalforsamlingen kun er medlemmer af Kbh. afdelingen der har stemmeret.

Forslag, der ønskes vedtaget på generalforsamlingen, skal være formanden eller sekretæren i hænde senest mandag den 17. februar. Mere information i næste nummer af bladet.

Formand Søren Malling mail: malling@djtr.dk Sekretær Kirsten Skak Poulsen mail: kirstensp@mail.dk Begge arrangementer er i Frederiksberg Hallerne, Jens Jessensvej 20, 2000 Frederiksberg.

Beløbet bedes indbetalt på bankkonto: 5379 0000610291 Tilmelding til Elinor på telefon: 44 94 96 15, eller Birgit Aanæs: birgit.aanaes@djtr.dk eller telefon 27 34 23 28

nr. 6 | 2019 – Jernbane Tidende

Lolland-Falster

Tirsdag d. 10. december kl. 13.00: Juleafslutning i Kikko´s selskabslokaler.

Husk pakke til spil. Tilmelding senest den 05. dec.

Onsdag d. 11. december: Bowling slutter den 11. dec. Og starter igen den 08 jan.

Tirsdag d. 7. januar Kl. 14: Første møde i det nye år.

Næstved

Fredag d. 31. januar: Vi starter det nye år med et foredrag hvor vi har inviteret Niels Ole Frederiksen til at fortælle om at være “Født i Horsens Tugthus”.

Næstved ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår.

Der vil til alle vores medlemsmøder blive sendt indbydelser ud til vores medlemmer med nærmere information.

Nordvestsjælland

Tirsdag d. 10.december kl. 13,00: Julefrokost Mårsø Områdecenter Gl. Tuse Næs Vej 15A, 4300 Holbæk, medlemspris kr. 175,00 inkl. 1 øl og snaps ad libitum, iklæd jer julestemningen, vi sørger for resten. Yderligere information kan indhentes hos Formanden Anni Ristorp Petersen, tlf. 30233853 eller mail: anni.ristorp@kabelmail.dk Tirsdag d. 14.januar kl. 13,00: Håndmadder og Banko medlemspris kr. 90,00 inkl. 3 håndmadder og uden kr. 50,00.

Mårsø Områdecenter Gl. Tuse Næs Vej 15A, 4300 Holbæk Tirsdag d. 11.februar kl. 13,00: Sang og musik af Finn Koust, Den glade musiker, med et repertoire lige fra Gustav Winkler til Giro 413, Bamses venner, Cliff og Elvis samt fællessang.

Lige hvad vi ønsker! Medlemspris kr. 100,00 Mårsø Områdecenter Gl. Tuse Næs Vej 15A, 4300 Holbæk,

Odense

Kom og mød dine tidligere kolleger og støt den lokale forening. Vi holder til i Faglige Seniorer lokale, Seniorhus Odense, Toldbodgade 5, 5000 Odense C. Gæstebetaling 25 kr. Ret til ændringer forbeholdes.

Mandag d. 9. december kl. 13.00: Julefrokost, synger julen ind.

Mandag d. 13. januar kl. 13.30: Banko, kaffe og lotteri.

Mandag d. 27. januar kl. 11.00: Generalforsamling.

Ringsted

Yderligere information kan indhentes hos formanden Anni Ristorp Petersen, tlf. 30233853 mail: anni.ristorp@kabelmail.dk

Mandag d. 9. december: Julehygge.

Mandag d. 13. januar: Banko. Husk at medbringe en gave til ca. 25 kr.

Mandag d. 10. februar: Sct Joseph søster Hildegard Doods, som vil fortælle om sit liv.

Begge møder holdes kl. 14 på Dan Hostel, Sct. Bendtsgade 18, 4100, Ringsted.

Nyborg

Struer

Tirsdag d. 10. december kl. 12.00: Julefrokost. Pris og sted oplyses senere.

Tirsdag d. 7. januar kl. 14.00: Generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtægterne for klubben. Klubben er vært ved en kop kaffe og et stykke kage.

Tirsdag d. 21. januar kl. 14.00: Banko. Præmier gavekort.

(Husk tilmelding til spis sammen.)

Tirsdag d. 4. februar kl. 14.00: Banko. Præmier gavekort.

Tirsdag d. 18. februar kl. 12.00: Spis sammen (menuen er bøf med løg) Pris for medlemmer 100,00 kr. Pris ikke medlemmer 150,00 kr. (Drikkevarer for egen regning) Fra kl.

14.00 alm. Banko præmier gavekort.

Mandag d. 6. januar kl. 14-17: Pladespil. Amerikansk lotteri.

Kaffe og hyggeligt samvær.

Mandag d. 20. januar kl. 14-17: Struer Museum, Søndergade 23. Rundvisning i Buchholtz Hus. kaffe og kage. Vi mødes ved Struer Museum. Husk tilmelding Mandag d. 20. februar kl. 13-17: Generalforsamling. Gule ærter. Husk tilmelding.

Alle arrangementer foregår i Aktivitetscentret Skolegade 5.

Aalborg

Vi ønsker alle et godt nytår og starter igen: Tirsdag d. 21. januar kl. 13.30: I Vesterkærets Kirkecenter.

Niels Ove Studsstrup viser billeder og fortæller om ”Mit flyvske liv” med 18000 timer i luften uden at have et ben til jorden, som pilot på små fly! Vi har kop og kaffe klar, medbring selv brød!

Tirsdag d. 18. februar. Kl. 13,30: I Vesterkærets Kirkecenter.

Så er der sang og musik på programmet. Vi har Jette og Ove Villadsen fra Aars på besøg, og får også rørt vores stemmebånd. Vi har kop og kaffe klar, medbring selv brød!

33

Jernbane Tidende – nr. 6 | 2019

Stormødet i Korsør:

Komsammen med fagligt input 155 medlemmer af Pensionistsektionen kunne nyde såvel kaffe, kager, højtbelagt smørrebrød og en fin udsigt over Storebælt og broen.

Af Gunnar Lomborg Fotos: Ole Husted Andersen og Gunnar Lomborg

M

ens det årlige Sektionsmøde i maj er stedet, hvor beslutninger træffes, bestyrelsen vælges og der stemmes om fremtidigt arbejde, er Stormødet stedet, hvor medlemmer fra hele landet mødes for at snakke, få en beretning om bestyrelsens arbejde og har mulighed for at stille spørgsmål til bestyrelsen. Årets Stormøde fandt sted på Madhus Bælt’Stedet lige ud til Storebælt i Korsør. Her bød traditionen tro den lokale afdeling velkommen. Det hverv var tilfaldet afdelingens kasserer Solveig Pedersen, da formanden Tage Olsen var forhindret.

- Vi er 105 medlemmer i lokalafdelingen, og vi har mange aktiviteter. Vi afholder bankospil, oplever spændende foredrag, tager til bowling og arrangerer musikaftener. Vi er glade for at I er her i Korsør i dag, og vi håber at I får en god dag og nyder den smukke udsigt over Storebælt, sagde Solveig Pedersen, inden fællessangen ”Korsørsangen” lød ud over salen.

Bestyrelsens arbejde Da formiddagens kringle var skyllet ned med kaffen, gik sektionsformand Ole Husted Andersen på ”talerstolen”, som i dagens anledning var en lille scene med et par stole. Herfra fortalte han om sektionens arbejde, og startede med at konstatere, at bestyrelsen ikke havde fungeret optimalt i det første års tid.

- Det er meget symptomatisk, at efter en dygtig og karismatisk leder opstår der ofte uro. Poul Erik var en éner, og han var Pensionistsektionen – med hud og med hår. Poul Erik styrede 34

Sektionen med rolig og fast hånd og hans ord var lov, og når han nu ikke er længere, giver det helt naturligt problemer for resten af bestyrelsen. Der er pludselig en masse ting man skal tage stilling til, ting som Poul Erik brugte sin store viden og sin rutine til at løse, sagde Ole Husted Andersen.

Aktive bestyrelsesmedlemmer Han beskrev, hvordan han som formand havde haft god støtte i sit arbejde af de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Ikke mindst Lone Agri, som har kørt regnskaber og medlemslister suverænt, og Ingelise Klavsen, der som nytiltrådt næstformand beredvilligt træder til, når der opstår problemer. Også Johan Albrechtsen er til stor nytte for den øvrige bestyrelse, bl.a. fordi han er meget erfaren i brug af PC. I det hele taget synes jeg. at jeg har haft stor hjælp fra alle i bestyrelsen.

Ole Husted Andersen kom også ind på de problemer, der har været med det nye mailsystem, hvor Pensionistsektionen var de første, der kom på kursus. Og også sagen om frikort blev berørt.

- Flere af jer har muligvis allerede fået et brev fra DSB om, at I for fremtiden selv skal ansøge om fornyelse af jeres frikort. Det er jo blot endnu et forsøg på at få kortene inddraget. DSB satser selvfølgelig på, at vi på grund af den lange frist glemmer at søge i tide – og så er retten til frikort altså fortabt til evig tid, sagde formanden.

DSB’s ledelse fik et fur Han berettede desuden om det semi-

Formand Ole Husted Andersen gav en beretning om Sektionens arbejde

nar, der var afholdt for lokalgrupperne og om de ”lukkede møder”, hvor der senest var 72 fremmødte i Nykøbing Falster, inden han kom ind på mere politiske emner.

Her var det ikke mindst DSB, der stod for tur.

- Når der ansættes chefer i DSB, kan man åbenbart ikke mere bruge etatens egne folk. Det er trods alt dem, som har mest forstand på jernbaneforhold. Nej, i stedet hyrer man diverse halvlunkne stjerneskud fra sø- og luftfarten. Og så skvulper vi afsted på åbent hav uden mål og med, lød det.

Ny transportminister giver håb Sektionsformanden langede også ud efter den nu afgåede Transportminister Ole Birk Olsen, som primært var interesseret i asfalt frem for skinner, og han betegnede ham som ”en skidt knægt”.

Til gengæld ønskede han den nye transportminister Benny Engelbrecht velkommen i håbet om, at han vil være mere optaget af arbejdsforholdene for jernbanens medarbejdere.

nr. 6 | 2019 – Jernbane Tidende

- Vi ser, ligesom Dansk Jernbaneforbund i øvrigt, frem til et godt og konstruktivt samarbejde til glæde og gavn for jernbanen i Danmark. Udfordringer er der rigeligt af på området. Vi glæder os til omsider at opleve en minister, der offensivt vil gå ind i kampen, sagde han.

Pensionen forringes Afslutningsvis kom sektionsformanden ind på de forringelser af pensionen, der har stået på i en årrække. Pensionen reguleres ikke i samme takt som prisstigningerne, og det fører til et efterslæb.

- Der er tale om langt højere prisstigninger end vores pensioner kan dække. Bliver det ved med at gå den vej, ender det med at pension ikke længere er noget vi modtager, men noget vi skal betale. Vi syntes, der har været meget rod med den gamle overenskomst - det må kunne gøres bedre! Ved den nuværende overenskomst fra 2018 fik vi fjernet det forhadte lavtlønsværn – og tak for det!

Altså et skridt tilbage og et skridt frem.

Hvor langt er man så lige kommet, spurgte Ole Husted Andersen, som efterlyste forslag til en retfærdig og blivende regulering.

Spørgetimen Efter bestyrelsens oplæg var der som sædvanlig ”spørgetime”, hvor flere blandt andet kom ind på feriehusene.

Her er det sådan, at flere af husene er solgt, men der kommer nye til – blandt andet i Østrig og i Spanien. Pensionister har adgang til husene i begrænset omfang, og det kræver, at man har en forsikring i Tjenestemændenes Forsikring.

Også spørgsmålet om forringelsen af pensionen blev berørt, og der blev opfordret til at man fik beregnet pensionen i forhold til prisindekset.

Det blev også nævnt, at der på det seneste pensionistkursus manglede otte deltagere. Det er meget beklageligt, for

Ved langbordet blev der udvekslet mange historier.

det betyder at andre måske kunne have fået pladsen. Det er også et økonomisk spørgsmål. Årsagen er, at man nu kun benytter mail til at kommunikere, og ikke skriver breve til deltagerne. Og da alle ikke har – eller ikke får tjekket - mail, er der nogle der er gået glip af informationen om, at de var optaget på kurset.

Efter spørgetimen var det igen tid til kaffe og kage, hvorefter der blev taget afsked og sagt på gensyn.

Faglige seniorer

E

fter Ole Husted Andersens beretning fortalte næstformand Ingelise Klavsen om sin kontakt med organisationen Faglige Seniorer, som gerne ser DJ’s Pensionistsektion som medlemmer.

Faglige Seniorer, som arbejder for at forbedre forholdene for alle seniorer, både dem der fortsat arbejder, og dem der er pensionister, har 230.000 medlemmer, der enten er med via deres fagforenings seniorklubber eller er medlemmer via sektioner i hele landet.

Medlemmerne kommer i øjeblikket mest fra ni store forbund, men flere, bl.a. Dansk Sygeplejeråd, Socialrådgiverne og BUPL er på vej ind. Organisationen har seks ansatte, og kontingentet er 5 kr. om året pr medlem.

- Jeg deltog som gæst ved Faglig seniorers nylig afholdte kongres, og vi kan se, at vi kan drage fordel af et medlemskab af deres organisation. De arbejder blandt andet for at modregningen af andre indtægter ikke skal være så voldsom, som den er i øjeblikket. Dansk Jernbaneforbund er og vil stadig være vores organisation, der forhandler størrelsen af pensionen, men vi må erkende, at deres kræfter bliver - og skal blive - brugt på de medlemmer, der er i arbejde. De kan ikke også varetage de sociale problemer som seniorerne har, såsom sammenhæng i sundhedssystemet, tryghed i ældreplejen og sikre at de ældre bliver hørt, sagde Ingelise Klavsen.

Næstformand i Sektionsbestyrelsen Ingelise Klavsen berettede om Faglige Seniorer

35

Jernbane Tidende – nr. 6 | 2019

Trinbrætter … og den slags Rejser man med tog, er der store forskelle i perronens udformning, kvalitet og udstyr. Denne gang ser vi nærmere på den mest ydmyge og simple perron, som i mangel på udstyr og komfort vel kun overgås af et busstoppested uden skiltning langt ude på Lars Tyndskids marker … trinbrættet.

Af Jan Forslund

Høvelte Trinbræt Ordbogen fortæller om begrebet trinbræt: Et trinbræt er en lille jernbanestation, der som oftest blot består af en billetautomat e.l. og et venterum eller skur på to modsatliggende perroner, eller blot af én perron af grus eller af træ, hvor udveksling af passagerer kan finde sted.

Betegnelsen passer ikke helt på Høvelte mellem Birkerød og Allerød. For her er hverken billetautomat eller venteskur, og Høvelte Trinbræt er end ikke nævnt i publikumskøreplanen.

Høvelte betjener lejlighedsvis den store militærkaserne, som kun ligger nogle hundrede meter fra Nordbanen. Trinbrættet består af en simpel opbygget perron af træ med et fastgjort metalnet på oversiden. Der er dog kun perron ved det nordgående spor, hvor enkelte tog tidlig morgen og sen aften standser for at afsætte militært personel. På andre tidspunkter kan Høvelte Kaserne, der selv vedligeholder trinbrættet, spørge DSB og lokomotivføreren, om der ekstraordinært kan standses.

Langerød og Oddesund På landets lokalbaner findes en række standsningssteder, som med rette kan kaldes trinbrætter. Tendensen er desværre, at de ofte meget svagt benyttede trinbrætter enten reduceres i antal togstop eller helt nedlægges for at gøre køreplanen mere robust og attraktiv. En ny udvikling er dog modsatrettet, nemlig når der anlægges nye standsningssteder, hvis en ny byudvikling muliggør det. Det er sket på Odder- og Grenåbanen, som nu er omdannet til letbane. Her bruges betegnelsen standsningssted, men det forhindrede ikke Søren Ryge i at betegne det helt nye standsningssted i Skiltning i Langerød af den gode gamle slags

Høvelte trinbræt med forbikørende S-tog.

Thorsager på Grenåbanen som et trinbræt under anmeldelsen i Politiken. På den kommende Ring 3 Letbane rundt om København vil man ej heller bruge betegnelsen trinbræt, men letbanestation.

I Langerød, mellem Fredensborg og Helsingør ligger et klassisk trinbræt, som endda er tituleret ved skiltning. Her er hvad der skal være, nemlig et venteskur, en simpel perron, en enkel lysmast og så en stander med ”tryk for stop” til publikum. Langerød på ”Lille Nord” hører under Lokaltog A/S, men endnu råder det gamle skilt fra DSB-tiden. Endda med den gode gamle stavemåde.

I DSB’s og Arrivas regi er Oddesund Nord på Thybanen nok det standsningssted, som kommer nærmest på et ægte trinbræt. For et par år siden besøgte komikeren Jan Gintberg stedet i forbindelse med en tv-udsendelse om DSB og personalet bag. Her kom det frem, at trinbrættet dagligt ekspederer seks påstigende passagerer, mens kun fire passagerer står af. I sandhed et trinbræt med indlagt mystik … og sporløs forsvinden.