Hvem har egentlig ansvaret for at løse vores samfundsproblemer? Af Henrik Mahncke, CBS Department of Business and Politics I de sidste knap 100 år har vi bekræftet hinanden i en fælles opfattelse af, at samfundsproblemer bedst løses af den offentlige sektor. Og bevares, der er store fremskridt at anerkende og hylde. Men er vi i mål? Ikke hvis vi skal tro på de meste innovative erhvervsfolk, civilsamfundsaktører og filantroper, der forenes i katalytisk filantropi. Det er de færreste danskere, der kender forrentningsmanden John Arnold. For tre år siden valgte han som 37-årig at blive pensioneret efter en fantomkarriere på Wall Street og offentliggjorde samtidigt, at hans formue på 25 milliarder kroner skulle indgå i en fond, der også bærer konens navn. The Laura & John Arnold Foundation er navnet på fonden, der allerede opnåede at blive Amerikas tredje mest uddelende fond sidste år. Hos Laura & John Arnold Foundation er der ikke en hjemmeside med glade børn eller billeder af hjemløse med nye soveposer. For fonden arbejder ikke med de umiddelbare og feel good agtige formål. I stedet har de kastet sig over en række helt store samfundsproblemer som fedme, pensionsreformer, kriminalitet etc. På den måde repræsenterer fonden en ny bølge af fonde, der ønsker at tage et større ansvar. Og metoderne er naturligvis hentet fra den verden, der skabte formuen. Nemlig hårde data og fravær af sentimentalitet. Hermed ligger en kritik af den mere traditionelle filantropi. Incitamentsstrukturerne vender nemlig helt forkert. I traditionel filantropi får modtageren hele gevinsten når bevillingen udløses, hvorefter fonden håber på, at resultaterne opstår. Samtidig kritiserer de nye fonde andre fonde for at være risiko-sky i deres jagt efter målbare resultater, der kan vise deres effektivitet og handlekraft. Det er for nemt. Det er i de store samfundsproblemer at den største kompleksitet findes, hvor risikoen for at fejle er størst og hvor det er sværest at måle din succes. Og det er dér, hvor Laura & John Arnold Foundation finder sin mission om at løse ’systemic problems without easy answers’.
89
