Social innovation – definitioner og eksempler

Social innovation

”Social innovation er nye løsninger på samfundets udfordringer” DANSIC 2011

Social innovation betyder – kort sagt – nye ideer, produkter, tiltag, ydelser, organisationer eller forretningsmodeller, der fokuserer på at løse sociale eller miljømæssige udfordringer i samfundet. Det primære formål med social innovation er at opnå en social effekt for samfund og miljø. Profitskabelse er sekundært - purpose before profit. For at sikre levedygtigheden af de sociale innovationer er økonomisk bæredygtighed dog afgørende.

I DANSIC søger vi en bred debat og forståelse for, hvad social innovation er. Uanset form, må løsningerne dog være bedre eller mere effektive end traditionelle offentlige, velgørende eller markedsbaserede løsninger. Kun gennem innovation kan vi udfordre status quo og løse, hvad der hidtil har forekommet uløseligt.

Vi ser social innovation i mange afskygninger – blandt andet gennem sociale entreprenører, i sociale virksomheder og ved socialt innovative partnerskaber.

Sociale entreprenører arbejder målrettet på tværs af organisationstyper og sektorer for at opnå reelle virkninger for samfundet (social impact). Sociale entreprenører er ofte idérige og handlekraftige ildsjæle, men de behøver ikke stå alene. Mange sociale entreprenører kan opnå stor effekt ved at samarbejde med eksisterende organisationer – eller ved at udvikle organisationer eller virksomheder indefra (intraprenørskab).

Sociale virksomheder – eller socialøkonomiske virksomheder, som de oftest betegnes i Danmark – opererer på markedet, men stræber efter at skabe social og/eller miljømæssig værdi og er derfor drevet af formål frem for profit. Læs nærmere på næste side.

Ved socialt innovative partnerskaber forstås partnerskaber internt eller på tværs af de traditionelle sektorer – civil, offentlig og privat. Ved sådanne partnerskaber prøver aktørerne at danne fælles strategier og indsatser for at løse udfordringer i samfundet, som alle parter ser som relevante.

Sociale virksomheder

Sociale virksomheder – eller socialøkonomiske virksomheder, opererer som nævnt på markedet, men stræber efter at skabe social eller miljømæssig værdi og er derfor drevet af formål frem for profit. Sociale virksomheder har overordnet set følgende kendetegn: De har som formål at bidrage med løsninger til konkrete samfundsudfordringer, de er økonomisk bæredygtige, de ansatte er aflønnede og de har ofte tæt kontakt med målgruppen for at sikre reel effekt. Desuden geninvesteres hele eller dele af profitten ofte i organisationen.

Det geniale ved sociale virksomheder er, at de formår at se muligheder, hvor andre ser kriser, og det gør social innovation til et væsentligt bud på, hvordan et samfund kan udvikle sig på trods af udfordringer.

Sociale virksomheder har mange fællestræk med såvel NGO’er (Non-Governmental Organisations) som tankerne bag CSR-projekter (Corporate Social Responsibility), men der er afgørende forskelle.

NGO’er er ofte non-profit organisationer og ofte afhængige af frivillige og donorer. Fællestrækket for sociale virksomheder og NGO’er findes i ønsket om at forbedre sociale eller miljømæssige forhold. Forskellen mellem de to tilgange kan ofte ses i et tidsperspektiv. NGO’er vil for eksempel, på baggrund af isolerede kampagner og landsindsamlinger, støtte en række enkeltstående projekter, der stemmer overens med NGO’ens formål, og efterfølgende fortsætte til andre projekter. Sociale virksomheder vil derimod ofte udvikle et nyt produkt eller en ny service, hvilket kan gøre indsatsen eller relationen længerevarende. Derudover kan NGO’ers virke kaldes velgørenhed, mens sociale virksomheder er virksomheder. NGO’er og sociale virksomheder udelukker ikke hinanden, men har forskelligartede tilgange og styrker – og dermed forskellige potentialer.

Non-profit eller for-profit? Social innovation handler i høj grad om at finde nye hybridmodeller mellem traditionel velgørenhed (”charity”) og ren ”for-profit”-virksomhed. Sociale virksomheder kan både være ”non-profit” eller ”not-for-profit”, men beskrives måske allerbedst gennem termen ”for-benefit”.

CSR-projekter tager udgangspunkt i en norm om virksomhedernes samfundsansvar. Samme norm gør sig gældende ved social innovation. Forskellen skal ses i, at CSR ofte er sideprojekter, hvorimod sociale virksomheder er karakteriseret ved at sætte den sociale eller miljømæssige mission i centrum for hele virksomhedens forretning.

Socialt innovative partnerskaber

De bedste idéer udvikles sjældent af enkeltpersoner. De udvikles i teams af individer, der arbejder sammen mod et fællesmål og bidrager med forskellige kompetencer. Det gælder ikke mindst, når der udvikles nye løsninger på sociale og miljømæssige problemer, der i deres natur går på tværs af fagdiscipliner, samfundsskel og endda landegrænser.

Alligevel er det ikke lykkedes vores samfundsledere at gå sammen og løse en lang række lokale og globale samfundsproblemer, hvilket særligt blev tydeliggjort af finanskrisen og de globale klimaforhandlinger, hvis langvarige konsekvenser endnu er ukendte.

At skabe nye banebrydende og samfundsforbedrende initiativer er og bliver en stor udfordring, men måske er løsningen ganske enkel: Med socialt innovative partnerskaber følger en tro på, at vi kan skabe store forandringer ved at arbejde sammen og dele vores viden med hinanden. Social innovation kræver, at vi bryder med silotænkningen i vores samfund og begynder at samarbejde indenfor og imellem den offentlige, private og civile sektor. Hvis nye ideer skal kunne realiseres og blive til sociale innovationer, kræver det, at forskelligartede kompetencer bringes i spil for at sikre kvalitet og robusthed i skabelsen og skaleringen af initiativerne.

DANSIC består af en ambitiøs og tværfaglig gruppe studerende med forskellige baggrunde og politiske overbevisninger. Vi kender værdien af at samarbejde på tværs, og vi tror på, at nye partnerskaber er nødvendige for at sikre, at aktørerne i samfundet ikke modarbejder, men styrker, hinanden. Dette leder også til en ny forståelse af bæredygtighed, fordi tværgående partnerskaber fordrer, at forståelsen af bæredygtighed nuanceres og bredes ud.

Målet med social innovation er, at nye løsninger er bæredygtige på tre parametre: Socialt, miljømæssigt og økonomisk. Social innovation handler ikke bare om at sikre sorte tal på bundlinjen, men om at tænke social og miljømæssig ansvarlighed sammen med økonomisk profit eller levedygtighed.

Eksempler på social innovation

Bevægelsen indenfor social innovation er ikke længere isoleret til lande som USA og England. Resten af Europa, inklusiv Danmark, er for alvor ved at få øjnene op for potentialerne i social innovation og socialt entreprenørskab. Af den grund beriges verden hele tiden med nye samfundsforbedrende initiativer, hvorfor der heldigvis findes mange gode eksempler på social innovation. Nedenstående eksempler er et lille og illustrativt udsnit af dem, men husk at opsøge de gode initiativer selv – og deltag på DANSIC’s konferencer, hvor du altid kan finde masser af gode eksempler på social innovation.

Muhammed Yunus fra Bangladesh fremhæves ofte som faderen inden for socialt entreprenørskab. Yunus er et klassisk eksempel på en ildsjæl, der, indigneret af verdens tilstand, besluttede sig for at ændre den til det bedre. Yunus er grundlægger af Grameen Bank, en institution, der tilbyder mikrokreditter (dvs. små lån) til fattige mennesker i udviklingslandene uden store krav til sikkerhed. I 2006 modtog Yunus og Grameen Bank Nobels Fredspris. I dag er banken etableret i mere end 40 lande.

Projekt Mikrolån er en dansk socialydelse, udviklet af Socialt Udviklingscenter SUS, som tog Yunus’ klassiske mikrolånsmodel, vendte det på hovedet og tilpassede det en dansk kontekst. I stedet for at tilbyde mikrolån til mennesker i udviklingslandene gør Projekt Mikrolån socialt udsatte på offentlig forsørgelse til selvstændige erhvervsdrivende. De udsatte får hjælp til at starte deres egen virksomhed gennem rådgivning og lån på op til 50.000 kroner. En analyse viser, at kun 2 ud af 10-12 låntagerne skal blive selvstændige, før kommunen har tjent pengene ind igen. Projektet startede i Århus Kommune, men udbredes nu til en lang række andre danske kommuner.

Liter of Light er et godt eksempel på et teknisk social (og grøn) innovation. Produktet er udviklet af filippinske Ami Valdemoro, som startede med en enkelt plastikflaske installeret i en hytte i et af Manilas fattigste områder. Liter of Light er en lampe, der udelukkende består af en 1-liters-plastikflaske, klor og vand. Flasken fastspændes i taget, hvor den fanger og anvender sollys til indendørsbelysning i områder uden elforsyning. Lampen er et eksempel på, at bæredygtige løsninger kan implementeres forholdsvis enkelt i områder, der normalt ikke har ressourcer til udbygning af infrastruktur. I dag er 350.000 lamper udbredt i over 10 lande. Succesen har gjort, at Liter of Light har videreudviklet teknologien og tilkoblet et solcelle-panel, så lampen kan lyse videre efter solnedgang.

Specialisterne er en socialøkonomisk virksomhed, hvor 75% af deres ansatte har en diagnose indenfor autismespektret. Gennem fokus på denne gruppe af mennesker, der normalt er udsat for et vanskeligt møde med arbejdslivet, sætter Specialisterne fokus på autisternes absolutte styrker, som f.eks. deres sans for detaljer, koncentrationsevne og stærke logiske og analytiske tankegang. Specialisterne blev stiftet af danske Thorkil Sonne i 2003, efter at hans søn Lars som treårig fik en autismediagnose. Siden stiftelsen har Specialisterne startet den globale fond, Specialist People Foundations (SPF), hvis formål er at skabe en million jobmuligheder for mennesker med autisme og lignende udfordringer igennem socialt entreprenørskab, partnerskaber med det private erhvervsliv og en global påvirkning af samfundet. SPF står for processen bag at starte nye afdelinger op af Specialisterne i en lang række nye lande.

14 NYE PARTNER - SKABER 13.03.14 PROGRAM

Velkommen til DANSIC14

Vi er utrolig glade for at kunne byde dig velkommen til endnu en DANSIC-konference; denne gang i de historiske og festlige gemakker på Københavns Universitet. Her i Festsalen er der højt til loftet, og det er der brug for, når det drejer sig om social innovation.

Vi er i dag samlet 300 studerende og 60 progressive ledere og iværksættere, der på tværs af fagligheder og sektorer skal finde ud af, hvordan vi skaber nye og bedre løsninger på de sociale og miljømæssige udfordringer, som vores samfund står overfor.

Temaet for DANSIC14-konferencen er Nye Partnerskaber. Dette tema sætter rammen for dagens oplæg og debatter, og er valgt for at understrege, at bredt samarbejde og nye partnerskaber, på tværs af traditioner og sektorer, er helt centralt for udbredelsen af social innovation – og en nødvendighed for udviklingen af et bæredygtigt samfund. Disse nødvendige partnerskaber vil vi i DANSIC gerne inspirere til – og vi begynder med os selv, da vi som organisation er drevet af mere end 30 top-motiverede studerende på tværs af både uddannelsesinstitutioner og politiske overbevisninger.

Lad dig inspirere af temaet og omgivelserne og byd ind med din viden, dit drive og dine ambitioner og visioner på vores samfunds vegne. Sammen kan vi gøre en forskel!

Vi ønsker alle en fantastisk dag, og vi sender en stor tak Advisory Board, partnere og sponsorer samt alle andre personer og organisationer, der har bidraget til DANSIC’s aktiviteter og gjort denne dag mulig.

DANSIC

Venue-partner ved DANSIC14