Omstillingen til en cirkulær økonomi –Goddag til brugeren, farvel til forbrugeren Af Mathias Vang Vestergaard

Omstillingen til en cirkulær økonomi – Goddag til brugeren, farvel til forbrugeren

af Mathias Vang Vestergaard, Omstilling Nu

En ny cirkulær bevidsthed er begyndt at penetrere mainstream virksomheds-modeller. Affald er blevet et tabu og helhedstænkning er begyndt at forplante sig i selv de største virksomheder verden over. I princippet har naturen gjort det siden livets oprindelse. Altså, været baseret på recirkulering af ressourcer og symbiotiske fælleskaber mellem organismer. Så hvorfor er vi mennesker først begyndt at blive klar til det nu? Eller havde vi måske bare glemt det for en stund?

Det er som om affald altid har været et ”naturligt” resultat af det at producere og forbruge. Så snart en ting blev sendt på markedet, har man som virksomhed hurtigst muligt skulle spekulere på hvornår forbrugeren mon ville være villig til købe den næste. Som forbruger har man længe være indirekte bevidst om, at det alligevel ikke kunne betale sig at reparere ”den gamle”. At ”den nye” investering stort set var den eneste og rigtige løsning, for at få dækket sit materielle behov. Nyt TV, ny bil, ny smartphone, ny sofa.

Ude af syne ude af sind? For virksomheden har øget indtjening været lig med et større salg af fysiske produkter og dermed udvidede markedsandele. I denne verdensforståelse har virksomhederne således næsten udelukkende skulle øge omsætningen gennem konkurrenceparametre såsom teknologiske opdatereringer på den ene side og sikringen af intellektuel ejendomsret, image, brand og produktets æstetiske design på den anden. Grundlæggende har det betydet et stadigt stigende ressource- og energiforbrug og samtidig et indædt fokus på at øge produktiviteten igennem effektivisering – eksempelvis via globale varekæder. De åbenlyse problemer er blevet skjult i feel good CSR rapporter og suboptimering af produkternes livscyklus eller mangel på samme.

Problemet er bare, at jorden er et lukket system. Der kommer ikke flere ressourcer og affaldet forsvinder ikke bare. Som resultat har vi oplevet eksponentielt stigende ressourcepriser, igennem især det sidste årti, og det massive pres på økosystemer, klimaet og mennesker er blevet et naturligt billede på vores verden i dag. Der er sandeligt behov for at tænke nyt – og ja, det er nok umuligt at lukke øjnene meget længere. ’Tag og smid væk’, må og skal omstilles til ’lån og giv tilbage’ samfundet.

The Circle of Life – og en ny servicebaseret ressourceøkonomi Derfor handler den cirkulære økonomi om at dræbe ordet affald og neutralisere de negative omkostninger forbundet med konstant produktion af nye råmaterialer. Det handler for virksomhederne om at kontrollere ressourcen og føde sine produktionskanaler med resterne af gamle produkter. Danne nye partnerskaber mellem dem som laver produktet og dem som bruger det. Igennem nye forretningsmodeller, der i højere grad bygger på koncepter som deleordninger, leasing, udlejning, serviceaftaler eller pantsystemer, vil virksomhederne kunne skabe nye stærkere bånd til deres kundebase. Forbrugeren bliver i stedet delagtiggjort som bruger af produktet, modsat det at være dekraderet til simpel konsument af jordens værdifulde naturressourcer.

Hvis man eksempelvis i stedet lejer et TV, bil, smartphone eller møbelsortiment, betaler man for at få ”adgang” til et funktionelt produkt. Ja, som kunde mister man derfor ejerskabet, som virksomheden selvfølgelig beholder, men man slipper også for alle bekymringerne. Virker telefonen ikke mere, kan man hurtigt få den ombyttet eller opgraderet. Det kunne reelt modsvare de samlede omkostninger til abonnement og afbetalingsordning, som mange har i dag. Den model har teleudbydergiganten Vodafone f.eks. luret og introduceret sidste år. Samtidig inkluderer de en billig mobilforsikring med lav selvrisiko i den samlede deal.

Producenterne får derfor chance for at tilbagetage deres gamle produkter, kannibalisere råmaterialer, genbruge hele komponenter, eller, bedst af alt, servicere dem før de sendes ud i en anden runde hos brugerne. Det vil i mange tilfælde også skabe et nyt tillidsforhold mellem virksomhed og kunde, hvor konkurrenceparametrene bliver flyttet over på ’servicen der tilbydes’. Bliver virksomhederne ligefrem bæredygtighedsaktivister, kan det jo ske at de en dag praler med det i god samvittighed, uden at skulle gemme sig bag et hav af uoverskuelige eco-labels, som dagens forbruger alligevel ikke kan forholde sig til.

De må derfor også starte med at knytte tættere bånd til genbrugsvirksomheder og forhandlere, så de på sigt kan føde egne råmaterialer til deres underleverandører. McKinsey & Co. og The Ellen MacArthur Foundation har i deres nyeste rapport, ligeledes estimeret at der kan spares op imod 1 trillion USD globalt i år 2025, alene i materialeomkostninger, med relativt simple initiativer og den nuværende teknologi. På den måde må det siges, at virksomhederne her har en unik chance for at øge modstandsdygtigheden overfor usikre ressourcepriser på verdensmarkedet og samtidig sikre en bæredygtig profil. I det 21. århundrede siger vi derfor ”goddag til brugeren, og farvel til forbrugeren”.

NGO’ernes integritet og uafhængighed

Af Knud Vilby, journalist og konsulent i udviklingsbranchen Vilkårene for civilsamfundets internationale udviklingsorganisationer er under hastig forandring, og der er voldsomt behov for at tænke nyt. Internationale rapporter taler om udsigten til ”disruptive changes” i vilkårene over de næste 10-15 år. Udviklingsbistand spiller i dag en mindre rolle i den internationale økonomi end tidligere, og organisationerne kan ikke på samme måde som før satse på regeringsfinansiering. Der er samtidig tendens til, at bistanden bruges til nye formål, herunder handelsfremme, eksport og jobskabelse i giverlandene. Flere og flere midler går også til mellemindkomstlande, bl.a. som led i klimaindsatser. De rige landes løfter var, at bistand til klimaindsatser skulle komme som nye penge, der skulle lægges oveni traditionel bistand, men regeringerne har ikke kunnet leve op til løfterne. Derfor er der også en trussel mod bistandens fattigdomsorientering.

Klimaændringerne er en af de store overordnede trusler. De kan føre til flere katastrofer og flere flygtninge i verden og dermed også til, at flere bistandsmidler må bruges til kortsigtet, nødvendig humanitær hjælp og ikke til langsigtet udvikling i fattige samfund.

Positivt i den lange række af udfordringer er det, at mange udviklingslande i dag er meget bedre til selv at mobilisere penge blandt andet via deres skattesystemer, men også via øgede eksportindtægter. Det ændrer dog ikke ved, at der fortsat er omkring en milliard fattige. Mange af dem bor nu i mellemindkomstlande, og det gør det også vanskeligere at hjælpe dem via en traditionel målretning af bistand til de fattigste lande.

Der er mange grunde til, at organisationerne skal tænke nyt. I Danmark går tænkningen blandt andet i retning af tættere internationale NGO-alliancer eller egentlig indmeldelse i internationale organisationer. Mellemfolkeligt Samvirke er eksempelvis blevet medlem af ActionAid International.

Men udfordringen vil også på anden vis være at finde nye alliancepartnere, som kan være med til at levere finansiering af arbejdet. Der skal skaffes mange flere penge fra kilder uden for regeringerne. Øget erhvervssamarbejde diskuteres mange steder, herunder samarbejde mellem civilsamfundet og virksomhederne som led i deres Corporate Social Responsibility. Men civilsamfundsorganisationer skal samtidig sikre, at deres integritet og uafhængighed fastholdes. Ellers går det ud over den helt afgørende troværdighed.

Digital netværksbaseret vidensdeling om nye markeder

Af Anne Krøijer, On Frontiers Det er spændende at få lov at være med på DANSIC i år, og dele hvad vi løbende erfarer om nye partnerskabsmodeller igennem min virksomhed, On Frontiers. On Frontiers er et globalt netværk af eksperter, der hjælper organisationer, med interesse i udviklingslande, med en af deres største udfordringer: at finde målrettet information af kvalitet på kort tid. En typisk problemstilling kunne være, at du arbejder hos Danida fra dit skrivebord i København og har brug for at få en hurtig og god forståelse af en industri i et land som Myanmar med totalitært styre igennem årtier. Der kan det være udfordrende at identificere, hvilke lokale fagfolk der har den viden du søger.

Traditionelt set indebærer dette at flyve til landet, hyre konsulenter eller arbejde med internationale partnere – en tidskrævende og dyr proces med ofte blandede resultater. Samtidig er der fagfolk i disse lande, som sidder med et hav af viden, men uden forbindelserne til at udnytte dette.

On Frontiers forbinder organisationer til lokale fagfolk med vores ekspertnetværk, og frigør viden igennem VOIP opkald, webinars og workshops – dette bidrager til en voksende database af klientforespørgsler og ekspertprofiler. Samtidig med at eksperterne bliver betalt for deres viden og revideret af klienter, betaler klienter gebyrer, der er en brøkdel af deres sædvanlige udgifter.

Efterhånden som vi får flere forespørgsler, har vi en god fornemmelse af hvilke emner og lande, der er mest efterspurgte, og vi kan derigennem lave dybere undersøgelser af disse emner og dele resultaterne mere bredt.

Teknologien er ikke ny. Det som er nyt er de lande vi målretter samt folks åbenhed overfor at bruge disse teknologier i nye sammenhænge. Vi stræber efter at skabe en dynamisk “markedsplads” af viden, som kan forbedre kvaliteten af information og gøre udveksling mere effektiv.