Nye partnerskaber og katalytisk filantropi Af Anker Brink Lund, CBS Center for Civil Society Studies Filantropi er på nutidsdansk et forholdsvis sjældent anvendt ord, der trækker på den oldgræske betegnelse for gavmildhed og menneskekærlighed. Sagnhelten Prometeus, der stjal ilden fra guderne for at give den til menneskene, er blevet symbolet på socialt entreprenørskab og almennyttig godgørenhed. Under 1400-tallets republikanske renæssance og de følgende århundreders protestantiske reformation blev filantropisk virksomhed sat i system som supplement til og afløser for den katolske kirkes velgørenhed. De nye bølger af almennyttig virksomhed kan også tolkes som et værnemiddel mod revolutionære samfundsomstyrtere. Det 21. århundrede har budt på spændende nytolkninger af forholdet mellem offentlig virksomhed og privat filantropi. Med Bill Gates og Bill Clinton i spidsen gav 40 amerikanske milliardærer i 2010 løfte om at donere mindst halvdelen af deres private formuer til gode formål. I USA har det givet anledning til heftig offentlig debat. Nu er disse tanker også nået til Danmark, hvor man kalder den nye trend for katalytisk filantropi. Utraditionelle partnerskaber mellem private fonde og beslutningstagere fra stat og kommuner forsøger målrettet at løse besværlige samfundsproblemer. I stedet for blot at afvente ansøgninger udefra tager filantroperne nu selv vidtrækkende initiativer, f.eks. ved at tilbyde en milliard til folkeskolen og tilsvarende summer til renovering af bebyggede rum i med- eller modspil til beboerne. Derved aflastes de offentlige budgetter, og det er der et skrigende behov for i en tid, hvor skatteindtægterne har svært ved at holde trit med velfærdsudgifterne. Men katalyse af denne art sker ikke uden bivirkninger – tilsigtede såvel som utilsigtede. Den private filantropi bevæger sig nemlig i stigende grad ind på områder, som vi i Danmark normalt har underlagt demokratisk kontrol. Derfor er der god grund til at sætte den katalytiske filantropi og de dertil hørende partnerskaber under konkret, kritisk og konstruktiv debat.
88
