Et nyt syn på socialt udsatte Af Preben Brandt, projekt UDENFOR I gennem 35 år har jeg beskæftiget mig med hjemløse og socialt udsattes forhold. Der har i løbet af disse mange år ikke været den store ændring i holdningen til socialt udsatte og hjemløse, hverken i befolkningen, hos politikkere eller fagfolk. Overskriften har til stadighed været: Hjemløse og andre socialt udsatte skal modtage behandling og social træning, så de kan blive som flertallet. De skal helbredes før de kan få lov til at deltage. Jeg er ikke i tvivl om, at det forhindrer, at man ser værdierne og ressourcerne hos hjemløse. Vi gør dem til stakler og fratager dem retten til selv at vælge. Det kan kaldes udstødelse. De udstødte udstødes af os. De stigmatiseres og holdes i en skabt magtesløshed. Jeg har i bogen ’Udelukkende velfærd’ i 1999 beskrevet dette og denne udstødelsesform og må desværre konstatere, at bogen stadig er lige aktuel. Vi kan ikke lide dem, der er anderledes, vi er bange for dem, vi dæmoniserer og fordømmer. Af frygt for vores pengepung – de er for at nævne et par områder ikke produktive på en arbejdsplads og ikke værdiskabende i vores boligforeninger. Så et andet sted hen med dem end lige der hvor jeg er, synes et vedvarende, ganske vist forsøgt skjult, synspunkt at være. Vi vil gerne have at vores initiativer kan betale sig. Profittankegangen hærger og forhindrer inddragelse. Derfor elsker vi konvertitten, altså mønsterbryderen. Fint nok, men det giver bagslag for dem, der ikke har heldet til at ændre sig selv. Det fremmer foragten for dem, for der er jo nogle der kan, og så må du jo også kunne, tænker vi. Og så er virkeligheden, at vi alle – socialt udsatte, hjemløse eller hvordan det nu betegnes – har meget mere til fælles end det, der adskiller os. Virkelyst er lige så udbredt blandt hjemløse som blandt ikke-hjemløse. Drømme om noget mere eller mindre opnåeligt har langt de fleste af os uanset socialt udsathed eller ej. Fællesskaber forsøger vi alle, de såvel som os, at etablere. Skal vi skabe nye partnerskaber og se ressourcerne hos de, der ellers bliver udstødt, er rummelighed og gensidig respekt nødvendig. Men da det er os, de ikke-udstødte, der sidder på flertallet og magten må det også være os, der skal være villige til at ydmyge os og forstå, at der er livsformer og måder at forstå verden på, som vi kan lære af og som vi kan være fælles om. Der er en rigdom, af en anden slags end økonomisk ganske vist, at hente. Men det kræver noget af os at indse og forstå det.
87
