Om konkurrencen En vigtig del af social innovation er sociale iværksættere, der med en klar social agenda forstår at vende samfundets udfordringer til muligheder igennem innovative og økonomisk bæredygtige løsninger, produkter og forretningsmodeller. pitch@DANSIC er DANSIC’s årlige idekonkurrence, som går ud på at finde den bedste socialt innovative idé, der bidrager med løsninger på lokale og/eller globale samfundsudfordringer. Igennem flere måneder er adskillige ideer blevet sendt ind til konkurrencen. De tre bedste idéer er blevet udvalgt af et dommerpanel bestående af eksperter inden for social innovation og socialt entreprenørskab. Vinderen af pitch@DANSIC får hjælp til at få sin socialt innovative idé realiseret. Det sker igennem eksklusiv sparring og rådgivning fra Society Network, som er den danske Harvard University alumneforening, hvis medlemmer bl.a. har modtaget Kronprins Frederiks legat. Ydermere stiller det socialt entreprenante fællesskab Impact HUB Copenhagen gratis kontorfaciliteter til rådighed for vinderne. Bedømmelseskriterier Social impact Hvordan løser ideen en social eller miljømæssig udfordring? Originalitet Hvordan adskiller ideen sig fra andre lignende løsninger på problemet? Økonomisk bæredygtighed Hvordan kan ideen skabe indtjening uafhængigt af fondsmidler og opstartskapital? Realiserbarhed Hvad er de største udfordringer på vejen mod at realisere ideen?
29